Studieordning. Professionsbachelor i ernæring og sundhed. Udarbejdet af JCVU Ernæring og Sundhedsuddannelsen. Gældende fra 1.

Transkript

1 Professionsbachelor i ernæring og sundhed Studieordning Udarbejdet af JCVU Ernæring og Sundhedsuddannelsen Gældende fra 1.september 2006 Godkendt i bestyrelsen for JCVU Afventer godkendelse af Undervisningsministeriet

2 Indledning Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed ved Jysk Center for Videregående Uddannelse Ernæring og Sundhedsuddannelsen er udarbejdet med hjemmel i: Lov om mellemlange videregående uddannelser, nr. 481 af 31. maj 2000 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor nr. 113 af 19. februar 2001 Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet nr af 20. november 2000 Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet nr. 332 af 25. maj 1993 og Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed, nr. 221 af 20. marts 2006 JCVU Ernæring og Sundhedsuddannelsen er en integration af efter- og videreuddannelsesinstitutionen Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet (SiH) i Jysk Center for Videregående Uddannelse. SiH har fra udbudt landets eneste uddannelse til klinisk diætist sideløbende med tilbud om efter- og videreuddannelse af ernærings- og husholdningsøkonomer og økonomaer. Der er i studieordningen lagt vægt på at tydeliggøre, at der i uddannelsens navn er fokuseret på ernæring og sundhed, og disse områder er i videste omfang anvendt som basis for beskrivelse af de enkelte specialelinjer. JCVU Ernæring og Sundhedsuddannelsen er dimensioneret til at udbyde 67 studiepladser om året og har derfor valgt at udbyde fire af uddannelsens specialelinjer. I studieordningen er kun disse fire linjer beskrevet, men basisdelen indeholder de dele, som danner grundlaget for valg af alle syv specialelinjer. Studieordningens emner, delemner og centrale temaer er hentet fra bekendtgørelsen og tilstræber at give et præcist billede af uddannelsens rammer, indhold og pædagogiske metoder på et niveau, der sikrer studieordningen en rimelig varighed. Århus den 30. august 2006 Karen Søndergaard, uddannelsesleder 1

3 Indholdsfortegnelse: Side 1.0 Uddannelsens lovgrundlag og målsætning Studieordningens lovgrundlag Formål med den samlede uddannelse til professionsbachelor i ernæring og sundhed Formål med uddannelsens basisdel Formål med uddannelsens specialelinjer Uddannelsens mål Mål for den samlede uddannelse Mål for uddannelsens basisdel Mål for uddannelsens professionslinjer Human ernæring Cateringledelse Klinisk diætetik Ernæring og fysisk aktivitet Uddannelsens struktur og organisering Uddannelsens struktur Undervisningsmiljø, værdigrundlag, undervisnings- og arbejdsformer Teoretisk undervisning Praktik Informationsteknologi Internationalisering Uddannelsens fagfordeling og semesteropbygning Basisdel semester semester semester Fag- og ECTS point fordeling på basisdelen Professionslinje semester og 6. semester semester Fag- og ECTS point fordeling på professionslinje: human ernæring Fag- og ECTS point fordeling på professionslinje: cateringledelse Fag- og ECTS point fordeling på professionslinje: klinisk diætetik Fag- og ECTS point fordeling på professionslinje: ernæring og fysisk 17 aktivitet Uddannelsens fagområder Beskrivelse af fag på basisdelen Fag på professionslinje: human ernæring Fag på professionslinje: cateringledelse Fag på professionslinje: klinisk diætetik Fag på professionslinje: ernæring og fysisk aktivitet Bachelorprojekt Den valgfrie del Uddannelsens praktikdel Godkendelse af praktiksteder Organisering af praktikken Praktik på basisuddannelsen Punktpraktik Pædagogisk praktik 1 og Punktpraktik Praktik på overbygningens professionslinjer Human ernæring Professionspraktik

4 Professionspraktik Bachelorpraktik Cateringledelse Professionspraktik 1 og Valgpraktik Bachelorpraktik Klinisk diætetik Professionspraktik Professionspraktik Valgpraktik Bachelorpraktik Ernæring og fysisk aktivitet Professionspraktik Professionspraktik 2 og Bachelorpraktik Bedømmelse Prøver Eksterne prøver Oversigt over interne samt eksterne prøver Oversigt over eksamener på basisdelen Oversigt over eksamener på specialelinjen human ernæring Oversigt over eksamener på specialelinjen cateringledelse Oversigt over eksamener på specialelinjen klinisk diætetik Oversigt over eksamener på specialelinjen ernæring og fysisk aktivitet Bedømmelse af praktik Generelle regler vedrørende prøver Bedømmelseskriterier Censorordning Beståede prøver Obligatorisk deltagelse Beståede prøvers gyldighed Merit Sygeeksamen Dispensation for prøvevilkår Reeksamination Klager over prøver m.v Andre bestemmelser Skift til samme uddannelse ved anden institution Ophør af uddannelse Dispensation fra bekendtgørelsen Dispensation fra studieordningen Klage over skolens afgørelse i henhold til bekendtgørelsen Ikrafttrædelse

