Beretning AAAB AAAB AAAB AAAB AAAB

Transkript

1 Fastholde og udvikle tryghed & sikkerhed Beretning 2014

2

3 Indholdsfortegnelse Beretning Renoveringer... 4 Dispositionsfonden... 4 SALUS Boligadministration A.m.b.a... 5 Venteliste / medlemsskab... 5 Udlejning... 6 Beboerklagenævn... 6 Hjemmeside... 6 Personaleforhold... 7 Afdelingerne... 7 Øvrige opgaver i Boligselskabernes Landsforening kreds (Sønderjylland)... 7 Aabenraa- Rødekro Fjernvarme... 8 SydEnergi... 8 Landspolitisk Status på solcellelovgivningen Ændringer af almenboligloven Arealer og efterisolering Digital underskrift på lejekontrakter med NEMID Afslutning Årsregnskab

4 Beretning Den 28. november blev der indgået ny boligaftale for de næste 5 år, mellem regeringen og Konservative, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Det blev til en aftale der blev bedre end forventet. Der kan i renoveres for 4,2 mia. hvert år, og i årene ,4 mia. pr. år. Driftschef Morten Bo Sørensen Altså i alt 18,1 mia. kr. Med i de penge er også de boligsociale aktiviteter, på Høje Kolstrup. Renoveringer Området er ikke mere på den famøse liste for udsatte boligområder. Afdeling 1, Tøndervej m.fl. Det er selvfølgelig rart for boligområdet, for som en af de etniske danskere udtrykte det: Så synes de måske nu, at vi er flinke nok. Vi synes ikke om den liste. Den er total unødvendig og kan kun være med til at give området et ufortjent dårligt ry blev året hvor den 3 år lange renoveringssag endelig blev afsluttet, og resultatet er en "ny" og mere tidssvarende afdeling. Afdeling 16, Hjelmrode I SALUS er de 2 nye foreninger Skærbæk og Toftlund Boligforening ved at falde til og fra 1. Landsbyggefonden meddelte i 2013, at januar 2015 er de med i den fælles opnotering. projektet - foreløbigt - er planlagt gennemført i Der er sket en del organisationsændringer og nyansættelser for at styrke SALUS. Der er løbende dialog med LandsbyggeProblemet med tomme boliger har desværre taget til i det forløbne år. Ingen tvivl om, at det bliver de næste års største udfordring. Danbo besluttede at blive medlem af SALUS fra udgangen af SALUS administrationsbygning fik prisen for bedste arkitektur i Aabenraa Kommune. Det er vi selvfølgelig meget stolte af, især da det er bygget uden meromkostninger for beboerne. Vi har haft travlt med at få SALUS ny hjemmeside gjort klar. Går i luften i fonden, om at få projektet skubbet i gang lidt tidligere. Der er dog stadig ikke noget konkret omkring dette. Afdeling 18 og 20, Hørgård og Frueløkke Der har også i 2014 været en dialog med Landsbyggefonden omkring fremtiden for de 2 afdelinger, og der vil også i 2015 blive arbejdet videre for at finde en holdbar økonomisk løsning. Dispositionsfonden Der har været arbejdet på at få det nye fælles beboerblad for alle SALUS foreninger planlagt De likvide midler er fortsat under det foreskrevne minimum, derfor skal hvert og implementeret. Bliver fra lejemålsenhed fortsat bidrage med p.t. 554 Da den tidligere driftschef på kr. / årligt indtil de likvide midler for Håndværkergården valgte at stoppe, har vi boligorganisationen som helhed udgør ansat en ny driftschef på Håndværkergården. kr. pr. lejemålsenhed. Morten Boe Sørensen. 4

