Partnerskab mellem borgere og kommune om klimaansvarlighed. Guldager i mål med 1 ton mindre end gennemsnitsdanskeren
|
|
- Mathias Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Partnerskab mellem borgere og kommune om klimaansvarlighed Guldager i mål med 1 ton mindre end gennemsnitsdanskeren
2 Januar 2007: Vi satte et mål I januar 2007 besluttede Esbjerg Kommune og borgerne i Guldager sig for at arbejde sammen om målet: En årlig udledning af på max 3,56 tons pr borger i Guldager fra varme, el og transport. 3,56 tons er nøjagtig 1 ton mindre end gennemsnitsdanskerens udledning. Formålet var at vi ville vise, om det kan lade sig gøre at udlede 1 ton mindre og samtidig leve et normalt liv. Esbjerg Kommune er partner med Klima- og energiministeriet om kampagnen»1 ton mindre«, som har til hensigt at få borgerne i Danmark til at tage ansvar for udledningen og medvirke til at begrænse klimaændringer. Danmarks udledning af drivhusgasser: Foto: Birthe Gaj Nielsen Connie Hedegaard på besøg i Guldager januar 2007, hvor hun fortæller om klimaændringer. Danmarks samlede udledning af drivhusgasser: Udledningen af drivhusgasser pr. indbygger: Danmarks samlede udledning af : Udledningen af pr. indbygger: 65,5 mio. tons 12,1 tons 52,0 mio. tons 9,6 tons Kilde: Denmarks National Inventory Report 2007, Danmarks Miljøundersøgelser. Drivhusgasser er mere end fx er methan også en drivhusgas, men er den største bidragyder. De 9,6 tons udledt pr. indbygger i skemaet dækker både over bidrag fra erhverv, transport, offentlige institutioner samt husholdninger. Den enkelte borger har personlig indflydelse på gennemsnitlig 6,04 tons/år fra forbruget af varme, el, transport og varer i husholdningen. I målet for Guldager har vi valgt kun at medtage udledning fra forbrug af varme, el og transport. Det vil være alt for svært at gøre vareforbruget op for den enkelte borger.
3 August 2008: Vi er kommet i mål udledning fra gennemsnitsdanskeren og fra Guldager-borgeren: Udledt tons /borger/år Gennemsnitsdansker Guldager-borger Fra varmeforbrug 1, 59 0,86 Fra elforbrug 0,95 0,73 Fra transportforbrug 2,02 1,63 I alt 4,56 3,22 Tabellen viser udledningen fra gennemsnitsdanskeren sammenlignet med udledningen fra Guldagerborgeren. Guldager-borgerens udledning er opgjort for et år, i perioden fra maj 2007 til maj Bysamfundet Guldager Guldager er et afgrænset byområde 9 km nordvest for Esbjerg. Der er mange parcelhuse fra 60 erne og 70érne, men inden for de sidste 3 år er byen blevet kraftigt udbygget med nye parcelhusområder og andelsboliger. Der er nye områder under byggemodning i øjeblikket. Inden for selve byområdet bor omkring 700 mennesker. Der er skole og børneinstitution i byen, men der er ikke nogen form for dagligvarebutikker. Borgerne skal transportere sig til enten Hjerting (3 km), Tarp (3 km), Sædding Centret (4km) eller til Esbjerg for at købe ind. I 78 % af husstandene er der voksne erhvervsaktive. Foto: Birthe Gaj Nielsen Guldager Borgerforening fik i 2007 Esbjerg Kommunes miljøpris. Borgmester Johnny Søtrup siger tillykke. Der er ikke noget, der tyder på, at Guldager-borgerne på forhånd skulle være mere interesserede i miljø og klima end gennemsnitsdanskeren. Men siden 2000 har Esbjerg Kommune og Guldager Borgerforening arbejdet sammen om trafik og grønne områder og siden 2004 også om grøn livsstil med 12 fokusfamilier som omdrejningspunkt. Fokusfamilierne har fået rådgivning af kommunen, og har til gengæld forpligtet sig til at videregive sine erfaringer til andre borgere i Guldager, hvilket er sket på en række velbesøgte møder. 3
