Rigtig god læselyst. Ole Madsen. Ole Madsen, Kommunikationschef, telefon ansvarshavende redaktør

Transkript

1

2 INTRO KOLOFON SparNordNyt udgivesafsparnord ogpostomdelestilbankens aktionærer Ansvarshavenderedaktør: Ole Madsen, kommunikationsdirektør tlf Redaktør: Stefan Skovgaard Mortensen, kommunikationsmedarbejder tlf Redaktionsmedlemmer: Lasse Nyby, adm. direktør Ole Søholm Jensen, direktør, Forretningsudvikling Anders Jensen, direktør, Spar Nord Rebild Keld Pihlkjer, kundemedarbejder, Spar Nord Århus Layout: Henning Jensen Aktionærtilbud: Jesper Ullits Nielsen Tryk: Color Print, Vadum Oplag: stk. Forsiden: Rum til det hele Du kender sikkert fornemmelsen. En helt særlig følelse af herlighed, harmoni og hygge. Der er bare et eller andet, der gør dette ene rum til noget helt specielt. Måske er det roen, måske bøgerne, måske er det møblerne eller måske lyset. Hvilket rum er dit yndlingsrum? Spar Nord Nyt sætter denne gang spot på hjemmet din bolig og inviterer dig indenfor hos it-spåmanden, tv-værten og modemanden. Vi besøger nemlig Preben Mejer, Camilla Emborg og Tor Andersen, der har indvilget i at vise os deres allerhelligste deres yndlingsrum. Og jeg kan allerede nu afsløre, at det bliver en rejse fra arbejdsrum og afslapningsrum til familierum og stillerum. Men det skal også handle om boligdrømme og arbejdet med at realisere dem. Vi har været på visit hos familien Svendsen i Bjødstrup på Syddjursland. Siden 2004 har de knoklet med at forvandle det 100 år gamle landsted til deres drømmebolig anno Med sans for økonomi og hensyn til miljø. Og så viser indretningskonsulent Jane Creutzberg os, hvordan vi kan gøre det lidt sjovere at rydde op. For både store og små. F-ordet Sig bank, og ordet finanskrise er ikke til at komme udenom. Det gælder naturligvis også i dette nummer af Spar Nord Nyt. Fotograf: David Bering Adresse: Spar Nord Bank Spar Nord Nyt Postboks Aalborg Tlf sparnordnyt@sparnord.dk Redaktionen sluttet 13. februar 2009 SparNordtagerforbeholdfor eventuelletrykfejlsamtændringeride oplystepriserogvilkår. Mens bestyrelsesformand Torben Fristrup og administrerende direktør Lasse Nyby giver os et overblik over bankens resultater, indvier cheføkonom Jens Nyholm os i de økonomiske udsigter for Sidst, men absolut ikke mindst, har vi lagt et andet perspektiv på den finansielle situation. En af verdens skarpeste erhvervsjournalister er nemlig dansk, leverer dagligt hardcore erhvervsnyheder til hele kontinentet, hun bor og arbejder i London og hedder Louisa Bojesen. Mød hende til en snak om naivitet, succes og finanskrise og få hendes rapport fra selveste nerven i Europas finansmetropol. Rigtig god læselyst Ole Madsen Ole Madsen, Kommunikationschef, telefon ansvarshavende redaktør Spar Nord Bank Kommunikation Skelagervej Aalborg Mobil Fax oma@sparnord.dk

3 DIN BANK 2008 blev et ekstremernes år side 4 Aktionærmøder sætter ny rekord side 6 Klar til optagelse! side 8 DIN BOLIG Fra boligdrømme til drømmebolig side 10 Herfra min verden går side 13 Tænk på miljøet i junglen af lys side 20 Ting til din bolig side 21 Sådan bliver oprydning en leg side 22 DINE PENGE Interview: Alt, hvad du kan forestille dig, er virkeligt side 26 Tip: Tre gode aktiekøb - på den lange bane side bliver et svært år side 32 RUNDT OM BANKEN Mit forhold til penge:»jeg skal ikke eje for meget«side 34 Jeppe i drømmenes liga side 36 Restauranten uden menukort side 40 Hjælp Frønse side 43 Brænder for smerten side 44 Kunstner med kant side 46 Det gode arbejde fortsætter side 48 Aktionærtilbud side 49

