National Gerontologisk Konference om aldring og samfund:
|
|
- Sten Thomsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 National Gerontologisk Konference om aldring og samfund: Den november 2015 blev der afholdt National Gerontologisk Konference om aldring og samfund med temaet Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? Konferencen begyndte med perspektiver på samskabelse af fremtidens velfærd for syge og svækkede ældre. Herefter var dagene tilrettelagt med symposium, hvor temaerne omhandlede brede mangfoldige emner som f.eks. mangfoldighedsplejehjm, immigranters fortællinger om tilhørsforhold, fattigdom blandt indvandrer, kommunale kvalitetsstandarder i ældreplejen, pårørende til ældre med hoftebrud, værdighed, måltider/appetit, betydningen af socialøkonomisk fysisk funktionsevne i 50 års alderen, børn og pårørende, inddragelse af brugerne i henholdsvis forskning og rehabilitering, udskrivelse ved hjælp af telecare, social betydning for fysisk funktionsevne, hverdagsrehabilitering fra borgernes perspektiv og mennesker med demens indlagt på hospital. I det følgende vil der gives et kort resumé af de forskellige perspektiver på samskabelse af fremtidens velfærd for syge og svækkede ældre og af de symposium jeg deltog i. For yderligere referat henvises til Dansk Gerontologisk hjemmeside. Kunden og de private virksomheder som aktører i ældreplejen: V/ Tine Rostgaard, professor, Aalborg Universitet. Vi bevæger os nu mod styringsparadigmet New Public Govermance. Her er nøgleorderne samarbejde, forhandling, aktiv deltagelse og empowerment. I dette paradigme er der tillid mellem den private og offentlige sektor. Der er fokus på en større borgerinddragelse. Familiens rolle i fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre: V/ Tove Lindhardt, forskningsleder, Harlev Hospital. Ældreandelen er stigende og der forventes mangel på arbejdskraft i fremtiden. Velfærdsstaten er under pres og derfor er der behov for øget inddragelse af familien og frivillige. En undersøgelse viser, at 62 % af de ældre ikke ønsker hjælp af familie/pårørende til praktisk hjælp og 85 % af de ældre siger nej til hjælp til personlig hygiejne af familie/pårørende. 65 % forventer ikke familiens hjælp. Ved 28 % af de spurgte i undersøgelsesgruppen er hjælp aktuel og 36 % af de adspurgte har modtaget hjælp af familie/pårørende. 46 % af de pårørende er villige til at påtage sig opgaver i forhold til forældrene. 36 % har hjulpet indenfor de sidste 10 år. 43 % har hjulpet i mere end tre år og 23 % har hjulpet i mere end 5 år. De pårørende føler, at de har et ansvar for at hjælpe, men oplever alligevel skyldfølelse og har følelsen af ikke at hjælpe godt nok. Årsagen til denne skyldfølelse skyldes en uafklaret ansvarsfordeling mellem den formelle og uformelle omsorg når
2 den kombineres. Er den pårørende en krævende ressource? Eller klient? Personalet kommer nemt under pres sitting ducks. Pårørende er vigtige for kvaliteten. Samarbejde med pårørende kræver kompetencer som viden, færdighed og holdninger. Vi mangler viden om svækkede ældres ønsker og perspektiv. Der er en signifikant sammenhæng mellem pårørendes indflydelse på beslutningsprocesserne og deres oplevelse af plejen. Frivillighed som dynamo i fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre: Annemarie Zacho-Broe, sundhedschef, Århus kommune og medlem af frivillighedsrådet. Det offentlige skal ikke ses som en butik der kan levere velfærd. Velfærd skal ses som noget vi skaber sammen. Kommunen kan skabe rammerne, men de skal udfyldes sammen. Det skal give mulighed for et godt liv et bedre liv. God velfærd er, når kvalitetsstandarderne er opfyldt. Vi skal arbejde sammen om at skabe et mere inkluderende og beskyttende lokalsamfund. Målet er tidligere opsporing af sygdom. Frivillige skal være med til at skabe en værdig livsafslutning, være en del af den borgerstyret hjemmepleje og i inddragelsen af demente. Symposium med