Hvede, havre, byg og rug

Transkript

1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug UDSKOLINGEN: klasse Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 1

2 TEMA OM KORN Hvede, havre, byg og rug Overordnede opgaver 3 Delemne 1: Plantekendskab 5 Plantekendskab 8 Arter og sorter 10 Kornets liv 12 Landmandens arbejde 14 Korn i hele verden 17 Delemne 2: Kornets historie 19 De første mennesker i Danmark Naturfolket 20 Samtidigt ude i verden 21 Mere om planteforædling 24 Delemne 3: Korn i samfundet 25 Korn i samfundet 29 Case: Korn på verdensmarkedet 30 Korn og klima 32 Delemne 4: Sundhed 33 Det sunde korn 35 Gluten 37 Kan man blive syg af korn 38 Delemne 5: Kornets kulturhistorie 39 Brød til hverdag og fest 41 Korn Fra levebrød til handelsvare 44 Religion og korn Giv os i dag vort daglige brød 46

3 Overordnede opgaver Overordnet opgave 1: Klassen inddeles i 4-6 grupper, hver med en mobiltelefon, der kan optage film. De skal vælge en genre, og et af delemnerne - her må du gerne hjælpe dem. De skal nu lave en lommefilm, der formidler et emne til de andre elever. Ved afslutningen af undervisningsforløbet vises filmene for klassen. Her er en vejledning til, hvordan man laver filmene. Besøg eventuelt et museum, og brug det som kulisse. Overordnet opgave 2: Debat om økologi I delemnerne 1, afsnit 4, findes dette debatoplæg: Opgave: I afsnittet beskrives forskelle på økologisk og konventionel drift, men ikke i detaljer. Vælg to repræsentanter fra klassen. Den ene skal være økologisk landmand, den anden skal være konventionel landmand. Begge personer fortæller om bekymringer og overvejelser ved at drive landbrug på deres måde. Kom ind på arbejdet, udbytte, priser, og gerne ideologi. Repræsentanternes personlige standpunkt behøver ikke nødvendigvis at svare overens med rollens. Resten af klassen deles i to hold og fodrer med oplysninger. Yderligere forhold om konventionelt landbrug og økologisk landbrug kan I søge på og på Brug gerne de to interviews med landmand Lasse Jensen og driftsleder Christian Vingborg Christensen til inspiration. I delemne 3, afsnit 3, findes dette debatoplæg: Debat: Klassen deles op i to hold, det ene hold skal tale for økologisk landbrug, og deres opgave bliver at præsentere kort, hvordan økologisk landbrug gavner samfundet. De skal naturligvis også forberede sig på, hvordan modstanderne vil angribe dem, og have modargumenter klar. Det andet hold skal på den anden side argumentere for, hvorfor det kan være godt for samfundet med konventionelt landbrug. Det er deres opgave at finde argumenter for, hvorfor vi ikke bør dyrke økologisk korn. De skal naturligvis også forberede sig på modstandernes argumenter, og selv forberede deres syn på sagen. Argumenterne for og imod økologisk landbrug kan de finde her i materialet, i videoerne i besøgsdelen, og ved at søge på nettet. Der er ikke noget facit, og opgaven har ikke til formål at fremhæve den ene form for landbrug eller nedgøre den anden. Hvis eleverne har orienteret sig i materialet og brugt tid på nettet, kan de sagtens finde gode argumenter for begge sider. Der er en side med hjælpespørgsmål og søgeord til eleverne, men der er mange forskellige holdninger, også blandt forskere, der farver debatten om økologi, klima og miljø. Derfor skal eleverne være opmærksomme på at vælge de argumenter, der passer til deres synsvinkel. En del af pointen med opgaven bliver således at illustrere, hvordan man kan se spørgsmålet om økologi fra mange vinkler. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 3

4 Hjælpespørgsmål til fortalerne for økologi: Hvilke effekter har plantegifte i mad på os på langt sigt? Søgeord: Økologi og sundhed (se videnskab.dk), Plantegifte og misdannelser Hvis man nu kan fjerne alle giftrester fra de konventionelt dyrkede planter, er de økologiske stadig sundere? Søgeord: Økologi og sundhed, Økologisk landsforening Udleder Økologisk landbrug mindre CO 2? Søgeord: Økologi og CO 2 Er økologi bedre for miljøet? Søgeord: Økologi og miljø Hjælpespørgsmål til fortalerne for konventionelt landbrug: Hvad kan man gøre, for at gøre konventionelt landbrug mindre skadeligt for miljøet? Søgeord: miljø og gødning, landbrug og vandmiljø Er det overhovedet muligt at brødføde alle hvis vi dyrker økologisk? Søgeord: fødevarekrisen + økologi Er der fordele for miljøet ved at bruge mere gødning, i stedet for at opdyrke større landområder? Søgeord: Carbon Footprint + kunstgødning Hvad er prisen på 1 kilo økologisk rugbrød, og hvad koster det billigste rugbrød, man kan få? Besøg et supermarked, eller læs tilbudsaviser på de store supermarkeders hjemmesider ( eller lignende) Disse debatter beskæftiger sig med nogen af de samme problemstillinger, og kan med fordel lægges sammen, men vi har valgt at beholde dem opdelt for at øge fleksibiliteten i materialet. I kan således med fordel bruge de to oplæg som afsluttende diskussioner i forbindelse med deres respektive delemner, men kan også anvende dem samlet til en debat som afslutning på undervisningsforløbet. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 4

