7 Den fremtidige specialestruktur og -uddannelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7 Den fremtidige specialestruktur og -uddannelse"

Transkript

1 7 Den fremtidige specialestruktur og -uddannelse 7.1 Indledning I henhold til kommissoriet skal Speciallægekommissionen undersøge, på hvilke områder der er behov for anerkendte lægelige specialer. Der skal tilvejebringes en specialestruktur, som er den bedst mulige til betjening af sundhedsvæsenet. Desuden skal kommissionen stille forslag om, hvilke lægelige specialer der bør anerkendes, samt stille forslag om uddannelseskrav i disse specialer. På baggrund af de i kapitel 6 beskrevne overvejelser og anbefalinger vedr. den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning redegøres i dette kapitel for kommissionens overvejelser og anbefalinger vedrørende den fremtidige specialestruktur og -uddannelse i de enkelte specialer. 7.2 Den nuværende specialestruktur De nuværende specialer er af vidt forskellig karakter: Nogle er knyttet til bestemte diagnostiske metoder (f.eks. diagnostisk radiologi), andre til bestemte organer (f.eks. oftalmologi), nogle til bestemte behandlingsformer (f.eks. kirurgi i modsætning til intern medicin) og andre igen til bestemte aldersgrupper (f.eks. pædiatri og geriatri). En gennemgang af de enkelte specialers opståen viser som hovedregel følgende tidsmæssige sekvens: Først en ny lægevidenskabelig udvikling, dernæst etablering af nye funktioner/afdelinger inden for sygehusvæsenet og endelig den formelle godkendelse af et nyt speciale og dets uddannelsesbestemmelser. Der findes ingen entydig definition af et lægeligt speciale, men sammenhængen mellem et speciale og specialets formelle uddannelseskrav er i dag så udtalt, at et speciale i praksis bedst beskrives som et lægevidenskabeligt område med specifikke uddannelsesregler. Specialistnævnets indstilling om anerkendelse af et nyt speciale har således ikke været betinget af, at et lægevidenskabeligt område levede op til en entydig definition af, hvad der konstituerer et speciale. Specialistnævnets vurdering af, om et lægevidenskabeligt område skulle indstilles 88

2 til anerkendelse som speciale, har i praksis altid været baseret på en konkret vurdering af en række forhold vedr. det pågældende fagområde. En positiv indstilling har bl.a. været betinget af, at der inden for et lægevidenskabeligt område var det fornødne antal kvalificerede udøvere, en uddannelseskapacitet, der var tilstrækkeligt stor til at sikre uddannelsen inden for området, og at der i sundhedsvæsenet var et behov for det pågældende område. Danmark har i dag anerkendt 25 grundspecialer og 17 grenspecialer, d.v.s. i alt 42 specialer, hvortil kommer en række uformelle subspecialer eller interesse- og ekspertområder. Den aktuelle specialestruktur i Danmark er i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 599 af 27. juni 1996 (grenspecialer indrykket): Almen medicin. Anæstesiologi. Arbejdsmedicin. Børne- og ungdomspsykiatri. Dermato-venerologi (hud-og kønssygdomme). Diagnostisk radiologi (røntgenundersøgelse). Gynækologi og obstetrik (kvindesygdomme og fødselshjælp). Intern medicin (medicinske sygdomme). Geriatri (alderdommens sygdomme). Hepatologi (leversygdomme). Hæmatologi (blodsygdomme). Infektionsmedicin. Kardiologi (medicinske hjerte- og kredsløbssygdomme). Medicinsk allergologi (medicinske overfølsomheds-sygdomme). Medicinsk endokrinologi (medicinske hormonsygdomme). Medicinske lungesygdomme. Nefrologi (medicinske nyresygdomme). Reumatologi (gigtsygdomme). Kirurgi (kirurgiske sygdomme). Karkirurgi (kirurgiske blodkarsygdomme). Kirurgisk gastroenterologi (kirurgiske mave-tarmsygdomme). Plastikkirurgi. Thoraxkirurgi (brysthulens kirurgiske sygdomme). Urologi (urinvejenes kirurgiske sygdomme). Klinisk biokemi. Klinisk farmakologi. 89

3 Klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Klinisk genetik. Klinisk immunologi. Klinisk mikrobiologi. Neurokirurgi (kirurgiske nervesygdomme). Neurologi (medicinske nervesygdomme). Klinisk neurofysiologi. Oftalmologi (øjensygdomme). Onkologi (kræftsygdomme). Ortopædisk kirurgi. Oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme). Patologisk anatomi (vævs- og celleundersøgelser). Psykiatri. Pædiatri (sygdomme hos børn). Samfundsmedicin. Set i international sammenhæng må antallet af specialer i Danmark betegnes som relativt moderat. I EU har en gruppe på 8 lande, heriblandt Danmark, omkring 40 specialer (37-45), medens en anden gruppe på 5 lande har omkrig 60 specialer (49-67). Afvigende er Holland med 29 og Finland med 92 specialer. I Finland vil antallet i løbet af nogle år blive reduceret til 49 efter at en ny speciallægeforordning trådte i kraft ved årsskiftet af de 15 EU-lande har indmeldt til EU, at de har grenspecialer. Yderligere 2 lande har også grenspecialer, som ikke er indmeldt til EU. Internationalt har specialeudviklingen overordnet set fulgt et ret ensartet mønster trods en række specifikke forskelle, og man har i de fleste lande kunnet konstatere en vækst i antallet af specialer, om end man i såvel Italien som Finland har set eksempler på en kraftig reduktion i antallet af specialer - i begge tilfælde fra et meget højt niveau. Også i Danmark har man kunnet konstatere en vækst i antallet af specialer, der er steget med 10 i løbet af de sidste 30 år. I de senere år har stigningen dog været meget beskeden, idet der siden 1982-reformen kun er godkendt 3 nye specialer (almen medicin, klinisk genetik, klinisk farmakologi), medens der i samme periode er nedlagt 1 speciale (tropemedicin). 90

4 7.3 Krav til den fremtidige specialestruktur På baggrund af de i kommissoriet stillede krav og forventninger til såvel den sundhedsfaglige som den strukturelle udvikling inden for sundhedsvæsenet må det af den fremtidige specialestruktur kræves: At den er så fleksibel, at den fortløbende kan tilpasses såvel sundhedsvæsenets som den sundhedsfaglige udvikling. At den sikrer den bedst mulige betjening af såvel de funktionsbærende enheder som de højt specialiserede enheder, herunder sikrer, at den understøtter samarbejdet mellem primær- og sekundærsektoren samt gør det muligt at anlægge helhedsbetragtninger i patientforløbene. At den sikrer, at patienter altid kan blive undersøgt og behandlet af en velkvalificeret speciallæge inden for det pågældende sygdomsområde. At den fører til hensigtsmæssige rammer for arbejdstilrettelæggelsen på sygehusene, for afdelingsstrukturen og for den funktionelle samordning og således ikke fører til en forøgelse af antallet af selvstændige driftsenheder eller gør det nødvendigt at etablere flere vagtberedskaber. At den understøtter en rationel tilrettelæggelse af den lægelige videreuddannelse, herunder ikke fører til et unødvendigt forbrug af uddannelseskapacitet. At den tager hensyn til gældende EU-direktiver og nordiske konventioner om uddannelse og anerkendelse af speciallæger samt til Advisory Committee on Medical Training s anbefalinger. 7.4 Kommissionens overvejelser vedr. den fremtidige specialestruktur Kriterier for anerkendelse af et speciale Som nævnt har der hidtil ikke eksisteret en entydig beskrivelse af de kriterier, der skulle være opfyldt, hvis et lægefagligt område skulle anerkendes som et speciale. Kommissionen finder det fortsat ikke muligt at foretage en sådan entydig beskrivelse, men har i det følgende opstillet en række kriterier, der efter kommissionens opfattelse bør indgå i overvejelserne vedr. anerkendelse af specialer: Det lægevidenskabelige områdes størrelse og omfang. Det lægevidenskabelige områdes specificitet. Specialestrukturen i sammenlignelige lande. 91

5 Det lægevidenskabelige områdes størrelse og omfang Det taler for at anerkende et lægevidenskabeligt område som et speciale, hvis området omfatter mange patienter og involverer et tilstrækkeligt stort antal kompetente udøvere til at garantere områdets udvikling og muliggøre uddannelsen af kommende speciallæger i specialet. Omvendt taler det imod at anerkende et område som et speciale, hvis området omfatter få patienter, et beskedent antal læger og få afdelinger/selvstændige driftsenheder. Kommissionen finder, at et lægevidenskabeligt område, der ikke er repræsenteret som selvstændig driftsenhed i alle tre uddannelsesregioner, som hovedregel ikke bør anerkendes som et speciale Det lægevidenskabelige områdes specificitet Det taler for at godkende lægevidenskabelige områder som specialer, hvis de har så få berøringspunkter, at læger fra de pågældende områder ikke kan indgå i et fælles beredskab ved en funktionsbærende enhed, eller hvis områderne er karakteriseret ved, at uddannelsen ikke eller kun i beskedent omfang ligner uddannelsen inden for andre lægevidenskabelige områder. Lægevidenskabelige områder, der har så mange fælles berøringspunkter, at læger, der er uddannet inden for de pågældende områder meningsfyldt kan indgå i et fælles beredskab ved en funktionsbærende enhed, bør almindeligvis ikke anerkendes som selvstændige specialer Specialestrukturen i sammenlignelige lande Det taler for at anerkende et lægevidenskabeligt område som et speciale, hvis det i alle eller næsten alle EU- og EØS-lande har status som speciale, hvorimod det ikke taler for at bevare eller etablere lægevidenskabelige områder som specialer, hvis de kun findes som specialer i få EU- og EØS-lande. Nedenfor er vist en oversigt over, i hvor mange EU- og EØS-lande de danske specialer og grenspecialer er anerkendt. 92

