Delrapport 1. Masterplan Børn og Kultur

Transkript

1 Delrapport 1 Masterplan Børn og Kultur

2 Indholdsfortegnelse Delrapport 1 - Masterplan Børn og Kultur 1 FORORD INDLEDNING Hvorfor en Masterplan Masterplanens opdrag Begrebsafklaring PROGNOSE Udarbejdelse af prognose i et langsigtet perspektiv Udarbejdelse af prognoser i et kortsigtet perspektiv for dagtilbud og skoler Udfordringer i udarbejdelse af prognoser Konklusion KVALITET OG BÆREDYGTIGHED I TILBUD Dagtilbudsområdet Skoleområdet Sport og Fritid OPSAMLING AF PRINCIPPER Samlede principper på dagtilbudsområdet Samlede principper på skoleområdet Samlede principper på sports - og fritidsområdet Tværgående principper KONKLUSION OG ANBEFALINGER FORSLAG TIL DET VIDERE ARBEJDE LITTERATURLISTE BILAG

3 1 Forord Assens Byråd har besluttet, at der skal udarbejdes en Masterplan for Børn og Kultur. Masterplanen skal dels give retning, mål, prioritering og handling for udviklingen i et langsigtet perspektiv på de tre områder dagtilbud, skoler og sport og fritid dels understøtte, at de enkelte fagområder har en kvalitet og bæredygtighed, der skaber udvikling og tilfredshed hos brugerne samtidig med, at de også er attraktive arbejdspladser. I nærværende delrapport beskrives kvalitet og bæredygtighed igennem en række principper for de tre fagområder og en række principper, der har fokus på det tværgående perspektiv. Beskrivelsen af principperne afspejler, at Børn og Kultur på en og samme tid rummer specifikke fagområder inden for dagtilbud, skoler og sport og fritid og tværgående initiativer, aktiviteter og samarbejdsrelationer på tværs af de tre fagområder. Inddragelse af brugere og fagpersoner har været værdifuldt i udarbejdelsen af delrapporten og vil også være det i det videre arbejde for at få brugerperspektiver, faglighed og lokal viden til at skabe en sammenhængende helhed, så vi har det bedste grundlag at træffe beslutninger på. Delrapporten sendes til høring ved Brugerbestyrelser og MED-udvalg, og vi ser frem til konstruktive tilbagemeldinger. Rigtig god fornøjelse. Mogens Mulle Johansen Troels Schultz Vilhelm Halgreen Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Direktør 3

4 2 Indledning Delrapport for Masterplanen har sammen med Udviklingsplanen til formål at fremlægge relevante oplysninger om den nuværende struktur og de fysiske rammer for dagtilbud, skole og sports- og fritidsområdet samt beskrive og analysere lovgivningsmæssige, politiske og strategiske måls konsekvenser for området og uddrage principper til videre behandling. I bilag 1 fremgår hvilke love, politiske beslutninger og strategier, der danner grundlag for denne delrapport. 2.1 Hvorfor en Masterplan I en moderne tid med komplekse udfordringer og øgede krav til dagtilbud, skoler og sportsfritidsområdet er det væsentligt, at de beslutninger, der træffes, baseres på viden, visioner, mål og med baggrund i Assens Kommunes værdigrundlag. Det nye landkort i Assens Kommune i forbindelse med kommunesammenlægningen og reformens målsætninger giver anledning til, at der skabes et overblik over de tre områder med et sammenhængende perspektiv for øje. I Danmark benytter 96 % af alle børn et dagtilbud, og dagtilbudsloven fra 2007 stiller en række krav til de kommunale organisationer om f.eks. opfyldelse af pladsgaranti tilsyn med kvalitet godkendelse af de pædagogiske læreplaner børnemiljøvurderinger sprogvurdering forebyggelse af negativ social arv samarbejde med skoler om sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud støtte til børn med behov rammer for forældrebestyrelsesarbejdet Der har i de senere år været et særligt fokus på udvikling af skolen på det indholdsmæssige strukturelle og ledelsesmæssige plan. Dette ses blandt andet gennem nationale tiltag som eksempelvis indførelsen af elevplaner og skolernes kvalitetsrapport. Der er i disse år ligeledes fokus på den målorienterede pædagogiske praksis, hvor der i forbindelse med fælles bindende mål i alle fag og på alle klassetrin fra årgang, den obligatoriske børnehaveklasse, sprogscreeninger og pædagogiske læreplaner i SFO forsøges at synliggøre og målrette indholdet og kvaliteten i den pædagogiske praksis over for forældre, skolebestyrelser, politikere og andre brugere af skolens virksomhed. Vision for Assens Kommune strategi 07 Assens Kommune medvirker til vækst og nye mønstre for bosætning, erhvervsudvikling, service og oplevelser. Vi styrker det folkelige engagement og realiserer en stærk fremtid gennem et fælles løft. Visionen for Assens Kommune har fem pejlemærker for kommunens udvikling: tilgængelighed engageret mangfoldig sammenhængende effektiv 4

