Københavns Lufthavne A/S ÅRSRAPPORT 2002

Transkript

1 Københavns Lufthavne A/S ÅRSRAPPORT 2002

2 2002 i overblik Koncernresultat før skat på DKK 538 mio. mod DKK 494 mio. i ,3 mio. passagerer med en vækst i antallet af passagerer på 0,7 procent fastholdes Københavns Lufthavns position som Skandinaviens største Københavns Lufthavn kåres til verdens bedste af IATA og passagererne Ny aftale om regulering af trafikafgifterne i Københavns Lufthavn indgås mellem Københavns Lufthavne og luftfartsselskaberne. Aftalen er gældende for perioden 2003 til og med 2005, hvor trafikafgifterne i Københavns Lufthavn årligt reguleres med 2,75 procent Indvielse af nyt shoppingcenter, Atrium. Københavns Lufthavn har i dag et af de største shoppingområder i en europæisk lufthavn I forbindelse med det kinesiske lufthavnsselskab Hainan Meilan Airport Company Ltd. s notering på fondsbørsen i Hong Kong erhverves 20 procent af selskabets aktiekapital Ny udbyttepolitik vedtages, således at der fremover sigtes mod en payout ratio på minimum 25 procent Køb af egne aktier svarende til 2,43 procent af den samlede aktiekapital på nominelt DKK 910 mio. Ved årets udgang udgør Københavns Lufthavnes egen beholdning i alt 2,45 procent af den samlede aktiekapital

3 Hovedtal Resultatopgørelse (DKK mio.) Nettoomsætning EBITDA EBIT Resultat af kapitalandele Nettofinansieringsomkostninger Resultat før skat Resultat efter skat Balance (DKK mio.) Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Aktiver i alt Egenkapital Rentebærende gæld Investeringer i materielle anlægsaktiver Investeringer i finansielle anlægsaktiver Pengestrømsopgørelse (DKK mio.) Pengestrømme fra driftsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Likvider ultimo Nøgletal Nøgletal EBITDA-margin 56,4% 55,3% 59,7% 56,9% 56,6% EBIT-margin 34,4% 32,2% 37,2% 36,0% 37,7% Aktivernes omsætningshastighed 0,31 0,29 0,28 0,29 0,32 Afkastningsgrad 10,8% 9,4% 10,4% 10,4% 12,0% Egenkapitalforrentning 10,7% 11,0% 15,7% 15,2% 18,4% Soliditetsgrad 38,0% 36,9% 39,8% 37,6% 37,3% Resultat pr. aktie á DKK 100 (EPS) 38,2 37,9 48,0 41,0 43,0 Cash Earnings pr. aktie á DKK 100 (CEPS) 90,2 89,6 95,3 82,6 77,8 Indre værdi i DKK pr. aktie á DKK ,4 358,4 325,9 286,6 251,0 Payout ratio 35,0% 26,5% 19,8% 22,0% 19,8% Udbytte i DKK pr. aktie á DKK ,38 10,00 9,50 9,00 8,50 NOPAT margin 22,0% 24,0% 27,7% 25,2% 27,2% Den investerede kapitals omsætningshastighed 0,28 0,29 0,31 0,34 0,39 ROCE 6,2% 7,0% 8,7% 8,5% 10,7% Nøgletalsdefinitioner findes bagest i rapporten.

4 FORDELING AKTIVER FORDELING PASSIVER Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Debitorer Likvider Hensættelser Egenkapital Lån Andre passiver Immaterielle anlægsaktiver Andre aktiver Nettoomsætning og EBIT-margin (DKK mio.) Resultat før skat og afkastningsgrad (DKK mio.) % % % 30% 25% % 8% 20% 300 6% % 10% 5% % 2% % % Nettoomsætning EBIT-margin Resultat før skat Afkastningsgrad Egenkapital og soliditetsgrad (DKK mio.) Resultat pr. aktie á DKK 100 og payout ratio (DKK mio.) % 50 40% % 30% 25% 20% 15% 10% 5% % 30% 25% 20% 15% 10% 5% % % Egenkapital Soliditetsgrad Resultat pr. aktie á DKK 100 Payout ratio

