GRØNNE FREMTIDSSCENARIER

Transkript

1 GRØNNE FREMTIDSSCENARIER REFERAT AF MANDAG MORGEN S KLIMAWORKSHOP VII, TIRSDAG D. 4. SEPTEMBER 2012 Tirsdag den 4. september mødtes klimaaktører fra hele landet fra både den offentlige og den private sektor til Mandag Morgens syvende Klimaworkshop. Temaet var denne gang Grønne Fremtidsscenarier. Workshopdeltagerne blev ved workshopen introduceret til en 2050 vision for Danmark, en 2025 plan for København og afslutningsvis gulvtæppeflisevirksomheden Interface s 2020 plan hvor de fik indblik i hvordan en ambitiøs grøn vision for en privat virksomhed kan fordre succes på flere fronter. I løbet af workshoppen fik deltagerne rig mulighed til at diskutere, udfordre og udforme diverse fremtidsvisioner og scenarier. VÆRDIEN AF FREMTIDSSCENARIER Mandag Morgen s internationale direktør Meik Wiking åbnede workshoppen med at præsentere hvordan klare, ambitiøse og visionære fremtidsscenarier gennem tiden har været med til at skubbe udviklingen fremad. Ford s vision om at demokratisere automobilen, John F. Kennedy s drøm om at sætte en mand på månen og Københavns plan for at blive CO2 neutral i 2025 er alle eksempler på fremtidsscenarier der, eller har været med til at skubbe grænserne for hvad der er muligt. Meik Wiking slog dog fast at fremtidsscenarier sjældent rammer 100% plet, men dette er heller ikke hvad de handler om. Fremtidsscenarier handler om at identificere tilstedeværende udviklinger og finde ud af hvad de betyder for vores samfund, scenarierne er en vigtig del af fundamentet for diskussioner og nytænkning i det moderne samfund. DET BLIR ET YNDIGT LAND DANMARK I ÅR 2050 I foråret 2012 udgave Mandag Morgen, i samarbejde med Realdania Debat, publikationen Det Bli r et Yndigt Land der er et fremtidsscenarie for det grønne Danmark anno Scenariet er lavet på baggrund af 6 workshops med over 300 deltagere, samt interviews med 50 eksperter som alle har givet deres bud på hvordan kongeriget ser ud i år Meik Wiking tog ved workshoppen deltagerne med på en rejse ud i fremtiden til dette fremtidens Danmark. Her bor 9 ud af 10 danskere i storbyer og Danmark vil have mere end 10 byer med over 100,000 indbyggere. Han fortalte hvordan byerne i endnu højere grad vil være centrum for landets økonomiske udvikling, men ikke nødvendigvis at leveforholdene i dem vil forringes. I takt med urbaniseringen vil byerne i stigende grad fokusere på livskvalitet og livability i konkurrencen om at tiltrække den højtuddannede arbejdskraft. Vi skal heller ikke alle regne med at bo i nye futuristiske bygninger, Meik Wiking forklarede