5 1.0 Uddannelsens lovgrundlag og målsætninger 1.1 Studieordningens lovgrundlag Studieordningen udgør den formelle ramme for uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed ved Jysk Center for Videregående Uddannelser (JCVU) Ernæring og Sundhedsuddannelsen. Studieordningen er udarbejdet i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 221 af 20. marts 2006 om uddannelse til professionsbachelor i ernæring og sundhed. Bekendtgørelsen bygger på 5, stk.1-3, og 11, stk. 2 og 3 i lov nr. 481 af 31.maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, og 6, stk.1-3, i lov om centre for videregående uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 684 af 11. juli Studieordningen indeholder mål for de enkelte fag, deres indhold, omfang og tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet. Mål, indhold, omfang og tidsmæssig placering af praktikken samt procedure for godkendelse af praktiksteder. Studieordningen indeholder ligeledes en beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer, retningslinjer for udarbejdelse af bachelorprojekt, regler for meritoverførelse samt prøve- og eksamensregler. Bestået afsluttende bachelorprojekt giver ret til betegnelsen professionsbachelor i ernæring og sundhed. Betegnelsen på engelsk er Bachelor in Nutrition and Health. Studerende, der har bestået specialelinjen klinisk diætetik, autoriseres som klinisk diætist i henhold til lov om kliniske diætister. 1.2 Formål med den samlede uddannelse til professionsbachelor i ernæring og sundhed Jævnfør Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 221 af 20. marts 2006 om uddannelse til professionsbachelor i ernæring og sundhed 1 er formålet med den samlede uddannelse at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at varetage kommunikations-, undervisnings-, ledelses- og behandlingsopgaver inden for ernæring, fødevarer, forbrug, service og husholdningsfaglige områder til sundheds- og miljøfremme med henblik på national og international beskæftigelse i privat og offentlig virksomhed. Uddannelsen skal tillige kvalificere de studerende til at kunne fortsætte i videre uddannelse. Vi mener, at der til grund for formålsparagraffens formuleringer ligger den holdning, at det helt overordnede formål med at uddanne professionsbachelorer i ernæring og sundhed er, at de studerende efter endt uddannelse gennem deres professionelle virke indenfor det ernæringsmæssige område skal bidrage til menneskets sundhed gennem sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og rehabiliterende virke. Ved uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed ved JCVU ønsker vi derfor: 1) at den studerende tilegner sig teoretisk indsigt og praktiske forudsætninger for efter endt uddannelse selvstændigt, ansvarligt og reflekterende at varetage et professionelt virke med sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og/eller rehabiliterende sigte inden for henholdsvis human ernæring, klinisk diætetik, cateringledelse samt ernæring og fysisk aktivitet. 2) at den studerende tilegner sig forudsætninger for at varetage vejlednings-, undervisningsog/eller ledelsesopgaver i relation til ernæring og sundhed. 3) at den studerende tilegner sig indsigt i forskellige videnskabelige tilgange til professionens genstands- og praksisfelter, således at disse kan anskues med nuanceret, kritisk og analytisk sans. 4) at den studerende kvalificeres til at kunne fortsætte i videre uddannelse 4

6 Den samlede uddannelses struktur, fagfordeling og -sammensætning samt indhold på JCVU Ernæring og Sundhedsuddannelsen er derfor også bygget op under hensyntagen til ovenstående Formål med uddannelsens basisdel Ifølge bekendtgørelsens 1, stk. 2 er formålet med uddannelsens basisdel:»formålet med basisdelen er, at de studerende erhverver sig grundlæggende og centrale kompetencer i uddannelsens fagområder og metoder til selvstændig opgaveløsning«1.2.2 Formål med uddannelsens specialelinjer Ifølge bekendtgørelsens 1, stk. 3 er formålet med uddannelsens overbygningsdel for de specialelinjer, der udbydes ved JCVU Ernæring og Sundhedsuddannelsen: 1) Human ernæring (Human Nutrition)»Formålet er, at den studerende kvalificerer sig til selvstændigt at varetage sundhedsfremmende og forebyggende opgaver i relation til ernæringsområdet«. 2) Cateringledelse (Catering Management)»Formålet er, at den studerende kvalificerer sig til selvstændigt at varetage drift og ledelse af mad- og måltidsproduktion med henblik på sundhedsfremme, forebyggelse og behandling af sygdom«. 3) Klinisk diætetik (Clinical Dietetics)»Formålet er, at den studerende kvalificerer sig til selvstændigt at varetage diætetiske opgaver inden for behandling, forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod det enkelte menneske og grupper af mennesker«. 4) Ernæring og fysisk aktivitet (Nutrition and Physical Activities)»Formålet er, at den studerende kvalificerer sig til selvstændigt at varetage sundhedsfremmende og forebyggende opgaver i relation til sammenhængen mellem ernæring og fysisk aktivitet«. 2. Uddannelsens mål 2.1. Mål for den samlede uddannelse Ifølge bekendtgørelsens 8, stk. 1 er målet for den samlede uddannelse:»målet for den samlede uddannelse er, at de studerende skal kvalificere sig til at kunne anvende forskningsresultater og viden fra natur-, sundheds-, samfunds- og humanvidenskab til udviklings- og arbejdsopgaver inden for ernæring, fødevarer, forbrug, service og husholdningsfaglige områder kritisk at kunne tilegne sig ny viden inden for ernæring, fødevarer, forbrug og service, og kunne planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere kommunikations-, undervisnings-, ledelses- og udviklingsopgaver med inddragelse af politisk, etiske og økonomiske aspekter, at kunne indgå i tværfaglige arbejdssammenhænge med personer, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund og 5

7 at kunne igangsætte og indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forsknings, udviklings og kvalitetsudviklingsarbejde«. 2.2 Mål for uddannelsens basisdel Ifølge bekendtgørelsens 8, stk. 2 er målet for uddannelsens basisdel:»målet for basisdelen er, at den studerende 1) tilegner sig grundlæggende teoretiske og metodiske kvalifikationer inden for uddannelsens centrale kerneområder, 2) opnår indsigt i praktisk pædagogisk virksomhed, 3) udvikler kvalifikationer til at kunne analysere og vurdere centrale spørgsmål i relation til ernæring, fødevarer, forbrug, service, sundhed og sundhedsfremme, 4) udvikler metoder til selvstændig opgaveløsning og 5) erhverver sig forudsætninger for valg af speciale« Mål for uddannelsens professionslinjer Med udgangspunkt i bekendtgørelsens mål for den samlede uddannelse ( 8, 1-5) og målene for den enkelte specialelinje, er de professionsspecifikke mål, kompetencer og kvalifikationer, som har været udgangspunkt for opbygningen af professionslinjerne ved JCVU, beskrevet, konkretiseret og uddybet Human ernæring (Human Nutrition) Den studerende skal kvalificere sig til selvstændigt at varetage sundhedsfremme og forebyggende opgaver i relation til kost og ernæring, samt formidling af viden og færdigheder om planlægning og tilberedning af sund mad. Den studerende skal kvalificere sig til: at udvælge, vurdere og anvende forskningsresultater inden for ernærings- og sundhedsområdet til brug i det daglige arbejde og i forbindelse med udviklingsopgaver at planlægge og gennemføre kostundersøgelser og ud fra de indsamlede data analysere kostkvaliteten ud fra ernæringsmæssige og miljømæssige kriterier at vurdere næringsstofbehovet for grupper af raske personer og omsætte disse til kostforslag tilpasset den enkelte gruppes præferencer at anvende og vurdere principper for sammensætning og fremstilling af forskellige kosttyper under hensyn til ernærings- og hygiejnemæssige kvaliteter og sensoriske egenskaber at identificere og analysere ernæringsmæssige, pædagogiske og livsstilsrelaterede problemstillinger og foreslå relevante løsningsmuligheder under hensyn til sociale, kulturelle, etiske og miljømæssige forhold at undervise i valg af levnedsmidler, menuplanlægning og tilberedning af mad samt hygiejniske aspekter ved fremstilling og opbevaring af mad at indgå i tværfagligt samarbejde både internt og på tværs af sektorer at identificere og analysere udviklingsopgaver og foreslå relevante løsningsmuligheder samt at deltage i forskning i forbindelse med virksomhedsfeltet at dokumentere og evaluere undervisnings-, vejlednings- og kommunikationsopgaver inden for ernæringsområdet at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse 6

