RESPONS HÆDRER FRIVILLIGE I anledning af årets frivillighedsdag 30. september sætter Respons fokus på Beredskabsstyrelsens mange frivillige.

Transkript

1 BEREDSKABSSTYRELSENS MEDARBEJDERBLAD SEPTEMBER 2011 FRA BILKA TIL LIBANON Daniel Risgaard Christensen skiftede sin blå skjorte fra Bilka ud med en af Beredskabsstyrelsens uniformer og indgik som frivillig i brandberedskabet i en FN-lejr i Libanon. Læs om hans oplevelser inde i bladet. Læs også: RESPONS HÆDRER FRIVILLIGE I anledning af årets frivillighedsdag 30. september sætter Respons fokus på Beredskabsstyrelsens mange frivillige. VÅD SOMMER Aldrig før har Beredskabsstyrelsen haft så mange pumpeindsatser i løbet af en sommer som i SEPTEMBER 2011 RESPONS 1

2 / SIDE 2 Den gode arbejdsplads III Jeg har i de seneste numre af respons fået lov at bruge side 2 til at skrive om den gode arbejdsplads. Som det nok fremgår, er det et emne, der ligger mig meget på sinde og derfor vil jeg fortsætte min føljeton. I dette nummer af Respons sætter vi i anledning af den europæiske frivilligdag 30. september fokus på de frivillige i Beredskabsstyrelsen. Det er derfor naturligt, at den gode arbejdsplads denne gang handler om Beredskabsstyrelsen som de frivilliges arbejdsplads. For de frivillige har også brug for en god arbejdsplads. Faktisk er jeg overbevist om, at den gode arbejdsplads er en væsentlig motivation for de frivillige, der anvender en stor del af deres fritid i styrelsens og dermed i samfundets tjeneste. Det handler for frivillige som for alle andre - om at føle sig værdsat, have gode, meningsfyldte arbejdsopgaver og om derigennem at kunne gøre en forskel. Lykkes det, er jeg sikker på, at styrelsen vil kunne tiltrække og fastholde mange velmotiverede og aktive frivillige til gavn for beredskabets robusthed. Derfor skal vi alle bidrage til, at styrelsen også er den gode arbejdsplads for vores frivillige. Det skylder vi dem faktisk, for de yder et værdifuldt bidrag til Beredskabsstyrelsens samlede opgaveløsning. Ikke mindst de seneste måneders regn og oversvømmelse har vist, at vi har god brug for frivillige kræfter i redningsberedskabet. Men det, at vores frivillige bidrager til den operative indsats, kommer ikke ud af ingenting. Det forudsætter, at de tænkes ind i det daglige beredskab, og at vi har øje for og nyttiggør de frivilliges særlige kompetencer. Det kræver ledelsesfokus og engagement. Nyttiggørelsen af de frivillige i redningsberedskabet skal naturligvis ske med respekt for, at frivillige er en særlig personalegruppe, fordi det er noget andet end lønnen, der driver dem. Det er udelukkende engagementet, interessen for beredskab, kammeratskabet og ønsket om at hjælpe i en sammenhæng ud over deres almindelige job og hverdag, som driver. Det skal vi som styrelse have både forståelse og respekt for. Særligt til Jer frivillige vil jeg gerne afslutningsvis sige tak for jeres gode og engagerede indsats. Den værdsætter jeg meget. Samtidig håber jeg, at I fortsat vil opleve Beredskabsstyrelsen som en god arbejdsplads. Direktør Henning Thiesen BEREDSKABSSTYRELSENS MEDARBEJDERBLAD Redaktion: Jannik Roos Jacobsen Layout: Karsten Krummes Ansvarshavende redaktør: Thomas Dybro Lundorf Trykt i 750 eksemplarer af Jannerup Offset. Indlæg i bladet står for skribenternes egen regning og er ikke nødvendigvis dækkende for Beredskabsstyrelsens holdning. Indlæg, kommentarer eller forslag til artikler kan sendes til: kom@brs.dk Beredskabsstyrelsen Datavej Birkerød Telefon brs@brs.dk 2 RESPONS SEPTEMBER 2011

