December Stop fattigdom nu leder side 2. Plads til plan A, B og C og... side 5. At se trolden i øjnene side 8

Transkript

1 December 2009 Stop fattigdom nu leder side 2 Plads til plan A, B og C og... side 5 At se trolden i øjnene side 8

2 Stop fattigdom nu Under overskriften Stop fattigdom LEDER nu bliver næste år præget af en lang række fattigdomsaktiviteter. EU har udnævnt 2010 til euro pæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse i Europa. Selvom EU-området er en af verdens største økonomier og en af de rigeste verdensdele, lever hver sjette borger i fattigdom eller er truet af fattigdom. Tallet svinger mellem10 pct. i de nordiske lande til næsten en fjerdedel i de hårdest ramte lande. Med fattigdomsåret har hvert medlemsland, herunder Danmark, forpligtet sig til at koordinere og gennemføre aktiviteter med fokus på fattigdom. Målet med fattigdomsåret er blandt andet at opnå anerkendelse af fattiges og socialt udstødtes ret til at leve et værdigt liv og at fremme bevidstheden om fordelene ved et samfund uden fattigdom. Fattigdom er nemlig ikke kun en svøbe for dem, som oplever den. Fattigdom trækker ressourcer ud af samfundet. Derfor er bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse ikke kun en udgift for samfundet, men gavner også den sociale og økonomiske udvikling. Ikke som forventet Fattigdomsåret holdes på baggrund af en ambitiøs målsætning, som EU s stats- og regeringschefer vedtog i Lissabon i 2000: at der skal gøres en markant indsats for at udrydde fattigdom i Europa. Desværre er resultaterne gennem de forløbne ti år ikke blevet som håbet og forventet. Tværtimod at udrydde fattigdom og social udstødelse er flere mennesker blevet truet af fattigdom, og der har udviklet sig en stigende ulighed i befolkningerne i de europæiske lande. 79 millioner fattige i EU I EU-landene er der 79 millioner fattige eller fattigdomstruede eller 16 pct. af befolkningerne. Tallet er ikke blot højt, det er også vedvarende. Det betyder at der er mennesker, som lever for et beløb langt under den almindelige indkomst i samfundet. De kæmper en dag-til-dag kamp for at få pengene til at strække til det mest nødvendige, og de kan ikke deltage i det almindelige samfundsliv. Nogle har ikke råd til at købe sunde fødevarer. Frugt og grøntsager til børnene er for dyre, og der er ikke råd til at købe medicin eller gå til tandlægen. Går køleskabet i stykker er der ikke penge til at reparere det. Forældrenes fattigdom nedarves ofte til børnene, som isoleres fra venner og familie. Der er ikke råd til at invitere børnenes kammerater hjem, og familien og børnene kommer til at leve et mere og mere isoleret liv. Også i Danmark Danmark er ingen undtagelse. Der er færre mennesker, der lever i dyb økonomisk fattigdom, og forskellen på fattig og rig er mindre end i andre lande. Det skal vi glæde os over, men også i Danmark er der et stigende antal fattige og ikke mindst langtidsfattige altså stik imod intentionen i Lissabon-beslutningen om udryddelse af fattigdom. De er måske ikke fattige sammenlignet med fattige i andre lande, og slet ikke med fattige i u-landene, men sammenlignet med det almindelige niveau i Danmark er de fattige og det er den nationale sammenligning, der er relevant. Det skylder vi at respektere i forhold til dem, som har for lidt og som lever i relativ fattigdom i deres eget samfund, og som ser andre stryge forbi sig i økonomisk velstand. Ofte forstås fattigdom som livstruende ekstrem fattigdom, men fattigdom i rige lande handler oftest om manglende muligheder for at deltage i et normalt liv med økonomiske, sociale og kulturelle aktiviteter. Hvad et normalt liv er, varierer fra land til land alt efter levestandarden i samfundet. Fattigdom forbindes ofte med social eksklusion. Det er den proces, som skubber mennesker ud mod samfundets kant og begrænser deres muligheder og efterlader dem marginaliseret. Eksklusionsbegrebet supplerer forståelsen af fattigdom som et komplekst og flersidet fænomen, som