Hvede, havre, byg og rug

Transkript

1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug MELLEMTRINNET: klasse Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 1

2 TEMA OM KORN Hvede, havre, byg og rug Delemne 1: Plantekendskab Din morgenmad 4 En køn plante 6 Familien Græs 8 Græs er mad 10 Delemne 2: Korn Korn 12 Et korns liv fra såning til høst 13 Læse let: Årets gang med dyrkning af korn 14 Plantens arbejde 19 Korn arter 22 Korn i hele verden 26 Korn i Danmark 28 Sorter 31 Landmanden skal så sin mark 35 På jagt efter korn i supermarkedet 38 Delemne 3: Kornets historie Agerbrugere og kornets historie 41 Fæstebønder og kornsalg 44 Læse let: Dyrkning af korn 46 Delemne 4: Sundhed Hvorfor er fuldkorn sundere 52 Gluten 55 Kan man blive syg af korn? 57 Delemne 5: Kulturhistorie Brød til hverdag og fest 60 Brødbagning 63 Ved Guds hjælp 68 Høsten 70 Udtryk, talemåder og ordsprog 76

3 Delemne 1: Plantekendskab Indhold: Kornprodukter Plantedele Plantefamilier I skal bruge: Korn eller anden græsplante med rod, strå, blade, aks, kerne, stak Forskellige græsser Arbejdsformer: Læse Skrive Sortere Søge på internet Planteundersøgelser Muligt supplement: Børnebog af Karin Bergqvist. Klematis: Carl von Linné Drengen som blev ved at samle Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 3

4 Din morgenmad Morgenmaden kan være børnenes indgangsvinkel til korn. Morgenmad indeholder ofte en stor variation inden for kornarter. Facit til elev-opgavens ene del: Havregryn (havre) Rugbrød (rug) Havrefras (havre) Cornflakes (majs) Speltflakes (spelt) Franskbrød (hvede) Cocopops (ris) Cheerios (ris, hvede, havre) Cocopops cruncher (hvede) Eleverne skriver produktets navn onder hvert foto og sætter kryds ved det produkt, de har fået. Hvis de har fået noget, der ikke er på listen skrives det på linien under billederne. Snak om, hvilken korn-art de forskellige produkter er lavet af. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 4

5 Din morgenmad Hvad har du fået til morgenmad? I løbet af en dag spiser du en del korn. Måske tænker du ikke over, hvilken art korn du spiser så længe det smager godt. Hvilke kornarter spiste du for eksempel til morgenmad? Kan du huske, hvad du fik, og hvad der var i? o o o o o o o o o Sæt kryds ved det, du har fået. Måske har du fået noget andet. Skriv: Ved du hvilke slags korn, der er i de forskellige morgenmadsprodukter. Skriv kornets navn under billederne. Derhjemme kan du kigge på emballagen og se om, du har husket rigtigt. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 5

6 Familiealbum Korn tilhører GRÆS-FAMILIEN, og indenfor denne familie er der 8000 forskellige arter. Et kendskab til familieforhold kan have betydning, når materialet senere kommer ind på forædling. Aktivitetsforslag: Pluk græsser og se, om I kan finde knæet på de forskellige. Der gives en lille præsentation af Carl von Linné, som ophavsmand til den videnskabelige klassifikation. På kan ses eksempler på flere arters klassifikation. Lad børnene søge de forskellige kornarter: rug, hvede, byg, havre, majs, ris eller andre. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 6

7 Familiealbum Før du skal indkredse emnet til korn, skal du kigge på kornets familie. Alle planter er delt op i plante-familier. Korn tilhører familien Graminae. Det er latinsk for græsfamilien. Korn er nemlig i familie med en masse andre græsarter. Der er omkring forskellige græsarter i verden. De har alle et fælles kendetegn: de har knæ, hvilket planter sædvanligvis ikke har. Fra 1707 til 1778 levede svenskeren Carl von Linné. Han indsamlede planter, dyr og sten fra naturen. Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede herbarium og studerede planterne. Ved at sammenligne planterne kunne han sortere dem. Linné inddelte planterne i 24 forskellige klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn, men var også forskellige. Det betød, at det var nødvendigt at lave opdelinger af klassen i slægter, familier og arter. Af internationale årsager blev de videnskabelige navne latinske. Linné navngav dyrene efter samme strategi. Efter Linnés død brugte forskerne fortsat hans måde at sætte naturen i system på. Forskere efter hans tid har forbedret systemet, og i dag er alle klodens arter sat i system. Den videnskabelige klassifikation, som Linné grundlagde, ses nedenfor. Eksemplet er for én-korn. Videnskabelig klassifikation: Rige: Plantae (planter) Division: Magnoliophyta (dækfrøede) Klasse: Liliopsida (enkimbladede) Orden: Poales (græs-ordenen) Familie: Poaceae (græs-familien) Slægt: Triticum (hvede) Art.: Triticum monococcum (én-korn) Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 7

8 På disse fotos ser du forskellige medlemmer af græs-familien. Du kan se, der kan være stor forskel i størrelse. Bambus Elefantgræs Fjergræs Hjælme Byg I Danmark findes der 113 arter af græs, som vokser vildt i naturen. Det er vilde planter. Planter, der dyrkes, er kulturplanter. Græs dyrkes til fine græsplæner og fodboldbaner. Man har plantet græs for at holde på flyvende sand i strandklitter og for at skaffe strå til tag. Græsarter bliver også dyrket som foder til husdyr. Landmanden sår græsfrø på markerne og lader husdyrene gå og spise græsset. Han kan også høste og tørre græsset til hø, så det kan bruges som foder om vinteren. Om vinteren holder græsset på markerne op med at gro og kan ikke give foder nok til græssende husdyr. Korn er som nævnt også en græs-art. Inden for korn findes mange forskellige arter. Også korn dyrkes for at skaffe foder til dyr og til mennesker. Korn kendetegnes ved, at det mest af alt dyrkes for kernernes skyld. Men restproduktet bruges også. Når landmanden høster hvede, byg eller andet er det ikke kun kernerne, som bruges. Stråene bruges til halm. Græs er altså en vigtig plantefamilie, når vi tænker på mad. Græsplanter er gode for både mennesker og dyr. Grisene her spiser korn Hestene her spiser hø Fåret her spiser græs Kalven og koen hviler sig her i halm Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 8

9 Familie-album Se om du kan forklare betydningen på disse ord, som var i teksten. Hvad betyder arter? Hvordan er en kultur-plante forskellig fra en vild plante? Hvad kommer hø fra? Hvad kommer halm fra? Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 9

10 En køn plante Græsplanters morfologi varierer fra art til art, men naturligvis med gennemgående karakteristika. I materialet er lagt vægt på at vise en kornplantes morfologi for at give eleverne et kendskab til plantens bestanddele, hvor udtryk som aks, kerner og stak også indgår. Dog er det muligt at finde vilde græsser, hvor ligheden med korn-planten er slående. Aktivitetsforslag: Find forskellige græsser og kig på planternes knæ. Find forskellige græsser og kig på planternes knæ. Sammenlign gerne med en korn-plante. Se gode tegninger og beskrivelser: Svar på opgaveark: Hvor er plantens stak? Hvor er plantens kerne? Hvor er plantens aks? Hvor er plantens strå? Hvor er plantens blade? Hvor er plantens rod? Det er praktisk, at kulturplanternes kerner har en bedre binding til akset, da det så er muligt at høste kornet uden, at kernerne falder af. Det er absolut en fordel for landmanden. For de vilde planter er det derimod en fordel, at kernerne let falder af akset, derved sker frø-spredningen lettere, hvilket måske ligefrem kan være en ulempe, hvis græsserne står i kornmarken. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 10

11 En køn plante Græsplanter vokser tæt sammen. De filtrer sig sammen som et tæppe under jorden. De har rødder med lange udløbere, som bliver til nye græsplanter, der skyder op af jorden. Her er en korn-plante. Den består af: rod, strå, blade, aks, kerner, stak. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 11

12 En køn plante Her er tegningen af korn-planten. Kan du huske, hvad de forskellige plantedele hedder? Skriv dem ned og sæt pile til der, hvor de sidder. Træk streger hen til: Hvor er plantens rod? Hvor er plantens strå? Hvor er plantens blade? Hvor er plantens aks? Hvor er plantens kerne? Hvor er plantens stak? På vilde græsser falder kernerne let af akset. Man kan sige, det er godt for planten, men hvorfor? På kulturplanten korn sidder kernerne godt fast. Man kan sige, det er godt for landmanden, men hvorfor? Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 12

13 Delemne 2: Korn Indhold: Formering, bestøvning Korncyklus Landmandens arbejde Kornarter Korn i Danmark Korn i hele verden Klima Sorter Forædling/krydsning I skal bruge: Petriskåle eller bunden af mælkekartoner, køkkenruller eller vat. Korn til spiring se evt. eller spørg en landmand Sang: Storken (han kommer med sommer Nummer 288 i Folkehøjskolens Sangbog Kornstrå: havre, byg, hved og rug Digital kamera Arbejdsformer: Læse Skrive Tegne Sortere Quiz Søge på internet Foto + tekst Synge Tur i supermarkedet Produktundersøgelse Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 13

14 Et korns liv fra såning til høst Dette afsnit er fælles faglig læsning og omhandler en vinterafgrødes cyklus. Til afsnittet hører en elev-læsebog, der omhandler landmandens arbejde i løbet af plantens cyklus. Kornplanters livscyklus varierer alt efter hvilken art og sort, man dyrker, hvor man dyrker den, og hvordan klimaet er i det pågældende område. Eksemplet på en livs-cyklus er lavet ud fra vinterrug. I Danmark er en stor del af kornet vinterafgrøder vinterhvede er den mest dyrkede derfor er der mange grønne marker om vinteren. Det er pålagt landmænd at have vinterafgrøder for at reducere tab af næringsstoffer om efteråret. En vinter med hård frost og ingen sne vil ødelægge afgrøder mange steder, og landmanden søger dispensation til at så om i foråret. Aktivitetsforslag: Spiringsforsøg over fem dage. Til spiringsforsøget bruges bunden af mælkekartoner eller petriskåle. Brug køkkenrulle eller vat - det er vigtigt, at materialet kan opsuge en hel del vand, så kornene hele tiden kan være fugtige. Lav eventuelt forsøg med forskellige sorter/arter og lav et spiringsræs imellem de forskellige. Observér undervejs og notér resultater; hvilken kornsort spirer først, hvordan ser den ud, hvilken sort kommer på 2. pladsen osv., osv. Hele kerner fra supermarkedet kan bruges til spiringsforsøg. I helsekostbutikker findes som regel et stort udvalg af korn, eller det kan købes fra I så fald får I rimeligt store mængder korn og kan overveje at bruge overskuddet til at grutte mel med. Måske kan I selv lave mad eller lade skoleboden lave salat eller brød med kernerne. Alternativet er at spørge en landmand, om han har en håndfuld korn. I Storken (Han kommer med sommer ) skrevet af Jeppe Aakjær er linierne: du følger i furen vor bonde så nær og nikker som han, mens af rugen det drær med et løfte om høst over Danmark. Syng gerne sangen. Den har nummer 288 i Folkehøjskolens Sangbog. Svar på opgaver: Plantens arbejde: Eleverne skal sætte kryds ved det rigtige svar. Hvad betyder formering? At forme en plante i ler. X) At sørge for nyt liv, så der kommer en plante næste år. Hvad betyder selvbestøvning? X) At en plante indeholder både en han og en hun, så den selv kan parre sig. At man selv skal støvsuge på sit eget værelse. Hvad betyder det, når kornet skrider? At det ikke gider blive høstet og simpelthen går sin vej. X) At akset med kerner bliver synligt i planten. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 14

15 Landmandens arbejde: En økologisk landmand må ikke bruge: 1) kunstgødning, 2) sprøjtegifte Forklar gerne, at sprøjtegifter hedder pesticider og bruges mod insekter (insekticider), svamp (fungiscider) eller ukrudt (herbacider). Rughalm kaldes også langhalm og bruges til: Eleverne får mulighederne. Læreren kan uddybe, hvad det har været brugt til. Stråtag Kurve Ja, og det skulle høstes, før det var modent. De grønne strå var bedst. I dag bruges kun tække-rør. Indtil 1980 erne tækkede man nogle steder stadig med rughalm. Ja, kurvemagerne kunne lave flotte og stærke kurve ud af rug-halm. Fordi det er så langt, er det nemmere at lave løbe-binding af. De lavede også bi-kuber Skriveredskab Nej. De skrev ikke meget, men skulle de skrive, brugte de gåse-fjer. Julepynt Paryk Simer (reb) Skurevisk Sengetøj Tøj Dyrefoder Ja, for man brugte de materialer, man havde for hånden. Julebukken er blandt andet lavet af rug-halm. Nej, kun for sjov i så tilfælde. Ja, de blev brugt til at binde stråtag og andre ting. Man kunne trække dyr med det, men ikke tøjre dem med det, for de ville bare spise det. Ja, man samlede strå til en visk, som var god til at vaske mælkebøtter og kander. Den kunne også sættes på en lang stang og bruges til at rense bageovnen med. Ja, man lagde et tykt lag rughalm i sengen, som blev udskiftet hvert efterår. Men så var det gamle også fyldt med lus og lopper, mus og måske snoge og hug-orme. Hvis man havde meget halm, tillod man sig den luksus at skifte om foråret også. Nej, tøj blev lavet af uld eller hør (en anden plante). Men man kunne lave sko-såler til at give varme i træ-skoene. Ja, halmen blev brugt som vinterfoder til både køer og får. Det dårlige ved det lange halm-strå: Børnene gemte sig alt for tit og blev væk inde i marken. Nej, markerne var ikke så store, så mon ikke børnene kunne findes Stråene lægger sig let ned. Ja, det hedder, at kornet går i leje. Når det regner meget lægger det sig ned, fordi strået lettere bøjer, når det er langt. Det er skidt, fordi kernerne kommer ned og rører jorden og kan så sig i jorden, og fordi både strå og kerner bliver for våde, når de ikke står oprejst i vind og sol, som tørrer på det. I moderne dage bruger nogle landmænd strå-forkorter, som er et kemikalie. På nogle brødspakker står: mel uden strå-forkorter, så man kan købe brød af korn, der ikke har fået disse kemikalier. Aksene kommer for tæt på solen. Nej, så høje bliver planterne dog ikke. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 15

