Januar Årskiftet byder på et dobbelt ritual Side 2 Månedens arbejde Side 3 Omkring nytår Side 7 Sådan kapres nye medlemmer...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Januar 2002. Årskiftet byder på et dobbelt ritual Side 2 Månedens arbejde Side 3 Omkring nytår Side 7 Sådan kapres nye medlemmer..."

Transkript

1 Møder 1 Januar 2002 Årskiftet byder på et dobbelt ritual Side 2 Månedens arbejde Side 3 Omkring nytår Side 7 Sådan kapres nye medlemmer... Side 10 Antal medlemmer i lokalforeninger Side 11 Botulismebakterie i honning Side 12 Stolthed kontra ondartet bipest Side 14 Lystskoven Side 16 Kort Side 18 Hovedgeneralforsamling Side 20 Annoncer Side 22

2 135. Årgang Udgivet af Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup Tlf Fax Telefontid mand.-fred. kl Hjemmeside: Salgsafdeling, Redaktion, Konsulenter, Annonceekspedition Asger Søgaard Jørgensen Kristin Marie Lassen (ansvarsh.) Marianne Svenningsen Inge Holm Formand Kristian Skovmose Hamborgvej 5B, Grædstrup 8740 Brædstrup Tlf eller Træffes bedst tirs.-fre. kl Deadline februar-nr.: Torsdag den 24. januar Deadline marts-nr.: Fredag den 22. februar Oplag: Forsidefoto: Et nyt år er startet. Forhåbentlig bliver det et godt biavlsår. Foto: FV ISSN Tryk: Bogtrykkeriet Skive, Skive Årsskiftet byder på et dobbelt ritual Vi siger farvel til det gamle år og goddag til det nye. Vær velkommen, Herrens år. Det kan ikke siges forbeholdent, det kan faktisk kun siges med varme i stemmen, som når vi modtager gæster eller møder en oprigtig ven. Kirkens nytår, den første søndag i advent er en stor glædesdag. Anderledes forbeholdne er mange af os, når kalenderen vender blad den 1. januar. Vi ser tilbage og gør status, og som Robert Storm P. sagde: Det er svært at spå, navnlig om fremtiden. År 2002 er det år, hvor Danmarks Biavlerforening sætter alle sejl for at få uddannet nye biavlere, og dét, vi har brug for i den kommende tid, er gå-på-mod, kreativitet og sund optimisme, og hvis vi alle dyrker mulighederne frem for bekymringerne, så går vi en god fremtid i møde, vi skal nemlig ikke kun arbejde med bier; men også med mennesker - de nye biavlere - og vi skal modtage dem med et varmt Vær velkommen. Vi må begynde i os selv og tage det nytårsforsæt, at vi i løbet af de næste par år starter en ny biavler, og vi skal ikke vente mirakler fra den ene dag til den anden, men er vi tilstrækkelig mange med gode viljer, vil det langsomt brede sig som ringe i vand. Mit nytårsønske er, at det må lykkes at få sat nye biavlere godt i gang, så der skabes en god vækst lokalt til gavn for biavlen i Danmark. Godt nytår. Jørgen Bang 2 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002

3 MÅNEDENS ARBEJDE Årets skribent af Månedens arbejde hedder Kresten Korsgård, og har 9 års erfaring med biavl. Kresten er tømrer og gør-detselv -typen, som herigennem vil dele ud af sine biavlsidéer. Jeg blev for godt et år siden ringet op af formanden for vores lokale biavlsforening i Salling/Fjends, Tage Dahl Petersen. Han spurgte om jeg kunne tænke mig at skrive Månedens arbejde til næste år. Jeg mente nu ikke jeg havde ret meget at byde på, men sagde dog ja efter nogen tøven. Jeg havde faktisk glemt det hele, da Tage for et par måneder siden ringede til mig og sagde: Nu er det alvor! LIDT SELVBIOGRAFI Jeg er 43 år og bor i Salling nærmere bestemt i Selde, en lille by i Nordsalling syd for øen Fur. Jeg arbejder til daglig som tømrer, primært med værkstedsarbejde. Jeg er gift med Jette, der arbejder som pædagog i vores lokale børnehave. Vores to børn er Trine og Søren på henholdsvis 10 og 6 år. Vi er begge involveret i den lokale idrætsforening, Jette med gymnastik og jeg med fodbold. Vi bor lidt uden for byen med den skønneste udsigt ud over Selde Vig til Fur. Selvom byen ikke er så stor synes vi, at vi har hvad vi behøver, hvilket vil sige skole til og med 9 klasse, og som sagt børnehave, idrætshal, to dagligvarebutikker, elektriker og blomsterbutik. Arbejdspladser er der ikke mange af, så det må vi køre udenbys efter. OG BIERNE, HVAD MED DEM? Min bedstefar havde bier og jeg kan tydelig huske han kom med den dejligste nyslyngede honning til os. Hjemmebagt franskbrød med nyslynget honning, er der noget bedre? Der er desværre mange som ikke ved hvordan nyslynget honning smager da det er jo ikke er noget man har i butikkerne,og når kunderne bli r spurgt om de skal have et glas med, er der mange der takker nej, hvilket jeg mener mest er på grund af uvidenhed. Af Kresten Korsgaard, Rimmervej 11 Risum 7870 Roslev Tlf Fotos af forfatteren Bigården rummer både trugog opstablingsstader. TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002 3

4 ARVEDE BIERNE Da bedstefar døde, arvede min far og farbror bierne, og fik begge stor interesse for biavl. Jeg beskæftigede mig ikke særlig meget med min fars sysler, bortset fra at spise hans honning. Pludselig døde min far, og han havde spurgt min bror og jeg, om vi ville overtage bierne, når han ikke kunne mere. Der stod vi med skægget i postkassen og fortrød bitterligt, vi ikke havde vist lidt interesse mens tid var. Det blev forår, året er 1993, og vi skulle i gang med bierne. Vi havde kun én anorak. Den fik jeg på og min bror ville så hjælpe lidt på afstand. Nu var min fars bier ikke af de fredeligste, så da min bror blev stukket et par gange stak han af. Jeg har ikke set ham siden, i hvert fald ikke hos bierne. EN GOD LÆREMESTER Herefter måtte jeg klare det alene. Men min farbror er jeg meget taknemmelig overfor. Han har lært mig alt det min far ikke nåede. Der gik ikke lang tid inden jeg var solgt, og jeg må sige at tiden hos bierne har givet mig nogle af de bedste arbejdstimer jeg har haft. Man glemmer helt tiden når man arbejder med bierne, ofte til stor fortrydelse for familien. I starten stod mine bier i i en frugtplantage i Roslev, hvor mine forældre boede. Jeg fandt dog hurtigt ud af at det ville være rarere at have bierne herhjemme, og flyttede dem i efteråret De 5 stader vi havde overtaget var nu reduceret til 2, hvilket må tilskrives mangel på erfaring, og den lille infame snylter varroamiden som var kommet på banen. Jeg var nu begyndt at deltage i møderne i vores lokalforening og man kan næsten hver gang tage noget med sig hjem. Herunder også nyt avlsmateriale, så bierne er efterhånden blevet skiftet til nogle mere fredelige, og de er nu nemme at arbejde med. De 2 stader er blevet til flere. Min første målsætning var 5 stader, dernæst 10 og i år har jeg indvintret 15 familier. STADETYPE Hvilken stadetype skal man vælge? Et godt spørgsmål som jeg ikke kender svaret på. Jeg har selv både trug og opstablingsstader og er glad for begge dele. Trugstadet, der af mange opfattes som det eneste rigtige bistade, er på mange måder nemt at arbejde med, ikke mindst som nybegynder. Tilsætning af tavler om foråret kan lettere ske i ret tempo. Af ulemper kan nævnes: Stadet er tungere at flytte rundt med, det er lidt besværligt når man skal pakke magasinerne med sække og lignende hvis taget ikke kan lukkes for magasiner, og det er sværere at lukke tæt med plastik når og hvis der skal behandles med myresyre. Det er også en ulempe i forhold til opstablingsstader når der skal bruges varroaindskud. De fleste bruger i dag en bund i opstablingsstader med varroaindskud. Jeg tror jeg vil satse på opstabling, fordi jeg mener det er lidt nemmere alt taget i betragtning. Mine trugstader vil jeg dog beholde, og jeg er i øjeblikket ved at reparere fire som jeg har fået foræret. Hvordan jeg gør det og hvilke materialer jeg bruger, vil jeg komme ind på senere. RAMMEMÅL? Der er nok rammemål at vælge imellem og det er ofte emne for en god diskussion. En ting er sikkert, kunne man nøjes med ét mål ville meget være nemmere og billigere. Det løb er forlængst kørt og jeg vil egentlig ikke bidrage til diskussionen, men blot sige at jeg selv bruger 12 x 10. Det gør jeg af den simple grund, at materiellet jeg arvede var det mål og de fleste her omkring bruger det. Jeg kender nogen der har flere mål, hvilket jeg synes må være temmelig besværligt. I vores skolebigård har vi i sagens natur alle de gængse rammemål. NØJAGTIGHED VIGTIG! Det vigtigste vedrørende sit materiel er, at det er lavet nøjagtigt. Jeg har set meget og har også selv haft noget grej som ikke passede sammen. Magasiner som er flere mm for store og rammer der falder ned i den ene side kan virke som bagateller, men er noget som er til stor gene i det daglige, så min konklusion er følgende: Gennemgå dit grej og få lavet det så det passer, og væk med det der ikke duer. Mange laver deres eget grej og det er som sagt vigtigt at være nøjagtig, ska- 4 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002

