Hvede, havre, byg og rug

Transkript

1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug UDSKOLINGEN: klasse Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 1

2 TEMA OM KORN Hvede, havre, byg og rug Delemne 1: Plantekendskab 3 Delemne 2: Kornets historie 15 Delemne 3: Korn i samfundet 31 Delemne 4: Sundhed 26 Delemne 5: Kornets kulturhistorie 31

3 Delemne 1: Plantekendskab Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 3

4 Plantekendskab Genkendelse af græsser Korn fylder uden tvivl en del i dit daglige indtag af mad. Måske tænker du ikke over, hvilken art korn, du spiser så længe det smager godt. Hvilke korn-arter spiste du for eksempel til morgenmad? Netop i morgenmadsprodukter findes en stor variation inden for korn-arter, men hvad er en korn-art egentligt? Det er en af de ting I skal beskæftige jer med I materialet, men først skal I en tur i græsset. I know my Grass Snoop Dog i rollen som Huggy Bear i genindspilningen af 70 er-serien Starsky and Hutch Hvad er græs? Korn er græs, men det er en stor familie. Græsfamilien (Graminae) er faktisk en af de plantefamilier, der har flest forskellige plantearter. Der er omkring forskellige græsarter i Verden. I Danmark findes der 113 arter græs, som vokser vildt i naturen. Nogle græsarter har stor betydning for mennesket det er vores daglige brød, som giver føde både til vores husdyr og mange vilde dyr. Derudover er der græsarter, der anvendes til tækning af huse, til fremstilling af papir, sukker og meget andet. Alle de græsarter, som vi bruger til noget - ligegyldigt om det er for at få en fin græsplæne eller for at få brød dyrker vi. En dyrket plante kaldes for en kulturplante i modsætning til vilde planter. En del af de dyrkede græsser er korn. Korn har været dyrket i mere end år. Historien omstarten på korndyrkning får I senere. Forskellige græsser: Bambus Elefantgræs Fjergræs Hjælme Byg Opdelingen af verdens planter Alverdens planter er inddelt i en videnskabelig klassifikation, som er en metode til at gruppere og kategorisere arter. Enhver art tilhører en plantefamilie. Det kan have sin fordel at kende denne, når man arbejder med dyrkning, plantesygdomme, forædling med mere. At kategorisere planter er ikke en ny tanke. Allerede Aristoteles ( f.kr) fra det antikke Grækenland opdelte i arter og slægter, da han filosoferede over naturens væsen. Den moderne videnskabelige klassifikation bygger imidlertid på Carl von Linnés studier og iagttagelser. Carl von Linné var svensker og levede fra 1707 til Han var optaget af at finde og indsamle planter, dyr og sten for at finde ud af naturens system. Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede herbarium og studerede dem nøje. Ved at sammenligne planterne kunne han sortere dem. Mange planter lignede hinanden, men var forskellige. Linné inddelte planterne i 24 forskellige grupper, som han kaldte klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn, men var alligevel forskellige. Det betød, at det var nødvendigt at lave opdelinger af klassen i slægter, Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 4

5 familier og arter. Mange af planterne havde et navn kornblomst, morgenfrue, og så videre. For at gøre klassifikationen brugbar på tværs af lande, gav han planterne videnskabelige navne. De skulle være latinske, og bestå af et slægtsnavn og et artsnavn. Efter Linnés død brugte forskerne fortsat hans måde at sætte naturen i system på. Det var genialt. Forskere efter hans tid har forbedret systemet, og i dag er alle klodens arter sat i system. Den videnskabelige klassifikation, som Linné grundlagde, ser således ud: Rige Række/Division Klasse Orden Familie Slægt Art Under-art Kornsorten hvede hedder Triticum på latin og er ordnet i systemet på denne måde: Riget = Planteriget Rækken = dækfrøede planter - blomsterplanter Klasse = enkimbladede planter Orden = græsordenen Familie = græsfamilien Slægt = hvede Art = brød-hvede Triticum aestivum Medlemmer af græsfamilien kan du kende på deres karakteristiske knæ. De græsser, vi dyrker, for at spise kernerne, er korn. Der er ikke mange, der er i tvivl om, at hvede, byg, havre og rug er korn, men der er mange andre arter i kornfamilien. Majs, ris og hirse er også korn-arter, til trods for deres forskellige udseende. De tre mest dyrkede korn-arter på verdens-plan er hvede, ris og majs. De har deres dyrkningsmæssige ophav i tre forskellige verdensdele. Dyrkning af hvede startede i Mellemøsten, i det område, der kaldes den frugtbare halvmåne. Dyrkning af ris startede i Kina, og dyrkning af majs i Mellemamerika. Opgave: Plantekendskab Søg på Wikipedia. Find den videnskabelige klassifikation på forskellige medlemmer af græsfamilien. Søg blandt vilde græsser såvel som kulturplanter. Eksempler på vilde græsser: gedeøje, rajgræs, fløjlsgræs, marehalm, kvikgræs, sandhjælme Eksempler på kulturplanter: hvede, rug, byg, havre, ris, majs, triticale, hirse, durum, emmer, spelt, énkorn. Artsnavnet er forskelligt hos dem alle. Læg mærke til slægtsnavnene. Slægterne er også forskellige ved de fleste. Der er dog nogle i samme slægt. Hvilke? Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 5

6 Arter og sorter Når vi snakker korn, blandes begreberne arter og sorter ofte. Du skal kunne de fire korn-sorter! Det er en sætning, der har lydt på skoler og i hjem gennem generationer. Med de fire korn-sorter menes havre, byg, hvede og rug. Ret beset er der ikke tale om korn-sorter, men om korn-arter. Forskellige korn-arter er forskellige typer af korn som hvede, byg, rug, havre, majs, ris, hirse m.fl. Inden for hver art kan der findes under-arter. En sort er en variant inden for samme art. Eksempelvis inden for brød-hvede (Triticum Aestivum) findes adskillige sorter, og der kan godt være tale om en gammel sort som Ølandshvede, der er blevet meget populær blandt en vis kreds af kokke, eller en moderne sort som Ameretto, der står på anbefalingslisten fra Mølleforeningen, som leverer til landets bagere. Blandt moderne mad-folk høres ofte en anprisning af gamle sorter. Der tales eksempelvis om gamle hvede-sorter. Også her findes en sammenblanding. Der kan godt være tale om sorter, som når man for eksempelvis taler om ølandshvede, men når man taler om spelt, emmer og én-korn, er der tale om selvstændige arter eller under-arter. Spelt er en under-art af hvede. Det, der gør det kompliceret er, at hele hvedeslægten omfatter 30 forskellige arter, men de nedstammer alle fra de samme få vilde græsser. Derfor kaldes spelt, emmer og énkorn ofte for ur-hvede. Herom lidt senere i materialet. Når landmanden skal tilså sine marker, skal han ud over at vælge den art korn, han vil dyrke, også vælge sort, og han kan have forskellige overvejelser. Blandt andet skal han vælge ud fra, om markene sås til forår eller efterår. Udover det har sorter forskellige egenskaber, og de egenskaber kan udnyttes: Nogle får korte, stive strå og vælter ikke så let i regn og blæst - det er nemmest at høste med mejetærsker, når kornet står op. Hvis strået bøjer, taber akset lettere kerner, og de går til spilde. Andre giver mange kerner landmanden får flere penge, jo flere tønder, han kan fylde med korn. Nogle klarer sig godt, selv om det bliver koldt det er godt i et land som Danmark, hvor vi kan have kolde dage og nætter. Nogle er gode til at bekæmpe sygdom - så behøver, man ikke bruge så meget gift. Nogle er gode til at lave pasta af, andre er gode til at bage boller af så skal vi ikke spise det samme altid. Der kan også være smagsforskel hvis alt smagte ens, ville livet være kedeligt. Nogle får blade, der bliver kraftigere og fylder mere - det kan holde ukrudt nede, fordi ukrudtet ikke får sollys. Så kan man bruge lidt eller slet ikke noget gift mod ukrudt. Nogle sorter klarer sig godt i ler-jord andre i sand-jord også i Danmark er der forskel på jorden. Der er forskel på, om man bord i Vestjylland eller i Østjylland. Nogle klarer sig godt i varme tørre lande, og nogle i lande som Danmark, hvor det regner mere så kan flere lande dyrke korn til sig selv. Der findes i dag flere kornsorter end nogensinde før, men ser man ud over markerne i Norden, dyrkes der ikke ret mange forskellige sorter. Det er mere effektivt kun at dyrke én sort af samme kornart, og lader man landbrugene bliver større og større, bliver der således færre forskellige sorter. Samtidig udbyder frøfirmaerne, hvor en stor del landmænd køber deres frø, færre forskellige sorter, da det er dyrt at have mange forskellige sorter i sortimentet. I gamle dage blev der brugt mange flere forskellige kornsorter, og der var ofte tradition for en bestemt sort i én landsby og for en anden i nabolandsbyen. Disse landsbysorter kalder man i dag landsorter. Landsorterne dyrkes ikke mere i dag, da de ikke giver så stort et afkast som de moderne sorter. På trods af, at der findes flere kornarter end nogensinde før, anvendes der altså kun en lille del og landmanden har ikke særlig mange sorter at vælge imellem, når han skal så sin mark. For at bevare de gamle sorter oprettede man i 1979 en genbank i Norden. Den hedder Nordisk Genbank. Der er også oprettet genbanker andre steder i verden. Genbankerne bevarer også andre planter end korn. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 6

