AUGUST NR FRISURE KOSMETIK MODE WELLNESS DANSK FRISØR & KOSMETIKER FORBUND

Transkript

1 AUGUST NR FRISURE KOSMETIK MODE WELLNESS DANSK FRISØR & KOSMETIKER FORBUND

2 Indhold Plej fødderne, de skal holde hele livet...4 Sko til enhver lejlighed...5 Med Emma Gad på arbejde Det arbejder dit forbund med lige nu! EU vil tillade farlige stoffer Shooting Star Hvis krisen kradser - udvid forretningen Greenmind - Grøn med stil Inspiration fra Susanne Munk Møller & 21 Den positive liste...25 Jette Damgaard har talt med forbundsformand Poul Monggaard. Foto: Harry Nielsen Danish Open/DM...26 Hair Trend, Herning...27 Jubilæer...27 Køb, salg, job Bork Havn Feriecenter...29 Frivillige søges...29 Afdelingerne...30 Spydspidser/a-kasse...31 SPEJLET Medlemsblad for Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund NR. 8. AUGUST ÅRGANG Ansv. redaktør: Forbundsformand Poul Monggaard. I redaktionen: Poul Monggaard, Annie Hartvig, Jette Damgaard og Annet Bunch. Udgivet af: Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, Lersø Parkallé 21, Postboks 2579, 2100 København Ø. Tlf.: Telefax: dfkf@dfkf.dk - Abonnement: Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund. Kr. 495,- pr. årgang. Layout, produktion & annoncer: DART Reklameproduktion, Havnegade 2A, 3600 Frederikssund. Tlf.: dart@dart-reklame.dk Deadline for annoncer: Senest den 15. i måneden. Tryk: P.J. Schmidt A/S. Oplag: Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ekspl. 1. juli juni 2008 Forsiden: Susanne Munk Møller, SoHo Hairstyling, Thisted 2 SPEJLET AUGUST 2009 Der blev skålet og tændt en lille cigar, da forbundsformand Poul Monggaard den 18. juni efter 14 års arbejde endelig kunne skrive under på en aftale om en fælles europæisk frisøruddannelse. Som formand for de europæiske frisørsvende og for den sociale dialog i EU er Poul Monggaard gået forrest i kampen for at den gode danske uddannelse skal danne skole i resten af verden. Det er helt enestående, at det nu er lykkedes at få en fælles aftale, som forpligter arbejdsmarkedets parter til at arbejde for at få aftalen på plads i de enkelte lande inden for to år, fortæller den stolte formand for Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund. Aftalen blev skrevet under i overværelse af fire medlemmer af kommissionen og til stede var også repræsentanter fra regeringerne i Sydafrika, New Zealand, Australien og Canada - og de var så begejstrede for aftalen, at de på et møde med Poul Monggaard dagen efter bestemte, at de også ville have samme uddannelse. Det er helt unikt og det er lille Danmark, der har været frontløber gennem alle årene. Det er os, der sørger for, at vi nu får et fælles internationalt niveau, der sikrer, at vores fag hele tiden bliver styrket, fortæller Poul Monggaard, der også glæder sig over, at de investeringer, som forbundet har puttet i det internationale arbejde, nu begynder at give afkast. De andre lande har bestemt, at fordi det er os, der har været den drivende kraft, så er det også os, der skal stå for at udstede de internationale certifikater. Og det kan betyde mange penge, for hvert certifikat koster 25 euro, og i løbet af de næste par måneder skal jeg for eksempel underskrive styk bare til Sydafrika, forklarer forbundsformanden. Frisørerne går forrest Frisørerne er den første erhvervsgruppe i EU, der er blevet enige om at lave et certifikat for, hvad man skal kunne indenfor sit fag og det gælder ikke kun kvaliteten af selve håndværket, men også viden om blandt andet forskellige kemiske stoffer og den certificering, som frisørerne nu kan opnå, er helt enestående. Vi er det første fag, der indgår en aftale om, hvilket niveau vores håndværkere skal have derfor er det os, der vil blive henvist til hver gang et fag vil udvikle en europæisk uddannelse. Det er os, der er mønsterdannere vi bliver indskrevet i den europæiske historie, forklarer formanden stolt. Arbejdet med at få en fælles europæisk aftale har altså taget 14 år, og hvis Poul Monggaard havde vidst, at det ville tage så lang tid at få de først 15, nu 27 EU-landes arbejdsgivere og arbejdstagere til at blive enige, så er han ikke sikker på, at han havde haft energien til at gå i gang. Heldigvis ved man det ikke på forhånd, og nu bagefter kan jeg sige, at det har været det hele værd med den her aftale vil kvaliteten af frisørernes håndværk hele tiden blive styrket, fordi vi alle sammen skal leve op til de højeste krav. Og de danske frisører står i spidsen, understreger Poul Monggaard. Den lange forhandlingstid har dog ikke fået formanden til at læne sig tilbage allerede nu har han planer for den næste aftale. Vi er i gang med at undersøge, hvad der skal til for at lave en europæisk arbejdsmiljø-aftale. Vi vil skabe et fag, hvor vi også står i spidsen, når det gælder om at varetage de sundhedsmæssige interesser vi vil være et fag, der har fingeren på pulsen, og som de andre ser op til, forklarer Poul Monggaard, der absolut ikke ser det som en hindring, at han er formand for et forholdsvis lille fagforbund. Tværtimod. Selvfølgelig ved jeg godt, at der er mange, der spørger, hvorfor sådan et lille forbund skal have så stor international aktivitet. Mit svar er, at hvis vi slap tøjlerne, så ville vi ikke længere have indflydelse på, hvordan faget udvikler sig. Hvis vi slipper nu, kommer vi til at løbe efter de andre, og det det kan ingen være interesseret i - for det er os, der har visionerne.

