Beretning. tryghed & sikkerhed. Fastholde og udvikle SAB SAB SAB SAB SAB SAB SAB SAB SAB SAB SAB SAB SAB SAB SAB SAB SAB SAB SAB SAB SAB

Transkript

1 Fastholde og udvikle tryghed & sikkerhed Beretning 2014 SAB SAB SAB

2 Bestyrelsen Bestyrelsen Formand: Vivian Engelbredt Sigtunagade 34 Telefon Ansvarsafdelinger: 17, 19, 21, 22, 23, 24, 26, 33, 34, 46, 71 og 74 Næstformand: Frank Neidhardt Ringgade 87 Mob.: Ansvarsafdelinger: 03, 10, 11, 18, 27, 30, 35, 36 og 73 Bestyrelsesmedlem: Helmuth Misch Mågen 7 Mob.: Ansvarsafdelinger: 12, 14, 37, 43, 44, 45, 47 og 65 helmuthmisch@yahoo.dk Bestyrelsesmedlem: Hermann Jørgensen Hvedemarken 31 I th. Telefon Ansvarsafdelinger: 04, 13, 15, 29, 61, 62, 63, 64 og 67 sab@sab-bolig.net Bestyrelsesmedlem: Kristine Asmussen: Kongevej 12, 1. sal Ansvarsafdelinger: 05, 06, 09, 16, 38, 40 og 41 kristine.kongevej@gmail.com Bestyrelsesmedlem: Lone Lønholm Havretoften 15 Telefon Ansvarsafdelinger: 01, 02, 07, 20, 39, og loenholm@stofanet.dk Medarbejderrepræsentant: Brian List Hansen Nellemannsvej 21 Telefon brian_list@hotmail.com Mangler du oplysninger om din afdeling, kan du altid kontakte hovedbestyrelsesmedlemmet, der er ansvarlig for din afdeling. 2

3 Indholdsfortegnelse Beretning... 4 Renoveringer... 4 Dispositionsfonden... 5 SALUS Boligadministration A.m.b.a... 6 Målsætninger og handlingsplan for 2014/ Den boligsociale helhedsplan Sundhed og trivsel i boligområderne Venteliste / medlemsskab... 8 Udlejning... 8 Hjemmeside... 9 Beboerklagenævn... 9 Lydpotten... 9 Personaleforhold... 9 Afdelingerne... 9 Øvrige opgaver i Boligselskabernes Landsforening kreds (Sønderjylland) Sønderborg Fjernvarme SydEnergi Sønderborg Andelsboligforening s Antenneforening Den Overordnede Antenneforening Sønderborg Landspolitisk Status på solcellelovgivningen Ændringer af almenboligloven Socialøkonomi i almene boligområder Arealer og efterisolering Digital underskrift på lejekontrakter med NEMID Afslutning Årsregnskab

4 Beretning Beretning Vivian Engelbredt Formand 2012 sluttede med at et juletræ skabte overskrifter Den 28. november blev der indgået ny boligaftale for de næste og stor 5 år, debat mellem i medierne. regeringen Heldigvis og Konservative, ikke Dansk i Sønderborg Folkeparti, Socialistisk Andelsboligforening, Folkeparti og var det men Enhedslisten. jeg håber at alle har lært af det. Det blev til en aftale der blev bedre end forventet. På Der den kan i politiske renoveres front er boligforliget 4,2 mia. hvert om bl.a. år, Landsbyggefondens og i årene ,4 renoveringsramme, mia. pr. år. vedtaget Altså i med alt 18,1 historisk mia. kr. bredt flertal. Rammen Med i de penge for renoveringer er også de boligsociale blev ud over aktiviteter, det aftalte, forøget med 4,1 mia. kr. som i SAB kaldes Sundhed & Trivsel. Nørager og Søstjernevej mv. er ikke mere på den famøse liste for udsatte boligområder. Vores Det er selvfølgelig råb om, at rart regeringen for boligområdet, skulle holde for som fingrene af de fra etniske beboernes danskere penge udtrykte i Landsbyggefonden, måske er blevet nu at vi hørt. er flinke De har nok. fingrene knap så det: Så synes langt Vi synes nede ikke i kassen om den liste. nu. Den er total unødvendig og kan kun kan være vi i SAB med konstatere, til give området at et eks- Desværre tra ufortjent bevillinger dårligt ry. også har givet så meget travlhed, Sidste at år f.eks. skrev vores jeg på renoveringsprojekt disse sider, at der var i afd. ned-sat en bliver udsat gruppe på med ubestemt deltagelse tid. af de medarbejdere fra kommunen, der har tilsynet med boligforeningerne og 5 ledende medarbejdere på tværs af Udsættelser af dårlige betalere har i en årrække boligforeningerne, med henblik på at udarbejde en Almen været Boligstrategi stigende, men i 2012 er der blevet færre. Den er Både lavet, men på landsplan desværre fik og boligforeningerne i SAB. kun formelt indflydelse på den. Fra I SALUS Landsbyggefonden er de 2 nye foreninger har Skærbæk vi i samarbejde og Toftlund Boligforening kommunen, ved fået at tildelt falde til midler og fra til 1. at januar fort- med sætte 2015 er Sundhed de med i den & fælles Trivsels opnotering. projektet for de kommende Der er sket en 4 del år. organisationsændringer Det vi rigtig glade og for, da undersøgelser nyansættelser for viser, at styrke at det SALUS. gør en forskel. Dispositionsfonden er tom, måtte vi desværre meddele repræsentantskabet. Vi har masser af penge på Vi har fået tilrettet vedligeholdelsesreglementet papiret, men de er lånt ud til afdelingerne. Vi har i de fået fleste omlagt afdelinger, nogle af så lånene der til ved de indflytning pågældende er afdelinger, et pænt så gulv, der der kommet ikke behøver lidt luft, men gulv- altid tæppe. pengene Håber har hurtigt de fået afdelinger ben at gå der på. stadig har denne regel snart vil fjerne den, da den bestemt Problemet ikke med er tidssvarende. tomme boliger har desværre taget til i det forløbne år. Ingen tvivl om, at det bliver de Vi næste har års nogle største afdelinger, udfordring. hvor vi har været nødt til Det at har bevilge desværre store vist beløb sig, at fra selv dispositionsfonden for at kunne leje det ud fremover. de boliger i Nørager der brændte og nu fremstår som nyrenoverede, er svære at udleje. Danbo besluttede at blive medlem af SALUS fra Vi udgangen har været af nødt til at sige stop for lån fra afdelingerne SALUS administrationsbygning til råderetten. I mange fik prisen afdelinger for bedste arkitektur der risiko i for Aabenraa at der Kommune. ikke var penge til plan- var lagt Det er vedligeholdelse. vi selvfølgelig meget stolte af, især da det Vi arbejder med andre løsninger. er bygget uden meromkostninger for beboerne. Vi har haft travlt med at få SALUS ny hjemmeside På gjort baggrund klar. Går i luften af ringe i fremmøde til julemødet Der har i repræsentantskabet, været arbejdet på at få har det vi nye besluttet fælles kun at beboerblad afholde for ekstraordinært alle SALUS foreninger møde, hvis planlagt vi har og punkter implementeret. til afstemning. Bliver fra Da den tidligere driftschef på Håndværkergården valgte at stoppe, har vi ansat en ny driftschef på Håndværkergården, Morten Boe Sørensen. Renoveringer Renoveringer Afdeling 9, Alsbo I 2012 har der været arbejdet lidt videre med planerne, Afdeling 9, men Alsbo desværre meddelte Landsbyggefonden midt på året, at de ikke havde tid til at behandle sagen færdig før i Vi må derfor afvente dette, før projektet kan genstartes. Afdeling 24, Søstjernevej m.fl. Ringbakkens Børnehave er besluttet sammenlagt med afd. 24, og i slutningen af året I 2013 blev det meddelt fra Landsbyggefonden at blev sagen der foreløbig fra landsbyggefonden var udsat til givet tilsagn til at Der indrette har i 2014 børnehaven været løbende som dialog et nyt med fælleshus Landsbyggefonden afdelingen, om samtidig fremrykning med af opgaven, anvendelse men for som der er personalefaciliteter ikke nyt i forhold til en til fremrykning. afdelingens ejendomsfunktionærer. Afdeling 24, Søstjernevej m.fl. Ombygningen forventes gennemført i løbet af Afdeling 33, Jørgensgård Desværre er der ved at være mange tomme boliger i Jørgensgård. Ved årets slutning ca. 70. Situationen er meget uacceptabel for beboerne, men desværre kan vi ingenting gøre. Ringbakkens Børnehave er blevet sammenlagt Planen med afd. er 24, at og nedrenovere i 2014 blev der 5 blokke indrettet til et rækkehuse fælleshus og bevare for afdelingen 1 blok, i de som gamle laves bygninger. med øget nyt tilgængelighed Samtidig blev der indrettet med elevator. personalefaciliteter Forbeholdt til gangbesværede afdelingens ejendomsfunktionærer. og ældre beboere. Ombygningen blev afsluttet i sommeren Da Afdeling vi har 30 haft Stenbjergparken store problemer med at leje ungdomsboligerne I 2013 blev det meddelt Jørgensbo fra Landsbyggefonden ved Jørgensgård ud, at de er ville det give besluttet et delvis tilsagn at sammenlægge til et fælleshus dem 4 4