16 Et korns liv fra såning til høst Plantens arbejde Korn er navnet på hele planten, men det er også en betegnelse for kernerne. Nogle gange kaldes de korn, nogle gange kerner. Andre gange kaldes de også for frø. En plante fødes og visner. For en dyrket korn-plante gælder, at den har ét år at leve i. Inden den visner, skal den formere sig. Formering er: Når mennesker får børn. Når dyr får dyrebørn. Når planter sætter frø, som falder på jorden og begynder at gro. Det levende bliver til mere nyt liv af samme slags. Når der sker formering, bliver der ved med at være liv! Et frø kan blive til en ny plante, hvis den får lige det, den har brug for. Inde i frøet er en lille pakke af nyt liv. Det hedder kim. Kimen er levende, og vand og varme sætter kimen i gang med at vokse. Kim har en lille madpakke med sig, så den får energi til at vokse. Man siger, at frøet spirer. Først laver kimen en lille rod en kimrod. Så en lille fin og sart plante en kimplante. Kimplanten får en tynd, sprød stængel. Korn kaldes én-kimbladet. Kimplanten ser i starten ud, som var det et rør. Røret trænger op gennem jorden. Over jorden folder bladet sig ud af røret. Rugspirer er tit røde. Kornplanten vokser. Roden bliver større. Der kommer en stængel med flere blade på. Roden får planten til at stå fast i jorden. Kornplantens rod vokser med et filter af små tynde rødder, der vokser ud i alle retninger. De mange små tynde rødder suger vand og næring op fra jorden, så planten kan vokse. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 16

17 Oven over jorden vokser planten. Planten får flere blade. Rugplanten busker sig. Det vil sige, at den får sideskud. Disse skud bliver til flere stængler. Stænglen bliver mere og mere stiv, jo større planten bliver. Stænglen kaldes også et strå. Rugen skrider. Det betyder, at akset bliver synligt. Det sker, når man kan se det øverste af stakkene. Kornplantens blomster er ikke store og farvestrålende, så derfor lægger man ikke mærke til dem. De gemmer sig i akset. Kornplanten får blomster for at danne frø altså for at formere sig. Inde midt i blomsten er der blomsterstøv pollen. Uden pollen kan planten ikke lave frø. Pollen er han-kønnet. I blomsten er også en frugtknude med nogle støvfangere. Det er hun-kønnet. Støvfangerne opsamler pollen, som kommer ned i frugtknuden. Det kaldes bestøvning. Så snart blomsterne er bestøvet, begynder frugtknuden at vokse nu dannes frøet. Ligesom en baby i mors mave. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 17

18 På dette stadie har kornplanten nærmest en blågrøn farve. De fleste korn er selv-bestøvende. Hos disse kornarter findes han og hun i samme blomst. Rug er anderledes. Hos rug skal pollen fra én plante føres over til støvfangerne i en anden plante for at blive bestøvet. Når det sker, siger man, at rugen drær. Hvis du er heldig, kan du på en tidlig sommerdag se, at det sker. Det skal være en dag, hvor der er sol, men også skyer. I skiftet fra klart lys til overdækket himmel kaster alle rugplanterne pollen i luften. En lille vind skal flytte pollen over til naboplanter. Det er som om, der ligger en sky af pollen over hele marken. Det tager ikke så lang tid, derfor skal du være lidt heldig. Kornplanten bliver nu mere gullig. Kernerne i kornakset vokser. Den lille bløde kerne bliver større og større, og sidst på sommeren begynder kernen at blive hård kornet er modent. Planten er klar til at sprede sine frø. Det hele kan starte forfra. Kornet kan spire og blive til en ny plante. Dette vil landmanden dog gerne styre og høster frøene, før de bliver spredt. Det er hans udbytte af et års arbejde. Han køber til gengæld sække med kerner og spreder dem i stedet på markerne, hvor han ønsker de skal vokse. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 18

19 Landmandens arbejde Jorden forberedes og sås til Landmanden forbereder jorden, så den er god at så i. Først pløjer han. Med en plov kommer han dybt i jorden og vender den, så ukrudtet bliver dækket til. Bagefter skal landmanden harve. På den måde ødelægger han jordknolde. Jorden skal nemlig være jævn og glat, før han kører med så-maskinen, så vokser kornet mere ens. Nogle landmænd pløjer ikke, men nøjes med at bruge en harve, når de forbereder jorden. Det kan være, fordi en plov ødelægger de gode gange regnormene har lavet. Regnormegangene giver gode muligheder for luft til planterne og gør, at for meget regn lettere kan løbe væk. Landmanden kan godt lide regnorm, fordi de hjælper ham med at lave jorden god. De spiser gamle plantedele, og ormens afføring er ny frisk jord. Måger kan også lide regnorme. Det kan du se, når landmanden kører i sin mark og pløjer eller harver. Så kommer der mange måger og følger ham for at få fat på regnormene. Landmanden kører med sin så-maskine. Bagefter tromler han, så kernerne ligger godt fast i jorden. Planterne skal helst have slået rod, inden vinteren kommer. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 19

20 Jorden gødes og ukrudt fjernes Planterne har hvilet sig i vinterens løb og det har landmanden måske også lidt. Foråret bringer mere lys og varme, så de små skud fra planterne begynder at vokse. Landmanden vil gerne hjælpe dem, så de sætter flere kerner. Derfor tilfører han ekstra næring i jorden i form af gødning. Der findes kunstgødning, og der findes naturgødning. Kunstgødning er lavet på fabrik. Naturgødning er lort og gylle fra dyrene i staldene. En økolog må ikke bruge kunstgødning. Planterne vokser og landmanden holder øje med om de bliver angrebet af sygdom, svampe eller insekter. Han holder også øje med andre planter nemlig ukrudt. Ukrudt stjæler næring fra kornplanterne, så det vil landmanden ikke have i sine marker. Man kan fjerne ukrudt med en radrenser eller med sprøjte-gifte. Insekter og svampe kan også sprøjtes med gift. Hvis man dyrker økologisk, må man ikke bruge gift. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 20

21 Høst Planterne har sat aks med kerner. I starten er de nye kerner helt bløde. Men efterhånden som planterne langsomt visner, mister kernerne deres væske og bliver hårde. De modner. Nu er det tid for landmanden at høste. Vejret skal være godt. Landmanden høster ikke, når det er regnvejr eller bare fugtigt. Hvis kernerne er våde, når han høster, skal han bare tørre dem, og det koster mange penge. Hvis ikke de er tørre, kan de blive angrebet af svamp, når de ligger på kornlageret. En mejertærsker er en stor maskine, der kan tre ting på én gang. Den kan meje, den kan tærske, og den kan rense. I gamle dage skulle man lave én ting ad gangen. Meje betyder at skære stråene. Tærske betyder at slå kernerne ud af aksene, og rense er at fjerne avner, der sidder udenpå kernerne. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 21

22 Halm giver varme Når landmanden er færdig med at høste, skal han presse halmballer. Halm bruges til dyrene i stalden eller til at lave varme med. Måske bor du et sted, hvor der kommer varme fra fjernvarme-anlæg? Spørg dine forældre. Så får I måske varme fra halm-baller. Nu er landmanden klar til at starte forfra med at pløje, harve og så. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 22

23 Et korns liv fra såning til høst Plantens arbejde Hvad betyder formering? Hvad betyder selvbestøvning? Hvad betyder det, når kornet skrider? Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 23

24 Landmandens arbejde Kan du huske? I teksten nævnes to ting, en økologisk landmand ikke må bruge på sine marker. 1: 2: En rugplante får meget lange strå, det kan være både godt og skidt. De gode ting udnyttede man især i gamle dage, da man ikke købte mange ting, men selv skulle finde på. Sæt x ved det du tror, man har ikke har brugt rug-halm til: Stråtag Kurve Skriveredskeb Julepynt Paryk Simer (reb) Skurevisk (opvaske-børste) Bi-kuber Sengetøj Tøj Dyrefoder Det dårlige ved det lange halm-strå: Børnene gemte sig alt for tit og blev væk inde i marken Stråene lægger sig let ned Aksene kommer for tæt på solen Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 24

25 Prøv om du kan få KORN til at spire Du skal bruge et tørt korn. Det tørre korn ser dødt ud, men det er fyldt med liv. Kig på kornet. Kan du finde kimen? I den ene ende er der et sted, hvor der er rynker - dét er kimen det er der, kornet kan begynde at vokse. Bid et korn over. Hvordan ser det ud indeni? Det, der er hvidt inde i kornet, er kimens madpakke. Når det hvide knuses, bliver det til hvidt mel, som vi kan bage fine fødselsdagsboller af. Vand og varme får kornet til at vokse. 1.dag Læg nogle korn på et stykke vådt køkkenrulle eller vat i bunden fra en mælkekarton. 2. dag. De tørre korn har suget vandet. Kornene er blevet blanke og runde. Der er kommet en lille hvid tap til syne. Kimen er begyndt at vokse. Tag et af kornene og bid i det det er stadigt hårdt indeni. 3. dag Kornene har suget endnu mere vand, og kimen er blevet større. Tag et korn fra og bid i det og smag det det er blevet blødt og sødt. Det hvide inden i kornet er nu den perfekte madpakke til kimen, og der er ingen vej tilbage. Hvis du tørrer kornet, dør det. Kimen har brugt sin startspakke af energi og kan kun fortsætte med at vokse, hvis der fortsat er vand og varme endnu nogle dage. 4.dag Kimen vokser og bruger energi fra madpakken i kornet. Den laver en rod kimrod og et blad. Roden og bladet vokser i hver sin retning. Kornet er skrumpet ind, fordi det hvide i kornet madpakken - bruges af kimen. 5.dag Leg med rod og blad. Rødderne vil nedad, og bladet vil op. Prøv at dreje kornet, så bladet peger nedad og roden op og se, hvad planten gør. Hvad bestemmer, hvilken vej planten vil gå? Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 25

26 Korn i hele verden Korn har betydning for mennesker over hele verden. De tre mest dyrkede er hvede, ris og majs og har deres ophav i tre forskellige verdensdele, men dyrkes nu på alle kontinenter (dog ikke Antarktis). Hvede spises og dyrkes stort set overalt, andre kornsorter spises og dyrkes mere i forskellige lande afhængigt af klima og kultur. De små tegninger skal illustrere dette. I Danmark produceres der hvert år ca. 5 millioner tons hvede, og i hele verden produceres der mere end 600 millioner tons hvede. Den blå farve fortæller, hvor hveden produceres. Det gule område viser, hvor hveden stammer fra, og de blå områder viser hvilke lande, der dyrker hvede i dag. Oprindelig udbredelse Nutidige produktionsområder I forhold til hvede produceres der meget mindre rug i verden. I verden produceres ca. 15 millioner tons rug, og i Danmark producerer vi 0,15 millioner tons rug. Et givet klima skaber vækstbetingelser for en særlig type vegetation. Ved sortsudvælgelse og forædling er mange planter tilpasset nye dyrkningsarealer. Klimaet er ingen steder i Danmark nogen hindring for dyrkning af korn. Tag gerne en snak om, hvad klima betyder. Vejr er det, vi har lige nu - klima handler om vejret set over en årrække. Klima er gennemsnitsvejret for et sted. Normen for udregning af gennemsnit er 30 år. De væsentligste klimaparametre er: Temperatur, nedbør, skydække, vind (styrke og retning) og luftfugtighed Senere gennemgås de almindelige kornarter i Danmark Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 26

27 Korn i hele verden Der er mange forskellige slags korn i verden, og uden korn ville der ikke være føde nok til verdens befolkning. Korn er den vigtigste fødevare i hele verden. Korn kan dog se forskelligt ud. Majs, ris og hvede er alle kornarter. De ser dog meget forskellige ud. De er de tre mest dyrkede kornarter på verdens-plan. Oprindeligt stammer de fra forskellige verdensdele. Dyrkning af hvede startede i Mellemøsten i det område, der kaldes den frugtbare halvmåne. Dyrkning af ris startede i Kina og dyrkning af majs i Mellemamerika. Klima har en vigtig rolle, når der skal afgøres, hvad der skal dyrkes. Klima handler om vejr altså varme og kulde samt nedbør, fugtighed og blæst. Men det er ikke nok at se på en enkelt dag eller et enkelt år. Når man skal afgøre klima, er det vigtigt at se på, hvordan vejret er i 30 år. Alle de år, jordkloden har eksisteret, har klimaet ændret sig. Dengang man startede med at dyrke hvede i Mellemøsten, var det alt for koldt i Danmark. Historien om, hvordan kornet kom til Danmark, får du lidt senere. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 27

28 I Kina og Indien har de mange rismarker. I Danmark er det for koldt at dyrke ris. Mange i Danmark kender ikke kornet Sorghum durra. I Afrika er det meget vigtigt, fordi det kan vokse i varme og tørke og kan derfor give mad til mange dér. I Danmark, Sverige og Tyskland spiser vi meget rug-brød. I Frankrig, Spanien eller Italien spiser de meget hvede-brød. Engang blev hvede næsten ikke dyrket i Danmark. Nu er det den korn-art, der dyrkes mest. Det var i Mellemamerika, man først dyrkede majs. Kender du Tortillapandekager? Det er majs-pandekager fra Mexico. I Danmark har det været for koldt at dyrke majs. Men nu er det varmt nok. Det er dog kun majs til dyrefoder, der dyrkes på danske marker. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 28

