Økologisk samling 2000 Weekend-møde d oktober på Båring Højskole Tema: Økologi og økonomi

Transkript

1 NYHEDS BLADET Årgang 7 September 2000 Nr. 40 Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis Lokal økologi og global økonomi På det netop afholdte ØkoTræf2000 var ærindet at skabe et folkeligt med- og modspil til en national strategi for bæredygtig udvikling. Efter at have arbejdet lokalt med Agenda 21 i de seneste otte år, er tiden kommet, til at vi også skal uddrage erfaringerne mv. og som nation lave en national Agenda 21 - eller en national dagsorden for bæredygtig udvikling. Og her er det centralt og vigtigt at gøre sig klar, at en national Agenda 21 ikke er summen af erfaringerne fra det lokale Agenda 21-arbejde. En national bæredygtighedsstrategi skal have sit fokus på det, der ikke kan løses lokalt. Fx er det en national / international opgave at få styr på kemikalie-, trafik- og CO 2 -udledningsproblemerne. Det er i princippet det samme problemfelt og dilemma, der rejses på Økologisk samling At man lokalt kan gå og udvikle det velfungerende økosamfund / øko-liv eller et firma, der har en bæredygtig produktion. En lokal udvikling, der samtidig er underlagt en statslig og global økonomi, der i dag oftest har en anden virkelighed og en ganske anden dagsorden og målsætning. Dette dilemma kan man så vælge at se bort fra eller at konfrontere. På mødet vil bl.a. følgende spørgsmål blive rejst: Hvilke lokale og nationale strategier for bæredygtighed kan man i grun-...fortsættes inde i bladet Om Økologisk samling Økologisk samling er et årligt seminarmøde med rødder i Kolding Manifestet (tumpernes opråb). En samling for at skabe bred debat om det økologiske Danmark. En samling der tidsmæssigt ligger i oktober måned tæt på åbningen af Folketingets samling. Kolding Manifestet - Om teknologi, demokrati og bæredygtighed - Skal tumperne redde verden, når nu de kloge ikke vil? er udgivet af Øko-net i feb. 98 og kan bestilles på tlf.: eller læses på hjemmesiden og i en engelsk oversættelse på Økologisk samling 2000 Weekend-møde d oktober på Båring Højskole Tema: Økologi og økonomi - mellem lokal økologisk drøm og global økonomisk virkelighed Mød og oplev i weekendens løb: Ross Jackson Inge Røpke Jørgen Birk Mortensen Christian Ege Lars Pehrson Peter Johannes Schjødt Lars Meldal Ole Kirkelund Jørgen Steen Nielsen Se udførligt program og optakts-artikel i dette nr. af Øko-net Arr.: Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis Forslag til finansloven om 100 millioner kroner til at sænke prisen på øko-varer. SF vil med kontante tilskud få danskerne til at købe økologiske varer. Økologi er for dyrt, og en ny stor undersøgelse, Økofoods II, foretaget af Suzanne Beckmann, Handelshøjskolen i København, viser at fremgangen i salget i øjeblikket er gået i stå. Man kan finde nyt om og opfølgning på forslaget på Internettet på ØkoWebDanmark på I uge 38 er der miljøtrafikuge i Danmark. På miljøtrafiksekretariatet, der er oprettet af Miljøstyrelsen, og som skal fungere som faglig sparringspartner for kommuner, virksomheder m.fl., som deltager i ugen, kan man få nærmere information om aktiviteter i ugen på tlf.: eller på ØkoTræf2000 løb planmæssigt af stablen, med ca deltagere fra torsdag d. 17. til fredag d. 20. august. Få lidt af stemningen fra ØkoTræf læs inde i bladet, på ekstrasiden, bl.a. ØkoTræf2000-journalistgruppens artikler om og fra træffet, samt få uddrag af den forløbige evaluering og de tankevækkende konklusioner fra afslutningssceancen søndag. Det hele ligger også på: Her kan man også følge den fortsatte proces med Danmarks Deklarationen - erklæring om en dansk dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede.