3 Elmer Stuhr og Niels Christiansen, Stuhr. Gode journalistvenner mødes... Poul Monggaard fyldte 60 år Pouls søn, Johan. Vejret viste sig fra den bedste side, da forbundsformand Poul Monggaard fejrede sin 60 års-fødselsdag på Lersø Parkallé. Fra start til slut bød dagen på masser af sol, besøgende fra nær og fjern, underholdning og grin. Foto: Harry Nielsen Frisørmester Peter Adamsen instruerer fødselaren i sikkerhed. Jørgen Hoppe, sektorformand HK Fra venstre Elsebeth Lund, Pia Backer, Poul Monggaard og Lise-Lotte Maate, Randers Næstformand for Dansk Metal Ole Bundgaard Adm. direktør for PensionDanmark Torben Möger Pedersen Birte Rasmussen, Lolland/Falster - giver Poul hånden, mens???? fra Lolland/Falster se på. Forbundets personale/ansatte, akkompagneret af Bjarne Holm SPEJLET AUGUST

4 Plej fødderne, de skal holde hele livet Der er flere holdninger om korrekt fodtøj, end der er skomodeller. Sikkert er det, at valget af nyt godt fodtøj kræver mere overvejelse end blot en bedømmelse af design og pasform. Foden skal med på råd. Af Jon Holm-Pedersen Det skal se godt ud, tøjet sidder perfekt, håret er stylet og fødderne skal selvfølgelig også pakkes ind i det seneste italienske skrig. Der eksisterer en usagt dresscode i salonen. Man dukker ikke op i joggingtøj med morgenhår iført de udtrådte løbesko. Salonen er vinduet til kunderne, og selvfølgelig skal frisøren være pænt påklædt. Der er bare ingen, der belønner dig om 30 år, fordi du gik i de pæne sko på arbejde, derimod belønner du dig selv, hvis du vælger de gode sko, så du ikke ødelægger fødderne. Og praktisk behøver ikke at være kedeligt, men der er mange ting at tage højde for, når der skal købes nyt udstyr til fødderne. Fakta om sygdomme i fødderne Forfodsfald Forfodsfald er en tilstand, hvor ledhovederne på mellemfoden presses ned i underlaget, fordi tæerne står i hammertåstilling i skoene. Tilstanden rammer hyppigere kvinder, da de går mere i spidse sko. Sygdommen ses oftest først i 45-års alderen og giver smerter, når man går. Hammertæer En hammertå er en tå hvor ledet er bøjet mellem de små tåknogler. Spidse sko presser tæerne sammen, og er med til at udvikle lidelsen. Hvis alle sko i skabet er spidse ender tæerne med tiden op i en permanent krum stilling, fordi de ikke har nok plads at boltre sig på. Lidelsen giver smerter i tæerne. Løsningen er at vælge sko, hvor der er plads til tæerne. I særlig svære tilfælde kan det være nødvendigt at operere. Platfod: Den normale fodsål buer, så fodens inderside ikke rører jorden. Ved platfodenhed er fodbuen ophævet eller mindsket. Kilder: Netdoktor.dk 4 SPEJLET AUGUST 2009 Vælg den lille hæl Anne Sofie Begtrup har allerede oplevet konsekvenserne af dårligt fodtøj. Den 20-årige frisørelev er under uddannelse hos Frisør PER i Århus. Hun har haft begyndende ligtorn, som kom af at stå for meget op i for dårlige støvler. Jeg ved godt, at det er nødvendigt at have noget godt fodtøj, men samtidig er der også en dresscode, siger hun. Løsningen for Anne Sofie blev et par dyre støvler i gode materialer med en lille hæl. Jeg sætter penge af hver måned, så jeg har råd til at bruge på et par sko, der er gode og samtidig ser smarte ud, forklarer hun. Der er delte meninger om de skadelige virkninger af sko med hæl. Ifølge Jens V. Bruun er hælen ikke endegyldigt skadelig i hvert fald ikke i en lille størrelse. Han er uddannet speciallæge i ortopædkirurgi og har drevet en selvstændig praksis siden Derudover har han undervist på skolen for fodterapeuter i mange år og har et stort indblik i de sygdomme, der rammer de danske fødder. Mere end tre centimeter hæl giver problemer. Men ellers gør det ingen skade, hvis tæerne stadig har plads, forklarer han. Faktisk bliver mange født med for korte achillessener, og de har en klar fordel i at vælge en sko med hæl, frem for en flad sko. Hvis man betragter achillessenen som en snor, så er det simpel fysik. Er snoren for kort kan hælen ikke nå jorden, og så hjælper en sko med hæl, mens den flade sko blot skaber ubehag for brugeren, især hvis man går rundt i en salon i otte timer om dagen og konstant lægger pres på achillessenen. Tjek fødderne De fleste kan bruge timevis på at kigge på sko, men det er nemt at glemme at kigge på fødderne. Jens V. Bruun an - slår, at et sted mellem fem og ti procent af landets befolkning har diagnosen platfod, der dækker over en række tilstande, hvor foden har brug for behandling. Mange af lidelserne er medfødte, mens andre opstår på grund af forkert skovalg. Det er naturligvis ikke nødvendigt at rende til læge, hver gang der skal nye sko i skabet, men derimod er det vigtigt at lytte til fødderne og huske på, at alle fødder er forskellige. I dag er nærmest alle sko for smalle. Tilbage i halvfjerdserne havde vi hippierne med de brede sko, der havde vi ingen problemer med forfodsfald. I dag skal skoen være spids. Spidse sko og høje hæle giver mange problemer, forklarer Jens V. Bruun. Den nemme løsning er at købe sko med plads i spidsen. Det er selvfølgelig ikke et krav, at man hele tiden går i de brede fodformede sko, men derimod bør det være skoen med plads, som man bruger mest. Det er først, når vi når op i alderen, at problemerne virkelig viser sig. Du kan få en ny hofte eller et nyt knæ, men er der slidgigt i foden, så er der ikke noget at gøre. Det rammer typisk i 60- års alderen, og de mennesker er lænket til deres hjem, siger Jens V. Bruun. Nu er der ingen unge mennesker, der ender op som invalider på grund af spidse sko. Derimod ser Jens V. Bruun mange patienter over 50, der har store problemer med deres fødder, og årsagen skal ofte findes i de sko, de har haft på fødderne igennem livet. Der er intet i vejen for at vælge de moderigtige sko til arbejdet i salonen. Du skal bare huske at undersøge, om dine fødder har brug for mere end bare skoen. Det kan være et indlæg eller en lækker sål, der giver mere komfort for de hårdtarbejdende fødder.

