Workshop - Advocacy for Global Sundhed

Transkript

1 Workshop - Advocacy for Global Sundhed Hvad: Globale Læger workshop: Advocacy for global sundhed hvordan sætter man global sundhed på dagsordenen Hvor: Københavns Universitet, CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale Hvornår: 15. november 2011, fra kl. 17 til 21 Program : Velkomst ved Gideon Ertner, formand, Globale Læger :15: Oplæg om advocacy-strategier, set fra ngo'ers, politikeres og mediers synsvinkler: 17:15-17:30: Henriette Laursen, direktør, AIDS-Fondet 17:30-17:45: Kurt Damsgaard, kommunikationschef, Kræftens Bekæmpelse 7:45-18:00: Steen Gade (SF), MF, udenrigsordfører 18:00-18:15: Mette Holm, journalist : Aftensmad (let anretning) : Paneldebat: : Afslutning Steen Gade (SF), MF, udenrigsordfører Kurt Damsgaard, kommunikationschef, Kræftens Bekæmpelse Esben Sønderstrup, tidl. Chief Technical Adviser, Danida Flemming Konradsen, professor, Købehavns Universitet Nicolai Lohse, Programme Director, Novo Nordisk Mette Holm, journalist (facilitator) 1

2 Velkomst Formand for Globale Læger, Gideon Ertner, præsenterede organisationens formål, vision og arbejde. Derefter blev aftenens program introduceret. Han påpegede, at det overordnede mål med workshoppen var, at få værktøjer til hvordan vi får sat global sundhed på dagsordnen, samt input til hvordan vi opnår størst gennemslagskraft. Oplæg om advocacy-strategier Henriette Laursen, direktør, AIDS-fondet. Det er som om, det er værre hvad de gør i Syd end hjemme - også selvom det modsatte faktisk er tilfældet. Henriette Laursen fremlagde som case, hvordan AIDS-fondet har arbejdet på at afkriminalisere udsættelse af andre for HIV-smitte via sexuelle forhold. I Danmark har HIV været kriminaliseret siden 1994, hvor man kan få 8 års fængsel hvis man udsætter andre for fare eller livstruende smitte aktuelt indbefatter dette kun hiv/aids. AIDS-fondet pointerer, at hiv ikke længere er en livstruende sygdomme og at velbehandlede hiv-smittede ikke smitter. I Afrika har kriminalisering ramt en anden gruppe end ønsket her har man set eksempler på, at kvinder bliver testet i forbindelse med graviditet og derefter anmeldes af deres mænd. AIDS-fondet har allieret sig med læger og patienter, så der kommer en fælles udmelding. De har også kontaktet politikere omkring forældelsen af lovgivningen og forebyggelsesarbejdet, og desuden kontaktet saglige medier og undgået de mindre saglige. Dertil kommer videnskabelige data, som de omsætter til brugbar information. I den konkrete sag om lovgivning, henvendte Fondet sig i første omgang til sundhedsministeriet og herefter justitsministeriet, da der kom ministerskift. De prøver desuden at deltage i diverse debatter og i det hele taget at få Danmark til at fremstå som fremgangsland specifikt mht. afkriminalisering af hiv. Kurt Damsgaard, Kommunikationschef, Kræftens Bekæmpelse Beslutningstagere er meget bevidste om at kræftpatienter også er vælgere. KB har medlemmer og har som klar målsætning at ville være så store som muligt, da de største organisationer sætter sig på politikernes tid og prioritering. De store organisationer har den mest direkte kontakt med beslutningstagere og bruger medierne mest. KB er meget bevidste om timing og at koordinere deres udspil med politikere. De fokuserer på muligheder i forbindelse med finansloven, regionerne og partiernes årsmøder. Her er der mulighed for at promovere sager og håbe på, at politikerne gør dem til deres egne. 2