4 siden sidst 2008 blev et ekstremernes år Tekst: Jens Nyholm, cheføkonom Foto: Nils Krogh Efter flere år med rigtig flotte Spar Nordresultater senest 833 millioner kroner i 2007 blev det i 2008 til et resultat før skat på kun 124 millioner kroner. Dét vel at mærke efter et år, hvor Spar Nords basisforretning fortsat udviklede sig pænt. Som en ambitiøs og vækstvant virksomhed kan vi naturligvis ikke være tilfredse med et årsresultat, der er 85 procent lavere end året før. Men kaster man et blik på de markedsbetingelser, som resultatet er opnået under, bliver det imidlertid noget mere acceptabelt. Beredskab og bankpakker På en hel række fronter var 2008 det værste år i mange årtier. Blandt andet oplevede banksektoren den mest alvorlige likviditetskrise siden 1930 erne. Efter subprime-kollapset i USA og de tab, det medførte hos nogle af verdens største finansielle institutioner, forsvandt den tillid, som er så nødvendig for, at det globaliserede finansielle system kan fungere. I Danmark blev løsningen en bankpakke, hvor finanssektoren i kraft af Det Private Beredskab og staten i fællesskab sikrer indskyderne mod de tab, man var blevet så nervøse for. Garantiordningen var nødvendig og effektiv, men er også en dyr løsning for bankerne, der sidder tilbage med en regning på op imod 35 milliarder kroner over to år. Spar Nords andel af den årlige garantiprovision bliver cirka 170 millioner kroner. Hertil kommer vores andel af den samlede garantiramme samt eventuelt forhøjet garantiramme på op til 450 millioner kroner. Allerede i 2008 blev dette til en udgift på 81 millioner kroner. Også bankernes aktionærer bliver ramt af bankpakken. De banker, der deltager i Det Private Beredskab, accepterer nemlig at stoppe de årlige udbetalinger af udbytte i 2009 og En anden ugunstig udvikling, der satte sit præg på 2008, var den, som fandt sted på obligationsmarkedet. Som en afledt effekt af investorernes ønske om størst mulig sikkerhed skete der en forskydning af efterspørgslen fra realkreditobligationer til statsobligationer. Dette medførte 4

5 et voldsomt udvidet kreditspænd, som for Spar Nord ramte både kursreguleringerne og beholdningsindtjeningen og bidrog til en negativ resultatmæssig effekt på mere end 300 millioner kroner. Samtidig faldt det danske aktiemarked med mere end 50 procent og finansaktierne endnu mere. Spar Nord-aktien mistede 63 procent af sin værdi et utilfredsstillende kursfald, som dog i parentes bemærket var det næstlaveste blandt de større danske banker. Endelig blev 2008 året, hvor konjunkturerne vendte i nedadgående retning, specielt i 4. kvartal. Mange virksomheder oplevede vigende efterspørgsel, væksten i samfundet gik i stå, og arbejdsløsheden begyndte at stige. For os som bank giver denne udvikling sig udslag i større tab og nedskrivninger på vores udlån. Takket være vores afdæmpede risikoprofil og dermed gode kreditkvalitet er vi ikke blevet ramt af de store lynnedslag. Men efter to år i træk med nettoindtægter resultatoplysninger Millioner kroner Nettorenteindtægter Nettogebyrindtægter Udbytte af aktier mv. Kursreguleringer Andre driftsindtægter Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder Basisindtægter Driftsomkostninger og afskrivninger Basisindtjening før nedskrivninger Nedskrivninger på udlån mv. Basisindtjening Beholdningsindtjening Totalkredit (aktiesalg) Ordinært resultat Det Private Beredskab Resultat før skat Skat Resultat efter skat på regnskabsposten nedskrivninger på udlån mv., senest en indtægt i fjor på 111 millioner kroner, blev posten i 2008 til en udgift på 236 millioner. Betragter man alle de udefrakommende begivenheder, fremstår den voldsomme reduktion i vores årsresultat i et lidt andet lys. Det er nemlig ikke vores basisforretning, som er begyndt at gå dårligt. Tværtimod blev 2008 både i Spar Nords Lokale Banker og i Finans Nord et tilfredsstillende år med fortsat vækst i både kundeantal og forretningsvolumen. Et godt fundament Når vi ser frem mod den resterende del af 2009, er det med noget større usikkerhed end normalt. Med garantiordningen fra oktober og den nye kreditpakke, som Folketinget fremlagde i januar, er der skabt den fornødne ro på både likviditets- og kapitalmarkedet. Vi forventer således, at vi i løbet af året vil kunne drage nytte af , , ,7 402,1 482,9 470,3 14,9 13,7 17,1-83,1 168,2 191,5 89,6 75,6 61,4 31,5 99,1 84, , , , , , ,8 577,2 702,9 673,2 235,8-111,3-172,5 341,4 814,2 845,7-229,3 18,8 35,2 92,9 0,0 152,3 205,0 833, ,2-81,3 0,0 0,0 123,7 833, ,2 28,4 152,7 204,6 95,3 680,3 828,6 Hele regnskabet Venlig hilsen tip Ønsker du at læse Spar Nords årsrapport for 2008 i sin helhed, finder du den på bankens hjemmeside. Adressen er dk/2008. vores finansielle og distributionsmæssige styrke til at styrke vores markedsposition yderligere. Vi forventer også, at vores eksisterende basisforretning vil fortsætte den positive udvikling. På trods af konjunkturmæssig nedgang har vi med de seneste års geografiske ekspansion skabt et godt fundament for fortsat vækst. Alligevel må vi forvente, at 2009 og også 2010 vil byde på mere moderate finansielle resultater. Alene udgiften til deltagelse i den to-årige garantiordning og de forventede højere tab på udlån betyder, at tallene på vores og andre bankers bundlinje ikke bliver på det høje niveau, vi har set de seneste år. Ikke desto mindre mener vi, at Spar Nord har et godt og solidt fundament med mulighed for fortsat forretningsmæssig udvikling i Torben Fristrup, bestyrelsesformand Lasse Nyby, adm. direktør 5

