Ernæring og kosttilskud ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom
|
|
- Ellen Bundgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ernæring og kosttilskud ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom Christian Lodberg Hvas, Mette Borre & Janne Ladefoged Fassov STATUSARTIKEL Medicinsk Hepatogastroenterologisk Afdeling V, Aarhus Universitetshospital Ugeskr Læger 2017;179:V HOVEDBUDSKABER De fleste patienter med Crohns sygdom eller colitis ulcerosa oplever, at bestemte fødevarer bedrer eller forværrer tarmsymptomer, og ændrer deres kost. Samtidig forekommer underernæring eller specifik vitamin- eller mineralmangel hyppigt, særlig ved aktiv sygdom, fistelsygdom eller tarmresektion. Indtag af laktose, fermenterbare kulhydrater, kostfibre eller kød fra firbenede dyr kan ikke generelt frarådes Kronisk inflammatorisk tarmsygdom (inflammatory bowel disease (IBD)) omfatter colitis ulcerosa og Crohns sygdom. Begge nødvendiggør ofte medicinsk behandling og præges af perioder med aktiv inflammation vekslende med klinisk remission. Symptomer på opblussen fra tarmkanalen kan være diarré, blod i afføringen og mavesmerter. Hos op til en femtedel af patienterne ses tillige ekstraintestinale manifestationer såsom ledsmerter samt øjen- og hudforandringer. Et flertal af patienterne kan identificere fødevarer, der enten forbedrer eller forværrer tendensen til diarré, mavesmerter og oppustethed, og hovedparten ændrer kostvaner, efter at de har fået diagnosen [1]. Samtidig kan ingen særlig diæt generelt anbefales eller frarådes [2]. En individualiseret ernæringsvejledning kan være nødvendig. I denne artikel sammenfattes den nuværende viden om ernæring og kosttilskud ved IBD. ERNÆRINGSSTATUS, VITAMINER OG MINERALER Underernæring ved IBD kan skyldes nedsat kostindtagelse, malabsorption, tab af næringsstoffer fra tarmen samt et øget behov for energi og protein pga. inflammation. I nyere studier har man fundet underernæring hos 6-7%, hyppigst efter tarmresektion og ved fistelsygdom [3]. Vitamin- og mineralmangel er hyppig ved IBD og ledsages ikke altid af kliniske symptomer eller underernæring. Nedsat muskelstyrke er ofte forbundet med vitamin- og mineralmangel. Vitamin- og mineralstatus, ved inflammatorisk tarmsygdom, men kan hos nogle medføre eller forværre symptomerne. Der er en mulig antiinflammatorisk effekt af D-vitamin, specifikke planteekstrakter og balancen mellem fedtsyrer i kosten, men kliniske studier og produktkontrol mangler, før der kan gives behandlingsanbefalinger. Individualiseret ernæringsvejledning til patienter med inflammatorisk tarmsygdom er ofte nødvendig. navnlig for B 12 -vitamin, D-vitamin, jern, folinsyre og zink, er nedsat ikke alene hos underernærede og tyndtarmsopererede patienter med IBD, men også hos patienter, der er i remission [3]. Især ved Crohns sygdom har man set et nedsat indtag af A-, C- og B 12 -vitamin samt riboflavin, tiamin, folinsyre, kalk, fosfor og jern i forhold til indtaget hos raske. I Tabel 1 gives en oversigt over de vigtigste vitaminer og mineraler, der kan mangle hos patienter med IBD [4]. Jernmangel er den hyppigste mineralmangel ved IBD, og peroral eller intravenøs substitution anbefales ved jernmangel. B 12 - vitaminmangel forekommer ofte efter resektion af terminale ileum og ses ved nedsat indtag af kød og mælk. I begge tilfælde er tilskud som regel nødvendigt. LAKTOSE Primær laktoseintolerans forekommer hos 6-10% af de etniske danskere og ikke hyppigere hos patienter med IBD. Sekundær laktoseintolerans, påvist ved laktosebelastning eller tyndtarmsbiopsi, ses hos en tredjedel af patienterne med Crohns sygdom, navnlig ved tyndtarmssygdom og aktiv sygdom. Patienter, der har IBD og symptomer, der er forenelige med symptomerne ved irritabel tarm (irritable bowel syndrome (IBS)), rapporterer hyppigt om diarré, mavesmerter og oppustethed ved indtag af mælk og mælkeprodukter. Det er uvist, om der er tale om laktosemalabsorption eller intolerans over for andre bestanddele i mælken [5]. Dog tåles små mængder laktose af de fleste, og smør og faste oste kan indtages frit. Plantedrikke, der er baseret på mandler, havre, ris eller soja er ikke gode erstatninger for mælk, bl.a. pga. det høje indhold af simple kulhydrater og det lave indhold af protein og kalk. GLUTEN Korn, mel og gryn er i Danmark de vigtigste kilder til fuldkorn og kostfibre samt bl.a. protein, B-vitaminer og mineraler. I en glutenfri diæt erstattes hvede, rug og byg ofte af majs, ris, hirse og produkter, der er baseret på hvedestivelse. De glutenfri stivelsesprodukter har ofte et lavt indhold af fuldkorn og fibre, og rismel har et højt indhold af arsen; en del færdige glutenfri brødprodukter har et højt fedtindhold [6]. En glutenfri diæt er derfor ikke altid ensbetydende med en sund kost, 2
