ISLANDSK HEST. e - magasinet NM Malene. - En økonomisk katastrofe. - Reimar reddede mit liv

Transkript

1 Islandsk Hest er udgivet af e - magasinet. 1. årgang / nummer 12 / December 2014 e - magasinet ISLANDSK HEST NM En økonomisk katastrofe Malene - Reimar reddede mit liv

2 Islandsk Hest / december 2014 Islandsk Hest / december 2014 e - magasinet ISLANDSK HEST Så er 2014 ved at rinde ud... - et år mange vil huske tilbage på med glæde. Den bedste sommer i mange år gav mulighed for mange gode rideoplevelser var også året, hvor DI efter stor dramatik på den ordinære generalforsamling valgte en ny bestyrelse på en ekstraordinær generalforsamling i januar. Når man er rundt i landet fornemmer man en meget stor opbakning til den nye bestyrelse og en holdning til, at nu skal der ro på. Det afspejlede sig også på generalforsamlingen her i november, der forløb påfaldende roligt på trods af et stort underskud, forårsaget af et NM, der økonomisk gik helt galt. Os med islandske heste kan se frem til et 2015 med endnu flere muligheder for rideture i den danske natur. Mange kommuner har fået øjnene op for, at hesteturisme er en attraktiv mulighed. Det giver øget vilje til at skabe sammenhængende rideruter til glæde for de mange ryttere, der bruger naturen. Om det så kan ændre de meget indgroede vaner hos de islandske ryttere er spørgsmålet. Vi vil i 2015 prøve at sætte fokus på rideruter i Danmark. I dette nummer kan du bl.a. læse DI s forklaring på, hvorfor NM gik økonomisk galt, og du kan læse den rørende historie om Malene, der fik sit liv tilbage pga. ridning og kærlighed til en islandsk hest. E-magasinet Islandsk Hest ønsker alle læsere og annoncører en glædelig jul og et godt nytår. Side 2 Side 3

3 Islandsk Hest / december 2014 Islandsk Hest / december 2014 Islænderspecialisten e - magasinet LÆS ALLE TIDLIGERE UDGAVER HER Leder Hvad vil du være tilfreds med Rasmus Møller Jensen fortæller Raimar giver mig lyst til livet Artikel af Izabela Widz Avlernetværk udbytterig vidensdeling for avlere Fåresamling på Hjelm Hede NM Et økonomisk uvejr Fælles markedsføringstiltag i det Nordjydske Side 2 Side 6 Side 14 Side 22 Side 28 Side 34 Side 42 Tøjler i K3 sadel Sammensæt din egen trense Lækkert & let bid i Titanium Ny model! Udstyr til Islænderen og dens rytter. Find nærmeste forhandler på: karlslundrideudstyr.dk KARLSLUND Side 4 Side 5

4 Hvad vil du være tilfreds med? Islandsk Hest /december 2014 Islandsk Hest / december 2014 Tekst: Shaila Ann Sigsgaard Foto: Kim Bertelsen og Stutteri Guldbæk E-magasinet Islandsk Hest møder Rasmus Møller Jensen til en snak om at være kåringstræner i dag i en præstationsbetonet verden. Rasmus Møller Jensen erfarer, at jo mere man som hesteejer sætter sig ind kåringssystemet, des bedre forstår man også præmisserne for bedømmelsesgrundlaget - og dermed også kåringstrænerens vurdering af hesten forud for kåringen. Det kan være ligesom at gå på line, da det jo samtidig er vores levebrød, påpeger Rasmus og tilføjer, at det kan være en lidt udfordrende opgave at have flere kasketter på indimellem. De heste, som kommer til mig, HAR allerede været igennem den første sortering. Det har de, fordi de oftest er lovende heste med førsteklasses forældre. Side 06 At være kåringstræner i dag handler om mere end blot at være god til at træne og fremvise heste, fortæller Rasmus Møller Jensen. I lige så høj grad handler det om kommunikation. I det ligger balancegangen mellem at kunne rådgive hesteejeren objektivt om hestens fejl og mangler, men samtidig også rådgive dem i det økonomiske aspekt i et træningsforløb. Vil resultatet fx overhovedet være træningsprisen værd? Mit job er så at foretage en yderligere sortering. Mere end halvdelen af alle heste, som jeg får ind, bliver sendt tilbage. Jo tidligere man melder tilbage, des mere usikkert kan det også være. Hvis hesten ankommer i en god træningstilstand har man i løbet af 14 dage som regel et sikkert billede af hestens poten- Fortsættes side 08 Side 07

