Å-DALEN. 15. årgang nr

Transkript

1 Å-DALEN 15. årgang nr

2 Bestyrelsen for "Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse" Adresse Telefon Interesser Formand Ella Pedersen Elverhøjen 8, Vallø 4600 Køge tryggevaelde.com Naturpleje, Planter Næstformand Svend Bjørn Keil Varpelev Bygade 3, Varpelev 4652 Hårlev tryggevaelde.com Geologi, Foto Historie, Arkæologi, Kasserer Inge Ambus Sekretær Sine Hald Medlem Kirstine Ø. Madsen Medlem Claus Nielsen Medlem Dineke Ritzema Suppleant Jens Jørgensen Cypresvej 15, Strøby Egede Møllemarken 46, Vallø Skolevangen 15, Hellested 4600 Køge tryggevaelde.com 4600 Køge tryggevaelde.com 4652 Hårlev tryggevaelde.com Bakkehældet Køge tryggevaelde.com Hovedgaden Hårlev tryggevaelde.com Elverhøjen 2, Vallø 4600 Køge tryggevaelde.com Folkeminder Historie, Arkæologi, Folkeminder, Planter Naturpleje Botanik, Naturpleje Historie, Foto Trafikproblemer Revisorer: Anne Jørgensen og Kai Damgaard Revisorsuppleant: Sten Sjølund Redaktion: Ella Pedersen (ansvarshavende), Inge Ambus og Kirstine Ø. Madsen Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller dele artikler til flere numre. Hjemmeside: 2

3 Lun november Det har været en usædvanlig lun november måned i år, og engene er i skrivende stund stadig rimelig tørre i forhold til årstiden. Vi kunne sagtens holde varmen, da bestyrelserne fra Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse og DN- Stevns var ned og rydde de sidste ellegrene op på Elbæengen d. 21. november. Selv kaffen kunne vi indtage siddende ude, uden at blive for kolde. Det tørre efterår har ikke været særlig godt for de trækkende svømmefugle, som plejer at raste på de oversvømmede engarealer, de har måttet finde andre steder hen. Tranetrækket hen over ådalen har dog været der, og har fået os til at vende hovedet mod de store flotte snakkende fugle. Ådalens tilløb er tilholdssted for forvildede mink, der er således fanget en hel del i Krogbækkens øvre løb. Hvis I har mink og har tid til at efterse fælden 2 gange i døgnet, ja så har foreningen minkfælder til udlåns. Er der gået mink i fælden, skal den skydes af en jæger, det foreskriver loven. Foreningen hjælper gerne med at finde en. Det er dog utrolig som tagrør kan gro og brede sig! Som det er blevet praksis, var bestyrelsen igen i efteråret nede og tilse den lille eng, hvor det gror engblommer. Vi havde været dernede og slå vegetationen i forsommeren, da engblommerne blomstrede, og nu her i efteråret stod tagrør højt og tæt næsten overalt - det var noget af et chok. Vi fik med le og kratrydder fjernet en god del og håber så på, at engblommerne har nået at smide frø og suge næring ned i rødderne, inden de er blevet overskygget. Det må vi se til næste sommer. Vi vil her i vinter snakke med ejeren om en yderligere pleje af arealet. Kulturelt Samråd er blevet omdannet til et samråd for foreningerne i 3

4 kommunen. Dineke Ritzema fra vores bestyrelse blev stemt ind i bestyrelsen. Vi siger tillykke og glæder os til at se hvilke arrangementer, der tilbydes fra Samrådet - gerne et lignende Liv langs kyst og klint på Stevns, som med succes blev afholdt her i Nu må vi se, om det bliver en lun eller en streng vinter, de forskellige gamle gode vejrråd peger på begge dele, og da de begyndende klimaændringer også gør sig gældende, ved vi ingenting. Rigtig glædelig jul og godt nytår! Ella Pedersen Ådalen skal samle kommunen Ovennævnte citat blev udtalt af Lene Madsen Milner, formand for Natur- og Miljøudvalget i Stevns Kommune, da hun indviede 1. etape af Kirkestiprojektet mellem Strøby og St. Tårnby. Mellem personer var mødt op til denne offentlige indvielse d. 8. november ved broen over Tryggevælde Å ved Strøby. 4 af de 5 parter (Ruth Antosz fra Handicaprådet kunne desværre ikke deltage på grund af sygdom): Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse, Strøby Borgerforening, DN- Stevns og Stevns Kommune holdt en lille tale, hvor det især fra alle blev fremhævet, at det var det tætte samarbejde, der havde ført til dette store projekt på over kr. Pengene er givet af LAG Stevns, Friluftsrådet, Grønt Partnerskab, DN og Stevns Kommune. Foreningerne har og skal fremover give bidrag i form af mange timers frivilligt ulønnet arbejde. 4

