Januar Årskiftet byder på et dobbelt ritual Side 2 Månedens arbejde Side 3 Omkring nytår Side 7 Sådan kapres nye medlemmer...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Januar 2002. Årskiftet byder på et dobbelt ritual Side 2 Månedens arbejde Side 3 Omkring nytår Side 7 Sådan kapres nye medlemmer..."

Transkript

1 Møder 1 Januar 2002 Årskiftet byder på et dobbelt ritual Side 2 Månedens arbejde Side 3 Omkring nytår Side 7 Sådan kapres nye medlemmer... Side 10 Antal medlemmer i lokalforeninger Side 11 Botulismebakterie i honning Side 12 Stolthed kontra ondartet bipest Side 14 Lystskoven Side 16 Kort Side 18 Hovedgeneralforsamling Side 20 Annoncer Side 22

2 135. Årgang Udgivet af Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup Tlf Fax Telefontid mand.-fred. kl Hjemmeside: Salgsafdeling, Redaktion, Konsulenter, Annonceekspedition Asger Søgaard Jørgensen Kristin Marie Lassen (ansvarsh.) Marianne Svenningsen Inge Holm Formand Kristian Skovmose Hamborgvej 5B, Grædstrup 8740 Brædstrup Tlf eller Træffes bedst tirs.-fre. kl Deadline februar-nr.: Torsdag den 24. januar Deadline marts-nr.: Fredag den 22. februar Oplag: Forsidefoto: Et nyt år er startet. Forhåbentlig bliver det et godt biavlsår. Foto: FV ISSN Tryk: Bogtrykkeriet Skive, Skive Årsskiftet byder på et dobbelt ritual Vi siger farvel til det gamle år og goddag til det nye. Vær velkommen, Herrens år. Det kan ikke siges forbeholdent, det kan faktisk kun siges med varme i stemmen, som når vi modtager gæster eller møder en oprigtig ven. Kirkens nytår, den første søndag i advent er en stor glædesdag. Anderledes forbeholdne er mange af os, når kalenderen vender blad den 1. januar. Vi ser tilbage og gør status, og som Robert Storm P. sagde: Det er svært at spå, navnlig om fremtiden. År 2002 er det år, hvor Danmarks Biavlerforening sætter alle sejl for at få uddannet nye biavlere, og dét, vi har brug for i den kommende tid, er gå-på-mod, kreativitet og sund optimisme, og hvis vi alle dyrker mulighederne frem for bekymringerne, så går vi en god fremtid i møde, vi skal nemlig ikke kun arbejde med bier; men også med mennesker - de nye biavlere - og vi skal modtage dem med et varmt Vær velkommen. Vi må begynde i os selv og tage det nytårsforsæt, at vi i løbet af de næste par år starter en ny biavler, og vi skal ikke vente mirakler fra den ene dag til den anden, men er vi tilstrækkelig mange med gode viljer, vil det langsomt brede sig som ringe i vand. Mit nytårsønske er, at det må lykkes at få sat nye biavlere godt i gang, så der skabes en god vækst lokalt til gavn for biavlen i Danmark. Godt nytår. Jørgen Bang 2 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002

3 MÅNEDENS ARBEJDE Årets skribent af Månedens arbejde hedder Kresten Korsgård, og har 9 års erfaring med biavl. Kresten er tømrer og gør-detselv -typen, som herigennem vil dele ud af sine biavlsidéer. Jeg blev for godt et år siden ringet op af formanden for vores lokale biavlsforening i Salling/Fjends, Tage Dahl Petersen. Han spurgte om jeg kunne tænke mig at skrive Månedens arbejde til næste år. Jeg mente nu ikke jeg havde ret meget at byde på, men sagde dog ja efter nogen tøven. Jeg havde faktisk glemt det hele, da Tage for et par måneder siden ringede til mig og sagde: Nu er det alvor! LIDT SELVBIOGRAFI Jeg er 43 år og bor i Salling nærmere bestemt i Selde, en lille by i Nordsalling syd for øen Fur. Jeg arbejder til daglig som tømrer, primært med værkstedsarbejde. Jeg er gift med Jette, der arbejder som pædagog i vores lokale børnehave. Vores to børn er Trine og Søren på henholdsvis 10 og 6 år. Vi er begge involveret i den lokale idrætsforening, Jette med gymnastik og jeg med fodbold. Vi bor lidt uden for byen med den skønneste udsigt ud over Selde Vig til Fur. Selvom byen ikke er så stor synes vi, at vi har hvad vi behøver, hvilket vil sige skole til og med 9 klasse, og som sagt børnehave, idrætshal, to dagligvarebutikker, elektriker og blomsterbutik. Arbejdspladser er der ikke mange af, så det må vi køre udenbys efter. OG BIERNE, HVAD MED DEM? Min bedstefar havde bier og jeg kan tydelig huske han kom med den dejligste nyslyngede honning til os. Hjemmebagt franskbrød med nyslynget honning, er der noget bedre? Der er desværre mange som ikke ved hvordan nyslynget honning smager da det er jo ikke er noget man har i butikkerne,og når kunderne bli r spurgt om de skal have et glas med, er der mange der takker nej, hvilket jeg mener mest er på grund af uvidenhed. Af Kresten Korsgaard, Rimmervej 11 Risum 7870 Roslev Tlf Fotos af forfatteren Bigården rummer både trugog opstablingsstader. TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002 3

4 ARVEDE BIERNE Da bedstefar døde, arvede min far og farbror bierne, og fik begge stor interesse for biavl. Jeg beskæftigede mig ikke særlig meget med min fars sysler, bortset fra at spise hans honning. Pludselig døde min far, og han havde spurgt min bror og jeg, om vi ville overtage bierne, når han ikke kunne mere. Der stod vi med skægget i postkassen og fortrød bitterligt, vi ikke havde vist lidt interesse mens tid var. Det blev forår, året er 1993, og vi skulle i gang med bierne. Vi havde kun én anorak. Den fik jeg på og min bror ville så hjælpe lidt på afstand. Nu var min fars bier ikke af de fredeligste, så da min bror blev stukket et par gange stak han af. Jeg har ikke set ham siden, i hvert fald ikke hos bierne. EN GOD LÆREMESTER Herefter måtte jeg klare det alene. Men min farbror er jeg meget taknemmelig overfor. Han har lært mig alt det min far ikke nåede. Der gik ikke lang tid inden jeg var solgt, og jeg må sige at tiden hos bierne har givet mig nogle af de bedste arbejdstimer jeg har haft. Man glemmer helt tiden når man arbejder med bierne, ofte til stor fortrydelse for familien. I starten stod mine bier i i en frugtplantage i Roslev, hvor mine forældre boede. Jeg fandt dog hurtigt ud af at det ville være rarere at have bierne herhjemme, og flyttede dem i efteråret De 5 stader vi havde overtaget var nu reduceret til 2, hvilket må tilskrives mangel på erfaring, og den lille infame snylter varroamiden som var kommet på banen. Jeg var nu begyndt at deltage i møderne i vores lokalforening og man kan næsten hver gang tage noget med sig hjem. Herunder også nyt avlsmateriale, så bierne er efterhånden blevet skiftet til nogle mere fredelige, og de er nu nemme at arbejde med. De 2 stader er blevet til flere. Min første målsætning var 5 stader, dernæst 10 og i år har jeg indvintret 15 familier. STADETYPE Hvilken stadetype skal man vælge? Et godt spørgsmål som jeg ikke kender svaret på. Jeg har selv både trug og opstablingsstader og er glad for begge dele. Trugstadet, der af mange opfattes som det eneste rigtige bistade, er på mange måder nemt at arbejde med, ikke mindst som nybegynder. Tilsætning af tavler om foråret kan lettere ske i ret tempo. Af ulemper kan nævnes: Stadet er tungere at flytte rundt med, det er lidt besværligt når man skal pakke magasinerne med sække og lignende hvis taget ikke kan lukkes for magasiner, og det er sværere at lukke tæt med plastik når og hvis der skal behandles med myresyre. Det er også en ulempe i forhold til opstablingsstader når der skal bruges varroaindskud. De fleste bruger i dag en bund i opstablingsstader med varroaindskud. Jeg tror jeg vil satse på opstabling, fordi jeg mener det er lidt nemmere alt taget i betragtning. Mine trugstader vil jeg dog beholde, og jeg er i øjeblikket ved at reparere fire som jeg har fået foræret. Hvordan jeg gør det og hvilke materialer jeg bruger, vil jeg komme ind på senere. RAMMEMÅL? Der er nok rammemål at vælge imellem og det er ofte emne for en god diskussion. En ting er sikkert, kunne man nøjes med ét mål ville meget være nemmere og billigere. Det løb er forlængst kørt og jeg vil egentlig ikke bidrage til diskussionen, men blot sige at jeg selv bruger 12 x 10. Det gør jeg af den simple grund, at materiellet jeg arvede var det mål og de fleste her omkring bruger det. Jeg kender nogen der har flere mål, hvilket jeg synes må være temmelig besværligt. I vores skolebigård har vi i sagens natur alle de gængse rammemål. NØJAGTIGHED VIGTIG! Det vigtigste vedrørende sit materiel er, at det er lavet nøjagtigt. Jeg har set meget og har også selv haft noget grej som ikke passede sammen. Magasiner som er flere mm for store og rammer der falder ned i den ene side kan virke som bagateller, men er noget som er til stor gene i det daglige, så min konklusion er følgende: Gennemgå dit grej og få lavet det så det passer, og væk med det der ikke duer. Mange laver deres eget grej og det er som sagt vigtigt at være nøjagtig, ska- 4 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002