6 din bank Aktionærmøder sætter ny rekord Det er blevet sæson for Spar Nords årlige aktionærmøder, og igen i år sætter antallet af møder ny rekord. Tekst: Stefan Skovgaard Mortensen Foto: DB Lux AKTIONÆRMØDER: Spar Nord afholder i løbet af marts 43 lokale aktionærmøder fordelt over hele landet. Målt på antallet af møder og deltagere er Spar Nord fortsat det pengeinstitut i landet, der inddrager flest aktionærer i den demokratiske proces. - I 2008 deltog hele aktionærer på bankens 40 aktionærmøder, og aktionærerne har stor indflydelse på den måde vores lokale banker drives på, fortæller bankdirektør Lars Møller og fortsætter: - På møderne vælges nemlig medlemmerne til de 32 lokale bankråd, der skal repræsentere den lokale bank og bankområdets aktionærer på generalforsamlingen i Aalborg 29. april. Desuden er bankrådene en slags lokal bestyrelse, der fungerer som en sparringspartner for direktøren i området, og på den måde er de med til at præge bankens udvikling. Det er også de lokale bankråd, der er med til at beslutte, hvem der skal have økonomisk støtte fra Spar Nord Fonden. Roskilde, Holbæk og Helsingør med Antallet af aktionærer er i løbet af 2008 vokset med godt til , og i 2009 bliver møderækken igen udvidet. Sidste år afholdt Spar Nord de første møder i Køge, Slagelse, Randers og Esbjerg. I år er det så Roskilde, Holbæk og Helsingør, der kommer til som følge af etableringen af de tre nye bankområder på Sjælland har været et begivenhedsrigt år i finansverdenen, og det er blandt andet noget af det, vi vil se nærmere på til årets aktionærmøder. Hvordan har finanskrisen påvirket udviklingen i det lokale bankområde, hvordan er det gået for Spar Nord-kæden generelt, og hvordan ser fremtidsperspektiverne ud? Dét er blot nogle af de centrale spørgsmål, vi vil belyse på møderne, forklarer Lars Møller. Startskuddet til årets aktionærmøder lyder 2. marts, hvor der er møder i Vejgaard og Terndrup. Aktionærmøder i marts Vejgaard 1) Terndrup 4) 3. marts Aalborg Svenstrup 4) Århus 4. marts Storvorde 1) Støvring 4) Sæby 5. marts Hjallerup 9. marts Gandrup 2) Brønderslev Hirtshals 6) 10. marts Vodskov 2) Frederikshavn Hjørring 6) 11. marts Vadum 2) Løgstør 5) Hjørring 6) 12. marts Nørresundby 2) Aars 5) 16. marts Aabybro Esbjerg 17. marts Hadsund 3) Skagen Vejle 18. marts Hobro 3) Skagen 19. marts Randers Storkundeområdet 23. marts Holbæk Næstved Herning 24. marts Odense København Silkeborg Fredericia 7) 25. marts Køge Horsens 26. marts Kolding Slagelse Skive 30. marts Roskilde 31. marts Helsingør 1) Bankområde Vejgaard 2) Bankområde Nørresundby 3) Bankområde Mariagerfjord 4) Bankområde Rebild 6 5) Bankområde Vesthimmerland 6) Bankområde Nordvestvendsyssel 7) Bankområde Lillebælt

