Å-DALEN. 14. årgang nr

Transkript

1 Å-DALEN 14. årgang nr

2 Bestyrelsen for "Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse" Formand Ella Pedersen Næstformand Svend Bjørn Keil Kasserer Inge Ambus Bestyrelsesmedlem Sine Hald Bestyrelsesmedlem Kirstine Ø. Madsen Bestyrelsesmedlem Claus Nielsen Bestyrelsesmedlem Michael Henriksen Suppleant Jens Jørgensen Adresse Telefon Interesser Elverhøjvej 8, 4600 Køge Naturpleje, Vallø darwin.dk Planter Varpelev Bygade 3, Varpelev Cypresvej 15, Strøby Egede Møllemarken 46, Vallø Skolevangen 15, Hellested 4652 Hårlev mail.dk 4600 Køge fasttvnet.dk 4600 Køge wanadoo.dk 4652 Hårlev mail.dk Geologi, Historie, Arkæologi, Folkeminder Fotografering Historie, Arkæologi, Folkeminder, Planter Naturpleje Botanik, Naturpleje Bakkehældet Køge Historie, Fotografering Trafikproblemer Karensvej 3, 4600 Køge Vallø Elverhøjen Køge Revisorer: Anne Jørgensen og Kai Damgaard Revisorsuppleant: Kirsten Skovbæk Redaktion: Ella Pedersen (ansvarshavende), Inge Ambus og Kirstine Ø. Madsen Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller dele artikler til flere numre. Hjemmeside: 2

3 Viben kom tidligt i år Den milde vinter, der i skrivende stund har præget landet, har allerede lokket mange forårstegn frem Viben blev set af Poul Vestervang i engene allerede d. 29. januar 08, hvor den lettede sammen med ca. 200 rastende ænder og gæs. Gul iris og haslen er meget langt fremme, jeg synes aldrig jeg har set det så tidligt. Skarverne, der holder til ved Vallø Slot, kommer på besøg i åen i deres jagt på føde, især fisk. Det er sjovt at iagttage en dykkende skarv, der ofte dukker op meget lang fra det sted, hvor den dykkede ned. Engene, der fra sidste vinter og fra i sommer er ekstrem våde, er det stadig, men det er også observeret, at åen i vinter flere steder har dannet sandbanker, der hindrer det frie gennemløb. Det er især ved sammenløbet Tryggevælde å og Stevns å, det er galt, og det vil vi snakke med kommunen om. Ud for åens udløb i Køge Bugt ligger der ofte også en stor sandbanke, man kunne godt fjerne den, men meget hurtigt vil det sande til igen. Blæst og strøm forandrer hele tiden havbunden, og en god storm kan flytte mange tons sand, så det vil efter vores mening være spildt arbejde at begynde at flytte sand ud for åens udløb. Slusen har i lang tid haft den ene sluseport lukket. Det skyldes, at porten er i stykker, og det er meget svært at få det rigtige træ til at lave en ny. Træet skal desuden lagre i lang tid. Det er nødvendigt at holde den sluseport lukket, hvis det sætter ind med kraftigt højvande. Selve Odden er blevet slået med en afpudser eller lignende, og dette er gjort for at holde rose- og anden trævækst nede. Det er meningen, at Odden hovedsagelig skal være et åbent overdrev med få spredte buske og træer. De rynkede roser (hybenroserne) breder sig kraftigt på bekostning af de lavere blomster og græsserne, så de skal slås mindst en 3

4 gang om året. Indgrebet kan se voldsomt ud, men det kan ikke gøres på en anden måde, hvis ikke det ligefrem skal gøres med håndkraft. Bestyrelsen har besluttet at melde sig til Kultur- og Sundhedsmessen i Hårlev hallen d marts Det giver en god anledning til at vise foreningens arbejde, der jo også er til gavn for folkesundheden. Foreningen arrangerer jo ture i og omkring ådalen og udgiver pjecer, så man selv kan få lyst og gavn af en vandretur. Vi opfordrer folk til at komme med til at slå med le et par gange om året. Kom og mød os på messen. I marts afholder vi jo også foreningens årlige generalforsamling mandag d. 31. marts kl. 19 med foredrag af Anna Bodil Hald fra DMU, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet (se andet sted i bladet). Kom og vær med. Ella Pedersen Foreningen tættere på beslutningsprocesserne. Ved kommunesammenlægningen og nedlæggelse af amterne er foreningen kommet tættere på beslutningsprocesserne omkring plejen og andet arbejde i ådalen. Foreningen er ved undertegnede medlem af Det Grønne Råd i kommunen. Det Grønne Råd består foruden Natur- og Miljøudvalget i Stevns Kommune af lokale foreninger: Danmarks Naturfredningsforening, Dansk ornitologisk Forening, Vandrådet i Stevns Kommune, Friluftsrådet, Dansk Skovforening, Dansk Landbrug, Jagtforeningen, Børne-og Ungdomsorganisationernes 4

