Boie Skov Frederiksen; Søren Steenbock Vestergaard; Maibrit Lykkegaard; Helle Müller; Kirsten Haumann Emne:

Transkript

1 Jette Brønnum Fra: Sendt: 8. september :47 Til: Jette Brønnum Cc: Boie Skov Frederiksen; Søren Steenbock Vestergaard; Maibrit Lykkegaard; Helle Müller; Kirsten Haumann Emne: SV: VIGTIGT: KTC-pressehistorie om skifergasboringen. Endelig version Vedhæftede filer: Staten bestemmer - lokale og regionale borgere og miljøet betaler redline, rev ane marie efter Frederikshavn-kommentarer.docx; Groningen første artikel red amc.docx Kære Jette Tak for snakken i går og dine gode bidrag til at opklare processen for mig. Hermed følger den endelige artikel, som jeg håber, ikke støder nogen i Frederikshavn. Det er bestemt ikke KTCs intention, men en stor og ærlig bekymring for miljøet og de borgere, der risikerer at komme i klemme, som borgerne i Groningen i Holland. Fra: Jette Brønnum [mailto:jebn@frederikshavn.dk] Sendt: 7. september :06 Til: <amc@ktc.dk> Cc: Boie Skov Frederiksen <bofr@frederikshavn.dk>; Søren Steenbock Vestergaard <SOVE@frederikshavn.dk>; Maibrit Lykkegaard <maly@frederikshavn.dk>; Helle Müller <HEMU@frederikshavn.dk>; Kirsten Haumann <KIHM@frederikshavn.dk> Emne: VS: VIGTIGT: KTC-pressehistorie til godkendelse Hej Frederikshavn Kommune har hæftet sig ved disse udsagn i artiklen: -Vi finder det ude af balance, at lokale myndigheder ikke har nogen indflydelse på miljøbeslutninger, så snart sagen drejer sig om noget dybere end grundvandet eller længere ude end kystlinjen, siger Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC, og fortsætter: -Vi har meget svært ved at forstå, at de almindelige kriterier for plan- og miljøtilladelser ikke skal gælde, så snart det foregår i undergrunden eller på havet. Det er samme udfordring for en kommune, om der fra statens side planlægges at rejse havvindmøller lige ud for kysten eller om der gives tilladelser til udforskning af skifergas, som man har givet selskabet Total i Nordjylland. At de almindelige kriterier for plan- og miljøtilladelser ikke gælder, så snart det foregår i undergrunden eller på havet er efter min mening ikke korrekt udtrykt. Opgaverne på plan- og miljøområdet er nu engang fordelt mellem stat, region og kommune. 1

2 Frederikshavn Kommune har gennemført VVM-processen i projektets første fase (etablering af dyb boring) og har udarbejdet det nødvendige plangrundlag samt de påkrævede miljøtilladelser. Staten tog efterfølgende sagen omkring brugen af 9 nye kemikalier til sig, samt hvad der måtte komme af yderligere ændringer til VVMredegørelsen. Hvis TOTAL havde fundet tilstrækkeligt gas og havde valgt at gå videre med projektet i Dybvad, ville Staten have været ansvarlig for de efterfølgende VVV-processer. I disser faser ville Frederikshavn Kommune have været høringspart. Man kan således ikke fremføre at lokale myndigheder ikke har nogen indflydelse på miljøbeslutninger. At vi som kommune, nok er mere lydhøre overfor eventuelle indsigelser i en VVM-proces end Staten vil være, er der nok ikke så megen tvivl om. Måske kunne dette aspekt inddrages i artiklen. -I sagen om Totals forsøgsboring i Nordjylland har Frederikshavn kommune været nødt til at gennemføre den indledende miljøbehandling af indvindingssagen, skønt alle med indsigt i området har vist, at denne sagsbehandling blev foretaget med ført hånd fra Staten. Den slags sagsbehandling opfattes som ansvarsfraskrivelse set fra borgerne side, men kommunen står uden reelle handlemuligheder. Det er ikke korrekt formuleret, at Frederikshavn Kommune har været nødt til at gennemføre den indledende miljøbehandling af indvindingssagen. Vi har gennemført den sagsbehandling, der var påkrævet ved etablering af en dyb boring. Kommunen er forpligtiget til at behandle de sager, vi lovgivningsmæssigt er ansvarlige for. Vi har ikke oplevet at vores sagsbehandling er foretaget med ført hånd af Staten. Staten har på ingen måde blandet sig i Frederikshavn Kommunes sagsbehandling. Frederikshavn Kommune kunne have valgt ikke at gennemføre den nødvendige planlægning og dermed sagt NEJ til projektet. I det det kun var fase 1 (etablering af dyb boring) af projektet, vi skulle forholde os til, havde vi jo ingen argumenter for at sige NEJ. Hvis vi alligevel havde valgt at sige NEJ med udgangspunkt i den usikkerhed, der var knyttet til senere faser, ville Staten sandsynligvis have kaldt opgaven til sig og have gennemført projektet. Det forhold at Staten er myndighed i de efterfølgende faser af projektet betyder, at kommunen er høringspart. Vi ved ikke hvorledes Staten i givet fald vil have reageret på Kommunens eventuelle indsigelser. Det er ikke Frederikshavn Kommunes oplevelse, at kommunen har stået uden reelle handlemuligheder. Jette Brønnum Teamkoordinator i Miljøteamet Center for Teknik og Miljø Direkte: jebn@frederikshavn.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Telefon:

3 Fra: Sendt: 3. september :27 Til: Søren Steenbock Vestergaard; Boie Skov Frederiksen Cc: Line Unold Emne: VS: VIGTIGT: KTC-pressehistorie til godkendelse Kære Søren og Boie KTC har taget fat i miljøproblemerne med gasindvinding på land og har været i Holland, hvor der findes enorme konsekvenser af mange års gasindvinding. Vi har skrevet nedenstående artikel, men har brug for at få sikret, at indholdet omkring arbejdsdelingen mellem kommuner og stat er fremstillet korrekt. Derfor håber vi på hurtig svar, dvs. i dag eller i morgen. Fra: Sendt: 3. september :23 Til: Søren Gais Kjeldsen (Soeren.gais.kjeldsen@aalborg.dk) <Soeren.gais.kjeldsen@aalborg.dk> Cc: Line Unold <lu@ktc.dk> Emne: VIGTIGT: KTC-pressehistorie til godkendelse Hej Søren Sådan blev historien med KTC-vinkel. Regnestykket er korrekt og vedr. myndighedsbehandlingen har jeg sendt til Frederikshavn til godkendelse. Søren Vestergaard sidder med erfaringerne fra deres sagsbehandling. Det er vigtigt, vi får hurtig tilbagemelding, da Teknik & Miljø skal i produktion i denne uge. Staten bestemmer - borgere og miljøet betaler Gasindvinding besluttes af staten uden lokal indflydelse Myndighedsopgaven er todelt, både i Holland og Danmark. 3