PH.D. studerende: Kommunale kvalitetsstandarder i ældreplejen mellempolitik, organisation og praksis. PH.D. stud. Tilde Marie Bertelsen, Centre for Comparative Welfare studies, institut for staskundskab. Siden 1999 har alle danske kommuner været lovmæssigt forpligtet til minimum én gang årligt at udarbejde og offentliggøre kvalitetsstandarder for personlig pleje, praktisk hjælp og vedligeholdelsestræning. I lovgivningen stilles få krav til, hvordan kommuner udmønter dette krav i praksis. Kommunerne har derfor store frihedsgrader ift. Udarbejdelse og implementering af kvalitetsstandarderne. I ph.d- afhandlingen undersøges hvordan kommunerne griber, forstår og om implementerer kravet om kommunale kvalitetsstandarder på ældreområdet. Analytisk tages afsæt i den skandinaviske skole indenfor institutionel organisationsteori ( bl.a. Czarniawska, Røvik), hvor institutionaliserings- og oversættelsesprocesser sættes i centrum. Der ønskes at sætte fokus på organisationsinterne oversættelser af kravet om kvalitetsstandarderne i kommunen. Der ses generel stor variation i kommunernes kvalitetsstandarder. Samtidig ses dog en række lighedstræk på tværs af kommuner. Mange kommuner har udarbejdet kvalitetsstandarder og særligt ydelsesbeskrivelser som har store lighedspunkter med Socialministeriets Idékatalog. Der ses en forholdsvis høj detaljeringsgrad af ydelsesbeskrivelserne i kvalitetsstandarderne, hvilket særligt gælder for ydelseskategorien praktisk hjælp. I den dybdegående undersøgelse af de organisationsinterne oversættelser ses forskelle ift. Kvalitetsstandardernes betydning og anvendelse både mellem kommunerne, men også mellem forskellige aktørgrupper internt i den enkelte
3 kommune. Kvalitetsstandarderne blev af visitatorerne vurderet som et brugbart og nødvendigt arbejdsredskab, mens kvalitetsstandarden blandt plejepersonalet har en mere begrænset betydning og anvendelse. Når kvalitetsstandarden anvendes af plejepersonalet ses den ofte som grænsesættende standard ift. krævende borgere og pårørende. Ud fra det empiriske materiale kan man ligeledes stille spørgsmålet, om ideen om kvalitetsstandarder er ved at blive overhalet af indenom af nye ideer, organisationsopskrifter og diskurser som cirkulerer på feltet fx. Ideer om hverdagsrehabilitering og tillidsreform og som sætter rammer og vilkår for den måde, som kvalitetsstandarden kan fungere og anvendes på i kommunerne. Afhandlingen ser således først og fremmest på, hvad der sker, når ideen om kvalitetsstandarder møder kommunerne, med det empiriske materiale viser også, hvad der sker med ideen om kvalitetsstandarderne, når kommunerne møder og adopterer nye ideer, som sætter dagsordenen på feltet. De tre værdier: 1. Sparsommelighed/effektivitet: Kendes ved at være en mekanisk organisation. Sigma. 2. Forudsigelighed/åbenhed: Er en bureaukratisk organisation. Er en retsikkerhedsreform. Theta. 3. Fleksibilitet/responsitivitet: En organisk organisation. Den er tillidsfremmende. Lambda. Taler om et trilemmer, hvor man i samfundsmæssigt bevægede sig indenfor lambda/sigma modellerne. I 1990 erne var man politisk styret efter sigma/theta modellerne. I årerne 2000 er tankegangen mere præget efter sigma/lambda modellerne. Pårørende til ældre patienter med hoftebrud en kønnet livsverdensressource i trængte systemer. Ph.D. stud. Camilla Bernild, Roskilde Universitet og Nordsjællands Hospital. En række samfundsmæssige forandringer bevirker, at pårørende til ældre får tildelt en central omsorgsrolle. Det drejer sig om den stigende aldrende befolkning, de eksploderende sundhedsudgifter i sekundærsektoren (som kører med flere, men kortere patientforløb), samt faldende antal af plejehjemsbeboere og modtagere af hjemmehjælp i primærsektoren. Tilsammen betyder det, at der er flere sårbare ældre, der efter endt behandling i sekundærsektor skal leve i hjemmet, hvorfor pårørende får flere opgaver at løfte. Det er et oplæg der drejer sig om de pårørende