Pædagogiske læreplaner. Slagelse Børneasyl 2014/15.

Transkript

1 Pædagogiske læreplaner Slagelse Børneasyl 2014/15. 1

2 Indholdsfortegnelse: Indledning/overordnede overvejelser: Beskrivelse af institutionen side 3 Beskrivelse af børnegruppen side 3 Vores definition af læringsbegrebet side 3 Kompetenceudvikling side 4 Brobygning til skolerne side 5 Børnemiljøvurderinger side 5 Kostpolitik side 5 Aktiviteter i hverdagen side 5 Læreplanstemaerne: Alsidig personlig udvikling side 6 Sociale kompetencer side 8 Krop og bevægelse side 11 Sproglig udvikling side 14 Natur og naturfænomener side 17 Kulturelle udtryksformer og værdier side 19 Dokumentation og evaluering. side 20 Aktivitetsskemaer: Skema 1 side 22 Skema 2 side 27 2

3 Indledning og overordnede overvejelser: Beskrivelse af institutionen: Slagelse Børneasyl er en selvejende institution beliggende i en ældre villa i Slagelse Bymidte. Børnehaven har sit særlige navn, fordi den er grundlagt i 1869 som en af flere asylbørnehaver i landet til gavn for børn fra særligt dårlige kår, som havde brug for en sædelig opdragelse. Børnehaven har i 2014 et gennemsnitsbørnetal på 51 børn i alderen 3-6 år. Vi har vippenormering og kan i forårs- og sommerperioden have op til 63 børn. Børnene er aldersopdelt således at de 3-4-årige går på de to stuer i stueetagen, mens de 5-6-årige, fortrinsvis de børn, der skal starte i skole om sommeren, har deres helt egen afdeling på første sal. I og med at vi bor midt i byen, har vi kort afstand til bibliotek, anlæg, seminarium, butikker, busser osv. Det betyder, at vi nemt kan benytte byens mange faciliteter og tilbud. Beskrivelse af børnegruppen: Børnegruppen er meget blandet på den måde at forstå, at den rummer børn fra alle sociale lag, børn fra etnisk danske familier og børn fra familier med anden etnisk baggrund. Det giver børne- og forældregruppen en bredde og mangfoldighed, som vi ser som en stor fordel. Vores definition af læringsbegrebet: Læring er en proces, hvor barnet tilegner sig viden, færdigheder og erfaringer igennem oplevelser, sanseindtryk og udfordringer. Barnet skal selv være engageret, for at læring finder sted og bundfælder sig. Læring finder sted i mange forskellige situationer: Det kan være inden for rammer, som de voksne har tilrettelagt. Det kan være i en situation, hvor barnet lærer af et andet barn Det kan være i en situation, hvor barnet selv tager initiativ til en aktivitet eller dialog. Vi har den opfattelse, at jo mere vi som voksne kan bakke op om barnets egne initiativer (sproglige initiativer, opmærksomhedsinitiativer, følelsesinitiativer, handleinitiativer), jo bedre vil vi kunne støtte børnene i deres udvikling. Men samtidig er det også vigtigt, at de voksne tager initiativ til aktiviteter, der kan fremme læring, og som børnene ikke selv ville have haft mulighed for at initiere 3

4 Vi har i løbet af 2013 beskæftiget os med Knud Illeris læringstrekant, hvor der tales om, at der er tre faktorer, der har indflydelse på, hvad mennesker lærer: Indholdet de færdigheder og den viden, man tilegner sig drivkraften altså viljen og motivationen til at lære netop dette og den sociale dimension hvordan man befinder sig og fungerer i det sociale fællesskab. Vi mener, at det er vigtigt for børnenes læring, at pædagogerne er opmærksomme på alle tre faktorer. Herudover tror vi på, at mennesket aktivt konstruerer sin egen forståelse af omverdenen på baggrund af den forståelse, personen allerede har fra tidligere erfaringer. Det betyder, at man som pædagog må regne med, at en kollektiv besked, givet til en børnegruppe, vil blive forstået vidt forskelligt. Hvert barn vil konstruere sin egen forståelse (konstruktivistisk læringsteori). Vores generelle holdning er, at vi som medarbejdere i Slagelse Børneasyl skal være rollemodeller, og vi mener, at bevidstheden om, at vi er rollemodeller er en viden, der forpligter. Børnene registrerer, hvad vi gør, med alle sanser. Hver gang, vi gør noget, som børnene bliver optagede af, vil de imitere os. Uanset om vi er bevidste eller ubevidste om vores handlinger og holdninger i det daglige arbejde, vil børnene tage det til sig. Jo bedre vi kender os selv fagligt og menneskeligt med styrker og svagheder, jo mere bevidste vil vi kunne være som rollemodeller. Sagt på en anden måde: Man skal være bevidst om, hvem man selv er, for at man kan være bevidst om, hvordan man opfattes af andre. Vi har den grundantagelse, at børn lærer bedst, når de er trygge. Og her mener vi, at den anerkendende pædagogik er god at anvende til alle børn. Det er godt for såvel det sensitive som det hurtiggående barn at blive mødt af voksne, som ønsker at se, høre, respektere og forsøge at forstå barnet, som det er. Kompetenceudvikling. Forandring er en vedvarende tilstand i samfundet i dag, og den går hurtigere og hurtigere. Nye omstændigheder kræver nye måder at gøre tingene på, og nye måder at gøre tingene på kræver udvikling af nye kompetencer. Det er derfor meget vigtigt, at vi til stadighed sørger for at alle medarbejdere får mulighed for udvikling på et niveau, der passer til den enkeltes behov og hidtidige erfaring og uddannelse. I skrivende stund har vi nedenstående fremtidsplaner for vores kompetenceudvikling, men da læreplanen er toårig, vil der sandsynligvis også komme til at ske noget, vi endnu ikke kan forudse. En pædagog afsluttede sin PD sidste år, en anden er nu i gang og regner med at gennemføre den i løbet af et par år. Det samme gælder for lederen i forhold til Diplom i Ledelse. For at få al denne teoretiske viden i spil i det 4