2 men kræver omtanke og undertiden vejledning. I et observationsstudium med patienter med Crohns sygdom har man fundet en sammenhæng mellem reduktion i glutenindtag og mindre træthed (fatigue) hos knap 10%, men der foreligger ikke kontrollerede kliniske studier [7]. Glutenfri diæt kan derfor ikke generelt tilrådes ved IBD. KOSTFIBRE Kostfibre er plantepoly- og oligosakkarider, der ikke nedbrydes af tyndtarmens enzymer og uændret passerer til colon [8]. Fibrene nedbrydes (fermenteres) i varierende grad af bakterier, hvorved der dannes kortkædede fedtsyrer samt kuldioxid, hydrogen og metan. Kostfibre opdeles i vandopløselige/viskøse (f.eks. psyllium-frøskaller, havre og inulin) og vanduopløselige (f. eks. hvedeklid) samt efter deres evne til fermentering. Et nedsat indtag af fibre er i observationsstudier fundet at være forbundet med øget risiko for at udvikle IBD. Samtidig ses et nedsat antal indlæggelser og færre kirurgiske indgreb hos patienter, der har et højt fiberindtag [9]. På trods heraf reducerer op til 30% af patienterne med Crohns sygdom fiberindtaget. Derimod fandt man i en kohorte af patienter med colitis ulcerosa ingen bivirkninger ved indtag af op til 60 g fibre dagligt, hvilket er det dobbelte af de nordiske anbefalinger. Observationsstudierne kan være behæftet med betydende selektionsbias. Randomiserede studier af fiberindtag ved IBD omfatter tre studier med patienter med Crohns sygdom og 11 studier med patienter med colitis ulcerosa. Hovedparten af studierne er gennemgået i et systematisk review [10]. Der er ikke påvist hverken positiv eller skadelig effekt af kostfiberindtag i randomiserede studier med patienter med Crohns sygdom. Ved indtag af kostfibre hos patienter med colitis ulcerosa har man i flere studier fundet positiv effekt i form af reduceret score for gastrointestinale symptomer og graden af inflammation ved endoskopi, hvor forskelle imellem studierne kan bero på, at der er anvendt forskellige fibertyper. I studierne, hvor der er påvist gavnlig effekt, er der anvendt specifikke fibertilskud og ikke kostændringer. Sammenfattende kan det konkluderes, at fibre ikke er skadelige for patienter med IBD, medmindre der foreligger stenose. Et øget fiberindtag har i studier med patienter med colitis ulcerosa reduceret sygdomsaktiviteten, mens der hos patienter med Crohns sygdom ikke er fundet effekt på symptomerne eller sygdomsaktiviteten. Tabel 1 Vitaminer og mineraler, som patienter hyppigt mangler ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Vitamin/mineral Risiko for mangel ved Fødevarer med højt indhold Jern Aktiv sygdom Før menopause Kød, særligt mørkt kød Fuldkornsprodukter D-vitamin B 12-vitamin Zink Mørkhudethed Nedsat solpåvirkning Aktiv sygdom Resektion af terminal ileum Aktiv Crohns sygdom Kronisk diarré i interventiongruppen var i fortsat remission efter et år mod 26% i placebogruppen) [11]. I en samlet vurdering af de kliniske studier, herunder to store randomiserede studier, konkluderes det, at et særskilt indtag af fiskeolie næppe har klinisk effekt, men at der ikke er nogen risiko ved at tage det [12]. Indtag af linolsyre, som er en kilde til omega-6-fedtsyrer og især findes i mørkt kød, er i epidemiologiske studier fundet at være forbundet med en øget forekomst af colitis ulcerosa. I et britisk studie fulgte man 191 patienter med colitis ulcerosa i et år efter at have foretaget en grundig kostgennemgang og fandt, at risikoen for opblussen af sygdommen var øget ved indtag af oksekød, sulfitter og alkohol [13]. I en japansk kohorte af patienter med Crohns