5 Kommuneplan Det er byrådets mål, at der skabes en sammenhængende og fagligt nytænkende strategi for en målrettet uddannelse og kompetenceudvikling for børn og unge mellem 0 og 20 år, hvor læringsmiljøer tilrettelægges på en måde, så børn og unges læring udfordres optimalt af relevante niveauer og forløb at børn og unge træffer gode og sunde valg for sig selv og fællesskabet at alle børn og unge som udgangspunkt har adgang til samfundets almene tilbud, hvor de indgår i fællesskaber, der udfordrer og støtter en udvikling af deres personlige, sociale og faglige kompetencer og tilgodeser særlige behov. at der til nye boligområder etableres nødvendige stier og udendørs faciliteter til sport og fritidsliv I forslag til kommuneplan og den vedtagne landdistriktspolitik opererer Assens Kommune med to byniveauer centerbyer og mindre bymønsterbyer. Centerbyer er kendetegnet ved mangfoldighed og stærke bykerner med et bredt udbud af handel, specialbutikker, institutioner samt kultur og fritidsliv. Der er i alle centerbyer folkeskoler med overbygning, flere daginstitutioner samt hal og sports- og fritidsfaciliteter. Bymønsterbyer fungerer som centre for mindre lokalområder og kan generelt tilbyde dagligvarehandel, offentlig service, institutioner samt kultur- og fritidsliv dog i mindre omfang end centerbyerne. I én bymønsterby Ebberup findes overbygningsskole og i seks findes skoler uden overbygning. Der findes daginstitution i alle bymønsterbyer. Landdistrikterne er ifølge landdistriktspolitikken karakteriseret ved tre typer: De bynære landdistrikter, der fungerer som pendlerområder til Odense De motorvejsnære landdistrikter, hvor der i overvejende grad er fokuseret på erhvervsudvikling De naturskønne landdistrikter, der primært er bosætningsområder i kraft af herlighedsværdier Begrebet landdistrikter er i kommuneplansammenhæng en samlebetegnelse for alle kommunens landområder (mindre bymønsterbyer, landsbyer samt det åbne land) Landdistrikterne er bosted for godt halvdelen af kommunens indbyggere, men dækker over store lokale forskelle og heraf afledte problemstillinger og udviklingsmuligheder. Med udgangspunkt i denne iboende forskellighed ønsker kommunen at stimulere den lokale udvikling på baggrund af en tilsvarende differentieret landdistriktsindsats. Af betydning for den kommende Masterplan er det ifølge landdistriktspolitikkens indsatsområde 3:Offentlig og privat service et mål, at den fremtidige udvikling af de kommunale pasnings-, undervisnings- og fritidstilbud, samt kollektive transport bidrager til et velfungerende arbejds- og familieliv på landet og i de mindre byer. Et af virkemidlerne hertil er at tilbyde pasning og undervisning i fagligt bæredygtige institutioner og skoler i Assens Kommune, herunder i landområder med det nødvendige befolkningsgrundlag. I indsatsområde 4: Fritid og kultur er det et mål, at lokalbefolkningen skal have mulighed for attraktive lokale samlingssteder og fritids- og kulturtilbud med gode faciliteter såvel indendørs som udendørs. Et af virkemidlerne er, at alle lokalsamfund skal have et eller flere samlingssteder, der kan medvirke til dannelse og fastholdelse af sociale netværk. Disse aspekter vil sammen med andre parametre indgå i denne delrapport. Endelig vil den kommende Masterplan indgå i den kommende kommuneplan. 5

6 Uddannelse Assens Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken år. I Assens kommune er der således i dag relativt færre med en MVU(mellemlang videregående uddannelse) og en LVU(længerevarende videregående uddannelse) samt generelt en erhvervskompetencegivende uddannelse og KVU(kortere videregående uddannelse) end i hele landet og på Fyn. Som i hele regionen er det karakteristisk, at uddannelsesniveauet i Assens Kommune er højest blandt fraflytterne og lavest blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed. Ca. 20 % gennemfører ikke en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Det samme gælder i Assens Kommune. Globaliseringsrådets og regeringens målsætning er, at 85 % af de unge i 2010 og 95 % af de unge i 2015 skal have en ungdomsuddannelse. Desuden skal det generelle uddannelsesniveau hæves. I målsætninger for kommunesammenlægningen ønsker Assens Kommune at øge uddannelsesniveauet bredt. Der skal præsteres stigende niveau i skolen, mindre frafald samt flere unge med erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og med korte og mellemlange uddannelser. Målet er desuden en markant stigning i antallet af unge, som søger og optages på længerevarende uddannelser. Dagtilbud, skoler og sports- og fritidsfaciliteter indgår som væsentlige elementer i indfrielsen af disse målsætninger. Den sammenhængende børne- og ungepolitik Et godt børneliv et fælles ansvar er overskriften på den sammenhængende børnepolitik i Assens Kommune. Børn og unges trivsel og udvikling vil altid være centrum og omdrejningspunkt for visioner, mål og konkrete tiltag i Børn og Kulturs regi, hvilket også omfatter denne Masterplan. Med dette som udgangspunkt vil en af de væsentligste udfordringer være at få skabt en sammenhængende, dynamisk organisation indenfor området. Overordnet vision: Alle børn har ret til omsorg og anerkendelse. Alle børn og unge skal kunne træffe gode og sunde valg for sig selv, så de bliver i stand til at mestre livet. Alle børn og unge skal som udgangspunkt have adgang til samfundets almene tilbud, hvor de indgår i fællesskaber, der udfordrer og støtter en udvikling af deres personlige, sociale og faglige kompetencer og tilgodeser særlige behov. 2.2 Masterplanens opdrag Siden kommunesammenlægningen har der i Børn og Kulturs virksomhedsplan været fokus på at skabe helhed og sammenhæng i børns hverdag. Fra virksomhedsplanen fremgår bl.a., at Assens Kommune ønsker at skabe en sammenhængende og fagligt nytænkende strategi for en målrettet uddannelse og kompetenceudvikling for børn og unge mellem 0 og 20 år, hvor læringsmiljøer tilrettelægges på en måde, så børn og unges læring udfordres optimalt af relevante niveauer og forløb. Der skal være fokus på børn med forskellige behov. Det frivillige foreningsliv er samlet i et stærkt netværk, og der skabes en samlet plan for fritidstilbud, så der i alle lokalområder er mulighed for udfoldelse. Masterplanen er et fælles opdrag fra de to politiske udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget. 6