5 Indhold Ledelsesberetning Den administrerende direktør har ordet 5 Vision: Verdens bedste lufthavnspartner 6 Trafikudviklingen Segmentbeskrivelse 14 Miljø 20 Medarbejderforhold 21 Aktien 23 Koncern- og årsregnskab Regnskabsberetning 30 Regnskabspraksis 42 Resultatopgørelse 53 Balance 54 Pengestrømsopgørelse 56 Egenkapitalopgørelse 57 Noter 59 Regnskabspåtegninger 74 Bestyrelse 78 Direktion 81 3

6

7 Stabilitet i en turbulent tid 2002 var et turbulent år for verdensøkonomien. Luftfartsindustriens forudsætninger forandrede sig hurtigt og radikalt. Ændrede rejsevaner og en anderledes konkurrencesituation skabte nye markedsvilkår, som også Københavns Lufthavne måtte forholde sig til. I Københavns Lufthavne oplever jeg, at vi var godt rustet. Vi var klædt på til hurtigt at kunne omstille os til den nye situation, for selv om det er klart, at voldsomme, udefrakommende begivenheder har omkostninger, vil de fleste sikkert være enige i, at Københavns Lufthavne slap nådigt. Vi turde holde fast i den langsigtede strategi på både det kommercielle og det internationale område vi fuldendte byggeriet af det nye shoppingområde, Atrium, og vi købte os ind i den kinesiske lufthavn Hainan Meilan, som gav os adgang til et stort marked i vækst. I forhold til de øvrige nordiske lufthavne, som vi sammenligner os med, har Københavns Lufthavn i 2002 klaret sig bedst. Vi havde som den eneste af de tre store lufthavne i Skandinavien en positiv vækst i 2002, og derved har vi fastholdt vores position som den største skandinaviske lufthavnsoperatør og det største trafikale knudepunkt i Nordeuropa. IATA luftfartsselskabernes internationale organisation og passagerer kårede os i 2002 til verdens bedste lufthavn. Københavns Lufthavn fik blandt andet points for det samlede indtryk, stemningen i lufthavnen, udbuddet af flyforbindelser til byer i Europa og på, at det er nemt at finde rundt. Turbulens er i dag et grundvilkår, som vi må lære at leve med. For Københavns Lufthavne ligger fremtidens succes derfor i, hvordan vi forbereder os organisatorisk og forretningsmæssigt, så vi også fremover har noget at stå imod med. Vi forventer i 2003 at videreføre en stabil udvikling med baggrund i den platform, der er skabt. Niels Boserup Adm. direktør 5

