Specialiseringsmoduler

Transkript

1 Specialiseringsmoduler Læreruddannelsen i Skive og VIA 2015

2 Indhold Forord Lokale moduler ved Læreruddannelsen i Skive Inkluderende klasse- og læringsledelse (Skive) Krop og læring i alle fag (Skive) Internationalt modul (Skive) It, animation og kreative læreprocesser (Skive) Friluftslærer - natur og udeliv (Skive) Moduler til Fælles udbud i Læreruddannelsen i VIA Efterskolepædagogik (Nr. Nissum) Udeskole (Nr. Nissum) Kreative udtryksformer (Silkeborg) Medier og digital kultur (Silkeborg) Understøttende undervisning (Silkeborg) Lærerens kommunikative kompetence (Aarhus) Scenekunst (Aarhus) Internationalisation at home (Indgår ikke i kataloget, henvendelse til TT) Social entrepreneurship (begrænset antal pladser) (Viborg) Creative learning and animation (begrænset antal pladser) (Viborg)

3 Specialiseringsmoduler Læreruddannelsen i Skive og VIA 2015 Forord Kære studerende. I LU13 er indbygget en fleksibilitet, der gør det muligt for dig som studerende at tone din uddannelse i forskellige retninger. Uddannelsen er beskrevet med et antal obligatoriske moduler i fag og LG og et antal selvvalgte moduler kaldet specialiseringsmoduler. Formålet med specialiseringsmodulerne er, at du som studerende selv kan præge din uddannelsesprofil ved at vælge, hvilke særlige områder du gerne vil fordybe og specialisere dig i. Specialiseringsmodulerne i dette katalog er blevet til i tæt dialog med aftagerne altså skolerne som repræsentanter for lærerprofessionen. Skolerne har givet input og foreslået forskellige specialiseringer ud fra aktuelle behov på skolerne. Alle specialiseringsmoduler er som udgangspunkt tværfaglige moduler, og der kan indgå videns- færdigheds- og kompetencemål fra såvel undervisningsfag, LG, bachelorprojekt som praktik. Modulerne er kvalificerende i forhold til et eller flere kompetencemål, dvs. at de tæller med i et eller flere fag i uddannelsen. Det fremgår af beskrivelserne hvilke. Når du vælger specialiseringsmoduler, skal du tænke dem i forhold til dine undervisningsfag. Nogle moduler kan relateres til alle undervisningsfag, andre kan kun relateres til nogle bestemte undervisningsfag. Specialiseringsmodulerne tæller hver 10 ETCS. Samlet set skal du have 240 ETCS i løbet af din uddannelse. Først i kataloget er der beskrivelser af de specialiseringsmoduler, der finder sted på Læreruddannelsen i Skive. Dernæst kommer de moduler, der udbydes på de andre læreruddannelsessteder i VIA, dvs. Nr. Nissum, Silkeborg eller Aarhus. Nogle moduler har 6 ugers varighed og er placeret uge 34-39, 2015, andre løber over et helt semester. Den endelige tidsmæssige placering af modulerne vil blive oplyst, når vi kender jeres samlede valg. Der er to særlige tilbud inden for internationalisation at home. Det er moduler, som du (begrænset antal pladser) kan tage sammen med udenlandske studerende. Disse foregår i Viborg uge 34-39, Disse er ikke med i kataloget. Henvendelse til TT. Valgprocedure (1. årgang): I udfylder den tilhørende valgseddel med 5 prioriterede ønsker. Sedlen afleveres til Pia Bruun Pedersen (pbp@via.dk) pr. mail eller på studiekontoret i Skive senest fredag den Spørgsmål vedr. modulerne rettes til Thomas Thorning, Praktikkontoret, tt@via.dk

4 Inkluderende klasse- og læringsledelse (Skive) Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Inkluderende klasse- og læringsledelse Kort beskrivelse af modulet: Modulet fokuserer på lærerens klasse- og læringsledelse som grundlag for at udvikle en inkluderende undervisning, hvor elevernes aktive deltagelse i skolens læringsfællesskaber ses som fundamentet for et optimalt udbytte af undervisningen. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet At den studerende har påbegyndt et eller flere undervisningsfag Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: 10 ECTS LG, undervisningsfag Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Alle læreruddannelsens fag og fagområder kan indgå i modulet dog tages der ofte udgangspunkt i undervisningsfagene dansk og matematik. Modulet er tværgående og inddrager viden fra LG, undervisningsfag og praktik, så den studerende ved at inddrage sine konkrete undervisningsfag og den erhvervede viden fra forskning og praksis kan fokusere på og udvikle egen inkluderende klasse- og læringsledelse Modulets vidensgrundlag: Modulet hviler på et transdisciplinært vidensgrundlag og trækker på viden fra både forskning og praksis for at danne grundlag for en mere inkluderende undervisning og praksis. Modulets relation til praksis: Modulet har tæt relation til praksis og den studerende skal både tilegne sig viden om og praktiske kundskaber i at udvikle en mere inkluderende klasse- og læringsledelse. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområder fra Praktik, LG og undervisningfag (primært dansk og matematik) indgår i modulet, da modulet er tværgående og inddrager viden fra LG, undervisningsfag og praktik, så den studerende ved at inddrage sine konkrete undervisningsfag og den erhvervede viden fra forskning og praksis kan udvikle egen inkluderende klasse- og læringsledelse.