8 2.3.2 Cateringledelse (Catering Management) Den studerende skal kvalificere sig til selvstændigt at varetage ledelsen af produktion og distribution af mad til forskellige typer af brugere og kunder med henblik på sundhedsfremme, forebyggelse og behandling af sygdom. Den studerende skal kvalificere sig til: at udvælge, vurdere og anvende forskningsresultater inden for organisation og ledelse at udvælge, vurdere og anvende forskningsresultater inden for det fødevareteknologiske område at anvende og vurdere metoder til udvikling og markedsføring af service og kvalitet inden for cateringområdet under hensyntagen til ressourcer, miljø og arbejdsmiljø at opbygge og udvikle konkurrencedygtige organisationer inden for cateringområdet under hensyntagen til ressourcer, miljø, økonomi, etik, brugerperspektiv, politiske og faglige målsætninger at udarbejde og vurdere aftalegrundlag at forstå og kende madens og måltidets historiske baggrund samt sociale og kulturelle betydning at vurdere råvarer, tilberedning, tilsmagning og anretning af måltider under hensyntagen til sensoriske og æstetiske kvaliteter at indgå i tværfagligt samarbejde både internt og på tværs af sektorer at identificere og analysere udviklingsopgaver og foreslå relevante løsningsmuligheder samt at deltage i forskning i forbindelse med virksomhedsfeltet at dokumentere og evaluere drifts-, ledelses-, produktionsstyrings- og undervisningsopgaver inden for cateringvirksomhed at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse Klinisk diætetik (Clinical Dietetics) Den studerende skal kvalificere sig til selvstændigt at udføre diætbehandling, sundhedsfremme, forebyggelse, behandling og rehabilitering. Den studerende skal kvalificere sig til: at udvælge, vurdere og anvende forskningsresultater inden for ernæring og diætbehandling til brug i det daglige arbejde og i forbindelse med udviklingsopgaver at anvende og vurdere kostundersøgelsesmetoder til analyse af patienters kostindtagelse at udrede ernæringsrelaterede problemer, symptomer og sygdomme og vurdere ernæringsstatus at planlægge og gennemføre diætbehandling og rehabilitering til enkeltpersoner eller grupper under hensyntagen til psykologiske, sociale, kulturelle og etiske forhold at yde individuel og gruppebaseret undervisning inden for mad, ernæring og livsstilsrelaterede faktorer med henblik på sundhedsfremme og forebyggelse til personer med øget sygdomsrisiko at udføre undervisnings-, vejlednings- og kommunikationsopgaver både mundtligt og skriftligt inden for klinisk diætetik, under hensyntagen til sociale, kulturelle og etiske forhold at indgå i samarbejde med patienter, pårørende, kollegaer og andre faggrupper både internt og på tværs af sektorer at identificere og analysere udviklingsopgaver og foreslå relevante løsningsmuligheder samt at deltage i forskning inden for virksomhedsfeltet at dokumentere og evaluere behandlings- og undervisningsopgaver inden for klinisk diætetik at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse Ernæring og fysisk aktivitet (Nutrition and Physical Activity) Den studerende skal kvalificere sig til selvstændigt at varetage sundhedsfremmende og forebyggende opgaver i relation til ernæring og fysisk aktivitet, samt formidling af viden og færdigheder om planlægning af sunde kost- og motionsvaner. Den studerende skal kvalificere sig til: 7

9 at udvælge, vurdere og anvende forskningsresultater og viden inden for områderne ernæring og fysisk aktivitet i relation til sundhedsfremme og forebyggelse til brug i det daglige arbejde og i forbindelse med udviklingsopgaver at anvende og vurdere testmetoder til at registrere et individs eller en gruppes fysiske aktivitetsniveau og derudfra identificere og vurdere enkelte individers eller gruppers fysiske aktivitetsniveau at identificere og analysere væsentlige praktiske, fysiologiske samt kulturelle, adfærdsmæssige og sundhedspædagogiske problemstillinger, der er forbundet med udviklingen og implementeringen af ernæring og/eller fysisk aktivitet som sundhedsfremmende foranstaltninger at tilrettelægge, implementere og evaluere tiltag om ernæring og/eller fysisk aktivitet med henblik på sundhedsfremme under hensyntagen til fysiologiske, sociale, psykologiske, kulturelle og etiske forhold at undervise i ernæring og sunde kostvaner både til motionisten og til idrætsudøvere på eliteniveau at vurdere næringsstofbehovet for individer eller grupper af raske personer og omsætte disse vurderinger til kostforslag tilpasset det(n) enkelte individs eller gruppes præferencer at indgå i tværfagligt samarbejde både internt og på tværs af sektorer at identificere og analysere udviklingsopgaver og foreslå relevante løsningsmuligheder i forbindelse med ernæring og/eller fysisk aktivitet at dokumentere og evaluere undervisnings-, vejlednings- og kommunikationsopgaver inden for ernærings- og fysisk aktivitetsområderne at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse 3.0 Uddannelsens struktur og organisering 3.1 Uddannelsens struktur Uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed er normeret til 3½ år, svarende til 210 European Credit Transfer System point (ECTS point). ECTS point angiver den studerendes totale studieindsats pr. uge uanset studieform (1,5 ECTS point beregnes som 40 timers studieindsats). Uddannelsen er semesteropdelt og består af en fælles basisdel på 3 semestre (90 ECTS point), og en professionsdel på 4 semestre omfattende et bachelorprojekt, svarende til 120 ECTS point. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Uddannelsen indeholder obligatoriske fag svarende til 160 ECTS point: Natur- og sundhedsvidenskabelige fag, ECTS point Samfundsvidenskabelige fag, ECTS point Humanistiske fag, ECTS point Valgfag/tværfag svarende til 20 ECTS point og et professionsbachelorprojekt indeholdende relevant praktik svarende til 30 ECTS point. Praktik svarende til mindst 30 ECTS point, dog mindst 42 ECTS point for de studerende i klinisk diætetik. Valg af professionslinje foregår ved slutningen af 3. semester. Linjerne human ernæring, cateringledelse og ernæring og fysisk aktivitet er uden dimensionering, mens linjen for klinisk diætetik er dimensioneret til 20 studerende. Om nødvendigt, hvis mere end 20 søger optagelse på linjen for klinisk diætetik, vil kriterium for optagelse være gennemsnit af karakterer opnået i beståede prøver på 1., 2. og 3. semester. Vejledning i valg af professionslinjer foregår i løbet af sidste halvdel af 3. semester. 3.2 Undervisningsmiljø, værdigrundlag, undervisnings- og arbejdsformer. Uddannelsen tilrettelægges således, at der etableres vekselvirkning mellem teori og praktik med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. 8