8 Vision: Verdens bedste lufthavnspartner Vision 6 VERDENS BEDSTE Forventningerne er høje, når passagerer kommer til Københavns Lufthavn. Dette er en kompliment og samtidig en udfordring, som deles med lufthavnens partnere. Flyselskaber, handlingselskaber og butiksejere er blot eksempler på de mange aktører, der sammen med Københavns Lufthavne præger passagerernes oplevelse. En oplevelse, der genskabes 365 dage om året, og som ikke er nogen nem opgave. Hvis blot ét af de mange selskaber undlader at leve op til sit ansvar, påvirker det passagerens helhedsindtryk. Københavns Lufthavne glæder sig over de høje forventninger, men er også overbevist om, at indfrielsen af forventningerne kun kan ske ved at skabe partnerskaber på tværs af den komplicerede kæde af virksomheder og aktører, som er afgørende for brugerens oplevelse. Det gælder i Københavns Lufthavn såvel som i andre lufthavne, hvor Koncernen er partner. Københavns Lufthavnes vision er ikke at være verdens største. Det er ikke at vokse eller udbredes for enhver pris. Som lufthavnspartner er Københavns Lufthavne optaget af, hvad der skal til for at drive en god forretning uden at gå på kompromis med kvaliteten. Visionen er derfor at være verdens bedste lufthavnspartner. PARTNER En lufthavn er samlingssted for mange forskellige virksomheder, medarbejdere og leverandører, der med hver deres kompetencer bidrager til at skabe oplevelsen. Verdens bedste lufthavnspartner tager aktivt ansvar for, at de mange aktører spiller sammen. For at blive en god partner kræver det lyst og vilje til at lytte og til at skabe resultater. Køben- havns Lufthavne har både lysten og viljen til aktivt at tage ansvar for at koordinere aktiviteterne overfor de mange interessenter. Passagererne overskud til den ekstra oplevelse Der lyttes til passagererne gennem interviews og den daglige kontakt. Passagererne kan kun få den gode oplevelse, hvis alt det grundlæggende er i orden. Den tid som passagererne tilbringer i Københavns Lufthavn skal respekteres som kvalitetstid. I samarbejde med lufthavnens partnere arbejdes der på at optimere den samlede lufthavnsoplevelse. Derfor måles sikkerhedspersonalet på evnen til uden at slække på sikkerheden at kontrollere passagererne uden at skabe lange kødannelser. En lufthavn skal på alle områder være præget af effektivitet og sikkerhed, men gerne således, at passagererne ikke har fokus på det. Det giver overskud til den ekstra oplevelse, som eksempelvis shoppingcentret byder på. Eller tid til at nyde kunst og design og den atmosfære, som Københavns Lufthavn også er kendt for. Kunderne og samarbejdspartnerne respekt og vilje til dialog Københavns Lufthavnes kunder og samarbejdspartnere spænder vidt. Deres behov og ønsker er forskellige, og Koncernen skal kunne forstå og vurdere disse. Det kræver den fokusering, der er taget højde for i Københavns Lufthavnes organisationsstruktur, som er opbygget om Koncernens primære segmenter. Københavns Lufthavne udviser respekt for kunder og samarbejdspartneres kulturer og kompetencer

9 og anerkender, at de besidder en ekspertise indenfor deres felt, som Koncernen ikke selv har til rådighed. Samtidig anvendes Københavns Lufthavnes egen knowhow til at rådgive partnere. Der bliver taget aktivt ansvar for at målene nås som ejer og udvikler af velfungerende, effektive og passagervenlige lufthavne. Medarbejderne tegner Københavns Lufthavne som partner En partner er ikke bedre end sine medarbejdere. Det er Koncernens medarbejdere, der gennem relationerne til passagererne og til interne såvel som eksterne samarbejdspartnere tegner billedet af Københavns Lufthavne som partner. Det stiller store krav. Københavns Lufthavn er en spændende arbejdsplads. Kun få steder opleves en så direkte kontakt til produktionen, som det er tilfældet for medarbejderne i Københavns Lufthavn: gennem det daglige arbejde, som passager og som kunde. En stor andel er endda nabo til lufthavnen. Det er rart at være stolt af sin arbejdsplads og let at engagere sig i den. Dialogen foregår dagligt på mange niveauer og følges op med udviklings- og medarbejdersamtaler. 7