5 Fortsat fra side 07 Hvad vil du være tilfreds med? tiale, pointerer Rasmus. Er det derimod en utrænet hest, går der som regel et par måneders arbejde, inden man kan vurdere det. For hesteejeren er der meget ofte mange følelser på spil, og det kan måske tages lidt personligt, når hesten sendes hjem, erfarer Rasmus. Man har nok en tendens til at være mere positiv overfor sin egen hest. Det er aldrig let at overlade sin hest i andres varetægt, og det er ikke altid nemt at få at vide, at hesten måske ikke er egnet til kåring. Men for træneren er din hest jo én ud af mange, og hans opgave er først og fremmest at vurdere hestens kapacitet så objektivt, som det nu er muligt, forklarer Rasmus. Her er der et modsætningsforhold, som kan være svært, pointerer Rasmus og siger at et godt råd kan være at gøre op med sig selv, hvad man vil være tilfreds med for at undgå skuffelser og bristede forventninger. mange tilbage end at lukke for mange igennem, som ender med en lunken kåring, siger Rasmus ærligt. I gamle dage var man mere end tilfreds med fx 7,60, men i dag hvor konkurrencen er helt anderledes, er det ikke positivt, hvis hesten får under 7,75 - med mindre det er en 4-5 års kåring, siger Rasmus. For at det rigtig kan betale sig,skal der helst være en chance for førsteklasse. Om hesten så ryger i første klasse er en anden snak. Igen, hellere sortere benhårdt i første omgang end at for mange heste kommer ud med en halvdårlig kåring, gentager Rasmus. Derfor er det også meget vigtigt, ifølge Rasmus, at kåringstræneren hurtigt får meldt ærligt tilbage, om hesten findes kåringsegnet. Og min vurdering, som bunder i rigtig mange års erfaring, rammer som regel rigtigt. Han forklarer, at de heste han sender hjem jo ikke er dårlige, men det er heste som vurderes ikke vil kunne opnå et Fortsættes side 10 Men vores opgave er at foretage den benhårde sortering i første omgang, og jeg vil faktisk hellere sende lidt for Side 08 Side 00

6 Fortsat fra side 09 Hvad vil du være tilfreds med? tilstrækkelig resultat i kåringssystemet på et givent tidspunkt. Det betyder ikke, at den ikke vil kunne kåres på et senere tidspunkt, understreger Rasmus. Der kan godt være undtagelser, erkender Rasmus, og der kan være hesteejere som brændende ønsker deres hest kåret uanset resultat - eller vil tage chancen - uanset at det måske ser lidt usikkert ud - og nogle gange tager jeg jo også en chance, siger han. Det kan nemlig hænde, at en hest, man har tvivlet lidt på, kan ende med en fin kåring sådan er det jo med heste - det kan gå begge veje. Men her er det oftest oplagt at forsøge sig til nogle af de lidt senere kåringer på året, siger Rasmus. De tidlige kåringer er altid de mest prestigefyldte set med kåringsøjne. Det er nemlig her, vi oftest ser de højeste kåringsresultater og kåringstalenter, siger Rasmus. Og det er også her, at vi kåringsryttere bliver benhårdt bedømt, erkender han. Vi er til eksamen og bliver målt og vejet. Hvis du vil have kunder i butikken året rundt, skal du også præstere og kunne foretage den nødvendige selektion. Hvis du har et oplagt gangartstalent gående derhjemme, kan du forberede den til et evt. kåringsforløb ved først og fremmest at sørge for, at hesten er i kor-rekt huld, i passende konditon og aldersvarende trænet, anbefaler Rasmus. Er hesten tilredet og skal i træning, kan man i visse tilfælde -og hvis man ellers er en dygtig rytter - forberede hesten indledningsvist hjemme - i tæt samarbejde med træneren. Der er dog ofte ikke meget tid til at rette evt. træningsfejl i forhold til en forårskåring, pointerer Rasmus. De fleste træningsheste har vi nok imellem 3 og 6 måneder, alt afhængig af alder og om de skal tilrides først. Hvordan spotter jeg et talent? Det er først under rytter, man for alvor kan bedømme en hest, mener Rasmus, men første skridt er at se, hvordan hesten bevæger sig frit: -Læg mærke til hvor rummelig, altså hvor meget skridtlængde hesten viser i gangarterne fx på marken - er den i stand til at accelerere i gangarterne? -Bærer hesten sig godt under bevægelse er den velrejst? Citat: For at det rigtig kan betale sig, skal der helst være en chance for førsteklasse. Om kåringssystemet: Der er mange veje til karaktererne i kåringssystemet, da det skal kunne rumme heste til mange formål. Fx er det en hest skal kunne for at gå en T.1 jo nogle helt andre egenskaber end dem, der efterspørges til et pasløb. Begge typer heste skal have mulighed for at få en god bedømmelse i kåringssystemet, således at avlen bliver ved med at være alsidig. Fx kan karakteren 8,5 i tølt gives til en hest med meget flot arbejdstølt og store bevægelser, men som kun formår at gå knapt middeltempo, når farten sættes op. Ligeledes kan en hest med en smidig tølt med masser af fart dog uden det store løft også opnå karakteren 8,5. Det er meget vigtigt, at kåringssystemet rummer og bevarer alsidigheden i vores heste, hvis vi i fremtiden også vil have heste, der kan bruges i tølt, pas, firgangsog femgangs-discipliner samt at give fornøjelige rideture, slutter Rasmus Møller Jensen. Du kan også forberede dig selv ved at: Sætte dig ind i kåringssystemet hvad lægges der vægt på, og hvordan dømmes og vægtes de forskellige gangarter og eksteriør Overvære kåringer og evt. deltage i forkåringer for at opnå større indsigt i kåringssystemet Overveje hvad du vil være tilfreds med i forhold til en kåring Gøre dig nøgternt klart, hvad der er styrker og svagheder ved din hest Være i løbende kontakt med din træner ved fx at se til din hest en gang om måneden eller aftale med din træner et tidspunkt for kommunikation om hestens udvikling Side 10 Side 11