29 Kornarter Betegnelsen arter og sorter bliver ofte brugt i flæng. Vi taler for eksempel om de fire gamle korn-sorter. Ret beset er det arter. Med hensyn til oldtidskornet: én-korn, emmer, spelt og kamut omtales de ofte som urhvede-sorter. Muligvis ville det være mere korrekt at beskrive dem som arter eller underarter. På oversigten, børnene får, er de ikke med på nær spelt, da den er efterhånden er blevet så almindelig. Derudover omhandler materialet mest hvede, rug, byg og havre. Men børnene præsenteres for andre arter. Der er andre arter med tilknytning til Danmark: Hirse blev dyrket i Danmark i bronzealderen, men dyrkningen ophørte i jernalderen, hvor klimaet blev køligere. I dag er hirse en vigtig afgrøde i tropiske og subtropiske klimaer, ligesom Sorghum Durra er. Sorghum Durra er ikke synderlig kendt på vores breddegrader. Ris er til gengæld meget kendt og dyrkes da også på alle kontinenter (lige undtaget Antarktis), men det er dog for koldt i Danmark. Børnene kender majsmarker. Dyrkning af majs er relativ nyt og skyldes, at det danske klima igen er blevet varmere. Majs dyrkes her i landet hovedsagligt til dyrefoder. Børn fra landet vil muligvis kende arten Triticale, som er foderkorn og en forædlet blandingsart mellem hvede og rug. Er du selv velbevandret på supermarkedets kornhylde (eller fynbo), savner du måske boghvede. Boghvede er egentlig ikke er en korn-art, selvom den ofte betragtes som det. Det er en urt i familien med rabarber. I det nyere eller det sydamerikanske køkken finder vi quinoa, som af nogle også kaldes korn, men den tilhører Amaranth-familien. Aktivitetsforslag: Kig på fotos af arter. Snak med eleverne om de kender de forskellige arter. Spiser de dem selv? Senere under dette delemne foreslås en tur på jagt efter kornarter i supermarkedet. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 29

30 Kornarter Som du kan se på disse fotos, findes der mange arter. Hvede rug Havre Byg Triticale Hirse Majs ris Durra (Sorghum) spelt Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 30

31 Korn i Danmark Afsnittet omhandler mest af alt de fire gamle kornarter: hvede, rug, byg og havre, men som bekendt dyrkes andre arter. Dette kan læses ud fra tal fra Danmarks Statistik fra 2009, som er sat til lærer-information. Samlet dyrket areal i 2009: hektar: Vinterhvede 729 Vårhvede 10 Rug 44 Vinterbyg 144 Vårbyg 449 Havre 55 Triticale o.a korn til modning 56 Majs til foder 172 Det vil naturligvis være godt at have de fire kornarter og vise frem. Snak om, hvordan man kan se forskel. Hjælp til at beskrive forskellen på de fire kornarter findes i sidste vers af den gamle sang Nord og syd og øst og vest. Hveden er en vigtigper, er skaldet, tæt og tyk Havremandens klokker ringer, når han rokker. Rug har ikke nær så lang og flot paryk som byg. Hvad bruges de fire kornarter til? Svarmuligheder: Hvede bruges til: hvidt brød, kager, pasta, pizza, morgenmadsprodukter, sovs, dyrefoder Havre bruges til: morgenmadsprodukter, lidt i brød, heste-foder Rug bruges til: rugbrød Byg bruges til: malt (til øl), grød, dyrefoder I rimet smedens grise er der en af de gamle kornarter grisene ikke får. Det er rug. Grise kan få lind mave af rug, og der er større risiko for svampeangrebet meldrøje i rug. Smedens grise Jeg kan en vise Så fik de hvede, Så fik de mælk af en kop, om smedens grise. så blev de fede. så løb de rundt i galop. Først fik de havre, Så fik de byg, Så måtte de livet lade, så blev de magre. så skød de ryg. skønt de alle var så glade. For lærerinformation - Link til side med oplysninger om grisefoder i dag: Else_Vils.pdf?List=%7B872da5b fc-902f-96416f83b885%7D&download=true I moderne dage får grise byg og hvede. Der er et andet dyr, som får havre, og er rigtig glad for det. Hvilket dyr, tror du, det er? HEST Lad eleverne inspireres af tegningen til at lave et nyt rim eller sangvers om de fire kornarter. Opgaven kan flyttes til senere, hvor de muligvis har opnået større kendskab til arterne. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 31

32 Korn i Danmark I Danmark har de mest almindelige kornarter på markerne været: hvede, byg, havre og rug. I dag er der også store majsmarker og marker med triticale, som er mad til dyr. Majs og triticale er meget moderne. De andre fire er gamle og bruges til mad til mennesker og dyr. Disse fire kornarter skal du lære lidt bedre at kende. Her er et vers fra en ældre sang: Nord og syd og øst og vest. Hveden er en vigtigper, er skaldet, tæt og tyk Havremandens klokker ringer, når han rokker. Rug har ikke nær så lang og flot paryk som byg. Syng sangen og se, om du kan finde hvede, havre, rug og byg på tegningen. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 32

33 Korn i Danmark Hvad bruger man kornet til? Hvede bruges til: Havre bruges til: Rug bruges til: Byg bruges til: I rimet Smedens grise er der en af de gamle kornarter grisene ikke får. Hvilken en? Smedens grise Jeg kan en vise Så fik de hvede, Så fik de mælk af en kop, om smedens grise. så blev de fede. så løb de rundt i galop. Først fik de havre, Så fik de byg, Så måtte de livet lade, så blev de magre. så skød de ryg. skønt de alle var så glade. I moderne dage får grise byg og hvede. Der er et andet dyr, som får havre, og er rigtig glad for det. Hvilket dyr, tror du, det er? Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 33

34 Sorter Eleverne har nu hørt om forskellige arter, men der findes også forskellige sorter. Inden for de enkelte kornarter findes adskillige sorter, og det er ikke materialets hensigt at dykke dybt ned i de enkelte sorter. Det er forsøgt at formidle sorters fremkomst ved hjælp af forædling og krydsning så let forståeligt som muligt, men emnet vil alt andet lige forekomme en kendelse abstrakt for nogle af eleverne. Samtidig er sigtet med dette afsnit at indkredse begrebet: gen-ressource-bevaring. Nogle elever vil kunne læse teksten som faglig læsning, men ikke alle. Teksten kan i stedet bruges som lærer-højtlæsning eller fortælling. Brug eventuelt læse-selv bøger fra indskolingsmaterialet. Der gives eksempler på, hvilke forhold landmanden kan tænke på, når han skal vælge sorter, han skal tilså sin mark med. Forskellige sorter har forskellige egenskaber. Diskuter med klassen, hvilke fordele de forskellige egenskaber kan give Nogle sorter får korte, stive strå og vælter ikke så let i regn og blæst - det er nemmest at høste med mejetærsker, når kornet står op. Hvis strået bøjer, taber akset lettere kerner, og de går til spilde. Andre giver mange kerner landmanden får flere penge jo flere tønder, han kan fylde med korn. Nogle klarer sig godt, selv om det bliver koldt det er godt i et land som Danmark, hvor vi kan have kolde dage og nætter. Nogle er gode til at bekæmpe sygdom - så behøver man ikke bruge så meget gift. Nogle er gode til at lave pasta af, andre er gode til at bage boller af så skal vi ikke spise det samme altid. Der kan også være smagsforskel hvis alt smagte ens, ville livet være kedeligt. Nogle får blade, der bliver kraftigere og fylder mere - det kan holde ukrudt nede, fordi ukrudtet ikke får sollys. Så kan man bruge lidt eller slet ikke noget gift mod ukrudt. Nogle sorter klarer sig godt i ler-jord andre i sand-jord også i Danmark er der forskel på jorden. Der er forskel på, om man bor i Vestjylland eller i Østjylland. Nogle klarer sig godt i varme tørre lande og nogle i lande som Danmark, hvor det regner mere så kan flere lande dyrke korn til sig selv. Find evt. selv flere! Se interview med landmænd under producent video. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 34

35 Sorter Nu har du hørt om hvede, rug, byg og havre. Det er forskellige arter. Hver art kan deles op i sorter. Hver sort får et navn. Hvis landmanden skal så hvede på sin mark, kan han vælge mellem forskellige navne. Der er mange sjove navne, for eksempel: Hereford, Frument og Smuggler. Alle sorterne er hvede, men der er små forskelle. Kig rundt omkring i din klasse. Egentlig ligner i hinanden. Der er dog forskel. Nogle af dine kammerater er gode til at spille fodbold, nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til at synge alle sammen er I gode til et eller andet. Det samme gælder med sorter. Nogle får korte strå og vælter ikke så let i regn og blæst. Andre giver mange kerner. Nogle klarer sig godt, selv om det bliver koldt. Nogle er gode til selv at bekæmpe plante-sygdom. Nogle giver rigtig mange kerner. Nogle er gode til at lave pasta af. Nogle er gode til at bage boller af. Der kan også være smagsforskel. Nogle får blade, der bliver kraftigere og fylder mere. Nogle sorter klarer sig godt i lerjord, andre i sandjord. Nogle klarer sig godt i varme tørre lande og nogle i lande som Danmark, hvor det regner mere. Hvorfor kommer der nye sorter? Nogle gange er det naturen, der helt af sig selv laver noget nyt. Andre gange er det mennesket. For mange tusind år siden begyndte mennesker at samle kerner fra det vilde korn for at spise dem. Mennesket fandt på selv at putte kerner i jorden. Året efter voksede der en plante med nye kerner op, lige dér hvor mennesket havde puttet kernen i. Næste gang valgte mennesket den største kerne fra akset. Derfor blev kernerne næste år større. Mennesket begyndte nu altid at vælge de største kerner, så de blev langsomt større og større. Når mennesker blander sig på den måde, hedder det, at man forædler. Selektiv forædling kaldes den metode. Selektiv betyder, at man vælger noget bestemt her var det de store kerner, der blev valgt. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 35

36 Mennesker har altid været gode til at holde øje med det, der sker i naturen. Mennesket er flyttet og har taget korn med i lommerne. På det nye sted har han sået korn. Men hov korn-planterne blev ikke helt som før. Kernerne blev store, men planterne blev syge meget hurtigt. Aha, tænkte mennesket, de planter, jeg får fra disse kerner, kan ikke lide, at klimaet er koldere her, hvor jeg er flyttet til. I den anden lomme havde han heldigvis kerner fra en anden plante. De planter, der voksede fra disse kerner, klarede sig meget bedre på det nye sted, men kernerne blev ikke så store. Aha, tænkte mennesket igen, der er nogle planter, der klarer sig godt her. Der er altså forskel på hvilke kerner, der er bedst at så forskellige steder. Igen lavede mennesket selektiv forædling. For næste år tog han flest kerner fra den plante, der blev stærkest. Imens tænkte mennesket: Hvis bare jeg kunne blande de to kornplanter! Så kunne jeg få en plante, der både var stærk og gav mange og store kerner. Dette skete for mange tusind år siden, og mennesket har lært sig mange ting siden og har også lært at blande planterne. Det hedder at lave en krydsning. En krydsning kan også ske uden, at mennesket blander sig. Det er nemlig, som om naturen kan trylle. Trylleriet sker, når planterne bestøves (altså når planten skal formere sig, som du hørte om tidligere). Hos det meste korn findes mor (frugtknude) og far (pollen) i det samme aks. Naturen tryller ved, at den pludselig sender pollen fra en anden plante ned til frugtknuden. Nogle gange er det en anden sort endda meget sjældent en anden art. Det kan ikke være en pollen fra en tulipan, der kommer ned i korn. Det skal være fra samme familie altså græsfamilien. Det er dog meget sjældent, det sker på tværs af arter. De skal helst være af samme art. Altså hvede + hvede, rug + rug, byg + byg osv. Når naturen krydser, kan der gå mange år, før en ny sort opstår. Derfor tryller mennesket i stedet for. Mennesket tager pollen fra én plante og putter ned i en anden. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 36

37 Der er gode grunde til at lave nye sorter. Men hvad med de gamle? Der kan også være gode grunde til at beholde dem og ikke smide dem ud. Der er nogle sorter, der slet ikke sås på marker mere, alligevel kan man finde nogle kerner. De ligger i en slags bank. Den hedder en gen-bank. En gen-bank passer på gamle sorter for fremtidens skyld. Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget. Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere. Det kan du ikke og må krølle papiret sammen. Du tænker: bare jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så kunne jeg lave en ny tegning derfra. Din ven er rejst, så han kan ikke lave en ny. På samme måde skal man huske at gemme de gamle korn-sorter. Når man udvikler en ny sort, kan den være god. Den kan være så god, at alle vil dyrke den. Men hvis det kun er den ene, der bliver dyrket, og den en dag bliver syg hvad sker der så? Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 37

38 Korn i supermarkedet Besøg et supermarked og se hvor meget korn fylder på hylderne. inden besøget kan I snakke om hvilke forarbejdede udgaver man finder korn i. Det kan være: brød, kager, morgenmad, mel, kerner, malt m.m. Kornhylderne (mel og kerner) Kage/kiks-hylder Brødhylder Pastahylder Fryseren med brød og pizza Bagerafdeling Morgenmad Ølafdelingen Selv i pålægsmontren vil der være korn (stivelse) Del eleverne op i mindre grupper, der svarer til de fire kornarter. Undersøg hvor mange forskellige produkter af hvede, havre, byg og rug, man kan købe. Målet er ikke, at eleverne skal skrive alle produkter ned, men ved at gå på jagt får de fornemmelsen for, hvor meget korn fylder i vores mad og af hvor mange kornarter, der er i den mad, vi indtager. Overvej om de andre kornarter, der udgør størstedelen af fødegrundlagene i andre dele af verden (men som vi jo også spiser i DK), ris, majs og hirse, skal tages med i undersøgelsen i supermarkedet. Kommer nogle af børnene fra klassen fra andre lande, giver dette tilvalg en ekstra mangfoldighed! Kig nærmere på melhylderne. Er der nogen steder angivet hvilke sorter, der kunne være tale om. Hvis der er en glutenallergiker blandt børnene, vil det være interessant at se efter gluten-fri produkter dette tages op i emnet om sundhed. Medbring et digitalt kamera og tag billeder af de forskellige varer. Der er også mulighed for, at eleverne kan bruge kameraer i mobil-telefoner. Lav power-point med billederne. Skriv udenfor hvert billede hvilke kornarter, der findes i varen. Dette besøg kræver en god planlægning, som må tilpasses de forskellige klasser. Efter besøget i supermarkedet sættes fokus på, hvilke kornarter eleverne spiser Lav en opgørelse over hvilke kornarter, der var stærkest repræsenteret Lav en liste over klassens madpakker. Lav en statistik over fordeling af rug og hvede i madpakken. Lav gerne statistikken over flere dage for at se, om der er variation Besøg skolens kantine og find ud af, hvilke forskellige slags korn eleverne kan købe i kantinen Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 38

39 Korn i supermarkedet Kan du huske hvilke varer du så? Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 39

40 Delemne 3: Kornets historie Indhold: Fra jæger til bonde I skal bruge: Tidslinie: kan købes fra (butik, bogsalg online) Arbejdsformer: Lytte til højtlæsning Samtale Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 40