7 Masterplanens formål Formålet med Masterplanen er at udarbejde en samlet plan for udvikling af dagtilbud, skoler og sports- og fritidsfaciliteter i Assens Kommune for de kommende 15 år. Der skal udarbejdes en plan, der skal give retning, mål, prioritering og handling for udviklingen af de tre områder i Assens Kommune på kort og på langt sigt. Det er et bærende princip for hele projektet, at der ud af kortlægningen af de fysiske rammer vil tegne sig et billede af muligheder og afgrænsninger, der fremadrettet skal danne afsæt for koblingen mellem de fysiske rammer og indhold. Masterplanen har som mål at beskrive følgende forhold: Fremtidig kvalitet i dagtilbud, skole, sports- og fritidsfaciliteter Prognoseapparat til afdækning af behov for udbygningsplaner Placering af tilbud i lokalområderne ud fra et nærhedsprincip Ledelsesstruktur og organisering af området Udnyttelse af lokaler ud fra nogle definerede principper om fleksibilitet Den fysiske tilstand på nuværende bygningsmasse dagtilbud, skoler og sports- og fritidsfaciliteter. 2.3 Begrebsafklaring Bæredygtighed I forbindelse med strukturreformen var begrebet faglig bæredygtighed omdrejningspunktet i drøftelserne om den fremtidige opgaveløsning, fordi faglig bæredygtighed er en forudsætning for opnåelsen af det kvalitetsløft og den større sammenhæng i opgaveløsningen, der er et af de centrale mål med kommunalreformen, Skabelsen af en faglig bæredygtig opgaveløsning er en proces, der kræver, at opgaveløsningen anskues i et helhedsperspektiv fra fastlæggelsen af de politiske mål til målingen af den leverede service. Det helt centrale mål i kommunalreformen er at højne kvaliteten med skabelsen af fagligt bæredygtige opgaveløsninger. Faglig bæredygtighed defineres i denne kontekst som: 1 En kommunal opgaveløsning er faglig bæredygtig, når opgaveløsningens strukturering vedvarende skaber forudsætningerne for en proces/produktionsproces, der kan sikre opfyldelsen af opgaveløsningens politisk fastsatte mål Skabelsen og bevarelsen af bæredygtighed i opgaveløsningen er en vedvarende proces, hvor de institutionelle rammer hele tiden må tilpasses udviklingen i den kontekst, de er en del af. Faglig bæredygtighed skal derfor opfattes processuelt og som et dynamisk begreb. I projektbeskrivelsen defineres bæredygtighed som muligheden for at opnå de opstillede lokale og nationale mål for dagtilbud og undervisning samt politiske beslutninger på kultur- og fritidssiden. Bæredygtighed defineres i denne delrapport desuden ved, at der kontinuerligt er den faglige kompetence og økonomiske kapacitet til stede i skolen/institutionen, som er et nødvendigt grundlag for at opnå den rette kvalitet i opgaveløsningen. Ud over den daglige drift er der overskud til fremadrettet at planlægge og udvikle et pædagogisk rum, der stimulerer børns faglige, personlige og sociale udvikling og trivsel. 1 Fokus på faglig bæredygtighed i den kommunale opgaveløsning, Anders Brøndum, Kommunalpolitiske Studier nr. 21 7

8 Bæredygtighed omfatter tillige, at der sikres ledere og medarbejdere et fagligt og kollegialt miljø, hvor der kan videndeles og hentes den nødvendige inspiration og støtte 3 Prognose Jævnfør projektbeskrivelsen for Masterplanprojektet skal der beskrives et prognoseapparat til afdækning af behov for udbygningsplaner. Der skal endvidere i Udviklingsplanen tages højde for befolkningsgrundlaget på kort og på lang sigt gennem et udarbejdet prognosemateriale. Befolkningsprognosen er en kvalificeret forudsigelse om fremtiden, som bygger på en fremskrivning af fortiden krydret med en række forventninger til fremtiden. Med udgangspunkt i projektbeskrivelsens opdrag samt i ovenstående citat fra økonomidirektør Marianne Friis Toft, vil dette afsnit indeholde en beskrivelse af vilkår og forudsætninger for udarbejdelse af børne- og elevtalsprognoser i Assens kommune. Afsnittet er opdelt således, at der først vil være en beskrivelse med fokus på befolkningsprognosen, hvorefter der vil være en beskrivelse af prognoseberegning baseret på konkret viden om børne- og elevtalsudvikling. Der vil endvidere være en kort beskrivelse af de udfordringer, der er forbundet med udarbejdelse af prognoser inden for Børn og Kulturområdet, bl.a. eksemplificeret ved en aktuel elevtalsprognose og nogle af de tilbagemeldinger, der er kommet på Udviklingsplanen, hvor et antal skoler har bemærkninger til det prognosemateriale, der ligger til grund for Udviklingsplanen. 3.1 Udarbejdelse af prognose i et langsigtet perspektiv I udarbejdelse af prognose inden for Børne- og kulturområdet vil der være en række trin og forudsætninger, der ligger til grund for prognosen: Landsprognose Lokale forudsætninger om: o Fødsler: antal kvinder i relevant alder, antal børn pr. kvinde, hvornår får kvinden børn erfaringen viser, at kvinder i Assens får flere børn i en tidligere alder end landsgennemsnit. o Døde: sandsynlighed for død v. alder og køn o Til- og fraflytning bygger på registreringer af flyttemønster i kommunen over en valgt periode fx 2/5/10 år o Vækst i kommunen boligbyggeprogram angiver nye boliger. Erfaringen viser at der også skal tages højde for tomme boliger, og at husstandens størrelse bliver mindre (flere bor alene). Der udarbejdes efterfølgende en prognose (hovedalternativ) samt varianter af denne prognose, hvor forudsætning om boligbyggeprogram er mindre end i landsprognosen. Forudsætninger der ligger til grund for denne prognose: Hovedalternativ eller variant af prognose for Assens Kommune Lokale forudsætninger om: o Til- og fraflytning bygger på registreringer af flyttemønster i kommunen over en valgt periode fx 2/5/10 år. o Vækst i kommunen boligbyggeprogram i det pågældende område samt tomme boliger og husstandens størrelse 8

9 o Befolkningsprognosen for skoledistrikter o Lokale forudsætninger vedrørende børnetal: Andel af børn der passes i institution frit valg private pasningsordninger forældrenes orlovsperiode m.m. Pladsanvisningens registreringer Befolkningsprognosens udviklingstendenser for det pågældende område hvilke områder tiltrækker i særlig grad unge børnefamilier? o Lokale forudsætninger vedrørende elevtal: Andel af borgere i det pågældende distrikt som benytter den lokale skole her spiller placering af friskoler og frit skolevalg ind Den konkrete indskrivning Boligbyggeprogram bruges i forskellige sammenhænge med forskelligt tidsperspektiv og til forskellige formål. Derfor kan forudsætning om boligudbygning og vækst være forskellig i Kommuneplanen og i den befolkningsprognose, der lægges til grund for Masterplan og for den økonomiske planlægning. Formålet med kommuneplanen er at sikre udviklingsmuligheder i kommunen for en længere årrække. Boligbyggeprogrammet skal derfor understøtte kommunens interesser i arealudlæg til boligudbygning i alle byområder for at skabe rummelighed i et langsigtet perspektiv. Når befolkningsprognosen anvendes i den økonomiske planlægning er formålet at give et realistisk billede af, i hvilken takt den ønskede boligudbygning sker på det korte sigt 1-4 år. Når befolkningsprognosen anvendes i Masterplaner, er formålet at give et realistisk billede af i hvilken takt, den ønskede boligudbygning sker på mellemlangt sigt. Rent statistisk vokser usikkerheden jo længere, vi kommer ned i lokalområder og på skole/ institutionsniveau. Derfor er der hele tiden behov for at følge den faktiske befolkningsudvikling i kommunen og i delområder med henblik på at korrigere prognosen. På baggrund af folketallet pr. 1.1 udarbejdes der derfor hvert år en opdateret prognose. I forbindelse med udarbejdelse af Masterplanen er der udarbejdet en foreløbig prognose, fordi udviklingen i 2008 er anderledes end forudsat i den oprindelige prognose. Den oprindelige prognose forudsatte nemlig en samlet befolkningsfremgang på 387 personer med fuldt boligbyggeprogram og 130 personer med ½ boligbyggeprogram. Den nuværende økonomiske situation har ændret på dette. Der vil ske en nedadgående justering af det samlede antal boliger for det kommende år som følge af den aktuelle udvikling i økonomien, der har medført et fald i befolkningens lyst/evne til at købe nye byggegrunde. I 2008 er der solgt cirka en tredjedel af det antal kommunale byggegrunde, der blev solgt i Konkret bliver det samlede antal nybygninger i prognosen 2009 og frem reduceret med ca. 40 procent frem til 2011, hvorefter det forventes at nybyggeriet vil nå samme niveau som forudsat i prognosen fra For prognosen 2009 og frem betyder de ændrede byggeprogrammer, at forventningerne til væksten i Assens Kommune sænkes lidt i forhold til de næste tre år. På længere sigt fastholdes forventningerne til væksten i kommunen som beskrevet i prognosen fra Prognosen for 2009 og frem er vedlagt som selvstændig PDF-fil. 9