2 hvordan 90% af landets byggemasse i dag også vil være tilstede i år Derfor ligger en af nøglerne til den bæredygtige omstilling i energirenoveringen af det eksisterende byggeri. I 2050 vil forholdet mellem by og land have ændret sig markant. Vi vil opleve en ressourceknaphed meget større end den vi ser i dag, og landbruget vil ikke længere kun være et spisekammer, men derimod også en leverandør af ressourcer til op imod 25% af Danmarks energiforbrug i form at biobrændsel og gødning. Meik Wiking afsluttede sin præsentation med at tale om de naturskønne egne af landet s fremtid. Disse områder vil opleve et boom i indenrigsturisme i takt med at det bliver dyre at flyve. Grønne områder og skovområder vil blive yndet udflugtsmål for storbydanskerne når de ønsker at tage en pause fra storbyerne. Publikationen Det Blir et Yndigt Land kan findes her: KØBENHAVNS KOMMUNE DEN CO2 NEUTRALE HOVEDSTAD Før man overhovedet har opnået resultater, blot ved at fremsætte en realistisk, ambitiøs vision for det CO2 neutrale København, har det lykkedes landets hovedstad at få positiv omtale i medier såsom BBC, CNN, The Guardian og New York Times er det ikke fantastisk? Med denne introduktion overdrog Meik Wiking klimaworkshoppens gulv til Københavns Kommunes Klima Projekt Chef, Jørgen Abildgaard, som indviede deltagerne i hovedstadens tanker og udfordringer med den nyligt fremsatte klimaplan. Jørgen Abildgaard fortalte hvordan hovedformålet med klimaplanen, har været at få sandsynliggjort overfor politikerne at et CO2 neutralt København er realistisk og økonomisk rentabelt. Københavns Kommune startede hele processen med en vision om en CO2 neutral hovedstad, denne vision udviklede sig til et scenarie, der mere konkret viser hvordan byen rent faktisk kunne tage sig ud. Sidste skridt for Jørgen Abildgaard og hans team var derefter at omsætte dette scenarie til reelle forretningsplaner for kommunen. I Københavns Kommunes tilfælde har man valgt at lave forretningsplaner indenfor 4 konkrete områder som alle passer ind i 2025 visionen: Energiforbrug, energiproduktion, transport og Københavns Kommune (som indbefatter egne bygninger samt indkøb og transport). Ved at inddele kommunens energiforbrug i så mange sektorer og dele som muligt, har det lykkedes Københavns Kommune at kortlægge energibesparingspotentialet meget nøje. Jørgen Abildgaard fortalte workshopdeltagerne hvordan man i Københavns Kommune ved hjælp af dette bl.a. havde fundet frem til at 30-40% af den tunge transport indenfor kommunegrænsen stammer fra opgaver bestilt af kommunen selv. Ved fremover at fokusere på at udbyde disse opgaver til leverandører med en udpræget miljøprofil, kan store forbedringer hentes. Et af de punkter Jørgen Abildgaard understregede vigtigheden af overfor deltagerne, er tætte samarbejder med ejerkredsene af boligerne i København. Med en indbyggervækst på

3 1,000 personer om måneden er der behov for at se nøje på energibesparingspotentialet i byggemassen. Ved at få ejerkredsene med i udformningen af forretningsplanerne og holde en tæt dialog med dem kan rigtigt meget opnås, Jørgen Abildgaard pointerede at teknologisk set er kommunens mål for klimaplanen lavt sat udfordringen ligger i det organisatoriske. Som et af de sidste punkter talte Jørgen Abildgaard om beskæftigelseseffekten af klimaplanen. Det er utroligt vigtigt at måle og fremlægge beskæftigelseseffekten for at få planen vedtaget politisk. I Københavns Kommune har beregninger vist at en offentlig investering på 2,7 mia. kroner vil udløse samlet grønne investeringer på mellem mia. kroner (se tekstboks). Efter Jørgen Abildgaard s præsentation var det tid til spørgsmål fra workshopdeltagerne hvor der var stor interesse for at høre mere om kommunens partnerskabsmodeller med private ejerforeninger, samarbejdet med omkringliggende kommuner samt samarbejdet med erhvervslivet i henhold til klimaplanen. Til slut blev Jørgen Abildgaard bedt om at give et enkelt godt råd til kommuner der skal til at arbejde med grønne fremtidsplaner første skridt er at få lavet en vision, dernæst skal denne vision laves til et scenarie som skal funderes politisk. Efter man har opnået politisk opbakning starter hele arbejder med konkrete forretningsplaner der leder frem mod scenariet og visionen var Jørgen Abildgaard s afsluttende bemærkning. INTERFACE MEDARBEJDERINDRAGELSE I GRØNNE VISIONER Efter en pause hvor der blev netværket til den store guldmedalje og diskuteret livligt var det tid til dagens anden store præsentation. Interface, en virksomhed der sælger gulvtæppefliser, er blevet en af de helt store stjerner indenfor bæredygtighed med deres vision Mision Zero. Visionen går i alt sin enkelthed ud på at skabe en virksomhed der har ingen negativ indflydelse på miljø i år 2020.