7 vi ER IKKE BLEvET DANMARKs 5. største BANK På EEN DAG Man kan nå langt, hvis man tager et skridt ad gangen. Det er vores bank et godt eksempel på. Vi har brugt 185 år på turen fra den nordjyske købmandsgård, hvor vi startede. Til i dag, hvor vi er Danmarks 5. største bank. Andre kunne nok have gjort det hurtigere. Men vi valgte at forblive lokale. Og det er vores styrke. Det er nemlig et særligt ansvar at leve i den by, hvor ens beslutninger har konsekvenser. Men det er også en drivkraft, der har gjort os til Danmarks 5. største bank. En bank, der er lige så kompetent og solid som de største og lige så lokal som de mindste. På gensyn. 7

8 din bank Klar til optagelse! Vi skal bruge en HT-bus, en typisk dansk kernefamilie, en sparebøsse, en makulator og en bank tekst: Stefan Skovgaard Mortensen Foto: BSL BAG KAMERAET: Umiddelbart lyder det som opskriften på det perfekte kup. I virkeligheden er det bare set-up et til Spar Nords nye reklamefilm, der blev optaget over to dage i slutningen af januar. Og Spar Nord Nyt var med. Action! Klokken er Det er anden-dagen på optagelserne til Spar Nords nye reklamefilm Et særligt ansvar. Og morgenens location er Spar Nord København downtown. Til trods for tidspunktet har banklokalet på Rådhuspladsen emmet af spænding og hektisk aktivitet i et par timer. Og nu er alle klar. Klar til at optage dagens første scene, hvor en lille dreng er nede i banken for at sætte sine hårdt tjente sparepenge ind på sin Frønse-konto. - Is everybody ready? Klar til optagelse, råber instruktørassistenten, og roen indfinder sig på settet. - Action! Nogle minutter senere er scenen i kassen. - Ja, det är bra, råber svenske Fredrik Callinggard, filmens instruktør. Få dage forinden sad han under noget varmere himmelstrøg i Tyrkiet og optog Turkish Airways nye reklamefilm, der havde selveste Kevin Costner i hovedrollen. I dag sidder han iført tophue og en tyk vinterjakke, mens han koncentreret kigger ind i sin monitor. Et særligt ansvar Spar Nords nye reklamefilm er omdrejningspunktet i den store landsdækkende kampagne, banken kører hen over året. - Reklamen tager afsæt i den unikke forretningsmodel, vi har i Spar Nord, der giver kunderne det bedste fra to verdener: Vi er lige så lokale som de mindste og lige så kompetente som de største. Og samtidig er det også vigtigt tiderne taget i betragtning at fortælle, at vi er solide og ansvarlige, fortæller Enrico Se reklamefilmen tip Du kan se Spar Nords nye reklamefilm Et særligt ansvar på