41 Agerbrugere og kornets historie Historien om korn er historien om hele verden gennem ca år. Siden mennesker for første gang dyrkede korn har denne plante været med til at påvirke vores måde at opfatte verden på. Før de første agerbrug var menneskene jægere og samlere. De flyttede rundt efter byttedyrene og levede ofte i små grupper. Korn blev først dyrket i Mellemøsten Asien og Sydamerika. Det var næsten samtidig at mennesker i de tre verdensdele fandt på at dyrke korn uafhængigt af hinanden. Omkring kornet voksede store civilisationer, mens vi i Danmark stadig var stenaldernomader. Dyrkningen af korn spredte sig over hele verden, og ca år efter de første mennesker i Mellemøsten blev agerbrugere, kom korn til Danmark. Historien her viser stenalderen i Danmark og i det korndyrkende mellemøsten. Læs-højt for klassen Historien om Traj - Korn i oldtiden Traj bevægede sig forsigtigt gennem det åbne landskab. Hun var opmærksom på alle lydene, der kunne fortælle hende, om der var fare på færde. Hendes hårde muskler var spændte som fjedre parate til at redde hende med en pludselig kraftanstrengelse, hvis hun skulle møde et farligt dyr. Hun placerede sine fødder med øvet sikkerhed på det forræderiske underlag. Både græs og lyngplanter kunne skjule bundløse mudderhuller, små søer eller vrede hugorme. Traj var vokset op på sletten, og hun var vant til at bevæge sig rundt der, men alligevel var hun ekstra anspændt i dag. Det var nemlig første gang, hun var ude alene. Hun var ni år gammel, og hendes mor havde ment, at nu var det på tide, at hun selv fik sit eget område at passe. Alle kvinderne i deres lille lejr havde deres eget, som de finkæmmede for spiselige planter. Mændene skaffede kød og skind til lejren og lavede de livsvigtige flinteredskaber der var kærnen til menneskernes succes i det hårde landskab. Til gengæld var det kvinderne, der vidste hvilke planter, man kunne spise, og hvilke der var giftige. Og selvom hun var en lille pige, kendte Traj mange forskellige spiselige planter og vidste hvilke af dem, der var gode mod feber eller forstoppelse, og hvilke der smagte godt kogt eller bagt. Nu var hun ude på sin første tur alene i et nyt område. De flyttede meget rundt og boede ikke så længe hvert sted. De var nødt til at flytte fra sted til sted for at følge efter dyrene, der vandrede rundt på sletten. Det var både uhyggeligt og spændende at være med til at udforske et nyt område. Uhyggeligt, fordi de ikke vidste, hvad hun kunne forvente, og spændende, fordi man altid fandt flest lækre ting på de første samlerture i en ny lejr. Historien om Taylan - Danmark i oldtiden Mange tusind kilometer fra Traj var et land, hvor solen strålede fra en skyfri himmel, og hvor det var så varmt, at menneskerne følte det, som om solen var et glødende kul, der langsomt bagte dem som geder over ilden. Her gik en anden lille pige. Hun var også ni år, og hendes navn var Taylan. Hun boede i et lerklinet hus med sin familie, og hver morgen gik hun ud på markerne for at vande de lange rækker af korn, som udgjorde deres livsgrundlag. Hver dag skulle hun hente mange krukker med vand i floden, men til gengæld kunne de snart høste mad nok til hele vinteren. Taylan var træt i armene, da hun sent om aftenen gik ind til resten af familien. Hendes far og bror havde fanget nogle store fisk, som var ved at blive gjort klare, og hendes far forarbejdede med sikker hånd et stykke flint så det blev skarpt og fik en krum form. Kornet skal snart høstes sagde han glad til Taylan, I har gjort det godt derude. Taylan rødmede. Det var ikke tit hun fik ros af sin far, og hun smilede til ham. Tror du, vi har nok til hele vinteren spurgte hun. Ja hvis vi bruger efteråret fornuftigt på at samle mere forråd, og hvis vi har lidt jagtlykke, svarede hendes far. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 41

42 Da hun gik ind i det kølige, skyggefulde hus, tænkte hun ved sig selv, at det var fantastisk, at hendes bedstefar havde boet i et lille telt, og at de havde flyttet flere gange om året. Nu havde de et dejligt hus, og maden fik de i gave af jorden som tak for det hårde arbejde med at passe og pleje den. Taylans far var dygtig og klog, og han talte allerede om at fange dyr, så han ikke behøvede at traske rundt i skoven for at få kød og skind. Baggrundsstof De første bønder De store forandringer skete ikke kun i Danmark og i de lande, der havde været dækket af is. Også resten af verden oplevede, at klimaet forandrede sig. Mennesker over hele jorden havde levet som jægere og samlere, men ved istidens endelige afslutning for år siden begyndte mennesker tre forskellige steder på jorden i Mellemøsten, i Mellemamerika og i Sydøstasien at leve fuldstændig anderledes. De opdagede, at de frø, som de samlede fra naturens vilde græsser, kunne sås og blive til nye planter. Når de såede ét enkelt frø, blev det til mange frø. De gemte lidt af de største og bedste frø fra høsten og såede dem året efter. På den måde kunne de blive ved med at høste, så og høste samt vælge frø fra de planter, der gav de fleste og største frø. Planterne ændrede sig langsomt, fordi de forhold, de levede, under var nogle andre end i naturen. Der var for eksempel ikke en masse andre planter, dér hvor kornet groede, for bønderne lugede marken og de frø fra kornplanterne, der blev gemt, var udvalgt af bønderne. Planterne tilpassede sig dyrkningen det var ikke længere vilde græsser, men tamme kulturplanter, som ikke mere kunne overleve i naturen. De var begyndt at dyrke korn de var agerbrugere. Det krævede meget arbejde at dyrke jorden, mennneskene skulle ikke længere bruge deres energi på at vandre omkring for at jage vildtet eller samle maden i naturen. Jorden lige omkring deres huse gav dem rigeligt mad, og de kunne blive boende det samme sted i årevis. Først når jorden var udpint af dyrkningen, måtte de flytte til et nyt og uopdyrket landområde og starte forfra; fælde og brænde skoven af, hakke og pløje jorden, så, luge og endelig høste kornet. De første mennesker, der dyrkede jorden, gik stadig på jagt for at skaffe kød at spise. Men de begyndte også at indfange de vilde dyr i naturen, som kunne give dem mad og skind f.eks. geden, fåret, vildsvinet og uroksen. De ville ikke slå dem ihjel for at spise dem, men gøre dem tamme, så de kunne malke dem, klippe ulden af dem og lade dem få flere unger, som de kunne slagte for at få kød. Den nye måde at leve på som bønder - betød, at der var mad til flere mennesker i det samme område. Familierne blev større og befolkningen blev større. Folk rejste til andre lande, bosatte sig og dyrkede jorden dér. Langsomt spredtes den nye livsform. Der skulle gå omkring 5000 år fra de første mennesker i Mellemøsten dyrkede korn, til de jægere og samlere, der levede i Danmark, også ændrede deres livsform. I 6000 år har vi i Danmark dyrket korn. I bondestenalderen dyrkede man hvede og byg. I bronzealderen begyndte man også at dyrke havre. Og i slutningen af jernalderen kom rugen til Danmark. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 42

43 Læs højt for klassen Historien om Lepro - Danmark i Jernalderen Lepro Kom så i gang, det er morgen! Råbet skar igennem tågerne af den dejlige drøm, Lepro havde haft. Han følte det som om, han lige var faldet i søvn, og det var svært for ham at vågne. Han havde svært ved at vågne. Hele dagen i går havde han brugt i skoven, hvor han havde samlet rødder og andre spiselige ting. Han var kommet sent hjem, fordi han havde været nødt til at gemme sig i et træ for et vildsvin, og her til morgen kunne han mærke sine muskler beklage sig over de mange timer i træet. Langsomt kravlede han ud af skindene og kom i tøjet. Før han kunne få noget at spise skulle han først se til dyrene, der gik rundt i skovbrynet udenfor landsbyen og græssede. En vrissen knurren fra maven fortalte ham, at han hellere måtte skynde sig. Både køer og grise så ud til at have det godt, og der var ikke nogen af dem, der var forsvundet i løbet af natten, så Lepro skyndte sig tilbage til langhuset, hvor resten af familien ventede med morgemaden. Morgenmaden bestod af byggrød, med nogen af de bær Lepro havde fundet dagen før. Det var noget af det bedste ved sommeren, for bærrene kunne ikke holde sig, så de var nød til at spise dem med det samme. Spis nu rigeligt sagde Lepros far til ham. Vi skal i gang med høsten i dag. Jeg var ude med resten af mændene i morges, og kornet er klar til at blive taget ind. Vi må bare håbe, at vejret holder, men jeg har varsler Lepro glædede sig til høsten, så han spiste hurtigt, mens hans far fortalte om planerne for dagen. De havde sået korn på marken i foråret, og Lepro havde for første gang været gammel nok til at være rigtigt med, så nu var han spændt på, hvordan udbyttet blev.. Hjælpe med at skære kornet ikke Lepro Pludselig gik det op for Lepro at hans far talte til ham, han så så forvirret ud, at de alle sammen grinede af ham. Jeg sagde at du skulle have dit eget segl, så du kunne hjælpe med at skære kornet. Det er du gammel nok til nu. gentog faren leende. Lepro sprang op er det rigtigt udbrød han jeg har glædet mig sådan, til jeg blev gammel nok til at være med. Igen grinede de af ham, og han blev helt rød i hovedet. Lepro var rigtig glad, men var også lidt nervøs. Han var bange for at gøre noget forkert, og derfor spurgte han sin far, hvad der skulle ske. Vi er 25 familier her i byen sagde faren. Alle har en del af markerne, og vi skal alle hjælpe med at få høsten ind. Mændene og de store drenge går i gang med hvert deres stykke af jorden. Med seglet, han viste Lepro den krumme skarpe kniv, skærer vi stilkene over på det korn og græs der gror på marken. Med en hurtig bevægelse med seglet viste han Lepro hvad han mente. Nu står du med en håndfuld korn, græs og ukrudt, og den lægger du på jorden og passer godt på ikke at træde på den. Så kommer børnene og kvinderne og samler det ind. Det er deres opgave at sortere det, så vi kan tørre græsset til hø, og så vi kan få kornet i hus. Det lød jo nemt nok, og Lepro havde også set det mange gange, når han havde været en del af indsamlerholdet, men det var bedre at være helt sikker. Der var ikke plads til fejltagelser, for det var jo det, de høstede, de skulle leve af hele vinteren. Hvis høsten slog fejl, risikerede de at sulte. Derfor var de også meget omhyggelige, men Lepro kunne fornemme, at det ville blive et godt år. De år, hvor hans far havde været i tvivl om udbyttet, var der ikke nogen hyggesnak og grinen over maden tværtimod. Lepro var i tankerne allerede færdig med høsten. Han forestillede sig, hvordan de havde fået et rekordudbytte, og hvordan han som en af mændene kunne gå rundt og lykkeønske de andre med succesen. Han forestillede sig de store bunker af neg, der skulle tærskes,så kærnerne kunne blive ristet og gemt i store krukker. Han kunne næsten smage festmåltidet, der smagte så meget bedre, fordi de havde arbejdet hårdt for at få høsten i hus, og med et forventningsfuldt smil gik han ud på marken for at gøre sin del af arbejdet Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 43

44 Baggrundsstof Jernalderen i Danmark Ved jernalderens begyndelse i 500 f.kr. havde danskerne allerede levet som agerdyrkere i 3500 år. Landet havde ændret sig meget de udstrakte og ufremkommelige skove var blevet opbrudt af agerdyrkningen, og kvæget græssede i skovene og på engene. Nogle steder var heden begyndt at brede sig som tegn på, at jorden var blevet udpint efter flere generationers dyrkning. Landbrugene var en slags familielandbrug, hvor familierne boede sammen i landsbyer. Jernaldergården var et langhus med plads til mennesker og dyr under samme tag. Rundt om landsbyerne lå de små marker, som blev sået til om foråret. Arbejdet med at gøre jorden klar til såningen var stort jorden blev pløjet med ard, men også spade, rive og harve var markredskaber, som jernalderbonden brugte. Pløjningen med den primitive oldtidsplov var ikke særlig effektiv og selvom bonden lod okserne trække ploven på kryds og tværs over marken flere gange, så groede de vilde planters frø lige så godt som det korn, der blev sået. Resultatet var marker, hvor kornet stod tyndt med et væld af mangefarvede vilde planter imellem. Den vigtigste kornart var byg, dernæst hvede og havren, men også hirse kan findes på jernalderbondens marker. Når kornet var modent, blev det høstet med segl. Seglen var en krum jernkniv med et kort skaft. Det korn, der skulle bruges som mad, blev ristet og derefter gemt i lerkrukker, resten af kornet blev gemt og skulle sås på marken det efterfølgende forår. Dette korn kaldte man sædekorn. Kornet udgjorde kun en ret lille del af jernalderfamiliens føde. Husdyrene var det vigtigste livsgrundlag for bonden. Flokke af kvæg og får græssede på engene og i skovene. Om vinteren stod de større husdyr i den ene ende af langhuset. Her var indrettet stald med båse til kvæg og heste. I en landsby med ca. 55 personer var 188 opstaldede større husdyr og derforuden får, svin, høns og hunde. I sommerhalvåret fandt husdyrene selv føden i skovene og i det åbne land. Bonden høstede hø på engene og brugte det til vinterfoder, når kvæget stod på stald. Jo flere kvæg, der kunne græsse omkring landsbyen, jo flere mennesker kunne leve af landbruget. (Fra jernalderens begyndelse til omkring år 0 voksede landsbyerne og kvægholdet kraftigt. I en almindelig landsby i det nordvestlige Jylland levede 40 til 50 personer eller ca. 5-6 familier ved jernalderens begyndelse, og 500 år senere (omkring år 0) var landsbyerne vokset til mennesker eller ca familier.) Det særlige ved landsbyerne i jernalderen er, at de tit var vandrelandsbyer. Landsbyen blev flyttet efter nogle år og det sted, hvor langhuset havde ligget, blev pløjet op og dyrket. Efter endnu nogle generationer kunne det ske igen, og på et tidspunkt vendte man tilbage til den første plads. På den måde udnyttede man hele tiden den gode næringsholdige jord under og tæt ved husene til nye marker. Flere dyr betød også mere gødning, og det gav igen mulighed for at dyrke større markstykker - gården blev mere produktiv. Baggrundsstof Middelalderen - Gården og landsbyen Siden jernalderen var der blevet flere og flere mennesker i Danmark. Flere landsbyer var opstået, og mere og mere jord var blevet opdyrket. Der var blevet dobbelt så mange landsbyer som i jernalderen, men der var en meget tydelig forskel på jernalderlandsbyen og middelalderlandsbyen, nemlig kirken. Danskerne var blevet kristne og kirken var landsbyens anker. Landsbyerne lå fast omkring kirken og det fælles areal forten med gadekær midt i byen. Til hver enkelt landsby hørte nu også et helt bestemt område; de dyrkede marker, enge, overdrev, skov og mose. Det var landsbyens produktionsområde landsbyens ejerlav. Det var tit naturlige grænser i landskabet f.eks. åer, lavninger eller moser, der også var ejerlavets grænse. Mange af de landsbyer eller byer, som vi kender i dag stammer, fra Middelalderen. Hvis du bor i en by som ender på torp, -holt, -ved og -rød, er byen ca år gammel. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 44