5 Teknisk afdeling (1 person) Bogholderiet (8 personer) Controllerfunktion (2 personer) Lokalkontoret på Humlehaven Beboerne/kunderne og afdelingsbestyrelserne bliver fortsat betjent fra adressen Humlehaven 4, hvor der er følgende funktioner i hovedtræk: Beboerservice Vedligeholdelsesplaner Afdelingsbestyrelserne Afdelingsbudgetter Renovering / boligforbedring Udlejning Kasse (vaskerikort m.v.) Medlemsadministration m.m. Reception Venteliste / medlemsskab For at kunne komme i betragtning til en bolig kræves at man er opnoteret på ventelisten. Der er mulighed for opnotering på ventelisten som passiv eller som aktiv. For at blive opnoteret skal man være fyldt 15 år. Siden 1. januar 2011 har boligforeningerne under SALUS Boligadministration haft fælles opnotering (samkøring af ventelisterne). Dette betyder at man med et opnoteringsnummer kan søge bolig i de boligforeninger under SALUS Boligadministration, som er tilknyttet fælles opnotering, forudsat man er opnoteret på ventelisten som boligsøgende (aktiv). SALUS Boligadministration A.m.b.a Skærbæk Boligforening og Toftund Andels Boligforening er med virkning fra omfattet af fælles opnotering. Administrationsudgiften til SALUS stiger i 2016 Som aktiv får man anciennitet på ventelisten med 0,79%, til kr excl. moms pr. fra opnoteringstidspunktet og mulighed for at lejemålsenhed. søge bolig. Ventelistegebyret er gældende for 1 år fra opnoteringstidspunktet, dog længst indtil der indgås en lejekontrakt. Betaling for Centralfunktionen, Egevej 9, Aabenraa ajourføring af ventelistegebyr 250 kr.(2014) Funktionerne på kontoret på Egevej er: sker ved årlig opkrævning. Pr var der registreret personer som aktiv Ledelsen (5 personer) boligsøgende. Sekretariatet (2 personer) Som passiv får man anciennitet på ventelisten 5

6 fra opnoteringstidspunktet, men kan ikke søge 1 sag om lejereduktion som blev afvist, da bolig. Der vil én gang årligt skulle betales et sagen ligger uden for nævnets kompetence. ajourføringsgebyr på 125 kr.(2014), som opkræves i januar måned. Ved årets udgang er der sendt opkrævning på ajourføringsgebyr Hjemmeside til personer mod personer i Boligforeningerne under Salus Boligadministration har en fælles hjemmeside, hvorfra boligsøgning, Som følge af en ændring af bekendtgørelse ventelisteoptagelsen m.v. foregår. om udlejning af almene boliger skal boligforeningerne sende en påmindelse ved For at søge bolig kræves et manglende betaling af ajourføringsgebyret. opnoteringsnummer samt en pinkode. Hvis betaling ikke sker trods påmindelsen, Endvidere skal ansøgere være registreret på slettes den pågældende fra ventelisten. ventelisten som aktiv. Bolig kan herefter søges i de boligorganisationer under Salus Udlejning Boligadministration, som er med i fælles Foreningens boliger udlejes direkte fra opnotering. Fra ville alle 6 ventelisten, det vil sige uden forudgående boligorganisationer være med i fælles annoncering. Der annonceres dog i opnotering. Hvis man blot ønsker at se forbindelse med udlejning af nybyggeri samt oplysninger om de forskellige foreningers ved udlejningsvanskeligheder. lejemål kræves der ikke opnoteringsnummer og pinkode. Det er muligt at modtage Medlemmer, der bor i foreningen har ikke boligtilbud via mail og ligeledes er det også fortrinsadgang til en anden bolig i foreningen, muligt at modtage en advisering om boligtilbud med mindre der er tale om en anden bolig i via SMS. samme afdeling, som medlemmet i forvejen er bosiddende i. De ledige boliger tildeles det Uanset den fælles hjemmeside har medlem, der har højeste anciennitet på boligforeningen fortsat sin egen hjemmeside, ventelisten og som i øvrigt opfylder gældende hvor der er adgang til en række oplysninger udlejningsregler. om foreningen, projekter og regelsæt gældende for de forskellige afdelinger. Der er I 2014 har foreningen modtaget 217 som beboer også adgang til at melde sig ind i fraflytninger, hvilket er et fald på 6 i forhold til et debatforum for beboere i egen afdeling Endvidere er der etableret en sms-service til Den gennemsnitlige ventetid til en familiebolig foreningens beboere. Her vil beboere kunne har i 2014 været på 0-1 måned, forudsat, at modtage forskellige informationer, som f.eks. der blev søgt bredt, det vil sige alle typer akut behov for lukning af vand eller som boliger. supplement til anden information fra foreningen. Beboerne i en afdeling er som Foreningen har også i 2014 oplevet, at der i udgangspunkt automatisk med i ordningen, enkelte afdelinger har været perioder med men kan via hjemmesiden framelde sig eller tomgangslejligheder. Ved årets udgang var der tilknytte andet mobilnummer. 46 tomgangsboliger, hvilket er 10 mere end i Det er besluttet at der laves nye hjemmesider til alle foreninger i Salus Boligadministration, samt en ny fælles hjemmeside, hvorfra Beboerklagenævn boligsøgning, ventelisteoptagelse m.v. foregår. Foreningen har i 2014 haft 10 sager til De nye sider er klar primo behandling i nævnet. 3 sager om husorden, hvor foreningen fik medhold i 2 og 1 frafaldet, 2 sager vedrørende fraflytning, hvor foreningen fik medhold i begge, 4 sager om forbrugsregnskab, hvor foreningen fik medhold i 1 sag og 3 sager ikke færdigbehandlet samt 6

