Ansøgning til områdefornyelse i Kulbanekvarteret

Transkript

1 Ansøgning til områdefornyelse i Kulbanekvarteret April 2015

2 Ansøgning til Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter om områdefornyelse i København. Indsendt 8. april 2015 Kontakt Område- og byfornyelse Byens Fysik Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune

3 Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2015 Nyere boligområder med store sociale problemer Jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 16. maj 2013 (Lov om byfornyelse og udvikling af byer) Ansøgningsfrist onsdag den 8. april 2015 Det udfyldte ansøgningsskema sendes pr. til: Skriv Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2015 i emnefeltet. Bagerst i ansøgningsskemaet findes en vejledning til udfyldelse af skemaet. Alle punkter i ansøgningsskemaet skal udfyldes. Ikke relevant er dog et muligt svar, hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet. Bilag kan i begrænset omfang vedhæftes ansøgningen i form af word, excel, jpg- eller pdf-filer. Bilag kan f.eks. være kort over byområdet, fotomateriale m.v. HUSK at indberette ansøgningen i BOSSINF-område. 1

4 1. Titel på beslutning om områdefornyelse OMRÅDEFORNYELSEN KULBANEKVARTERET forbindelser og attraktioner 2. Kommunens adresse Navn på kommune: Københavns Kommune Gade/vej og nr.: Islands Brygge 37 Postnr.: 2300 By: København S 3. Kontaktperson i kommunen Navn: Christian Kahr Andersen Titel: Specialkonsulent Telefon: chrand@tmf.kk.dk 4. Ansøgt udgiftsramme Beløb i alt ekskl. moms: kr. 2

5 KARAKTERISTIK AF DET VALGTE BOLIGOMRÅDE, DER SØGES OM RESERVATION AF UDGIFTSRAMME TIL 5. Overordnet beskrivelse af det valgte boligområde Indsæt kort over området eller henvis til bilag med kort: Kulbanekvarteret ligger i Københavns bydel Valby og afgrænses mod vest af Vigerslevvej, mod nord af Vigerslev Allé, mod nordøst af S-togsbanens Linie F og mod syd af et villakvarter og Holbækmotorvejen (for flere billeder og kort over området se bilag 1 og 2). Søges der om områdefornyelse til et helt kvarter, boligområde eller en del heraf? Afgrænsningen af Kulbanekvarteret dækker et mindre kvarter bestående af flere selvstændige boligområder. Nogle mindre dele i kanten af området er medtaget for at kunne arbejde med områdets struktur og skabe forbindelser til de omgivende kvarterer og deres attraktioner. 3

6 HVAD ER BEGRUNDELSERNE FOR DEN VALGTE GEOGRAFISKE AFGRÆNSNING AF OMRÅDET? Kulbanekvarteret ligger i et af de seks udsatte byområder i København, der blev udpeget i forbindelse med Københavns Kommunes Politik for udsatte byområder (2011). Et udsat byområde har en række sociale og fysiske udfordringer, som er mere udtalte end i resten af København. Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har en vision om, at de udsatte byområder skal løftes til Københavnerniveau, når det gælder uddannelse, beskæftigelse, kultur- og fritidsliv, tryghed og sundhed. Kulbanekvarteret har været på listen over områder med et særligt behov for områdefornyelse i en årrække, men på grund af dets store andel af almene boliger har Københavns Kommune vurderet chancerne for at opnå støtte fra ministeriet for små. I anledning af ændringerne af byfornyelsesloven og for at sikre vigtig timing med anlægget af Ringstedbanen ansøger kommunen nu om en områdefornyelse i Kulbanekvarteret. I kvarteret er der store sociale udfordringer med bl.a. lav uddannelsesgrad, indkomstniveau og arbejdsmarkedstilknytning samt høj utryghed. Kvarterets sociale udfordringer bliver særligt problematiske, fordi kvarteret i så høj grad er isoleret fra den omkringliggende by. Kulbanekvarteret ligger i udkanten af København og er præget af massive fysiske barrierer både eksternt til den omkringliggende by og internt på tværs af kvarteret. Kvarteret er afskåret fra den omkringliggende by i kraft af, at det mod syd er indhegnet af et højt hegn mod villakvarteret. Mod nord og vest ligger store trafikerede veje, og mod nordøst skaber S- togsbanen og Vigerslev Station en barriere mellem kvarteret og det resterende Valby. Kvarteret er meget isoleret og udgør et sted, hvor man kun færdes eller kender, hvis man er beboer eller har et ærinde i området. De lokale kommunale og ikke-kommunale aktører har alle tilkendegivet, at en stor udfordring for udviklingen af kvarteret er omverdenens manglende kendskab til kvarteret. Det ses bl.a. ved, at tidligere forsøg på at udvikle byrum og institutioner ikke er lykkedes realiseret. Derudover er kvarteret præget af interne fysiske barrierer også på tværs af selve området. Større bebyggelser og industri fremstår indhegnede og isolerede fra boligområderne, ligesom boligområderne hver især er indhegnede og isolerede fra hinanden. Videre kommer den nye Ringstedbane til at gennemskære området, hvilket i øjeblikket skaber en uigennemtrængelig byggeplads ned gennem kvarteret, og som inden for de næste par år vil danne en lang banevold i højt terræn med betydelig risiko for at forstærke de eksisterende interne barrierer i området - med mindre der gøres en indsats for at gøre arealet til en attraktion. På trods af og i kraft af Kulbanekvarterets mange fysiske barrierer rummer området store potentialer for at skabe nye fysiske forbindelser og attraktioner, der vil gøre kvarteret til en 4