5 samråd på Stevns, Skov- og Naturstyrelsen samt Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse og kommunens Naturvejleder. Det Grønne Råd skal generelt styrke den brede dialog og samarbejde imellem de mange aktører i lokalsamfundet i Stevns Kommune indenfor miljø- og naturområdet. Det Grønne råd er alene rådgivende overfor Kommunalbestyrelsen som i sin beslutningsproces ingen høringspligt har i forhold til Det Grønne råd. Det Grønne Råds møder er lukkede og der afholdes 2 årlige møder, og en del arbejdsmøder. Rådet råder over midler, der kan bruges i natur- og miljøarbejdet. LAG (Lokal Aktionsgruppe) er en forening, som Fødevareministeriet har valgt at udpege, som betingelse for, at en kommune kan få del i de midler, der er sat af til udviklingsarbejde. Lag erne har fået 20 % af det samlede Landdistriksprograms budget at råde over, og Lag Stevns har således kr. i henholdsvis 2007 og 2008, som må bruges i 2008, altså i alt kr. Vi har været repræsenteret ved et møde om dette på det forberedende plan, og vi venter at der bliver mere at arbejde med. Foreløbig har bestyrelsen for LAG udgivet LAG-Stevns Udviklingsstrategi 2007/2008 her i beg. Af Vi har i vores bestyrelse udarbejdet forslag til Stevns Kommunes Naturplan vedr. Ådalen se forslaget andet sted i bladet). Planen er så godt som næsten ordret kommet med i kommunens naturplan, hvilket vi betragter som en anerkendelse af vores arbejde. Miljøcentrene skal også udarbejde naturplaner for de fredede og Natura 2000 områderne. Da Tryggevælde ådal jo er udpeget som et Natura 2000 område, har vi også sendt vores plan til Miljøcentret. Denne er næsten enslydende med den plan, vi sendte til kommunen for hele ådalen. Vi har i bestyrelsen, som ovenfor nævnt, haft en del administrativt arbejde. Vi mener jo, at det kan lønne sig i den sidste ende, ved at der bliver taget hånd om ådalen, så den plejes på den bedste mulige måde. Ella Pedersen 5

6 Naturplan for ådalen Bestyrelsen for Tryggevælde- og Stevns Ådals bevarelse har udarbejdet nedenstående forslag til naturplan for Tryggevælde- og Stevns Ådal. Denne plan er sendt til Stevns kommune, der har medtaget den i sin naturplan for hele kommunen. En lignende plan er sendt til Miljøcentret i Roskilde, der varetager Natura 2000 områderne, som Tryggevælde ådal er en del af. Her kommer et kopi af den plan, vi har sendt til Stevns kommune: Tryggevælde- og Stevns Ådalen Tryggevælde- og Stevns Ådalen er med sine ca. 420 ha en af Sjællands største ådale. Selve åen har et stort opland, idet den starter i vest ved Ulse sø nær Bregentved, i øst ved Bjælkerup nær St. Heddinge og i syd ved st. Spjellerup. Åen udmunder i nord i Køge Bugt. Ådalen er oprindelig en gammel fjord, der danner grundlaget for den lavtliggende flade ådal, der er ca. 15 km lang. Ådalen er meget våd og har med sin kalkundergrund mange steder værdifulde rigkærsområder med et væld af planter, heraf flere sjældne arter. Netop på grund af den store fugtighed har ådalen heller ikke været opdyrket, og den har i år tusinder haft et åbent græsset landskab, som også har været grundlag for det værdifulde fugleliv. I sær på grund af den værdifulde flora og fauna har tidligere Roskildeog Storstrøms Amter sammen med lodsejerne udøvet et stort arbejde i at pleje ådalen, især ved afgræsning. Denne pleje er særlig vigtig at videreføre for at bibeholde og evt. restaurere den truede flora og fauna, der de sidste par år har lidt under for lidt afgræsning. Dette skyldes den megen fugtighed i engene, mangel på kreaturer samt mangel på tilstødende arealer, som kreaturerne kan benytte ved oversvømmelser. Knap 300 ha i Tryggevælde ådal er udlagt til Natura 2000 område, der kræver særlig beskyttelse i henhold til EU-direktivet. Trusler Tilgroning af høje urter 6