7 Opgave: Se interview med landmanden Lasse og med Christian, der er driftsleder på Dansk Landbrugsmuseum, og hør hvilke overvejelser de har gjort sig omkring valg af sorter. Hvem har vejledt dem i valg af sorter? Der er altså mange faktorer, som kan have indflydelse på valg af sorter: jordbund, klima, udbytte, brug af sprøjtegifte med flere. Udvikling af sorter foretages i dag af agronomer med planteforædling som ekspertiseområde. Formålet med udvikling af nye sorter er naturligvis at skabe forbedringer. Men hvad med de gamle sorter, hvad er fordelen ved at bevare disse? Opgave: Se interview med Morten fra Nordgen og museumsinspektør Peter Bavnshøj fra Dansk Landbrugsmuseum. Hvad er Nordgen? Hvorfor ønsker man at bevare de gamle sorter? Opgave: Se filmene med interview af agronom Anders Borgen fra Agrologica og af agronom fra Sejet Planteforædling. Hvilke udtalelser kommer de med angående sortsvalg? Hvilke problemstillinger fremkommer? Sorter har betydning for smag og bageevne. Hvad siger bagerne om sortsvalg? Opgave: Søg på Foreningen af Danske Handelsmøller og Aurion. Hvilke oplysninger kan I få? Er der sorter, der anprises hvorfor? Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 7

8 Kornets liv Korn er navnet på hele planten, men det er også en betegnelse for kernerne. Korn, kerner og frø er det samme. En plante fødes og visner igen. En dyrket korn-plante har ét år at leve i. Inden den visner ned, skal den formere sig og skabe nyt liv. Planter formerer sig naturligt ved at sætte frø, som falder på jorden og begynder at gro. Et frø kan blive til en ny plante, hvis det får lige det, det har brug for. Her ser du et eksempel på et korns et-årige liv. Eksemplet er lavet ud fra vinter-rug. Inde i frøet er en lille pakke af nyt liv. Det hedder kim. Kimen er levende, og vand og varme sætter kimen i gang med at vokse. Kimen har en lille madpakke med sig, så den får energi til at vokse. Frøet spirer. Først laver kimen en lille rod en kimrod. Så en lille fin og sart plante en kimplante. Kimplanten får en tynd, sprød stængel. Korn kaldes én-kimbladet. Kimplanten ser i starten ud, som var den et rør. Røret trænger op gennem jorden. Over jorden folder bladet sig ud af røret. Rugspirer er tit røde. Kornplanten vokser. Roden bliver større. Der kommer en stængel med flere blade på. Roden får planten til at stå fast i jorden. Kornplantens rod vokser med et filter af små, tynde rødder, der vokser ud i alle retninger. De mange små, tynde rødder suger vand og næring op fra jorden, så planten kan vokse. Rødderne på rug kan blive meget lange og gå 2 meter ned i jorden. Oven over jorden vokser planten. Planten får flere blade. Rugplanten busker sig. Det vil sige, at den får sideskud. Disse skud bliver til flere stængler. Stænglen bliver mere og mere stiv, jo større planten bliver. Stænglen kaldes også et strå. Strået er som en landevej, hvor planten kan sende ting frem og tilbage: Vand og næring fra jorden sendes op til bladene. Bladene fanger energi fra solens lys og sender ned til roden. Strået skal også bære plantens blomster og frø. Rugen skrider. Det betyder, at akset bliver synligt. Det sker, når man kan se det øverste af stakkene. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 8

9 Kornplantens blomster er ikke store og farvestrålende, så derfor lægger man ikke mærke til dem. De gemmer sig i akset. Kornplanten får blomster for at danne frø altså for at formere sig. Inde midt i blomsten er der blomsterstøv pollen. Uden pollen kan planten ikke lave frø. Pollen er hankønnet. I blomsten er også en frugtknude med nogle støvfangere. Den er hun-kønnet. Støvfangerne opsamler pollen, som kommer ned i frugtknuden. Det kaldes bestøvning. Så snart blomsterne er bestøvet, begynder frugtknuden at vokse nu dannes frøet. Ligesom en baby i mors mave. På dette stadium har kornplanten nærmest en blå-grøn farve. De fleste korn er selv-bestøvende. Hos disse korn-arter findes han og hun i samme blomst. Rug er anderledes. Godt nok findes han og hun I samme blomst, men hannen kan ikke bestøve hunnen. Hos rug skal pollen fra én plante føres over til støvfangerne i en anden plante for at blive bestøvet. Når det sker, siger man, at rugen drær. Hvis du er heldig, kan du på en tidlig sommerdag se, at det sker. Det skal være en dag, hvor der er sol, men også skyer. I skiftet fra klart lys til overdækket himmel kaster alle rugplanterne pollen i luften. En lille vind skal flytte pollen over til naboplanter. Det er som om, der ligger en sky af pollen over hele marken. Det tager ikke så lang tid, derfor skal du være lidt heldig. Kornplanten bliver nu mere gullig. Kernerne i kornakset vokser. Den lille, bløde kerne bliver større og større, og sidst på sommeren begynder kernen at blive hård kornet er modent. Planten er klar til at sprede sine frø. Det hele kan starte forfra. Kornet kan spire og blive til en ny plante. Dette vil landmanden dog gerne styre, og høster frøene, før de bliver spredt. Det er hans udbytte af et års arbejde. Han køber til gengæld sække med kerner og spreder dem i stedet på markerne, hvor han ønsker, de skal vokse. Mens planten passer sit arbejde, må landmanden passe sit. Opgave: Spiringsforsøg Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 9

10 Landmandens arbejde Jorden forberedes og sås til. Landmanden forbereder jorden, så den er god at så i. Først pløjer han. Med en plov kommer han dybt i jorden og vender den, så ukrudtet bliver dækket til. Bagefter skal han harve. På den måde ødelægger han jordknolde. Jorden skal nemlig være jævn og glat, før han kører med så-maskinen, så vokser kornet mere ens. Nogle landmænd pløjer ikke, men nøjes med at bruge en harve, når de forbereder jorden. Det kaldes reduceret jordbearbejdning. Søg eventuelt mere om det for at læse om miljømæssige overvejelser. Det kan være, fordi en plov ødelægger de gode gange, regnormene har lavet. Regnormegangene giver gode muligheder for luft til planterne, og gør, at for meget regn lettere kan løbe væk. Regnormene er et nyttedyr for landmanden. De spiser gamle plantedele, og ormens afføring er ny frisk jord. Et synligt tegn på, at jorden er fyldt med regnorme, er de måger, som altid følger landmandens plov eller harve. Nu kan han så Bagefter tromler han, så kerner ligger godt fast i jorden. Planterne skal helst have slået rod, inden vinteren kommer. Jorden gødes og ukrudt fjernes Planterne har hvilet sig i vinterens løb og det har landmanden måske også lidt. Foråret bringer mere lys og varme, så de små skud fra planterne begynder at vokse. For at hjælpe planterne til at sætte flere kerner, tilfører landmanden ekstra næring i jorden i form af gødning. Der findes kunstgødning lavet på fabrik og der findes naturgødning lavet af dyrene i stalden. En økologisk landmand må kun bruge den naturlige gødning. Planterne vokser, og landmanden holder øje med, om de bliver angrebet af sygdom, svampe eller insekter. Han forsøger at holde ukrudt væk, da det stjæler næring fra kornplanterne. Han kan fjerne ukrudt med en radrenser eller med sprøjte-gifte. Insekter og svampe kan også sprøjtes med gift. Gift mod ukrudt hedder herbicider, mod svamp kaldes det fungicider og mod insekter insecticider. En fælles betegnelse for sprøjtegifte er pesticider. De er ikke tilladt for en økologisk landmand at bruge. Mod insekter findes biologiske produkter, men oftest må en økologisk landmand se til, mens lusene æder hans korn. En konventionel landmand bruger oftest bejdset så-sæd, det vil sige, at kornet er blevet behandlet med fungicider på forhånd for at undgå svampeangreb. Svampeangreb kan ofte være et problem i mono-kultur. Det vil sige, de marker, hvor man dyrker den samme afgrøde Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 10

11 år efter år. Dyrkes hvede efter hvede eller rug efter rug, vil det være vigtigt ikke at have den samme sort år efter år, for at undgå jord-sygdomme. En økologisk landmand må dog ikke bruge bejdset korn, så han kan ikke nøjes med at skifte sorter, han skal have et decideret sædskifte. Det vil sige, at han skal have en ny afgrøde på det samme stykke jord året efter. Sædskiftet er det økologiske landbrugs mest virksomme våben. Ved at skifte forhindrer landmanden, at en enkelt art ukrudt eller skadedyr breder sig så meget, at den bliver en trussel mod afgrøden. Samtidig forhindrer det udpining af jorden, og der kan dermed spares på gødning. Høst Planterne har sat aks med kerner. I starten er de nye kerner helt bløde. Men efterhånden som planterne langsomt visner, mister kernerne deres væske og bliver hårde. De modner. Nu er det tid for landmanden at høste. Vejret skal være godt. Landmanden høster ikke, når det er regnvejr eller bare fugtigt. Hvis kernerne er våde, når han høster, skal han bare tørre dem og det koster mange penge. Hvis ikke de er tørre, kan de blive angrebet af svamp, når de ligger på kornlageret. Regner det, når kornet står modent på marken er landmanden ekstra nervøs og kan finde på at tjekke vejr-udsigten 10 gange i løbet af en dag, for at se, om der dog ikke kommer ændringer i vejret. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 11

