Folkedrab for retten ADVOKATERNES UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET. FN s nyeste krigsforbryderdomstol begynder arbejdet i Cambodja

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkedrab for retten ADVOKATERNES UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET. FN s nyeste krigsforbryderdomstol begynder arbejdet i Cambodja"

Transkript

1 DAGBOG ADVOKATRÅDETS EKSPERTER FØLELSER TVIVL OM DANSKE REGLER FOR DYRETRANSPORT DISKRIMINATION NYT NÆVN FOR LIGEBEHANDLING FORTROLIGHED BANKER KAN KRÆVE INDSIGT I KLIENTKONTI ADVOKATERNES SERVIC UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET Folkedrab for retten FN s nyeste krigsforbryderdomstol begynder arbejdet i Cambodja

2 Indhold Advokaten 87. årgang LEDER Tid til omtanke SIDE 5 NOTER SIDE 6 JURIDISK SUPERMARKED Bag om de nordiske juristmøder SIDE 24 NYT KLAGENÆVN For klager over forskelsbehandling SIDE 28 NYT OM NAVNE SIDE 54 Direkte kommunikationsorgan for ca advokater og advokatfuldmægtige. Bladet tilgår endvidere Folketinget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. Udgiver/Redaktion: Advokatrådet Kronprinsessegade København K Telefon Fax Artikler TEMA: FN S DOMSTOLE FOR KRIGSFORBRYDERE Det internationale samfund fælder dom over nogle af verdenshistoriens største forbrydere. SIDE 8 TEMA: FOLKEMORD I CAMBODJA De røde khmerer myrdede 1,7 millioner cambodjanere. Nu skal FN s nyeste tribunal rydde op. SIDE 12 TEMA: FORSVAR FOR EN FOLKEMORDER Den cambodjanske advokat Ang Udom har en opgave, som mange hader ham for. SIDE 16 EN STEMME I RADIOEN Hundredvis af advokater lægger arbejdskraft til Advokatrådets politiske arbejde. SIDE 20 Retspolitik OMSORG FOR DYR De danske regler om dyretransporter kan være ulovlige. SIDE 32 ADVOKATER RAMT AF SPREDEHAGL Advokatrådets arbejde med et nyt program for retssikkerhed. SIDE 34 ÅNDENØD I RETTEN Retssikkerhed er som den luft, vi indånder vi mærker det først, når den mangler. SIDE 36 VARETÆGTSFÆNGSLING OG ISOLATION Hvor længe må en person sidde fængslet i varetægt eller i isolation? Folketinget rykker ved grænserne. SIDE 38 GRÆNSER FOR ØSTARBEJDE Må en fagforening forsøge at forhindre, at job flyttes til et andet EU-land? To afgørelser fra EF-domstolen viser vej. SIDE 42 Fagligt BANKEN KAN KRÆVE INDSIGT Advokater skal oplyse klienterne om, at bankerne kan kræve oplysninger om kundernes identitet. SIDE 46 DEBAT OM VEDTÆGT Advokatrådet vælger at lytte til kritik af ny vedtægt og lægger nu op til bred debat. SIDE 48 BLUS UNDER SAGER OM PERSONSKADER Retssager, der handler om skader efter færdselsuheld og ulykker på jobbet, har ofte været træge at få gennem retssystemet. SIDE 50 REDAKTIONSPANEL Morten Broberg, lektor, Københavns Universitet og projektforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Ole Dybdahl, landsdommer, København Thomas Elholm, lektor, Syddansk Universitet Carsten Fode, advokat Henrik Stagetorn, advokat Lars Hjortnæs, afdelingschef, Justitsministeriet Trine Binett Jørgensen, advokat Allan Ohms, advokat Birgitte Kofod Olsen, afdelingsleder, Institut for Menneskerettigheder Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet Karsten Havkrog Pedersen, advokat Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Lars Lindencrone Petersen, advokat Hellen Thorup, advokat Peter Volkers, advokat Ansvarshavende redaktør: Henrik Rothe Redaktør: Rasmus Lindboe Redaktionel sekretær: Bente Busck Annoncer: JUNGERSTED MEDIA Frederiksberg Runddel Federiksberg Telefon Layout: Adman Kommunikation ApS Studiestræde 14A 1455 København K Telefon Tryk: Jørn Thomsen Offset Essen Kolding Telefon Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside og Advokatnet. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. Medlem af Dansk Fagpresse ISSN ISSN (online) 2 ADVOKATEN nr 03/08

3 Interesserer De Dem for investering og formuepleje? Nu har De muligheden for at modtage Formuemagasinet gratis i et år. I Formuemagasinet kan De læse artikler og analyser om investering og formuepleje herunder viden om muligheder i investeringsjunglen, faldgruber på finansmarkederne, skatteoptimering og meget mere. Magasinet udkommer hvert kvartal og Deres abonnement ophører automatisk efter et år. Tilmeld Dem på hvis De ønsker at modtage Formuemagasinet gratis i et år. Formuepleje A/S er Danmarks største uafhængige investeringshus med kontorer i Århus og København. Samlet forvalter vi 65 mia. kr. for aktionærer gennem syv børsnoterede Formueplejeselskaber. Vi har 20 års erfaring med investering efter Nobelprisbelønnede Investerings modeller og vores ældste sel skab, Formuepleje Safe A/S, har siden 1988 skabt afkast på 1.200%, eller 13% om året i gennemsnit. En investering på 1 mio. kr. i 1988 er således vokset til 13 mio. kr. ADVOKATEN nr 03/08 3