7 San Pedro Training v/ Amalie Møller-San Pedro Nyopstartet træningsstald i Nordsjælland. San Pedro træning tilbyder tilridning, træning, gangsætning, salg, samt undervisning til super priser. San Pedros Salgsheste Vi har salgsheste til den kræsne køber, som ikke vil gå på kompromis med afstamning og kvalitet. Kontakt os og hør om vi har din drømmehest. Bækkegårdsvej 4, 3200 Helsinge amalie@heikir.dk Side 12 Side 13

8 Tekst: Izabela Widz / Foto: Izabela Widz og privatfotos Reimar giver mig selvtillid og lyst til livet Som 12-årig begynder Malene Madsen at få selvmordstanker. Hun hører stemmer, som flere gange dagligt siger, at hun ikke er noget værd, og de opfordrer hende til at tage sit eget liv. På det tidspunkt har Malene endnu ikke fået stillet diagnosen paranoid skizofreni. Hun har ikke engang fortalt sine forældre, hvad hun kæmper med, og hun har heller ikke mødt islænderen Reimar. Historien om Malene Madsen fra Slagelse og Reimar handler hverken om stævner eller konkurrencer, men om et venskab, der ændrer en piges liv. Der går knap et år, hvor Malene hører stemmer uden at fortælle det til sine forældre, Jesper og Lone. er 13 år og vil ikke i skole, hvor hun gennem længere tid er blevet mobbet af nogle piger. Desuden har presset fra stemmerne vokset sig for stort. Hun sidder i bilen med sin mor, der skal til at starte bilen for at køre hende i skole. Mor Jeg har ikke lyst til at leve længere. Det føles forkert, at jeg er i live, siger Malene til hende. Hun fortæller om stemmerne, der siger, at hun skal skade sig selv. Lone er chokeret og ked af det. Den dag bliver Malene hjemme, og da hun senere snakker med en læge, bliver hun straks sygemeldt fra skolen og henvist til udredning på Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik i Holbæk. Malenes forældre er bekymrede og mandsopdækker hende, så hun kun er alene, når hun sover. Malene isolerer sig fra omverdenen. Hun har ikke lyst til noget og mister livsgnisten. Hun sidder bare og hænger foran computeren eller sover. Hendes forældre ved, at Malene er glad for heste. Så i maj 2012 begynder hun til ridning i Lundforlund Islandsheste Center hos Veronika Jelsmark. Her får hun undervisning to gange om ugen. Jeg blev rigtig glad efter den første ridetime, for Veronika tog det hele i mit tempo. Hun har været rigtig tålmodig med mig, siger Malene. Jeg holdt det for mig selv, for jeg vidste, at mine forældre ville blive kede af det. Jeg prøvede at beskytte dem, siger Malene. Men en dag i januar 2012 kan hun ikke længere holde det inde. Malene Malene er ude hos Reimar stort set hver dag. Det er hendes fristed, hvor hun slipper alle bekymringer. I begyndelsen må familien komme på tidspunkter, hvor der ikke er andre mennesker på rideskolen. Malene har nemlig udviklet social angst og har svært ved at omgås andre eller se dem i øjnene. Fortsættes side 16 Side 14 Side 15

9 Fortsat fra side 15 Raimar giver mig selvtillid Jeg kiggede aldrig på nogen, og jeg turde ikke sige hej. Hvis der kom nogen og kiggede på, mens jeg red, gik jeg helt i panik, siger Malene. Hvis hun føler sig presset, kan hun ligefrem få angstanfald og ryste, blive svimmel og hyperventilere. Reimar ændrede alt Jesper og Lone kan tydeligt se, at det hjælper Malene at være i nærheden af heste. Så da Malene beslutter, at hun ikke vil konfirmeres, beslutter hendes forældre at spare sammen til en islandsk hest. Jeg blev så glad og krammede dem, siger Malene. Vi så en annonce og tog til Jylland i september Reimar stod i en stald og kiggede på os med ørerne fremme. Der var som om, der var noget, der faldt på plads inde i mig. Reimar så glad Side 16 ud, og jeg vidste med det samme, det skulle være ham, siger Malene. Reimar er en erfaren og rolig islænder på 14 år, som er perfekt til en nybegynder som Malene. Han kommer med hjem og bliver opstaldet på Lundforlund Islandsheste Center. På det tidspunkt er Malene sygemeldt fra skolen i syv måneder. Timerne foran computeren bliver nu erstattet med timer hos Reimar, og familien tager dagligt ud til det nye familiemedlem. Hos Reimar er der ikke noget pres om at passe ind, som der var fra hendes tidligere skolekammerater. I sommer travede og tøltede Malene på livet løs, og nu er hun ved at lære at galopere. Reimar tager mig for den jeg er. Jeg skal ikke prøve at leve op til noget som helst. Jeg behøver ikke at passe ind eller udgive mig for at være en anden. Jeg kan bare være mig selv, og han elsker mig ubetinget, siger Malene. En måned efter Malene får Reimar, får hun stillet diagnosen paranoid skizofreni. Det er en sygdom i hjernen, der er domineret af vrangforestillinger, så man ikke kan skelne mellem virkelighed og egne forestillinger. I Malenes tilfælde hører hun blandt andet forskellige stemmer, som ikke vil hende det godt. Men hos Reimar er det anderledes. Stemmerne forsvandt, når jeg var sammen med ham. Det var som om, han bare jog det hele væk. Det var mit fristed. Jeg føler, at Reimar forstår mig på et andet plan end alle andre. Han ved, hvordan jeg har det, så tilpasser han sig efter det. Hvis han kan mærke, jeg er ked af det, bliver han meget rolig og har på den måde en god indvirkning på mig, siger Malene. Malene begynder efterhånden at snakke med de andre på staldgangen og får en bedsteveninde; de to er i dag uadskillelige. Jeg har fået mod på så meget, efter jeg har fået Reimar. Han har givet mig Fortsættes side 18 Side 17

