Maria Klitgaard. Lene Morthensen Sendt: 10. juni :33 Til: Fra:

Transkript

1 Maria Klitgaard Fra: Lene Morthensen Sendt: 10. juni :33 Til: Emne: SV: Høringssvar til VVM-Redegørelse om Vendsyssel-2, Skifergas ved Dybvad / Klimabevægelsen i Danmark Hej Thomas Tak for din mail. Jeg har forsøgt dig pr. telefon, men uden held. Det er absolut ikke bevidst, at høringssvaret ikke med i indsigelsesnotatet. Vi har søgt i kommunens journaliseringssystem efter dit høringssvar, men forgæves. Kan jeg få dig til at videresende din mail til kommunen til mig, så jeg nøjagtig kan se, hvordan mailen så ud. Ligeledes vil jeg gerne, at du videresender kvitteringsskrivelsen fra Frederikshavn Kommune til mig. Ved modtagelse af digital post på mailadressen tf@frederikshavn.dk sendes automatisk en kvitteringsskrivelse, og den skulle du gerne have modtaget. Du skriver i din mail, at du har sendt til tf@frederikshaven.dk. Hvis det er tilfældet, kan vi med sikkerhed sige, at vi ikke har modtaget høringssvaret. Vil du melde tilbage snarest, så vi kan få en afklaring. Der er Plan- og Miljøudvalgsmøde i morgen kl. 1400, så der foreligger en mulighed for behandling af dit høringssvar, såfremt det er modtaget rettidigt af Frederikshavn Kommune. På forhånd tak for hjælpen. Med venlig hilsen Lene Morthensen Landinspektør Center for Teknik & Miljø Direkte: LEMR@frederikshavn.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Telefon: Fra: sek@klimabevaegelsen.dk [mailto:sek@klimabevaegelsen.dk] Sendt: 6. juni :00 Til: Internetpost Teknisk forvaltning Emne: Høringssvar til VVM-Redegørelse om Vendsyssel-2, Skifergas ved Dybvad / Klimabevægelsen i Danmark 1

2 Kære Center for Teknik & Miljø, Frederikshavn Nedenstående høringssvar blev fremsendt til adressen søndag 4. Maj. Svaret fremgår imidlertid ikke af det såkaldte "Indsigelsesnotat - PMU 11 juni 2014.pdf". Jeg tillader mig at spørge, hvorfor nedenstående høringssvar ikke er indeholdt i indsigelsesnotatet? Mange hilsener Thomas Meinert Larsen Høringssvar til VVM-Redegørelse og Miljørapport for Efterforskningsboring Vendsyssel-1 Skifergas ved Dybvad v. Klimabevægelsen i Danmark Helt grundlæggende mener Klimabevægelsen ikke at det er fyldestgørende kun at udarbejde VVM for én prøveboring, når den er en del af et større projekt med gensidig afhængighed, der skal munde ud i måske mange hundrede boringer i hele kommunen. Det er nødvendigt med en samlet VVM, som belyser hele projektet inden man skaber de planmæssige rammer for en prøveboring. Dette underbygges af, at tidligere energiminister Martin Lidegaard, ved et møde i Ingeniørforeningen d. 13. maj 2013, gav udtryk for at: "Når en efterforskningstilladelse er givet, ligger der implicit i det, også en tilladelse til at gå næste skridt, at prøve at udvinde det". Da der således er tale om gensidig afhængighed, skal der udarbejdes en VVM for det samlede projekt, inden der kan vedtages kommuneplantillæg og lokalplan for prøveboringen. Set i det lys, så vælger vi at fremføre en række væsentlige argumenter for at staten og Frederikshavns Kommune helt skal stoppe udvinding af skifergas i Danmark, fordi skifergas-udvinding er en dyr, beskidt, dybt amoralsk og unødvendig omvej til det olie-, gas- og kul-fri samfund, som Danmark officielt har sat sig for at blive i 2050,hvorfor det helt overordnet er helt forkert af Danmark skal påbegynde udvinding af skifergas ved brug af horisontal frakturering. Baggrund Tidligere klimaminister Lykke Friis (V) gav i 2010 den franske oliegigant Total tilladelse til at lave prøveboringer efter skifergas i Nordjylland og i Nordsjælland. Derfor er Total netop nu godt i gang med at afklare, om der findes skifergas i Danmark. Men med de miljømæssigt katastrofale erfaringer med skifergas fra eksempelvis USA, Canada og Australien, er det i stigende grad uforståeligt, at vores 2

