Fingerplanen før, nu og i fremtiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fingerplanen før, nu og i fremtiden"

Transkript

1 Fingerplanen før, nu og i fremtiden Af Mette Tapdrup Mortensen, museumsinspektør, Ph.d. (senest revideret juli 2013) Fingerplanen var en plan for, hvordan hovedstadsmetropolen skulle vokse i tiden efter 2. Verdenskrig. Her kan du læse om planens tilblivelse, betydning og fremtid og få svar på spørgsmålene: Hvad gik Fingerplanen fra 1947 ud på? Hvilken betydning har den haft for borgerne og det gode liv fra 1947 til nu? Hvordan bliver den brugt i dag f.eks. i formuleringen af nye planer? Kanoniseret plan En robust planlægning med en indiskutabel pædagogik, der har givet byen en ufattelig form og fortsat præger hele hovedstadsregionens udvikling. Sådan lyder bedømmelsen fra Kulturministeriets kanonudvalg for arkitektur, der i 2006 placerede Fingerplanen i fornemt selskab med 11 andre arkitekturværker, der samlet siger noget om arkitektonisk kvalitet, danske arkitekturværdier og om den dybere betydning af arkitekturen som del af vores kultur( ). Fingerplanen er vores fælles kulturarv. Den har haft stor betydning for, hvordan hovedstadsmetropolen ser ud i dag, og har dermed også en klar sammenhæng med skabelse af velfærdssamfundet. Hvad er Fingerplanen? Fingerplanen hedder egentlig Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn. Den bygger på et ganske enkelt planprincip med fem fingre, der går fra håndfladen (Københavns centrum) mod købstæderne: Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød og Helsingør. Da planlæggerne så, at det lignede en hånd var navnet Fingerplanen nærliggende. Fingrene er bygget op omkring S-togsnettet og den offentlige transport, der skal sikre, at beboerne i fingerforstæderne kunne kan rundt. Ønsket var at lave en samlet plan for en hel storbys udvikling og dermed skabe orden og skønhed i de fysiske omgivelser. At sørge for, at Storkøbenhavn ikke voksede

2 ukontrolleret og lagvist gennem at forme byenheder, vejnet, kollektiv transport, boligområder og industriområder. Projektlederen Peter Bredsdorff, skriver i indledningen til planen: Alle Forhold hænger sammen, griber ind i hinanden(...)man kan ikke planlægge Trafiklinierne rationelt uden samtidig at planlægge de bebyggelser som frembringer Trafikken, ikke planlægge Boligomraader uden samtidig at tænke på Erhvervsomraader og Friluftsarealer til de nye Beboere, o.s.v. (Fingerplanen 1947, 9) Planen indeholdt f.eks. forslag til: Storkøbenhavns fremtidige form og størrelse Trafik (vej- og gadenet, havne, bybaner mv.) Erhvervsområder Byområdets opdeling, mht. størrelse, boligområder og friluftsarealer osv. De grønne kiler De grønne områder, eller kiler mellem fingrene, var et centralt element i Fingerplanen. Erfaringerne med overbefolkede byer og dårlige boligforhold betød at hele samfundsideologien var, at folk skulle ud til lys, luft og renlighed. Arbejderne havde gennem faglig organisering fået tilkæmpet sig mere ferie og det var vigtigt at sørge for, at familierne kunne tilbringe fridagen i naturen. Men det var ikke nemt at holde byggeriet væk fra naturen: Ved Kunst maa man tværtimod friholde visse bebyggelige arealer for Bebyggelse en meget vanskelig Kunst i dette Land. (Fingerplanen 1947, 27) Planlæggernes syn på Storkøbenhavn var, at herlighedsværdien var størst på Nordegnen, hvor der var både skov og vand, mens Vestegnen haltede efter. Her ville man bøde på Vestegnens landskabeligt set ensformige Karakter (Fingerplanen 1947, 33), hvilket kom til at ske gennem to store projekter. Det første var Vestskoven, der blev påbegyndt i 1952, men først for alvor blev realiseret fra slutningen af 1960 erne. I det andet store projekt kiggede man mod vandet, for man anså Køge Bugt som Vestegnens største naturværdi: Det vil være af stor betydning for denne Egn om der skabes et stort Fritids- og Friluftscenter et Sydkystens Klampenborg (Fingerplanen, 1947, 50). Køge Bugt fingeren var den sidste af de fem fingre, der blev udviklet fra 1960 erne og frem, og Køge Bugt Strandpark blev indviet i 1980.