5 book, med opfordring til at henvende sig hvis man var interesseret. Spændende i hvor stor grad det lykkes. Afdeling 53, Perlegade i Stenbjergparken. Hovedbestyrelsen har givet tilsagn til den resterende støtte, så der er i 2014 arbejdet videre med grundtankerne fra Multihus projektet. Det er besluttet at der indrettes et ejendomsfunktionærkontor i den nye bygning, men at personalefaciliteter i øvrigt forbliver i kælderen i opgang 8 B. Der er opnået enighed med Kommunen om overdragelse af et kommunalt grundareal til byggeriet, og byggeriet forventes at starte op i forsommeren Der er nedsat et byggeudvalg som bl.a. består af afdelingsbestyrelsen, og der arbejdes på at få de sidste papirer på plads inden selve byggeriet kan starte. Vi forventer at byggeriet står færdig i begyndelsen af Afdeling 33 Jørgensgård 2014, blev endelig året, hvor der igen kom gang i projektet, og hvor tilladelserne langt om længe kom i hus. Der blev afholdt licitation via en totalentreprisekonkurrence, og det vindende team har projekteret færdig, så den længe ventede renovering er endelig gået i gang. Nedrivningen gik i gang lige før årsskiftet og de første nye rækkehuse er godt på vej. Afdelingen får fælleslokaler i den eneste tilbageværende blok nr. 51. Udlejningen går i gang i foråret 2015, da de første boliger er klar til indflytning omkring august. Vi har så småt fået startet samarbejdet mellem SALUS, Sundhed & Trivsel, Jobcenteret og Bo Michelsen, der går ud på at få praktikanter og lærlinge på byggepladsen. Første og fremmest vil vi gerne have nogle fra vores egne boligområder. Der har været en artikel i Lydpotten og på Face- Vi har endelig fået en løsning i samarbejde med kommunen. Det har også taget 3 år og ikke været gratis for dispositionsfonden. Kommunen har godkendt at stigningen sker fordelt over 3 år fra Beboerne er varslet. Vi har haft store økonomiske problemer i den afdeling, som var et meget dårligt byfornyelsesprojekt, vi overtog fra kommunen for over 20 år siden. Vi har efterfølgende måttet bruge mange penge til en totalrenovering udvendig. Afdelingen har i 10 år nydt godt af et tilskud fra en reguleringskonto og hovedbestyrelsen har desuden hvert år bevilget tilskud fra dispositionsfonden til dækning af årligt underskud. De har desuden fået tilskud til at dække en underfinansiering og et akkumuleret underskud på i alt ca. 1.mill. Tilskuddet fra reguleringskontoen faldt væk og det var nødvendigt at afdelingen blev selvkørende, hvilket krævede et stort kapitaltilskud på 5,6. mill.som blev bevilget fra dispositionsfonden. Desuden besluttede hovedbestyrelsen med tilskud fra dispositionsfonden, at sætte nye køkkener og badeværelser ind i alle lejlighederne. For at afdelingen skal kunne klare driften selv, var det nødvendigt at huslejen steg med ca. 20,1%. Det skete 2012 og blev desværre nedstemt på afdelingsmødet. Afdelingen stemte også efterfølgende år budgettet ned, selv om stigningstakten blev nedsat. Der er installeret nye køkkener i afdelingen, men moderniseringen af badeværelserne er udskudt på ubestemt tid. Dispositionsfonden De likvide midler er fortsat under det foreskrevne minimum, derfor skal hvert lejemålsenhed fortsat bidrage med p.t. 554 kr. / årligt indtil de likvide midler for boligorganisationen som helhed udgør kr. pr. lejemålsenhed. 5

6 SALUS Boligadministration A.m.b.a Administrationsudgiften til SALUS stiger i 2016 med 0,79%, til kr excl. Moms pr. lejemålsenhed. Centralfunktionen, Egevej 9, Aabenraa Funktionerne på kontoret på Egevej er: Ledelsen (5 personer) Sekretariatet (2 personer) Teknisk afdeling (1 person) Bogholderiet (8 personer) Controllerfunktion (2 personer) Lokalkontoret på Bygtoften Beboerne/kunderne og afdelingsbestyrelserne bliver fortsat betjent fra adressen Bygtoften 2, hvor der er følgende funktioner i hovedtræk: Teknisk afdeling (7 personer) Udlejningen (4 personer) Som fortsat primært vil tage sig af: Beboerservice Vedligeholdelsesplaner Afdelingsbestyrelserne Afdelingsbudgetter Renovering / boligforbedring Udlejning Kasse (vaskerikort m.v.) Medlemsadministration m.m. Reception Målsætninger og handlingsplan for 2014/2015 På alle bestyrelsesmøder gennemgår vi en del af målsætningerne, for at checke at vi følger dem. På den måde kommer vi igennem dem alle i løbet af 1 år eller 2. Hvert år efter det ordinære repræsentantskabsmøde, tager vi stilling til hvilke målsætninger vi vil arbejde med det kommende år. De senere år har fokus i høj grad været på nedenstående handlingsplan. Handlingsplanen for 2014/15 er: Fremtidssikring af boligerne Fokus på udlejningen Fremtidssikring af boligerne Alle de mange totalrenoveringer af vores gamle rækkehuse er en stor del af fremtidssikringen. Vi har i 2014 totalrenoveret 10 boliger ved fraflytning. I afdeling 2, 10, 11, 12, 62 og 64. Vedligeholdelsesplaner, energirapporter, scorekort, styringsdialogen. Alle disse værktøjer er med til at hjælpe os med at fremtidssikre vores boliger. Vi har i 2014 arbejdet på at få dem hele implementeret i de daglige rutiner. Vi har ændret afdelingsinspektørernes måde at arbejde på, ved at ansætte en økonomisk stærk inspektør i SALUS, som skal bistå med alle vedligeholdelsesplanerne. Dette for at styrke kvaliteten i planerne. Desuden er vedligeholdelsesplanerne blevet justeret /skal justeres, så al vedligehold incl. f.eks. køkkener, bad, tag osv. fremgår af planen. Det vil give et mere retvisende billede af afdelingens økonomiske situation i fremtiden og gør det nemmere at gennemskue hvor meget det er nødvendigt at spare op på kontoen. Fokus på udlejningen Dette punkt vil vi sikkert have fokus på i mange år frem. Udfordringen med at leje vores boliger ud er og vil være vores største udfordring i mange år frem. Vi sætter alle boliger på nettet hvis der ikke er nogen på ventelisten ved en opsigelse, også selv om der endnu ikke er huslejetab. Det er selvfølgelig med det håb, at nogen bliver interesseret. Vi har holdt åbent hus arrangementer 4 gange i løbet af året, fordi vi gerne vil fremvise vores boliger. Har været i Nørager, Ørstedsgade, Sigtunagade og Engtoften. Vi har forsøgsvis prøvet at forbedre en tom bolig for dispositionsfondsmidler, med det håb at den så kan lejes ud. Vi vil lave flere forsøg i Vi har drøftet, hvordan vi skal fremvise vores tomme boliger. Kan vi gøre det bedre? Den debat fortsætter i Den boligsociale helhedsplan Sundhed og trivsel i boligområderne Årsberetning 2014 Den boligsociale helhedsplan At bo og leve side om side er ikke nødvendigvis det samme som at kende hinanden. 6