12 Regn og blæst får stråene til at lægge sig. Det gør det vanskeligere at høste med mejetærskeren, men værst af alt er, at kernerne kommer ned til jorden, og er vejret samtidig lunt, begynder kernerne at spire. Jo længere strå, jo større risiko er der for at kornet går i leje, altså lægger sig ned. Derfor er det også med i de overvejelser landmanden gør sig, når han vælger sorter. Sorter med korte, stærke strå, kan være en fordel. Nogle landmænd vælger at sprøjte med stråforkortere. Dette er ikke tilladt for økologiske landmænd, men det er ikke tilladt for nogen, når det handler om brødkorn. Der kan dog også være fordele ved at have korn med lange strå. I gamle dage brugte man rugstrå til rigtig mange ting, fra tagdækning til simer (reb). I dag presses stråene til halmballer. Halmen bruges til dyrene i stalden, eller til at lave varme med. Jo mere halm, jo større indtjeningsmulighed på det. Her er det, at fordelen ved det lange strå kommer ind. Nu er landmanden klar til at starte forfra med at pløje, harve og så. Opgave: I afsnittet beskrives forskelle på økologisk og konventionel drift, men ikke i detaljer. Vælg to repræsentanter fra klassen. Den ene skal være økologisk landmand den anden skal være konventionel landmand. Begge personer fortæller om bekymringer og overvejelser ved at drive landbrug på deres måde. Kom ind på arbejdet, udbytte, priser og gerne ideologi. Repræsentanterne personlige standpunkt behøver ikke nødvendigvis at svare overens med rollens. Resten af klassen deles i to hold og fodrer med oplysninger. Yderligere forhold om konventionelt landbrug og økologisk landbrug kan I søge på og på Brug gerne de to interviews med landmand Lasse Jensen og driftleder Christian Vingborg Christensen til inspiration. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 12

13 Korn i hele verden Korn har betydning for mennesker over hele verden og danner det største fødegrundlag for hele jordens befolkning. De tre første arter af korn, der blev dyrket var ris, majs og enkorn. Enkorn er en forløber for hvede, så vi kan forsimple det lidt og sige, at det var ris, majs og hvede. De har deres ophav i tre forskellige verdensdele, men dyrkes nu på alle kontinenter (dog ikke Antarktis) Det er stadig de tre mest dyrkede kornsorter, og deres dyrkning er stadig meget udbredt i de områder, de stammer fra. Hvede og majs har dog bredt sig langt mere end ris, da disse arter har været bedre til at tilpasse sig klimaforskelle. Klima er ikke det samme som vejr. Vejret er det, vi kan se uden for vinduet, såsom varme og kulde, nedbør, luftfugtighed og blæst. Men det er ikke nok at se på en enkelt dag eller et enkelt år, når man skal bestemme et områdes klima. Enkelte år kan byde på ekstremt vejr, hedebølger, kolde vintre eller meget regn. Derfor kigger man på vejrets udvikling over en periode på 30 år. Alle de år, jordkloden har eksisteret, har klimaet ændret sig, og gør det stadig. Dengang man startede med at dyrke hvede i Mellemøsten, var det for eksempel alt for koldt til korn i Danmark. Et givent klima skaber vækstbetingelser for en særlig type vegetation. Ved sortsudvælgelse og forædling er mange planter tilpasset nye dyrkningsarealer. Klimaet er ingen steder i Danmark en hindring for avl af korn som hvede, rug, havre og byg. Hirse blev dyrket i Danmark i bronzealderen, men dyrkningen ophørte i jernalderen, hvor klimaet blev køligere. I dag er hirse en vigtig afgrøde i tropiske og subtropiske klimaer. Dyrkning af majs er relativ ny i Danmark. Det danske klima er dog igen blevet varmere, og dermed er majsdyrkning blevet muligt. Det bruges dog kun til dyrefoder. Ris kan ikke dyrkes i Danmark, selvom det dyrkes på alle kontinenter, på nær Antarktis. En anden korn-art, der dyrkes i Danmark, er Triticale. Det er foderkorn, som blev fremavlet i 1950 erne, og er en blanding mellem hvede og rug. Gennem historien har hvede, havre, byg og rug fyldt mest på de danske marker. Det er også derfor, det er blevet en del af den almindelige dannelse at kende disse fire. I dag dyrkes mest hvede, men i mange hundrede år har hveden været en sjælden gæst i Danmark. Til gengæld fyldte rugen meget, og vi er blevet en rugbrødsnation. Byg har altid været brugt til øl og grød, havre til foder men hvede var en luksus i modsætning til i dag, hvor det er blevet almindelig hverdagsmad. Hvad foretrækker du? En rugbrødsklemme, eller en sandwich med hvedebrød? Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 13

14 I Danmark produceres der hvert år ca. 5 millioner tons hvede. Det skal dog nævnes, at størstedelen af hveden, der dyrkes i Danmark, bruges til dyrefoder. Til gengæld importeres ca. 70 % af det hvede, vi bruger til brød. På verdensplan produceres der mere end 600 millioner tons hvede. Det gule område på kortet viser, hvor hveden stammer fra, og de blå områder viser hvilke lande, der dyrker hvede i dag. Oprindelig udbredelse Nutidige produktionsområder De mest hvedeproducerende lande er Kina, Indien, USA, Rusland, Ukraine, Frankrig, Canada, Australien, Tyskland og Pakistan. Hvede kom ikke til Amerika før i 1500-tallet, hvor Columbus tog planten med til Mexico. Hvede kom først til Australien i 1788, da englænderne kom. I forhold til hvede produceres der meget mindre rug i verden. I verden produceres ca. 15 millioner tons rug og i Danmark producerer vi 0,15 millioner tons rug. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 14

15 Delemne 2: Kornets historie Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 15

16 De første mennesker i Danmark Naturfolket Kunne vi følge vor families historie 400 generationer tilbage, ville vi opleve et helt andet land og en helt anden verden end den, som vi kender i dag. Klimaet på jorden var meget koldere. Det havde været istid i tusindvis af år, men varmen var begyndt at vende tilbage til jorden, smelte de store ismasser på den nordlige halvkugle og skabe nyt liv, dér hvor der før havde været isdækket. Danmark var en vidtstrakt tundra, hvor der groede græs, urter, lyng, små buske og ganske få og små træer bl.a. polar-birk. I det åbne landskab var der et rigt dyreliv; fugle, der fandt føde i og omkring de mange tusinde søer, hare, ræv, ulv, jærv, vildhest og vigtigst af alt, de store flokke af rensdyr. Dyrene kom vandrende til de nye isfrie områder sydfra for at finde føde. Det samme gjorde menneskene. De fulgte rensdyrflokkene på deres vandringer. For jægerne betød rensdyrene stor rigdom. De kunne bruge alt fra rensdyrene; skindet, kødet, takkerne, knoglerne og knoglemarven. Menneskene var tæt forbundne med naturen. De var dygtige jægere og fremstillede selv deres våben og redskaber af den flint, som isen havde efterladt på jorden, da den smeltede. Jægerne samlede også planter, rødder, nødder, frø og svampe, og fiskede i søerne og i havet, alt sammen for at skaffe sig den nødvendige mad. De mennesker, der levede på den tid - fra til år f. Kr. - kalder vi derfor for jægere og samlere, og tiden de levede i jægerstenalderen. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 16