4 Xxxxxxxxx AF XXXXXXX XXXXXXXxX 4 ADVOKATEN nr 03/08

5 leder Tid til omtanke Det er blevet tid til et nyt sæt spilleregler for Advokatsamfundet og dermed alle danske advokater. Spillereglerne en ny vedtægt blev drøftet på en ekstraordinær generalforsamling den 13. marts. Her viste det sig, at der er behov for at fortsætte arbejdet med den ny vedtægt i et debatforum, der bredt repræsenterer advokater. Det forum vender vi tilbage til, først lige et rids af baggrunden for arbejdet: Udgangspunktet er Menneskerettighedsdomstolens dom om, at en faggruppe ikke kan tvinges ind i en bestemt forening. Samtidig står det lige så klart, at det for advokater lovpligtige medlemskab af Advokatsamfundet ikke er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention. Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at det spanske advokatsamfund ikke er i strid med konventionen. Domstolen lagde vægt på, at det spanske advokatsamfund er en offentligretlig institution, reguleret ved lov, at formålet er i almenhedens interesse, at medlemskab er en nødvendig betingelse for at udøve hvervet som advokat, og at medlemskabet er åbent for enhver, der opfylder lovens betingelser. En sag ved EF-domstolen fra 2002 har samme resultat. Præcis det samme gælder for Advokatsamfundet. Banen er så at sige kridtet op. Hvad viste generalforsamlingen så om grundlaget for Advokatsamfundet? Først og fremmest at alle advokater støtter et stærkt advokatsamfund. Advokatsamfundet er reguleret af retsplejeloven og er således en del af retsplejen. En velfungerende, uafhængig advokatstand er en væsentlig del af retsplejen og retssamfundet. Hvilke opgaver bør Advokatsamfundet så tage vare på? Også her er det værd at bemærke sig, at banen allerede er kridtet op af Folketinget. Dengang loven var under forberedelse, henvendte fire advokatvirksomheder sig til ministeren. De lagde stor vægt på, at opgaver uden for tilsynsområdet, det vil navnlig sige opgaver vedrørende varetagelse af standens interesser (branding, efteruddannelse, opgaver i relation til regler om advokater udstukket af offentlige myndigheder, etiske regler etc.) samt afgivelse af retspolitiske høringssvar blev henlagt til frivillige, supplerende foreninger. Hertil bemærkede Justitsministeriet: Justitsministeriet finder, at udarbejdelse af advokatetiske regler har en sådan sammenhæng med Advokatsamfundets tilsyn med advokaterne, at denne opgave fortsat bør varetages af Advokatsamfundet. Ligeledes finder Justitsministeriet, at Advokatsamfundet fortsat bør kunne virke til gavn for det danske retssamfund og som led heri udarbejde høringssvar, som ikke forfølger partipolitiske eller fordelingsmæssige interesser. Det kan altså ikke længere diskuteres medmindre et flertal i Folketinget bestemmer det at Advokatsamfundet skal virke til gavn for retssamfundet og herunder blande sig i tilblivelsen af nye love og regler. Den diskussion har Folketinget taget. Et eksempel på den rolle kan ses i dette blad, hvor Advokatrådets konference om retssikkerhed er beskrevet. Her havde rådet sat en række myndigheder og organisationer i stævne fra Dansk Industri til Amnesty. At virke til gavn for retssamfundet er ikke at være passiv tilskuer til en debat. Eller kun at sige noget, når man bliver spurgt. Advokatrådet skal ikke passivt sidde og vente på, at problemerne lander på rådets bord til behandling. Vi skal være aktivt opsøgende og dagsordensættende, når det gælder retssikkerhed. Det er det til enhver tid siddende advokatråd, som disponerer de synspunkter, der rejses i offentligheden. Advokatrådets medlemmer forsøger at samle kollegernes synspunkter op. Hvis det ikke lykkes, kan alle advokater få indflydelse på Advokatrådets sammensætning, når der bliver stemt om rådets medlemmer. Ikke anderledes end når vælgerne under et folketingsvalg sætter deres kryds. Vælgerne stemmer ikke om f.eks. finansloven, men er de utilfredse, kan de sætte kryds et andet sted ved næste valg. Kvæler det så nye foreninger eller sammenslutninger, at Advokatrådet efter Folketingets mening skal spille en retspolitisk rolle? Næppe. Der er masser af plads til, at først og fremmest Danske Advokater kan foretage sig alt det, foreningen magter inklusiv de branchesager, som presser sig på. Advokatrådet ønsker samarbejde med virksomhederne organiseret i Danske Advokater, sådan som det over årene har været praktiseret på bedste vis med de mere specielle brancheorganisationer af advokater, der er opstået. Og så er vi tilbage ved det debatforum, som nu skal arbejde videre med den ny vedtægt. Folketinget har kridtet banen op for både Advokatsamfundet og de opgaver, som ligger naturligt for Danske Advokater. Det er nu op til os selv at dyrke kreativiteten og det konstruktive i stedet for konfrontation. Fælles omtanke i stedet for en retorik, som tegner fjendebilleder i mediation hedder det, at vi skal tale girafsprog og ikke ulvesprog. AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET ADVOKATEN nr 03/08 5

6 aktuel information AF XXXXXXX XXXXXXXxX Åben konference om formueret Advokater, dommere, forskere, embedsmænd og andre med interesse for formueret har mulighed for gratis at tilmelde sig en mini-konference om det emne. Vært er Handelshøjskolen (CBS) i samarbejde med Bech-Bruun. Baggrunden er, at den såkaldte Acquis-gruppe, som er en samling af universitetsforskere, mødes i København. Gruppen er nedsat af EU-kommissionen med henblik på at formulere regler og principper om formueret, som kan fungere for alle EU-landene. Konferencen om formueret finder sted den april i København og vil bl.a. byde på en status for Acquis-gruppens arbejde ved professor Hans Schulte-Nölke, gruppens projektleder. Tilmelding er nødvendig til DA præciserer ønske om samarbejde I Advokaten 2/2008 er bragt et interview med formanden for Danske Advokater, Lars Svenning Andersen. Når Lars Svenning Andersen deri på et spørgsmål om, hvorvidt f.eks. Danske BOLIGadvokater skal ophøre og blive til et fagudvalg, svarer, at det så Danske Advokater gerne, så er det som det også fremgår i øvrigt af artiklen for at beskrive, at Danske Advokater ideelt gerne så, at specialforeningerne fortsatte som en del af Danske Advokater, men rigtignok med bevarelse af navn, kompetencer etc., og som en del af et integreret fællesskab. Det er Danske Advokaters ønske, at Danske BOLIGadvokater skal fortsætte det store arbejde, der udføres for branchen, og det er vigtigt, at der findes en samarbejdsform, som respekterer Danske BOLIGadvokaters integritet. Vi har derfor aftalt, at der nu arbejdes på at finde en model, som til begge foreningers tilfredsstillelse sammenfletter interesserne og knytter de bedst mulige bånd og dermed bygger en bro til fremtiden. Danske Advokater lægger stor vægt på i samarbejde at kunne understøtte og udbygge det store arbejde, Danske BOLIGadvokater har gjort for advokatbranchen. Den kommende tid med digitalisering og andre sektorers appetit på at sætte sig på dette område kalder i allerhøjeste grad på en samlet indsats, hvor brancheorganisationen udadtil må fremstå som en enhed, der står sammen. Ingen skal kunne tro, at Danske BOLIGadvokater kæmper alene. DANSKE ADVOKATER Danske BOLIGadvokater Lars Svenning Andersen Henrik Høpner Formand Formand Leder du efter en gammel artikel i Advokaten? Prøv på Her ligger samtlige artikler, der har været trykt i Advokaten siden januar Artikler fra før 2005 kan også ofte findes på hjemmesiden. Hvis du ved, hvornår artiklen har været trykt, kan du søge i Artikeldatabasen, som ligger under Medlemsblad. Ellers kan du bruge søgefunktionen på forsiden øverst i højre hjørne og skrive et eller flere væsentlige ord, der indgår i artiklen. Det kan også være navnet på forfatteren, hvis du kender det. CABINET BRAHIN KLINKER Max Ulrich Klinker Advokat au Barreau de Nice et Barreau du Danemark Nicolas Brahin Avocat au Barreau de Nice 455, Promenade des Anglais Imm. Air France Nice Cedex 3 France Téléphone +33 (0) Télécopie (fax) +33 (0) SOCIÉTÉ D EXERCICE LIBERAL A RESPONSABILITÉ LIMITÉ BRAHIN KLINKER AVOCATS ASSOCIÉS RCS de NICE NO ADVOKATEN NR 03/08

7 360 o fokus på din forretning EDB Gruppen it. Kontakt Lotte Juul Key Account Manager telefon Dorte Baltzer Johannessen Produktchef telefon May-Britt Buchardt Projektleder telefon Mere information Læs mere på ADVOKATEN NR 03/08 7