7 eftertragtet og velintegreret del af byen og dermed øge sammenhængen mellem Kulbanekvarteret og det resterende København. Inden for de næste år skal området omkring Grønttorvet undergå en omfattende byudvikling med investeringer for mellem 6-7 mia. kr. Der er oplagte potentialer i at koble Kulbanekvarteret på denne udvikling og integrere områderne med hinanden. I den forbindelse kan arealet over jernbanetunnellen udvikles, så det fremhæver en grøn forbindende kile fra Grønttorvet ned til Vigerslevparken (se evt. bilag 1 for illustrerende kort). Visionen er, at områdefornyelsen i Kulbanekvarteret skal understøtte transformationen af det gamle industrikvarter fra udsat til attraktivt byområde og sikre et markant fysisk løft. Områdefornyelsen har en vigtig rolle som platform for koordinering af planer og projekter. Der skal udarbejdes en helhedsorienteret strategi for området, som sammentænker de mange igangværende og kommende indsatser i området. Områdefornyelsen vil arbejde ud fra to strategiske træk: 1) At gøre det udsatte område mere velfungerende og skabe attraktioner og aktiviteter i selve området til gavn for beboere både i og udenfor området. 2) At skabe sammenhæng og koble området til det omkringliggende kvarter heriblandt fysiske forbindelser til udviklingsområderne, de rekreative grønne områder samt idræts- og kulturtilbuddene, men også at arbejde med den mentale integrering af kvarteret. GIV EN KORT KARAKTERISTIK AF BOLIGOMRÅDET OG UDFORDRINGERNE I BOLIGOMRÅDET: Området er udfordret både set i et socialt og fysisk perspektiv. Et socialt udsat område Området er socialt udsat på flere parametre, herunder: - Lav uddannelsesgrad, mange personer har ikke en uddannelse. - Lav indkomst, en stor andel af områdets beboere har lav indkomst. - Lav arbejdsmarkedstilknytning, mange personer står uden for arbejdsmarkedet. - Mange enlige forældre, mange børn vokser op med kun én forældre til at varetage børneopdragelsen og skabe tryghed og støtte. - Dårlig sundhedstilstand, valbyborgernes generelle sundhedstilstand er blandt de dårligste i Region Hovedstaden - specielt når det gælder livsstilssygdomme. - Høj utryghed, området opleves utrygt af beboere især forårsaget af dårligt planlagte byrum og mangel på uformelle aktiviteter. Et uplanlagt område uden sammenhæng Området er en del af bydelen Valby/Vigerslev og er ikke planlagt efter den traditionelle bys logik med et centrum, en blanding af boliger, butikker, erhverv mv. men som et yderområde til industri og store monofunktionelle boligområder. Området er i dag karakteriseret ved storskalaudfordringer. 5

8 Valby/Vigerslev er et af de første områder i København, der blev planlagt som industriområde, hvor industrier som f.eks. Gasværket, Spinderiet, FL Smidth og senere Grønttorvet etablerede sig. Samtidig anlagde man store trafikårer og boligkvarterer rettet mod arbejdere og senere den voksende middelklasse. Med overgangen fra industrisamfund til informationssamfund oplevede bydelen et identitetsskift. Industrien døde ud og de tilbageblevne bygninger og områder skulle finde nye funktioner. Hvor man for de større områder som Carlsberg, FL Smidth og Grønttorvet har vedtaget masterplaner, der skal revitalisere områderne, mangler Kulbanekvarteret at gennemgå en sådan proces, hvorfor kvarteret er præget af manglende planer og ikke mindst manglende visioner for dets fremtidige udvikling. Det er på mange måder et glemt område et stykke udkantsby. Kulbanekvarteret er meget opdelt og de svageste boligområder ligger i en struktur af afgrænsede øer med ringe mulighed for at hægte sig på de opgrænsende udviklingsområder. Den sociale isolation, som opleves i Kulbanekvarteret, forstærkes af de fysiske forhold, hvor selv forbindelserne til ellers nærliggende attraktive områder som Valbyparken, Valby Idrætspark og Valby bymidte forekommer begrænset eller ikke-eksisterende. Der er behov for at skabe sammenhæng i kvarteret fysiske forbindelser og forbedringer, der understøtter en positiv social udvikling i området bl.a. gennem inddragelse af lokale aktører og facilitering af samarbejde på tværs. Det er vigtigt at gøre området til en attraktiv del af København og sikre, at området relaterer sig til den resterende by og ikke isoleres i udkanten. ANTAL BEBOERE I DET VALGTE BOLIGOMRÅDE: Beskrivelse af de fysiske og erhvervsmæssige forhold i det valgte boligområde Bebyggelsesstruktur og boligforhold: Beskriv hvad der karakteriserer bebyggelsesstrukturen i det valgte boligområde (f.eks. karréer, stokke, punkthuse, rækkehuse eller andet). I hvor høj grad er der tale om et område, som er præget af store og monotone bebyggelser, som er mere eller mindre isoleret fra den øvrige by og langt fra bymidte og servicefunktioner? Storskala-udfordringer Overordnet er bebyggelsesstrukturen karakteriseret ved kontrasten mellem den tætte lave bebyggelse og de monotone almene boligafdelinger i storskala med store åbne friarealer samt store trafikale årer, der indrammer og skærer igennem kvarteret. De to almene boligområder ligger på en gammel gasværksgrund. Oprindeligt var der planer om at anlægge en motorvej, der skulle forbinde den brede del af Vigerslev Allé med Holbækmotorvejen, hvilket betød, at Gasværksgrunden blev delt i to på langs, mens grundene på begge sider af det planlagte motorvejsbælte blev solgt fra til de almene boligselskaber og et par virksomheder. Området bærer i dag præg af, at grundene i sin tid blev solgt fra uden en samlet planlægning af 6

9 områdets struktur, og af at der ikke har været eller er en strategi for at skabe sammenhæng på tværs af det gennemskærende område, der i sin tid blev reserveret til motorvej, og nu i stedet tager form som tunnel for den kommende Ringstedbane. De to almene boligafdelinger, der er placeret på hver sin side af banen, er opført i 1968 som modernistisk montagebyggeri i beton og opleves som store og monotone. Den ene, Henriksgården, består af syv selvstændige blokke i fire etager med familieboliger og fremstår nedslidt. Mellem blokkene ligger større rekreative friarealer. Den anden, Hornemanns Vænge, består af seks selvstændige blokke, som alle har været omfattet af en fysisk helhedsplan, der blev afsluttet i 2014, her er der bl.a. blevet etableret nye klimaskærme, og selve bygningerne fremstår derfor tidssvarende, mens de fritliggende fællesarealer og selve strukturerne stadig er præget af storskala-udfordringer. I forlængelse af de almene boligafdelinger på begge sider af banen er der et par blokke med ejerlejligheder og derudover en mængde lavt byggede børneinstitutioner, hvis bygninger og udearealer alle fremstår nedslidte. I forlængelse af Henriksgården står et tomt plejehjem og bidrager til områdets nedslidte og forsømte udtryk. For enden af banetunnelarealet ligger der desuden en klynge husvildebarakker kaldet Finnebyen. Vigerslev Allé afgrænser de almene boligområder og baneområdet mod sydvest, og på nordøstsiden af Vigerslev Allé ligger to mindre forsamlinger af huse ejet af to forskellige andelsforeninger: en rækkehusbebyggelse kaldet Hønsehusene samt nogle oprindeligt midlertidige husvildeboliger i træ. Rækkehusene blev opført i 1939 af Københavns Kommune og blev i 90 erne købt af andelsboligforeningen. Bebyggelsen er præget af datidens idealer om lys, luft og grønne arealer og har et enkelt funktionalistisk inspireret formsprog. Bebyggelsen er blevet totalrenoveret og fik i den forbindelse tilføjet en ekstra etage. De små enfamiliehuse i træ blev oprindeligt opført i 1947 for at afhjælpe boligmanglen efter krigen. Husene er efterfølgende blevet istandsat og moderniseret af ejerne. Begge bebyggelser er vurderet som havende høj bevaringsværdi (SAVE værdi 3). Karakteristisk for kvarteret er, at især de almene boligafdelinger (Hornemanns Vænge og Henriksgården) ligger afskåret fra resten af byen. De trafikale barrierer forstærkes således af bygningsstrukturen samt afspærringer med hegn, der gør det besværligt og flere steder umuligt at krydse og bevæge sig rundt i området. Beskriv hvad der karakteriserer ejerforholdene (f.eks. almene lejeboliger, private lejeboliger, andelsboliger og ejerboliger) og hvem administrerer boligerne i området: De almene boliger dominerer Der er en overvægt af almene lejeboliger, mens der er meget få private lejeboliger. Den ene store afdeling, Henriksgården, hører under HAB2, som administreres af DAB, og har 392 lejligheder. Hornemanns Vænge rummer 288 lejligheder og hører under PAB. Derudover er der den lidt mindre og nyere afdeling, Vigerslevgård med knap 100 lejligheder og som administreres af AKB. Dertil er der tre blokke med ejerlejligheder i ejerforeningen Centerparken. I området vest for Vigerslev Allé ligger to andelsforeninger med enfamilieshuse og rækkehuse, og i den sydligste del af området ligger en stribe af villaer (ejerboliger). 7