3 INDHOLD 6 Beredskabsstyrelsen Hedehusene har gode erfaringer med at have frivillige som enhedsledere. side ENGAGEMENT, EJERSKAB MØD FIRE FRIVILLIGE En afdelingsleder, en ingeniør, en operation manager og en fjernvarmetekniker. Beredskabsstyrelsens frivillige har mange forskellige civile baggrunde. Læs hvorfor fire af dem har valgt at være frivillige. 4 FRA BILKA TIL LIBANON Til daglig er Daniel Risgaard Christensen serviceleder i Bilka. Men i foråret 2011 indgik han som frivillig i brandberedskabet i en FN-lejr i Libanon. 8 KORT NYT Uddeling af Redningsberedskabets Medalje, Prinsesse Marie afslutter kursus og KRISØV Og så har Beredskabsstyrelsen sat sommerrekord i pumpeindsatser siden seneste udgave af Respons. STAFETTEN Den tynde luft i Etiopiens hovedstad Addis Ababa var blot første tegn på, at Per Nørby Madsen og Jesper Burgdorff Madsen er langt væk hjemmefra. Stafetten er taget med dem til Afrikas Horn SEPTEMBER 2011 RESPONS 3

4 Morten Havaleska Morten Havaleska er operation manager i SOS International. Han er bl.a. uddannet til USAR-teamet og har været udsendt til redningsopgaver i Chile og Pakistan. Hvad har været din største oplevelse som frivillig? - I 2010 blev Pakistan ramt af voldsomme oversvømmelser. En læge og jeg kørte ud i områderne omkring Beredskabsstyrelsens medicinske nødhospitaler i landet. Vi fandt en lejr med cirka 1000 mennesker, som endnu ikke havde set lægehjælp, selv om der var gået tre måneder, siden oversvømmelserne satte ind. Informationsnetværket i landet var brudt ned, og vejene havde hidtil været ufremkommelige. Vi fik sat mobile nødhospitaler ind, så vi kunne opsøge patienter, der ikke kendte til hospitalerne eller var ude af stand til at komme frem. Sådan en oplevelse gør én stolt. Hvorfor er du frivillig? - At være på USAR-teamet er ligesom at være på eliteholdet i en sportsgren: Det er en stor ting. Men redder er noget jeg er det er ikke blot noget, jeg går til. Det er vel en eller anden idé om at hjælpe andre. Kan man gøre noget, så bør man gøre noget. Derfor fri Beredskabsstyrelsens frivillige har mange forskellige baggrunde. Mød fire af dem, og læs hvorfor netop de har valgt at være frivillige Hvad kan du bruge din tilknytning til Beredskabsstyrelsen som frivillig til? - Det giver mig en god afstressning. I stedet for at sparke til en fodbold, går jeg herned og flytter nogle slanger. Det er rart at komme i andre omgivelser end blot kontormiljøer. Af Jannik Roos Jacobsen Ole Krogh Jørgensen Ole Krogh Jørgensen er ingeniør i elektronikfirmaet JAI. Han er uddannet til at håndtere brande og CBRN/miljøindsatser. Hvad har været din største oplevelse som frivillig? - At koordinere Beredskabsstyrelsens arbejde på Roskilde Festival. Absolut! Festivalen har 12 tårne, og der skal stå en beredskabsmand i hvert tårn med ansvar for brandsikkerheden i hver sit campingområde. Arbejdet med f.eks. planlægning, indhentning af tilladelser og at skaffe køretøjer begynder et halvt år før Roskilde Festivalen. Under selve festivalen er vi på 24 timer i døgnet ni dage i træk, og i alt deltager 150 frivillige fra redningsberedskabet. Det er et kæmpestort arrangement og spændende at være en 4 del RESPONS af. SEPTEMBER 2011 Hvorfor er du frivillig? - Vi har et godt kammeratskab, prøver spændende ting og så giver det pluspoint på karma-kontoen. F.eks. når vi må rykke ud, fordi en halv million københavnere står uden drikkevand på grund af forurening. Det gør man jo af sit gode hjerte. Hvad kan du bruge din tilknytning til Beredskabsstyrelsen som frivillig til? - Det giver robusthed over for uforudsete ting i hverdagen. F.eks. at kunne førstehjælp. Og så kender jeg nok mine grænser lidt bedre, fordi vi nogle gange bliver presset med meget lange vagter på timer ad gangen.