også handler om ledighed, dårlig uddannelsesbaggrund, dårligt helbred og et manglende netværk med familie og venner. Ingen naturlov, men et samfundsproblem Fattigdom er ingen naturlov. Fattigdom er et samfundsproblem, i mange tilfælde skabt af samfundet og lovgivningen. Derfor kan det løses med politiske midler, når den politiske vilje er til stede. Den skabes af befolkningen, så den folkelige vilje er nødvendig, hvis Lissabon-målsætningen skal indfris: at der gøres en markant indsats for at udrydde fattigdommen også når det gælder fattigdom og social udstødelse i Danmark. Ole Meldgaard Chefkonsulent FOTO: KOFOEDS SKOLE HAR VI fattigdom I DANMARK? Fattigdommen har mange ansigter og viser sig på mange måder. Men hvordan opfatter almindelige borgere fattigdom? 17. oktober var der hjemløsedag, og Kofoeds Avis benyttede lejligheden til at spørge forbipasserende på Rådhuspladsen i København om deres oplevelse af hvad fattigdom er, og hvad vi kan gøre ved det. Sten Poulsen Fattigdom er mange ting i min verden. Det kan være mangel på kærlighed, mangel på omsorg, mangel på bolig eller økonomisk fattigdom. Så det er meget individuelt, hvad fattigdom er. Har vi fattigdom i Danmark? Masser! Hvor møder du det selv? Det, som jeg ser som fattigdom, møder jeg i bybilledet hver dag. Det kan være nogle skæbner, som måske har det mindre godt, end jeg har. Synes du, der er behov for at lave en fattigdomsgrænse? Det er svært at sige. Som jeg oplever det, så kan folk jo godt få en del hjælp. Men jeg har aldrig selv været så tæt på systemet, at jeg har haft brug for det. Så jeg har svært ved at udtale mig om, hvorvidt der er behov for en bedre grænse. Ja, måske for nogen. ENQUETE Af Malene Alexandersson og Thomas Pedersen Foto: Thomas Pedersen Margit Kruse Det kommer an på, om man ser det på verdensplan eller i dansk kontekst. Fattigdom er i mine øjne, når man ikke har nok mad til at kunne blive mæt hver dag. Har vi fattige i Danmark? Ja, det har vi helt klart. Men ikke i samme målestok, som andre steder i verden, hvor man kan se børn, der sulter, og som er meget præget og syge af det. Jeg mener, det mest er voksne, der i dag lever under fattigdomsgrænsen i Danmark. >> 2 Kofoeds Avis december 2009 Kofoeds Avis december

3 >> Kristina Nielsen Jimmie Escherich Fattigdom er, når man ikke har til dagen og vejen, til at få tag over hovedet og råd til at blive mæt. Har vi fattigdom i Danmark? Ja, i begrænset omfang vil jeg mene, vi har det. Er det noget du møder i din hverdag? Jeg møder nogen, der tigger penge en gang i mellem, og så ser jeg folk, der sover på gaden. Hvad tænker du så om det? Nogen gange får jeg medlidenhed med dem, og nogen gange giver jeg nogle penge. Andre gange tænker jeg, at det kunne de godt gøre bedre selv, hvis de virkelig ville. 30ÅR som portvagt Som færdiguddannet teologisk kandidat blev Jens Aage Bjørkøe i 1974 præst ved Mariakirken på Vesterbro. Udsigten til den sociale nød på gaderne omkring kirken gav næring til en flamme, der nu har brændt i næsten fire årtier. En flamme, som i første omgang gav anstød til at starte Mariatjenesten, for at gøre et stykke socialt arbejde for luderne og narkomanerne i Istedgade-kvarteret. I 1979 skulle Kofoeds Skole ansætte en ny forstander, og den unge pastor fra Vesterbro var et oplagt valg til posten. Bjørkøes hovedopgave i sit første årti som forstander var at føre skolen tilbage til sit grundprincip om hjælp til selvhjælp, og udvikle skolen til det sociale laboratorium, der i dag er dens varemærke. Herefter vendte han blikket udefter, og i løbet af 90 erne begyndte der at dukke Kofoeds Skoler op i Polen, Tjekkiet og andre østeuropæiske lande. Sideløbende med det socialpædagogiske arbejde har Jens Aage Fattigdom er vel objektivt set, at man lever under fattigdomsgrænsen. At man ikke har råd til at leve et almindeligt liv. Har vi fattigdom i Danmark? Ja, det har vi. Jeg ser fattigdom som folk, der er efterladt på en eller anden måde. Du kan også være fattig på sociale relationer, eller fattig på accept fra resten af samfundet. Der er nogle mennesker, der lever et materielt set fattigt liv, men som også bare lever fattigt. De mangler kærlighed og bekræftelse. Hvad tror du, vi kan gøre for at mindske fattigdomsproblemet i Danmark? Mere empati. Stærkere offentlig indsats. 