45 Der var ikke kun faste grænser for landsbyens jord, hver gård havde også en bestemt mængde jord til rådighed til at dyrke. Der var med andre ord styr på, hvor stor en andel hver gård havde af landsbyjorden. Ligesom i jernalderen var der indhegnet et mindre areal omkring hver gård, kaldet toften en slags have, men i middelalderen var toftens størrelse af stor betydning. Det var nemlig den samme fordeling af jord, der var indenfor landsbyens bebyggede område(arealet af tofterne), som der var på hele landsbyens markjord (de marker, der kan dyrkes korn på). Hvis toften var lille, betød det, at gården også kun havde lidt mark at dyrke korn på udenfor landsbyen, mens hvis toften var sto, havde gården meget markjord. Det var bestemt ved lov. Jyske Lov fra 1200-tallet skrev: ligesom tofterne i byen skiftes (dvs. fordeles), skal hele markjorden skiftes. Gård betyder faktisk et område, der er indhegnet af et gærde eller hegn. Og vi bruger også ordet i dag om et beskyttet område, der er indhegnet f.eks. skole-gården eller bag-gården. Landsbyen og landsbyfællesskabet var omdrejningspunktet. Fællesskabet i landsbyen gjaldt alt, men særlig vigtigt var fællesskabet omkring dyrkningen af jorden. Hver mark omkring landsbyen var delt op i lige så mange lange smalle markstykker, som der var bønder i landsbyen. Og når markarbejdet begyndte, var alle samlet på marken og gik i gang med hvert sit jordstykke. Alle var fælles om at vælge tidspunktet for pløjning, såning og høst og at udføre arbejdet. De virkelig store forandringer skete, fordi bønderne fik en anden plovtype at pløje med hjulploven. Hjulploven var i modsætning til arden udstyret med hjul og en muldfjæl. Ploven var tungere og pløjede derfor dybere ned i jorden end arden, og muldfjælen sørgede for, at den jord, der blev pløjet op, blev vendt. Alt dette betød, at pløjningen blev bedre og mere effektiv pløjningen løsnede jorden og forhindrede ukrudtet i at gro. Pløjningen med hjulploven krævede både mere trækkraft flere trækdyr og flere personer, der kunne hjælpe til med pløjningen. Med stærke trækdyr og god vilje kunne den tunge plov pløje nye områder op, så endnu mere jord kunne dyrkes. Middelalderbonden pløjede også marken på en særlig måde han startede med at pløje inde midt på marken og når han kom til enden, vendte han og pløjede tilbage lige ved siden af den plovfuge han lige havde pløjet. Det betød, at han for hver pløjning havde flyttet jorden lidt ind mod midten af marken, og på den måde blev marken højest på midten og lavest i yderkanterne. Dét var genialt, for det betød, at vandet, når det regnede meget, samlede sig i de lave dele af marken og kunne løbe væk derfra, hvis marken skrånede lidt. Det hellige brød rugbrødet Fra middelalderens begyndelse var rugen Danmarks vigtigste kornart. Rugen gav menneskene det daglige brød. Det nærede og mættede godt det var deres livsophold og overlevelse. De år, hvor rughøsten slog fejl, betød det sult og fattigdom for befolkningen. Man bad til og takkede Gud for det daglige brød brødet var menneskets gave fra Gud, og derfor var brødet helligt. Kristendommen, kongen og kornet var middelalderens magtfaktorer Med kristendommens indførelse i århundredet omkring år 1000 startede en ny tidsalder. På kun 150 år blev der bygget omkring 2000 kirker i Danmark. Sammen med kristendommen og kirkerne kom også et nyt skattesystem kirketiende som navnet siger, gik en tiendedel af al produktion til kirken. Havde bonden høstet ti neg, skulle det ene gives til kirken. Langt de fleste bønder var fæstebønder det vil med andre ord sige, at de kun ejede deres redskaber og dyr. Gården og jorden tilhøte enten kongen eller adelen og lejedes af bonden mod at han skulle betale skat - landgilde. Både kongen og godsejerne indførte faste skatter. På den måde gik ca. halvdelen af hele landets landbrugsproduktion til kirken, godsejerne og kongen. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 45

46 Fæstebønder og kornsalg Danmark 1820 Kornsalgsperioden var fra ca til Perioden har fået sit navn, fordi både kornpriserne og produktionen steg støt, hvilket betød en enorm pengestrøm til de danske landmænd. Baggrunden for de stigende priser var industrialiseringen af England, hvor flere og flere flyttede til byerne for at arbejde. Det betød, at den engelske kornproduktion faldt, mens befolkningen steg, og derfor måtte de importere flere fødevarer. Baggrunden for den øgede produktion var landboreformerne, der fra ca til 1800 havde afskaffet det gammeldags landsbyfællesskab. Her havde man dyrket markerne sammen efter et kompliceret system, hvor hver mark var inddelt i mange agre, der var fordelt mellem bønderne. En del af reformerne gik ud på at gøre den enkelte bonde ansvarlig for sit eget jordlod og samle det lod et sted. Det gjorde arbejdet lettere og åbnede for initiativer fra den enkelte til at prøve nye ting. Dette sammen med flere teknologiske landvindinger (bl.a. bedre plove og mergel som gødning) forbedrede udbyttet betragteligt. Det var især de store godser, der mærkede succesen, men også de almindelige fæstebønder kunne mærke de stigende priser og det bedre udbytte. Mange var allerede blevet selvejere i forbindelse med reformerne, men i løbet af 1800-tallet frikøbte de sidste sig. Det skabte problemer for godserne, der nu kom til at mangle arbejdskraft fra fæstebøndernes hoveri. Derfor byggede de små landarbejderhuse rundt om i landet for at tiltrække familier til at arbejde på markerne. Læs-højt for klassen Fæstebonde og kornsalg Et rasende hyl flængede luften, og Karl gemte sig hurtigt bag det nærmeste hus. Det var helt sikkert Maren, der havde opdaget, at han var væk, og nu var det om ikke at blive opdaget. Maren var tjenestepige hos Karls familie, men når mor og far ikke var hjemme, troede hun, at hun kunne bestemme det hele. Hun havde givet Karl besked på at malke køerne, selvom det egentligt var hende, der skulle gøre det, men hun ville hellere stå og glo på karlen Anders, der var i færd med at sætte nye tænder på en af riverne. Det var vigtigt, at riverne var i god stand, for snart skulle de have høsten i hus, og manglede der tænder, kunne man risikere ikke at få det hele med. Riven var som de fleste af husets redskaber lavet af træ, for det var alt for dyrt at betale smeden for noget man kunne lave selv. Træredskaberne holdt ikke så godt, men Anders var god med sin kniv, så han kunne hurtigt snitte træstykkerne til og sætte dem på rivens hoved. Nå men Karl var altså stukket af for at slippe for malke-tjansen, og nu var Maren rasende, fordi hun skulle gøre det forhadte arbejde selv. Karl var ligeglad. Han havde arbejdet hårdt siden klokken 0500 i morges for at nå alle sine pligter. Han havde ført dyrene ud på overdrevet, muget ud i staldene, fodret hønsene og kløvet en enorm bunke brænde. Nu havde han ikke flere pligter og havde besluttet, at denne dejlige sommerdag skulle Maren ikke slippe af sted med at tørre sine af på ham. Uden at se sig tilbage gik Karl hurtigt videre gennem landsbyen. Det var et vidunderligt sommervejr, og luften var fuld af lyde og lugte. Brægen fra får og geder blandede sig med snøften fra grise og kaglen fra de mange høns, der gik frit rundt i landsbyen. I det fjerne hørte man køerne på overdrevet og lyden af de voksne, der var på hoveriarbejde i Herremandens marker. Karls forældre var fæstebønder, og det betød, at herremanden ejede deres gård, og at de skulle betale ham leje eller landgilde som det hed, for at få lov at bo der. Desværre skulle de altså også på hoveriarbejde. Det betød at de skulle arbejde et antal dage om året på herremandens marker, og det var noget af det værste, hans forældre vidste. Det var nemlig altid når de havde mest travlt på deres egen jord at herremanden indkaldte til hoveri. Karl rundede smedjen, hvor Søren Smed var i gang med at slibe en le, så den var klar til morgendagens høstarbejde. Søren havde ikke selv ret meget jord, men levede af at lave de dyrebare metalredskaber, som ingen kunne undvære. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 46

47 Hej Karl! grinede smeden. Var det ikke Maren, jeg hørte brøle før? Er du nu stukket af fra hende igen? Karl grinede tilbage. Han kunne godt lide smeden,og hjalp nogen gange til i smedjen, når der var brug for det. Den sure lugt af trækul blandede sig med lugten af sved og læder fra Søren da Karl dukkede ind i smedjen. Hehe, ja hun ville have mig til at malke, så hun selv kunne glane på Anders, svarede Karl, da hans øjne havde vænnet sig til smedjens halvmørke. Hvis han ikke passer på, så ender hun med at få ham overtalt til at flytte ind i et af de nye huse, godsejeren er ved at bygge. Jeg har hørt hende tale om, at hun snart vi slå giftekloen i ham Giftkloen, grinede Søren. Hun er da ikke en drage Neeej måske mere en ko svarede Karl med en grimasse, men jeg sagde giftekloen, altså at hun vil giftes med ham. Jaja vi må se, kom det fra den store smed, Jeg tror ikke, Anders bliver så nem at danse med, som hun tror Har du noget imod at rende ned til Rasmus med bladet til hans le, og jeg har også lavet nogle beslag til hans nye dør? Det skal jeg nok, sagde Karl og tog tingene. Det kunne altid betale sig at hjælpe Søren Smed, for som tak lavede han altid Karls families arbejde før alle andres, og Karls far fik også altid god rabat. Desuden havde Karl alligevel været på vej ned for at se på den nye gård, der var ved at tage form i landsbyen. For nogle år siden havde det været utænkeligt, at der blev bygget så stor og flot en gård her i landsbyen. Alle landsbyboere havde været fæstebønder. Det betød, at de ikke selv ejede deres jord og deres gård, men lejede dem af den lokale godsejer. Godsejeren skulle til gengæld have en portion af det korn, de dyrkede, og et vist antal timers arbejde på hans marker. Det var hårdt, for han skulle have sin del af høsten også på de dårlige år, og derfor var der nogen gange ikke nok tilbage til at leve af, og familierne kom til at sulte om vinteren. Det var også hårdt at arbejde på godsejernes marker, for det var altid, når man havde travlt med sin egen såning eller høst, at han indkaldte til hoveri. Når man havde fjernet godsejerens del af høsten, og den del familien skulle spise, var der ikke meget til overs, og det blev tit brugt til at bytte til fisk, klæde, smedevarer og meget mere. Der var næsten aldrig penge i byen. Der var dog sket noget nyt. Prisen på korn var mangedoblet i løbet af ret kort tid, og Rasmus var en af de første, der havde fundet ud af, at hvis han solgte sit korn og betalte godsejeren, fiskeren, væveren og smeden i penge i stedet, så ville han have noget til overs til sig selv. Derfor var han også den første til at købe sin gård og blive selvejer. Så snart han havde købt gården rev han den ned og satte sig for at bygge en ny op fra bunden. Det var den, der nu var ved at være færdig. Gården var stor og flot, med lade, kostald, svinestald, og en lille aftægtsbolig til hans kones forældre. Hjemme hos Karl havde de også haft bedste boende indtil, hun døde sidste år. Det var det samme på alle gårdene, når de gamle blev for gamle til at arbejde, flyttede de ind hos deres børn, som så passede dem. Til gengæld hjalp de så med en masse af de daglige opgaver. Gården var næsten færdig kunne Karl se. Rasmus stod selv og var ved at indskære nogle bogstaver over døren. Karl kunne ikke læse, men han var meget imponeret over de flotte former bogstaverne dannede, næsten som soldater, der marcherede på geled. Hej Rasmus, råbte Karl Han stod på god fod med gårdmanden, fordi han tit kom med ting fra Søren smed til huset. Jeg har din nye le med, og beslagene til døren. Åh det var godt, svarede Rasmus. Jeg havde håbet på at få døren sat ordentligt på i dag. Karl kunne se, at døren hang i hængsler, der var lavet af læderstropper. Det virkede udmærket i solskinsvejr, men når det regnede blev læderet blødt, og så kom døren til at hænge. Det var meget bedre med hængsler lavet af Søren, men de kostede jo naturligvis også penge. Leen kan du bare stille over i huggehuset, så jeg kan få sat skaft på den, og hvis du så gider hjælpe mig med at sætte døren på bagefter... Det skal jeg nok, svarede Karl, og leen kom indenfor i huggehuset. Huggehuset var en slags værksted, det var ikke et hus for sig selv, men et værelse i den bygning, hvor der også var svinestald. Her kunne bønderne og deres karle lave og vedligeholde redskaber og møbler. Ligesom hos Karls familie, hvor Anders var nødt til at reparere riven, måtte alle bønderne være lige så gode med kniv og høvl, som de var med plov og plejl. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 47