5 Sko til enhver lejlighed Sundhedspersonalet bruger de farverige plastiksko, Sahva Care har de gode sko, MBT er nyt og Ecco er fodformet, eller hvordan er det nu det er? Af Jon Holm-Pedersen Vores egen danske Ecco skanner årligt masser af fødder for at kunne følge med i, hvordan fødderne udvikler sig. Så skoene afspejler fodens form. Men selvom vi er villige til at bruge mange penge på sko, så er det sjældent, at de unge stopper op og tænker over kvaliteten af skoen. Ungdommen er udødelig og designet vægter i reglen højere end komforten. Indtil midt i tyverne er man udødelig, mens mere erfarne og ældre mennesker, vælger mere rigtigt fodtøj, siger Claus Kjærsgaard, der er kommunikationsdirektør hos Ecco. Holey soles, viol, set til 149 kroner hos PAW sko. Først kom Cloggen, efterfølgeren hedder Holey soles. Den støtter ikke særligt godt op om foden, pasformen er ikke synderlig god, og det samme gælder for materialerne. Til gengæld er den billig, let og farverig, og der er god plads til tæerne. Hørlyck, lav hæl, Chie Mihara set til 1750 kroner hos Hørlyck i Århus Chie Miharas designer er oprindeligt uddannet ortopæd, og ifølge sælgerne hos Hørlyck er det en model, som man kan holde til at gå rundt i arbejdstiden og samtidig se smart ud. Selvom skoen har hæl, er den ikke højere, end at foden sagtens kan klare belastningen, og materialerne giver foden god mulighed for at ånde. MBT, to spænder, blå Changa Denim set til 1695 hos MBT. MBT-skoene har fået mere gang i salget i de senere år, og der er derfor begyndt at komme nye og smartere modeller i markedet. De er velegnede til folk, der går og står meget. Men det kræver en del øvelse at gå ordentligt på den buede sål _sko_06.jpg, MBT hvid sandal, habiri set til 1695 kroner i MBT Alternativt billede. Eccos bud på en sko. Eccos bud på en god arbejdssko med flad hæl, god pasform og et elegant look. Den ultimative pasform - blå jacoform set til 899 kroner hos Sahva Care i Århus. Jakoform er den sande fodformede, den vi husker fra 1980 erne, standardudstyret til pædagoger. Skoen er en af de eneste på markedet, der er formet korrekt efter den naturlige fod. Jakoforms sko har fået fornyet liv, og til sommer kommer skoen i flere nye udgaver blandt andet en leopard-plettet og en udgave i brun med små sølvblomster. Det må du aldrig gøre! Hørlyck, høj hæl. Barbara Bui set til 3199 kroner hos Hørlyck i Århus Dette er den direkte vej til problemer, men Barbara Bui skoen er selvfølgelig ikke en arbejdssko. Det er den pæne til en tur i byen. SPEJLET AUGUST

6 På arbejde med Emma Gad De vinder ingen priser for design, og det kræver træning at gå i dem. Til gengæld kan frisør Anne Søndergaard klare lange arbejdsdage uden pauser med MBT-sko på fødderne. Af Jon Holm-Pedersen Jeg nærmest svæver rundt på en sky efter en lang arbejdsdag, når jeg tager MBT-skoene af, siger Anne Sønder - gaard med et smil. Hun blev færdiguddannet som frisør i 2002 og har siden arbejdet sig til nogle af de klassiske skavanker, som rammer folk i servicesektoren. Det er ikke lutter fornøjelse at stå og arbejde med kunder hele dagen, når ryggen brokker sig, og fødderne gør oprør. Efter et par år med tiltagende problemer med lænden kastede Anne sig over massage. Med fast månedlig behandling kunne ømheden og ubehaget holdes nede, og blev det for anstrengende i hverdagen kunne en lille pause altid give lidt luft. Langt liv i branchen Den 29-årige pige havde frygtet at knæ, ryg- og lændeproblemerne ville betyde, at frisørkarrieren blev til en kort fornøjelse, men den frygt er forsvundet. Det var en kunde, der foreslog, at Anne Søndergaard skulle prøve MBTskoen for godt to år siden. Kunden havde selv et par, og jeg var jo nærmest villig til at prøve hvad som helst for at slippe for lændeproblemerne, siger Anne Søndergaard. Første sæt var et par sandaler, men i dag står der to par i garderoben, og Anne er på udkig efter et tredje par til et supplere samlingen. Ifølge Anne Søndergaard kan hun mærke, at hun er blevet stærkere i benene og kan i dag sagtens klare lange arbejdsdage uden pauser, så længe det er MBT-skoen, hun har på. Der er så at sige indbygget god takt og tone i skoene. Den buede form på sålen gør, at det er umuligt at stå stille. Den 29-årige frisør vugger rundt i frisørsalonen, og skoene er dermed med til at sikre, at hun træner musklerne i benene. Det tog omkring fire uger, før jeg havde vænnet mig til skoene, men i dag er det en ren fornøjelse, og jeg får hverken vabler eller trætte fødder, fortæller hun. Kræver mod Der er ingen tvivl om, at skoene ikke ligefrem kan betegnes som moderigtige, men det er Anne ligeglad med. Det er jo ikke de kønneste sko, men selvom jeg står op i timer, så har jeg stadig fornemmelsen af at svæve rundt, siger Anne med et smil. Ømheden i lænden er forsvundet, og Anne Søndergaard har droppet de tal - rige besøg hos massøren, og det tilskriver hun MBT-skoene. Hun er dog glad for, at hun møder forståelse fra både kollegerne og ikke mindst kunderne, der ikke bekymrer sig om, at Anne har valgt det moderigtige fodtøj fra. Der er da mange, der spørger ind til dem, men kunderne synes jo, at det er godt, at jeg sørger for at passe på mig selv, og jeg vil jo gerne være i branchen i mange år, fortæller hun. Anne Søndergaards leder har heller ingen problemer med hendes valg af fodtøj, men vil under ingen omstændigheder selv gå i den slags. De er for grimme, er den kærlige kommentar. Der er plads til forskellighed i salonen, og der er fuld forståelse for, at jeg har valgt nogle lidt specielle sko, siger Anne Søndergaard og tilføjer så med et smil: Og et par lange bukser kan jo dække meget. 6 SPEJLET AUGUST 2009