5 Delemne 1: Plantekendskab Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 5

6 Plantekendskab Materialet handler om korn, og korn er mange ting. Derfor vil første delemne handle bredt om de mange forskellige typer af korn, selvom vi senere vil snævre emnet ind til primært at handle om hvede, rug, havre og byg. Dette delemne beskæftiger sig med planten korn. Eleverne præsenteres for dyrkningen, kornets liv, korns udbredelse i verden, og korns familieforhold. Film til emnet Interviews med Anders Borgen fra Agrologica Interviews med landmænd Film med genbank Interviews med Sejet planteforædling Opgaver: Start med at spørge eleverne, hvilke slags korn de har spist i dag. Find græsarter og sammenlign (find knæet, hvorfor er der ikke knæ på græsset i haven? Fordi det bare er spirer!) Find videnskabelige klassifikationer på flere græs-arter. Spiringsforsøg: Her kan forsøges spiring af forskellige korn-arter. En anden mulighed er at lade korn spire i forskellige jordforhold, for at sammenligne leret og sandet jord. Der kan også laves spiringsforsøg i stenuld med forskellige mængder af tilsat næring. Materialer og vejledning kan blandt andet fås på 1. afsnit: Genkendelse af græsser Første afsnit af delemnet handler om græs. Korn er en græsart, og afsnittet beskæftiger sig med, hvordan græsarter kan genkendes. Formålet med dette afsnit er en introduktion til korn, hvor eleverne får øjnene op for, at det, vi kalder korn er meget mere end havregryn og hvedemel. 2. afsnit: Opdelingen af verdens planter Afsnittet beskæftiger sig med Carl von Linnés videnskabelige klassifikation af planter. Afsnittet skal ses som en fortsættelse af det foregående afsnit, og formålet er på den ene side at gøre eleverne bekendte med Linné og den videnskabelige klassifikation, og på den anden side at forberede dem på diskussionen af arter, under-arter og sorter senere i materialet. 3. afsnit: Arter og sorter Her kommes nærmere ind på forskel mellem arter og sorter. Der beskrives, at sorter kan have forskellige egenskaber, og hvilke krav, der kan være til sorter, set fra landmandens side eller fra bagernes. Ved at se interview med agronom Anders Borgen og folkene fra Sejet planteforædling bedes eleverne om at finde forskellige syn på sortsudvalg. 4. afsnit: Kornets liv Afsnittet er en detaljeret gennemgang af kornets liv fra kernen bliver sået og til det modne korn er klar til at blive høstet. 5. afsnit: Landmandens arbejde En gennemgang af landmandens arbejde fra de første overvejelser over, hvad han skal plante, og til han er klar til høsten. Se også film med landmands-interviews. Der beskrives forskelle på økologisk og konventionel dyrkning. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 6

7 6. afsnit: Korn i hele verden Korn i hele verden er et afsnit, der beskæftiger sig med kornets udbredelse og betydning på verdensplan. I dette afsnit kommer vi også ind på, hvordan klimaet er med til at afgøre hvilke typer korn, der kan vokse i de forskellige verdensdele. En vigtig pointe her er, at hvede er den mest dyrkede korntype, men det hjælper også at forskellige hvedesorter bliver dyrket over hele verden, under mange forskellige klimaforhold. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 7

8 Plantekendskab Genkendelse af græsser Korn fylder uden tvivl en del i dit daglige indtag af mad. Måske tænker du ikke over, hvilken art korn, du spiser så længe det smager godt. Hvilke korn-arter spiste du for eksempel til morgenmad? Netop i morgenmadsprodukter findes en stor variation inden for korn-arter, men hvad er en korn-art egentligt? Det er en af de ting I skal beskæftige jer med I materialet, men først skal I en tur i græsset. I know my Grass Snoop Dog i rollen som Huggy Bear i genindspilningen af 70 er-serien Starsky and Hutch Hvad er græs? Korn er græs, men det er en stor familie. Græsfamilien (Graminae) er faktisk en af de plantefamilier, der har flest forskellige plantearter. Der er omkring forskellige græsarter i Verden. I Danmark findes der 113 arter græs, som vokser vildt i naturen. Nogle græsarter har stor betydning for mennesket det er vores daglige brød, som giver føde både til vores husdyr og mange vilde dyr. Derudover er der græsarter, der anvendes til tækning af huse, til fremstilling af papir, sukker og meget andet. Alle de græsarter, som vi bruger til noget - ligegyldigt om det er for at få en fin græsplæne eller for at få brød dyrker vi. En dyrket plante kaldes for en kulturplante i modsætning til vilde planter. En del af de dyrkede græsser er korn. Korn har været dyrket i mere end år. Historien omstarten på korndyrkning får I senere. Forskellige græsser: Bambus Elefantgræs Fjergræs Hjælme Byg Opdelingen af verdens planter Alverdens planter er inddelt i en videnskabelig klassifikation, som er en metode til at gruppere og kategorisere arter. Enhver art tilhører en plantefamilie. Det kan have sin fordel at kende denne, når man arbejder med dyrkning, plantesygdomme, forædling med mere. At kategorisere planter er ikke en ny tanke. Allerede Aristoteles ( f.kr) fra det antikke Grækenland opdelte i arter og slægter, da han filosoferede over naturens væsen. Den moderne videnskabelige klassifikation bygger imidlertid på Carl von Linnés studier og iagttagelser. Carl von Linné var svensker og levede fra 1707 til Han var optaget af at finde og indsamle planter, dyr og sten for at finde ud af naturens system. Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede herbarium og studerede dem nøje. Ved at sammenligne planterne kunne han sortere dem. Mange planter lignede hinanden, men var forskellige. Linné inddelte planterne i 24 forskellige grupper, som han kaldte klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn, men var alligevel forskellige. Det betød, at det var nødvendigt at lave opdelinger af klassen i slægter, Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 8

9 familier og arter. Mange af planterne havde et navn kornblomst, morgenfrue, og så videre. For at gøre klassifikationen brugbar på tværs af lande, gav han planterne videnskabelige navne. De skulle være latinske, og bestå af et slægtsnavn og et artsnavn. Efter Linnés død brugte forskerne fortsat hans måde at sætte naturen i system på. Det var genialt. Forskere efter hans tid har forbedret systemet, og i dag er alle klodens arter sat i system. Den videnskabelige klassifikation, som Linné grundlagde, ser således ud: Rige Række/Division Klasse Orden Familie Slægt Art Under-art Kornsorten hvede hedder Triticum på latin og er ordnet i systemet på denne måde: Riget = Planteriget Rækken = dækfrøede planter - blomsterplanter Klasse = enkimbladede planter Orden = græsordenen Familie = græsfamilien Slægt = hvede Art = brød-hvede Triticum aestivum Medlemmer af græsfamilien kan du kende på deres karakteristiske knæ. De græsser, vi dyrker, for at spise kernerne, er korn. Der er ikke mange, der er i tvivl om, at hvede, byg, havre og rug er korn, men der er mange andre arter i kornfamilien. Majs, ris og hirse er også korn-arter, til trods for deres forskellige udseende. De tre mest dyrkede korn-arter på verdens-plan er hvede, ris og majs. De har deres dyrkningsmæssige ophav i tre forskellige verdensdele. Dyrkning af hvede startede i Mellemøsten, i det område, der kaldes den frugtbare halvmåne. Dyrkning af ris startede i Kina, og dyrkning af majs i Mellemamerika. Opgave: Plantekendskab Søg på Wikipedia. Find den videnskabelige klassifikation på forskellige medlemmer af græsfamilien. Søg blandt vilde græsser såvel som kulturplanter. Eksempler på vilde græsser: gedeøje, rajgræs, fløjlsgræs, marehalm, kvikgræs, sandhjælme Eksempler på kulturplanter: hvede, rug, byg, havre, ris, majs, triticale, hirse, durum, emmer, spelt, énkorn. Artsnavnet er forskelligt hos dem alle. Læg mærke til slægtsnavnene. Slægterne er også forskellige ved de fleste. Der er dog nogle i samme slægt. Hvilke? Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 9