5 1. etape bestod i renovering af broen, forlængelse og udførelse af en mindre hældning på opgang til selve broen, udlægning af stabil og til sidst leret grus på hele vej- og stiforløbet fra Strøby til afslutningen af engen på St. Tårnbysiden. Udfærdigelse af mødesteder på stien samt etablering af grøde- og handicapfiskeplads ved åen på Strøbysiden. Jens Laursen og Hildebrandt har meget tilfredsstillende udført dette arbejdet. August Hansen, Ella Pedersen, Lena Hjalholt og Inge Ambus før snoren klippes foto Svend Bjørn Keil Alle, også personer i kørestol og med barnevogn, kan nu færdes på bro og sti og endda møde hinanden der. Grødeoptagningspladsen skal Kommunen bruge, når der skal fjernes afklippede planter fra åen. I den store mellemliggende tid kan bl.a. kørestolsbrugere komme ned og fiske i åen. DN- Stevns folder Kirkestien er nyrevideret tillige med Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelses folder Gå en tur i landskabet ved Tryggevælde- og Stevns Ådal. Begge foldere blev 5

6 forevist til indvielsen. (De kan nu fås ved henvendelse til foreningerne eller i Brugsen i Strøby). 2. etape af projektet skal udføres i vinter og i 2010, og det vil bestå i styning af de pile og popler, der står på Strøbysiden. Der vil blive opsat en shelter og lavet en bålplads bag sportspladsen. I tilknytning til dette vil der også komme et sæt borde og bænke, alt sammen handicpvenligt. På St. Tårnbysiden i kanten af engen har lodsejeren meget gavmildt givet tilsagn til, at der bliver opstillet et fugletårn yderligere i ådalen. Der bliver adgang fra Engvejen, inden stien ud over engen. Alt dette glæder vi 5 parter (Strøby Borgerforening, DN- Stevns, Handicaprådet, Stevns Kommune og Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse ) os til at overgive til alle brugere af ådalens natur, således at det nu skulle blive endnu mere attraktivt at komme ud i naturen. Ella Pedersen - og så blev broen taget i brug foto Svend Bjørn Keil 6

7 Maglehøj - og engblommer På sidste møde i Grønt Råd blev der bevilliget midler til en informationstavle til Maglehøj. Vi har nedsat en gruppe, der skal udarbejde tekst, finde ud af placeringen, søge dispensation fra 100 m beskyttelseslinien og hvad der ellers måtte dukke op hen ad vejen. Siden der i sin tid kom et informationsskilt ved Elverhøj, har vi ønsket os noget tilsvarende til Maglehøj, så det er en opgave vi er meget glade for at få lov til at lave. I oktober blev græsset slået på Maglehøj. Det er dejligt, at vi har fået krat-rydderen, den klarer der groveste af arbejdet d.v.s. hele foden af højen. Resten bliver omhyggeligt slået med le, og alt det afslåede materiale bliver fjernet. Så kan vi alle til foråret nyde, at Maglehøj i modsætning til næsten alle de andre gravhøje i kommunen er grøn og ikke brun, og at højen senere skifter farve alt efter hvilke planter der blomstrer. Efter vel udført slåning af Maglehøj drog vi videre til engblommeengen. Her står det skralt til. Der har ikke været afgræsset i flere år, og pilekrat og rød-el breder sig ind over området, der rummer de absolut sidste rester af engblomme i hele ådalen. Det er en ulige kamp, vi fører der. Vi har 3 gange været dernede om efteråret og slå og rydde, men det er ikke nok. Hvis området skal holdes lavt og lysåbent som engblomme har behov for, skal der enten slås hø eller afgræsses. Da bunden er ret ujævn og flere steder fugtig, er det nærmest umuligt at bruge maskiner, så det bedste vil være afgræsning. Vi må arbejde på en løsning med at få nogle dyr derned, så vi kan bevare engblommerne i ådalen. Kirstine Ø. Madsen 7