7 Personaleforhold Administration Der har i årets løb været uændret 4 medarbejdere ansat på Humlehaven. Administrationen af Håndværkergården sker fra adressen på Hjarupvej, hvor der er en daglig leder samt 2 administrative medarbejdere tilknyttet. Ejendomsfunktionærerne I 2014 blev der arbejdet videre med om organiseringen af ejendomsfunktionærernes arbejdsområde i Aabenraa Andelsboligforening. Der vil være øget fokus på den negative udvikling i afdelingernes underskudssaldi, samt henlæggelses niveau. Desværre blev det også året, hvor vi måtte tage afsked med 2 af vore ejendomsfunktionærer. Øvrige opgaver i 2014 Håndværkergården blev i 2014 administrativt lagt sammen med Kolstrup Boligforenings Håndværkergård. I årets løb har Teknisk afdeling medvirket til løsningen af de planlagte vedligeholdelsesplan opgaver for samtlige afdelinger. Disse opgaver er af meget varierende størrelser - lige fra udskiftning af enkelte toiletter til større opretningsopgaver. Afdelingerne Huslejebetaling I 2014 er der blevet indbetalt omkring 71,8 mio. kroner, (ren lejeindtægt) hvilket svarer til en generel stigning på ca. 3% i forhold til Det har været nødvendigt at gennemføre 16 udsættelser p.g.a. manglende indbetaling af husleje m.v.. Af de 16 udsættelser har det været nødvendigt, at rekvirere fogeden til de 13 af sagerne. Årets underskud i afdelingerne udgjorde 2.1 mio. kroner for Årets overskud i afdelingerne udgjorde 1.1 mio. kroner for Boligselskabernes Landsforening 8. kreds (Sønderjylland) I april blev der afholdt valg til kredsrepræsentantskabet. Det sker hvert 2. år. Ud over formand og næstformand, blev der valgt 13 repræsentanter og 4 suppleanter for 8. kreds. I løbet af foråret har BL s bestyrelse arbejdet med udkastet til næste 4 års målsætning Den blev endelig vedtaget på repræsentantskabsmødet i juni måned. 7

8 I september afholdt BL, Almene Boligdage. Det foregår hvert 3. år. I 2012 tog fjernvarmen et træflis fyret kedelanlæg på 2 x 15 MW i brug på Egelund, i stk. 5 MW træpille fyrede kedler på Det var et fantastisk flot arrangement, hvor det henholdsvis Stegholt i Aabenraa og på var svært at vælge hvad man skulle bruge sin Stubbæk centralen og i 2014 tog fjernvarmen sparsomme tid til. et 3 x 12 MW halm fyret anlæg i brug på Her var virkelig en god chance for at få både Lundsbjerg Industrivej i Stubbæk. noget boligrelevant, noget kulturelt, noget socialt, erfaringsudveksling og nogle hyggelige Det betyder, at varmen i Aabenraa-Rødekro timer med hjem. Fjernvarmes forsyningsområde nu er produceret på 100 % biomasse. I form af Kredsrepræsentanterne var i oktober på træflis, energipil, halm og træpiller. arbejdsweekend. Det er vi hvert andet år i Derudover står der stadig 16 oliekedler, fordelt tilknytning til, at der har været valg. på forskellige centraler i området, der kan Her udvælger vi ud fra målsætningerne, hvad træde til, hvis der skulle ske havari eller vi vil arbejde med de næste 2 år. lignende, så der bliver næppe behov for at Det var en rigtig god weekend, som mundede fryse fremover. I forbindelse med overgang til at producere ud i følgende prioriteringer: varmen på egne anlæg, er det lykkedes at Temamøde for lokalpolitikere og sænke varmeprisen for med 100,embedsmænd kr. pr. MWh inkl. moms i forhold til året før. Synliggørelse af boligerne i kredsen Aktivitetsudvalg synliggørelse Registrering af kontaktfora Praktikpladserne debat i kredsregi Erfaringsopsamling LBF boligsocialt Anlægget i Stubbæk har ved fuldlast et forbrug på op til 480 hesston halmballer (bigballer) i døgnet, hvilket svarer til 20 lastbil træk. En bigballe vejer ca. 500 kg. Anlægget på Egelund kan afbrænde op til 800 m3 flis i døgnet, hvilket svarer til ca. 10 lastbil træk. Forsyningssikkerheden er med de to nye Et af de mest debatterede problemstillinger i kredsen har nok været vores samarbejde med centraler blevet forbedret i forhold til den tidligere levering fra Enstedværket, idet kommunerne. produktionen nu er fordelt over flere Ingen tvivl om at det vil være til alles bedste, kedellinjer. hvis det samarbejde kunne optimeres. Desuden har fraflytningen og tomme boliger i vores område fyldt meget. Aabenraa- Rødekro Fjernvarme 2014 var et spændende år for AabenraaRødekro Fjernvarme. Året hvor man gik fra at få varmen leveret fra Enstedværket og til at producere den selv på to ny opførte anlæg. 8 Halmen kommer hovedsageligt fra landmænd i den sydlige del af Jylland/Fyn og træflisen kommer delvist fra skove i Jylland eller Nordtyskland. SydEnergi Syd Energi har ansvaret for, at strøm i kontakterne er en naturlig del af hverdagen hos alle deres kunder i det sydvest- og sønderjyske. Ansvaret lever man op til ved