5 daglige, har vi gennem hele 2013 arbejdet med udviklingsprojektet Fælles Fagligt Fundament, som har til formål at udbrede den teori, der er blevet læst på PD, til hele personalegruppen. Vi har læst litteratur, haft pædagogiske dialoger på personalemøder og omsat teori til praksis via aktionslæring. Dette arbejde vil fortsætte i 2014 og så længe, vi oplever, at det giver mening. På sprogområdet deltager vi både i ressourcenetværk om Sprogpakken og i Styrk Sproget-indsatsen, der er målrettet tosprogede. Desuden deltager vi jævnligt i møder, kurser og temadage med aktuelt fagligt indhold. Brobygning til skolerne: I slutningen af 2011 lå Slagelse Kommunes nye, fælles brobygningskanon færdig, og den arbejdes der med på alle tre stuer. Desuden udfyldes der for alle børn brobygningsskemaer, der overleveres til skolen. Ved børn med meget specielle behov, kan der afholdes brobygningsmøde, hvor pædagoger og forældre har lejlighed til at fortælle skolen om barnets historie og behov. Som et led i brobygning til Nymarkskolen deltager Rød Stue i et pilotprojekt med førskoleskak, hvor børnene lærer at spille en forenklet udgave af skak og sidenhen skal spille mod skolens 0.- klasser. Børnemiljøvurderinger: Vi har i skrivende stund gennemført dette års børnemiljøvurdering. Erfaringerne fra tidligere år viser, at den valgte metode fungerer fint for os. Den bestod af børneinterviews af nogle af de 4- og 5-årige med efterfølgende sammenfatning, som blev gennemført af en mindre gruppe pædagoger. I dette års vurdering gav alle børn udtryk for stor tilfredshed med børnehaven, og vi kan ikke få øje på specielle fokuspunkter, som vi kan eller skal handle på. Kostpolitik. Vi serverer kun morgenmad for børnene. Alle andre måltider medbringes hjemmefra, og derfor er det begrænset, hvor stor indflydelse, vi kan have på, hvad børnene spiser, men vi henstiller til forældrene om at give deres børn sund og ernæringsrigtig kost med i børnehave. Vi har i slutningen af 2013 udsendt et brev, hvor vi skærper opmærksomheden på kostpolitikken. Kostpolitikken vedtages af bestyrelsen med baggrund i Slagelse Kommunes kostpolitik.. Alle fødevarer, børnehaven indkøber, er så vidt muligt økologiske. Hele kostpolitikken er at finde på vores hjemmeside. Aktiviteter i hverdagen. Som beskrevet i afsnittet om læring, mener vi, at det er vigtigt, at hverdagen indeholder både voksen- og børneinitierede aktiviteter. Det betyder, at pædagogerne forbereder og gennemfører aktiviteter, der har til formål at bibringe børnene læring, 5

6 men at der også kan forekomme mange spontane aktiviteter, hvor pædagogen vælger at følge og understøtte barnets/børnenes initiativer. Vi ser begge dele som vigtige, men vi kan også se, at de ældste børn har større behov for nye udfordringer og oplevelser, end de yngre har. Derfor har Rød Stue flere og hyppigere skoleagtige aktiviteter, end Gul og Blå Stue har. Vi har valgt at opdele året i fem temaperioder, hver med hovedvægt på et af læreplanstemaerne. Opdelingen er som følger: Januar og februar: Kulturelle udtryksformer. Marts, april og maj: krop og bevægelse. Juni, juli og august: Natur og naturfænomener. September og oktober: Sociale kompetencer. November og december: Sproglig udvikling. Alsidig personlig udvikling har ikke en særskilt periode, da vi mener, det er noget, der arbejdes med hele tiden. I de nævnte perioder har vi særligt fokus på det pågældende tema, men det betyder ikke, at der ikke bliver arbejdet med andet. Alle temaer er aktuelle hele året, og selvfølgelig arbejder vi også stadig med årstider, højtider, traditioner osv. (Dette afsnit er ikke omformuleret men flyttet fra sin hidtidige plads under Dokumentation og evaluering.) I det følgende har vi i skematisk form forsøgt at beskrive vores pædagogiske praksis anno Alsidig personlig udvikling: Mål Den voksnes rolle (Metode) Det vil vi gøre ved at (Aktiviteter) Succeskriterier (Spor/tegn) Alle børn skal have ret til ens muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger At se det enkelte barn, være nærværende, aflæse og rumme barnets følelser Tage godt imod den enkelte familie, og fra starten være opmærksomme på netop denne families og dette barns ressourcer. Via observationer at afdække, hvor det enkelte barns ressourcer ligger og herefter skabe rammer for, at det enkelte barn kan blive støttet bedst muligt i sin videre At alle børn møder børnehaven og dens børn og voksne med glæde og nysgerrighed. At alle børn deltager aktivt og med glæde i aktiviteterne At alle børn føler sig værdsat og set og hørt 6

7 udvikling Alle børn skal anerkendes som kærlige, nysgerrige og eksperimenterende Alle børn skal have mulighed for at udvikle selvindsigt og empati Iværksætte aktiviteter, der kan styrke og udvikle fællesskabsfølelse og venskaber i børnegruppen At skabe rammer, hvor der er få afbrydelser og tid til fordybelse At huske også at se den enkelte situation fra et børneperspektiv At benævne/italesætte børnenes handlinger At guide og give forskellige handlemuligheder ud fra det enkelte barns ressourcer/niveau Tilrettelægge hverdagen, så der både er plads til fordybelse i leg samt planlagte aktiviteter, som tilgodeser børnenes nysgerrighed og eksperimenteren. Lære børnene at genkende de forskellige grundfølelsers udtryk, både hos sig selv og andre At barnet viser lyst og interesse for at deltage i både planlagte aktiviteter samt i leg med de andre, Og viser lyst til selv at tage initiativer At barnet møder de voksne med en tillidsfuld forventning om, at det vil blive mødt på sit eget niveau At barnet har en realistisk forestilling om sig selv og sine grænser og kan træffe et fornuftigt valg At børnene kan sætte ord på deres følelser 7

8 Sociale kompetencer: Mål Den voksnes rolle (Metode) Det vil vi gøre ved at (Aktiviteter) Succeskriterier (Spor/tegn) Alle børn skal have mulighed for at indgå i ligeværdige sociale fællesskaber At skabe rammer for at børnene kan indgå i mindre sociale fællesskaber som legerelationer og større fællesskaber som børnegruppen på stuen At skabe strukturer, så som samlinger, indtagelse af fællesmåltider osv., hvor de voksne italesætter, at vi børn og voksne udgør denne stue. At børnene viser, at de er glade for at holde samling. At børnene spørger efter, hvornår vi skal holde samling At skabe en ramme, der sikrer, at hvert barn føler et tilhørsforhold til en bestemt stue i institutionen. At arrangere ture ud af huset for mindre eller større grupper af børn for at sikre, at de får nogle fælles oplevelser uden for huset Børnene viser, at de har et trygt tilhørsforhold til en bestemt stue At børnene viser glæde og begejstring, når de er på tur At børnene spørger, hvornår vi skal på tur At prioritere at der er tid og rum til at børnene leger og kan fordybe sig i denne leg I praksis at være åben for at en god leg blandt en gruppe børn kan medføre, at en anden, planlagt aktivitet må udgå At børnene udviser glæde ved og lyst til at lege. Vi arbejder ugentligt med Mary-fondens koncept Fri for Mobberi i alle tre børnegrupper. Der fortælles historier om venskab, kigges på billeder og arbejdes med Bamsemassage, hvor børnene parvis giver hinanden massage. At børnene taler om, hvordan man er en god ven. At børnene med glæder deltager i massagen. At børnene kender Bamsevennen og Trøstebamsen, og at de henter Trøstebamsen til et andet barn, der er ked af det. Vi vil skabe miljøer, hvor børn kan opbygge gode venskaber og At de voksne viser sig som personer, der kan indgå i gode relationer At italesætte relationer, både når det går godt og når det er svært: At der er børn, der er bedstevenner og selv sætter ord på 8