10 Undervisningens vidensgrundlag er karakteriseret ved professionsbasering, udviklingsbasering og forskningsbasering. Professionsbasering sikrer, at den enkelte specialelinje retter sig mod en bestemt profession, og at der er et dynamisk samspil mellem teori og praktik i uddannelsen bl.a. ved, at viden, færdigheder og værdier udveksles mellem uddannelsen og professionen. Udviklingsbasering indebærer, at der på uddannelsesinstitutionen løbende skal gennemføres udviklingsaktiviteter, der involverer undervisere, studerende, repræsentanter fra praktikstederne og andre i CVU - institutionen. Udviklingsbasering skal sikre et dynamisk og vidensgenererende miljø for de studerende på uddannelsen. Forskningstilknytning refererer til, at der i undervisningen skal inddrages nationale og internationale forskningsresultater, der kan bidrage til udvikling og anvendelse af ny viden, som er relevant for den profession, specialelinjen retter sig mod. Forskningstilknytningen udmøntes desuden gennem samarbejdsaftaler med undervisningshospitaler, højere uddannelser samt sektorforsknings-institutioner. Institutionens værdisæt tilsigter: at den studerende udvikler sig til selvstændigt, ansvarligt og reflekterende at kunne varetage den valgte professions virksomhedsfelt at den studerende tilegner sig forudsætninger for at indgå i samarbejde på tværs af fag, sprog og kulturel baggrund at den studerende udvikler interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund at den studerende tilegner sig forudsætninger for at tage ansvar for egen læring. I uddannelsens basisdel indgår en række grundlæggende teorier og metoder fra forskellige fagområder (natur-, sundheds-, samfunds- og humanvidenskabelige fag), der tilsammen er en forudsætning for i specialiseringen at kunne skabe en professionsspecifik fagprofil. Der indgår studieformer, som understøtter den studerendes udvikling af kompetencer i forhold til læring, selvstændighed, samarbejde samt personlig og faglig udvikling. En undervisningsuge tilstræbes gennemsnitligt at indeholde 15 max. 20 teoretiske lektioner. Undervisningen tilrettelægges som forelæsninger, holdundervisning, seminarer, workshops, øvelser (fx laboratorieøvelser og praktisk madlavning), opgaver, projekter, vejledning, klinisk undervisning, praktik og selvstudium Teoretisk undervisning I den teoretiske undervisning vil de første semestre, hvor de studerende skal føres ind i et nyt teoretisk felt, være præget af tæt undervisnings- og vejledningsstøtte. Det videre forløb vil i højere grad være præget af studenterstyret og caseorienteret (problemorienteret) undervisning. Der skal udvikles færdigheder i opgaveløsning såvel selvstændigt som i samarbejde med andre samt i at analysere og foreslå løsninger på praktiske problemer. Opgaver kan udformes efter pædagogiske mål, som fx kan være opøvning i problemidentifikation, problemløsning, forslag til systemforbedring og løsning eller afdækning af informationsbehov Praktik Praktikken tilrettelægges med progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende. Den tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte professions erhvervsforhold og kompetencebehov, sådan at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til, at de studerende udvikler professionel kompetence Informationsteknologi Informationsteknologien indgår i undervisningen både som redskab, pædagogisk metode og som informationsformidling. 9

11 3.2.4 Internationalisering Internationalisering indgår som et mål i uddannelsen fx i form af studieophold i udlandet, gæsteforelæsere og via projektsamarbejde og udviklingsaftaler mellem JCVU Ernæring og Sundhedsuddannelsen og beslægtede uddannelsesinstitutioner i udlandet. 4.0 Uddannelsens fagfordeling og semesteropbygning Professionsbachelor i ernæring og sundhed er en sundhedsfaglig uddannelse, hvilket har betydning for den vægtning af fagområderne, som uddannelsen er bygget op omkring. Semesteropbygning Uddannelsen er semesteropdelt. Basisdelen udgør de tre første semestre, og professionsspecialiseringen omfatter semester. Sep. Okt. Nov. Dec. Januar Februar Marts April Maj Juni 1.semester: Teoretisk undervisning = 30 ECTS point 2. semester: Teoretisk undervisning = 29,5 ECTS point 2 dage punktpraktik = 0,5 ECTS point 3.semester: Teoretisk undervisning = 24,5 ECTS point Praktik: 5,5 ECTS-point 1) 5.semester: Teoretisk undervisning = 18 ECTS point Praktik = 12 ECTS point 4.semester: Professionsspecialisering Teoretisk undervisning = 30 ECTS point 6.semester: Teoretisk undervisning = ECTS point 2) Praktik = ECTS-point 7.semester: Bachelorprojekt = 30 ECTS point inklusiv 6 9 ECTS point i praktik 2) 1) 1 uges praktik = 1,0-1,5 ECTS-point 2) pointantallet afhænger af professionslinje 4.1 Basisdel Semester Semestrets formål er, at den studerende erhverver grundlæggende kundskaber i biokemi, fysiologi og anatomi, da disse fag danner grundlag for forståelse af uddannelsens kernefag dvs. de fag, der relaterer sig til ernæring og sundhed/sygdom. Endvidere gives introduktion til centrale begreber, teorier og modeller relateret til sundhedsfremme og forebyggelse samt til faget ernæring. Semestret afsluttes med et tværfagligt projektarbejde, hvor den studerende gennem undersøgelse af egne kostvaner introduceres til metoder til indsamling, bearbejdning og beskrivelse af kostdata herunder egen kostindtagelse. Målet er, så tidligt i studiet som muligt, dels at give den studerende indsigt i centrale aspekter af kernefagene for derigennem at understøtte den studerendes forståelse for uddannelsens centrale elementer, dels for at kvalificere valget af professionslinje Semester Med udgangspunkt i kundskaber i biokemi, anatomi og fysiologi fortsættes undervisningen i ernæring, hvor de enkelte næringsstoffer beskrives. Semestret sætter fokus på den enkelte 10