sygdom fandt man ligeledes større risiko for opblussen af sygdommen ved øget indtag af omega-6-fedtsyrer end ved indtag af omega-3-fedtsyrer. Der er ikke udført randomiserede behandlingsforsøg, men det er muligt, at et stort indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, lam og svin) hos nogle patienter kan fremkalde eller forværre inflammation ved colitis ulcerosa. Den nordiske anbefaling er højst 500 g kød fra firbenede dyr ugentligt. Fed fisk Soleksponering Kød Mælk Kød Mælk og ost Folinsyre Ensidig kost Bælgfrugter Grønne grøntsager Lever Kalk Mælkefri kost Mælk og ost Broccoli Grønkål Magnesium Kronisk diarré Fuldkornsprodukter Grøntsager, f.eks. broccoli og kål Nødder og mandler FEDTSYRER Fiskeolie er rig på omega-3-fedtsyrer, der kan have anti-inflammatoriske egenskaber. I små kliniske studier har man hos patienter med IBD fundet positiv effekt i form af reduceret forekomst af fornyet opblussen (59% PROBIOTIKA OG PRÆBIOTIKA Tarmens mikrobiota er ændret ved IBD. Der er tale om både et nedsat antal arter (reduceret biodiversitet) og fravær af specifikke, gavnlige arter. Ved IBD er risikoen for bakterielle tarminfektioner øget, og Clostridium dif- 3
3 En varieret kost skal dække behovet for makronæringsstoffer, vitaminer og mineraler. Ved inflammatorisk tarmsygdom kan kostrestriktion, sygdomsaktivitet og tidligere kirurgi medføre mangeltilstand, som bør korrigeres. Ved symptomer efter indtag af særlige fødeemner kan individualiseret ernæringsvejledning være nødvendig. (Foto: Michael Borre). D-VITAMIN D-vitamin dannes i huden ved soleksponering og findes i kosten især i fede fisk. Ofte er tablettilskud nødvendigt for at opnå et højt D-vitaminindhold i blodet. Nedsat D-vitaminniveau er en risikofaktor for udvikling af autoimmunsygdomme som Crohns sygdom. Patienter med Crohns sygdom har generelt nedsat indhold af plasma-d-vitamin, og D-vitaminniveauet er negativt associeret med graden af sygdomsaktivitet. I en kohorte med over patienter med IBD fandt man øget risiko for behov for kirurgisk behandling hos patienter med nedsat plasma-d-vitaminniveau. Det er ikke klarlagt, om der er tale om et årsags-virknings-forhold [20]. Tilskud af D-vitamin ved Crohns sygdom er afprøvet i et randomiseret, dansk forsøg med 108 patienter. Man fandt en tendens til færre tilfælde af opblussen af sygdommen og et mildere klinisk forløb efter et års behandling med en moderat dosis på IE (30 mikrogram) D 3 -vitamin dagligt [21]. P.t. kan højdosis-d-vitamin (op til 70 mikrogram dagligt) alene tilrådes ved påvist mangel. ficile er en særlig udfordring. Behandlinger, som kan styrke eller genetablere en varieret mikrobiota, kan potentielt gavne sygdomsforløbet. Probiotika er levende mikroorganismer, mens præbiotika er ikkenedbrydelige kostelementer, især fibre, som virker fremmende for bestemte mikroorganismer, og hvis omsætningsprodukter kan have helbredsfremmende effekt. Synbiotika er produkter, der er sammensat af probiotika (f.eks. mælkesyrebakterier) og præbiotika (f.eks. inulin) [14]. Ved Crohns sygdom har man i stort set alle studier fundet en manglende effekt, og i enkelte tilfælde endda en skadelig effekt, af probiotika. I Cochranereview fra 2006 og 2008 og de britiske nationale guidelines er man kommet til samme konklusion [15, 16]. Hos patienter med colitis ulcerosa har en forskergruppe fundet en effekt af bakterien Escherichia coli Nissle 1917 på niveau med effekten af 5-aminosalicylsyre (5ASA)-præparater, således var der ikke en signifikant forskel på interventionsgruppen og kontrolgruppen hvad angår remissionsrate [17], mens andre forskergrupper ikke har fundet en tilsvarende effekt. Ved gentagen pouchitis har bakterieblandingen VSL#3 vist klinisk effekt ved bevaret remission (15% i interventionsgruppen havde registreret opblussen under ni måneders observation mod 100% i placebogruppen) [18], men behandlingen har ikke vundet større udbredelse [19]. Der er ikke beskrevet øget risiko ved indtag af probiotika ved colitis ulcerosa. De p.t. tilgængelige probiotika er generelt ikke fundet effektive eller har kun vist svag effekt ved behandling af aktiv sygdom. GURKEMEJE OG URTEMEDICIN Gurkemeje er en ingefærlignende