10 Skoleprognose udarbejdet med udgangspunkt i befolkningsprognosen Skoleprognosen for Assens kommune er genereret på baggrund af befolkningsprognosen. Forudsætningerne for udviklingen i børnetallene for de enkelte skoler, skal derfor findes i befolkningsprognosen. Derudover er der til beregning af skoleprognosen gjort følgende forudsætninger: Aktuelle indskrivningstal: Skolernes egne indberetninger vedr. elevtallet for skoleåret 2008/2009 er brugt som basis. Distriktskrydsere antal af elever, der historisk set går i skole i et andet distrikt, end det distrikt, de bor i. Disse tal er beregnet på baggrund af historiske data. 2 Skolestruktur: Elever fra skoler, som ophører efter 6. eller 7. klasse, er sat til at fortsætte på en af kommunens øvrige skoler Privatskole-andelen: På baggrund af et gennemsnit af antallet elever på andet end kommuneskoler i klasse, er det beregnet, at 103 børn fra hver årgang går på privatskoler eller en kommuneskole i en anden kommune. Der er tale om et absolut tal og ikke et procenttal, da privatskoler som oftest har en fast kapacitet, og at eleverne herefter må stå på venteliste for at komme ind. Udsivning antallet af elever der begynder på efterskoler o. lign. på de sene klassetrin. På baggrund af data for er modellens udgangspunkt, at 4 % af eleverne i syvende klasse vælger at gå i efterskole i 8. klasse, og at yderligere ca. 10 % af eleverne vælger at gå på efterskole i 9. kl. Eleverne er taget ligeligt fra alle skoler, med undtagelse af Assens, Glamsbjerg, Tallerup og til dels Haarby, der historisk set har højere fastholdelseskvotient. Den konkrete tilføjelse med navngivne skoler under Udsivning er kommet til på baggrund af de bemærkninger, der kom på Udviklingsplanens prognosegrundlag. Tilføjelsen er samtidig et udtryk for den divergens, der kan være mellem den skoleprognose, som udarbejdes på grundlag af befolkningsprognosen, og den prognose den lokale skole udarbejder med udgangspunkt i det konkrete elevgrundlag og i den konkrete viden man i lokalområdet har til fødte børn og traditioner for brug af fri- og efterskoler. Den sidst opdaterede skoleprognose (opdateret maj 2009) er vedlagt som bilag Udarbejdelse af prognoser i et kortsigtet perspektiv for dagtilbud og skoler I dagtilbud udarbejdes og justeres prognosen til dagtilbud løbende med udgangspunkt i den aktuelle venteliste. Prognosen tager afsæt i følgende principper: Pladsanvisningen udfærdiger hvert år i april en prognose vedrørende næste år. Prognosen er opdelt i aldersgrupperne 0-2 år = dagpleje og vuggestue og 3-6 år = børnehaver og for de 3-6-årige igen i 4 pasningsdistrikter, hvor hvert distrikt har sine institutioner. Børn opskrives på ventelister til både dagpleje/vuggestue og børnehave fra barnet er født og senest indtil 1 måned efter fødsel. 0-2 år: Tager udgangspunkt i forventet antal indmeldte børn pr Tilgangen hver måned er 90 % af børn født 1 år og 9 mdr. tidligere (regner med, de skal passes, når de er ca. 9 mdr., men de 2 Der forstår fortsat et arbejde i at få udarbejdet en nærmere analyse af distriktskrydsere. Prognosen er derfor ikke tilrettet i forhold til dette parameter 10

11 er ikke født endnu - derfor tallet fra 1 år og 9 mdr. tidligere). Afgang er den måned, hvor barnet fylder 3 år og overgår til børnehave. 3-6 år: Prognosen laves ud fra ventelisten, idet alle børn forventes opskrevet allerede ca. fra fødslen. Til- og fraflytninger udligner hinanden. Børn placeres så vidt muligt i den ønskede børnehave, dog tages hensyn til max-kapacitet. Tilgang hver måned med nye børn (3-årige og tilflyttere). Afgang stort set kun i august, hvor de 6-årige overgår til skole. Endvidere flyttes evt. de børn, der har været tvunget i en anden børnehave end ønske-institutionen. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke et prognosemateriale, der distriktsvis giver et langsigtet billede af en forventet udvikling af børnetallet inden for pasningsdistriktet. Et sådant materiale er under udarbejdelse. Børn og Kultur udarbejder hvert år i marts på baggrund af indskrivning til børnehaveklassen som sker i uge 4 samt skolernes skøn af elevtal pr. 1. marts for de kommende 2 skoleår en opdateret skoleprognose for kommende budgetår. 3.3 Udfordringer i udarbejdelse af prognoser Prognosen for børnetallet i vores distrikt er forkert, for så vidt angår de år vi med stor sikkerhed kan forudsige, idet der er tale om allerede indskrevne Da vi så prognosetallene i udviklingsplanen blev vi noget overraskede. Det var ikke overraskende, at vi ville falde rent elevtalsmæssigt, men dog ikke så drastisk, som prognosen i Udviklingsplanen beskriver. Det medførte, at vi gik i gang med at analysere tallene og udarbejde en alternativ prognose byggende på de faktiske og kendte børn boende i distriktet pr. feb Når man beregner efter dette, efter vores mening, mere sikre prognosemateriale, tegner der sig et helt andet billede. Der sættes spørgsmålstegn ved elevtalsudviklingen i et af kommunens mest populære tilflytningsområder. Tilflyttere er oftest småbørnsfamilier Ovenstående citater afspejler nogle af de udfordringer, der fremadrettet vil være i at få et prognosemateriale, der på den ene side giver et billede af, hvorledes en prognoseberegning i et langsigtet perspektiv, med udgangspunkt i en befolkningsprognose og besluttet byggeprogram, kan gå hånd i hånd med en mere kortsigtet prognoseberegning baseret på aktuelle og kendte tal og historik/traditioner. Begge perspektiver er vigtige både i forhold til en langsigtet planlægning for Assens kommune og i forhold til at give et reelt og brugbart materiale at styre efter i den årlige budgetlægning og ikke mindst vigtigt i forhold til de konkrete tiltag, som beskrives i Udviklingsplanen. Vedrørende sidstnævnte perspektiv vil Udviklingsplanen inden udmøntning af de konkrete tiltag blive justeret i forhold til aktuelt prognosemateriale. 3.4 Konklusion På baggrund af ovenstående vil det være hensigtsmæssigt at der fremadrettet udarbejdes et prognoseapparat, hvor der opereres med 2 typer at prognoser 1) En prognose baseret på befolkningsprognosen og det politisk besluttede byggeprogram. Prognosen har til formål at give et billede af udviklingen i et langsigtet perspektiv 11