og begrebsliggøres med Habermas teori om system og livsverden. Specifik drejer det sig om pårørende til ældre borgere, som har brækket hoften. Patientforløbet berører både behandlersystemets ortopædkirurgi og ældreområdets plejesystem. Patientgruppen er overvejende kvinder og kendetegnet ved at være sårbare grundet høj alder og komorbiditet, herunder midlertidig konfusion, delirium eller accelereret progression af demens. Mange går fra lige at have klaret sig i hjemmet, til at få brug for mere hjælp. Og det er netop her, at pårørende ofte spiller en afgørende rolle. Men hvem er de pårørende og hvad er deres mulighedsbetingelser for at være ressource for den ældre såvel som for systemet? International forskning viser, at kvinder i Europa løfter op til
4 75% af pårørendebyrden. Patienter med hoftebrud er relateret til deres høje alder, ofte enker. De pårørende er derfor som oftest døtre i alderen år, som i Danmark er aktive på arbejdsmarkedet. Der er således tale om kvindelige pårørende i bedstemor- generationen, og da det traditionelt såvel som aktuelt overvejende er kvinder, der varetager omsorgsopgaverne, når der er sygdom i familien, kommer de i klemme mellem systemets indretning, velfærdsstatsbefolkningens fulde deltagelse på arbejdsmarkedet og sundhedsvæsenets organisering og livsverdenens traditionsbundne normer om kvinders omsorgsforpligtelser i familien. Egen empiri i form af etnografisk feltarbejde på en ortopædkirurgisk sengeafdeling, inklusiv kvalitative interviews med pårørende viser også, at der er overvægt af døtre og at der kan være diskrepans mellem deres forventninger og forhåbninger til systemet og systemets mulighed for at indfri disse. Perspektiver på betydningen af socioøkonomisk position gennem livet for fysisk funktionsevne i 50 årsalderen. Ph.d. stud. Gitte Lindved Petersen m.fl., Institut for Folkesundhedsvidenskab afdl. for Social Medicin Københavns Universitet. Baggrund og formål: Fysisk funktionsevne er af afgørende betydning for udøvelse af dagligdagsaktiviteter og for selvvurderet livskvalitet. Derudover er nedsat fysisk funktionsevne fundet sammenhængende med højere forekomst af både sygelighed og tidlig død. Generelt set medfører aldersbetingede processer tab af fysisk funktionsevne og derudover er lav socioøkonomisk position (SEP) fundet sammenhængende med øger risiko for fysisk funktionsnedsættelse. Vi ønsker at undersøge betydningen af SEP i et livsforløbsperspektiv med henblik på at identificere underliggende mekanismer for denne sammenhæng. Dette inkluderer, at identificere potentielle følsomme perioder i livet hvor SEP er forbundet med særlig høj sandsynlighed for senere fysisk funktionsevnetab samt at undersøge betydningen af akkumulation af SEP gennem livet. Materialer og metoder: Undersøgelsen baseres på data fra to danske fødselskohorter (Metropolitkohorten og rigshospitalets Mor Barn Kohorte), The Copenhagen Ageing and Midlife Boibank (CAMB) og Folkesundhedsdatabasen. Ved at sammenkoble oplysninger fra spørgeskemaer, fysisk tests og en række danske registre opnås hyppige detaljerede oplysninger om SEP relevante faktorer som uddannelse, beskæftigelse og indkomst gennem livet, objektive målinger af otte fysiske funktionsevnemålinger i års alderen, samt information om andre potentielt relevante faktorer. Perspektiver til diskussion: Jeg er interesseret i at diskutere, hvordan vi i et bredere perspektiv kan anvende viden om betydningen af SEP gennem livet for fysisk funktionsevnetab senere i livet. Identifikation af sårbare grupper og /eller sensitive perioder hvor lav SEP er forbundet med særlig risiko for senere fysisk funktionsevnetab kan være relevant i henhold til at diskutere mulige forebyggende indsatser. Der er imidlertid usikkert hvordan, hvis overhovedet, det er muligt at forebygge lav SEP over et livsforløb. Fokus må derfor muligvis rettes mod interventioner, der har til formål at mindske negativ effekter af lav SEP.