2 Økologisk samling 2000 Weekend-møde d oktober på Båring Højskole på Fyn Tema: Økologi og økonomi - mellem lokal økologisk drøm og global økonomisk virkelighed Fredag d. 6. oktober 16.00: Ankomst, indkvartering og åben bar 18.00: Aftensmad og velkomst 19.30: Samling i foredragssalen: Velkomst v. Lars Myrthu-Nielsen, Øko-net. Inden aftenens program vil forstander Bjarne G. Ottesen først komme med en kort introduktion til hvilke projekter og visioner, der er for den netop genindviede Båring Højskole, der bl.a. nu kan tilbyde et fuldt økologisk køkken, og som er ved at etablere et Kost Pædagogisk Center. Weekendens tema indledes med oplæg af: Ross Jackson, økologisk finansmand / formand for Gaia Trust: Økonomi og moral i praksis Derefter fri debat og almindelig hygge Lørdag d. 7. oktober 8.00: Morgenmad 9.00: Økologi og økonomi i teori Inge Røpke, Institut for teknologi og samfund, Danmarks Tekniske Universitet: Hvad er økologisk økonomi? P R O G R A M Jørgen Birk Mortensen, økonomisk vismand og lektor på Økonomisk Institut v. Københavns Universitet: En økonomisk tilgang til bæredygtig udvikling - hvad stod der i grunden i den økonomiske vismandsrapport fra dec Derpå åben debat 12.00: Frokost - evt. gåtur i bakkerne / parken omkring højskolen 14.00: Økologi og økonomi i praksis Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd: Grøn skattereform i Danmark Lars Pehrson, direktør i Merkur: Hvor går grænsen mellem markedet og rettighederne? Om barrierer for omstilling til et bæredygtigt samfund Fællesdiskussion og debat 18.00: Festmiddag og senere spillemandsmusik med sydfynske spillemænd 20.00: Foredrag med Peter Johannes Schjødt, forfatter og chefredaktør på P1 Danmarks Radio: Livsfarlig kurs - det kommer til at koste noget, hvis vi vil løse de sociale problemer - men her svigter politikerne i vækstens navn 21.30: Åbent i baren, musik og dans Søndag d. 8. oktober 8.00: Morgenmad 9.00: Økologi og økonomi i et internationalt perspektiv Lars Meldal, økonom, Handelshøjskolen i København: Frihandlens fordele - realiteter eller dogme Ole Kirkelund, phd. stipendiat, Teksam, Roskilde Universitetscenter: WTO (World Trade Organisations), frihandel og miljø Jørgen Steen Nielsen, chefredaktør på Dagbladet Information: Hvordan ser verdenssituationen egentlig ud. IT, videnssamfund og ny økonomi kontra miljømæssig global virkelighed - hænger det sammen? 11.00: Pause 11.30: Afsluttende diskussion med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvilke lokale og nationale strategier for bæredygtighed kan man i grunden have og arbejde for i den globaliserede økonomi? Fællesdiskussion og debat 13.00: Frokost og afrunding 14.00: Afrejse - farvel og på gensyn Tilmelding og praktiske oplysninger: Deltagelse i mødet koster 525,- kr., der dækker deltagelse, fuld øko-kost samt logi - overnatning foregår i egen sovepose og på medbragt lagen på madrasser i klasselokaler mv. på højskolen. Der er desuden mulighed for at bestille et højskoleværelse for et tillæg på 300,- kr. inkl. sengelinned for enkeltværelse eller 190,- kr inkl. sengelinned i dobbeltværelse pr. person. Tilmelding sker ved forud indbetaling af 525,- kr. på giro nr eller pr. check inden mødet, senest fredag d. 29. september Ring eller send samtidig (s. d. 29/9) dit navn / din stilling / navn på organisation / forening du kommer fra / din adresse / dit telefon-nr. / & www-adresse til: Øko-net, Svendborgvej 9, Ollerup 5762 Vester Skerninge. Oplys desuden om du overnatter på skolen - hvis, så skriv madras. Et højskoleværelse kræver forudbestilling hos Øko-net (ring og bestil). En rejsekoordinering laves på følgende måde: Har du fx to pladser i din bil, så skriv bil+2stk, eller ønsker du transportmulighed, så skriv ø.k. (ønsker kørelejlighed). I