9 Kaarsberg, der er marketingchef i Spar Nord og naturligvis også at finde bag kameraet denne dag. - Vi tror på, at vi får rigtigt meget ud af at dreje spotlight mod os selv. Og i stedet for at slå ned ad den gængse vej med, at banker sælger drømme og muligheder, mener vi, at tiden er inde til at fortælle, hvem vi er, og hvorfor vi er, som vi er, siger Enrico Kaarsberg og fortsætter: - Kampagnen hedder Et særligt ansvar og fokuserer på, hvad det vil sige at være Spar Nord og hvad kunderne får ud af det: Trods uro og finanskrise kan vores kunder fortsat sove trygt og roligt om natten. Og det kan de, fordi vi er en bank, der føler og tager et særligt ansvar for vores kunder og deres økonomi. Det er dén historie, vi vil fortælle Enrico Kaarsberg stopper et kort øjeblik. Klokken er lidt i otte og den første medarbejder kigger forsigtigt ind i banklokalet. Et øjebliks tøven og de store øjne afslører alt sådan så banklokalet ikke ud, da han forlod det i aftes. Kamera, kabler, lamper, skinner og en snes statister, teknikere, runnere og assistenter har invaderet lokalet. Enrico Kaarsberg tager tråden op fra før: - For hvis ikke vi var så lokale, at vores direktører og medarbejdere boede tæt på vores kunder, og vores beslutninger derfor har konsekvenser for de mennesker, vi møder på gaden hver dag ville vi ikke i samme grad være nødt til at føle og tage et særligt ansvar. Og det er netop dette særlige ansvar, der har gjort Spar Nord til Danmarks femte største bank. 35 sekunder senere Når de to dages filmoptagelser er afsluttet, bliver resultatet en reklamefilm på 35 sekunder. Filmen bliver det centrale element i Spar Nords kampagne, mens andre tiltag annoncer, plakater og radiospots skal støtte op om kampagnens budskaber lokalt. Alt imens fortsætter det intense arbejde med dagens filmoptagelser. Banklokalet skal være rømmet og alt tilbage på de vante pladser inden klokken ti, hvor banken åbner, og dagens første kunder betjenes. Fakta Spar Nords reklamefilm Et særligt ansvar varer 35 sekunder og er instrueret af svenskeren Fredrik Callinggard. Han har tidligere produceret reklamefilm for blandt andre IKEA, Codan og Nescafe. Reklamefilmen har premiere mandag 2. marts og vises blandt andet på TV 2, TV 2 Charlie, TV 3, 3+ og The Discovery Channel. Der blev brugt et såkaldt Red Relay-kamera til optagelserne, hvilket giver en helt unik billedkvalitet. 43 statister medvirker i filmen, mens 25 produktionsfolk får tingene til at hænge sammen bag kameraet. Stemmen i reklamefilmen den såkaldte voice over er indtalt af Ken Vedsegaard. Han er måske bedre kendt som Erik i DR s Krøniken. Reklamefilmen er optaget on location i blandt andet et parcelhus i Rungsted, i en bus på de sjællandske landeveje og hos Spar Nord København på Rådhuspladsen. 9

10 din bolig Fra boligdrømme til drømmebolig Tekst: Casper Svoldgaard Foto: David Bering Siden de overtog et nedlagt landbrug på Syddjursland, har Christian og Birgitte Svendsen totalrenoveret stuehuset. Rotter på loftet og træk i stuen er forvandlet til et moderne, lyst hus med varme i gulvet. Forbedringerne har skabt et rart hjem, som er billigt at varme op. FORBEDRINGER: Det meste af væggen på badeværelset er lyseblå. Nederst, helt nede ved det gamle mosaikgulv, er malingen skallet af. Måske skyldes det fugt fra det lille badekar, hvor selv et barn må krybe sammen for at finde plads. I hjørnet mellem karret og en håndvask med brune aflejringer er toilettet klemt ind. Næste foto er fra spisestuen. Tapetet er let gulnet. Her er stofgardiner i brune og hvide striber og gamle elinstallationer på væggene. - Der stod ikke håndværkertilbud i annoncen. Men det mindede i høj grad om sådan et. Jeg tror, mange potentielle købere drejede om på hælen, da de så, hvor hæsligt huset var indvendigt, siger Christian Svendsen. Intet sket i 50 år Mens han klikker sig gennem rækken af fotos på computeren, trækker Christian Svendsen på smilebåndet. Billederne på skærmen er fem år gamle, og de er taget, inden han sammen med hustruen Birgitte omsatte gode idéer, nye byggematerialer, utallige arbejdstimer og godt en halv million kroner i en totalrenovering af det nedlagte landbrug i landsbyen Bjødstrup på Syddjursland. I 2004 købte de stedet, der er mere end 100 år gammelt og da parret overtog det næppe havde set en håndværker i 50. I dag er det svært at tro, at der er tale om det samme stuehus som på billederne fra arkivet. - Vi kom fra en gammel lejlighed i Århus, hvor det trak ind med kold luft om vinteren, og vi ville gerne have et hus, 10

11 som er behageligt at være i. Det har vi fået, men det krævede en masse arbejde først, siger Christian Svendsen. Nætter i campingvognen I tre måneder sled han på langt over fuld tid med at renovere huset. Christian Svendsen fik hjælp fra kammerater og professionelle håndværkere, men tog selv del i alle beslutninger og forbedringer. Om natten sov han ofte i en campingvogn på gårdspladsen for at stå op og fortsætte efter få timers søvn. Det hårde arbejde har båret frugt. I dag bor Christian og Birgitte Svendsen med deres to børn, Ida på fem og Erik på to år, i et moderne, lyst og energirigtigt hus. Træmøbler og tykke bjælker Fra entréen er der adgang til et nybygget, lyst gæstebadeværelse og til spisestuen, som har fået trægulv og nye, hævede lofter. Her er de gamle, tykke loftsbjælker synlige. Møblerne er arvestykker i massivt træ, som fuldender stuens rustikke præg. - Da vi købte huset, var loftet skævt. Bjælkerne, som holdt det, var så slidte, at de nærmest hang som guirlander, siger Christian Svendsen. Muse-mumier på loftet Også det lysegrå klinkegulv i køkkenet er nyt, og det samme er hvidevarer og køkkenelementer. Bryggerset mangler stadig en kærlig hånd, men nedenunder er en vinkælder på ti kvadratmeter ved at tage form. Senere følger indretningen af loftet, hvor børnene på sigt skal Vi bruger kroner årligt på varme. Det er halvdelen af, hvad vi ville bruge med oliefyr, selv med den ret lave oliepris vi har nu. Christian Svendsen have værelser. Her er lagt isolering, og det var lidt af en oplevelse. - Vi fandt både døde mus og rotter i den gamle isolering. De var helt mumificerede, siger Christian Svendsen og viser et par fotos af de velbevarede kadavere. Læssevis af isolering Overalt i huset har gulvvarme erstattet de gamle radiatorer. Og i dag holder læssevis af isolering 40 centimeter i gulvet, 30 på loftet og 16 i væggene på varmen. - Før loftet blev isoleret, kunne vi på kolde vinterdage med blæst kun holde 18 grader i stuen, selv om fyret hvæsede på højtryk. Nu kan vi have en temperatur på 21 grader uden at bruge nær så meget varme, siger Christian Svendsen. Jordvarme vandt over oliefyr Da parret overtog huset med tilhørende lade og staldbygning, gik en del varme fra det gamle oliefyr bogstaveligt talt op i røg. - Vi kunne enten købe et nyt, mere energirigtigt oliefyr eller lægge jordvarme. Vi valgte det sidste, da vi har et markareal bag haven og derfor ikke behøvede at grave vores græsplæne op, siger Christian Svendsen og trasker om bag huset for at vise en række lange fordybninger i jordens overflade. 11

12 Herunder ligger 530 meter slange, hvori vand pumper rundt. Få grader er nok Slangerne fører vandet op i staldbygningen. Her trækker et anlæg, der mest af alt ligner et køleskab, varmeenergien ud og leder den ind i huset. Det nedkølede vand løber tilbage til slangerne i jorden. Et display på anlægget viser, at temperaturen på det indgående vand her på en kold januardag er 3,1 grader, mens det udgående er minus 1,5 og må holdes frostfrit af tilsat sprit. Den tilbageblivende varmeenergi er nok til at opvarme husets gulve og sørge for varmt vand i hanerne. Halv pris på varmen Inde i huset sikrer ni radiostyrede, trådløse termostater, at hvert enkelt rum kun får den varme, der er nødvendig for at holde den ønskede temperatur. - Vi bruger kroner årligt på varme. Det er halvdelen af, hvad vi ville bruge med oliefyr, selv med den ret lave oliepris vi har nu. Samtidig har vi et gulv, 12 der er dejlig varmt over det hele, så børnene kan lege på det uden at fryse, siger Christian Svendsen, mens familiens hundehvalp Pippi piler lystigt rundt omkring ham. Den ligner en, der nyder varmen om poterne. Bad til bryllupsdagen Det blå, slidte badeværelse fra de gamle fotos har også forvandlet sig. Et stort badekar er indbygget i de matchende, mørke klinker. På modsatte væg er et langt, sort bord med vask. Nedenunder er der fire hvide skabe, og over vasken hænger et stort spejl med to indbyggede lamper. De sørger for et godt lys og varmer spejlet, så det aldrig dugger. Badeværelset er et af de rum, der har stået sidst på listen under familiens store renoveringsprojekt. Her havde Christian Svendsen ellers en klar deadline. - Vi blev gift forrige sommer, og jeg havde lovet min kone, at hun kunne få et langt, varmt bad på bryllupsdagen. Jeg nåede lige at få badekarret klar til tiden, fortæller han med et smil. Bedre råd til boligen Fakta Én krone investeret kan være to kroner sparet. For selv større investeringer i for eksempel jordvarme eller nye vinduer i hele boligen kan være givet rigtig godt ud. Det vil Spar Nords rådgivere gerne hjælpe kunderne med at få øjnene op for. - Sammen med kunderne vil vi i vores rådgivning sætte mere fokus på boligens driftsomkostninger. Boligudgifter handler om andet end brutto- og nettohusleje, da udgifter til el, vand og varme også er en væsentlig del af budgettet, siger Claus Conradsen, boligkonsulent i Spar Nord. Se mere på miljoeberegneren.

13 din bolig Herfra min verden går Tekst: Liv Andersen Danskerne ser boligprogrammer og læser boligmagasiner som aldrig før og bruger mere end 25 procent af deres indkomst på hjemmet. Det tal var 10 procent i Og siden dengang er indkomsten endda steget markant. Spørgsmålet er, hvorfor danskerne forskønner huset i dyre domme? Vi har selvfølgelig fået flere penge på kontoen, men boligen er langt mere end tag over hovedet for os. Den er et helle, en tryg havn midt i verdens rivende udvikling. Når døren er lukket, kan vi ånde lettet op og være os selv i hvert fald indtil vi får gæster. Vi bruger to-tredjedele af al vores tid derhjemme. Blandt andet derfor er det her, vi fortæller os selv og omverdenen, hvem vi er, og hvad vi står for. Spar Nord Nyt har besøgt it-spåmand Preben Mejer, tidligere tv-vært Camilla Emborg og modeekspert Tor Andersen, som viser hvert deres yndlingsrum frem. Det er så forskellige steder som et lytterum, en storstue og en mellemgang. Velkommen! 13

14 DEN MODERNE PROFET SomenmoderneprofetsidderPrebenMejerisit yndlingsrumogforudsigerdenteknologiskefremtid.musikken erhanskrystalkugle. Tekst: Casper Svoldgaard Foto: David Bering Helt oppe under loftet i et fireetagers byhus fra 1888 sidder en spåmand og tænker tanker om fremtiden. Det lyse loftsrum i Århus attraktive øgade-kvarter kunne være et eksotisk jagtværelse. Jagttrofæerne er blot skiftet ud med forskellige artefakter, som spåmanden har samlet igennem sit liv, og næsten alle har de det til fælles, at de udstråler et skær af Østens mystik. Og midt i det hele blandt krumme knive, arabiske tæpper og en enkelt dåse spam (billig erstatning for kød og en irriterende form for post) sidder profeten i sin Le Corbusierchaiselong. Preben Mejer, som han hedder, har, siden han i 1983 forudså og indførte pc en i Danmark, spået om den teknologiske fremtid fra 2001 som direktør i Innovation Lab. Musik er fremmende for kreativiteten Det er samlingen på gavlvæggen, der udgør hovedingrediensen i Preben Mejers tænketank. Et godt stykke over cd er og lp er pryder væggen og brydes kun af et ekstremt high-end musikanlæg til den samme pris som en lille bil. - Jeg er musikfreak, og jeg har brug for musik til at arbejde. Af en eller anden grund virker høj musik fremmende på min kreativitet, så der er næsten altid musik på, når jeg er heroppe. Og det er som regel temabaseret i forhold til problemstillingen. Til vanskelige problemer spiller jeg mest heavyagtigt musik som Led Zeppelin og den slags, og til de blødere problemstillinger bliver det tit verdensmusik eller lignende, fortæller spåmanden og demonstrerer anlæg og højttaleres evner til at håndtere en U2-sang. Arbejdsrum og afslapningsrum - Jeg kommer herop næsten hver dag. Det er både mit arbejdsrum og afslapningsrum. Jeg har et kontor i Innovation Lab, men det bruger jeg kun, når jeg skal møde mennesker. Hvis jeg skal arbejde godt, foregår det her. Musikken, espressoen og udsigten er bedre her, siger Preben Mejer og slår armen ud mod vinduespartiet ud til haven, hvor han kan se ud over øgadernes tage. 14

15 15

16 RO, RåHyGGE OG RUM TIL RAMAsJANG EnstorstuemedudsigtoghøjttillofteterCamillaEmborgs yndlingsrum.deterher,familiensamles,nårdespiser,hygger ogslapperaf.ogdererogsåpladstilenturpåløbehjul. Tekst: Thomas Wilhelmsen Foto: David Bering Camilla Emborg nyder at slænge sig sammen med familien foran brændeovnens knitren. Så meget, at den tidligere tv-vært altid glæder sig til at komme hjem til stuen, der er samlingspunktet i villaen nord for Århus. - Når jeg er væk, savner jeg altid at komme tilbage og slappe af her. Eller at stå op til solopgangen og de røde konturer på himlen, siger Camilla Emborg, mens hun kigger ud over det åbne landskab, der begynder lige på den anden side af terrassen og en smal have. Løbehjul og gymnastik Camilla Emborg er i dag projektleder på DR. Hun er gift med en anden tidligere tv-vært, Henrik Dahl, og parret har sammen to børn, Dicte på seks år og Cajsa på tre. Hver 14. dag rykker Henrik Dahls niårige søn Felix ind i villaen, og med tre børn skal der være plads til leg og bevægelse i den 70 kvadratmeter store stue. - Ungerne styrter rundt på løbehjul eller bruger rummet som gymnastiksal. Derfor har vi indrettet det enkelt uden for mange møbler, siger Camilla Emborg. Kinesiske kister Ved sofabordet midt i rummet står to læderstole designet af Poul Kjærholm. Kort derfra ligger et par turkise sækkestole, og i et hjørne pynter to gamle, kinesiske dragkister. De stammer fra Camilla Emborgs tid som vært på DR-programmet Hvad er det værd?. I en krog har et selvdesignet langbord på hjul plads til computerarbejde og børnetegninger på samme tid, og i modsatte ende står spisebordet. Mere end en håndfuld meter til loftet giver sammen med udsigten helt til Mols Bjerge masser af lys og luft. - Vi føler nogle gange, vi har en stue på kvadratmeter, siger Camilla Emborg. 16

17 17

18 MEDITATIv RO MED UDsIGT TIL storbyhimlen ModeekspertTorAndersenharensærligyndlingsplet idenherrehybel,handelermedsinmand.gangeer normaltnoget,derbareførerénfraetrumtiletandet. Menvestenfordetisblåkøkkenliggerdenheltsærlige mellemgang,somlukkerlysetindogåbenbarerden københavnskehimmelialslagsvejr. Tekst: Liv Andersen Foto: Lars Bech - Så ofte som muligt starter jeg dagen i stolen foran ovenlysvinduerne med en kop kaffe i hånden og katten på skødet. Så sidder jeg der og kigger ud på den åbne himmel, mens jeg filosoferer over, hvad dagen bringer, fortæller Tor Andersen. åndehul af lys Tor Andersen er blandt andet kendt som modeeksperten fra tvprogrammet De fantastiske 5. Han bor tæt på den københavnske himmel sammen med sin mand, møbelnørden Jan Svensson, som er butikschef for den succesfulde designbutik, HAY. Det smitter af på lejligheden, som er et overflødighedshorn af lækkert design. Alligevel er det mellemgangen, der er den ubetingede favoritspot i boligen. - Mit morgensted her er et meditativt åndehul. Lyset, himlen og roen gør pletten til det perfekte sted at starte dagen på en positiv måde. Vi er midt inde i byen og alligevel kan jeg undgå at se på bygninger, forklarer Tor Andersen. sommeråbent til altan I de lune måneder åbner parret vinduerne, så der er åbent ud til altanen, som er sommerpyntet med blomster og oliventræer. - Når det er lyst, er jeg nærmest ikke til at trække væk. Havde jeg tid, ville jeg blive siddende til evig tid! Men selv når det regner, er her hyggeligt, og der er stilhed til hovedet, siger Tor Andersen. 18