Folkedrab for retten ADVOKATERNES UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET. FN s nyeste krigsforbryderdomstol begynder arbejdet i Cambodja

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkedrab for retten ADVOKATERNES UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET. FN s nyeste krigsforbryderdomstol begynder arbejdet i Cambodja"

Transkript

1 DAGBOG ADVOKATRÅDETS EKSPERTER FØLELSER TVIVL OM DANSKE REGLER FOR DYRETRANSPORT DISKRIMINATION NYT NÆVN FOR LIGEBEHANDLING FORTROLIGHED BANKER KAN KRÆVE INDSIGT I KLIENTKONTI ADVOKATERNES SERVIC UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET Folkedrab for retten FN s nyeste krigsforbryderdomstol begynder arbejdet i Cambodja

2 Indhold Advokaten 87. årgang LEDER Tid til omtanke SIDE 5 NOTER SIDE 6 JURIDISK SUPERMARKED Bag om de nordiske juristmøder SIDE 24 NYT KLAGENÆVN For klager over forskelsbehandling SIDE 28 NYT OM NAVNE SIDE 54 Direkte kommunikationsorgan for ca advokater og advokatfuldmægtige. Bladet tilgår endvidere Folketinget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. Udgiver/Redaktion: Advokatrådet Kronprinsessegade København K Telefon Fax Artikler TEMA: FN S DOMSTOLE FOR KRIGSFORBRYDERE Det internationale samfund fælder dom over nogle af verdenshistoriens største forbrydere. SIDE 8 TEMA: FOLKEMORD I CAMBODJA De røde khmerer myrdede 1,7 millioner cambodjanere. Nu skal FN s nyeste tribunal rydde op. SIDE 12 TEMA: FORSVAR FOR EN FOLKEMORDER Den cambodjanske advokat Ang Udom har en opgave, som mange hader ham for. SIDE 16 EN STEMME I RADIOEN Hundredvis af advokater lægger arbejdskraft til Advokatrådets politiske arbejde. SIDE 20 Retspolitik OMSORG FOR DYR De danske regler om dyretransporter kan være ulovlige. SIDE 32 ADVOKATER RAMT AF SPREDEHAGL Advokatrådets arbejde med et nyt program for retssikkerhed. SIDE 34 ÅNDENØD I RETTEN Retssikkerhed er som den luft, vi indånder vi mærker det først, når den mangler. SIDE 36 VARETÆGTSFÆNGSLING OG ISOLATION Hvor længe må en person sidde fængslet i varetægt eller i isolation? Folketinget rykker ved grænserne. SIDE 38 GRÆNSER FOR ØSTARBEJDE Må en fagforening forsøge at forhindre, at job flyttes til et andet EU-land? To afgørelser fra EF-domstolen viser vej. SIDE 42 Fagligt BANKEN KAN KRÆVE INDSIGT Advokater skal oplyse klienterne om, at bankerne kan kræve oplysninger om kundernes identitet. SIDE 46 DEBAT OM VEDTÆGT Advokatrådet vælger at lytte til kritik af ny vedtægt og lægger nu op til bred debat. SIDE 48 BLUS UNDER SAGER OM PERSONSKADER Retssager, der handler om skader efter færdselsuheld og ulykker på jobbet, har ofte været træge at få gennem retssystemet. SIDE 50 REDAKTIONSPANEL Morten Broberg, lektor, Københavns Universitet og projektforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Ole Dybdahl, landsdommer, København Thomas Elholm, lektor, Syddansk Universitet Carsten Fode, advokat Henrik Stagetorn, advokat Lars Hjortnæs, afdelingschef, Justitsministeriet Trine Binett Jørgensen, advokat Allan Ohms, advokat Birgitte Kofod Olsen, afdelingsleder, Institut for Menneskerettigheder Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet Karsten Havkrog Pedersen, advokat Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Lars Lindencrone Petersen, advokat Hellen Thorup, advokat Peter Volkers, advokat Ansvarshavende redaktør: Henrik Rothe Redaktør: Rasmus Lindboe Redaktionel sekretær: Bente Busck Annoncer: JUNGERSTED MEDIA Frederiksberg Runddel Federiksberg Telefon Layout: Adman Kommunikation ApS Studiestræde 14A 1455 København K Telefon Tryk: Jørn Thomsen Offset Essen Kolding Telefon Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside og Advokatnet. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. Medlem af Dansk Fagpresse ISSN ISSN (online) 2 ADVOKATEN nr 03/08

3 Interesserer De Dem for investering og formuepleje? Nu har De muligheden for at modtage Formuemagasinet gratis i et år. I Formuemagasinet kan De læse artikler og analyser om investering og formuepleje herunder viden om muligheder i investeringsjunglen, faldgruber på finansmarkederne, skatteoptimering og meget mere. Magasinet udkommer hvert kvartal og Deres abonnement ophører automatisk efter et år. Tilmeld Dem på hvis De ønsker at modtage Formuemagasinet gratis i et år. Formuepleje A/S er Danmarks største uafhængige investeringshus med kontorer i Århus og København. Samlet forvalter vi 65 mia. kr. for aktionærer gennem syv børsnoterede Formueplejeselskaber. Vi har 20 års erfaring med investering efter Nobelprisbelønnede Investerings modeller og vores ældste sel skab, Formuepleje Safe A/S, har siden 1988 skabt afkast på 1.200%, eller 13% om året i gennemsnit. En investering på 1 mio. kr. i 1988 er således vokset til 13 mio. kr. ADVOKATEN nr 03/08 3