ugen op til mødet udsendes en komplet deltagerliste for mødet og en rejsebeskrivelse til Båring Højskole, der ligger i Båring-Asperup ved Middelfart på adressen: Højskolevej 2, 5466 Asperup. Telefonisk kontakt - tlf.: Fra Eva til Øko-samling i Båring Fra 1989 til 1996 var der i Danmark et andelsselskab ved navnet EVA, et økologisk andelsselskab med rødder i højskolen (stiftet på Vestjyllands Højskole i 1989) og med formålet at drive folkeoplysende virksomhed, om det centrale emne økonomi, forstået som god husholdning, såvel den globale, den nationale, den lokale, som den personlige. En husholdning, der tilgodeser den økologiske udfordring. Eva afholdt årligt et sommer-seminar og udgav i årenes løb følgende fire årsrapporter, der stadig varmt kan anbefales (spørg efter dem på biblioteket). De fire årsrapporter hedder: Pengene og livet (årsrapport 90) Det rene svineri (årsrapport 91) Danser på Herrens mark (årsrapport 92) Hvor går grænsen? - om miljø, økonomi, etik og ret (årsrapport 95)

3 Økonomiens eller økologiens fornuft Af Anne Mette de Visser, cand. agro, ph.d-studerende, tlf.: Der er et eller andet med økologi og økonomi, som bare ikke svinger - selvom begge ord kommer af det samme græske ord oikos, som betyder hus eller husholdning. Økologi er videnskaben om naturens husholdningssystem, og økonomi er menneskenes eller samfundets husholdningssystem. Et system skabt af mennesker, og som grundlæggende går ud på at holde hus med ressourcerne via prissætning. Vores økonomiske system burde ideelt set være indrettet til at sørge for en fornuftig anvendelse af ressourcerne. Men hvad er det, der oftest står i vejen for valg af bæredygtige løsninger? PENGE!!! Hvordan kan det være, at det mest fornuftige valg ofte også er det dyreste og dermed forkastes? At de økonomiske spilleregler ofte fremtvinger en åbenlys ufornuftig anvendelse af ressourcerne - set med bæredygtighedens briller? Hvorfor er det billigere at købe æbler importeret fra Chile end udmærkede danske æbler? Hvorfor er vaskepulver uden fosfater og tensider dyrere end vaskepulver med disse miljøbelastende stoffer? Hvorfor er offentlig transport både mere besværlig og dyrere end at køre i egen bil? Hvorfor er økologiske produkter dyrere end pesticid-produkter? Og hvorfor er det billigere at smide ud og købe nyt end at få repareret det gamle? Økonomiske krav til bæredygtighed - eller omvendt Det kan se ud som om økonomisk fornuft grundlæggende er en anden end bæredygtighedens fornuft! Samtidig er det udbredt accepteret, at en bæredygtig udvikling har tre sider: en miljømæssig, en social og en økonomisk. Når der stilles krav om at noget skal være økonomisk bæredygtigt, betyder det som regel, at det skal være rentabelt eller økonomisk levedygtigt - altså give overskud. Men det, der er økonomisk levedygtigt i dag, kan ændres i morgen via vedtagelse af et nyt fradrag eller en ny afgift eller skat. Og når økonomi bare er et husholdningssystem, vi selv har skabt, kan kriterierne for, hvad der er fornuftig anvendelse af ressourcerne vel ikke komme fra systemet selv? De må komme fra målsætninger overordnet husholdningssystemet - fra husets beboeres overordnede målsætninger for deres liv. Derfor kan der principielt ikke opstilles økonomiske krav til en bæredygtig udvikling, og derfor er der noget bagvendt ved at snakke om et økonomisk aspekt af bæredygtighed. Derimod må der stilles krav til husholdningssystemet, det økonomisk system, afledt af målene om en økologisk og social bæredygtig udvikling. Det vil sige krav om, at det økonomiske system indrettes, så det, der bliver økonomisk levedygtigt og rentabelt, er sammenfaldende med det, der er socialt og økologisk bæredygtigt. Modstrid Et grundlæggende problem er, at mange