6 Speciale/grenspecialebetegnelse Godkendt i antal EUog EØS-lande Almen medicin. 7 Anæstesiologi. 17 Arbejdsmedicin. 16 Børne-og ungdomspsykiatri. 14 Dermato-venerologi (hud-og kønssygdomme). 15 Diagnostisk radiologi (røntgenundersøgelse). 17 Gynækologi og obstetrik (kvindesygdomme og fødselshjælp) 17 Intern medicin (medicinske sygdomme). 17 Geriatri (alderdommens sygdomme). 10 Hepatologi (leversygdomme). 1 Hæmatologi (Blodsygdomme). 12 Infektionsmedicin. 9 Kardiologi (medicinske hjerte-kredsløbssygdomme). 17 Medicinsk allergologi (medicinske overfølsomhedssygdomme). 12 Medicinsk endokrinologi (medicinske hormonsygdomme). 15 Medicinsk gastroenterologi (medicinske mave-tarmsygdomme). 17 Medicinske lungesygdomme. 17 Nefrologi (medicinske nyresygdomme). 16 Reumatologi (gigtsygdomme). 17 Kirurgi (kirurgiske sygdomme). 17 Karkirurgi (kirurgiske blodkarsygdomme). 11 Kirurgisk gastroenterologi (kirurgiske mave-tarmsygdomme). 7 Plastikkirurgi. 17 Thoraxkirurgi (brysthulens kirurgiske sygdomme). 16 Urologi (urinvejenes kirurgiske sygdomme). 17 Klinisk biokemi. 16 Klinisk farmakologi. 12 Klinisk fysiologi og nuklearmedicin. 15 Klinisk genetik. 10 Klinisk immunologi. 12 Klinisk mikrobiologi. 11 Neurokirurgi (kirurgiske nervesygdomme). 17 Neurologi (medicinske nervesygdomme). 17 Klinisk neurofysiologi. 10 Oftalmologi (øjensygdomme). 17 Onkologi (kræftsygdomme). 17 Ortopædisk kirurgi

7 Oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme). 17 Patologisk anatomi (vævs- og celleundersøgelser). 17 Psykiatri. 17 Pædiatri (sygdomme hos børn). 17 Samfundsmedicin 14 Kilde: 4. rapport fra Advisory Committee on Medical training (ACMT) fra Kun grenspecialerne hepatologi og kirurgisk gastroenterologi samt specialet almen medicin er repræsenteret i mindre end halvdelen af de 17 EU- og EØS-lande. Hepatologi skiller sig klart ud, idet specialet kun er anerkendt i Danmark. Af ACMT-rapporten fremgår det også, at specialerne børnekirurgi samt fysiurgi og rehabilitering er godkendt i mere end halvdelen af EU- og EØS-landene uden at være anerkendt som specialer i Danmark. Sammenfattende finder kommissionen, at ovenstående kriterier bør indgå i overvejelserne vedr. godkendelse af et lægevidenskabeligt område som et speciale, men at en beslutning om at anerkende et lægefagligt område som et speciale i sidste ende må bero på en konkret vurdering, hvori også inddrages overvejelser vedr. de fordele og ulemper, der følger af en specialisering. For så vidt angår fordele og ulemper ved en specialisering finder kommissionen: At fordelene ved at anerkende et lægevidenskabeligt område som et speciale dels er, at de dermed følgende krav om, at uddannelsen inden for området baseres på godkendte målbeskrivelser og ledsages af en konsekvenshavende evaluering af målopfyldelsen, vil sikre, at speciallæger inden for området har den ønskede kvalitet, dels at den faglige udvikling inden for området herved i et vist omfang kan understøttes. At ulemperne ved en tiltagende specialisering dels er, at der herved vil opstå en reel risiko for at patienterne falder igennem, d.v.s. modtages af en læge, der er så snævert uddannet, at vedkommende ikke er i stand til sikre en relevant visitation, undersøgelse og behandling, dels at en struktur omfattende mange og relativ snævre specialer vil være mindre fleksibel end en struktur, der omfatter få og relativt brede specialer Grenspecialer versus fagområder I den nuværende specialestruktur er der knyttet grenspecialer til 3 grundspecialer, nemlig intern medicin, kirurgi og neurologi. Dermed findes der inden for disse 94

8 specialer 2 speciallægekompetenceniveauer. For de øvrige 22 grundspecialer er der ikke en autoriseret grenspecialestruktur, men der findes inden for en række specialer uformelle subspecialer, ekspertområder og interesseområder. Kommissionen anbefaler, at der stiles mod en specialestruktur, der er så fleksibel, at den løbende kan tilpasses såvel den sundhedsfaglige som den strukturelle udvikling. Sammenholdes dette med de øvrige krav, der må stilles til den kommende specialestruktur, skal strukturen omfatte et antal specialer, der - i hvert fald for så vidt angår de kliniske specialer - har en sådan bredde, at ingen patienter falder igennem, ligesom strukturen ikke i sig selv må være årsag til, at der skal oprettes nye driftsenheder eller vagtberedskaber. Den igangværende subspecialisering inden for de eksisterende specialer forventes at fortsætte p.g.a. den faglige udvikling samt specialernes størrelse og kompleksitet, og det må antages, at det med den nuværende specialestruktur vil blive tiltagende vanskeligt at opretholde sondringen mellem områder, der bør være grenspecialer, og områder, der bør være uformelle fagområder. Hertil kommer, at strukturen ideelt set gerne skulle være sådan, at såvel de i dag eksisterende grenspecialer som allerede eksisterende og kommende subspecialer samt interesse- og ekspertområder ligestilles hvad angår udviklingsmuligheder og mulighederne for at opnå officiel anerkendelse i form af autorisation. Ud fra en samlet vurdering finder kommissionen, at en struktur med relativt få, brede specialer samt fagområder, hvortil der er adgang fra flere specialer, må antages at være den bedst mulige til at tilpasse sig såvel den sundhedsfaglige udvikling som strukturelle ændringer inden for det danske sundhedsvæsen. Det er kommissionens opfattelse, at der i dag ikke findes større lægefaglige områder, som falder uden for den eksisterende grundspecialestruktur med 25 grundspecialer, men at den hastigt forløbende sundhedsfaglige udvikling indebærer, at man til stadighed må være opmærksom på behovet for justeringer af og ændringer i specialestrukturen. Kommissionen har på den baggrund drøftet den nuværende formelle grenspecialestruktur, som findes som en overbygning inden for grundspecialerne intern medicin, kirurgi og neurologi samt den uformelle subspecialestruktur, der findes inden for såvel intern medicin og kirurgi som inden for en række af de øvrige specialer 95

9 og som omfatter subspecialer samt interesse- og ekspertområder, i det følgende benævnt fagområder. Den forrige speciallægekommission, der afgav betænkning i 1977, tilstræbte ikke en ensartet specialestruktur, idet man fandt, at det inden for nogle specialer kunne være hensigtsmæssigt at operere med anerkendte grenspecialer, hvis normale uddannelsesforløb skulle være en fortsættelse af uddannelsen i et grundspeciale, mens man inden for andre kunne operere med uformelle fagområder. Den daværende kommission fandt ikke, at alle læger nødvendigvis skulle gennemføre en formaliseret speciallægeuddannelse, men lagde vægt på, at læger, der havde gennemgået en kvalificeret uddannelse inden for et specielt område, burde kunne opnå varig ansættelse i sundhedsvæsenet, selvom de ikke opfyldte de formelle krav til en speciallægeanerkendelse. I betænkningen anføres det: at uddannelsessystemet på en gang skal give flertallet af uddannelsessøgende flere valgmuligheder, relativt langt fremme i uddannelsen samtidig med, at alle nødvendige specialefunktioner uddannelsesmæssigt kan dækkes, idet man uden vanskelighed kan indpasse uddannelser til nye funktioner i uddannelsessystemet. Speciallægekommissionen forudsætter, at læger, der skal arbejde i sundhedsvæsenet, som hovedregel gennemgår en speciallægeuddannelse, og at fast ansættelse inden for sundhedsvæsenet almindeligvis forudsætter speciallægeautorisation. Det er i dag vanskeligt at begrunde anerkendelsen af nogle af grenspecialerne i forhold til mange af de fagområder, der ikke er anerkendt som grenspecialer, og det er svært at forklare, hvorfor strukturen alene er gældende inden for områderne intern medicin, kirurgi og neurologi. I dag må det konstateres, at forholdene kun kan begrundes med traditioner, og at det med den nuværende struktur i længden vil være vanskeligt at modsætte sig andre specialers ønsker om at få etableret grenspecialer inden for deres område. Det er kommissionens vurdering, at den faglige udvikling ikke blot vil ske inden for de etablerede specialer, men også og måske endda især - inden for nye fagområder, d.v.s. lægevidenskabelige områder, der ofte vil være karakteriseret af, at læger fra flere specialer beskæftiger sig med sygdomme i samme organ eller organsystem, eller samles om én metode til undersøgelse eller behandling af en given sygdom. 96