1. november fejrede Jens Aage Bjørkøe 30 års jubilæum som forstander for Kofoeds Skole Bjørkøe også udgivet en række bøger om Kofoeds Skoles pædagogik og metode. Kofoeds Avis ønsker Bjørkøe tillykke med jubilæet. - thop Paneletdebat med oplægsholderne. Fra venstre: Jesper Nygård, Lars Benjaminsen, Erling Uhde Rasmussen, Birger Mosholt og Søren Hvass. Plads til plan A, B og C og Arbejdet med hjemløse unge handler langt fra kun om tag over hovedet. Det handler også om at koordinere indsatsen bedre mellem de mange med spillere, som skal holde de unge fast i sporet frem til selv at tage ansvar for deres liv. KONFERENCE: UNGE HJEMLØSE Den dårlige nyhed er, at der ikke findes enkle løsninger, som kan afskaffe hjemløshed blandt unge. Den gode nyhed er, at både fagfolk og politikere har erkendt, at der ikke findes enkle løsninger og nu arbejder målrettet på at udvikle nye metoder til arbejdet med de unge. Det er Kofoeds Avis korte konklusion på konferencen, Unge hjemløse, andre muligheder end herberg og forsorgshjem, som skolen afholdt tirsdag den 3. november. Sagsbehandlingen ud på gaden Socialminister Karen Elleman åbnede konferencen med at fortælle om regeringens hjemløsestrategi, som har en målsætning om, at unge ikke bør bo på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger. Som en del af strategien bliver beslutningskraften flyttet ud til de medarbejdere, som har den direkte kontakt til borgerne. - Vi vil flytte sagsbehandlingen ud på gaden, så gadeplansmedarbejderen ikke skal have sine afgørelser forbi rådhuset, men kan tage en beslutning på stedet, sagde Karen Elleman. De enkle løsninger Netop denne målsætning blev positivt modtaget af de fleste oplægsholdere, hvor der var bred enighed om behovet for at kunne agere i situationen og kunne strikke fleksible løsninger sammen i samarbejdet mellem sagsbehandlere i kommunen, boligselskaber og socialpædagoger. Birger Mosholt, leder af Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, hilste tiltaget velkomment, men ser det som hovedudfordringen at forenkle løsningerne. Udover mangel bolig har de unge oftest et mix af problemstillinger omkring job og uddannelse, gæld, Tekst og foto: Thomas Pedersen kriminalitet, misbrug og psykiske problemer. - Vi skal blive bedre til at udvikle plan A, B, C og måske D, hvis det ikke går som det skal. Det handler jo også om godt købmandskab. Jeg vil håbe, at nogen vil forske i, hvad det egentlig koster, at lade være med at give de unge en fremtid, hvor de ikke er en del af samfundet, sagde Birger Mosholt. På konferencen blev deltagerne præsenteret for nogle af de tiltag, der er på vej i blandt andet København og Odense kommuner i forlængelse af hjemløsestrategien. Men hovedudfordringen er og bliver samarbejdet på tværs af de myndigheder og instanser, der skal ind omkring de unge. Dagen viste, at hjemløsestrategien har skabt grobund for en vis optimisme, som forhåbentlig giver udslag i bedre resultater. Se mere om konferencen på HJEMLØSESTRATEGIEN Socialminister Karen Elleman åbnede konferencen og bliver her interviewet af skolens TV-station, Kanal Kofoed. Regeringen lancerede tidligere sin strategi for arbejdet med hjemløse. Her er strategiens fire målsætninger: Ingen borgere skal leve et liv på gaden. Ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger. Ophold på forsorgshjem bør ikke vare mere end 3-4 måneder. Løsladelse fra fængsel eller udskrivelse fra sygehus eller behandlingstilbud bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen. 4 Kofoeds Avis december 2009 Kofoeds Avis december