4 Xxxxxxxxx AF XXXXXXX XXXXXXXxX 4 ADVOKATEN nr 03/08

5 leder Tid til omtanke Det er blevet tid til et nyt sæt spilleregler for Advokatsamfundet og dermed alle danske advokater. Spillereglerne en ny vedtægt blev drøftet på en ekstraordinær generalforsamling den 13. marts. Her viste det sig, at der er behov for at fortsætte arbejdet med den ny vedtægt i et debatforum, der bredt repræsenterer advokater. Det forum vender vi tilbage til, først lige et rids af baggrunden for arbejdet: Udgangspunktet er Menneskerettighedsdomstolens dom om, at en faggruppe ikke kan tvinges ind i en bestemt forening. Samtidig står det lige så klart, at det for advokater lovpligtige medlemskab af Advokatsamfundet ikke er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention. Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at det spanske advokatsamfund ikke er i strid med konventionen. Domstolen lagde vægt på, at det spanske advokatsamfund er en offentligretlig institution, reguleret ved lov, at formålet er i almenhedens interesse, at medlemskab er en nødvendig betingelse for at udøve hvervet som advokat, og at medlemskabet er åbent for enhver, der opfylder lovens betingelser. En sag ved EF-domstolen fra 2002 har samme resultat. Præcis det samme gælder for Advokatsamfundet. Banen er så at sige kridtet op. Hvad viste generalforsamlingen så om grundlaget for Advokatsamfundet? Først og fremmest at alle advokater støtter et stærkt advokatsamfund. Advokatsamfundet er reguleret af retsplejeloven og er således en del af retsplejen. En velfungerende, uafhængig advokatstand er en væsentlig del af retsplejen og retssamfundet. Hvilke opgaver bør Advokatsamfundet så tage vare på? Også her er det værd at bemærke sig, at banen allerede er kridtet op af Folketinget. Dengang loven var under forberedelse, henvendte fire advokatvirksomheder sig til ministeren. De lagde stor vægt på, at opgaver uden for tilsynsområdet, det vil navnlig sige opgaver vedrørende varetagelse af standens interesser (branding, efteruddannelse, opgaver i relation til regler om advokater udstukket af offentlige myndigheder, etiske regler etc.) samt afgivelse af retspolitiske høringssvar blev henlagt til frivillige, supplerende foreninger. Hertil bemærkede Justitsministeriet: Justitsministeriet finder, at udarbejdelse af advokatetiske regler har en sådan sammenhæng med Advokatsamfundets tilsyn med advokaterne, at denne opgave fortsat bør varetages af Advokatsamfundet. Ligeledes finder Justitsministeriet, at Advokatsamfundet fortsat bør kunne virke til gavn for det danske retssamfund og som led heri udarbejde høringssvar, som ikke forfølger partipolitiske eller fordelingsmæssige interesser. Det kan altså ikke længere diskuteres medmindre et flertal i Folketinget bestemmer det at Advokatsamfundet skal virke til gavn for retssamfundet og herunder blande sig i tilblivelsen af nye love og regler. Den diskussion har Folketinget taget. Et eksempel på den rolle kan ses i dette blad, hvor Advokatrådets konference om retssikkerhed er beskrevet. Her havde rådet sat en række myndigheder og organisationer i stævne fra Dansk Industri til Amnesty. At virke til gavn for retssamfundet er ikke at være passiv tilskuer til en debat. Eller kun at sige noget, når man bliver spurgt. Advokatrådet skal ikke passivt sidde og vente på, at problemerne lander på rådets bord til behandling. Vi skal være aktivt opsøgende og dagsordensættende, når det gælder retssikkerhed. Det er det til enhver tid siddende advokatråd, som disponerer de synspunkter, der rejses i offentligheden. Advokatrådets medlemmer forsøger at samle kollegernes synspunkter op. Hvis det ikke lykkes, kan alle advokater få indflydelse på Advokatrådets sammensætning, når der bliver stemt om rådets medlemmer. Ikke anderledes end når vælgerne under et folketingsvalg sætter deres kryds. Vælgerne stemmer ikke om f.eks. finansloven, men er de utilfredse, kan de sætte kryds et andet sted ved næste valg. Kvæler det så nye foreninger eller sammenslutninger, at Advokatrådet efter Folketingets mening skal spille en retspolitisk rolle? Næppe. Der er masser af plads til, at først og fremmest Danske Advokater kan foretage sig alt det, foreningen magter inklusiv de branchesager, som presser sig på. Advokatrådet ønsker samarbejde med virksomhederne organiseret i Danske Advokater, sådan som det over årene har været praktiseret på bedste vis med de mere specielle brancheorganisationer af advokater, der er opstået. Og så er vi tilbage ved det debatforum, som nu skal arbejde videre med den ny vedtægt. Folketinget har kridtet banen op for både Advokatsamfundet og de opgaver, som ligger naturligt for Danske Advokater. Det er nu op til os selv at dyrke kreativiteten og det konstruktive i stedet for konfrontation. Fælles omtanke i stedet for en retorik, som tegner fjendebilleder i mediation hedder det, at vi skal tale girafsprog og ikke ulvesprog. AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET ADVOKATEN nr 03/08 5

6 aktuel information AF XXXXXXX XXXXXXXxX Åben konference om formueret Advokater, dommere, forskere, embedsmænd og andre med interesse for formueret har mulighed for gratis at tilmelde sig en mini-konference om det emne. Vært er Handelshøjskolen (CBS) i samarbejde med Bech-Bruun. Baggrunden er, at den såkaldte Acquis-gruppe, som er en samling af universitetsforskere, mødes i København. Gruppen er nedsat af EU-kommissionen med henblik på at formulere regler og principper om formueret, som kan fungere for alle EU-landene. Konferencen om formueret finder sted den april i København og vil bl.a. byde på en status for Acquis-gruppens arbejde ved professor Hans Schulte-Nölke, gruppens projektleder. Tilmelding er nødvendig til DA præciserer ønske om samarbejde I Advokaten 2/2008 er bragt et interview med formanden for Danske Advokater, Lars Svenning Andersen. Når Lars Svenning Andersen deri på et spørgsmål om, hvorvidt f.eks. Danske BOLIGadvokater skal ophøre og blive til et fagudvalg, svarer, at det så Danske Advokater gerne, så er det som det også fremgår i øvrigt af artiklen for at beskrive, at Danske Advokater ideelt gerne så, at specialforeningerne fortsatte som en del af Danske Advokater, men rigtignok med bevarelse af navn, kompetencer etc., og som en del af et integreret fællesskab. Det er Danske Advokaters ønske, at Danske BOLIGadvokater skal fortsætte det store arbejde, der udføres for branchen, og det er vigtigt, at der findes en samarbejdsform, som respekterer Danske BOLIGadvokaters integritet. Vi har derfor aftalt, at der nu arbejdes på at finde en model, som til begge foreningers tilfredsstillelse sammenfletter interesserne og knytter de bedst mulige bånd og dermed bygger en bro til fremtiden. Danske Advokater lægger stor vægt på i samarbejde at kunne understøtte og udbygge det store arbejde, Danske BOLIGadvokater har gjort for advokatbranchen. Den kommende tid med digitalisering og andre sektorers appetit på at sætte sig på dette område kalder i allerhøjeste grad på en samlet indsats, hvor brancheorganisationen udadtil må fremstå som en enhed, der står sammen. Ingen skal kunne tro, at Danske BOLIGadvokater kæmper alene. DANSKE ADVOKATER Danske BOLIGadvokater Lars Svenning Andersen Henrik Høpner Formand Formand Leder du efter en gammel artikel i Advokaten? Prøv på Her ligger samtlige artikler, der har været trykt i Advokaten siden januar Artikler fra før 2005 kan også ofte findes på hjemmesiden. Hvis du ved, hvornår artiklen har været trykt, kan du søge i Artikeldatabasen, som ligger under Medlemsblad. Ellers kan du bruge søgefunktionen på forsiden øverst i højre hjørne og skrive et eller flere væsentlige ord, der indgår i artiklen. Det kan også være navnet på forfatteren, hvis du kender det. CABINET BRAHIN KLINKER Max Ulrich Klinker Advokat au Barreau de Nice et Barreau du Danemark Nicolas Brahin Avocat au Barreau de Nice 455, Promenade des Anglais Imm. Air France Nice Cedex 3 France Téléphone +33 (0) Télécopie (fax) +33 (0) SOCIÉTÉ D EXERCICE LIBERAL A RESPONSABILITÉ LIMITÉ BRAHIN KLINKER AVOCATS ASSOCIÉS RCS de NICE NO ADVOKATEN NR 03/08

7 360 o fokus på din forretning EDB Gruppen it. Kontakt Lotte Juul Key Account Manager telefon Dorte Baltzer Johannessen Produktchef telefon May-Britt Buchardt Projektleder telefon Mere information Læs mere på ADVOKATEN NR 03/08 7