5 over det at jeg, hvad mider angår, trygt kan gå det nye biår imøde. MIN BIGÅRD Mine stader har jeg stående ca. 300 m fra huset. De står et dejligt sted med god læ og en del sol. Et par træer til at skygge er der også, så det er tæt på at være optimale forhold. Rammesamleren gør det nemt hurtigt at samle rammerne. beloner er en stor hjælp og jeg vil senere vise nogle eksempler på dette. VARROAMIDER Vi kan ligeså godt se det i øjnene, vi har fået miden og den er kommet for at blive. En ældre kollega sagde til mig engang at vi unge biavlere har en fordel idet vi ikke har prøvet at drive biavl uden varroa. Jeg tror det har været svært for mange at vænne sig til at bruge varroabekæmpelse. Nogen biavlere har undladt bekæmpelse, mens andres har været mangelfuld. Resultatet har været døde bifamilier og biavlere der gav op. BEKÆMPELSESFORMER Der er mange måder man kan bekæmpe miderne på, og jeg har hele tiden brugt metoder anbefalet af DBF. Der er selvfølgelig andre og nemmere metoder som jeg ikke vil komme nærmere ind på, idet jeg ikke bryder mig om at bruge pesticider i almindelighed og i bistader i særdeleshed. Den økologiske tanke ligger mig meget på sinde, og var valget ingen biavl uden pesticider ville jeg helt sikkert stoppe. Heldigvis er der andre måder og jeg har været gennem hele spektret. Ganske vist har det ikke været nemt, men jeg synes nu jeg har så meget kontrol HÆRVÆRK Jeg havde staderne til at stå et andet sted i år 2000 men var nødt til at flytte dem, idet der var en tobenet som ikke kunne lade dem være i fred. Tre væltede stader og forsøg på afbrænding af to andre var mere end jeg kunne klare. Der blev hurtig fundet et nyt og for bierne mere fredeligt sted. BIGÅRDEN LIGE NU Bierne sidder nu i vinterklyngen og har det godt, forhåbentlig uden for mange mider til at gnave i sig. Efteråret var som bekendt mildt og selv i december måned var bierne ude at flyve. Man skal til foråret være opmærksom på om der er foder nok, idet den øgede aktivitet kan have tæret ekstra. Mine bier er indvintret på ca. 20 kg sukker hver. Det skulle gerne være nok, men hvis forårets indtræden trækker ud kan man ikke være sikker. I mine opstablingsstader kan man let følge med i om der er liv. Jeg bruger en hjemmelavet bund med indskudsbakke. Der er ventilation ved begge sider af bakken og den kan således blive siddende hele vinteren. Jeg trækker forsigtigt TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002 5

6 bakken ud og ser om der er faldet vokssmuld ned siden sidst. Man kan samtidig kontrollere for mider. I trugstader kan man lægge øret mod stadets front og derved tit høre en sagte summen. Er man i tvivl åbnes stadet forsigtigt, og der mærkes om der er varmt under pakningen. Er dette ikke tilfældet kan det være familien, der enten er død eller er så lille at den ikke kan holde varmen. Alt dette kan gøres uden at bierne mærker noget. Vent med at gøre mere lige nu, men observer og sørg for, at døde familier fjernes inden vejret tillader røveri. GENERELT Husk forsigtigt at rense flyvehullerne for døde bier f.eks. med en gren. Døde bier opsamles og nedgraves, for at undgå sygdomsspredning. JANUARSYSLER! Jeg vil fortælle hvor langt jeg selv er kommet. Mine rammer er tømt for voks og vaskede, voksen er støbt til tavler med hjørnerne skåret af og er klar til ilodning. Jeg vil så i gang med at skrabe magasiner rene og tråde rammer. Stramning af tråd venter jeg med til voksen skal iloddes. Gør man det lang tid før risikerer man at tråden bliver slap. OPSKRIFTER MED HONNING Rå rødbedesalat Rå rødbeder skrælles og rives groft. Vendes med en dressing rørt af: 1 tsk. sennep 1 dl appelsinsaft 1 spsk. honning 1 spsk. olie salt & peber Pyntes med hakkede valnødder og reven appelsinskal. NB! Spiser man meget bliver urinen let rødbedefarvet. Grønkål med nødder og æbler 300 g grønkål 200 g (ca. 1) madæble 100 g hasselnødder 40 g rosiner Dressing 1 spsk. æblecidereddike (eller citronsaft) 1 dl friskpresset appelsinsaft 2 spsk. honning (flydende) 1½ dl piskefløde (kan udelades) Grønkålsbladene skæres fra stokken, skylles grundigt, afdryppes og blendes i en foodprocessor med hasselnødderne. Kan hakkes med kniv, men det skal gøres meget fint. Æblerne skal skæres i bittesmå terninger og blandes i salaten. Dressing (minus fløden) blandes sammen og blandes i. Eventuel fløde piskes luftigt og vendes i. God appetit! 6 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002

7 OMKRING NYTÅR Formanden for Danmarks Biavlerforening, Kristian R. Skovmose, ser tilbage på året som gik og ridser hovedpunkterne op for året som kommer. Godt begyndt er halvt fuldendt, siger en talemåde. I Danmarks Biavlerforening er der meget godt i gang, men i løbet af det kommende år venter en lang række store opgaver for biavler, lokalforeninger, generalforsamling, hovedbestyrelse og ansatte. Her peges på nogle væsentlige problemstillinger. HONNINGHØSTEN År 2001 blev endnu et skidt år, hvad angår biavl og især honninghøst. I enkelte områder sneg honninghøsten sig op på en acceptabel størrelse, men generelt var høsten lille, og høsten af specialhonning som f.eks. lynghonning var også mindre end det foregående år. Det er deprimerende for branchen i bred forstand. Lysten til at fortsætte som biavler, holde gang i forhandlernes forretninger, være medlem af de lokale biavlerforeninger bliver mindre. En dårlig spiral er i gang, når honninghøsten for tredje år i træk er lille. Heldigvis har prisen på dansk honning holdt sig på samme niveau. Måske er den steget en smule, men det fylder ikke det økonomiske hul, som opstår pga. en lille høst. SALG AF HONNING Grundlæggende sælges dansk honning på tre måder: 1. Fra biavler til grossist 2. Fra biavler til butik 3. Direkte fra biavler til forbruger Vi hverken kan eller skal nedbryde den struktur, som er rimelig stabil, nødvendig og afprøvet. Derimod kan der kan der godt ændres på mulighederne indenfor de forskellige afsætnings- Af Kristian R. Skovmose Formand for Danmarks Biavlerforening Foto: FV Honninghøsten i 2001 blev generelt lille, men honningpriserne har været stabile, og måske endda stigende. TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002 7

8 kanaler. Gennem en målrettet og gennemtænkt indsats, kan prisen på honning helt sikkert øges ved afsætning fra biavler til butik og fra biavler til forbruger. Honning er et unikt naturprodukt med stolte håndværksmæssige traditioner. Det skal forbrugerne vide, samtidig skal de kunne skelne de forskellige slags honning og produktionsformer fra hinanden. Hovedbestyrelsen har gjort sig nogle tanker om honningsalg i samarbejde med et stort reklamebureau. På formandsmødet i november blev de præsenteret for formændene, og på den kommende generalforsamling vil de komme til drøftelse. Danmarks Biavlerforenings etikette bliver vigtig. Hvem må bruge den? Hvad garanterer den? Skal den kun være tilladt på honning fra egen bigård? Må honning smeltes? Skal etiketten reserveres en lille eksklusiv elite? Skal vi have to etiketter standard og luksus? Det er spørgsmål, som skal drøftes grundigt inden et evt. projekt, som kan styrke biavlerens honningsalg og hæve honningprisen, sættes i værk. EU OG BIAVLEN Biavlen i Danmark bliver i højere og højere grad påvirket af EU. Tilskudsordning, økologiregler, honningforordning og bestemmelser for voks er konkrete eksempler. Det er afgørende at påvirke regelfabrikationen i en retning, som sikrer sund biavl og dermed sund honning. Det ser ud til at tilskudsordningen, som sigter på bl.a. arbejdet med varroabekæmpelse, fortsætter og dermed sikrer et vigtigt stykke arbejde med grønne bekæmpelsesmetoder. I 2002 vil der formodentlig blive arbejdet på, at EU i højere grad hjælper biavlen, fordi den har økonomisk betydning for landbrug, frugtavl og natur, ligesom indtægten fra biavl er vigtig for en del mennesker. Honningforordningen fik en udformning, som i det mindste ikke forringer f.eks. hidtidige danske regler. Derudover skal der gøres en indsats i forhold til nogle nye regeludkast vedrørende voks. STRUKTUR & FAGLIGHED Gennem årtier har Danmarks Biavlerforenings struktur i forhold til forening og ansatte været drøftet. I løbet af 2001 har hovedbestyrelsen på hvert eneste møde overvejet, hvordan den mest hensigtsmæssige struktur opnås, når der skal tages hensyn til: Meget høj faglighed og økonomi. Hovedbestyrelsen er af den opfattelse, at en afgørende faktor for et højt fagligt niveau er et meget tæt samarbejde imellem alle ansatte og imellem ansatte og biavlerne. Det betyder bl.a. at de fagligt ansatte skal arbejde meget tæt sammen både fagligt og på den måde, at de en stor del af tiden arbejder under samme tag. Gensidig inspiration, kritik og dynamik fremmes nu en gang bedst, når man kan se hinanden i øjnene og mødes konkret. Desværre lod vores ønsker sig ikke realisere med det hidtidige personale, og vi så os nødsaget til ikke at forlænge kontrakten med konsulent Carsten Wolff Hansen. Kontakten imellem fagligt ansatte og biavlere skal være tæt i forhold til information, forsøgsarbejde m.v. Megen kontakt foregår i dag pr. telefon eller , og derfor, og fordi det er fagligt nødvendigt, er fordelen ved ét sekretariat med alle ansatte at foretrække frem for afdelinger i både vest og øst. Geografisk er Danmark også et lille land, hvor vi sagtens kan nå rundt til alle med effektivt tilrettelagte udadrettede aktiviteter i form af foredrag, besøg hos biavlere, forsøgsværter m.v. ØKONOMI Danmarks Biavlerforenings økonomi har som de foregående år været stram. Usikre tilskudsbeløb og tilskudsordninger samt vigende medlemstal skaber vanskelige vilkår. Generelt er den danske nationale landbrugsstøtte lille: 3,2 % af produktionsværdien, mens tallet for EU i gennemsnit var 5 %. Måske falder støtten yderligere i de kommende år. Heldigvis er vi i gang med via de sidste års kontingentstigninger at øge selvfinansieringen, så vi i større grad kan sikre en stabil drift via kontingentmidler. Denne drift kan så suppleres med projektaktiviteter, som i høj grad må være selvfinansierende. 8 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002