7 Jeg nærmest svæver rundt på en sky efter en lang arbejdsdag, når jeg tager MBT-skoene af, siger Anne Søndergaard med et smil. SPEJLET AUGUST

8 EU vil tillade farlige stoffer Hvis det står til EU-Kommissionen skal kræftfremkaldende stoffer, der blev forbudte i 2004, atter tillades i kosmetik. Ellers er der en risiko for, at stoffet ethanol, der bruges i mange kosmetiske produkter, snart bliver forbudt. Og det vil være en økonomisk katastrofe for kosmetikindustrien. 8 SPEJLET AUGUST 2009 Af Julie Lorenzen, Sine Madsen og Heidi Peder-sen Du bruger det sikkert hver dag som en del af det daglige skønhedsritual foran spejlet. Stoffet ethanol er et opløsningsmiddel, der hyppigt bliver brugt i mange kosmetiske produkter for at få parfume til at fordampe. Og det er et stof, som kosmetikindustrien økonomisk vil have mere end svært ved at leve uden. Men det kan blive konsekvensen, hvis ethanol bliver vurderet som kræftfremkaldende, hvilket både EU og flere eksperter forventer sker i den nærmeste fremtid. I 2004 forbød EU-Kom - missionen nemlig de såkaldte CMRstoffer i kosmetik det er stoffer, man med sik-kerhed ved, eller mistænker for at være kræftfremkaldende - og som desuden kan skade ufødte fostre samt evnen til at få børn. Og den beslutning har man nu fortrudt. I den kommende kosmetikforordning, der er på trapperne, vil EU- Kommissionen derfor atter tillade, at virksomhederne kan bruge stofferne i særlige tilfælde. Og det forslag vækker bekymring hos flere eksperter Frisørerne bliver hårdt ramt Henrik Leffers arbejder som forskningsleder på Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion. Han kalder det langt ude, at EU overvejer atter at tillade CMR-stoffer i kosme-tik. Henrik Leffers frygter nemlig, at åbningen for CMR-stoffer vil åbne for en ladeport, hvor mange andre stoffer end ethanol vil blive tilladt.»der er penge at tjene på det her, og det er man nødt til at tage til efterretning. Der er ingen grænser for, hvad folk er villige til at gøre for at tjene penge,«siger han. Også seniorforsker og leder af Videncenter for Frisører og Kos - metikere, Heidi Søsted frygter, at den kommende kosmetikforordning kan tillade mange nye stoffer, som i dag ville være forbudte.»jeg synes, det er et skråplan at åbne op for CMR-stoffer, for vi har tilstrækkelig med farlige stoffer i kosmetik i dag, som kan skade den menneskelige sundhed. Det har taget 10 år at få indført, at CMR-stoffer skulle være forbudte, og det er ærgerligt, at det overnight kan blive pillet ud igen. Det er en åbning til fordel for industrien, som ikke tilfører øget forbrugersikkerhed.«frisørerne er en af de grupper, der risikerer at blive hårdt ramt, hvis CMRstoffer atter kan findes i de produkter, de arbejder med hver dag. Det Internationale Kræftforskningscenter IARC under WHO har flere gange, senest i februar 2008, vurderet, at erhvervet som frisør højst sandsynligt er kræftfremkaldende. Og at frisører har en forhøjet risiko for at udvikle blandt andet blærekræft. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse fra 2007 viste de-suden, at frisører kan have helt op til 70 procent større risiko end resten af befolkningen for at udvikle brystkræft. Man ved ikke, hvad den øgede risiko skyldes. Hvis åbningen for CMR-stof-fer kommer til at omfatte andre stoffer end ethanol, forudser Heidi Søsted, at det vil kunne få nogle alvorlige konsekvenser for frisørerne.»de vil i højere grad kunne få sygdomme som allergi og kræft samt få svært ved at få børn, når de arbejder med disse kemikalier. Man løber en risiko ved at åbne op for CMR-stoffer,«siger hun. Heidi Søsted mener, at EU- Kommissionen i stedet for at lave en generel åbning for CMR-stoffer kunne nøjes med at lave en undtagelse for etha-nol, som hun godt kan acceptere i kosmetik.»det er en menneskeret for en forbruger, at der ikke er kræftfremkaldende stoffer i produkter, der skal forskønne os. Det, der skal forskønne os, bør ikke kunne gøre os syge. Vi burde kigge mere på den pointe i stedet for at have så travlt med at tillade alle mulige stoffer, der kan skade menneskets sundhed,«siger hun. Flere lægefaglige kilder, som Spejlet har talt med, deler Heidi Søsteds synspunkt om, at man i stedet for at åbne op for alle fremtidige CMRstoffer hellere skulle nøjes med at lave en særlig undtagelse for ethanol et stof, som de fleste er enige om, er i orden at bruge i kosmetik i små doser. Men ifølge et notat fra Miljøstyrelsen fra 9. december 2008 fremgår det, at hvis man nøjes med at undtage ethanol fra det nuværende forbud om at anvende CMR-stoffer, så vil der opstå et behov for at ændre kosmetikforordningen, når en lignende situation opstår med et andet stof. Det kunne for eksem-pel være stoffet vitamin A, der bruges i mange hudplejeprodukter, og som muligvis vil blive klassificeret som et CMR-stof i fremtiden. Industrien glade for åbning Hos SPT - brancheforeningen for den danske kosmetikindustri mener