5 Hvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Ph.d. stud. Alexandra Brandt Ryborg Jønsson, forskningsenheden for almen praksis, Københavns Universitet, konsulent ved VIBS, Videncenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet. Det er en udbredt holdning blandt læger og andre sundhedspersoner, at ældre mennesker med multisygdom og komplekse problemstillinger ikke kan inddrages i behandlingsbeslutninger. Det modsiges af nyere forskning og af de foreløbige resultater fra Alexandra Jønssons igangværende ph.d projekt i om emnet. Alexandra vil i oplægget fokusere på, hvordan ældre med kroniske sygdomme prioriterer i deres behandlinger og hvad det betyder for hverdagslivet og ud fra den viden vil hun argumentere for, med henvisning til forskning i inddragelse, at egen læge skal inddrage brugerne, når der skal tilrettelægges behandlingsformer og egenomsorg for denne gruppe. I oplægger fortæller Alexandra at patientens egen viden om sygdomsmønster er en vigtig og nødvendig viden for behandlingen og at patienterne gerne vil inddrages. Inddragelse af patienterne giver flere behandlingsmuligheder og kan forbedre kvalitet/effektivitet. Alle har sin egen viden om sygdom og krop og et ønske om, hvad der er vigtigt at prioriter. Ved inddragelse af patienter er det muligt at bedre livskvalitet og forskning viser, at behandlingsplanen følges bedre. (Multisygdom defineres som værende minimum to kroniske eller langvarige sygdomme). (aj@vibis.dk) Rehabilitering, borgen som medskaber af velfærden og ældreområdets styringsform. Pleje- og aktivitetschef Tina Solveig Koch, Rudersdal Kommunes Ældreområde. De sidste års udvikling af rehabilitering i eget hjem til borgere før visitation til kompenserende hjælp har nu ført til en lovændring, der forpligter kommunerne til at støtte borgen i selv at sætte mål for egen rehabilitering. En lovændring der giver borgen ret til rehabilitering før kompenserende hjælp. Når borgeren selv sætter mål og indgår som samarbejdspartner i det tværfaglige team, udfordres organiseringen, som ikke er udviklet til at rumme borgerinddragelse. Kliniske retningslinjer (NKR) om målsætning og Servicelovens paragraf 83A udfordrer Bestiller udfører modtager modellen (BUM) som styringsform. BUM tager udgangspunkt i en lineær, enkeltydelsesbaseret struktur som et middel til udgiftsstyring, hvorimod rehabilitering er koordinerede helhedsorienterede indsatser. Hvordan tilpasses organisation og styring til borgerens målfastsættelse for egen rehabilitering? Når borgerne sætter egne mål for egen rehabilitering giver det mere aktive og deltagende borgere.