12 2) a) en prognose baseret på de opskrevne børn til dagtilbud reguleret med en faktor på + 10 % for at tage højde for til- og fraflytning og til/afgang til privat pasning b) en prognose baseret på det kendte elevtal, der fremskrives en gang årligt ved indskrivning og reguleres med en faktor på + 10 % for at tage højde for til- og fraflytning og flytning over skoledistrikter Prognosen har til formål at skabe et realistisk grundlag for udarbejdelse af de årlige budgetter. Forinden der igangsættes tiltag jf. Udviklingsplanen, kvalitetssikres prognosematerialet ved at sammenholde de to typer af prognoser med hinanden for at få det bedst mulige grundlag for planlægning af tiltag. 4 Kvalitet og bæredygtighed i tilbud 4.1 Dagtilbudsområdet Rammer og vilkår for dagtilbud (dagplejen og daginstitutioner) 96,5 % af alle danske børn i alderen 3-5 år går i børnehave, og de fleste er der mere end 30 timer om ugen 3, og der er intet der tyder på, at dette tal ændrer sig i den nærmeste fremtid. Det giver kommunerne en forpligtigelse, at så godt som alle børn frekventerer et dagtilbud. Daginstitutioner er et relativt nyt fænomen set i et historisk perspektiv. De udviklede sig eksplosivt op gennem 60`erne som et pasningstilbud til børn i en tid, hvor kvinder begyndte at arbejde ude. Der er sket en rigtig stor udvikling siden da både ift. viden om børns udvikling, arbejdsmiljø, familiemønstre osv. uden at der samtidig er sket de store ændringer i forhold til den enkelte daginstitutions fysiske rammer, struktur og organisering. I dag udgør dagtilbud en betydningsfuld samfundsmæssig opgave, som manifesterede sig i 2007 med sin egen lov: Dagtilbudsloven. Loven er dels en anerkendelse af det vigtige arbejde, der udføres i landets dagtilbud samtidig med, at den også stiller mange krav til kommuner, ledere og medarbejdere om en professionalisering af arbejdet med øgede krav til tilsyn, dokumentation og evaluering. 3 Dagny d.15.maj 12

13 Dagtilbudsloven Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Udover formålsparagraffen stiller Dagtilbudsloven en række krav til de kommunale organisationer f.eks.: At pladsgarantien kan opfyldes Tilsyn med kvalitet af den pædagogiske ydelse, hygiejne og sikkerhed og de fysiske rammer Godkendelse af de pædagogiske læreplaner, der beskriver dagtilbuddets mål indenfor følgende temaer: o Alsidig personlig udvikling. o Sociale kompetencer. o Sproglig udvikling. o Krop og bevægelse. o Naturen og naturfænomener. o Kulturelle udtryksformer og værdier. o Udsatte børn Børnemiljøvurderinger Sprogvurderinger af alle 3-årige børn og tilbud om sprogunderstøttende aktiviteter Forebyggelse af negativ social arv og eksklusion Frokosttilbud i alle dagtilbud fra januar 2010 Sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene Tilbyde støtte til de børn, der har behov herfor Udstikke rammer for forældrebestyrelsesarbejdet I forbindelse med indførelse af dagtilbudsloven er begrebet pasning udeladt. I dag er der helt andre krav og forventninger til ydelsen i et dagtilbud, som det fremgår af ovenstående. 13

14 I dag taler man om dagtilbuddet som et socialt og samfundsmæssigt rum, som er pædagogfagligt organiseret og tilrettelagt med det formål at beskytte børn og deres trivsel - og drage omsorg for børns udvikling, læring, socialisering og dannelse 4. Børn er i dagtilbud i mange timer dagligt, og det er netop i børnenes mest vågne og aktive tid de opholder sig der. Dermed har dagtilbud et stort medansvar i forhold til dannelse, udvikling og socialisering af børnene Det pædagogiske område er udfordret i at balancere mellem de mange udefra kommende krav og samtidig være en profession, der fastlægger den pædagogiske dagsorden, der bygger på et solidarisk børneperspektiv. Dagtilbudsloven markerer et paradigmeskift: Fra Serviceloven Pasning Stuer Børn skal fyldes op Viden tilføres udefra Fokus på individer Integration og tilpasning Fra spørgsmål/svar kultur Til Dagtilbudsloven Lærings- og udviklingsmiljøer Funktions rum Børn er kompetente Viden er indsigt, som skabes inde fra Fokus på fællesskaber Inklusion og inddragelse Til spørgsmål/spørgsmål kultur Det betyder, at medarbejdere befinder sig i en overgangsperiode, hvor pædagogiske metoder, roller og opgaver er i forandring. I en sådan brydningstid er ledelse afgørende for at sætte rammen, stille krav om forandringer, anvise de nye stier og være understøttende undervejs. Samtidig er der i den kommunale verden også sket en stor udvikling f.eks.: Kommunesammenlægning, decentralisering, IT- udviklingen, fra regelstyrede organisationer til værdibaserede organisationer. Lokalt i dagtilbud ændrer vilkårene og den pædagogiske faglighed sig også som følge af den udvikling, der sker i familierne både socialt, kulturelt, økonomisk m.m. Dette har også indflydelse på - og stiller krav til tilrettelæggelsen og gennemførelse af en udbytterig hverdag for børn i dagtilbud. Der er selvfølgelig endnu flere faktorer, der påvirker udviklingen i et dagtilbud f.eks. demografi, pendleradfærd, arbejdsmiljø m.m. 4 Inspireret af Daniela Cecchin Pædagogfaglig ledelse