5 Kompetencemål, som indgår i modulet: Kompetencemål fra praktik: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning Kompetencemål fra LG, Specialpædagogik: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Kompetencemål fra LG, Elevens læring og udvikling: Den studerende kan alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge Kompetencemål fra LG, Undervisningskendskab: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Hvis den studerende har dansk: Kompetencemål fra Dansk, klassetrin Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret læseundervisning for heterogene elevgrupper. Kompetencemål fra Dansk, klassetrin Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper. Hvis den studerende har matematik Kompetencemål fra Matematik: Den studerende kan beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori. Kompetencemål fra Matematik: Den studerende kan planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft. Hvis den studerende vælger at fokusere på et andet undervisningsfag i modulet, udvælger den studerende i samarbejde med underviserne dækkende kompetencemål for det pågældende fag. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Forskning om klasseledelse og inklusion Redegøre for og identificere inkluderende klasseog læringsledelse Metoder og principper, der kan være med til at Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en skabe en mere inkluderende praksis differentieret undervisning med det formål at sikre øgede deltagelsesmuligheder for alle Centrale dimensioner og elementer i inkluderende klasse- og læringsledelse Det/de konkrete fags fagdidaktiske viden og forskning om mulige barrierer samt forebyggende og reducering af barrierer for deltagelse i fagets læringsfællesskaber Analysere praksisudsnit med henblik på at udvikle mere inkluderende klasse- og læringsledelse Planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere en undervisning, der både udfordrer og understøtter den enkelte elevs faglige udvikling i læringsfællesskaber.

6 Samarbejde og kommunikation med eleven, kolleger, forældre og andre centrale aktører. Samarbejde med centrale aktører, der er nødvendige for at sikre eleven optimalt udbytte af undervisningen. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Modulet består af oplæg fra undervisere og studerende, observationer i og af praksis, studieteamarbejde, individuelt arbejde og vejledning. Kategori 1: 40% Kategori 2: 30% Kategori 3: 10 % Kategori 4: 20 % Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Med udgangspunkt i en selvvalgt case, skal den studerende på baggrund af forskning om inklusion og klasseledelse: 1. analysere in- og ekskluderende processer i et undervisningseksempel 2. vurdere, hvordan klasse- og læringsledelsen kan blive mere inkluderende Udprøvningen rammesættes som oplæg, hvor den studerende fremlægger analyser og vurdering af udvikling af en mere inkluderende praksis. Oplægget får feedback af andre studerende, undervisere og evt. eksterne aktører (eks. PPR, lærere, ledere ressourcepersoner).

7 Krop og læring i alle fag (Skive) Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Krop og læring i alle fag (modulet udbydes i samarbejde med pædagoguddannelsen i Viborg). Kort beskrivelse af modulet: Modulet fokuserer på kropsforankret læring i alle fag. Der arbejdes overordnet med at fremme elevernes alsidige udvikling i skolen. Modulet er baseret på skabelsen af forskelligartede og differentierede læreprocesser. Nøgleord er inklusion, alsidig udvikling og lysten til at lære. Der trækkes på viden om bevægelse, kognition og læring. Der arbejdes med fagenes emner ud fra konkrete tilgange og vinklinger: Alsidig udvikling Bevægelse, sundhed og læring i fagene Skole- og læringsparathed Planlægning, problemløsning og kreativitet kropsforankret læring og udeskole Udeskole-didaktik Understøttende undervisning Det er målet, at den studerende opnår kompetencer ift. at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i eksterne undervisningsmiljøer med udgangspunkt i principper for kropsforankret læring og udeskole. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet At den studerende har påbegyndt et eller flere undervisningsfag Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: 10 ECTS LG, undervisningsfag Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Alle læreruddannelsens fag og fagområder kan indgå i modulet, idet den studerende bærer sine fag med ind i modulet. Det er den studerendes ansvar - i samråd med underviserne - at forankre sit arbejde i en faglig-pædagogisk kontekst. Modulets vidensgrundlag: Teorier og forskning om kropsforankret læring og udeskole. Der trækkes på viden om bevægelse, sundhed, kognition, læring og alsidig udvikling. Modulets relation til praksis: I modulet indgår praksisprojekt med en eller flere skoleklasser. Der indgår ture/besøg ud af huset til fx skoler med udeskole-praksis, kulturinstitutioner og/eller erhvervsliv.

8 Kompetenceområder, som indgår i modulet: Den studerende inddrager kompetenceområder fra undervisningsfag i arbejdet med modulets indhold. Endvidere inddrages kompetenceområder fra LG. Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere læreprocesser i tilknytning til kropsforankret læring og udeskole. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan kropsforankret læring og udeskole-didaktik udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere læreprocesser i tilknytning til udeskole og kropsforankret læring i undervisningsfag alsidig udvikling og sammenhænge mellem bevægelse, sundhed og læring i fag teori og forskning om kropsforankret læring og udeskole ressourcepersoner uden for skolen og muligheder for læringsforløb og samarbejde evalueringsformer, der egner sig til at evaluering af kropsforankret læring og udeskoleundervisning skabe læringsforløb der understøtter alsidig udvikling og faglig læring identificere, analysere og vurdere pædagogiske problemstillinger med baggrund i kropsforankret læring og pædagogisk arbejde uden for klasserummet samarbejde med ressourcepersoner med henblik på at skabe netværk og koblinger mellem skole, institution og lokalsamfund evaluere forløb med kropsforankret læring og udeskole på et begrundet og reflekteret grundlag Arbejdsformer i modulet Modulets arbejdsformer vil bestå af underviseroplæg, holdundervisning med studenteroplæg, gruppeplanlagt studiearbejde, vejledning, praksistilknytning samt selvstændig fordybelse og refleksion. Studieaktivitetsmodellen: Kategori 1: 50 Kategori 2: 80 Kategori 3: 80 Kategori 4: 30 Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Modulet evalueres gennem et skriftligt produkt og en mundtlig formidling. Produkt og formidling er af faglig, pædagogisk karakter og omhandler et begrundet undervisningsprojekt inden for kropsforankret læring og udeskole.