10 Ejerforhold Almene lejeboliger Private lejeboliger Ejerboliger Andelsboliger Off. ejet I alt Kulbanekvarteret (antal) Kulbanekvarteret (pct.) 68,0 % 3,9 % 14,7 % 5,1 % 8,3 % 100 % København (pct.) 20,1 % 26,4 % 19,1 % 32,7 % 1,7 % 100 % Kilde: Det socioøkonomiske Københavnerkort, 2014 Er boligsammensætningen ensidig i retning af mange almene boliger? Er der behov for boliger med andre ejerformer? Andelen af almene boliger overstiger Københavns Kommune målsætning om 20 pct. almene boliger. Der er potentiale for at arbejde med skalagraduering og fortætning, og dæmme op for de bratte overgange fra lav og tæt bebyggelse til storskalabebyggelserne. I den forbindelse kan man også arbejde med blandede ejerformer i nybyggeri i samarbejde med grundejerne og sætte de fritliggende udearealer i spil til nye formål. Er der problemer med at få genudlejet fraflyttede boliger? Er der faldende efterspørgsel fra boligsøgende, som resulterer i tomme lejligheder i perioder med faldende efterspørgsel? Der er ikke tegn på faldende efterspørgsel på boligerne i Kulbanekvarteret, hvilket kan forklares med de relativt billige boliger og den generelle store tilflytning til København, som presser efterspørgslen på boliger op i hele Københavns Kommune. Hvis der er øvrige forhold vedrørende boligområdets boliger og boligejendomme, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Henriksgården er præget af en usikker situation, der er skabt af, at den almene boligafdeling i sin tid ikke gjorde brug af tilbagekøbsretten, og der derfor er hjemfaldspligt på grunden i Henriksgården har derfor svært ved at optage de fornødne lån til at renovere og modernisere ejendommene og er af den grund ikke blevet renoveret siden opførelsen i ERHVERV, DETAILHANDEL OG ERHVERVSEJENDOMME: Beskriv hvilken type erhverv og detailhandel, der er i området: Manglende karaktergivende erhverv Kulbanekvarteret rummer ifølge virksomhedsdatabasen 143 virksomheder, institutioner og foreninger. Heraf består langt størstedelen af enkeltmandsvirksomheder og andre mindre virksomheder. I den anden ende af spektret er CSC Danmarks hovedkvarter samtidig beliggende i området med omkring 1000 medarbejdere. Den sidste fjerdedel består af institutioner og foreninger, der fordeler sig på en større gruppe af offentlige institutioner samt den lokale genbrugsstation (Kulbanevej Genbrugsstation) og Vigerslev Kirke, og en række boligforeninger og almene boligselskaber samt faglige og frivillige foreninger. 8

11 Virksomheder, institutioner og foreninger Antal Pct. Virksomheder total ,2 % Heraf enkeltmandsvirksomheder 63 44,1 % Heraf anpartsselskab og andre virksomhedstyper 38 26,6 % Heraf CSC Danmark 5 3,5 % Institutioner og foreninger total 37 27,8 % Heraf offentlige institutioner 13 9,1 % Heraf genbrugsstation 2 1,4 % Heraf Vigerslev Kirke 2 1,4 % Heraf boligforeninger og almene boligselskaber 9 6,3 % Heraf faglige og frivillige foreninger 11 7,7 % I alt % Kilde: Københavns Kommunes Virksomhedsdatabase, 2014 De mange enkeltmands- og mindre virksomheder er jævnt fordelt i boligområderne, og ligeledes er institutioner, beboelse og foreninger spredt udover kvarteret. I den nordøstlige del af ligger CSC s hovedkvarter på en stor grund, grænsende op mod den lokale genbrugsstation. Over halvdelen af Kulbanekvarterets 106 virksomheder tilbyder en form for service- eller tjenesteydelser, herunder taxa-kørsel og rengøring, samt rådgivning og konsulentydelser, særligt indenfor IT (se nedenstående tabel). Detailhandlen er sparsom og fysisk koncentreret ved butikscentret Centerparken i det sydvestlige hjørne af kvarteret. Centerparken tilkøres, i Banedanmarks anlægsperiode, via Vigerslevvej, hvor man som tilkørende mødes af en lille grill-bar på højrehånd, en tankstation på venstrehånd og i forlængelse af den, et butikscenter med tilhørende parkering på et større asfalteret areal, der indrammer centeret. I centeret og med facade mod det omkringliggende areal, ligger et større supermarked, en lokal bodega og et pizzeria. Inde i centeret findes der en større møbelforretning samt en genbrugsbutik. Derudover ligger der en autohandler på Vigerslev Allé. Der er 12 produktions- og håndværksvirksomheder, som primært består af enkeltmandsvirksomheder indenfor gulvlægning, el-installation, tømrer/snedker, smedearbejde og malervirksomhed. Dertil kommer et par mindre entreprenørvirksomheder og fremstilling af kødog bageriprodukter samt møbler. Disse virksomheder er spredt i områderne rundt om de almene boligselskaber, der derimod danner ramme om størstedelen af de mange børneinstitutioner. Virksomhedernes brancher Antal Pct. Service- og tjenesteydelser 63 59,4 % Handel 13 12,3 % Produktion og håndværk 12 11,3 % Sundhed (læger mv.) 4 3,8 % Andet 14 13,2 % Virksomheder i alt % Kilde: Københavns Kommunes Virksomhedsdatabase,