17 Samtidigt ude i verden Kornet i naturen kan dyrkes De store forandringer skete ikke kun i Danmark og i de lande, der havde været dækket af is - men også resten af verden oplevede, at klimaet forandrede sig. Verdens befolkning var meget, meget mindre end den er i dag; kun få millioner mennesker levede i Verden. Mennesker over hele jorden havde levet som jægere og samlere, men ved istidens endelige afslutning for år siden begyndte mennesker tre forskellige steder på jorden, i Mellemøsten, i Mellemamerika og i Sydøstasien, at leve fuldstændig anderledes. De blev agerbrugere, og opsamlede frø fra de vilde græsser. Når de såede ét enkelt frø, fik de en ny plante med mange frø. De gemte lidt af de største og bedste frø fra høsten, og såede dem året efter. Ved altid at vælge de største og bedste kerner, for derefter at så dem og høste heraf, skabte de nye planter. Dette kaldes selektiv forædling. Planterne tilpassede sig dyrkningen det var ikke længere vilde græsser, men tamme kulturplanter, som ikke mere kunne overleve i naturen uden hjælp. Blandt andet skulle bonden holde andre planter væk ved at luge. Til gengæld sidder kernerne bedre fast på akset på kulturplanterne end på vilde planter. Man kan næsten sige, at der i forædlingen er indlagt en tålmodighed: Hvor den vilde plante har behov for at sprede sine frø ud over jorden, for at sikre sig, at der også vokser planter på stedet året efter, har kulturplanten den egenskab, at kernerne bliver siddende, til de er modne, og dermed kan bonden høste kernerne, frem for at skulle samle dem op på jorden. De første mennesker, der dyrkede jorden, gik stadig på jagt for at skaffe kød at spise. Men de begyndte også at indfange de vilde dyr i naturen f.eks. geden, fåret, vildsvinet og uroksen, for at gøre dem tamme og bruge dem som husdyr, som kunne give dem mad og skind Menneskene var ikke længere jægere og samlere, de var bønder. Denne livsstil krævede mere arbejde, til gengæld gav jorden lige omkring deres huse dem rigeligt mad, og de kunne blive boende det samme sted i årevis. Først når jorden var udpint af dyrkningen, måtte de flytte til et nyt og uopdyrket landområde og starte forfra; fælde og brænde skoven af, hakke og pløje jorden, så, luge og endelig høste kornet. Bondelivet og den nye tilgang til føde betød, at der var mad til flere mennesker i det samme område. Familierne blev større, og befolkningen blev større. Folk rejste til andre lande, bosatte sig og dyrkede jorden dér. Langsomt spredtes den nye livsform. I løbet af de næste årtusinder spredte ideen om at dyrke korn sig fra Mellemøsten og op igennem Europa. Der gik omkring 7000 år fra de første agerbrugere dukkede op, til der blev dyrket korn i Danmark. På det tidspunkt var der allerede vokset store civilisationer op i de områder, hvor man først begyndte at dyrke jorden. Efterhånden som tiden gik, blev der flere og flere, der levede af at dyrke jorden. Danske agerbrugere fandt sammen i landsbyer, der opstod små samfund med en høvding, der havde krigere til at passe på jorden, og måske plyndre fra andre. Op igennem bronze- og jernalderen udviklede samfundet sig mere og mere i retning af, at nogen dyrkede jorden, mens andre levede af deres arbejde. Der var opstået en arbejderklasse, en håndværkerklasse og en krigerklasse. Krigerne var dem, der stod øverst i hierarkiet, men deres opgave var til gengæld at beskytte den dyrebare jord, de skulle leve af. Ligesom i Mellemøsten var hvede og byg de første korn-arter, man dyrkede Sydskandinavien. Den første hvede så meget anderledes ud end den, vi dyrker i dag den primitive hvede; énkorn havde ret små aks og færre kærner. Den dyrkede énkorn, som du kan se på billedet ligner meget vild énkorn, der stadig vokser i Mellemøsten i dag. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 17

18 Enkorn Hvede (moderne) Énkorn og emmer er de tidligste hvedearter, der blev dyrket. Begge disse arter er fundet i arkæologiske udgravninger i Danmark. Lige siden mennesker begyndte at dyrke de vilde græsser, er der ind imellem pludseligt sket noget med det dyrkede korn. Det har muteret. I mange tilfælde syntes bonden godt om det, der skete det gav nye muligheder. Det, der er sket på markerne, sker overalt i naturen altid nemlig at det levende forandrer sig og udvikler sig. Det dyrkede korn har pludseligt krydset sig med en anden plante en vild ukrudtsplante, og krydsningen har skabt en helt ny kornart. På et tidspunkt har emmer krydset sig med en vild græs-art: gedeøje. Denne krydsning blev til Durum-hvede, som i dag især bruges til pasta. Senere skete der yderligere en krydsning mellem en anden art af gedeøje og enten durum eller emmer, og derved opstod den moderne brødhvede og spelt. Begge arter har en væsentlig bedre bageevne pga.et højere glutenindhold. Der var og er forskel på de forskellige typer af hvede; noget mel blev gyldent og andet mere brunligt, og de forskellige farvestoffer i kornet giver også forskellig smag. 2-radet byg 6-radet byg Byggen lignede mere den byg vi kender i dag men der var alligevel forskellige arter af byg: 2-radet (2 rækker korn i akset) byg og 6-rader(6 rækker korn i akset) byg. Det er svært at se forskellen på billederne fra marken, men her ligger de to forskellige bygaks ved siden af hinanden. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 18

19 Opgaver:. Beskriv forskellen på de to hvedearter; énkorn og moderne hvede. Opgave: Beskriv forskellen på de to bygarter: 2-radet byg og 6-radet byg. Med tiden kom der flere kornarter i Danmark. Mange arkæologer mener, at man primært dyrkede korn for at få øl, men grød har også været en vigtig næringskilde. Fra stenalderen frem til bronzealderen var hveden den dominerende kornart, herefter overtog byggen. Ligeledes dukker havrekerner op i det arkæologiske materiale fra bronzealderen. Havre er altid blevet anset som foderkorn, men vi har dog spist havregrød fra omkring år 500. Havres oprindelse kan dateres tilbage til omkring 1000 år f. Kr. Ligesom de andre kornarter har den sin oprindelse i Mellemøsten. Det var dog først da den kom til det centrale Europa, at den blev en kulturplante, for her var vækstforholdene bedre end i det varme Mellemøsten. Rug er den yngste korn-art i Danmark. Den hører egentlig hjemme i det sydvestlige Asien men bredte sig for omkring 1500 år siden til den nordlige del af Europa. Rug er en meget hårdfør og nøjsom plante, der i sit hjemland blev betragtet som ondartet ukrudt. Fra yngre jernalder op gennem middelalderen dyrkedes efterhånden en del rug i Danmark. I begyndelsen ansås den for en ukrudtsplante i hvedemarkerne, men da den er en meget hårdfør og nøjsom plante, passede den godt til de nordeuropæiske betingelser, og blev en skattet kulturplante, og efterhånden den vigtigste korn-art, hvor dyrkning af hvede efterhånden blev en sjældenhed. Først i 1600-tallet begynder lensmand Joachim v. Barnewitz på Lolland- Falster at tage hvededyrkningen op på ny. Men udviklingen gik meget langsomt, først efter udskiftningen ses hveden udbredt. Situationen var gunstig, priserne var høje, og nye dyrkningsformer og -metoder vandt indpas. Rugen ansås dog stadig for at være den vigtigste. Endnu i 1830-erne kaldes rugen et hovedfødemiddel for hele nationen, trods det, at landet i flere perioder af 1700-tallet oplevede misvækst, hvor rugen slog fejl, og familier blev ramt af fattigdom og sult.. Flere og flere bønder omlagde til hvede, men først fra 1930-erne høstede de danske bønder lige meget hvede og rug. I begyndelsen af 1800-tallet optræder toradet byg i første omgang i præstegårds- og herregårdshaver. Den danske bonde tog vel imod denne nye type byg, idet den gav bedre brødmel, mens den seksradede var bedst egnet til ølbrygning Hirse blev dyrket i Danmark i bronzealderen, men dyrkningen ophørte i jernalderen, hvor klimaet blev køligere. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 19

20 Mere om planteforædling Du kan finde relevante film i filmarkivet, specielt under Anders Borgen og Sejet. Opgave: Lav en korn-kogebog. Find gode opskrifter med korn. Brug de korn-arter, der er omtalt i dette delemne. Opskrifter kan være brød, grød, salater, postejer eller andet. Efterprøv gerne opskrifter hjemme eller i skolekøkkenet, hvis det kan lade sig gøre. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 20

21 Delemne 3: Korn i samfundet Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 21

22 Korn i samfundet Historien om korn er historien om hele verden gennem ca år. Da mennesker for første gang fandt på at dyrke korn, ændrede det hele deres liv og menneskehedens fremtid. Det lyder måske lidt dramatisk, det er jo bare korn, det handler om, men prøv lige at tænke over det Før de første agerbrug var menneskene jægere og samlere. De levede af de dyr de kunne nedlægge, og af vilde planter. Det var et hårdt liv og især vintrene var slemme. De levede i små grupper, fordi det var svært at finde mad nok i naturen til mange mennesker. Derfor levede de også meget spredt, faktisk skulle en familie have et område på størrelse med Samsø for at kunne klare sig. De første jægere og samlere havde levet i et sletteland, men skovene blev hele tiden større og tættere. Der var ikke længere plads til de store jagtdyr, men samtidig blev der flere og flere mennesker. Derfor var der nogen, der fandt på at fange dyr i stedet for at dræbe dem, og det blev til de første dyrehold. Ikke længe efter fandt de også på at dyrke nogle af de vilde planter, og de blev de første bønder. Da de første bønder fandt på at dyrke korn, kunne de pludselig få meget mere mad ud af et område. De samlede stadig spiselige planter i skoven, og meget af deres kød kom fra jagt, men kornproduktionen voksede og voksede efterhånden som de blev bedre til deres arbejde. Mere korn betød, at de kunne brødføde flere mennesker, og efterhånden flyttede menneskene sammen i byer. Korn blev først dyrket i Mellemøsten Asien og Sydamerika. Det var næsten samtidig, at mennesker i de tre verdensdele fandt på at dyrke korn uafhængigt af hinanden. I områderne med de første agerbrugere voksede store kulturer frem, mens vi i Danmark stadig var stenaldernomader. I dag er hele grundlaget for vores samfund, at vi har nogen der dyrker jorden, og dyrker mere end de selv kan spise. Uanset der er tale om korn, kød, frugt eller grønt, så er den mad, vi spiser for det meste produceret af professionelle. Hvis ikke det forholdt sig sådan, måtte vi alle sammen arbejde for at finde vores egen mad, og der ville ikke være plads til nær så mange mennesker i verden som der er. Korn udgør den absolut vigtigste del af vores fødevareforsyning. 50 % af al den energi der indtages på verdensplan stammer fra korn, men det er ikke kun mennesker, der spiser korn. Størstedelen af det korn, der bliver dyrket i Danmark, bliver solgt som foder. Det er altså også køer, grise, får heste, høns og så videre, der spiser korn. Opgave: Hvad bruger vi korn til? Skriv ned, hvad vi bruger korn til i dag. I kan eventuelt besøge et supermarked, eller søge indholdsfortegnelser på nettet. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 22