9 Internationalt modul (Skive) Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse Internationalt modul Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med grundlæggende kulturbegreber og -forståelser med henblik på at styrke kulturperspektivet, gennem afprøvninger af egne musiske og æstetiske (kulturelle) udtryksformer, og den internationale dimension i skolen/institutionen i relation til fagene og til lærer- /pædagoguddannelsen generelt. Modulet vil indeholde forberedelse af kulturmødet, herunder afprøvning af forskellige udtryksformer, gennemførelse og efterbehandling af et udlandsophold. Der fokuseres på institution/skole og uddannelse som kulturbærere. Det er et mål at den studerende får forudsætninger for at foretage komparative studier af kulturmødet. Der arbejdes med bevidsthed om egne forforståelser og teoretiske problemstillinger i forbindelse med udforskning af kultur- og dannelsestænkning. Det er en grundtanke at udfordringer og barrierer i mødet med andre kulturer og uddannelsessystemer kan medvirke til den studerendes personlige udvikling. Modulsprog Dansk/engelsk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Gældende retningslinger for optag på uddannelsen Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet kan godkendes til alle undervisningsfag og LG i læreruddannelsen og modul 9, Kreative Udtryksformer, i pædagogudannelsen idet der kan anlægges specifikke faglige eller overfaglige vinklinger på udlandsopholdet. Det er den studerendes ansvar - i samråd med underviserne - at forankre sit internationale studium i en faglig-pædagogisk kontekst. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Ud fra en overordnet indføring i kulturforståelse kan den enkelte studerende inddrage egne fagområder, kompetenceområder og mål. Modulet tager udgangspunkt i den internationale dimension i uddannelsen og kan knytte an til alle fag. Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag er kulturbegreber og -forståelse, kulturteoretiske paradigmer og komparative undersøgelser samt fagenes og den musisk-æstetiske virksomheds betydning for den pædagogiske praksis. Modulets overordnede teori hentes fra kulturantropologi og etnografi, sociologi og feltarbejde. Modulets relation til praksis Modulet knytter an til praksis i forberedelsen og efterbehandlingen af de studerendes kulturmøder. Før, under og efter udlandsopholdet indgår undersøgelser af kultur- og institutionspraksis i Danmark og i udlandet med sigte på personlig udvikling og udvikling af egen praksis. Kompetenceområde Modulet relaterer dels til generelle kompetenceområder i pædagog- og læreruddannelsen: kulturanalyse og -forståelse, interkulturel kompetence, undersøgelses- og formidlingskompetence, dels til den studerendes valg af undervisningsfag/valgfrie områder. Endvidere det musisk-æstetiske område. Kompetencemål Kompetencemål som indgår i modulet: Den studerende kan forholde sig undersøgende, analytisk og komparativt til mødet med et andet institutions-/skolesystem og reflektere tilbage på egen institutionskultur og -praksis. Generelle vidensmål: Den studerende har viden Generelle færdighedsmål: Den studerende kan om kulturbegreber og -forståelser samt forskellige kulturdefinitioner, kulturmøder, æstetisk virksomhed samt kulturelle udtryksformer og didaktik. foretage en kulturanalyse med afsæt i kulturteoretiske paradigmer. Planlægge, tilrettelægge og gennemføre et kulturmøde med et fagligt indhold.

10 kultursociologiske problemstillinger og deres betydning for institutions- og dannelsestænkning. etnografisk feltarbejde og undersøgelsesmetoder til dataindsamling og dokumentation komparative studier reflektere over sammenhængen mellem kultur og institutions-tradition. tilegne sig de kulturelle færdigheder og lokale begreber, værdier og normer, gennem hvilke det er muligt at forstå kulturen indefra. foretage sammenligning af fremmed og egen institutions-kultur Fagspecifikke videns- og færdighedsmål I sammengæng med ovenstående kan den studerende inddrage fagspecifikke videns- og færdighedsmål. Målene hentes i de respektive fagbeskrivelser. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen efter følgende opdeling: Kategori 1: ca. 15 % (oplæg, forberedelse, efterbehandling) Kategori 2: ca. 15 % (kulturopgaven) Kategori 3: ca. 65 % (udlandsopholdet) Kategori 4: ca. 5 % (vejledning) Modulevaluering Modulet evalueres med en kulturopgave af et omfang svarende til 5-10 sider (afhængig af gruppestørrelse) á 2600 anslag og en mundtlig og visuel formidling af kulturmødet. Opgaven knytter sig til et eller flere af modulets kompetencemål og evt. fagspecifikke mål afhængig af den studerendes faglige vinkling af opgaven. Det er en betingelse for gennemførelse af modulet at den studerende med sin aflevering/formidling varetager nedenstående kriterier: kulturundersøgelse med beskrivelse, dataindsamling og dokumentation færdighed i at analysere data, drage relevante konklusioner og reflektere resultater i forhold til egen kultur- og institutions-system brug af relevant teoretisk viden færdighed i at formidle kulturopgaven og egne oplevelser til andre skriftligt, mundtligt/auditivt og visuelt Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Se om evaluering ovenfor. Der bedømmes med gennemført/ikke gennemført.