9 administrerende direk-tør Kim Michael Christiansen, at det vil være dyrt for virksomhederne, hvis de ikke længere kan bruge ethanol i deres produkter. Han er derfor tilfreds med EU- Kommissionens forslag om atter at tillade CMR-stoffer, så ethanol ikke risikerer at blive forbudt.»uden brug af ethanol i kosme-tiske produkter, ville der være rigtig mange varer, der ikke længere ville kunne blive produceret. Vi mener, det kan være nødvendigt, at der bliver åbnet op for CMR-stoffer,«siger han. I udkastet til den nye kosmetikforordning fremgår det netop, at det er hensynet til virksomhedernes økonomi, der får EU-Kommissionen til at foreslå at sløjfe forbuddet mod CMR-stoffer.»Hvis ethanol klassificeres som et CMR-stof i kategori 1, vil det få meget store konsekvenser for EU s kosmetikindustri. Formålet med forslaget er at foreslå en risikostyringsordning for CMR-stoffer i kategori 1 og 2, som åbner mulighed for at anvende disse stoffer på meget strenge betingelser.«unilever Danmark A/S er én af de kosmetikvirksomheder, der ser frem til atter at kunne få lov til at anvende CMR-stof-fer i deres produkter. I deres høringssvar til den nye kosmetikforordning fra 14. marts 2007, som Spejlet har fået aktindsigt i, står blandt andet:»unilever hilser forslaget velkommen som en pragmatisk løsning til at tillade brugen af visse CMR-stoffer.«Ifølge technical manager Cecilie Birch er forslaget pragmatisk, fordi det tillader virksomhederne at fortsætte med at bruge ethanol - eller alkohol, som stoffet også kaldes.»alkohol har været anvendt i kosmetiske produkter i mange år, og in - dustrien, myndighederne og NGO erne er alle enige om, at når det bliver anvendt i kosmetiske produkter, så er sikkerheden helt i top. Hvis alkohol blev forbudt i kosmetiske produkter, vil det betyde, at en lang række af produkter forsvinder fra hylderne,«siger hun. Cecilie Birch mener ikke, at forbrugersikkerheden vil blive forringet med forslaget om åbning for CMR-stoffer. Det mener Kim Michael Chris - tiansen fra SPT heller ikke.»nej, faktisk lige det modsatte. Hvis et stof er vurderet sikkert til brug i kosmetiske produkter, så er der netop taget hensyn til forbrugersikkerheden. Der er en række strenge krav, der skal opfyldes, før det bliver tilladt at anvende,«udtaler han. Er ethanol sikkert? Den tyske toksikolog og ke-miker Dirk Lachenmeier fra det statslige, kemiske laboratorium CVUA i Karlsruhe forsker i ethanols kræftfremkaldende egenskaber. Han publicerede i november 2008 en artikel i det videnskabelige tidsskrift Journal of Occupational Medicine and Toxi - cology om sundhedseffekterne, når ethanol kommer på huden. Han konkluderer, at der i dag er videnskabelig uenighed om, hvor sikkert det er at smøre ethanol på huden. Man ved i dag, at ethanol er kræftfremkaldende for mennesker, når man indtager det gennem alkoholiske drikkevarer. Og selv om det stadig ikke er bevist, er der frygt for, at det samme kan gøre sig gældende med ethanol i kosmetiske produkter. Ifølge Dirk Lachenmeier mangler der i dag en opdateret risikovurdering af, hvor sikkert det er at smøre ethanol på huden samt generel viden om langtidseffekterne af stoffet. Ved en gennemgang af den videnskabelige litteratur på området fandt Dirk Lachenmeier desuden, at langt de fleste af de videnskabelige undersøgelser, som var mindst kritiske over for ethanols potentielt skadelige effekter, var sponsoreret af kosmetikindustrien.»man kan generelt se, at de studier, hvor industrien er involveret, vurderer ethanol som sikkert, mens de uafhængige studier er mere forsigtige,«skriver han. Stor usikkerhed om kræft Ifølge seniorforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse er ét af problemerne med CMR-stoffer, at man ved meget lidt om dem.»der er stor usikkerhed om, hvilke stoffer der har CMR-effekter, og hvilke der ikke har. Fordi det stadigvæk kun er en brøkdel af de eksisterende kemikalier, der er testet for dette. Desuden findes der for størstedelen af kemikalierne ikke undersøgelser af langtidsvirkningerne på mennesker, men kun på dyr,«siger han. Johnni Hansen påpeger, at der stadig er stor usikkerhed om, hvad der kan forårsage kræft. Man har i dag identificeret omkring 40 procent af de påvirkninger, der kan være kræftfremkaldende.»man ved meget mere, end man har gjort tidligere, men det er stadig sådan, at hovedparten af kræft kan man ikke forklare det kan sagtens være, det skyldes kemikalier.«at klassificere stoffer som kræftfremkaldende kan være en langvarig proces. Det tog 27 år, før man fandt ud af, at stoffet formaldehyd, som ofte blev brugt i kosmetik, var kræftfremkaldende.»det var lidt et tilfælde. Havde man ikke lige lavet et forsøg med dyr, så havde man måske aldrig fået tanken, at formaldehyd kunne være kræftfremkaldende,«fortæller Johnni Hansen. Han vil ikke afvise, at det samme kan gælde for mange andre stoffer. For fak- SPEJLET AUGUST