3 KB fokuserer særligt på åbenhed, synlighed, at tale om mennesker og at indgå alliancer for at få gennemslagskraft i medierne. Tidligere gik patienter til pressen, med hjælp fra KB, for at forsøge at påvirke politikerne. I dag allierer kræftpatienterne sig også med læger, og derved bruger de sammen, i en koordineret indsats, medierne. KB har mange eksempler på kampagner med succes, heriblandt alliancer med andre foreninger. De har dog også kørt kampagner med et skingert og religiøst præg, hvilket har vist sig at være en dårlig strategi. Eksempelvis vil KB ikke gå efter rygere, men efter røgen. KB har partnerskaber med mange internationale organisationer som også arbejder med kræft. Et eksempel på et dansk og internationalt samarbejde er den danske NCD Alliance der er et samarbejde mellem KB, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen. De arbejder hovedsagligt i Uganda og Tanzania, hvor de hjælper med oplysning og undervisning. Steen Gade (SF), MF, Udenrigsordfører Det er vigtigt at finde den nye dagsorden, eksempelvis klimaforandringer. Hvordan påvirker klimaet sundhed? Hvad med vand og sundhed? Som politiker handler det også om at erobre dagsordnen. Spørgsmålet er hvem der sætter dagsordnen. Det er vigtigt at huske, at den aktuelle dagsorden ikke nødvendigvis er den vigtigste, men det er oftest den, krydset sættes efter. Der findes også den usynlige dagsorden. Det er ikke altid planlagt, hvilke emner politikerne tager op, og man kan sagtens påvirke dem. Her er det vigtigt, at man har en præcis dagsorden og er konkret og veldokumenteret. Medierne er vigtige og er tæt knyttet til at man får noget på dagsordenen. Det betyder også meget hvad udviklingsudvalget ser på deres studietur. For eksempel blev der givet miljøstøtte til Østeuropa pba. en studietur for miljøudvalget i DDR og Polen. I den nuværende udviklingsstrategi er sundhed og uddannelse både i ord og ressourcer nedprioriteret. Udviklingsministeren er nok enig i at sundhed og uddannelse er vigtige, men det er svært at mobilisere flere ressourcer. Det er nemmere at skaffe penge til fx store vaccinationsprogrammer, da outputtet er meget synligt, end til bred sektorstøtte. Der er et skisma i udviklingspolitikken: sundhed og uddannelse vs. skabe vækst og arbejdspladser. Man må finde andre argumenter end folk skal være sunde og i stedet forklare, at en god sundhedsinfrastruktur er nødvendig for, at et samfund kan skabe vækst og fremgang. Der mangler dog dokumentation her er det vigtigt at alliere sig med økonomer. Dokumentation skal knytte an til den aktuelle situation. Klima er oppe i tiden igen, hovedsagligt fordi der ikke er økonomi i at vente. Mette Holm, journalist Det øjeblik et blødende barn fra Afrika vises på skærmen går donationerne op. Når popsangen er på, går donationerne ned. Det er derfor vigtigt med associationer. 3

4 Mette Holm var til workshoppen både som facilitator og som repræsentant for medierne. Hun påpegede, at redaktionssekretærerne hver dag sidder og tænker: Hvad skal vi bringe? Pia Kjærsgaard troppede ofte op hos Ritzau, hvilket førte til at hun kom meget i medierne. Det handler om at finde områder, hvor der ikke er megen opmærksomhed i forvejen og derefter dyrke både politikere og medier heriblandt Nairobi-klubben, som er en gruppe af udenrigsjournalister. Sådanne kontakter skal ikke kun bruges, når man har et vigtigt budskab, men også til de mindre sager. Det er vigtigt at holde fokus på hvad det er man vil fortælle og så skal det handle om mennesker ikke videnskab. Følgende skal holdes for øje: Hvad vil vi fortælle? Hvordan skal det virke? Hvem er modtagerne? Store organisationer, som fx Kræftens Bekæmpelse, har større gennemslagskraft og alliancer er derfor vigtige. Der skal være en identifikation hos modtagerne. Dette ses bl.a. i kampagner og store nationale indsamlinger. Rette medier kunne eksempelvis være Information, U-landsnyt, Kristeligt Dagblad og Orientering på P1. Information har egne historier som ikke følger det øvrige mediebillede. Det er også en god idé at henvende sig til lokale medier - de har dog få ressourcer og skal derfor ofte hjælpes med materialet. Det er vigtigt at være selektiv i hvad man kan tilbyde og man skal ikke sende det hele med det samme. Budskaberne skal være i et enkelt og klart sprog og være skræddersyet til det specifikke medie. Nye medier er vilde for at få historier lige nu, for eksempel Radio24syv. Det kan også være man helt skal droppe aviser og i stedet satse på sociale medier. Små bitte kampagner på facebook eller youtube kan pludseligt slå igennem. Paneldebat De fire oplæg blev efterfulgt af en livlig debat. Der blev spurgt til hvordan man skal forholde sig til den udskiftning der sker blandt politikere, bl.a. i forbindelse med valg. Steen Gade svarede, at det er en del af spillet, at ca. 1/3 af folketinget udskiftes ved hvert valg og det er derfor svært at have en fast partner. Dog vil den næste i rækken ofte være behjælpelig. Esben Sønderstrup supplerede med, at politikere beskæftiger sig med politik, men embedsmændene udskiftes meget sjældnere og disse sidder inde med en stor viden. Det er derfor vigtigt at opbygge et godt forhold til embedsmændene. 4