8 Efterår på Elbækengen Nu er køerne taget hjem, og regnen er kommet. Det er igen muligt at opleve den våde eng, men køernes lange græsning her i sommer har alligevel gjort bunden mere sikker, så ingen sank i sidste lørdag, da vi var ude at samle de sidste kviste fra rydningen af elleopvæksten tidligere på efteråret. Solen stod højt og skinnede ned på de 10 energiske aktive, der på bare 2 timer samlede de sidste kviste og sluttede det hele ved det nye bord med en kop dejlig varm kaffe. Det var en fornøjelse at se ud over engen, hvor al opvækst var væk. Vi kunne endnu gå tørskoet ned til åen takket være den nye bro. Her nede ved åen havde køerne trådt de allerfleste tagrør ned, så vi havde frit udsyn over åen. Det er snart et af de få steder, hvor det endnu er tilfældet. Alt for mange steder gror tagrørene nu tæt og en sejltur på åen, er som en tur i en tagrørstunnel. Når vi sådan en solskinsdag ser ud over naboengene, er det let at se og forstå, hvorfor græsning er så vigtig dernede. Elbækengen er en af de få af engene i Ådalen, der endnu fremstår som en flot eng og for alvor er farbar, da den har været vedvarende afgræsset. I foråret godkendte den lokale LAG-gruppe vores ansøgning om ekstra penge til forbedring af faciliteter for besøgende og græssende dyr nede på engen. Siden har vi haft kontakt med lokale tømrere for at sikre et godt tilbud på arbejdet og med kommunen for at få de nødvendige tilladelser til at udføre arbejdet. Det gik heldigvis glat, så sidst på efteråret kunne tømreren fra Køge Produktionsskole gå i gang på engen. Der er nu kommet en faldlåge ind til engen. Den er dog ikke åben endnu, for der er nogle små detaljer omkring det strømførende hegn, som skal ordnes inden. Lige indenfor på engen er opsat et flot massivt egeplankebord, der giver god plads til at nyde kaffen. 8

9 Længere nede på engen er der lagt en flot egetømmerbro ind over en gammel holmrende, så både køer og besøgende kan gå tørskoede ind over et meget blødt område, hvor flere af os allerede har fået meget våde sokker, og køerne tidligere har siddet fast, så de måtte trækkes op. Nu håber vi bare, at broen også bliver der, når engen næste gang ligger helt dækket af vand i en vinter. Men det tunge egetømmer er nu ikke sådan lige til at flytte rundt på. Der er også kommet trædeplanker lidt længere nede på engen over et andet blødt område, så det nu er muligt at vandre tørskoet helt ned til åen, blot man følger det nordlige hegn og den holmrende, der skiller Elbækengen fra naboengen. Der kan dog stadig være mindre våde områder, så det er under alle omstændigheder nødvendigt at se sig for. En bagside på skiltet oppe ved landevejen er i produktion. Dertil kommer en folder, der dog lige afventer, så de sidste tiltag kommer med i beskrivelsen. Vi siger en stor tak til LAG og til Grønt Partnerskabsfonden og kommunen, som alle har bidraget økonomisk til at gøre Elbækengen mere turistvenlig både ved de hernævnte tiltag og ved hjælp til rydning af elleopvæksten i engens vestlige kær. 9

10 Giv Naturen en Hånd Sidste år blev elleopvæksten på Elbækengen ryddet dels med en naturplejer, som blev betalt af Grønt Partnerskab, dels af et firma, Oracle, som gav en dag til naturen i oktober, hvor de samlede alle de afskørne grene og kviste op. I år var der ikke midler til en naturplejer, derfor forsøgte foreningen i samarbejde med DN at få elleopvæksten ryddet ved hjælp af frivillig arbejdskraft. På grund af manglende naturpleje på mange eng- og mosearealer rundt om i landet har DN startet et frivillighedsprojekt, som hedder Giv Naturen en Hånd. Målet er at få aktiveret både lokale og engagerede frivillige naturplejere til at sikre rydningen af vores vigtigste botaniske lokaliteter, så de ikke springer i skov. Vi havde valgt en lørdag først i oktober. DN lavede plakater, løbesedler, annoncer og presseomtale. Vi regnede med, at kvæget måske var taget hjem til den tid. Vi håbede også på, at det gode vejr ville holde. Ingen af delene kom til at passe. Det blev et forrygende dårligt vejr med stærk blæst og finregn. Alligevel dukkede der rigtig mange op fra nær og fjern, som gerne ville være med til at bevare naturen på engen. Vi var så positivt overraskede. Der kom aktive helt fra Haslev, fra Store- Heddinge, fra den nærmeste omegn, fra Roskilde og helt fra Nordsjælland. Det var overraskende at høre, hvor glade alle var for at kunne give en hånd. Deltageren fra Haslev kunne fortælle om, hvor meget hun sammen med andre venner havde nydt engens store blomsterhav i sommeren. Deltageren fra Roskilde endte med at sige, at det var den bedste dag, han havde haft i månedsvis, og han havde taget rigtig hårdt fat. Til arbejdet fik vi stor hjælp af den kratrydder, som Stevns Kommune har doneret og af en ekstra, som kom helt ude fra Vindehuse på kanten af Stevns Klint. Derudover kom fra DNs naturplejegruppe Peter Friis 10