10 Fortsat fra side 17 Raimar giver mig selvtillid I dag er Malene 16 år og kan snakke med alle, som kommer på rideskolen. Den udvikling tilskriver hun blandt andet sin hest, Reimar. selvtillid. Han har vist mig, at jeg godt kunne noget. Jeg kunne jo godt ride. Når der kom nogen hen for at snakke med ham, var han glad og afslappet. Det smittede af på mig. Han kunne jo lide de andre personer, og det viste mig, at de var okay. Så han gav mig også selvtillid til at snakke med de andre. I foråret 2013, får Malene noget medicin, som virker. Det gør at selvmordstankerne forsvinder sammen med de fleste af stemmerne. Efter at have været sygemeldt i over et år, bliver hun i stand til at begynde på en specialskole. I dag er Malene 16 år, og hendes mor fortæller, at hun er en glad pige, som har fundet nogle holdepunkter i sit liv. Hun går i 9. klasse på en specialskole, som hun er glad for, og hun har en fantastisk veninde og en dejlig hest. Nu har jeg også lyst til livet, fordi jeg har Reimar. Og når jeg står over for noget nyt, som presser mig, så plejer jeg at tænke på Reimar. Så på den måde hjælper han mig også i hverdagen, siger Malene. Hun kæmper stadig med følgevirkningerne af sin sygdom, men hun kan klare mere i hverdagen og er ved godt mod. Malene til hest med ridelærer ved siden af) Ridelærer Veronika Jelsmark har med sin store rummelighed haft stor betydning for, at Malene fik det bedre. Side 18 Side 19

11 Julegaveideer fra Karlslund Lækkert & let bid i Titanium. To modeller. Kr. 1295,- Lækker isoleret ridehandske i ægte skind. Fra kr. 295,- Kombi trense - sammensæt dit eget design. Fra kr. 540,- Rustet Islænder på granitblok Kr. 195,- Trenser Kr. 495,- Grimer Kr. 295,- Tøjler Kr. 295,- Udstyr til Islænderen og dens rytter. Find nærmeste forhandler på: karlslundrideudstyr.dk KARLSLUND Side 20 Side 21

12 Tekst: Maria Ammitzbøll Foto: Katrine Blak Pedersen Avlernetværk udbytterig vidensdeling for avlere I islænderverden findes der et utal af kurser og foredrag, der handler om at blive en bedre rytter, men tilbuddene til dem, som gerne vil blive bedre avlere er meget begrænsedeog handler mere om fordring, staldindretning ect. Det var udgangspunktet for, at rytterinstruktør/dommer Bent Rune Skulevold og tidligere avlsleder i DI Maria Ammitzbøll i 2011 søsatte et læringsforløb inden for avl, som blev kaldt Gait Academy Breeding. Rammen skulle være netværksforløb, hvor deltagerne selv var interesserede i at dele egne erfaringer gode som dårlige erfaringer - og så kombinere deltagernes fælles viden med faglige oplæg om kåringer, insemination og fertilitetsmetoder, brug af World Fengur for nørder, stutteribesøg og andet avlsrelateret stof. I alt har ca. 50 avlsinteresserede deltaget på de igangværende 2 netværksforløb. Netværksdeltagerne mødes ca. 4 gange om året i gruppen, og ligeledes ved kåringer, stævner og i forbindelse med andre islænderaktiviteter, der foregår i løbet af året. Hvert år i september mødes man i fællesskab til den årlige jyske følbedømmelse med FEIF-dommer Barbara Frische, hvor alle andreavlsinteresserede kan deltage og få bedømt resultatet af deres avlsarbejde. Følbedømmelse Fortsættes side 24 Side 22 Side 23