48 Så snart han havde lagt leen, løb han ud til Rasmus, der netop var ved at blive færdig med sit træskærerarbejde. Mens de sammen baksede døren på plads og fik fæstet de nye hængsler, sagde Rasmus pludselig. Hvordan går det med dine forældre, har de snart nok på kistebunden til også at blive selvejere? Det var et lidt personligt spørgsmål, mente Karl, det kom jo ikke Rasmus ved, hvordan det gik derhjemme, men han svarede alligevel. Jooh, jeg ved det jo ikke helt, men jeg tror det går godt. Høsten ser godt ud i år, og for første gang har far betalt sig fra at skulle yde hoveri, så han kan koncentrere om at få vores korn ind. I dag er de i byen for at få en aftale i hus med en købmand, der vil købe overskuddet fra høsten, og så kan vi måske blive selvejere næste år. Karl var stolt af sin familie, de havde arbejdet hårdt alle sammen, og nu kunne de snart blive herrer i eget hus, og han kunne arve gården og drive den selv, når far og mor blev gamle. Flot, udbrød Rasmus med et smil, der var så varmt, at Karl blev helt stolt. Det går bedre og bedre for vores lille landsby, tag nu bare de nye huse godsejeren bygger, ved du, hvorfor han gør det? spurgte Rasmus. Ja, det er for at få nogen til at arbejde på sine marker, det er nok der Maren og Anders ender, når hun gifter sig med ham grinede Karl. Netop sagde Rasmus, der bliver plads til alle så længe, englænderne køber vores korn, kan du ikke lige hjælpe med den her bænk også. Mens Karl var i gang med at hjælpe Rasmus med byggeriet, dukkede en støvsky op i horisonten. De hårdtarbejdende landsbyboere kunne ikke se det endnu, men i støvskyen gemte der sig to ryttere. De red uden at anstrenge sig, og de så begge to ud til at være fødte ryttere. Den ene var en stor og tyk mand med et imponerende skæg og små blodskudte øjne. Han svedte voldsomt, og så lidt bleg ud, men han red dygtigt og hans polerede sølvknapper lynede i middagssolen. Den anden rytter var mindre, slankere og mere vågen. Det var en dreng på 13 år, som red med en iver og energi, der ikke var at spore i den mand, der sad på hesten ved siden af. Den ældre af de to ryttere var Hr. Jørgen, som var ude for at se til sine besiddelser, og for første gang var hans søn Johan med for at se sin far arbejde. Johans far var det, man kaldte godsejer. Det betød, at han ejede en stor herregård med meget jord, men han ejede faktisk også 38 gårde og 25 huse i to landsbyer. De 38 gårde skulle hvert år betale noget, der hed landgilde til Johans far. Det kaldte man det korn, bønderne gav til gengæld for, at de fik lov til at bo i husene og dyrke jorden. De skulle også arbejde på hr. Jørgens marker, det var det, man kaldte hoveri. Se her Johan! Hr. Jørgens ord afbrød Johans tanker. Han pegede glædestrålende på markerne Det lover godt for høsten i år, se hvor godt kornet allerede ser ud, det bliver et enormt udbytte, hvis vejret holder. Johans far smilede, selvom Johan vidste, at han ikke havde det så godt. Han havde spillet kort med nogle venner til langt ud på natten, og i dag var han meget mere træt end han plejede. Det er rigtigt godt, at høsten bliver god i år, for nu skal jeg fortælle dig, hvad der skete i går. Igen blev det sagt med et bredt smil, og de små blodskudte øjne lyste op ved tanken om den spændende nyhed. I går nat spillede jeg kort, som du ved, og du ved, at jeg er en af de dygtigste kortspillere i landet. Johan nikkede, hans far pralede altid af, hvor god han var til at vinde i kortspil. Nå, men det vidste Hr. Erik ikke. Han troede, han havde en sikker hånd og satsede alle sine penge. Da det viste sig, at han ikke havde nok penge med, satsede han også en af sine landsbyer Den her. Johan måbede. Kunne det virkeligt passe? Havde hans far virkeligt vundet en hel landsby i kortspil? Noget af, hvad han tænkte, kunne ses på hans ansigt og Hr. Jørgen grinede. Hr. Erik er en af de rigeste mænd i landet, sagde han. Han har flere landsbyer, end han ved, hvad han skal stille op med, men for os kommer det til at gøre en stor forskel. Kan du huske, hvad mit største problem var sidste år, spurgte Johans far pludselig. Du ved godt, at vi får flere og flere penge for det korn, vi sælger, og at det er England, der køber alt, hvad vi dyrker, men hvorfor giver det mig problemer? Johan tænkte sig grundigt om. Hvis englænderne ville købe alt det korn, bønderne ikke selv skulle spise, og hvis de gav flere penge for det, end de plejede, hvad kunne der så være galt i det? Jeg kan huske, at vi havde svært ved at få folk nok til at hjælpe med at pløje og høste, men jeg ved ikke, hvad det har at gøre med prisen på korn. Johan var rød i hovedet. Han hadede, når han ikke kunne svare på sin fars spørgsmål, men i dag blev Hr. Jørgen ikke vred. Nå, så det kan du ikke finde ud af, grinede han. Det er ellers meget nemt. Hvordan betaler vores fæstebønder os for at få lov at bo på de gårde, vi ejer? Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 48

49 Det var et nemt spørgsmål, og Johan svarede med det samme De betaler først for at få lov at flytte ind. Det hedder indfæstningsafgift. Så betaler de hvert år landgilde for at få lov til at blive boende, og til sidst skal de også arbejde på vores marker, det er det, vi kalder hoveri. For at vise sig lidt tilføjede Johan: Afgifterne betaler de enten i form af et pengebeløb eller ved at give os nogen af de ting, de selv dyrker. Det er rigtigt, sagde Hr. Jørgen stolt og du er allerede inde på noget af det rigtige. Forestil dig så, at jeg skal have 1 tønde korn eller 1 rigsdaler ifølge min kontrakt med bonden. Så stiger prisen på korn, og han kan sælge tønden for 2 rigsdaler til en købmand. Hr. Jørgen kiggede på Johan for at være sikker på han fulgte med, og Johan var ivrig for at vise, at han kunne se, hvor faderen var på vej hen. Så kan han give dig en rigsdaler og selv beholde en, er det det, du mener? afbrød han. Netop, kom svaret, og Johan kunne se at hans far blev mere og mere frisk af deres ridetur, og de ville snart være ved landsbyen, hvor de kunne få et krus øl og lidt skygge. Når så han på den måde får flere penge, så er der to ting, han kan gøre. Forklarede Hr. Jørgen tålmodigt. Han kan enten betale sig fra at skulle arbejde for mig, eller han kan spare sammen og købe gården selv. I den her landsby er der allerede 6 selvejere, og hver gang prisen på korn stiger mister vi flere og flere fæstebønder. Hvad tror du, det betyder? Nu kiggede han hen på Johan med et gennemtrængende blik, og Johan blev lidt nervøs, tænk hvis ikke han kunne svare rigtigt nu. Jeg tror, det betyder, at vi mangler folk på markerne, som du sagde, og at det er, fordi vores bønder har råd til at købe sig fri af deres forpligtelser. Derfor skaber kornpriserne problemer. Selvom de også er gode for os. Johan kiggede på sin far ud af øjenkrogen men fortsatte med at ride, som om han var sikker på, at svaret var rigtigt. Han kunne se på farens smil, at det var godt svaret og åndede lettet op. Det er præcis det, der er vores problem. Vi har masser af penge, og dem ville jeg gerne bruge på at købe mere jord, men det kan jeg ikke, for der er ikke nogen til at dyrke den, og der kommer færre og færre, men det er derfor den her landsby kommer til at betyde så meget for os. For her har Hr. Erik sat gang i en genial plan, bare vent og se Nu red de ind i landsbyen, og Johan fornemmede tydeligt duften af træ og tjære, og da de rundede et hjørne så han seks nye huse, der kun lige var ved at være færdige. Husene var hyggelige små bindingsværksbyggerier, og det så ud til, at der allerede boede nogen i det ene af husene. Det her var en genial ide sagde Hr. Jørgen. Vi bygger huse for nogen af de penge, vi får ind. Husene fungerer som de gamle fæstegårde bare uden jord. De betaler en lille landgilde, men de skal til gengæld arbejde på min jord flere gange om ugen.. på den måde får jeg dyrket jorden og får en lille slat penge oveni! Det er genialt. Johan kiggede på husene og tænkte på, hvad man kunne købe for alle de penge, der snart ville vælte ind. Hvis bare England bliver ved med at have brug for dansk korn, så skal vi aldrig bekymre os igen tænkte han ved sig selv De høje kornpriser kom ikke til at vare evigt. I løbet af 1860 erne blev transporten af korn på ernbaner og dampskibe så effektiv, at det kunne betale sig for englænderne at hente korn i USA og Rusland. Disse to landes kornproduktion var så enorm, at prisen på korn styrtdykkede, og de danske landmænd måtte sadle fuldstændigt om. I stedet for at sælge deres korn, begyndte de i stedet at fodre dyrene med det. Så solgte de i stedet smør, og det var stadigvæk England, der var aftageren. Smørproduktionen var først af en meget lav kvalitet, og det var kun de store herregårde med mange køer og gode produktionsforhold, der kunne levere et produkt, der var salgbart. Da andelsmejerierne kom til (Hjedding andelsmejeri åbnede som det første i 1882), betød det, at de små gårde kunne samarbejde om at producere smør og ost af lige så høj kvalitet som de store herregårdsmejerier. Et biprodukt fra mejeriet var skummetmælken. Dengang drak man ikke mælk på samme måde som i dag, så skummetmælk var faktisk et affaldsprodukt, der blev brugt til at fodre svinene med. Det var med til at øge svineproduktionen, og England var også en glad aftager af flæskesider fra Danmark. Traditionen med at dyrke korn til foder og eksportere smør og flæsk var stiftet og skulle vise sig at holde frem til i dag. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 49

50 Delemne 4 Sundhed Indhold: Næringsstoffer Fuldkorn Gluten I skal bruge: Hvedekerner Ingredienser til hvedebrød se også afsnit 5 Arbejdsformer: Læse Forsøg Bage Produktundersøgelse Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 50

51 Hvorfor er fuldkorn sundere? Hvorfor er korn og kornprodukter sunde? Hvorfor er fuldkorn sundere? Afsnittet beskriver blandt andet frskellen på fuldkornsmel og fint mel, og fortæller om vitaminer, mineraler og fibre. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 51

52 Hvorfor er fuldkorn sundere? Et korn eller en kerne består af forskellige dele. Fuldkorn er hele korn, knækkede korn eller mel lavet af hele korn. Det vil sige at alle dele af kornet skal med: den ydre skal og den inderste del, nemlig kimen. Det er her, de fleste vitaminer og mineraler kommer fra. Fra den ydre skal kommer også mange fibre. Bruger man mel, hvor den yderste skal og den indre kim ikke er med, er det ikke fuldkorn. Når du spiser hvidt mel, hvidt pasta eller hvide ris er det ikke fuldkorn. Alt i din krop har brug for vitaminer. Vitaminer hedder A, B, C, D, E og K. De hjælper alle sammen kroppen på forskellig måde. I korn er der mange B og E vitaminer. De er gode for hud, hår, øjne, mund, nerver og lever. Kroppen har også brug for mineraler. Der findes mange navne på mineraler. Her er nogle af de vigtigste: kalk, jod, jern, magnesium, fosfor, kobber, mangan, krom, molybdæn, selen og zink. Alle sammen hjælper din krop. Korn er en god kilde til mineraler. Du får altså flere af disse vigtige vitaminer og mineraler, når du spiser fuldkorn. Du får også flere fibre. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 52

53 I korn og brød er der mange kulhydrater. Man kan dele dem op i hurtige kulhydrater og langsomme kulhydrater. Langsomme kulhydrater giver energi i lang tid, og de hurtige giver dig meget energi, men den holder ikke så længe. Hvidt mel giver hurtigere kulhydrater end fuldkorn. Men du kan være hurtig i længere tid, når du spiser fuldkorn. Det er fibre, der bestemmer, om kulhydrater er langsomme eller hurtige. Mange fibre giver langsomme kulhydrater, og få fibre giver hurtige kulhydrater. Så fibre betyder noget for, hvor lang tid du har benzin på motoren. Fibre hjælper dine tarme. De laver god bevægelse. På den måde kan kroppen få dét fra maden, den kan bruge, og resten bliver sendt ud af bag-udgangen. Altså med andre ord: fibre hjælper med at lave en god lort! Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 53

54 Gluten Afsnittet om gluten bliver ekstra relevant, hvis der er en glutenallergiker i klassen. Et særskilt afsnit om gluten følger. Når vi i Danmark importerer meget brød-korn, er det, fordi indholdet af gluten ikke er så højt i kornet, vi dyrker herhjemme. Der kan være forskellige årsager til dette. Dels er det andre sorter. Men sortsvalget kan være ud fra forskellige parametre: bedre pris for foderkorn, klima og tilladt gødningsmængde. Kornsorter med højere glutenindhold, kræver mere gødning. Aktivitetsforslag Forsøg med gluten: tyg på hvedekerner uden at sluge. Efterhånden bliver det som tyggegummi. Det er glutenindholdet, der gør det. Lav sammenligninger med korn fra almindelig brødhvede og spelt eller andre ur-hveder. Hvis der er mulighed for at bage, er det oplagt at bage brød med høj-gluten mel og af mel med ikke så høj gluten. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 54

55 Gluten Gluten findes i hvede, byg og rug. Gluten er et protein-stof. Der er forskel på hvor meget gluten, der er i kornet. Det kommer an på hvilke sorter kornet er. Der er også forskel på, hvor kornet kommer fra. Korn fra varme lande har mere gluten. Når du bager et brød, bruger du gluten. Mange mennesker kan nemlig godt lide et saftigt og luftigt brød det hjælper gluten til med at lave. Uden gluten bliver brødet fladt som en pandekage. Gluten og brød: Gluten er som elastik og gluten er som usynlige balloner. Du skal bruge mel, gær, salt og lunken vand, når du skal bage. Når melet bliver vådt begynder gluten at komme frem. Salt hjælper gluten frem. Gluten binder vand. På den måde bliver brødet mere saftigt. Det er vigtigt at ælte. Dejen bliver som elastik. Du er færdig med at ælte, når dejen vil trække sig sammen lige som en elastik. Gær får dejen til at hæve. Når dejen hæver, er gluten som balloner, der pustes op og gør brødet luftigt. Når dejen har hævet, bokser du i den. Så bliver gluten som flere og større balloner. Nu skal brødene formes og hæve lidt mere. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 55