naturressourcer og miljøgoder - fx naturens rensekapacitet - ikke er omsat på økonomiske markeder, hvor de har en bytteværdi og dermed en pris. Ting eller goder, der ikke har en pris eller kan opgøres i penge, tæller ikke med i husholdningsregnskabet. Det faktum har miljøøkonomer anbefalet at råde bod på ved på anden vis at prissætte miljøgoder - fx via grønne afgifter. Et andet grundlæggende problem er, at vores husholdningssystem ikke opererer inden for et budget. Vores miljøproblemer og den økologiske krise har vist, at der er fysiskeøkologiske grænser for menneskets produktion og forbrug, og princippet om at udviklingen skal være bæredygtig er baseret på et moralsk krav om retfærdighed og lige adgang til jordens ressourcer for nulevende så vel som for kommende generationer. Men Læs mere om økologi og økonomi JAK bladet - bæredygtig økonomi, der er medlemsblad for Landsforeningen Jord - Arbejde - Kapital, havde i nr. 1, januar 2000 temaet: Økonomi med holdning. Kan rekvireres på tlf.: MiljøDanmark - tidsskrift for Miljøstyrelsen, Energi- og Miljøministeriet havde i nr. 6, august 2000 tema om miljøøkonomi under titlen: Mest miljø for pengene. Kan rekvireres på tlf.: vores husholdningssystem kan ikke sige os, om vores samlede ressourceforbrug er inden for bæredygtighedens budget - hverken miljømæssigt eller socialt/moralsk. Samfundsøkonomiske analyser går traditionelt ud på at kanalisere (allokere) de knappe ressourcer derhen, hvor de afkaster størst samlet nytte for dem, der er en del af det nationale samfund - her og nu. Den økonomiske nytte-fornuft skelner ikke imellem behov og ønsker. Alle ønsker er lige gyldige, alle fordelinger, der er lige nytteeffektive, er lige gode, og nutiden får forrang for fremtiden (via diskontering). Princippet om bæredygtighed indfører en i princippet uendelig tidshorisont og en global afgrænsning af relevante hensyn. Her er alle ønsker ikke lige gyldige. Basale behov har forrang, og alle fordelinger er ikke lige gode, fordi de ikke er lige retfærdige; alle mennesker i alle generationer har lige krav på jordens ressourcer. Dette perspektiv harmonerer ikke med den økonomiske idé om det optimale forureningsniveau, og at man kan betale sig fra nedslidning af vores fælles naturgrundlag efter forureneren betaler princippet, fordi der er økologiske såvel som moralske grænser for produktion og forbrug. Står økonomisk tankegang og resoneren således grundlæggende i modsætning til bæredygtighedens krav om lighed, retfærdighed og solidaritet? Har vi brug for en ny (bæredygtig) økonomisk orden, eller skal vi blot justere de økonomiske spilleregler til at arbejde med og ikke imod bæredygtighed. Kan vi komme langt nok ved at justre markedet, fx via grønne afgifter og ved at sætte pris på naturen? Hvordan kan vi få den menneskelige behovstilfredsstillelse indtænkt i de rammer vores naturgrundlag og værdier og moral sætter for produktion og forbrug? Kan vi fx indføre en skelnen imellem (basale) behov og ekstravagante ønsker? Og hvad kan overhovedet ske i den globale, økonomiske virkelighed, vi er en del af? Endvidere behandles marxismens forhold til økologien, og afslutningsvis tegnes nogle perspektiver for det 21. århundrede. Udgivet af Det Økologiske Råd i 1996 og kan rekvireres på tlf.: Pengevirke - tidsskrift for ny bankkultur, der udgives af Den Almennyttige Andelskasse Merkur og Cultura Sparebank, Norge, havde i nr. 2, juni 2000 temaet: Ny økonomi og bæredygtig produktion. Kan rekvireres på tlf.: Vækstens Grænser - Fra Adam Smith til Herman Daly, af Lars Meldal, beskriver hovedlinierne i den økonomiske teorihistorie, fra Adam Smiths klassiske værk The Wealth of Nations og frem til den amerikanske økonom Herman Dalys ideer om indførelsen af et nul-vækstsamfund.