4 Resultater Tre gange i projektperioden er borgerne i Guldager blevet interviewet pr telefon. Lige knap 80 % er truffet hjemme og har svaret på spørgsmålene. Interviewene er brugt til at opgøre omfanget af bilkørsel og flyrejser til beregning af udledningen. Samtidig er borgerne blevet stillet en række spørgsmål i relation til klimaansvarlighed: Optagethed af og klimaforandringer Vi har bl.a. spurgt dem, i hvor høj grad spørgsmålet omkring og klimaforandringer er noget, der optager dem. Projektet har haft betydning for udledningen fra vores husstand fordi: Vi har truffet valg omkring transportforbrug, som har reduceret -udledningen Vi har truffet valg omkring elforbrug, som har reduceret - udledningen Vi har truffet valg omkring varmeforbrug, som har reduceret -udledningen Procent Antal husstande 27 % % % 104 April 2007 December 2007 Maj 2008 I alt 261 I høj grad 28 % 34 % 30 % I nogen grad 51 % 51 % 54 % I mindre grad 15 % 12 % 12 % Slet ikke 6 % 3 % 4 % Af svarene fremgår, at der i løbet af projektperioden er blevet flere borgere, som er optaget af spørgsmålet i enten høj grad eller i nogen grad flest i december Andelen af borgere, som enten slet ikke eller kun i mindre grad er optaget af spørgsmålet, er faldet fra 21 % i april 2007 til 16 % i maj Projektets betydning for udledningen fra den enkelte husstand Borgerne er også blevet spurgt om de mener, at projektet (samarbejdet med Esbjerg Kommune om ) har haft betydning for udledningen fra netop deres husstand. 64 % (137 husstande) af de interviewede husstande svarer ja til dette, mens 36 % (77 husstande) svarer nej til spørgsmålet. De 137 husstande, som har svaret ja, angiver følgende måder (det var muligt at angive mere end en måde): Flest husstande har altså ændret forhold omkring elforbruget på grund af projektet, mens færrest har ændret på forhold omkring transport. Ændringer kan gå på både adfærd fx at blive bedre til at slukke for unødvendigt lys og på fysiske ændringer fx at anskaffe et energibesparende køleskab eller efterisolere huset. De 77 husstande, som svarer nej giver følgende begrundelse: Projektet har ikke haft betydning for udledningen fra vores husstand fordi: Vi gjorde allerede hvad vi kunne inden projektet startede Vi har ikke ønsket at gøre noget for at reducere vores -udledning Procent Antal husstande 84 % % 12 I alt 76 Kun 12 husstande svarende til 6 % - ud af de i alt 214 husstande, som svarede på spørgsmålet, har altså
5 ikke ønsket at gøre noget for at reducere på udledningen. Fysiske ændringer i boligen Borgerne er blevet spurgt, om de har foretaget fysiske ændringer i boligen, som vil formindske deres udslip fx skift til energisparepærer, efterisolering, nye vinduer, nye termostater, ny cirkulationspumpe). Primær transportform til/fra arbejde Primær transportform i fritiden Egen bil Samkørsel Scooter/ knallert Offentlig transport Cykel Gang 77 % 4 % 4 % 1 % 13 % 1 % 80 % * 1 % 2 % 12 % 4 % Det svarer 43 % af de adspurgte husstande ja til. Antal biler i husstanden Vi har spurgt borgerne, hvor mange biler der er i husstanden, fordi bilkørsel er en væsentlig bidragyder til udledning. April 2007 December 2007 Maj 2008 Ingen bil 4 % 4 % 6 % 1 bil 67 % 67 % 65 % 2 biler 28 % 29 % 26 % 3 el. flere biler 1 % 1 % 3 % Svarene er fra maj Bilen bruges altså i lidt mindre omfang