4 Groningen-regionen i det nordlige Holland, og dets 21 kommuner, har normalt ansvaret for miljø og planlægning, inden for de respektive kommune- og regionsgrænser. Men dette ansvar gælder ikke miljø- og planlægningssager, der vedrører undergrunden, hvor kompetencen ligger hos staten. Af, sekretariatsleder KTC Chef for afdelingen for omgivelser og miljø Pieter Wiekeraad, Region Groningen, udtrykker på vegne af kommuner og region utilfredshed med, at de vitale beslutninger tages hen over hovedet på lokalsamfundene. Det er ifølge Pieter Wiekeraad et kæmpestort problem, at det har været så svært at opnå forståelse for problemerne med gasindvinding på land, indtil problemerne i 2014 voksede sig så store, at staten ikke længere kunne overse dem. Men staten lægger stadigt op til at fortsætte indvindingen på uændret niveau indtil år Svaret på skaderne har hidtil været en beslutning om, at rykke gasindvindingen ud i randen af det nuværende gasfelt. Det vil medføre, at indvindingerne kommer til at ligge tæt på masser af kemisk industri, som blev etableret i Groningen området i 60-erne fordi der var billig energi til den energikrævende produktion. Hvor er sikkerheden, hvis et større jordskælv rammer den kemiske industri, fx et produktionsanlæg for klor? Spørger Pieter Wiekeraad. Her står de regionale miljømyndigheder uden indflydelse på risikovurderingen af de kemiske virksomheder, eller bliver helt overhørt, når risikoen er gasindvinding. Det er bekymringer af samme slags, der har fået KTC til at sætte fokus på gasindvinding på land i Holland Danmark står midt i en aktuel diskussion om man skal tillade gasindvinding på land, skønt Totals forsøgsboringer efter skifergas i øjeblikket er indstillet. Påvirkningen af miljøet i Holland er kommet til KTCs kendskab gennem foreningens internationale kontakter, som flere steder i verden kan berette om betydelige påvirkninger efter gasindvinding på land. Sætningsskader og jordskælv er kendt, både til lands og til vands og konsekvenserne må efter KTCs opfattelse tages med i en samlet vurdering af mulig gasindvinding på land i Danmark. -Vi finder det ude af balance, at lokale myndigheder ikke har nogen indflydelse på miljøbeslutninger, så snart sagen drejer sig om noget dybere end grundvandet eller længere ude end kystlinjen, siger Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC, og fortsætter: -Vi har meget svært ved at forstå, at de almindelige kriterier for plan- og miljøtilladelser ikke skal gælde, så snart det foregår i undergrunden eller på havet. Det er samme udfordring for en kommune, om der fra statens side planlægges at rejse havvindmøller lige ud for kysten eller om der gives tilladelser til udforskning af skifergas, som man har givet selskabet Total i Nordjylland. I Groningen-feltet var der anslået 2800 billioner kubikmeter gas i gaslommen, og der vurderes at være 800 billioner kbm tilbage. Det betyder at der uanset om metoden er fracking eller traditionel indvinding er fjernet kbm gas fra undergrunden i de seneste 55 år. Det svarer til en terning med sidelænge på ca. 12½ km. Med en densitet på 0,8235 kg/kbm svarer det til tons. -Det er ikke specielt underligt at undergrunden giver sig, når så stor en masse fjernes. Det er formentlig dette som udløser jordskælvene, siger KTCs formand Søren Gais Kjeldsen. Dette vil med stor sandsynlighed også kunne ske, hvis man anvender fracking som udvindingsmetode. Kommunerne er endda gidsler i disse sager, siger Søren Gais Kjeldsen. -I sagen om Totals forsøgsboring i Nordjylland har Frederikshavn kommune været nødt til at gennemføre den indledende miljøbehandling af indvindingssagen, skønt alle med indsigt i området har vist, at denne sagsbehandling blev foretaget med ført hånd fra Staten. Den slags sagsbehandling opfattes som ansvarsfraskrivelse set fra borgerne side, men kommunen står uden reelle handlemuligheder. Retssag i Haag Den september indledes en retssag i Haag, hvor regionen Groningen, sammen med 21 kommuner, har åbnet sag imod Staten med krav om at få sænket gasindvindingen i Groningen til et niveau, hvor risikoen for jordskælv minimeres. -Vi skulle nødigt komme til et punkt, hvor danske kommuner er nødt til at handle på tilsvarende vis, siger KTCs formand. 4

5 FAKTA: I Holland har kommunerne kæmpet for, at målet Peak Ground Acceleration burde anvendes i stedet for Richterskalaen, fordi de aktuelle gasboringer finder sted meget nærmere på overfladen (3000m dybde) end Richterskalaens målepunkt. ( m dybde). Skader på bygninger i Groningen Centrum. 13. september 2014 kom der et tydeligt jordskælv i centrum af Groningen, som vækkede byen og de lokale myndigheder til handling. Det var et jordskælv, så alle kunne mærke det! Som en konsekvens har bystyret i Groningen bl.a. sat opførelsen af et kæmpecenter midt i byen, på pladsen Grote Markt, på stop, da der ikke er garanti for at byggeriet er jordskælvssikret. Det har selvsagt været dyrt for Bystyret, at dette byggeri er stoppet i juni