7 Lige præcis kendskabet og gode bekendtskaber er noget af det der skaber trivsel for os mennesker. Igen i år har Sundhed og trivsel i boligområderne haft kontakt med mange forskellige beboere og herigennem motiveret til en øget sundhed og trivsel ud fra at Sundhed er mere end bare fravær af sygdom, men netop dét at trives og føle sig godt tilpas. Jamen hva laaaaaver vi da så? For nogen af dem der er tæt på os igennem de mange forskellige aktiviteter er det tydeligt, og for andre kan det være svært helt at få øje på. Noget af det vi ansatte bruger tid på er til dels at planlægge, arrangere og gennemføre aktiviteter, konfliktopløse i beboersammenhænge, samarbejde med skoler, Jobcenter, ejendomsfunktionærer, uddannelsesinstitutioner, frivillige foreninger, aktive beboere m.fl.. Meget foregår til møder, hvor der aftales hvem gør hvad, og det leder mig tilbage til hvem der skaber sundheden og trivslen og hvem der løfter det boligsociale felt For det gør vi alle, det gør I alle. Alle der har en berøring, hvad end det handler om at bidrage med huslejeandel, være frivillig i en lektiecafé, invitere til bingo banko, byde en nabo på en kop kaffe, gennemføre familiecamp eller klatreture Besøge kulturinstitutioner og få masser af nye indtryk, spille basket sammen med vennen fra den anden opgang, smide skraldet i den rette bøtte, få strikkemutter klubben til at mødes, synge sammen med naboen, politiet der runderer en ekstra runde, gårdmanden der fløjter og gir et smil og lige ser til om Jens og Yrsa havde fået det skilt de bad om En venlig hilsen og et varmt smil når lige vi passerer hinanden ved trappen. Sådan alt i alt små ting, der i sidste ende er med til at gøre det sted vi bor og lever Og har vores færden til et rart sted! Så du og alle andre omkring der har berøring med de almene boligafdelinger, stor som lille, er egentlig med til at fremme sundheden og trivsel. Vi kan liste en masse op, og måske er det sågar mere spændende sommetider at lade øjet se, frem for at læse, og derfor vil jeg gerne invitere dig ind på hjemmesiden, dk og er du beboer i en af de fem boligområder under den boligsociale helhedsplan, så kan den beboerdrevne internet gruppe på Facebook; Mit boligområde måske være noget at se nærmere på? Dog vil et uddrag af 2014, set ud fra en ansat i den boligsociale helhedsplan lyde sådan hér; Mange aktiviteter I alt har vi afholdt 151 aktiviteter herudover kommer sideaktiviteter i samspil med andre, de frivilliges aktiviteter og foreningernes aktiviteter i bl.a. fælleshuset Fælleshuset på Ringbakken har virkelig fået en berettigelse og der emmer af liv, kom gerne forbi Ringbakken 4, alle er velkomne det er muligt selv at bruge huset til at fremme sundheden og trivslen for og sammen med beboere fra de fem boligområder og det øvrige nabolag. I fælleshuset alene er der registreret en fordobling af aktiviteter i andet halvår, med gennemsnitligt 6 aktiviteter om ugen Gnisten byder på kaffe, børn og unge mødes i sorggrupper og som eksempel møder der mellem deltagere op hver gang til Røde Kors frivillige sprogtræning. I kulturens tegn kan vi fortælle at ud af de 87 borgere der deltog i en børneteaterforestilling sagde 14 % at de aldrig at have været til teater før. 56 % af publikum var fra boligområdet og de resterende boede andre steder i kommunen. 78 % af de beboere der deltog som frivillige i et større kulturarrangement har siden fortalt venner og familie om samarbejdet og aktiviteten og dermed bredt budskabet om kulturen og deres egen involvering. Ghettostemplet røg, så NU findes der ingen ghetto i Sønderborg det skete efter et fald i andelen af kriminelle fra 3,49 % til 2,54 %. Det er små tal der arbejdes med, og kan også pege på at, at udgangspunktet for at have været en Ghetto har været en mere social udfordring, snarere end udbredt større utryghed og kriminalitet. Flere beboere angiver i en større undersøgelse at de er blevet mere interesseret i kommunalpolitik og andelen er steget med 14,5 % point ligesom vi kan se en øget tillid, særligt blandt borgere med anden etnisk baggrund end dansk, om hvorvidt ens stemme har indflydelse. Vi har arbejdet for et tættere samarbejde mellem viceværter, socialpsykiatri og hjemmeplejen. Efter et dialogmøde mellem viceværter, socialpsykiatrien og hjemmeplejen angav 90 % af de i alt 31 deltagere at have fået ny viden, de kan anvende i deres daglige arbejde. 69 % af viceværterne har kendskab til kommunens udsatte team, og heraf har 64 % taget kontakt til dem. Alt skal være så digitalt Og det er der nu også flere der er blevet! 101 borgere har deltaget i IT kurser på Ulkebøl bibliotek, heraf angiver 92 % af deltagerne at være blevet bedre til at bruge pcére og 23 % point flere har søgt informationer på offentlige hjemmesider. 92 % af de der ikke havde en e mailadresse tidligere har oprettet en nu, og heraf angiver 67 % at de bruger den. Igen i år var der familiecamp - 52 børn og voksne har deltaget i familieferie. 86 % angiver at ville tage imod en invitation fra de øvrige deltagere, ligesom 57 % kunne finde på at invitere. Der er skabt netværk på tværs, og familierne deltager aktivt i de aktiviteter, der tilbydes. Ved en aktivitet hvor hensigten var at forældrene skulle opleve at være blevet bedre rustet i rollen som forælder, angav 86 % af de 47 deltagere at have fået ny brugbar viden. Man kigger på os i lille Sønderborg. Udover at der har været interesse for den måde vi arbejder med familieindsatsen, så har Center for Boligsoci- 7