10 Arter og sorter Når vi snakker korn, blandes begreberne arter og sorter ofte. Du skal kunne de fire korn-sorter! Det er en sætning, der har lydt på skoler og i hjem gennem generationer. Med de fire korn-sorter menes havre, byg, hvede og rug. Ret beset er der ikke tale om korn-sorter, men om korn-arter. Forskellige korn-arter er forskellige typer af korn som hvede, byg, rug, havre, majs, ris, hirse m.fl. Inden for hver art kan der findes under-arter. En sort er en variant inden for samme art. Eksempelvis inden for brød-hvede (Triticum Aestivum) findes adskillige sorter, og der kan godt være tale om en gammel sort som Ølandshvede, der er blevet meget populær blandt en vis kreds af kokke, eller en moderne sort som Ameretto, der står på anbefalingslisten fra Mølleforeningen, som leverer til landets bagere. Blandt moderne mad-folk høres ofte en anprisning af gamle sorter. Der tales eksempelvis om gamle hvede-sorter. Også her findes en sammenblanding. Der kan godt være tale om sorter, som når man for eksempelvis taler om ølandshvede, men når man taler om spelt, emmer og én-korn, er der tale om selvstændige arter eller under-arter. Spelt er en under-art af hvede. Det, der gør det kompliceret er, at hele hvedeslægten omfatter 30 forskellige arter, men de nedstammer alle fra de samme få vilde græsser. Derfor kaldes spelt, emmer og énkorn ofte for ur-hvede. Herom lidt senere i materialet. Når landmanden skal tilså sine marker, skal han ud over at vælge den art korn, han vil dyrke, også vælge sort, og han kan have forskellige overvejelser. Blandt andet skal han vælge ud fra, om markene sås til forår eller efterår. Udover det har sorter forskellige egenskaber, og de egenskaber kan udnyttes: Nogle får korte, stive strå og vælter ikke så let i regn og blæst - det er nemmest at høste med mejetærsker, når kornet står op. Hvis strået bøjer, taber akset lettere kerner, og de går til spilde. Andre giver mange kerner landmanden får flere penge, jo flere tønder, han kan fylde med korn. Nogle klarer sig godt, selv om det bliver koldt det er godt i et land som Danmark, hvor vi kan have kolde dage og nætter. Nogle er gode til at bekæmpe sygdom - så behøver, man ikke bruge så meget gift. Nogle er gode til at lave pasta af, andre er gode til at bage boller af så skal vi ikke spise det samme altid. Der kan også være smagsforskel hvis alt smagte ens, ville livet være kedeligt. Nogle får blade, der bliver kraftigere og fylder mere - det kan holde ukrudt nede, fordi ukrudtet ikke får sollys. Så kan man bruge lidt eller slet ikke noget gift mod ukrudt. Nogle sorter klarer sig godt i ler-jord andre i sand-jord også i Danmark er der forskel på jorden. Der er forskel på, om man bord i Vestjylland eller i Østjylland. Nogle klarer sig godt i varme tørre lande, og nogle i lande som Danmark, hvor det regner mere så kan flere lande dyrke korn til sig selv. Der findes i dag flere kornsorter end nogensinde før, men ser man ud over markerne i Norden, dyrkes der ikke ret mange forskellige sorter. Det er mere effektivt kun at dyrke én sort af samme kornart, og lader man landbrugene bliver større og større, bliver der således færre forskellige sorter. Samtidig udbyder frøfirmaerne, hvor en stor del landmænd køber deres frø, færre forskellige sorter, da det er dyrt at have mange forskellige sorter i sortimentet. I gamle dage blev der brugt mange flere forskellige kornsorter, og der var ofte tradition for en bestemt sort i én landsby og for en anden i nabolandsbyen. Disse landsbysorter kalder man i dag landsorter. Landsorterne dyrkes ikke mere i dag, da de ikke giver så stort et afkast som de moderne sorter. På trods af, at der findes flere kornarter end nogensinde før, anvendes der altså kun en lille del og landmanden har ikke særlig mange sorter at vælge imellem, når han skal så sin mark. For at bevare de gamle sorter oprettede man i 1979 en genbank i Norden. Den hedder Nordisk Genbank. Der er også oprettet genbanker andre steder i verden. Genbankerne bevarer også andre planter end korn. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 10

11 Opgave: Se interview med landmanden Lasse og med Christian, der er driftsleder på Dansk Landbrugsmuseum, og hør hvilke overvejelser de har gjort sig omkring valg af sorter. Hvem har vejledt dem i valg af sorter? Der er altså mange faktorer, som kan have indflydelse på valg af sorter: jordbund, klima, udbytte, brug af sprøjtegifte med flere. Udvikling af sorter foretages i dag af agronomer med planteforædling som ekspertiseområde. Formålet med udvikling af nye sorter er naturligvis at skabe forbedringer. Men hvad med de gamle sorter, hvad er fordelen ved at bevare disse? Opgave: Se interview med Morten fra Nordgen og museumsinspektør Peter Bavnshøj fra Dansk Landbrugsmuseum. Hvad er Nordgen? Hvorfor ønsker man at bevare de gamle sorter? Opgave: Se filmene med interview af agronom Anders Borgen fra Agrologica og af agronom fra Sejet Planteforædling. Hvilke udtalelser kommer de med angående sortsvalg? Hvilke problemstillinger fremkommer? Sorter har betydning for smag og bageevne. Hvad siger bagerne om sortsvalg? Opgave: Søg på Foreningen af Danske Handelsmøller og Aurion. Hvilke oplysninger kan I få? Er der sorter, der anprises hvorfor? Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 11