9 udvikle sig både socialt og fagligt og kan anvende anerkendende pædagogik, som vil styrke børnenes sociale færdigheder Respektere, at børn er forskellige, og at nogle børn indimellem har brug for at være alene eller ikke har bedstevenner. Pædagogerne tænker i matchninger af børn inden for og på tværs af stuerne Bevidsthed om hvad der rører sig i børnegruppen, italesætte og hjælpe børnene med at løse konflikter på en anerkendende måde Når børnene er glade for en god ven, og når børnene er kede af at blive skubbet eller, få en legoklods i hovedet og bliver følelsesmæssigt berørt At invitere mere tilbageholdende børn med i de andre børns leg eller foreslå de andre børn at tage et barn med. Samtidig skal vi respektere børnenes grænser, hvis de siger nej til tilbuddet At vise børnene, at konflikter kan løses på fredelig vis ved at praktisere at lytte til begge parter og finde en løsning, hvor begge parter bevarer deres værdighed. At læse bøger for børnene om venskab, og vise følelsesmæssige billeder At børnene indgår i og fastholder nye legerelationer At børnene selv opsøger og fastholder relationer til børn på deres egen og de andre stuer At børnene beder de voksne om hjælp til at løse konflikter At børnene oplever konfliktløsningen som fair At børnene kan se forskel på forskellige ansigtsudtryk Børn skal have medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati At skabe rammer for, at børnene får indflydelse på deres hverdag i børnehaven At se børnenes initiativer og når det lader sig gøre bekræfte dem og give dem plads At børnene kommer med forslag At give plads til at følge børnenes forslag til aktiviteter Lade børnene have uformel medbestemmelse i mindre ting At lade børnene være medbestemmende i små eller større grupper fx i forhold til valg af mad til maddag, i forhold til valg af sang til samling, valg af bog på biblioteket At børnene erfarer og accepterer, at den enkelte ikke altid kan få sin vilje At børnene udtrykker ejerskab til tingene 9

10 At sørge for at børnene bliver hørt osv. Lytte til børnene, når de kommer med forslag, og anerkende dem for, at de engagerer sig At børns forslag fører til, at lege eller aktiviteter bliver sat i værk og bliver voksenunderstøttet. Barnets personlige og sociale udvikling. Disse områder arbejdes der med hele året. Børnegruppen i dette eksempel er de tre-fireårige, hvor det ofte er svært at blive i legeforløbet i længere tid ad gangen. Målet er at udvikle barnets fordybelse i legeforløb med gode venskaber. Vi har haft ekstra fokus på dette, hvor den voksnes rolle har været: At guide i at bygge en leg op. At være sammen med børnene i legen. At benævne og italesætte legen. At lære børnene at samarbejde og at udvise empati og få selvindsigt, så gode venskaber opbygges. I den forbindelse har vi arbejdet med at styrke det enkelte barn, og især børn med særlige behov, i deres selvværd og selvtillid ved i fælles samlingsforum at benævne og tale om, hvad børnene mestrer og er gode til. Også med henblik på at udvide rummeligheden for forskelligheder. Disse fokusperioder er dokumenteret ved iagttagelser, samtaler, evaluering på stuemøder og skriftlig information til forældrene. Vi kan se, at vi arbejder på rette spor mod målet. Der er udviklet længerevarende, gode legeforløb, børnene giver spontant udtryk for, hvad de kan og er gode til og at det er godt at være venner. Vi vil fremadrettet arbejde med venskaber ud fra materialet Fri for mobberi fra Mary-fonden. Det er vigtigt, at vi fortsat har fokus på de gode legeforløb. Vi har ligeledes haft ekstra fokus på børnenes opmærksomhed og koncentration i dagligdagen. Dette er rigtig svært for mange af børnene, f. eks. at lytte efter en besked. Vores mål har været at hjælpe og støtte børnene i at udvikle sig socialt, kunne koncentrere sig om aktiviteter i fællesskab og kunne efterkomme et rimeligt krav fra de voksne samt at kunne tilsidesætte egne ønsker og behov kortvarigt, som f. eks. at vente på sin tur. Den voksnes rolle har været at skabe og planlægge situationer og aktiviteter, der styrker dette, f. eks.: Kimsleg Bjørnen sover Hvem gemmer sig under tæppet? Afslapningsøvelser Stille musik 10

11 Sange og højtlæsning Ture ud af huset. Dokumentationen er sket ved iagttagelser af børnenes dialog samt evaluering på stuemøder. Der er udarbejdet opslag til forældrene om arbejdet og formidlet et ønske om, at man derhjemme støtter op om indsatsområderne. Vi kan se, at vi arbejder mod målet: Børnene udviser større opmærksomhed, når vi er på tur og fortæller om f. eks. foråret og hvad der sker i naturen, og de er blevet bedre til at tilsidesætte egne behov kortvarigt. Især børn med særlige behov har haft gavn af stille afslapningsmusik, hvor de har kunnet mærke ro og udtrykt, at det var dejligt. Vores overvejelser fremover er: At vi fortsat skal have fokus på at støtte og styrke børnene i at begå sig i et fællesskab At lære børnene, at de ikke konstant kan være i fokus og få alle deres ønsker og behov opfyldt her og nu Vi vil fortsat være opmærksomme på at være i tæt dialog og samarbejde med forældrene om disse indsatsområder. Se desuden beskrivelse af en aktivitet i vedlagte skema. Krop og bevægelse: Mål Den voksnes rolle (Metode) Det vil vi gøre ved at (Aktiviteter) Succeskriterier (Spor/tegn) Barnet skal have mulighed for at være i bevægelse og opleve glæde ved sin krop At støtte børnene i deres mestringsforsøg ved at have øje for det, når de forsøger at tilegne sig nye færdigheder At skabe rammer for aktiviteter, der udfordrer børnene til at betræde nærmeste udviklingszone At støtte børnene i at bruge stemme og krop og udforske mulighederne for at bruge instrumentet At lade børnene prøve kroppen og stemmerne af og således tåle, at de råber, skriger, løber stærkt og slås og At benævne børnenes handleinitiativer De voksne er tydelige, i forhold til, hvor og hvornår, der er mulighed for at bruge stemmen Legeplads dagligt i al slags vejr At børnene viser glæde ved at bruge deres krop At børnene tør eksperimentere med stemme og krop og har tillid til, at det er tilladt At børnene selv tager initiativer til at bruge kroppen i de forskellige læringsrum 11