10 KERNEKOMPETENCER Københavns Lufthavne har opbygget en række kernekompetencer, der medvirker til at omsætte visionen til virkelighed. De væsentligste kompetenceområder falder indenfor driftseffektivitet, fleksibel udnyttelse og udbygning af kapaciteten samt optimering af de kommercielle aktiviteter. Driftseffektivitet Centralt står en forøgelse af Koncernens omsætning uden en parallel forøgelse af omkostningerne med en øget effektivitet til følge. Antallet af passagerer pr. medarbejder var umiddelbart efter Københavns Lufthavnes omdannelse til aktieselskab i og i En medvirkende årsag hertil er en fleksibel udnyttelse af personalet på tværs af fagområderne. En gruppe medarbejdere har en arbejdsdag ligeligt fordelt mellem servicearbejde i terminalerne og opgaver i security-afdelingen, og en lignende ordning er etableret for de medarbejdere, der tager sig af service- og sikkerhedsfunktioner knyttet til afviklingen af flytrafikken. Her arbejder man med fleksibel udnyttelse af fagområderne på den måde, at en medarbejder eksempelvis den ene dag arbejder med den tekniske drift og den anden dag med bustransporten. Fordelen ved sådanne ordninger er, at Københavns Lufthavne får dedikerede medarbejdere, som kan arbejde fleksibelt i flere forskellige funktioner. Der opereres med en 10-årig rullende investeringsplan, som løbende justeres i overensstemmelse med de behov, som forventningerne til trafikudviklingen tilsiger. Investeringsplanen er i høj grad baseret på fleksible og etapevise løsninger, som gør det muligt at reagere hurtigt på ændringer i kapacitetsbehovet. Projekter vil kun blive igangsat, såfremt de drifts- og konkurrencemæssige forudsætninger herfor er opfyldt. Kommercielle aktiviteter Det kommercielle område er en væsentlig del af Københavns Lufthavnes forretningsaktiviteter. På baggrund af detaljerede analyser af passagertyperne i Københavns Lufthavn udvikles butikskoncepter, der modsvarer kundegrupperne og som dermed skaber det største kommercielle potentiale og den højst mulige omsætning pr. passager. Den konceptuelle tankegang bag de kommercielle aktiviteter er senest overført til shoppingcentret i lufthavnen i Cancun, Mexico, der i dag har høj vækst i den kommercielle omsætning. Kapacitetsudnyttelse og udbygning Københavns Lufthavne har udviklet kompetencen til at udnytte den eksisterende kapacitet og tilføre ny kapacitet af høj kvalitet på fleksibel vis og med begrænset anvendelse af kapital. Vision 8

11 Trafikudviklingen 2002 Med en passagervækst på 0,7 procent og et samlet passagertal på 18,3 mio. i 2002 fastholdt Københavns Lufthavn sin position som Skandinaviens største. I 2002 var 47 procent af passagererne i Københavns Lufthavn transferpassagerer, det vil sige rejsende, der skifter fly. Københavns Lufthavn er dermed det største trafikale knudepunkt i Nordeuropa og målt på andelen af transferpassagerer ud af det samlede antal passagerer den næststørste transferlufthavn i Europa, kun overgået af lufthavnen i Frankfurt. I 2002 steg andelen af udenrigs rutepassagerer med 2,9 procent svarende til et samlet antal udenrigs rutepassagerer på 15,4 mio. Antallet af charterpassagerer faldt med 11,8 procent til 1,2 mio., og antallet af indenrigspassagerer faldt med 7,9 procent til 1,7 mio. OPERATIONER Antallet af starter og landinger for passagerfly i Københavns Lufthavn er i 2002 faldet med 6,6 procent i forhold til Tilbagegangen modsvares delvis af, at lufthavnen beflyves af større passagerfly end tidligere. Således er tonnagen kun faldet med 4,4 procent i forhold til 2001, hvilket i stor udstrækning skyldes effekten af indsættelsen af SAS nye og større fly. DEN INTERSKANDINAVISKE TRAFIK De interskandinaviske ruter udgør en vigtig del af trafikunderlaget i Københavns Lufthavn, dels fordi de tilfredsstiller lokalmarkedernes transportbehov, dels fordi de sikrer væksten i det samlede trafiksystem. Et effektivt fødesystem til Københavns Lufthavn genererer således øget interkontinental og europæisk trafik. I 2002 havde Københavns Lufthavn afgange til 24 destinationer i Norden, eksklusiv Grønland og Færøerne. Den interskandinaviske trafik stod i 2002 for 27,9 procent af den samlede trafik. Trafikken til Sverige faldt i 2002 med 9,5 procent. Dette kan især tilskrives den svage svenske økonomi, men også at en fortsat større del af de sydsvenske passagerer ankommer til lufthavnen med tog og bil. Derved bliver disse passagerer registreret som lokalt afgående passagerer og ikke som transferpassagerer. Såvel trafikken på de mindre, svenske destinationer som ruten til Stockholm blev ramt. I 2002 steg trafikken til Norge med 8,9 procent. Oslo-trafikken alene tegnede sig for en stigning på 8,8 procent, hvilket primært skyldes Sterlings opstart af lavprisoperationer på ruten fra marts Trafikken til Finland steg i 2002 med 18,4 procent. Væksten til Finland kan især tilskrives Air Botnia, som i 2002 forøgede antallet af frekvenser til Helsinki. Air Botnia føder primært trafik til SAS trafiksystem i Københavns Lufthavn. DEN EUROPÆISKE TRAFIK De største passagerstrømme i den europæiske trafik går mellem København og de for det danske erhvervsliv vigtige europæiske forretningscentre som London, de større tyske byer samt Paris, Amsterdam og Bruxelles. Den europæiske trafik omfatter desuden al trafik til Øst- og Sydeuropa samt Baltikum. I 2002 havde Københavns Lufthavn afgange til 66 destinationer i Europa (eksklusiv Norden). Den europæiske trafik steg i 2002 med 1,7 9