8 TEMA: FOLKEMORD Af Tine Lehmann, juridisk konsulent, Advokatsamfundet NÅR DET INTERNATIONALE SAMFUND FÆLDER DOM Advokaten giver her et overblik over udviklingen i de internationale krigsforbryder tribunalers historie. - De bliver løsladt på onsdag, sagde Innocent lavmælt på det månedlige besøg på mit kontor hos FN s udviklingsprogram, UNDP i Rwanda. Innocent arbejdede som opkræver for det sikkerhedsselskab, jeg havde hyret til at varetage sikkerheden på min bopæl i hovedstaden Kigali. Jeg glemmer aldrig frygten, der stod malet i hans ansigt, da han lænede sig lidt ind over mit skrivebord og fortalte, at de mordere, der havde udryddet hele hans familie ti år tidligere, ville komme ud af fængslet et par dage senere, fordi de havde tilstået deres forbrydelser og offentligt angret dem. Frygten for, at de skulle komme ud af fængslet og gøre det af med ham, som de havde gjort det med hele hans øvrige familie i Rwanda er ét af en række lande, som har haft en konflikt, der har resulteret i internationale bestræbelser på at retsforfølge og dømme de ansvarlige for de mest alvorlige forbrydelser. Artiklen her vil søge at skabe et overblik over de internationale tribunaler og nogle af de udfordringer, som bestræbelserne på at skabe international retsforfølgning møder. Jeg ankom til Rwanda i 2002, otte år efter folkedrabet. På det tidspunkt var der stadig fanger i landets overfyldte fængsler. Nogle var anklaget for folkedrab, mens andre stadig afventede, om der ville blive rejst tiltale mod dem. Otte år tidligere havde der været fanger i fængslerne, unødvendigt at nævne, at det var en uoverskuelig opgave at give dem alle en retfærdig rettergang. Der var beregninger, der lød på, at det ville tage 250 år at gennemføre retsforfølgning af alle de fængslede. Det hjalp ikke på udsigterne for retsforfølgning, at stort set hele dommerstanden, advokaterne og juristerne, var blevet udryddet eller var flygtet under folkedrabet. Eller at kontorer, retslokaler og arkiver overalt i landet var blevet plyndret og ødelagt i løbet af de 100 dage, folkedrabet stod på. FORSONING GENNEM RETSOPGØR Det kunne dog ikke komme på tale at give amnesti eller oprette en sandhedskommission, som man kendte det fra Sydafrika. Forbrydelserne under folkedrabet var så alvorlige, at man anså det for nødvendigt at sikre, at de skyldige blev straffet for at kunne opnå en national forsoning. Man ville sætte en stopper for menneskerettighedskrænkelserne ved at vise, at man ikke ustraffet kan planlægge et folkedrab med det formål at udrydde, sætte ild på, pine, plage og torturere sine medmennesker. Man ville gøre ende på det, der blev kaldt a culture of impunity (en kultur af straffrihed, hvor at de skyldige i alvorlige forbrydelser går fri for straf). Retsopgøret skulle være et led i processen hen mod en national forsoning. Rwanda gik til FN med sine problemer, og et ad hoc tribunal blev nedsat ved Sikkerhedsrådsresolution 955 i november Resolutionen er vedtaget efter FN-pagtens kapitel VIII og er derfor bindende for Rwanda, såvel som for alle andre nationer, selv om Rwanda endte med at stemme imod den, blandt andet fordi tribunalet ikke kunne anvende dødsstraf. Da FN desuden besluttede at placere domstolen i Arusha i Tanzania, og ikke i Rwanda, var grunden lagt til nogle år med kølig luft mellem tribunalet og Rwandaregeringen. Netop spørgsmålet om dødsstraf har været den største forhindring i de forhandlinger mellem den rwandesiske regering og tribunalet, der skulle resultere i en overførsel af nogle af de anklagede og dømte, når tribunalet i 2008 afslutter sine første instanssager, og appelsagerne i 2010, når domstolen lukkes. Rwanda har dog i mel- 8 ADVOKATEN nr 03/08

9 lemtiden afskaffet dødsstraffen, og en aftale ser ud til at være tæt på. Kritikere mener dog stadig, at man ikke kan overføre fangerne, så længe de rwandesiske fængselsforhold kan beskyldes for at byde på torturlignende forhold. Særlige fængselsafdelinger til de overførte fanger har været på tale og ville måske kunne løse dilemmaet for det internationale samfund. Det indebærer dog en risiko for, at man i bestræbelserne på at yde international retfærdighed kommer til at indføre et retssystem i flere klasser. TRIBUNALERNES HISTORIE Det dilemma kendte man ikke til på tribunalets forgængers tid, i 1945, da Nürnberg tribunalet blev nedsat efter 2. verdenskrig, da både tribunalet og Tyskland dengang havde dødsstraf (det samme var tilfældet med The International Military Tribunal for the Far East (Tokyo tribunalet), der blev nedsat af USA s øverstkommanderende året efter. Selv om Nürnberg fungerede med alle retsgarantier i relation til de rejste anklager, blev det kritiseret for at være et udslag af victors justice, sejrherrernes retfærdighed. Et argument, der kunne siges at have nogen berettigelse i og med, at allierede eventuelle forbrydelser ikke blev prøvet tilsvarende. For eksempel måtte Japan ikke tiltale amerikanerne for atombomberne, der blev nedkastet over Hiroshima og Nagasaki, eller anklage Sovjet for at krænke neutralitetsaftalen af den 13. april Bombardementerne af Dresden, Hamburg og Berlin blev heller aldrig prøvet ved en international domstol. Herefter skete der ikke meget inden for international retsforfølgning indtil 1993, hvor tribunalet for det tidligere Jugoslavien blev til ved resolution 808 fra FN s sikkerhedsråd. Resolutionen blev inspiration for den, der blev vedtaget for Rwanda i 1994, og de to statutter ligner hinanden en del. Begge har mandat til at retsforfølge personer ansvarlige for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. De rwandesiske og jugoslaviske tribunaler har begge oplevet uenighed med og modstand fra regeringerne under deres arbejde, men fælles for begge er, at de dog har arbejdet sammen med regeringerne i perioder, og at uenigheden for det meste ikke har forhindret deres arbejde. Det er til gengæld ikke lykkedes FN at ADVOKATEN nr 03/08 9