12 oplever, at der er højt til loftet, når de er udenfor At de voksne udfordrer sig selv i forhold til, hvor meget børnene må larme. De viser begejstring for at udfolde sig med og eksperimentere med at bruge krop og stemme At den voksne går forrest i aktiviteter, hvor vi bruger krop og stemme både i planlagte aktiviteter og spontant Snakke med børnene på en fordomsfri måde om de kropslige oplevelser, de har At børnene er fri og eksperimenterende med krop og stemme At børnene italesætter eller viser, at de kan lide at bruge krop og stemme At børnene bliver ved med at have lyst til at tale med de voksne om kropslige oplevelser Være opmærksomme på, at børnene også har en seksualitet Italesætte at det er vigtigt at børnene respekterer hinandens grænser At børnene viser respekt for hinanden, når der bliver sagt stop Barnet skal i dagtilbuddet sikres betingelser, der styrker den fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og aktivitet Hygiejnekurser og daglige opfordringer At sørge for at udøve en sund kostpolitik At italesætte hygiejne i forbindelse med toiletbesøg At italesætte vigtigheden af at vaske hænder inden måltider At italesætte at vi spiser sund mad i børnehaven I forbindelse med tidspunkter, hvor vi laver mad i institutionen, at italesætte, hvorfor vi vælger de varer, vi gør At børnene tilegner sig de forskellige rutiner i forbindelse med en god hygiejne At børnene viser interesse for at tale om hygiejne og ernæring på barnets eget niveau. Barnet skal støttes i at videreudvikle motoriske færdigheder i både leg og tilrettelagte udfordringer Via observationer at finde ud af, hvor det enkelte barn har brug for tilrettelagte udfordringer. Lave beskæftigelsesaktiviteter der styrker finmotorikken. Lave aktiviteter, der styrker grovmotorikken. At børnene igen og igen afprøver den nye færdighed, de lige har tilegnet sig Anerkende børnene ved at benævne og bekræfte At børnene vil vise de voksne, at de har tilegnet 12

13 dem i deres motoriske aktiviteter og komme med forslag som bringer dem over i deres nærmeste udviklingszone. Lave aktiviteter inspireret af materialet Rend og hop med Oliver, som indeholder mange forskellige bevægelseslege til både indendørs og udendørs brug. sig en ny færdighed At børnene deltager med glæde, genkender legene pg måske sætter dem i gang selv. At børnene spørger, hvornår vi skal have Rend og hop næste gang. Beskrivelse af aktiviteter: Kropslig udfoldelse for de 3-4-årige. Formålet med aktiviteterne er at tilgodese en gruppe 3-4-åriges behov for kraftig fysisk udfoldelse på en hensigtsmæssig måde og samtidig understøtte deres grovmotoriske udvikling. Dette sker dels gennem planlagte, voksenstyrede forløb, dels gennem løbeture på legepladsen efter aktiviteter, og dels gennem de voksnes åbenhed for en vis fysisk udfoldelse på stuen. Læringsmålene er, at børnene bruger kroppen med glæde og udfordrer sig selv motorisk. Dokumentation af aktiviteterne sker ved mundtlige og skriftlige beskrivelser af et voksenstyrede forløb og andre aktiviteter på stuerne, samt enkelte billeddokumentationer. Dokumentationen viser, at alle børn udtrykker glæde ved fysisk udfoldelse. Enkelte børn har undervejs haft brug for tid til at nærme sig aktiviteten i deres eget tempo, og når de var klar, har de voksne støttet dem i at turde deltage. Lidt efter lidt begyndte børnene at være med til enkelte øvelser, og til slut nåede vi frem til, at alle børn deltog med glæde. Vi ser, at børnene selv spontant sætter aktiviteter i gang eller foreslår, at de voksne skal gøre det, og vi ser, at alle deltager. Vi har lært, at det er vigtigt at give børnene tid og ro til at se en ny aktivitet an, og at den voksne skal have nok føling med det enkelte barn til at kunne se, hvornår der skal sættes ind med støtte til at begynde at deltage aktivt. Vi oplever, at vi er på rette vej og vil fortsætte med at tilpasse krav og tempo til de enkelte børn. 13

14 Sproglig udvikling: Mål Den voksnes rolle (Metode) Det vil vi gøre ved at (Aktiviteter) Succeskriterier (Spor/tegn) Barnet skal have mulighed for at udvikle sit sprog, ordforråd og begrebsforståelse gennem hverdagens aktiviteter Ud fra den grundantagelse at sprog læres i hverdagen i det levede liv, skal sprogudviklingen primært stimuleres dér. Pædagogerne skal derfor have øje for at udnytte de muligheder der er for spontant at udfordre børnene og vække deres nysgerrighed i forhold til den sproglige udvikling. Derudover skal der arbejdes målrettet med sproget i tilrettelagte aktiviteter. Være opmærksom på, at det ikke bliver for synligt for de øvrige børn, når børn med manglende sproglige kompetencer forsøger at mestre nye sproglige begreber Være opmærksomme på, at tosprogede børn i en periode har et intersprog, hvor de laver fejl når de taler dansk. Her skal pædagogen anerkende barnets sproglige initiativ og gentage ordene rigtigt i en bekræftende sætning. Skabe rammer for at gøre mestringsforsøg i at føre en samtale, således at børnene tilegner sig såvel sproglige som kulturelle færdigheder Have en anerkendende tilgang til børnenes Støtte barnet i at bruge sproget til at etablere kontakt, løse konflikter eller føre samtaler. Det kan vi gøre ved at benævne børnenes initiativer, således at børnenes mestringsforsøg gøres synlige for barnet selv og de andre børn. At tale et rigt og nuanceret sprog hvor vi italesætter hvad vi gør At iværksætte aktiviteter med henblik på sprogudvikling f.eks. dialogisk læsning og udviklingsstimulerende sprogmiljøer. At benævne børnenes konkrete sproglige initiativer og værdsætte børnene for dem At undgå, at børn udstilles som sprogligt dårlige f.eks. til samling, således at børn med begrænset ordforråd først og fremmest opfordres til ytringer, som de mestrer. Være opmærksom på de fremskridt som det enkelte barn gør Holde daglige samlinger, hvor der skabes rammer for planlagt og spontan samtale Når der spises frokost og eftermiddagsfrugt, er der At barnet har lyst til at bruge sproget At barnet viser nysgerrighed i forhold til at tilegne sig nye ord og begreber At barnet ikke er bange for at begå sproglige fejl At børn, som har svagere sproglige kompetencer, tør eksperimentere og tilegne sig nye færdigheder At børnene har tillid til, at de møder anerkendende voksne, når de udfolder sig sprogligt. Børnene viser trivsel ved at have en hyggelig samtale i forbindelse med de naturlige samlingsstunder, som fx måltiderne 14