plante med antiinflammatoriske egenskaber. I et japansk placebokontrolleret studie fandt man ved behandling af patienter med colitis ulcerosa med 5ASA og 2 g gurkemeje dagligt en øget remissionsrate på 95% mod 80% i placebogruppen [22]. I en Cochraneanalyse, hvor man alene inkluderede det randomiserede studie, konkluderede man, at stoffet var sikkert at anvende og havde en mulig terapeutisk effekt, men at yderligere studier var nødvendige. I et nyligt publiceret randomiseret studie fandt man, at halvdelen af 5ASA-resistente patienter, der havde colitis ulcerosa og fik 3 g gurkemeje dagligt i fire uger, opnåede klinisk remission, mod ingen i placebogruppen [23]. Et væsentligt forbehold er, at de anvendte produkter ikke er alment tilgængelige. Gurkemeje har et muligt potentiale som behandling af 5ASA-resistent mild til moderat colitis ulcerosa, hvor man ikke ønsker at give biologisk terapi. Kamilleekstrakt er afprøvet i et randomiseret studie med 96 patienter med colitis ulcerosa i ro, hvor det var ligeværdigt med mesalamin til at bevare remission gennem et års behandling [24]. Sammenfattende kan det konkluderes, at der er lovende studier med behandling af colitis ulcerosa med planteekstrakter. I klinisk praksis er det en markant begrænsning, at det ikke er kontrollerede kvalitetssikrede produkter med myndighedsregulering, herunder registrering af bivirkninger og komplikationer. ALKOHOL Andelen af patienter, der har IBD og indtager alkohol, er på niveau med eller lidt lavere end andelen i den øvrige voksenbefolkning [25]. Alligevel angiver 75% af patienterne med IBD, at de får tarmsymptomer i form af diarré og mavesmerter efter indtag af alkohol, sammenlignet med 43% i en sammenlignelig population 4
4 med IBS [25]. Der er dog ikke tegn på, at alkohol fremkalder eller forværrer IBD. DIÆTER OG KOSTFORMER Diæter og kostformer omfatter bl.a. specifik kulhydratkost, stenalderkost (palæolitisk kost) og diæt med et lavt indhold af fermenterbare kulhydrater. Diæterne er detaljeret gennemgået af Hou et al [26]. Specifik kulhydratdiæt er oprindelig beskrevet til behandling af cøliaki og har muligvis potentiale som behandling af børn med IBD. Der er ikke evidens for anvendelse hos voksne, hvor en reduktion af sukker og polysakkarider såsom stivelse og sukker vil medføre et højt indhold af fedt og nedsat kulhydratindtagelse. Effekten af stenalderkost [27] er ikke undersøgt hos patienter med IBD. Er kosten uden korn og med et højt indhold af fedt og mørkt kød, må det antages, at den vil virke modsat den kost, der i andre studier er fundet gavnlig ved IBD. En diæt med lavt indhold af fermenterbare oligo-, di- og monosakkarider og polyoler benævnes low FODMAP diet (LFD). Der er få studier med LFD hos patienter med IBD og pouchitis. I observationsstudier har LFD været forbundet med symptomlindring, og en klinisk effekt af LFD på IBD kan tilskrives en reduktion af IBS-relaterede symptomer [28, 29]. MÅLTIDSFORDELING Generelle kostråd, som er målrettet patienter med IBD, er undersøgt i et studie fra 2014, hvor man randomiserede 112 patienter med colitis ulcerosa til generel vejledning med almene kostråd eller standardbehandling [30]. Rådene omfattede bl.a. små hyppige måltider, rigeligt væskeindtag samt nedsat indtag af fedt og simple kulhydrater. Det kliniske aktivitetsindeks og livskvaliteten bedredes i interventionsgruppen. Studiet støtter, at almene kostråd kan mildne sygdomsforløbet, men taler også for, at der ikke er tale om en specifik intervention. KONKLUSION Ved IBD bør vejledning om ernæring primært sikre patienten dækning af behovet for proteiner, energi, kostfibre, vitaminer og mineraler. Specifikke mangeltilstande kan relateres til såvel sygdomsfaktorer som kostændringer og behandles med tilskud, hvor navnlig tilskud af jern, D-vitamin og B 12 -vitamin er relevante. Individualiseret ernæringsvejledning er ofte påkrævet og kan omfatte ændret indtag af kostfibre, fermenterbare kulhydrater og kød samt tilskud af vitaminer og mineraler. Lindring af diarré, oppustethed og mavesmerter er den væsentligste effekt af kostændring. En overvægt af omega-3-fedtsyrer fra fisk i forhold til omega-6-fedtsyrer fra kød og