5 Helle Seifert Helle Seifert er afdelingsleder på et bosted for blinde autister. Hun er uddannet i redning og til katastrofemedicinske indsatser og har været udsendt til Afghanistan, Iran, Indonesien, Cypern og Pakistan. Hvad har været din største oplevelse som frivillig? - Efter tsunamien i 2004 blev jeg sendt til Indonesien. Her hjalp vi en 82-årig kvinde med en brækket hofte og et tomt blik i øjnene. Hun havde mistet alt. Alt hvad hun ejede, havde hun i et indkøbsnet. Pludseligt hev hun et æble op af indkøbsnettet, skar det i to stykker og gav mig halvdelen af æblet. Det er hjerteskærende at høre folk, som vitterligt har mistet alt sige: Thank you og smile, fordi man er der. Hvorfor er du frivillig? - Jeg får nogle andre udfordringer, både fagligt og personligt, end jeg gør til daglig. Og så handler det også om at være med til at gøre en forskel og møde en masse forskellige mennesker. r jeg Hvad kan du bruge din tilknytning til Beredskabsstyrelsen som frivillig til? - Jeg har lært at samarbejde med en masse forskellige faggrupper og mennesker. Det giver en åbenhed over for andre. Udsendelserne til katastrofer i udlandet har også lært mig forståelsen af, at andre har en anden etik og moral end mit eget lille danske temperament. villig Per Højen Per Højen er fjernvarmetekniker i Hjørring Varmeforsyning. Han leder en selvkørende enhed af frivillige på 21 personer. Hvad har været din største oplevelse som frivillig? - I vinteren 2009 kom vi ud til en større svinefarm, hvor taget var kollapset over 1500 grise på grund af enorme mængder snefald. Både foder- og varmeanlægget var nede. Grisene skulle enten flyttes til andre farme for at overvintre, eller også skulle de aflives. Vi var de første på stedet. Vi fik stivet taget af og fik gennet grisene ud i nogle køretøjer, der kunne transportere dem af sted. Den vinter havde vi virkelig travlt og fik trænet rigtig meget i afstivninger. Hvorfor er du frivillig? - Det er en livsstil. Og vi har et enormt godt kammeratskab. Vi er en flok, der oprindeligt var frivillige i det kommunale beredskab. Da kommunen nedlagde frivilligberedskabet, blev vi kontaktet af Beredskabsstyrelsen. Her kunne man se fordelen i at overtage en flok frivillige med erfaring i både brand og redning. Hvad kan du bruge din tilknytning til Beredskabsstyrelsen som frivillig til? - Det er af stor betydning for mig at være en del af samfundets beredskab og at kunne hjælpe, hvis der er behov for det. Vi ved, vi kan, når det gælder. SEPTEMBER 2011 RESPONS 5

6 Bedømt ud fra tonen skulle man tro, at de to kvinder var i familie. De skæver drilsk til hinanden og prikker løs med stikkende bemærkninger. Der er plads til både grin og faglig debat, fordi de har en underforstået respekt for hinanden. Respons har bestemt ikke gjort det let for sig selv ved at interviewe enhedsleder Helle Seifert og chef for Beredskabsstyrelsen Hedehusene, Tine Overby, på én gang. De to er vant til at være i lokale sammen og nyder åbenlyst at udfordre hinanden på den gode måde. Det udvikler sig f.eks. til en mindre diskussion, da de skal svare på, hvordan det påvirker møderne i ledelsesgruppen, at frivillige er blandt deltagerne: - Følelserne får nok lidt mere indflydelse, siger Helle Seifert. Tine Overby forsætter: - De frivillige er jo ildsjæle og har vidt forskellige baggrunde. Det giver meget, fordi vi fastansatte beredskabsfolk er skolet ens. - Vi kræver mere, bryder Helle smilende ind med en tør bemærkning. - Nej, replicerer Tine med det samme. - Jo. - Nej. - Jo! - Nej!, smiler Tine. - Vi kan være uenige. Men folk har mange forskellige vinkler på diskussionerne, fordi de kan trække på viden fra deres civile erhverv. Og det er jo godt, at I brænder for det, siger Tine Overby. Fundamentet i operative vagter I Beredskabsstyrelsen Hedehusene skelner man ikke så meget til, hvem der er frivillig, og hvem der er fastansat. Derfor har beredskabscenteret enhedsledere, der selv er frivillige. Både til daglig og under operative indsatser fungerer enhedslederne som bindeled mellem den fastansatte ledelse og centerets frivillige. Tine Overby forklarer: Af Jannik Roos Jacobsen - Enhedslederne er fundamentet i vores operative vagter. Når jeg f.eks. får et opkald om en assistance, er enhedslederen den første jeg ringer til, så hun eller han kan kalde folk ind. Enhedslederen ved, hvad der rør sig i frivilliges privatliv og kender deres kompetencer. F.eks. kan det være uhensigtsmæssigt at sende folk ud i verden, hvis de ligger i skilsmisse eller på anden måde er presset privat. Frivillige enhedslede 6 RESPONS SEPTEMBER 2011