15 Principper for kvalitet og faglig bæredygtighed på dagtilbudsområdet At definere kvalitet og faglig bæredygtighed i dagtilbud er en kompleks udfordring. De ovennævnte områder udfolder sig på kryds og tværs i et dialektisk samspil i den pædagogiske praksis og er forskellige fra dagtilbud til dagtilbud, fra leder til leder, fra dag til dag osv. De centrale aktører på området i Assens Kommune har igennem de sidste år drøftet og formuleret et Signalement af indhold, kvalitet og værdier i fremtidens dagtilbud og et oplæg til Ny ledelses og organisationsstruktur på dagtilbudsområdet 5. Dette materiale danner grundlag for beskrivelsen af hvilke elementer og principper, der skaber kvalitet og bæredygtighed i dagtilbud i et fremadrettet perspektiv. Elementer og principper, der pædagogisk og ledelsesmæssigt skaber vilkår og betingelser for, at dagtilbud kan indfri de ministerielle krav og målsætninger, de kommunale mål og visioner og ikke mindst børnenes behov og forældrenes krav til kvalitet. For at forstå kompleksiteten i et dagtilbud er der foretaget følgende analytiske opdeling. Det kan være vanskeligt at adskille områderne, da de er sammenvævede og hinandens forudsætninger. Kvalitet og bæredygtig ledelse af dagtilbud Kvalitet og bæredygtighed set i et brugerperspektiv Kvalitet og bæredygtighed som arbejdsplads Bæredygtighed i det tværfaglige samarbejde Kvalitet og bæredygtighed set i forhold til de fysiske rammer Kvalitet og bæredygtig ledelse af dagtilbud Vilkår for ledelsen af dagtilbud er diskuteret i såvel ledergruppen 6 som drøftet på dialogmøde 7 med politikere og bestyrelser bl.a. på baggrund af oplæg fra en arbejdsgruppe, der har arbejdet med temaet igennem længere tid. Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra tesen Ledelse - gør en forskel, fordi god ledelse frembringer og udfolder organisationens og medarbejdernes potentiale og bidrager til fokus på kvalitetsudvikling af kerneydelserne. I oplægget fra arbejdsgruppen indgår lederen i et ledelsesteam, der defineres som en gruppe af individer, der gensidigt er afhængige af hinanden i arbejdet, og hvor man arbejder med forskellige aspekter af samme opgave og har et fælles mål. Et særligt vilkår for teamledelse er, at det både er et fagligt fællesskab men også et hierarki. På den ene side er institutionslederen - leder, og på den anden side kan lederen ikke løse alle opgaverne uden sit team. 8 Organisationer består af mennesker 9, som i modsætning til maskiner er levende organismer, der er med til at skabe sig selv og deres omgivelser. Derfor er det betydningsfuldt, hvordan mennesker/medarbejdere får mulighed for at hjælpe og bidrage til organisationens udvikling. Ledelse er afgørende for organisationens succes og for medarbejderes trivsel og præstationer. 5 Signalement af indhold, kvalitet og værdier i fremtidens dagtilbud i Assens Kommune og Ny ledelses og organisationsstruktur på dagtilbudsområdet 6 Ny ledelses og organisationsstruktur på dagtilbudsområdet 7 Opsamling - Dialogmøde d PA Hildebrandt og Brandi, Ledelse Mandag nyhedsbrev

16 De decentrale institutionsledere er det yderste led i den kommunale sektors styring og ledelse, og de skal skabe optimale betingelser for: Børn, medarbejdere og samarbejdspartnere Implementering af forandringer og reformer Den faglige bæredygtighed i hverdagen Lederen af det enkelte dagtilbud har den pædagogiske og administrative ledelse af dagtilbuddet og er ansvarlig overfor kommunalbestyrelsen ifølge loven. Det betyder, at den enkelte leder er garant for kvalitet og kultur i den enkelte decentrale enhed. Lederen er ansvarlig for offentliggørelse af de pædagogiske Læreplaner, børnemiljøvurderinger m.m. fra det enkelte dagtilbud. Lederen er en nøgleperson i forhold til samarbejdet med bestyrelsen. Ledelsen har det overordnede ansvar for koordinering og tilrettelæggelse af fagligheden såvel som hverdagens rutiner og for kvalificering og udvikling af institutionernes pædagogfaglige miljø. I de mindre enheder har lederen de samme ledelsesmæssige opgaver, som alle andre ledere samtidig med, de også har planlagt tid i børnegrupperne. Det er en meget vanskelig udfordring at nå begge områder på en kvalificeret og tilfredsstillende måde. Ledelse er afgørende for funktion, drift og udvikling. I dag løser lederen, typisk med en pædagog faglig grunduddannelse, alle de administrative opgaver, der er fulgt med decentraliseringen gennem de sidste år. Omfanget af opgaver er steget i antal og i kompleksitet, og der kommer løbende nye opgaver som f.eks. IT systemer til økonomistyring, personale indberetninger m.m. Set i et rationelt perspektiv, forstået som effektiv drift og maksimal udnyttelse af ressourcerne kunne der udvikles på dette felt med ansættelse af administrativt personale. Det ville effektivisere ledelsesopgaven, således at lederen kan fokusere på de fire ledelses discipliner 10 : personaleledelse, fagligledelse, strategisk ledelse og økonomisk/administrativ ledelse. De mange nye IT systemer, der skal sikre administrationen i hele Assens Kommune kræver kvalificerede uddannelses forløb og med mulighed for support. Administrationen i et dagtilbud er kendetegnet ved mange forskelligartede opgaver, og derfor kan der gå tid imellem man arbejder med de nye systemer. Det er det betydningsfuldt, at der er let og hurtig adgang til support. Derudover indgår IT som et væsentligt fagligt redskab ift. dokumentation, evaluering og informationsstrategisk. Ledelse af dagtilbud indeholder følgende elementer: Ledere ledes bl.a. via den årlige lederudviklingssamtale Ledere er som minimum diplom uddannet eller er indstillet på efter-videreuddannelser. Ledere indgår i netværk for at understøtte den enkelte i professionaliseringen af ledelsesopgaven. Ledere er en del af en større organisation og påvirker både indad, opad og udad, og ser sig selv som en del af den samlede kommunale indsats. Ledelsesrummet er afgrænset og tydeligt Der er ansat administrativt personale til løsning af administrative opgaver Den decentrale ledelse er klædt på ift. ministerielle og kommunale krav og forandringer Der arbejdes i ledelsesteam, hvor opgaveløsningen koordineres og effektiviseres pædagogisk, personalemæssigt, strategisk og administrativt. Der er midler til implementering af IT på dagtilbudsområdet generelt og på sigt ift. vedligehold, support og nyinvestering 10 Pædagogfaglig Ledelse s