11 Friluftslærer natur og udeliv (Skive) Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse Friluftslærer natur og udeliv Kort beskrivelse af modulet Med fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer arbejder den studerende med: Basisfriluftsliv herunder lejrliv, orienteringsaktiviteter, grundlæggende naturlære. Friluftsliv som kulturelt og historisk fænomen. Fokus på dansk/nordisk friluftstradition. Dannelses og læringsperspektiver i friluftsliv. Begrebet inklusion. Planlægning, gennemførelse og evaluering af sikre friluftsture under forskellige vejrforhold Det sundhedsmæssige perspektiv. Udeskole som didaktisk begreb og praksis. Friluftsaktiviteter efter eget valg (adventure race, mountainbike, klatring, kajak, kano) Modulet udbydes sammen med Pædagoguddannelsen i Viborg. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet At den studerende har påbegyndt LG eller idræt Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Idræt, LG Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på: 1. Humanistisk, samfundsvidenskabelig teori og forskning vedrørende læring, udvikling og undervisning af børn og unge og på teorier om friluftslivets kvaliteter, historie og mangfoldighed. 2. Naturvidenskabelig teori. 3. Praksiserfaringer. Videns- og færdighedsområderne søges behandlet i umiddelbar tilknytning til planlægningen, afvikling og evaluering af turene. Modulets relation til praksis Modulet er funderet i praksis. I modulet indgår forløb hvor de studerende i grupper planlægger, gennemfører og evaluerer forskellige undervisningsforløb for såvel elever i indskoling, mellemtrin og udskoling. Som forudsætning for didaktiske refleksioner over den gennemførte praksis stilles krav om systematiserede observationer. Undervisningen tilrettelægges så der sker et samspil mellem teoriinddragelse og praksisbearbejdning. Dette fortrinsvist i forbindelse afvikling af ture. Kompetenceområder, som indgår i modulet: LG: Elevens læring og udvikling Elevers kropslige muligheder og alsidighed Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen Idrættens værdier og kultur

12 Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan: skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med fokus på naturoplevelser og naturforståelse, herunder begrundet kunne planlægge, gennemføre og evaluere sikre friluftsture af forskellig varighed og med forskellige målgrupper kan integrere viden og færdigheder inden for basisfriluftsliv i sin undervisningspraksis kan handle situationsbestemt ud fra pædagogiske og didaktiske vurderinger kan i et historisk-kulturelt perspektiv formulere og formidle problemstillinger og handlemuligheder indenfor friluftsliv Vidensmål: Den studerende har viden om basisfriluftsliv, herunder lejrliv, orienteringsaktiviteter og grundlæggende naturlære Færdighedsmål: Den studerende kan etablere basislejr, bygge bivuak, tænde bål under forskellige vejrforhold, lave mad over bål, håndtere redskaber pædagogiske perspektiver knyttet til friluftsliv, viden om muligheden for integration af kultur- og naturoplevelser. Herunder udfordringer og dilemmaer inden for naturformidling i den pædagogiske profession læringsteoretiske overvejelser i forbindelse med friluftsliv udstyr og redskaber der anvendes til basisfriluftsliv relevante metoder, teori og værktøjer i forbindelse med udvalgte friluftsaktiviteter (kano/kajak/klatring/mtb) viden om turplanlægning, viden om sikkerheds og førstehjælps-perspektivet i forbindelse med turafvikling. Elevers læring om virksomme faktorer i læringsmiljøet grundlæggende naturlære knyttet til friluftsliv kan anvende kort og kompas til orientering på tur og i forbindelse med organisering af o-løb. kan arbejde bevidst med dannelsesmæssige aspekter kan håndtere grundlæggende sikkerhedsmæssige problemstillinger kan udfærdige en sikker turplan Udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet

13 Arbejdsformer i modulet Modulets arbejdsformer vil bestå af underviseroplæg, holdundervisning med studenteroplæg, gruppeplanlagt studie og træningsarbejde, vejledning samt selvstændig fordybelse og refleksion. Fordeling i forhold til studieaktivitetsmodellen: Kategori 1: 60 Kategori 2: 90 Kategori 3: 30 Kategori 4: 60 Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Modulet evalueres gennem en mundtlig fremlæggelse af et skriftligt produkt, der omhandler et udvalgt undervisningsprojekt. Det skriftlige produkt er af faglig, pædagogisk karakter. Der bedømmes med gennemført/ikke gennemført.

14 It, animation og kreative læreprocesser (Skive) Udarbejdet i samarbejde med Pædagoguddannelsen og animationsværkstedet i Viborg Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse It, animation og kreative læreprocesser Kort beskrivelse af modulet Modulet sigter på at kvalificere den studerende i forhold til to hovedområder: It-baseret formidling i skolen Skoleelevers digitale produktion Den studerende får en teoretisk og praktisk indsigt, der gør det muligt kvalificeret at vælge og fravælge it-baserede formidlingsformer i relation til konkrete undervisningsopgaver i skolen. Skoleelevers digitale produktion vil dreje sig om at den studerende får erfaringer med konkrete muligheder for digital produktion. Der tænkes her bl.a. på elevers arbejde med programmering i fx Skratch, Lego Mindstorm, elevers arbejde med tredimensionelt design, fx Tinker Cad og 3D-print samt elevers arbejde med narrative og modelbyggende dimensioner i den faglige læring, fx animation, photoshop, film og præsentationer. Der arbejdes i begge områder med en digital dannelsesdimension som reference. Den studerende har mulighed for at fordybe sig og arbejde eksperimenterende med it, formidling og produktion på en måde, så det ruster den studerendes digitale og faglige profil i relation til valgte fag i uddannelsen. Der arbejdes med programmer og platforme, der kan anvendes i skolens praksis. Modulet udbydes i samarbejde med Pædagoguddannelsen og Animationsværkstedet i Viborg. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet At den studerende har påbegyndt et eller flere undervisningsfag Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Undervisningsfag og LG Alle læreruddannelsens fag og fagområder kan indgå i modulet, idet den studerende bærer sine fag med ind i modulet. Det er den studerendes ansvar - i samråd med underviserne - at forankre sit arbejde med it i en faglig-pædagogisk kontekst. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Undervisningsfag og lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag Modulets vidensgrundlag består af forskning- og udviklingsresultater inden for it i relation til didaktik og pædagogik.