5 Dette blev fulgt af et spørgsmål om hvor stor indflydelse de projekter der bliver besøgt på politikeres studieture har. Steen Gade svarede, at hvis formanden er aktiv, har det reel indflydelse - ellers ikke. Esben Sønderstrup påpegede, at projekter som køres af ngo er ofte gør en studietur mere interessant. Ofte er der mangel på gode projekter at besøge, så det er et godt sted at byde ind. Det er givtigt at påvirke embedsmændene de opdrager på politikerne. Steen Gade Herefter blev der spurgt, hvordan forskellige instanser har samarbejdet om at påvirke udviklingsstrategien til også at inkludere sundhed. Flemming Konradsen påpegede, at man havde forsøgt at præge regeringen ved at samle civilsamfund, større uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv og herved få større gennemslagskraft. Esben Sønderstrup fastslog, at pres og lobbyarbejde har en effekt. Nicolai Lohse understregede, at der internationalt efterspørges flere af den slags samarbejder. Den private sektor kan især bruge det at stå sammen med fx universitetsverdenen til at få troværdighed. Omvendt kan universitet bruge den private sektors økonomiske power. Der blev senere spurgt hvordan en stor organisation som Kræftens Bekæmpelse forholder sig til samarbejde. Kurt Damsgaard svarede, at de godt vil gå sammen ud med et budskab men alfa og omega er, at det skal give positiv omtale. Handler det om støtte til forebyggelse, skal sagen være specifik og man skal have helt præcise budskaber. Dette blev fulgt af spørgsmål til om man kan udvande sin sag og hvor langt man kan gå med specifikke budskaber. Kurt Damsgaard svarede, at man ikke sætter et brand over styr, hvis man ikke har et. Man skal derfor ikke være bange for at gå sammen med andre for at få en platform det er man nødt til. Esben Sønderstrup påpegede, at det er vigtigt hvem man vælger, men politikerne lytter, når store organisationer står frem. Flemming Konradsen sagde endvidere, at en organisation som et universitet kan indgå i nogle specifikke ting, men det er vigtigere at skabe et langt træk med et længere mål for sigte for eksempel at øge teknologi, viden og forståelse. Universitetet lægger sig ikke fast på et enkelt budskab. Gruppearbejde Efter paneldiskussionen blev deltagerne delt i grupper med hver en paneldeltager. Her gennemgik og diskuterede de følgende spørgsmål: Hvordan opnår vi størst gennemslagskraft som enkeltorganisationer eller i en koalition? Hvordan gør vi global sundhed sexet? Bliver vi nødt til at prioritere budskaberne og hvad er så vigtigst? 5

6 Konklusioner v/mette Holm Der er et behov for et sagligt alternativ på den danske udviklingsscene, der holder fokus på fordelene i opbygning af sundhedssystemerne i samarbejdslandene. Globale Læger bør være et sådant alternativ. Fokus bør være på hvad der skal til for at forbedre landenes egne sundhedssystemer indenfor deres egne rammer og vise, at det at arbejde med sundhedssystemer giver mest på lang sigt. Globale Læger skal finde en platform: o Globale Læger alene? o Sammen med andre? o Alene om noget? Sammen om andet? Man bør overveje, om det er værd at aflede penge fra andre initiativer, eller om man skal finde anden pengekasse. Budskabet er afgørende og dets form skal være krystalklart. Det forudgående slagsmål om prioritering skal klares internt. Mange ulande er selv optaget af sundhed; dem kan man med fordel hjælpe også så de kan tjene som eksempel. Ikke nødvendigvis med penge, men med at prioritere og fordele deres indsats. Tænk over, om man kan finde nye formuleringer, der understøtter tidens tendens med fokus på økonomisk vækst, klimadagsordnen, kvinder, børn, MDGs, arbejdsmiljø, menneskerettigheder. Stå sammen, vær velforberedte (jf. Kurt Damsgaards og KB s benhårde fokus) Skab et godt forhold til hinanden samt til embedsmænd, interesserede/interessante journalister (fx Nairobiklubben, der omfatter ulandsjournalisterne) og politikere (og bed samarbejdspartnere henvise til sympatiske indstillede kolleger, når/hvis de forsvinder fra posten). Vær opmærksom på VISAK-nyhedskriterierne: o Væsentlighed o Identifikation o Sensation o Aktualitet o Konflikt o Samt: eksklusivitet 6