10 Den afgørende - og undertiden eneste - principielle forskel på et anerkendt grenspeciale og et fagområde er, at der til et grenspeciale er knyttet en formaliseret uddannelse og autorisation, hvilket ikke er tilfældet for et fagområde. Et fagområde er især karakteriseret ved, at læger med en særlig interesse og kompetence arbejder inden for et snævert område, som ikke er dækket af et godkendt speciale. Fagområder kan være baseret på kompetence inden for såvel kliniske områder, som inden for områderne forskning, pædagogik, ledelse, administration etc. Fagområder vil være af meget varierende størrelse og omfang, og de vil kunne findes ved såvel funktionsbærende enheder som ved højtspecialiserede enheder. Uddannelsen inden for et fagområde vil almindeligvis være baseret på vejledende retningslinier, der er udarbejdet af de videnskabelige selskaber inden for området. Det er kommissionens vurdering, at der med den nuværende specialestruktur vil være et stadigt stigende pres for at få etableret flere grenspecialer, og at etableringen af flere grenspecialer, der jo i sagens natur er knyttet til ét grundspeciale, vil føre til en mindre fleksibel specialestruktur. Dette skyldes ikke blot, at antallet af specialer herved vil vokse, men også at det efter kommissionens vurdering vil være vanskeligere at oprette fagområder med tilgang fra flere specialer i en sådan struktur. Hertil kommer, at uddannelsen inden for grenspecialer har karakter af en formaliseret og målbeskrevet uddannelse, der ikke umiddelbart kan tilpasses skift i fokus på nye sygdomme eller behandlinger specielt hvis sådanne skift går på tværs af eksisterende specialer, medens uddannelsen inden for fagområder har karakter af en mindre formaliseret og individuel uddannelse, der i højere grad kan tilpasses den lægefaglige udvikling og efterspørgslen efter specifikke kompetencer. Specialestrukturen bør opbygges således, at nye fagområder let dannes, når der er behov for det, og let visner bort, når dette måtte være nødvendigt, idet man dermed sikrer den størst mulige fleksibilitet. Der kan være flere veje ind i et fagområde, og at der må derfor som hovedregel ikke stilles krav om, at profilering inden for et fagområde kun kan ske på grundlag af en speciallægeanerkendelse inden for et bestemt speciale. 97

11 Som eksempel herpå, kan nævnes: At profilering inden for et fagområde som rehabilitering kan finde sted på grundlag af intern medicin, neurologi, ortopædisk kirurgi etc. At profilering inden for et fagområde som intensiv terapi kan finde sted på grundlag af anæstesiologi, flere af de intern medicinske og kirurgiske specialer etc. Sammenfattende er det kommissionens vurdering, at den nuværende specialestruktur, d.v.s. en struktur bestående af såvel grund- som grenspecialer, ikke er tilstrækkelig fleksibel over for fremtidige strukturændringer. Speciallægekommissionen finder, at den fremtidige specialestruktur skal basere sig på specialer og fagområder og skal på den baggrund anbefale: At der fremover skal være ét kompetenceniveau, der kvalificerer til fast ansættelse i sundhedsvæsenet. At den nuværende opdeling i grund- og grenspecialer ophæves. At betegnelsen speciale anvendes om de grund- og grenspecialer, som kommissionen foreslår videreført som specialer, og at disse godkendes og autoriseres af de centrale sundhedsmyndigheder. At betegnelsen fagområde anvendes om de grenspecialer, som kommissionen ikke foreslår videreført som specialer, samt om eksisterende og evt. kommende subspecialer, interesseområder og ekspertområder, og at fagområder ikke godkendes og autoriseres af de centrale sundhedsmyndigheder. Som beskrevet i kapitel 6 stilles der til overlægeansættelse ud over speciallægeautorisation krav, som vil kunne opfyldes gennem en individuel kompetenceudvikling inden for et fagområde. 7.5 Specialestrukturmodeller På baggrund af de i afsnit 7.3 stillede krav til den fremtidige specialestruktur har kommissionen drøftet forskellige specialestrukturmodeller. I det følgende skitseres modellerne kort, medens fordele og ulemper diskuteres under gennemgangen af de store specialeområder Den eksisterende model (grund- og grenspecialer) Modellen er identisk med den eksisterende specialestruktur, som kommissionen som nævnt ikke finder bør videreføres. 98

12 7.5.2 Enhedsmodellen Modellen indebærer i sin grundform, at samtlige grenspecialer konverteres til ikke-autoriserede fagområder, og at alle grundspecialer bevares med et antal fagområder som overbygning Funktionsmodellen Modellen indebærer, at de intern medicinske grenspecialer og intern medicin integreres i specialer, at specialet kirurgi og grenspecialet kirurgisk gastroenterologi sammenlægges, og at de øvrige kirurgiske grenspecialer konverteres til specialer, samt at uddannelsen inden for intern medicin og kirurgi baseres på en common trunk d.v.s. en fælles uddannelse gældende for alle specialer inden for de respektive områder. 7.6 Den fremtidige specialestruktur Som følge af kommissionens anbefaling om at ophæve strukturen med grund- og grenspecialer redegøres særligt for specialerne intern medicin, kirurgi og neurologi, som er de 3 grundspecialer, til hvilke der i dag er knyttet anerkendte grenspecialer. Herudover gøres der rede for laboratorieområdet og det billeddiagnostiske område, hvor det er særligt nærliggende at vurdere, om det ville være hensigtsmæssig at ændre specialestruktur og speciallægeuddannelse inden for områderne Det intern medicinske område Den intern medicinske funktion ved de kommende funktionsbærende enheder vil antagelig blive varetaget af relativt store driftsenheder ( centre ) bestående af brede intern medicinske afdelinger, der i et vist omgang kan omfatte afgrænsede sengeafsnit, men ikke selvstændige driftsenheder inden for flere af de i dag eksisterende grenspecialer. Den typiske indlagte medicinske patient er en ældre, ofte akut patient, der som hovedregel henvises med lidelser inden for flere af de i dag eksisterende medicinske grenspecialer og ved indlæggelsen præsenterer sig med en bred eller uafklaret klinisk problemstilling. Desuden findes en betydelig elektiv, især ambulant aktivitet med specialespecifikke patienter. 99

13 Funktionen vil kræve, at lægestaben kommer til at bestå af bredt uddannede speciallæger, som vil være i stand til at varetage såvel den brede intern medicinske funktion (General Internal Medicine) som den mere specialiserede medicinske funktion (Specialized Internal Medicine), repræsenterende hovedparten af de i dag eksisterende grenspecialer. Kommissionen har i forbindelse med overvejelserne vedr. det medicinske område drøftet såvel enhedsmodellen som funktionsmodellen. Kommissionen finder, at enhedsmodellen er fleksibel og let vil kunne tilpasses såvel den sundhedsfaglige udvikling som evt. kommende strukturelle ændringer inden for det danske sundhedsvæsen. Modellen indebærer i sagens natur, at de centrale sundhedsmyndigheder kun har beskeden indflydelse på antallet af og uddannelsen inden for fagområder. Kommissionen finder også, at funktionsmodellen er fleksibel og let vil kunne tilpasses kommende ændringer af det danske sundhedsvæsen, hvortil kommer, at de centrale sundhedsmyndigheder fastsætter uddannelseskravene inden for de grenspecialer, der konverteres til specialer. Såvel enhedsmodellen som funktionsmodellen må antages at kunne føre til visse problemer for så vidt angår automatisk konvertering af erhvervet kompetence mellem Danmark og de øvrige EU-lande. Enhedsmodellen vil indebære problemer med automatisk konvertering af en erhvervet kompetence inden for et dansk fagområde - svarende til de nuværende grenspecialer - til en speciallægeanerkendelse i andre lande samt vanskeligheder med at blive optaget i internationale videnskabelige selskaber, idet en forudsætning for optagelse kan være speciallægeanerkendelse inden for det pågældende fagområde. Funktionsmodellen må som beskrevet i afsnit antages at føre til problemer for så vidt angår automatisk konvertering af erhvervet kompetence inden for intern medicin. Kommissionen finder, at enhedsmodellen i sin grundform har så mange kvaliteter, at kommissionen trods de beskrevne problemer har overvejet, at lade den udgøre grundlaget for den fremtidige specialestruktur. 100