15 Modulets relation til praksis Modulet bygger på samarbejde og videndeling med praksis. Der indgår analyse og vurdering af elevers produktioner. Der arbejdes med programmer og produktionsformer i relation til praksis. Kompetenceområde Kompetenceområder, som indgår i modulet: Undervisningskendskab Elevernes læring Det digitale som udtryksmiddel og dannelseselement Fagspecifikke kompetenceområder Kompetencemål Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan planlægge, udvikle og lede didaktiske forløb og læreprocesser med anvendelse af itformidling og produktion. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål og indhold. anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler it og læreprocesser anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser digitale ressourcer og faglig læring, multimodale og kritisk vurdere digitale ressourcer og deres webbaserede læremidler anvendelse i fagenes undervisning it og medier som arbejdsredskaber i anvende it og andre medier i undervisningen designprocesser Fagspecifikke videns- og færdighedsmål I sammengæng med ovenstående kan den studerende inddrage fagspecifikke videns- og færdighedsmål. Målene hentes i de respektive fagbeskrivelser. Arbejdsformer i modulet Der veksles mellem oplæg, gruppearbejde, individuelt arbejde, øvelser og større produktioner Der arbejdes til dels projektorganiseret omkring de studerendes produktioner. Studieaktivitetsmodellen: Kategori 1: 50 Kategori 2: 80 Kategori 3: 80 Kategori 4: 30 Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre De studerende frembringer to digitale produktioner, der indgår i modulevalueringen. Der bedømmes med gennemført/ikke gennemført.

16 MODULER DER UDBYDES ANDRE STEDER 6 ugers moduler (uge 34-39) Efterskolepædagogik (Nr. Nissum) Modultype Specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse Efterskolepædagogik Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes der med pædagogiske og didaktiske udfordringer i relation til gruppen af unge i alderen år. Der er i modulet fokus på efterskolen som skoleform, herunder skoleformens grundlag, historie og udvikling samt dens ide, muligheder og udfordringer. I modulet undersøges betydningen af efterskolens rammefaktorer for elevernes læring, herunder hvorledes efterskolen som værdibaseret kostskoleform kan bidrage til elevernes faglige, sociale og personlige dannelse, læring og udvikling. Endvidere undersøges det hvordan efterskolens værdigrundlag afspejles i det undervisende, vejledende og strukturerende samvær i efterskolens pædagogiske praksis. Der arbejdes desuden med kompetenceudvikling i pædagogisk vejledning i relation til efterskolelærerens særlige kontaktlærerrolle. Denne rolle omfatter pædagogiske kompetencer, professionsetik, elevkundskab og indsigt i skoleformens normative opgaver, organisation, formål og mandat. Formålet er todelt: For det første skal læreren på et kompetent og reflekteret, lærerfagligt grundlag kunne etablere og vedligeholde en hensigtsmæssig relation til eleverne på efterskolen. For det andet skal læreren i efterskolens kontekst kunne indgå i kompetent dialog med elever, kolleger, ledelse og forældre om elevernes faglige, personlige og sociale dannelse, læring og udvikling. I modulet indgår ophold på og empirisk studie af en konkret efterskole. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Er i gang med eller har afsluttet undervisningsfag, som retter sig mod mellem- og sluttrin i skolen, samt er i gang med eller har afsluttet modulet elevens læring og udvikling. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfag, som er placeret på mellem- og sluttrin i skolen. Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfag, som er placeret på mellem- og sluttrin i skolen. Modulets vidensgrundlag Antropologi, sociologi, psykologi, pædagogik og vejledningsteori. Modulets relation til praksis Der indgår et studieophold på en efterskole. Kompetenceområder, som indgår i modulet Der indgår kompetenceområder fra undervisningsfag der retter sig mod mellem- og sluttrin. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, samt varetage vejledende og strukturerende opgaver i efterskolen. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan

17 efterskoleformens grundlag, historie og ide, herunder fortælling og livsoplysning efterskolen som ramme for professionelt udviklingsarbejde og professionsetisk bevidsthed, herunder betydningen af en bred kompetenceforståelse i åriges dannelse de grundlæggende professionsetiske principper og dilemmaer, som kendtegner undervisning, læring, samvær og relationer i efterskolens værdibaserede dannelseskontekst årige børn og unges livsformer ud fra et antropologisk perspektiv på kultur, identitet og dannelse antropologiske metoder (fx observation, narrativer, livshistorier og interview) til at søge viden om årige børn og unge bærende pædagogiske og didaktiske elementer i de strukturerende, de vejledende og de undervisende relationer til efterskolens elever kontaktlærerrollen i efterskolens kontekst, herunder det ansvar og de opgaver den rummer identificere, beskrive og formidle efterskoleformens grundlag, historie og ide i en konkret efterskolekontekst deltage i og reflektere over realiseringen af en konkret efterskoles idegrundlag i efterskolens praksis identificere, beskrive, analysere, reflektere over og diskutere undervisning, læring, samvær og relationer i lyset af profesionelle og professionsetiske perspektiver på efterskolens praksis identificere, beskrive og analysere årige børn og unges livsformer ud fra et antropologisk perspektiv på kultur, identitet og dannelse anvende antropologiske metoder til at søge viden om årige børn og unge i en efterskolekontekst varetage aktiviteter af strukturerende, vejledende og undervisende karakter i efterskolens dagligdag varetage opgaven som kontaktlærer og indgå i forskellige relationer og gruppeprocesser med årige. Arbejdsformer i modulet De studerende gennemfører en mindre undersøgelse af en efterskoles praksis. Dette omfatter undersøgelse af undervisning, andet samvær og de ansattes formidling af skolens værdigrundlag. De studerende forberedes til denne undersøgelse gennem introduktion til antropologisk feltarbejde med vægt på fortælling som undersøgelses- og formidlingsform. Feltarbejdet kan gennemføres i grupper af indtil 2 studerende. I modulets første tredjedel opbygger de studerende kompetence i antropologisk feltarbejde. I modulets midterste tredjedel gennemfører de studerende et antropologisk feltarbejde på en efterskole. Undersøgelsen kræver at de studerende primært undersøger og oplever efterskoleformen. De bør således ikke stå for undervisning på efterskolen. De studerende skal indsamle materiale vedrørende elever og mindst én anden type af aktører på efterskolen. I modulets sidste tredjedel efterbehandler de studerende deres indsamlede materiale og formidler i fortællende dialogform deres resultater. Lærere og/eller ledere fra de deltagende skoler medvirker i disse dialoger. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 30 timer Kategori 2: 120 timer Kategori 3: 55 timer Kategori 4: 40 timer