13 Fortsat fra side 23 Avlernetværk er et godt redskab til at få testet, om der er sket fremgang i ens avlsarbejde, og om de tiltag man har arbejdet med også viser sig i en positiv udvikling. Dette har konkret medført, at flere af deltagere i avlernetværket har justeret i deres hoppemateriale ved at anskaffe sig bedre hopper dette i en erkendelse af, at det gamle hoppemateriale ikke levede op til ens avlsambitioner. Føllenes kvalitet afhænger jo som bekendt af hoppens og hingstens kvalitet og ikke af ejerens viden om avl. Tanken om netværksdannelse kommer fra erhvervslivet, hvor det er almindeligt, at fagfolk inden for et specifikt fagområde mødes for at dele viden og erfaringer indimellem baseret på faglige oplæg. I modsætning til klubog foreningsarbejdet er netværksstrukturen ganske ubureaukratisk og mindre administrativt krævende, og via Facebook er det hurtigt at formidle viden og information. Det var således nærliggende at omsætte netværkstanken til læringsforløb indenfor avl, da vi i Danmark har mange spændende erfaringer om islænderavlen, som kunne deles og flere kunne drage nytte af. Mange avlere har ofte oplevet at stå lidt alene med udfordringer og ved at mødes med andre avlsinteresserede bliver man en del af et fællesskab, som både er inspirerende, sjovt og lærerigt. Hermed er idéen givet videre til avlsinteresserede, som savner flere tilbud på området. Gait Academy Breeding står naturligvis til rådighed med inspiration og idéer til folk, der selv har lyst til at starte et avlsnetværk op. Citater fra deltagere: Mette og Lars Høj: Igennem Gait Academy Breeding har vi mødt en masse andre engagerede avlere. Nogle er først begyndt, ligesom os, andre er i fuld gang og har fået kåret de første heste af egen avl. Breeding har givet os en masse redskaber til at komme videre med vores avl. Vi har fået et forum, hvor vi kan vende vores tanker om avls, hoppe- og hingstemateriale og stille massevis af spørgsmål. Vi gør brug af hinandens erfaringer og viden omkring alle aspekter af avlen, og vi føler, at det har kickstartet vores avl, idet vi har haft en kæmpe videnbank at trække på. Når vi ser ud på marken nu, har vi et par føl og ungheste gående efter nøje udvalgte hopper og hingste. Interessen og spændingen er kun blevet større, jo mere indsigt vi får i avlen. Hele vinteren overvejes hvilke hingste som skal bruges den kommende sæson, og foråret går med at vente på at det nye vidunder står på marken. Et avlernetværk gør det bare sjovere at være avler. Fortsættes side 26

14 Fortsat fra side 25 Avlernetværk Rikke Munk Madsen: Da jeg begyndte at interessere mig seriøst for avlen, kunne jeg se, at jeg vidste alt for lidt om afstamning, hvilke avlskriterier jeg ville have, hvilke linjer der kunne passe sammen etc. Så blev jeg en del af netværksgruppen Gait Academy Breeding, og det har understøttet min udvikling som avler. Jeg meldte mig til netværket, fordi jeg ville lære mere om avlen og selv blive bedre til at sætte kursen mod det, jeg ønskede. Skal jeg sige det meget kort, så har min deltagelse i GAB betydet at: Jeg har skiftet mit hoppemateriale ud, lagt en avlsstrategi, fået kåret min første hest, fået indsigt i teorien bag avlsarbejde samt mødt et fantastisk netværk, der har en kolossal viden, som jeg altid kan hente støtte hos, og som ALTID gider snakke heste sidst men ikke mindst har jeg nu nogle gode føl/ungheste gående på folden, fordi jeg fået et hoppemateriale, der kan avle gode føl - Mit motto er: Lykken er gode hopper Nina Rosén: At indgå i et netværk har enorm værdi for mig. Det altid at kunne dele erfaringer med andre i samme branche er alfa og omega for mig. Vi kan altid lære os noget nyt ved at lytte til hinanden, og det sociale er også meget værd. Corpus MA Corpus rådgiver omkring udvikling og optimering af virksomheder, herunder køb og salg af virksomheder. Vi har et stort netværk af partnere. Det betyder, at vi har de bedste muligheder for at finde den rigtige køber eller sælger til en virksomhed. OPSLAG 75 +????,- OPSLAG 75? Corpus MA Køb og salg af virksomhed Side 26 Side 27