8 TEMA: FOLKEMORD Af Tine Lehmann, juridisk konsulent, Advokatsamfundet NÅR DET INTERNATIONALE SAMFUND FÆLDER DOM Advokaten giver her et overblik over udviklingen i de internationale krigsforbryder tribunalers historie. - De bliver løsladt på onsdag, sagde Innocent lavmælt på det månedlige besøg på mit kontor hos FN s udviklingsprogram, UNDP i Rwanda. Innocent arbejdede som opkræver for det sikkerhedsselskab, jeg havde hyret til at varetage sikkerheden på min bopæl i hovedstaden Kigali. Jeg glemmer aldrig frygten, der stod malet i hans ansigt, da han lænede sig lidt ind over mit skrivebord og fortalte, at de mordere, der havde udryddet hele hans familie ti år tidligere, ville komme ud af fængslet et par dage senere, fordi de havde tilstået deres forbrydelser og offentligt angret dem. Frygten for, at de skulle komme ud af fængslet og gøre det af med ham, som de havde gjort det med hele hans øvrige familie i Rwanda er ét af en række lande, som har haft en konflikt, der har resulteret i internationale bestræbelser på at retsforfølge og dømme de ansvarlige for de mest alvorlige forbrydelser. Artiklen her vil søge at skabe et overblik over de internationale tribunaler og nogle af de udfordringer, som bestræbelserne på at skabe international retsforfølgning møder. Jeg ankom til Rwanda i 2002, otte år efter folkedrabet. På det tidspunkt var der stadig fanger i landets overfyldte fængsler. Nogle var anklaget for folkedrab, mens andre stadig afventede, om der ville blive rejst tiltale mod dem. Otte år tidligere havde der været fanger i fængslerne, unødvendigt at nævne, at det var en uoverskuelig opgave at give dem alle en retfærdig rettergang. Der var beregninger, der lød på, at det ville tage 250 år at gennemføre retsforfølgning af alle de fængslede. Det hjalp ikke på udsigterne for retsforfølgning, at stort set hele dommerstanden, advokaterne og juristerne, var blevet udryddet eller var flygtet under folkedrabet. Eller at kontorer, retslokaler og arkiver overalt i landet var blevet plyndret og ødelagt i løbet af de 100 dage, folkedrabet stod på. FORSONING GENNEM RETSOPGØR Det kunne dog ikke komme på tale at give amnesti eller oprette en sandhedskommission, som man kendte det fra Sydafrika. Forbrydelserne under folkedrabet var så alvorlige, at man anså det for nødvendigt at sikre, at de skyldige blev straffet for at kunne opnå en national forsoning. Man ville sætte en stopper for menneskerettighedskrænkelserne ved at vise, at man ikke ustraffet kan planlægge et folkedrab med det formål at udrydde, sætte ild på, pine, plage og torturere sine medmennesker. Man ville gøre ende på det, der blev kaldt a culture of impunity (en kultur af straffrihed, hvor at de skyldige i alvorlige forbrydelser går fri for straf). Retsopgøret skulle være et led i processen hen mod en national forsoning. Rwanda gik til FN med sine problemer, og et ad hoc tribunal blev nedsat ved Sikkerhedsrådsresolution 955 i november Resolutionen er vedtaget efter FN-pagtens kapitel VIII og er derfor bindende for Rwanda, såvel som for alle andre nationer, selv om Rwanda endte med at stemme imod den, blandt andet fordi tribunalet ikke kunne anvende dødsstraf. Da FN desuden besluttede at placere domstolen i Arusha i Tanzania, og ikke i Rwanda, var grunden lagt til nogle år med kølig luft mellem tribunalet og Rwandaregeringen. Netop spørgsmålet om dødsstraf har været den største forhindring i de forhandlinger mellem den rwandesiske regering og tribunalet, der skulle resultere i en overførsel af nogle af de anklagede og dømte, når tribunalet i 2008 afslutter sine første instanssager, og appelsagerne i 2010, når domstolen lukkes. Rwanda har dog i mel- 8 ADVOKATEN nr 03/08

9 lemtiden afskaffet dødsstraffen, og en aftale ser ud til at være tæt på. Kritikere mener dog stadig, at man ikke kan overføre fangerne, så længe de rwandesiske fængselsforhold kan beskyldes for at byde på torturlignende forhold. Særlige fængselsafdelinger til de overførte fanger har været på tale og ville måske kunne løse dilemmaet for det internationale samfund. Det indebærer dog en risiko for, at man i bestræbelserne på at yde international retfærdighed kommer til at indføre et retssystem i flere klasser. TRIBUNALERNES HISTORIE Det dilemma kendte man ikke til på tribunalets forgængers tid, i 1945, da Nürnberg tribunalet blev nedsat efter 2. verdenskrig, da både tribunalet og Tyskland dengang havde dødsstraf (det samme var tilfældet med The International Military Tribunal for the Far East (Tokyo tribunalet), der blev nedsat af USA s øverstkommanderende året efter. Selv om Nürnberg fungerede med alle retsgarantier i relation til de rejste anklager, blev det kritiseret for at være et udslag af victors justice, sejrherrernes retfærdighed. Et argument, der kunne siges at have nogen berettigelse i og med, at allierede eventuelle forbrydelser ikke blev prøvet tilsvarende. For eksempel måtte Japan ikke tiltale amerikanerne for atombomberne, der blev nedkastet over Hiroshima og Nagasaki, eller anklage Sovjet for at krænke neutralitetsaftalen af den 13. april Bombardementerne af Dresden, Hamburg og Berlin blev heller aldrig prøvet ved en international domstol. Herefter skete der ikke meget inden for international retsforfølgning indtil 1993, hvor tribunalet for det tidligere Jugoslavien blev til ved resolution 808 fra FN s sikkerhedsråd. Resolutionen blev inspiration for den, der blev vedtaget for Rwanda i 1994, og de to statutter ligner hinanden en del. Begge har mandat til at retsforfølge personer ansvarlige for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. De rwandesiske og jugoslaviske tribunaler har begge oplevet uenighed med og modstand fra regeringerne under deres arbejde, men fælles for begge er, at de dog har arbejdet sammen med regeringerne i perioder, og at uenigheden for det meste ikke har forhindret deres arbejde. Det er til gengæld ikke lykkedes FN at ADVOKATEN nr 03/08 9