15 sproglige udtryk i form af dialog mv. Være bevidst om og anvende sprogunderstøttende strategier. naturlige rammer for at sidde og føre en samtale med de andre ved bordet. Barnet skal udfordres til sproglig kreativitet, samt til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmi dler Skabe rammer for udfoldelse af sproglig kreativitet Gå forrest i spontane eller planlagte aktiviteter, hvor sproget bruges til at fjolle og eksperimentere med. Som når vi arbejder med rim og remser både kendte og selvopfundne. Arbejde med rytmer, på legeplads eller til samling Synge med børnene hver dag At børnene selv spontant siger gammelkendte remser At børnene henter børnehavens bøger med rim og remser og gerne vil læse dem At børnene selv finder på fjollede ord eller remser At børnene selv fortsætter med rytmer i andre situationer Præsentere børnene for den kultur, der består i at glædes ved at læse selv og høre bøger oplæst eller historiefortælling Skabe rammer for at børnene færdes i forskellige rum, fx udeog inderum, hvor børnene kan sanse forskellige ting Læse historier op fra bøger eller fortælle historier udenad hver dag Placere bøger i børnehøjde og have stunder på dagen, der er beregnet til at fordybe sig i en bog. Gå på biblioteket og låne bøger, der placeres frit tilgængeligt i børnehøjde. At børnene synger selv At børnene gerne vil have, at vi synger i fællesskab At børnene selv kigger i bøger eller spørger, om vi skal læse i fællesskab At børnene selv tager initiativ til at fortælle en historie Placere materialer til at tegne/ skrive i børnehøjde, således at børnene selv kan tage dem, når de har lyst At børnene spontant går i gang med at tegne 15

16 Børn skal lære at bruge sproget i den kontekst, barnet er i At de voksne italesætter normer for sprogbrug At de voksne videreformidler sociale spilleregler De voksne anviser hensigtsmæssige omgangsformer At italesætte de forskellige ting, vi sanser. At benævne og bekræfte børnene i deres sansninger ude og inde De voksne er tydelige i forhold til, hvordan man taler med hinanden i forskellige situationer De voksne siger goddag, farvel, tak osv. og viser ved eget eksempel almindelige omgangsformer Når de voksne oplever en uhensigtsmæssig omgangsform, går de ind i det og anviser en anden måde at gøre det på At børnene selv sætter ord på, hvad de sanser og mærker ude og inde At børnene selv bruger sproget hensigtsmæssigt i forhold til den kontekst, de er i At børnene benytter sig af gode omgangsformer Sprogvurdering og særlig støtte. Ifølge Dagtilbudsloven er børnehaven forpligtet til at vurdere, om et barn har brug for ekstra sproglig støtte. I samarbejde med forældrene vil pædagogerne i barnets første børnehavetid observere hvordan barnet kommunikerer med sine omgivelser, størrelsen af dets ordforråd, sprogforståelse, udtale mm. Vurderer pædagogen, at der er brug for en yderligere afklaring af barnets sproglige formåen, anvendes materialet TRAS (Tidlig Registrering Af Sprog.). TRAS er et observations og vurderingsmateriale, som kan vise hvor barnet befinder sig sprogligt og hvor der er brug for en ekstra indsats. Hvis indsatsen i hjemmet og børnehaven ikke giver tilstrækkeligt til barnets sproglige udvikling, er næste skridt en indstilling til tale- hørelæreren, der nærmere kan konkretisere på hvilke områder og hvordan der kan arbejdes med sproget. For flersprogede børn gælder det, at sprogstimulering er obligatorisk. I Slagelse kommune foregår det sådan, at alle flersprogede børn tilknyttes en 11-sprogpædagog, der i samarbejde med pædagogerne, vurderer hvilke børn, der har behov for ekstra støtte i dansk sprogtilegnelse. Derefter kommer sprogpædagogen i børnehaven og udfører særskilt sprogstimulering med børnene enkeltvis eller i grupper. Beskrivelse af en aktivitet: Førskolebørnene arbejder i lange, sammenhængende perioder med dialogisk læsning. Børnene deles i tre grupper, der skiftes til at høre en udvalgt bog læst op. Der tales med børnene om illustrationer, forfatter m.m., og undervejs i historien spørges der ind til særligt udvalgte ord. Børnene har nu mulighed for at forklare ordenes betydning og kommentere på handlingen. Efter endt læsning vurderer børnene bogen og tegner så en tegning med elementer fra historien. 16

17 Pædagogerne spørger til tegningerne og skriver ned, hvad børnene fortæller. Tegningerne hænges op på stuen, så børnene kan se på dem og tale med forældrene om dem. Dialogisk læsning foregår også for de yngste. Her lægges der vægt på gentagelse og børnenes hukommelse. Vanskelige ord bliver forklaret, og der tales løbende om, hvad der blev læst sidste gang. På den måde stimuleres børnenes ordforråd og begrebsforståelse. Natur og naturfænomener: Mål Den voksnes rolle (Metode) Det vil vi gøre ved at (Aktiviteter) Succeskriterier (Spor/tegn) Barnet skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og udvikle respekt for natur og miljø At børnene møder voksne, som kan lide naturen og åbent viser deres engagement og begejstring At den voksne ser og hører, hvad børnene er optaget af. Når vi har samling at fokusere på årstiderne ved at italesætte forskellene og ved at sætte de rette ord og begreber på. Følge årets gang på legepladsen og italesætte de forandringer, der sker At benævne børnenes initiativer og hvis muligt følge dem At børnene viser glæde ved naturen At børnene bruger begreber, som karakteriserer de forskellige årstider At de voksne skaber rammer for at børnene møder forskellige former for natur Ture (strand, skov, Kløverhaven) At skabe rammer for at børnene møder voksne, som har en særlig viden om naturen, fx en naturvejleder, en fisker m.v. Selv at udvise en adfærd, hvor vi viser respekt for naturen dyr og planter Ture til naturskolen At italesætte, at vi ikke knækker grene af træerne m.v, men passer godt på naturen At børnene viser respekt for naturen Barnet skal opleve og erfare samspillet mellem menneskene og naturen At skabe rammer for at give børnene en forståelse for, hvor maden kommer fra Læse bøger om emnet Tale om emnet til samling Tale om det, når der er At børnene selv beder om at komme ud eller på tur til skov, strand, anlæg eller andre former 17