15 Islandsk Hest /december 2014 Islandsk Hest / december 2014 Tekst og foto: Benny Larsen, Skive (teksten er redigeret af e-magasinet Islandsk Hest) Fåresamling p I august måned på vej hjem til Skive kørte jeg gennem Kongenshus Mindepark. Parken er på ca hektar, hvorpå der går omkring moderfår. Dette fik mig til at tænke på, at det egentligt kunne være sjovt at være med til at drive får sammen, når nu de skulle ind engang sidst i september. Jeg havde ikke hørt om, at der var nogen, der havde drevet får sammen de senere år. Og med de begrænsede muligheder for fåresamling til hest i Danmark, er det eneste alternativ at købe sig en rejse til Island, hvor Side 28 å H je l man kan være med til fåresamling. I stedet for rejsen til Island valgte jeg at lave et opslag på Facebook, og jeg endte med at få kontakt til Peter, som er fårehyrde. Peter harfår ude på Hjelm Hede ved Flyndersø, et areal med ca. 12 hektar lyng. Petermente bestemt, at det kunne være sjovt at drivefår sammen med hjælp fra islandske heste. Men vi måtte vente til oktober, hvor alle moderfårene skulle hjem på stald. Så vi aftalte, at jeg skulle ringe til ham m H ede sidst i september det måtte vi så pænt de sidste par år, og som bliver brugt vente på, men det blev en lang septem- jævnligt af klubbens medlemmer i forbindelse med rideture i området ber måned at komme igennem. omkring Flyndersø. Sidst i september ringede jeg som aftalt til Peter, og tirsdag i uge 42 Da vi kom til museet, var der nu skulle vi mødes til hest ved det ingen Peter, så med sommerfugle i maven ringede jeg til ham, for stråtækte museum ved Flyndersø. tænk nu hvis det var den forkerte Da vi endelig skulle afsted, var vi dato eller det forkerte tidspunkt. kun 4 ekvipager, selv om 6 nok Men heldigvis kunne han fortælle, havde været det optimale. Men de at han var oppe på marken, så vi der deltog, var mere end klar. Vi red videre sydpå ad den gamle fik sadlet op ved Flyndersø Camping, hvor der har været et par folde Fortsættes side 00 Side 29

16 Fortsat fra side 00 Fåresamling Flyndersøvej, og dér var han sammen med sin kone Anne og deres 4 hyrdehunde. Vi fik os en faglig snak om, hvordan vi skulle bære os ad. Ingen af os anede en disse om at hyrde fra hest, men det tog de nu meget roligt - hovedsagen var, at vi fik alle fårene med, for de ville ikke køre hjemmefra for at hente 3 får en anden dag, hvis de manglede.jeg tror, vi var mere spændte på at drive fårene sammen, end Anne og Peter var. Og så var det bare med at få dem ind i flokken igen. Efterhånden fikvi rutine i, hvordan dette skulle klares, så det var nu ikke den sværeste opgave, og de par stykker,som vi ikke kunne få fat i, samlede Anne op med ATV en, ligesom hun sendte sin hund efter de får, der løb ind i skoven. Efter at vi havde fået fårene til opsamlingsstedet, og vi havde fået spist vores efterhånden tiltrængte frokost, skulle der læsses får. Vi skulle have 50 får på Peters trailer, hvilket viste sig ikke at være nogen nem opgave. At skille 50 får ud krævede lidt overtalelse og måske mere lidt snilde.vi måtte simpelthen skære os som en kile ind gennem hirden og håbe, at vi havde nok får, da vi ikke kunne undgå, at en del gik tabt.de smuttede simpelthen mellem benene på hestene, og det betød, at vi måtte hente dem ad to omgange - men til sidst fik Peter da sine 50 får denne dag. Vi takkede af og red hjem med smil over hele hovedet og var helt klar over, hvor unik denne dag havde været. Ingen tvivl om at det ville være noget, vi fire ville snakke om længe. Oplevelsen viser, at man skal gå efter dét, man ønsker. Også selvom man har på fornemmelsen,at det ikke kan blive til noget. Fårgår mange steder og græsser på fredede arealer, men måske er det umagen værd at undersøge, om der evt. gives dispensation til at samle dem til hest. Og måske skulle man have et samarbejde i gang med en fårehyrde, for at få indsigt i hvordan fårreagerer. Vi snakkede med Anne og Peter om at komme på besøg hos dem og prøve at Fortsættes side får ser nu ud af mange, når de står på 1,5 km2, men virkeligt meget lidt, når de er samlet i en flok.da vi havde fået samlet fårene, skulle de drives 3 km ned ad vejen. At drive 435 får ned ad den gamle Flyndersøvej var ikke det sværeste, for vi havde heldigvis tråd hele vejen på den højre side.på venstre side var mest skov, men et par enkelte steder grænsede vejen op tilmarker. Her så fårene et par gange deres snit til at stikke af. Side 30 Side 31

17 Fortsat fra side 00 Fåresamling drive får på forskellige måder; ind i en indhegning, hen ad vejen, samle dem i en hird. Ingen tvivl om, at der er stor forskel på kun at samle moderfår og på moderfår med lam, for lammene går deres egne veje ifølge Anne og Peter. Tak til fårehyrderne Anne og Peter, Jørgen fra Stor Å Lam og Fårebanden på 4 fra Islænderklubben Fjörður. Stor Å Lams side på FB... Hjelm Hede på Naturstyrelsen... Hjelm Hede på wiki... Hede Kort over Hjelm Hede... Side 32 Side 33