10 tum er, at man i dag ved meget lidt om, hvad der sker med vores sundhed, når vi hver dag indtager mange forskellige kemikalier som for eksempel CMRstoffer. Ukendte langtidsvirkninger Ifølge udkastet til den nye kosmetikforordning er et af kravene til at få lov at bruge CMR-stoffer i kosmetik, at EU s Videnskabelige Komite har vurderet dem sikre. Denne vurdering skal blandt andet tage højde for, hvor meget vi eksponeres for stoffet i vores hverdag. Men hvad det betyder for vores helbred, at vi hver dag udsættes for mange forskellige kemiske stoffer, ved man meget lidt om i dag, fortæller flere eksperter til Spejlet. En af dem er Henrik Leffers fra Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion.»Med den viden, man har i dag om eksponering, så er der ingen af de måder, man tester kemikalier på, der tager højde for de skader, der kommer om år. Skader 5-15 år senere er ald-rig undersøgt for noget stof.«henrik Leffers fortæller, at der i dag ikke er nogen tvivl om, at vi kan optage CMR-stoffer gennem huden. Ifølge ham er der forskel på, om man indtager farlige stoffer som CMR-stoffer gennem mad og drikke eller gennem huden via kosmetiske produkter. Når man spiser eller drikker noget, kommer det først igennem leveren, hvor det bliver afgiftet. Men denne afgiftning sker ikke, når stoffer kommer ind i organismen via huden. Det går i stedet direkte i kredsløbet. I dag ved man ikke, om det er mere skadeligt at optage farlige stoffer som CMR-stoffer gennem huden end gennem munden.»det er aldrig blevet undersøgt,«siger Henrik Leffers. Han kender kun til et schweizisk dyreforsøg, der viste, at rotter optog stoffer som for eksempel UV-filtre fra solcremer gennem huden og reagerede på samme måde, som hvis de havde fået dem gennem foderet.»der har været en modvilje i hele industrien mod at acceptere, at ting kan blive optaget gennem huden, og det kan jeg godt forstå, når man ser, hvad der kommer i produkterne,«siger han. Usikre dyreforsøg Henrik Leffers er skeptisk over for måden, man tester farlige stoffer på i dag.»det foregår typisk ved, at man har givet otte rotter den dosis, man vil teste. De otte rotter har været sunde og raske og har aldrig spist andet end fuldstændig perfekt mad. Og så ser man, om de bliver skadet. Hvis de ikke gør, så vurderes stoffet som værende sikkert, og man eksponerer det til 300 millioner mennesker. Men hvis man eksponerede det for 300 millioner rotter, ville man se skader på en stor del af dem,«siger han.»men det er værre endnu. Fordi den måde, dyreforsøgene bliver lavet på, reflekterer slet ikke den måde, mennesker lever på. De fleste stoffer bliver ikke engang testet på reproduktionen. Og rotterne bliver typisk aflivet, når de er to-tre måneder gamle. Det svarer til et menneske i års alderen, og der er jo ikke nogen, der fejler noget som helst på det tidspunkt.«han tilføjer:»der er ikke nogen, der har set på de effekter, man ser hos ældre eller midaldrende mennesker. Det bliver ikke undersøgt, for dyrene bliver aflivet, inden de bliver så gamle. Hvis man krævede, at dyrene skulle blive halvandet år gamle, så ville man se skader på en masse af dem.«kosmetikforordningen: Forbrugersikkerheden forbedres også Trods åbningen for CMR-stoffer indeholder EU s kommende kosmetikforordning også flere forbedringer af forbrugersikkerheden: Virksomhederne skal i dag lave en sikkerhedsvurdering af deres produkter. Men det har hidtil været uklart, hvad denne vurdering skulle indeholde. Med den nye kosmetikforordning kommer der nogle klarere minimumskrav til, hvad virksomhederne skal inkludere i sikkerhedsvurderingen. Begrebet den ansvarlige person introduceres. Kosmetikfirmaerne skal udnævne en ansvarlig person, som har ansvaret for at sikre, at de produkter, der sendes på markedet, er sikre, og at der er lavet en sikkerhedsvurdering. Der stilles skrappere uddannelseskrav til den person, der skal sikkerhedsvurdere virksomhedernes produkter. Kilder: BEUC, Københavns Miljønetværk 10 SPEJLET AUGUST 2009

11 Tjek Danmarks nye website for billig frisørinventar! SPEJLET AUGUST

12 Shooting Star 12 SPEJLET AUGUST 2009

13 Fotograf Casper Sejersen Tekst Marianne Jensen Smukt, stort og let sommerlook lavet på fineste vis af frisørassistent Jeanette Søe- Jensen, der til daglig arbejder hos Gitte Kofoed i Odense. Jeanette er 22 år og uddannet fra Gitte Kofoed. Lige nu søger Jeanette mere erfaring og nyder det at være ansat og ikke have en ejers ansvar. Min hverdag er spændende og travl, vi har mange gode, åbne kunder, hvilket stiller store krav til os frisører, krav som jeg mener frisørskolerne skulle kende og i højere grad tage højde for i undervisningen. Jeg mener også, at vi kunne have mere undervisning i arbejdsmiljø, omkring hvordan man eksempelvis håndterer problematiske kunder. Jeanette fortsætter: Der er i øvrigt flere emner, der kunne tages fat på, blandt andet hvordan man som frisør passer godt på sig selv. Jeg tænker både på al den kemi, vi i vores fag kommer i kontakt med og så det fysiske, altså mere viden om de rigtige arbejdsstillinger, så man ikke får ondt i skuldre og nakke. (Jeg er så enig med dig, indskyder jeg og nævner GRØN FRISØR-modellen og forbundets VIDENSCENTER, som oplyser om disse emner.) Hvordan laver du dette look? Alt håret er rullet tørt op på små passeer ca. 2 cm x 2 cm. Det er rullet op på køkkenrulle, med styling- spray for at beskytte håret mod varmen fra fladjernet. Køkkenrulle?? Hvordan gør du det? Du folder et stykke køkkenrulle, somom du ruller en serviet, derefter ruller du håret rundt om og folder enderne af køkkenrullen som en knude, for at fæstne passeen. Det giver det skønneste store hår med meget forskellig struktur. Ja, hvilket resultat! Så flot og moderne, godt gået, meget inspirerende. KÆMPE KRØL fra Gitte Kofoed. SPEJLET AUGUST