4 Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling - bred deltagelse og folkelig forankring? Debatmøde mandag d. 9. oktober 2000, kl i København Den danske regering har på FN-topmødet, UNGASS i New York juni 1997 (Rio+5) forpligtet sig til, at der udarbejdes en national strategi for bæredygtig udvikling, en national Agenda 21, til FN s topmøde om Miljø og Udvikling i år 2002 (Rio+10). Mødet sætter fokus på, hvordan udarbejdelsen af en sådan strategi kan gøres til en proces med reel deltagelse fra interesseorganisationer, erhvervsliv, forskningskredse, grønne organisationer m.fl. Endvidere hvordan denne proces samtidig kan føre til en øget forståelse i brede lag i befolkningen for behovet for en mere bæredygtig udvikling - både på det sociale og det miljømæssige område - for at sikre en folkelig forankring af strategien. Steen Puggaard fra Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis (Øko-net / ØkoTræf2000) fortæller om Danmarks Deklarationen, der er en vision for indholdet i en dansk national strategi for bæredygtig udvikling. Personer fra en række organisationer og institutioner har deltaget i udarbejdelsen, og fra starten af oktober vil det være muligt at tilslutte sig deklarationen. Hvad indeholder deklarationen, hvilke virkemidler anbefaler den, hvordan er den blevet til, og hvordan forestiller Øko-net sig den videre proces for at sikre bred deltagelse i udarbejdelsen af den nationale strategi? Som forberedelse til udarbejdelse af den nationale strategi har regeringens økonomiudvalg i marts 2000 besluttet at igangsætte fem indledende analyser, herunder analyser af nogle hidtidige udenlandske og internationale erfaringer med strategisk arbejde med bæredygtig udvikling. Lars Josephsen, Miljø- og Energiministeriet, fortæller om analysen af disse erfaringer: Hvordan er strategierne blevet til, hvordan definerer de bæredygtighed, hvilke indikatorer foreslås til at følge udviklingen, og hvilke virkemidler anvises for at fremme en mere bæredygtig udvikling? Program: 19.00: Introduktion v. aftenens ordstyrere: Michael Søgaard Jørgensen, Selskabet for Grøn Teknologi og Jeppe Læssøe, Danmarks Miljøundersøgelser 19.15: Steen Puggaard, Øko-net: Danmarks Deklarationen - og tanker om den videre proces frem mod en national strategi for bæredygtig udvikling 20.15: Lars Josephsen, Miljø- og Energiministeriet: Analyse af strategisk arbejde med bæredygtig udvikling i udvalgte europæiske lande og internationale organisationer 20.55: Debat om det videre arbejde med den danske nationale strategi for bæredygtig udvikling. Hvordan sikres bred deltagelse i denne proces? Hvordan sikres folkelig forankring af en sådan national strategi? Tilmelding senest 29.september 2000 på eller på tlf.: Deltagelse er gratis. Ved rettidig tilmelding tilsendes materiale før mødet. Mødet finder sted i IDA-huset, Kalvebod Brygge 31-33, København. Send din gamle mor en time Af Steffen Slot, journaliststuderende, Århus - fra ØkoTræf Avisen, søndag d En tidligere belgisk centralbankdirektør vil reducere betydningen af penge. Det skal sikre, at der også fremover bliver råd til ældrepleje. Samtidig kan arbejdsløse komme i arbejde. En japaner har en nabo - en dårligt gående gammel dame, der mangler hjælp til at handle ind. Naboen bruger et par timer på at handle ind for damen. Derefter ringer han til et firma og sætter to timer ind på en elektronisk konto. En opsparing, der intet har med pengesedler at gøre. Japaneren har en mor, der bor i en anden del af landet, og som er for svag til at slå græsplænen, men pludselig får hun to timer foræret af sin søn. Derefter ringer hun til samme firma, der sender en mand ud at slå græs - en mand, der på den måde opsparer et par timer på sin egen konto. Det er ét eksempel på et nyt pengesystem i Japan, som Bernard Lietaer, professor i økonomi, fortalte om lørdag eftermiddag på ØkoTræf2000. Bernard Lietaer, tidligere direktør for den Belgiske Centralbank, var afslappet klædt i en hvid bomuldsskjorte med blå streger og sprang frem og tilbage mellem deltagerne og præsentationsmaterialet. Hvis du en dag ikke selv har tid til at hente børnene, ja, så griber du bare telefonen og får nogle andre til det. Du bruger bare nogle af de timer, som du har sparet op, forklarede han begejstret, mens han tog højre hånd op til øret og rystede, hvad der for publikum lignede et usynligt telefonrør. Pengesystemer, der på denne måde er uafhængig af traditionelle, knitrende