12 Er der erhvervslokaler, som det er svært at udleje? Uddøende butikscenter Kulbanekvarteret er domineret af beboelse, og de få erhvervslokaler, der præger gadebilledet, er koncentreret omkring butikscentret Centerparken. Her har et butikslokale stået tomt i længere tid og detailhandlen er hårdt ramt af de mobilitetsmæssige udfordringer, som byggepladsen langs Kulbanevej skaber for områdets beboere. Er der behov og mulighed for at etablere yderligere erhverv? Et boligområde med sparsomt erhverv Som tidligere nævnt rummer Kulbanekvarteret meget få synlige erhverv på trods af at, der findes en del virksomheder i kvarteret. Det sparsomme synlige handelsliv udfordrer kvarteret, idet dets fravær præger gadebilledet. Kvarteret er domineret af lukkede facader i gadeplan, som er med til at skabe utryghed samt underminere kvarterets identitet og sammenhæng. En områdefornyelse skal derfor arbejde på både at tiltrække synligt erhverv og synliggøre de allerede eksisterende virksomheder i kvarteret. Udover at øge erhvervsaktiviteten i kvarteret vil de synlige erhverv og kunderelaterede aktiviteter i kvarterets stueetager skabe liv og naturlig overvågning, der vil gøre kvarteret mere trygt og mindre kedeligt at opholde sig i. Butikscentret Centerparken står, som tidligere nævnt, halvtomt og rummer en mulighed for at blive revitaliseret og gjort attraktivt så der skabes plads til mere detailhandel i kvarteret. De store parkeringsarealer danner sammen med Kulbanevej en barriere til det omkringliggende kvarter. En områdefornyelse vil skabe bedre forbindelser mellem centret og de omkringliggende boligområder. Særligt skal den kommende Kulbaneparken ved hjælp af forbindelser og sammenhængende flader integrere centret med omgivelserne. En områdefornyelse vil konkret kunne arbejde med at påvirke boligselskaberne og afdelingsbestyrelsen i de almene bebyggelser til at tænke de boligadministrative funktioner ind som en aktiv del af gadebilledet, således at vaskeri, ejendomsfunktionær, beboerhus mv. åbnes mod gaden og bliver synlige rum i kvarteret med transparente facader og iøjefaldende udsmykninger. Er der erhverv i området, som kan spille en positiv eller negativ rolle i områdets udvikling? Fra isoleret og utilgængeligt til et identitetsskabende aktiv Kulbanekvarterets mange mindre virksomheder er virksomhedstyper, der ikke er direkte synlige i kvarteret, men der er et potentiale for at involvere dem i en samlende udvikling af kvarteret. En områdefornyelse vil for eksempel kunne arbejde for at synliggøre dem for hinanden og for omverdenen, eksempelvis ved at arbejde for at etablere kontorfællesskaber i lokaler med transparente facader mod gaden. 10

13 De større erhverv i området er kendetegnet ved at isolere sig markant fra boligområderne. CSC s datacentral optager et stort indhegnet og overvåget areal, som fylder meget i kvarterets landskab, og er utilgængeligt for områdets beboere. Ligeledes ligger Den Russiske Handelsdelegation indhegnet. De to store bygninger er med til at skabe fysiske barrierer i kvarteret, og en områdefornyelse vil kunne arbejde for at de store erhvervsbygninger bliver et identitetsskabende aktiv for kvarteret. Eksempelvis ved at indgå samarbejder med de store virksomheder om at nedbryde hegnene omkring dem eller udsmykke bygningerne, så de giver noget igen til kvarteret. Man vil derudover kunne arbejde for at gøre CSC til en social ressource i kvarteret, og eksempelvis indgå samarbejder med den store virksomhed, om at oprette lokalt rettede praktikpladser, erhvervsmentorordninger og lignende tiltag, der vil kunne medvirke til at løfte nogle af de mange uden erhvervsuddannelse og arbejde i kvarteret. På nuværende tidspunkt er institutionernes rammer og faciliteter utilgængelige for områdets beboere de er overvågede og afspærrede. Der er potentialer i at opbygge en kultur for at åbne institutionernes områder op og integrere dem i det offentlige rum i området. Herunder er skolen et klart potentiale. Hvis der er øvrige forhold vedrørende områdets erhverv, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Ikke relevant. TRAFIKFORHOLD, INFRASTRUKTUR OG BYRUM: Beskriv om der er problemer i forhold til trafikforbindelserne til den øvrige by (er der f.eks. offentlig transport i ydertimerne): Ringe forbindelser Området er på nuværende tidspunkt præget af byggepladsen for den kommende Ringstedbane og omlægning af veje i forlængelse heraf. Det betyder, at der aktuelt ikke er de nødvendige busforbindelser ind og ud af kvarteret. I princippet ligger området stationsnært, men der er ringe forbindelser til Vigerslev Allé Station, for bløde trafikanter, hvilket også var tilfældet før etableringen af Ringstedbanen. Begge almene boligområder har få veje ind i området for både bilister, cyklister og gående, hvilket bidrager til deres isolation. Beskriv om der i boligområdet er behov for ændring af trafikforhold, f.eks. grundet trafikbelastning, trafikale problemer, problemer med nedslidning af veje, dårlige forhold for bløde trafikanter m.v.: Nedprioriterede bløde trafikanter og trafikstøj Generelt betyder de fysiske strukturer, at de bløde trafikanter ledes ud på de større trafikerede veje og infrastrukturen tilgodeser primært bilister, mens de nære og rolige forbindelser er underprioriteret. Mest nødvendigt er det derfor, at forbedre forholdene for de bløde trafikanter. 11

14 Vejprofilen på Kulbanevej er meget bred, hvilket medvirker til, at mange biler kører for stærkt. Derudover er Vigerslev Allé og Vigerslevvej meget trafikerede. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejstøj er Lden = 58 db. Boliger som er belastet med vejstøj over dette niveau kaldes støjbelastede, og boliger, der er belastet med over 68 db, kaldes stærkt støjbelastede (se støjkort i bilag 1, side 2). 164 boliger i området svarende til 16 pct. er enten støjbelastede eller stærkt støjbelastede på grund af trafik. Derudover forventes den nye Ringstedbane at medføre yderligere støjgener fra tung godstransport særligt hvor banerne kommer til at krydse hinanden ved Vigerslev Allé Station. Støjforureningen kan have store sundhedsmæssige konsekvenser i et område, der i forvejen ligger lavt, hvad angår fysisk og mental sundhed (Københavns Kommune, sundhedskonsekvensvurdering, 2012). Beskriv om der er behov for indretning eller forskønnelse af byrum og grønne arealer i boligområdet: Forsømte arealer og manglende mødesteder Arealet over den kommende banetunnel har et særligt behov for forskønnelse. Arealet ligger mellem de to almene boligafdelinger og har de seneste mange år ligget hen som åbent græsareal uden vedligeholdelse. Der blev på privat initiativ etableret boldbaner, som har dannet rammen for Rikken Boldklub. Det er aftalt med Banedanmark, at der lægges et 50 cm muldlag på arealet, når tunnelen er færdigetableret og at boldbanerne reetableres herpå, men for det resterende store areal er der ingen øvrige planer for anlæggelsen. På grund af banetunellen bliver arealet løftet nogle meter over gadeplan og vil således komme til at danne en vold, der kan komme til at virke som en yderligere barriere i området. Der er derfor et stort potentiale, med både et fysisk og socialt afkast, i at omdanne arealet til en sammenhængende og attraktiv rekreativ park med aktiviteter for både børn, unge og voksne. Hermed kan skabes vigtige attraktioner og mødesteder både for beboere i og udenfor Kulbanekvarteret (se bilag 1, side 3 for kort over banen og tunnellens forløb gennem kvarteret) Af andre offentlige byrum med behov for forskønnelse kan nævnes et mindre forsømt og udefineret areal ud til Vigerslev Allé, samt to offentlige legepladser, som begge er nedslidte. Derudover er der potentiale for, at en områdefornyelse kan indgå samarbejder med de almene boligafdelinger om at udvikle de store grønne friarealer og med butikscenteret om at udvikle arealet omkring Centerparken. Hvis der er øvrige forhold vedrørende boligområdets fysiske forhold, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Skybrudssikring og klimatilpasning Hofor har gang i en række projekter omkring klimatilpasning i Kulbanekvarteret, herunder genopretning af vandmiljøet i Harrestrup Å i Vigerslevparken og etablering af regnvandsbassiner ved Ringstedbanen. I den forbindelse er der også indledt dialog med omkring boligforeningen Hornemanns Vænge omkring en omfattende klimasikring af området. Områdefornyelsen vil have til opgave at indgå i processerne og samarbejde omkring de overfladiske løsninger og indtænke klimatilpasning i byrummene samt sørge for borgerinddragelse (se også punkt 8 og 12 for konkrete potentialer og projekter). 12