8 al Udvikling udvalgt Sønderborgs organiseringsmodel og effekt af dette, til en kommende rapport omkring organisering af det boligsociale arbejde. Udvalgt som én af de fire helhedsplaner i landet hvorfra man ønsker at fortælle hvad der følger med som effekt ved at samarbejde på den hér måde som vi gør i Sønderborg. Medio 2016 løber den boligsociale helhedsplan frem til og lige nu er vi ved at afsøge om der kan komme et forlænget samarbejde med Landsbyggefonden om at fastholde kursen de steder hvor vi ser den positive udvikling og muligheden for også fortsat at sætte ekstra ind, de steder hvor vi kan se at der er udfordringer der kan sættes ind overfor. Alt er konstant i forandring både dét sted vi bor og lever, de mennesker der er omkring os, egen situation og formåen og En evt. ny helhedsplan skal selvfølgelig udarbejdes ud fra den situation boligområderne er i nu og her og hvor der ønskes forandringer på kort og længere sigt. På vegne af alle i den boligsociale helhedsplan giver vi en venlig hilsen med en stor taknemmelig til alle jer der er med til at løfte det boligsociale felt og dermed gøre en forskel for eget og andres sundhed og trivsel! Venteliste / medlemsskab For at kunne komme i betragtning til en bolig kræves at man er opnoteret på ventelisten. Der er mulighed for opnotering på ventelisten som passiv eller som aktiv. For at blive opnoteret skal man være fyldt 15 år. Siden 1. januar 2011 har boligforeningerne under SALUS Boligadministration haft fælles opnotering (samkøring af ventelisterne). Dette betyder at man med et opnoteringsnummer kan søge bolig i de boligforeninger under SALUS Boligadministration, som er tilknyttet fælles opnotering, forudsat man er opnoteret på ventelisten som boligsøgende (aktiv). Skærbæk Boligforening og Toftund Andels Boligforening er med virkning fra omfattet af fælles opnotering. Som aktiv får man anciennitet på ventelisten fra opnoteringstidspunktet og mulighed for at søge bolig. Ventelistegebyret er gældende for 1 år fra opnoteringstidspunktet, dog længst indtil der indgås en lejekontrakt. Betaling for ajourføring af ventelistegebyr 250 kr.(2014) sker ved årlig opkrævning. Pr var der registreret personer som aktiv boligsøgende. Som passiv får man anciennitet på ventelisten fra opnoteringstidspunktet, men kan ikke søge bolig. Der vil én gang årligt skulle betales et ajourføringsgebyr på 125 kr.(2014), som opkræves i januar måned. Ved årets udgang er der sendt opkrævning på ajourføringsgebyr til personer mod personer i Som følge af en ændring af bekendtgørelse om udlejning af almene boliger skal boligforeningerne sende en påmindelse ved manglende betaling af ajourføringsgebyret. Hvis betaling ikke sker trods påmindelsen, slettes den pågældende fra ventelisten. Det er Sønderborg Andelsboligforening der står for ventelisteadministrationen for alle foreninger under SALUS Boligadministration. Udlejning Foreningens boliger udlejes direkte fra ventelisten dvs. uden forudgående annoncering. Der annonceres dog i forbindelse med udlejning af nybyggeri samt ved udlejningsvanskeligheder. Medlemmer, der bor i foreningen har ikke fortrinsadgang til en anden bolig i foreningen, med mindre der er tale om en anden bolig i samme afdeling, som medlemmet i forvejen er bosiddende i. De ledige boliger tildeles det medlem, der har højeste anciennitet på ventelisten og som i øvrigt opfylder gældende udlejningsregler. I 2014 har foreningen modtaget 516 opsigelser en stigning på 23 i forhold til 2013, hvoraf 16 kan henføres til totalrenoveringer samt brand i afd. 35, Nørager. På et andet punkt har der været et fald. Det drejer som om de lejere, hvor foreningen har ophævet lejemålet grundet manglende betaling af husleje. Foreningen har i 2014 haft 19 ophævelser på den baggrund, hvilket er 9 færre end i Den gennemsnitlige ventetid til en familiebolig har i 2014 været på 0-1 måned, forudsat, at der blev søgt bredt, dvs. alle typer boliger. Til en 1- rums bolig har der stort set ikke været ventetid, hvorimod der til 2-rums bolig var 3 4 måneders ventetid afhængig af beliggenhed. Udlejningssituationen i 2014 er ikke blevet lettere. Afhængig af hvilken type bolig der er tale om, skal man ofte et godt stykke ned på ventelisten inden der indgås lejeaftale sværest er det i de store afdelinger med etagebyggeri. Foreningen har også i 2014 oplevet, at der i flere afdelinger har været perioder med tomgangslejligheder. Ved årets udgang var der 23 tomgangsboliger. Boliger i tomgang har i 2014 medført et samlet lejetab på kr. I 2012 besluttede bestyrelsen, at lave en erhvervsordning, hvorefter virksomheder har mulighed for at søge bolig til nytilflyttede medarbejdere. Lejeaften indgås med medarbejderen. Aftalen, der er godkendt af Sønderborg Kommune, omfatter alene hovedparten af foreningens etageejendomme. Ordningen blev iværksat december Der har endnu ikke været foretaget udlejning efter denne ordning. 8

9 Hjemmeside Boligforeningerne under SALUS Boligadministration har en fælles hjemmeside, hvorfra boligsøgning, ventelisteoptagelsen m.v. foregår. For at søge bolig kræves et opnoteringsnummer samt en pinkode. Endvidere skal ansøgere være registreret på ventelisten som aktiv. Bolig kan herefter søges i de boligorganisationer under SALUS Boligadministration, som er med i fælles opnotering. Fra ville alle 6 boligorganisationer være med i fælles opnotering. Hvis man blot ønsker at se oplysninger om de forskellige foreningers lejemål kræves der ikke opnoteringsnummer og pinkode. Det er muligt at modtage boligtilbud via mail og ligeledes er det også muligt at modtage en advisering om boligtilbud via SMS. Uanset den fælles hjemmeside har boligforeningen fortsat sin egen hjemmeside, hvor der er adgang til en række oplysninger om foreningen, projekter og regelsæt gældende for de forskellige afdelingen. Der er som beboer også adgang til at melde sig ind i et debatforum for beboere i egen afdeling. Endvidere er der etableret en sms-service til foreningens beboere. Her vil beboere kunne modtage forskellige informationer, som f.eks. akut behov for lukning af vand eller som supplement til anden information fra foreningen. Beboerne i en afdeling er som udgangspunkt automatisk med i ordningen, men kan via hjemmesiden framelde sig eller tilknytte andet mobilnummer. Det er besluttet at der laves nye hjemmesider til alle foreninger i SALUS Boligadministration, samt en ny fælles hjemmeside, hvorfra boligsøgning, ventelisteoptagelse m.v. foregår. De nye sider er klar primo Beboerklagenævn Foreningen har i 2014 haft 19 sager til behandling i nævnet. Sagerne fordeler sig således: 5 sager om husorden, hvoraf 3 gav foreningen medhold og 1 tabt og 1 fraflyttet. 12 sager om forbrugsregnskab, hvor foreningen fik medhold i 11 sager, 1 afventer. 2 sager er afvist af nævnet. Lydpotten Beboerbladet Lydpotten udkom i 2014 med 4 numre. Bladet uddeles til samtlige husstande i foreningen og et mindre antal sendes til byens bibliotek. Ligeledes er bladet lagt ud på foreningens hjemmeside, og er dermed tilgængeligt for interesserede. Ultimo 2014 blev det besluttet at arbejde på et fælles beboerblad for alle foreninger i SALUS. Indtil dette foreligger, fortsætter Lydpotten, dog vil det i løbet af 2015 overgå til et elektronisk blad. Personaleforhold Administration Som anført under punktet SALUS har der i årets løb været uændret 11 medarbejdere ansat på Bygtoften. Administrationen af Håndværkergården sker fra adressen på Agtoftsvej, hvor der er en daglig leder samt 2 administrative medarbejdere på kontoret. Ejendomsfunktionærerne I starten af 2014, flyttede ejendomsfunktionærerne fra afd. 24 og 25 i nye lokaler i det tidligere Ringbakkens Børnehave, som afdelingsmæssigt er blevet sammenlagt med afd. 24. I 2014 er ledende ejendomsfunktionær i afd. 35, John Friberg gået på efterløn, og det er derfor besluttet at ejendomsfunktionærerne i afd. 24, Søstjernevej, m.fl. og afd. 35, Nørager er blevet ledelsesmæssigt sammnlagt. Ejendomsfunktionær i område Grønnegården Bjarne Boysen er gået på efterløn, og i stedet har vi ansat Gert Rasmussen. På grund af den forestående nedrenovering i afd. 33, Jørgensgaard har der været nedsat et strukturudvalg til at se på den fremtidige bemanding på ejendomsområdet i afdelingen. Ejendomsfunktionær Kurt E. Larsen gik på efterløn i starten af 2014, og der blev ikke genansat en afløser for Kurt i afdelingen. I stedet er det besluttet at samkøre afdelingens resterende ejendomsfunktionærer med en af de øvrige ejendomsfunktionærområder, i henholdsvis Kløvermarken og Grønnegården. Afdelingerne Huslejebetaling I 2014 er der blevet indbetalt omkring 153 mio. kroner, (ren lejeindtægt) hvilket svare til en generel stigning på ca. 2% i forhold til Restanceprocenten ligger fortsat på et meget lavt niveau, omkring 0,04 % i snit (2013 0,04%). Det har været nødvendigt at gennemføre 20 udsættelser p.g.a. manglende indbetaling af husleje m.v.. Af de 20 udsættelser har det været nødvendigt, at rekvirer fogeden til de 9 af sagerne. 9