til arbejde end til fritid, men man skal lægge mærke til, at der spørges til den primære transportform. Der kan altså godt være husstande, hvor den sekundære transportform er cykel, men disse fremgår ikke af tabellen. Ved interviewrunden i april 2007 kunne borgerne angive både primær og sekundær transportform til/fra arbejde og her fremgik det, at der i 88 % af husstandene blev benyttet bil og i 33 % blev benyttet cykel. Transport af børn til skole Borgere med børn i husstanden er samtidig blevet spurgt, om de kører deres børn til skole i bil. Af svarene kan man se, at selvom der i løbet af projektperioden er blevet flere husstande uden bil, så er der i samme periode blevet flere husstande med mere end 2 biler. Transportformer til arbejde og i fritiden Af samme grund har vi spurgt til, hvad der er den primære transportform til/fra arbejde og i fritiden: April 2007 Maj 2008 Ja 23 % 17 % Nej 77 % 83 % Af tabellen kan man se, at der i løbet af projektperioden er blevet færre husstande, som kører deres børn til skole. 5
6 Gadekonkurrence om det laveste CO2 udslip For at bringe lidt sjov ind i projektet har de 13 gader i Guldager undervejs konkurreret om at have det laveste udslip pr borger. Den førende gade har haft retten til at skilte med sin position med et specielt skilt se foto her på siden. Resultatet er gjort op 3 gange i løbet af perioden: I juni 2007, i januar 2008 og ved periodens afslutning. Det har hver gang været forskellige gader, som har kunnet præstere den laveste udledning pr borger. De to første gange var det de nye parcelhusområder Nørlundvej (i juni 2007) og Jacob Sørensens Vej (januar 2008), men den samlede vinder for hele perioden er Guldager Byvej, som er en af de ældre veje i byen. Af tabellen fremgår den samlede udledning pr borger for projektperioden og opgjort pr gade: Nummer Gadenavn udledning pr borger/år 1 Guldager Byvej 2,63 2 Kærvænget 2,72 3 Frøkærparken 2,73 4 Nørlundvej 2,79 5 Jacob Sørensens Vej 3,09 6 Kirkevænget 3,11 7 Skelbækvej 3,29 8 Skoletoften 3,34 9 Elmegårdsvej 3,34 10 Frøkærvej 3,73 11 Præstevænget 3,75 12 Nørrevænget 3,78 13 Guldagervej 3,93 Henning og Claus fra Jacob Sørensens Vej med vinderskiltet. Guldager Byvejs placering skyldes primært en lav udledning fra bilkørsel og flyrejser, og at borgerne ligger under gennemsnittet i forbrug af el. Udledningen fra varmeforbrug er til gengæld ikke specielt lavt, så her er noget at arbejde med. Guldagervej ligger i den anden ende som nr. 13 med den højeste udledning pr borger. Det skyldes primært bilkørsel med en udledning på 1,54 tons pr borger pr år, men også udledningen fra varmeforbrug og elforbrug ligger højere end gennemsnittet. Transportforbruget betyder meget for udledningen. Fx skyldes Nørrevængets placering som nr. 12 i høj grad omfanget af flyrejser. På side 8 og 9 kan man se, hvordan de enkelte gader fordeler sig med hensyn til udledning fra henholdsvis varme, el og transport. Disse opgørelser kan være med til at skærpe borgernes opmærksomhed på muligheder for en yderligere indsats. Foto: Edmund Jakobsen 6