4 Ole Werner Munck omgivet af sine elever i Atelieret. Det handler om at lære at træffe valg Keramik, billedkunst, sang og andre kreative fag hvad skal det nu gøre godt for? En underviser i billedkunst forklarer, hvordan de kreative udfoldelser hjælper Kofoeds Skoles elever videre til en bedre og mere selvhjulpen tilværelse. INTERVIEW Af Helle Jung Foto: Thomas Pedersen - Man bliver så klog i fællesskabet med andre! Ole Werner Munck føler sig privilegeret. Han får meget igen fra eleverne i sin undervisning i billedkunst på Kofoeds Skoles værksteder, og det holder ham oppe på beatet, så han bruger og forbedrer sin egen faglige tilgang til og viden om sit fag. - Vi har en folkeoplysende funktion, så derfor kan eleverne uddanne sig på andre områder end ved fag, man direkte kan gå ud og bruge på en arbejdsplads. De ting, de lærer gennem kreativitet, er bestemt også kompetencer, man kan bruge, når man søger arbejde og skal fungere i et job, understreger Ole Werner Munck. get dem evnen til at arbejde for en tid. Nogle af dem kan genvinde arbejdsevnen, mens andre er på varige ydelser, men de har alle behov for at udvikle deres personlige kvalifikationer. Og det gør de bl.a. gennem undervisningen i kreative fag. Indsigt og handlemuligheder Ole Werner Munck sammenligner situationen for en elev, der for en tid har været sat ud spillet på grund af sygdom, langvarig ledighed eller misbrug med, hvordan den kan se ud for et ganske ungt menneske: - Alt er stort og åbent, men intet er muligt, fordi alt er fuldstændig uoverskueligt. Gennem arbejdet med bl.a. maleri bliver man i stand til at sætte ord på sine overvejelser og muligheder, fordi man koncentrerer sig om og øver sig på det overskuelige område, lærredet er. Dermed bliver tingene Han er selv udøvende billedkunstner og selvlært inden for maleri, skulpturer og glaskunst. Oprindeligt blev han uddannet inden for fotografi, blev siden socionom fra RUC, underviste dernæst i kunst og kultur på seminarier, blev udøvende kunstner og har sideløbende gennem de seneste 15 år undervist i billedkunst. Senest har han efteruddannet sig i billedkunst og æstetik for at blive endnu bedre til mødet med eleverne. Ole Werner Munck har 16 elever på hvert billedkunsthold, lige fra udenlandske kemiingeniører og teaterinstruktører til tidligere pølsemænd og virksomhedsindehavere, og flere af eleverne har erfaring med maleri, design og noget, der ligner. - Her kommer mennesker, som har haft et liv som alle andre, men som måske er blevet udsat for sygdom eller tragedier, der har fratakonkrete og håndgribelige. Bag hvert penselstrøg og hver farve har den, der maler billedet, truffet et valg. Ole Werner Munck underviser holdet kollektivt, men det udvikler sig altid sådan, at eleverne underviser hinanden individuelt. - Det sker på hvert hold, at en begynder at tale med sidemanden om, hvordan han eller hun kan komme videre med sit billede, eller hvad vedkommende kunne ændre for at opnå en ønsket effekt. Det giver andre på holdet, der måske i begyndelsen har været lidt tilbageholdende, mod på også at give deres besyv med. Og snart er alle inddraget og deler deres viden og erfaring med hinanden på kryds og tværs. En fælles gennemgang af billederne er en fast del af undervisningen, og her fortsætter delingen af viden og ideer på livet løs. En er måske inspireret af en bestemt stilretning, men har ikke lige konkrete eksempler ved hånden, og så kommer værkstedets computer og internetforbindelse i brug. VELKOMMEN til julemarked på Kofoeds Skole Stemningsbilleder fra Natur og Miljøværkstedet fra sidste års julemarked. - Mange er ikke fortrolige med at bruge en pc, men når man skal finde noget bestemt, så går man i gang med at undersøge, hvordan man så bruger maskinen og nettet. Det er også et suverænt værktøj til at se, hvordan et maleri kan ændres ved at afprøve effekter og forskellige muligheder i Photoshopprogrammet. På den måde bliver en del eleverne ad bagvejen fortrolige med ny teknologi, som de måske ellers ikke ville have haft mod på at kaste sig over. En anden væsentlig sidegevinst er, at eleverne gennem arbejdet