7 Tema: Frivillige Enhedsleder for 30 frivillige Hver enhedsleder repræsenterer omkring 30 frivillige delt ind i 11 forskellige enheder, der er organiseret i fire faggrupper: brand, miljø, redning og logistik. Hver enhed mødes hver 14. dag til enhedsaftener, hvor lederen har arrangeret øvelser, tværfaglige sammenkomster eller andre former for vedligeholdelse af deres uddannelse. Den personlige kontakt er vigtig, fordi den er med til at fastholde og motivere, fortæller Helle Seifert: - Jeg er ikke kun enhedsleder hver 14. dag, det er et fuldtidsarbejde. De frivillige skal kunne rnge med spørgsmål om f.eks. barselsorlov, kurser, personlige ting osv. Min telefon er aldrig slukket. At være enhedsleder er frihed under ansvar. Udover den pligtige vedligeholdelse af vores uddannelser, arrangerer vi jo selv en masse øvelser og uddannelse på enhedsaftnerne. Her har vi faktisk også en masse tværfaglige øvelser og træning på tværs af de fire faggrupper. Og det synes jeg er enormt givende. Ledererfaringer Både beredskabsfagligt og ledelsesmæssigt stilles der krav til enhedslederne. For at blive enhedsleder skal den frivillige igennem et forløb, hvor de fastansatte kan vurdere om vedkommende er egnet. Her bliver der også kigget på den frivilliges civile kompetencer. Faktisk er forløbet det samme som ved ansættelse af befalingsmænd, fortæller Tine Overby: - Enhedsledere skaber engagement og ansvarsfølelse blandt de frivillige og får dem til at tage ejerskab. Men det er en balancegang, hvor selvledende enhederne kan være, og hvor meget jeg skal blande mig. Nogle gange er jeg meget styrende. Og så er det godt med en enhedsleder til at sige mig imod. For Helle Seifert har funktionen som enhedsleder givet erfaringer, som hun kan bruge i sit civile liv: - Det har f.eks. lært mig at tøjle mit temperament lidt bedre. Til daglig er jeg afdelingsleder på et bosted for blinde autister, og her er det bl.a. vigtigt at kunne forholde sig til andre mennesker. Erfaringerne som enhedsleder kan jeg f.eks. bruge ved samtaler med mine medarbejdere eller pårørende. Så det har givet mig nogle læringspoint, slutter hun. re I Beredskabsstyrelsen Hedehusene skelner man ikke så meget mellem fastansatte og frivillige. Her indgår frivillige enhedsledere i ledelsesgruppen. Og det giver bonus både fagligt og socialt. SEPTEMBER 2011 RESPONS 7

8 Tema: Frivillig En helt anden verden I 3½ måned skiftede Daniel Risgaard Christensen sin blå skjorte fra Bilka ud med en uniform fra Beredskabsstyrelsen og indgik som frivillig i brandberedskabet i en FN-lejr i Libanon. Af Jannik Roos Jacobsen Kontrasten skreg i øjnene: Huset var nærmest et palads i tre etager med mosaikvinduer og et tilknyttet tehus på størrelse med en to-værelses lejlighed. Ved siden af levede flygtningefamilier i telte. Her stod forældre og varmede mad over flammerne fra olietønder, mens børn løb omkring i sandet. Forskellen på rig og fattig gøres op på en anden målestok i Libanon end i Danmark, husker 28-årige Daniel Risgaard Christensen fra Næstved: - Jeg blev virkelig ydmyg og tænkte over, hvor privilegerede vi er herhjemme. Bare det at have et hjem, et job, koldt vand og kunne stemme ved valg er jo ikke realistisk for flygtningene dernede. Det er en helt anden verden. Kontrasten mellem de legende flygtningebørn og det kæmpe hus lige ved siden af gjorde særligt indtryk på Daniel. Fra februar til maj 2011 indgik han som frivillig i Beredskabsstyrelsens brandberedskab i hovedkvarteret for FN s fredsbevarende styrker i Libanon, UNIFIL (United Nations Interim Force in Libanon). Her adskilte tilværelsen sig på mange måder fra hverdagen, hvor Daniel er serviceleder i Bilka Næstved. Ud over de varme temperaturer mødte han FN-lejrens mange forskellige nationaliteter. F.eks. deltog han i brandteknisk eftersyn af materiellet til at slukke brande med og kom på den måde vidt omkring i de forskellige dele af lejren. HazMat og førstehjælp Bilka har også gavn af Daniels tilknytning til redningsberedskabet. En gang