7 Tilgroning af kæmpe-bjørneklo og japansk pileurt Tilgroning af buske og træer Skadevoldende krager Skadevoldende mink For våde enge, som ikke kan afgræsses. Pleje Afgræsning og/eller høslet af de fleste af engene (se prioriteringsliste: rød mest vigtig nu, blå vigtig og resten af engene knap så vigtig, men ses gerne). Fremskaffelse af noget let kvæg, der nemmere kan færdes i engene vil være en fordel. Nænsom oprensning (som i gamle dage) af de langs og tværgående holmrender. Det opgravede materiale må absolut ikke lægge i en vold langs renden, da vandet så ikke kan komme ud fra engen igen. Materialet spredes eller fjernes helt, efter smådyr har fundet tilbage til renden. Fjernelse af elletræer, der giver store problemer i form af opvækst på engene. Hvert år nedklipning af elleopvækst i engene. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Bekæmpelse af forvildede mink Bekæmpelse af skadevoldende krager. Styning af de gamle pile- og poppeltræer hvert 7. år. Nyplantning af pile- og poppeltræer til erstatning af de udgåede. Ovenfor engene vil det være en stor fordel, hvis der kunne udlægges græsmarker, hvor kvæget kan søge hen, når engene f.eks. på grund af voldsom megen nedbør, bliver oversvømmet. Ella Pedersen, Formand for "Tryggevælde- og Stevns Ådals bevarelse" 7

8 bilag til forslag til naturplan for Tryggevælde- og Stevns Ådalen 8

9 bilag til forslag til naturplan for Tryggevælde- og Stevns Ådalen 9

10 Hermed indkaldes til Ordinær generalforsamling d. 31. marts 2008 Dagsorden: 1) Valg af dirigent og referent. 2) Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 3) Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse. 4) Forelæggelse og drøftelse af hovedlinierne for foreningens virksomhed i det kommende år. 5) Indkomne forslag. 6) Budget for det kommende regnskabsår. 7) Fastsættelse af kontingent. 8) Valg af 3 medlemmer til bestyrelsen. 9) Valg af 2 bestyrelsessuppleanter i prioriteret orden efter stemmetal. 10) Valg af 2 revisorer. 11) Valg af revisorsuppleant. 12) Eventuelt. Forslag fra medlemmerne, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal for at komme til behandling være foreningens formand i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen. Senest 8 dage forud for enhver generalforsamling tilsendes hvert medlem de fuldstændige forslag som agtes fremsat på generalforsamlingen. Til den ordinære generalforsamling tilsendes inden eller fremlægges på generalforsamlingen årsregnskabet forsynet med revisorpåtegning og underskrift af kasserer og formand, tillige med forslag til budget og kontingent for det kommende år. Ella Pedersen Formand. Elverhøjen 8, Vallø, 4600 Køge. Tlf

11 Affald i Naturen er andet og mere end plastikposer, dåser og flasker. Tryggevælde- og Stevns ådal er et stort 3 område. For disse områder står der i Naturbeskyttelsesloven, at tilstanden ikke må ændres. Det er således forbudt at smide affald i naturen. Men hvad dækker ordet affald. Vi kan alle blive enige om, at flasker, dåser, plastikposer og lign. er affald, der ikke hører hjemme i naturen og udretter stor skade på flora og fauna, hvis det alligevel bliver henkastet langs opholdssteder, veje og stier. I de godt 10 år, som Kirkestien og Spor i Landskabet har været åbnet, har heldigvis vist, at hovedparten af de folk, der ønsker at vandre i området, tager deres affald med hjem igen. Det har været glædeligt at opleve, at den offentlige adgang ikke har forøget mængden af affald langs stierne i ådalen. Men der er andet affald. Jord fra marken, haven, gården eller kælderen er også affald. Jorden i et 3 område har ofte en særlig beskaffenhed. I moseområder er den sur. I ådalen er det en blandingsjord, som nogle steder er sur i tidligere moseområder, men andre steder er kalkholdig på grund af vand, der vælder op fra undergrunden. Det er ikke tilladt at lægge jord ned i engene. Jorden forurener engjorden og kan ændre surhedsgraden og dermed sammensætningen af planter. Jorden indeholder altid en frøpulje. Denne frøpulje kommer med, hvor jorden lægges og forurener de enge, eller den mose, hvor den hældes ud. Det kan føre til en fortrængning af de oprindelige planter på stedet. Flere steder i ådalen ses resultatet haveaffald, der er smidt ud i kanten af engene. Ved Hellested er der mange vintergækker, tulipaner og påskeliljer langt nede i engene tæt ved åen. Omkring pilekrattet neden for St. Tårnby og Stolpehuse vokser en række planter, som er kommet ned i engene med havejord eller markjord. Det gælder japansk pileurt, som er et landskabsukrudt, men det gælder 11