12 fødevare, dens kvalitet og dens rolle, når den indgår i det færdige måltid. Tilberedningsmetodik, hygiejne og fødevareteknologi er centrale fag, da det at have viden om hvordan vores fødevarer påvirkes under forarbejdning, tilberedning og opbevaring er vigtig i forbindelse med undervisning og vejledning indenfor kost- og ernæringsområdet. Semestret sætter også fokus på livsstilssygdomme og de kostrelaterede tiltag, der kan medvirke til forebyggelse og behandling af sygdommene samt de metodiske principper, der anvendes, når der forskes i ernæringens betydning for forekomst, forebyggelse og behandling af sygdom. I sociologi og antropologi arbejdes der bl.a. med forskellige kulturelle perspektiver ved sundhedsfremme og forebyggelse Semester Det er semesterets overordnede mål at skærpe en analytisk, kritisk og nuanceret tilgang til det ernærings- og sundhedsmæssige praksisfelt hos den studerende. Dette kræver blandt andet indsigt i en række etiske, psykologiske, kommunikative og pædagogiske forhold og problemstillinger. Etik, psykologi, kommunikation og pædagogik er derfor centrale fag i dette semester. Derudover indgår udarbejdelse af spørgeskema som del af den løbende undervisning i metodefag. Indsigt i ovenstående fag er af afgørende betydning for forståelse for og udøvelse af væsentlige funktioner inden for professionen så som undervisning, formidling, ledelse, behandling og vejledning. Endvidere bidrager fagene med indblik i samfundsmæssige og humanistiske problemstillinger af relevans for de studerendes kommende virke. Semestrets fag bidrager til udfordring af menneskesyn, skærpelse af dømmekraft og lægger op til kritisk refleksion over praksis. 11

13 4.1.4 Fag- og ECTS point fordeling på basisdelen Videnskabelige Fagområder Fag 1. sem. 2. sem. 3. sem. ECTS point i alt Naturvidenskab Biokemi 12,5 12,5 Anatomi og fysiologi 6,0 6,0 Fødevarehygiejne 3,0 3,0 Fødevareteknologi 4,5 4,5 Statistik 1,0 1,0 Sundhedsvidenskab Ernæring 2,5 4,5 7,0 Livsstilssygdomme 4,0 4,0 Sundhedsfremme og forebyggelse 4,0 4,0 Tilberedningsmetodik 4,0 4,0 Point i alt 46,0 Samfundsvidenskab Kostundersøgelsesprojekt 2,0 2,0 Kvantitativ metode og epidemiologi 4,0 4,0 Udarbejdelse af spørgeskema 2,5 2,5 Videnskabsteori 1,5 1,5 Sociologi og antropologi 4,0 4,0 Point i alt 14,0 Humaniora Psykologi og kommunikation 10,0 10,0 Pædagogik 7,5 7,5 Etik 1,5 1,5 Informationsteknologi, studieteknik 2,0 2,0 og opgaveskrivning Point i alt 21,0 Praktik 0,5 5,5 6,0 Valgfag 1,5 1,5 Tværfag 1,5 1,5 ECTS point i alt pr. semester Professionslinje semester Fjerde semester er første semester efter valget af speciale, og hele semestret er afsat til introduktion af de fag, der er centrale for den enkelte professionslinje. Målet er, at den studerende så hurtigt som muligt får indsigt i professionens centrale opgaver, og at den studerende møder repræsentanter fra professionsmiljøet. Fælles for alle tre linjer er undervisning i statistik. Human ernæring: der bygges videre på fagene livsstilssygdomme og ernæring, nu således at undervisningen tematiseres med fokus på forskellige brugergrupper og deres specielle helbreds- og ernæringsmæssige problemstillinger. Fagene psykologi og sociologi inddrages i det omfang, det er relevant for at belyse de forskellige temaer. Sundhedspædagogik er et centralt redskabsfag, og der arbejdes med de teorier og modeller, der er relevante, når der skal udføres sundhedsfremme og forebyggende arbejde blandt forskellige brugergrupper. Cateringledelse: der sættes fokus på organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter af fremstilling af mad til forskellige brugergrupper både i offentligt og privat regi. I produktionsog fødevareteknologi arbejdes der med forskellige produktions- og distributionsformers betydning for forarbejdning af råvarer, arbejdstilrettelæggelse og kvalitet af det færdige måltid. I kostforplejning arbejdes der med analyse af brugerbehov og udarbejdelse af måltidskoncepter samt menu- og produktionsplanlægning og udvikling af opskrifter. 12

14 Klinisk diætetik: diætetik er hovedfaget og er fordelt over både 4., 5. og 6. semester. I faget arbejdes der med tilrettelæggelse af diætbehandling under hensyn til patientens behov og ønsker. Sygdomslære, farmakologi og levnedsmiddellære supplerer diætetik med viden om sygdomme, deres behandling og forebyggelse. Psykologi og pædagogik er centrale redskabsfag, og der arbejdes med teorier om og modeller til forandring af kostvaner. Ernæring og fysisk aktivitet: faget træningsfysiologi og lære introduceres. Her fokuseres der på arbejdsfysiologien, og på hvordan tests i fysisk aktivitet udføres. I træningsplanlægning fokuseres der på den praktiske del af fysisk aktivitet, og på hvordan man tilrettelægger motion til brugergrupper i alle aldre. I faget ernæring fokuseres der på sundhedsfremmende ernæring til brugergrupper i alle aldre. Sundhedspædagogik er et centralt fag, og der arbejdes med teorier og begreber, der er relevante, når der skal udføres sundhedsfremmende og forebyggende arbejde blandt forskellige brugergrupper og 6. semester Fag relateret til professionslinjen fortsætter, og de to professionspraktikperioder er placeret i hvert sit semester, således at der kan ske erfaringsopsamling og analyse mellem de to praktikperioder. For at sikre størst mulig praksisindsigt for den enkelte studerende skal praktikperioderne ikke opfattes som et samlet forløb, men som to selvstændige perioder med forskellige mål. På alle tre linjer undervises der i kvalitative undersøgelsesmetoder, herunder at udføre individuelle og fokusgruppeinterview. Human ernæring: fagrækken suppleres med markedsføring samt projektledelse. To fag, der er med til at styrke professionsbachelor i human ernærings professionsprofil, rettet mod sundhedsfremme, forebyggelse og undervisning både i privat og offentligt regi. De to praktikperioder skal spejle dels undervisningsopgaven dels projektlederopgaven. Cateringledelse: fagrækken suppleres med rengøring og økonomi, samt dokumentation og kvalitetsudvikling. Produktions- og fødevareteknologi er et centralt fag, hvori der indgår udvikling af kompetencer til at vælge den rette teknologi til tilberedning, varmholdelse og transport i forhold til de konkrete behov og kvalitetskrav. Klinisk diætetik: fagrækken suppleres med dokumentation og kvalitetsudvikling. Ernæring og fysisk aktivitet: Den praktiske undervisning i træningsplanlægning fortsætter. Faget projektledelse tager udgangspunkt i konkrete projekter, som de studerende skal udføre under hensyntagen til ernæring og fysisk aktivitet. 5. semester fokuserer også på ernæring til eliteidrætsudøvere og på forskellen mellem dem og motionister Semester Her gennemføres bachelorprojektet med tilhørende praktik. Den studerende skal demonstrere viden om og færdigheder i at bearbejde en selvvalgt professionsrettet problemstilling med anvendelse af relevant videnskabelig metode, vurdere videnskabelige metoder kritisk og formidle viden, synspunkter og holdninger både skriftligt og mundtligt. Praktikken tilknyttet bachelorprojektet kan enten bruges til indsamling af data eller til inspiration og perspektivering af problemstillingen. 13