11 Møller med alle tiders udstyr. Helt skarpe ørnenæb og skovleer, der let som en mis kunne tage den nye opvækst, hvor grenene endnu var små. Da vi startede, var vi helt overvældede over mængden af opvækst og helt sikre på, at det kunne ikke lade sig gøre. I starten gik det også trægt, fordi meget af den nærmeste opvækst er meget kraftig og trods alt måtte tages med ørnenæb eller kratrydder, men da vi kom lidt længere ned på engen blev opvæksten nyere og tyndere, så leerne rigtig kunne få fat. Det var imponerende at se, for pludselig gik det stærkt. Da en to, tre af de kraftige mandfolk fik rigtig fat i leerne og to andre kørte videre med kratryddere rykkede det virkelig. Vi andre kunne derefter koncentrere os om at samle alle de afklippede grene op. Det var store bunker, der blev samlet. Aldrig så snart havde vi fået ryddet et større område, før køerne kom vandrende ind for at se efter frisk græs. De hilste alle på os og vandrede fredeligt rundt imellem alle os aktive. De prøvesmagte også de frisk afskårne ellegrene, men det var ikke mange blade de spiste. Det er tydeligvis ikke deres livret. To af deltagerne havde taget anhængere med, så en del af grenene kunne allerede samme eftermiddag køres over til kompostering på genbrugscentralen i Hårlev. Meget af resten nåede vi at samle i bunker, inden regnen begyndte at tage til, og vi alle måtte søge ly for at spise de pizzaer, som var bragt med fra et besøg til Hårlev. På det tidspunkt kunne vi til vores store glæde konstatere, at næsten al opvæksten var ryddet. Kun et lille område oppe ved hegnet manglede. Det var et langt flottere resultat, end vi havde turdet håbe på i starten. Foreningens næstformand tog sammen med et af medlemmerne ud senere på ugen, hvor solen skinnede og fuglene dansede i luften. De fik taget den sidste opvækst på bare et par timer. Så var der bare tilbage at kalde de aktive sammen endnu engang for at samle resten af grenene ind. Det skete i lørdags, hvor vi til vores glade overraskelse kunne konstatere, at vi havde fået samlet langt flere ind, end vi troede. Det 11

12 hele var klaret på et par timer. Nu mangler bare at fjerne de opsamlede bunker af kviste fra engen, men det haster ikke. En stor tak til alle de aktive, der har deltaget i det frivillige arbejde. Takket være deres engagement og arbejdskraft kan vi igen til næste år glæde os over en eng, der belønner arbejdet med et utroligt blomsterhav af lyseblå vibefedt, lyserøde troldurt og lilla orkideer i tusindvis. Inge Ambus 12

13 Kommuneplan 09 Kommuneplanen 09 i Stevns Kommune har været i høring, og vi har fra Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelses givet følgende bemærkninger og indsigelse Stevns kommune tekmil@stevns.dk Elverhøjen d. 8. november 2009 Indsigelser og bemærkninger til Kommuneplan 09 Foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse vil hermed fremkomme med følgende indsigelser og bemærkninger til Stevns Kommuneplan 09. Ved gennemgang af det meget store forslag til Stevns kommuneplan finder foreningen, at forslaget er et godt gennemarbejdet forslag med mange detaljer. Bebyggelse. Foreningen finder til sin fulde tilfredshed, at der ikke må bebygges mellem gennemfartsvejene og Ådalen. Det er desuden også pointeret i Kommuneplanen, at der er en storslået udsigt fra begge gennemfartsveje. Regnvand. Det er Kommuneplanens hensigt, at regnvand fra huse og befæstede arealer nedsives på stedet eller opsamles i forsinkelsesbassiner, således at det sinker vandets ankomst til åen. Dette hilser foreningen velkommen, selv om det bedste for ådalen vil være en total nedsivning på stedet, da det er det mest naturlige for regnvands cyklus i naturen. Ådalen tåler ikke for stærk tilførsel af regnvand, da det giver oversvømmelser i engene oftest på et uheldigt tidspunkt af sæsonen. 13