sedler, skal fremover være med til at sikre for eksempel ældrepleje. Ifølge Bernard Lietaer vil det om blot 20 år blive meget svært at forsørge den stigende gruppe ældre med den eksisterende pengeøkonomi. Samtidig er tilsvarende eksempler med til på en utraditionel måde at opsuge lokal arbejdsløshed. Større omsorg En elektronisk konto med opsparede timer kan selvfølgelig ikke redde verden. For Bernard Lietaer handler det mere om at bygge et sikkerhedsnet under den traditionelle økonomi. Han mener, at de seneste økonomiske kriser i Rusland og Asien viser, at vores økonomi er meget ustabil. Når vi så samtidig får en større gruppe af ældre mennesker og har problemer med miljøet, som måske på et tidspunkt sætter grænser for vækst - ja, så er det nødvendigt at tænke i nye baner. Bernard Lietaer kløede sig på maven, og på ingen tid fik han engageret deltagerne i en diskussion, der tager udgangspunkt i svære, økonomiske argumenter. Det handler også om sammenhold. Erfaringer viser, at den gamle dame foretrækker at bruge det her system fremfor den uddannede hjemmehjælper. Og det er på grund af den personlige omsorg og nærhed, fortalte han. Selvfølgelig ligger sundhedssektoren i baggrunden og kan tage over, hvis der er brug for en hofteoperation. Globalt set findes der talrige eksempler på økonomiske systemer, der ikke er baseret på en papirsedler. Alt lige fra små samfund på Stillehavsøerne til markeder i Paris, hvor en sæk kartofler kan udveksles med en undervisningstime i tysk. Bernard Lietaer understreger, at disse parallelle pengesystemer ikke er i konflikt med den kendte økonomi. De eksisterer simpelthen uafhængig af kroner og euro, men har selvfølgelig sine begrænsninger. Jeg har endnu ikke hørt om nogle, der har købt et hus med opsparede timer, indrømmer han. Læs mere om alternative og bæredygtige økonomiske modeller i Nyhedsbladet Øko-net, nr. 19 (juni 1997) - find det på

5 Ord og stemninger fra ØkoTræf2000 Det skete der på ØkoTræf2000 (uddrag af Lis Husmer s evalueringsopsamling under afslutningen af ØkoTræf Lis Husmer er til daglig miljøkonsulent i CASA) Der blev afholdt 8 dialogværksteder om temaer fra Danmarks Deklarationen. Naturrådet afholdt et heldagsseminar om bæredygtighedens principper og praksis. Der blev afholdt 21 workshops og foredrag, hvor alle, der havde en sag på hjerte, kunne få plads til at debattere med andre. Temaerne spændte vidt. I alt har der været deltagere på træffet. Et lille sekretariat på tre - fire personer, har stået for planlægningen - støttet af en styregruppe på yderligere fire personer. De er blevet bakket op af ca. 80 oplægsholdere, værksteds- eller workshopsledere, af een teltplads-koordinator og ca. 30 frivillige, der har bistået med alle de praktiske ting, der skal falde på plads, for at et arrangement som dette kan lad sig gøre. Dertil har der været et nationalt Agenda 21- råd - udpeget af Øko-net. Rådet består af 41 personer, der repræsenterer både økologien, det sociale og det økonomiske område. På baggrund af rådets diskussioner og indlæg på en -liste samt to møder har en redaktionsgruppe udarbejdet et udkast til Danmarks Deklarationen - erklæring om...leder fortsat fra forsiden. den have og arbejde for i den globaliserede økonomi? Det er en kompleks diskussion. Og kunne man fx forstille sig en situation og global udvikling, hvor der blev tale om en lokal økonomi og en global økologi - en økonomi, der bygger på lokale ressourcer, sociale, kulturelle og demokratiske forhold, eller er det blot en naiv drøm i en verden hvor globaliseringen minder om en jetstrøm højt over hovederne på os alle, imens mobiltelefoner, s o.m.m. bringer os alle højere og højere op i nærheden af denne jetstrøm. Eller kan vi som politiske forbrugere flytte udviklingen, eller er vi nødt til at organisere os mere effektivt lokalt og lave lokalt Agenda 21-arbejde og handlingsplaner og få etableret økologiske eksperimentelle zoner med målet at skabe holdbare resultater og argumenter for via den vej at kunne påvirke den nationale / internationale strømning og udvikling. På Økologisk samling 2000 vil disse spørgsmål debatteres - kom og bidrag og deltag i debatten om en bæredygtig fremtid i en globaliseret verden. Få samtidig styrket din viden om økonomi og økologi. LM-N en dansk dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Udkastet har været debatteret på dialogværkstederne på træffet, og alle har haft mulighed for at indgå