14 Det er imidlertid kommissionens vurdering, at de centrale sundhedsmyndigheder ved valg af enhedsmodellen vil blive udsat for et massivt pres for at godkende og autorisere et stort antal fagområder som specialer, eller at der vil være en betydelig risiko for, at de videnskabelige selskaber vil stile efter at etablere et selskabsbaseret anerkendelsessystem, hvis det offentlige ikke ønsker at autorisere de i modellen beskrevne fagområder. Ud fra en samlet vurdering finder kommissionen derfor, at den fremtidige specialestruktur inden for det medicinske område bør baseres på funktionsmodellen. Funktionsmodellen indebærer, at intern medicin og de intern medicinske grenspecialer integreres, og at alle kommende speciallæger inden for det intern medicinske område gennemgår en intern medicinsk uddannelse af et sådant omfang, at de alle kan varetage den akutte funktion ved en funktionsbærende enhed. Kommissionen har overvejet, om der vil opstå et pres for at opprioritere de nuværende grenspecialer på bekostning af den brede intern medicin, og at der derved vil være en risiko for, at patienter, der indlægges med banale intern medicinske sygdomme og/eller lider af en af de store intern medicinske folkesygdomme, derfor ikke vil modtage en optimal behandling, samt at forskning og udvikling inden for den brede intern medicin vil blive nedprioriteret. Det er heroverfor fremført, at de fleste intern medicinske speciallæger i dag er speciallæger i såvel intern medicin som i et af de intern medicinske grenspecialer, hvorfor modellen næppe vil føre til en nedprioritering af intern medicin, hvortil kommer, at ændringen afspejler et reelt behov. Flere har endvidere udtrykt bekymring for, at en bevarelse af intern medicin som et selvstændigt speciale dels kunne medføre, at speciallæger, der kun er uddannet i intern medicin, alt andet lige vil være de mindst aktive, og at de på sigt risikerer at blive alene om at varetage det akutte beredskab ved de funktionsbærende enheder, dels at kommende dobbeltspecialister (uddannet i både den generelle og den specialiserede intern medicin), derved vil få en legitim grund til kun at interessere sig for den specialiserede del ( grenspecialet ). Kommissionen finder ikke, at der er grund til at antage, at der vil ske en nedprioritering af intern medicin, hvis man, som anbefalet af kommissionen, sikrer, at alle speciallæger inden for det interne medicinske område har en bred intern medicinsk uddannelse, der gør, at alle er kvalificerede til at varetage det intern medicinske beredskab ved en funktionsbærende enhed. 101

15 For at sikre den brede intern medicinske uddannelse finder kommissionen, at såvel uddannelsesbestemmelser som målbeskrivelser skal have et sådant indhold, at kommende speciallæger inden for det intern medicinske område kan honorere de krav, der efter Dansk Selskab for Intern Medicins (DSIM) skøn bør stilles til intern medicinske speciallægers kompetence inden for grundspecialet intern medicin, jf. selskabets notat Den intern medicinske grundspecialists nødvendige kompetenceområde, november Notatet består primært af en liste omfattende medicinske kliniske tilstande og diagnoser, der fordrer en diagnostisk eller behandlingsmæssig aktivitet af den intern medicinske grundspecialist. Listen er udarbejdet i et samarbejde mellem DSIM og de intern medicinske grenspecialer og angiver, hvad der skønnes at være et aktuelt og rimeligt nødvendigt kompetenceområde for den intern medicinske grundspecialist, der fungerer på en medicinsk afdeling uden for universitetsbyerne. Kommissionen finder, at kravene til kommende speciallægers kompetence efter afslutning af fællesuddannelsen i intern medicin bør svare til det i notatet beskrevne kompetenceområde for den intern medicinske grundspecialist, og at de i notatet opstillede krav således skal fremstå som kravene til fællesuddannelsen inden for alle intern medicinske specialer. I det følgende gives et kortfattet referat af notatet: Notatet består af en liste omfattende medicinske kliniske tilstande og diagnoser fordelt på tre kompetenceniveauer efter en række udvalgte kriterier, hvori bl.a. indgår hyppighed, kompleksitet og behovet for akut indgriben, samt de nedenfor anførte krav til den intern medicinske grundspecialist på de tre kompetenceniveauer. På niveau 1 skal speciallægen: Kunne planlægge og gennemføre diagnostik i det omfang, det er nødvendigt for at sikre henvisning til behandling eller eventuelt videre diagnostik hos relevant specialist. Kunne iværksætte eventuel akut livreddende eller helt nødvendig stabiliserende behandling, indtil behandlingen overtages af specialist. Arrangere fornøden viderevisitation. Her er det først og fremmest det diagnostiske arbejde, det akut livreddende og visitationen, der skal kunne mestres. Det kan således forventes, at efter at diagnosen er stillet 102

16 og eventuelt påkrævet basal akut stabiliserende behandling iværksat, overtages al videre håndtering af resten af patientforløbet af anden relevant specialist. På niveau 2 skal speciallægen: Kunne planlægge og gennemføre diagnostik i det omfang, det er nødvendigt for at sikre igangsætning af relevant behandling. Kunne iværksætte og overvåge medicinsk behandling af initial sygdomsmanifestationer eventuelt under supervision af andet lægeligt speciale. Kende prognose og forløbsmuligheder herunder hvorledes forløbet af tilstanden og eventuelle komplikationer kan have betydning for håndteringen af andre væsentlige kliniske problemstillinger og sygdomme, der håndteres af den generelle intern medicinske specialist. Kunne give patienten den grundlæggende information om sygdom, prognose og forholdsregler. Kunne arrangere fornøden viderevisitation. Her vil der ud over kompetence svarende til niveau 1 yderligere være behov for kompetence til at iværksætte egentlig behandling og overvågning med tilhørende varetagelse af opgaver som information af patient og pårørende. Det forhold, at grundspecialisten forventes at kunne håndtere en given klinisk problemstilling på niveau 2, udelukker på ingen måde, at det i en række tilfælde vil være påkrævet, at der tages en meget tidlig kontakt til anden relevant specialist. Som eksempel kan nævnes malaria, der i listen klassificeres til niveau 2, men hvor tærsklen for en infektionsmedicinsk kontakt nødvendigvis må være meget lav på grund af sygdommens lunefulde og livstruende natur. At den tidlige kontakt så ikke sjældent vil resultere i en aftale, om at behandling og overvågning fortsætter i grundspecialistens regi eventuelt under fortsat supervision, er netop forklaringen på, at det er skønnet passende at placere sygdommen på niveau 2. På niveau 3 skal speciallægen: Som hovedregel kunne planlægge og gennemføre hele den diagnostiske udredning. Kunne iværksætte og overvåge behandling af alle sygdomsmanifestationer, eventuelt under sporadisk supervision af andet lægeligt speciale. Kende prognose og forløbsmuligheder, herunder hvorledes forløbet af tilstanden og eventuelle komplikationer kan have betydning for håndteringen af andre kliniske problemstillinger og sygdomme, der håndteres af den intern medicinske grundspecialist. Kunne give patienten al nødvendig information om sygdom, prognose og forholdsregler. Kunne arrangere fornøden viderevisitation. Kunne vurdere og applicere nye behandlingsmæssige muligheder. 103

17 Her vil der ud over kompetence som svarende til niveau 2 yderligere være behov for kompetence til at iværksætte egentlig behandling og overvågning af alle sygdomsmanifestationer. Som ved niveau 2 vil det i en række situationer være påkrævet at konferere med relevant grenspecialist. Der vil også være en række tilstande, hvor udvalgte grupper af patienter håndteres alene i grenspecialet, mens andre grupper forventes at kunne håndteres af generelle intern medicinske specialister. Som eksempel kan nævnes diabetes mellitus type 2 (NIDDM) uden senkomplikationer, som i kompetencelisten placeres under niveau 3, uanset at yngre patienter fortrinsvis bør visiteres til grenspecialist. Et andet eksempel er Myeloproliferativt syndrom (uden behov for specifik behandling), som i listen placeres under niveau 3, til trods for at alene afgørelsen af det manglende specifikke behandlingsbehov nødvendigvis kræver en initial kontakt med specialiseret intern mediciner Internationale konsekvenser EU-Kommissionen forventes at kunne godkende funktionsmodellens nye specialebetegnelser med de nedenfor anførte modifikationer: Danske læger med anerkendelse i intern medicin: kardiolog kan påregne automatisk at blive godkendt i specialet kardiologi i de medlemslande, der har dette speciale opført i direktivets specialeoversigt. De kan derimod ikke regne med automatisk at blive godkendt i specialet intern medicin, idet en godkendelse vil være betinget af en konkret individuel vurdering. EU-landes læger med anerkendelse i f.eks. kardiologi kan konvertere denne anerkendelse til en anerkendelse i intern medicin: kardiologi i Danmark uden nødvendigvis at have den i Danmark forudsatte brede intern medicinske basisuddannelse. EU-landes læger med anerkendelse i intern medicin kan ikke forvente automatisk at kunne konvertere en sådan anerkendelse til en anerkendelse i et af de nye intern medicinske specialer i Danmark, idet en evt. anerkendelse vil bero på en konkret individuel bedømmelse Forslag til struktur for intern medicin Kommissionens forslag til specialestruktur indebærer: At de tidligere grenspecialer geriatri, hæmatologi, infektionsmedicin, kardiologi, medicinsk endokrinologi, medicinsk gastroenterologi, medicinske lungesygdomme, nefrologi og reumatologi konverteres til specialer med betegnelserne: 104