23 Case: Korn på verdensmarkedet Til brug i samfundsfag Kornkatastrofen 2010 Året 2010 blev et specielt år for den internationale kornhandel. Katastroferne overvældede verden, og det fik en stor betydning for kornhøsten. Kornpriserne er, som priserne på næsten alle andre varer, bestemt af udbud og efterspørgsel. Princippet om prissætning efter udbud og efterspørgsel bygger på ideen om, at hvis der er nok af en vare kan man sælge billigt til mange, men hvis der ikke er nok, kan man kræve den pris, man ønsker, for der er flere købere, end der er varer. Derfor er kornprisen altid afhængig af den mængde korn, der er på markedet, og hvis høsten slår fejl, stiger prisen. Det er sådan set ikke så mærkeligt, men der, hvor det bliver mystisk, er, når vi husker på, at kornmarkedet afhænger af høsten i hele verden. Det betyder, at prisen på korn er afhængig af høsten i hele verden, også selvom to danske landmænd handler med hinanden. Verdensmarkedet for korn Hvede er den kornsort, der eksporteres mest af. Den bruges både til menneskemad, og til dyrefoder, hvede bruger man over hele verden. Der er ikke så mange store korneksporterende lande tilbage, men de vigtigste af dem er USA, Australien, Canada, Ukraine, Rusland og Frankrig. Mange andre lande, såsom Indien, Pakistan og Kina, har en stor produktion, men bruger det hele eller det meste selv. Hvis høsten i et eller flere af de korneksporterende lande slår fejl, kommer der mindre korn på markedet, og prisen stiger. Hvis høsten i et eller flere af de selvforsynende lande slår fejl, må de importere korn. Det betyder, at efterspørgslen stiger, og dermed stiger prisen også. Rusland udtørrer, og Pakistan drukner Normalt er Rusland verdens tredjestørste eksportør af hvede, men i 2010 gik det hele galt. En massiv hedebølge ramte landet, og fra 23. april til 20. august faldt der ikke en dråbe regn i det sydlige Rusland. Sammenholdt med temperaturer på over 40 grader fik det katastrofale følger for høsten. I 2009 høstedes der 90 mio. tons korn i Rusland, men i 2010 kom dette tal ikke over 70 mio. Til sammenligning er hele den danske høst på omkring ni mio. tons. Ruslands eget kornforbrug lå på omkring 78 mio. tons, og derfor var de nødt til at sætte en stopper for korneksporten for at sikre eget forbrug. En anden faktor for kornbeholdningen i 2010 var de voldsomme oversvømmelser i Pakistan. Oversvømmelserne fik enorme menneskelige konsekvenser, og er blevet beskrevet som en af de værste naturkatastrofer nogensinde. De områder, hvor oversvømmelserne var værst, var blandt de mest frugtbare i landet, og derfor havde Pakistan behov for massiv kornimport. Korn kæmper mod klimaet Kornproduktionen havde også op til kornkatastrofen i 2010 været under pres. Faktisk var man nået så langt som til at tale om en decideret fødevarekrise, fordi priserne på korn var stigende, og udbuddet faldende. Det betyder ikke så meget for de vestlige lande, men det har en stor betydning for de kornimporterende ulande, der simpelthen ikke har råd til mad, hvis prisen stiger. Det er klimaet, der i høj grad har sat kornproduktionen under pres på tre forskellige fronter. For det første har der i mange år været så voldsomt et overskud af korn, at man faktisk talte om, at der var for meget, og at vi burde producere mindre for miljøets skyld. Ved konventionelt landbrug er der mere udledning af CO 2 og af giftstoffer end ved økologisk, men der er meget højere udbytte. Derfor begyndte flere og flere at omlægge til økologisk drift, der unægtelig er bedre for miljøet, men som også giver et lavere udbytte. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 23

24 For det andet medførte klimadebatten en øget efterspørgsel på biobrændsel som en CO 2 - neutral erstatning for olie og benzin. Det gjorde det attraktivt at dyrke majs og raps, og derfor var der mange landmænd, især i USA, der droppede hveden. Det medførte naturligvis også et fald i produktionen. Den sidste påvirkning fra klimaet er simpelthen vejret. Der har været en lang række tilfælde af ekstremt vejr, der har påvirket høsten rundt om i verden, og det har medført, at de før så bugnende kornlagre ikke længere er fyldt til bristepunktet. Høje kornpriser glædede danske landmænd I begyndelsen af august måned 2010 kunne de danske landmænd glæde sig over stigende kornpriser og udsigten til en god høst. Opgave: Skriv artiklen færdig Find ud af, hvordan det gik med høsten i 2010, og hvad det fik af konsekvenser for de danske landmænd. For at finde informationerne skal I bruge nettet til at finde de oplysninger I skal bruge, for derefter at analysere konsekvenserne. Prøv at søge på kombinationerne: Høsten 2010 og Kornpriser 2010, der vil være nogle ubrugelige links, men også links til artikler m.m. Prøv også at gå ind på Her kan I søge i deres arkiv og finde artikler, der kan bruges. Opgave: Undersøg på nettet Hvad handler den Globale fødevarekrise om, og hvad der bliver foreslået for at afhjælpe den. Søgeord: Fødevarekrisen, fødevarekrise + løsninger, fødevarekrise + biobrændsel Note vedrørende kildeværdi: På nettet kan i generelt ikke regne med alt, hvad I læser. Meget af det vil være holdninger, der bliver presenteret, og det skal I huske når I bruger oplysningerne. Wikipedia er et godt værktøj, MEN forfatterne på wikipedia er ikke ansvarlige overfor nogen, og derfor er det ikke altid, der er hold i det, der bliver skrevet. Tjek altid informationerne andre steder. Informationer fra universiteterne og de store dagblade og faglige institutioner er generelt meget troværdige. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 24

25 Korn og klima Korn påvirker klimaet, og klimaet påvirker korn. Befolkningen i verden stiger stadig, og hvert år får vi brug for mere og mere korn. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan vi kan sikre os korn i fremtiden. En af de største udfordringer ved at skaffe korn nok er, at vi spiser mere og mere kød. Det kan godt lyde mystisk, men det er fordi det er dårlig udnyttelse af kornets kalorier at lade dyrene spise det, for at spise dyrene bagefter. Der skal bruges tre gange så meget korn til at fodre grisen med, som du havde behøvet hvis du bare spiste kornet selv. Jo rigere vi bliver, jo mere af vores daglige energi kommer fra korn. Biokemisk forening har udregnet, at verden vil spise 60 % mere kød i 2015, og 40 % mere korn. Det vil altså sige, at kornproduktionen SKAL vokse til mange gange det, den er i dag, men hvor skal vi dyrke det Problemet med at dyrke mere korn er, at vi skal passe på miljøet samtidigt. Det nytter ikke noget, at vi får korn nok, men samtidigt ødelægger planeten. En af de mest oplagte måder at dyrke mere mad på er naturligvis at plante på større områder. Det er desværre en rigtigt dårlig ide. Hvis man fælder skoven, eller dræner sumpe og moser for at få landbrugsjord, vil det skade klimaet. Det er jo netop skove og vådområder, der opsuger CO 2 fra atmosfæren, og på den måde mindsker den globale opvarmning. En anden oplagt måde er at gøde mere, så vi får et større udbytte, men her har vi også problemer. Økologiske landmænd må ikke bruge kunstgødning, og naturgødning (pis og lort) er ikke lige så godt. De konventionelle landmænd må gerne bruge kunstgødning, men der kræver det også. at de tænker sig om. Der er opfundet CO 2 -neutral kunstgødning, men det er stadig kunstgødning, der står for en enorm del af landbrugets CO 2 -udledning. Desuden er kunstgødning dårligt for vandmiljøet, for gødning er kvælstof, og når det kommer ud i åer og fjorde, dør fiskene. En tredje måde er at finde på at dyrke andre typer af korn. Biokemisk forening taler om at kultivere vilde planter ved forædling og gensplejsning, så vi simpelthen får helt nye kulturplanter på markerne. De planter vil måske kunne dyrkes i områder med tør jord og meget varme, eller i vådområder uden dræning. På den måde kan det opdyrkede areal udnyttes uden negative konsekvenser. På samme måde kan eksisterende kulturplanter forbedres, og det vil give større udbytte. Der er dog et problem, som vi ikke har været inde på i forbindelse med korn og klimaet, og det er klimaets indvirkning på kornet. Mængden af CO 2 i atmosfæren er stigende, og det er temperaturen også. Det er den første klimaudfordring, kornet står overfor. Hvis der er meget CO 2 og meget varme, er det umiddelbart godt for kornet. Varme og CO 2 hjælper til med at få korn til at vokse hurtigere og bedre, vi får større udbytte og hurtigere vækst. Det lyder jo meget godt, men det er der naturligvis også noget galt med. For det første er der problemet med vand. CO 2 og varme er kun godt for planterne, hvis de har masser af vand, og det er et problem for mange af de kornproducerende lande. Et andet problem er, at når kornet vokser hurtigere og giver bedre udbytte, så har forsøg vist, at det indeholder op til 30 % mindre energi, og vi skal derfor bruge endnu mere korn for at blive mætte. Det kan afhjælpes med kunstgødning, men som vi var inde på før, skaber det også problemer. For at undgå de problemer arbejder forskere på højtryk med at finde kornsorter, der kan klare sig i fremtidens klima. Opgave: Søg på nettet Find tre ting, der kan løse problemet med korn i fremtidens klima. Fremtidens kornproduktion er også udfordret af vejret. Som vi så i 2010, er det vigtigt for en stabilt høj produktion at finde ud af, hvordan vi sikrer os mod vejret. Tørke og oversvømmelser risikerer at blive hyppigere i fremtiden, og her er forskerne også nødt til at finde planter, der bedre kan klare ekstreme vejrforhold. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 25