10 T E M A : F OLK E M O R D International Criminal Court Oprettet: 2002 Juridisk grundlag: International traktat Dødsstraf: Nej Geografisk placering: Haag, Holland skabe international retsforfølgning efter begivenhederne omkring uafhængigheden i 1999 i Timor-Leste (tidligere Østtimor). FN s overgangsadministration oprettede en særlig undersøgelsesenhed for alvorlige forbrydelser i Østtimor med hjemmel i en sikkerhedsresolution. Sideløbende gennemførte det indonesiske parlament amnestilove, og en ad hoc domstol i Jakarta frifandt alle anklagede indonesere, hvilket er blevet stærkt kritiseret af blandt andet FN. Det har således indtil videre ikke været muligt at retsforfølge højtstående indonesiske militærfolk. Den særlige domstol for Sierra Leone har til gengæld fået fat på en af de store fisk, tidligere præsident Charles Taylor fra Liberia, som er anklaget for at have begået krigsforbrydelser i Sierra Leone. Charles Taylor mødte op den første dag til sin retssag og fyrede sine beskikkede advokater, hvilket resulterede i, at retssagen blev et halvt år forsinket fra starten. Han mente ikke, at de advokater, domstolen havde beskikket, ville yde ham en ordentlig service. Han hyrede til gengæld et internationalt hold af sine egne advokater, som nu arbejder på hans forsvar ved den verserende sag. Milosevic gjorde det samme, da han stod anklaget ved krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien, men han valgte til gengæld at repræsentere sig selv under en lang retssag, indtil han døde, før sagen blev afgjort. Tiden er også ved at være knap for den internationale domstol i Cambodja. Khmer Rouge og Pol Pots forbrydelser blev begået 10 ADVOKATEN nr 03/08 Special Court of Sierra Leone Oprettet: 2002 Juridisk grundlag: Aftale mellem FN og Sierra Leone (2002) baseret på FN-sikkerhedsrådsresolution 1315 (2000) Dødsstraf: Nej Geografisk placering: Haag/Sierra Leone i 1970 erne og 80 erne, og mange af de anklagede har nu en fremskreden alder, flere af dem er oppe i 70 erne. Det er afgørende, at domstolen når til en afgørelse, inden de anklagede går hen og dør, som det skete for Jugoslavien tribunalet med Milosevic. Først i 2003 sluttede fem års forhandlinger om et Special Tribunal for Cambodia. Tribunalet har, som domstolen i Sierra Leone, både internationale og cambodjanske dommere, med et flertal af sidstnævnte, hvilket har rejst kritik om, hvorvidt domstolen vil være i stand til at dømme upartisk, og uafhængigt af den cambodjanske regering. En permanent straffedomstol I juni 2002 skete der et historisk gennembrud for international retsforfølgning, da statutten for den internationale strafferetsdomstol, ICC, blev ratificeret af den 60. stat International Criminal Tribunal for the former Youguslavia Oprettet: 1993 Juridisk grundlag: FN-sikkerhedsråds resolution Dødsstraf: Nej Geografisk placering: Haag, Holland Investigation unit of Timor Leste Oprettet: 2000 Juridisk grundlag: FN-administration, oprettet ved sikker hedsresolution 1272 (2000) Dødsstraf: Nej Geografisk placering: Timor Leste og dermed trådte i kraft. Den første retssag, der handler om rekruttering af børnesoldater i Congo, er startet i slutningen af marts dette år, efter en indledende confirmation hearing. Sagen har allerede været undervejs i flere år. Domstolen har mandat til at retsforfølge de samme forbrydelser som Rwanda- og Jugoslavien-tribunalet, men til forskel fra de to ad hoc tribunaler er domstolen permanent og skal kunne retsforfølge fremtidige forbrydelser begået overalt i verden. Domstolens kompetence er dog sekundær, da man foretrækker, at landene selv sørger for at foretage retsforfølgning i kølvandet på deres konflikter. ICC kommer derfor først på banen, når et land ikke kan eller vil retsforfølge sine forbrydere. Det kan ske med landets medvirken, men også ved, at FN s sikkerhedsråd henviser en sag til domstolen.

11 Nürnberg Oprettet: 1945 Juridisk grundlag: Nürnberg Charteret udstedt på bag grund af Tysklands be ting el ses løse kapi tu la tion Dødsstraf: Ja Geografisk placering: Nürnberg, Tyskland International Criminal Tribunal for Rwanda Oprettet: 1994 Juridisk grundlag: FN-sikkerhedsråds resolution 955 Dødsstraf: Nej Geografisk placering: Arusha,Tanzania FN henviste i 2005 situationen i Darfur i Sudan til domstolen ved sikkerhedsresolution 1593, og den sag er nu under forberedelse ved domstolen. Desuden har regeringerne i Congo, Uganda og Den Centralafrikanske Republik selv anmodet domstolen om at indlede nogle sager omkring konflikterne i de lande. Til forskel fra ad hoc domstolene, der blev nedsat efter konflikternes afslutning, handler alle domstolens sager om konflikter, der endnu ikke har fundet deres afslutning. Et retsopgør i en verserende konflikt er en nyskabelse i forhold til alle tidligere tribunaler, og der er en risiko for, at sagen kan blive brugt politisk som et led i konflikten. Desuden adskiller sagerne, med undtagelse af Sudan, sig fra tidligere international retsforfølgning, ved at handle om forbrydelser begået af rebelledere, altså ikke-statslige aktører. Tornen i øjet på straffedomstolen Tokyo Oprettet: 1946 Juridisk grundlag: Tokyo Charteret udstedt på baggrund af Japans betingelsesløse kapitulation Dødsstraf: Ja Geografisk placering: Japan Cambodia Tribunal Oprettet: 2004 Juridisk grundlag: Cambodjansk lov om oprettelse af extraordinære chambers i de cambodjanske domstole (2004) baseret på aftale mellem FN og Cambodja (2003) og FN-general forsamlings resolution A/RES/ B (2003) Dødsstraf: Nej Geografisk placering: Cambodja er stadig USA, der oprindelig undertegnede traktaten, men som efter et regeringsskifte direkte har modarbejdet domstolen og ikke vil acceptere, at amerikanske statsborgere skal kunne blive anklaget for den internationale domstol. FOREBYGGES FORBRYDELSER? International retsforfølgning har de seneste 15 år taget fart, og mange forskellige modeller er efterhånden blevet afprøvet. Der er stadig mange udfordringer, og måden, de vil blive løst på, vil være med til at forme, hvordan international retsforfølgning vil komme til at fungere i fremtiden. Skal der f.eks. fortsat oprettes ad hoc tribunaler, sideløbende med den internationale straffedomstol? Hvordan vil man afbalancere hensynet til, at retsgarantier skal overholdes over for hensynet til et rimeligt tids- og ressourceforbrug? Uanset om det bliver ICC alene eller i kombination med ad hoc domstole, der kommer til at tegne fremtiden, vil forholdet til national ret formentlig i højere grad blive aktuelt fremover. En opretholdelse af international retsforfølgning over for de ansvarlige for de alvorligste internationale forbrydelser, sideløbende med de nationale processer, kommer formentlig til at forholde sig til, hvordan det nationale retsopgør foregår. Man kan forestille sig en indsats kombineret med samtidig øget udviklingsmæssig fokus på det nationale retssystem. Kun tiden vil vise, i hvilket omfang den internationale straffedomstol vil fungere efter sin hensigt, det vil sige at forholde sig til forbrydelser overalt i verden og ikke som i øjeblikket, alene i forhold til Afrika. Eller om den også i fremtiden vil komme til at beskæftige sig med verserende konflikter. I det omfang den kommer til at beskæftige sig med verserende konflikter, vil der blive behov for at afklare, hvordan international retsforfølgning tænkes sammen med bestræbelser på at skabe fred. International retsforfølgning kan ikke løse alle problemer i en post-konflikt situation, særligt ikke ofrenes. Men det kan være med til at sikre, at folk, der begår krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden ikke går fri for straf. Forhåbentlig vil visheden om, at man vil kunne blive retsforfulgt overalt i verden for at begå disse forbrydelser også en dag kunne virke præventivt. ADVOKATEN nr 03/08 11