5 over det at jeg, hvad mider angår, trygt kan gå det nye biår imøde. MIN BIGÅRD Mine stader har jeg stående ca. 300 m fra huset. De står et dejligt sted med god læ og en del sol. Et par træer til at skygge er der også, så det er tæt på at være optimale forhold. Rammesamleren gør det nemt hurtigt at samle rammerne. beloner er en stor hjælp og jeg vil senere vise nogle eksempler på dette. VARROAMIDER Vi kan ligeså godt se det i øjnene, vi har fået miden og den er kommet for at blive. En ældre kollega sagde til mig engang at vi unge biavlere har en fordel idet vi ikke har prøvet at drive biavl uden varroa. Jeg tror det har været svært for mange at vænne sig til at bruge varroabekæmpelse. Nogen biavlere har undladt bekæmpelse, mens andres har været mangelfuld. Resultatet har været døde bifamilier og biavlere der gav op. BEKÆMPELSESFORMER Der er mange måder man kan bekæmpe miderne på, og jeg har hele tiden brugt metoder anbefalet af DBF. Der er selvfølgelig andre og nemmere metoder som jeg ikke vil komme nærmere ind på, idet jeg ikke bryder mig om at bruge pesticider i almindelighed og i bistader i særdeleshed. Den økologiske tanke ligger mig meget på sinde, og var valget ingen biavl uden pesticider ville jeg helt sikkert stoppe. Heldigvis er der andre måder og jeg har været gennem hele spektret. Ganske vist har det ikke været nemt, men jeg synes nu jeg har så meget kontrol HÆRVÆRK Jeg havde staderne til at stå et andet sted i år 2000 men var nødt til at flytte dem, idet der var en tobenet som ikke kunne lade dem være i fred. Tre væltede stader og forsøg på afbrænding af to andre var mere end jeg kunne klare. Der blev hurtig fundet et nyt og for bierne mere fredeligt sted. BIGÅRDEN LIGE NU Bierne sidder nu i vinterklyngen og har det godt, forhåbentlig uden for mange mider til at gnave i sig. Efteråret var som bekendt mildt og selv i december måned var bierne ude at flyve. Man skal til foråret være opmærksom på om der er foder nok, idet den øgede aktivitet kan have tæret ekstra. Mine bier er indvintret på ca. 20 kg sukker hver. Det skulle gerne være nok, men hvis forårets indtræden trækker ud kan man ikke være sikker. I mine opstablingsstader kan man let følge med i om der er liv. Jeg bruger en hjemmelavet bund med indskudsbakke. Der er ventilation ved begge sider af bakken og den kan således blive siddende hele vinteren. Jeg trækker forsigtigt TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002 5

6 bakken ud og ser om der er faldet vokssmuld ned siden sidst. Man kan samtidig kontrollere for mider. I trugstader kan man lægge øret mod stadets front og derved tit høre en sagte summen. Er man i tvivl åbnes stadet forsigtigt, og der mærkes om der er varmt under pakningen. Er dette ikke tilfældet kan det være familien, der enten er død eller er så lille at den ikke kan holde varmen. Alt dette kan gøres uden at bierne mærker noget. Vent med at gøre mere lige nu, men observer og sørg for, at døde familier fjernes inden vejret tillader røveri. GENERELT Husk forsigtigt at rense flyvehullerne for døde bier f.eks. med en gren. Døde bier opsamles og nedgraves, for at undgå sygdomsspredning. JANUARSYSLER! Jeg vil fortælle hvor langt jeg selv er kommet. Mine rammer er tømt for voks og vaskede, voksen er støbt til tavler med hjørnerne skåret af og er klar til ilodning. Jeg vil så i gang med at skrabe magasiner rene og tråde rammer. Stramning af tråd venter jeg med til voksen skal iloddes. Gør man det lang tid før risikerer man at tråden bliver slap. OPSKRIFTER MED HONNING Rå rødbedesalat Rå rødbeder skrælles og rives groft. Vendes med en dressing rørt af: 1 tsk. sennep 1 dl appelsinsaft 1 spsk. honning 1 spsk. olie salt & peber Pyntes med hakkede valnødder og reven appelsinskal. NB! Spiser man meget bliver urinen let rødbedefarvet. Grønkål med nødder og æbler 300 g grønkål 200 g (ca. 1) madæble 100 g hasselnødder 40 g rosiner Dressing 1 spsk. æblecidereddike (eller citronsaft) 1 dl friskpresset appelsinsaft 2 spsk. honning (flydende) 1½ dl piskefløde (kan udelades) Grønkålsbladene skæres fra stokken, skylles grundigt, afdryppes og blendes i en foodprocessor med hasselnødderne. Kan hakkes med kniv, men det skal gøres meget fint. Æblerne skal skæres i bittesmå terninger og blandes i salaten. Dressing (minus fløden) blandes sammen og blandes i. Eventuel fløde piskes luftigt og vendes i. God appetit! 6 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002

7 OMKRING NYTÅR Formanden for Danmarks Biavlerforening, Kristian R. Skovmose, ser tilbage på året som gik og ridser hovedpunkterne op for året som kommer. Godt begyndt er halvt fuldendt, siger en talemåde. I Danmarks Biavlerforening er der meget godt i gang, men i løbet af det kommende år venter en lang række store opgaver for biavler, lokalforeninger, generalforsamling, hovedbestyrelse og ansatte. Her peges på nogle væsentlige problemstillinger. HONNINGHØSTEN År 2001 blev endnu et skidt år, hvad angår biavl og især honninghøst. I enkelte områder sneg honninghøsten sig op på en acceptabel størrelse, men generelt var høsten lille, og høsten af specialhonning som f.eks. lynghonning var også mindre end det foregående år. Det er deprimerende for branchen i bred forstand. Lysten til at fortsætte som biavler, holde gang i forhandlernes forretninger, være medlem af de lokale biavlerforeninger bliver mindre. En dårlig spiral er i gang, når honninghøsten for tredje år i træk er lille. Heldigvis har prisen på dansk honning holdt sig på samme niveau. Måske er den steget en smule, men det fylder ikke det økonomiske hul, som opstår pga. en lille høst. SALG AF HONNING Grundlæggende sælges dansk honning på tre måder: 1. Fra biavler til grossist 2. Fra biavler til butik 3. Direkte fra biavler til forbruger Vi hverken kan eller skal nedbryde den struktur, som er rimelig stabil, nødvendig og afprøvet. Derimod kan der kan der godt ændres på mulighederne indenfor de forskellige afsætnings- Af Kristian R. Skovmose Formand for Danmarks Biavlerforening Foto: FV Honninghøsten i 2001 blev generelt lille, men honningpriserne har været stabile, og måske endda stigende. TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002 7