18 Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende udarbejder en samlet analyse af sin empiri fra efterskolen i form af en rapport på maksimalt 5 normalsider. I rapporten indgår beskrivelse, analyse, refleksion, vurdering og eventuelle forslag til udvikling af praksis på efterskolen. Analyse, refleksion, vurdering og eventuelle forslag til intervention foretages på grundlag af modulets kompetencemål og de anvendte studiematerialer. Indholdet i rapporten formidles i en dialogsession med medstuderende, undervisere og efterskolens lærere/ledere. Efter dialogsessionen giver de medvirkende respons til de(n) studerende. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets videns- og færdighedsmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført.

19 Udeskole (Nr. Nissum) Modultype Specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse Udeskole Kort beskrivelse af modulet Modulet tager udgangspunkt i flere af indskolingsfagenes kompetencemål, men har et tværfagligt indhold og fokuseres didaktisk omkring udeskolepædagogik. I modulet arbejdes i teori og praksis med udeskole for indskolings- og mellemtrinnets elever. Gennem oplevelser, handlinger, erfaringer og refleksioner over egne læreprocesser og produktioner, tilegner de studerende sig et grundlag for at udvikle lærerfaglige kompetencer til at kunne begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle udeskoleaktiviteter. Modulet bygger på princippet om at lære om udeskole gennem udeskole. I dette modul lægges der særlig vægt på læringsformer, der knytter sig til elevernes egen praksis, begrebsdannelse og erfaringer i uderummet og i eksterne læringsmiljøer. Kernebegreber er udeskole, erfaringspædagogik og nonformelle læringsmiljøer Modulet indeholder følgende temaer: Teorier om læring, viden og læreprocesser der knytter sig til udeskole og udeundervisning Organisering af udeskolepraksis Udeskoledidaktiske problemstillinger og arbejdsformer Forskning og udviklingsarbejder inden for udeskole Det tværfaglige samarbejde relateret til udeskole Undervisningsforløb der kvalificerer deltagernes egen planlægning af udeundervisning Teori og praksis med stedbaseret undervisning (place-based learning) Analyse af udeskolepraksis i litteraturen og i forbindelse med konkrete besøg I modulet indgår en obligatorisk studietur med overnatning, samt besøg på eller af skoler med udeskolepraksis Læring, læringsmiljø og læringsledelse i det udvidede klasserum Modulsprog Dansk/engelsk Forudsætninger for at læse modulet At den studerende har påbegyndt eller afsluttet mindst et af undervisningsfagene billedkunst dansk, engelsk, historie, idræt, kristendomskundskab, matematik, natur/teknik Modulet godkendes til følgende fag Modulet godkendes til følgende undervisningsfag: Billedkunst, dansk, engelsk, historie, idræt, kristendomskundskab, matematik, natur/teknik

20 Fagområder, som modulet knytter sig til Udeskolemodulet knytter sig til deltagernes undervisningsfag Modulets vidensgrundlag Erfaringspædagogiske teorier og teori om stedbaseret læring. Fagdidaktiktiske elementer fra undervisningsfagene. Nyere nordisk teori om udeskolens praksis, didaktik og lærerprofessionalitet. Nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder om udeskoleundervisning. Modulets relation til praksis I modulet indgår besøg på og/eller af skoler med udeskolepraksis. I modulet indgår undersøgende og eksperimenterende arbejde med udvikling af udeskolepraksis i forskellige undervisningskontekster. Kompetenceområder, som indgår i modulet Den studerende inddrager kompetenceområder fra sit/sine undervisningsfag i arbejdet med modulets indhold. Endvidere inddrages kompetenceområderne fra Lærerens Grundfaglighed. Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere og udvikle læreprocesser i tilknytning til udeskoleaktiviteter. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan identificere, analysere, vurdere og behandle fagligt pædagogiske problemstillinger, med baggrund i pædagogisk og didaktisk teori i relation til udeskole og pædagogisk arbejde uden for undervisning udenfor klasselokalet og klasserummet samt begrunde valg af læringsmål, læreprocesser i det udvidede klasserum indhold, metoder og evalueringsformer, der knytter sig til udeskole og udeundervisning anvende analytiske og kritiske tilgange til forskning forskning og udviklingsarbejde i relation til og udviklingsarbejde i relation til udeskole og udeskole og udeundervisning udeundervisning evalueringsformer, der egner sig til at evaluering evaluere forløb med udeskole på et begrundet og af udeskoleundervisning reflekteret grundlag udeskoleundervisningens specifikke muligheder håndtere komplekse og udviklingsorienterede, og udfordringer didaktiske aspekter af udeskoleundervisning samarbejde med andre aktører, med henblik på at samarbejde med ressourcepersoner uden for skabe netværk og koblinger mellem skole, institution skolen og lokalsamfund Arbejdsformer i modulet Underviseroplæg Praksiske øvelser ude i nærmiljøet og i natur- og kulturmiljøer En overnatning i naturen Skolebesøg Inddragelse af eksterne læringsmiljøer og ressourcepersoner Erfaringsudveksling Systematiske refleksioner over praksis og tilknyttet teori Gennemførelse af et udeskoleprojekt, der dokumenterer de studerendes lærerfaglige kompetencer til at kunne begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle udeskoleaktiviteter. De studerende evalueres og vejledes gennem forløbet ved systematiske tilbagemeldinger på delprodukter og undervisningsforløb. Det vejledende tidsforbrug for de studerende til studieaktiviteterne i modulet, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: 50 timer Kategori 2: 70 timer Kategori 3: 80 timer Kategori 4: 40 timer