10 T E M A : F OLK E M O R D International Criminal Court Oprettet: 2002 Juridisk grundlag: International traktat Dødsstraf: Nej Geografisk placering: Haag, Holland skabe international retsforfølgning efter begivenhederne omkring uafhængigheden i 1999 i Timor-Leste (tidligere Østtimor). FN s overgangsadministration oprettede en særlig undersøgelsesenhed for alvorlige forbrydelser i Østtimor med hjemmel i en sikkerhedsresolution. Sideløbende gennemførte det indonesiske parlament amnestilove, og en ad hoc domstol i Jakarta frifandt alle anklagede indonesere, hvilket er blevet stærkt kritiseret af blandt andet FN. Det har således indtil videre ikke været muligt at retsforfølge højtstående indonesiske militærfolk. Den særlige domstol for Sierra Leone har til gengæld fået fat på en af de store fisk, tidligere præsident Charles Taylor fra Liberia, som er anklaget for at have begået krigsforbrydelser i Sierra Leone. Charles Taylor mødte op den første dag til sin retssag og fyrede sine beskikkede advokater, hvilket resulterede i, at retssagen blev et halvt år forsinket fra starten. Han mente ikke, at de advokater, domstolen havde beskikket, ville yde ham en ordentlig service. Han hyrede til gengæld et internationalt hold af sine egne advokater, som nu arbejder på hans forsvar ved den verserende sag. Milosevic gjorde det samme, da han stod anklaget ved krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien, men han valgte til gengæld at repræsentere sig selv under en lang retssag, indtil han døde, før sagen blev afgjort. Tiden er også ved at være knap for den internationale domstol i Cambodja. Khmer Rouge og Pol Pots forbrydelser blev begået 10 ADVOKATEN nr 03/08 Special Court of Sierra Leone Oprettet: 2002 Juridisk grundlag: Aftale mellem FN og Sierra Leone (2002) baseret på FN-sikkerhedsrådsresolution 1315 (2000) Dødsstraf: Nej Geografisk placering: Haag/Sierra Leone i 1970 erne og 80 erne, og mange af de anklagede har nu en fremskreden alder, flere af dem er oppe i 70 erne. Det er afgørende, at domstolen når til en afgørelse, inden de anklagede går hen og dør, som det skete for Jugoslavien tribunalet med Milosevic. Først i 2003 sluttede fem års forhandlinger om et Special Tribunal for Cambodia. Tribunalet har, som domstolen i Sierra Leone, både internationale og cambodjanske dommere, med et flertal af sidstnævnte, hvilket har rejst kritik om, hvorvidt domstolen vil være i stand til at dømme upartisk, og uafhængigt af den cambodjanske regering. En permanent straffedomstol I juni 2002 skete der et historisk gennembrud for international retsforfølgning, da statutten for den internationale strafferetsdomstol, ICC, blev ratificeret af den 60. stat International Criminal Tribunal for the former Youguslavia Oprettet: 1993 Juridisk grundlag: FN-sikkerhedsråds resolution Dødsstraf: Nej Geografisk placering: Haag, Holland Investigation unit of Timor Leste Oprettet: 2000 Juridisk grundlag: FN-administration, oprettet ved sikker hedsresolution 1272 (2000) Dødsstraf: Nej Geografisk placering: Timor Leste og dermed trådte i kraft. Den første retssag, der handler om rekruttering af børnesoldater i Congo, er startet i slutningen af marts dette år, efter en indledende confirmation hearing. Sagen har allerede været undervejs i flere år. Domstolen har mandat til at retsforfølge de samme forbrydelser som Rwanda- og Jugoslavien-tribunalet, men til forskel fra de to ad hoc tribunaler er domstolen permanent og skal kunne retsforfølge fremtidige forbrydelser begået overalt i verden. Domstolens kompetence er dog sekundær, da man foretrækker, at landene selv sørger for at foretage retsforfølgning i kølvandet på deres konflikter. ICC kommer derfor først på banen, når et land ikke kan eller vil retsforfølge sine forbrydere. Det kan ske med landets medvirken, men også ved, at FN s sikkerhedsråd henviser en sag til domstolen.

11 Nürnberg Oprettet: 1945 Juridisk grundlag: Nürnberg Charteret udstedt på bag grund af Tysklands be ting el ses løse kapi tu la tion Dødsstraf: Ja Geografisk placering: Nürnberg, Tyskland International Criminal Tribunal for Rwanda Oprettet: 1994 Juridisk grundlag: FN-sikkerhedsråds resolution 955 Dødsstraf: Nej Geografisk placering: Arusha,Tanzania FN henviste i 2005 situationen i Darfur i Sudan til domstolen ved sikkerhedsresolution 1593, og den sag er nu under forberedelse ved domstolen. Desuden har regeringerne i Congo, Uganda og Den Centralafrikanske Republik selv anmodet domstolen om at indlede nogle sager omkring konflikterne i de lande. Til forskel fra ad hoc domstolene, der blev nedsat efter konflikternes afslutning, handler alle domstolens sager om konflikter, der endnu ikke har fundet deres afslutning. Et retsopgør i en verserende konflikt er en nyskabelse i forhold til alle tidligere tribunaler, og der er en risiko for, at sagen kan blive brugt politisk som et led i konflikten. Desuden adskiller sagerne, med undtagelse af Sudan, sig fra tidligere international retsforfølgning, ved at handle om forbrydelser begået af rebelledere, altså ikke-statslige aktører. Tornen i øjet på straffedomstolen Tokyo Oprettet: 1946 Juridisk grundlag: Tokyo Charteret udstedt på baggrund af Japans betingelsesløse kapitulation Dødsstraf: Ja Geografisk placering: Japan Cambodia Tribunal Oprettet: 2004 Juridisk grundlag: Cambodjansk lov om oprettelse af extraordinære chambers i de cambodjanske domstole (2004) baseret på aftale mellem FN og Cambodja (2003) og FN-general forsamlings resolution A/RES/ B (2003) Dødsstraf: Nej Geografisk placering: Cambodja er stadig USA, der oprindelig undertegnede traktaten, men som efter et regeringsskifte direkte har modarbejdet domstolen og ikke vil acceptere, at amerikanske statsborgere skal kunne blive anklaget for den internationale domstol. FOREBYGGES FORBRYDELSER? International retsforfølgning har de seneste 15 år taget fart, og mange forskellige modeller er efterhånden blevet afprøvet. Der er stadig mange udfordringer, og måden, de vil blive løst på, vil være med til at forme, hvordan international retsforfølgning vil komme til at fungere i fremtiden. Skal der f.eks. fortsat oprettes ad hoc tribunaler, sideløbende med den internationale straffedomstol? Hvordan vil man afbalancere hensynet til, at retsgarantier skal overholdes over for hensynet til et rimeligt tids- og ressourceforbrug? Uanset om det bliver ICC alene eller i kombination med ad hoc domstole, der kommer til at tegne fremtiden, vil forholdet til national ret formentlig i højere grad blive aktuelt fremover. En opretholdelse af international retsforfølgning over for de ansvarlige for de alvorligste internationale forbrydelser, sideløbende med de nationale processer, kommer formentlig til at forholde sig til, hvordan det nationale retsopgør foregår. Man kan forestille sig en indsats kombineret med samtidig øget udviklingsmæssig fokus på det nationale retssystem. Kun tiden vil vise, i hvilket omfang den internationale straffedomstol vil fungere efter sin hensigt, det vil sige at forholde sig til forbrydelser overalt i verden og ikke som i øjeblikket, alene i forhold til Afrika. Eller om den også i fremtiden vil komme til at beskæftige sig med verserende konflikter. I det omfang den kommer til at beskæftige sig med verserende konflikter, vil der blive behov for at afklare, hvordan international retsforfølgning tænkes sammen med bestræbelser på at skabe fred. International retsforfølgning kan ikke løse alle problemer i en post-konflikt situation, særligt ikke ofrenes. Men det kan være med til at sikre, at folk, der begår krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden ikke går fri for straf. Forhåbentlig vil visheden om, at man vil kunne blive retsforfulgt overalt i verden for at begå disse forbrydelser også en dag kunne virke præventivt. ADVOKATEN nr 03/08 11