12 TEMA: FOLKEMORD Af Ulrikke Moustgaard, journalist, Phnom Penh Foto: Ty Stange NÅR JURISTER SKAL RYDDE OP EFTER FOLKEMORD De røde khmerer myrdede 1,7 millioner cambodjanere. Nu skal FN s nyeste tribunal rydde op i sumpen af ofrenes hævn, i et sammensurium af internationale og lokale retsregler. Drabstræ står der med enkel rød skrift på et hvidt skilt, som hænger i et gammelt træ på en af verdens mest berygtede marker. Her på The Killing Fields uden for Cambodjas hovedstad Phnom Penh findes et af de synlige beviser på landets blodige kommunistiske fortid i 1970 erne. Massegrav efter massegrav bryder den frodige og grønne rismarkidyl, hvor også træerne har en historie: Drabstræet blev brugt til at henrette små børn, som med et tag i anklerne blev klasket mod stammen, til deres hjerneskal brast. Et andet træ bar de højtalere, Khmer Rouge-styret af hensyn til naboer havde hængt op, så høj musik kunne overdøve de natlige dødsskrig, når folk blev henrettet med økser, spader, bat og andet, der kunne spare styret for dyre geværkugler. Men i dag, 30 år senere, kan høj musik ikke overdøve fortiden. For et stort hold af cambodjanske og udenlandske jurister er netop nu i gang med at bygge et historisk retsopgør op mod højtstående ledere af Khmer Rouge. For befolkningen vil det FN-støttede tribunal løfte sløret for sandheden om de næsten massegrave i landet, og for hvad der egentlig foregik i Khmer Rouge-tiden fra For juristerne er opgaven en kæmpe faglig udfordring, fordi tribunalet i modsætning til sine internationale forgængere er en hybrid mellem national og international lovgivning, retspraksis, retsregler og juridisk mandskab, som skal spille sammen. RETSOPGØR ER KULTURMØDE - Han hedder Bedstefar med Jernkølle, siger den britiske talsmand for tribunalet og nikker mod en gigantisk farvestrålende figur, der poserer i haven foran den skarpt bevogtede retssal, hvor fem anklagede cambodjanere med en topfortid i Khmer Rouge vil blive retsforfulgt inden længe. Figuren er en buddhistisk husgud, der i henhold til landets traditioner blev opført og velsignet af munke, inden tribunalet flyttede ind. - Havde vi ikke ham stående, ville dette retsopgør absolut ingen legitimitet have i cambodjanernes øjne, forklarer talsmanden. Da Cambodja begyndte at overveje sit retsopgør, stod landet med et dilemma. Af hensyn til befolkningens retsfølelse var det vigtigt, at landet selv spillede en hovedrolle i et kommende tribunal. Men landets retssystem var for svagt til selv at kunne løfte opgaven: Pengene var for få, og det juridiske mandskab for dårligt uddannet eller for korrupt. Løsningen blev et tribunal, der har til huse i Cambodja, følger landets retsregler og straffelov, men hvor udenlandske advokater og dommere arbejder side om side med cambodjanerne, og hvor international lov er en del af sagen. Stedet er den cambodjanske hærs hovedkvarter, som har udlånt en bygning til arsenalet af jurister fra alle dele af verden, samt sin festsal, der nu er tribunalets retssal. Her vil vidner og de fem anklagede blive afhørt bag skudsikkert glas, mens hele verden kan følge slagets gang direkte på internettet. Indenfor i den tilstødende bygning arbejder anklagere og forsvarere på højtryk. Vicechefanklager William Smith er i gang med at bygge sagerne op og indsamle beviser. Men sagen er kompleks, og dens udfald vil i høj grad afhænge af, hvordan dommerne vælger at fortolke lov, beviser og retspraksis. Alene anklagepunkterne er stadig uklare. Selvom folkedrab er blevet næsten synonymt med Khmer Rouge-tiden, er virkeligheden mere kompliceret. Modsat 12 ADVOKATEN nr 03/08

13 andre massedrab i verden var det ikke en specifik etnisk, national, racemæssig eller religiøs gruppe, Khmer Rouge gik efter. De gik groft sagt efter alle også i deres egne rækker. Derfor er folkedrab endnu ikke en af de officielle anklager. - Vi har ikke endeligt besluttet, om folkedrab skal indgå, siger William Smith. Han skal forholde sig til både international og cambodjansk lov. Sidstnævnte er årsag til, at anklager om drab og tortur også indgår i sagen. Førstnævnte er årsag til anklager om forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Men ingen af punkterne er enkle at gå til. En af årsagerne er, at sagen er over 30 år gammel. TIDSBESTEMT FORBRYDELSE I et lavt hus over for retssalen slår de fire anklagede mænd og en kvinde ventetiden ihjel, mens deres sager bliver forberedt. En af dem er Khmer Rouges chefbøddel Duch, der var chef i torturfængslet S21. Selvom der findes masser af dokumenter, hvor Duchs håndskrift sætter ham i direkte forbindelse med systematiske massehenrettelser, har han tiden på sin side. For ligesom i andre retssager gør princippet om Nullum crimen sine lege sig gældende her. Det latinske ord for ingen forbrydelse uden lov betyder som bekendt, at man ikke kan blive retsforfulgt for en handling, der ikke var defineret som en forbrydelse, da den blev begået. Derfor må tribunalet forholde sig til, hvordan loven både den cambodjanske og den internationale så ud fra 1975 til Tidsprincippet er absolut vores bedste kort, siger chef for forsvarsteamet Rupert Skillbeck. ADVOKATEN nr 03/08 13

14 TEMA: FOLKEMORD Det handler om, hvordan man dengang definerede f.eks. krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden. Og det er temmelig uklart. I 1970 erne blev krigsforbrydelser i henhold til Genève-konventionen mest sat i forbindelse med forbrydelser begået under væbnede internationale konflikter og altså ikke under nationale konflikter som i Cambodja. Anklagerne får også svært ved at bevise, at forbrydelsen fandt sted under en væbnet konflikt, og at den var direkte forbundet med konflikten. En anden knast, når det gælder om at bruge Genève-konventionen, handler om noget så simpelt som sprog. Konventionen beskytter både syge, sårede, krigsfanger og civile men hvad med spioner? KODESPROG Tusinder af dokumenter fra f.eks. S21 er blevet bevaret og udgør anklagemyndighedens væsentligste bevismateriale til alt lige fra at klarlægge et hændelsesforløb til at sandsynliggøre et forsæt eller en kommandovej. Men materialet er drilsk. For Khmer Rouge gav gængse khmer ord en ny mening og brugte kodesprog. Især når det gjaldt drab og tortur, de to anklager, som sagen har fået i henhold til den cambodjanske straffelov fra F.eks. brugte Khmer Rouge ordet kamtech, der direkte oversat betyder smadre, men i praksis nok nærmere betød at dræbe. Andre meget brugte ord var f.eks. fjender, eller dårlige elementer som ofte henviste til de Khmer Rouge-folk, man mente modarbejdede revolutionen. Sådan siger i hvert fald sprogforskere. Men om de har ret, er nu op til anklagerne at sandsynliggøre, og så til dommerne at vurdere. De skal tage stilling til, om de dræbte faktisk var spioner, før de kan vurdere, om der er tale om konventionsbrud. Til gengæld vil forsvaret have gode kort på hånden til sine anklager om forbrydelser mod menneskeheden og evt. folkedrab, hvis man kan bevise, at spioner var en specifik gruppe mennesker. Men kodesproget kan også komme forsvaret til gode. Khmer Rouge satte sjældent personnavne på den interne kommunikation, så i stedet for at adressere en henvendelse til Duch, skrev man til S21. Afsenderen var lige så hemmelig. Og man benyttede sig flittigt af alias-navne. Det kan gøre det svært at placere et ansvar. MYTER Sammen med Duch sidder Noun Chea, Broder nummer 2, fængslet på tribunalets område. Også han kan vise sig at have tiden på sin side. Som Duchs overordnede kan han i princippet blive kendt skyldig i diverse anklagepunkter, hvis der er beviser for, at han enten havde et direkte eller et overordnet ansvar for en forbrydelse. Men sagen er uvis. For selvom fortidens retspraksis viser, at man under Nürnbergprocessen dømte for overordnet ansvar, skete det dengang i en sammenhæng med en international væbnet konflikt, hvilket ikke omfatter situationen i Cambodja. Bliver de fem frikendt for de store internationale anklagepunkter på grund af nullum crimen princippet, er der dog stadig en mulighed for at få dem dømt via cambodjansk lovgivning. Den er nemlig med det svage cambodjanske retssystem og sine over 50 år på bagen ikke særlig veldefineret, hvilket giver et stort spillerum i forhold til at kunne retsforfølge de fem for enten mord eller tortur. Og når det drejer sig om flere hundrede eller tusinder af slagsen, vil fængselsstraffen kunne blive meget lang. Men slog Khmer Rouge faktisk så mange ihjel? Det vil chefforsvarer Rupert Skillbeck gerne sætte et stort spørgsmålstegn ved. Khmer Rouge Tribunalet en lang historie Lige siden Khmer Rouge tabte magten i Cambodja i 1979 har et retsopgør mod bevægelsen været på tale. I 1979 forsøgte landet selv at retsforfølge nogle af topfigurerne, men processen blev stærkt fordømt, da ingen af de anklagede var til stede eller fik mulighed for at forsvare sig. Da FN intervenerede i borgerkrigen i Cambodja i 1991 kom et retsopgør atter på tale, men ideen bar ikke frugt, da Khmer Rouge stadig havde politisk og geografisk magt bl.a. støttet af USA i den kolde krig. Først i 2003 færdiggjorde FN og den cambodjanske regering en endelig aftale om at etablere et tribunal, det såkaldte ECCC (Extraordinary Chambers in the Courts of Cambodia), der skulle retsforfølge højtstående medlemmer af Khmer Rouge. Aftalen kom efter lang tids pres fra organisationer og overlevende. Internationale donorer gav 43 millioner dollar og Cambodja selv skød 13,3 millioner dollar i retsopgøret. ECCC-loven giver mulighed for at prøve de anklagede topfigurer for i alt 8 forskellige nationale og internationale forbrydelser: Folkedrab, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, tortur, religiøs forfølgelse, drab, ødelæggelse af kulturel ejendom og forbrydelser mod personer med diplomatisk immunitet. I 2006 udpegede den cambodjanske kong Norodom Sihamoni officielt 17 cambodjanske dommere og anklagere samt 13 internationale fra Australien, Østrig, Canada, Frankrig, Japan, New Zealand, Holland, Polen, Sri Lanka og USA. 14 ADVOKATEN nr 03/08