15 7. Beskrivelse af de sociale og kulturelle forhold samt foreningslivet i det valgte boligområde BEFOLKNINGSUDVIKLING: Beskriv hvordan befolkningsudviklingen har været i det valgte boligområde de seneste år (f.eks. høj fraflytningsfrekvens eller manglende tilflytning): Lokale beboere i flere generationer Ifølge det København Kommunes statistik for 2014 var nettotilflytningen til området på 111 personer svarende til 3,6 pct. i forhold til middelfolketallet. Kulbanekvarteret er dermed ikke præget af massiv fraflytning. Det er karakteristisk for kvarteret, at beboerne ofte bor inden for samme boligområde i flere generationer, hvilket både kan anskues som et potentiale og en udfordring. I Kulbanekvarterets tilfælde tyder det på, at udviklingen er stagneret. Beskriv beboersammensætningen i området (f.eks. forholdsvis mange ældre, etniske minoriteter og/eller personer på overførselsindkomster): Lav indkomstgruppe Beboersammensætningen i Kulbanekvarteret er præget af en overvægt af ældre. Særligt aldersgruppen år er underrepræsenteret i forhold til niveauet for København, hvilket også afspejles i, at der er forholdsvist få studerende i sammenligning med gennemsnittet for København (14 pct. ift. 23 pct.). Det vidner om, at det er svært at fastholde unge, som vælger boligområdet fra, når de flytter hjemmefra. Samtidig er det svært at tiltrække denne aldersgruppe fra den omkringliggende by. Samlet set er der mange beboere med lav indkomst (43 pct. ift. 36 pct. i hele København). Men området dækker også over store interne variationer. Vigerslev Allés opdeling af Kulbanekvarteret i almene boligområder mod øst og andelsboligområder mod vest viser sig også i sociale skel, der betyder, at borgere, der lever og bor indenfor meget kort afstand til hinanden, har meget forskellige økonomiske vilkår. Mens kvarteret vest for Vigerslev Allé har lige så stor en andel af beboere i den høje indkomstgruppe som hele København (42 pct.), gælder det kun for 27 pct. af beboerne på østsiden af Vigerslev Allé. På samme måde er borgere med ikke-vestlig herkomst overrepræsenterede på østsiden med 40 pct. mod 15 pct. på vestsiden, som i øvrigt er det samme for København samlet set. 0ver 50 år årige Studerende Lav indkomst Ikke vestlig herkomst Kulbanekvarteret 30 % 33 % 14 %. 43 % 35 %. København 24 % 45 % 23 % 36 % 15 % Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune,

16 Beskæftigelse: Beskriv hvad der karakteriserer beskæftigelsessituationen i det valgte boligområde: Mange uden for arbejdsmarkedet En stor del af beboerne i området står uden for arbejdsmarkedet (29 pct.). Det skyldes hovedsageligt, at der er væsentligt flere ressourcesvage ledige, idet der er flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp end i resten af København. Tilmed er der dobbelt så mange på førtidspension som gennemsnittet i hele København. Ledigheden for de mere ressourcestærke grupper såsom dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere er på samme niveau som i København generelt. Udenfor arbejdsmarkedet Kontanthjælpsgrad Førtidspensionister Kulbanekvarteret 28 % 7 % 6 %. København 17 % 5 % 3 % Kilde: BIF og det Socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune, 2012 SOCIALE UDFORDRINGER: Beskriv om der er sociale problemer i det valgte boligområde, og om der er behov for sociale indsatser: Et socialt udsat område Kulbanekvarteret er kendetegnet ved en koncentration af socialt udsatte borgere. Kvarteret er præget af social isolation fra den omkringliggende by samt tegn på, at kvarteret ikke er et sted, der vælges til i generationer af lyst, men af nød. Kvarteret rummer derudover en meget stor gruppe af borgere uden uddannelse. Tal fra det Socioøkonomiske Københavnerkort viser, at det gælder for halvdelen af kvarterets beboere, mod lidt over en fjerdedel i hele København. I Kulbanekvarteret er der næsten dobbelt så mange enlige forældre sammenlignet med det resterende København. Også her er det østsiden af Vigerslev Allé, der trækker tallet op med 13 pct. ift. vestsidens 8 pct. Den boligsociale helhedsplan SURF vurderer, at det kan få den konsekvens, at der ofte ikke er ressourcer i den enkelte familie til at børnene kan gå til fritidsaktiviteter. Det betyder, at børnene ikke bliver integreret i det omkringliggende samfund samt mangler aktivitetsmuligheder. Børne- og ungdomsforvaltningen får observationer fra SSP om en bekymrende lav debutalder for kriminalitet og bekymrende adfærd blandt enkelte unge i kvarteret. Institutionerne oplever forældre, som ikke magter at påtage sig den opdragelsesrolle, forældre bør have. Der bor børnefamilier, der er særligt sårbare, og som ikke i tilstrækkelig grad selv kender til eller er opsøgende i forhold til aktiviteter og tilbud. Der er desuden mange børn og unge, der hænger ude til sent om aftenen og er med til at skabe utryghed i området. 14