12 TEMA: FOLKEMORD Af Ulrikke Moustgaard, journalist, Phnom Penh Foto: Ty Stange NÅR JURISTER SKAL RYDDE OP EFTER FOLKEMORD De røde khmerer myrdede 1,7 millioner cambodjanere. Nu skal FN s nyeste tribunal rydde op i sumpen af ofrenes hævn, i et sammensurium af internationale og lokale retsregler. Drabstræ står der med enkel rød skrift på et hvidt skilt, som hænger i et gammelt træ på en af verdens mest berygtede marker. Her på The Killing Fields uden for Cambodjas hovedstad Phnom Penh findes et af de synlige beviser på landets blodige kommunistiske fortid i 1970 erne. Massegrav efter massegrav bryder den frodige og grønne rismarkidyl, hvor også træerne har en historie: Drabstræet blev brugt til at henrette små børn, som med et tag i anklerne blev klasket mod stammen, til deres hjerneskal brast. Et andet træ bar de højtalere, Khmer Rouge-styret af hensyn til naboer havde hængt op, så høj musik kunne overdøve de natlige dødsskrig, når folk blev henrettet med økser, spader, bat og andet, der kunne spare styret for dyre geværkugler. Men i dag, 30 år senere, kan høj musik ikke overdøve fortiden. For et stort hold af cambodjanske og udenlandske jurister er netop nu i gang med at bygge et historisk retsopgør op mod højtstående ledere af Khmer Rouge. For befolkningen vil det FN-støttede tribunal løfte sløret for sandheden om de næsten massegrave i landet, og for hvad der egentlig foregik i Khmer Rouge-tiden fra For juristerne er opgaven en kæmpe faglig udfordring, fordi tribunalet i modsætning til sine internationale forgængere er en hybrid mellem national og international lovgivning, retspraksis, retsregler og juridisk mandskab, som skal spille sammen. RETSOPGØR ER KULTURMØDE - Han hedder Bedstefar med Jernkølle, siger den britiske talsmand for tribunalet og nikker mod en gigantisk farvestrålende figur, der poserer i haven foran den skarpt bevogtede retssal, hvor fem anklagede cambodjanere med en topfortid i Khmer Rouge vil blive retsforfulgt inden længe. Figuren er en buddhistisk husgud, der i henhold til landets traditioner blev opført og velsignet af munke, inden tribunalet flyttede ind. - Havde vi ikke ham stående, ville dette retsopgør absolut ingen legitimitet have i cambodjanernes øjne, forklarer talsmanden. Da Cambodja begyndte at overveje sit retsopgør, stod landet med et dilemma. Af hensyn til befolkningens retsfølelse var det vigtigt, at landet selv spillede en hovedrolle i et kommende tribunal. Men landets retssystem var for svagt til selv at kunne løfte opgaven: Pengene var for få, og det juridiske mandskab for dårligt uddannet eller for korrupt. Løsningen blev et tribunal, der har til huse i Cambodja, følger landets retsregler og straffelov, men hvor udenlandske advokater og dommere arbejder side om side med cambodjanerne, og hvor international lov er en del af sagen. Stedet er den cambodjanske hærs hovedkvarter, som har udlånt en bygning til arsenalet af jurister fra alle dele af verden, samt sin festsal, der nu er tribunalets retssal. Her vil vidner og de fem anklagede blive afhørt bag skudsikkert glas, mens hele verden kan følge slagets gang direkte på internettet. Indenfor i den tilstødende bygning arbejder anklagere og forsvarere på højtryk. Vicechefanklager William Smith er i gang med at bygge sagerne op og indsamle beviser. Men sagen er kompleks, og dens udfald vil i høj grad afhænge af, hvordan dommerne vælger at fortolke lov, beviser og retspraksis. Alene anklagepunkterne er stadig uklare. Selvom folkedrab er blevet næsten synonymt med Khmer Rouge-tiden, er virkeligheden mere kompliceret. Modsat 12 ADVOKATEN nr 03/08

13 andre massedrab i verden var det ikke en specifik etnisk, national, racemæssig eller religiøs gruppe, Khmer Rouge gik efter. De gik groft sagt efter alle også i deres egne rækker. Derfor er folkedrab endnu ikke en af de officielle anklager. - Vi har ikke endeligt besluttet, om folkedrab skal indgå, siger William Smith. Han skal forholde sig til både international og cambodjansk lov. Sidstnævnte er årsag til, at anklager om drab og tortur også indgår i sagen. Førstnævnte er årsag til anklager om forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Men ingen af punkterne er enkle at gå til. En af årsagerne er, at sagen er over 30 år gammel. TIDSBESTEMT FORBRYDELSE I et lavt hus over for retssalen slår de fire anklagede mænd og en kvinde ventetiden ihjel, mens deres sager bliver forberedt. En af dem er Khmer Rouges chefbøddel Duch, der var chef i torturfængslet S21. Selvom der findes masser af dokumenter, hvor Duchs håndskrift sætter ham i direkte forbindelse med systematiske massehenrettelser, har han tiden på sin side. For ligesom i andre retssager gør princippet om Nullum crimen sine lege sig gældende her. Det latinske ord for ingen forbrydelse uden lov betyder som bekendt, at man ikke kan blive retsforfulgt for en handling, der ikke var defineret som en forbrydelse, da den blev begået. Derfor må tribunalet forholde sig til, hvordan loven både den cambodjanske og den internationale så ud fra 1975 til Tidsprincippet er absolut vores bedste kort, siger chef for forsvarsteamet Rupert Skillbeck. ADVOKATEN nr 03/08 13