26 Delemne 4: Sundhed Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 26

27 Det sunde korn Korn er sundt, eller er det? Faktum er, at det er en af de vigtigste næringskilder, vi har, og det er fra korn, vi får en væsentlig del af vores næring. Korn i vores mad er brød, pasta, ris, men som vi allerede har været inde på, findes korn også i mange andre fødevarer. Når vi snakker om sundhed, er der flere ting der skal med i overvejelserne. Det er blandt andet næringsværdi, vitaminer og fibre, men det er også gift. Korn er nemlig giftigt Det er dog ikke noget, der er specielt for korn. Den mad, vi spiser, er propfyldt med gift, og det meste af den gift er naturligt i planten. Disse plantegifte kaldes allergener, og det er ikke alle, der reagerer på dem. Jordnødder, skaldyr og kiwi er nogen af de mest kendte fødevareallergener, men også laktose (mælk og gluten (korn). Det er et fåtal, der er glutenallergikere, og for alle os andre er der et andet problem med korn, og det er den høje næringsværdi, men det vender vi tilbage til senere. Hvad er Fuldkorn Der er stor forskel på, hvor sundt raffineret korn og fuldkorn er. Raffineret korn er det, vi kender fra almindeligt hvidt mel. Her er alle de ydre lag af kornet skrællet af, og der er kun frøhviden tilbage. Det giver mel, der er godt at bage af, og som smager godt, men det er næsten tom energi. Tom energi vil sige, at det er kalorier uden fibre vitaminer og mineraler. Fuldkorn er hele kornet. Det betyder ikke, at man skal spise hele korn, men bare at der i melet er malet alle dele af kornet med. Når vi snakker om fuldkornsprodukter, så ved de fleste godt, at der er mange flere fibre i end der er i de produkter, der bruger raffineret mel. Det er dog ikke den eneste fordel, der er ved fuldkorn, for der er også mange vitaminer, mineraler og proteiner, der går tabt, når kornet bliver raffineret. c d a b a: frøskal Frøskallen udgør ca. 10 % af kornets samlede vægt. I frøskallen er kornets fibre b: aleuronlaget Aleuronlaget udgør ca. 7 % af kornets samlede vægt. Her findes op til 20 % af kornets samlede indhold af fedt, protein og mineraler, og ca. 10 % af kornets kulhydrater c: frøhvide Frøhviden udgør ca. 80 % af kornets samlede vægt. Frøhviden består af kulhydrater d: kimen I kimen findes B-vitamin og E-vitamin, men også protein og olier. Næringsværdien af korn Korn er en af de vigtigste kilder til næring. Det er spækfyldt med kulhydrater, og det er med til at give os den energ,i vi har behov for i dagligdagen. I 1800-tallet udgjorde korn omkring 70 % af det daglige kalorieindtag for befolkningen i form af øl, brød og grød. Det siger lidt om, hvor vigtig en næringskilde korn har været for os. I dag har vi i den vestlige verden ikke i samme grad problemer med at få næring nok. Vi har masser af mad, og derfor risikerer vi at blive tykke i stedet. Korn er så god næring, at det derfor næsten bliver for godt, og mange ernæringseksperter anbefaler, at vi spiser fuldkorn, når vi skal have kornprodukter, men de anbefaler også, at vi spiser mere grønt i stedet. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 27

28 Vitaminer i korn I fuldkorn er der mange vitaminer og mineraler, som vi har brug for. Der er både forskellige B- vitaminer, vitamin E og magnesium, jern og zink. Opgave: Find ud af, hvad de forskellige vitaminer og mineraler i korn gør for kroppen. Her kan I simpelthen søge på eksempelvis Vitamin E på Fibre Fibre er den vigtigste grund til, at fuldkorn regnes for noget af det sundeste, man kan spise. Fibrene har to vigtige funktioner. For det første er fibre med til at holde maven i gang. De sætter skub i tarmsystemet og forhindrer forstoppelse. Mange fibre i maden = god lort. De er også med til at udskille fedt, så det ender i toilettet i stedet for på maven. Der er meget, der tyder på, at kostfibre har mange vigtige egenskaber, der hjælper os til at forhindre sygdomme. Perspektiv Purpur-hvede og sortbyg. Gennem adskillige oplysningskampagner er de fleste i dag opmærksomme på betydningen af antioxidanternes betydning for sundheden, og at det eksempelvis er sundt at drikke et-to glas rødvin om dagen, fordi rødvin indeholder store mængder antioxidanter. De samme antioxidanter, som findes i rødvin, findes også i enkelte sorter af korn, både havre, byg, hvede og muligvis også rug. Gennem mange års planteforædling har man med succes bevidst fjernet antioxidanterne fra kornet, til skade for sundheden. I hestesporten er der kommet fokus på foderets indhold af antioxidanter, og sorthavre har derfor vundet indpas som foder i mange stutterier. Alt tyder på, at både mennesker og husdyr, som har korn som hovedernæring, vil kunne opnå samme ernæringsmæssige fordele af antioxidantrige kornsorter, som hestene har af sorthavre, og som mennesker har af rødvin. Flere bryggerier efterspørger antioxidantholdigt malt, men der findes ingen sorter på markedet. Citat fra Agrologicas hjemmeside. Gode links Om korn og sundhed Om glutenallergi Om fuldkorn Hvorfor er korn og kornprodukter sunde? fremtidsperspektiver Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 28

29 Gluten Gluten findes i hvede, byg og rug. Gluten er et protein-stof. Der er forskel på hvor meget gluten, der er i kornet. Det kommer an på hvilke sorter kornet er. Der er også forskel på, hvor kornet kommer fra. Korn fra varme lande har mere gluten. Når du bager et brød, bruger du gluten. Mange mennesker kan nemlig godt lide et saftigt og luftigt brød det hjælper gluten til med at lave. Uden gluten bliver brødet fladt som en pandekage. Gluten og brød: Gluten er som elastik og gluten er som usynlige balloner. Du skal bruge mel, gær, salt og lunken vand, når du skal bage. Når melet bliver vådt begynder gluten at komme frem. Salt hjælper gluten frem. Gluten binder vand. På den måde bliver brødet mere saftigt. Det er vigtigt at ælte. Dejen bliver som elastik. Du er færdig med at ælte, når dejen vil trække sig sammen lige som en elastik. Gær får dejen til at hæve. Når dejen hæver, er gluten som balloner, der pustes op og gør brødet luftigt. Når dejen har hævet, bokser du i den. Så bliver gluten som flere og større balloner. Nu skal brødene formes og hæve lidt mere. Når brødet bager, bliver gluten-ballonerne større. Inde i den varme ovn bliver gluten tør og hård, det gør, at luften fra ballonerne ikke forsvinder. Derfor kan man sommetider få brød med huller i! Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 29

30 Kan man blive syg af korn? Nogle mennesker har allergi. Det betyder, at de bliver syge, når de spiser noget bestemt. Selvom korn er sundt, kan nogle mennesker have allergi overfor korn, og kan ikke tåle det. Det er mest almindeligt kun at have allergi over for en kornart oftest hvede. Denne allergi er meget sjælden. Gluten-allergi Gluten er ikke ens i alle de forskellige arter og sorter. For eksempel er der meget gluten i spelt, men der kommer ikke så mange balloner. Heller ikke i rug. Det er måske derfor nogle siger: jeg får ondt i maven af hvidt brød. Men ikke af speltbrød eller rugbrød. Det er ikke allergi, men der er forskel på hvordan menneskers maver fordøjer. Derfor er det godt, vi har forskellige mel at vælge mellem. Nogle mennesker kan slet ikke tåle gluten. Hverken fra rug, byg, hvede heller ikke spelt. De har en sygdom, der hedder cøliaki. Det er også allergi over for gluten. Når man har cøliaki, kan man bage brød med gluten-fri mel. Det betyder, at man har fjernet gluten fra mel. Man kan også bage brød af mel fra korn-arter uden gluten: Majs, hirse og ris. Havre er egentlig uden gluten, men tit kommer det fra møller, der har haft hvede, byg eller rug det samme sted. Derfor kan der komme rester af gluten på havren. Derfor skal havren også special-behandles, før en person med cøliaki kan spise det. Det kan være meget svært, at have allergi. Tænk bare på en fødselsdag. Forestil dig et lækkert bord med pølse-horn, pizzasnegle, boller og lagkage. Alt det kan man ikke spise, hvis man har gluten-allergi. De fleste, der har allergi, ved de får det meget skidt, hvis de spiser det, de ikke kan tåle, så de har deres eget mad med til fest. Opgave: Køb ind til en fødselsdag for en glutenallergiker: Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 30