9 Foto: FV Kom og se min spændende hobby! - Vi har brug for flere biavlere. FLERE BIAVLERE Kom og se min spændende hobby! Naturen og biavlsbranchen har brug for flere biavlere. Forhåbentlig lykkes det i løbet af året at øge interessen for biavl gennem den kampagne med undervisning og oplysning om biavl, som er ved at være planlagt. Kampagne løber af stablen i et tæt samarbejde imellem Danmarks Biavlerforening og alle lokalforeningerne. I januar holdes møder og kurser for de ansvarlige. Gennem et bredt udbud af begynderkurser over hele landet skal danskernes interesse for biavl vækkes. Alle biavlere må give en hånd med, så det lykkes. I de lokale bestyrelser er det vigtigt, at alle bidrager til at gøre kampagnen til en succes, som giver flere biavlere. NY FORMAND 1989 fik jeg en spændende udfordring i form af at skrive månedens arbejde i Tidsskrift for Biavl. Året efter blev den fulgt op af valg til Danmarks Biavlerforenings hovedbestyrelse. Begge dele ser jeg som store tillidserklæringer. I fem år var jeg dels menigt hovedbestyrelsesmedlem og dels næstformand i få år, men i 1995 fulgte den store opgave og udfordring: Valget til formand for Danmarks Biavlerforening. Det skete 1. april i Vejle, men det var ikke en aprilsnar. Det har været 12 spændende og krævende år med hovedbestyrelsesarbejdet. Hvert år har haft sine alvorlige kriser, men heldigvis er meget også lykkedes, og personligt er jeg blevet mange erfaringer og oplevelser rigere. Nu har jeg imidlertid besluttet at stoppe. En forenings ledelse skal være dynamisk. Vi plejer og rutine, må efter min opfattelse ikke blive alt for fremherskende. Hovedbestyrelsesarbejdet er meget tidskrævende, ca. 3-5 hele arbejdsdage sammen med det løse pr. måned. Jeg vil gerne se lidt mere til familien, mine egne bier og måske andre opgaver indenfor biavl eller hvad ved jeg?. Tak for udvist tillid. Vis den til kommende formænd og bestyrelser. LIDT AT TÆNKE OVER I DET NYE ÅR Mine nytårstanker har antageligt givet lidt at tænke over. Helligdagene jul og nytår - er ovre og afløses af arbejdsdage. Meget godt er i gang og skal fuldendes. Mange store opgaver og beslutninger venter i det kommende år. Godt nytår! TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002 9

10 SÅDAN KAPRES NYE MEDLEMMER... Hvordan får vi flere biavlere og hvordan holder vi på dem vi har? Af Asger Søgaard Jørgensen TYSK UNDERSØGELSE I det tyske biblad ADIZ (nr. 11/2001) har Harald Tothenbücher fra COMMPLAN GmbH netop refereret en undersøgelse af hvorfor man begynder som biavler, hvorfor man opgiver igen og noget om den tyske fællesetikets værdi. Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 500 biavlere og forbrugere. Selv om der er forskel på tysk og dansk biavl, så er lighederne slående omkring strukturudvikling, medlemsudvikling og etiketforhold. STRUKTUREN Strukturen i tysk biavl ligner som sagt strukturen i den danske biavl; 1% af biavlerne har biavlen som hovederhverv, 9% som bibeskæftigelse og 90% som fritidsbeskæftigelse. Vi har en lidt højere andel med biavl som hovederhverv og bibeskæftigelse, men der er ikke nogen voldsom forskel. FIGURERNE Figur 1 viser grunde til at starte som biavler. 99,4% gør det for fornøjelsens skyld 76,2% gør det for naturoplevelsens skyld. Kun 10,2% gør det for pengenes skyld. Figur 2 viser at forhol- dene ændrer sig radikalt når først biavlerne er kommet i gang. Man har nemlig undersøgt hvorfor biavlerne holder op igen. 40% holder op fordi det ikke er lønsomt. 48% holder op fordi det ikke er spændende. STRATEGI Når vi skal have nye biavlere skal vi satse på at gøre det spændende og sjovt og slå på naturoplevelserne. Når de så er begyndt skal vi sørge for at øge lønsomheden, og sørge for at der hele tiden sker noget spændende. 1 Begrundelser for at blive biavler 2 Procent biavlere Procent biavlere Fornøjelse 99,4 Naturoplevelse 76,2 Honningproduktion ,2 Bestøvning Tjene penge Procent biavlere Ikke rentabelt Begrundelser for at stoppe som biavler Ikke spændende Gammeldags Alderdom Ved ikke 10 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002

11 Antal medlemmer i lokalforeninger pr. 31. december l. Københavns Amts B.F København & Omegns B.F Gl. Roskilde Amts B.F Kronborg Øster Birks B.F Frederiksværk & Omegns B.F Nordsjællandske Bivenner Frederikssund & Omegns B.F.* Holbæk & Omegns B.F. ** Flakkebjerg Herreds B.F Midtsjællands B.F Slagelse Herreds B.F Østsjællands B.F Lov Kreds B.F Møns-Langebæk B.F Sydsjællands B.F Frederiksborg B.F Bornholms B.F Lolland-Falster B.F Svendborg & Omegns B.F Langelands B.F Fåborg & Omegns B.F.*** Ærø B.F Vester-Skerninge B.F.*** Vindinge Herreds B.F Ringe og Omegns B.F De fynske Bivenner Østfyns B.F Nordfyns B.F Vestfyns B.F Vejle & Omegns B.F Kolding & Omegns B.F Fredericia & Omegns B.F Horsens & Omegns B.F Skanderborg & Omegns B.F Silkeborg & Omegns B.F Nr Snede & Omegns B.F Hammel & Omegns B.F Århus & Omegns B.F Galten & Omegns B.F Odder & Omegns B.F Randers & Omegns B.F Kaløvigegnens B.F B.F. for Grenå & Omegn Vester Tørslev & Omegns B.F Hadsten & Omegns B.F Ålborg B.F Vesthimmerlands B.F Østhimmerlands B.F Han Herreds B.F Mariager Fjord B.F Brande & Omegns B.F Hjørring Amts B.F Læsø B.F B.F. Vendsyssel Nordthy B.F Morsø B.F Sydthy B.F Gl. Viborg Amts B.F Salling Fjends B.F Lemvig & Omegns B.F Holstebro & Omegns B.F Ringkøbingegnens Biavlere Timring & Omegns B.F Skjern-Egvad B.F Herning & Omegns B.F Grønbæk Svostrup B.F Lem & Omegns B.F.**** Blåberg og Bork B.F Kibæk & Omegns B.F Malt Herreds B.F Aastrup B.F Varde og Omegns B.F Vamdrup & Omegns B.F Ribe & Omegns B.F Nordjyllands B.F.***** Grindsted & Omegns B.F Esbjerg & Omegns B.F Haderslev & Omegns B.F Vojens & Omegns B.F B.F. Sønderjylland Alssund B.F Gl. Tønder Amts B.F Kværs & Omegns B.F Kronborg Vester Birks B.F Hørsholm & Omegns B.F Lollandsk Biavl Odsherreds B.F. ** Gørlev & Omegns B.F. ** * April 1997 er forening nr. 7 opløst. ** Pr er Nordvestsj. B.F. opløst i (08) Holbæk & Omegns B.F., (90) Odsherreds B.F. og (91) Gørlev & Omegns B.F. *** Pr er Vester Skerninge B.F. (24) slået sammen med Fåborg & Omegns B.F. (22). **** Pr er Lem & Omegns B.F. (69) opløst. ***** Pr er Nordjyllands B.F. (77) optaget i DBF. TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/

