Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen."

Transkript

1 Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen. Når man som skole gerne vil samarbejde med en virksomhed, organisation eller forening fra lokalområdet er her et par bud på, hvordan man kan gribe det an: Forberedelsen På skolen planlægger man, hvilke klasser, antallet af elever og hvilke lærere, der skal være en del af samarbejdet (innovationscampen) og slutteligt skal der findes et konkret tidspunkt for afholdelsen af forløbet. Det er i den forbindelse en god ide at indtænke årsplanen og se på, hvornår på året det ville give god mening at lave et undervisningsforløb med en ekstern partner. Ligeledes bør man overveje hvilke fag og/eller hvilke fælles mål der skal indgå i forløbet. Kort sagt handler det i forberedelsesfasen om at afdække, hvilke ressourcer der er behov for og hvilke mål, man vil arbejde med. Virksomhedskontakt Det er generelt vigtigt, at etablere kontakt med den eksterne partner så tidligt i forløbet som muligt. Dog anbefales det, at man først har afsat ressourcer jævnfør ovenstående, så man har noget helt konkret at henvende sig med til den eksterne partner. Når man skal finde en ekstern partner, er det altid lettest at gå via relationerne. Det vil sige, at man med fordel kan begynde med at kortlægge, hvilke kontakter man allerede har på skolen; venner, familie, elevers forældre, tidligere samarbejdspartnere osv. Det ville være oplagt at udnytte læringspotentialet i det at finde eksterne partnere. Her kan man med fordel bruge noget af undervisningen på at inddrage eleverne aktivt i en brainstorm over, hvilke virksomheder der er i lokalområdet og hvilke

2 relationer, eleverne har hertil; forældre, venner, bekendte eller lignende. På denne vis inddrager man eleverne i processen og giver dem ejerskab til den, samtidig med at eleverne lærer. Når man har fundet nogle virksomheder, som kunne være interessante at arbejde med og passer ind i skolens ønske om anvendt faglighed i forløbet, kontaktes virksomheden. Når virksomhed kontaktes, er det vigtigt, at det er skolelederen, der tager den første kontakt. Hvis der er tale om en stor virksomhed kan man med fordel kontakte virksomhedens HR-ansvarlige, som oftest har overblikket over virksomhedens interne ressourcer. Er det en mindre virksomhed, kontaktes direktøren eller ejeren af virksomheden. Det er vigtigt at pointere, at en lille lokal købmand kan bidrage med lige så meget godt indhold i et skole-virksomhedsforløb, som en stor international virksomhed kan. Kontakter man virksomheden telefonisk skal man kort og præcist kunne fortælle: hvorfor man kontakter netop denne virksomhed (baggrund og vision for undervisningsforløbet) hvad man ønsker virksomheden skal bidrage med (ressourcer i form af personel, tidsforbrug og oplæg af problemstilling til selve undervisningsforløbet) at man gerne hjælper med at formulere en problemstilling, som virksomheden kan stille eleverne (såfremt virksomheden ikke ved, hvilken problemstilling, den vil stille) gøre det klart for virksomheden, at man sætter pris på deres velvijle og samarbejde at man måske også gerne vil evaluere forløbet med henblik på et fortsat samarbejde i fremtiden at man gerne vil fremsende yderligere materiale omkring forløbet (evt. drejebog for virksomhedens inddragelse)

3 Hvis ikke man i første omgang kontakter den eksterne partner telefonisk, kan man med fordel sende et brev, hvori ovennævnte punkter indgår. Et sådant brev kunne se således ud:

4 Når virksomheden er med på ideen Hvis virksomheden gerne vil samarbejde om undervisningsforløbet (fx innovationscampen), er det vigtigt, at man klæder virksomhedsrepræsentanten godt på. Det vil sige, at man sørger for, at fortælle i hvilket omfang af deltagelse der krævet også gerne detailplanlagt. Det er vigtigt, at man som virksomhed føler sig velkommen og kan mærke, at der er styr på tingene. Dette gælder både i selve forberedelsesfasen, men også på selve dagen for undervisningsforløbet. Nedenstående er et eksempel på et opfølgningsbrev til en virksomhed, der har indvilliget i samarbejdsforløb

5

6 Evaluering Efter et forhåbentligt veloverstået undervisningsforløb med den eksterne partner kan det være meget givtigt at evaluere forløbet både internt på skolen, men også med virksomheden. Man kan med fordel spørge om virksomhedens umiddelbare respons på undervisningsforløbet på selve undervisningsdagen umiddelbart efter eleverne er færdige med arbejdet. Her kan man med fordel tage en lille uformel snak over en kop kaffe på kontoret eller alternativt kontakte virksomheden telefonisk i dagene efter forløbet. På denne måde fastholder man relationen med virksomheden samtidig med, at man får brugbar feedback til næste undervisningsforløb med en ekstern partner.

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR?

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? Fra synopsis til talepapir Formålet med dette papir er at give dig en indføring i hvordan du kan forberede dig til en AT-eksamen. Der er to dele, der overlapper en smule:

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Flere hænder - ja tak!

Flere hænder - ja tak! Flere hænder - ja tak! Lederrekruttering FDF er et godt og attraktivt tilbud til børn og unge. En del af det tilbud er de mange engagerede ledere, der gør FDF til et vedkommende fællesskab baseret på

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

(0) Udret mere bliv ikke kun flere. Header. Sideheader. En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv. Header. Rubrik. Rubrik.

(0) Udret mere bliv ikke kun flere. Header. Sideheader. En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv. Header. Rubrik. Rubrik. Header Udret mere bliv ikke kun flere En guide til et styrket og mere mangfoldigt foreningsliv Rubrik Header (0) Rubrik Citat Reference Sideheader Udret mere - bliv ikke kun flere En guide til et styrket

Læs mere

Udvikling af etniske minoritetsforeninger

Udvikling af etniske minoritetsforeninger Udvikling af etniske minoritetsforeninger - En guide til frivilligkonsulenter Er denne guide noget for dig? Arbejder du med at understøtte udvikling af etniske minoritetsforeninger? Vil du have inspiration

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE

IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE FORORD Idékataloget er til dig, som sidder i en bestyrelse eller et råd eller arbejder med at inddrage

Læs mere

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole Omsorgsplan Bælum-Solbjerg Skole 1 OmSorgs Plan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.lign. 2. Når et

Læs mere

Lær at tackle jobsøgningsstress 2!

Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Min forrige artikel tog udgangspunkt i, hvordan du kunne tackle de krav, der bliver stillet fra forskellige sider, inklusive fra dig selv, samt at du skulle anse din

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Samarbejde mellem daginstitutioner og dagpleje. Et pilotprojekt i distrikt Nymark og distrikt Antvorskov

Samarbejde mellem daginstitutioner og dagpleje. Et pilotprojekt i distrikt Nymark og distrikt Antvorskov Samarbejde mellem daginstitutioner og dagpleje Et pilotprojekt i distrikt Nymark og distrikt Antvorskov INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 1.1. Formål... 1 1.2. Baggrund... 1 1.3. Proces... 1 1.4.

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Af Merete Milvertz, SFO-leder og Vibeke Dilling Hermansen, Skoleleder Lærere og pædagoger løser to ligeværdige, men væsensforskellige opgaver I

Læs mere

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere

Det var godt, I kom!

Det var godt, I kom! Det var godt, I kom! om barrierer i forældrenetværk Af Jesper Schwartz & Mette Svejgaard, forebyggelseskonsulenter Vi ved, at forældrenetværk skaber trivsel blandt børnene i en klasse eller gruppe. Det

Læs mere