18 Intern Medicin: Geriatri Intern Medicin: Hæmatologi Intern Medicin: Infektionsmedicin Intern Medicin: Kardiologi Intern Medicin: Endokrinologi Intern Medicin: Gastroenterologi Intern Medicin: Lungemedicin Intern Medicin: Nefrologi Intern Medicin: Reumatologi Forslaget er baseret på en konkret vurdering, hvor der også indgår: at der er tale om relativt store grenspecialer, der hvad angår størrelse og omfang opfylder kriterierne for et speciale, at specialerne må antages at blive repræsenterede ved alle eller næsten alle funktionsbærende enheder, at specialerne i dag findes i mere end halvdelen af alle EU-og EØS-lande. Modellen forudsætter, at alle intern medicinere uanset speciale har en bred fællesuddannelse inden for intern medicin suppleret med en specialespecifik uddannelse af et sådant omfang, at de ved hoveduddannelsens afslutning er kvalificerede til at blive ansat som speciallæge (afdelingslæge) inden for det pågældende speciale, og at dette synliggøres ved, at specialerne inden for det intern medicinske område forsynes med præfixet intern medicin. At de tidligere grenspecialer hepatologi og medicinsk allergologi konverteres til fagområder Forslaget er baseret på en konkret vurdering, hvor der også indgår: At hepatologi er et lille speciale med få speciallæger. At der ikke eksisterer hepatologiske basisafdelinger og kun to landsdelsafdelinger, og at hepatologi ikke er godkendt som speciale i andre EU- eller EØS-lande. At medicinsk allergologi er et lille speciale med få speciallæger At medicinsk allergologi på en række område har karakter af et fagområde, idet allergologiske lidelser findes inden for flere specialer og varetages af speciallæger med uddannelse i f.eks. almen medicin, pædiatri, medicinske lungesygdomme, dermatologi, arbejdsmedicin m.fl., hvorfor det er vigtigt, at speciallæger inden for disse områder har kendskab til området, hvilket f. eks. kan ske ved profilering inden for fagområdet allergologi. At det vil være muligt at styrke allergologi som fagområde ved prioritering af forskning og udvikling på området. 105

19 Kommissionen finder det vigtigt, at intern medicin fastholdes som et fælles arbejdsområde, og forudsætter derfor: At såvel uddannelsesbestemmelser som målbeskrivelser har et indhold, der sikrer en fælles uddannelse af fornødent omfang i intern medicin 2, d.v.s. en uddannelse, der sikrer, at alle speciallæger inden for området kan indgå i det akutte beredskab ved en funktionsbærende medicinsk enhed. At alle de involverede parter, herunder ikke mindst de centrale sundhedsmyndigheder, fastholder kravet om en bred fællesuddannelse i intern medicin. At man følger kommissionens anbefaling af, at selvstændige, specialespecifikke afdelinger, d.v.s. selvstændige driftsenheder svarende til de i dag eksisterende grenspecialer, kun bør etableres ved de højtspecialiserede enheder. Kommissionen har drøftet, om den anbefalede uddannelsesvarighed (kapitel 6) vil være tilstrækkelig til, at fremtidige speciallæger inden for det intern medicinske område kan nå det anbefalede kompetenceniveau inden for såvel intern medicin som inden for den specialiserede intern medicin (tidligere grenspeciale). Det er kommissionens vurdering, at man med den foreslåede strukturering af videreuddannelsen, herunder ikke mindst en fortløbende konsekvenshavende evaluering, vil være i stand til at sikre, at de fleste uddannelsessøgende når det anbefalede kompetenceniveau. I den konsekvenshavende evaluering ligger et krav om, at uddannelsen forlænges, hvis målbeskrivelsens krav ikke er opfyldt. Det skal endvidere understreges, at erfaringsopsamlingen inden for specialiseret intern medicin fortsætter efter hoveduddannelsens afslutning, idet ansættelse som overlæge som hovedregel vil forudsætte mindst to års ansættelse som speciallæge inden for det valgte område af specialiseret intern medicin, hvortil kommer, at den uddannelse/profilering, der finder sted i løbet af de to år, skal vurderes i forbindelse med 14-bedømmelsen Forslag til uddannelse inden for intern medicin På baggrund af de i kapitel 6 anbefalede retningslinier for den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning anbefaler kommissionen: at introduktionsuddannelsen skal finde sted ved en intern medicinsk afdeling ved en funktionsbærende enhed eller ved en specialespecifik intern medicinsk afde- 2 Beskrevet i Den intern medicinske grundspecialists nødvendige kompetenceområde. November Dansk Selskab for Intern medicin. 106

20 ling ved en højt specialiseret enhed, forudsat denne har alment intern medicinsk arbejdsområde og kan leve op til de i målbeskrivelserne stillede krav. At hoveduddannelsen opbygges således, at den indledes med en fælles intern medicinsk basisuddannelse ved en funktionsbærende enhed, fortsætter med en specialespecifik uddannelse ved en højt specialiseret enhed og afsluttes med tjeneste i bagvagtsfunktion/på speciallægeniveau ved den enhed, uddannelsen påbegyndtes ved. At uddannelsen inden for såvel generel intern medicin som specialiseret intern medicin i videst muligt omfang integreres. Det bør således tilstræbes, at den uddannelsessøgende under en del af tjenesten ved den funktionsbærende enhed forretter dagtjeneste i det valgte speciale, ligesom det forudsættes, at vedkommende indgår i det fælles akutte medicinske beredskab. Kommissionen har valgt ikke at lægge sig fast på, hvor mange måneder den uddannelsessøgende skal forrette tjeneste ved henholdsvis en funktionsbærende enhed og en højt specialiseret enhed, idet de enkelte uddannelseselementers varighed må afhænge af specialernes målbeskrivelser Det kirurgiske område Den typiske kirurgiske patient henvises som hovedregel p.g.a. én ofte relativt veldefineret sygdom inden for ét af de i de i dag eksisterende kirurgiske grenspecialer. En sygehusstruktur baseret på funktionsbærende enheder vil være karakteriseret ved: At specialet kirurgi og grenspecialerne kirurgisk gastroenterologi og urologi vil være at finde ved stort set alle funktionsbærende enheder, selv om udviklingen formentlig går i retning af, at urologi i stadig stigende grad bliver et elektivt speciale, der i princippet kunne centraliseres i et vist omfang. At grenspecialerne karkirurgi og plastikkirurgi vil være repræsenterede ved nogle få funktionsbærende enheder. At grenspecialet thoraxkirurgi kun vil være at finde på højt specialiserede enheder. At den akutte kirurgiske funktion ved en funktionsbærende enhed vil blive domineret af kirurgisk gastroenterologiske indgreb. Kommissionen finder, at enhedsmodellen er uegnet på det kirurgiske område, idet den vil indebære, at samtlige speciallæger inden for området skal gennemgå en ud- 107

21 dannelse af et sådant omfang, at de ved uddannelsens afslutning har nået det fastsatte kompetenceniveau for kirurgi, selvom nogle kirurger aldrig vil komme til at fungere inden for specialet kirurgi, idet de vil stile mod fagområderne thoraxkirurgi, plastikkirurgi og karkirurgi. Hertil kommer, at modellen er behæftet med de tidligere omtalte problemer. Efter kommissionens vurdering tilgodeser funktionsmodellen samtlige de i afsnit 7.3. beskrevne krav til den fremtidige specialestruktur, hvortil kommer, at den sikrer en rationel uddannelse uden unødvendigt forbrug af uddannelseskapacitet inden for det kirurgiske område. Kommissionen finder, at den fremtidige specialestruktur inden for det kirurgiske område skal baseres på funktionsmodellen Forslag til struktur for kirurgi Kommissionens forslag til specialestruktur indebærer: At grundspecialet kirurgi og det tidligere grenspeciale kirurgisk gastroenterologi sammenlægges under betegnelsen: Kirurgi Forslaget er baseret på en konkret vurdering, hvor det også indgår: At der fremover vil være et stadigt stigende sammenfald for de opgaver, der skal varetages af speciallæger inden for de to specialer. At kirurgisk gastroenterologi internationalt set indgår i specialet kirurgi. At kirurgisk gastroenterologi kun findes som et selvstændigt speciale i 7 ud af 17 EU-og EØS-lande. At grenspecialerne urologi, karkirurgi, plastikkirurgi og thoraxkirurgi konverteres til specialer under betegnelserne: Urologi Karkirurgi Plastikkirurgi Thoraxkirurgi Forslaget er baseret på en konkret vurdering, hvor det også indgår: At alle fire grenspecialer har en størrelse og et omfang udtrykt i såvel antal patienter som i antal læger, der taler for, at de fremover har status som specialer. At specialerne efter kommissionens vurdering ikke kan indgå i fælles akut beredskab ved en funktionsbærende enhed. 108