6 Inddragelse af brugerne i forskning. Forsker og projektleder Jette Thuesen, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Brugerinddragelse er også et tema i forskning. Stadigt flere forskningspuljer stiller krav om inddragelse af brugere i forskningsprojekter. Det rejser en række udfordringer ikke mindst når brugerne er svækkede ældre mennesker. Udfordringerne er af både etisk og praktisk karakter og handler blandt andet om, hvem man kan inddrage, hvem man skal inddrage og hvordan det kan ske. Jettes oplæg handler om disse udfordringer men også om de muligheder, brugerinddragelse i forskning indebærer. Hun tager udgangspunkt i egen forskning og i litteratur om inddragelse af mennesker med demens i forskningsprojekter. Hendes eksempler er især fra rehabiliteringsområdet og hun kommer blandt andet ind på udfordringer og muligheder med fagpersoner som gatekeepere til brugerne. Emnet har også relevans for ikke- forskere; væsentlige pointer gælder også ift. organisatorisk brugerinddragelse. Sociale relationers betydning for fysisk funktionsevne. Lektor Charlotte Juul Nilsson, lektor ikke Lund, professor Kirsten Avlund, seniorforsker Mikkel Vass, statistikker Volkert Siersma. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Baggrund og formål: Positive aspekter af sociale relationer har en lang række gavnlige effekter på helbredet i alle aldersgrupper. Viden om, hvordan sociale relationer påvirker udviklingen af fysisk funktionsevnetab, samt om man allerede midt i livet kan se en effekt af sociale relationer på fysisk funktionsevne, er sparsom. Formålet med projekterne er at studere, hvordan forskellige mål for sociale relationer påvirker udviklingen af funktionsevnetab blandt ældre og midaldrende danskere. Materialer og metoder: Data stammer fra to store danske kohortestudier. Til studier blandt ældre anvendtes data fra Det Danske Interventionsstudie om Forebyggende Hjemmebesøg, som omfatter ca personer, 75/80 år ved baseline i 1998/1999, med follow-up i 2000, og Til stidier blandt midaldrende anvendes data fra Det Danske Longitudinelle Studie om Arbejde, Arbejdsløshed og Helbred, som omfatter ca personer, 40/50 år ved baseline i 2000, med follow-up i Resultater: At bo alene eller at have lav social deltagelse øgede risikoen for tab af funktionsevne blandt ældre, mest udtalt for mænd og tendensen var forstærket i lavere sociale klasser. Sociale relationer påvirkede ikke udvikling udvikling i funktionsevnetab fra oplevet træthed til behov for hjælp ved mobilitetsaktiviteter. Forventet praktisk hjælp, kontaktfrekvens og samlivsstatus påvirkede ikke funktionsevnen blandt midaldrende. Konklusion: Sociale relationer har en positiv effekt på fysisk funktionsevne blandt ældre, mens sociale relationer ikke ser ud til at påvirke den fysiske funktionsevne hos midaldrende.
7 Negative aspekter af Sociale relationers betydning for helbred blandt midaldrende. Lektor Rikke Lund, lektor ulla Christensen, lektor Charlotte Juul Nisson. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Baggrund og formål: Sociale relationer kan opleves som både støttende og belastende. De gavnlige effekter af adgang til støtte fra de sociale relationer på helbreder er velunderbygget, hvorimod helbredskonsekvenserne af belastende sociale relationer er mindre godt undersøgt. Formålet med projekterne er at undersøge forskellige helbredskonsekvenser af krav, bekymringer og konflikter med de nære sociale relationer (partner, børn, familie, venner og naboer). Materialer og metoder: Data stammer fra Det Danske Longitudinelle Studie om Arbejde, Arbejdsløshed og Helbred, som omfatter ca personer, 40/50 år ved baseline i 2000 og 4800 med follow-up i 2006 til analyser med dødelighed, indlæggelser for iskæmisk hjertesygdom og symptomer på angina pectoris. Derudover benyttes data fra Copenhagen Aging and Midlife Biobank, ca mænd og kvinder i alderen år til analyser af sammenhæng med low grade inflammation og fysisk funktion. Resultater: Belastninger fra de sociale relationer er associeret med en højere risiko for iskæmisk hjertesygdom og højere dødelighed for begge køn. Vi finder ingen association mellem belastninger fra de sociale relationer og low grade inflamation og kun svag betydning for den fysiske funktion blandt midaldrende. Konklusion: Belastende sociale relationer er associeret med højere dødelighed og nytilkommen iskæmisk hjertesygdom. Mulige mekanismer som low grade inflammation og fysisk funktion ser ikke umiddelbart ud til at kunne bekræftes.