12 procent og udgjorde dermed 54,0 procent af den samlede trafik. Stigningen skyldes primært øget trafik til Baltikum, Sydeuropa og de større trafikale knudepunkter i den nordvestlige del af Europa. Trafikken til Fjernøsten udviklede sig ligeledes positivt med en stigning i trafikken til Bangkok på 17,2 procent og en stigning i trafikken til Tokyo på 35,1 procent. Kina er et strategisk vigtigt marked for SAS, og i 2002 steg trafikken på ruten til Beijing med 41,2 procent. I 2002 blev ruterne mellem København og Delhi, Toronto samt Tel Aviv nedlagt. Air Canada forventes dog at genstarte på ruten til Toronto fra og med sommerprogrammet INDENRIGSTRAFIKKEN I 2002 fortsatte tendensen med fald i indenrigstrafikken. Således faldt antallet af indenrigspassagerer i forhold til 2001 med 7,9 procent fra 1,9 mio. til 1,7 mio. Tilbagegangen skyldes først og fremmest det ændrede rejsemønster som følge af den forbedrede infrastruktur med broen over Storebælt. Indenrigstrafikken udgjorde i ,4 procent af den samlede trafik. DEN INTERKONTINENTALE TRAFIK De interkontinentale ruter betjener trafikstrømmene mellem Københavns Lufthavn og Nordamerika, Asien, Afrika, Sydamerika og Mellemøsten. I 2002 havde Københavns Lufthavn afgange til 19 interkontinentale destinationer. Den interkontinentale trafik udgjorde i ,7 procent af den samlede trafik. Trafikken til USA udviklede sig positivt med en stigning i 2002 på 34,4 procent. Stigningen skete primært på ruten til Washington, der åbnede i maj 2001, og på ruten til New York, hvor en del af stigningen kan tilskrives, at SAS lukkede ruten mellem Oslo og New York ultimo oktober CHARTERTRAFIKKEN I 2002 faldt antallet af charterrejsende i forhold til 2001 med 11,8 procent fra 1,4 mio. til 1,2 mio. passagerer. Chartertrafikken udgjorde i ,6 procent af den samlede trafik. De senere år har været præget af et mindre udbud af charterrejser som følge af et ændret feriemønster i retning af færre pakkerejser og flere individuelt rejsende. Dette har betydet, at turoperatørerne i stigende omfang gør brug af ordinære ruteselskaber herunder lavprisselskaber i stedet for traditionelle charteroperatører. Rejsende på sådanne charterrejser bliver i Københavns Lufthavnes statistik registreret som rutepassagerer og ikke som charterpassagerer. Trafikudviklingen 2002 UDVIKLINGEN I MARKEDET FOR LAVPRISTRAFIK Igennem de senere år har de etablerede flyselskaber oplevet en øget konkurrence fra lavprisselskaber, som er de ruteselskaber, der i kraft af deres fokus på omkostninger bruger pris som den væsentligste konkurrenceparameter. Konkurrencen mellem de etablerede selskaber og lavprisselskaberne finder hovedsagelig sted på den trafik, som foregår på en enkelt strækning punkt til punkt trafik i modsætning til transfertrafikken, som er en vigtig del af de etablerede flyselskabers produkt. I Københavns Lufthavn har lavprisselskaberne Sterling, Virgin og easyjet i de senere år, udover at udvide markederne, også vundet markedsandele. I 2002 udgjorde lavpristrafikken således 3,3 procent 10