12 BOTULISMEBAKTERIE I HONNING Husk at spædbørn ikke må få honning. Læs her hvorfor. Af Asger Søgaard Jørgensen Clostridium botulinum kan forårsage den såkaldte pølseforgiftning (botulisme). Tilfælde af pølseforgiftning er me- Undersøgelser i flere lande har vist, at honning kan indeholde sporer af bakterien Clostridium botulinum. BAKTERIEN Bakterien er ansvarlig for sygdommen botulisme populært kendt som pølseforgiftning. Bakterien findes stort set overalt i vand, jord og på planter. Den kan naturligvis let spredes til fødevarer. Bakterien er sporedannende og under de rette forhold med hensyn til næring, temperatur og iltfrit miljø kan bakterien trives og danne en meget farlig nervegift, som kan føre til lammelser og dødsfald. HONNING Bierne kan under deres indsamling af især vand få bakterier med hjem i stadet, og biavleren kan ved honningfratagningen risikere at få støv på tavlerne og endda jord. Bakteriesporer kan findes i honning, men bakterien kan ikke trives i honning. Honning reagerer surt og enzymerne i honningen danner brintoverilte, som hæmmer bakteriens vækstmuligheder. ANDRE FØDEVARER Bakterierne kan trives i mange fødevarer, som opbevares forkert. Den vokser og danner sit giftstof. Det alvorlige eksempel er kødvarer, som ikke er konserveret ordentligt, suppe som ikke er kogt ordentligt igennem efter at grøntsagerne er sat til og derefter opbevaret for varmt. Pølser, som ikke er konserveret ordentligt. Botulisme bakterien var årsag til at man tilsatte pølser nitrit. Nitrit forhindrer vækst af bakterien. Det samme kan opnås ved hygiejne og køling. get sjældne. Men konsekvenserne er til gengæld meget alvorlige, fordi bakterien danner giftstoffer, som kan medføre døden. FARLIGT? Vi får ganske givet ofte sporer af bakterien ind med maden, når vi spiser rå grøntsager, gulerødder som er børstet rene og med meget andet. Men for normale mennesker er bakterien ikke farlig. Den kan ikke trives i vores mave og tarm. For raske mennesker er det kun farligt, såfremt vi spiser mad med bakteriegiften, f.eks. dårlige pølser. 12 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002

13 Foto: Per Liedman Børn under 1 år må ikke få honning, da deres tarm ikke er udviklet til at kunne klare botulismebakterien, men den som venter på noget godt... SPÆDBØRN Hos spædbørn op til ca. 9 måneder kan bakterien trives i tarmen, fordi miljøet ikke er så surt som hos ældre børn og voksne. Såfremt de får mad med bakteriesporer kan bakterien udvikles og danne giftstof i tarmen. Spædbørn kan naturligvis få bakterien fra mange kilder, støv eller jord på sutten. Men flere tilfælde af botulisme hos spædbørn kan med en stor sandsynlighed føres tilbage til at de har fået honning på sutten. I uheldige tilfælde skal der kun meget få bakterier til for at forårsage sygdommen hos et spædbarn. UDLANDET Der er efterhånden gennemført en lang række undersøgelser af honning i mange lande. Med de nye meget sensitive metoder har man vist at der i så godt som alle lande kan findes nogle få procent honninger med indhold at sporer. Det gælder bl.a. Tyskland, Norge og Finland. I Finland fandt man ved meget følsomme metoder bakterien i 7% af honningerne. I Tyskland har man ved undersøgelse af 200 prøver fundet bakterien i 2 prøver (1%). Der er ikke lavet større undersøgelser af dansk honning med følsomme metoder, men det kan ikke afvises, at bakterien også kan findes i dansk honning. Frekvensen vil nok være på niveau med Finland og Tyskland. MÆRKNING På grund af overstående diskuteres i EU hvorvidt honning skal mærkes med en advarsel mod at give honning til spædbørn. Mærkningen er gennemført i Norge. De norske biavlere har valgt, at gå positivt ind i ordningen. Det mener de har formindsket risikoen for en stor negativ omtale. I Danmark har holdningen hidtil fra myndighedernes side været at man skulle informere sundhedpersonale om risikoen. Honning er et godt og helsebringende naturprodukt uden nogen form for tilsætninger. Honning kan tilfeldig inneholde en type bakterie som spedbarn ikke tåler og må derfor ikke gis til barn under 12 måneder. I EU diskuteres det om honning skal mærkes som uegnet til spædbørn - ligesom man gør det i Norge (se tekstboksen). TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/

14 STOLTHED KONTRA ONDARTET BIPEST Har danske biavlere generelt grund til at være stolte? Nej - som jeg ser det, tegner virkeligheden et helt andet billede, der anklager biavlerne for at have indgået en hemmelig alliance med Varroa-miden med det formål at gøre livet så surt for bierne som vel muligt! Af Verner Petersen, Christiansfeld Er årsagen, til de mange tilfælde af ondartet bipest, den at avlerne ikke har prioriteret biernes modstandskraft mod sygdomme højt nok? I en årrække på ca. 20 år, har masser af danske biavlere tilsyneladende sovet tornerosesøvn eller, i sløv tillid, haft kikkerten for det blinde øje! Jeg skal i det følgende forklare min bevist, provokerende påstand. ONDARTET BIPEST I december måned 2001 var jeg inde på Projektgruppe Biavl s hjemmeside, (Planteinfo, Biavlsinfo) på et link fra Danmarks Biavlerforenings hjemmeside. Det jeg så var et plettet Danmarkskort, plettet især i Jylland. Kortet viser en oversigt over registrerede tilfælde af ondartet bipest, Bigårde med ondartet bipest i 2001 Antal forsynet med en kundgørelse i et formelt sprog, indeholdende en kortfattet, sandsynlig årsagssammenhæng. Jeg citerer: I 2001 er der i alt fundet 134 tilfælde af ondartet bipest Der er igen i år registreret mange bigårde med ondartet bipest i Midt- og Vestjylland. Der er bl.a. fundet bipest i 19 bigårde, som tilhører samme biavler. Årsagen til denne massive forekomst skyldes sandsynligvis, at der er flyttet jomfrutavler mellem bigårdene, og at dronningerne stammer fra avlslinier med dårlig udrensningsevne. Citat slut. Der følger nu en orientering, en urovækkende oplysning samt en udvidelse af førnævnte sandsynlige årsagssammenhæng. Jeg citerer videre: Siden 1909 er ondartet bipest med succes blevet bekæmpet med dobbelt omsætning, som er et rent biavlsteknisk indgreb. Det har nu vist sig, at den dobbelte omsætning ikke er effektiv på bifamilier, der tilsyneladende har mistet en del af den naturlige modstandskraft mod ondartet bipest. Disse problemer er specielt set hos visse kombinationslinier. Årsagerne er formentlig, at sygdomsforebyggende egenskaber ikke er indgået som avlsparametre i kombinationsavlen og at bierne evt. også er svækkede pga. angreb af Varroa-mider. Citat slut. FØLGERNE Pludselig så jeg for mig, i fantasien (måske en slags ønskedrøm), Henrik Hansen forvandlet til en Egon Olsen-type, stå op og råbe: Hundehoveder, hængerøve, elendige klamphuggere! Yderligere associationer: Kejserens nye klæder, Nemesis. Det løb mig koldt ned ad ryggen og spørgsmål meldte sig i hurtig rækkefølge. Hvor stor er sandsynligheden for den påpegede årsagssammenhæng? Er en stor del af arvemassen i den danske population af honningbier nu belastet med en dårlig immunitet overfor angreb af ondartet bipest? Kan en sådan defekt i de arvelige egenskaber 14 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002

15 Foto: Ulla Jessen være spredt ved utallige fri parringer igennem de senere år? HAR VI SOVET I TIMEN? Hvis nogen er i stand til at give en bekræftende besvarelse, med en sandhedsværdi på over 50% på eksempelvis disse spørgsmål, kan de næste spørgsmål være: Hvordan kunne det gå så galt? Hvordan kunne en eller flere kombinationsavlere, gennem selektion tilgodese egenskaben højt honningudbytte på bekostning af egenskaben modstandsdygtighed overfor sygdomme med den viden fortiden har givet os? Et enkelt svar kunne være, at de blot opfyldte efterspørgslen fra deres kunder om brugsdronninger, hvis afkom frem for alt samler mere honning. Kejserens nye klæder om igen, for hvor er ansvarligheden henne? Nu er det at Nemesis træder ind på scenen og retfærdigvis sender os alle en efterregning. Hvilke markedskræfter efterspørger disse supersamlere? Er det i virkeligheden ikke vor egen pengepung? Så derfor hvor mange kan fralægge sig et ansvar og benægte at have sovet i timen? VEJEN FREM I Forædling af Honningbier, temahæfte i Tidsskrift for Biavl november 1980 kan man bl.a. læse om stor fremgang der er opnået i resistens mod ondartet bipest, herunder gennem undersøgelse af biernes udrensningsevne af frysedræbt yngel. Læs også Dronningavlsprojektets Slutrapport i Tidsskrift for Biavl marts 1983 samt Biernes arvelighedslære, temahæfte i Tidsskrift for Biavl april 1984, et cetera, et cetera fremover læs indgående og samlet den netop afsluttede artikelserie af Hans Røy. Siden 1980 er vejen vi skal gå vist! Vi skal ikke igen have bier som før 1980, men noget kunne tyde på, at vi skal være mere beviste om hvad ansvarlighed betyder indenfor biavl. Hvilket genetisk fingeraftryk vil f.eks. discount dronninger fra Hawaii eller Californien sætte? Det drejer sig om at være kritisk og at stille krav til sin leverandør af brugsdronninger. Et enkelt spørgsmål, hvis man ikke har læst sin Tidsskrift for Biavl, kunne være: Er du tilmeldt Sygdomstoleranceprojektet? BLIV DRONNINGAVLER Der findes også et alternativ. Hidtil har der været få ydere og mange nydere siger Hans Røy i Tidskrift for Biavl, dec. 2001, side 360. Vær med til at udvide bredden af avlere, bliv yder i stedet for nyder, få mere indsigt, påtag dig et ansvar. Kort sagt, gå i gang med at lave dine dronninger selv og tilmeld dig Sygdomstolerance-projektet, det er mig bekendt åbent for alle. Bliv yder i stedet for nyder - bliv dronningeavler! TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/