Sociale relationers betydning for fysisk funktionsevne
Sociale relationers betydning for fysisk funktionsevne Charlotte Juul Nilsson, lektor, PhD Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Medforfattere Rikke
Læs mereHvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre?
Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND 2015 2-3 november Comwell, Middelfart Program 2. november 09.00 09.30 Registrering 09.30
Læs mereSociale relationer betydningen for vores helbred og aldring
Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab DGS Årsmøde 2015 Dias 2 DGS Årsmøde 2015
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereHvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?
Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Charlotte Juul Nilsson Cand.med., phd-studerende Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereFamiliens rolle i fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND
Familiens rolle i fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND 2015 Fremtiden.. 2 Velfærd 3 En persons el. gruppes sundhed, lykke og trivsel, især mht. materielle
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereSocial ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne
Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne - fund fra CAMB Charlotte Juul Nilsson, lektor, PhD Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Læs merePårørendes rolle i dag og i morgen ÆLDRE SAGENS KONFERENCE 2016
Pårørendes rolle i dag og i morgen ÆLDRE SAGENS KONFERENCE 2016 Fremtiden.. 2 Samfundet 3 Velfærdsstaten under pres Stigende ældreandel Mangel på arbejdskraft Velfærd 4 En persons el. gruppes sundhed,
Læs mereVærdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje
april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår
Læs mereFatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH
Why do we age so differently? Fatigue en indikator påp tidlig aldring Anette Ekmann, MScPH Afdelingen for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet anek@sund.ku.dk Funded
Læs mereForskning under»tidlig opsporing af kræft«
Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereHjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013
Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereAnna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereEt Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
Læs mereErfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark
Erfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark Norsk sykehus- og helsetjenesteforening Oslo, 18. november 2011 Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab,
Læs mereInddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus
Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige
Læs merePårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?
Antropolog, ph.d. studerende, Laura Emdal Navne Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? V. Årsmøde for Myndighedspersoner, 2014 Disposition 1. Hvem er jeg og hvorfra taler jeg? 2. Hvem er de pårørende?
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mereSession C: Borgeren som samarbejdspartner
Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Alle kommuner gør det: Arbejder med samskabelse. Men hvilke perspektiver er der i det lidt akavede ord med den store virkning? (Danske
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mereStyrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT
Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen NOTAT Sammenhængende indsatser i Center for Sundhed og Ældre Center for Sundhed og Ældre har et ønske om, at indsatser
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereDen gode udskrivelse for den ældre medicinske patient
Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent
Læs mere- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik
Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål
Læs mereStudieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereDemensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?
Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Maria Kristiansen, lektor, forskningsgruppeleder, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, mail: makk@sund.ku.dk Dias 1
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereSociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Læs mereHvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? Program
NATIONAL GERONTOLOGISK KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND MANDAG DEN 2. OG TIRSDAG DEN 3. NOVEMBER 205 I MIDDELFART Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? Program Den offentlige
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereLægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >
Læs mereFOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET
TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET Anette Thorsmark og Lene Dørfler Center for Forebyggelse i praksis, KL OPSPORING AF RISIKOGRUPPER OG SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Forhold der påvirker sundhed - og lighed
Læs mereTerminal palliativ indsats
Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Læs mereFriske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed
Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald
Læs mereDagsorden til møde i Opgaveudvalg for Sundhed i Gentofte - Borgerrettet behandling
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalg for Sundhed i Gentofte - Borgerrettet behandling Mødetidspunkt 06-06-2017 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse A & B Indholdsfortegnelse Opgaveudvalg for
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs merePROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København
PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie
Læs mereHvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre?
Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND 2015 2.-3. november Comwell Middelfart Program 2. november 09.00 09.30 Registrering 09.30
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs merePOLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD
POLITIK POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereDe pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereLige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv
Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet
Læs mereProjekter i Sundhed 2015
Indsatser 2015 Type af aktivitet Effekt Kompetenceudvikling af medarbejdere Osteoporose, Ernæring, kroniske smerter, fald, KOL I forhold til den geriatriske borger har optimeret træningsindsatsen Ernæring
Læs mereSeminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?
Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mere- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik
Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereHvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre?
Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND 2015 2.-3. november Comwell Middelfart Program 2. november 09.00 09.30 Registrering 09.30
Læs mereDet nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014
Det nære sundhedsvæsen FOA Bornholm 3 oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over
Læs mereVores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Læs mereHvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Læs mereHvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende
Hvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende Hvorfor skal de overhovedet involveres? Sygdomsmønstre gør patienters
Læs mereÆldre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet
Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereFra Patient til Borger Hvordan sikre vi kvalitet i overgangen mellem sygehus og hjemmepleje. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA
Fra Patient til Borger Hvordan sikre vi kvalitet i overgangen mellem sygehus og hjemmepleje v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA Evigt aktuelt + demografipres Særlig økonomiske udfordring Ældrepleje
Læs mereHverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv
UDVIKLING ELLER FORFALD? Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv Loa Kristine Teglgaard Christensen Ph.d.-studerende Om projektet Status Formål: Hvordan oplever borgere,
Læs mereOpsummering af fokusområder for demensindsatsen i Gladsaxe Kommune 2015 og 2016:
GLADSAXE KOMMUNE Trænings- og Plejeafdelingen Demensindsatsen til kvalitetsstandarderne NOTAT Dato: 25. marts 2015 Af: Charlotte Holm Opsummering af fokusområder for demensindsatsen i Gladsaxe Kommune
Læs mereDemensstrategi
Demensstrategi 2019-2023 Indledning Varde Kommune er en demensvenlig kommune. Det er vi for at skabe det bedst mulige liv for de, som rammes af demens og deres pårørende. Demens er en samlebetegnelse for
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs meregladsaxe.dk Værdighedspolitik
gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mere10 bud til almen praksis
10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne
Læs mereFORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16
Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning
Læs merePatienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W
Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereBetydningen af relationer og relationsopbygning mellem patienter/borgere og sundhedsprofessionelle.
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Løn nr. 016-2019 Sundhedskartellets udviklings- og forskningspulje Medarbejdere
Læs mereLivet skal leves hele livet
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing
Læs mereKvalitet og samarbejdsudvikling i Sundhedshus Bogense: styring, kommunikation og ressourceudnyttelse
Kvalitet og samarbejdsudvikling i Sundhedshus Bogense: styring, kommunikation og ressourceudnyttelse 1. Resumé Sundhedshus Bogense indeholder en kombination af kommunale, regionale og private aktører,
Læs mereHvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for
Læs mereBilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780
Læs mereSYMPOSIUM BASERET PÅ BOGEN DET ALDRENDE SAMFUND UDFORDRING ELLER NYE MULIGHEDER
SYMPOSIUM BASERET PÅ BOGEN DET ALDRENDE SAMFUND UDFORDRING ELLER NYE MULIGHEDER Per H. Jensen og Tine Rostgaard Institut for Statskundskab Aalborg Universitet DGS national konference 2015 Bogserien Ældre
Læs mereUDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Læs mereDemenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008
Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til
Læs merePårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position 5.Nationale Neurokonference Middelfart 23-24.5.2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD, Cand.cur. Ph.d.-studerende
Læs mereNy nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra
1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.
Læs mereVærdighedspolitik. Halsnæs Kommune
Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs merePrioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed
Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 2. august 2019 Sundhed og HRCenter for Politik, Sundhed og Personale Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereIDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv
IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv Dorte Stigaard, direktør Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om? at reformere sundhedssektoren at gøre det bedre
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mere