22 At uddannelsen inden for de pågældende grenspecialer vil være karakteriseret af, at en stor del af uddannelsen må være specifik for det pågældende område, hvis den ikke skal være længere end nødvendigt, og dermed også indebære et uhensigtsmæssigt forbrug af en begrænset uddannelseskapacitet. At grenspecialerne urologi, plastikkirurgi og thoraxkirurgi findes i næsten alle EU- og EØS-lande og grenspecialet karkirurgi i 11 ud af 17 EU- og EØS-lande. Kommissionen har hvad angår specialet kirurgi overvejet den fremtidige specialebetegnelse, idet betegnelsen kirurgisk gastroenterologi ønskes af de videnskabelige selskaber, medens betegnelsen kirurgi er i overensstemmelse med de internationale traditioner, hvorfor sidstnævnte betegnelse er valgt Forslag til uddannelse inden for det kirurgiske område På baggrund af de i kapitel 6 anbefalede retningslinier for den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning samt den kirurgiske funktion ved de funktionsbærende enheder finder kommissionen: At uddannelsen inden for alle de kirurgiske specialer skal baseres på en korterevarende fællesuddannelse omfattende alle specialer, og at det herudover kan være hensigtsmæssigt, at flere af specialerne har en række fælles uddannelseselementer afhængig af de kommende speciallægers fremtidige funktion og målbeskrivelsernes krav. Kommissionen anbefaler: At introduktionsuddannelsen kan foregå under ansættelse inden for alle kirurgiske specialer, forudsat at målbeskrivelserne kan opfyldes. At hoveduddannelsen indledes med en fælles uddannelse, der efter kommissionens vurdering skal finde sted ved en funktionsbærende enhed, hvorimod den specialespecifikke uddannelse kan finde sted ved såvel en funktionsbærende enhed som en højt specialiseret enhed forudsat ansættelsen tilgodeser de i målbeskrivelserne stillede krav og kravet om, at den uddannelsessøgende skal forrette tjeneste ved såvel en funktionsbærende enhed som en højt specialiseret enhed. Kommissionen har ikke taget stilling til de specialespecifikke uddannelseselementers varighed og placering, idet det må bero på en konkret vurdering baseret på specialernes målbeskrivelser Det neurologiske område Kommissionen har overvejet, om det i forbindelse med revisionen af speciale- 109

23 strukturen ville være hensigtsmæssig at konvertere grenspecialet klinisk neurofysiologi til et fagområde, eller om man skulle efterkomme selskabets ønske om at konvertere grenspecialet til et speciale. Emnet er behandlet i en arbejdsgruppe, der ikke nåede frem til en entydig konklussion. Kommissionen har overvejet forholdene og ud fra en samlet vurdering, hvori også indgår: At klinisk neurofysiologi er et relativt lille område med 20 normerede speciallægestillinger pr. april At der kun er 6 klinisk neurofysiologiske afdelinger i Danmark. At området kun findes som selvstændigt speciale i 6 EU-lande. På den baggrund finder kommissionen ikke, at grenspecialet klinisk neurofysiologi skal konverteres til et speciale. Kommissionen anbefaler: At grenspecialet klinisk neurofysiologi konverteres til et fagområde Kommissionen finder, at der bør være tilgang til fagområdet klinisk neurofysiologi fra bl.a. neurologi, neurokirurgi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin Laboratorieområdet Laboratorieområdet omfatter specialerne klinisk biokemi, klinisk farmakologi, klinisk mikrobiologi, klinisk immunologi, klinisk genetik og patologisk anatomi. Specialerne har det fælles træk, at grundlaget for deres kliniske virksomhed i større eller mindre udstrækning er laboratoriebaseret. Ud fra en teknologisk betragtning kan de således opfattes som en samling af specialer med visse fælles træk, men ud fra en patientorienteret betragtning adskiller specialerne sig ved de problemstillinger, de varetager, og de kliniske specialer, de arbejder sammen med. Nogle af disse specialer er orienteret mod udredning og diagnostik, medens andre primært er orienteret mod behandlingsovervågning. For alle specialerne gælder det, at det spektrum af kliniske problemstillinger, der varetages, sker i et samarbejde med kliniske specialer i et mønster, der ikke for nogen af specialerne er sammenfaldende. 110

24 Kommissionen har overvejet om det ville være hensigtsmæssigt at etablere èt tværgående laboratoriespeciale, og nedsatte i den anledning en arbejdsgruppe, der fik til opgave at vurdere, om der var grund til at ændre den eksisterende specialestruktur. Kommissionen finder sammenfattende: At det laboratorietekniske grundlag for specialerne fortsat vil være karakteriseret ved, at de enkelte specialer anvender karakteristiske, klassiske laboratorietekniske metoder, og at de i et stigende omfang vil anvende molekylær- og cellebiologiske metoder. At samtlige specialer vil være præget af den informationsteknologiske udvikling samt de stigende muligheder for automatisering og decentral analyseudførelse. At specialerne fortsat vil være karakteriseret ved, at de er knyttet til forskellige kliniske funktionsområder, og at den kliniske forankring derfor vil være forskellige fra speciale til speciale, men at denne kliniske forankring bør styrkes. At uddannelsen af ovennævnte grunde vil være forskellig fra speciale til speciale. At det ikke vil være hensigtsmæssigt at etablere ét tværgående laboratoriespeciale omfattende alle de i dag eksisterende laboratoriespecialer. At der ikke er belæg for at ændre den eksisterende specialestruktur. For så vidt angår specialet klinisk farmakologi, hæfter kommissionen sig dog ved: At specialet besidder en række af de kendetegn, som er typiske for et fagområde, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at de fleste speciallæger inden for området har speciallægeanerkendelse inden for et andet speciale. Det bemærkes, at specialet først blev anerkendt som speciale i At efterspørgslen efter kliniske farmakologer, der ikke har andet speciale, er beskeden. At der er tale om et relativt lille speciale, der ifølge Sundhedsstyrelsens stillingsog vakancetælling fra april 1999 kun omfatter 7 normerede stillinger i sundhedsvæsenet. At der for kliniske farmakologer dog er et arbejdsmarked i medicinalindustrien, hvilket efter kommissionens opfattelse bør indgå i overvejelserne om specialets fremtid. At Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd har iværksat en evaluering af den videnskabelige og faglige udvikling ved landets tre farmakologiske centre, og at resultatet heraf bør indgå i vurderingen af specialets fremtidige status. 111

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan

Læs mere

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi Specialegruppering af nuværende og udgåede læge Tabellen viser hvorledes de oprindelige er grupperet, og dermed præsenteret, efter de nuværende samt specialet intern medicin. Udgåede er grupperet sammen

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Version: december 2011 Kategori: Faglig rådgivning Hoveduddannelsesforløb 2013-2017

Læs mere

Erhvervsmæssige kvalifikationer

Erhvervsmæssige kvalifikationer Spørgsmål til bestemmelse af erhvervet Valg af erhverv 1. 1. 1 Er erhvervet [${Profession}] lovreguleret i jeres medlemsland? - Ja - Nej 1. 1. 2 Hvilke erhvervsmæssige aktiviteter er omfattet af erhvervet

Læs mere

Fra Speciallægeuddannelsen - Status og perspektivering Sundhedsstyrelsen, februar 2012

Fra Speciallægeuddannelsen - Status og perspektivering Sundhedsstyrelsen, februar 2012 Fra Speciallægeuddannelsen - Status og perspektivering Sundhedsstyrelsen, februar 2012 http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2012/efua/laeger/speclaegeudd_statuspersp.pdf Indhold i Speciallægeuddannelsen

Læs mere

2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger

2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger Dette kapitel vil trække nogle hovedlinjer op fra de vurderinger og forslag, som Speciallægekommissionen fremlægger i denne betænkning. Kapitlet indeholder

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Titel Dimensioneringsplan 2013-2017, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN Dimensioneringsplan 2018-2020 INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN 2017 Dimensioneringsplan 2018-2020, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger BEK nr 1257 af 25/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-156/1 Senere

Læs mere

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan

Læs mere

Dimensioneringsplanen

Dimensioneringsplanen Høringssvar Dimensioneringsplanen 2013-2017 Region danmark og Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Den Lægelige Videreuddannelse, Region danmark Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Udkast af 28. november 2017 til bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Sundhedsstyrelsen Kapitel 1 Uddannelsen Kapitel 2 Ansættelse Kapitel 3 Etablering af godkendte introduktions- og hoveduddannelsesforløb

Læs mere

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training.