15 - Hvis der er noget, der kendetegner Khmer Rouge, er det myter. Myter, der bliver taget for sandhed, og som vi vil sætte ind i deres rette kontekst, siger han. FORTIDENS FEJL Ingen har pålidelige tal for, hvor mange der døde under Khmer Rouge og af hvad. Styret kom til magten midt i en borgerkrig og på et tidspunkt, hvor dårligt vejr betød, at rishøsten var beskeden, og man derfor kunne forudse sult, påpeger Rupert Skillbeck. Mange kan altså være døde på grund af sult og eftervirkninger af krig. Men der er så pres på, at nogen skal betale prisen for alle de døde, at de anklagede næsten er dømt på forhånd. Derfor skal dommerne virkelig vise mod, hvis processen skal være troværdig, siger han. Juristerne bliver også nødt til at forholde sig til de fejl, der er blevet begået, inden tribunalets fødsel. I 1979 blev en af de anklagede, Ieng Sary, sammen med Pol Pot offer for en skinrettergang, hvor de blev dømt for folkemord in absentia uden adgang til at føre et forsvar. Sagen blev kraftigt fordømt internationalt og indbragte derfor senere Ieng Sary en benådning fra kongen. Nu er spørgsmålet så, om benådningen er bindende for tribunalet. Duch, den første topfigur i Khmer Rouge der blev fanget, sad for sin del varetægtsfængslet i et militærfængsel i otte år uden rettergang, mens man ventede på grønt lys til tribunalet. Nu siger analytikere, at tribunalet må tage dette med i hans sag. - Man kan sige, det tjente til Duchs egen sikkerhed, fordi mange var hævntørstige. Men man kan også sige, at det er et tegn på det cambodjanske retsvæsens svaghed, som William Smidt diplomatisk siger. VIDNERS SAG I tribunalet vil det være dommerne, der afhører de anklagede og vidnerne, mens forsvarer og anklagere kan stille supplerende spørgsmål. Sådan er det, fordi retsproceduren følger cambodjanske regler. Vidner har en central rolle i sagen, fordi de som individer selv kan rejse en straffesag. For anklagerne betyder det masser af arbejde, fortæller William Smidt og peger på bunken af 700 vidneansøgninger på sit kontor. Khmer Rouge-tiden har lidt under kollektiv tavshed og trauma i 30 år, men nu da sagen er begyndt, melder folk sig i stride strømme. Ikke alle vil blive taget med. Hukommelsen og detaljerne skal være i orden. Og folk skal både turde stå frem med deres fortælling og kunne tåle, at den vil blive mistænkeliggjort af forsvaret. - De vil møde hårde spørgsmål. De vil føle sig krænket igen. Og nogle vil blive bange for, at Khmer Rouge vil komme tilbage og straffe dem, siger psykiater Sotheara Chim, leder af NGO en Transcultural Psychosocial Organization, der har iværksat et støtteprogram for tribunalvidner. For andre er det svært at sluge, at kun de højtstående ledere af Khmer Rouge bliver retsforfulgt. Godt nok siger man, at de cambodjanske domstole vil kunne retsforfølge folk med en lavere rang, men få tror på, det vil ske, fordi retssystemet er fattigt og svagt. Selv tribunalet er i pengenød og må jævnligt ud for at tigge flere penge hos andre lande eller private donorer som Bill Gates, fordi sagen trækker ud. Men Cambodja har allerede nydt godt af processen. Dommere og advokater er blevet fagligt oprustet via efteruddannelse og samarbejdet med internationale kolleger. Tavsheden om Khmer Rouge er blevet brudt. Og på The Killing Fields vil drabstræet og massegravene altid minde eftertiden om de tusinder af børn, mænd og kvinder, der trods en tragisk død skrev historie i Cambodja. Artikel og foto er produceret med støtte over Danidas Oplysningsbevilling. ADVOKATEN nr 03/08 15

16 TEMA: FOLKEMORD Af Ulrikke Moustgaard, journalist, Phnom Penh Foto: Ty Stange 16 ADVOKATEN nr 03/08

17 FORSVAR FOR EN FOLKEMORDER Den cambodjanske advokat Ang Udom har en opgave, som mange hader ham for: Han er forsvarer for de røde khmerers tidligere udenrigsminister i det igangværende FN-støttede tribunal i Cambodja. Forræder! Du kan bare vente dig, hvis han går fri Trusler føg i luften, da Ang Udom, kendt cambodjansk advokat med menneskerettigheder som speciale, i november 2007 trådte frem for retten i en storslået militær festsal uden for Cambodjas hovedstad Phnom Penh og fremsatte et krav: Løslad Ieng Sary. Kravet gjaldt advokatens hidtil mest kontroversielle klient, den 77-årige tidligere udenrigsminister for Khmer Rouge den revolutionære kommunistiske bevægelse, der angiveligt tog livet af en tredjedel af Cambodjas befolkning under sit styre fra Ieng Sary var blevet anholdt den 12. november 2007 på anklager om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden og sad varetægtsfængslet, indtil hans sag ville komme for retten i Cambodjas FN-støttede krigsforbrydertribunal. To dage forinden havde han pr. telefon hyret Ang Udom til at føre sit forsvar. Udom havde accepteret opgaven efter et par timers betænkningstid. - Først måtte jeg drøfte situationen med min kone, for opgaven ville indebære en vis sikkerhedsrisiko og en del modstand fra vores omgivelser. Men min kone og jeg var enige om, at enhver har ret til en fair rettergang også Ieng Sary, fortæller Udom. Dermed tog den 51-årige advokat og familiefar et stort skridt i sin karriere. Men han var godt forberedt. PLIGT TIL FORSVAR Den spinkle mand med khmer-tatoveringer på begge arme smiler undskyldende, da han inviterer indenfor i sit næsten gabende tomme kontor, hvor han bakser med at få en ny computer til at virke og leder efter sit spritnye visitkort med FN-logo. - Første arbejdsdag på kontoret! forklarer han og nikker mod de nøgne reoler, der venter på at blive fyldt op med sagsmapper. Her godt 20 kilometer uden for Phnom Penh danner et gigantisk fort rammen om tribunalet, der skal retsforfølge højtstående ledere i Khmer Rouge. Stedet er den cambodjanske hærs hovedkvarter, hvor Ang Udom ADVOKATEN nr 03/08 17