8 kanaler. Gennem en målrettet og gennemtænkt indsats, kan prisen på honning helt sikkert øges ved afsætning fra biavler til butik og fra biavler til forbruger. Honning er et unikt naturprodukt med stolte håndværksmæssige traditioner. Det skal forbrugerne vide, samtidig skal de kunne skelne de forskellige slags honning og produktionsformer fra hinanden. Hovedbestyrelsen har gjort sig nogle tanker om honningsalg i samarbejde med et stort reklamebureau. På formandsmødet i november blev de præsenteret for formændene, og på den kommende generalforsamling vil de komme til drøftelse. Danmarks Biavlerforenings etikette bliver vigtig. Hvem må bruge den? Hvad garanterer den? Skal den kun være tilladt på honning fra egen bigård? Må honning smeltes? Skal etiketten reserveres en lille eksklusiv elite? Skal vi have to etiketter standard og luksus? Det er spørgsmål, som skal drøftes grundigt inden et evt. projekt, som kan styrke biavlerens honningsalg og hæve honningprisen, sættes i værk. EU OG BIAVLEN Biavlen i Danmark bliver i højere og højere grad påvirket af EU. Tilskudsordning, økologiregler, honningforordning og bestemmelser for voks er konkrete eksempler. Det er afgørende at påvirke regelfabrikationen i en retning, som sikrer sund biavl og dermed sund honning. Det ser ud til at tilskudsordningen, som sigter på bl.a. arbejdet med varroabekæmpelse, fortsætter og dermed sikrer et vigtigt stykke arbejde med grønne bekæmpelsesmetoder. I 2002 vil der formodentlig blive arbejdet på, at EU i højere grad hjælper biavlen, fordi den har økonomisk betydning for landbrug, frugtavl og natur, ligesom indtægten fra biavl er vigtig for en del mennesker. Honningforordningen fik en udformning, som i det mindste ikke forringer f.eks. hidtidige danske regler. Derudover skal der gøres en indsats i forhold til nogle nye regeludkast vedrørende voks. STRUKTUR & FAGLIGHED Gennem årtier har Danmarks Biavlerforenings struktur i forhold til forening og ansatte været drøftet. I løbet af 2001 har hovedbestyrelsen på hvert eneste møde overvejet, hvordan den mest hensigtsmæssige struktur opnås, når der skal tages hensyn til: Meget høj faglighed og økonomi. Hovedbestyrelsen er af den opfattelse, at en afgørende faktor for et højt fagligt niveau er et meget tæt samarbejde imellem alle ansatte og imellem ansatte og biavlerne. Det betyder bl.a. at de fagligt ansatte skal arbejde meget tæt sammen både fagligt og på den måde, at de en stor del af tiden arbejder under samme tag. Gensidig inspiration, kritik og dynamik fremmes nu en gang bedst, når man kan se hinanden i øjnene og mødes konkret. Desværre lod vores ønsker sig ikke realisere med det hidtidige personale, og vi så os nødsaget til ikke at forlænge kontrakten med konsulent Carsten Wolff Hansen. Kontakten imellem fagligt ansatte og biavlere skal være tæt i forhold til information, forsøgsarbejde m.v. Megen kontakt foregår i dag pr. telefon eller , og derfor, og fordi det er fagligt nødvendigt, er fordelen ved ét sekretariat med alle ansatte at foretrække frem for afdelinger i både vest og øst. Geografisk er Danmark også et lille land, hvor vi sagtens kan nå rundt til alle med effektivt tilrettelagte udadrettede aktiviteter i form af foredrag, besøg hos biavlere, forsøgsværter m.v. ØKONOMI Danmarks Biavlerforenings økonomi har som de foregående år været stram. Usikre tilskudsbeløb og tilskudsordninger samt vigende medlemstal skaber vanskelige vilkår. Generelt er den danske nationale landbrugsstøtte lille: 3,2 % af produktionsværdien, mens tallet for EU i gennemsnit var 5 %. Måske falder støtten yderligere i de kommende år. Heldigvis er vi i gang med via de sidste års kontingentstigninger at øge selvfinansieringen, så vi i større grad kan sikre en stabil drift via kontingentmidler. Denne drift kan så suppleres med projektaktiviteter, som i høj grad må være selvfinansierende. 8 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002

9 Foto: FV Kom og se min spændende hobby! - Vi har brug for flere biavlere. FLERE BIAVLERE Kom og se min spændende hobby! Naturen og biavlsbranchen har brug for flere biavlere. Forhåbentlig lykkes det i løbet af året at øge interessen for biavl gennem den kampagne med undervisning og oplysning om biavl, som er ved at være planlagt. Kampagne løber af stablen i et tæt samarbejde imellem Danmarks Biavlerforening og alle lokalforeningerne. I januar holdes møder og kurser for de ansvarlige. Gennem et bredt udbud af begynderkurser over hele landet skal danskernes interesse for biavl vækkes. Alle biavlere må give en hånd med, så det lykkes. I de lokale bestyrelser er det vigtigt, at alle bidrager til at gøre kampagnen til en succes, som giver flere biavlere. NY FORMAND 1989 fik jeg en spændende udfordring i form af at skrive månedens arbejde i Tidsskrift for Biavl. Året efter blev den fulgt op af valg til Danmarks Biavlerforenings hovedbestyrelse. Begge dele ser jeg som store tillidserklæringer. I fem år var jeg dels menigt hovedbestyrelsesmedlem og dels næstformand i få år, men i 1995 fulgte den store opgave og udfordring: Valget til formand for Danmarks Biavlerforening. Det skete 1. april i Vejle, men det var ikke en aprilsnar. Det har været 12 spændende og krævende år med hovedbestyrelsesarbejdet. Hvert år har haft sine alvorlige kriser, men heldigvis er meget også lykkedes, og personligt er jeg blevet mange erfaringer og oplevelser rigere. Nu har jeg imidlertid besluttet at stoppe. En forenings ledelse skal være dynamisk. Vi plejer og rutine, må efter min opfattelse ikke blive alt for fremherskende. Hovedbestyrelsesarbejdet er meget tidskrævende, ca. 3-5 hele arbejdsdage sammen med det løse pr. måned. Jeg vil gerne se lidt mere til familien, mine egne bier og måske andre opgaver indenfor biavl eller hvad ved jeg?. Tak for udvist tillid. Vis den til kommende formænd og bestyrelser. LIDT AT TÆNKE OVER I DET NYE ÅR Mine nytårstanker har antageligt givet lidt at tænke over. Helligdagene jul og nytår - er ovre og afløses af arbejdsdage. Meget godt er i gang og skal fuldendes. Mange store opgaver og beslutninger venter i det kommende år. Godt nytår! TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002 9

10 SÅDAN KAPRES NYE MEDLEMMER... Hvordan får vi flere biavlere og hvordan holder vi på dem vi har? Af Asger Søgaard Jørgensen TYSK UNDERSØGELSE I det tyske biblad ADIZ (nr. 11/2001) har Harald Tothenbücher fra COMMPLAN GmbH netop refereret en undersøgelse af hvorfor man begynder som biavler, hvorfor man opgiver igen og noget om den tyske fællesetikets værdi. Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 500 biavlere og forbrugere. Selv om der er forskel på tysk og dansk biavl, så er lighederne slående omkring strukturudvikling, medlemsudvikling og etiketforhold. STRUKTUREN Strukturen i tysk biavl ligner som sagt strukturen i den danske biavl; 1% af biavlerne har biavlen som hovederhverv, 9% som bibeskæftigelse og 90% som fritidsbeskæftigelse. Vi har en lidt højere andel med biavl som hovederhverv og bibeskæftigelse, men der er ikke nogen voldsom forskel. FIGURERNE Figur 1 viser grunde til at starte som biavler. 99,4% gør det for fornøjelsens skyld 76,2% gør det for naturoplevelsens skyld. Kun 10,2% gør det for pengenes skyld. Figur 2 viser at forhol- dene ændrer sig radikalt når først biavlerne er kommet i gang. Man har nemlig undersøgt hvorfor biavlerne holder op igen. 40% holder op fordi det ikke er lønsomt. 48% holder op fordi det ikke er spændende. STRATEGI Når vi skal have nye biavlere skal vi satse på at gøre det spændende og sjovt og slå på naturoplevelserne. Når de så er begyndt skal vi sørge for at øge lønsomheden, og sørge for at der hele tiden sker noget spændende. 1 Begrundelser for at blive biavler 2 Procent biavlere Procent biavlere Fornøjelse 99,4 Naturoplevelse 76,2 Honningproduktion ,2 Bestøvning Tjene penge Procent biavlere Ikke rentabelt Begrundelser for at stoppe som biavler Ikke spændende Gammeldags Alderdom Ved ikke 10 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002

11 Antal medlemmer i lokalforeninger pr. 31. december l. Københavns Amts B.F København & Omegns B.F Gl. Roskilde Amts B.F Kronborg Øster Birks B.F Frederiksværk & Omegns B.F Nordsjællandske Bivenner Frederikssund & Omegns B.F.* Holbæk & Omegns B.F. ** Flakkebjerg Herreds B.F Midtsjællands B.F Slagelse Herreds B.F Østsjællands B.F Lov Kreds B.F Møns-Langebæk B.F Sydsjællands B.F Frederiksborg B.F Bornholms B.F Lolland-Falster B.F Svendborg & Omegns B.F Langelands B.F Fåborg & Omegns B.F.*** Ærø B.F Vester-Skerninge B.F.*** Vindinge Herreds B.F Ringe og Omegns B.F De fynske Bivenner Østfyns B.F Nordfyns B.F Vestfyns B.F Vejle & Omegns B.F Kolding & Omegns B.F Fredericia & Omegns B.F Horsens & Omegns B.F Skanderborg & Omegns B.F Silkeborg & Omegns B.F Nr Snede & Omegns B.F Hammel & Omegns B.F Århus & Omegns B.F Galten & Omegns B.F Odder & Omegns B.F Randers & Omegns B.F Kaløvigegnens B.F B.F. for Grenå & Omegn Vester Tørslev & Omegns B.F Hadsten & Omegns B.F Ålborg B.F Vesthimmerlands B.F Østhimmerlands B.F Han Herreds B.F Mariager Fjord B.F Brande & Omegns B.F Hjørring Amts B.F Læsø B.F B.F. Vendsyssel Nordthy B.F Morsø B.F Sydthy B.F Gl. Viborg Amts B.F Salling Fjends B.F Lemvig & Omegns B.F Holstebro & Omegns B.F Ringkøbingegnens Biavlere Timring & Omegns B.F Skjern-Egvad B.F Herning & Omegns B.F Grønbæk Svostrup B.F Lem & Omegns B.F.**** Blåberg og Bork B.F Kibæk & Omegns B.F Malt Herreds B.F Aastrup B.F Varde og Omegns B.F Vamdrup & Omegns B.F Ribe & Omegns B.F Nordjyllands B.F.***** Grindsted & Omegns B.F Esbjerg & Omegns B.F Haderslev & Omegns B.F Vojens & Omegns B.F B.F. Sønderjylland Alssund B.F Gl. Tønder Amts B.F Kværs & Omegns B.F Kronborg Vester Birks B.F Hørsholm & Omegns B.F Lollandsk Biavl Odsherreds B.F. ** Gørlev & Omegns B.F. ** * April 1997 er forening nr. 7 opløst. ** Pr er Nordvestsj. B.F. opløst i (08) Holbæk & Omegns B.F., (90) Odsherreds B.F. og (91) Gørlev & Omegns B.F. *** Pr er Vester Skerninge B.F. (24) slået sammen med Fåborg & Omegns B.F. (22). **** Pr er Lem & Omegns B.F. (69) opløst. ***** Pr er Nordjyllands B.F. (77) optaget i DBF. TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/