med malerierne åbner op for den bagage, de har med sig. - Man overfører næsten uundgåeligt flere personlige sider til sit maleri. Nogle bliver til tider forbavsede over resultatet på lærredet. Når vi så har de fælles eller individuelle samtaler om maleriet, kan de tit godt se, at resultatet ikke er helt tilfældigt. Gennem den forståelse opnår de ofte en personlig indsigt og i hvert fald en erkendelse af deres handlemuligheder. Julen står atter for døren, og dermed er det også snart tid til det årlige julemarked på Kofoeds Skole. Torsdag d. 10. december slår vi dørene op til teater og dans, spændende gaveboder, sød musik til øregangene og selvfølgelig masser af godt til ganen. Skolens elever har i årets løb produceret et hav af lækre ting, som vil gøre lykke under juletræet: sæl- Formålet er at skabe billeder, der giver eleverne mulighed for at udtrykke deres personlige historier og hverdagsoplevelser, forklarer Ole Werner Munck. At alle eleverne på et billedkunsthold skal kunne dele, hjælpe, rådgive og anvise hinanden kræver en vis form for selvkontrol og en evne til at kunne gå ind i en struktur med forventninger og krav til deltagerne. - I løbet af det semester, eleverne er sammen, skabes der sociale fællesskaber, og på den måde bliver de socialt integreret. For dem på varige ydelser kan det betyde en tilværelse med større værdighed. De, som skal videre i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet, har ofte skabt sig et overblik over, hvad der skal til for at søge ind på skoler, skrive ansøgninger, gå til jobsamtale og klare hverdagen på en arbejdsplads. Vi holder dem ikke i hånden, men vi motiverer til at træffe valg, der kan forbedre deres livsforløb. skinsluffer, glasfade, smykker, keramik, malerier og meget mere. Så kom og bliv varm om julehjertet til en dag med julegaveindkøb, nisserier, og masser af smittende julehumør. Julemarkedet er åbent fra kl På gensyn! - malenea 6 Kofoeds Avis december 2009 Kofoeds Avis december

5 At se TROLDEN i øjnene Tanja Bloch i Keramikværkstedet på Kofoeds Skole. Arbejdet med keramik er et af hendes værktøjer til at øge sit selvværd. Tanja Bloch har efter et svært arbejdsliv med ledighed, mobning og depressioner styrket sit selvværd gennem kreativitet. De små kunstværker, hun frembringer på det keramiske værksted, er for hende blevet en uundværlig måde at udtrykke sig på. INTERVIEW Af Helle Jung Foto: Thomas Pedersen Det er tydeligt, at Tanja Bloch er lidt beklemt ved at åbne op for posen, men hun er fast besluttet på at fortælle om den tilværelse, der indiskutabelt har behandlet den 62-årige førtidspensionist hårdere, end godt er. - Jeg har besluttet mig for at fortælle åbent om det. Mange har prøvet det samme som mig, og det er ikke noget at være flov over. Ved at vise åbenhed får andre måske også lyst til at lukke op, forklarer Tanja Bloch, da vi mødes i keramikværkstedet på Kofoeds Skoles 2. sal. Foran hende har et helt sangkor med dirigent, en guitarist og en bassist taget opstilling i miniature, forstås. Forrest har en beatle, vist nok George Harrison, slået tonerne til sangen Yesterday an. Og i baggrunden troner en gigantisk næsehornsbille. Alt sammen udført med den største sirlighed i keramik og glasur, der får værkerne til at ligne irret kobber eller smedejern. Man behøver ikke være kender for at kunne se, at Tanja Bloch har mere end talent i sit arbejde med leret. I mere end 10 år har hun skabt alt fra kronede frøer til humoristiske damptromler i keramik sammen med de andre kreative sjæle på værkstedet, der sætter begreber som selvlært og amatør i et helt nyt lys. Her støder man på figurer og brugskunst med så fine detaljer og stor originalitet, at man lige så godt kunne have befundet sig på et af de dyre gallerier i Indre By. Men vejen hertil var for Tanja Bloch både snoet og barsk. En sårbar sjæl i en barsk verden Tanja Blochs verden gik fra Dragør, og det gør den stadig. Moderen prægede hjemmet med egne malerier og skulpturer og var god til at