10 Vi vil gerne fremhæve det gode samarbejde med Sønderborg Kommune for at forebygge ophævelser, i forhold til de udsættelsestruede beboere. Årets underskud i afdelingerne udgjorde 4.7 mio. kroner for 2014 ( mio. kroner) Årets overskud i afdelingerne udgjorde 3.8 mio. kroner for 2014 ( mio. kroner). Der vil være øget fokus på den negative udvikling i afdelingernes underskudssaldi, samt henlæggelses niveau. Øvrige opgaver i 2014 I årets løb har Teknisk Afdeling medvirket til løsningen af de planlagte vedlige-holdelsesplanopgaver for samtlige afdelinger. Disse opgaver er af meget varierende størrelser, lige fra udskiftning af enkelte toiletter til større opretningsopgaver. Samtidig har der været gennemført en del totalrenoveringssager i nogle af de ældre rækkehusafdelinger, som afdelingsvis har besluttet at totalrenovere ved fraflytning. Boligselskabernes Landsforening 8. kreds (Sønderjylland) I april blev der afholdt valg til kredsrepræsentantskabet. Det sker hvert 2. år. Ud over formand og næstformand, blev der valgt 13 repræsentanter og 4 suppleanter for 8. kreds. I løbet af foråret har BL s bestyrelse arbejdet med udkastet til næste 4 års målsætning Den blev endelig vedtaget på repræsentantskabsmødet i juni måned. I september afholdt BL Almene Boligdage. Det foregår hvert 3. år. Det var et fantastisk flot arrangement, hvor det var svært at vælge hvad man skulle bruge sin sparsomme tid til. Her var virkelig en god chance for at få både noget boligrelevant, noget kulturelt, noget socialt, erfaringsudveksling og nogle hyggelige timer med hjem. En artikel om arrangementet har været i Lydpotten. Kredsrepræsentanterne var i oktober på arbejdsweekend. Det er vi hvert andet år i tilknytning til at der har været valg. Her udvælger vi ud fra målsætningerne, hvad vi vil arbejde med de næste 2 år. Det var en rigtig god weekend, som mundede ud i følgende prioriteringer: Temamøde for lokalpolitikere og embedsmænd Synliggørelse af boligerne i kredsen Aktivitetsudvalg synliggørelse Registrering af kontaktfora Praktikpladserne debat i kredsregi Erfaringsopsamling LBF boligsocialt Et af de mest debatterede problemstillinger i kredsen har nok været vores samarbejde med kommunerne. Ingen tvivl om at det vil være til alles bedste, hvis det samarbejde kunne optimeres. Desuden har fraflytningen og tomme boliger i vores område fyldt meget. Sønderborg Fjernvarme Lejernes repræsentanter i Sønderborg Fjernvarme. I Sønderborg Fjernvarmes bestyrelsen er lejerne repræsenteret ved Jens Erik Nielsen (lejer hos SØBO), Frank G. Neidhardt (lejer hos SAB) og Torben A. Sørensen (lejer hos B42). Kaj Engelhardt (lejer hos B42) er suppleant for lejerne. Driftsaftale. Fra 1. januar 2014 overtog Sønderborg Fjernvarme driften af kraftvarmeværk på vegne af selskabet I/S Sønderborg Kraftvarmeværk. Selskabet består stadig som en selvstændig enhed, men alle medarbejdere er overført til fjernvarmen, som driver anlægget. Baggrunden for aftalen er, at ejerne ønskede at udnytte de driftsmæssige og personalemæssige synergier der ligger i et tættere samarbejde mellem fjernvarmen og kraftvarmeværket. Als-ledningen. På generalforsamling i april 2014, fik bestyrelsen generalforsamlingens opbakning til at trække projektforslaget vedr. Als-ledningen tilbage. Als-ledningen skulle over en årrække primært Nordborg, Havnbjerg, Svenstrup og Guderup med fjernvarme. At Sønderborg Fjernvarme valgte ikke at gennemføre projektet, skyldes flere forudsætninger havde ændret sig, bl.a. kan nævnes ændrede priser på naturgas, faldende antal boliger i området og væsentlig fald i energibehov i området. 10