3 nuværende klima- og energiminister Rasmus Helveg-Petersen endnu ikke har trukket tilladelsen tilbage, og sat en stopper for skifergasudvinding i Danmark. Vi mener at der er en række meget vægtige grunde til at regeringen må stoppe alle planer om at udvinde skifergas. Danmarks etik og troværdighed som grønt foregangsland står på spil Vi ved fra det Internationale Energi Agentur, at verden ikke kan tillade sig at afbrænde mere end højst en tredjedel af de allerede kendte beholdninger af fossile brændsler, hvis klodens smertegrænse på maksimalt 2 graders global temperaturstigning skal fastholdes. Derfor er det absurd, hvis Danmark tillader yderligere efterforskning og udvinding af fossile brændsler. Danmarks troværdighed som et land, der bidrager til den grønne omstilling står på spil. Hvis ikke et af verdens rigeste lande kan gå foran og vise et godt eksempel ved at gemme eventuelle fossile reserver til de kommende generationer, hvilke lande kan så? Lokal forurening Den udbredte udvinding af skifergas i Canada, USA og Australien, både i øde, ubeboede områder og i bynære områder, har trukket et trist spor af forureningsskandaler. Både lokalmiljø, dyreliv og drikkevand er blevet spoleret. Det er veldokumenteret at et stort antal borgere har fået deres drikkevand forurenet, men det reelle antal er ikke offentligt kendt, eftersom skifergas-industrien i udstrakt grad enten har truet eller bestukket de forureningsramte borgere til at undlade at offentliggøre forureningen. Skifergasudvinding giver desuden store problemer med bortskaffelse af de store mængder spildevand som industrien producerer. I Nordamerika opbevares enorme mængder af kemikalieholdigt, tungmetalholdigt produktionsvæske i store åbne bassiner direkte i den fri natur, og der er eksempler på at væsken er spredt direkte på åbne marker. Dette har medført stor modstand i lokalbefolkningen. Et stigende antal borgergrupper kæmper en intens kamp for at gøre myndighederne opmærksomme på de omfattende gener, de er blevet ramt af og som ikke blot handler om forureningen, men også om den meget intense trafik af store lastbiler, som dagen lang fragter store mængder vand, kemikalier og brugt produktionsvæske til og fra anlæggene. Gambling med drikkevandet og skamfering af landskabet Det har endnu ikke været lagt åbent frem, hvor meget og hvilken type vand, som Total vil anvende til fracking i Danmark. Men dette kan blive afgørende, eftersom skifergas-udvinding kræver et enormt vandforbrug. Hvis Total vælger at anvende grundvandet, så udgør det en risiko for drikkevandsforsyningen en risiko som potentielt kan berøre drikkevandsforsyningen ikke kun lokalt i Nordjylland og Nordsjælland, men også i hovedstadsområdet. Hvis Total anfører at de vil anvende havvand, så bør de dokumentere at det vil være teknisk muligt at gøre dette. Tillige viser erfaringerne fra Nordamerika, at på trods af industriens forsikringer om at de efterlader området i samme stand, som da de begyndte, så ser vi nu, at disse industrianlæg i det åbne land tydeligt skamferer landskabet. Det samme vil forventeligt ske i Danmark. Skifergas-udvindingen påvirker den lokale natur, landbrugsproduktionen og den lokale turisme. En dyr forretning for samfundet Fortalerne for skifergas fremfører ofte, at det giver skatteindtægter. Men de nævner sjældent, at det også vil koste staten adskillige millioner kroner. Eksempelvis vurderer Energinet.dk, at det vil være nødvendigt med nye tilslutningspunkter til det 3