12 også andre og mindre haveplanter, som kan brede sig omkring de områder, hvor jorden er kastet ud. Andre eksempler er skvalderkål, kulsukker og løgplanter, som er kommet fra have og muligvis fra mark. Haveaffald bestående af grene, kviste og afklip hører heller ikke hjemme i naturen. Det kan virke uskyldigt, men vi kan ikke se, hvor mange frøkilder, der kommer med ud i naturen. Vejkanten langs markvejene nede i kanten af engene ud mod marken var tidligere meget rige på planter, men nu er de domineret af nælder og enkelte steder af kulsukker eller skvalderkål. I nærheden af Strøby Egede ligger en gammel brakmark ned til engene, som er vokset helt til i canadisk gyldenris. Flot ser gyldenrisen ud, men den er forvildet fra haver og breder sig uhæmmet i naturen på bekostning af vore oprindelige planter.. Jagtremisser Rundt om i engene er plantet jagtremisser. Alt for ofte er der brugt træer og buske, som ikke er hjemmehørende i engområdet, (f.eks. gran og rynket rose). Det er også en form for affald (floraforurening), som påvirker den eksisterende natur, ændrer den økologiske balance og skaber helt anderledes vilkår for den flora og fauna, som vi ønsker at bevare. Engene rummer meget store naturværdier, som kun kan overleve i fremtiden, hvis vi alle tager ansvar for at bevare og beskytte dem på den bedst mulige måde. Inge Ambus 12

13 Landskabsukrudt og bekæmpelse De fleste haveplanter kræver vores opmærksomhed og beskyttelse for at trives, men nogle få af dem er lidt sværere at styre i en mindre have. Derfor bliver de tyndet ud eller gravet helt op - og haveaffaldet lander nogle gange meget uhensigtsmæssigt (og nu om dage ulovligt) i naturen. Nogle planter vokser ufortrødent videre, ja trives sågar bedre ude i naturen, hvor ingen haveejer holder dem i skak og bliver landskabsukrudt. Til det mest besværlige landskabsukrudt hører planten kæmpe-bjørneklo - det er en velkendt sag - men også andre som Rynket rose (hybenrosen med de store velduftende blomster) og de store pileurter kæmpe-pileurt og japan-pileurt. For alle de nævnte arter gælder, at de er indført fra Østasien som prydplanter, at de danner tætte bestande, som skygger al anden plantevækst ihjel, bladene visner om efteråret og jorden, hvor de vokser, bliver sårbar for erosion. Kæmpe-bjørneklo Den største problemvolder har indtil nu været kæmpebjørnekloen. Den har vi skrevet om tidligere, men generelt ser det ikke ud som om den er på tilbagegang i vores område. Det burde være kendt for alle, hvordan man kan bekæmpe kæmpe-bjørnekloen. Da dette nok næppe er tilfældet, kommer her henvisninger til steder, hvor man kan finde oplysninger: i vores blad: Å-DALEN nr på vores egen hjemmeside: dk Naturinsats Bjørneklo Kæmpe-bjørneklo. Foto Inge Ambus 13