18 maddag for natur Barnet skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen som et rum for at udforske verden. At de voksne viser og italesætter, at de nyder at være ude At bakke op om børnenes spontane initiativer, når de registrerer naturfænomener At tillade at børnene får fingre i de forskellige elementer, fx vand, mudder, planter osv. Sætte aktiviteter i gang, der skærper børnenes interesse for naturfænomener At de voksne italesætter de forskellige sansninger, vi får i naturen, og de æstetiske oplevelser vi får, fx på en smuk vinterdag med høj, blå himmel Benævne børnenes initiativer og om muligt følge dem. At italesætte elementerne og de oplevelser og erfaringer, som børnene får At børnene viser opmærksomhed over for sansninger og æstetiske oplevelser, når de er udenfor At børnene selv har lyst til at røre ved tingene i naturen Beskrivelse af en aktivitet: De tre-fireårige har arbejdet med et projekt, hvor de har fulgt ey kastanjetræ i Anlægget fra tidligt forår til sent efterår. Formålet har været at give børnene mulighed for at følge med i, hvad der sker med et bestemt træ gennem de forskellige årstider for dermed at give dem en konkret oplevelse af naturens gang. Vi har med jævne mellemrum besøgt vores træ i Anlægget og fulgt det fra blomster over spæde frugter til de færdige kastanjer, som vi kunne samle og tage med hjem. Vi har også samlet skaller og blade, som vi har kigget på og de voksne har fortalt om dem. Vi har sunget og læst om kastanjer, og vi har taget billeder af os og vores træ, som vi har hængt op. Vi har kunnet se, at børnene har genkendt træet, når vi kom op i Anlægget, og at de har været interesserede i at høre om, hvad der var sket med det siden sidst. De har været meget interesserede i at lege og arbejde med de ting, vi har taget med hjem, og vores billodcollager har givet anledning til mange dialoger mellem børn og forældre og børn og børn imellem. 18

19 Kulturelle udtryksformer og værdier: Mål Den voksnes rolle (Metode) Det vil vi gøre ved at (Aktiviteter) Succeskriterier (Spor/tegn) Glæden ved kunst og kultur skal stimuleres Anerkende barnets kreative udfoldelser Benævne børnenes kreative initiativer At børnene udviser lyst til at udfolde sig kreativt Opmuntre børnene til at udfolde sig kreativt Selv gå forrest i forhold til at synge, male, tegne, udfolde sig kreativt med krop og stemme Materialer i børnehøjde Skabe rammer for kreativ udfoldelse i uderummet og på stuerne At børnene spontant bruger materialer til at udfolde sig kreativt At børnene viser glæde ved at udfolde sig kreativt Barnet skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelse og skabende kulturel aktivitet At skabe plads og rum til kreativ udfoldelse Materialer i børnehøjde Barnet skal møde pædagogisk personale, der selv er aktive kulturbrugere og støtter barnet i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer Gøre brug af egne erfaringer som kulturbrugere inden for sport, korsang, teater, maleri osv. ved at italesætte egen glæde ved at opleve disse ting Videreformidle egen personlige erfaring til børnene Ved samling og i dialog med mindre grupper af børn at formilde sin glæde ved at bruge de forskellige kulturtilbud Den voksne nævner, at hun har været i biografen, i cirkus e.l. og er åben for dialog om emnet At børnene fortæller om erfaringer med at gøre brug af kulturtilbud At børnene udtrykker lyst til at benytte sig af disse tilbud Skabe rammer for, at børnene får forskellige oplevelser inden for kultur Ture i bymidten og på biblioteket, hvor vi kigger på skulpturer og udstillinger og taler om, At børnene udtrykker glæde ved at opleve de forskellige tilbud 19

20 og om muligt mærker på det, vi ser 2-3 teaterture årligt At børnene fortæller om, hvad de har oplevet, når vi har været i teatret mv At vi ser elementer fra de kulturelle oplevelser afspejlet i børnenes leg, fx dele af handlingen fra et teaterstykke, en leg fra kulturkørekortet e.l. Beskrivelse af en aktivitet: Se vedlagt skema. Dokumentation og evaluering. Personalegruppen har i længere tid arbejdet med følgende dokumentationsformer: Hver stue skriver en dagbog, hvor der skrives om dagens aktiviteter til forældrene Stuerne synliggør børnenes kreative arbejde, små kunstudstillinger eller ting, som har med et aktuelt emne at gøre. Udarbejdelse af barnets bog, som skal indeholde: 1. Barnets håndtryk 2. Billeder af fødselsdage i de 3 år, barnet går i børnehave 3. Billeder af nogle af de aktiviteter, som barnet deltager i. 4. Tegninger og hvad barnet i øvrigt selv laver. 5. Sange, barnet har været med til at synge. Denne dokumentation vil vi fortsætte med, da den er rigtig god til at give forældrene indblik i, hvad børnene laver i børnehaven. Barnets bog er en dokumentation, som børnene er særdeles glade for. De tager den ofte ned fra hylden og kigger i den. Når børnene går ud af børnehaven, har de så dokumentation og spor fra deres børnehavetid. Vi har de senere år arbejdet meget med aktionslæring, og derfor ligger størstedelen af den mere fagligt betonede dokumentation af det pædagogiske arbejde i de logbøger og iagttagelser, som medarbejderne laver i forbindelse med deres aktioner. Disse danner udgangspunkt for evaluering og videreudvikling af aktionerne gennem dialogerne i læringsgrupperne, hvor vi arbejder med reflekterende team. Som en videreudvikling af denne form for evaluering er vi på vej med vores egen narrative evalueringsmodel, som vi vil anvende ved den overordnede evaluering af hele projektet Fælles Fagligt Fundament. Vi forventer at kunne gøre dette i løbet af 20

21 2014, og erfaringer herfra vil danne baggrund for en videreudvikling af vores evalueringskompetencer fremadrettet. Personale og ledelse i Slagelse Børneasyl, november