inddrage de to døtre i den kreative verden med papirklip, tegning og meget andet. Derfor faldt det naturligt at blive uddannet reklametegner fra Tegne- og Kunstindustriskolen på Rådhuspladsen, der var datidens svar på Skolen for Brugskunst. Derfra kom Tanja Bloch til at arbejde på reklamebureauer, tegnestuer og ugeblade, senest på Søndags B.T. Men arbejdslivet fik et afgørende knæk i forbindelse med typografernes langvarige konflikt på Berlingske Tidende i I den forbindelse blev Tanja Bloch tilbudt job på avisen, men hun havde ikke lyst til at rykke over i den betydeligt barskere tone, der der herskede. Og så røg hun ud. - Jeg er livlig og udadvendt som person, men også meget følsomt anlagt. Det er der mange fordele ved, men også den store ulempe, at jeg altid har været meget modtagelig over for andres nederdrægtigheder. Og der er altid nogen, der fornemmer ens ømme punkter. Så jeg har faktisk hele livet, lige fra børnehavealderen gennem mit arbejdsliv været udsat for mobning, fortæller hun. Efter Det Berlingske Hus fik Tanja Bloch nogle kortere ansættelser og havnede så i en ledighedsperiode. Depression havde hun allerede prøvet, men da hun i forbindelse med et jobtilbud atter blev udsat for mobning, gik hun helt ned med flaget og blev indlagt med svær depression. Fem gange har hun fået stillet diagnosen, og to af depressionerne har været så svære, at det har krævet indlæggelse og elektrochok. Som 49-årig søgte og fik hun førtidspension. Kronologien omkring tiden med jobtilbud, mobning og depressioner er ikke nem at hitte redde i, for både depression og behandling har tæret på hukommelsen. Væsentligst er, at Tanja Bloch har fundet nogle metoder til at håndtere de svære ting i livet. - Man kan jo sagtens se, at mennesker opfører sig dårligt, fordi de selv er pressede. Men det gør det ikke nemmere eller mere behageligt at være udsat for. Jeg har gennem bl.a. samtaleterapi lært mig nogle værktøjer til ikke at lade den slags gå indad, men i stedet se, at det nok er, fordi folk har haft en dårlig dag. At det ikke altid er min skyld og ofte slet ikke har noget med mig at gøre, selv om det er mig, det går ud over. Selvtillid gennem hænderne Et andet værktøj til at øge det manglende selvværd, Tanja Bloch føler, hun hele livet har lidt under, er hendes kreative arbejde med keramik på Kofoeds Skole. At hun overhovedet fandt på at søge herind, skete også ad en tilfældig omvej. Hun havde været på besøg med den daghøjskole hun gik på i Tårnby, og da den måtte lukke, henvendte hun sig på Kofoeds Skole og har siden været her hver dag. - Her er en medmenneskelighed og et stort spekter af alle mulige slags mennesker. Her tolererer man mennesker, som er lidt anderledes, på en helt anden måde, end man gør på arbejdsmarkedet, siger hun med et smil. Tanja Bloch ser sin vej til et bedre liv som et blandet resultat af medicinsk behandling, samtaleterapi og kreative udfoldelser. - Keramikken har simpelthen givet mig større selvtillid. Det er svært præcist at pege på, hvorfor det er sådan det er en måde at udtrykke sig på, som betyder utroligt meget for mig. Der kommer nogle ting ud gennem de ting, jeg her laver, som ikke kommer frem, når jeg fx taler med andre. Jeg tror, det handler om stemninger, som jeg kan få ind i tingene og på den måde komme ud med, og som er meget svære at sætte ord på. Tanja Bloch giver sin store, lidt truende næsehornsbille som eksempel. - Det handler om at se trolden i øjnene. Billen begyndte som en stor og truende drøm. Men så forvandlede den sig til en blå hund og derefter til en sød lille hvid hund, der gerne ville klappes. Jeg tolker det som angst, som kan forvandles til noget håndterbart og ufarligt, når blot man tør se den i øjnene, ler hun. Ny tandklinik for SOCIALT UDSATTE på Kofoeds Skole Når pengene er små og problemerne store, er tandplejen ofte én af de ting, der bliver forsømt. For mange socialt udsatte mennesker er dårlige tænder og tandsmerter en ubehagelig del af hverdagen. Det hæmmer den