11 Strategisk Energiplan. Sønderborg Kommune lægger netop i denne tid sidste hånd på en Strategisk Energiplan for kommunen. Når den er færdig, skal varmeplanen revideres. Begge planer er vigtige led i kommunens bestræbelser om at være CO2 neutrale i Geotermianlæg. Geotermianlægget har i 2014 kørt med en reduceret effekt i forhold til det forventede, da modtrykket i den boring, hvor vandet ledes tilbage til undergrunden, er meget højt. Der arbejdes intenst på at udvide og nyttiggøre kapaciteten. Garantiprovision. Sønderborg Fjernvarme lagde sammen med Gråsten Varme sag an mod Sønderborg Kommune, som i 2012 besluttede at opkræve garantiprovision på kommunalt garanterede lån med tilbagevirkende kraft. Den 14. juli 2014 afsagde Byretten en klar og enstemmig afgørelse, hvor 3 byretsdommere gav fjernvarmeselskaberne medhold. Helt uventet ankede Sønderborg Kommune dog afgørelsen, og vi afventer nu hvornår ankesagen bliver berammet i Landsretten. Nyt biomasseanlæg i Vollerup. Den 22. august 2014 var der rejsegilde på det nye biomasseanlæg på Østager i Vollerup, og siden er anlægget skudt i vejret. Ved årsskiftet var anlægsarbejdet så langt, at murværket i ovnen kunne udtørres og den egentlige idriftsættelse kunne starte. Målet er, at køre anlægget ind og levere den første varme i fyringssæsonen 2014/2015. Udbygningen i Vollerup er nødvendig på grund af et forventet stigende efterspørgsel efterhånden som tilslutningen i området Vollerup/Hørup øges. Forsyningssikkerhedsafgiften. I sommeren 2014 besluttede man i folketinget at opgive den varslede forsyningssikkerhedsafgift, og samtidig rulle allerede indført forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler og affaldsvarme tilbage. Det betyder dog ikke, allerede betalt afgift betales tilbage igen, men at afgifterne ikke opkræves fra Da fjernvarmens drives efter hvile-i-sig-selv princippet, vil alle besparelser i sidste ende komme forbrugerne til gode. Priserne Det variable og fast bidrag er i 2015 holdt på samme lave niveau som i Der er foretaget mindre justeringer på andre områder, så prissætningen modsvarer de aktuelle priser på f.eks. gravearbejde. Alle priser kan findes på takstbladet, som kan findes på vores hjemmeside. SydEnergi Syd Energi har ansvaret for, at strøm i kontakterne er en naturlig del af hverdagen hos alle deres kunder i det sydvest- og sønderjyske. Ansvaret lever man op til ved hjælp af et moderne lednings- og kommunikationsnet samt en professionel organisation bestående af omkring 600 tekniske og administrative medarbejdere. Syd Energi dækker mere end 7000 km2, og har ca husstande tilsluttet elnettet, hvilket svarer til kunder. Syd Energi er et forbrugerejet andelsselskab, der ejes af kunderne i det sydvest- og sønderjyske forsyningsområde. Det betyder, at alle der er bosat i deres forsyningsområde og har en elmåler fra Syd Energi, også er andelshavere. Integrationen af Stofa ind i Syd Energi forretningen har stadig voldet problemer i starten af 2014, men der kom endeligt styr på problemerne i løbet af året. De berørte kunder er blevet kompenseret med et nedslag i prisen var et valgår hvor der skulle vælges en ny bestyrelse. Enkelte udskiftninger er det blevet til, men såvel formand som næstformand opnåede genvalg til bestyrelsen og blev også genvalgt som hhv. formand og næstformand i den efterfølgende konstituering. Ledelsen og retningen for Syd Energi er således uforandret. Ud over valg til Syd Energis selskabsbestyrelse, er der i 2014 også etableret en vækstpulje som hvert år skal uddele et 2-cifferet millionbeløb til gavn for erhvervsliv, kultur og frivillige organisationer i Syd Energi s operationsområde. Vækstpuljen har en selvstændig bestyrelse og denne blev også valgt efter de samme principper som for selskabsbestyrelsen med repræsentation fra alle de geografiske kredse som Syd Energi er opdelt i. Størrelsen på beløbet til uddeling tages der stilling til hvert år og til start blev der afsat 15 mio. kr. Bestyrelsen har afholdt de først møder og der er uddelt midler til de første 47 projekter. 11

12 Sønderborg Andelsboligforening s Antenneforening Der har i årets løb kun været afholdt 2 møder i bestyrelsen. På mødet er der blandt andet arbejdet med behandling af henvendelser fra SAB s beboere, samt ønsker til ændret pakkesammensætning og indhold. Benny Ketelsen er fortsat formand, for foreningen. Den Overordnede Antenneforening Sønderborg 2014 har igen været et forholdsvis stille år i DOA. Der er i årets løb fortsat forhandlet med Stofa som signalleverandør, men uden at der kunne opnås enighed. I slutningen af året blev der derfor afholdt en licitation omkring levering af signaler. Resultatet heraf blev at Stofa også i 2015 og 2016 skal levere signaler til DOA. Samtidig arbejder bestyrelsen på selv at hjemtage administrationen af opkrævninger m.v. Der fortsættes også med 2 kanalvalgs-pakker i Tage Skott er fortsat formand for DOA. Benny Ketelsen trak sig i slutningen året 2014 ud af DOA s bestyrelse af personlige årsager, og derfor er 1. suppleanten Bjarne Baun Madsen indtrådt i bestyrelsen, indtil repræsentantskabsmødet i slutningen af 2015, hvor han igen er på valg. Kurt Nielsen der i flere år har været repræsentant for SAB i DOA s bestyrelse er i starten af 2015 afgået ved døden. 12

13 Landspolitisk Status på solcellelovgivningen I sommeren 2013 vedtog Folketinget L199 og L211 om støtte til solcelleanlæg i almene boliger med det formål at skabe ligestilling mellem ejere og lejere. Der er imidlertid i kølvandet på denne lovgivning opstået en række konkrete udfordringer, som endnu ikke er afklarede, og som potentielt har stor betydning for økonomien i solcelleanlæg. 1. Hoved-/bimålerproblematik L221 har ikke taget højde for at gøre det muligt for udlejer at nettoafregne egetforbruget til fællesformål og lejerens forbrug, når lejemålene er tilsluttet udlejerens forbrugsinstallation (den såkaldte kollektive model). Problem: Der har i praksis vist sig betydelige udfordringer, når boligforeninger med mere end én bygning ønsker at etablere kollektiv afregning, hvis der mellem bygningerne er kollektivt elnet (net ejet af netselskaberne). Efter gældende regler kan eksisterende afregningsmålere ikke erstattes af en ny hovedmåler, hvis de er forbundet via et kollektivt elnet. I tilfælde, hvor bygninger i en boligafdeling er forbundet af kollektivt elnet, vil der derfor stilles krav om, at anlægget opsplittes i flere enheder, så det kollektive elnet ikke inddrages. Det kan fordyre solcelleprojekter og komplicere administrationen, idet udgiften til solcelleanlæg typisk vil påhvile alle beboere i en boligafdeling, mens fordelen bliver skævt fordelt, hvis solcellernes produktion ikke kan nettoafregnes samlet for hele boligafdelingen. Status: BL har udarbejdet to løsningsmodeller på problemet, som har været drøftet med Energistyrelsen. Modellerne blev primo oktober forelagt Energiforligskredsen. Efterfølgende har Energistyrelsen og Skatteministeriet drøftet BL s løsningsmodeller. Energistyrelsen har nu besluttet, at arbejde konstruktivt videre med BL s model for virtuel afregning. Modellen vil markant reducere behovet for opsplitninger af solcelleanlæg, når der ønskes nettoafregning på tværs af bygninger, som er forbundet af kollektivt elnet. Samtidig forudsætter modellen, at der skal være én forbruger, hvilket indebærer, at boligafdelingen (og dermed boligadministrationen) overtager kundeforholdet til elleverandør og netvirksomhed. Der forventes politisk afklaring af modellen primo Herefter skal der fremsættes nyt lovforslag, da modellen forudsætter lovændringer. Hvis den virtuelle model indføres, kan der således foretages nettoafregning for både fællesstrøm og individuel strøm for boligafdelingen under eet. Samtidig har den enkelte beboer foresat frit elvalg. Implementeres denne model, så kan der sikres en forsvarlig økonomi i solanlæg også selvom 20 MW puljen lader vente på sig MW pulje for forhøjet støtte til salg til nettet Problem: Regeringen har begrænset adgangen til opførelse af solcelleanlæg med særligt forhøjet tilskud dvs. en fast afregningspris for salg af overskudsstrøm til nettet på 130 øre/kwh i 10 år til 20 MW årligt (145 øre/kwh for fællesanlæg). Den forhøjede støttesats aftrappes med 14 øre om året i perioden Den normale afregningssats ved salg til nettet er 60 øre/kwh i 10 år, som altså gælder, hvis anlægget ikke modtager støtte efter 20 MW-puljen. Status: 20 MW-puljen kan ikke træde i kraft, før EU-Kommissionens godkendelse foreligger. EU-Kommissionen er stadig i gang med at oplyse statsstøttesagen om den forhøjede støtte til solceller. Energistyrelsen forventer først, at puljerne fra 2013 og 2014 udmøntes sammen med 2015-puljen, hvor der således forventes en pulje på 60 MW. 3. Rådighedsbetaling Problem: Der er på det seneste set eksempler på, at lokale netselskaber er begyndt at opkræve en særlig rådighedstarif på 13 øre/kwh for solcelleanlæg. Denne tarif skønnes at forlænge tilbagebetalingstiden for solcelleanlæg med ca. 20 pct. Status: BL vil forsøge at rejse en klagesag, når netselskaberne indfører rådighedstariffen i praksis. Dette vil evt. ske i samarbejde med en boligorganisation, da BL næppe er klageberettiget. 13