9 hjælp af et moderne lednings- og kommunikationsnet samt en professionel organisation bestående af omkring 600 tekniske og administrative medarbejdere. Syd Energi dækker mere end 7000 km2, og har ca husstande tilsluttet elnettet, hvilket svarer til kunder. Syd Energi er et forbrugerejet andelsselskab, der ejes af kunderne i det sydvest- og sønderjyske forsyningsområde. Det betyder, at alle der er bosat i deres forsyningsområde og har en elmåler fra Syd Energi, også er andelshavere. Integrationen af Stofa ind i Syd Energi forretningen har stadig voldt problemer i starten af 2014, men der kom endeligt styr på problemerne i løbet af året. De berørte kunder er blevet kompenseret med et nedslag i prisen var et valgår, hvor der skulle vælges en ny bestyrelse. Enkelte udskiftninger er det blevet til, men såvel formand som næstformand opnåede genvalg til bestyrelsen og blev også genvalgt som hhv. formand og næstformand i den efterfølgende konstituering. Ledelsen og retningen for Syd Energi er således uforandret. Ud over valg til Syd Energis selskabsbestyrelse, er der i 2014 også etableret en vækstpulje, som hvert år skal uddele et 2-cifferet millionbeløb til gavn for erhvervsliv, kultur og frivillige organisationer i Syd Energi's operationsområde. Vækstpuljen har en selvstændig bestyrelse og denne blev også valgt efter de samme principper som for selskabsbestyrelsen med repræsentation fra alle de geografiske kredse som Syd Energi er opdelt i. Størrelsen på beløbet til uddeling tages der stilling til hvert år og til start blev der afsat 15 mio. kr. Bestyrelsen har afholdt de først møder og der er uddelt midler til de første 47 projekter. 9