31 Delemne 5: Kornets kulturhistorie Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 31

32 Brød Fra levebrød til handelsvare Som vi tidligere har været inde på, er kornets kulturhistorie år lang, eller sølle 6000, hvis vi bliver i Danmark, men det er stadig en laaaaaang historie at fortælle. Derfor har vi valgt at kigge primært på den kulturhistoriske udvikling der førte til den måde, vi bruger korn i dag. For bare 150 år siden var korn Danmarks vigtigste eksportvare. Alle danske landmænd producerede store mængder korn, især rug og byg, og i løbet af 1700 og 1800 tallet steg produktionen voldsomt. Grunden til, at produktionen voksede, var indførelsen af det vi kalder for Landboreformerne. Landboreformerne var en total omlægning af, hvordan man dyrkede jorde i Danmark. Før reformerne dyrkede landsbyerne jorden i fællesskab. Hver landsby havde tre vange, hvoraf to var opdyrkede, og en lå brak. Ved på den måde at skifte mellem brak og dyrkning, mindskede de udpiningen af jorden. Hver af disse vange var opdelt i mindre åse, og åsene var igen opdelt i agre. Hver enkelt gård i landsbyen havde så fordelt sin jord så den havde smalle agre spredt ud over alle tre vange. Billedet viser Årslev by, som den så ud før reformerne. Læg mærke til hvor mange små stykker byens marker var opdelt i. Fordelingen sørgede for, at gården havde del i alle typer af jord, så der var jord, der var både våd og tør, udpint og gødsket, stenet, leret og muldrig, fjernt fra eller tæt på byen. Det siger sig selv, at det ikke var nær så effektivt at dyrke på den måde. Alle skulle blive enige, før der kunne prøves noget nyt, og alle var afhængige af de andres arbejde for at få høsten i hus. Første del af landboreformerne gik ud på at samle markerne, så hver gård fik sit eget stykke jord. Nogen af gårdene fik på den måde meget langt til deres marker, og derfor flyttede man dem ud af landsbyen, så de kom til at bo tæt på markerne. Den gammeldags måde at dyrke jorden var med til at hæmme produktionen, men der var et andet og endnu større problem. I Danmark var næsten al jorden ejet af store godsejere, og der var ikke mange bønder, der ejede deres gård, eller den jord, de dyrkede. De var i stedet fæstebønder, og skulle betale landgilde for at få lov til at bo i landsbyen og dyrke jorden. Landgilden udgjorde dog ikke hele huslejen, for hver fæstebonde skulle også arbejde et vist antal dage på herremandens marker. Det blev kaldt Hoveri, og var et af de største problemer for det Danske landbrug. Problemet var, at antallet af hoveridage ofte var sat meget højt, og at hele herremandens drift afhang af fæstebønderne arbejde. På den måde kom Danmarks samlede udbytte af korn til at nå et naturligt loft, for hvis herremanden skulle dyrke mere, skulle bønderne arbejde mere på hans marker, men så havde de ikke tid til at arbejde på deres egen jord, og dermed faldt Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 32

33 udbyttet der. De store godsejere kunne ikke forstå denne sammenhæng, og de kunne ikke se, at bedre forhold for bønderne ville betyde bedre produktion og større rigdom til alle. De var derimod fastlåst i tanken om, at man ikke kunne øge pengemængen ved at give, men kun ved at tage. Derfor blev forholdene stadigt dårligere for bønderne i løbet af 16- og 1700-tallet. Det fik mange til at søge mod den spirende industri i byerne, eller til at emigrere. For at sætte en stopper for det indførtes i 1733 stavnsbåndet, der forbød fæstebønder at flytte fra deres hjemstavn. Anden del af landboreformerne gik ud på at mindske hoveriet og ophæve stavnsbåndet. Formålet var at tvinge godsejerene til at gøre sig uafhængige af hoveriarbejdet, så bondestanden og godsejerne kunne øge produktionen sideløbende. Godsejerne var modstandere af denne ændring, men den blev gennemtrumfet alligevel, og kort efter viste det sig, at godserne tjente bedre end før og protesterne forstummede. Strukturen med fæstebønder, som arbejdede på jord, der ikke var deres egen, var heller ikke fordrende for ændringer i drift med større udbytte til følge. Som fæstebonde ejede du ikke jorden eller gården selv. Derfor var alle de forbedringer, du kunne komme på, blot med til at sætte afgiften, som du og dine arvinger skulle betale, i vejret. Derfor var der mange, der var bange for at ændre på driften. Hvis man producerede lige nok til landgilden og sit eget forbrug, risikerede man ikke, at herremanden tog en større del, hvilket på en måde ville resultere i, at man arbejdede forgæves. Indblik (en lille historie fra Glud Museum) I 1811 rev Hans Sørensen, der var fæstebonde under Boller Slot, sin fødegård ned, og opførte i stedet en ny og moderne gård i stedet. Det var meget sjældent, at en fæstebonde forbedrede sin gård for egen regning, og det blev også bemærket: I 1833 skrev herredsfoged J. P. With til Det kongelige danske Landhusholdnings-selskab. Brevet var en præmieæskning, hvori With foreslog, at Hans Sørensen fik tildelt en af selskabets præmier for sin indsats: Han har i en række af år troligen arbejdet på sin gårds forbedring: Først har han fra grunden af på egen bekostning opbygt hele gården af godt egetømmer og brændte sten. Dernæst har han anlagt en pæn have og opført et fortræffeligt stengærde om haven, hele gården og en liden toft. Så har han begyndt at indhegne sin mark med levende gærder, men formoder, han ikke bliver færdig. Herredsfogden fremhæver i sit brev, at Hans Sørensens indsats er ganske uegennyttig, fordi han er fæstebonde under Jensgård gods. Det eneste, han og hans familie får ud af hans arbejde er, at sønnen kommer til at betale en højere indfæstning og landgilde, hvis han engang vil overtage fæstet. Det er velbegrundet, at Hans Sørensen i indskriften over hoveddøren gør opmærksom på, at han har opbygt og bekostet gården. I 1842 gik herredsfogdens profeti i opfyldelse, da Søren Hansen tiltrådte fæstet efter faderens død. Han måtte betale den dobbelte landgilde, nemlig 40 rigsdaler årligt. En tredje del af landboreformerne handlede også om et opgør med fordelingen hvor godserne var ejere og bønderne lejere. Der var ønske om at der skulle være flere selvejere, for derigennem at skabe et større drive i befolkningen. Der blev blandt andet oprettet sparekasser, hvor det blev muligt at låne til købet af fæstegodset. I 1835 var mere end halvdelen af jorden overgået til selveje, men først i 1919 overgik de sidste fæstere til selveje. Søg på landboreformer, fæstebonde, landsbyfællesskab eller kornsalg for at lære mere om perioden Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 33

34 Case: Korn som samfundsskaber: Civilisationen opstod på marken. En af de største omvæltninger i menneskehedens historie fandt sted for cirka år siden. Den geniale idé med at så, høste og spise græs var startskuddet til de første civilisationer, og lagde grunden for det samfund, vi kender i dag. Global opvamning var startskuddet For omkring år siden begyndte det at blive varmere efter sidste istid. Ismasserne smeltede, og en ny frodig verden åbnede sig for mennesker og dyr. Pludselig var der meget mere mad, og de var ikke længere tvunget til at flytte som nomader efter byttedyrene. De slog sig ned i små samfund, og levede af naturen omkring dem. Livet var meget nemmere end da verden var dækket af is, men det førte til et problem, der minder om det, vores samfund står overfor i dag. Befolkningen voksede, og det blev sværere og sværere at skaffe mad nok til alle. Hvis en familie skal leve af jagt og vilde planter, skal den bruge et enormt område til at skaffe mad nok, og efterhånden som der blev flere og flere mennesker, var der ikke land nok. Løsningen var genial. Kloge hoveder og forskning er ikke noget nyt. For omkring år siden fandt de første mennesker på at dyrke jorden. De indfangede og opfostrede ungdyr, som blev til de første husdyr, og landbrugssamfundet var skabt. Dyrene blev brugt til kød, mælk og som trækkraft, men det var korn, der var den vigtigste næringskilde. Sammen med det første korn såede menneskerne også det, som skulle vokse og blive store civilisationer. Brød, øl og storbyer Arbejdet som agerbruger var ikke nemmere end livet som jæger, tværtimod. Det var hårdt arbejde at dyrke jorden, og den gennemsnitlige arbejdstid blev meget større. Til gengæld kunne relativt små områder brødføde stadigt større befolkninger. Jo bedre bønderne blev til at dyrke jorden, jo flere kunne leve af det der blev dyrket på markerne. Det var brød og øl, som var de vigtigste kornprodukter, og efterhånden samlede menneskerne sig i store byer. I byerne var der ikke kun bønder, der var mad nok til at nogen kunne specialisere sig som håndværkere, kunstnere, administratorer og præster. Den første egentlige civilisation voksede frem netop der, hvor de første agerbrug opstod. Sumererne, der havde deres hovedsæde i UR i det nuværende Irak, kan spores som civilisation til for ca år siden. Sumererne havde store bysamfund, og opfandt det tidligst kendte skriftsprog; kileskriften. Takket være et velfungerende landbrug havde samfundet overskud til at bygge templer og paladser. Mennesker havde mulighed for at fordybe sig i håndværk, og forbedrede hele tiden levevilkårene. Kunstnere kunne frembringe billeder, statuer og også den første litteratur. For omkring 4500 år siden nedskrev sumererne heltekvadet om Gilgamesh som den første bog i verdenshistorien. I Indien, Peru, Kina og Ægypten opstod i løbet af de næste 3000 år store civilisationer, som alle har påvirket den måde vi opfatter verden i dag. Opgave Tankeeksperiment: Beskriv, hvordan verden ville have set ud, hvis vi ikke havde fundet på at dyrke korn. Hvad ville det have betydet, hvis der skulle et område på størrelse med Samsø til at brødføde en familie? Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 34