14 TEMA: FOLKEMORD Det handler om, hvordan man dengang definerede f.eks. krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden. Og det er temmelig uklart. I 1970 erne blev krigsforbrydelser i henhold til Genève-konventionen mest sat i forbindelse med forbrydelser begået under væbnede internationale konflikter og altså ikke under nationale konflikter som i Cambodja. Anklagerne får også svært ved at bevise, at forbrydelsen fandt sted under en væbnet konflikt, og at den var direkte forbundet med konflikten. En anden knast, når det gælder om at bruge Genève-konventionen, handler om noget så simpelt som sprog. Konventionen beskytter både syge, sårede, krigsfanger og civile men hvad med spioner? KODESPROG Tusinder af dokumenter fra f.eks. S21 er blevet bevaret og udgør anklagemyndighedens væsentligste bevismateriale til alt lige fra at klarlægge et hændelsesforløb til at sandsynliggøre et forsæt eller en kommandovej. Men materialet er drilsk. For Khmer Rouge gav gængse khmer ord en ny mening og brugte kodesprog. Især når det gjaldt drab og tortur, de to anklager, som sagen har fået i henhold til den cambodjanske straffelov fra F.eks. brugte Khmer Rouge ordet kamtech, der direkte oversat betyder smadre, men i praksis nok nærmere betød at dræbe. Andre meget brugte ord var f.eks. fjender, eller dårlige elementer som ofte henviste til de Khmer Rouge-folk, man mente modarbejdede revolutionen. Sådan siger i hvert fald sprogforskere. Men om de har ret, er nu op til anklagerne at sandsynliggøre, og så til dommerne at vurdere. De skal tage stilling til, om de dræbte faktisk var spioner, før de kan vurdere, om der er tale om konventionsbrud. Til gengæld vil forsvaret have gode kort på hånden til sine anklager om forbrydelser mod menneskeheden og evt. folkedrab, hvis man kan bevise, at spioner var en specifik gruppe mennesker. Men kodesproget kan også komme forsvaret til gode. Khmer Rouge satte sjældent personnavne på den interne kommunikation, så i stedet for at adressere en henvendelse til Duch, skrev man til S21. Afsenderen var lige så hemmelig. Og man benyttede sig flittigt af alias-navne. Det kan gøre det svært at placere et ansvar. MYTER Sammen med Duch sidder Noun Chea, Broder nummer 2, fængslet på tribunalets område. Også han kan vise sig at have tiden på sin side. Som Duchs overordnede kan han i princippet blive kendt skyldig i diverse anklagepunkter, hvis der er beviser for, at han enten havde et direkte eller et overordnet ansvar for en forbrydelse. Men sagen er uvis. For selvom fortidens retspraksis viser, at man under Nürnbergprocessen dømte for overordnet ansvar, skete det dengang i en sammenhæng med en international væbnet konflikt, hvilket ikke omfatter situationen i Cambodja. Bliver de fem frikendt for de store internationale anklagepunkter på grund af nullum crimen princippet, er der dog stadig en mulighed for at få dem dømt via cambodjansk lovgivning. Den er nemlig med det svage cambodjanske retssystem og sine over 50 år på bagen ikke særlig veldefineret, hvilket giver et stort spillerum i forhold til at kunne retsforfølge de fem for enten mord eller tortur. Og når det drejer sig om flere hundrede eller tusinder af slagsen, vil fængselsstraffen kunne blive meget lang. Men slog Khmer Rouge faktisk så mange ihjel? Det vil chefforsvarer Rupert Skillbeck gerne sætte et stort spørgsmålstegn ved. Khmer Rouge Tribunalet en lang historie Lige siden Khmer Rouge tabte magten i Cambodja i 1979 har et retsopgør mod bevægelsen været på tale. I 1979 forsøgte landet selv at retsforfølge nogle af topfigurerne, men processen blev stærkt fordømt, da ingen af de anklagede var til stede eller fik mulighed for at forsvare sig. Da FN intervenerede i borgerkrigen i Cambodja i 1991 kom et retsopgør atter på tale, men ideen bar ikke frugt, da Khmer Rouge stadig havde politisk og geografisk magt bl.a. støttet af USA i den kolde krig. Først i 2003 færdiggjorde FN og den cambodjanske regering en endelig aftale om at etablere et tribunal, det såkaldte ECCC (Extraordinary Chambers in the Courts of Cambodia), der skulle retsforfølge højtstående medlemmer af Khmer Rouge. Aftalen kom efter lang tids pres fra organisationer og overlevende. Internationale donorer gav 43 millioner dollar og Cambodja selv skød 13,3 millioner dollar i retsopgøret. ECCC-loven giver mulighed for at prøve de anklagede topfigurer for i alt 8 forskellige nationale og internationale forbrydelser: Folkedrab, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, tortur, religiøs forfølgelse, drab, ødelæggelse af kulturel ejendom og forbrydelser mod personer med diplomatisk immunitet. I 2006 udpegede den cambodjanske kong Norodom Sihamoni officielt 17 cambodjanske dommere og anklagere samt 13 internationale fra Australien, Østrig, Canada, Frankrig, Japan, New Zealand, Holland, Polen, Sri Lanka og USA. 14 ADVOKATEN nr 03/08

15 - Hvis der er noget, der kendetegner Khmer Rouge, er det myter. Myter, der bliver taget for sandhed, og som vi vil sætte ind i deres rette kontekst, siger han. FORTIDENS FEJL Ingen har pålidelige tal for, hvor mange der døde under Khmer Rouge og af hvad. Styret kom til magten midt i en borgerkrig og på et tidspunkt, hvor dårligt vejr betød, at rishøsten var beskeden, og man derfor kunne forudse sult, påpeger Rupert Skillbeck. Mange kan altså være døde på grund af sult og eftervirkninger af krig. Men der er så pres på, at nogen skal betale prisen for alle de døde, at de anklagede næsten er dømt på forhånd. Derfor skal dommerne virkelig vise mod, hvis processen skal være troværdig, siger han. Juristerne bliver også nødt til at forholde sig til de fejl, der er blevet begået, inden tribunalets fødsel. I 1979 blev en af de anklagede, Ieng Sary, sammen med Pol Pot offer for en skinrettergang, hvor de blev dømt for folkemord in absentia uden adgang til at føre et forsvar. Sagen blev kraftigt fordømt internationalt og indbragte derfor senere Ieng Sary en benådning fra kongen. Nu er spørgsmålet så, om benådningen er bindende for tribunalet. Duch, den første topfigur i Khmer Rouge der blev fanget, sad for sin del varetægtsfængslet i et militærfængsel i otte år uden rettergang, mens man ventede på grønt lys til tribunalet. Nu siger analytikere, at tribunalet må tage dette med i hans sag. - Man kan sige, det tjente til Duchs egen sikkerhed, fordi mange var hævntørstige. Men man kan også sige, at det er et tegn på det cambodjanske retsvæsens svaghed, som William Smidt diplomatisk siger. VIDNERS SAG I tribunalet vil det være dommerne, der afhører de anklagede og vidnerne, mens forsvarer og anklagere kan stille supplerende spørgsmål. Sådan er det, fordi retsproceduren følger cambodjanske regler. Vidner har en central rolle i sagen, fordi de som individer selv kan rejse en straffesag. For anklagerne betyder det masser af arbejde, fortæller William Smidt og peger på bunken af 700 vidneansøgninger på sit kontor. Khmer Rouge-tiden har lidt under kollektiv tavshed og trauma i 30 år, men nu da sagen er begyndt, melder folk sig i stride strømme. Ikke alle vil blive taget med. Hukommelsen og detaljerne skal være i orden. Og folk skal både turde stå frem med deres fortælling og kunne tåle, at den vil blive mistænkeliggjort af forsvaret. - De vil møde hårde spørgsmål. De vil føle sig krænket igen. Og nogle vil blive bange for, at Khmer Rouge vil komme tilbage og straffe dem, siger psykiater Sotheara Chim, leder af NGO en Transcultural Psychosocial Organization, der har iværksat et støtteprogram for tribunalvidner. For andre er det svært at sluge, at kun de højtstående ledere af Khmer Rouge bliver retsforfulgt. Godt nok siger man, at de cambodjanske domstole vil kunne retsforfølge folk med en lavere rang, men få tror på, det vil ske, fordi retssystemet er fattigt og svagt. Selv tribunalet er i pengenød og må jævnligt ud for at tigge flere penge hos andre lande eller private donorer som Bill Gates, fordi sagen trækker ud. Men Cambodja har allerede nydt godt af processen. Dommere og advokater er blevet fagligt oprustet via efteruddannelse og samarbejdet med internationale kolleger. Tavsheden om Khmer Rouge er blevet brudt. Og på The Killing Fields vil drabstræet og massegravene altid minde eftertiden om de tusinder af børn, mænd og kvinder, der trods en tragisk død skrev historie i Cambodja. Artikel og foto er produceret med støtte over Danidas Oplysningsbevilling. ADVOKATEN nr 03/08 15