sikring af tilstrækkeligt D- vitaminniveau har en mulig antiinflammatorisk effekt. Summary Christian Lodberg Hvas, Mette Borre, Janne Ladefoged Fassov: Nutrition and dietary supplement in chronic inflammatory bowel diesease Ugeskr Læger 2017;179:V Nutrition and food items may improve or worsen symptoms in Crohn s disease and ulcerative colitis. Protein malnutrition and vitamin and mineral deficiencies are common, particularly deficiency of iron and vitamin D. Dietary fibres and omega-3 fatty acids are safe, but no evidence supports their use as treatment. The use of probiotics is not encouraged in patients with Crohn s disease, but it may maintain remission in ulcerative colitis. Curcumin, chamomile, and other herbal extracts are promising in the treatment of mild ulcerative colitis, but validation of products and monitoring of side effects are insufficient. Korrespondance: Christian Lodberg Hvas. christian.hvas@auh.rm.dk Antaget: 17. april 2017 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 31. juli 2017 Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk Artiklen bygger på en større litteraturgennemgang. En komplet referenceliste kan rekvireres hos forfatterne. LITTERATUR 1. Vagianos K, Clara I, Carr R et al. What are adults with inflammatory bowel disease (IBD) eating? J Parenter Enteral Nutr 2016;40: Shah ND, Parian AM, Mullin GE et al. Oral diets and nutrition support for inflammatory bowel disease: what is the evidence? Nutr Clin Pract 2015;30: Valentini L, Schaper L, Buning C et al. Malnutrition and impaired muscle strength in patients with Crohn s disease and ulcerative colitis in remission. Nutrition 2008;24: Halmos EP, Gibson PR. Dietary management of IBD insights and advice. Nat Rev Gastroenterol Hepatol 2015;12: Mishkin B, Yalovsky M, Mishkin S. Increased prevalence of lactose malabsorption in Crohn s disease patients at low risk for lactose malabsorption based on ethnic origin. Am J Gastroenterol 1997;92: Staudacher HM, Gibson PR. How healthy is a gluten-free diet? Br J Nutr 2015;114: Herfarth HH, Martin CF, Sandler RS et al. Prevalence of a gluten-free diet and improvement of clinical symptoms in patients with inflammatory bowel diseases. Inflamm Bowel Dis 2014;20: Cummings JH, Mann JI, Nishida C et al. Dietary fibre: an agreed definition. Lancet 2009;373: Brotherton CS, Martin CA, Long MD et al. Avoidance of fiber is associated with greater risk of Crohn s disease flare in a 6-month period. Clin Gastroenterol Hepatol 2015;14: Wedlake L, Slack N, Andreyev HJ et al. Fiber in the treatment and maintenance of inflammatory bowel disease: a systematic review of randomized controlled trials. Inflamm Bowel Dis 2014;20: Belluzzi A, Brignola C, Campieri M et al. Effect of an enteric-coated fish-oil preparation on relapses in Crohn s disease. N Engl J Med 1996;334: Lev-Tzion R, Griffiths AM, Leder O et al. Omega 3 fatty acids (fish oil) for maintenance of remission in Crohn s disease. Cochrane Database Syst Rev 2014;2:CD Jowett SL, Seal CJ, Pearce MS et al. Influence of dietary factors on the clinical course of ulcerative colitis: a prospective cohort study. Gut 2004;53: Wasilewski A, Zielinska M, Storr M et al. Beneficial effects of probiotics, prebiotics, synbiotics, and psychobiotics in inflammatory bowel disease. Inflamm Bowel Dis 2015;21: Rolfe VE, Fortun PJ, Hawkey CJ et alf. Probiotics for maintenance of remission in Crohn s disease. Cochrane Database Syst Rev 2006;4:CD Lee J, Allen R, Ashley S et al. British Dietetic Association evidencebased guidelines for the dietary management of Crohn s disease in adults. J Hum Nutr Diet 2014;27: Kruis W, Fric P, Pokrotnieks J et al. Maintaining remission of ulcerative colitis with the probiotic Escherichia coli Nissle 1917 is as effective as with standard mesalazine. Gut 2004;53:
5 18. Gionchetti P, Rizzello F, Venturi A et al. Oral bacteriotherapy as maintenance treatment in patients with chronic pouchitis: a double-blind, placebo-controlled trial. Gastroenterology 2000;119: Naidoo K, Gordon M, Fagbemi AO et al. Probiotics for maintenance of remission in ulcerative colitis. Cochrane Database Syst Rev 2011;12:CD Mouli VP, Ananthakrishnan AN. Review article: vitamin D and inflammatory bowel diseases. Aliment Pharmacol Ther 2014;39: Jørgensen SP, Agnholt J, Glerup H et al. Clinical trial: vitamin D3 treatment in Crohn s disease a randomized double-blind placebo-controlled study. Aliment Pharmacol Ther 2010;32: Hanai H, Iida T, Takeuchi K et al. Curcumin maintenance therapy for ulcerative colitis: randomized, multicenter, double-blind, placebo-controlled trial. Clin Gastroenterol Hepatol 2006;4: Lang A, Salomon N, Wu JC et al. Curcumin in combination with mesalamine induces remission in patients with mild-to-moderate ulcerative colitis in a randomized controlled trial. Clin Gastroenterol Hepatol 2015;13: Langhorst J, Varnhagen I, Schneider SB et al. Randomised clinical trial: a herbal preparation of myrrh, chamomile and coffee charcoal compared with mesalazine in maintaining remission in ulcerative colitis a double-blind, double-dummy study. Aliment Pharmacol Ther 2013;38: Swanson GR, Sedghi S, Farhadi A et al. Pattern of alcohol consumption and its effect on gastrointestinal symptoms in inflammatory bowel disease. Alcohol 2010;44: Hou JK, Lee D, Lewis J. Diet and inflammatory bowel disease: review of patient-targeted recommendations. Clin Gastroenterol Hepatol 2014;12: Eaton SB, Konner M. Paleolithic nutrition. N Engl J Med 1985;312: Prince AC, Myers CE, Joyce T et al. Fermentable carbohydrate restriction (low FODMAP diet) in clinical practice improves functional gastrointestinal symptoms in patients with inflammatory bowel disease. Inflamm Bowel Dis 2016;22: Maagaard L, Ankersen DV, Vegh Z et al. Follow-up of patients with functional bowel symptoms treated with a low FODMAP diet. World J Gastroenterol 2016;22: Kyaw MH, Moshkovska T, Mayberry J. A prospective, randomized, controlled, exploratory study of comprehensive dietary advice in ulcerative colitis: impact on disease activity and quality of life. Eur J Gastroenterol Hepatol 2014;26:
Ernæring og livsstil ved kronisk inflammatorisk
Ernæring og livsstil ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom Af Christian Lodberg Hvas, overlæge Janne Ladefoged Fassov, 1. reservelæge Mette Borre, klinisk diætist [1] Ernæring og livsstil ved kronisk inflammatorisk
Læs mereErnæring og livsstil ved kronisk inflammatorisk
Ernæring og livsstil ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom Af Christian Lodberg Hvas, overlæge Janne Ladefoged Fassov, 1. reservelæge Mette Borre, klinisk diætist Ernæring og livsstil ved kronisk inflammatorisk
Læs mereKost og IBD. Christian Lodberg Hvas Korsør, 16. november Lever-, Mave- og Tarmsygdomme (Medicinsk Afdeling V)
Kost og IBD Christian Lodberg Hvas christian.hvas@auh.rm.dk Korsør, 16. november 2018 www.levermavetarm.auh.dk Ernæring og kosttilskud 2/3 af IBD-patienter ændrer deres kost efter diagnosen er stillet
Læs mereErnæring og livsstil ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom
Ernæring og livsstil ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom Af Christian Lodberg Hvas, overlæge, ph.d., klinisk lektor Janne Ladefoged Fassov, 1. reservelæge, ph.d. Mette Borre, klinisk diætist Aarhus Universitetshospital
Læs mereErnæring og livsstil ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom
Ernæring og livsstil ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom Colitis-Crohn Foreningen informerer COLITIS-CROHN FORENINGEN Udgivet med økonomisk støtte fra: Takeda Pharma A/S Af Christian Lodberg Hvas, overlæge,
Læs mereErnæring og livsstil ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom
Ernæring og livsstil ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom Colitis-Crohn Foreningen informerer COLITIS-CROHN FORENINGEN Udgivet med økonomisk støtte fra: Takeda Pharma A/S Af Christian Lodberg Hvas, overlæge,
Læs merePatientvejledning. Low FODMAP
Patientvejledning Low FODMAP Hvad er irritabel tarm? Irritabel tarm (colon irritable) er en meget hyppig, ikke-livstruende mavetarmsygdom. Den kaldes også for irritabel tyktarm eller nervøs tyktarm, men
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs merePatientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm
Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.