4 Laura Cremer, Sustainability Internal Communication and Training Manager hos Interface, var I dagens anledning fløjet fra Tyskland for at fortælle om hvordan virksomheden internt arbejder med deres grønne vision som en motivator for deres ansatte. Hun berettede for workshopdeltagerne hvordan man hos Interface overfor de ansatte har lagt vægt på at en meget ambitiøs vision kræver meget ambitiøse folk. Dette giver medarbejdere et indtryk af at være en del af noget større de er ikke kun med til at producere og sælge gulvtæppefliser, men de er med til at gøre verden grønnere. Interface har et 3-trins træningsprogram omhandlende bæredygtighed: alle ansatte skal igennem første trin, andet trin er for ledere og mellemledere, og afslutningsvis er tredje trin for Interface s grønne ambassadører. Igennem dette program opfordres ansatte til at være med til at skabe den forandring der gør Interface i stand til at opnå Mision Zero visionen. Ved at inspirere folk med en ambitiøs vision og opfordre dem til at komme med ideer til at nå målet får du de ansatte til at fodre ideer tilbage ind i organisationen ofte ideer som er med til at ændre og forbedre virksomheden fortalte Laura Cremer. Laura Cremer lagde især vægt på succesen med deres ambassadørprogram. Ud af en virksomhed på 3,500 ansatte har de 88 ambassadører i Europa. Disse ambassadører bliver ikke finansielt kompenseret for deres rolle, men bliver belønnet med intern prestige, anerkendelse fra ledelsen samt at de får muligheden for at repræsentere Interface s vision udadtil. Ekslusiviteten af at være ambassadør gør det attraktivt og anerkendt internt i virksomheden og er med til at forstærke kulturen omkring bæredygtighed. Afslutningsvis præsenterede Laura Cremer Interface s Dr. Zero som er en tegneseriefigur der via et intern nyhedsbrev holder ansatte ajour med visionen og deler alle de gode historier som Interface har at fortælle. Efter præsentationen var der flere af deltagerne der var meget inspireret af Interface s ambassadørprogram og hvordan en gulvtæppeflise-virksomhed har lykkedes med at tiltrække talenter af den rette kaliber. FREMTIDSSCENARIER I EN DANSK KONTEKST Som afslutning på workshoppen blev deltagerne bedt om i grupper at udarbejde et fremtidsscenarier for en af de tilstedeværende organisationer. Dansk Standard fremlagde mål om 20% reduktion i CO2 udledning fra transport og 50% økologisk mad i kantinen, imens Statens og Kommunernes Indkøbs Service fremlagde en vision for hvordan de kan samle kommunerne om at stille miljøkrav til leverandører. I den anden ende af rummet talte Region Sjælland om at re-brande sig selv med sloganet Med naturen som nabo for at tiltrække og fastholde ressourcestærke indbyggere samt virksomheder. Den sidste gruppe som repræsenterede Væksthuset fremsatte konkrete mål

5 om at 80% af de virksomheder de er i kontakt med skal introduceres til bæredygtighed og 60% af dem skal tage det til sig. Alt i alt viste den afsluttende diskussion at man ved at tænke i visioner og scenarier hurtigt kan få startet en kreativ og udviklende debat der i sidste ende kan lede frem mod egentlige resultater på den grønne front. På gensyn til næste Klimaworkshop som bliver afholdt d.27. november kl Du kan finde alle præsentationer på vores workshops via linket: Husk at meld dig ind i vores LinkedIn gruppe Mandag Morgen Klimaworkshops, hvor vi løbende vil fortsætte sparringen og de gode diskussioner omkring klimaets fremtid.