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training. DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK GENETIK Ms. Lucia Slobodova Czech Ministry of Education and Sports Prague Czech Republic Aarhus, May 27 th 2009 Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU:

Læs mere

NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter

NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter November 2016 NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter Antallet af korttidsindlæggelser på max. 12 timer er steget kraftigt fra 2009 til 2015, hvor der blandt alle patienter ses en stigning

Læs mere

Erhvervsmæssige kvalifikationer

Erhvervsmæssige kvalifikationer Spørgsmål til bestemmelse af erhvervet Valg af erhverv 1. 1. 1 Er erhvervet [${Profession}] lovreguleret i jeres medlemsland? - Ja - Nej 1. 1. 2 Hvilke erhvervsmæssige aktiviteter er omfattet af erhvervet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001.

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001. Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger til supplerende uddannelse i speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger)

Læs mere

1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse

1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse Antallet af speciallæger Antal speciallæger med bibeskæftigelse hvortil der er knyttet oplysningsforpligtigelse 1 b. Andel af

Læs mere

Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden (Antal årlige opslag).

Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden (Antal årlige opslag). Bilag nr. RV-7/2008 Punkt nr. 7 Regionalt Rådsmøde 24.01.2008 Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden 2008-2012 (Antal årlige opslag). Med udgangspunkt i vurderinger

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Aftalen omfatter de lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger, der er ansat i regionerne.

Aftalen omfatter de lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger, der er ansat i regionerne. Lægers bibeskæftigelse status pr. 31. marts 2011 Ifølge funktionærloven kan ansatte uden samtykke fra arbejdsgiveren påtage sig hverv uden for tjenesten, når hvervet kan varetages uden ulempe for arbejdsgiveren.

Læs mere

Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur. version 1.0

Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur. version 1.0 Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur version 1.0 Patientens sundhedsvæsen Familielægen er din tovholder i sundhedsvæsenet Du får rådgivning over afstand eller ambulant... Vi følger dig helt

Læs mere

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17 Indhold Kapitel 1 Indledning og baggrund for Speciallægekommissionens arbejde.............................................. 9 1.1 Baggrund for Speciallægekommissionens nedsættelse...... 9 1.2 Speciallægekommissionens

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. . Sagsbehandler

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI.  . Sagsbehandler DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Anders Haahr

Læs mere

Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv

Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv LVS-medlem af Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Professor i klinisk biokemi, Aarhus Universitetshospital Der var engang Lægen

Læs mere

antal felt kar. -- 1 --

antal felt kar. -- 1 -- SHAK sygehus felt antal kar. recart "sgh" start pos. felter værdisæt bemærkninger 1 3 1 RecArt "sgh" nøgle obligatorisk 2 20 4 SHAKkode NNNN nøgle obligatorisk 3 8 24 DatoFra ÅÅÅÅMMDD nøgle fra og med

Læs mere

Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0

Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0 Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0 Baggrundspapir om specialeplanlægning, version 1.0, beskriver overordnet, hvordan specialegennemgangene

Læs mere

Orientering om Region Syddanmarks specialeplan

Orientering om Region Syddanmarks specialeplan Fremtidens Sygehuse fra plan til virkelighed Orientering om Region Syddanmarks specialeplan 1 Møde i Sundhedsbrugerrådet 14. maj 2009 Specialeplan hvad er det? Handler om at fordele opgaver mellem forskellige

Læs mere

over modtagne henvendelser fra lægevidenskabelige selskaber, organisationer m. fl.

over modtagne henvendelser fra lægevidenskabelige selskaber, organisationer m. fl. Oversigt over modtagne henvendelser fra lægevidenskabelige selskaber, organisationer m. fl. Selskab Dato Emne Dansk Kirurgisk Selskab 03.04.00 Ønsker speciale i kirurgisk gastroenterologi og ikke kirurgi

Læs mere

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus !!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.

Læs mere

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland.

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland. Regionshuset Viborg Koncern HR Sundhedsuddannelser Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland. Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 vus@stab.rm.dk

Læs mere

15 Mindretalsudtalelser

15 Mindretalsudtalelser 15 Mindretalsudtalelser 4 medlemmer af kommissionen har afgivet mindretalsudtalelser: 15.1 Sundhedsfaglig direktør Lone de Neergaard: Kommentarer til endeligt udkast til betænkning fra Speciallægekommissionen,

Læs mere

1. Specialespecifikke sundhedsfaglige råd, som vedrører ét lægefagligt eller tandlægefagligt speciale

1. Specialespecifikke sundhedsfaglige råd, som vedrører ét lægefagligt eller tandlægefagligt speciale Sundhedsfaglige Råd & Komiteer Region Hovedstaden KOMMISSORIUM SUNDHEDSFAGLIGE RÅD & KOMITEER I REGION HOVEDSTADEN Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Journal nr.: 08011817 Ref.: Lars Kinnerup Tlf.: 3866 6001

Læs mere

BILAG - DEL II. SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering:

BILAG - DEL II. SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering: BILAG - DEL II SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering: ENQUETEN 2011 2012 Bilagsfortegnelse Bilag 1. Spørgsmål til enqueten 2011...3 Bilag 2. Svarnøgle til sektion 1 i enqueten...21 Bilag 3.

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Sundhedsstyrelsen Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab Axel Heides Gade 1 2300 København S REGION HOVEDSTADEN REGION SJÆLLAND REGION HOVEDSTADEN

Læs mere

Lægeprognose. Udbuddet af læger og speciallæger

Lægeprognose. Udbuddet af læger og speciallæger Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi !!" # $ # %&$ Jf. Hospitalsplan for Region Midtjylland vil der være reumatologisk speciallægedækning på samtlige hospitaler med fælles akutmodtagelse, enten i form af en egentlig afdeling/funktion eller

Læs mere

Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan.

Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan. Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan. I forlængelse af Sundhedsstyrelsens godkendelse af de ansøgte specialiserede funktioner skal udarbejdes en implementeringsplan

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Modtagere fremgår af bilag 1

Opgavebeskrivelse. Modtagere fremgår af bilag 1 Sundhedsplatformen Borgervænget 7, 3. 2100 København Ø Opgavebeskrivelse Modtagere fremgår af bilag 1 Ringsted Sygehus Bøllingsvej 30 4100 Ringsted www.regionh.dk www.regionsjaelland.dk Dato: 28. maj 2014

Læs mere

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin 8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser

Læs mere

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner: Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists

Læs mere

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS November 2003 Forord Denne vejledning er tænkt som orientering til de læger, der overvejer at melde sig som tutorlæger. Vejledningen er et supplement til

Læs mere

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR Onsdag den 1. november 2006 Kl. 15.00 Amtsgården i Hillerød, mødelokale H3 Møde nr. 6 Medlemmer: Jørgen Christensen

Læs mere

LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035

LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 2013 Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

Dimensionering af den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark

Dimensionering af den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark Dimensionering af den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark 2008 2012 Med udgangspunkt i vurderinger af det fremtidige behov for læger i Danmark udarbejder Sundhedsstyrelsen bestemmelser for kapaciteten

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET HEALTH

AARHUS UNIVERSITET HEALTH Kommissorium for gennemgang af forskning og faglig udvikling inden for de kliniske specialers faglige områder på tværs af hospitalerne i Region Midtjylland (2013/2014) i samarbejde mellem Region Midtjylland

Læs mere

Forskning og uddannelse Det Regionale Råd december 2012

Forskning og uddannelse Det Regionale Råd december 2012 Forskning og uddannelse Det Regionale Råd december 01 Kombinationsansættelse med forskning Ansættelse i speciallægeuddannelsen kan kombineres med forskningsansættelse på deltid - eller skiftevis på fuld

Læs mere

Dagsorden. Dagsordenspunkt 1: Dagsorden. Sagsfremstilling:

Dagsorden. Dagsordenspunkt 1: Dagsorden. Sagsfremstilling: Dagsorden Dagsordenspunkt 1: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse d. 22. september 2011. 3. Temamøde om lægelig videreuddannelse

Læs mere

lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2010-2030

lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2010-2030 2010 lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2010-2030 Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2010-2030 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord: Uddannelse; læger; speciallæger

Læs mere

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord Bilag 4.2 Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord 1. Indledning Indstillingen er udfærdiget af Postgraduat klinisk lektor Michael

Læs mere

Navngivningsprincipper for klinik, specialer og afsnit

Navngivningsprincipper for klinik, specialer og afsnit KKOM Oktober 2013 TSJ Navngivningsprincipper for klinik, specialer og afsnit Baggrund Det kan være en udfordring for patienter og pårørende at forstå sundhedsfaglige eller latinske navne og betegnelser

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Vejledende optageområder for planlagt behandling i Region Midtjylland

Vejledende optageområder for planlagt behandling i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Vejledende optageområder for planlagt behandling i Region Midtjylland Det fremgår af hospitalsplanen

Læs mere

Notat om sygehusbetjeningen i Roskilde Kommune

Notat om sygehusbetjeningen i Roskilde Kommune Velfærdssekretariatet Sagsnr. 48807 Brevid. 2325896 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om sygehusbetjeningen i Roskilde Kommune 3. maj 2016 Aktuelle tiltag på Roskilde Sygehus Som