17 Overstående elementer kan sammenfattes til følgende princip: Ledelse af daginstitutioner er fagligt professionsorienteret i forhold til personaleledelse, faglig ledelse, strategisk ledelse og økonomisk/administrativ ledelse og teambaseret. Kvalitet og Bæredygtighed set i et brugerperspektiv Dagtilbuds eksistensgrundlag er forældrenes behov for at få deres børn passet, mens de passer deres arbejde. Omdrejningspunktet i dagtilbud er små børn med potentialer, kompetencer og udfordringer. Børnene skal ses, høres og mærkes - og understøttes, som de små unikke mennesker de er, så de kan udvikle sig optimalt i den pædagogiske hverdag: så de bliver i stand til at mestre livet og udvikle ansvarlighed for sig selv og fællesskabet 11 Børn har krav på at blive udfordret på temaerne fra de pædagogiske læreplaner, når de går i et dagtilbud. De har krav på nærværende, relationskompetente voksne og på en hverdag med en tilpas blanding af forudsigelighed og udfordringer/forstyrrelser afhængig af deres alder og deres behov. Den nyere udviklingspsykologiske forskning dokumenterer, at børn og unges udvikling og læring afhænger af kvaliteten af de relationer, som de indgår i med betydningsfulde andre (voksne og børn/unge). Det vil derfor være afgørende, at de professionelle i børn og unges hverdag bevidst kan tage et ansvar for kvaliteten af relationen til dem. Pædagogisk arbejde er et helt særligt stykke relationsarbejde, hvor kvaliteten af relationen som nævnt er afgørende for barnets udbytte samtidig med, at magtrelationen er asymmetrisk og derfor hele tiden må reflekteres og vurderes i forhold til etik og normativitet. Forældre inddrages ved første bekymring om deres barn. Pædagoger stiller deres faglige viden til rådighed i dialoger med forældre i relevant omfang. Forældre er de vigtigste samarbejdspartnere, når man arbejder med børn. Forældre skal føle sig velkomne, respekterede og inddraget i dagtilbuddets virke og samtidig kende de vilkår, som dagtilbud er omfattet af og de værdier, som er gældende i det enkelte dagtilbud. Forældrebestyrelsesarbejdet er en væsentlig forudsætning for, at der kan skabes sammenhæng mellem brugerperspektiv og det professionelle perspektiv. Forældrebestyrelsesarbejdet skal forholde sig til de lovgivningsmæssige og politiske intentioner og fastsætte principper for daginstitutionens arbejde og for anvendelsen af budgetrammen. Undersøgelser viser, at jo yngre børnene er, jo tættere på hjemmet ønsker forældrene de går i et dagtilbud. Dagtilbudsområdets oplæg 12 anbefaler, at en ny struktur på området tager udgangspunkt i det landskab som er Assens, med en blanding af mindre byer og endnu mindre lokalsamfund, og at der er dagtilbud i disse områder i et omfang, der også sikrer betingelser for både faglig og økonomisk bæredygtighed. Set fra et brugerperspektiv er følgende elementer betydningsfulde: Dagtilbud bidrager aktivt til børns udvikling Forældrebestyrelsesarbejdet er centralt i forhold til at skabe sammenhæng mellem brugere og de professionelle Børn og forældre møder fagligt kompetente og engagerede voksne 11 Sammenhængende Børnepolitik, Assens Kommune 12 Ny ledelses- og organisationsstruktur 17

18 Børn møder en sund blanding af forudsigelighed og spontanitet i hverdagen i dagtilbud Almenpædagogik og specialpædagogik er integreret for at skabe helhed og understøtte børn i deres udvikling Dagtilbuds værdigrundlag er synligt i hverdagen. Forventningerne til samarbejdet er kendt, tydeligt og dynamisk. Dagtilbud balancerer mellem opgaven at skabe udviklingsmuligheder for børn og støtte til forældre Dagtilbud er geografisk fordelt i kommunen ud fra et nærhedsprincip sammenholdt med et bæredygtighedsprincip Overstående elementer kan sammenfattes til følgende princip: Forældre er centrale aktører i forhold til det enkelte barn og via forældrebestyrelsen i forhold til fastsættelsen af de overordnede principper for dagtilbuddets virke. Kvalitet og bæredygtighed som arbejdsplads Medarbejdere i Assens Kommune er alle omfattet af de vedtagne personalepolitiske værdier. 13 Respekt Åbenhed Udvikling Arbejdsglæde Ordentlighed Pædagoger i Danmark har gennemført en 3½-årig uddannelse i dag på bachelor niveau. Aktuelt er der en debat om pædagog faget som profession, forstået som evnen til at træffe valg baseret på viden, erfaring og praktiske muligheder 14, og dermed have et repertoire af handlemuligheder også til håndtering af dilemmaer, som jo opstår mange gange i løbet af dagen i et dagtilbud. Flere undersøgelser viser, at autonomien, det at pædagoger selv har indflydelse på tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis, har stor betydning for medarbejderes trivsel, motivation og arbejdsglæde. Pædagogiske medhjælpere er en mere blandet medarbejdergruppe, hvor en del er ansat for 1 til 2 år, før de begiver sig videre i uddannelsessystemet. Andre har gennem mange år udviklet erfaring og viden om arbejdet i dagtilbud. Kerneydelsen er i dag mere end det direkte pædagogiske arbejde med børn jf. dagtilbudsloven. I dag omfatter kerneydelserne i et dagtilbud eksempelvis pædagogiske læreplaner, dokumentation og evaluering, børnemiljøvurderinger sprogvurderinger m.m., som også kræver forberedelse og bearbejdning. Samarbejdet med de tværfaglige samarbejdspartnere har høj prioritet og kræver også tid og forberedelse. Disse mangeartede opgaver stiller krav til pædagogfagligheden om viden, refleksion, skriftlighed og erfaring, og derfor også til de vilkår medarbejdere har for udførelsen af arbejdet i dagtilbuddet. I den pædagogfaglige virksomhed er det ikke økonomi eller politik, der er styrende for, hvad der er rigtigt og forkert, men etiske og normative faglige overvejelser om, hvad der er rigtigt og forkert i forhold til det enkelte barn og fællesskabet. Det stiller helt særlige krav til både ledelse og medarbejdere om at turde udforske dette felt kontinuerligt og på en konstruktiv måde. 13 Personalepolitiske værdier, Assens Kommune 14 Katrin Hjort 18