12 Kornets liv Korn er navnet på hele planten, men det er også en betegnelse for kernerne. Korn, kerner og frø er det samme. En plante fødes og visner igen. En dyrket korn-plante har ét år at leve i. Inden den visner ned, skal den formere sig og skabe nyt liv. Planter formerer sig naturligt ved at sætte frø, som falder på jorden og begynder at gro. Et frø kan blive til en ny plante, hvis det får lige det, det har brug for. Her ser du et eksempel på et korns et-årige liv. Eksemplet er lavet ud fra vinter-rug. Inde i frøet er en lille pakke af nyt liv. Det hedder kim. Kimen er levende, og vand og varme sætter kimen i gang med at vokse. Kimen har en lille madpakke med sig, så den får energi til at vokse. Frøet spirer. Først laver kimen en lille rod en kimrod. Så en lille fin og sart plante en kimplante. Kimplanten får en tynd, sprød stængel. Korn kaldes én-kimbladet. Kimplanten ser i starten ud, som var den et rør. Røret trænger op gennem jorden. Over jorden folder bladet sig ud af røret. Rugspirer er tit røde. Kornplanten vokser. Roden bliver større. Der kommer en stængel med flere blade på. Roden får planten til at stå fast i jorden. Kornplantens rod vokser med et filter af små, tynde rødder, der vokser ud i alle retninger. De mange små, tynde rødder suger vand og næring op fra jorden, så planten kan vokse. Rødderne på rug kan blive meget lange og gå 2 meter ned i jorden. Oven over jorden vokser planten. Planten får flere blade. Rugplanten busker sig. Det vil sige, at den får sideskud. Disse skud bliver til flere stængler. Stænglen bliver mere og mere stiv, jo større planten bliver. Stænglen kaldes også et strå. Strået er som en landevej, hvor planten kan sende ting frem og tilbage: Vand og næring fra jorden sendes op til bladene. Bladene fanger energi fra solens lys og sender ned til roden. Strået skal også bære plantens blomster og frø. Rugen skrider. Det betyder, at akset bliver synligt. Det sker, når man kan se det øverste af stakkene. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 12

13 Kornplantens blomster er ikke store og farvestrålende, så derfor lægger man ikke mærke til dem. De gemmer sig i akset. Kornplanten får blomster for at danne frø altså for at formere sig. Inde midt i blomsten er der blomsterstøv pollen. Uden pollen kan planten ikke lave frø. Pollen er hankønnet. I blomsten er også en frugtknude med nogle støvfangere. Den er hun-kønnet. Støvfangerne opsamler pollen, som kommer ned i frugtknuden. Det kaldes bestøvning. Så snart blomsterne er bestøvet, begynder frugtknuden at vokse nu dannes frøet. Ligesom en baby i mors mave. På dette stadium har kornplanten nærmest en blå-grøn farve. De fleste korn er selv-bestøvende. Hos disse korn-arter findes han og hun i samme blomst. Rug er anderledes. Godt nok findes han og hun I samme blomst, men hannen kan ikke bestøve hunnen. Hos rug skal pollen fra én plante føres over til støvfangerne i en anden plante for at blive bestøvet. Når det sker, siger man, at rugen drær. Hvis du er heldig, kan du på en tidlig sommerdag se, at det sker. Det skal være en dag, hvor der er sol, men også skyer. I skiftet fra klart lys til overdækket himmel kaster alle rugplanterne pollen i luften. En lille vind skal flytte pollen over til naboplanter. Det er som om, der ligger en sky af pollen over hele marken. Det tager ikke så lang tid, derfor skal du være lidt heldig. Kornplanten bliver nu mere gullig. Kernerne i kornakset vokser. Den lille, bløde kerne bliver større og større, og sidst på sommeren begynder kernen at blive hård kornet er modent. Planten er klar til at sprede sine frø. Det hele kan starte forfra. Kornet kan spire og blive til en ny plante. Dette vil landmanden dog gerne styre, og høster frøene, før de bliver spredt. Det er hans udbytte af et års arbejde. Han køber til gengæld sække med kerner og spreder dem i stedet på markerne, hvor han ønsker, de skal vokse. Mens planten passer sit arbejde, må landmanden passe sit. Opgave: Spiringsforsøg Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 13

14 Landmandens arbejde Jorden forberedes og sås til. Landmanden forbereder jorden, så den er god at så i. Først pløjer han. Med en plov kommer han dybt i jorden og vender den, så ukrudtet bliver dækket til. Bagefter skal han harve. På den måde ødelægger han jordknolde. Jorden skal nemlig være jævn og glat, før han kører med så-maskinen, så vokser kornet mere ens. Nogle landmænd pløjer ikke, men nøjes med at bruge en harve, når de forbereder jorden. Det kaldes reduceret jordbearbejdning. Søg eventuelt mere om det for at læse om miljømæssige overvejelser. Det kan være, fordi en plov ødelægger de gode gange, regnormene har lavet. Regnormegangene giver gode muligheder for luft til planterne, og gør, at for meget regn lettere kan løbe væk. Regnormene er et nyttedyr for landmanden. De spiser gamle plantedele, og ormens afføring er ny frisk jord. Et synligt tegn på, at jorden er fyldt med regnorme, er de måger, som altid følger landmandens plov eller harve. Nu kan han så Bagefter tromler han, så kerner ligger godt fast i jorden. Planterne skal helst have slået rod, inden vinteren kommer. Jorden gødes og ukrudt fjernes Planterne har hvilet sig i vinterens løb og det har landmanden måske også lidt. Foråret bringer mere lys og varme, så de små skud fra planterne begynder at vokse. For at hjælpe planterne til at sætte flere kerner, tilfører landmanden ekstra næring i jorden i form af gødning. Der findes kunstgødning lavet på fabrik og der findes naturgødning lavet af dyrene i stalden. En økologisk landmand må kun bruge den naturlige gødning. Planterne vokser, og landmanden holder øje med, om de bliver angrebet af sygdom, svampe eller insekter. Han forsøger at holde ukrudt væk, da det stjæler næring fra kornplanterne. Han kan fjerne ukrudt med en radrenser eller med sprøjte-gifte. Insekter og svampe kan også sprøjtes med gift. Gift mod ukrudt hedder herbicider, mod svamp kaldes det fungicider og mod insekter insecticider. En fælles betegnelse for sprøjtegifte er pesticider. De er ikke tilladt for en økologisk landmand at bruge. Mod insekter findes biologiske produkter, men oftest må en økologisk landmand se til, mens lusene æder hans korn. En konventionel landmand bruger oftest bejdset så-sæd, det vil sige, at kornet er blevet behandlet med fungicider på forhånd for at undgå svampeangreb. Svampeangreb kan ofte være et problem i mono-kultur. Det vil sige, de marker, hvor man dyrker den samme afgrøde Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 14