14 Se mere på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside (link sidst i artiklen). Kæmpe-bjørneklo Kvan Læg mærke til forskellen på småskærmenes facon - flade hos kæmpebjørnekloen og runde hos kvan Foto Inge Ambus Ved du, hvor i ådalen der vokser kæmpe-bjørneklo, vil vi meget gerne høre om det (se senere! ) Japansk pileurt og kæmpe-pileurt Disse to store arter af pileurt har vi ikke tidligere beskæftiget os med i foreningen, men da vi har kendskab til et par steder i ådalen, hvor de vokser, og da Skov- og Naturstyrelsen opfordrer til at være på vagt overfor et voksende problem, kommer her lidt om arterne. Udseende og biologi Begge arter er flotte høje livskraftige stauder med store blade. Japansk pileurt har 2-3 m høje stængler og ca. 12 cm lange hjerteformede blade. Hos kæmpe-pileurt bliver stænglerne 3-4 m høje og de ægformede blade cm lange. De danner tætte bestande med op til 80 skud pr m2 og blomstrer i juli. Blomsterne er hvidlige og sidder i en klase. Så vidt vides sætter de (heldigvis) ikke frø i Danmark. Hvad man imidlertid ikke kan se er planternes voldsomme net af jordstængler. 14

15 Det kan nå ned i en dybde af 2 m og op til 7 m ud fra planten. Tykkelsen og styrken er ikke noget at spøge med. Der kendes eksempler på, at de har ødelagt bygningsfundamenter og asfaltbelægninger. Jordstænglerne er tæt besat med knopper, so kan danne nye skud. Spredning af arterne sker ved at stykker af jordstængel danner nye planter (et ganske lille stykke er nok). Spredning af jordstænglerne sker ofte med haveaffald og fyldjord. Jordstænglerne er meget sejlivede. De kan tåle kraftig udtørring og alligevel give sig til at skyde, når de får tilstrækkeligt med vand. Bekæmpelse Kæmpe-pileurt. Billedet er fra Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside Slåning: Det ser ud til at det eneste effektive middel er slåning, der hyppigt gentages. Det er mest effektivt at starte tidligt om foråret, så snart de første skud viser sig, og så skal man være vedholdende. Nettet af jordstængler indeholder utroligt meget næring og planten vil forsøge at etablere nye skud såvel indenfor det gamle område som helt ud til periferien (mindst 7 m). Og dette kan stå på i op til 10 år, før al næringen er opbrugt og bestanden må give op. Opgravning: Ved opgravning får man aldrig alle de små stumper jordstængel med op, så der må man efterfølgende i gang med en slåning som beskrevet ovenfor. Dog vil bestanden hurtigere bukke under da den 15

16 er svækket af den delvise fjernelse af og brud på jordstænglerne. Afgræsning: Dette er tilsyneladende ikke en løsning på pileurt problemet. Kun de alleryngste skud spises, så der er nok indholdsstoffer, som dyrene ikke kan lide eller tåle. Man kan finde yderligere oplysninger på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside (se senere!) Ved du, hvor i ådalen der vokser japansk - eller kæmpe-pileurt, vil vi meget gerne høre om det (se senere!) Rynket rose Billedet er fra Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsens folder: Beskyt den vilde flora langs kysterne - Rynket Rose og andre indførte planter udrydder oprindelige og værdifulde plantesamfund 16

17 - eller hybenrosen er kendt af de fleste. Rynket rose kendes fra andre roser på, at bladene er rynkede - deraf navnet! Busken bliver ½ - 2 m høj (afhængigt af jordbunden), har mange rodskud og tætsiddende cm-lange tynde torne. Mange har svært ved at betragte den som skadeligt landskabsukrudt på grund af dens positive egenskaber: Dens store velduftende mørkt pink eller hvide blomster. Den sætter store C- vitaminfyldte hyben, der smager pragtfuldt som marmelade, og som fuglene elsker at spise om vinteren. Men lige netop her knækker filmen. Når fuglene hakker frugtkødet i sig, følger også kerner med. De passerer fuglens fordøjelsessystem uden at miste spireevnen og bliver oven i købet leveret tilbage til naturen med en klat fuglegødning. Rynket rose er især et problem langs vore kyster (i ådalen især ude på Odden). Det skyldes dens evne til at danne tætte bestande, der udkonkurrerer al anden vegetation. Bekæmpelse Opgravning hvor det er muligt og lovlige (på 3 områder skal der søges tilladelse), afgræsning med geder (de eneste husdyr der kan holde den nede), eller slåning, der hyppigt gentages. Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: Du kan indberette fund i Tryggevælde- og Stevns Ådal af de ovennævnte plantearter til os via vores hjemmeside - eller ved at ringe til Inge Ambus på tlf Kirstine Ø. Madsen 17