15 4.2.4 Fag- og ECTS point fordeling på professionslinje: human ernæring Videnskabelige Fagområder Fag 4.sem. 5.sem. 6.sem. 7. sem. ECTS point i alt Naturvidenskab Rengøring og hygiejne 3,0 3,0 Statistik 4,0 4,0 Sundhedsvidenskab Ernæring og 6,5 6,5 kostforplejning Ernæring 1,5 1,5 Dokumentation og 2,5 2,5 kvalitetsudvikling Alternative kostformer 3,0 3,0 4. eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 22,5 Samfundsvidenskab Kostundersøgelsesmetodik 2,0 2,0 Kvalitativ metode 3,0 3,0 Samfundsfag 1,0 1,0 integreret i de andre fag inkl. eks.point Forbrugertest 1,5 1,5 Projektledelse 4,0 4,0 4. eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 13,5 Humaniora Fagetik 1,5 1,5 Skriftlig 2,5 2,5 kommunikation Sundhedspædagogik 6,0 6,0 Didaktik v. praktisk 2,5 2,0 4,5 madlavning Salg og marketing 2,5 2,5 4. eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 19,0 Praktik 5 uger = 8 uger = 4 uger = 25,5 7,5 12,0 6,0 Valgfag 1,5 1,5 1,5 4,5 Tværfag: Mad og måltider Individuel kostvej Pædagogik Fysisk aktivitet Food styling Iværksætterkursus 2,5 2,5 1,5 1,5 1,5 1,5 11 Bachelorprojekt 24,0 24,0 ECTS point i alt Den samlede uddannelse (human ernæring) opgjort i ECTS point Uddannelseselementer ECTS point Basisdel ECTS point Professionsdel ECTS point Bacheloropgave * ECTS point i alt Natur- og sundhedsfag 46,0 22,5 13,4 81,9 Samfundsfag 14,0 13,5 5,3 32,8 Humanistiske fag 21,0 19,0 5,3 45,3 Valgfag/tværfag 3,0 15,5 18,5 Praktik 6,0 19,5 6,0 31,5 I alt * fordelingsnøglen er: 56% natur- og sundhedsfag og 22% af henholdsvis samfunds- og humanistiske fag. 14

16 4.2.5 Fag- og ECTS point fordeling på professionslinje: cateringledelse Videnskabelige Fagområder Naturvidenskab Fag 4.sem. 5.sem. 6.sem. 7.sem. ECTS point i alt Produktions- og 3,0 4,5 7,5 fødevareteknologi Rengøring og hygiejne 3,0 3,0 Statistik 4,0 4,0 Sundhedsvidenskab Kostforplejning 7,0 7,0 Dokumentation og 2,5 2,5 kvalitetssikring 4. eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 26,0 Samfundsvidenskab Kvalitativ metode 3,0 3,0 Økonomi 2,0 2,0 1,5 5,5 Personaleledelse og 8,5 8,5** organisation 4 eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 19,0 Humaniora Fagetik 1,5 1,5 Skriftlig kommunikation 2,5 2,5 4 eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 6,0 Praktik 8 uger = 12,0 8 uger = 12,0 4 uger = 6,0 20 uger = 30,0 Valgfag 1,5 1,5 3,0 Tværfag: Mad og måltider Ernæring for CL Food styling 2,5 1,5 1,5 Iværksætterkursus Praktisk ledelse 1,5 2,0 9,0 Valgfri praktik 2 uger = 3,0 2 uger = 3,0 Bachelorprojekt 24,0 24,0 ECTS point i alt **3,5 ECTS ligger under humaniora Den samlede uddannelse (cateringledelse) opgjort i ECTS point. Uddannelseselementer ECTS point Basisdel ECTS point Professionsdel ECTS point Bacheloropgave * ECTS point i alt Natur- og sundhedsfag 46,0 26,0 13,4 85,4 Samfundsfag 14,0 19,0 5,3 38,3 Humanistiske fag 21,0 6,0 5,3 32,3 Valgfag/tværfag 3,0 12,0 15 Praktik 6,0 27 6,0 39 I alt * fordelingsnøglen er: 56% natur- og sundhedsfag og 22% af henholdsvis samfunds- og humanistiske fag. 15

17 4.2.6 Fag- og ECTS point fordeling på professionslinje: klinisk diætetik Videnskabelige Fagområder Fag 4.sem. 5.sem. 6.sem. 7.sem. ECTS point i alt Naturvidenskab Farmakologi 1,5 1,25 2,75 Sundhedsvidenskab Sygdomslære 4,25 4,25 Diætetik 4, 25 5,0 3,5 12,75 Levnedsmiddellære 1,25 1,25 2,5 Dokumentation og 2,5 2,5 kvalitetsudvikling 4. eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 26,75 Samfundsvidenskab Kvalitativ metode 3 3,0 Statistik 4,0 4,0 Samfundsfaglig del af 1,5 1,5 diætetik 4. eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 10,5 Humaniora Psykologi og 7,75 2,0 9,75 sundhedspædagogik Fagetik 1,5 1,5 4. eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 13,25 Praktik 8 uger = 12,0 8 uger = 12,0 6 uger = 9,0 22 uger = 33,0 Valgpraktik 2 uger = 3,0 3,0 Valgfag 1,5 1,5 1,5 4,5 Tværfag Klinisk kemi Mad og måltider Fysisk aktivitet Skr. komm. 1,5 2,5 1,5 2,5 8,0 Bachelorprojekt 21,0 21,0 ECTS point i alt Den samlede uddannelse (klinisk diætetik) opgjort i ECTS point Uddannelseselementer ECTS point Basisdel ECTS point Professionsdel ECTS point Bacheloropgave * ECTS point i alt Natur- og sundhedsfag 46,0 26,75 11,76 84,51 Samfundsfag 14,0 10,5 4,62 29,12 Humanistiske fag 21,0 13,25 4,62 38,87 Valgfag/tværfag 3,0 12,5 15,5 Praktik 6,0 27 9,0 42 I alt * fordelingsnøglen er: 56% natur- og sundhedsfag og 22% af henholdsvis samfunds- og humanistiske fag. 16