15 år efter år. Dyrkes hvede efter hvede eller rug efter rug, vil det være vigtigt ikke at have den samme sort år efter år, for at undgå jord-sygdomme. En økologisk landmand må dog ikke bruge bejdset korn, så han kan ikke nøjes med at skifte sorter, han skal have et decideret sædskifte. Det vil sige, at han skal have en ny afgrøde på det samme stykke jord året efter. Sædskiftet er det økologiske landbrugs mest virksomme våben. Ved at skifte forhindrer landmanden, at en enkelt art ukrudt eller skadedyr breder sig så meget, at den bliver en trussel mod afgrøden. Samtidig forhindrer det udpining af jorden, og der kan dermed spares på gødning. Høst Planterne har sat aks med kerner. I starten er de nye kerner helt bløde. Men efterhånden som planterne langsomt visner, mister kernerne deres væske og bliver hårde. De modner. Nu er det tid for landmanden at høste. Vejret skal være godt. Landmanden høster ikke, når det er regnvejr eller bare fugtigt. Hvis kernerne er våde, når han høster, skal han bare tørre dem og det koster mange penge. Hvis ikke de er tørre, kan de blive angrebet af svamp, når de ligger på kornlageret. Regner det, når kornet står modent på marken er landmanden ekstra nervøs og kan finde på at tjekke vejr-udsigten 10 gange i løbet af en dag, for at se, om der dog ikke kommer ændringer i vejret. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 15

16 Regn og blæst får stråene til at lægge sig. Det gør det vanskeligere at høste med mejetærskeren, men værst af alt er, at kernerne kommer ned til jorden, og er vejret samtidig lunt, begynder kernerne at spire. Jo længere strå, jo større risiko er der for at kornet går i leje, altså lægger sig ned. Derfor er det også med i de overvejelser landmanden gør sig, når han vælger sorter. Sorter med korte, stærke strå, kan være en fordel. Nogle landmænd vælger at sprøjte med stråforkortere. Dette er ikke tilladt for økologiske landmænd, men det er ikke tilladt for nogen, når det handler om brødkorn. Der kan dog også være fordele ved at have korn med lange strå. I gamle dage brugte man rugstrå til rigtig mange ting, fra tagdækning til simer (reb). I dag presses stråene til halmballer. Halmen bruges til dyrene i stalden, eller til at lave varme med. Jo mere halm, jo større indtjeningsmulighed på det. Her er det, at fordelen ved det lange strå kommer ind. Nu er landmanden klar til at starte forfra med at pløje, harve og så. Opgave: I afsnittet beskrives forskelle på økologisk og konventionel drift, men ikke i detaljer. Vælg to repræsentanter fra klassen. Den ene skal være økologisk landmand den anden skal være konventionel landmand. Begge personer fortæller om bekymringer og overvejelser ved at drive landbrug på deres måde. Kom ind på arbejdet, udbytte, priser og gerne ideologi. Repræsentanterne personlige standpunkt behøver ikke nødvendigvis at svare overens med rollens. Resten af klassen deles i to hold og fodrer med oplysninger. Yderligere forhold om konventionelt landbrug og økologisk landbrug kan I søge på og på Brug gerne de to interviews med landmand Lasse Jensen og driftleder Christian Vingborg Christensen til inspiration. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 16

17 Korn i hele verden Korn har betydning for mennesker over hele verden og danner det største fødegrundlag for hele jordens befolkning. De tre første arter af korn, der blev dyrket var ris, majs og enkorn. Enkorn er en forløber for hvede, så vi kan forsimple det lidt og sige, at det var ris, majs og hvede. De har deres ophav i tre forskellige verdensdele, men dyrkes nu på alle kontinenter (dog ikke Antarktis) Det er stadig de tre mest dyrkede kornsorter, og deres dyrkning er stadig meget udbredt i de områder, de stammer fra. Hvede og majs har dog bredt sig langt mere end ris, da disse arter har været bedre til at tilpasse sig klimaforskelle. Klima er ikke det samme som vejr. Vejret er det, vi kan se uden for vinduet, såsom varme og kulde, nedbør, luftfugtighed og blæst. Men det er ikke nok at se på en enkelt dag eller et enkelt år, når man skal bestemme et områdes klima. Enkelte år kan byde på ekstremt vejr, hedebølger, kolde vintre eller meget regn. Derfor kigger man på vejrets udvikling over en periode på 30 år. Alle de år, jordkloden har eksisteret, har klimaet ændret sig, og gør det stadig. Dengang man startede med at dyrke hvede i Mellemøsten, var det for eksempel alt for koldt til korn i Danmark. Et givent klima skaber vækstbetingelser for en særlig type vegetation. Ved sortsudvælgelse og forædling er mange planter tilpasset nye dyrkningsarealer. Klimaet er ingen steder i Danmark en hindring for avl af korn som hvede, rug, havre og byg. Hirse blev dyrket i Danmark i bronzealderen, men dyrkningen ophørte i jernalderen, hvor klimaet blev køligere. I dag er hirse en vigtig afgrøde i tropiske og subtropiske klimaer. Dyrkning af majs er relativ ny i Danmark. Det danske klima er dog igen blevet varmere, og dermed er majsdyrkning blevet muligt. Det bruges dog kun til dyrefoder. Ris kan ikke dyrkes i Danmark, selvom det dyrkes på alle kontinenter, på nær Antarktis. En anden korn-art, der dyrkes i Danmark, er Triticale. Det er foderkorn, som blev fremavlet i 1950 erne, og er en blanding mellem hvede og rug. Gennem historien har hvede, havre, byg og rug fyldt mest på de danske marker. Det er også derfor, det er blevet en del af den almindelige dannelse at kende disse fire. I dag dyrkes mest hvede, men i mange hundrede år har hveden været en sjælden gæst i Danmark. Til gengæld fyldte rugen meget, og vi er blevet en rugbrødsnation. Byg har altid været brugt til øl og grød, havre til foder men hvede var en luksus i modsætning til i dag, hvor det er blevet almindelig hverdagsmad. Hvad foretrækker du? En rugbrødsklemme, eller en sandwich med hvedebrød? Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 17

18 I Danmark produceres der hvert år ca. 5 millioner tons hvede. Det skal dog nævnes, at størstedelen af hveden, der dyrkes i Danmark, bruges til dyrefoder. Til gengæld importeres ca. 70 % af det hvede, vi bruger til brød. På verdensplan produceres der mere end 600 millioner tons hvede. Det gule område på kortet viser, hvor hveden stammer fra, og de blå områder viser hvilke lande, der dyrker hvede i dag. Oprindelig udbredelse Nutidige produktionsområder De mest hvedeproducerende lande er Kina, Indien, USA, Rusland, Ukraine, Frankrig, Canada, Australien, Tyskland og Pakistan. Hvede kom ikke til Amerika før i 1500-tallet, hvor Columbus tog planten med til Mexico. Hvede kom først til Australien i 1788, da englænderne kom. I forhold til hvede produceres der meget mindre rug i verden. I verden produceres ca. 15 millioner tons rug og i Danmark producerer vi 0,15 millioner tons rug. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 18