16 TEMA: FOLKEMORD Af Ulrikke Moustgaard, journalist, Phnom Penh Foto: Ty Stange 16 ADVOKATEN nr 03/08

17 FORSVAR FOR EN FOLKEMORDER Den cambodjanske advokat Ang Udom har en opgave, som mange hader ham for: Han er forsvarer for de røde khmerers tidligere udenrigsminister i det igangværende FN-støttede tribunal i Cambodja. Forræder! Du kan bare vente dig, hvis han går fri Trusler føg i luften, da Ang Udom, kendt cambodjansk advokat med menneskerettigheder som speciale, i november 2007 trådte frem for retten i en storslået militær festsal uden for Cambodjas hovedstad Phnom Penh og fremsatte et krav: Løslad Ieng Sary. Kravet gjaldt advokatens hidtil mest kontroversielle klient, den 77-årige tidligere udenrigsminister for Khmer Rouge den revolutionære kommunistiske bevægelse, der angiveligt tog livet af en tredjedel af Cambodjas befolkning under sit styre fra Ieng Sary var blevet anholdt den 12. november 2007 på anklager om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden og sad varetægtsfængslet, indtil hans sag ville komme for retten i Cambodjas FN-støttede krigsforbrydertribunal. To dage forinden havde han pr. telefon hyret Ang Udom til at føre sit forsvar. Udom havde accepteret opgaven efter et par timers betænkningstid. - Først måtte jeg drøfte situationen med min kone, for opgaven ville indebære en vis sikkerhedsrisiko og en del modstand fra vores omgivelser. Men min kone og jeg var enige om, at enhver har ret til en fair rettergang også Ieng Sary, fortæller Udom. Dermed tog den 51-årige advokat og familiefar et stort skridt i sin karriere. Men han var godt forberedt. PLIGT TIL FORSVAR Den spinkle mand med khmer-tatoveringer på begge arme smiler undskyldende, da han inviterer indenfor i sit næsten gabende tomme kontor, hvor han bakser med at få en ny computer til at virke og leder efter sit spritnye visitkort med FN-logo. - Første arbejdsdag på kontoret! forklarer han og nikker mod de nøgne reoler, der venter på at blive fyldt op med sagsmapper. Her godt 20 kilometer uden for Phnom Penh danner et gigantisk fort rammen om tribunalet, der skal retsforfølge højtstående ledere i Khmer Rouge. Stedet er den cambodjanske hærs hovedkvarter, hvor Ang Udom ADVOKATEN nr 03/08 17

18 TEMA: FOLKEMORD netop er flyttet ind, så fremover skal han pendle mellem fortet og sit kontor i byen, hvor han leder den juridiske afdeling i den velrenommerede NGO-Center for Social Development (CSD). Til gengæld bor han kun nogle minutters gang fra sin klient. Få hundrede meter herfra sidder Ieng Sary og de fire øvrige anklagede Khmer Rouge-ledere fængslet i en nyopført detention med udsigt til tribunalets retssal. Det lykkedes ikke Udom at få ophævet Sarys varetægtsfængsling. Frygten er, at Sary stikker af. - Han er gammel og svag. Hvordan skulle han kunne flygte ud af landet? siger Udom. Trods betænkeligheder kom henvendelsen fra Sary ikke bag på hans nye forsvarer. For Udom var en af 30 lokale advokater, der tre år forinden meldte sig til at være forsvarer, da man gik i gang med de første forberedelser til tribunalet. - Mange af mine kolleger forstod mig ikke. Især på grund af risikoen. Tænk på hvad der skete med Saddam Husseins forsvarere: De blev slået ihjel. Men jeg så et dobbelt formål med opgaven. Et: Jeg kunne blive fagligt dygtigere. To: Det er min pligt som advokat. Hvis ikke jeg med min baggrund ville gøre det, hvem ville så? siger Udom. KORRUPT RETSSYSTEM Udom er en advokat, der af og til dukker op i den cambodjanske presse på grund af sit arbejde senest i CSD, hvis formål er at udbrede demokrati og menneskerettigheder f.eks. ved at være det cambodjanske retsvæsens vagthund. Ironisk nok var hans nuværende klient medvirkende til, at landet i årevis har lidt under et svagt og korrumperet retssystem. Khmer Rouge slog folk med en højere uddannelse ihjel, herunder advokater og dommere, brændte vigtige lovtekster og ødelagde alle statslige institutioner, herunder domstolene. Kun 10 advokater overlevede styret. Så da FN intervenerede i Cambodja i 1991, lå der en stor opgave i at få genopbygget retsstaten. Det skete bl.a. gennem programmet Cambodian Defenders Project, hvor 25 studerende i 1994 gennemgik et års intensiv træning i strafferet. Udom var en af dem og arbejdede i årene efter med retshjælp fortrinsvis til fattige i NGO en Legal Aid of Cambodia. I 1999 tog han springet til erhvervsret og åbnede sit eget firma. - Hvis du skal overleve som advokat, kan du ikke kun være god til menneskerettigheder, som han siger. Men da FN og det cambodjanske advokatsamfund i 2004 søgte jurister til det kommende tribunal, blev idealisten i ham igen tændt. Og i det følgende år deltog han i en række kurser, hvor deltagerne blev klædt på til at forberede, opbygge og gennemføre kommende tribunalsager. Konkret foregik det gennem workshops i international lov, hvor emnerne spændte lige fra Genèvekonventionen over strafferetlige procedurer i internationale sager til hvordan, man klarlægger forskellige grader af ansvar i en kommandovej fra top til bund. Underviserne talte erfarne internationale advokater og dommere fra lignende tribunaler f.eks. i Liberia, Sierra Leone, Bosnien og Haag. Efter kurset kom Udom til CSD. IDEAL OM RETSSTAT Selvom Udoms klient, Ieng Sary, i manges øjne ikke er en lige så stor skurk som toplederen Pol Pot, er han en upopulær figur i Cambodja. Men han har i årevis kunnet leve et luksusliv med hus i både Phnom Penh og i Thailand. Derfor er især uuddannede cambodjanere stærkt utilfredse med, at Sary overhovedet skal have et forsvar. Mens Udoms jura-kolleger roser ham for at have taget opgaven, møder han vrede andre steder. - Et typisk spørgsmål er: Hvordan kan du forsvare så stor en forbryder, fortæller han. Men Udom kan godt se sig selv i øjnene, selvom han selv er vokset op under det blodige styre og har mistet familiemedlemmer. F.eks. sine forældre hvis navne, han har tatoveret på sine arme. - Jeg deler mig selv op i en professionel del og en privat del, ellers kan jeg ikke arbejde. Den private del siger, at vi har behov for at få sandheden at vide. Den professionelle at alle er lige for loven. Men jeg tror på, at denne sag vil forene begge sider. Den vil få stor betydning for vores kommende generationer, både hvad angår sandheden om Khmer Rouge og fremtidens retssamfund. Jeg er sikker på, at folk i det lange løb vil forstå, at vi ikke bare kan tale om idealerne i en retsstat men må leve dem ud i praksis. Artikel og foto er produceret med støtte over Danidas Oplysningsbevilling. BEVISER FOR FOLKEDRAB Bevismaterialet i Khmer Rouge tribunalet er omfattende, selvom sagen er over 30 år gammel. Anklagemyndigheden vil f.eks. bruge: - Vidneudsagn/øjenvidneberetninger. - Genstande (f.eks. torturredskaber). - Nedskrevne bekendelser fra fanger i torturfængslet S21 og fra partimedlemmer. - Referater fra politiske møder. - Notesbøger og dagbøger fra godt 500 Khmer Rouge-soldater. - Magasiner, film og undervisningsvideoer produceret af Khmer Rouge og udenlandske sympatisører. - Materiale fra skinretssagen i 1979 mod Pol Pot og Ieng Sary. Kilde: Documentation Center of Cambodia. 18 ADVOKATEN nr 03/08