14 Engene i ådalen er i forvejen truet af vand, da klimaforandringerne i verden har øget havniveauet og stadig gør det fremover. Den helt specielle flora og fauna, som har præget ådalen i årtusinder, er derfor meget udsat og i fare for at forsvinde. Derfor vil direkte tilførsel af regnvand fremover være en større trussel end tidligere. Omfartsvej ved Strøby Egede. Foreningen vil gøre indsigelse mod en omfartsvej omkring Strøby Egede over Tryggevælde Ådal. Foreningen finder, at det er et brud i et Natura 2000 område, hvor rigkær vil blive ødelagt, trykvand på grund af dæmning vil ødelægge endnu større naturværdier på begge sider af vejen. Dæmningen vil virke hindrende for vandets gennemstrømning mod Køge Bugt både i selve åen, men også i de naturlige strømninger, der foregår under jorden i engene. Selv små hindringer i vandets naturlige strømning vil være en trussel i dette særdeles sårbare område. En gennemførsel af en omfartsvej over ådalen vil være et brud på Kommuneplanens egne mål: Nemlig sikring af de værdifulde naturområder, samt at der i naturområderne skal arbejdes for en sikring samt en forbedring af biodiversiteten (i henhold Agenda 21 planen). Ved at se på fremtidens trafik nogle årtier frem vil det vise, at der bliver færre trafik af egne biler p.gr.a. bl.a. en større udgift til brændstof. Udbygning af den kollektive trafik vil være til større gavn for befolkningen end en omfartsvej over ådalen ved Strøby Egede. Med venlig hilsen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse Ella Pedersen Formand 14

15 Helhedsplan for Tryggevælde Ådal Vi er i bestyrelsen blevet opfordret til at komme med kommentarer til Kommunens Helhedsplan for Tryggevælde Ådal. Vi regner selvfølgelig med at komme med i selve arbejdet og har derfor sendt følgende brev til Stevns Kommune: Helhedsplan for Tryggevælde Ådal Foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse ønsker selvfølgelig at være med til at udarbejde en helhedsplan for ådalen. Foreningens meninger og interesser vil fremgå i detaljer ved det fremtidige arbejde, men her opridses enkelte i henhold til de spørgsmål, der er stillet i mail af 28. september 2009 fra Steen Roed, Stevns Kommune. Ådals visions spørgsmål. 1) Det mest interessante område i ådalen er Danmarks Naturfonds areal, Elbækengen, nord for St. Tårnby, da det indeholder det største potentiale med hensyn til botanik. Hele Natura 2000 området er interessant, da det er udpeget, og er et internationalt beskyttelsesområde, som Stevns Kommune og lodsejere har pligt til at vedligeholde og evt. forbedre. 2 og 3) Det er vigtigt at prioritere i helhedsplanen, at afgræsning og evt. høslet sættes i højsædet, da mange af engene er ved at gro til i høje urter og træopvækst. Engens flora og fauna er pt. hårdt trængt. 4) Tilgængeligheden i ådalen skal øges, men det skal ske i tæt samarbejde med lodsejerne. De eksisterende stier og markveje kan flere steder sammensættes, så det bliver muligt at komme rundt i ådalen. 5) Tryggevælde Ådal skal om 20 år bestå af store udbredte græssede enge, der evt. først på året bliver slået. De naturlige engplanter vil da myldre overalt, mens vadefuglene i stort antal flyver henover. Ind imellem skal der være områder med pile- og ellekrat for at forøge mangfoldigheden. Åen skal have lov at slynge sig naturligt, og langs ådalen breder sig tørre græsmarker med små lavvandede vandhuller til padder og 15

16 vadefugle. Græsarelerne kan give hø samt opholdssted for engens kvæg, når der kommer for meget vand i selve engene.. De gamle stynede pile og popler bliver stynet hvert 7 år, og der er plantet nye træer på de steder, hvor der mangler nogle i rækken. Markveje og stier er velholdte og flere steder sammenhængene, således at det er muligt at komme rundt i ådalen. Byernes overfladevand og regnvand nedsives på stedet, og vil ikke længere blive tilført åen via ledninger og tilløb til åen. Herved vil engene få sivende/løbende vand i stedet for som nu flere steder stillestående vand p.gr.a. åens oversvømmelser. Sivende vand er koldt og iltrigt og vil være med til at øge mangfoldigheden af engplanterne. Dette var i korte træk foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse vision for Tryggevælde Ådal. Vi glæder os til samarbejdet Med venlig hilsen På foreningens vegne Ella Pedersen Formand 16