12 BOTULISMEBAKTERIE I HONNING Husk at spædbørn ikke må få honning. Læs her hvorfor. Af Asger Søgaard Jørgensen Clostridium botulinum kan forårsage den såkaldte pølseforgiftning (botulisme). Tilfælde af pølseforgiftning er me- Undersøgelser i flere lande har vist, at honning kan indeholde sporer af bakterien Clostridium botulinum. BAKTERIEN Bakterien er ansvarlig for sygdommen botulisme populært kendt som pølseforgiftning. Bakterien findes stort set overalt i vand, jord og på planter. Den kan naturligvis let spredes til fødevarer. Bakterien er sporedannende og under de rette forhold med hensyn til næring, temperatur og iltfrit miljø kan bakterien trives og danne en meget farlig nervegift, som kan føre til lammelser og dødsfald. HONNING Bierne kan under deres indsamling af især vand få bakterier med hjem i stadet, og biavleren kan ved honningfratagningen risikere at få støv på tavlerne og endda jord. Bakteriesporer kan findes i honning, men bakterien kan ikke trives i honning. Honning reagerer surt og enzymerne i honningen danner brintoverilte, som hæmmer bakteriens vækstmuligheder. ANDRE FØDEVARER Bakterierne kan trives i mange fødevarer, som opbevares forkert. Den vokser og danner sit giftstof. Det alvorlige eksempel er kødvarer, som ikke er konserveret ordentligt, suppe som ikke er kogt ordentligt igennem efter at grøntsagerne er sat til og derefter opbevaret for varmt. Pølser, som ikke er konserveret ordentligt. Botulisme bakterien var årsag til at man tilsatte pølser nitrit. Nitrit forhindrer vækst af bakterien. Det samme kan opnås ved hygiejne og køling. get sjældne. Men konsekvenserne er til gengæld meget alvorlige, fordi bakterien danner giftstoffer, som kan medføre døden. FARLIGT? Vi får ganske givet ofte sporer af bakterien ind med maden, når vi spiser rå grøntsager, gulerødder som er børstet rene og med meget andet. Men for normale mennesker er bakterien ikke farlig. Den kan ikke trives i vores mave og tarm. For raske mennesker er det kun farligt, såfremt vi spiser mad med bakteriegiften, f.eks. dårlige pølser. 12 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002

13 Foto: Per Liedman Børn under 1 år må ikke få honning, da deres tarm ikke er udviklet til at kunne klare botulismebakterien, men den som venter på noget godt... SPÆDBØRN Hos spædbørn op til ca. 9 måneder kan bakterien trives i tarmen, fordi miljøet ikke er så surt som hos ældre børn og voksne. Såfremt de får mad med bakteriesporer kan bakterien udvikles og danne giftstof i tarmen. Spædbørn kan naturligvis få bakterien fra mange kilder, støv eller jord på sutten. Men flere tilfælde af botulisme hos spædbørn kan med en stor sandsynlighed føres tilbage til at de har fået honning på sutten. I uheldige tilfælde skal der kun meget få bakterier til for at forårsage sygdommen hos et spædbarn. UDLANDET Der er efterhånden gennemført en lang række undersøgelser af honning i mange lande. Med de nye meget sensitive metoder har man vist at der i så godt som alle lande kan findes nogle få procent honninger med indhold at sporer. Det gælder bl.a. Tyskland, Norge og Finland. I Finland fandt man ved meget følsomme metoder bakterien i 7% af honningerne. I Tyskland har man ved undersøgelse af 200 prøver fundet bakterien i 2 prøver (1%). Der er ikke lavet større undersøgelser af dansk honning med følsomme metoder, men det kan ikke afvises, at bakterien også kan findes i dansk honning. Frekvensen vil nok være på niveau med Finland og Tyskland. MÆRKNING På grund af overstående diskuteres i EU hvorvidt honning skal mærkes med en advarsel mod at give honning til spædbørn. Mærkningen er gennemført i Norge. De norske biavlere har valgt, at gå positivt ind i ordningen. Det mener de har formindsket risikoen for en stor negativ omtale. I Danmark har holdningen hidtil fra myndighedernes side været at man skulle informere sundhedpersonale om risikoen. Honning er et godt og helsebringende naturprodukt uden nogen form for tilsætninger. Honning kan tilfeldig inneholde en type bakterie som spedbarn ikke tåler og må derfor ikke gis til barn under 12 måneder. I EU diskuteres det om honning skal mærkes som uegnet til spædbørn - ligesom man gør det i Norge (se tekstboksen). TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/

14 STOLTHED KONTRA ONDARTET BIPEST Har danske biavlere generelt grund til at være stolte? Nej - som jeg ser det, tegner virkeligheden et helt andet billede, der anklager biavlerne for at have indgået en hemmelig alliance med Varroa-miden med det formål at gøre livet så surt for bierne som vel muligt! Af Verner Petersen, Christiansfeld Er årsagen, til de mange tilfælde af ondartet bipest, den at avlerne ikke har prioriteret biernes modstandskraft mod sygdomme højt nok? I en årrække på ca. 20 år, har masser af danske biavlere tilsyneladende sovet tornerosesøvn eller, i sløv tillid, haft kikkerten for det blinde øje! Jeg skal i det følgende forklare min bevist, provokerende påstand. ONDARTET BIPEST I december måned 2001 var jeg inde på Projektgruppe Biavl s hjemmeside, (Planteinfo, Biavlsinfo) på et link fra Danmarks Biavlerforenings hjemmeside. Det jeg så var et plettet Danmarkskort, plettet især i Jylland. Kortet viser en oversigt over registrerede tilfælde af ondartet bipest, Bigårde med ondartet bipest i 2001 Antal forsynet med en kundgørelse i et formelt sprog, indeholdende en kortfattet, sandsynlig årsagssammenhæng. Jeg citerer: I 2001 er der i alt fundet 134 tilfælde af ondartet bipest Der er igen i år registreret mange bigårde med ondartet bipest i Midt- og Vestjylland. Der er bl.a. fundet bipest i 19 bigårde, som tilhører samme biavler. Årsagen til denne massive forekomst skyldes sandsynligvis, at der er flyttet jomfrutavler mellem bigårdene, og at dronningerne stammer fra avlslinier med dårlig udrensningsevne. Citat slut. Der følger nu en orientering, en urovækkende oplysning samt en udvidelse af førnævnte sandsynlige årsagssammenhæng. Jeg citerer videre: Siden 1909 er ondartet bipest med succes blevet bekæmpet med dobbelt omsætning, som er et rent biavlsteknisk indgreb. Det har nu vist sig, at den dobbelte omsætning ikke er effektiv på bifamilier, der tilsyneladende har mistet en del af den naturlige modstandskraft mod ondartet bipest. Disse problemer er specielt set hos visse kombinationslinier. Årsagerne er formentlig, at sygdomsforebyggende egenskaber ikke er indgået som avlsparametre i kombinationsavlen og at bierne evt. også er svækkede pga. angreb af Varroa-mider. Citat slut. FØLGERNE Pludselig så jeg for mig, i fantasien (måske en slags ønskedrøm), Henrik Hansen forvandlet til en Egon Olsen-type, stå op og råbe: Hundehoveder, hængerøve, elendige klamphuggere! Yderligere associationer: Kejserens nye klæder, Nemesis. Det løb mig koldt ned ad ryggen og spørgsmål meldte sig i hurtig rækkefølge. Hvor stor er sandsynligheden for den påpegede årsagssammenhæng? Er en stor del af arvemassen i den danske population af honningbier nu belastet med en dårlig immunitet overfor angreb af ondartet bipest? Kan en sådan defekt i de arvelige egenskaber 14 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002