22 Første eksempel Arbejdet med børnenes Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller Sproglig udvikling: Tema- at vælge fokus Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor? Alsidig personlig udvikling X Sociale kompetencer Sproglig udvikling Jeres Tema: Hvad vil vi have fokus på i den kommende periode? Børnenes sociale færdigheder. Udgangspunkt i et læreplanstema, et tema fra en hverdagssituation, et tema fra et projekt eller et tema fra de fastlagte mål? Samling i førskolegruppen (hverdagssituation). Børnegruppe (store og små fællesskaber): Førskolegruppen bestående af årige. Tidsperiode: 2 uger Refleksion over valg af tema: Hvorfor har vi fokus på dette tema? Hvor kommer ideen fra? Hvad vil vi med temaet i netop denne børnegruppe? Hvilke tanker har vi gjort os i forhold til at kunne favne hele børnegruppen i vores arbejde med temaet? Vi ønsker i samlingen at opøve de færdigheder, som børnene får brug for at mestre, når de skal i skole: At sidde roligt, at lytte til andre, at modtage en kollektiv besked, at vente på sin tur og at være på overfor den store gruppe. Vi vil gerne skabe et trygt og inkluderende miljø, hvor der er plads til alle børns mestringsforsøg. Vi har valgt at fokusere på samlingen i en to ugers periode, fordi vi oplever, at der er megen uro. Vi vil 22

23 afprøve forskellige måder at gennemføre samlingen på, hvor alle børn bliver tilgodeset. Der er flere børn, der har brug for tæt voksenstøtte for at kunne sidde stille, og derfor vil vi prøve at afholde Henvisning til læreplan: Hvor I vores læreplan kan der læses om vores arbejde med temaet? I afsnittet Sociale Kompetencer. Læringsmål og Tegn på læring Læringsmål: Hvilke læringsmål kan passe ind under det tema vi har valgt? Hvilke læringsmål er særligt relevante for at favne alle i netop denne børnegruppe? og hvorfor? Hvilke læringsmål vælger vi ud som dem vi har særligt fokus på når vi arbejder med temaet? Ved at der vliver taget udgangspunkt i det enkelte barns sociale forudsætninger og færdigheder.at alle børn skal have mulighed for at indgå i ligeværdige sociale fællesskaber ved at der bliver taget udgangspunkt i det enkelte barns sociale forudsætninger og færdigheder. Tegn på læring: Hvordan forventer vi at kunne se den ønskede læreproces komme til udtryk hos børnene helt konkret? Er det praktisk muligt at undersøge og vurdere de Tegn pa læring vi har formuleret? Tegn på læring: At børnene viser interesse for og glæde ved at holde samling. At børnene forsøger at overholde reglerne og at vise hensyn til hinanden. At børnene er trygge ved at tage ordet og bidrage i samlingen. Disse tegn kan undersøges og vurderes ved hjælp af observationer under samlingen. Metoder og aktiviteter Metoder: 23

24 Hvilke overordnede indfaldsvinkler og tilgange vil vi anvende i vores pædagogiske arbejde? Hvilke metoder vil vi anvende for bedst muligt at tilrettelægge det pædagogiske arbejde så det fremmer den læreproces og udvikling, som i ønsker at satte i gang? Hvordan tror vi, at de valgte metoder vil fremme den ønskede læreproces og udvikling? Hvordan kan vi helt konkret beskrive og begrunde de tiltag vi vil arbejde med? Vi vil gennem forudsigelighed og tydelighed sikre, at alle børn ved, hvad der forventes af dem. Vi vil indføre faste rutiner, der gentages hver dag, og der skal være faste regler for, hvordan man sidder i samlingen. Børnene har faste pladser på gulvet, hvor de sidder på hver deres pude. De faste pladser åbner mulighed for, at pædagogerne styrer, at f.eks. børn, der har brug for ro omkring sig sidder ved siden af børn, der har let ved at sidde roligt at børnene i det hele taget er placeret på en måde, der er med til at minimere unødig uro. Puderne afgrænser det enkelte barns territorium og giver barnet et fast holde punkt, hvilket kan være medvirkende til at der opstår færre konflikter børnene imellem. Disse tiltag vil dog ikke være tilstrækkelige, hvis dagens aktivitet i samlingen kræver særlig koncentration, og i sådanne tilfælde deles gruppen op. Om der skal deles op, vurderes fra dag til dag, afhængigt af, hvad der skal foregå. Aktiviteter: Hvilke konkrete pædagogiske handlinger og hvilket indhold i det pædagogiske arbejde vil vi udføre/ igangsætte? Hvordan kan vi bedst tilrettelægge det pædagogiske arbejde, for at fremme den læreproces og udvikling, som i ønsker at satte i gang? Hvordan tror vi, at de valgte aktiviteter vil fremme den ønskede læreproces og udvikling? Hvordan kan vi helt konkret beskrive og begrunde de handlinger vi i praksis vil foretage? (hvad vil vi gore, hvordan og hvorfor?) Hvem har ansvaret for de forskellige Aktiviteter? Og hvornår og hvordan gennemføre vi dem? Der gennemføres aktiviteter, der opfordrer alle til at være aktive, vigtige medspillere, der skiftes til at være på og yde deres bidrag, f.eks. Skibet er ladet med.., runder, hvor man skal fortælle om noget eller Den varme Stol, hvor et barn er i stolen og de andre fortæller, hvad de synes, barnet i stolen er god til. Desuden kan der være sang, sanglege og bevægelseslege, som dels giver afveksling fra at sidde stille og dels fremmer fællesskabsfølelsen. Stuens pædagoger planlægger på forhånd, hvilke aktiviteter, der skal foregå hvornår, og der er som udgangspunkt samling hver dag. Der er faste aktiviteter på de forskellige ugedage for at fremme forudsigeligheden. Det er et fælles ansvar for førskolegruppens pædagoger, at aktiviteterne gennemføres hver dag. Dokumentation og evaluering evalueringsspørgsmål og dokumentation Evalueringsspørgsmål: Hvilke læringsmål har vi fokus på og hvilke tegn? Hvordan kan vores allerede formulerede Tegn sættes ind i en spørgende sætning? Og omformuleres til et evalueringsspørgsmål? 24