14 Ændringer af almenboligloven Folketinget har vedtaget to ændringer af almenboligloven hhv. L 128 om ommærkning af almene ældreboliger og familieboliger til almene ungdomsboliger (lov nr. 263 af 24. marts 2014) og L 135 om statsgaranti ved skift af lånetype samt forlængelse af særordning for 4. maj kollegierne (lov nr. 402 af 28. april 2014.). De vedtagne love kan ses på Lovtidendes hjemmeside. Formålet med L 128 er at imødekomme det stigende behov for ungdomsboliger navnlig i de store uddannelsesbyer og imødekomme en række kommuners ønske om en mere fleksibel udnyttelse af boligmassen. Bemærk, at kommunens garantiforpligtelse bortfalder ved ommærkning af ældreboliger til ungdomsboliger, og boligorganisationen dermed selv hæfter for bl.a. tomgangsleje. Det er frivilligt for boligorganisationen at indgå aftale om ommærkning, og man bør sikre sig, at aftalen kan opsiges før udløbet af aftaleperioden, hvis der opstår udlejningsvanskeligheder. Aftalen skal naturligvis respektere lejernes rettigheder, således at tilbagemærkning først finder sted i takt med at de pågældende boliger bliver ledige. Med L 135 indføres der lovbestemte statsgarantier ved konvertering af støttede lån til ny lånetype, når dette påbydes af ministeren for by- bolig- og landdistrikter. Ændringen har ingen økonomisk betydning for boligorganisationerne. Der er tale om en lovbestemt garanti, der automatisk gælder alle støtteberettigede lån, som kommer til udbetaling i en 3 måneders periode. Der skal ikke søges eller meddeles garanti til det enkelte konkrete lån. Samtidig forlænges den særlige ordning for 4. maj kollegierne. Endelig blev der med lov nr. 609 af 26. december 2013 (L45), der trådte i kraft den 1. januar 2014, fastsat nye kriterier for udpegning af særligt udsatte boligområder. Samtidig blev der givet mulighed for, at politiet kan give boligorganisationerne oplysninger om strafferetlige afgørelser vedrørende overtrædelser af god skik og orden i boligområdet, og mulighed for at udveksle oplysninger om lejere, der har fået opsagt eller ophævet deres lejemål på grund af husordensovertrædelser, samt forbedret mulighed for at afvise disse personer fra en ny bolig i samme boligområde. Socialøkonomi i almene boligområder Der er fra mange sider en stigende interesse for de muligheder, der ligger i udviklingen af socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomi ligger i et felt mellem det almindelige arbejdsmarked og den offentlige indsats over for personer på kanten af arbejdsmarkedet. På den ene side skal virksomheden kunne hvile i sig selv i kraft af de ydelser, den sælger på markedsvilkår. På den anden side vil et tæt samarbejde mellem virksomhed og kommune normalt være en forudsætning for at sikre virksomheden en bæredygtig økonomi. Det er stadigt et kommunalt ansvar at understøtte de svage grupper, som er virksomhedens målgruppe. For de ansatte gør det en væsentlig forskel, at de er en del af en normalt arbejdende virksomhed frem for et beskæftigelsesprojekt. En socialøkonomisk virksomhed vil ofte være baseret på to ting: Et produkt, som er efterspurgt på det almindelige marked f.eks. æblemost, revision af regnskaber, catering eller honning. Og ydelser, der sælges til det offentlige i form af tilbud og forløb efter beskæftigelseslovgivningen eller den sociale lovgivning. Vores interesse retter sig mod den type socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med at hjælpe udsatte grupper tættere på arbejdsmarkedet. Denne form for virksomheder kan give nye spændende muligheder for vores beboere og vores boligområder. Boligorganisationerne kan ikke eje, indskyde kapital eller yde driftstilskud til socialøkonomiske virksomheder. Men med vores lokale forankring, vores netværk og tætte partnerskaber med kommune og andre interessenter, vores arbejde med beboere og andre frivillige og vores projektlederkompetencer har vi et godt udgangspunkt for at facilitere og understøtte den proces, der fører frem til etableringen af en socialøkonomisk virksomhed i boligområdet. Dette ligger i naturlig forlængelse af det arbejde, vi allerede laver især i de udsatte områder, hvor beskæftigelse, uddannelse og erhverv er et af indsatsområderne. Derudover kan socialøkonomisk virksomhed være interessant at arbejde med i udkantsområder og mindre bysamfund med henblik på at fastholde arbejdspladser, indkøbsmuligheder, kultur, biograf etc. og dermed også understøtte udlejningsmuligheder i området. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at en socialøkonomisk virksomhed er en rigtig virksomhed, der skal løbe rundt på almindelige markedsmæssige vilkår, og det kræver bl.a. et særligt fokus på den forretningsmæssige side. 14

15 Arealer og efterisolering Efter den almene sektor i flere år har argumenteret for det, blev det i efteråret 2013 fastlagt, at udvendig efterisolering af en ejendom ikke længere skal føre til en forøgelse af de enkelte lejemåls BBR-areal. Imidlertid har der været usikkerhed omkring den præcise tolkning af de nye regler, herunder rækkevidden for byggerier, der tidligere er blevet efterisoleret. Nu er det slået fast, at efter de nye regler skal arealet efter udvendig efterisolering registreres således: Udvendig efterisolering og dermed tykkere klimaskærm fører ligesom tidligere til et større BBR-areal for bygningen set under eet. Derimod bliver BBR-arealet i de enkelte lejemålsenheder ikke påvirket af efterisoleringen. Efterisolering vil således ikke have betydning for det BBR-areal, der indgår i boligstøtteberegningen, er angivet i lejekontrakten eller eventuelt benyttes som grundlag for fordeling af varmeregningen. De nye regler gælder for alt byggeri, dvs. også i forhold til ældre efterisolering af facader eller gavle. Som et led i forarbejderne til bekendtgørelsen, der introducerede de nye regler for registrering af udvendig efterisolering, konkluderede myndighederne, at kun relativt få ejere af efterisolerede ejendomme har udvidet BBR-arealet af boligenhederne med det efterisolerede areal. Dermed skulle der mange steder så at sige være taget forskud på de nye regler, men de steder hvor dette ikke er sket, er der således mulighed for reelt at vende tilbage til den oprindelige BBR-opmåling af lejemålsenhederne, der var gældende før en efterisolering. Dette gøres ved, at bygningsejeren tager kontakt til kommunen med oplysning om, hvilke arealer der skal undtages fra registrering. Digital underskrift på lejekontrakter med NEMID Nets tilbyder digital underskrift af aftaler i e-boks, herunder af lejeaftaler. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har tilkendegivet, at lejelovgivningen ikke indeholder regler, der forhindrer, at udlejer tilbyder sine kommende lejere, at lejekontrakter og andre aftaler om boliglejemål, herunder blandede lejemål, indgås ved brug af digital signatur. Der stilles altså ikke krav om fysiske underskrifter, selv om det fremgår af 5, stk. 1, i den almene boliglejelov, at sådanne aftaler skal udfærdiges skriftligt. Set i lyset af denne lovs 5, stk. 2, med krav om indgåelse af en frivillig aftale mellem lejer og udlejer om digital kommunikation under lejemålets beståen, må det dog forudsættes, at de kommende lejere eventuelt stiltiende - accepterer ovennævnte tilbud. Der er efter vores opfattelse ikke hjemmel til at kræve, at lejeren underskriver digitalt. Den part, der gør gældende, at en lejeaftale eller en senere aftale om det lejede er indgået, må naturligvis kunne bevise dette med passende dokumentation. Afslutning Tak til personalet i SALUS og SAB for deres engagement, arbejdsindsats og det rigtig gode samarbejde vi har haft med dem. Endnu engang har de virkeligt vist, at vi har en meget velkvalificeret stab. Travlheden i forbindelse med nye medlemsorganisationer, lovændringer og alle de nye tiltag som hovedbestyrelsen beslutter, har de taget med oprejst pande. Tak til repræsentantskabet og afdelingsbestyrelserne for det gode og konstruktive samarbejde. Det er meget vigtigt at I bliver ved med at udfordre os så vi ved hvad vej vi skal. Tak for den opbakning og støtte vi i hovedbestyrelsen har følt vi har haft fra jer. 15

16 Regnskab 2014 Regnskabet er aflagt i overensstemmelse med ministeriets bekendtgørelse om drift af almene boliger. Foreningens drift Regnskabet for 2014 viser et underskud på -301 t.kr. som er henlagt til arbejdskapitalen. Der var budgetteret med et resultat på 0 kr.. Afvigelsen på -301 t.kr. kan hovedsagelig henføres til: Mindre mødeudgifter 206 t.kr. Øget personaleudgifter -109 t.kr. Mindre kontorholdsudgifter 74 t.kr. Øget kontorlokaleudgifter -117 t.kr. Særlige aktiviteter m.v. 86 t.kr. Øvrige poster (brandslukker til beboerne) -441 t.kr. Sum -301 t.kr. Egenkapital Foreningen havde ultimo 2014 en samlet egenkapital på t.kr. Mod året før. Foreningens egenkapital sammensættes således: Boligandele 924 t.kr. Dispositionsfonden t.kr. Opskrivnings henlæggelser 0 t.kr. Arbejdskapital t.kr. Sum t.kr. 16

17 Side 1 af REGNSKAB 2014 Periode: Administrator: SALUS Boligadministration Amba Sønderborg Andelsboligforening Administratornr.: 8026 Boligorganisationsnr.: 0103 Egevej 9 Bygtoften Aabenraa 6400 Sønderborg Telefonnr.: Telefonnr.: Tilsynsførende kommune: Sønderborg Kommune Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf Kommunenr.: 540 Telefonnr.: Boligorganisationen Antal Brutto- Á lejemåls- Antal leje- Afdelinger: 50 lejemål areal m2 enhed målsenheder Lejligheder Erhverv pr. påbe- 71 gyndt 60 m2 Institutioner pr. påbe- 13 gyndt 60 m2 Garager/carporte /5 109 Lejemålsenheder i alt Fællesvaskeri Fælleslokaler Administration varmeregnskaber Udarbejdelse varmeregnskaber Administration vandregnskaber Udarbejdelse vandregnskaber Administration elregnskaber Udarbejdelse elregnskaber Administration renovationsregn. Udarbejdelse renovationsregn. I alt 1 pr. påbegyndt 60 m2 1 pr. påbegyndt 60 m2 Udarbejdet den: Godkendt den: regn

18 Side 2 af Sønderborg Andelsboligforening Budgettal ikke underlagt revision Regnskab Budget Regnskab Budget Note UDGIFTER: 501 Bestyrelsesvederlag m.v *) 502 Mødeudgifter *) 511 Personaleudgifter *) 512 Forretningsførelse *) 513 Kontorholdsudgifter *) 514 Kontorlokaleudgifter *) 515 Afskrivninger, driftsmidler *) 516 Særlige aktiviteter Afvikling af opsamlet underskud Revision = Bruttoadministrationsudgifter Tilskud til afdelingerne Renteudgifter *) 533 Henlæggelse af afdelingernes bidrag til dispositionsfonden *) 540 = Samlede ordinære udgifter Ekstraordinære udgifter *) 550 = Udgifter i alt Overskudsfordeling: 1. Henlæggelse til arbejdskapitalen Udbytte, garantiselskab = Udgifter og overskud "Budget er ikke underlagt revision" INDTÆGTER: 601 Administrationsbidrag: 1. Afdelinger i drift *) 2. Andre Lovmæssige gebyrer mv *) 603 Renteindtægter *) 604 Afdelingernes bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital *) 605 Honorar nybyggeri: 1. Byggesagshonorar Bestyrelsesvederlag Honorar forbedringsarbejder: 1. Byggesagshonorar Bestyrelsesvederlag Diverse = Samlede ordinære indtægter Ekstraordinære indtægter = Indtægter i alt Årets underskud (overført til konto 805) = Indtægter og evt. underskud i alt "Budget er ikke underlagt revision" regn

19 Side 3 af Sønderborg Andelsboligforening Regnskab Regnskab Note AKTIVER Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver 701 Administrationsbygning *) Ikke særskilt vurderet 702 Inventar *) 703 Automobil EDB-anlæg *) 709 Andre anlægsaktiver 0 0 *) Finansielle anlægsaktiver 711 Garantikap. I alm. Forretningsførerorg Garantikap. I anden virksomhed Aktier og andele *) 714 Dispositionsfond/lån til afdelingerne Kapitalindskud, sideaktiviteter (805) *) 716 Indskud i Landsbyggefonden *) 719 Andre finansielle anlægsaktiver 0 0 *) 720 = Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Tilgodehavender Afdelinger i drift *) Afdelinger, sideaktiviteter Afdelingerne, moderniseringer m.m *) 722 Afdelinger (nybyggeri m.m.) Godkendt administrationsorg Tilskud til forbedringsarbejder Debitorer Andre tilgodehavender Forudbetalte udgifter Tilgodehavende renter m.v Værdipapirer/obl.beholdning *) 732 Likvide beholdninger *) 740 = Omsætningsaktiver i alt = Aktiver i alt regn

20 Side 4 af Sønderborg Andelsboligforening Regnskab Regnskab Note PASSIVER Egenkapital 801 Boligorganisationsandele Garantikapital Dispositionsfond *) 805 Arbejdskapital *) 810 = Egenkapital i alt Langfristet gæld 811 Prioritetsgæld, adm.bygning Anden langfristet gæld 0 0 *) 820 = Langfristet gæld i alt 0 0 Kortfristet gæld Afdelinger i drift *) Afdelinger, sideaktiviteter 0 0 *) Indbetalte boligafgifter Afdelinger under opførelse (nybyggeri) Godkendt administrationsorg Bankgæld - Erhvervskonto DB Leverandører Omkostninger *) 827 Afsætninger 0 0 *) 828 Opnoteringsgebyrer Feriepengeforpligtelse Anden kortfristet gæld = Kortfristet gæld i alt = Passiver i alt regn