13 af totaltrafikken og 3,6 procent af rutetrafikken mod henholdsvis 2,1 procent og 2,2 procent i Væksten i lavpristrafikken i Københavns Lufthavn var i ,7 procent, og antallet af passagerer er steget til det dobbelte på 2 år. Stigningen skyldes først og fremmest Sterlings introduktion af lavpristrafik til en lang række sydeuropæiske destinationer. Muligheden for billigbilletter med lavprisselskaberne har som ovenfor nævnt medført et ekstraordinært fald i antallet af charterpassagerer. FRAGTTRAFIKKEN I 2002 håndterede Københavns Lufthavn i alt tons fragt. Fragtmængden faldt 1,4 procent i forhold til Antallet af all-cargo flights faldt med 26,3 procent og den samlede tonnage med 12,3 procent. Faldet i fragtmængden skyldes i stor udstrækning, at ekspresselskabet UPS fra 1. april 2002 flyttede sine operationer til Malmø/ Sturup samt at en række mindre ruter er indstillet som følge af den forbedrede infrastruktur over Storebælt og Øresund. Passagerer fordelt Passagerer på regioner fordelt 2002på regioner 2002 Interskandinaviske DKK'000 Andel ,9% ,4% Europæiske ,0% ,7% Interkontinentale ,7% ,2% Indenrigs ,4% ,9% Total % ,7% 11

14 12

15 13

16 Segmentbeskrivelse Fra 2002 har Koncernen valgt at rapportere segmentoplysninger opdelt på forretningsaktiviteterne Trafik, Kommerciel og International. Segmenter (DKK mio.) TRAFIK Ekstern omsætning (DKK mio.) Driftsresultat (DKK mio.) 282 Forretningsområdets aktiver (DKK mio.) Antal ansatte, gennemsnit for året Forretningsgrundlag Trafik omfatter de aktiviteter og funktioner, som lufthavnene i Kastrup og Roskilde stiller til rådighed for at luftfartsselskaberne kan afvikle flytrafikken, herunder de faciliteter, som passagerernes passage gennem disse lufthavne nødvendiggør. Trafik Omsætning Driftsresultat -21 International Kommerciel 20 De trafikrelaterede indtægter består af passager-, start- og opholdsafgifter og dækker benyttelse af en række fælles faciliteter i lufthavnene i Kastrup og Roskilde, herunder bygninger, passagerfaciliteter, baner og rulleveje til flyene. Segmentbeskrivelse 14 MÅLSÆTNINGER Trafik og Kommerciel Københavns Lufthavne vil fortsat arbejde for at være blandt markedets førende, når det gælder innovation, kundetilfredshed og økonomisk afkast gennem videreudvikling af Koncernens kernekompetencer. International Med fokus på Shareholder Value vil Københavns Lufthavne søge at skabe yderligere udvikling og økonomisk vækst ved at udnytte Koncernens kompetencer i forbindelse med investeringer i udenlandske lufthavne. Modellen for regulering af taksterne i Københavns Lufthavne bygger på en aftale indgået mellem Københavns Lufthavne og Trafikministeriet i Læs mere om reguleringsmodellen på i hovedtræk Ny takstaftale Københavns Lufthavne indgik i 2002 en ny aftale med de danske luftfartsselskaber og IATA, som repræsentant for de udenlandske luftfartsselskaber, om regulering af trafikafgifterne i Københavns Lufthavn. Den nye aftale er gældende fra 2003 til og med Det er aftalt, at trafikafgifterne i Københavns Lufthavn årligt reguleres med 2,75 procent.