16 LYSTSKOVEN Der er ingen eller kun sparsomt afkast af lystskoven - det er ren glæde og fornøjelse. Samtidig er det en investering for livet - og de næste generationer. Af Fritz Andersen, Hedeselskabet Lystskoven s træer og buske tilpasses ejeren s ønsker, og kan nemt tilpasses f.eks. biavl. Jeg vil vove den påstand, at den bedste investering man kan gøre sig, er at plante en lille skov. En lystskov der vil være til glæde og fornøjelse for ejeren, og de generationer der følger efter. SKOVENS FORMÅL Skovens opbygning skal selvfølgelig afspejle ejerens ønsker og interesser. Det kan være bestemte træarter man holder særligt meget af, jagtinteresser, eller for den sags skyld bier. Alt sammen ting der skal tages hensyn til, når skoven ligger på tegnebrættet. SKOV MED INDBYG- GEDE OPLEVELSER Der skal være plads til andet end træer i skoven. Der skal være lysninger i skoven der friholdes for beplantning. Her er der plads til leg, til bålpladsen, bistaderne eller blot til eftertænksomhed. I skoven kan der friholdes arealer til vildtagre, så vildtet har mulighed for både at søge føde og skjul i skoven. En skovtur krydret med synet af et par stykker råvildt, kan man godt leve på et stykke tid. Er der en flot udsigt fra skoven til det omkringliggende landskab skal det indbygges i skoven. Der kan laves lommer i skovbrynet, hvorfra man i ly og læ kan nyde udsigten over agerlandet eller å-dalen. VAND Vand er liv. Har man mulighed for i forbindelse med skoven at lave en lille sø eller blot et lille vandhul, vil det være med til at gøre skoven spændende. Måske skal man blot grave et gammelt dræn op og i stedet have en åben grøft gennem skoven. Træernes rødder vil alligevel lukke drænet før eller siden. Og når man nu er ved det, kan man lige så godt lave den lige grøft til en slynget bæk. SKOVENS OPBYGNING Skoven skal helt overvejende opbygges af løvtræer, de er længstlevende og mest stabile. For at få lidt grønt om vinteren kan man indplante smågrupper af nåletræ. Blandinger af løvog nåletræer i den samme bevoksning skal man være mere forsigtig med. Træartsvalget er selvfølgelig afhængig af voksestedet s jordbund, klima o.s.v. Men med de gamle skovtræarter eg, bøg, ask, ær, birk og lind for bierne, går man sjældent galt i byen. Hvis man blander grupper af lys- og skyggetræer får man en varieret og spændende skov. Går man fra den lyse egeskov ind i 16 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002

17 den mørke bøgeskov får man i tilgift en ekstra sanseoplevelse. For at få en hurtig etablering af skoven, kan man anvende ammetræer der har en hurtig ungdomsvækst. F.eks. el, birk og poppel. Så er skoven etableret i løbet af ganske få år, men det er så særdeles vigtigt, i rette tid, at komme ud og fjerne ammetræerne, så der bliver blads til de blivende træer. SKOVBRYN Skoven skal omkranses af et skovbryn der helst skal være på min. 6 rækker. Skovbrynet opbygges af hårdføre træer og buske, så det er i stand til at give læ for de bagvedliggende bevoksninger. Yderrækkerne i skovbrynet må gerne være meget, meget tætte. STISYSTEMET Stierne i skoven skal være ca. 4 m brede og sno sig gennem skoven. Skoven kommer til at virke større, når man ikke kan kikke fra den ene ende af skoven til den anden. Samtidigt gør det snoede stisystem skoven langt mere spændende at færdes i, og man behøver ikke at tage den samme sti hver gang man er på skovtur. Stierne kan tilsås med rajgræs og hvidkløver. Langs stierne kan man plante grupper af blomstrende og bærbærende buske. Mulighederne er mangfoldige: Paradisæbler, roser, mirabel, slåen, røn og tørst for bierne. 8 6 ETABLERING Plantningen sker bedst efter et grundigt forudgående jordarbejde. Arealet pløjes så dybt, at en evt. gammel pløjesål brydes og man får ren jord at plante i. Der kan plantes såvel forår som efterår. Der plantes relativt tæt 1,2 x 1,2 m. Plantningen skal renholdes de første vækstår, så træerne ikke skal slås med ukrudtet om vand og næring. Er arbejdet gjort rigtigt, har man sin skov efter ganske få år. FREMTIDIG PLEJE Alting skal passes. Lystskoven er ingen undtagelse. Nogle få år efter etableringen skal man starte med at fjerne ammetræerne. Men det behøver ikke at være en sur pligt en klog mand her fra egnen sagde engang, at det var mentalhygiejne at udtynde læhegn, og det er ganske sammenligneligt med dét at Et eksempel på en lystskov udtynde sin lystskov. Lidt brænde til kakkelovnen bliver der også ud af anstrengelserne. TILSKUDSMULIGHEDER En del lystskove kan anlægges under braklægningsordningen, hvor skoven kan plantes som en såkaldt nonfood beplantning. Ejeren eller forpagteren kan så hæve braklægningstilskuddet i ni år, hvilket vil være en god økonomisk håndsrækning til etableringen. Planter indkøbt gennem vildtplantningsordningen vil også kunne indgå i beplantningen. LILLE ELLER STOR Lystskoven behøver ikke nødvendigvis at være særlig stor. Nogle få tusinde m 2 er nok til at skabe et lille reservat for mennesker og dyr, og jeg kender ingen, der har fortrudt at de har plantet en lystskov. 1. Eg, birk og en underetage af skyggetålende buske 2. Ahorn 3. Bøg, rødel 4. Birk 5. Lindeallé - omkring lysningen er der plantet lind og sargentæble 6. Labyrint af bærmispel 7. Frugthave 8. Skovbryn Med rødt grupper af blomstrende og bærbærende buske TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/

18 KORT 15% MYRESYRE TIL BEKÆMPELSE AF VARROAMIDER Myresyre er en kraftig syre. Ved bekæmpelse af varroamider vil det derfor være gavnligt, at kunne nøjes med en lavere koncentration end vi normalt bruger. S. Berg og S. Fuchs har ved Institut für Bienenkunde i Oberursel undersøgt effekten af at bekæmpe varroamider med 15% myresyre enten alene eller kombineret med plader behandlet med merianolie. Myresyren blev anbragt i foderbakker direkte under yngelkasserne. I Tyskland bruger man flere steder at fodre bierne foderkasser under stadet. Foderkasserne var dækket af et net, for at undgå at bierne skulle falde ned i syren. Der blev behandlet på to måder. Ved den ene metode blev der hver uge hældt 1 liter 15% myresyre i bakken, i alt 3 gange. Ved den anden metode blev der tilført 3 liter 15% myresyre af 1 gang. Begge metoder blev kombineret med at der blev placeret en træplade med merianolie på bærelisterne i yngelkassen. Forsøgene viser, at man med 3 liter 15% myresyre tilført i en bakke umiddelbart under yngellejet får en effekt på 89% efter en 3 ugers behandlingsperiode. Der var ikke væsentlig forskel på om man tilførte myresyren af 1 gang eller fordelt på 3 gange. Der var ikke noget værdi af at bruge merianolie ovenpå bærelisterne. Merianolie lugter og kan give afsmag i honningen året efter, når det bruges efter honninghøst. Asger Søgaard Jørgensen Kilde: S.Berg, S.Fuchs Von KombiAM zur Varroabehandlung mit verdünnter Ameisensäure. Fortschritte durch Vereinfachung APIDOLOGIE 32 (5): FORKLARING I Tidsskrift for Biavl nr.9/ 2001, efterlyste Niels Lund en forklaring på brugen af den afbillede dims. Det har siden vist sig at dimsen er en udvendig foderkasse til at hænge på et fuglebur. Der har været glas foroven, bagpå og på siderne, samt tre pinde tæt ved de fire huller. Her har der altså kunnet sidde fire fugle og spise ved siden af hinanden. Vi takker for forklaringen. Redaktionen ALVERDENS BIAVL - KURIOSITETER FRA NÆR OG FJERN Finland Gamle fordomme siger, at man ikke kan gå i bierne om vinteren. Dette modsiges med dette billede fra Finland, taget under et møde i Nordisk Biråd i marts 1988, hvor vi da også lige skulle se de finske bier. Men selvfølgelig skal man ikke splitte tavlerne ad på denne årstid, men et kig fra oven eventuelt gennem et plastdække tager bierne ingen skade af. Det er nemlig fornuftigt lige at holde øje med, om bierne har nok vinterfoder. 18 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002