3 Hvem stod bag Fingerplanen? Bag Fingerplanen stod først og fremmest Egnsplankontoret, som blev stiftet i 1945, og havde et tæt samarbejde med Københavns Stadsingeniør Olaf Forchhammer og hans stab af engagerede medarbejdere. Egnsplanlægningen for Københavnsområdet var blevet sat i gang allerede sidst i 1920 erne. Hoveddrivkraften var det private initiativ Dansk Byplanlaboratorium, stiftet i 1921, der i 1928 nedsatte et Egnsplanudvalg, der sørgede for, at regional planlægning af hovedstadsområdet stod høje på de politiske dagsordener. Først efter besættelsen kom der for alvor gang i planlægningen, initieret af byplanlaboratoriets formand Steen Eiler Rasmussen, og med oprettelsen af Egnsplankontoret i 1945 som det centrale omdrejningspunkt for alle de nye tanker og ideer. Leder af kontoret blev den unge arkitekt og byplanlægger Peter Bredsdorff, der under sig havde en gruppe ligeså unge arkitekter og planlæggere ansat. Fingerplanen er en bog på ca. 150 sider, og blev udsendt i 2100 eksemplarer ved årsskiftet i 1947/1948. Selvom den aldring blev officielt vedtaget, fik planen enorm betydning i de efterfølgende årtier. Hvor kom inspirationen fra? Fingerplanen har mange eksempler fra udenlandske byplanlæggeres arbejde med storbyer som London, Berlin, Budapest, Stockholm og Peking. Her hentede planlæggerne ideer og viden om decentralisering, havebyer, byenheder, fællesskab og nem adgang til arbejde, centre og grønne områder og adskillelse af gående, cyklende og kørende trafikanter. En vigtig inspiration var den amerikanske byplanlægger Lewis Mumford, der i 1938 udgav bogen Cultures of cities. Bogen bragte ideen om naboskabsenheder til Skandinavien. Naboskabsenheder betyder, at et byområde deles ind i mindre, overskuelige enheder omkring et centrum uden gennemgående trafik. Mumford ville sætte en stopper for storbyernes uhæmmede vækst og ønskede at dele byer op i mindre selvforsynende enheder. Han talte for decentralisering, og det lille fællesskab var for ham en forudsætning for det store. Både Steen Eiler Rasmussen og Peter Bredsdorff var inspirerede af disse ideer om fællesskab, og diskussionen om byenheder og deres størrelse kan genfindes flere steder i Fingerplanen. Det vigtige for planlæggerne, når det handlede om

4 boligkvarterne var: at folk skal kunne føle sig hjemme mellem de andre beboere (Fingerplanen 1947, 45). To andre væsentlige begreber i Fingerplanen og generelt i diskussionerne om storbyens vækst, er havebyen og planetbyer/satellitbyer (Fingerplanen 1947, 21). Her kom inspirationen fra engelsk byplanlægningsfilosofi. Begrebet haveby kommer fra planlæggeren Ebenezer Howards tanker om fremtidens haveby i bogen Garden Cities of Tomorrow fra Hans ideal var at forene det bedste fra land og by, og som modtræk til industrisamfundets usundhed at bringe byboeren væk fra dårlige boligforhold og usund levevis, men stadig i nærheden af storbyens fordele. Grøndals Vænge fra 1928 i København er et at de tidlige eksempler på en haveby i Danmark. De senere tæt-lav bebyggelser som f.eks. gårdhavehusene i Albertslund kan også ses som en fortsættelse af haveby-princippet. Også begrebet planetbyer/satellitbyer, dvs. byer med en selvstændig administrativ enhed, der er flyttet væk fra storbyen, men stadig er forbundet med denne gennem effektiv infrastruktur, diskuteres i Fingerplanen. Ideen kommer fra Sir Patrick Abercrombies Greater London Plan fra 1944, der gav et bud på, hvordan London skulle vokse efter krigen. Planen foreslog en inddeling af Stor-London i zoner og dernæst grundlæggelse af en række planetbyer, der kom til at bestå af naboskabsenheder. Alle med London som regionalt centrum, men satellitbyerne skulle hver især være økonomisk selvforsynende, og samtidigt have fordelen af storbyens kultur, butikker osv. Danmark fik ikke nogle egentlige satellitbyer efter engelsk standard, men planlægningen af f.eks. Albertslund, der er anlagt på bar mark fra slutningen af 1950 erne og frem deler mange ideer med Abercrombie. Hvad var der før Fingerplanen? I 1800-tallet var overordnet planlægning stort set ikke eksisterende. Der var byvedtægter, som angav regler for forskellige ting som handel og vandel, forurening, gadebredde og den slags men egentlig planlægning som en teknisk disciplin fandtes først fra 1920 erne og frem. I 1925 blev den første landsdækkende byplanlov vedtaget. Loven tillod nu kommunerne (frem for ministerier) at udarbejde byplaner mht. veje, boligkvarterer,