17 Takstregulering januar januar januar 2005 Passagerafgifter 4,00% 4,00% 4,00% Startafgifter 1,50% 1,50% 1,50% Opholdsafgifter 1,50% 1,50% 1,50% Samlet takststigning 2,75% 2,75% 2,75% Hvis myndighederne i aftaleperioden pålægger Københavns Lufthavne væsentlige omkostninger til ændrede sikkerhedsforanstaltninger er det mellem parterne aftalt, at trafikafgifterne - forudsat Trafikministeriets godkendelse - kan stige mere end den aftalte regulering. security-afdelingen i særdeleshed var stærkt involveret i såvel planlægning som praktisk afvikling af en lang række møder i forbindelse hermed. Ved afviklingen af topmøderne i Bella Center stod Københavns Lufthavns sikkerhedsmedarbejdere for eftersyn af både deltagere og gæster. Trafikafgifterne i Roskilde Lufthavn berøres ikke af aftalen. Aftalen er et udtryk for en fortsættelse og styrkelse af et konstruktivt samarbejde mellem Københavns Lufthavne og luftfartsselskaberne, der nu for den anden 3-årige periode i træk har muliggjort enighed mellem parterne om en balanceret aftale vedrørende prisudviklingen i Københavns Lufthavn. Gratis information om flyselskabernes billigbilletter Som led i tilpasningen af kommunikationen til den nye markedsstruktur lancerede Københavns Lufthavne i 2002 Flyv billigt fra Kastrup på Koncernens hjemmeside. Ordningen indebærer, at Københavns Lufthavne i dag på som en service for passagererne tilbyder flyselskaberne gratis at informere om lavprisflybilletter med afrejse fra Københavns Lufthavn. Security I 2002 blev skærpelsen i sikkerhedsberedskabet, der blev indført efter 11. september 2001, stort set opretholdt. Konkret har det i Københavns Lufthavn betydet, at sikkerhedsniveauet for indenrigspassagerer permanent er blevet hævet til samme niveau som for udenrigspassagerer. Fra 2003 kræver myndighederne på europæisk plan 100 procent sikkerhedseftersyn af al indskrevet bagage. Dette har været standard i Københavns Lufthavn siden september Arbejdet med sikkerhed var i andet halvår 2002 præget af EU-formandskabet. Københavns Lufthavn i almindelighed og Udbygning af Roskilde Lufthavn Som konsekvens af den øgede efterspørgsel på lavprisrejser har Københavns Lufthavne løbende overvejet muligheden for at anvende Roskilde Lufthavn til lavprislufthavn. Dette vil imidlertid kræve en udbygning af baneanlægget, der i dag er for smalt og for kort til de flytyper, som lavprisselskaberne anvender. I dag kan banesystemet eksempelvis højst beflyves af mindre Boeing 737-typer. Siden efteråret 2002 har Københavns Lufthavne deltaget i en arbejdsgruppe, der skal vurdere mulighederne for og omkostningerne ved at gennemføre en såkaldt VVM-undersøgelse (Vurdering 15

18 Segmentbeskrivelse af Virkningerne på Miljøet), som er nødvendig forud for en eventuel udvidelse af Roskilde Lufthavn. Omkostningerne ved de nødvendige udbygninger af banesystemet, afgangshallen og parkeringsanlægget samt de øgede omkostninger til drift og vedligeholdelse forudsættes i givet fald dækket på forretningsmæssig vis af den øgede beflyvning. KOMMERCIEL Ekstern omsætning (DKK mio.) 877 Driftsresultat (DKK mio.) 476 Forretningsområdets aktiver (DKK mio.) Antal ansatte, gennemsnit for året 475 Forretningsgrundlag Kommerciel omfatter de faciliteter og services, som passagerer og andre tilbydes, herunder parkeringsfaciliteter, butikker, restauranter, hvileområder, lounges og hotel. Aktiviteterne er i langt de fleste tilfælde koncessioneret til private forretningsdrivende. Endvidere omfatter forretningsområdet udlejning af Københavns Lufthavnes bygninger, lokaler og arealer til koncerneksterne lejere. I Københavns Lufthavn er der i alt 11 toldfrie butikker og 37 specialbutikker foruden i alt 22 restauranter fordelt på airside og landside. I Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn er der til eksterne lejere udlejet m 2 etageareal og m 2 jordareal, heraf m 2 landbrugsareal. Den eksterne omsætning i det kommercielle segment består af koncessionsindtægter, lejeindtægter fra udlejning af bygninger, lokaler og arealer samt hoteldrift i hovedtræk Nyt shoppingkoncept I juni 2002 slog Københavns Lufthavne og koncessionshaveren The Nuance Group dørene op til et nyt shoppingcenter, Atrium, der er bygget efter shop-in-shop-princippet med 18 butikker samlet under et og med et samlet areal på m 2. Det nye shoppingområde har medvirket til at befæste og fremtidssikre Koncernens og Københavns Lufthavns shoppingcenters internationale topplacering. I oktober 2002 blev The Nuance Group således af det internationale rejsemagasin Frontier Magazine tildelt prisen som Airport Retailer Of The Year, netop på grund af Atrium. Det var hermed første gang i 5 år, at en europæisk lufthavn tildeltes denne pris. Københavns Lufthavne planlægger i de kommende år at modernisere og udbygge den øvrige del af shoppingcentret, og Atrium indgår som et meget væsentligt og centralt element i første fase af denne proces. Ny differentieret parkeringsordning I 2002 blev det lettere at finde den parkeringsplads, der passer behov og pengepung bedst. Her blev det nemlig muligt for passagererne i Københavns Lufthavn at vælge mellem den billige økonomiparkering og den dyrere businessparkering. Samtidig introduceredes et særligt ferietilbud for de passagerer, der skal ud at rejse 1 eller 2 uger. Det er Lufthavnsparkeringen København A/S, der står for driften af parkeringsanlæggene i Københavns Lufthavn, som i 2002 havde i alt 1,6 mio. parkanter. Styrket serviceniveau med informationsteknologi I 2002 tog Københavns Lufthavne en række informationsteknologiske initiativer, som har medvirket 16