18 Tekst og foto: e-magasinet NM et økonomisk uvejr De nordiske mesterskaber i Herning blev økonomisk set en dårlig generalprøve på VM i Det endelige underskud er opgjort til kr For en forening med en egenkapital på godt kr. 2 mio. er det et meget stort underskud at skulle dække. Vi har valgt at bringe hele DI s forklaring i denne artikel. Når man læser forklaringen og regnskabet, er det tydeligt, er det er indtægterne fra tilskuerne, der mangler. Således er udgifterne til leje af tribuner større end det samlede billetsalg, og omkostningerne til camping er større end indtægterne fra camping. Ligeledes har der været spekuleret i hotelværelser, der ikke er blevet udlejet, så NM i stedet for at tjene penge på hotelværelser har haft en nettoudgift på kr DI oplyser, at billetsalget har været det halve af det, der blev realiseret ved NM i Sverige i Tidspunktet er det samme, så spørgsmålet er, om det er markedsføringen, der ikke har været effektiv nok. Men hatten af for, at DI, med formand Mie Trolle som den DIansvarlige, ikke forsøger at tørre ansvaret af på Bo Hansen, der var ansat som tovholder på projektet. Nu må vi så håbe, at DI har lært af arrangementet, så VM ikke bliver samme økonomiske bet. Der forestår et stort arbejde med at overbevise udstillerne og tilskuerne ved NM 2014 om, at VM i Herning 2015 bliver en begivenhed, der vil kunne leve op til Berlin 2013 og Sankt Radegund For generalprøven i form af NM 2014 var et ganske stille event, sammenlignet med det sus, man normalt oplever ved et VM. I forbindelse med DI s generalforsamling afholdt den 22. november 2014 kunne man i formandens beretning få forklaringen på det store underskud ved NM Her kan du læse DI s forklaring, der er en del af formandens beretning Umiddelbart i forlængelse af den ekstraordinære generalforsamling i december2013 skulle den nye bestyrelse træffe beslutning vedr. planlægningsog afviklingsopgaven omkring de Nordiske mesterskaber Den tidligere bestyrelse havde ikke formået at lave en endelig aftale omkring NM som det ellers var planlagt med Organisationskomitéen i det Nordiske Islandshesteforening (NIF). I forbindelse med aftalen med FEIF om afholdelse af VM2015 i Danmark, var det et faktum, at der skulle være testevent på DEN plads med DE baner, hvor VM skal finde sted, og med DEN Fortsættes side 36 Side 34 Side 35

19 Fortsat fra side 35 NM 2014 Organisationskomité, der skal stå for planlægning og afvikling som arrangør. Efter lange drøftelse og mange, mange overvejelser, besluttede bestyrelsen at tildele og lave aftale med VM-Organisationskomitéen og en samarbejdsaftale med Bo Hansen om opgaven. Under normale omstændigheder ville det være en opgave for Sportskomitéen, og det blev besluttet, at Helle Brendstrup, som formand for Sportskomitéen skulle have sæde i Organisationskomitéen som observatør. Efterfølgende skulle Helle Brendstrup dog have opgaven som holdleder for det danske landshold og mente ikke disse to poster var forenelige. Mie Trolle indtrådte i stedet som observatør i Organisationskomitéen. Det er vigtigt at understrege, at som testevent for VM skulle Organisationskomitéens opgaver, råderum og beslutningskompetence ligge så tæt på virkeligheden i planlægningen af et arrangement som VM, som det var muligt. Organisationskomitéen blev imidlertid udfordret på tiden, da aftalen først blev effektueret på et meget sent tidspunkt. Det sene tidspunkt gjorde opgaven vanskelig sponsorer havde brugt deres budget til anden side mange frivillige havde planlagt deres ferier, og DI var ikke nogen god sparringspartner pga. en helt ny bestyrelse og manglende ledelsesmæssige ressourcer i sekretariatet. Det var ikke helt rimelige forhold for Organisationskomiteen at skulle arbejde under. Traditionelt er de Nordiske Mesterskaber et arrangement for de sportslige discipliner, men i år var Gæðingakeppni konkurrencerne ligeledes med som test - ligesom en FEIF-kåring og et stafetridt blev afviklet som en test inden VM. Så alt i alt havde dette års NM karakter af et noget større og mere omfangsrigt NM, end det ellers ville være. Det bør man have respekt for, når man ser tilbage på arrangementet og i anerkendelse af, at det også skabte nogle helt andre og uvante udfordringer for NM organisationen. Meget fungerede imidlertid godt. Banen med tilskud fra Herning Fortsættes side 38