5 byggelinier osv. Planen blev hilst velkommen af samtiden, men havde nogle grundlæggende problemer med bl.a. ekspropriation, hvorfor den blev afløst af en ny og mere anvendelig lov i Byplanloven i 1938 gjorde det til en pligt for købstæder og andre byer med mere end 1000 indbyggere at lave en byplan inden for 5 år efter loven trådte i kraft. Flere byer gik i gang, men arbejdet til at ligge stille under besættelsen. Efter 1945 voksede antallet at byplaner støt herunder planlægningen af Storkøbenhavn. Tiden fra 1938 til 1950 blev en produktiv periode inden for dansk byplanlægning. En vigtig plan/betænkning er: Københavnsegnens grønne områder fra 1936, formuleret af den københavnske stadsingeniør Olaf Forchhammer. Betænkningen handler om at frede landskaber og holde områder fri for bebyggelse. Tilsammen har denne betænkning og Fingerplanen en stor betydning for Københavns planlægning. Fingerplanen fra 1947 til i dag Fingerplanen var et forslag og en vision, der i årtierne efter blev fulgt op af en række planer og planlægningsredskaber, der kunne hjælpe i det daglige praktiske arbejde med at skabe fremtidens velfærdssamfund. Et samfund, der i høj grad blev lagt i forstæderne. Fingerplanens lovmæssige ramme blev Byreguleringsloven fra 1949, og de praktiske planlægningsredskaber den række af betænkninger vedrørende partielle udviklingsplaner, der kom i 1950 erne. Betænkningerne opererede med det såkaldte zoneprincip; opdeling af hovedstadsområdet i yder-, mellem- og inderzoner i en 15- årsperiode fra 1951 til 1966, hvorefter de skulle genforhandles. Yderzonerne skulle friholdes, mellemzonerne var områder, der nemt ville kunne byggemodnes, mens inderzonerne var områder, der umiddelbart måtte og kunne bebygges. Hovedprincippet i Fingerplanen, funktionsadskillelsen, har været gennemgående for planlægning i hovedstadsområdet fra 1947 til i dag. Funktionsopdelingen var et dynamisk princip for, hvordan centerfunktioner, boliger, rekreative områder, industriområder og infrastruktur kan fungere som adskilte funktioner, men med mulighed for nemt at komme fra en funktion til en anden. Det blev fremstillet som et problem, hvis adskillelsen var for rigid, og skrækeksemplet var villaservitutter, der forbød både institutioner og småhåndværk i villakvartererne.

6 Fingerplanen var også opmærksom på stationernes vigtighed som både centrum for transport og socialt liv, og i nyere tid er ideen blevet videreført i stationsnærhedsprincippet, der stammer fra Hovedstadsrådets Regionplan fra Princippet går i al sin enkelhed ud på at begrænse trængsel ved at placere arbejdspladser tæt på eksisterende stationer. Grænsen har været flydende, men hovedprincippet om at større byggerier skal være indenfor 600 meters afstand af en station, blev skærpet i landsplandirektivet Fingerplan Der vil også fremover komme nye planlægningsdokumenter, der alle vil tage udgangspunkt i den gamle Fingerplan, fordi den i så høj grad har påvirket formen af de københavnske forstæder. Men som det hele tiden har været tilfældet ænder planlægningens forudsætninger sig i takt med, at der kommer flere mennesker, der har et forøget pladsbehov, ønsker andre typer af boliger og kører mere i deres biler. De store udfordringer omkring plads og klima bliver adresseret i byvisionen Loop City. Loop City I 2010 præsenterede BIG og Realdania visionen LOOP city, der tager afsæt i Fingerplanen 1947 og bringer den ind i fremtiden. Visionen er at skabe en bæredygtig udvikling for Storkøbenhavn mht. de problemer samfundet står overfor i fremtiden, når det gælder energi og manglende ressourcer, som f.eks. olie. Det skal bl.a. ske via en bedre kollektiv infrastruktur med en ringbane langs ring 3. Ti kommuner er med i projektet, der strækker sig år frem i tiden.