14 I fjor lukkede Yves Durif sin salon i New York, rykkede ind på luksushotellet Carlyle og blev nabo til hotellets spa. På den måde kan kunderne ud over klip og farve også få massage, manicure, make-up og meget mere. Men Durif tænker stadig i nye tilbud. Nu overvejer han at udvide med både musik og brillestel. Hvis krisen kradser? Hvis finanskrisen kradser, så er svaret ikke at skære ned og fyre, lyder rådet fra en af Manhattans topfrisører - tværtimod! 14 SPEJLET AUGUST 2009 Af Louise With New York: Da Yves Durif første gang blev præsenteret for ideen om en salon på det fashionable hotel Carlyle var han ikke specielt begejstret. Hotel? Neeej, det tror jeg ikke. For mig var det noget med kedsomhed og damer med dårligt hår, husker han. Durif havde salon på Manhattans Upper East Side og planer om at åbne en mere en hip, yngre og billigere salon i downtown. Men Carlyle er ikke bare et hotel som alle andre. Hotellet hører til blandt byens allerbedste og huser både politikere, filmstjerner og mere anonyme velhavere fra hele verden. Så Durif tænkte over tilbuddet en gang mere - og takkede ja. I dag, knap et år senere, har han ikke fortrudt. Og hans råd til andre frisører lyder: Tænk kreativt, tænk i nye tilbud og vær ikke bange for at udvide, selvom det er blevet krisetid. Da Yves Durif forlod sin egen salon og flyttede ind på Carlyle, var han spændt på, om de faste kunder ville følge med. Det gjorde de fleste. Alle kan lide at komme et sted, hvor der er travlt. Når mine gamle kunder ser Carlyle indefra, så tænker de: Wow! Når hotelgæsterne ser, at jeg har mange andre kunder, tænker de også: Wow! Så det virker positivt begge veje. Durifs salon ligger nu i direkte forlængelse af Carlyles spa. Og muligheden for at kombinere frisør- og spabesøg tiltaler både karrierekvinderne, som skal skynde sig tilbage på job og husmødrene som skal hente børn, forklarer han. Inde i salonen er der travlhed, da Durif viser rundt. En kvinde får ordnet tånegle, mens hun venter på, at hårfarven trækker ind. Andre tager typisk en massage eller ansigtsbehandling mel - lem farve og klip, forklarer han. Durif driver ikke selv spa-afdelingen, og han forstår godt, at det kan virke uoverskueligt, hvis man som frisør skal åbne et helt spabad fra bunden. Det kan være besværligt, og det er også en investering. Man skal have kabiner, produkter og personale. Hvis jeg igen skulle have egen salon, så tror jeg ikke, at jeg ville tilbyde massage og ansigtsbehandling. Til gengæld er make-up og voks både givtige og nemme tilbud uanset om man arbejder på et luksushotel eller på hovedgaden i en jysk provinsby, mener Durif: Vi frisører kan jo godt lide hurtige penge, siger han med et grin: Og der er voksbehandlinger geniale ben, øjenbryn osv. Det kræver blot en lille kabine, og det går hurtigt. Make-up kan give det sidste touch til en kunde med flot nyt hår, og jeg elsker at se hende

15 Udvid forretningen! svæve ud af døren bagefter. Make-up giver også gode muligheder for at sælge. Hvis vi en uge sætter fokus på læbestift, så kan vi sælge tonsvis af dem. Fremtiden? Yves Durif er optimist, selvom krisen kan mærkes. Han drømmer stadig om at åbne salon i downtown, og også på Carlyle vil han udvide: Jeg har tænkt på at sælge musik. Mange kunder spørger til musikken, og jeg kunne formentlig sælge mine ipodspillelister hver dag. En anden mulighed er brillestel. Jeg overvejer at indlede et samarbejde med et brillefirma, siger han: Som leder af en salon har man en stor opgave i at dyrke og udvikle sit brand. Har man først et godt brand og kundernes tillid, så kan man stort set sælge hvad som helst. Fakta: Finanskrisen i USA Finanskrisen begyndte i USA og Europa i sommeren 2007, da to investeringsfonde og en tysk bank gik ned på grund af tab på boligmarkedet. Krisen blev markant værre i løbet af 2008, efterhånden som flere og flere amerikanske boligejere kom bagud med deres afdrag og røg på tvangsauktion. Igennem flere år havde det været alt for let at få et lån i USA, husene var blevet vurderet for højt og udlånerne havde ikke tjekket lånernes økonomi ordentligt. De amerikanske banker havde løbet store risici, blandt andet ved at købe og sælge risikable værdipapirer med sikkerhed i boligmarkedet, og pludselig var disse papirer meget lidt eller intet værd. I efteråret 2008 var USA's økonomi tæt på et totalt sammenbrud, da investeringsbanken Lehman Brothers krakkede, mens realkredit-selskaberne Fannie Mae og Freddie Mac og forsikringsgiganten AIG blev overtaget af staten. USA's regering og centralbank har siden da pumpet tusinder af mia. dollar ud i økonomien, og situationen ser nu ud til at være mere stabil. Men huspriserne falder stadig, og arbejdsløsheden nærmer sig 10 pct. Det har fået amerikanerne til at spare på privatforbruget, som er bremset hårdt op. Målinger fra USA's centralbank viser, at amerikanerne har mistet over 25 pct. af deres velstand siden sommeren Mange har tabt på både aktier, boliger og pensions- og andre opsparingskonti. De fleste økonomer regner nu med, at USA's økonomi når bunden i efteråret 2009, men siger også, at det vil tage flere år, før økonomien igen er tilbage i sund vækst. SPEJLET AUGUST