Læs mereEn medlemsside for dig med IBS
En medlemsside for dig med IBS Hvem er vi? Ditte Stine Ida Stine Junge Albrechtsen Uddannet klinisk diætist (prof.bach klinisk ernæring) Privatpraktiserende med speciale i mave/ tarmsygdomme Forfatter
Læs mereKorns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes
Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal
Læs mereKost med omtanke Den Gamle Avlsgård 24. november 2011 Allan Hvolby, Ph.d., Speciallæge
Kost med omtanke Den Gamle Avlsgård 24. november 2011 Allan Hvolby, Ph.d., Speciallæge program Indledning - ADHD og forekomst INCA-Studiet nyt stort Hollandsk studie af sammenhæng mellem kost og ADHD Andre
Læs mereBrød i kostrådene - nu og i fremtiden
Brød i kostrådene - nu og i fremtiden BRØD FOR LIVET FREMTIDENS SUNDE BRØD, IDA 4. oktober, 2016 Else Molander, Fødevarestyrelsen Danskernes indtag af brød og fuldkorn Voksne danskere har gennem en række
Læs mereStærkere, gladere, raskere med mad
Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereUpdate på diabeteskosten hvad siger evidensen?
Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereProbiotika og prebiotika
Probiotika og prebiotika Christian Lodberg Hvas, 1. reservelæge, ph.d. Medicinsk Hepato gastroenterologisk Afdeling V, Århus Sygehus DSKE, Århus, 2. marts 2011 Menu Livet i tarmen Probiotika Hvad har vi?
Læs mereFiskeolie: Er dine penge spildt?
Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard
Læs mereSundhedseffekter. Tyktarmskræft
Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs mereFri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet
Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Jeg tåler ikke mælk men er det proteinerne eller mælkesukkeret, der er skurken? Betina Hjorth, Rådgivningschef,
Læs mereGODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER
GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske
Læs mereVitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af
Læs mereved inflammatorisk tarmsygdom
BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling
Læs mereGraviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom
Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis
Læs mereDe danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen
De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015 Else Molander Fødevarestyrelsen 5th October 2015 De officielle kostråd 2 Nordiske Næringsstof Rekommandationer 2012 2015 kostrådsrapport fra USA analog til NNR
Læs merePatientvejledning. Morbus Crohn. Kronisk tarmbetændelse
Patientvejledning Morbus Crohn Kronisk tarmbetændelse Hvad er Morbus Crohn? Morbus Crohn er en kronisk tarmsygdom, som er opkaldt efter den læge, der første gang beskrev sygdommen i 1932. Morbus Crohn,
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereComwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereNæringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs mereFrugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning
Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereSundhed i medierne Sundere af superfoods og plantedrik? Anne W. Ravn. Anne W. Ravn, KD Aarhus Universitetshospital
Sundhed i medierne 2019 Sundere af superfoods og plantedrik?, KD Aarhus Universitetshospital Dagsration til en voksen og 14 børn 1852-1943 Læge, ernæringsspecialist, vegetar SUNDHEDSSTOF ER HOTSHOT
Læs mereStyrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse
er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!
Læs mereIrritabel tyktarm (IBS): Patientfolder om diagnose og behandling
Irritabel tyktarm (IBS): Patientfolder om diagnose og behandling Indholdsfortegnelse Resume af pjecen om IBS... 1 Definition Hvad er IBS... 2 Hvad er der galt?... 2 Symptomer på IBS... 2 Smerter og/eller
Læs mereErnæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.
+ Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs merePROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU
Læs mereSundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme
Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede
Læs mereAnders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk
Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et
Læs mereVITAMINER OG MINERALER
Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af balance. Langt de fleste danskere får tilstrækkeligt
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereRebilds dagplejere. November 2018
Rebilds dagplejere November 2018 Sund mad i dagplejen- programmet Holdninger/interesse/forvirring Fremtidens forældre Økologi, bæredygtighed, særlige lejligheder, religioner, vegetar m.m. Sundhedsstyrelsens
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereSundhedseffekter. Vitamin B2
Sundhedseffekter Type 2-diabetes Der er stigende evidens for, at mejeriprodukter kan bidrage til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Sammenhængen er både påvist for det totale indtag af mejeriprodukter
Læs mereAnette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske
Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig
Læs mereForberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet
Læs mereOmega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne
Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereErnæring til IBD patienter
Ernæring til IBD patienter Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.D CET Center for Ernæring og Tarmsygdomme Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital DSKE 2011 Disposition
Læs mereSundhedseffekter. Blodtryk
Sundhedseffekter Blodtryk Observationsstudier og kliniske studier peger på, at mælk og mejeriprodukter, især fedtfattige mejeriprodukter, kan have en positiv effekt på blodtrykket og bidrage til at forebygge
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereDet randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin
Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen
Læs mereMedicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011
Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1 Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2 3 Anatomi 4 Fysiologi Synkesmerter/-stop Ræben Hoste
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereSundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov
Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad
Læs mereEn guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Læs mereÆg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning
Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereAnbefalinger omkring vegansk kost for småbørn
Anbefalinger omkring vegansk kost for småbørn Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Sagkyndig for SST vedr. spædbarns ernæring Hvad er anbefalingerne? Hvad er problemerne?