15 Foto: Ulla Jessen være spredt ved utallige fri parringer igennem de senere år? HAR VI SOVET I TIMEN? Hvis nogen er i stand til at give en bekræftende besvarelse, med en sandhedsværdi på over 50% på eksempelvis disse spørgsmål, kan de næste spørgsmål være: Hvordan kunne det gå så galt? Hvordan kunne en eller flere kombinationsavlere, gennem selektion tilgodese egenskaben højt honningudbytte på bekostning af egenskaben modstandsdygtighed overfor sygdomme med den viden fortiden har givet os? Et enkelt svar kunne være, at de blot opfyldte efterspørgslen fra deres kunder om brugsdronninger, hvis afkom frem for alt samler mere honning. Kejserens nye klæder om igen, for hvor er ansvarligheden henne? Nu er det at Nemesis træder ind på scenen og retfærdigvis sender os alle en efterregning. Hvilke markedskræfter efterspørger disse supersamlere? Er det i virkeligheden ikke vor egen pengepung? Så derfor hvor mange kan fralægge sig et ansvar og benægte at have sovet i timen? VEJEN FREM I Forædling af Honningbier, temahæfte i Tidsskrift for Biavl november 1980 kan man bl.a. læse om stor fremgang der er opnået i resistens mod ondartet bipest, herunder gennem undersøgelse af biernes udrensningsevne af frysedræbt yngel. Læs også Dronningavlsprojektets Slutrapport i Tidsskrift for Biavl marts 1983 samt Biernes arvelighedslære, temahæfte i Tidsskrift for Biavl april 1984, et cetera, et cetera fremover læs indgående og samlet den netop afsluttede artikelserie af Hans Røy. Siden 1980 er vejen vi skal gå vist! Vi skal ikke igen have bier som før 1980, men noget kunne tyde på, at vi skal være mere beviste om hvad ansvarlighed betyder indenfor biavl. Hvilket genetisk fingeraftryk vil f.eks. discount dronninger fra Hawaii eller Californien sætte? Det drejer sig om at være kritisk og at stille krav til sin leverandør af brugsdronninger. Et enkelt spørgsmål, hvis man ikke har læst sin Tidsskrift for Biavl, kunne være: Er du tilmeldt Sygdomstoleranceprojektet? BLIV DRONNINGAVLER Der findes også et alternativ. Hidtil har der været få ydere og mange nydere siger Hans Røy i Tidskrift for Biavl, dec. 2001, side 360. Vær med til at udvide bredden af avlere, bliv yder i stedet for nyder, få mere indsigt, påtag dig et ansvar. Kort sagt, gå i gang med at lave dine dronninger selv og tilmeld dig Sygdomstolerance-projektet, det er mig bekendt åbent for alle. Bliv yder i stedet for nyder - bliv dronningeavler! TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/

16 LYSTSKOVEN Der er ingen eller kun sparsomt afkast af lystskoven - det er ren glæde og fornøjelse. Samtidig er det en investering for livet - og de næste generationer. Af Fritz Andersen, Hedeselskabet Lystskoven s træer og buske tilpasses ejeren s ønsker, og kan nemt tilpasses f.eks. biavl. Jeg vil vove den påstand, at den bedste investering man kan gøre sig, er at plante en lille skov. En lystskov der vil være til glæde og fornøjelse for ejeren, og de generationer der følger efter. SKOVENS FORMÅL Skovens opbygning skal selvfølgelig afspejle ejerens ønsker og interesser. Det kan være bestemte træarter man holder særligt meget af, jagtinteresser, eller for den sags skyld bier. Alt sammen ting der skal tages hensyn til, når skoven ligger på tegnebrættet. SKOV MED INDBYG- GEDE OPLEVELSER Der skal være plads til andet end træer i skoven. Der skal være lysninger i skoven der friholdes for beplantning. Her er der plads til leg, til bålpladsen, bistaderne eller blot til eftertænksomhed. I skoven kan der friholdes arealer til vildtagre, så vildtet har mulighed for både at søge føde og skjul i skoven. En skovtur krydret med synet af et par stykker råvildt, kan man godt leve på et stykke tid. Er der en flot udsigt fra skoven til det omkringliggende landskab skal det indbygges i skoven. Der kan laves lommer i skovbrynet, hvorfra man i ly og læ kan nyde udsigten over agerlandet eller å-dalen. VAND Vand er liv. Har man mulighed for i forbindelse med skoven at lave en lille sø eller blot et lille vandhul, vil det være med til at gøre skoven spændende. Måske skal man blot grave et gammelt dræn op og i stedet have en åben grøft gennem skoven. Træernes rødder vil alligevel lukke drænet før eller siden. Og når man nu er ved det, kan man lige så godt lave den lige grøft til en slynget bæk. SKOVENS OPBYGNING Skoven skal helt overvejende opbygges af løvtræer, de er længstlevende og mest stabile. For at få lidt grønt om vinteren kan man indplante smågrupper af nåletræ. Blandinger af løvog nåletræer i den samme bevoksning skal man være mere forsigtig med. Træartsvalget er selvfølgelig afhængig af voksestedet s jordbund, klima o.s.v. Men med de gamle skovtræarter eg, bøg, ask, ær, birk og lind for bierne, går man sjældent galt i byen. Hvis man blander grupper af lys- og skyggetræer får man en varieret og spændende skov. Går man fra den lyse egeskov ind i 16 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002

17 den mørke bøgeskov får man i tilgift en ekstra sanseoplevelse. For at få en hurtig etablering af skoven, kan man anvende ammetræer der har en hurtig ungdomsvækst. F.eks. el, birk og poppel. Så er skoven etableret i løbet af ganske få år, men det er så særdeles vigtigt, i rette tid, at komme ud og fjerne ammetræerne, så der bliver blads til de blivende træer. SKOVBRYN Skoven skal omkranses af et skovbryn der helst skal være på min. 6 rækker. Skovbrynet opbygges af hårdføre træer og buske, så det er i stand til at give læ for de bagvedliggende bevoksninger. Yderrækkerne i skovbrynet må gerne være meget, meget tætte. STISYSTEMET Stierne i skoven skal være ca. 4 m brede og sno sig gennem skoven. Skoven kommer til at virke større, når man ikke kan kikke fra den ene ende af skoven til den anden. Samtidigt gør det snoede stisystem skoven langt mere spændende at færdes i, og man behøver ikke at tage den samme sti hver gang man er på skovtur. Stierne kan tilsås med rajgræs og hvidkløver. Langs stierne kan man plante grupper af blomstrende og bærbærende buske. Mulighederne er mangfoldige: Paradisæbler, roser, mirabel, slåen, røn og tørst for bierne. 8 6 ETABLERING Plantningen sker bedst efter et grundigt forudgående jordarbejde. Arealet pløjes så dybt, at en evt. gammel pløjesål brydes og man får ren jord at plante i. Der kan plantes såvel forår som efterår. Der plantes relativt tæt 1,2 x 1,2 m. Plantningen skal renholdes de første vækstår, så træerne ikke skal slås med ukrudtet om vand og næring. Er arbejdet gjort rigtigt, har man sin skov efter ganske få år. FREMTIDIG PLEJE Alting skal passes. Lystskoven er ingen undtagelse. Nogle få år efter etableringen skal man starte med at fjerne ammetræerne. Men det behøver ikke at være en sur pligt en klog mand her fra egnen sagde engang, at det var mentalhygiejne at udtynde læhegn, og det er ganske sammenligneligt med dét at Et eksempel på en lystskov udtynde sin lystskov. Lidt brænde til kakkelovnen bliver der også ud af anstrengelserne. TILSKUDSMULIGHEDER En del lystskove kan anlægges under braklægningsordningen, hvor skoven kan plantes som en såkaldt nonfood beplantning. Ejeren eller forpagteren kan så hæve braklægningstilskuddet i ni år, hvilket vil være en god økonomisk håndsrækning til etableringen. Planter indkøbt gennem vildtplantningsordningen vil også kunne indgå i beplantningen. LILLE ELLER STOR Lystskoven behøver ikke nødvendigvis at være særlig stor. Nogle få tusinde m 2 er nok til at skabe et lille reservat for mennesker og dyr, og jeg kender ingen, der har fortrudt at de har plantet en lystskov. 1. Eg, birk og en underetage af skyggetålende buske 2. Ahorn 3. Bøg, rødel 4. Birk 5. Lindeallé - omkring lysningen er der plantet lind og sargentæble 6. Labyrint af bærmispel 7. Frugthave 8. Skovbryn Med rødt grupper af blomstrende og bærbærende buske TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/