19 Delemne 2: Kornets historie Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 19

20 De første mennesker i Danmark Naturfolket Kunne vi følge vor families historie 400 generationer tilbage, ville vi opleve et helt andet land og en helt anden verden end den, som vi kender i dag. Klimaet på jorden var meget koldere. Det havde været istid i tusindvis af år, men varmen var begyndt at vende tilbage til jorden, smelte de store ismasser på den nordlige halvkugle og skabe nyt liv, dér hvor der før havde været isdækket. Danmark var en vidtstrakt tundra, hvor der groede græs, urter, lyng, små buske og ganske få og små træer bl.a. polar-birk. I det åbne landskab var der et rigt dyreliv; fugle, der fandt føde i og omkring de mange tusinde søer, hare, ræv, ulv, jærv, vildhest og vigtigst af alt, de store flokke af rensdyr. Dyrene kom vandrende til de nye isfrie områder sydfra for at finde føde. Det samme gjorde menneskene. De fulgte rensdyrflokkene på deres vandringer. For jægerne betød rensdyrene stor rigdom. De kunne bruge alt fra rensdyrene; skindet, kødet, takkerne, knoglerne og knoglemarven. Menneskene var tæt forbundne med naturen. De var dygtige jægere og fremstillede selv deres våben og redskaber af den flint, som isen havde efterladt på jorden, da den smeltede. Jægerne samlede også planter, rødder, nødder, frø og svampe, og fiskede i søerne og i havet, alt sammen for at skaffe sig den nødvendige mad. De mennesker, der levede på den tid - fra til år f. Kr. - kalder vi derfor for jægere og samlere, og tiden de levede i jægerstenalderen. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 20

21 Samtidigt ude i verden Kornet i naturen kan dyrkes De store forandringer skete ikke kun i Danmark og i de lande, der havde været dækket af is - men også resten af verden oplevede, at klimaet forandrede sig. Verdens befolkning var meget, meget mindre end den er i dag; kun få millioner mennesker levede i Verden. Mennesker over hele jorden havde levet som jægere og samlere, men ved istidens endelige afslutning for år siden begyndte mennesker tre forskellige steder på jorden, i Mellemøsten, i Mellemamerika og i Sydøstasien, at leve fuldstændig anderledes. De blev agerbrugere, og opsamlede frø fra de vilde græsser. Når de såede ét enkelt frø, fik de en ny plante med mange frø. De gemte lidt af de største og bedste frø fra høsten, og såede dem året efter. Ved altid at vælge de største og bedste kerner, for derefter at så dem og høste heraf, skabte de nye planter. Dette kaldes selektiv forædling. Planterne tilpassede sig dyrkningen det var ikke længere vilde græsser, men tamme kulturplanter, som ikke mere kunne overleve i naturen uden hjælp. Blandt andet skulle bonden holde andre planter væk ved at luge. Til gengæld sidder kernerne bedre fast på akset på kulturplanterne end på vilde planter. Man kan næsten sige, at der i forædlingen er indlagt en tålmodighed: Hvor den vilde plante har behov for at sprede sine frø ud over jorden, for at sikre sig, at der også vokser planter på stedet året efter, har kulturplanten den egenskab, at kernerne bliver siddende, til de er modne, og dermed kan bonden høste kernerne, frem for at skulle samle dem op på jorden. De første mennesker, der dyrkede jorden, gik stadig på jagt for at skaffe kød at spise. Men de begyndte også at indfange de vilde dyr i naturen f.eks. geden, fåret, vildsvinet og uroksen, for at gøre dem tamme og bruge dem som husdyr, som kunne give dem mad og skind Menneskene var ikke længere jægere og samlere, de var bønder. Denne livsstil krævede mere arbejde, til gengæld gav jorden lige omkring deres huse dem rigeligt mad, og de kunne blive boende det samme sted i årevis. Først når jorden var udpint af dyrkningen, måtte de flytte til et nyt og uopdyrket landområde og starte forfra; fælde og brænde skoven af, hakke og pløje jorden, så, luge og endelig høste kornet. Bondelivet og den nye tilgang til føde betød, at der var mad til flere mennesker i det samme område. Familierne blev større, og befolkningen blev større. Folk rejste til andre lande, bosatte sig og dyrkede jorden dér. Langsomt spredtes den nye livsform. I løbet af de næste årtusinder spredte ideen om at dyrke korn sig fra Mellemøsten og op igennem Europa. Der gik omkring 7000 år fra de første agerbrugere dukkede op, til der blev dyrket korn i Danmark. På det tidspunkt var der allerede vokset store civilisationer op i de områder, hvor man først begyndte at dyrke jorden. Efterhånden som tiden gik, blev der flere og flere, der levede af at dyrke jorden. Danske agerbrugere fandt sammen i landsbyer, der opstod små samfund med en høvding, der havde krigere til at passe på jorden, og måske plyndre fra andre. Op igennem bronze- og jernalderen udviklede samfundet sig mere og mere i retning af, at nogen dyrkede jorden, mens andre levede af deres arbejde. Der var opstået en arbejderklasse, en håndværkerklasse og en krigerklasse. Krigerne var dem, der stod øverst i hierarkiet, men deres opgave var til gengæld at beskytte den dyrebare jord, de skulle leve af. Ligesom i Mellemøsten var hvede og byg de første korn-arter, man dyrkede Sydskandinavien. Den første hvede så meget anderledes ud end den, vi dyrker i dag den primitive hvede; énkorn havde ret små aks og færre kærner. Den dyrkede énkorn, som du kan se på billedet ligner meget vild énkorn, der stadig vokser i Mellemøsten i dag. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 21