7 Guldager-borgernes mening om samarbejde med Kommunen Borgerne er ved hver interviewrunde blevet spurgt, om de har kommentarer eller forslag til samarbejdet med Esbjerg Kommune om projektet. På den måde bliver det muligt at justere undervejs og at kunne vurdere, om det er en god ide med tilsvarende projekter andre steder i kommunen. Henholdsvis 129, 121 og 106 husstande havde forslag og kommentarer under interviewrunden i april 2007, i december 2007 og i maj De fleste kommentarer er meget positive overfor projektet og der er meget ros til Esbjerg Kommune og til Borgerforeningen. I interviewet underbygges»noget for noget«perspektivet på samarbejdet med citatet:»vi yder noget og kommunen yder noget, og vi får i fællesskab en masse ud af det. Dialogen blev anderledes end tidligere der kom medejerskab til tingene«. 88 % af borgerne i Guldager mener, at det vil være en god ide at gennemføre lignende projekter andre steder i Esbjerg Kommune. Samtidig er der også kritik i forhold til konkrete emner af betydning for udledningen. Der har været stor utilfredshed med busforbindelserne fra Guldager fordi der ikke kunne opnås forbindelse til indkøbscentret i Sædding. Problemet er dog løst med den nye busplan fra januar Også manglende belysning på cykelstien mellem Guldager og Esbjerg har optaget borgerne i forbindelse med projektet, og kommunen har undervejs etableret belysningen. Mange kommentarer viser, at borgerne opfatter samarbejdet som et partnerskab, hvor begge parter skal yde for det fælles resultat. Alle borgernes kommentarer og forslag kan ses på Esbjerg Kommunes hjemmeside: I maj 2007 blev Borgerforeningens bestyrelse uddybende interviewet om perspektiverne i samarbejdet med Esbjerg Kommune. Af interviewet fremgår det flere gange, at der fra Borgerforeningens synspunkt er sket en mærkbar ændring i samarbejdet mellem Guldager og kommunen siden Borgere i Guldager lytter i februar 2008 til de foreløbige resultater. Foto: Edmund Jakobsen 7
8 Delresultater opgjort pr. gade udledning fra varmeforbrug, opgjort pr gade Gadenavn Antal borgere med i varmeaflæsningen Varmeforbrug i GJ Graddagekorrigeret varmeforbrug i GJ Omregning fra GJ til kwh CO2 udledning i tons CO2 udledning i tons pr. borger Laveste udledning pr. borger Elmegårdsvej , , ,01 Nr. 8 Frøkærparken ,6 462, ,85 Nr. 4 Frøkærvej ,23 799, ,99 Nr. 6 Guldager Byvej ,44 827, ,99 Nr. 7 Guldagervej ,4 1287, ,13 Nr. 12 Jacob Sørensens Vej , , ,74 Nr. 3 Kirkevænget 8 231,55 262, ,21 Nr. 13 Kærvænget ,81 453, ,12 Nr. 9 Nørlundvej , , ,54 Nr. 1 Nørrevænget , , ,92 Nr. 5 Præstevænget ,06 937, ,16 Nr. 11 Skelbækvej ,1 2257, ,13 Nr. 10 Skoletoften , , ,62 Nr. 2 Total , , ,86 Andelsboliger på Skoletoften er ikke medtaget for varmeforbrug, da de ikke har været omfattet af fjernaflæsning i perioden. 8
9 udledning fra elforbrug, opgjort pr gade Gadenavn Antal borgere omfattet af fjernaflæsning for elforbrug Elforbrug Elforbrug pr borger i kwh CO2 udledning i tons CO2 udledning i tons pr borger Laveste udledning pr. borger Elmegårdsvej ,89 12 Frøkærparken ,71 7 Frøkærvej ,83 11 Guldager Byvej ,65 2 Guldagervej ,79 9 Jacob Sørensens Vej ,60 1 Kirkevænget ,95 13 Kærvænget ,66 3 Nørlundvej ,70 4 Nørrevænget ,71 5 Præstevænget ,78 8 Skelbækvej ,80 10 Skoletoften ,71 6 I alt ,73 Andelsboliger på Skoletoften er ikke medtaget for elforbrug, da de ikke har været fuldt ud omfattet af fjernaflæsning i perioden. 9
10 udledning fra transport, opgjort pr gade Gadenavn Antal borgere omfattet af telefoninterview maj 2008 Kørte km i alt i det sidste år CO2 udledning i tons fra bilkørsel Udledning i tons fra biltransport opgjort pr. borger Laveste udledning pr. borger fra biltransport Antal flyrejser i Europa CO2 udledning i tons fra flyrejser i Europa Elmegårdsvej ,41 1, ,00 Frøkærparken ,92 0, ,60 Frøkærvej ,90 1, ,60 Guldager Byvej ,27 0, ,60 Guldagervej ,89 1, ,80 Jacob Sørensens Vej ,72 1, ,60 Kirkevænget ,63 0, ,60 Kærvænget ,49 0, ,08 Nørlundvej ,10 1, ,00 Nørrevænget ,95 1, ,20 Præstevænget ,43 1, ,40 Skelbækvej ,74 1, ,40 Skoletoften, inkl andelsboliger ,31 1, ,00 I alt/gennemsnit ,77 1, ,60 10