18 KORT 15% MYRESYRE TIL BEKÆMPELSE AF VARROAMIDER Myresyre er en kraftig syre. Ved bekæmpelse af varroamider vil det derfor være gavnligt, at kunne nøjes med en lavere koncentration end vi normalt bruger. S. Berg og S. Fuchs har ved Institut für Bienenkunde i Oberursel undersøgt effekten af at bekæmpe varroamider med 15% myresyre enten alene eller kombineret med plader behandlet med merianolie. Myresyren blev anbragt i foderbakker direkte under yngelkasserne. I Tyskland bruger man flere steder at fodre bierne foderkasser under stadet. Foderkasserne var dækket af et net, for at undgå at bierne skulle falde ned i syren. Der blev behandlet på to måder. Ved den ene metode blev der hver uge hældt 1 liter 15% myresyre i bakken, i alt 3 gange. Ved den anden metode blev der tilført 3 liter 15% myresyre af 1 gang. Begge metoder blev kombineret med at der blev placeret en træplade med merianolie på bærelisterne i yngelkassen. Forsøgene viser, at man med 3 liter 15% myresyre tilført i en bakke umiddelbart under yngellejet får en effekt på 89% efter en 3 ugers behandlingsperiode. Der var ikke væsentlig forskel på om man tilførte myresyren af 1 gang eller fordelt på 3 gange. Der var ikke noget værdi af at bruge merianolie ovenpå bærelisterne. Merianolie lugter og kan give afsmag i honningen året efter, når det bruges efter honninghøst. Asger Søgaard Jørgensen Kilde: S.Berg, S.Fuchs Von KombiAM zur Varroabehandlung mit verdünnter Ameisensäure. Fortschritte durch Vereinfachung APIDOLOGIE 32 (5): FORKLARING I Tidsskrift for Biavl nr.9/ 2001, efterlyste Niels Lund en forklaring på brugen af den afbillede dims. Det har siden vist sig at dimsen er en udvendig foderkasse til at hænge på et fuglebur. Der har været glas foroven, bagpå og på siderne, samt tre pinde tæt ved de fire huller. Her har der altså kunnet sidde fire fugle og spise ved siden af hinanden. Vi takker for forklaringen. Redaktionen ALVERDENS BIAVL - KURIOSITETER FRA NÆR OG FJERN Finland Gamle fordomme siger, at man ikke kan gå i bierne om vinteren. Dette modsiges med dette billede fra Finland, taget under et møde i Nordisk Biråd i marts 1988, hvor vi da også lige skulle se de finske bier. Men selvfølgelig skal man ikke splitte tavlerne ad på denne årstid, men et kig fra oven eventuelt gennem et plastdække tager bierne ingen skade af. Det er nemlig fornuftigt lige at holde øje med, om bierne har nok vinterfoder. 18 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002

19 MÅNEDENS BIPLANTE JANUAR Krokus, Crocus spp. Inden længe har vi de første forårstegn, og kommer der blot et par solstrejf til at hæve luftens temperatur, så er de første bier straks på vej efter årets allerførste træk. Det er især pollen, de henter. Sæt krokus flere forskellige steder som f.eks. op ad en sydvæg, på nordsiden af huset eller under buske, så har bierne noget at trække på i en længere periode. LÆSERBREV TIL LARS H. K. ANDERSEN OG PALLE K. JENSEN I efterlyser debat om jeres syn på DBF s fremtid. I modsætning til jer tror jeg, at DBF er på rette spor, men en saglig kritik er altid sund. I har valgt en konfrontationspolitik imod hovedbestyrelsen udfra generalforsamlingens beslutning i foråret 2000 om kontingentforhøjelser til afhjælpning af foreningens dårlige økonomi, forud debatteret på formandsmødet i 1999 og i lokalforeningerne. Er det sagligt? I TfB, februar 2001 siger Palle K. Jensen: Hvis I ikke i bestyrelsen kan få styr på økonomien uden at sætte kontingentet så voldsomt op, bør I lade andre medlemmer komme til ved generalforsamlingen den 24. marts citat slut. Forventninger til DBF Til at fremføre jeres synspunkter anvender I kontingentstigningen som løftestang. Jeg tror det er en dårlig løftestang. Kontingentet for et aktivt medlemskab i f.eks. en idrætsforening ligger på samme niveau 500 til 600 kr. Forventningen til en brancheforening som DBF er, at den, udover at danne ramme for socialt samvær med biavlskollegaer, udfører en speciel funktion, bestående i at levere en viden, som, anvendt i biavlerens drift, giver fuld valuta tilbage i forhold til kontingentet. Dertil et oplysnings- og forsøgsarbejde, en konsulentrådgivning, en bladudgivelse og sidst, men ikke mindst, et godt samarbejde mellem en energisk hovedbestyrelse og dygtige ansatte. Som jeg ser det udfører DBF funktionen udmærket, muliggjort af en mangeårig strukturel opbygning. Udenforstående kan også drage sammenligninger. Jeg mener ikke vi har grund til at beklage sig os over kontingentets størrelse, men derimod over hvis vi ikke selv er i stand til at få driften til at bære denne udgift. Det ville være et dårligt politisk signal at sende, hvis vi ikke var villige til, at støtte os selv, når politisk relaterede tilskud, i den størrelsesorden vi oplevede det, falder væk. Kontroversielle forslag Er der brug for splittelse? Efter min opfattelse er der brug for sammenhold og saglige forslag, der kan føre til konstruktive løsninger. I fremsatte nogle kontroversielle forslag på generalforsamlingen 2001, forslag, der totalt ville ændre strukturen i DBF. Jeg tolker generalforsamlingens afvisning af jeres forslag derhen: For det første som en bekræftelse på, at generalforsamlingen vedkender sig den linie, der blev lagt i For det andet at jeres løsningsmodel blev vurderet som urealistisk og usaglig - klart baseret på mistillid til den siddende hovedbestyrelse. Få debatten på ret spor I en reaktion på generalforsamlingens holdning forsøger I nu at intensivere debatten i nærværende tidsskrift, tydeligvis med det formål at ændre holdningen. Helt i orden, men debatten er ikke på rette spor! Efterhånden drejer den i polemisk retning. Det saglige er gået fløjten, afløst, fra jeres side, af udtrykt mistro og personlige angreb af ligegyldig observans. Vi skal ikke være konfliktsky, men det rette forum forekommer mig at være generalforsamlingen. Verner Petersen, Christiansfeld. TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/

20 Hovedgeneralforsamling 2002 Danmarks Biavlerforening holder hovedgeneralforsamling lørdag den 13. april 2002 kl på Ellens Cabaret, Langelinie 48, 4780 Stege Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere. Delegerede kan ikke være stemmetællere 3. Hovedbestyrelsens beretning, herunder udvalg 4. Evt. beretninger fra konsulent og specialforeninger 5. Fremlæggelse af regnskab ved sekretariatslederen 6. Hovedbestyrelsens forslag og planer for det kommende år 7. Forslag fra lokalforeninger/ listeforbund Ellens Cabaret. 8. Budget 9. Valg af formand. På valg er Kristian Skovmose (genopstiller ikke) 10. Valg af 3 hovedbestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant. På valg er Sophus Seeberg (genopstiller ikke), Per Kristiansen (genopstiller) og Klaus Langschwager (genopstiller), samt suppleant Willy Pedersen 11. Fastsættelse af mødested for næste års hovedgeneralforsamling 12. Eventuelt(under dette dagsordenspunkt kan der ikke tages beslutninger) 13. Forslag, der ønskes behandlet på en ordinær hovedgeneralforsamling, skal fremsættes af en lokalforening eller af et listeforbund med mere end 15 medlemmer og indsendes til Danmarks Biavlerforening senest 7 uger før hovedgeneralforsamlingen afholdes. Forslag til Hovedgeneralforsamlingen Kørselsvejledning til Ellens Cabaret Ellens Cabaret ligger i Stege på Møn Fra NORD: Kør sydpå ad motorvej E47/55 mod Rødby. Ved Vordingborg drejes af motorvejen mod Møn og derefter ad landevejen til Kalvehave, hvorefter vejen mod Møn følges. På Møn køres mod Stege og ved indkørsel til Stege, følges bugten og ca. 200 m fremme ligger Ellens Cabaret på højre hånd. Fra SYD: Kør ad motorvej E47/55 mod København indtil du på Farø når afkørsel mod Møn - fortsæt over Bogø til Stege ad vej 287. Ved indkørsel til Stege, følges bugten og ca. 200 m fremme ligger Ellens Cabaret på højre hånd. skal indsendes senest den 23. februar 2002 Delegerede til hovedgeneralforsamlingen skal tilmeldes senest den 1. marts. Hovedgeneralforsamlingen er offentlig. Men kun delegerede og hovedbestyrelsesmedlemmer har forhandlingsret og kun delegerede har stemmeret. Reglerne for hovedgeneralforsamlingen fremgår af vedtægterne, der sidder i foreningsmappen. Husk bestilling af mad, fest og eventuelt overnatning til hovedgeneralforsamlingen. Delegerede skal også bestille forplejning. 20 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2002

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program 2010 2011. Drone. Dronning. Arbejdsbi

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program 2010 2011. Drone. Dronning. Arbejdsbi HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING Program 2010 2011 Dronning Arbejdsbi Drone Formanden har ordet: Vi har i år haft 17 på begynderkursus, heraf er der 12, som har fået bier - nogle med flere bifamilier,

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere

Skolebigårdens slyngerum Malet og ordnet.

Skolebigårdens slyngerum Malet og ordnet. Skolebigårdens slyngerum Malet og ordnet. Formanden har ordet Bestyrelsen: Formand Knud Jensen Åvej 6, Vindinge 5800 Nyborg Tlf: 20 11 71 14 Næstformand Allan Hansen Adelgade 8, 1. 5800 Nyborg Tlf: 20

Læs mere

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program 2014

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program 2014 HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING Biavlsmateriel REA-DAN stader og styropor stader Ambrosia foderdej og fodersirup Flydende foder tankbil Sukker i 25 kg sække Honningglas og honningbægre Honningbolcher

Læs mere

Generalforsamling i VBK

Generalforsamling i VBK Generalforsamling i VBK Referat af ordinær generalforsamling d. 26.11.2013 1. Valg af dirigent samt referent og 2 stemmetællere. 2. Bestyrelsens beretning v/næstformand Per Nørgaard Torben? blev valgt

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 4. juni 2010 nr. 21

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 4. juni 2010 nr. 21 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 4. juni 2010 nr. 21 Emnerne: Honninghøst Bitømmeren Skrælning Slyngning Pollentavler Siningen Behandling af honningen Honninghøst!

Læs mere

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00

1. Information om medlemsweekend år 2010. Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 1. Information om medlemsweekend år 2010 Lørdag den 9. oktober kl. 14.00 og søndag den 10. oktober 2010 kl. 10.00 Så nærmer sig tiden som mange af os har glædet os til et helt år hvor vi skal mødes igen

Læs mere

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 Onsdag den 15. januar kl. 14.00:... Foredrag: Det gode liv hvad er det? Tirsdag den 11. februar kl. 19.00:... Generalforsamling Onsdag den 26. marts kl. 14.00:... Foredrag

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

INVITATION TILBAGE TIL TRADITIONERNE GL ELEV FEST 2009 12. SEPTEMBER

INVITATION TILBAGE TIL TRADITIONERNE GL ELEV FEST 2009 12. SEPTEMBER INVITATION TILBAGE TIL TRADITIONERNE GL ELEV FEST 2009 12. SEPTEMBER LIDT FRA GAMLE DAGE SÅ HOLDER VI FEST IGEN I år vender vi tilbage til traditionerne og holder et gammeldags halbal i Hundslund Hallen!

Læs mere

Det betaler sig hurtigt at blive medlem af CAD. Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark -brancheforening for værksteder

Det betaler sig hurtigt at blive medlem af CAD. Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark -brancheforening for værksteder Det betaler sig hurtigt at blive medlem af CAD Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark -brancheforening for værksteder VI ER STÆRKERE, NÅR VI STÅR SAMMEN Sammenhold giver styrke. Styrke i forhold

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 28. maj 2013 nr. 48

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 28. maj 2013 nr. 48 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 28. maj 2013 nr. 48 Emnerne: Specialnummer om honninghøsten - især for nyere biavlere... Honninghøst Bitømmeren

Læs mere

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro.

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. -51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesreferat for perioden 2008-2012 Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. Der var afbud fra: Mona Dahl (Kreds 9) Conni

Læs mere

DRONNINGAVLEREN. NR. 1 Årgang 2013. Medlemsblad for Dronningavlerforeningen af 1921

DRONNINGAVLEREN. NR. 1 Årgang 2013. Medlemsblad for Dronningavlerforeningen af 1921 DRONNINGAVLEREN NR. 1 Årgang 2013 Medlemsblad for Dronningavlerforeningen af 1921 Dronningavleren Udgives af: Dronningavlerforeningen af 1921 Hørløkkevej 18, 6500 Vojens http//: www.dronningavlerne.dk

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014

Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014 Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014 Søndag den 30. marts kl. 11:00 i selskabslokalerne Præstevangsvej 10A, 8210 Aarhus V 49 haver repræsenteret (60 personer) l. Valg af dirigent Anette, have

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned Juletid er hygge tid! Der er rigtig mange fristelser i julemåned både for børn og voksne. Hvordan kan I med jeres børn komme sundere igennem alt julehygge?

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Vedtægter for Frederiksborg Biavlerforening Hillerød

Vedtægter for Frederiksborg Biavlerforening Hillerød Vedtægter for Frederiksborg Biavlerforening Hillerød Vedtaget på generalforsamlingen den 1.oktober 2009 Revideret på generalforsamling 3.oktober 2013 1 1 Navn og adresse 1.1 Foreningens navn er Frederiksborg

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Hvad er Skovbørnehaven i St. Bøgeskov? Verdens dejligste børnehave med højt til

Læs mere

Nr. 1 2015. Godt at vide Den lille lette Forårs fornemmelser Vi er Frivillige

Nr. 1 2015. Godt at vide Den lille lette Forårs fornemmelser Vi er Frivillige Nr. 1 2015 Godt at vide Den lille lette Forårs fornemmelser Vi er Frivillige Indholdsfortegnelse Informa on Formandens ord 3 Kontakt informa oner 4 Konkurrence 5 Madholdet Gistrup e erår 2014 6 Forårets

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Nyheder fra Friplejehjemmet Lillebælt - maj 2015

Nyheder fra Friplejehjemmet Lillebælt - maj 2015 Nyheder fra Friplejehjemmet Lillebælt - maj 2015 Dejligt mange havde tilmeldt sig vores påskefrokost, som blev en god oplevelse. Der var pyntet fine påskeborde, og maden var som sædvanlig vellykket (og

Læs mere

Schæferhundeklubben Kreds 29 Tølløse

Schæferhundeklubben Kreds 29 Tølløse Bestyrelsesmøde Dato: 1/10, 2012 kl. 19.00 Tilstede: Leif Christensen, Lene Hansen, Jens Brøndum, Pernille Skovgaard, Leif Jørgensen, Hanne Schrøderog Merete Frank Christensen. Referent: Merete Frank Christensen.

Læs mere

Møde: Generalforsamling 2009 Dato: 2/4-2009 Kl.: 19:00 Sted: Landbocentrum, Møllevej 15 Deltagere: 67 stemmeberettigede samt yderligere 17 fuldmagter

Møde: Generalforsamling 2009 Dato: 2/4-2009 Kl.: 19:00 Sted: Landbocentrum, Møllevej 15 Deltagere: 67 stemmeberettigede samt yderligere 17 fuldmagter Møde: Generalforsamling 2009 Dato: 2/4-2009 Kl.: 19:00 Sted: Landbocentrum, Møllevej 15 Deltagere: 67 stemmeberettigede samt yderligere 17 fuldmagter Dagsorden: Pkt. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen havde

Læs mere

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling Juleafslutningen var som sædvanlig hyggelig 2 OZ6HR nyt, Januar 2012 OZ6HR nyt Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Formandsberetning. 2012.

Formandsberetning. 2012. Formandsberetning. 2012. Det er nu 9. gang jeg aflægger beretning for bestyrelsesarbejdet i De Blå Baretter LIMFJORDEN. Beretningen udsendes ikke i år på mail inden generalforsamlingen, p.g.a. virus angreb

Læs mere

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005 Nr. 1. Januar, februar & marts 2005 Medlemsblad for EDR Horsens Afdeling, Gasvej 21, 2. sal, 8700 Horsens Pr. 1/2-2005: Kildegade 8-10, 8700 Horsens 3 Nytårshilsen Indhold 4 Nye lokaler, Kildegade 8-10

Læs mere

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08.

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. 1.Velkomst Susanne bød velkommen og der var et specielt velkommen til vores nye kasserer, Erik. 2. Valg af dirigent, referent samt næste møde. Dirigent:

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

SÆSON 2014-2015. Aalborg Bridgehus Revlingbakken 33B, st. tv., 9000 Aalborg. BK-Nord Hjemmeside: www.bknord.dk Mail: BKNord@BKNord.

SÆSON 2014-2015. Aalborg Bridgehus Revlingbakken 33B, st. tv., 9000 Aalborg. BK-Nord Hjemmeside: www.bknord.dk Mail: BKNord@BKNord. Kørevejledning til Aalborg Bridgehus BK-Nord Hjemmeside: www.bknord.dk Mail: BKNord@BKNord.dk Aalborg Bridgehus Revlingbakken 33B, st. tv., 9000 Aalborg SÆSON 2014-2015 1. Følg Motorvej E45 2. Drej fra

Læs mere

2004/2005 Listen Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon 8680 2175 Fax 8680 5513 E-post: revisorgruppen@revisorgruppen.dk Hjemmeside: www.revisorgruppen.dk Andersen Hübertz Kirkhoff, statsautoriseret

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14 I denne udgave af nyhedsbrevet Efteråret er kommet...1 Røgfri på Arendalsvej...2 Fitness - så er vi igang...4 Trænger din økonomi til et servicetjek?...5 Café Solskin - en solskinshistorie...6 Bagagerumsmarked...8

Læs mere

Foreningen af Vandværker i Danmark REGION SYD GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 30. MAJ 2015

Foreningen af Vandværker i Danmark REGION SYD GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 30. MAJ 2015 Foreningen af Vandværker i Danmark REGION SYD GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 30. MAJ 2015 PROGRAM KL. 14.00: Kaffe. KL. 14.30: Generalforsamling. KL. 14.00: Ledsagerarrangement: Blomsterdekorationer (egen

Læs mere

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Januar 2006 Rantzausminde Bådelaug s bestyrelse. Formand: Jens Ejner Petersen, Stenbukken 64B Tlf. 62 20 93 07 Mobil. 20 98 93 07 Næstformand & Bladudvalg: Leif Sølvason,

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 2015

Referat af ordinær generalforsamling 2015 ArbejdsmiljøNET Referat af ordinær generalforsamling 2015 26. april 2015 Sekretær Bente Nørgård Referat af Ordinær generalforsamling Onsdag den 15. april 2015, kl. 17.00-18.00 på Comwell Kolding, Skovbrynet

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Tøj-sponsor: Velkomst: Velkommen til generalforsamling i HGC - Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 12. ordinære generalforsamling.

Læs mere

Foreningen Lydum Mølle. Nyt

Foreningen Lydum Mølle. Nyt Foreningen Lydum Mølle Stiftet 16. september 2003 Nyt August 2012-8. årgang nr.2 Foreningen Lydum Mølle har til formål at, erhverve, eje og sikre Lydum Mølle som omdrejningspunkt for historieformidling,

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Skåne. - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid. Danske Senior Agronomer

Skåne. - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid. Danske Senior Agronomer Skåne - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid Danske Senior Agronomer Kursus på Den Internationale Højskole 4. august - 10. august 2013 Kære Danske Senior Agronomer Det er en stor glæde at byde

Læs mere

sunde muffins der smager magisk!

sunde muffins der smager magisk! Magic Muffin - sunde muffins der smager magisk! Hvem elsker ikke lækre hjemmebagte muffins? Nu kan nyde dem med virkelig god samvittighed - for de er uden kornprodukter, mælk og sukker. Til gengæld er

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie Smørhullet Skolen Fredag 1 Forældrekaffe Lørdag 2 Søndag 3 Mandag 4 Der arbejdes med perler i værkstedet DH omsorgsdag Tirsdag 5 Der arbejdes med perler i værkstedet 3.F: skole-hjem-samtaler Onsdag 6 Der

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage Løgumkloster Refugium Busrejse til Harzen 10. 17. juni 2011 med forberedende dage på

Læs mere

TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL. 13.00 Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved

TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL. 13.00 Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved 1 TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL. 13.00 Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved INFORMATION OM / RUNDVISNING PÅ SENIOR VÆRKSTEDET SAMT UNDERHOLDNING AF SENIORKORET Seniorværkstedet i Næstved

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Afslutning d. 31. marts 2014

Afslutning d. 31. marts 2014 Struer Folkedanserforening Medlemsorientering marts. 2014 30. årgang NR. 3 www.struerfolkedanserforening.dk Afslutning d. 31. marts 2014 Vi mødes kl. 18.45 i Gimsing Sognegård, hvor vi holder Struer Folkedanserforening

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Generalforsamling i Henne golfklub torsdag, den 21. november 2013. Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til Henne

Generalforsamling i Henne golfklub torsdag, den 21. november 2013. Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til Henne Generalforsamling i Henne golfklub torsdag, den 21. november 2013. Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til Henne golfbane a/s Men en særlig velkomst til vores nye træner

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

INVITATION. Dansk Forening for Rosport

INVITATION. Dansk Forening for Rosport INVITATION Dansk Forening for Rosport 1 Så slår Dansk Forening for Rosport endnu en gang dørene op for et veltilrettelagt inspirationsseminar på Dalum Landbrugsskole i Odense. Vi glæder os til at se en

Læs mere

VEDTÆGTER FOR VANDREFORENINGEN FODSLAW

VEDTÆGTER FOR VANDREFORENINGEN FODSLAW VEDTÆGTER FOR VANDREFORENINGEN FODSLAW I. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL M.V. 1 1. Foreningens navn er Vandreforeningen Fodslaw. 2. Foreningens hjemsted er Viborg kommune. 3. Foreningen er tilsluttet Dansk Motions

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Ringe & Omegns Biavlerforening

Ringe & Omegns Biavlerforening Ringe & Omegns Biavlerforening * Foreningens hjemmeside: www.ringe-og-omegns-biavlerforening.dk Kursus i praktisk biavl Kursusstedet er foreningens skolebigård, Sdr. Højrupvejen 104, Søllinge, 5750 Ringe

Læs mere

Nyhedsbrev maj 2012. Forenings-nyt Foreningen har nu 37 medlemmer, heraf er de tre kun medlem lokalt.

Nyhedsbrev maj 2012. Forenings-nyt Foreningen har nu 37 medlemmer, heraf er de tre kun medlem lokalt. Nyhedsbrev maj 2012 Fra Hammel & Omegns Biavlerforening Kære biavler Nu summer bierne igen flittigt derude, selvom foråret indtil har været en kølig fornøjelse. Det betyder også, at man lige skal holde

Læs mere

GVF-Avisen. Foråret nr. 1. 2011, 16. årgang. www.fedet-risskov.dk GRUNDEJERFORENINGEN VEJLBY FED

GVF-Avisen. Foråret nr. 1. 2011, 16. årgang. www.fedet-risskov.dk GRUNDEJERFORENINGEN VEJLBY FED Foråret nr. 1. 2011, 16. årgang GVF-Avisen www.fedet-risskov.dk GRUNDEJERFORENINGEN VEJLBY FED Generalforsamling Der indkaldes til ordinær generalforsamling i GVF Grundejerforeningen Vejlby Fed tirsdag

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 Bestyrelsen Formand: Jytte Holt Nielsen, Bornholmsvej 8, 7400 Herning Tlf 20714010 j-k-hansen@mail.dk Kasserer: John F. Nielsen, jagtvej 10, 7400 Herning Tlf. 97118541 60738720

Læs mere

Gl. Roskilde Amts Grænseforening. Årsprogram

Gl. Roskilde Amts Grænseforening. Årsprogram Gl. Roskilde Amts Grænseforening 2010 Årsprogram 1 Gl. Roskilde Amts Grænseforening 2010 Årsprogram Forårsmøde. Tirsdag d. 2. marts 2010 kl. 19.00 i Syv Sognegård, Skolevej 17, 4130 Viby Sj. Formanden

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Januar 1998. Godt nytår Side 2 Tilbageblik Side 3 Månedens arbejde Side 6 Biavl på nettet Side 9 Test af brugsdronninger

Januar 1998. Godt nytår Side 2 Tilbageblik Side 3 Månedens arbejde Side 6 Biavl på nettet Side 9 Test af brugsdronninger 1 Januar 1998 Godt nytår Side 2 Tilbageblik Side 3 Månedens arbejde Side 6 Biavl på nettet Side 9 Test af brugsdronninger Side Varroa s formering Side 15 Kort Side 18 Annoncer Side 20 Møder Side 27 132.

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Aktivitetsmøde i Udvalget for TeamGym Søndag den 4. november 2012 kl. 09.00

Aktivitetsmøde i Udvalget for TeamGym Søndag den 4. november 2012 kl. 09.00 Referat af Marianne Rasmussen Antal stemmeberettiget 44 Dagsorden: Aktivitetsmøde i Udvalget for TeamGym Søndag den 4. november 2012 kl. 09.00 1. Valg af dirigent - Bent Garsted 2. Valg af stemmetællere

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Januar 2000. Lad os kippe med flaget Side 2 Månedens arbejde Side 3 Konsulenternes hjørne Side 6 Saunahonning

Januar 2000. Lad os kippe med flaget Side 2 Månedens arbejde Side 3 Konsulenternes hjørne Side 6 Saunahonning 1 Januar 2000 Lad os kippe med flaget Side 2 Månedens arbejde Side 3 Konsulenternes hjørne Side 6 Saunahonning Side 7 Tanker om fremtiden Side 8 Den gamle skole Side 12 Coumafos resistens Side 16 Kort

Læs mere