i dialogen om substansen i Danmarks Deklarationen. Mange er kommet med idéer, tanker og råd, som vil indgå i sidste redigeringsfase, inden Danmarks Deklarationen sendes ud til tilslutning/underskrift i starten af oktober og overrækkes til regeringen i midten af december. ØkoTræf2000 har også været andet end dialogen om bæredygtighed. Der har været børnepasning med maling, udklædning, leg og skjul i halmballer, ridning og hestevognstur og ikke mindst to fremragende cirkusgrupper. For de voksne har der været musik og café til adspredelse fra de mange debatter. Arrangementet i sig selv har været et vindue til at vise, at det kan lade sig gøre at få miljøhensynene med, selvom man skal tilrettelægge et arrangement for et stort og ukendt antal deltagere. Maden har været økologisk, der har været komposterbare materialer, affaldssortering m.v. Der har været en stor repræsentation af personer, der til dagligt er involveret fagligt i miljødebatten (grønne ildsjæle, grønne guider, ansatte og frivillige i miljøorganisationer samt forskere), men der har også været en del studerende og et mindre udpluk af såkaldte almindelige mennesker, som har medvirket på træffet. Der har deltaget mellem personer på hvert dialogværksted / workshop / foredrag, og ca. 170 personer deltog i Naturrådets heldagsseminar om fredagen. Der er blevet samlet op på oplæggene og debatterne, dels af dem, der har stået for de enkelte dialogværksteder, og dels af en journalistgruppe. Under afslutningssceancen fik deltagerne mulighed for at skrive gode og dårlige oplevelser ned, og disse sætninger kan findes på træffets hjemmeside. Desuden blev følgende konklusioner blandt andre uddraget af de mange indtryk: Vi skal huske, som det også er blevet sagt i løbet af dagene her, at løsningen ikke er at få alle til at gøre, som miljøidealisterne ønsker, men der skal tages hensyn til folks holdninger, ønsker og mål. Flere skal se nødvendigheden af at engagere sig i forhold til eget liv og udviklingen. Vi skal udvikle en kultur, hvor de sociale netværk og fællesskaber - særligt i lokalsamfundene - bliver stærkere. Måske er vores opgave at inspirere til engagement og en indsats på en måde, hvor vi ikke er frelste eller anmasende. Vi skal vise de gode eksempler, og vi skal arbejde med folk og ikke for folk. Men ikke mindst skal politikerne råbes op. Agenda 21-arbejdet foregår mest på græsrodsplan. Det er et stort problem, at der foregår noget helt andet på politisk plan, hvor alting primært ses i økonomisk perspektiv. Det handler måske ikke så meget om at give svar, men mere om at stille spørgsmål. Det var konklusionen på Naturrådets seminar, og det kan meget vel være en af konklusionerne på hele træffet. ØkoTræf Avisen - dag for dag På ØkoTræf2000 blev der dag for dag udgivet en ØkoTræf Avis, direkte som opslag på pladsen og på Internettet, hvor de mange artikler fortsat kan læses. ØkoTræf2000 havde til lejligheden bedt miljøjournalist Jonna Odgaard om at være redaktionschef og samtidig tage kontakt til journalistuddannelserne for at finde nogle studerende, der ville være med på opgaven. Det blev et godt og meget arbejdsomt hold bestående af fem journaliststuderende fra Århus og Roskilde. Til fri anvendelse Til orientering kan det oplyses, at artiklerne i ØkoTræf Avisen frit må anvendes med kildeangivelse og angivelse af byline. Og der er mange spændende emner belyst og beskrevet - her føger nogle af overskrifterne fra de mange artikler - god læselyst på: Folk vil have kvalitetsmad Det danske landskab skal være mangfoldigt Er bæredygtighed mulig med ny teknologi? Verden skal laves helt om Parcelhuset hører fortiden til Vi skal regne i natur frem for i penge Demokrati i miljødebatten Naturen er vores gave til fremtiden Hvordan får vi fru Jensen med? Et bæredygtigt træf Unge vil bygge halmby i København Lokale fællesskaber skal genoplives Hvem kommer til Økotræf Hverdagsmagere og eliteaktivister En ganske almindelig dansker Sælg bilen og køb en cykel Hvor blev du af, Nyrup Økologi skal være nemmere Etik fra morgenstunden Send din gamle mor en time Til kamp mod vækstsamfundet