10 Landspolitisk Status på solcellelovgivningen I sommeren 2013 vedtog Folketinget L199 og L211 om støtte til solcelleanlæg i almene boliger med det formål at skabe ligestilling mellem ejere og lejere. Der er imidlertid i kølvandet på denne lovgivning opstået en række konkrete udfordringer, som endnu ikke er afklarede, og som potentielt har stor betydning for økonomien i solcelleanlæg. BL s model for virtuel afregning. Modellen vil markant reducere behovet for opsplitninger af solcelleanlæg, når der ønskes nettoafregning på tværs af bygninger, som er forbundet af kollektivt elnet. Samtidig forudsætter modellen, at der skal være én forbruger, hvilket indebærer, at boligafdelingen (og dermed boligadministrationen) overtager kundeforholdet til el leverandør og netvirksomhed. Der forventes politisk afklaring af modellen primo Herefter skal der fremsættes nyt lovforslag, da modellen forudsætter lovændringer. Hvis den virtuelle model indføres, kan der således foretages nettoafregning for både 1. Hoved-/bimålerproblematik fællesstrøm og individuel strøm for L221 har ikke taget højde for at gøre det muligt for udlejer at nettoafregne egetforbruget boligafdelingen under eet. Samtidig har den enkelte beboer fortsat frit el valg. til fællesformål og lejerens forbrug, når lejemålene er tilsluttet udlejerens Implementeres denne model, så kan der forbrugsinstallation (den såkaldte kollektive sikres en forsvarlig økonomi i solanlæg også model). selvom 20 MW puljen lader vente på sig. Problem: Der har i praksis vist sig betydelige udfordringer, når boligforeninger med mere end én bygning ønsker at etablere kollektiv afregning, hvis der mellem bygningerne er kollektivt elnet (net ejet af netselskaberne). Efter gældende regler kan eksisterende afregningsmålere ikke erstattes af en ny hovedmåler, hvis de er forbundet via et kollektivt elnet. I tilfælde, hvor bygninger i en boligafdeling er forbundet af kollektivt elnet, vil der derfor stilles krav om, at anlægget opsplittes i flere enheder, så det kollektive elnet ikke inddrages. Det kan fordyre solcelleprojekter og komplicere administrationen, idet udgiften til solcelleanlæg typisk vil påhvile alle beboere i en boligafdeling, mens fordelen bliver skævt fordelt, hvis solcellernes produktion ikke kan nettoafregnes samlet for hele boligafdelingen. Status: BL har udarbejdet to løsningsmodeller på problemet, som har været drøftet med Energistyrelsen. Modellerne blev primo oktober forelagt Energiforligskredsen. Efterfølgende har Energistyrelsen og Skatteministeriet drøftet BL s løsningsmodeller. Energistyrelsen har nu besluttet, at arbejde konstruktivt videre med MW pulje for forhøjet støtte til salg til nettet Problem: Regeringen har begrænset adgangen til opførelse af solcelleanlæg med særligt forhøjet tilskud, det vil sige en fast afregningspris for salg af overskudsstrøm til nettet på 130 øre/kwh i 10 år til 20 MW årligt (145 øre/kwh for fællesanlæg). Den forhøjede støttesats aftrappes med 14 øre om året i perioden Den normale afregningssats ved salg til nettet er 60 øre/kwh i 10 år, som altså gælder, hvis anlægget ikke modtager støtte efter 20 MWpuljen. Status: 20 MW-puljen kan ikke træde i kraft, før EUKommissionens godkendelse foreligger. EUKommissionen er stadig i gang med at oplyse

11 statsstøttesagen om den forhøjede støtte til solceller. Energistyrelsen forventer først, at puljerne fra 2013 og 2014 udmøntes sammen med 2015-puljen, hvor der således forventes en pulje på 60 MW. 3. Rådighedsbetaling Problem: Der er på det seneste set eksempler på, at lokale netselskaber er begyndt at opkræve en særlig rådighedstarif på 13 øre/kwh for solcelleanlæg. Denne tarif skønnes at forlænge tilbagebetalingstiden for solcelleanlæg med ca. 20 pct. Status: BL vil forsøge at rejse en klagesag, når netselskaberne indfører rådighedstariffen i praksis. Dette vil eventuelt ske i samarbejde med en boligorganisation, da BL næppe er klageberettiget. Ændringer af almenboligloven Folketinget har vedtaget to ændringer af almenboligloven hhv. L 128 om ommærkning af almene ældreboliger og familieboliger til almene ungdomsboliger (lov nr. 263 af 24. marts 2014) og L 135 om statsgaranti ved skift af lånetype samt forlængelse af særordning for 4. maj kollegierne (lov nr. 402 af 28. april 2014.). De vedtagne love kan ses på Lovtidendes hjemmeside. Med L 135 indføres der lovbestemte statsgarantier ved konvertering af støttede lån til ny lånetype, når dette påbydes af ministeren for by- bolig- og landdistrikter. Ændringen har ingen økonomisk betydning for boligorganisationerne. Der er tale om en lovbestemt garanti, der automatisk gælder alle støtteberettigede lån, som kommer til udbetaling i en 3 måneders periode. Der skal ikke søges eller meddeles garanti til det enkelte konkrete lån. Samtidig forlænges den særlige ordning for 4. maj kollegierne. Endelig blev der med lov nr. 609 af 26. december 2013 (L45), der trådte i kraft den 1. januar 2014, fastsat nye kriterier for udpegning af særligt udsatte boligområder. Samtidig blev der givet mulighed for, at politiet kan give boligorganisationerne oplysninger om strafferetlige afgørelser vedrørende overtrædelser af god skik og orden i boligområdet, og mulighed for at udveksle oplysninger om lejere, der har fået opsagt eller ophævet deres lejemål på grund af husordensovertrædelser, samt forbedret mulighed for at afvise disse personer fra en ny bolig i samme boligområde. Formålet med L 128 er at imødekomme det stigende behov for ungdomsboliger navnlig i de store uddannelsesbyer og imødekomme en række kommuners ønske om en mere Socialøkonomi i almene boligområder fleksibel udnyttelse af boligmassen. Der er fra mange sider en stigende interesse Bemærk, at kommunens garantiforpligtelse for de muligheder, der ligger i udviklingen af bortfalder ved ommærkning af ældreboliger til socialøkonomiske virksomheder. ungdomsboliger, og boligorganisationen dermed selv hæfter for bl.a. tomgangsleje. Det Socialøkonomi ligger i et felt mellem det almindelige arbejdsmarked og den offentlige er frivilligt for boligorganisationen at indgå aftale om ommærkning, og man bør sikre sig, indsats over for personer på kanten af arbejdsmarkedet. På den ene side skal at aftalen kan opsiges før udløbet af virksomheden kunne hvile i sig selv i kraft af aftaleperioden, hvis der opstår de ydelser, den sælger på markedsvilkår. På udlejningsvanskeligheder. Aftalen skal den anden side vil et tæt samarbejde mellem naturligvis respektere lejernes rettigheder, således at tilbagemærkning først finder sted i virksomhed og kommune normalt være en forudsætning for at sikre virksomheden en takt med at de pågældende boliger bliver bæredygtig økonomi. Det er stadigt et ledige. kommunalt ansvar at understøtte de svage 11