11 Antal flyrejser udenfor Europa CO2 udledning i tons fra flyrejser udenfor Europa Samlet CO2 udledning i tons fra flyrejser CO2 udledning i tons/ borger fra flyrejser Laveste udled-ning pr. borger fra flyrejser Samlet CO2 udledning i tons fra transport forbrug fra bilkørsel og flyrejser Samlet udledning fra transport pr borger Laveste udledning pr borger fra transport 7 13,3 21,3 0, ,71 1, ,8 5,4 0, ,32 1, ,9 26,5 0, ,40 1, ,9 9,5 0, ,77 0, ,5 16,3 0, ,19 2, ,1 72,7 0, ,42 1, ,6 0, ,23 0, ,8 0, ,29 0, ,6 36,6 0, ,70 1, ,2 1, ,15 2, ,8 6,2 0, ,63 1, ,6 20 0, ,74 1, , ,31 2, ,5 309,1 0,52 964,87 1,63 11
12 Hvordan vi har gjort det Målinger og beregninger udledningen fra Guldager-borgerne er opgjort for forbrug af varme, el og transport i 1 år fra maj 2007 til maj Esbjerg Kommune har til formålet etableret fjernaflæsning af varmeforbrug fra husstandene i Guldager. Forbrugstallene er herefter graddagekorrigeret inden beregning af udledningen. Syd Energi har tilsvarende etableret fjernaflæsning af elforbruget og har forsynet Esbjerg Kommune med månedsvise opgørelser pr gade. Transportforbrug er gjort op ved hjælp af telefoninterviews. Den samlede udledning af fra transport er opgjort ud fra svar under telefoninterviews i maj Her er husstandene blevet spurgt, hvor langt deres bil/biler har kørt det seneste år og hvor mange flyrejser, de har foretaget internt i Europa og uden for Europa. Beregningerne af udledningen er udført med samme emissionsværdier som Klima- og energistyrelsen har brugt til beregning af gennemsnitsdanskerens udledning. Beregningerne omfatter mere detaljerede datamængder end angivet i denne rapport. For yderligere oplysninger: Kontakt Esbjerg Kommune. Energirådgivning til byfesten i juni Aktiviteter og information Esbjerg Kommune har vejledt om besparelser på sin hjemmeside og linket til Klima- og energistyrelsens»1 ton mindre beregner«. Borgerne er tilbudt råd om besparelser under byfesten i juni Borgerne er tilbudt gratis varmegennemgang af deres bolig af Esbjerg Kommune, Forsyningen. Borgerne er under projektet informeret via borgerforeningens blad Nordvestnyt og lokalbladet Hjertingposten. TV Syd har produceret indslag om projektets forløb undervejs i projektperioden. Guldager Borgerforening har arrangeret»samcykling til arbejde«fra Guldager til Esbjerg. Projektet er beskrevet i folderen»mere for mindre«, som blev omdelt til alle husstande i Esbjerg Kommune i januar Al gadebelysning i Guldager var slukket den 29. marts 2008 mellem kl. 20 og 21 under den internationale Sluk Lyset begivenhed. Foto: Evan Stokkebæk Esbjerg Kommune, august 2008 Forsidefoto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv/Torben Meyer Trykt ved Grafisk Produktion Ribe på FSC mærket Cyklus papir
Handlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2008-2009 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et konkret
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Læs mereCO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune
CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereEnergi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet
GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.