skulle en af medarbejderne til at feje spildt batterisyre op fra gulvet, men blev stoppet af Daniel. Fra sin uddannelse til HazMat-beredskabet vidste han, at man kan blive svimmel af dampene. Så kosten blev skiftet ud med savsmuld, som blev lagt oven på batterisyren og sugede den væk. Som personale- og servicechef i Bilka Næstved, Malene Florentz, siger, er det en god dag at komme til skade, hvis Daniel er på arbejde, fordi han er stærk i førstehjælp: - Han er heller ikke bange for at springe ud i nye ting og har en god portion menneskelig indsigt. Det kræver en vis fleksibilitet i jobbet at være frivillig, fordi man kan blive kaldt ud med kort varsel. Men det hele vælter jo ikke, fordi Daniel går en halv dag. Og jeg kan altid sige nej. Daniel har helt bevidst valgt at fungere som menig frivillig, fordi han i Bilka får masser af udfordringer som leder: - Det er rart at træde ud af lederrollen og bruge kroppen en gang imellem. Det har været en fed oplevelse at være i Libanon og opleve, at jeg kan gøre en forskel. 8 RESPONS SEPTEMBER 2011

9 ! KORT NYT Stort og småt fra Beredskabsstyrelsen SOMMERREKORD: 85 PUMPEINDSATSER Da Thor var på besøg hos Udgårdsloke, måtte førstnævnte lide den tort at blive lokket til at tømme et drikkehorn, der var forbundet til verdenshavet. Den klarede Thor ikke så godt. Selv om opgaven kunne synes lige så endeløs, gik det noget bedre for Beredskabsstyrelsen, da der skulle ryddes op efter den vådeste sommer i mands minde herhjemme. I gennemsnit var styrelsen indsat på en pumpeopgave hver eneste dag i løbet af sommeren. I alt blev det til 85 indsatser fra 1. juni til 31. august. Det er ny rekord! efterfulgt af beredskabscentrene i Herning, Haderslev og Hedehusene med henholdsvis 13, 15 og 14 styks. Styrelsens centre på Bornholm og i Nordjylland var i sving henholdsvis 3 og 2 gange, da regnen ramte København, Falster og Bornholm. Den kraftigste nedbør faldt lørdag den 2. juli, hvor det storkøbenhavnske område blev ramt af hele 135 millimeter vand på 24 timer. DMI har ikke registreret lignende intense nedbørsmængder i København de seneste 55 år. Oversvømmelserne gik især ud over det østlige Danmark. Topscorer på assistancelisten er Beredskabsstyrelsen Sjælland med 38 indsatser, VANDET SMAGER AF... Københavnerne fik travlt med at koge vandet, da Københavns Kommune om eftermiddagen fredag 19. august advarede borgerne i store dele af byen mod at drikke vandet. Et brud på en drikkevandsledning kombineret med et af de obligatoriske regnskyl havde resulteret i et uacceptabelt højt niveau i københavnernes vand af E-colibakterier, der typisk stammer fra afføring. I den forbindelse blev Beredskabsstyrelsen Hedehusene rekvireret til at levere hhv. 25- og liters drikkevandsbeholdere til hospitaler og plejehjem i København, på Frederiksberg og til skoler og institutioner på Nørrebro. OLIEFORURENING I KØBENHAVN Som afveksling til de mange lænseopgaver blev Beredskabsstyrelsen Sjælland den 11. juli kaldt ud af Københavns Brandvæsen til en olieforurening ved H.C. Ørstedsværket. I en kanal ved værket var der konstateret oliefilm på omkring kvadratmeter vand. Styrelsens beredskabscenter på Sjælland sendte flydespærringer og opsamlingsudstyr til indsatsen, der blev vanskeliggjort af, at store mængder regnvand inklusive en betragtelig mængde døde rotter og olie strømmede til fra et nærliggende udløb. SEPTEMBER 2011 RESPONS 9

10 ! KORT NYT Stort og småt fra Beredskabsstyrelsen HÆDRET FOR INDSATS I UDLANDET EN KRONE PÅ VÆRKET Beredskabsstyrelsen Birkerød summede af gensynsglæde og snak, da cirka 60 ansatte, frivillige og værnepligtige fra styrelsens missioner i Pakistan, Libanon, Afghanistan og Haiti mødtes 31. august for at modtage Redningsberedskabets Medalje og diplom. - I har gjort en ekstraordinær humanitær indsats; og det påskønner vi hermed, sagde Beredskabsstyrelsens direktør, Henning Thiesen, og takkede de pårørende for deres støtte. UDKAST TIL NY PERSONALEPOLITIK FREMLÆGGES SNART Arbejdet med at revidere styrelsens personalepolitik blev for alvor skudt i gang sidste vinter, da en række fokusgrupper gav værdifulde input til den videre proces. Siden er revisionsarbejdet gået videre, og HR-enheden er nu klar til at fremlægge et udkast til den overordnede personalepolitik for direktionen. HR-enheden