17 Området virker forsømt ligesom kvarterets selvforståelse er præget af en følelse af at være overset. Via en lokal institution under Børne- og Ungeforvaltningen dokumenterede et projekt med de unge, at mange unge i kvarteret ikke ønsker, at deres fremtidige børn skal vokse op samme sted. Fra de regionale sundhedsprofiler er der dokumentation for, at der ofte er større grad af social ulighed i sundhed og udsatte by- og boligområder. Det skyldes, at de områder har en højere andel af borgere uden uddannelser eller med kort uddannelser eller er uden for beskæftigelse, end resten af København. Det er også de grupper af borgere, der har den laveste middellevetid og færre gode leveår med godt helbred eller uden sygdom og funktionsnedsættelse. De lever derfor med nedsat livskvalitet som følge af kroniske sygdomme. Uligheden skyldes i høj grad rygning, alkohol og fysisk inaktivitet. Kvarteret har derfor behov for en styrkelse af den sociale indsats. En områdefornyelse vil sammen med de lokale institutioner, foreninger og den boligsociale helhedsplan SURF have fokus på at styrke aktivitetsmulighederne for kvarterets beboere blandt andet med fokus på børn og unge. Med inspiration fra tidligere projekter skal den ældre befolkningsgruppe også tænkes med i udviklingen og designet af nye byrum. Områdefornyelserne Centrale Vesterbro og Gl. Valby har tidligere arbejdet med, hvordan man sikrer ældres deltagelse i byfornyelsesindsatser blandt andet med fokus på sundhed i ældrelivet, hvilket der kan bygges videre på i en ny områdefornyelse. Områdefornyelsen vil arbejde på at opgradere de fysiske rammer for aktiviteter i kvarteret, samt forankre den fremtidige brug af faciliteterne gennem dialog med både børn, forældre og ældre samt i konkrete samarbejdsaftaler med kvarterets foreninger og institutioner. Områdefornyelsens indsats for at opgradere de fysiske rammer vil både omhandle offentlige arealer, private arealer med offentlig adgang samt de lokale institutioners udearealer. Ingen uddannelse Enlige med børn Kulbanekvarteret 50 pct. 11 pct. København 28 pct. 6 pct. Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune, 2012 Beskriv om området er præget af kriminalitet og hærværk: Intensiveret behov for tryghedsskabende indsatser Der er problemer med hærværk og mindre indbrud især omkring de almene boligafdelinger, hvor man i begge afdelinger har set sig nødsaget til at opsætte videoovervågning. Ifølge lokalpolitiet er der ikke tale om alvorlig kriminalitet, men udfordringerne drejer sig primært om de unge, som mangler aktiviteter og steder at opholde sig. Mange mindre pladser og hjørner, der fremstår uoplyste og udefinerede, indbyder til natligt ophold af grupper af unge mennesker, der skaber utryghed i området. Institutionerne melder, at de unge opsøger deres udearealer udenfor institutionernes åbningstid, med hærværk til følge. Det har fået flere institutioner til at installere overvågning. De peger ligeledes på, at de unge mangler 15

18 opholdssteder selvom Ungehuset tiltrækker en del unge, mangler der et varieret tilbud, der kan beskæftige de unge i fritiden. Ifølge Københavns Kommunes tryghedsindeksundersøgelse, som måles hvert år, er der i distriktet Valby Sydvest, som Kulbanekvarteret er en del af, sket en negativ udvikling på parametrene omkring tryghed fra 2013 til Desuden føler knapt hver fjerde sig utryg ved at færdes på udendørsarealerne i nabolaget i aften/nattetimerne i Valby Sydvest. Behovet for tryghedsskabende indsatser er steget fra reduceret behov til intensiveret behov. Indekset viser videre en stigning i anmeldelser for narkotika, hærværk og særligt indbrud. Antallet af indbrud er steget med 50 pct. fra 2013 til I 2014 var der således 35 indbrudsanmeldelser pr indbygger i Kulbanekvarteret, mens gennemsnittet for København ligger på 15. Derudover peger indekset på, at der er sket en stigning på parametrene vold/trusler, tyveri og narkotika. Samlet set bør der arbejdes med den oplevede tryghed i området, og det kan med fordel tænkes ind i en områdefornyelses projekter. PRIVAT OG OFFENTLIG SERVICE: Mangler der adgang til privat og offentlig service i boligområdet? Mange børneinstitutioner, ingen kulturinstitutioner Kulbanekvarterets offentlige tilbud er koncentreret omkring de 11 offentlige og selvejende institutioner i kvarteret. Institutionerne fordeler sig på fem børneinstitutioner, en skole, en specialinstitution, et rehabiliteringscenter, et botilbud samt et midlertidigt nedlagt plejehjem. Dertil kommer fritids- og ungdomsklubben Ungehuset. Den offentlige service dækker således kvarterets behov for pasning, ophold og pleje indenfor institutionernes åbningstid. Bortset fra idrætshallen i forbindelse med Lykkebo Skole, er institutionsområderne nemlig lukkede udenfor åbningstiden. Børneinstitutioner Skoler Specialinst. og rehabilitering Plejehjem Vuggestue, Børnehave og Fritidshjem Gårdstedet 57 (klynge val2) Børnehuset Mælkebøtte (Centerparken VG og Hornemanns Vænge BH) (klynge val3) Vuggestuen og Børnehaven Lykkebo, Højsagervej 17 (klynge val3) Ungehuset, Vigerslev Alle 117 (klynge val3) Fritidshjemmet Lykkebo, Kærskiftevej 21 (klynge val3) Henriksgården Vuggestue og Børnehave, Vigerslev Allé (selvejende institution) Lykkebo Skole (folkeskole) Skolefritidshjemmet Hornemanns Vænge Specialinstitutionen Guldregn Frederiksberg Kommunes Rehabiliteringsenhed Valby Hermann Koch Gården (botilbud) Huset William (midlertidigt nedlagt) Kilde: Københavns Kommunes Virksomhedsdatabase, 2014 Den lokale genbrugsstation tilbyder et hyppigt anvendt byttehjørne, men derudover er der ingen offentlige kulturtilbud eller -institutioner i kvarteret, som kan samle beboerne på tværs af generationer og interesser. 16