22 Enkorn Hvede (moderne) Énkorn og emmer er de tidligste hvedearter, der blev dyrket. Begge disse arter er fundet i arkæologiske udgravninger i Danmark. Lige siden mennesker begyndte at dyrke de vilde græsser, er der ind imellem pludseligt sket noget med det dyrkede korn. Det har muteret. I mange tilfælde syntes bonden godt om det, der skete det gav nye muligheder. Det, der er sket på markerne, sker overalt i naturen altid nemlig at det levende forandrer sig og udvikler sig. Det dyrkede korn har pludseligt krydset sig med en anden plante en vild ukrudtsplante, og krydsningen har skabt en helt ny kornart. På et tidspunkt har emmer krydset sig med en vild græs-art: gedeøje. Denne krydsning blev til Durum-hvede, som i dag især bruges til pasta. Senere skete der yderligere en krydsning mellem en anden art af gedeøje og enten durum eller emmer, og derved opstod den moderne brødhvede og spelt. Begge arter har en væsentlig bedre bageevne pga.et højere glutenindhold. Der var og er forskel på de forskellige typer af hvede; noget mel blev gyldent og andet mere brunligt, og de forskellige farvestoffer i kornet giver også forskellig smag. 2-radet byg 6-radet byg Byggen lignede mere den byg vi kender i dag men der var alligevel forskellige arter af byg: 2-radet (2 rækker korn i akset) byg og 6-rader(6 rækker korn i akset) byg. Det er svært at se forskellen på billederne fra marken, men her ligger de to forskellige bygaks ved siden af hinanden. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 22

23 Opgaver:. Beskriv forskellen på de to hvedearter; énkorn og moderne hvede. Opgave: Beskriv forskellen på de to bygarter: 2-radet byg og 6-radet byg. Med tiden kom der flere kornarter i Danmark. Mange arkæologer mener, at man primært dyrkede korn for at få øl, men grød har også været en vigtig næringskilde. Fra stenalderen frem til bronzealderen var hveden den dominerende kornart, herefter overtog byggen. Ligeledes dukker havrekerner op i det arkæologiske materiale fra bronzealderen. Havre er altid blevet anset som foderkorn, men vi har dog spist havregrød fra omkring år 500. Havres oprindelse kan dateres tilbage til omkring 1000 år f. Kr. Ligesom de andre kornarter har den sin oprindelse i Mellemøsten. Det var dog først da den kom til det centrale Europa, at den blev en kulturplante, for her var vækstforholdene bedre end i det varme Mellemøsten. Rug er den yngste korn-art i Danmark. Den hører egentlig hjemme i det sydvestlige Asien men bredte sig for omkring 1500 år siden til den nordlige del af Europa. Rug er en meget hårdfør og nøjsom plante, der i sit hjemland blev betragtet som ondartet ukrudt. Fra yngre jernalder op gennem middelalderen dyrkedes efterhånden en del rug i Danmark. I begyndelsen ansås den for en ukrudtsplante i hvedemarkerne, men da den er en meget hårdfør og nøjsom plante, passede den godt til de nordeuropæiske betingelser, og blev en skattet kulturplante, og efterhånden den vigtigste korn-art, hvor dyrkning af hvede efterhånden blev en sjældenhed. Først i 1600-tallet begynder lensmand Joachim v. Barnewitz på Lolland- Falster at tage hvededyrkningen op på ny. Men udviklingen gik meget langsomt, først efter udskiftningen ses hveden udbredt. Situationen var gunstig, priserne var høje, og nye dyrkningsformer og -metoder vandt indpas. Rugen ansås dog stadig for at være den vigtigste. Endnu i 1830-erne kaldes rugen et hovedfødemiddel for hele nationen, trods det, at landet i flere perioder af 1700-tallet oplevede misvækst, hvor rugen slog fejl, og familier blev ramt af fattigdom og sult.. Flere og flere bønder omlagde til hvede, men først fra 1930-erne høstede de danske bønder lige meget hvede og rug. I begyndelsen af 1800-tallet optræder toradet byg i første omgang i præstegårds- og herregårdshaver. Den danske bonde tog vel imod denne nye type byg, idet den gav bedre brødmel, mens den seksradede var bedst egnet til ølbrygning Hirse blev dyrket i Danmark i bronzealderen, men dyrkningen ophørte i jernalderen, hvor klimaet blev køligere. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 23

24 Mere om planteforædling Du kan finde relevante film i filmarkivet, specielt under Anders Borgen og Sejet. Opgave: Lav en korn-kogebog. Find gode opskrifter med korn. Brug de korn-arter, der er omtalt i dette delemne. Opskrifter kan være brød, grød, salater, postejer eller andet. Efterprøv gerne opskrifter hjemme eller i skolekøkkenet, hvis det kan lade sig gøre. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 24

25 Delemne 3: Korn i samfundet Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 25

26 Korn i samfundet Dette delemne beskæftiger sig med kornets betydning i vores moderne samfund. Eleverne præsenteres for de mange ting, vi bruger korn til, og for den betydning, landbruget har for Danmark specifikt og verden generelt. Korn er ikke bare korn til øl, mel og havregrød. Størstedelen af det korn, der bliver produceret i Danmark, bliver brugt som dyrefoder. Derfor er det ikke kun brød og øl, vi kommer til at mangle, hvis der ikke er korn nok, vi kommer også til at mangle køer, grise og høns. Ud over fødevaresituationen vil mangel på korn også komme til at betyde højere varmepriser, eller i værste fald mangel på brændsel til vores kraftværker. Det er nemlig meget almindeligt at fyre med halm i de store kraftvarmeværker. I den forbindelse vil vi rejse en række spørgsmål såsom: Hvordan sikrer vi os, at vi har korn nok? Er det kun korn i Danmark, der betyder noget for vores situation? Hvad med fremtiden og klimaforandringerne? Hvad gør vi, hvis klimaet ændrer sig, så vi ikke kan dyrke korn i fremtiden? Hvad er fordelene og ulemperne ved økologisk og konventionelt landbrug? Formålet med dette delemne er på den ene side at vise, at korn ikke bare er korn. Der er mange interesser, der spiller ind, når det kommer til dyrkningen, salget og produktionen af korn, og det korn vi producerer herhjemme har indflydelse på fødevaresituationen i hele verden. På den anden side ønsker vi også, at eleverne får indblik i nogen af de problemstillinger landbruget står overfor omkring produktionen af korn. Opgaver: Vi præsenterer nogle forskellige vinkler på problemstillingerne i materialet, men det er op til eleven ud fra vores problemformuleringer at besvare spørgsmålene. Vi opfordrer til, at de bruger nettet, lokale landmænd, møller, museer m.v. til i projektform at finde ud af mere omkring korn og kornets betydning for samfundet nu og i fremtiden. 1. afsnit: Hvad bruger vi korn til Dette afsnit begynder med en kort gennemgang af betydningen for korn for vores samfund. Opgaven for eleverne er at finde ud af hvad vi bruger korn til. De kan her enten besøge et supermarked eller søge på nettet. De vil finde ud af, at der er korn i øl, brød, morgenmad, og mange færdigretter. Hvis de tænker over at korn benyttes som foder, vil de også nå frem til, at korn er en vigtig del af kød, mælk og æg. Det er den mest væsentlige pointe her. Uden korn ville vores fødevareudvalg være reduceret til det, der er til rådighed for veganere med glutenallergi. 2. afsnit: Handel med korn Dette afsnit beskæftiger sig med den internationale handel med korn. Produktionen af korn stiger ikke i samme grad som befolkningen, og selvom vi før havde alt for meget korn, kan vi nu risikere at komme til at mangle. Her lægges op til, at eleverne undersøger, hvad der ligger bag den globale fødevarekrise, og sammenholder det med deres viden om kornproduktionen. Formålet er en debat, der handler om fordele og ulemper ved økologi og konventionelt landbrug set i samfundsmæssigt perspektiv. Se eventuelt også dokumentarfilmen Food Inc om den dunkle side af verdens fødevareproduktion. Case: Artikel om kornkatastrofen 2010 Året 2010 var et katastrofeår for kornhøsten. Høsten slog fejl i to af verdens største kornproducerende lande, og kornpriserne steg til skyerne. Artiklen beskriver, hvordan høsten i Rusland kan komme til at påvirke den pris, danske landmænd får for deres korn, også selvom de handler med hinanden. Den går videre til at beskrive oversvømmelserne i Pakistan og tørken i Rusland i Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 26