sociale kontakt med andre mennesker, og gør det svært at tygge ordentlig mad med sygdom og fejlernæring til følge. I løbet af nogle måneder åbner en ny tandklink på Kofoeds Skole, der er specielt skabt til mennesker, der af forskellige årsager ikke passer ind i det etablerede system. Her kan de dårligst stillede gratis få behandlet deres tænder af professionelle tandlæger, som arbejder frivilligt i den moderne indrettede klinik. Klinik ken er et samarbejde mellem De Hjemløses Tandklinik, Bisserne, Københavns Kommune og Kofoeds Skole. Bisserne er en forening af frivillige tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, som arbejder for en forbedret sundhedstilstand for hjemløse og socialt udsatte. Projektet er finansieret af satspuljemidler. - malenea 8 Kofoeds Avis december 2009 Kofoeds Avis december

6 2009 KULTURNAT Mange kiggede ind bag DÆMONERNES PORT Det pædagogiske team i HNU. Fra venstre: Tine Ros Simonsen, Camilla Mellem 1500 og 2000 mennesker besøgte Kofoeds Kælder på Kulturnatten. En ØJENÅBNER af de store 15 IT-folk fra Novo Nordisk gav en hjælpende hånd til de hjemløse i Kofoeds Kælder. REPORTAGE Af Jane Fogedby Foto: Thomas Pedersen Den 9. oktober blev dørene til Kulturnatten 2009 slået op og Kofoeds Skole slog Dæmonernes Port op og bød publikum indenfor. På trods af det dystre navn, som Kim Larsen gav porten til Kofoeds Skole i sin sang Langebro, var der rigtig mange mennesker, som turde gå igennem Dæmonernes Port denne aften. Et sted mellem 1500 og 2000 mennesker, vurderede nogle af de medarbejdere, som deltog i arrangementet. Kofoeds Skoles elever var mødt talstærkt op med blinkende djævlehorn i panden. De glædede sig til at vise publikum, hvad der egentlig gemmer sig bag Dæmonernes Port. Smilende græskarhoveder og levende lys viste publikum vej ind i gården, som sprudlede af musik, drama og dans. Her underholdt Korføddderne, Dramaholdet, Ready Steady Blues Band, Danseholdet, Salsaorkestret og Mellemøstorkestret hele aftenen for et begejstret publikum. I Kofoeds Kælder denne aften forvandlet til en mini Kofoeds Skole fortalte info-damerne om Kofoeds Skoles grundtanke, hjælp til selvhjælp, og arbejdet for socialt udsatte. Publikum løste også arbejdsopgaver i værkstederne Tøj-depotet og Natur & Miljø for at tjene Kofoed Dollars som kunne veksles til en lækker, hjemmebagt ingefær-småkage, et glas frisk saftevand eller varm kop kaffe. Tak til alle, der turde bevæge sig ind ad Dæmonernes Port og opleve, hvad der gemmer sig bag porten til Kofoeds Skole i dag. Info-damerne bød publikum inden for i mini-kofoeds Skole Tøj-depotet og Natur & Miljø uddelte arbejdsopgaver og Kofoed Dollars til publikum. Der blev sorteret tøj og lavet filtkugler i den helt store stil. Eleverne optrådte med dans, drama og musik i gården STØTTEKREDSEN Af Thomas Pedersen Foto: Johnny Hansen Når man til hverdag har sin gang hos Novo Nordisk i Bagsværd, er der en stor kontrast i forhold til Kofoeds Kælder for hjemløse. Derfor blev det også en øjenåbner af de store for de 15 IT-medarbejdere fra Novo Nordisk, der brugte en arbejdsdag på at servere frokost for de hjemløse og give en praktisk hånd med maling og istandsættelse af både kælderen og skolens nødherberg i Sofiegade på Christianshavn. En dag, hvor vi arbejder for andre - En gang om året har vi en dag, hvor alle i vores område (IT&CD) mødes og afholder en temadag. Dagen i år skulle bruges på vores globale TakeAction! program, som handler om at gøre en forskel i samfundet, fortæller Johnny Hansen, der koordinerede aktiviteterne i Kofoeds Kælder sammen med sine to kolleger Betty Schachtschabel og Carsten Dalskov. De 15 medarbejdere fra Novo skulle udføre reparations- og vedligeholdelsesopgaver, servere frokost for de hjemløse og løse forskellige IT-problemer. Som en ikke uvæsentlig del af opgaven ringede Novo Nordisk medarbejderne til forskellige virksomheder for at få dem til at sponsere maling, værktøj og computerudstyr. - Det var virkelig dejligt at opleve, hvor stor