19 MÅNEDENS BIPLANTE JANUAR Krokus, Crocus spp. Inden længe har vi de første forårstegn, og kommer der blot et par solstrejf til at hæve luftens temperatur, så er de første bier straks på vej efter årets allerførste træk. Det er især pollen, de henter. Sæt krokus flere forskellige steder som f.eks. op ad en sydvæg, på nordsiden af huset eller under buske, så har bierne noget at trække på i en længere periode. LÆSERBREV TIL LARS H. K. ANDERSEN OG PALLE K. JENSEN I efterlyser debat om jeres syn på DBF s fremtid. I modsætning til jer tror jeg, at DBF er på rette spor, men en saglig kritik er altid sund. I har valgt en konfrontationspolitik imod hovedbestyrelsen udfra generalforsamlingens beslutning i foråret 2000 om kontingentforhøjelser til afhjælpning af foreningens dårlige økonomi, forud debatteret på formandsmødet i 1999 og i lokalforeningerne. Er det sagligt? I TfB, februar 2001 siger Palle K. Jensen: Hvis I ikke i bestyrelsen kan få styr på økonomien uden at sætte kontingentet så voldsomt op, bør I lade andre medlemmer komme til ved generalforsamlingen den 24. marts citat slut. Forventninger til DBF Til at fremføre jeres synspunkter anvender I kontingentstigningen som løftestang. Jeg tror det er en dårlig løftestang. Kontingentet for et aktivt medlemskab i f.eks. en idrætsforening ligger på samme niveau 500 til 600 kr. Forventningen til en brancheforening som DBF er, at den, udover at danne ramme for socialt samvær med biavlskollegaer, udfører en speciel funktion, bestående i at levere en viden, som, anvendt i biavlerens drift, giver fuld valuta tilbage i forhold til kontingentet. Dertil et oplysnings- og forsøgsarbejde, en konsulentrådgivning, en bladudgivelse og sidst, men ikke mindst, et godt samarbejde mellem en energisk hovedbestyrelse og dygtige ansatte. Som jeg ser det udfører DBF funktionen udmærket, muliggjort af en mangeårig strukturel opbygning. Udenforstående kan også drage sammenligninger. Jeg mener ikke vi har grund til at beklage sig os over kontingentets størrelse, men derimod over hvis vi ikke selv er i stand til at få driften til at bære denne udgift. Det ville være et dårligt politisk signal at sende, hvis vi ikke var villige til, at støtte os selv, når politisk relaterede tilskud, i den størrelsesorden vi oplevede det, falder væk. Kontroversielle forslag Er der brug for splittelse? Efter min opfattelse er der brug for sammenhold og saglige forslag, der kan føre til konstruktive løsninger. I fremsatte nogle kontroversielle forslag på generalforsamlingen 2001, forslag, der totalt ville ændre strukturen i DBF. Jeg tolker generalforsamlingens afvisning af jeres forslag derhen: For det første som en bekræftelse på, at generalforsamlingen vedkender sig den linie, der blev lagt i For det andet at jeres løsningsmodel blev vurderet som urealistisk og usaglig - klart baseret på mistillid til den siddende hovedbestyrelse. Få debatten på ret spor I en reaktion på generalforsamlingens holdning forsøger I nu at intensivere debatten i nærværende tidsskrift, tydeligvis med det formål at ændre holdningen. Helt i orden, men debatten er ikke på rette spor! Efterhånden drejer den i polemisk retning. Det saglige er gået fløjten, afløst, fra jeres side, af udtrykt mistro og personlige angreb af ligegyldig observans. Vi skal ikke være konfliktsky, men det rette forum forekommer mig at være generalforsamlingen. Verner Petersen, Christiansfeld. TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/

20 Hovedgeneralforsamling 2002 Danmarks Biavlerforening holder hovedgeneralforsamling lørdag den 13. april 2002 kl på Ellens Cabaret, Langelinie 48, 4780 Stege Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere. Delegerede kan ikke være stemmetællere 3. Hovedbestyrelsens beretning, herunder udvalg 4. Evt. beretninger fra konsulent og specialforeninger 5. Fremlæggelse af regnskab ved sekretariatslederen 6. Hovedbestyrelsens forslag og planer for det kommende år 7. Forslag fra lokalforeninger/ listeforbund Ellens Cabaret. 8. Budget 9. Valg af formand. På valg er Kristian Skovmose (genopstiller ikke) 10. Valg af 3 hovedbestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant. På valg er Sophus Seeberg (genopstiller ikke), Per Kristiansen (genopstiller) og Klaus Langschwager (genopstiller), samt suppleant Willy Pedersen 11. Fastsættelse af mødested for næste års hovedgeneralforsamling 12. Eventuelt(under dette dagsordenspunkt kan der ikke tages beslutninger) 13. Forslag, der ønskes behandlet på en ordinær hovedgeneralforsamling, skal fremsættes af en lokalforening eller af et listeforbund med mere end 15 medlemmer og indsendes til Danmarks Biavlerforening senest 7 uger før hovedgeneralforsamlingen afholdes. Forslag til Hovedgeneralforsamlingen Kørselsvejledning til Ellens Cabaret Ellens Cabaret ligger i Stege på Møn Fra NORD: Kør sydpå ad motorvej E47/55 mod Rødby. Ved Vordingborg drejes af motorvejen mod Møn og derefter ad landevejen til Kalvehave, hvorefter vejen mod Møn følges. På Møn køres mod Stege og ved indkørsel til Stege, følges bugten og ca. 200 m fremme ligger Ellens Cabaret på højre hånd. Fra SYD: Kør ad motorvej E47/55 mod København indtil du på Farø når afkørsel mod Møn - fortsæt over Bogø til Stege ad vej 287. Ved indkørsel til Stege, følges bugten og ca. 200 m fremme ligger Ellens Cabaret på højre hånd. skal indsendes senest den 23. februar 2002 Delegerede til hovedgeneralforsamlingen skal tilmeldes senest den 1. marts. Hovedgeneralforsamlingen er offentlig. Men kun delegerede og hovedbestyrelsesmedlemmer har forhandlingsret og kun delegerede har stemmeret. Reglerne for hovedgeneralforsamlingen fremgår af vedtægterne, der sidder i foreningsmappen. Husk bestilling af mad, fest og eventuelt overnatning til hovedgeneralforsamlingen. Delegerede skal også bestille forplejning. 20 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002

Kolding og Omegns Biavlerforening. www.koldingbiavl.dk

Kolding og Omegns Biavlerforening. www.koldingbiavl.dk Program Sommer 2013 Forord ved formanden En lang og kold vinter er nu forbi, der har været god tid til at få materialet gjort i stand og alle ved at gamle tavler bør være smeltet og vasket inden jul og

Læs mere

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program 2010 2011. Drone. Dronning. Arbejdsbi

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program 2010 2011. Drone. Dronning. Arbejdsbi HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING Program 2010 2011 Dronning Arbejdsbi Drone Formanden har ordet: Vi har i år haft 17 på begynderkursus, heraf er der 12, som har fået bier - nogle med flere bifamilier,

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44 Emnerne: Specialnummer for nye biavlere Den nye bifamilie Gamle fodertavler Udvidelsen Honningmagasiner

Læs mere

Ringe og Omegns Biavlerforening Vinterprogram 2010

Ringe og Omegns Biavlerforening Vinterprogram 2010 Honning Tidende Ringe og Omegns Biavlerforening Vinterprogram 2010 Ringe og omegns biavlerforening Vinterprogram Vinter Vinter så mørk, bli` hvid Vinter, vinter så kold, men dog blid. Vi har sammensat

Læs mere

Anbefalinger om anskaffelse af udstyr og bifamilie og ønske om mentor. NBV s begynderkursus Bodil Branner

Anbefalinger om anskaffelse af udstyr og bifamilie og ønske om mentor. NBV s begynderkursus Bodil Branner Anbefalinger om anskaffelse af udstyr og bifamilie og ønske om mentor NBV s begynderkursus 2016 Bodil Branner ! Marie Grymer Tholstrup på facebook 1. april 2016 Under og efter bestøvning Vi anbefaler tidlig

Læs mere

Nyhedsbrev april 2011

Nyhedsbrev april 2011 Nyhedsbrev april 2011 Kære biavler Fra Hammel & Omegns Biavlerforening Nu summer bierne igen derude og vi skal hjælpe dem til de bedste rammer for at udvikle sig. Her i nyhedsbrevet kan du læse om Arrangementet

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29 Emnerne: Den nye bifamilie Honningmagasiner Magasin på trugstadet Dronningegitter, hvorfor og hvordan? At

Læs mere

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Generelt: Så er tiden atter inde til at kigge såvel tilbage på den forgangne sæson, som til at se fremad, mod de kommende sæsoner i biavlen Lave honningpriser

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

NYHEDSBREV 3 / Referat generalforsamling

NYHEDSBREV 3 / Referat generalforsamling NYHEDSBREV 3 / 2017 Referat generalforsamling 25.01. 2017 1. Valg af dirigent: Niels Bjerg blev valgt To stemmetællere: Finn og Kenneth valgt, Referent: Vyke. 2. Bestyrelsens beretning: Uddannelsesudvalget:

Læs mere

Hørsholm og Omegns Biavlerforening. 28. januar 2015

Hørsholm og Omegns Biavlerforening. 28. januar 2015 Hørsholm og Omegns Biavlerforening 28. januar 2015 Hvem er Danmarks Biavlerforening? Videns- og interesseorganisation for Danmarks 5000 biavlere Ca. 100.000 bifamilier eller 4 mia. bier Medlemsfremgang

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22 Emnerne: Aflæggere, hvorfor? Sådan laves en aflægger Beskyttelse mod røveri Tidsfristerne N Aflæggere,

Læs mere

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program 2013. Biavlsmateriel REA-DAN stader og styropor stader

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program 2013. Biavlsmateriel REA-DAN stader og styropor stader HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING Biavlsmateriel REA-DAN stader og styropor stader Program 2013 Ambrosia foderdej og fodersirup Flydende foder tankbil Sukker i 25 kg sække Honningglas og honningbægre

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 1. Information om medlemsweekend år 2010 Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 Så nærmer sig tiden som mange af os har glædet os til et helt år hvor vi skal mødes igen

Læs mere

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Generelt: Så er det atter blevet tid til at mødes til generalforsamling og bl.a. gøre status over det året som nu er gået.. 2011 er et lidt specielt år for

Læs mere

Kvartalsrapport Danmarks Biavlerforening. 2. kvartal 2016 < FORTROLIG >

Kvartalsrapport Danmarks Biavlerforening. 2. kvartal 2016 < FORTROLIG > Danmarks Biavlerforening < FORTROLIG > Indhold Indhold... 2 Medlemmer... 3 Politik... 6 Repræsentationer... 6 Høringssvar... 7 Politiske issues... 8 Medier... 11 Interne medier... 11 Eksterne medier...