27 Til sidst i artiklen gennemgår vi nogen af de problemer, der er opstået, fordi en stor del af kornproducenterne har omlagt til at dyrke økologisk, eller til at dyrke majs og raps til biobrændsel. Det er godt for miljø og klima, men resulterer i mindre kornproduktion, og har vi råd til det? Opgave : Skriv artiklen færdig, Hvordan gik det med de danske landmænd i 2010? I begyndelsen af august skabte de voldsomt stigende kornpriser en vis euforisk stemning blandt danske landmænd. Kornet stod godt, og tegnede til at give et godt udbytte. Så begyndte regnen, og det endte med at blive et af de værste høstår i mands minde. Mange marker måtte opgives, fordi kornet spirede eller rådnede i de våde marker, og andre steder måtte formuer bruges på at tørre kornet. Kornkatastrofen havde også ramt Danmark 3. afsnit: Korn og klima Korn påvirker klimaet, og klimaet påvirker korn. Verdens befolkning stiger, men kornproduktionen stiger ikke i samme grad. Der er forskellige muligheder for at øge produktionen, men de rummer visse problemer. Hvis vi fælder skov eller tørlægger vådområder for at dyrke jorden, så medfører det at disse områders CO 2 -optag forsvinder, og det ville være meget skadeligt for klimaet. Hvis vi gøder mere med kunstgødning, udleder vi også meget mere CO 2, for der udledes meget ved produktion og transport, så hvad gør vi??? Afsnittet lægger op til, at eleverne selv undersøger, hvad der ligger til grund for den globale fødevarekrise, og diskuterer mulige løsninger. Opgave: Søg på nettet, og find tre ting, der kan løse problemet med korn i fremtidens klima. Forslag: Nye afgrøder, der kan dyrkes i ørkner eller høstes året rundt Gødning, der er CO 2 -neutral Spis mindre kød der skal tre gange så meget korn til at gøre os mætte med flæskesteg som med havregryn Afsnittet kommer også ind på forskernes prognoser for klimaets påvirkning af vores evne til, at fortsætte den høje produktion af korn. Hvad kommer fremtiden til at byde på for landmænd verden over? Opgave: Undersøg på nettet, hvad den Globale fødevarekrise handler om, og hvad der bliver foreslået for at afhjælpe den. Debat: Klassen deles op i to hold. Det ene hold skal tale for økologisk landbrug, og deres opgave bliver at præsentere kort hvordan økologisk landbrug gavner samfundet. De skal naturligvis også forberede sig på, hvordan modstanderne vil angribe dem og have modargumenter klar. Det andet hold skal på den anden side argumentere for, hvorfor det kan være godt for samfundet med økologisk landbrug. Det er deres opgave at finde argumenter for, hvorfor vi ikke bør dyrke økologisk korn. De skal naturligvis også forberede sig på modstandernes argumenter, og selv forberede deres syn på sagen. Argumenterne for og imod økologisk landbrug kan de finde her i materialet, i videoerne i besøgsdelen, og ved at søge på nettet. Der er ikke noget facit, og opgaven har ikke til formål at fremhæve den ene form for landbrug eller nedgøre den anden. Hvis eleverne har orienteret sig i materialet, og brugt tid på nettet kan de sagtens finde gode argumenter for begge sider. Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 27

28 Der er en side med hjælpespørgsmål og søgeord til eleverne, men der er mange forskellige holdninger, også blandt forskere, der farver debatten om økologi, klima og miljø. Derfor skal eleverne være opmærksomme på at vælge de argumenter, der passer til deres synsvinkel. En del af pointen med opgaven bliver således at illustrere hvordan man kan se spørgsmålet om økologi fra mange vinkler. Hjælpespørgsmål til fortalerne for økologi: Hvilke effekter har plantegifte i vores mad på os på langt sigt? Søgeord: Økologi og sundhed (se videnskab.dk), Plantegifte og misdannelser Hvis man nu kan fjerne alle giftrester fra de konventionelt dyrkede planter, er de økologiske stadig sundere? Søgeord: Økologi og sundhed, Økologisk landsforening Udleder Økologisk landbrug mindre CO 2 Søgeord: Økologi og CO 2 Er økologi bedre for miljøet Søgeord: Økologi og miljø Hjælpespørgsmål til fortalerne for konventionelt landbrug: Hvad kan man gøre, for at gøre konventionelt landbrug mindre skadeligt for miljøet? Søgeord: miljø og gødning, landbrug og vandmiljø Er det overhovedet muligt at brødføde alle hvis vi dyrker økologisk? Søgeord: fødevarekrisen + økologi Er der fordele for miljøet ved at bruge mere gødning, i stedet for at opdyrke større landområder? Søgeord: Carbon Footprint + kunstgødning Hvad er prisen på 1 kilo økologisk rugbrød, og hvad koster det billigste rugbrød, man kan få? Besøg et supermarked, eller læs tilbudsaviser på de store supermarkeders hjemmesider (www. bilka.dk eller lignende) Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: klasse 28