21 Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Evalueringen i modulet foretages på grundlag af en præsentation af indholdet i det gruppevis gennemførte udeskoleprojekt. Præsentationen af projektet skal dokumentere de studerendes lærerfaglige kompetencer til at kunne begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle udeskoleaktiviteter i tilknytning til de(n) studerendes undervisningsfag. Præsentationen inddrager aktører fra skole eller læreruddannelse. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets videns- og færdighedsmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført.

22 Kreative udtryksformer (Silkeborg) Udarbejdet i samarbejde med Pædagoguddannelsen Ikast Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn) Kreative udtryksformer Kort beskrivelse af modulet Modulets sigte er at kvalificere således, at den studerende kan planlægge og gennemføre æstetiskbårne aktiviteter i relation til menneskets udviklings- og livsmuligheder. Gennem egne æstetiske lærerprocesser arbejder den studerende med at erhverver sig viden, handlekompetencer og refleksioner over æstetisk virksomhed og æstetiske udtryksformer i form af sceniske produktioner. De æstetiske arbejds- og læreprocesser tilrettelægges professionsrettet og gennem kreativt arbejde, er der fokus på de musiske og æstetiske udtryksformer samt kulturskabende virksomhed her indenfor. Modulet betoner udvikling af egne kunstneriske og håndværksmæssige handlekompetence samt diskussion af professionsrollen i æstetiske processer. Modulsprog Dansk, der kan forekomme materiale på andre sprog Evt. Forudsætninger for at læse modulet Optagelse på læreruddannelsen eller pædagoguddannelsen. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Alle undervisningsfag, 10 ECTS Fagområder, som modulet knytter sig til: Undervisningsfag og lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Forskning indenfor æstetiske læreprocesser, kreativitet, praktisk-musisk virksomhed og læring. Modulets relation til praksis: Fremstilling af en produktion for og/eller med en selvvalgt målgruppe Modulet relaterer sig yderligere til praksis ved dets eksemplariske form og indhold. Kompetenceområder, som indgår i modulet: 1. Æstetisk læring 2. Praktisk-musiske arbejdsformer 3. Kreativitet 4. Udtryksmæssige færdigheder Kompetencemål, som indgår i modulet: 5. Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle kreative erfarings- og læreprocesser, som understøtter og inspirerer mennesker til at arbejde kreativt med musiske og æstetiske udtryksformer og kulturskabende virksomhed. Vidensmål: Den studerende har viden Færdighedsmål: Den studerende kan om skabende processers betydning for menneskers udvikling, identitet, livskvalitet og dannelse, musisk og æstetisk produktion, æstetiske læreprocesser og kreative arbejdsformer, analysere og vurdere æstetiske læreprocesser samt redegøre for æstetiske udtryksformers pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle perspektiver, tilrettelægge, skabe rammer for og understøtte musisk og æstetisk produktion og æstetiske læreprocesser for og i samarbejde med en selvvalgt målgruppe,

23 kunstnerisk og håndværksmæssig produktion og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder, herunder æstetiske læreprocesser, Formsproglige teorier, metoder, grundelementer og virkemidler og æstetisk virksomheds muligheder for at bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske praksis. demonstrere egne færdigheder inden for kunstnerisk og håndværksmæssig produktion samt tilrettelægge, begrunde, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter, som understøtter udtryksbevidsthed, aktivitetsglæde og udfoldelseslyst gennem kunstnerisk og håndværksmæssig produktion, demonstrere egne færdigheder inden for forskellige musiske og æstetiske udtryk, herunder udvælge og anvende metoder og teknikker inden for et æstetisk formsprog, og udvikle pædagogisk praksis gennem innovative æstetiske udtryk og æstetiske fænomener. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformer der giver den enkelte studerende erfaringer med kropslige/sansemæssige aktiviteter der kan danne grundlag for erkendelse og læring. Der arbejdes med de studerendes egne kreative potentialer gennem aktiv og kreativ deltagelse i en skabende fysisk/nonverbal arbejdsproces. Modulet vil veksle mellem undervisning, instruktion, praktiske aktiviteter, oplæg, litteraturlæsning, egen færdighedstræning, opsøgende feltarbejde, projekt- og gruppearbejde. Kategori 1: (undervisning) 60 Kategori 2: (Studiegruppearbejde) 80 Kategori 3: (Selvstændigt studie) 75 Kategori 4: (Vejledning) 30 Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Den studerende skal: 6. Deltage i fremstilling og fremvisning af en æstetisk produktion baseret på udvalgte udtryksformer for og/eller med en selvvalgt målgruppe. 7. Udarbejde skriftligt produkt på 3 5 normalsider, hvor relevante teorier i relation til færdighedsog vidensmålene indgår. I produktet skal anvendes teorier indenfor det valgte udtryksområde i relation til menneskets udviklings-, livs- og læringsmuligheder.