18 Hunde i naturen. Det bliver sagt tit, men det kan åbenbart ikke siges tit nok. Hunde, der er med på vandretur i naturen SKAL føres i snor. Argumentet, jamen jeg har da helt kontrol over min hund, høres kun alt for tit. Her vil jeg gerne benytte lejligheden til at understrege, at uanset, hvor tam en hund virker, så er jagt en del af alle hundes instinkt. Dette instinkt kan bryde igennem når som helst og tilmed hos hunde, der til daglig opfører sig som rigtig hyggehunde. Færten af blod, eller færten af en harekilling eller blot en pludselig bevægelse kan kalde jagtinstinktet frem i enhver hund. Får jagtinstinktet først tag i hunden, så kan selv en velafrettet hund ikke kaldes tilbage fra jagten. Den allervigtigste grund til at holde hunde i snor, er således småvildtet, som bliver meget, meget stressede af en løs hund. Hvert eneste år melder skovejerne om adskillige skambidte dyr, som har været udsat for løse hunde. På markveje over private marker gælder det for alle besøgende, at hunden skal holdes i snor. En undtagelse fra denne regel gælder for ejeren og den eller de mennesker, som har lejet jagten. De har lov til at gå tur uden at have hunden i snor. Det er en ret, som de betaler mange penge for, og som alene gælder dem. 18

19 Det eneste sted, hvor det er tilladt at slippe sin hund fri af snoren, er ude ved stranden. Denne tilladelse gælder kun i vinterhalvåret. I foråret vil hundene forstyrre ynglende fugle. På Ølsemagle Revle har det tidligere været tilladt at have hunden uden snor i vinterhalvåret. Men i begge ender af Revlen yngler en masse fugle. Alt for mange af de besøgende respekterede ikke den henstilling om at holde hunden i snor i yngleperioden og holde den væk fra yngleområderne. Det har nu ført til et forbud mod løse hunde på Revlen i en meget længere periode. Det går således ud over alle de andre, når der er folk, som ikke kan overholde reglerne. Derfor denne opfordring. Husk at holde hunden i snor på vandreturen ned til ådalen. Kun på den måde kan vi sikre, at vi alle kan gå der også i fremtiden, og dyrene og fuglene kan få fred og ro til at fouragere, yngle og ligge på reden. Vores småvildt er truet. Det har brug for, at vi passer på det, for vi også i fremover kan glæde os over haren, der leger på marken, egernet der vimser op og ned ad stammerne og fuglene, der synger så lystigt hvert forår.. Inge Ambus 19

20 Foredrag ved den ordinære generalforsamling Mandag d. 31. marts 2008 kl på Mødestedet Bredgade 1 i Hårlev Anna Bodil Hald, Seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet vil komme og fortælle om Afgræsning og pleje af de alt for våde enge i ådalen Engene i ådalen har igennem de sidste år været meget våde, og det har været utrolig svært at få plejet dem. År 2007 var helt ekstrem, hvor næsten intet er blevet plejet, da engene det meste af tiden har stået under vand. Men også i årene tidligere har der været problemer med for våde enge, således at slåning af græsset og afgræsningen er kommet for sent (eller slet ikke) i gang, eller kreaturerne har måttet tages for tidligt hjem. Anna Bodil Hald har i en årrække forsket og skrevet om forvaltning af enge, marker og vejkanter med henblik på bedre og mere natur. Anna Bodil Hald kender til ådalen og naturen på Stevns, idet hun har arbejdet med skel på Gjorslev og undersøgt enge ved Hellested. Ved foredraget vil Anna Bodil Hald komme ind på nogle løsningsmodeller for, hvordan engene kan blive plejet bedre, og måske har Anna Bodil Hald også en forklaring på, hvorfor engene har det, som de har det. Forskningsresultater og en masse artikler, har Anna Bodil Hald udgivet, hvoraf nogle enkelte nævnes her: DJF rapport, Markbrug nr. 91: Hald, Hoffmann og Nielsen, 2003: Ekstensiv afgræsning af ferske enge. Hald, 2005 Græsningsselskab som naturplejenetværk mellem landmænd, lodsejere og byboere. URT 31:2, maj 2007 Hald: Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng. Kom og hør om, hvordan engene bedre kan plejes. 20