19 I en radius af under 2 km findes imidlertid en række kulturinstitutioner: Valby Kulturhus og Bibliotek mod nordøst og Biblioteket i Kirsebærhaven mod syd (Se evt. bilag 1, side 1). Disse kulturelle tilbud er på trods af deres afstandsvise nærhed, svært tilgængelige for Kulbanekvarterets beboere. Ringe trafikale forbindelser og den mentale afstand til kvarterets nærområde er en barriere, en områdefornyelse vil kunne arbejde med at nedbryde. FORENINGSLIV: Har I kendskab til og eventuelt samarbejde med de lokale foreninger eller organisationer i boligområdet? Hvis ja, beskriv samarbejdet: Mange skjulte potentialer Fodboldklubben Rikken har været en lokalt samlende idrætsforening i kvarteret. Klubben har rødder i Henriksgården og har haft fodboldbaner på det grønne areal, som nu er byggeplads for Ringstedbanen. Afstanden til aktiviteter har stor betydning for de lokales deltagelse, og det er derfor en stor gevinst for området, hvis områdefornyelse kan arbejde for at genetablere og løfte klubben til dens tidligere status som samlingspunkt i midten af kvarteret. Vigerslev Kirke har et aktivt menighedsråd, der udbyder en række aktiviteter, især rettet mod kvarterets børnefamilier med bl.a. babysalmesang, legestue, musik og dans for børn. Dertil kommer kvarteret ni boligforeninger og almene boligselskaber, som har spredte indadvendte aktiviteter rettet mod beboere i foreningerne hver især. Derudover er der fem faglige foreninger placeret i kvarteret, og videre fem frivillige foreninger, som er kendetegnet ved at være snævre interessefællesskaber med indadvendte aktiviteter, herunder Irakisk Turkmensk Kvinde Forening, en spilleforening og en spansk forening. Mangler der muligheder for organiserede såvel som uorganiserede fritidsaktiviteter og formelle samt uformelle mødesteder i boligområdet eller i nærheden af det? Hvis ja, uddyb: Manglende aktiviteter for unge Kulbanekvarteret er præget af isolerede indendørs aktiviteter, der ikke bidrager til den udendørs stemning og tryghed. De seneste målinger for området har vist lav og faldende foreningsdeltagelse og lav tilfredshed med kultur- og idrætsfaciliteter. Generelt, og især i øjeblikket, besværliggør trafikale barrierer adgangen til faciliteter og sammenhængen mellem skole/arbejdsdag og fritidsaktivitet. De sociale udfordringer særligt med unge, som står beskrevet ovenfor, viser, at der er behov for at synliggøre de eksisterende fritidstilbud og sørge for, at de fysiske rammer opmuntrer børn og unge til aktivitet og bevægelse både af organiseret og uorganiseret karakter - samt at skabe flere mødesteder, som ikke bidrager til utryghed i området. Netop her kan arealet over Ringstedbanen blive en aktiv medspiller. Hvis der er andre sociale og kulturelle forhold i boligområdet, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Ikke relevant 17

20 8. Beskrivelse af potentialer i det valgte boligområde Beskriv potentialer vedrørende det valgte boligområdes beliggenhed og andre attraktionsværdier: 1. Stationsnærhed til Vigerslev Allé Station Området ligger stationsnært, men tilgængeligheden er ringe og der er potentiale for forbedringer, som kan gøre øge beboernes mobilitet og højne områdets attraktivitet. 2. Vigerslevparken og Valby Idrætspark Kulbanekvarteret ligger tæt på store grønne rekreative arealer som Vigerslevparken og Valby Idrætspark. Som tidligere beskrevet ligger der væsentlige trafikale barrierer, som mindsker følelsen af nærheden til naturskønne arealer og idrætsfaciliteter. 3. Udviklingsområdet Grønttorvet Udviklingsområdet Grønttorvet støder op til Kulbanekvarterets nordøstlige hjørne. Området skal udvikles over den næste årrække til et attraktivt, moderne og grønt byområde for mange nye beboere. Der er store potentialer i at koble Kulbanekvarteret på denne udvikling. 4. Regnvandsbassin med skaterbane For at sikre afvanding af Ringstedbanen er der afsat midler til at opføre to større, grønne regnvandsbassiner i 2018 ved Kulbanevej på hjørnet fra Retortvej og op til Hornemans Vænge dvs. langs CSC's ejendom. Regnvandsbassinet kan indeholde rekreative funktioner såsom skaterbane. Områdefornyelsen kan være med til at kvalitetssikre bassinets udformning, så det kan benyttes af både skatere, rulleskøjteløbere, løbehjul og BMXcykler og videre blive en katalysator for dialog og møde mellem områdets beboere samt tiltrække brugere fra andre dele af Valby og Hovedstadsområdet. 5. Samspil med anlæg af Ringstedbanen Ringstedbanens tunnel står færdig senest i 2017 og efterlader et uplanlagt areal, hvorpå der er grobund for mange rekreative aktiviteter og vigtige forbindelser. Områdefornyelsen kan være med til at skabe synergi i projekterne knyttet til anlæggelsen af Ringstedbanen og sikre et lokalt forankret grønt område. Der er store potentialer i at lade den grønne park udnytte de potentialer, der står beskrevet i de foregående punkter (1-4). Blandt andet ved at fremhæve den grønne kile langs Ringstedbanen, som kan skabe en forbindelse mellem Grønttorvet og Vigerslev Allé i nord og indkøbsmulighederne og rekreative arealer i Vigerslev Park i syd, samt at indtænke destinationer og attraktioner herunder skaterbanen i regnvandsbassinet. Beskriv potentialer vedrørende det valgte boligområdes økonomiske udvikling (f.eks. mulighed for udvikling i private erhverv og service eller offentlig service, der kan bidrage til udviklingen): Se punkt 3 om Grønttorvets udvikling i ovenstående afsnit om potentialer. Udviklingsområdet Grønttorvet betyder, at der kommer mange nye borgere i nærområdet, som også medfører øget 18

21 behov for offentlig og privat service. Som beskrevet er det vigtigt, at Kulbanekvarteret bliver koblet op på denne udvikling. Beskriv andre potentialer i det valgte boligområde, som er væsentlige at fremhæve: Ikke relevant. 9. Beskrivelse af de overordnede mål og visioner for områdefornyelsen Hvad håber I på, at en eventuel områdefornyelse vil betyde for boligområdet i løbet af de fem år, områdefornyelsen vil blive gennemført i boligområdet? (se eksempler i vejledningen) Visionen er, at områdefornyelsen i Kulbanekvarteret skal understøtte transformationen af det gamle industrikvarter fra udsat til attraktivt byområde og sikre et markant fysisk løft. Områdefornyelsen har en vigtig rolle som platform for koordinering af planer og projekter. Der skal udarbejdes en helhedsorienteret strategi for området, som sammentænker de mange igangværende og kommende indsatser i området. Områdefornyelsen vil, som nævnt, arbejde ud fra to strategiske træk: 1) At gøre det udsatte område mere velfungerende og skabe attraktioner og aktiviteter i selve området til gavn for beboere både i og udenfor området. 2) At skabe sammenhæng og koble området til det omkringliggende kvarter heriblandt fysiske forbindelser til nabokvartererne, herunder udviklingsområderne, de rekreative grønne områder samt idræts- og kulturtilbuddene, men også at arbejde med den mentale integrering af kvarteret. Konkret vil områdefornyelsen have som mål, at sikre: IDENTITET & EJERSKAB / En følelse af medborgerskab og tilhørsforhold. At man kan påvirke og have medbestemmelse i sit område er vigtigt for, hvordan man bruger stedet og opfører sig. Det er en vigtig grundsten for at løfte et område. Identitet og ejerskabet i kvarteret skal derfor styrkes og beboerne skal inddrages i at definere områdets kvaliteter, funktioner og identitet. LIVSKVALITET & HVERDAGSLIV/ Områdefornyelsen kan være med til at sikre, at rammerne facilliterer møder på tværs af generationer og at bylivet giver mulighed for både bevægelse og rekreation som en naturlig del af hverdagslivet. ÅBNING & SAMMENHÆNG / Området skal åbnes, og der skal skabes fysisk sammenhæng til den omkringliggende by og sammenhæng i den interne planlægning af kvarteret. Området skal relatere sig til den resterende by og ikke isoleres i udkanten. ATTRAKTIONER & MØDESTEDER / Der skal etableres stærke byrum i kvarteret med attraktioner, destinationer og mødesteder, som tiltrækker beboere og besøgende og skaber et flow af folk gennem området. 19