Læs mereSundhedseffekter. Vægtkontrol
Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol
Læs mereClostridium difficile: Gammel kending nye behandlingsmuligheder. Jørgen Engberg, Overlæge dr.med. KMA Slagelse
Clostridium difficile: Gammel kending nye behandlingsmuligheder Jørgen Engberg, Overlæge dr.med. KMA Slagelse Sygehuserhvervet CD i Danmark HAIBA Den farlige CD027 er på vej ned! Nye CD027 tilfælde fordelt
Læs mereER DEN PLANTEBASEREDE KOST SUNDEST? OG HVAD ER DER BLEVET AF SPIS VARIERET OG IKKE FOR MEGET?
ER DEN PLANTEBASEREDE KOST SUNDEST? OG HVAD ER DER BLEVET AF SPIS VARIERET OG IKKE FOR MEGET? Stine Junge Albrechtsen, Autoriseret klinisk diætist og forfatter AGENDA Plantebaseret kost er mange ting (definitioner
Læs mereMooDFOOD er finansieret under Europa-Kommissionens syvende rammeprogram (FP7-KKBE ).
DIÆTIST-VEJLEDNING MooDFOOD er finansieret under Europa-Kommissionens syvende rammeprogram (FP7-KKBE-2013-2-1-01). www.moodfood-vu.eu Forebyggelse af depression via fødevarer I forskningsprojektet MooDFOOD
Læs merePatientvejledning. Cøliaki. Glutenintolerans
Patientvejledning Cøliaki Glutenintolerans Cøliaki er en kronisk sygdom i tyndtarmen, hvor slimhinden i tyndtarmen beskadiges af proteinet gluten. Gluten er et protein, der findes i kornprodukter, særligt
Læs mereHjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereGuide: Spis dig sund og slank
Guide: Spis dig sund og slank De rigtige ting på tallerkenen kan gøre en del for din sundhed spis dig blandt andet til mere energi, en super fordøjelse, skøn hud og en flad mave. Af Julie Bach, 10. oktober
Læs mere... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand
... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital
Læs mereA Vitamin. B 1 vitamin
A Vitamin Er afgørende for at opretholde vækst stoffer og et godt syn. Det holder skind og knogler sunde. Mangel er ofte årsag til sløvhed, strube lektioner(candida albicans) og dårlige øjne (blindhed).
Læs mereDiabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen
Diabetes i praksis Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Flere end 1.200 frivillige Medlemmer: Personer med
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions
Læs mereSund mad og kostmodeller
Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne
Læs mereVejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser
Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Indhold Baggrund... 1 A. Forkortelser der anvendes i teksten... 3 1. Hvornår gælder reglerne
Læs mereBrug derefter 10 minutter til at få et overblik over, hvordan du egentlig har det. De følgende spørgsmål kan hjælpe dig:
Inden lægebesøget Hvad ønsker du at opnå med din behandling? Hvad vil du gerne kunne i din hverdag og i dit liv? Jo bedre du er forberedt til undersøgelsen, jo mere kan du tage del i samtalen ved for eksempel
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereKvalitetsindikatorer for biologisk behandling af inflammatorisk tarmsygdom (BIOIBD)
Kvalitetsindikatorer for biologisk behandling af inflammatorisk tarmsygdom (BIOIBD) Indikatoroversigt 11. januar 2016 Indikator Indikator beskrivelse Indikator standard (%) Indikator type Bemærkning 1-CD
Læs mereLær mig om fuldkorn 1
Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af
Læs mereStatus for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mere2 år efter overvægtskirurgi
2 år efter overvægtskirurgi Typiske problemstillinger Utryghed omkring komplikationer Hvad kan jeg forvente af fremtiden? Risiko for gensyn med gamle vaner og vægtøgning Risiko for mangel på næringsstoffer
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereNedsætter nødder kolesteroltallet?
Birgitte Lindved, Helle Kirkegaard, Esben H. Madsen & Lone J. Bjerregaard FORE- BYGGELSE 925 Nedsætter nødder kolesteroltallet? Kostindtag af nødder som erstatning for anden energi har en gavnlig effekt
Læs mereKostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans
Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4
Læs mereIndholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk
Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun
Læs mere