19 til at højne serviceniveauet i Københavns Lufthavn. Et nyt koncept har gjort det lettere og hurtigere at forudbestille toldfrie varer hjemmefra via nettet, og med en ny SMS-service er det i dag muligt at få besked til mobiltelefonen, eksempelvis når det er tid til at gå til gaten og ombord på flyet, eller når flyet og bagagen er ankommet. Endelig er det meste af Københavns Lufthavn blevet udstyret med trådløst netværk, som betyder, at det nu er muligt at koble sig på nettet med en bærbar computer og dermed udnytte opholdet effektivt. Airport Business Park Københavns Lufthavne arbejdede i 2002 videre på at udvikle østarealet på cirka m 2, som Koncernen erhvervede i 2001 med henblik på at fremtidssikre Københavns Lufthavns udvikling og med mulighed for at etablere et regionalt knudepunkt for logistik, fragt og distribution. Projektet henvender sig til virksomheder, der ønsker at placere sig centralt i Øresundsregionen. Området kan bebygges med i alt cirka etage-m 2 og rummer mulighed for etablering af blandt andet lager og kontorfaciliteter. INTERNATIONAL Ekstern omsætning (DKK mio.) 20 Driftsresultat (DKK mio.) 21 Resultat af associerede virksomheder (DKK mio.) 21 Forretningsområdets aktiver (DKK mio.) 20 Kapitalandele i associerede virksomheder (DKK mio.) Antal ansatte, gennemsnit for året 24 Forretningsgrundlag International omfatter investering i udenlandske lufthavne samt efterfølgende rådgivning til disse lufthavne omkring drift, optimering og øget effektivitet. Den eksterne omsætning i det internationale segment omfatter salg af rådgivningsydelser vedrørende lufthavnsdrift. Driftsomkostningerne er særligt påvirkede af akkvisitionsomkostninger. Københavns Lufthavnes internationale aktiviteter Københavns Lufthavne havde ultimo 2002 aktiviteter i Kina, England, Mexico og Norge. Koncernens ejerandele i de udenlandske lufthavne er illustreret nedenfor. Den fuldstændige koncernstruktur for Københavns Lufthavne er afbildet bagest i denne rapport. Læs desuden om Koncernens internationale aktiviteter på Hainan Meilan Airport Company Ltd. Folkerepublikken Kina Newcastle International Airport Ltd. England Grupo Aeroportuario del Sureste, S.A. de C.V. (ASUR) Mexico Rygge Sivile Lufthavn AS Norge 20,0% 49,0% 6,3% 35,3% 17