en forskel et par timers arbejde kan gøre. Det gav en god fornemmelse at give en hjælpende hånd på et sted, der er MEGET forskelligt fra det miljø, vi arbejder i til hverdag. Det var virkelig en øjenåbner af de store, siger Johnny Hansen. Frokost for 30 hjemløse Normalt serveres der ikke frokost i Kofoeds Kælder, men i dagens anledning købte Novo Nordisk folkene stort ind, og ved middagstid mødte 30 hjemløse op for at spise med. Efter frokost gik arbejdet videre, men selvom der blev knoklet og brugt knofedt, var det ikke muligt at blive helt færdigt med det hele. Derfor har Johnny Hansen og nogle af kollegerne efterfølgende været inde i kælderen et par gange for at blive helt færdige. En god følelse I Kofoeds Kælder er Kim Clemen og Dorthe Bruun meget taknemmelige for den hjælpende hånd fra Novo Nordisk. -Vi sætter meget stor pris på det arbejde, de har udført! Det er noget både vi og de hjemløse kommer til at nyde godt af i lang tid fremover, fastslår Dorthe Bruun. Også for Johnny Hansen og hans kolleger har dagen sat sine spor. Vi har lavet noget, der betyder meget for andre mennesker, og samtidig har vi kolleger kunnet være sammen på en ny måde. Det giver et godt sammenhold og en god følelse at hjælpe. Det vil jeg meget gerne gøre igen, slutter Johnny Hansen. TAK TIL SPONSORERNE Novo Nordisk medarbejderne formåede at få følgende virksomheder til at sponsere materialer og computerudstyr: Johnson Controls og BMF Byggeriets Malerfirma donerede maling, pensler og andet tilbehør. Applicon har doneret brugte computere. Jannerup Offset donerede diverse brugt IT-udstyr. Kofoeds Avis skal hilse fra Kim Clemen og Dorthe Bruun og sige mange tak for hjælp og støtte til såvel sponsorer som medarbejderne fra Novo. 10 Kofoeds Avis december 2009 Kofoeds Avis december

7 Danmarks socialt udsatte har brug for DIN hjælp Magasinpost UMM ID nr.: BLIV STØTTEMEDLEM Kofoeds Skole er en selvejende institution, som yder Hjælp til selvhjælp til arbejdsløse og socialt udsatte mennesker. Som støttemedlem af Kofoeds Skole er du med til at hjælpe socialt udsatte mennesker. Du bakker konkret op om de 4000 elever, der årligt har sin gang på Kofoeds Skole. Du vil som støttemedlem modtage Kofoeds Avis fire gange årligt samt invitationer til arrangementer på skolen m.m. FRADRAG FOR ENGANGSBELØB OG GAVEBREVE Du kan også støtte os med et engangsbeløb på vores hjemmeside eller få tilsendt et girokort vi sætter stor pris på alle bidrag! Kofoeds Skole er godkendt efter Ligningslovens 8A. Det betyder, at bidrag udover 500 kan trækkes fra i SKAT. Som gavebrevsgiver kan du opnå fuldt fradrag. TILMELD DIT BIDRAG TIL PBS Du har nu mulighed for at tilmelde dit bidrag til Betalings Service (PBS) det vil spare dig for en masse besvær med girokort og gebyr. Samtidig sparer du Kofoeds Skole for en masse administrationsudgifter. Dermed går flere penge til arbejdet for socialt udsatte i Danmark. Gå ind på vores hjemmeside og tilmeld dit bidrag elektronisk til PBS. KONTAKT Kontakt os på stoettekreds@kofoedsskole.dk eller På kan du læse mere om vores arbejde og give DIN hjælp til Danmarks socialt udsatte. (janef) REDAKTION: Thomas Pedersen (Ansvar), Ole Meldgaard, Jane Fogedby og Malene Alexandersson. LAYOUT: Rikke Saabye FORSIDEFOTO: Thomas Pedersen TRYK: Kailow Graphics. Oplag: Eftertryk tilladt med kildeangivelse ISSN: Red. sluttet d. 19. november 2009 Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder. Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag. KONTAKT Nyrnberggade 1, 2300 København S Tlf.: Fax: ks@kofoedsskole.dk Postgiro: Næste blad udkommer 1. marts 2010 SKRIV TIL REDAKTIONEN: kommunikation@kofoedsskole.dk FÅ KOFOEDS AVIS TILSENDT: Kontakt Kofoeds Skole eller ks@kofoedsskole.dk Afsender: Kofoeds Skole Nyrnberggade København S. STØTTEMEDLEM 1: Medlemskab 2009, 200 STØTTEMEDLEM 2: Medlemskab 2009 for arbejdsløse, studerende og pensionister, 100 EVT. GAVE I ALT Ved betaling via netbank: Oplys venligst medlemskab og eventuelt gavebeløb.