19 Som pædagog har man ansvar for at tilrettelægge relevante og varierende udviklings- og lærings miljøer for børnene og for børnenes personlige og sociale liv, som både er begrundet i en reflekteret teoretisk og praktisk viden om børn og om pædagogiske metoder og redskaber. Kompetenceudvikling hos medarbejdere højner den faglige bevidsthed og personlige trivsel. Fælles kompetenceudvikling bidrager til udviklingen af institutionens faglige miljø og fællesskabet. IT- er et stort udviklingsområde på dagtilbudsområdet. IT skal inddrages, så det understøtter og effektiviserer det pædagogiske arbejde både i forhold til information internt og eksternt, som dokumentationsmetode og som videndeling, ligesom IT skal indgå i den pædagogiske praksis med børn. Elementer, der bidrager til dagtilbud som en god arbejdsplads: Dagtilbud er både en arbejdsplads - og et udviklingsmiljø for børn Struktur og organiseringen af dagligdagen skaber betingelser for at personalet kompetencer og kvalifikationer udfolder sig optimalt i forhold til tilrettelæggelse og håndtering af de pædagogiske opgaver. Hverdagen er tilrettelagt med udgangspunkt i de forskellige pædagogfaglige opgaver, så der skabes tid og kvalitet i opgave løsningen Medarbejdere i dagtilbud har krav på løbende kvalificering af deres pædagogiske udviklings- og læringsprocesser med børnene via sparring, netværk og/eller kompetenceudvikling Medarbejdere i dagtilbud har en fælles pædagogfaglig basisviden som suppleres med specialkompetencer jf. dagtilbudsloven Medarbejdere har indflydelse på tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis. Høj faglighed øger trivslen, og er dermed også centralt i forhold til fastholdelse og rekruttering af medarbejdere IT er et redskab, der understøtter, kvalificerer og effektiviserer det pædagogiske arbejde Overstående elementer kan sammenfattes til følgende princip: Medarbejdere i dagtilbud bidrager til den pædagogiske kvalitet i hverdagen og oplever, at deres kompetencer bliver anvendt og udfordret. Bæredygtighed i det tværfaglige samarbejde Assens Kommune styringskoncept fra 2008 har til formål at binde organisationen sammen også på tværs af sektorer, så der sikres helhed, samtidig med at decentraliseringen beriger og understøtter helheden. Dette princip gælder såvel administrativt som pædagogisk i forhold til børnene. Især de børn, der vokser op i sårbare familier, har brug for, der foregår en koordineret indsats mellem de forskellige sektorer i forhold til indsatser i familierne og for, at de kommunale tilbud hjælper børnene i overgangene fra et tilbud til et andet. De tværfaglige team danner grundlag for det forebyggende arbejde på tværs af faggrænser, heri indgår dagtilbudsområdet både som brugere og som tovholdere. Tværfagligt samarbejde er også samarbejde med Musikskolen. Dagplejen og daginstitutioner har et godt og dynamisk samarbejde. 19

20 Dagtilbud samarbejder derudover med ældrecentre, haller, svømmehaller, virksomheder m.m og inviterer ind, ligesom de tager på besøg. Derudover har dagtilbudsområdet gode erfaringer med projektarbejder, der går på tværs af såvel faglighed som dagtilbud 15. Der inspireres og videndeles, og derudover skabes der netværk til faglig og fagpersonlig udvikling. Elementer, der indgår som forudsætninger for tværfaglighed på dagtilbudsområdet: Dagtilbud introduceres i de kommunale politikker og opgaver Dagtilbudsledere leder indad, udad og opad i organisationen og er deres ledelseskompetence bevidst Dagtilbud er vigtige samarbejdspartnere for den kommunale organisations målopfyldning Der er enkle, hurtige og meningsfulde arbejdsgange mellem de forskellige professioner, så viden udnyttes optimalt ift. børn og forældre i udsatte positioner. Dagtilbud er en aktiv del i lokalområdet Dagtilbud indgår i projektarbejder på kryds og tværs i organisationen Dagtilbud bidrager til det tværfaglige samarbejde i kommunen Overstående elementer kan sammenfattes til følgende princip: Dagtilbud skaber optimale udviklingsbetingelser for alle børn og er derudover centrale for såvel borgere som for det kommunale system i forhold til forebyggelse, sammenhængskraft og drift i lokalområderne. Kvalitet og bæredygtighed set i forhold til de fysiske rammer Ved renovering og nybyggeri: kommer pædagogikken først. Bygninger, rum og inventar skal afspejle de pædagogiske mål og metoder ikke omvendt. 16 De fysiske rammer understøtter dagtilbuddet pædagogisk - og omvendt. De fysiske rammer er betydningsfulde i forhold til kvaliteten i det pædagogiske arbejde og for børns og medarbejderes trivsel. Fysisk god plads mindsker konflikter, giver mindre sygefravær og højner den generelle trivsel. Ud over den fysiske kapacitet er æstetik af central betydning i udformningen af moderne dagtilbud. Æstetik påvirker alle vore sanser også hos børn, dog med en viden om og respekt for, at æstetik for børn ofte er anderledes end for voksne. Æstetik indgår i dagtilbudsloven som et element ved gennemførelsen af børnemiljøvurderinger. Renovering og nybyggeri af dagtilbud skal gøres med omtanke. Dagtilbud skal være fagligt bæredygtigt i mange år frem og understøtte den pædagogiske praksis, som løbende er i udvikling og forandring. Derudover skal de opfylde kravene ift. arbejdsmiljø for både børn og voksne m.m.. De fysiske rammer dækker både inde - og uderummet, og netop her er det muligt at udvikle multimotoriske legepladser 17, som understøtter børn i deres motoriske udvikling, der er afgørende for den videre indlæring og udvikling generelt. 15 På Vej Videre projektet, Dagplejeprojekt Trekløver og Lige livschancer for alle børn 16 Branchevejledning, Nybyggeri og renovering af Daginstitutioner 17 Benny Schytte 20