4 danske gas-net, og at det kan blive nødvendigt at anlægge op til kilometer transmissionsledninger for at kunne transportere og eksportere gassen. Flere rapporter peger således på, at en profitabel skifergasudvinding kun kan ske i Europa, hvis den støttes ganske massivt med offentlige tilskud. Borgere og lokalsamfund bærer byrden Tilhængerne af skifergas nævner sjældent at det i Europa forholder sig sådan, at det er staten som ejer ressourcerne i undergrunden. Dette er helt anderledes end i USA hvor grundejerne også ejer retten over undergrunden og derfor typisk modtager en del af indtægten ved produktionen af skifergas. Ved en eventuel udvinding i Nordjylland og Nordsjælland, så betyder det at de lokale grundejere, og især naboer og det øvrige lokalsamfund ikke vil få væsentlige indtægter af denne type industri, men at de til gengæld skal leve med de mange gener og besværligheder som følger med. At lokalbefolkningen påviseligt påføres gener dokumenteres af, at der i april 2014 for første gang ved en civil domstol blev tilkendt en familie i Texas 3 mio. dollars i erstatning for gener på grund af skifergasudvinding. Erstatningen blev givet for påført sygdom, og for tab i ejendomsværdi. Familien oplevede kronisk næseblødning, uregelmæssig puls, muskelkramper, åbne sår, åndedrætsbesvær og kvalme. Nærmere undersøgelser fandt kemikalier i lunger og blod, som var identiske med de kemikalier der blev anvendt under skifergas-udvindingen. Deres husdyr blev også syge eller døde. Dommen er banebrydende, da det er den første sag hvor man for alvor har kunnet løfte bevisbyrden mod fracking-selskabet, hvorfor der er tilkendt en stor erstatning. En række lignende sager er undervejs, og man forventer at lignende domme vil komme i fremtiden. Tvivlsom klimaeffekt Fortalere fremfører, at gas skulle være mere klimavenligt end kul. Men selv dette argument hersker der stor tvivl om. Ved afbrænding frigives ganske vist mindre CO2 med gas end med kul, men det er veldokumenteret, at der ved fracking-processen undslipper store mængder naturgas til atmosfæren metan, som har en drivhusgaseffekt, der er mindst 25 gange kraftigere end CO2. I USA er det blevet dokumenteret, at mellem 7-10 procent af gasboringerne er utætte og lækker metan. Feltmålinger i USA har vist udslip på helt op til 4 procent af gasproduktionen. Dertil skal lægges det udslip, som finder sted i op til årtier efter, at boringen tages ud af produktion. World Resources Institute vurderer, at metan-udslippet skal helt ned under 1 procent for at sikre, at skifergas reelt er mere klimavenligt end kul. Tænketanken Concito har ydermere dokumenteret, at udvinding af skifergas ikke vil have nogen klimaeffekt i dansk eller europæisk sammenhæng, fordi den producerede skifergas ikke kommer til at erstatte noget kul, men blot erstatter gas, vi ellers ville have importeret fra eksempelvis Rusland. Fjerner fokus fra ægte grøn omstilling Det væsentligste argument imod skifergas handler om ansvarlighed og at de fossile brændslers tid er forbi. Hele denne diskussion om skifergas er en distraktion, der fjerner fokus fra det, som Danmark skal i gang med, nemlig omstillingen til grøn energi. Skifergas tager tid, penge og opmærksomhed fra vores dygtige ingeniører, vores politikere, og alle de mennesker, som på den ene eller anden måde kommer til at blive involveret i den kontroversielle skifergasudvinding. Det sidste, vi behøver, er flere fossile brændsler. Både klimavidenskaben og FN 4

5 advarer os om, at vi ikke gør nok for at reducere CO2-udledningen og at det får katastrofale konsekvenser for klimaet. Vores moralske ansvar for vores børn og børnebørn giver os ikke engang noget valg: vi skal satse helhjertet på vedvarende energi nu. Udviklingen af de vedvarende energiteknologier går stærkt, og priserne reduceres dramatisk i disse år. Denne udvikling vil fortsætte i takt med at vores efterspørgsel på den stiger. Skifergas-produktion er en kortsigtet, beskidt og amoralsk lappeløsning, som når maskinerne og forureningen først begynder at rulle sig ud vil møde nøjagtigt samme folkelige protester, som dem vi ser i Nordamerika, Australien og andre steder i Europa. Opsummering: Vi mener at der som minimum skal udarbejdes en VVM for det samlede projekt, inden der kan vedtages kommuneplantillæg og lokalplan for prøveboringen. Desuden mener vi, at erfaringerne med skifergas-produktion i forhold til de mange negative påvirkninger på klima, sundhed og miljø er så alvorlige, at Frederikshavns Kommune bør forlange at den danske regering helt stopper udvinding af skifergas i Danmark, eller som et minimum forlanger at der indføres et moratorium på området, indtil de mange negative effekter af skifergasudvinding er blevet yderligere kortlagt, ligesom det er blevet i eksempelvis Bulgarien, Frankrig og en række stater i USA mf. 5. maj 2014 Thomas Meinert Larsen, Talsperson, Klimabevægelsen i Danmark, 5