56 Når brødet bager, bliver glutenballonerne større. Inde i den varme ovn bliver gluten tør og hård, det gør, at luften fra ballonerne ikke forsvinder. Derfor kan man sommetider få brød med huller i! Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 56

57 Kan man blive syg af korn? Dette afsnit skal have sit særlige fokus, hvis der er en eller flere elever i klassen med allergi overfor korn eller gluten. Hvis eleven selv vil, kan han eller hun fortælle, hvordan det er at have allergi, og hvad der er nødvendigt at forholde sig til. I dag er der folk, der anpriser korns sundhed, og andre gør det stik modsatte. De officielle sundhedsmyndigheder anbefaler korn som basisfødevare, det vil sige som en vigtig del af vores daglige kost. Alternative sundhedsrådgivere anbefaler helt at holde sig væk fra korn, men især hvede frarådes. Mange anbefaler urhvede eksempelvis spelt og emmer i stedet for. Dette kan skyldes, at proteinsammensætningen er anderledes. Der kan være elever, der ikke spiser hvede af denne årsag. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 57

58 Kan man blive syg af korn? Nogle mennesker har allergi. Det betyder, at de bliver syge, når de spiser noget bestemt. Selvom korn er sundt, kan nogle mennesker have allergi overfor korn og kan ikke tåle det. Det er mest almindeligt kun at have allergi over for en kornart oftest hvede. Denne allergi er meget sjælden. Gluten-allergi Gluten er ikke ens i alle de forskellige arter og sorter. For eksempel er der meget gluten i spelt, men der kommer ikke så mange balloner. Heller ikke i rug. Det er måske derfor, nogen siger: jeg får ondt i maven af hvidt brød. Men ikke af speltbrød eller rugbrød. Det er ikke allergi, men der er forskel på, hvordan menneskers maver fordøjer. Derfor er det godt, vi har forskellige mel at vælge mellem. Nogle mennesker kan slet ikke tåle gluten. Hverken fra rug, byg eller hvede heller ikke spelt. De har en sygdom, der hedder cøliaki. Det er allergi over for gluten. Når man har cøliaki, kan man bage brød med gluten-fri mel. Det betyder, at man har fjernet gluten fra mel. Man kan også bage brød af mel fra kornarter uden gluten: Majs, hirse og ris. Havre er egentlig uden gluten, men tit kommer det fra møller, der har haft hvede, byg eller rug det samme sted. Derfor kan der komme rester af gluten på havren. Derfor skal havren også specialbehandles, før en person med cøliaki kan spise det. Det kan være meget svært at have allergi. Tænk bare på en fødselsdag. Forestil dig et lækkert bord med pølse-horn, pizza-snegle, boller og lagkage. Alt det kan man ikke spise, hvis man har gluten-allergi. De fleste, der har allergi, ved de får det meget skidt, hvis de spiser det, de ikke kan tåle, så de har deres eget mad med til fest. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 58

59 Delemne 5 Kulturhistorie Indhold: Brød før og nu Tro og overtro Høstfest Ordsprog og talemåder I skal bruge: Evt. ingredienser til brød Arbejdsformer: Tur på museum Læse Evt. bage Undersøgelser Synge Samtale Skrive Tegne Muligt supplement: Høst-fest Hvis i bor tæt på en kirke med kalkmalerier, kan i går derhen og iagttage bondeliv Kan i få kornneg fra landmand, kan i lave det sidste neg. Gør negene fine med kjole, så de er parate til høst-fest Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 59

60 Brød til hverdag og fest Dette delemne præsenterer kun en lille brøkdel af de mange historier, der er at fortælle om korn fra bonden til bordet. Der vil være stort udbytte af at tage på museum, og det vil være et rigtig godt supplement til hele materialet. Se under museumsnetværk, om der er et museum i nærheden af jeres skole. Der vil være forskel på de forløb, de enkelte museer kan tilbyde. Nogle museer har bemandet skoletjeneste, andre har gå-selv-tilbud. Nogle tilbyder omvisninger andre tilbyder også hands-on aktiviteter. Derfor vil der også være forskel på prisen fra museum til museum. Kontakt museet og hør nærmere. Brød til hverdag og fest I dag spises meget hvede-brød. Alligevel vil de fleste mene, at rugbrød er en national-spise for danskere. Det skyldes, at rug fra middelalder og indtil første halvdel af 1900-tallet var det vigtigste brødkorn. Først fra 1930 erne dyrkede man lige så meget hvede som rug. Men rugbrød fortsatte med at være basis-brødet for langt de fleste. På klassens tidslinje tilføjes en hvedebrøds- og en rugbrødslinje. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 60

61 Brød til hverdag og fest Først skal du spise rugbrød, så må du få fransk-brød! Måske har du hørt det fra dine forældre. Rugbrød er også sundere end hvidt brød. I dag spiser man meget hvidt brød. Det kan godt være sundt, hvis man vælger brød bagt af fuldkornsmel. For 2000 år siden, da det var jernalder, kom rugen til Danmark. I starten dyrkede bønderne ikke så meget af det. Det var vikingerne, som levede for cirka 1000 år siden, der begyndte, at dyrke meget rug. Fra middelalderen, som kommer efter vikingetiden, blev rug det vigtigste brødkorn. Rug passede godt til jorden i Danmark og blev ikke så let angrebet af sygdom som hvede. Derfor blev rugbrød det mest almindelige. Man spiste meget rugbrød. Til hvert måltid hørte rugbrød. Brød fyldte godt i maven. Til hvert måltid hørte også øl. Når man skulle brygge øl, brugte man malt fra byg. Man kaldte øl for det flydende brød. Byg blev også brugt til grød, som man spiste meget. Når madmor var ved at løbe tør for rugmel, blandede hun byg i brød-dejen. Det blev tungt brød og smagte ikke så godt, som når det var lavet af rug alene. Nogle steder fik bondemanden rugbrød og karlene, der arbejdede for ham, fik rugbrød med byg i. Dengang var hvidt brød sjældent. Det var kun til særlige fester og højtider, man fik hvidt brød. Det var oftest sigtebrød bagt af sigtemel. I sigtemel er der både rug og hvede. Man har fjernet skallerne. Derfor er det finere. Det hvide brød var så fint, at man kaldte en ganske almindelig bolle for kage. Måske var det kun de rige, der spiste helt hvidt brød bagt af hvedemel. Rugen var indtil slutningen af 1800-tallet den vigtigste kornart i Danmark og den mest dyrkede. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 61

62 I slutningen af 1800-tallet skete der mange nye ting. Man kunne køre i tog, og skibene var hurtigere. Derfor blev det også nemmere at købe mad, der kom fra andre lande. Nogle af de lande tæt på Danmark, som havde købt korn fra den danske landmand, ville hellere købe noget fra USA eller Rusland, fordi det var billigere. Den danske landmand måtte tænke anderledes. Han ville hellere have en masse dyr, så han kunne lave smør, ost og bacon det kunne han sælge! Han havde stadig korn-marker. Nu skulle han bruge korn til sig selv og til dyrene. Hjemme i køkkenet skete også nye ting. Dengang fik man for første gang komfur, hvor der var en lille ovn. Nu kunne madmor (bondekonen) bage fint hvidt franskbrød i en lille ovn. Det blev også nemmere at købe sukker og krydderier, så hun bagte også dejlige kager af det fine hvedemel. Langsomt spiste danskerne mere og mere hvedemel. Så selvom den danske bonde ikke havde dyrket hvedemel i 1000 år, har hveden i dag en førsteplads. I dag dyrkes der og spises der rigtig meget hvedemel i Danmark. Selvom der er mange hvedemarker i Danmark, kommer det meste hvede til brød og pasta fra andre lande. Det er fordi, der er forskel på hvilke sorter, der dyrkes i forskellige lande. De fleste sorter hvede, der dyrkes i Danmark, bruges til dyrefoder. I dag er det meget let at transportere varer fra ét land til ét andet. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 62

63 Brødbagning Tag en snak med eleverne om udtrykket Man skal kende en pige i et dej-trug og ikke i en springdans. Indtil 1880 erne var bondesamfundet lig med selvforsyning. Dette holdt i mindre grad ved efter den tid, men bonden købte selv mere og mere ind og blev i stedet for at skulle være all-round bonde mere specialiseret. I selvforsyningssamfundet var det vigtigt at kunne arbejde for sin egen og sin families næring. Hvet familiemedlem havde sine faste arbejdsopgaver, men omdrejningspunktet var det samme. Der var stor prestige i at kunne sine opgaver, og familien var afhængig af ens indsats. Aktivitetsforslag: Lav en stor bagedag. Lån skolekøkkenet og bag brød af forskellige kornsorter Spørg om skoleboden vil sælge boller bagt med forskellige kornsorter Måske kan klassen selv lave en bod med boller og kager Hvis I skal på museum, kan det være, at brødbagning er én af aktiviteterne Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 63

64 Bageopskrift: Hurtige mini-rugbrød (det vil sige, de tager stadig 4-5 timer inkl. vente- og hævetid): Brød til 20 - ca. 40 stk. 250 g knækkede rugkerner (ca. 3 dl) 3 dl kogende vand 1 flaske mørkt hvidtøl (33 cl) 50 g gær 3½ dl kærnemælk 200 g hvedemel (ca. 3½ dl) 1 spsk groft salt 1 kg groft rugmel Pensling Smeltet smør Bagetid: Sæt rugbrødene i en kold ovn, indstil på 200 og bag i ca. 40 min. Sluk ovnen og lad brødene stå ved eftervarmen i ca. 10 min. Kom rugkernerne i en stor skål. Hæld kogende vand over og lad kernerne trække i ca. 1 time. Tilsæt øl og rør gæren ud heri. Tilsæt kærnemælk, hvedemel og salt. Ælt blandingen godt med en håndmixer (brug dejkrogene). Ælt rugmel i lidt efter lidt (dejen er ret fast så brug hænderne). Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Beklæd en bradepande (ca. 34 x 40 cm) med bagepapir og fordel dejen heri. Glat dejen med en træspatel dyppet i koldt vand. Lad dejen efterhæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time. Skær dejen igennem 4 gange på den korte led og 7 gange på den lange i alt 40 minirugbrød. Pensl med smør og bag minirugbrødene nederst i ovnen. Bræk de afkølede brød fra hinanden. Kilde: Karolines Køkken Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 64

65 Bageopskrift: Franskbrød Brød til 6 - ca. 12 skiver 50 g smør 4 dl mælk 1 dl tykmælk 25 g gær 2 tsk sukker 1 tsk fint salt 800 g hvedemel Pynt: Hvedemel Bagetid: Sæt brødet i en kold ovn. Indstil på 200 og bag i ca. ½ time. Smelt smørret i en gryde og tag gryden fra varmen. Tilsæt mælken. Hæld blandingen i en stor røreskål og tilsæt tykmælken. Smuldr gæren og rør den ud i mælkeblandingen. Tilsæt sukker og salt. Tilsæt ¾ af hvedemelet og slå dejen godt sammen med en grydeske, til den er ensartet og smidig (dejen kan være lidt klistret). Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Skrab dejen ud af skålen med en dejskraber og læg den på et meldrysset bord. Ælt dejen godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Dejen skal kunne slippe hænder og bord. Form dejen til et stort, rundt brød og anbring det på en bageplade med bagepapir. Dæk brødet med et viskestykke og lad det efterhæve i ca. ½ time. Drys brødet med et tyndt lag mel og rids brødet med en skarp kniv. Bag brødet nederst i ovnen, til det er gyldent. Lad brødet køle af på en bagerist. Tips: Af hvedemelsdej kan der tilberedes forskellige slags brød blot ved at udskifte halvdelen af hvedemelet med andre meltyper. Tilberedningen af dejen er den samme som i grundopskriften. Grovbrød: Erstat halvdelen af hvedemelet med 400 g rugmel, ½ dl hørfrø og 1 dl solsikkekerner. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 65

66 Sigtemelsbrød: Erstat halvdelen af hvedemelet med 400 g sigtemel. Søde frugtboller (24 stk.): Erstat 2 tsk sukker med ½ dl sukker. Tilsæt 1 dl hakkede hasselnøddekerner (ca. 50 g), 2 dl rosiner (ca. 125 g) og ½ dl hakket pomeransskal (ca. 40 g). Bagetid: Se under boller. Flutes (3 stk.): Tilbered 1 portion gærdej. Efter forhævning: Se æltning af franskbrød. Del dejen i 3 dele og rul dem til tykke pølser a ca. 40 cm. Sno pølserne og læg dem på en bageplade med bagepapir. Dæk med et viskestykke og lad dem efterhæve i ca. 30 min. Bag flutene midt i ovnen. Bagetid: Ca. 15 min. ved 200. Boller (24 stk.): Tilbered 1 portion gærdej. Sæt den til forhævning i ca. 1 time. Ælt derefter dejen som til et franskbrød. Del dejen i 3 lige store dele og rul dem til tykke pølser. Skær hver pølse over på midten. Del igen hvert stykke på midten, indtil der er kommet 8 stykker dej ud af hver pølse. Tril dejstykkerne til runde kugler og fordel dem på to bageplader med bagepapir. Lad dem efterhæve i ca. 30 min. under et viskestykke. Pensl bollerne med et sammenpisket æg og bag dem midt i ovnen. Lad bollerne køle af på en bagerist. Bagetid: Sæt den første plade boller i en kold ovn. Indstil ovnen på 200 og bag i ca. 25 min. Sæt næste plade i den varme ovn og bag i ca. 20 min. Bollerne er fryseegnet. Pizzabunde (3 stk.): Tilbered 1 portion gærdej, men erstat halvdelen af hvedemelet med 400 g pizzamel. Efter forhævning: Sæt en bageplade i ovnen og indstil på 225. Skrab dejen ud på et meldrysset bord med dejskraberen og del den i tre lige store portioner. Rul hver portion ud til en rund plade (ca. 30 cm i diameter). Læg pizzabundene på et stykke bagepapir og kom pizzafyld på. Forslag til fyld (1 bund): 1 dl pizzasauce (fx færdigkøbt), 150 g kogt skinke i tynde strimler og 100 g Karolines PizzaOst. Træk bagepapiret med pizzaen over på den forvarmede bageplade og bag pizzaen midt i ovne i ca. 20 min. Frysning: Pizzabundene kan fryses ubagte, uden fyld. Efter frysning: Lad en pizzabund tø op på bagepapir i ca. 1 time ved stuetemperatur. Sæt en bageplade i ovnen og indstil på 225. Fordel pizzafyld på bunden, træk bagepapiret med pizzaen over på den forvarmede bageplade og bag pizzaen i ovnen i ca. 15 min. Kilde: Karolines Køkken Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 66