20 Fortsat fra side 37 NM 2014 Kommune er anlagt og afprøvet, tribunerne tog sig flot ud, og i det hele taget er Landskuepladsen det helt rigtige sted for stævner og events af international karakter med alle de velfungerende faciliteter, der er til rådighed. Desværre blev det til et stort underskud på NM. Detaljerne heri vil blive gennemgået under fremlæggelsen af DI s regnskab og budget. Der var eksempelvis budgetteret med en dobbelt så høj billetindtægt, som der reelt blev realiseret. Budgettet for billetsalget var ellers på samme niveau som NM i Sverige i Men vi formåede slet ikke at tiltrække det samme antal tilskuere. Det var en stor overraskelse for alle, som ingen rigtigt kan forklare. Der blev gjort forskellige tiltag i de sidste par uger op til NM for at minimere udgifterne, men de største af dem til fx tribuner og hoteller var uopsigelige og stod ikke til at redde. Det har vi lært af. skud, der blev resultatet at NM i Herning. Vi havde håbet på flere tilskuere, men de svigtede. Trods underskuddet fortryder vi dog ikke, at vi gennemførte arrangementet. Det var en meget væsentlig afprøvning af vilkårene for at Nordisk Islandshesteforbund (NIF) kan afholde VM på selvsamme sted i august Med erfaringerne fra NM i år er alle langt bedre rustet og forberedt til de udfordringer, vi sammen med de nordiske islandsheste organisationer står overfor til næste år. Stor tak til alle de mange frivillige, der knoklede og stillede deres arbejdskraft til rådighed før, under og efter NM2014 det var en stor udfordring og en krævende opgave, hvor arbejdsbetingelserne ikke alle steder var de bedste - I gjorde alle et rigtig flot arbejde. Nordisk Mesterskab Billetsalg Programsalg Campingleje Salg af catering Staldleje Gallamiddag Rytterindskud Stande og sponsorer Diverse Indtægter i alt Leje af tribuner Staldleje, veterinær, doping, hegn Campingudgifter Gallamiddag Hoteludgifter Officialsudgifter Back-office, tidstagning, rosetter Fællesudgifter, toiletter, telefon mv Administration Banevedligehold Lyd og billede Marketing og program Diverse udgifter Udgifter i alt Underskud NM Vi beklager meget det væsentlige under- Side 38 Side 39

21 Julie Christiansen Victoria Vallentin DM guld, dressur Kat I pony 2013 Flemming Jensen Årets travtræner 2012 Hos HH Care gør vi en dyd ud af at kunne give hesten de mest optimale betingelser i stalden. Med det rigtige foder, et tilskud eller to, og en god og støvfri strøelse, kan vi give hesten det bedste fundament til en sund tilværelse som konkurrence- eller hyggehest, ung eller gammel. Godt foder skaber vindere... - vi har det der skal til Hest & Rytter marts 2014 Mød os i hal L. HH CARE, Hestlundvej 2, 7323 Give, Telefon: , Mail: hhcare@hhcare.dk Find din lokale forhandler på Side 40 Side 41

22 Tekst og fotos: Maria Ammitzbøll Fælles markedsføringstiltag i det nordjyske Tre ambitiøse stutterier beliggende i landets nordligste område tæt ved Hirtshals gik sammen om en fælles salgsdag en solrig lørdag i september. Det var stutteri Teland, Ny Nørregård og Hoysgaard Islandsheste, og stedet var det nyanlagte banelæg hos det færøske par Joanis Hoygardinium og Elin Tindsgard. Alle sejl var sat til for at give interesserede købere og øvrigt publikum en god oplevelse, hvor heste i alderskategorier tilforskellige avls- og sportsbehov blev fremvist af både professionelle topryttere og unge piger endda en ung pige på 14 år fremviste flere heste, så man tydeligt kunne se, at salgshesten rent faktisk kunne rides af teenagere og ikke krævede voksne ryttere. Vi havde lyst til at lave et nyt salgskoncept her i toppen af Jylland, så folk kan se mange heste på forskellige niveauer samlet et sted, fortæller Rune Svendsen, medejer af Teland og arrangør af dagen. I Tyskland er der flere stutterier, der laver årlige salgsshow med visning af mange heste - alt fra få måneder gamle føl til heste, der har deltaget i internationale topstævner, en idé som uden tvivl vil brede sig mere til andre lande. Der var noget for enhver smag og pengepung, men fællesnævneren var, at det var heste af god kvalitet, hvad enten de blev vist frit i hallen eller fremvist på ovalbanen. For de seriøse købere var det muligt at prøveride nogle af hestene sidst på dagen, så man i ro og Fortsættes side 44 Side 42 Side 43

23 Fortsat fra side 43 Fælles markedsføringstiltag.. mag kunne danne sig et bedre indtryk af hesten. Vi oplever, at kunderne i dag bruger længere tid til at tænke sig om, inden de kaster sig ud i hestekøb, så derfor forventer vi ikke, at salgsheste bliver revet væk i dag, men at køberne kontakter os efterfølgende for at gå nærmere ind i en drøftelse af købet af deres fremtidige stævnehest eller kommende avlshest, forklarer Rune Svendsen. Et spændende markedsføringstiltag, der uden tvivl vil blive gentaget fremover. Side 44 Side 45

24 Magiske Island på hesteryg Islandsk Hest /december 2014 Islandsk Hest / december 2014 ISLAND PÅ HESTERYG en fantastisk oplevelse Oplev den islandske hest i sine oprindelige omgivelser Merete fra Iceland Explorer har deltaget i mange både korte og lange ture i Island, og kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige tur. TAG MED I 2015 OG OPLEV STEMNINGEN Klargøring til dagens ridetur Fællessang om aftenen Varme kilder og spabade Oplev frit løbende heste Naturoplevelser i særklasse Telefon: Amagertorv 33, 2. sal København K Side 46 Side 47