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge Et af Danmarks største byudviklingsprojekter indledes i dag med en international konkurrence for tværfaglige teams om at udvikle det

Læs mere

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Mål og midler...3/13 Ishøj Landsby...4/13 Offentlige funktioner...5/13 Helhedsplan for Ishøj Landsby...6/13 En grønnere landsby...7/13 Tranegilde...9/13 Offentlige

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLESPILSBASERET ARKITEKTKONKURRENCE HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLESPILSBASERET ARKITEKTKONKURRENCE HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD ROLLESPILSBASERET ARKITEKTKONKURRENCE HØJE-TAASTRUP PROGRAM PÅ SKOLEN LÆRER INTRODUCERER SPILLET OG OPGAVEN KLASSEN INDDELES I ROLLER SPILLET IGANGSÆTTES VED UDLEVERING

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLESPILSBASERET ARKITEKTKONKURRENCE ALBERTSLUND

FORNY DIN FORSTAD ROLLESPILSBASERET ARKITEKTKONKURRENCE ALBERTSLUND 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD ROLLESPILSBASERET ARKITEKTKONKURRENCE ALBERTSLUND PROGRAM PÅ SKOLEN LÆRER INTRODUCERER SPILLET OG OPGAVEN KLASSEN INDDELES I ROLLER SPILLET IGANGSÆTTES VED UDLEVERING AF

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Der er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden.

Der er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden. Byer J.nr. BLS-100-00082 Ref. JESHA-BLS Den 4. juni 2008 HØRINGSNOTAT Vedrørende høringssvar til Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

Byudvikling befolkningsudvikling

Byudvikling befolkningsudvikling Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER BESLUTNING ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT 18-06-2013 17:00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER 3. FORSLAG TIL FINGERPLAN 2013 I OFFENTLIG HØRING PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

NY, BÆREDYGTIG BY I FREDERIKSSUND KOMMUNE

NY, BÆREDYGTIG BY I FREDERIKSSUND KOMMUNE NY, BÆREDYGTIG BY I FREDERIKSSUND KOMMUNE 2 VINGE EN NY, BÆREDYGTIG BY Vinge er en helt ny og bæredygtig by i Frederikssund kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen på én gang. Vinge er omgivet

Læs mere

Den moderne, bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne, bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne, bæredygtige by Holger Bisgaard Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen Kort- og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

MILJØMINISTERIET By- og Landskabsstyrelsen

MILJØMINISTERIET By- og Landskabsstyrelsen Hovedstadsområdet overordnet plankoordinering Hovedstadsområdet 1 storbyområde (Fingerbyen) med sammenhængende bolig- og arbejdsmarkeder 1,9 mio. mennesker 34 kommuner (tidl. 50) 2 regioner (28 + 6 kommuner)

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

FAB s studietur 2013 går til.. LONDON

FAB s studietur 2013 går til.. LONDON FAB s studietur 2013 går til.. LONDON byen som omdanner og fortætter Der bygges højt og tæt i de centrale byudviklingsområder. Den høje bygning, the Shard på sydsiden af Themsen ved The London Bridge -

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune Vida Christeller Center for Byplanlægning Fingerplanen Kommuneplan 2015 1. Grøn boligby 6. Infrastruktur 2. Sammenhængende by 5. Greater Copenhagen 3. Kvalitet

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Fremtidens byudvikling og vækst i Gladsaxe

Fremtidens byudvikling og vækst i Gladsaxe Fremtidens byudvikling og vækst i Gladsaxe Fremtidens byudvikling og vækst i Gladsaxe Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

Inspirationgrupperne Socialdemokraterne i Aarhus Kommune

Inspirationgrupperne Socialdemokraterne i Aarhus Kommune Inspirationgrupperne Socialdemokraterne i Aarhus Kommune Kære Partifælle Socialdemokraterne i Aarhus har i de sidste 100 år været den stærkeste drivkraft bag udviklingen af vores fantastiske by. Æren for

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Forslag til princip om individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger.