overtog tovholderansvaret efter organisationsændringen i juli. Når eventuelle justeringer er på plads, vil udkastet til overordnet personalepolitik blive drøftet i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU), før det bliver endeligt godkendt. - Vi glæder os meget til at fremlægge udkastet. Uden at løfte sløret for det konkrete indhold kan jeg sige, at der er lagt stor vægt på at indbygge styrelsens centrale værdier: handlekraft, engagement, samarbejde og troværdighed, fortæller chef for HR-enheden, Charlotte Bro. Beredskabsstyrelsens samlede, nye personalepolitik vil bestå af: En værdibaseret personalepolitik det er den overordnede politik, der nu er klar. En række strategier - f.eks. for hvordan vi vil lave kompetenceudvikling, og for hvem vi vil rekruttere til Beredskabsstyrelsen. En fælles personalehåndbog, hvor man skal kunne finde svar på en lang række helt konkrete spørgsmål. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie afsluttede i juni introduktionsuddannelsen ved Beredskabsstyrelsens Teknisk Skole i Tinglev. Prinsessen fik sat kronen på værket, da hun modtog sit diplom for uddannelsen ved en ceremoni på skolen den 24. juni. Foruden direktør Henning Thiesen var også de medarbejdere fra Beredskabsstyrelsen, som har gennemført uddannelsen sammen med Prinsessen, til stede ved ceremonien. Efter at være blevet tilknyttet Beredskabsstyrelsen besøgte Prinsessen den 3. september Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Her så hun bl.a. det USAR-, vandrensnings- og campmateriel i brug, som centret holder klar til de internationale indsatser. Prinsessen overværede også dele af det fælles åbent-hus arrangement ved centret, som Beredskabsstyrelsen afholdt sammen med Herning Kommune og Falck. STATUS PÅ ARBEJDE MED NY FLERÅRIG AFTALE Beredskabsstyrelsen har afleveret en række analyser og notater til Forsvarsministeriet og på den måde bidraget til grundlaget for de kommende forhandlinger om en ny aftale for redningsberedskabet. Sidste år blev den hidtidige aftale forlænget til også at omfatte 2011, og partierne bag forlængelsen var samtidig enige om, at en ny flerårig aftale om redningsberedskabet burde indgås inden udgangen af På FKB s årsmøde i august sagde daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V), at hun havde sat forhandlingsprocessen i gang. På grund af valgkamp og det efterfølgende folketingsvalg 15. september blev processen midlertidigt sat på pause. Der forventes at komme en afklaring på forligsområdet i løbet af efteråret. Den værdibaserede personalepolitik forventes at være på plads, når vi går ind i det nye år. Herefter vil arbejdet med strategierne og den fælles personalehåndbog gå i gang. 10 RESPONS SEPTEMBER 2011

11 TÆPPEBOMBET MED KATASTROFER REJSUD UDEN BØVL EFTER NYTÅR Snart er det slut med rejseafregningerne i Excel-ark. I de kommende måneder indfører Beredskabsstyrelsen nemlig statens elektroniske rejseafregningssystem RejsUd. RejsUd står for rejser og udlæg. I systemet knyttes alt fra rejsebestilling og afregning til betalingen for hotel og aftensmad automatisk til den enkelte medarbejder fra begyndelsen, når der betales med Mastercard. Løse bilag kan scannes eller fotograferes og lægges ind i systemet via nettet. På den måde kan rejseafregningen omtrent være klar allerede, når medarbejderen igen sætter foden på dansk jord. Især de, som rejser meget i udlandet, vil opleve RejsUd som en administrativ forenkling, fortæller regnskabschef BRE i Birkerød Bjarne Bjerring: - Systemet er både logisk, brugervenligt og let at arbejde med. Og så er det da også et plus, at RejsUd ikke koster os noget. Systemet indgår nemlig i en pakke, som styrelsen allerede har betalt for til Statens Administration. RejsUd ventes at være i brug omkring nytår. NY HJEMMESIDE TAGER FORM I to døgn spredte KRISØV 2011 i begyndelsen af september trusler, ulykker og katastrofer ud over det ganske land - dog kun på papiret. Undervejs blev København truet af et terrorangreb, en produktionsplatform i Nordsøen eksploderede og sank, hackere angreb internet og mobiltelefoner, og et tørkeplaget Bornholm led under naturbrande, flystyrt, bomber og giftudslip. Og i Oslofjorden kolliderede en færge med en olietanker i den norsk-ledede SkagEx 11 fuldskalaøvelse, som også var en del af KRISØV Beredskabsstyrelsens indsatser var især koncentreret om en giftgashændelse på Norgesbåden i København og at yde hjælp til det brandhærgede Bornholm. CSB s fungerende kontorchef, Mads Ecklon, som var den ene af to øvelsesledere, er godt tilfreds med forløbet: - Vi fik presset systemerne så meget, at fugerne viste sig. Og det er jo dét, man lærer af. Han peger bl.a. på, at myndighedernes mediehåndtering, som var ét af fokusområderne, blev bedre og var mere udfarende på andendagen. Når øvelsestagerne har evalueret deres egne indsatser, udkommer en samlet evalueringsrapport i slutningen af Ovenfor kan du få et smugkig på Beredskabsstyrelsens nye hjemmeside. I øjeblikket sidder en række medarbejdere fra enheder i styrelsen og lægger materiale på hjemmesiden, som forventes at blive lanceret torsdag den 6. oktober. SEPTEMBER 2011 RESPONS 11

12 \STAFETTEN Da vi træder ud ad flyveren, føles det som om, at der står en person på vores brystkasser. Etiopiens hovedstad, Addis Ababa, ligger 2300 meter over havets overflade, så luften er tynd. Læg dertil en god portion udstødning fra de mange køretøjer i trafikken, så kan du forstå, hvorfor vi hev efter vejret, da vi satte vores fødder på landingsbanen. Den tynde luft er blot første tegn på, at vi er langt væk hjemmefra. Beredskabsstyrelsen har sendt os på mission for at sætte en camp op for World Food Program (WFP) i byen Dolo Ado, der ligger i den sydlige del af Etiopien og cirka meter fra grænsen til Somalia. Før vi rejser videre dertil, bliver vi sikkerhedsorienteres af FN og holder et par møder om camp og logistik med WFP. Vi kigger også på materialer og værktøj i byens butikker, da udvalget hos den lokale marskandiser på hovedgaden i Dolo Ado efterlader meget tilbage at ønske. Ankommet til Dolo Ado hjælper vi i første omgang vores svenske kolleger med at sætte lejre op. Udstyret til vores egen camp er endnu ikke ankommet, og vi må ikke lave noget på vores eget område, før der er ansat lokalt vagtværn og opsat pigtråd hele vejen rundt omkring det. Lejren er en såkaldt PREFAB camp. Det er en 20 fods pakket container, der skal sættes op på betonpiller lavet af en lokal entreprenør. Disse PREFAB laves så til bolig, toilet/bad, køkken og mødelokaler - alt efter, hvad der er brug for. Under opsætningen blev en af svenskerne bidt af en skorpion. Det gjorde helvedes ondt, men han var god igen 24 timer senere. Så man skal være lidt forsigtig hernede. Under opsætningen af en camp blev en af svenskerne bidt af en skorpion. Det gjorde helvedes ondt, men han var god igen 24 timer senere. Så man skal være lidt forsigtig hernede Beredskabsmester Per Nørby Madsen Brs Bornholm Viceberedskabsmester Jesper B. Madsen Brs Norjylland ansatte, der har en anden forståelse af tingene end os og ikke taler engelsk. Med hjælp fra vores chauffør og tolke lykkedes det at overkomme sprogbarrieren. Det er i hvert fald ikke deres skyld, hvis noget er gået i stykker, men simpelthen transporten. Før vi tog herned, fik vi at vide, at vi udelukkende kunne forvente at få pasta, ris og ged serveret. Men vi er blevet glædeligt overraskede og har endda været på restaurant, hvor maden var god og næsten uden benstykker. Og vi fik heller ikke dårlig mave så så slemt har det altså ikke været. Forbindelsen til hjemmefronten har været sparsom. Og vi ville da også lyve, hvis vi sagde at savnet til dem derhjemme ikke har kunnet mærkes. Men det har været en stor og spændende opgave. Så vores afløsere Lars Kirchhoff og Jørgen Valsted har noget at se frem til. Det har givet os gode erfaringer at hjælpe svenskerne med at opbygge deres lejr, fordi vi skal sætte samme slags lejr op på vores eget område. På den måde har vi lært udstyret og materiellet at kende, og det har gjort det lettere for os at sætte vores egen camp op, efter at udstyret er ankommet. En af vores vigtigste erfaringer er at få alt materiellet opdelt og organiseret, før selve opbygningen går i gang. Så ved man, hvad man har, og hvad der mangler. Vi har modtaget tre containere med grej og udstyr til campen. Det er ikke lige let at få grej hertil, uden at det har lidt overlast. Transporten foregår på 300 km forholdsvis god asfaltvej (bedømt ud fra lokale forhold!) og 600 km offroad kørsel. Så hvis udstyret virker, når det kommer frem, så virker det altid. Vi har i alt læsset udstyr fra 12 lastbiler med trailere, så det har været noget af en opgave. Især fordi vi har fået hjælp af lokalt STAFETTEN En klumme for medarbejderne Stafetten er et fast indslag i RESPONS. Stafetten er medarbejdernes klumme, og den går på omgang mellem styrelsens centre og enheder. Intet er for stort, og intet er for småt til Stafetten. Her er der plads til de skæve vinkler, de kritiske spørgsmål og de gode fortællinger fra medarbejderne selv. 12 RESPONS SEPTEMBER 2011

13 BRS i medierne Hvad bliver der sagt og skrevet om Beredskabsstyrelsen i medierne? I hvert nummer af RESPONS vil Beredskabsstyrelsens pressemedarbejder fortælle om mediernes dækning af Beredskabsstyrelsen i den forløbne periode. Af Jannik Roos Jacobsen LUKKET MOTERVEJ RYDDER SKÆRMEN Søndag 3. juli stod københavnerne op til vand alle vegne efter et skybrud. Og tændte de for fjernsynet, kunne de ikke undgå at se viceberedskabsmester Jens Kragbæk fra Beredskabsstyrelsen Sjælland stå i vand til knæene på Amagermotorvejen. TV 2 News sendte nemlig interviewet med ham i båndsløjfe dagen lang. Ingen kunne være i tvivl om, at der var styr på indsatsen og det takket være Jens Kragbæks rolige kropsprog og omtale af den oversvømmede motorvej som: Vandpytten. VERDENSKENDT PÅ BORNHOLM En regional vinkling af en landsdækkende pressemeddelelse gav gevinst, da Per Nørby Madsen fra Beredskabsstyrelsen Bornholm skulle sendes til Etiopien på en FN-mission mod hungersnøden på Afrikas Horn. Beredskabscenteret sendte sin egen version af en landsdækkende pressemeddelelse fra styrelsen ud til klippeøens medier og så røg Per Madsen i et live interview på P4 Bornholm, et indslag på TV 2/Bornholm og en artikel i Bornholms Tidende. Herfra skal der lyde klapsalver for initiativet. STATISTIK I AGURKETIDEN OG SÅ VAR DEN GAL MED DRIKKEVANDET Styrelsen har ikke kun haft travlt med at fjerne vand. Vi har også haft travlt med at bringe det ud, som det også er beskrevet inde i bladet. Efter at hovedstaden blev ramt af drikkevandsforurening i august, satte Beredskabsstyrelsen Hedehusene store vandtanke med rent drikkevand op ved de største skoler og institutioner i København. Endnu en gang røg styrelsens uniformer i båndsløjfe på TV 2 News dagen lang denne gang med Rasmus Bastrup for enden af mikrofonen. Også Tine Overby og Michael Rasmussen udtalte sig til pressen, hvilket gav omtale i P4 København, TV 2 Nyhederne, TV 2/Lorry, Ekstra Bladet samt et Ritzaus Bureautelegram, som røg på stribevis af hjemmesider hos de landsdækkende medier. Ved forureningen af drikkevandet gik flere kommunale hjemmesider i hovedstaden ned og derfor blev kriseinfo.dk aktiveret og besøgt af over på under et døgn. Og så blev fungerende chef for Center for Samfund og Beredskab, Mads Ecklon, interviewet til de trykte udgaver af JydskeVestkysten og Berlingske Tidende. I alle landsdele er der i løbet af sommeren kørt historier om de kommunale redningsberedskabers udryknings- og afgangstider. Faktisk har omtalen været så stor, at der ikke er plads til at nævne omfanget på denne bagside. Historierne begyndte, efter at Center for Samfund og Beredskab (CSB) i maj udgav et statistisk nyhedsbrev om de kommunale redningsberedskabers udrykningstider. I juli blev nyhedsbrevet efterfulgt af en nyhed på brs.dk om, at man selv kan finde tal om redningsberedskabet i publikationen Redningsberedskabets Statistik Og det førte til endnu en bølge af artikler, hvor journalisterne selv havde fundet afgangstiderne i udgivelsen fra CSB. FORSIDESTOF PÅ NETTET Efter at himlen i midten af august havde åbnet sluserne over Sydhavsøerne og store dele af Sydøstsjælland, blev chef for Beredskabsstyrelsen Sjælland, Peter Wehler, forsidestof på flere landsdækkende mediers hjemmesider. Til Ritzaus Bureau advarede han om, at hele den nordlige del af Lolland risikerede at stå uden strøm, hvis vandet gik i en transformatorstation. Nyhedstelegrammet havnede bl.a. på forsiden af Politiken og Kristeligt Dagblads hjemmesider. Til alt held blev det ved advarslen. Ved samme anledning strøg pressemeddelelsen: En milliard liter regnvand pumpet væk fra Beredskabsstyrelsen ind på hjemmesiderne hos Politiken, Ekstra Bladet, Morgenavisen Jyllands- Posten, DR, Berlingske Tidende og adskillige regionale medier. SEPTEMBER 2011 RESPONS 13