6 Vision - fremtidens landbrug Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi har udgivet en flot og informativ pjece om et landbrug med produktion uden affald. Kodeordene er fødevarer, energi og kredsløb. Markerne er den store solfanger, som generøst leverer grundlaget for en mangfoldighed af produkter. Begrebet affald eksistere ikke. Ethvert trin i kæden er forudsætningen for nye produktioner, der dækker grundlæggende behov for føde, tøj, varme, energi til lys og maskiner m.v. Læs mere i pjecen der rekvireres på tlf.: eller via energy@folkecenter.dk hjemmeside: Temamøde om Miljørigtige skoler - tirsdag den 26. september kl på Ikast-Seminariet Dansk Center for Byøkologi afholder et temamøde om Miljørigtige skoler (se program på Mødet holdes på Ikast-Seminariet, fordi det i sig selv er et eksempel på et økologisk byggeri med solceller, solfangere, regnvandsopsamling og naturlig ventilation. Formålet med temamødet er at få økologien sat på dagsordenen både i byggeri, pædagogik og drift af skolerne. I øjeblikket er der stor fokus på sammenhængen mellem arkitektur, rummenes indretning og samspil med pædagogikken, men økologiske tiltag i selve byggeriet har endnu ikke den helt store bevågenhed. Mødet indledes af Johannes Poulsen, der KØS - KØS - KØS - KØS - KØS Kaos! Økologi! Skønhed! KØS er kurser fra de Økologiske Igangsættere i samarbejde med Ditlev Nissen fra Utopiske Horisonter, der henvender sig især til unge, der går på Den Fri Ungdomsuddannelse. Det første kursus løber fra d. 15. januar til d. 8. juni Målet med kurserne er at bidrage til bæredygtig forvandling og kulturel fornyelse, og helt praktisk handler det om at være med til at skabe en række storslåede events, samtidig med at man får ny viden og redskaber til at lave verden om. Her bruges den filosofi: at det er vigtigt at knokle for en bæredygtig verden - men vi skal sandelig også huske at nyde livet i fulde drag! Ring og hør nærmere på tlf også hvis du har en god idé til et økologisk projekt og har brug for råd og vejledning til at komme videre. Web: er formand for Miljø- og Forsyningsudvalget i Kommunernes Landsforening, og derefter præsenteres forskellige konkrete eksempler på økologiske tiltag i skolebyggeri. Bl.a præsenteres vinderprojektet i Undervisningsministeriets arkitektkonkurrence Rum, form og funktion : Trekronerskolen i Roskilde. Dagen afsluttes af arkitekt Elsebeth Terkelsen, bestyrelsesmedlem i Foreningen Dansk Byøkologi, som vil opfordre til nedsættelse af en arbejdsgruppe om økologisk skolerenovering. I forbindelse med mødet udgives et tema tidsskrift med temaet: Miljørigtige skoler og daginstitutioner. Tilmelding snarest på tlf.: Pris 750,- kr. + moms for ikke-medlemmer. Ny bog om lokal Agenda 21 - med fokus på nye aktører Miljøbevægelsen NOAH har netop udgivet bog nr. 7 i deres råderumsserie. Den sætter fokus på bæredygtighedsbegrebet, samt hvordan lokal Agneda 21-arbejde kan udbredes. Således peger den på spejderne, menighedsrådene, idrætsforeninger, daginstitutioner samt de lokale togstationer som nye aktører. Bogen har et kapitel med hver af de oplagte nye aktører. Bogen, der er på 72 sider, kan købes hos NOAH for 75 kr. inkl. ekspedition. Miljøbevægelsen NOAH, tlf.: Øko-kalenderen Find på Internettet Øko-net s opdaterede og landsdækkende kalender for grønne og økologiske arrangementer, seminarer, møder, markeder og træf m.v. Husk at få tilføjet dine / jeres grønne arrangementer. ØKO-NET Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis udgiver Nyhedsbladet Øko-net, både i en trykt udgave og på Internettet. Nyhedsbladet formidler idéer, inspiration og oplysning inden for økologi, natur og miljø til dansk folkeoplysning, samt bredt for alle der er interesserede. Bladets primære opgave er at danne et lettilgængeligt overblik over hvilke tiltag der er på miljøog økologiområdet til brug for alle undervisere, folkeoplysere, græsrødder, offentlige og private personer. Bladet vil være opsøgende og kontaktskabende, og der vil være adresser, tlf.-nr., og www adresser på de nævnte projekter. Al henvendelse rettes til redaktionen. Stof og indlæg modtages løbende. Nyhedsbladet Øko-net udkommer 6 gange årligt. Medlemskab af Netværket for år 2000 inkl. Nyhedsbladet Øko-net koster 125,- kr. Fås ved indbetaling på: Giro-nr Netværket støttes af Den Grønne Fond. Udgiver Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis Svendborgvej 9, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: Fax: eco-net@eco-net.dk Hjemmeside: Redaktion Lars Myrthu-Nielsen Anne Mette de Visser Tryk Denne tryksag er Svanemærket. Licensnummer eksemplarer trykt på miljøgodkendt, klorfrit og 100 % genbrugspapir med vegetabilsk trykfarve uden opløsningsmidler. Phønix-Trykkeriet as, Århus. Miljøcertificeret og EMAS-godkendt. ISSN