Forslag til princip om individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger. Temadrøftelse : Klima og Bebyggelse Bilag til Planudvalgets møde den 2. oktober 2012 Principper for placering af solenergianlæg og vindmøller i Furesø kommune Indeværende principper er tænkt som afsæt

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

FNV Foreningen Naturparkens Venner

FNV Foreningen Naturparkens Venner FNV Foreningen Naturparkens Venner Naturparken mellem Farum og Slangerup Notat om transportkorridoren og befolkningstilvæksten Regionsformand Sophie Hæstorp Andersen fremhævede på høringen om Transportkorridoren

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt

Læs mere

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Byer uden grænser Randers, 19-20. juni 2007 Introduktion Fra nationalt hierarki til globalt netværkssamfund Territorial konkurrence Globalisering Det

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard En Adaptiv Struktur 25719 Ide til Filmen: Budbringeren - Manifest - Synopsis - Storyboard Manifest for Danmarks fremtid - En Adaptiv struktur Historien viser, at det nærmest er umuligt at forestille sig

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

Byrådscentret 27-02-2012

Byrådscentret 27-02-2012 NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

Læs mere

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE Tirsdag den 28. marts 2006 Kl. 12.30 Amtsgården i Hillerød, mødelokale H 3 Medlemmer: Vibeke Storm

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

debat og visioner for en bæredygtig udvikling gennem kommunale arkitektkonkurrencer 1 fremtidensforstæder

debat og visioner for en bæredygtig udvikling gennem kommunale arkitektkonkurrencer 1 fremtidensforstæder fremtidensforstæder debat og visioner for en bæredygtig udvikling gennem kommunale arkitektkonkurrencer 1 fremtidensforstæder fokus på forstæderne Realdania fokuserer i Fremtidens Forstæder på de dele

Læs mere

By-og boligudvikling. Skitser til arealudlæg. Indhold. 1. Overordnede principper. Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper

By-og boligudvikling. Skitser til arealudlæg. Indhold. 1. Overordnede principper. Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper By-og boligudvikling Skitser til arealudlæg Indhold 1. Overordnede principper Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper Model 2 Søbåndet - med bykant Fordele og ulemper Model 3 Nordbyen - med

Læs mere

GRØN. Der er god plads til at gøre København

GRØN. Der er god plads til at gøre København Der er god plads til at gøre København GRØN København har af siden 1990 er været i gang med en stor byudvikling, og den fortsætter de næste årtier. Det er en udvikling, der markant vil omforme København.

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN

PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN 2 PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG: VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN FOR AGRO FOOD PARK I AARHUS Agro Food Park A/S og Realdania indbyder hermed

Læs mere

Den grønne Hovedstadsmetropol. Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv

Den grønne Hovedstadsmetropol. Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv Den grønne Hovedstadsmetropol Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv Før 1850 Naturen som produktions- og ressourcegrundlag < > Barokkens og guldalderens natursyn Lukkede herregårdsparker

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Ejendomsinfo Lager & Kontor. Roskildevej Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund. Kontor på 433 m 2. Charlotte Sthaalros Erhvervsmægler MDE

Ejendomsinfo Lager & Kontor. Roskildevej Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund. Kontor på 433 m 2. Charlotte Sthaalros Erhvervsmægler MDE Ejendomsinfo Lager & Kontor Roskildevej 8-10 Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund Kontor på 433 m 2 Ejendommen er en flerbrugerejendom der ligger i et dynamisk erhvervsområde i Region Hovedstaden. I ejendommen

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

ESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling

ESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling Investering i Københavns forstæder - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling Indhold På denne konference går vi tæt på status på Letbanen og den meget spændende udvikling, der er i byområderne langs

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Allerød Kommune Job- og personprofil for planchefen

Allerød Kommune Job- og personprofil for planchefen Allerød Kommune Job- og personprofil for planchefen Om Allerød Kommune Allerød Kommune har i dag ca. 25.000 indbyggere, og flere er på vej. Kommunen ligger centralt i Nordsjælland, og har en veludviklet

Læs mere