Læs mere

Formanden har ordet. Knud P.s. besøg vores nye hjemmeside!

Formanden har ordet. Knud P.s. besøg vores nye hjemmeside! Formanden har ordet Bestyrelsen: Formand Knud Jensen Åvej 6, Vindinge 5800 Nyborg Tlf: 20 11 71 14 Næstformand Allan Hansen Adelgade 8, 1. 5800 Nyborg Tlf: 20 99 12 10 Sekretær Jette Larsen Lersey Allé

Læs mere

er en af Skandinaviens største honningproducenter. Produkterne sælges som

er en af Skandinaviens største honningproducenter. Produkterne sælges som 2015 er en af Skandinaviens største honningproducenter. Produkterne sælges som Vores honningproduktion bygger på traditioner helt tilbage fra 1921. Biavlen var oprindeligt et familieforetagende, der er

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

INVITATION TILBAGE TIL TRADITIONERNE GL ELEV FEST 2009 12. SEPTEMBER

INVITATION TILBAGE TIL TRADITIONERNE GL ELEV FEST 2009 12. SEPTEMBER INVITATION TILBAGE TIL TRADITIONERNE GL ELEV FEST 2009 12. SEPTEMBER LIDT FRA GAMLE DAGE SÅ HOLDER VI FEST IGEN I år vender vi tilbage til traditionerne og holder et gammeldags halbal i Hundslund Hallen!

Læs mere

Opformering af bifamilier baggrund og metoder.

Opformering af bifamilier baggrund og metoder. Opformering af bifamilier baggrund og metoder. Baggrund - vinterdødelighed En naturlig del af biavlen har altid været at sørge for nye bifamilier i god tid, inden de gamle bifamilier bukkede under. En

Læs mere

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene Split Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene www.silkeborg-p-d.dk Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen August 2007 Siden er det blevet til rundt regnet 50 store

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Medlemsblad for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

Medlemsblad for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening Medlemsblad for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening Bestyrelsen...2 Siden sidst...3 Temaaften om aflæggere...3 Voksklub...4 Bestyrelsen 2009-2010...5 Skolebigården op på væggen...6 Hus og Park...6 Nybegynderkursus

Læs mere

Af Poul Erik Sørensen, Hårby. Kilde: Tidsskrift for Biavl nr. 5, side 131-134. 1994

Af Poul Erik Sørensen, Hårby. Kilde: Tidsskrift for Biavl nr. 5, side 131-134. 1994 Af Poul Erik Sørensen, Hårby Kilde: Tidsskrift for Biavl nr. 5, side 131-134. 1994 I denne artikel gives en beskrivelse af hvordan parringskassetter kan passes, så der i en sæson kan parres op til 4 dronninger,

Læs mere

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 Onsdag den 15. januar kl. 14.00:... Foredrag: Det gode liv hvad er det? Tirsdag den 11. februar kl. 19.00:... Generalforsamling Onsdag den 26. marts kl. 14.00:... Foredrag

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

Sind Oplevelser i fællesskab med andre Ny adresse Sind klubben Nygade 2-4 7400 Herning T: 97223064 Vigtige meddelelser: Tilmeldinger/ Du er først tilmeldt et betaling: arrangement når du har betalt! Penge refunderes ikke! Åbent: Torsdag 18.45-22.00

Læs mere

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program 2014

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program 2014 HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING Biavlsmateriel REA-DAN stader og styropor stader Ambrosia foderdej og fodersirup Flydende foder tankbil Sukker i 25 kg sække Honningglas og honningbægre Honningbolcher

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Formanden har Ordet. Nu håber vi på lidt varme og inden længe vil vinterrapsen begynde at blomstre, så den travle og spændende tid går i gang.

Formanden har Ordet. Nu håber vi på lidt varme og inden længe vil vinterrapsen begynde at blomstre, så den travle og spændende tid går i gang. Formanden har Ordet Bestyrelsen: Formand Knud Jensen Åvej 6, Vindinge 5800 Nyborg Tlf: 20 11 71 14 Næstformand Knud Rughave Chr. Lundsvej 115 5800 Nyborg Tlf: 30 35 77 85 Sekretær Jette Larsen Lersey Allé

Læs mere

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005 Nr. 1. Januar, februar & marts 2005 Medlemsblad for EDR Horsens Afdeling, Gasvej 21, 2. sal, 8700 Horsens Pr. 1/2-2005: Kildegade 8-10, 8700 Horsens 3 Nytårshilsen Indhold 4 Nye lokaler, Kildegade 8-10

Læs mere

SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984.

SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984. SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984. Silkeborg, den 11. marts 2016. Kære venner! Vi vil starte med, lidt nyt fra vores generalforsamling i veteranklubben, den 11. februar.

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Generalforsamling i VBK

Generalforsamling i VBK Generalforsamling i VBK Referat af ordinær generalforsamling d. 26.11.2013 1. Valg af dirigent samt referent og 2 stemmetællere. 2. Bestyrelsens beretning v/næstformand Per Nørgaard Torben? blev valgt

Læs mere

Skolebigårdens slyngerum Malet og ordnet.

Skolebigårdens slyngerum Malet og ordnet. Skolebigårdens slyngerum Malet og ordnet. Formanden har ordet Bestyrelsen: Formand Knud Jensen Åvej 6, Vindinge 5800 Nyborg Tlf: 20 11 71 14 Næstformand Allan Hansen Adelgade 8, 1. 5800 Nyborg Tlf: 20

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 17. juni 2012 nr. 38

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 17. juni 2012 nr. 38 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 17. juni 2012 nr. 38 Emnerne: Aflæggere, hvorfor? Sådan laves en aflægger Beskyttelse mod røveri Tidsfristerne N Aflæggere,

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Efterløn s & Pensionistklub Skive

Efterløn s & Pensionistklub Skive Efterløn s & Pensionistklub Skive Program 2013 Programmet kan også ses på: http://midt-vestjylland.nnf.dk/seniorer/skive Efterløn s & Pensionistklubben s Bestyrelse Formand Ivan Christiansen 97 54 15 82

Læs mere

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014 Side 12 Sindklubben: Fælleskab og store oplevelser. Sind klubben Nygade 2-4 7400 Herning T: 97220172 Vigtige meddelelser: Tilmeldinger/ Du er først tilmeldt et betaling: arrangement når du har betalt!

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Tøj-sponsor: Velkomst: Velkommen til generalforsamling i HGC - Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 12. ordinære generalforsamling.

Læs mere

Formandens beretning. 28. januar Generalforsamling i Hammel og Omegns Biavlerforening Den 30. januar 2014 Frijsendal Friskole

Formandens beretning. 28. januar Generalforsamling i Hammel og Omegns Biavlerforening Den 30. januar 2014 Frijsendal Friskole 28. januar 2014 Generalforsamling i Hammel og Omegns Biavlerforening Den 30. januar 2014 Frijsendal Friskole Formandens beretning Skolebigården Årets sæson i skolebigården på Klintholm startede torsdag

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 3. marts 2013 nr. 42

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 3. marts 2013 nr. 42 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 3. marts 2013 nr. 42 Emnerne: Er der liv? Renselsesflugten Foderbeholdning Fodring Rensning af bunde (opstabling) Rensning af

Læs mere

Nyhedsbrev september 2015

Nyhedsbrev september 2015 Forsiden Nyhedsbrev september 2015 Når dette nyhedsbrev når frem til medlemmerne, er vi ved starten af den første efterårsmåned, hvilket betyder at tilbuddene til jer kommer i en lind strøm. Jeg kan kun

Læs mere

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling Juleafslutningen var som sædvanlig hyggelig 2 OZ6HR nyt, Januar 2012 OZ6HR nyt Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 4. Årgang nr. 29 november / december 2014 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009.

Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009. Bier og biavl i Folkeskolen Foto: Rolf Tulstrup Theuerkauf Til biavleren Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009. Aftale mellem biavleren og skolen Aftalen mellem biavleren og læreren skal indeholde

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Hvad er Skovbørnehaven i St. Bøgeskov? Verdens dejligste børnehave med højt til

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mødereferat. Generalforsamling

Mødereferat. Generalforsamling Mødereferat Generalforsamling Tidspunkt: Sted: MAN 1 OKT 2007 kl.1900 Klubhuset Højdevangen 25 3480 Fredensborg Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse af foreningens reviderede

Læs mere

Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014

Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014 Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014 Søndag den 30. marts kl. 11:00 i selskabslokalerne Præstevangsvej 10A, 8210 Aarhus V 49 haver repræsenteret (60 personer) l. Valg af dirigent Anette, have

Læs mere

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009 Eriks Mad og Musik. januar 009 Henriettes gulerodssuppe ½ kg gulerødder 0 g smør / dl appelsinsaft l grønsagsbouillon (måske lidt mere) lille grofthakket løg - tskf hakket frisk timian salt peber muskatnød

Læs mere

Schæferhundeklubben Kreds 29 Tølløse

Schæferhundeklubben Kreds 29 Tølløse Bestyrelsesmøde Dato: 1/10, 2012 kl. 19.00 Tilstede: Leif Christensen, Lene Hansen, Jens Brøndum, Pernille Skovgaard, Leif Jørgensen, Hanne Schrøderog Merete Frank Christensen. Referent: Merete Frank Christensen.

Læs mere

Vedtægter for Frederiksborg Biavlerforening Hillerød

Vedtægter for Frederiksborg Biavlerforening Hillerød Vedtægter for Frederiksborg Biavlerforening Hillerød Vedtaget på generalforsamlingen den 1.oktober 2009 Revideret på generalforsamling 3.oktober 2013 1 1 Navn og adresse 1.1 Foreningens navn er Frederiksborg

Læs mere

En dejlig dag i TIVOLI

En dejlig dag i TIVOLI Invitation: (Alle jyder, fynboer m. fl.) En dejlig dag i TIVOLI Tirsdag den 13. april fra kl. 11.00 17.00 byder vi hele familien velkommen til et lukket arrangement, hvor man kan tilbringe en herlig dag

Læs mere

Husk tilmelding til stationslederen i god tid

Husk tilmelding til stationslederen i god tid Vejledning i fremstilling af parrekasetter til parrestationerne Parringsfamilier til parringsstationerne For at opnå et godt resultat på parringsstationerne er det vigtigt, at klargøringen af parrekassetten

Læs mere

Danmarks civile Hundeførerforening Kreds 6

Danmarks civile Hundeførerforening Kreds 6 Danmarks civile Hundeførerforening Kreds 6 REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING Charlotte Alkjær Sekretær Hillerødvej 100 3300 Frederiksværk Tlf. 25715585 DATO 26.februar 2007 STED Ålestokgården, Næstved

Læs mere

Kursus i biavl Præsentation. Formål. Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende)

Kursus i biavl Præsentation. Formål. Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende) 1 Kursus i biavl 2016 KABF Aften 1:4 2 Præsentation Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende) Morten KABF bestyrelsesmedlem 2013-2015 Kyndig biavler Bier siden 2010

Læs mere

Undervisningsplan. Skolebigården. frank toftum

Undervisningsplan. Skolebigården. frank toftum 19-02-2017 Undervisningsplan Skolebigården frank toftum 1. Eftersyn af bifamilierne: Det 1. eftersyn af bi familierne kan først finde sted efter at bierne har været på renselsesudflugt, så forstyrrelse

Læs mere

Møde: Generalforsamling 2009 Dato: 2/4-2009 Kl.: 19:00 Sted: Landbocentrum, Møllevej 15 Deltagere: 67 stemmeberettigede samt yderligere 17 fuldmagter

Møde: Generalforsamling 2009 Dato: 2/4-2009 Kl.: 19:00 Sted: Landbocentrum, Møllevej 15 Deltagere: 67 stemmeberettigede samt yderligere 17 fuldmagter Møde: Generalforsamling 2009 Dato: 2/4-2009 Kl.: 19:00 Sted: Landbocentrum, Møllevej 15 Deltagere: 67 stemmeberettigede samt yderligere 17 fuldmagter Dagsorden: Pkt. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen havde

Læs mere

Aktivitetsmøde i Udvalget for TeamGym Søndag den 4. november 2012 kl. 09.00

Aktivitetsmøde i Udvalget for TeamGym Søndag den 4. november 2012 kl. 09.00 Referat af Marianne Rasmussen Antal stemmeberettiget 44 Dagsorden: Aktivitetsmøde i Udvalget for TeamGym Søndag den 4. november 2012 kl. 09.00 1. Valg af dirigent - Bent Garsted 2. Valg af stemmetællere

Læs mere

Den praktiske biavl i skolebigården hver tirsdag aften

Den praktiske biavl i skolebigården hver tirsdag aften Bi året 2017 Den praktiske biavl i skolebigården hver tirsdag aften Hver tirsdag aften sommeren igennem er der åbent hus i skolebigården. Det foregår fra kl. 18:00 og til ca. 20:30. Vi starter tirsdag

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Alssund Biavlerforening

Alssund Biavlerforening Alssund Biavlerforening Sommer program 2015 APRIL Onsdag den 8/4 kl. 19.00. Sønderborg Roklub Film aften. Pris DKK 25,00 En hygge aften hvor vi ser filmen More than honey. Denne film sætter lup på den

Læs mere

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011 Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 7 maj 2011 Allerførst velkommen til den årlige

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016 Læs inde i bladet: INVITATION TIL GENERALFORSAMLING SØREDNING I SVERIGE OG DANMARK ÅRETS ARRANGEMENTER 1 SØRUP HAVNS BÅDELAV Lindevej

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Skolebigården Praktiske del Version 1.0

Skolebigården Praktiske del Version 1.0 Skolebigården Praktiske del Version 1.0 Indhold Indledning...3 Skolebigården...4 Find vej...4 Bistader...4 Stadegruppe...5 Uge 17 - Start i skolebigården...6 God praksis...6 Rengøring af stadebund...6

Læs mere

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014 38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014 NYT FRA SKOLEN Læs denne gang: En elev fortæller Pouls initiativ: Giv en skærv til skolen i stedet for en fødselsdagsgave Husk at medlemsbidraget

Læs mere

SÆSON 2014-2015. Aalborg Bridgehus Revlingbakken 33B, st. tv., 9000 Aalborg. BK-Nord Hjemmeside: www.bknord.dk Mail: BKNord@BKNord.

SÆSON 2014-2015. Aalborg Bridgehus Revlingbakken 33B, st. tv., 9000 Aalborg. BK-Nord Hjemmeside: www.bknord.dk Mail: BKNord@BKNord. Kørevejledning til Aalborg Bridgehus BK-Nord Hjemmeside: www.bknord.dk Mail: BKNord@BKNord.dk Aalborg Bridgehus Revlingbakken 33B, st. tv., 9000 Aalborg SÆSON 2014-2015 1. Følg Motorvej E45 2. Drej fra

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Beretning støtteforeningen for Bakke-hallen tirsdag den 28. februar 2012.

Beretning støtteforeningen for Bakke-hallen tirsdag den 28. februar 2012. Referat fra generalforsamling i støttegruppen for Bakkehallen tirsdag den 28. februar kl. 19.00 på Hejnsvig skole. Valg af dirigent: Lauritz Heick foreslået og valgt Fremlæggelse af årets beretning: V/

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012 Anette blev hyldet i anledningen af de 25 år! Både børn og voksne mødte i går eftermiddags talstærkt op for at hylde Anette, der nu har rundet de 25 somre - som lærer på Århus Friskole. Og sikken en hyldest!

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Hvordan passer du din surdej?

Hvordan passer du din surdej? Hvordan passer du din surdej? En surdej kan overleve i flere år, hvis du bare giver den lidt førstehjælp i ny og næ. Derfor er det en god idé at blive gode venner med den, det kunne jo ende med et langt

Læs mere

Nyhedsbrev. uge 45 2014

Nyhedsbrev. uge 45 2014 Nyhedsbrev uge 45 2014 Så er det blevet efterår, bladene har fået en anden farve og falder af træerne. Klokken er sat 1 time tilbage, og det betyde, at vi for en kort tid får lysere morgener men tidligere

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Testcenter Østerild. Landboforeningen Odder Skanderborg. Program

Testcenter Østerild. Landboforeningen Odder Skanderborg. Program Testcenter Østerild Landboforeningen Odder Skanderborg Program 2015 2016 Biograftur i Odder + efterfølgende middag på Italia. Mandag d.16. februar 2015 kl. 16.00. Odder biograf har været så venlige at

Læs mere

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET Rigtig godt nytår til alle vore medlemmer. Vi bliver stadig flere. Vi har nu registreret 989 medlemmer, og bestyrelsen håber, at vi når 1000 inden generalforsamlingen onsdag den 21. marts 2012 (se nærmere

Læs mere

Forord. Julen 2005. Hej med jer!

Forord. Julen 2005. Hej med jer! Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019

Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Kolofon Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Denne strategi er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Medlemsmøde 15. marts

Medlemsmøde 15. marts MOGENSTRU UP SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB MOGENSTRUP Medlemsmøde 15. marts på Fladså Skolen i Mogenstrup Ny formand i Bane/Husudvalget Info fra Juniorudvalget Info fra Herreklubben Info fra Formiddagsdamerne

Læs mere

Pocherede Limfjordsøsters

Pocherede Limfjordsøsters 5 personer Pocherede Limfjordsøsters af Jens Peter Skov, Sallingsund Færgekro 10 Limfjordsøsters medium størrelse 1 l. fiskefond ½ l. hvidvin ½ fennikel Finthakkede urter (gulerødder, porrer, selleri,

Læs mere

Temaet er udvikling og synlighed

Temaet er udvikling og synlighed MEDARBEJDERTRÆF 2013 Temaet er udvikling og synlighed 25. 26. maj 2013 Det er vigtigt at Dansk Vandrelaugs medarbejdere mødes på tværs af afdelingerne for at udveksle erfaringer og lære af hinanden. Måske

Læs mere

Tak for en rigtig god medlemsweekend med Generalforsamling m.m. I kan se referatet og formandsberetningen på hjemmesiden.

Tak for en rigtig god medlemsweekend med Generalforsamling m.m. I kan se referatet og formandsberetningen på hjemmesiden. Nyhedsbrev November 2012 Tak for en rigtig god medlemsweekend med Generalforsamling m.m. I kan se referatet og formandsberetningen på hjemmesiden. Kontingent 2013: Blandt de vigtige beslutninger der blev

Læs mere

Februar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder.

Februar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder. 2 Februar 2009 TIDSSKRIFT FOR BIAVL En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder. BIER I HAVEN Af Danmarks Biavlerforenings 4.000 medlemmer, er mange små biavlere, som har

Læs mere