35 Korn i dagligdagen Opgave: Man skal kende sin pige i et dejtrug, ikke i en springdans Hvad tror I det ordsprog betyder? Lanboreformerne ændrede opfattelsen af korn i samfundet, og sammenholdt med den industrialisering, der foregik i løbet af 1800-tallet, fik korn en helt ny betydning. Når vi skal se, hvad det ændrede sig til, er det måske en god ide at kigge på, hvad det ændrede sig fra først, så først kigger vi på korns betydning i dagligdagen før landboreformerne. I det gamle landsbyfællesskab var der ikke mange penge i spil. Herremanden skulle have sin landgilde og indimellem var man nødt til at købe ting, som man ikke selv kunne producere. Der var dog som oftest ikke penge involveret i disse handler. Herremanden, landsbysmeden, og hvem der nu ellers skulle betales, fik korn og andre landbrugsvarer i stedet for penge. Det er det, der kaldes naturalieøkonomi. Det er naturligvis besværligt at slæbe en tønde korn med sig, når man skal ud og shoppe, men det betød blot, at man shoppede mindre. I stedet var gårdene stort set selvforsynende, og der var ikke behov for at købe tjenester fra andre end nogle få specialiserede håndværkere som smeden, bødkeren og lignende. Hver gård havde et snedkerværksted, kaldet et huggehus, og de fleste af redskaberne man brugte, var lavet af træ. Næsten alt det, vi køber i supermarkedet i dag, lavede de selv. Den mad, der blev spist på gården, bar også præg af dette, og derfor spiste man i høj grad det, man havde. Og hvad havde man allermest af på en gård? Korn. Omkring 70 % af det daglige energioptag stammede fra korn i form af øl, rugbrød og grød. Til sammenligning står korn på verdensplan i dag for omkring 50 % af det daglige optag af energi, og i de rige lande er dette tal helt nede på 30 %. Brødbagning og ølbrygning var nogen af de vigtigste opgaver for husmoderen, og det var et tungt arbejde at producere nok brød og øl til en familie. Dengang bestod en familie af mange mennesker, for der var gerne et par bedsteforældre på aftægt (det vil sige, at de blev passet af deres børn, da der ikke var plejehjem eller folkepension), så var der forældrene, et antal børn, en tjenestekarl og en tjenestepige. Nogen havde endda flere tjenestefolk, men i vores eksempel var der to gamle fire voksne, og lad os bare sige tre børn. Voksne drak omkring fire liter øl dagligt, og børn drak to liter, så denne familie drak altså 30 liter øl hver dag Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 35

36 Opgave: Find ud af, hvorfor de drak de så meget øl? Familien skulle også have brød, og derfor bagte man kæmpe portioner rugbrød en gang om måneden. Mel har en meget dårligere holdbarhed end korn, og hygienjeforholdene i de gamle møller sænkede holdbarheden yderligere, derfor var man nødt til at få friskmalet mel hver gang man skulle bage. Derfor var det bedst at bage i store portioner en gang om måneden. Desuden var det meget dyrt i brændsel at varme ovnen op, så jo mere man bagte på en gang, jo billigere blev det. Opskriften på 10 gode rugbrød lød: 50 kg rugmel, et par spande lunkent vand og 1 kg surdej. Surdej er dej fra sidste bagning. Hvert brød vejede 6-7 kg. Korn blev ved med at have samme betydning som madvare langt op i 1800-tallet, men landboreformerne ændrede på en væsentlig ting. For bonden i 1700-tallet var høsten altafgørende for, om familien kunne spise i løbet af det kommende år. Slog høsten fejl, ville nogen i familien dø af sult. Det pengeløse samfund gjorde det svært at spare op, da det jo er begrænset, hvor længe man kan gemme madvarerne fra de gode år. Med landboreformerne steg produktionen så meget, at der faktisk altid var nok korn, og endda nok til at det kunne sælges. På den måde kunne bønderne spare op de gode år, og gemme pengene til de dårlige år. Høsten handlede i mindre grad om liv eller død, men snarere om profit for familien. Omkring 1860 skete der igen et skift i opfattelsen af korn Dampskibe og jernbaner gjorde transporten nemmere og hurtigere, og derfor blev det muligt for Rusland og USA at komme ind på markedet. Disse enorme landes produktion fik kornprisen til at falde drastisk, og de danske landmænd stod nu med en masse korn, som det ikke længere kunne betale sig at sælge. Derfor skiftede landbruget i Danmark spor igen. Landboreformerne var en langsom udvikling, men denne gang skete skiftet næsten fra den ene dag til den anden. Korn blev til dyrefoder. Naturligvis blev der stadig spist brød og grød, og øl var stadig det, man drak mest af, men alt det korn, man plejede at sælge, blev stoppet i køer og grise, og i stedet for korn kunne vi nu sælge smør og flæsk til englænderene. Det blev startskud til andelstiden, og det landbrugssystem vi har i dag. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 36

37 Religion og korn Giv os i dag vores daglige brød Der er meget, der kan gå galt, når man dyrker korn. Marken kan blive ramt af sygdom, svamp og utøj kunne angribe afgrøderne, og vejret var, og er, altid en kilde til bekymring for dem, der skal leve af at dyrke jorden. Fælles for disse ting er, at der ikke var meget bonden kunne gøre for at forhindre det. Hvis det regnede for meget eller for lidt, slog høsten fejl. Hvis sygdom ramte kornet, slog høsten fejl. Hvis der kom svampeangreb eller insektplager, slog høsten fejl. Bonden havde ingen kontrol med disse hændelser, men husk på, at hvis høsten slog fejl, ville han og hans familie måske komme til at sulte, så det var rart at have hjælp til at klare året. I dansk vikingetid og jernalder var det Frej der stod for at hjælpe nordboerne med dyrkningen af kornet. I Rom var det Ceres, og i Grækenland var det Demeter. Deres opgaver var at hjælpe kornet til at gro, og sørge for mangfoldig høst. Men det var ikke nok med en frugtbarhedsgud, hvis man skulle sikre sig en god høst, for uanset hvor meget korn der var på marken, kunne vejret ødelægge det hele. Derfor var vejrguderne lige så vigtige som frugtbarhedsguderne. Faktisk var Tor en meget vigtigere gud for danskerne end Frej, der til gengæld havde en større rolle i Sverige. Da kristendommen kom til Danmark kunne de missionerende munke berette om en gud, der var i stand til at styre vejret, styre insekter, og beskytte mennesker mod misvækst, sult og sygdom. En gud kunne med andre ord gøre arbejdet for flere. Bønderne søgte derfor til kirken for at sikre høsten, og en dårlig høst kunne ses som guds straf. Til gengæld kunne man påkalde guds hjælp med dyrkningen af jorden. Jesus i rugen og korset i dejen I har måske hørt om folk, der har fundet billeder af Jesus i pandekager eller ristet brød, men det er ikke noget nyt fænomen. I Danmark mente man på landet, at man kunne se Jesus ansigt i alle rugkerner, og at rug derfor var en hellig plante. Se Jesus i toast : Derfor kunne man altid gemme sig for en heks eller en trold på en rugmark, for ingen onde væsener kunne komme derind, og hvis man skulle sikre sig, at gud velsignede et nyfødt barn og gjorde ham til en god bonde, kunne man lægge babyen i såkurven (den kurv man bar såsæden i, når man såede på marken) og overhælde den med rugkerner. Man påkaldte også gud, når man bryggede øl, og under bagningen, for det var to meget vigtige begivenheder. Hvis øllet blev surt, eller brødet dårligt, kunne man ikke gøre andet end at spise eller drikke det alligevel, så det var rart med hjælp i den forbindelse. Eksempelvis skar man et kors i dejen før man satte brødet i ovnen, og det var normalt at bede fadervor over øllet, mens man bryggede det. Opgave Korn i sproget : Sproget er ofte der, vi kan finde det, der virkeligt betyder noget for os. Korn, øl, brød og grød har virkeligt været vigtigt for danskerne, så det burde kunne findes i mange talemåder. Find talemåder, hvor der indgår korn, øl, brød osv. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 37