16 Grøn med stil Det handler først og fremmest om at lave klipninger i verdensklasse for frisørerne Bente Aagaard og Jóna Ólavsdóttir Fossá fra salonen Green Mind Copenhagen i København. At deres salon også er Grøn Salon og fyldt med miljøvenlige produkter er faktisk bare en ekstra bonus. Fakta: Af Peter Tegllund Jensen Foto: Thomas Steen Sørensen Salonen ser ud fuldstændig som man kunne forvente af en trendy, ny frisørsalon i et af landets dyreste kvarterer i det indre København: Rene, hvide linjer, elegante produkt-serier og en smagfuld blanding af gamle trægulve og nyrenoverede vægge. Men noget er alligevel anderledes, og det kan først og fremmest mærkes på duften i salonen Green Mind Copenhagen eller rettere: Den lille smule duft af hårprodukter, der rent faktisk er tilbage. Siden Jóna Ólavsdóttir Fossá for nylig flyttede ind til Bente Aagaard i hendes dengang helt almin - delige frisørsalon, er hele salonen nemlig blevet lagt om til Grøn Salon. Jeg tænkte ikke over det med kemikalierne tidligere. Men jeg kunne faktisk godt få tårer i øjnene, når jeg Bente Aagaard - er 41 år gammel og har haft salonen Green Mind Copenhagen, der tidligere hed Le Soleil, i tre år. I øjeblikket kan hun ses på DR 1 om lørdagen i programmet Tidens tegn, hvor hun er med til at lave make-over på seks forskellige personer. Jóna Ólavsdóttir Fossá - er 36 år og kommer oprindeligt fra Færøerne. Hun har tidligere været hos frisør hos Gun-Britt og startede efter at have taget en HF sin egen grønne salon i sin lejlighed på Islands Brygge i København. Grøn Salon Alle saloner kan blive mærket Grøn Salon. Ordningen er udviklet i et samarbejde mellem Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, Københavns Miljønetværk, Energitjenesten og Danmarks Frisørmesterforening. Læs mere på 16 SPEJLET AUGUST 2009 skyllede en kundes hår efter at have farvet det og det sker aldrig mere, fortæller Bente Aagaard, der har haft salonen i tre år. Det lille grønne klistermærke fra Københavns Miljønetværk i vinduet beviser, at salonen er en certificeret Grøn Salon, men det er ikke noget, de to indehavere ligefrem skilter med - og det er helt bevidst. Det skal virkelig være lækkert at være kunde her! Det skal ikke bare være hennafarvet og fodformet det hele. Det vigtigste for os er, at klippeteknikken er helt i top. Vores klipninger holder i 3-4 måneder og farverne holder endnu bedre end de traditionelle, fordi de virker på en anden måde, fortæller de to frisører, der jævnligt er på kursus hos Vidal Sassoon i London og derfor altid er opdateret på de nye ste teknikker og trends. Jóna Ólavsdóttir Fossá og Bente Aagaard fortæller, at nogle af deres kunder er blevet meget overraskede, når de har opdaget, at de er i gang med at få lavet en miljøvenlig behandling. Vi synes, at det grønne bare skal være en naturlig del af det at gå til frisør. Det bør være en selvfølge, at man ikke bliver fyldt med kemikalier, forklarer Jóna Ólavsdóttir Fossá. Tænker nyt og grønt De to frisører mødte hinanden for ni år siden, da de begge var ansat hos Gun- Britt, og siden dengang har det altid ligget i luften, at de på et tidspunkt skulle have en salon sammen. Før det kom så vidt, nåede Jóna Ólavsdóttir Fossá blandt andet at starte sin egen grønne salon op hjemme på privatadressen på Islands Brygge, og det blev faktisk en stor succes. Salonen var en af de første, der dukkede op i Google, når man søgte på grøn frisør, og sammen med et smart bookingsystem på nettet gav det hurtigt mange kunder. Men da der blev plads i Bente Aagaards salon, rykkede hun straks ind, og salonen blev lynhurtigt omlagt til Grøn Salon. Jóna Ólavsdóttir Fossá begyndte at interessere sig for det grønne, da hun blev gravid for tre år siden. Hun lagde ud med at skifte alle sine egne produkter til kroppen ud med miljøvenlige produkter, og siden var hun på kursus, så hun kunne åbne en certificeret Grøn Salon. I dag er alle produkterne i salon Green Mind Copenhagen miljøvenlige. Det nyeste skud på stammen er makeup-serien NVEY ECO fra Australien, der har overrasket og imponeret selv kemiingeniør Johan Galster fra Køben - havns Miljønetværk, fordi den er endog meget miljøvenlig. Hudpleje serien fra Jurlique er også grøn, og det samme gælder John Masters-serien på hylden - og heldigvis også mange af de produkter fra Bumble & Bumble, som var i salonen i forvejen. Bumble & Bumble var sådan et slags hjertebarn for mig, fordi det er så svært at få lov til at forhandle produkterne. Jeg havde lidt dårlige nerver, indtil jeg fandt ud af, at mange af produkterne heldigvis var gode nok til en grøn salon. Og til efteråret kommer Bumble & Bumble efter planen med nogle nye produkter uden parabener, fortæller Bente Aagaard, der er glad for, at efterspørgslen fra de mange nye grønne saloner er med til at få producenterne til at tænke nyt. De to grønne frisører finder også hele tiden selv på nye idéer. De vil gerne gøre det endnu mere trendy at være kunde i Green Mind Copenhagen, så de overvejer blandt andet at få en forfatter fra forlaget Gyldendal, der ligger lige overfor, til at komme og læse op for kunderne og måske kunne der også blive plads til musikere i salonen om lørdagen.

17 SPEJLET AUGUST

18 18 SPEJLET AUGUST 2009

19 SPEJLET AUGUST

20 20 SPEJLET AUGUST 2009