22 TRYGHED / Området skal opleves trygt af beboere og besøgende. Bymiljøet har en væsentlig betydning for kriminalitetsomfanget og befolkningens oplevelse af tryghed, som indvirker på folks livskvalitet og måder at bruge byen på. Derfor skal tryghed indtænkes i alle områdefornyelsens projekter. Ovenstående mål skal udvikles og kvalificeres i forbindelse med processen med udformning af kvarterplan, som også skal ske i samarbejde med områdets beboere og de lokale aktører. Se punkt 12 for idéer til konkrete indsatser. 10. Borger- og aktørinddragelse i områdefornyelsen Beskriv hvilke mulige samarbejdsparter, I gerne vil inddrage i områdefornyelsen eller allerede samarbejder med (f.eks. beboere, virksomheder, boligorganisationer, afdelingsbestyrelser, grundejerforeninger, handelsforeninger, kulturinstitutioner, skoler eller daginstitutioner): Kvarteret er præget af sociale og fysiske udfordringer, der kræver en bred aktørinddragelse, der kan understøtte en positiv udvikling i området. Inddragelsen skal bidrage til samarbejder, der går på tværs af kvarterets mange aktører, og sikre løsninger, som har fokus på kvarterets forskellige målgrupper. Københavns Kommune er allerede tilstede i kvarteret gennem en række institutioner og Lykkebo Skole, som danner udgangspunktet for områdefornyelsens fremtidige indsats. I udarbejdelsen af denne ansøgning er samtlige forvaltninger i Københavns Kommune inddraget. Den lokale viden er indhentet fra de kommunale institutioner og Lykkebo Skole, som har et stort lokal kendskab. I området er der en række institutioner for de mindste børn (børnehaver, vuggestuer) som sammen med en områdefornyelse kan arbejde med at forbedre rammerne for de mindste. De vigtigste kommunale aktører som kan samarbejde med områdefornyelsen er: Ungehuset Ungdomshuset er et fritidshjem og ungdomsklub med udgående medarbejdere, der koordinerer deres indsats gennem SSP-samarbejdet. Ungehuset kan danne rammen for involvering af de unge i områdefornyelsens indsatser. Lykkebo Skole Udover at være den lokale folkeskole, har den en vigtig funktion udenfor skoletid som kulturinstitution i kvarteret. Bl.a. arrangeres der hver fredag natfodbold, hvor de unge i kvarteret tilbydes en aktivitet som alternativ til at hænge ud i kvarterets byrum om natten. Skolens rolle som lokal dynamo for udvikling af kvarteret vil områdefornyelsesindsatsen styrke. Almene boligorganisationer De almene boligorganisationer er vigtige aktører, da de har en stor del af boligudbuddet i kvarteret og mange af kvarterets udfordringer knytter sig til de almene boliger. Boligselskabet 3B er i gang med den boligsociale helhedsplan SURF, som omfatter Hornemanns Vænge og to almene boligafdelinger udenfor områdefornyelsens afgrænsning. Dette er en oplagt samarbejdspartner 20

23 både i arbejdet med selve kvarteret, men også i arbejdet med at integrere området i det omkringliggende kvarter. Herudover har kommunen indledt en dialog om renovering af boligerne i boligafdelingen Henriksgården. En fremtidig fysisk helhedsplan vil områdefornyelsen koordinere gennem kvarterplanen og den kommende lokalplan for området som kommunen har igangsat arbejdet med. Banedanmark Københavns Kommune er i dialog med Banedanmark om, hvordan det grønne areal langs med Kulbaneparken, som står færdig i 2017, efterlades, samt hvordan der skabes de bedst mulige forbindelser gennem kvarteret. Områdefornyelsen vil bygge videre på den dialog som lokaludvalget har haft med Banedanmark, der bl.a. har ført til, at Banedamark har afsat midler til at støtte børne- og ungeindsatsen i kvarteret samt reetablere fodboldbaner på det grønne areal. Grundejere i kvarteret Grundejere i kvarteret dvs. beboere, andelsboligforeninger, vejlav og gårdlav samt private, fordi de ejer en del af områdets veje og friarealer. Sociale og frivillige organisationer Den lokale kirke er en stærk aktør og løfter mange sociale opgaver i kvarteret. Derudover findes der nogle forskellige frivillige organisationer, som driver forskellige sociale tilbud såsom den boligsociale lektiecafé, forældrenetværk og kvindeklub. Beskriv hvordan I på nuværende tidspunkt forestiller jer, at inddrage borgere og andre aktører i områdefornyelsen (f.eks. bred borgerinddragelsesproces, hvor alle borgere inviteres til at deltage eller mere selekteret borger-/aktørinddragelse, hvor I fokuserer på udvalgte målgrupper, eller en kombination af de to modeller): Borgerinddragelse er særdeles vigtigt, hvis områdefornyelsen skal agere som legitim aktør i området. Områdefornyelsen skal både etablere længerevarende samarbejder med centrale aktører (fx i form af partnerskaber), men også lave en bredere borgerinddragelse, hvor alle beboerne kan få indflydelse på områdets udvikling. For at understøtte en mere varieret beboersammensætning skal områdefornyelsen både have fokus på at inddrage de eksisterende ressourcesvage og ressourcestærke beboere. Det er centralt at udvikle kvarteret, så der fortsat er plads til de enlige, ældre og socialt udsatte men også børnefamilierne og de studerende. Det kræver en divers borgerinddragelsesproces og i nogle tilfælde adskilte processer for forskellige grupper for at sikre alle kan komme til orde. Strategien for borgerinddragelse skal veksle mellem en fokuseret aktørinddragelse og bred borgerinddragelse og vælge inddragelsesmodel på baggrund af dialog med centrale aktører i området og en vurdering af det enkelte projekts natur, dvs. indhold, målgruppe og lokalitet. Fokuseret aktørinddragelse Fokuseret aktørinddragelse, hvor områdefornyelsen er i kontakt med en primær aktør eller bestemte målgrupper, som er essentielle for selve gennemførelsen af projektet, vil ofte have karakter af en forhandling mellem parterne. I Kulbanekvarteret forventes det at resultere i samarbejdsaftaler med de tre store aktører: Hornemanns Vænge, Henriksgården og Banedanmark. 21