18 4.2.7 Fag- og ECTS point fordeling på professionslinjen: ernæring og fysisk aktivitet Videnskabelige Fagområder Fag 4.sem. 5.sem. 6.sem. 7. sem. ECTS point i alt Natur- og Statistik 4,0 4,0 sundhedsvidenskab Træningsfysiologi og 3,0 3,0 -lære Træningsplanlægning 1,5 5,0 6,5 Ernæring 5,0 5,0 Ernæring og 3,0 3,0 kostforplejning Dokumentation og 2,5 2,5 kvalitetsudvikling 4.eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 26 Samfundsvidenskab Kostundersøgelsesmetodik 1,0 1,0 Kvalitativ metode 3,0 3,0 Idrætssociologi 3,5 3,5 4.eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 11,0 Humaniora Fagetik 1,5 1,5 Sundhedspædagogik 6,0 6,0 Træningsplanlægning 1,5 3,5 5,0 Projektledelse 4,0 4,0 4.eksterne prøve 2,0 2,0 Point i alt 17,0 Praktik 1 uge = 1,5 5 uger = 7,5 8 uger = 12,0 4 uger = 6,0 21,0 6,0 Valgfag 1,5 1,5 1,5 4,5 Tværfag 10,5 Mad og måltider Individuel kostvej Iværksætterkursus Skr. Komm. Markedsfør dig selv 2,5 2,5 1,5 2,5 1,5 Bachelorprojekt 24,0 24,0 ECTS point i alt Den samlede uddannelse (ernæring og fysisk aktivitet) opgjort i ECTS point Uddannelseselementer ECTS point Basisdel ECTS point Professionsdel ECTS point Bacheloropgave * ECTS point i alt Natur- og sundhedsfag 46, ,4 85,4 Samfundsfag 14,0 11,0 5,3 30,3 Humanistiske fag 21,0 17,0 5,3 43,3 Valgfag/tværfag 3, Praktik 6,0 21,0 6,0 33,0 I alt * fordelingsnøglen er: 56 % natur- og sundhedsfag og 22 % af henholdsvis samfunds- og humanistiske fag 17

19 5.0 Uddannelsens fagområder 5.1 Beskrivelse af fag på basisdelen Basisdelens formål er, at de studerende skal erhverve grundlæggende og centrale kompetencer i uddannelsens kernefaglighed (ernæring og sundhed) og kompetencer til selvstændig opgaveløsning. Det naturvidenskabelige fagområde De naturvidenskabelige fag har til formål, at den studerende får kendskab til den normale krops udvikling, opbygning og funktion gennem livet. Disse fag skal danne baggrund for forståelse af sygdomslære, fødevarefagene, almen og klinisk ernæring og diætetik. Biokemi Mål: at den studerende erhverver sig viden om og forståelse for biokemiens hovedområder, dvs. kemiske processer i den levende organisme og kan anvende biokemien i fagene fysiologi, ernæring, fødevareteknologi, sygdomslære og diætetik mfl. vand, syrer og baser buffersystemer i kroppen aminosyrer, peptider og proteiner enzymer kulhydrater citratcyklus og respirationskæden lipider og lipoproteiner den intermediære metabolisme hormoner vitaminer og mineraler DNA og RNA Semesterplacering: 1. semester Pointværdi: 12,5 ECTS point Fysiologi og anatomi Mål: at den studerende tilegner sig forståelse for den raske krops opbygning, funktion og regulation samt tilegner sig baggrund for forståelsen af fagene ernæring, sygdomslære og diætetik. nervesystemet muskler kredsløb energiomsætning nyrer respirationen appetitregulering fordøjelse endokrinologi Semesterplacering: 1. semester Pointværdi: 6,0 ECTS point Statistik Mål: at den studerende tilegner sig viden om de grundlæggende statistiske begreber, der kan anvendes når numeriske data skal beskrives, illustreres og fortolkes samt erhverver færdigheder i anvendelse af disse. deskriptiv statistik Semesterplacering: 1. semester Pointværdi: 1,0 ECTS point 18

20 Fødevarehygiejne Mål: at den studerende tilegner sig grundlæggende viden om mikroorganismernes forekomst, vækstbetingelser og indflydelse på fødevarernes holdbarhed og forekomsten af fødevarebårne sygdomme. fødevaremikrobiologi, herunder gennemgang af bakterier, gærsvampe, skimmelsvampe og virus forarbejdede og uforarbejdede fødevarers mikrobiologi fødevarekonservering fødevarebårne sygdomme forebyggende fødevarehygiejne skadedyr i fødevarer Semesterplacering: 2. semester Pointværdi: 3,0 ECTS point Fødevareteknologi Mål: at den studerende tilegner sig viden om og forståelse for forskellige fødevaregrupper og deres kvalitet for derved at blive i stand til at foretage kvalitetsvurdering af fødevarer. De kvalitetsparametre, der især lægges vægt på, er funktionalitet samt ernæringsmæssig, sensorisk, hygiejnisk og holdbarhedsmæssig kvalitet. Der arbejdes med metoder til forarbejdning og konservering af fødevarerne, således at den studerende får kendskab til de teknologiske processer, og forståelse for, hvordan disse processer påvirker fødevarers kvalitet. Faget omfatter: råvare- og ingrediens kendskab industrielle forarbejdningsmetoder og konserveringsteknikker sensorisk vurdering af fødevarer lovgivningsmæssige aspekter Semesterplacering: 2. semester Pointværdi: 4,5 ECTS points Det sundhedsvidenskabelige fagområde Kundskaber inden for dette område er centrale for at kunne vurdere ernæringens betydning ved udvikling af livsstilssygdomme og de ernæringsmæssige aspekter ved sundhedsfremme, forebyggelse, behandling og rehabilitering. De studerende skal have kendskab til sundhedsfremme og forebyggelse på områder relateret til sundhed og ernæring. Ernæring Mål: at den studerende tilegner sig forståelse for de enkelte næringsstoffers struktur, funktion i organismen og forekomst i fødevarer. Den studerende skal ligeledes tilegne sig forståelse for de ernæringsfaglige aspekter relateret til menneskets fysiologiske behov og kunne anvende denne viden ved analyse af ukomplicerede ernæringsfaglige problemstillinger. Den studerende skal desuden tilegne sig viden om forskellige kostundersøgelsesmetoder og færdigheder i udførelse af forskellige typer af kostberegning. fastlæggelse af næringsstofanbefalinger til forskellige grupper af raske samt identifikation af udsatte grupper energi-, energibehov og kropssammensætning energigivende næringsstoffer, protein, fedt, kulhydrat og alkohol gennemgang af udvalgte mikronæringsstoffer forskellige levnedsmiddelgruppers ernæringsmæssige betydning tilrettelæggelse af mad og måltider i følge næringsstofanbefalingerne mærkning og deklaration af levnedsmidler, herunder tilsætningsstoffer vegetar- og vegankost kostundersøgelsesmetoder udarbejdelse og brug af levnedsmiddeldatabaser/-tabeller metode til kostberegning, manuel og elektronisk 19