Læs mereBrønderslev Kommune Klimarapport
Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2017 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereGRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken
GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd
GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.
Læs mereGRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet
GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.
Læs mereNår butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse
Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereKlimakommune Allerød 2012
Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereBilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:
Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab
Læs mereGRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 215 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs merePrisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd
Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereHVAD SÅ NU? EPISODE 6 LÆR GØR. KLASSETRIN klasse VARIGHED 2-10 lektioner FORMÅL. RELATION TIL UNDP s BOG Bliver verden bedre?
EPISODE 6 HVAD SÅ NU? KLASSETRIN 7.-9. klasse VARIGHED 2-10 lektioner Første del af opgaverne kan løses på 2 lektioner inkl. fælles lytning til podcastafsnittet. Ønsker man også at lave podcast, skal der
Læs mereinspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereGRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN
GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet
Læs mereGRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland
GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.
Læs mereKlimakommunerapporten 2016
Klimakommunerapporten 2016 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab
GRØNT REGNSKAB 216 Alberslund Boligselskab Grønt regnskab 216, Albertslund Boligselskab Introduktion Grønt regnskab for Albertslund Boligselskab udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme,
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereTransportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Læs mereKlimakommunerapporten 2014
Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mere5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer
Miljø og familier 104 Miljø og familier 5. Miljø og familier Miljøbevidsthed Holdninger til miljøet Det kræver en aktiv indsats fra størstedelen af befolkningen at mindske de miljøproblemer, der opstår
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereMiljørapportering 2010
Miljørapportering 2010 Indholdsfortegnelse Emissioner 03 Udvikling Oversigt 04 Antal medarbejdere PFA Koncernen 05 El & fjernvarme Sundkrogsgade 4 06 Flyrejser 07 Bilkørsel 08 Papir 09 reduktion 10 Scope-oversigt
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 216 Vridsløselille Andelsboligforening Grønt regnskab 216, Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening som helhed udarbejdes årligt
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereCO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008
Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereCO 2 regnskab
CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Læs mereTeknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune
Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte
Læs mereNår du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:
Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet
Læs mereYIT Energitjek. Bøgeskovhallen Bøgeskovvej 37 C 7000 Fredericia
Nye radiator termostatventiler Udskiftning af cirkulationspumper Efterisolering af varmecentral Solcelleanlæg Solvarmeanlæg 0 YIT Energitjek Firma: Bøgeskovhallen Bøgeskovvej 37 C 7000 Fredericia Dato:
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 Tranemosegård
GRØNT REGNSKAB 216 Tranemosegård Grønt regnskab 216, Tranemosegård Introduktion Grønt regnskab for Tranemosegård udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og fælles el samt den
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereCO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El Og varmeforbrug
Læs mereStamblad for Halvrimmen Skole og SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Miljøretningslinjer Affaldssortering Hårde hvidevarer Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøplan
Læs mereCO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.
CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. Byrådet har vedtaget, at et af de overordnede mål for bæredygtig udvikling i Holbæk Kommune er at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder udledningen af CO 2
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017
CO2-regnskab 2017 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017 27-03-2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 CO 2-udledning pr. borger for 2017... 6 CO 2-udledning
Læs mere4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA
Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:
Læs mereIndstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Læs mereSide 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2014 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2014. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereKONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER
KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.
Læs mereStamblad for Saltum Centralskole praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Bemærkninger Forbrug
Læs mereKlimakommunerapporten 2015
Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Ryparken II Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereDatakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj
Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970
Læs mereBYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:
BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Det Genanvendte Hus Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over
Læs mereENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG
ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Geografi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin G1. Hvor produceres el Hvor produceres el i jeres lokalområde Vi får el fra mange forskellige teknologier
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mereCO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE Side 1 af 8
CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE 2017 Side 1 af 8 Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereStamblad for Brovst Skole praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Brovst Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og lærernes forbrugsadfærd Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Elevernes forbrugsadfærd Miljøretningslinjer
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereStamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Min energi Miljøretningslinjer og plan? Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har
Læs mere