67 Brødbagning Det var madmor og den unge pige (egen datter eller tjenestepige), der skulle lave dej og forme brød. Én gang om måneden bagte de 10 store rugbrød. Det var nok til en familie, der havde en karl og tjenestepige og bedsteforældre boende. At bage rugbrød tog to dage. Den første dag skulle dejen blandes i et stort dej-trug, og næste dag skulle de store brød formes og bages. Pigen her hjælper sin mor med brødbagningen og lærer selv at blive en god bager og dermed hustru. Et gammelt ordsprog siger: Man skal kende en pige i et dej-trug og ikke i en springdans. Det betyder, at når den unge mand skulle kigge efter en pige, han ville giftes med, var det vigtigt, at hun var god til at bage brød. Det var ikke så vigtigt, om han havde forelsket sig i hende til en fest. De brugte 50 kg rugmel, et par spande lunkent vand og 1 kg surdej. Surdej er dej fra sidste bagning. Hvert brød vejede 6-7 kg. Faderen skulle lave bål i den store ovn, når brødet skulle bages. Det var meget vigtigt, at en glød ikke fløj op i strå-taget, for så kunne der gå ild i huset. Det tog mange timer at lave den rette varme i oven, og manden kunne blive sur, hvis ikke brødene var formet færdig, når ovnen havde den rette varme. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 67

68 Ved Guds hjælp Den gamle landbokultur er fyldt med folkeskikke. Mange ritualer og skikke var folketro, men man søgte også beskyttelse gennem den kristne Gud. I gamle kirker, hvor man er heldig at kunne se kalkmalerier, vil man se, at bonde-livet er meget afbilledet. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 68

69 Ved Guds hjælp Bondens søn skulle selv blive bonde engang. Vigtigt var det, at han kunne få gode rugmarker. Derfor skulle den førstefødte søn straks lægges i så-kurven og overhældes med rugkerner, som blev brugt til såning. I enden af hver rugkerne kunne man se et ansigt. Det var Vorherres. Det betød, at Gud passede på drengen og markerne. Der er så mange ting, der kan gå galt, når man skal dyrke korn. Derfor var det godt at bede om hjælp. I kirken kunne man bede til Gud. Den dag i dag siger man stadig i kirken i bønnen Fadervor: giv os i dag det daglige brød. Det er for at bede Gud hjælpe, så vi kan dyrke markerne og få mad nok. Før bønderne i Danmark gik i kirke og bad til Gud og Jesus, bad de til andre Guder. Vikingerne holdt store fester, hvor de gav gaver til guder fra den nordiske mytologi. Frej var en af disse guder. Han var den gud, der sørgede for, at kornet voksede godt på markerne, og at der kom masser af det. Mange gange om året blev der holdt sådanne fester. Hver årstid havde sin fest. I gamle dage troede man meget på onde væsner. Dem ville man holde væk. Hekse og andet trold-folk kunne holdes væk fra marken, hvis bonden satte stål i hvert hjørne af marken. Det kunne være en nål, en saks eller en kniv bare det var lavet af stål. Det var især op til højtiderne, at man skulle huske at sætte stål. Blev man forfulgt af et ondt væsen; en dæmon, en heks, en trold eller en underjordisk og ikke kunne løbe fra det, skulle man søge ly i rug-marken. Der kunne man blive beskyttet mod det onde. Rugen var hellig. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 69

70 Høsten Hvad betyder det at læse naturen. Måske har nogle af eleverne læst naturen. Et eksempel er, at man ved, det bliver regn, når svalerne flyver lavt (fordi de flyver efter lavtflyvende insekter). Gå gerne udenfor og fornem vejret. Lav for sjov en vejr-prognose for i morgen. Tjek med vejr-udsigten i avisen eller på DMI s hjemmeside. Hvem får ret? Når det er høst-tid, vil bonden gerne have tør-vejr. Hvornår vil han gerne have et andet vejr? Mon børnene kender andre vejrvarsler end de to de præsenteres for i teksten? Per Fængselsdag 1. august hedder sådan for at mindes, at apostlen Peter i Jerusalem blev kastet i fængsel af Kong Herodes, men en engel fik ham befriet. Litteratur: Carsten Lingren: Vejrvarsler og himmeltegn Ib Askholm: Gamle danske vejrvarsler Jesper Theilgaard: 50 vejrvarsler Især to sange synges stadig ved høstfester. Den ene er Marken er mejet af Adolph von der Recke og er fra At man skal lade noget ligge til fuglen og den fattige kan føres tilbage til Det Gamle Testamente, 3. Mosebog (19, 10): Heller ikke må du holde efterhøst eller samle de nedfaldne bær i din vingård; til den fattige og den fremmede skal du lade det tilbage. Den fremmede er blevet til fugl i sangen. Den anden sang er af N.F.S. Grundtvig: Nu falmer skoven trindt om land fra For høsten her og høsten hist (vers 9) skal forstås som den materielle høst her på jorden og den åndelige høst i form af det evige liv i paradis. Salmen bruges da også ofte ved begravelser. Høsten kan ved denne handling tolkes som døden og overgangen til livet i paradis. Andre aktivitetsforslag: Måske kan i få lidt korn-strå fra en landmand. Lav små det sidste neg. Planlæg en høstfest. Pynt op med neg og blomster. Laves korn-projektet, hvor en høstfest er uaktuel, foreslås at lave en ny høst-sang: hvem skal takkes? Hvad skal man takke for denne kan tages frem igen til næste høst. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 70

71 Høsten En mejetærsker gør tre ting på én gang. Den mejer, tærsker, og den renser. I gamle dage skulle man lave én ting ad gangen. Meje betyder at skære stråene. Tærske betyder at slå kernerne ud af aksene. Rense er at fjerne avner, der sidder uden på kernerne. Her mejes. Mændene skærer stråene med segl. Konerne binder neg. Mændene tærsker med plejl. På væggen hænger et sold (sigte), som de bagefter skal have kornet op i, så de kan rense avnerne fra. Høsten er en særlig tid. Spørg bare en landmand. Det er spændende, hvor meget korn, man får ud af et helt års arbejde. Nogle år er gode høst-år, andre er ikke så gode. En moderne landmand vil hele tiden tjekke vejr-udsigten. Bliver det snart godt høst-vejr? Tør-vejr er meget vigtigt. I gamle dage, hvor vejrudsigten ikke fandtes, læste man naturen, og man tog varsler. Regnede det 1. august, mente man, at det ville regne hele august og det ville ikke være godt for høsten. Regn 1. august var i det hele taget ikke godt. Per Fængsels regn gør rugen klejn. Den 1. august hed Per Fængsels dag. Majs kulde giver laderne fulde. Det betyder, at hvis det var regnvejr i maj måned, ville høsten blive god i august og september. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 71

72 Bonden ville dengang og nu selvfølgelig gerne have et godt resultat. Ud af én kerne vokser én plante. Hver plante får et aks med kerner i. Antallet af kerner kaldes fold. Kan du regne ud, hvor mange kerner bonden fra sangen har i en havre-plante? Jeg er Havren. Jeg har Bjælder paa, mer end tyve, tror jeg, paa hvert Straa. Bonden kalder dem for mine Fold. Gud velsigne ham, den Bondeknold! Det er også vigtigt at finde det rigtige tidspunkt at høste på. Kerner indeholder vand. Hvis vejret blot er fugtigt eller det regner, er der for meget vand i kernerne. En moderne landmand mærker på kernerne, men han kan også måle med et apparat hvor fugtigt kornet er. Hvis det har for meget vand i sig, skal han bruge penge på at tørre det, så han vil hellere have, at det har den helt rigtige fugtighed, når han høster. Vandprocenten i kornet skal være omkring 15 pct. Hvis vandprocenten er højere, skal kornet hurtigst muligt tørres ned til 15 pct. vand efter høst. Ellers kan det ikke ligge på lager. Det brænder sammen, det vil sige, at det skaber en varme. Der kan også komme svampe-sygdom i det. Mændene høster med le. Kvinderne binder neg. Alle deltog i høstarbejde. Det var almindeligt at tage sit fine tøj på, selvom det var hårdt, varmt og beskidt arbejde. Men høsten var jo en fest, og til fest skal man have fint tøj på. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 72

73 Dengang bonden ikke havde moderne apparater, måtte han bruge andre metoder. Han tog sin hat og slog den over nogle rug-aks. Hvis der faldt to kerner ned i hatten, var det for tidligt at høste, hvis der faldt tre deri, var det rette tid. Efter høst skulle kornet stå på marken og tørre helt færdigt. Kernerne var stadig på aksene. Aksene var på stråene. Stråene var bundet i neg. Alle deltog i høstarbejde. Det var almindeligt at tage sit fine tøj på, selvom det var hårdt, varmt og beskidt arbejde. Men høsten var jo en fest, og til fest skal man have fint tøj på. Høsten var en tid, hvor man også tænkte på den fattige. Når der blev høstet, skulle man lade noget ligge til fuglene og til de fattige. Det kan du synge om i Marken er mejet skrevet af Adolph von der Recke i 1868 Marken er mejet Marken er mejet, og høet er høstet, kornet er i laderne, og høet står i hæs. Frugten er plukket, og træet er rystet, og nu går det hjemad med det allersidste læs. Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt. Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt. Loen vi pynter med blomster og blade, vi har georginer og bonderoser nok. Børnene danser allerede så glade, alle vore piger står ventende i flok. Bind så korn i krans, hurra, her til lands sluttes altid høsten med et gilde og en dans. Bind så korn i krans, hurra, her til lands sluttes altid høsten med et gilde og en dans. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 73

74 En anden sang, man stadig synger ved høst-fester er skrevet af N.F.S Grundtvig i 1844: Det er en takkesang til Gud om de gaver han giver, og som nu er høstet, men også om den gave det er, at Gud er med mennesket og giver det evigt liv. Nu falmer skoven trindt om land Nu falmer skoven trindt om land, Hvor marken bølged nys som guld og fuglestemmen daler, med aks og vipper bolde, nu storken flyver over strand, der ser man nu kun sorten muld ham følge viltre svaler. og stubbene de golde. Men i vor lade, på vor lo, dér har vi nu Guds gaver, der virksomhed og velstand gro i tøndemål af traver. Ham takke alle vi med sang for alt, hvad han har givet, for hvad han vokse lod i vang, for ordet og for livet! Og når til sidst på herrens bud vort timeglas udrinder, en evig sommer hos vor Gud i paradis vi finder. For høsten her og høsten hist vor Gud ske tak og ære, som ved Vorherre Jesus Krist vor fader vilde være! Og han, som vokse lod på jord de gyldne aks og vipper, han bliver hos os med sit ord, det ord, som aldrig glipper. Da over os det hele år sin fred han lyser gerne, og efter vinter kommer vår med sommer, korn og kærne. Da høste vi, som fugle nu, der ikke så og pløje, da kommer aldrig mer i hu vi jordens strid og møje. Hans ånd, som alting kan og véd, os i de korte dage med tro og håb og kærlighed til paradis ledsage! Af hver korn-art, man havde på markerne, blev de allersidste strå samlet i det sidste neg. Negene blev bundet og pyntet som små dukker. Der var meget sjov og grin, når negene blev lavet. Det var bare ikke så sjovt at være den pige, der skar det sidste neg. Man lavede sjov med, at den unge pige, der skar det sidste neg, skulle giftes med en gammel mand, eller måske blev hun slet ikke gift. Til høstfesten kunne alle se hvilke tre piger, der havde de sidste neg. Pigerne skulle danse med det sidste neg til høstfesten og hele næste år blev man kaldt enten: havre-kælling, rug-kælling eller bygkælling. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 74

75 Billedet til venstre er fra historie-online. Negene. Findes på Kalundborg og Omegns Museum. Maleriet til højre: Sidste vognlæs. af Rasmus Christiansen På læsset er også Det sidste neg. Enhver høst sluttede med, at alle blev indbudt til høst-fest. Loen blev pyntet op med blomster. Der var spillemandsmusik og dans. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 75

76 Udtryk, talemåder og ordsprog Lad eleverne komme med bud på betydningen af gamle ordsprog og nye udtryk. Lad dem skrive en lille historie eller lave tegneserie eller en tegning over et eller flere af dem. Som man sår, så høster man ( Man høster, som man sår ) Man får resultat efter den arbejdsindsats man yder Slå ikke større brød op, end du kan bage Gå ikke i gang med et større projekt end du kan overkomme at gøre færdigt Man kan ikke puste og have mel i munden på samme tid At ville gøre to ting på samme tid, selvom det ikke kan lade sig gøre Her er nogle moderne udtryk: Kage-arm Man har ingen armkræfter. Hentyder til at man spiser kage i stedet for rugbrød Rugbrødsmotor At bruge sin krop. En cykel har rugbrødsmotor, fordi det er en selv, der skal bruge energi for, at den kører Rygrad som en spaghetti Man har ingen viljestyrke Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 76

77 Udtryk, talemåder og ordsprog Korn, brød og mel har altid fyldt meget i sproget. En hest spiser havre. Nogle gange får den også rugbrødsstykker. Kender du udtrykket hestens fødselsdag. Det siger man til en person, der har skåret en meget tyk skive rugbrød: Nå, det er nok hestens fødselsdag i dag! Se om du kan finde ud af, hvad andre udtryk betyder. Her er nogle gamle ordsprog, som stadig bliver brugt af nogle voksne: Som man sår, høster man ( Man høster, som man sår ) Slå ikke større brød op, end du kan bage Man kan ikke puste og have mel i munden på samme tid Her er nogle moderne udtryk: Kage-arm Rugbrødsmotor Ryg-rad som en spaghetti Et stort brød Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 77

78 Udtryk, talemåder og ordsprog Lav en tegneserie eller historie, hvor der indgår et eller flere af udtrykkene. Planter er også mad Tema om korn Mellemtrinnet: klasse 78