21 Semesterplacering: 1. og 2. semester Pointværdi: 2,5 (heraf 1,0 ECTS point fra kostundersøgelsesprojekt) + 4,5 = 7,0 ECTS point Sundhedsfremme og forebyggelse Mål: at den studerende tilegner sig viden om og forståelse for centrale begreber og modeller relateret til analyse af sundhedstilstand og sundhedsadfærd samt til valg af metoder til sundhedsfremme og forebyggelse. Desuden orienteres om det danske sundhedsvæsens struktur og styring definition af centrale begreber for sundhedsfremme og forebyggelse sundhedstilstand herunder middellevetid model til udarbejdelse af sundhedsprofil definition og analyse af sundhedsadfærd forskellige sundhedsopfattelser forskellige typer af intervention evaluering af forebyggelse og sundhedsfremme forebyggelse og etik sundhedsvæsnets struktur og styring Semesterplacering: 1. semester Pointværdi: 4,0 ECTS point Livsstilssygdomme Mål: at den studerende tilegner sig viden om og forståelse for de faktorer, der har betydning for udvikling af kostrelaterede livsstilssygdomme samt på forebyggelse og behandling af disse. sygdomslære, epidemiologi og principper for den livsstilsrelaterede sundhedsfremme, forebyggelse eller behandling af fedme, hjertekarsygdomme, diabetes, kræft, knogleskørhed, jernmangel, livsstilsbetingede mangelsygdomme (jod/jodmangel) og tandsygdomme. Semesterplacering: 2. semester Pointværdi: 4,0 ECTS point Tilberedningsmetodik Mål: at den studerende får kendskab til klassiske tilberedningsmetoder og bliver i stand til at anvende disse til fremstilling af mad og måltider af høj kulinarisk kvalitet og i overensstemmelse med de valgte næringsstofanbefalinger. teoretisk og praktisk madlavning med introduktion og anvendelse af samtlige fødevaregrupper afprøvning/udvikling af opskrifter med henblik på ernæringsmæssige, tekniske og kulinariske konsekvenser typiske danske og udenlandske klassiske måltider Semesterplacering: 2. semester Pointværdi: 4,0 ECTS point Det samfundsvidenskabelige fagområde De samfundsvidenskabelige fag har til formål, at den studerende tilegner sig forståelse for enkeltpersoners/gruppers sociale og kulturelle situation og potentiale. Desuden skal den studerende tilegne sig viden om samfundsforhold generelt. Her tænkes fx på social- og sundhedsvæsenets opbygning og funktion med henblik på at kunne arbejde tværfagligt og udføre projekt- og udviklingsarbejde. Kostundersøgelsesprojekt Mål: at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i udførelse af såvel manuel som elektronisk kostberegning. Det forventes ligeledes, at den studerende tilegner sig viden om forskellige typer af kostundersøgelsesmetoder og deres anvendelsesområde. opbygning og valg af databaser til brug ved kostberegning 20

22 udførelse af et 24-timers kostinterview og en 4-dages kostregistrering (veje-måle) af egen kostindtagelse i praksis Semesterplacering: 1. semester Pointværdi: 2,0 ECTS point Videnskabsteori Mål: at den studerende opnår indsigt i grundlæggende videnskabsteoretiske opfattelser af relevans for analyse og kritisk stillingtagen i et praktisk virke, hvis videnskabelige grundlag er at finde i krydsfeltet mellem naturvidenskab, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. videnskabsfilosofi og videnskabshistorie forskellige videnskabsteoretiske opfattelser af forholdet mellem naturvidenskab, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora Semesterplacering: 2. semester Pointværdi: 1,5 ECTS point Kvantitativ metode og epidemiologi Mål: at den studerende erhverver sig viden om de forskellige kvantitative undersøgelsesdesign, der anvendes indenfor sundheds- og ernæringsvidenskabelig forskning, så de i den daglige praksis bliver i stand til via litteratursøgning og kritisk læsning at formulere evidensbaserede svar på dagligdagens ernæringsprofessionelle spørgsmål. historisk udvikling af sundhedsforskning præsentation af evidenshierarkiet og begrundelse for opbygningen retningslinjer for gennemførelse af klinisk kontrollerede undersøgelser (RCT) udvalgte begreber i deskriptiv og analytisk epidemiologi retningslinjer for epidemiologisk undersøgelsesdesign: korrelationsstudier, kohorte-, casekontrol- og tværsnitsundersøgelse screening som metode til diagnosticering af sygdom og principperne for risikovurdering metode til medicinsk teknologivurdering introduktion til caseserier som metode Semesterplacering: 2. semester Pointværdi: 4,0 ECTS point Sociologi og antropologi Mål: at den studerende tilegner sig viden om udvalgte sociologiske og antropologiske teorier samt udvikler evne til at analysere og fortolke ernærings- sundhedsfaglige problemstillinger i en større samfundsmæssig og kulturel sammenhæng, herunder også madens og måltidets betydning. præsentation af udvalgte sociologiske teorier sociale, kulturelle, køns og økonomiske faktorers indflydelse på kostindtagelsen sociale netværks betydning for etablering og ændring af kostvaner livsformers- og husholdningstypers betydning for etablering og ændring af kostvaner livsstilsanalyse og forbrugeradfærd centrale antropologiske begreber, teorier og modeller sundhedsfremme og forebyggelse i et flerkulturelt perspektiv Semesterplacering: 2. semester Pointværdi: 4,0 ECTS point Udarbejdelse af spørgeskemaer Mål: at den studerende tilegner sig viden om og forståelse for metoder til udarbejdelse, gennemførelse, analyse, afrapportering og præsentation af spørgeskemaundersøgelser. formulering af spørgsmål og valg af svarkategorier kodning, bearbejdning og analyse af data orientering om psykometrisk forskning Semesterplacering: 3. semester 21