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 244 Offentligt Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale mellem Reumatologisk afdeling C, OUH og Reumatologisk afdeling, SVS Esbjerg

Formaliseret samarbejdsaftale mellem Reumatologisk afdeling C, OUH og Reumatologisk afdeling, SVS Esbjerg Afdeling: Reumatologisk Afdeling Udarbejdet af: Ada Colic Journal nr.: E-mail: ada.colic@rsyd.dk Dato: 3. marts 2014 Telefon: 7918 2378 Formaliseret samarbejdsaftale mellem Reumatologisk afdeling C, OUH

Læs mere

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S Vejledning om udbetaling af rammebeløbet Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsstyrelsen, august 2009 1 1. Refusion af udgifter i forbindelse med udgifter

Læs mere

Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2004 2025

Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2004 2025 Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2004 2025 Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2004 2025 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Uddannelse;

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Danske Regioners høringssvar vedr. dimensionering af speciallægeuddannelsen

Danske Regioners høringssvar vedr. dimensionering af speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Islandsbrygge 67 2300 København S 03-10-2011 Sag nr. 11/654 Dokumentnr. 44941/11 Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Danske Regioners høringssvar vedr. dimensionering

Læs mere

INDLEDNING... 1 OPGAVEGRUNDLAG FOR DE SUNDHEDSFAGLIGE RÅD Sundhedsfaglig rådgivning og formidling... 2

INDLEDNING... 1 OPGAVEGRUNDLAG FOR DE SUNDHEDSFAGLIGE RÅD Sundhedsfaglig rådgivning og formidling... 2 Sundhedsfaglige Råd & Komiteer Region Hovedstaden KOMMISSORIUM SUNDHEDSFAGLIGE RÅD OG KOMITEER I REGION HOVEDSTADEN Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 12. februar 2014 INDLEDNING... 1 OPGAVEGRUNDLAG FOR

Læs mere

LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger

LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 2013 Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008 Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været

Læs mere

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Emne 15. møde i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Mødedato Torsdag den 11. februar 2010 kl. 11.00 13.00 Sted, mødelokale 502 Deltagere: Jesper

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Lands- og landsdelsafdelinger

Lands- og landsdelsafdelinger Lands- og landsdelsafdelinger Oversigt Oversigt over afdelinger på lands- og landsdelssygehuse samt andre institutioner, der varetager lands- og landsdelsfunktioner i henhold til Sundhedsstyrelsens Vejledning

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

Sygehusprofiler 2012-2020

Sygehusprofiler 2012-2020 Dato: 3. juli 2012 Brevid: 1797711 Sygehusprofiler 2012-2020 Den vedtagne sygehusplan 2010 er baseret på en sygehusstruktur bestående af akutsygehuse i henholdsvis Holbæk, Slagelse, Nykøbing Falster og

Læs mere

3 Udviklingen i Danmark i årene

3 Udviklingen i Danmark i årene 3 Udviklingen i Danmark i årene 1973-1999 Som baggrund for kommissionens overvejelser og anbefalinger redegøres i dette kapitel for udviklingen i speciallægeuddannelsen og specialestrukturen i Danmark

Læs mere

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia

Læs mere

Møde i Forretningsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Mødedato Onsdag den 7. september kl

Møde i Forretningsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Mødedato Onsdag den 7. september kl REFERAT FU 12/11 Emne Møde i Forretningsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Mødedato Onsdag den 7. september kl. 13.30-16.00 Sted Deltagere Ikke til stede, lokale C Cheflæge, dr.med.

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark marts 2013

Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark marts 2013 Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark marts 2013 Det Regionale Råd i Videreuddannelsesregion

Læs mere

Studieordning 2015, kandidatuddannelsen Karakterer Ordinær ordinær eksamen eksamen

Studieordning 2015, kandidatuddannelsen Karakterer Ordinær ordinær eksamen eksamen Klinisk beslutningslære, SMEA15053E, (Portfolio) kursus i almen medicin, SMEA15085E Studieordning 2015, kandidatuddannelsen /re 5. semester specialistperspektiv (se listen over valgfag på 2,5 ECTS i slutningen

Læs mere

Lægeprognose 2015-2040 UDBUDDET AF LÆGER OG SPECIALLÆGER

Lægeprognose 2015-2040 UDBUDDET AF LÆGER OG SPECIALLÆGER Lægeprognose 2015-2040 UDBUDDET AF LÆGER OG SPECIALLÆGER 2016 Lægeprognose 2015-2040 Udbuddet af læger og speciallæger Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007.

Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007. NOTAT Dato: 9. maj 2007 Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007. En gennemførelse af de principper og sigtelinjer, der er indeholdt i sygehusplan

Læs mere

Kommissorium for De Sundhedsfaglige Råd i Region Sjælland. Indledning. Hovedopgaver. Specifikke opgaver

Kommissorium for De Sundhedsfaglige Råd i Region Sjælland. Indledning. Hovedopgaver. Specifikke opgaver Kommissorium for De Sundhedsfaglige Råd i Region Sjælland Indledning Koncerndirektionen i Region Sjælland har nedsat De Sundhedsfaglige Råd. Rådene skal varetage opgaver i forbindelse med den generelle

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Forslag til specialenavne på baggrund af test

Forslag til specialenavne på baggrund af test Forslag til specialenavne på baggrund af test Speciale Anæstesiologi Arbejdsmedicin Børne- og ungdomspsykiatri Diagnostisk Radiolog Gynækologi - Obstetrik Intern Medicin Endokrinologi Gastroenterologi

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin (Sendt til amter, H:S, Bornholms Kommune, Færøerne, Grønland, de amtslige videreuddannelsesråd

Læs mere

Årsrapport Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt

Årsrapport Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt Årsrapport 21 Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt a Årsrapport 21 Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt 1 2 Forord Det er nu tredje år, at Visitationsteamet udarbejder

Læs mere

Stillinger der som følge af manglende ansøgninger er besat med en vikar/vikarer. omregnet til fuldtidsstillinger

Stillinger der som følge af manglende ansøgninger er besat med en vikar/vikarer. omregnet til fuldtidsstillinger Vakanceopgørelse pr. 1. november 2016 Regionshuset Viborg Koncern HR, Stab Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0701 konchr@rm.dk www.rm.dk Antallet af vakante stillinger indenfor forskellige faggrupper

Læs mere

Efteruddannelse hvad vil Selskaberne???

Efteruddannelse hvad vil Selskaberne??? Efteruddannelse hvad vil erne??? Ulla Breth Knudsen, Ole Weis Bjerrum & Michael Hasenkam for Bestyrelsen, Dansk Medicinsk. De overordnede resultater af Dansk Medicinsk s Spørgeskema om Efteruddannelse

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Anæstesiologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Anæstesiologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Anæstesiologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Anæstesiologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S Vejledning om udbetaling af rammebeløbet Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S 1 Indholdsfortegnelse Udbetaling af rammebeløbet...3 Honorartakster...3

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

GENERELLE PRINCIPPER, KRAV OG ANBEFALINGER FOR SPECIALEPLANLÆGNING

GENERELLE PRINCIPPER, KRAV OG ANBEFALINGER FOR SPECIALEPLANLÆGNING GENERELLE PRINCIPPER, KRAV OG ANBEFALINGER FOR SPECIALEPLANLÆGNING j.nr. 7-203-01-90/1 1. Baggrund rådgiver om planlægning i det danske sundhedsvæsen, og med hjemmel i Sundhedslovens 208 fastsætter krav

Læs mere

Det indhold som de faglige eksperter skal tages beslutning om, har forskellig karakter:

Det indhold som de faglige eksperter skal tages beslutning om, har forskellig karakter: Sundhedsplatformen Borgervænget 7, 3. 2100 København Ø NOTAT Til: De Sundhedsfaglige Råd, Regionale Komiteer/Råd/Udvalg samt regionale stabe Ringsted Sygehus Bøllingsvej 30 4100 Ringsted Maja.Nyby.Andersen@regionh.dk

Læs mere

Årsrapport Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt

Årsrapport Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt Årsrapport 2009 Samarbejde om højt specialiseret behandling udenregionalt a 2 Forord Det er nu med glæde, at Visitationsteamet kan præsentere den anden årsrapport for området. Visitationsteamet håber,

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Uddannelsesprogram for ansættelse i introduktionsstilling i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro

Uddannelsesprogram for ansættelse i introduktionsstilling i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro Uddannelsesprogram for ansættelse i introduktionsstilling i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro 12-01-2010 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i oto-rhino-laryngologi

Læs mere

Til Region Syddanmark. Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark

Til Region Syddanmark. Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark Til Region Syddanmark Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark Region Syddanmark har i brev af 7. maj 2010 til forespurgt om en række forhold i forbindelse med etablering af et hjertecenter samt

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Oftalmologi Specialet Faglig profil

Oftalmologi Specialet Faglig profil Oftalmologi Specialet Uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme sker på hospitalsafdelinger og i øjenlægepraksis og kombinerer medicinske og kirurgiske krav og færdigheder indenfor specialet. Dertil kommer

Læs mere