24 Medier og digital kultur Udarbejdet i samarbejde med Pædagoguddannelsen Ikast Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse: Medier og digital kultur. Kort beskrivelse af modulet: Modulet sætter fokus på mediers og digitale kulturers betydning for et bredt udsnit af de pædagogiske brugergrupper, her i blandt børn i dagtilbud, skoleelever, unge, brugere og borgere i det senmoderne samfund. På baggrund af sociologisk- og filosofisk inspirerede teorier om digital dannelse, sigter modulet på at belyse medietemaer og digital kultur i et kulturelt, historisk, etisk og samfundsmæssigt perspektiv. Herunder indgår ligeledes behandling af de dilemmaer der opstår i forlængelse af brugergrupperes forbrug af digitale medier og de dannelsesmæssige aspekter dette forbrug medfører. Modulets andet sigte er viden, teorier og metoder som baggrund for pædagogiske processer og didaktiske designs med brug af digitale medier. Modulet sigter mod at kvalificere den studerendes analytiske, kreative, teoretiske og praktiske indsigt i anvendelsen af medier og digitale platforme i pædagogisk praksis og i skolen. Modulets andet sigte retter sig altså konkret mod de studerendes tilegnelse, viden og kompetencer i planlægningen, udførelsen og evalueringen af pædagogiske processer og didaktiske forløb gennem inddragelse af digitale værktøjer og redskaber. Modulet sigter i forlængelse af dette at etablere sammenhæng mellem empiriske studier af den studerendes givne praksisfelt og mediebaserede læringsformer. Modulsprog: Dansk, der kan forekomme materiale på andre sprog Evt. Forudsætninger for at læse modulet Optagelse på læreruddannelsen Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Alle undervisningsfag, 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfag og lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Modulets vidensgrundlag består dels af nationale og internationale udviklingsprojekter og forskningsresultater, dels af de studerendes egne empiriske undersøgelser.

25 Teori om mediepædagogik kobles direkte til empiriske undersøgelser og andre former for interventioner i praksis. Forløbet bygger på samarbejde og videndeling med praksis. Modulets relation til praksis: Teori om medier og digital dannelse kobles direkte til empiriske undersøgelser og andre former for interventioner i praksis. Forløbet bygger på samarbejde og videndeling med praksis faciliteret af forskellige mediegenrer og digitale læringsressourcer Kompetenceområder, som indgår i modulet: Undervisningskendskab Elevernes læring Bachelorprojektet Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan planlægge, udvikle og lede didaktiske interventioner, pædagogiske processer og produktioner ved anvendelse af digitale medier. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan digitale medier og deres anvendelsesmuligheder inden for pædagogisk praksis, digital kultur, herunder sociale medier i pædagogiske institutioner og i skolen i en etisk og samfundsmæssig sammenhæng digital dannelse og digitale mediers kulturelle anvendelse Samarbejds-, kommunikations-, ideudviklings-, problemløsningsprocesser understøttet af medie- og it-pædagogiske anvendelsen af digitale medier til dokumentation, analyse og udvikling af pædagogisk praksis. anvende digitale medier, der indeholder legende, lærende, identitetsdannende og æstetiske aspekter, analysere og vurdere anvendelsen af digitale medier i pædagogisk praksis og betydningen af digital dannelse for børn, unge og voksne, tilrettelægge og lede mediepædagogiske processer samt begrunde didaktiske valg og udvikle pædagogisk praksis ved hjælp af digitale medier. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Kategori 1: 70 Kategori 2: 70 Kategori 3: 70 Kategori 4: 35 Kategori 1: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af underviser (70 timer): Undervisning og forelæsning Kategori 2: Deltagelse af studerende. Initieret af underviser (70 timer): Workshops og gruppearbejde

26 Forberedelse til undervisning Kategori 3: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende (70 timer): Studerendes egen praktiske og teoretiske kompetenceudvikling Afprøvning af intervention Kategori 4: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende (30 timer): Fremlæggelser Vejledning Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Den studerende skal strukturere, gennemføre og evaluere et didaktisk design/pædagogiske forløb for selvvalgt brugergruppe. Til designet/forløbet skal den studerende på baggrund af teori og empiriske undersøgelser, kunne redegøre for tilrettelæggelse, valg af digitale læreringsressourcer og evalueringsform.

27 Understøttende undervisning (Silkeborg) Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Understøttende undervisning Kort beskrivelse af modulet: Modulet har fokus på den understøttende undervisning i folkeskolen. Den understøttende er et af de initiativer der skal være med til at skabe en varieret og motiverende skoledag. Et element i skoledagen som i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, men som skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål samt Fælles Mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Modulet vil give anledning til eksperimenterende og alsidige arbejdsformer, forskellige data indsamlingsmetoder, afprøvning af udviklede undervisningsforløb, processer, aktiviteter el.lign. Refleksion, feedback og diskussion af understøttende undervisning. Modulsprog Dansk, der kan forekomme materiale på andre sprog Evt. Forudsætninger for at læse modulet Optagelse på læreruddannelsen Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Alle undervisningsfag, 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Undervisningsfag og lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisningens tilrettelæggelse, elevens læring, alsidige udvikling, motivation og trivsel og om læreren som reflekterende didaktiker. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulets relation til praksis: Der vil være en tæt kobling til praksis gennem data indsamling og afprøvning af forløb i samarbejde med lærere og pædagoger. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Folkeskoleloven 1, nr. 36, 16 a (citat): Undervisningen i folkeskolens fag, jf. 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. 7, suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle understøttende undervisning tilknytning til minimum et af fagene: billedkunst, biologi, dansk, engelsk, fysik/kemi, geografi, historie, idræt, kristendomskundskab/religion, matematik, musik, samfundsfag og tysk. Jf. fagområdernes kompetencemål. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Kroppens, bevægelsens og legens betydning for elevens udvikling og læring Udvikle læringsaktiviteter med leg og bevægelse med øje for elevers potentialer og forudsætninger