25 Hvorfor er netop dette evaluerings- spørgsmål centralt i vores arbejde? Hvordan vil vi arbejde med det/de valgte evalueringsspørgsmål? Hvordan vil vi få svar pa vores evalueringsspørgsmål? Får alle børn mulighed for at indgå i et ligeværdigt socialt fællesskab? Viser børnene glæde ved samling? Føler børnene sig trygge ved at bidrage med noget til fællesskabet? For at få svar på evalueringsspørgsmålene vil vi iagttage hvert enkelt barns ageren og kommunikation i samlingen. Vi mener, at det vil være observerbart, om målene er nået for alle børn. Dokumentationsmetode: I hvilke situationer mener vi at de Tegn og evalueringsspørgsmål vi er pa udkig efter kommer til udtryk? Hvilken dokumentation vil vare god til at indfange netop disse Tegn og evalueringsspørgsmål? Og hvorfor? Logbogsnotater om vores observationer af børnene enkeltvis og af gruppen. På den måde kan vi fadtholde vores iagttagelser, således at vi kan dele viden med kolleger, der ikke har været til stede. Det er ikke den/de samme pædagog(er), der holder samling med gruppen hver dag. Dokumentationsindsamling: Hvem skal gennemføre indsamlingen og hvornår? Hvordan kan hverdagen tilrettelægges sådan at der er plads til at gennemføre indsamlingen af dokumentationen? De to pædagoger, der er fast tilknyttet førskolegruppen står for dokumentationsindsamlingen. Det kan lade sig gøre ved at observere, mens man gennemfører samlingen og dernæst at afsætte lidt tid umiddelbart efter til at skrive notater. Dokumentation og evaluering vurdering og opfølgning Vurdering og opfølgning Vurdering: Hvilken viden får vi fra den indsamlede dokumentation? Hvad siger dokumentationen om de Tegn/ evalueringsspørgsmål vi har valgt at kigge på? 25

26 Vi kan se, at forudsigeligheden og de faste rammer om samlingen har givet mere ro. Vi kan se, at alle børn føler sig trygge nok til at tage ordet og bidrage med noget til f.eks. et aktuelt emne. Vi kan se, at det er svært for enkelte børn at indordne sig under regler som f.eks. at sidde stille eller vente på tur i længere tid. Vi kan se, at opdelingen af samlingen i mindre grupper (til dels) afhjælper denne udfordring. Opfølgning: Hvad vil vi bruge vores nye viden til? Hvad vil vi holde fast ved i vores pædagogiske praksis? Hvad vil vi gøre anderledes fremover? Er der noget andet vi er blevet inspireret af? Vi har lært, at de faste rammer og forudsigeligheden omkring samlingen er vigtige. Det er betydningsfuldt at være meget tydelige i forhold til vores forventninger til børnene, og de faste rammer understøtter dette. Vi har lært, at det er vigtigt at justere aktiviteterne i samlingen efter den aktuelle børnegruppes kompetencer og behov. Vi har lært, at det i visse tilfælde kan være positivt og givtigt at dele gruppen op i mindre enheder, hvor pædagogen bedre kan understøtte alle børn i at bidrage og føle sig inkluderede. Årlig evaluering og perspektivering: Hvad tager vi med os videre til den årlige evaluering og perspektivering af læreplansarbejdet? Og hvorfor er det relevant? Vi vil fortsætte med de meget faste rammer og de tydelige forventninger. Vi vil fastholde opdelingen af forskellige aktiviteter i samlingen på faste dage. Vi vil fortsat observere gruppen under samling og løbende justere aktiviteterne ud fra disse observationer, herunder dele gruppen op, når det skønnes hensigtsmæssigt. Henvisning til læreplan: Hvor I vores læreplan kan vores årlige evaluering og persepktivering læses? I afsnittet Sociale kompetencer. 26

27 Andet eksempel Arbejdet med Krop og bevægelse, Naturen og naturfænomener eller Kulturelle udtryksformer og værdier: Tema- at vælge fokus Hvilke læreplanstemaer arbejder vi indenfor? Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener X Kulturelle udtryksformer og værdier Børnegruppe (store og små fællesskaber): Alle. Jeres Tema: Hvad vil vi have fokus på i den kommende periode? Udgangspunkt i et læreplanstema, et tema fra en hverdagssituation, et tema fra et projekt eller et tema fra de fastlagte mål? Med udgangspunkt i læreplanstemaet Kulturelle udtryksformer vil vi give børnene mulighed for at udfolde sig kreativt med ler. Tidsperiode: To uger i vinterperioden. Refleksion over valg af tema: Hvorfor har vi fokus på dette tema? Hvor kommer ideen fra? Hvad vil vi med temaet i netop denne børnegruppe? Hvilke tanker har vi gjort os i forhold til at kunne favne hele børnegruppen i vores arbejde med temaet? Vi vil give børnene mulighed for at udfolde og udtrykke sig kreativtmed ler samt at udforske lerets særlige egenskaber. Vi har en lerovn, og det giver børnene mulighed for at følge den langsomme proces, som tørring og brænding af leret er, og som adskiller sig væsentligt fra de hurtige processer med hyppige skift, som er en stor del af livet i dag. Henvisning til læreplan: Hvor I vores læreplan kan der læses om vores arbejde med temaet? I afsnittet kulturelle udtryksformer. 27

28 Læringsmål og Tegn på læring Læringsmål: Hvilke læringsmål kan passe ind under det tema vi har valgt? Hvilke læringsmål er særligt relevante for at favne alle i netop denne børnegruppe? og hvorfor? Hvilke læringsmål vælger vi ud som dem vi har særligt fokus på når vi arbejder med temaet? At børnene oplever glæde ved at arbejde med leret og ved at udtrykke sig kreativt. At børnene arbejder i grupper på tværs af alder og stueopdeling og derved danner nye venskaber/relationer. Tegn på læring: Hvordan forventer vi at kunne se den ønskede læreproces komme til udtryk hos børnene helt konkret? Er det praktisk muligt at undersøge og vurdere de Tegn pa læring vi har formuleret? At børnene viser glæde ved og interesse for leret og af lyst arbejder videre med det. At børnene viser interesse for og leger med andre børn, end de plejer. Metoder og aktiviteter Metoder: Hvilke overordnede indfaldsvinkler og tilgange vil vi anvende i vores pædagogiske arbejde? Hvilke metoder vil vi anvende for bedst muligt at tilrettelægge det pædagogiske arbejde så det fremmer den læreproces og udvikling, som i ønsker at satte i gang? Hvordan tror vi, at de valgte metoder vil fremme den ønskede læreproces og udvikling? Hvordan kan vi helt konkret beskrive og begrunde de tiltag vi vil arbejde med? Vi vælger at arbejde i ler, dels fordi vi har en lerovn, men først og fremmest fordi leret har en spændende konsistens of struktur, som gør det udfordrende for børnene at arbejde med. Vi vælger at dele børnene op i små grupper (ca. 8 børn) på tværs af huset og de sædvanlige gruppesammenhænge, som børnene selv danner. Gruppedannelsen er velovervejet ud fra, hvilke børn, vi kunne have lyst til at bringe sammen for at se, om de kunne sige hinanden noget. Desuden er der tænkt på at fordele børn med stort behov for voksenstøtte på forskellige grupper. Forløbet strækker sig over to uger, hvor grupperne på skift er ii gang med den kreative aktivitet og i legegrupper. 28