18 TEMA: FOLKEMORD netop er flyttet ind, så fremover skal han pendle mellem fortet og sit kontor i byen, hvor han leder den juridiske afdeling i den velrenommerede NGO-Center for Social Development (CSD). Til gengæld bor han kun nogle minutters gang fra sin klient. Få hundrede meter herfra sidder Ieng Sary og de fire øvrige anklagede Khmer Rouge-ledere fængslet i en nyopført detention med udsigt til tribunalets retssal. Det lykkedes ikke Udom at få ophævet Sarys varetægtsfængsling. Frygten er, at Sary stikker af. - Han er gammel og svag. Hvordan skulle han kunne flygte ud af landet? siger Udom. Trods betænkeligheder kom henvendelsen fra Sary ikke bag på hans nye forsvarer. For Udom var en af 30 lokale advokater, der tre år forinden meldte sig til at være forsvarer, da man gik i gang med de første forberedelser til tribunalet. - Mange af mine kolleger forstod mig ikke. Især på grund af risikoen. Tænk på hvad der skete med Saddam Husseins forsvarere: De blev slået ihjel. Men jeg så et dobbelt formål med opgaven. Et: Jeg kunne blive fagligt dygtigere. To: Det er min pligt som advokat. Hvis ikke jeg med min baggrund ville gøre det, hvem ville så? siger Udom. KORRUPT RETSSYSTEM Udom er en advokat, der af og til dukker op i den cambodjanske presse på grund af sit arbejde senest i CSD, hvis formål er at udbrede demokrati og menneskerettigheder f.eks. ved at være det cambodjanske retsvæsens vagthund. Ironisk nok var hans nuværende klient medvirkende til, at landet i årevis har lidt under et svagt og korrumperet retssystem. Khmer Rouge slog folk med en højere uddannelse ihjel, herunder advokater og dommere, brændte vigtige lovtekster og ødelagde alle statslige institutioner, herunder domstolene. Kun 10 advokater overlevede styret. Så da FN intervenerede i Cambodja i 1991, lå der en stor opgave i at få genopbygget retsstaten. Det skete bl.a. gennem programmet Cambodian Defenders Project, hvor 25 studerende i 1994 gennemgik et års intensiv træning i strafferet. Udom var en af dem og arbejdede i årene efter med retshjælp fortrinsvis til fattige i NGO en Legal Aid of Cambodia. I 1999 tog han springet til erhvervsret og åbnede sit eget firma. - Hvis du skal overleve som advokat, kan du ikke kun være god til menneskerettigheder, som han siger. Men da FN og det cambodjanske advokatsamfund i 2004 søgte jurister til det kommende tribunal, blev idealisten i ham igen tændt. Og i det følgende år deltog han i en række kurser, hvor deltagerne blev klædt på til at forberede, opbygge og gennemføre kommende tribunalsager. Konkret foregik det gennem workshops i international lov, hvor emnerne spændte lige fra Genèvekonventionen over strafferetlige procedurer i internationale sager til hvordan, man klarlægger forskellige grader af ansvar i en kommandovej fra top til bund. Underviserne talte erfarne internationale advokater og dommere fra lignende tribunaler f.eks. i Liberia, Sierra Leone, Bosnien og Haag. Efter kurset kom Udom til CSD. IDEAL OM RETSSTAT Selvom Udoms klient, Ieng Sary, i manges øjne ikke er en lige så stor skurk som toplederen Pol Pot, er han en upopulær figur i Cambodja. Men han har i årevis kunnet leve et luksusliv med hus i både Phnom Penh og i Thailand. Derfor er især uuddannede cambodjanere stærkt utilfredse med, at Sary overhovedet skal have et forsvar. Mens Udoms jura-kolleger roser ham for at have taget opgaven, møder han vrede andre steder. - Et typisk spørgsmål er: Hvordan kan du forsvare så stor en forbryder, fortæller han. Men Udom kan godt se sig selv i øjnene, selvom han selv er vokset op under det blodige styre og har mistet familiemedlemmer. F.eks. sine forældre hvis navne, han har tatoveret på sine arme. - Jeg deler mig selv op i en professionel del og en privat del, ellers kan jeg ikke arbejde. Den private del siger, at vi har behov for at få sandheden at vide. Den professionelle at alle er lige for loven. Men jeg tror på, at denne sag vil forene begge sider. Den vil få stor betydning for vores kommende generationer, både hvad angår sandheden om Khmer Rouge og fremtidens retssamfund. Jeg er sikker på, at folk i det lange løb vil forstå, at vi ikke bare kan tale om idealerne i en retsstat men må leve dem ud i praksis. Artikel og foto er produceret med støtte over Danidas Oplysningsbevilling. BEVISER FOR FOLKEDRAB Bevismaterialet i Khmer Rouge tribunalet er omfattende, selvom sagen er over 30 år gammel. Anklagemyndigheden vil f.eks. bruge: - Vidneudsagn/øjenvidneberetninger. - Genstande (f.eks. torturredskaber). - Nedskrevne bekendelser fra fanger i torturfængslet S21 og fra partimedlemmer. - Referater fra politiske møder. - Notesbøger og dagbøger fra godt 500 Khmer Rouge-soldater. - Magasiner, film og undervisningsvideoer produceret af Khmer Rouge og udenlandske sympatisører. - Materiale fra skinretssagen i 1979 mod Pol Pot og Ieng Sary. Kilde: Documentation Center of Cambodia. 18 ADVOKATEN nr 03/08