12 grupper, som er virksomhedens målgruppe. Arealer og efterisolering For de ansatte gør det en væsentlig forskel, at Efter den almene sektor i flere år har de er en del af en normalt arbejdende virksomhed frem for et beskæftigelsesprojekt. argumenteret for det, blev det i efteråret 2013 fastlagt, at udvendig efterisolering af en ejendom ikke længere skal føre til en En socialøkonomisk virksomhed vil ofte være forøgelse af de enkelte lejemåls BBR-areal. baseret på to ting: Et produkt, som er Imidlertid har der været usikkerhed omkring efterspurgt på det almindelige marked f.eks. den præcise tolkning af de nye regler, æblemost, revision af regnskaber, catering herunder rækkevidden for byggerier, der eller honning. Og ydelser, der sælges til det tidligere er blevet efterisoleret. offentlige i form af tilbud og forløb efter beskæftigelseslovgivningen eller den sociale lovgivning. Vores interesse retter sig mod den type socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med at hjælpe udsatte grupper tættere på arbejdsmarkedet. Denne form for virksomheder kan give nye spændende muligheder for vores beboere og vores boligområder. Boligorganisationerne kan ikke eje, indskyde kapital eller yde driftstilskud til socialøkonomiske virksomheder. Men med vores lokale forankring, vores netværk og tætte partnerskaber med kommune og andre interessenter, vores arbejde med beboere og andre frivillige og vores projektlederkompetencer har vi et godt udgangspunkt for at facilitere og understøtte den proces, der fører frem til etableringen af en socialøkonomisk virksomhed i boligområdet. Dette ligger i naturlig forlængelse af det arbejde, vi allerede laver især i de udsatte områder, hvor beskæftigelse, uddannelse og erhverv er et af indsatsområderne. Derudover kan socialøkonomisk virksomhed være interessant at arbejde med i udkantsområder og mindre bysamfund med henblik på at fastholde arbejdspladser, indkøbsmuligheder, kultur, biograf etc. og dermed også understøtte udlejningsmuligheder i området. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at en socialøkonomisk virksomhed er en rigtig virksomhed, der skal løbe rundt på almindelige markedsmæssige vilkår, og det kræver bl.a. et særligt fokus på den forretningsmæssige side. 12 Nu er det slået fast, at efter de nye regler skal arealet efter udvendig efterisolering registreres således: Udvendig efterisolering og dermed tykkere klimaskærm fører ligesom tidligere til et større BBR-areal for bygningen set under eet. Derimod bliver BBR-arealet i de enkelte lejemålsenheder ikke påvirket af efterisoleringen. Efterisolering vil således ikke have betydning for det BBR-areal, der indgår i boligstøtteberegningen, er angivet i lejekontrakten eller eventuelt benyttes som grundlag for fordeling af varmeregningen. De nye regler gælder for alt byggeri, det vil sige også i forhold til ældre efterisolering af facader eller gavle. Som et led i forarbejderne til bekendtgørelsen, der introducerede de nye regler for registrering af udvendig efterisolering, konkluderede myndighederne, at kun relativt få ejere af efterisolerede ejendomme har udvidet BBRarealet af boligenhederne med det efterisolerede areal. Dermed skulle der mange steder så at sige være taget forskud på de nye regler, men de steder hvor dette ikke er sket, er der således mulighed for reelt at vende tilbage til den oprindelige BBR-opmåling af

13 lejemålsenhederne, der var gældende før en efterisolering. Dette gøres ved, at bygningsejeren tager kontakt til kommunen med oplysning om, hvilke arealer der skal undtages fra registrering. Den part, der gør gældende, at en lejeaftale eller en senere aftale om det lejede er indgået, må naturligvis kunne bevise dette med passende dokumentation. Digital underskrift på lejekontrakter med NEMID Nets tilbyder digital underskrift af aftaler i eboks, herunder af lejeaftaler. Afslutning Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har tilkendegivet, at lejelovgivningen ikke indeholder regler, der forhindrer, at udlejer tilbyder sine kommende lejere, at lejekontrakter og andre aftaler om boliglejemål, herunder blandede lejemål, indgås ved brug af digital signatur. Tak til personalet i SALUS og Aabenraa Andelsboligforening for deres engagement, arbejdsindsats og det rigtig gode samarbejde vi har haft med dem. Endnu engang har de virkeligt vist, at vi har en meget velkvalificeret stab. Travlheden i forbindelse med nye medlemsorganisationer, lovændringer og alle de nye tiltag som hovedbestyrelsen beslutter, har de taget med oprejst pande. Der stilles altså ikke krav om fysiske underskrifter, selv om det fremgår af 5, stk. 1, i den almene boliglejelov, at sådanne aftaler Tak til afdelingsbestyrelserne for det gode og skal udfærdiges skriftligt. konstruktive samarbejde. Det er meget vigtigt, Set i lyset af denne lovs 5, stk. 2, med krav at I bliver ved med at udfordre os, så vi ved om indgåelse af en frivillig aftale mellem lejer hvad vej vi skal. og udlejer om digital kommunikation under lejemålets beståen, må det dog forudsættes, at de kommende lejere eventuelt stiltiende accepterer ovennævnte tilbud. Der er efter vores opfattelse ikke hjemmel til at kræve, at lejeren underskriver digitalt. Tak for den opbakning og støtte vi i hovedbestyrelsen har følt vi har haft fra jer. 13

14 14

15 Årsregnskab 2014 Aabenraa Andelsboligforening 15

16 Regnskab 2014 Regnskabet er aflagt i overensstemmelse med ministeriets bekendtgørelse om drift af almene boliger. Foreningens drift Regnskabet for 2014 viser et overskud på -181 t.kr. som er henlagt til arbejdskapitalen for konsolidering. Der var budgetteret med et resultat på 0 kr.. Afvigelsen på -181 t.kr. kan hovedsagelig henføres til: Øgede personaleudgifter -216 t.kr. Øgede udgifter til kontorhold og kontorlokaler -96 t.kr. Ændringer tidligere år vedr. social helhedsplan 132 t.kr. -1 t.kr t.kr. Øvrige poster Sum Egenkapital Foreningen havde ultimo 2014 en samlet egenkapital på t.kr. Mod året før. Foreningens egenkapital sammensættes således: Boligandele Dispositionsfonden Arbejdskapital Sum t.kr t.kr t.kr t.kr.

17 Side 1 af REGNSKAB 2014 Periode: Boligorganisation: Tilsynsførende kommune: AABENRAA ANDELSBOLIGFORENING Boligorganisationsnr.: 0111 HUMLEHAVEN Aabenraa Telefonnr.: Hovedforeningen Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa Tlf Kommunenr.: 580 Telefonnr.: Boligorganisationen Antal Brutto- Á lejemåls- Antal lejelejemål areal m2 enhed målsenheder Lejligheder Erhverv pr. påbe- 22 gyndt 60 m2 Institutioner pr. påbe- 25 gyndt 60 m2 Garager/carporte /5 45 Lejemålsenheder i alt Fællesvaskeri Fælleslokaler Administration varmeregnskaber Udarbejdelse varmeregnskaber Administration vandregnskaber Udarbejdelse vandregnskaber Administration elregnskaber Udarbejdelse elregnskaber Administration renovationsregn. Udarbejdelse renovationsregn. I alt 1 pr. påbegyndt 60 m2 1 pr. påbegyndt 60 m2 Udarbejdet den: Godkendt den: F:/SAB/Bogholderi/Årsregnskaber/Regnskaber/Regnskaber 2004/regn1100.xls

18 Side 2 af Boligorganisation: Hovedforeningen AABENRAA ANDELSBOLIGFORENING Budget er ikke underlagt revision Regnskab Budget Regnskab Budget Note UDGIFTER: 501 Bestyrelsesvederlag m.v *) 502 Mødeudgifter *) 511 Personaleudgifter *) 512 Forretningsførelse *) 513 Kontorholdsudgifter *) 514 Kontorlokaleudgifter *) 515 Afskrivninger, driftsmidler *) 516 Særlige aktiviteter Revision = Bruttoadministrationsudgifter Tilskud til afdelingerne Renteudgifter *) 533 Henlæggelse af afdelingernes bidrag til dispositionsfonden *) 540 = Samlede ordinære udgifter Ekstraordinære udgifter = Udgifter i alt Overskudsfordeling: 1. Henlæggelse til arbejdskapitalen Udbytte, garantiselskab Henlæggelse til dispositionsfonden = Udgifter og overskud INDTÆGTER: 601 Administrationsbidrag: 1. Afdelinger i drift *) 2. Andre Lovmæssige gebyrer mv *) 603 Renteindtægter *) 604 Afdelingernes bidrag til dispositionsfonden *) 605 Honorar nybyggeri: 1. Byggesagshonorar Bestyrelsesvederlag Honorar forbedringsarbejder: 1. Byggesagshonorar Bestyrelsesvederlag Diverse = Samlede ordinære indtægter Ekstraordinære indtægter = Indtægter i alt Årets underskud (overført til konto 805) = Indtægter og evt. underskud i alt F:/SAB/Bogholderi/Årsregnskaber/Regnskaber/Regnskaber 2004/regn1100.xls

19 Side 3 af Boligorganisation: AABENRAA ANDELSBOLIGFORENING Hovedforeningen AKTIVER Anlægsarktiver Regnskab Regnskab Note Materielle anlægsaktiver 701 Administrationsbygning Inventar Automobil EDB-anlæg Andre anlægsaktiver *) Finansielle anlægsaktiver 711 Garantikap. I alm. Forretningsførerorg Garantikap. I anden virksomhed Aktier og andele *) 714 Dispositionsfond/lån til afdelingerne Kapitalindskud, sideaktiviteter (805) *) 716 Indkud i Landsbyggefonden Andre finansielle anlægsaktiver 0 0 *) 720 = Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Tilgodehavender Afdelinger i drift 0 0 *) Afdelinger, sideaktiviteter Afdelingerne, moderniseringer m.m *) 722 Afdelinger (nybyggeri m.m.) Godkendt forretningsførerorg Tilskud til forbedringsarbejder Debitorer Andre tilgodehavender Forudbetalte udgifter Tilgodehavende renter m.v Værdipapirer/obl.beholdning 0 0 *) 732 Likvide beholdninger *) 740 = Omsætningsaktiver i alt = Aktiver i alt F:/SAB/Bogholderi/Årsregnskaber/Regnskaber/Regnskaber 2004/regn1100.xls

20 Side 4 af Boligorganisation: AABENRAA ANDELSBOLIGFORENING Hovedforeningen Regnskab Regnskab Note PASSIVER Egenkapital 801 Boligorganisationsandele Garantikapital Dispositionsfond *) 804 Opskrivningshenlæggelser 0 0 *) 805 Arbejdskapital *) 810 = Egenkapital i alt Langfristet gæld 811 Prioritetsgæld, adm.bygning Anden langfristet gæld 0 0 *) 820 = Langfristet gæld i alt Kortfristet gæld Afdelinger i drift *) Afdelinger, sideaktiviteter 0 0 *) Indbetalte boligafgifter Afdelinger under opførelse (nybyggeri) Godkendt forretningsførerorg Bankgæld (sikkerhedsstillelse) Leverandører Omkostninger Afsætninger 0 0 *) 828 Moms Feriepengeforpligtelse Anden kortfristet gæld = Kortfristet gæld i alt = Passiver i alt F:/SAB/Bogholderi/Årsregnskaber/Regnskaber/Regnskaber 2004/regn1100.xls