19 xxxxxx ADVOKATEN nr 03/08 19

20 høring Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet EN STEMME I RADIOEN Hundredvis af advokater har i årenes løb lagt gratis arbejdskraft i at bidrage til Advokatrådets politiske arbejde. Vi har fulgt den kontroversielle sag om jobklausuler og bedt de involverede skrive dagbog. Da Claus Juul havde været ansat hos IBM i et års tid, blev han tilfældigvis opmærksom på en aftale om, at han ikke kunne blive ansat i nogen virksomheder ejet af Mærsk Sådan lyder den bløde kvindestemme i radioens morgennyheder en dag i februar. De tusindvis af lyttere, som har stillet ind på P1, får en grundig og kritisk gennemgang af regeringens kommende lovforslag om jobklausuler. Til sidst i indslaget er Pernille Backhausen fra Advokatrådet med. Hun fortæller om de særlige problemer, advokaterne ser i det nye lovforslag. Efter 10 minutter er indslaget slut, og radionyhederne bevæger sig videre. Nu er det ikke til at se det, men bag indslaget ligger mere end én måneds forberedende arbejde i alle led af Advokatsamfundet. Bag de få sætninger, som Pernille Backhausen når at sige i radioen, ligger timevis af arbejde for både jurister og advokater i og uden for Advokatsamfundet. Pernille Backhausen vender vi tilbage til. Vi har fulgt arbejdet med den politiske sag om jobklausuler for at forsøge at give et indtryk af samarbejdet mellem alle de advokater, som frivilligt yder en indsats hånd i hånd med Advokatsamfundets medarbejdere. Læs deres dagbøger her. Onsdag den 16. januar Jeg har fået en mail fra Beskæftigelsesministeriet med lovforslaget om jobklausuler. Jeg kender sagens hovedindhold, fordi der tidligere har været en høring om sagen. Jeg printer udkastet ud for at læse det senere. Jeg er på vej til møde med alle lovudvalgets ca. 50 eksperter og har kun tid til at skimme mailen nu. Allerede her kan jeg se, at det er en sag, som kan indeholde væsentlige retssikkerhedsmæssige spørgsmål. På det efterfølgende møde i rådets lovudvalg nævner jeg sagen for Pernille Backhausen, der har ansættelsesret som ansvarsområde. Hun har også set ministeriets pressemeddelelse, og vi aftaler, at sagen sendes til de to eksperter i ansættelsesret, som udover Pernille varetager området. Sagen kan indeholde politisk sprængstof, og der kan blive behov for at forelægge sagen for Advokatrådet. Vi drøfter kort muligheden for at forklare vores synspunkter mundtligt for Folketingets udvalg. Det ville være lettere at formidle sagen mundtligt blandt andet fordi det kræver konkrete eksempler på reglernes effekt, som kan være vanskelige at beskrive i et høringssvar. Vi er dog enige om foreløbig at afgive høringssvaret og herefter ikke foretage yderligere. Som sædvanlig er høringsfristen et problem. Hjemme igen onsdag aften orienterer jeg Rothe (Advokatsamfundets generalsekretær, red.) om, at vi har en potentiel rådssag. Rasmus Møller Madsen, afdelingschef, Advokatsamfundet Torsdag den 17. januar Jeg åbner min indbakke og ser mailen om jobklausuler fra Rasmus. Den ligger blandt en meget lang række af sager, markeret med rødt som ulæste, der fylder min mailbox i denne periode. Regeringen har travlt efter valget og juleferien, og mange af de lovforslag, der bortfaldt inden valget genfremsættes nu, foruden en heftig aktivitet af helt nye lovforslag. Jeg ser nærmere på lovforslaget for at kategorisere, hvilket retsområde der er tale om: Er det 20 ADVOKATEN nr 03/08

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

DEN NY VERDEN 2008:2 Internationale retsopgør

DEN NY VERDEN 2008:2 Internationale retsopgør DEN NY VERDEN 2008:2 Internationale retsopgør 1 Frederik Harhoff Internationale retsopgør efter væbnede konflikter Det giver ingen mening at kriminalisere forbrydelser, hvis gerningsmændene alligevel ikke

Læs mere

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til.

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til. Kære venner, Nu har nogle af Jer måske læst de to artikler, som jeg sendte rundt, og jeg tænker, at det måske er rigtigst, at jeg lige tilføjer nogle personlige betgragtninger til det, som I har læst.

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg. Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Advokater splittede om blinde domsmænd

Advokater splittede om blinde domsmænd Advokater splittede om blinde domsmænd 23-06-2008 Må en højt begavet blind person afvises som domsmand, mens en småt begavet - seende - person godt kan dømme i en sag? Advokater og dommere er rygende uenige.

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

FORRETNINGSBETINGELSER

FORRETNINGSBETINGELSER HASSERISVEJ 174 9000 AALBORG FAX 98 12 98 55 TELEFON 98 12 98 00 26.02.2015 MORTEN JENSEN (H) JAN HELLMUND JENSEN (L) THOMAS SCHULTZ (L) STEPHAN MUURHOLM (H) MIKKI NIELSEN (H) ULLA SKOV (H) PREBEN BANG

Læs mere

Salæret i fri proces sager

Salæret i fri proces sager Salæret i fri proces sager Advokatsalærer i sager hvor borgere har fri proces mod staten Advokatrådet April 2004 Resume Når en borger får fri proces til at føre retssag mod staten, er det staten, der betaler

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Belkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah

Belkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah er født i Algeriet, men var bosat i Bosnien. Han har været tilbageholdt på uden sigtelse siden januar 2002. Anklagerne mod Bensayah bygger på usikre

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Resumé af Forsoningens dilemma

Resumé af Forsoningens dilemma 1 Resumé af Forsoningens dilemma Vil du kunne tilgive den, der har gjort dig ondt? Mbosa er offer for rebellernes brutalitet. Jonathan er tidligere rebel. De skal nu mødes ansigt til ansigt for første

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 07. december 2007 blev der i sag nr. 24-2007 AB og BB mod Ejendomsmæglerfirmaet CC afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 30. juli 2007 har advokat KK på vegne af AB og BB indbragt ejendomsmæglerfirmaet

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

DE NYE REGLER I SYGEDAGPENGELOVEN OG EU-DOMSTOLENS DOM I FEDMESAGEN

DE NYE REGLER I SYGEDAGPENGELOVEN OG EU-DOMSTOLENS DOM I FEDMESAGEN INVITATION TIL MORGENMØDE DE NYE REGLER I SYGEDAGPENGELOVEN OG EU-DOMSTOLENS DOM I FEDMESAGEN - GENNEMGANG AF DE SENESTE ÆNDRINGER I SYGEDAGPENGEREGLERNE OG KONSEKVENSERNE AF EU-DOMSTOLENS DOM I FEDMESAGEN,

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande)

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. december 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2013-731-0034 Dok.: 937263 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 1. Statutten for Den Internationale Straffedomstol, jf.

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

IT-konfliktløsning. Vejledende udtalelser i IT-sager (Introduktion v. advokat Niels Chr. Ellegaard)

IT-konfliktløsning. Vejledende udtalelser i IT-sager (Introduktion v. advokat Niels Chr. Ellegaard) IT-konfliktløsning Vejledende udtalelser i IT-sager (Introduktion v. advokat Niels Chr. Ellegaard) Disposition 1. Hvad er problemet med IT-tvister? 2. Udvalgsarbejdet i regi af DITA 3. Gennemgang af regler

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 2 4. a ug us t 2 0 1 2 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret 1. Ved domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

Læs mere