19 xxxxxx ADVOKATEN nr 03/08 19

20 høring Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet EN STEMME I RADIOEN Hundredvis af advokater har i årenes løb lagt gratis arbejdskraft i at bidrage til Advokatrådets politiske arbejde. Vi har fulgt den kontroversielle sag om jobklausuler og bedt de involverede skrive dagbog. Da Claus Juul havde været ansat hos IBM i et års tid, blev han tilfældigvis opmærksom på en aftale om, at han ikke kunne blive ansat i nogen virksomheder ejet af Mærsk Sådan lyder den bløde kvindestemme i radioens morgennyheder en dag i februar. De tusindvis af lyttere, som har stillet ind på P1, får en grundig og kritisk gennemgang af regeringens kommende lovforslag om jobklausuler. Til sidst i indslaget er Pernille Backhausen fra Advokatrådet med. Hun fortæller om de særlige problemer, advokaterne ser i det nye lovforslag. Efter 10 minutter er indslaget slut, og radionyhederne bevæger sig videre. Nu er det ikke til at se det, men bag indslaget ligger mere end én måneds forberedende arbejde i alle led af Advokatsamfundet. Bag de få sætninger, som Pernille Backhausen når at sige i radioen, ligger timevis af arbejde for både jurister og advokater i og uden for Advokatsamfundet. Pernille Backhausen vender vi tilbage til. Vi har fulgt arbejdet med den politiske sag om jobklausuler for at forsøge at give et indtryk af samarbejdet mellem alle de advokater, som frivilligt yder en indsats hånd i hånd med Advokatsamfundets medarbejdere. Læs deres dagbøger her. Onsdag den 16. januar Jeg har fået en mail fra Beskæftigelsesministeriet med lovforslaget om jobklausuler. Jeg kender sagens hovedindhold, fordi der tidligere har været en høring om sagen. Jeg printer udkastet ud for at læse det senere. Jeg er på vej til møde med alle lovudvalgets ca. 50 eksperter og har kun tid til at skimme mailen nu. Allerede her kan jeg se, at det er en sag, som kan indeholde væsentlige retssikkerhedsmæssige spørgsmål. På det efterfølgende møde i rådets lovudvalg nævner jeg sagen for Pernille Backhausen, der har ansættelsesret som ansvarsområde. Hun har også set ministeriets pressemeddelelse, og vi aftaler, at sagen sendes til de to eksperter i ansættelsesret, som udover Pernille varetager området. Sagen kan indeholde politisk sprængstof, og der kan blive behov for at forelægge sagen for Advokatrådet. Vi drøfter kort muligheden for at forklare vores synspunkter mundtligt for Folketingets udvalg. Det ville være lettere at formidle sagen mundtligt blandt andet fordi det kræver konkrete eksempler på reglernes effekt, som kan være vanskelige at beskrive i et høringssvar. Vi er dog enige om foreløbig at afgive høringssvaret og herefter ikke foretage yderligere. Som sædvanlig er høringsfristen et problem. Hjemme igen onsdag aften orienterer jeg Rothe (Advokatsamfundets generalsekretær, red.) om, at vi har en potentiel rådssag. Rasmus Møller Madsen, afdelingschef, Advokatsamfundet Torsdag den 17. januar Jeg åbner min indbakke og ser mailen om jobklausuler fra Rasmus. Den ligger blandt en meget lang række af sager, markeret med rødt som ulæste, der fylder min mailbox i denne periode. Regeringen har travlt efter valget og juleferien, og mange af de lovforslag, der bortfaldt inden valget genfremsættes nu, foruden en heftig aktivitet af helt nye lovforslag. Jeg ser nærmere på lovforslaget for at kategorisere, hvilket retsområde der er tale om: Er det 20 ADVOKATEN nr 03/08

DEN NY VERDEN 2008:2 Internationale retsopgør

DEN NY VERDEN 2008:2 Internationale retsopgør DEN NY VERDEN 2008:2 Internationale retsopgør 1 Erik André Andersen og Cecilie Felicia Stokholm Banke Internationale retsopgør I december 2008 kan man fejre 60-års jubilæum for to vigtige begivenheder

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

Advokatsamfundet og. December 2009 17-12-2009 1

Advokatsamfundet og. December 2009 17-12-2009 1 Advokatsamfundet og Danske Advokater December 2009 17-12-2009 1 Forhistorien En dom fra Menneskerettighedsdomstolen fra januar 2006 om forbud mod eksklusivbestemmelser og regeringens generelle ønske om

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK SERIE NEW YORK Advokat i udlandet FARVEL, DANMARK Det kræver sin kvinde eller mand at slå igennem som advokat i udlandet. Ikke bare skal de juridiske kompetencer være på plads. Den juridiske viden skal

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler

Etik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Etik Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Advokatrådet har samlet reglerne om advokatens oplysningspligter i forhold til klienterne i et nyt afsnit i de advokatetiske regler. Artiklen

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave

EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave I. INDLEDNING i) De Forenede Nationer har opstillet strenge betingelser for anvendelse af dødsstraf, bl.a. i den internationale konvention

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg. Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 Sag 105/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) T har indbragt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K jteu@um.dk benera@um.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 29. september 2015 SAGSNR.: 2015-3078 ID NR.: 364853 Høring -

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0253 Dok.: 1340542 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Hver fjerde af os siger Nej tak til velgørenhed. Danskerne vil egentlig gerne hjælpe, men er blevet så trætte af NGO ernes aggressive

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 521 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 521 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 521 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 17. juni 2009 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: KBU40346 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Rådets

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R. 5 4 0. 1 0 / 3 1 801/

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 188/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Casper Andreasen, beskikket) og T2 (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Kære kollega. Denne folder er ment som en hjælp til dig i forbindelse med Advokatrådets tilsyn.

Kære kollega. Denne folder er ment som en hjælp til dig i forbindelse med Advokatrådets tilsyn. GODT TILSYN Kære kollega Denne folder er ment som en hjælp til dig i forbindelse med Advokatrådets tilsyn. Advokatrådet skal, efter hvidvaskloven og Folketingets ønske, føre et skærpet tilsyn med, at alle

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Tale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013

Tale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013 Tale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013 Jeg vil godt lige starte med en tilståelse: Jeg kommer fra Jylland, fra Hadsund, og en af mine kolleger i Højesteret, Poul Søgaard,

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

REDEGØRELSE om lovovervågning af retsplejelovens 267 b om god skik for rettergangsfuldmægtige

REDEGØRELSE om lovovervågning af retsplejelovens 267 b om god skik for rettergangsfuldmægtige Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 426 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 18. april 2011 Kontor: Civilkontoret Sagsbeh: Morten Daniel Dahm- Hansen Sagsnr.: 2011-440-0002 Dok.: 178118 REDEGØRELSE

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 29.11.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0079/2012 af foreningen "Victoria Revoluției din decembrie '89", og otte andre foreninger, om

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

"Hemmelig" ransagning.

Hemmelig ransagning. - 99 Såfremt der er grundlag for mistanke om, at konvolutten indeholder andet end de fra ransagning undtagne meddelelser, må politiet imidlertid kunne foretage en foreløbig beslaglæggelse af konvolutten

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 141 Offentligt (01) Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Peter Bartholin Sagsnr.: 2014-733-0113 Dok.: 1043439 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Vedrørende Kommissionens

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Rigspolitiet overvejer at melde CSC til politiet efter hacking - Politiken.dk

Rigspolitiet overvejer at melde CSC til politiet efter hacking - Politiken.dk Rigspolitiet overvejer at melde CSC til politiet efter hacking Statens største it-leverandør risikerer at få en sag på halsen. Selv vil CSC rejse et erstatningskrav mod de to tiltalte i sagen. ADGANG.

Læs mere

BERETNING 2015 FOR RETSPOLITISK FORENING. GENERALFORSAMLINGEN 16. april 2016

BERETNING 2015 FOR RETSPOLITISK FORENING. GENERALFORSAMLINGEN 16. april 2016 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G w w w. r e t s p o l i t i k. d k 17-04-2016 BERETNING 2015 FOR RETSPOLITISK FORENING GENERALFORSAMLINGEN 16. april 2016 1. Om beretnings- og regnskabsåret. Beretningen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Detaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to

Detaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to Tolke skader sikkerheden i sundhedsvæsenet og retssystemet Ord der misforstås, manglende viden om fagsprog og uvished om etiske regler. Dårlige tolke er en del af hverdagen i de danske retssale og på sygehusene.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere