TEATER RIO ROSE BLAH BLAH BLAH

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEATER RIO ROSE BLAH BLAH BLAH"

Transkript

1 1

2 FORORD Med forestillingen stiller TEATER RIO ROSE skarpt på temaet misbrug. Vi mener, det er et vigtigt emne at beskæftige sig med og forholde sig til, fordi så mange mennesker, både børn og voksne, er berørt af det hver eneste dag. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at ca danskere har et stort forbrug af alkohol, ca har et skadeligt forbrug, og ca har et decideret afhængigt forbrug, og det rammer i alle samfundslag. Bilag 2 og 3 er tekster, som på forskellig vis beskriver emnet og understreger, hvor vigtigt det er at kaste lys over de mange problematikker, alkohol fører med sig. Teksterne kan bruges som udgangspunkt for arbejdet med materialet, men materialet kan også bruges uden teksterne. Det er vores håb, at kan være med til at gøre eleverne lidt klogere på, hvad misbrug er. At det kan åbne for en diskussion omkring temaet og give anledning til en dybere refleksion over emnet i forhold til den enkelte elev og samfundet generelt. Det er oplagt, at eleverne forholder sig til forestillingens perspektiver omkring løsninger og forandring. Go fornøjelse! Mange hilsner TEATER RIO ROSE 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE OM OG HOLDET BAG... 4 DEVISING... 5 AFHÆNGIGHED OG MISBRUG... 6 LØGN... 7 SELVBEDRAG... 8 STØTTE OG NETVÆRK... 8 MOD... 9 HÅB... 9 FILMLISTE BILAG 1: Om de medvirkende BILAG 2: Man skal ikke være bums for at være alkoholiker Kroniken i Politiken den 13. december BILAG 3: Han bliver fuld og dum til fester Brevkasse, FamilieJournal 3

4 OM OG HOLDET BAG Forestillingen er en poetisk og tragikomisk forestilling om misbrug, løgn og mod. Den portrætterer en mand med et misbrug, der lyver så meget, at han selv tror på det. Han nægter at se sig selv i øjnene og tage ansvar for sin egen virkelighed, og han giver alle andre skylden for sine nederlag. Han har mistet, han har oplevet stor smerte, og inderst inde ved han måske godt selv, at den er gal. Alligevel klynger han sig stædigt til sit selvbedrag. Han gemmer sig bag en facade af "ærlige løgne" og nægter at modtage hjælp fra andre. Men det er også en forestilling om løgnens alternativ. En forestilling om at turde give slip og lade falde, og om modet til at tage imod og erkende sine egne fejl. For hvad er det værste, der kan ske? Og hvad er det bedste? Kærligt og humoristisk skildrer denne mands ensomme kamp med sin livsløgn og hans vage håb om at kunne overvinde sig selv og finde vejen tilbage mod ærligheden. HOLDET BAG FORESTILLINGEN Skuespiller: Lys og teknik: Instruktør: Manuskript og scenografi: Folmer Gry Kristensen Poul Jepsen Tove Bornhøft Tove Bornhøft, Folmer Gry Kristensen, Poul Jepsen Læs mere om holdet i bilag 1 SPILLETIDER OG STED Tid: spiller den 10. januar 11. februar 2015 Sted: Pris: Teatret ved Sorte Hest, Vesterbrogade 150, København V 45 kr. stk. for grupper på seks personer under 25 år Billetbestilling: teaterbilletter.dk eller hos Sorte Hest på eller man fre. kl

5 DEVISING Instruktør og kunstnerisk leder af TEATER RIO ROSE Tove Bornhøft fortæller om arbejdsprocessen med. Alle TEATER RIO ROSEs forestillinger bliver skabt gennem en devisingproces og i tæt samarbejde med de medvirkende. Forestillingens tilblivelsesproces udgør først en researchfase, der varer sammenlagt godt tre måneder. I denne periode samler jeg materiale til den nye forestilling. Jeg ser film, går på udstillinger, koncerter, opsøger miljøer og mennesker som inspirerer mig til forestillingen. Jeg leder mange steder, inden jeg finder den rette essens af det, jeg vil fortælle. Forestillingens prøveperiode strækker sig også over tre måneder. Den første måned med de medvirkende improviserer vi over temaet og prøver at belyse det fra så mange forskellige vinkler som muligt for at nå ind til kernen. Hver dag er der nye oplæg til improvisationer, og alle prøver optages på video. Efterfølgende bruger jeg fire uger på at se alt materialet på video igennem. Her udvælger jeg små scener, sekvenser, bevægelser, lyde alle de idéer og skitser, som jeg kan se, hver især kan udgøre en lille brik i det store puslespil, som forestillingen sammensættes af. Alle udvalgte sekvenser skrives ned ord for ord, bevægelse for bevægelse med præcis nøjagtighed. Dette er forestillingens første gennemklipning. Herefter vender jeg tilbage til prøvelokalet med de medvirkende. Her starter anden gennemklipning af forestillingen. Der sorteres yderligere fra i de brudstykker jeg har udvalgt, og vi starter en proces af gentagelse. Forestillingens bestanddele er fundet, og nu uddybes de og tætnes. Små bestanddele fra mange forskellige improvisationer sættes sammen til scener, som uddybes og gentages. Herfra skabes manuskriptet. Bevægelser sættes sammen i koreografier og gentages. I denne fase afprøves scenografiske elementer, som skabes på baggrund af forestillingens bestanddele. De sidste tre ugers prøver udgør forestillingens 3. gennemklipning, hvor det dramaturgiske forløb lægges fast, og der skabes overgange mellem scenerne, og arrangementer fastlægges. I forestillingens udtryk vægter jeg billede, tekst, musik og koreografi som ligeværdige. Forestillingen viser sig først til allersidst i forestillingsprocessen, derfor er det altid en udfordrende arbejdsproces. Vigtigt for forestillingen er, at den på let genkendelig vis skildrer menneskelige relationer og samfundsforhold på flere niveauer. 5

6 AFHÆNGIGHED OG MISBRUG Et misbrug kan både være, at man har et misbrug, og at man misbruger sig selv eller andre. Konsekvenserne af at misbruge og af at have et misbrug kan være skadelige og ødelæggende for de mennesker, misbruget går ud over. Normalt taler vi om misbrug mere neutralt: Misbrug er et vedvarende, skadeligt brug af psykoaktive stoffer som tobak, alkohol, hash, kokain, heroin m.fl. Psykoaktive stoffer er midler, der ændrer ens sindstilstand. Skaderne kan både være fysiske (fx lungesygdomme), psykiske (dårlig hukommelse, depressioner) og sociale (fx fravær fra skole eller arbejde, krise i familien, tab af venner). Der findes ca danskere, som har et overforbrug af alkohol i Danmark. Heraf har af disse personer et reelt misbrug. Det påvirker hver dag mere end børn og familier på en destruktiv måde. I Sundhedsstyrelsens rapport kan man læse alt om tal, misbrugstyper og tendenser indenfor misbrugsområder. https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf I Danmark findes der mange veje til at komme ud af sit misbrug. Behandlingen kan groft set deles op i to grupper. Den ene er en traditionel form for medicinsk behandling fx antabus dvs. at alkoholikeren tager en pille, der skaber ubehag i kroppen og sætter gang i abstinenslignende symptomer, hvis den blandes med alkohol. Behandlingen har kun effekt på kroppen og behandler hverken misbrugets egentlige årsag eller det hele menneskes psyke og livssituation. Behandlingen med antabus skal derfor helst kombineres med psykosocial rådgivning. Den anden overordnede gruppe af behandling kan fx tage afsæt i den amerikansk udviklede Minnesotabehandling. Denne behandling bygger på Anonyme Alkoholikeres 12 trins program. Der findes AA grupper for alle mulige typer misbrug. For år siden havde Minnesotabehandlingen svært ved at få fodfæste i Danmark. Det er der flere årsager til bl.a., at dansk kultur har en meget veludviklet drikketradition. Det betyder måske, at det er tabuiseret og vanskeligt at forholde sig til, at forbrug af alkohol kan udvikle sig til et misbrug. I mange andre kulturer har man et meget lavere forbrug af alkohol, og hvor alkohol ikke har den samme fællesskabsskabende betydning som i Danmark. Misbrug er et stort problem i Danmark. Dels for den som har misbruget, dels for de som skal leve med en misbruger. Derfor findes der også organisationer, der hjælper børn og andre pårørende til misbrugere. ACA og TUBA er rettet mod alle de oplevede konsekvenser af en voksens misbrug. 6

7 Vi håber disse links giver anledning til spørgsmål og fælles undersøgelser Diskuter før forestillingen, hvilke erfaringer du/i har med misbrug. Kender du/i til en, der er misbruger? Har du/i hørt om misbrug? Og hvad mener du/i at misbrug kommer af? Diskuter efter forestillingen hvordan hovedpersonens misbrug bliver skildret. Lav research på misbrug og hvordan misbrug bliver omtalt i medierne (se bl.a. Kroniken i bilag 2), i film og i jeres familier og blandt jeres venner. LØGN Hvad er en løgn? Forslag til definition: En løgn er et usandt udsagn, som fremsættes som om det var sandt, med den hensigt at få modtageren til at tro på udsagnet, til trods for at afsenderen ved (eller er overbevist om), at udsagnet er usandt. Eller er løgn noget andet? Er der forskel på en stor og en lille løgn? Lyver du? Kender du nogen der lyver? Hvorfor lyver mennesker? Diskutér hvordan løgnen bruges, når man er misbruger. Hvorfor lyver hovedpersonen i? 7

8 SELVBEDRAG Selvbedrag er et forsøg på at skjule ubehagelige sandheder for sig selv. Personen overtaler sig selv til at tro noget, hun inderst inde ved ikke stemmer. Det karakteristiske ved selvbedraget er, at personen kender til det, hun forsøger at skjule for sig selv. Hun lyver for sig selv med vilje. Selvbedrag kan således defineres som ønsket, intentionel uvidenhed. Hvordan kan en person bestemme sig til ikke at vide noget, hun «ved»? Dette er selvbedragets paradoks. Filosoffen Jean-Paul Sartre ser ond tro - eller selvbedrag - som et projekt, som personen ikke tager ansvaret for, ikke står inde for. Personen ved, hvad hun gør, men vil ikke tage ansvaret for handlingen. Selvbedrag er ikke et spørgsmål om hvad personen ved, men om hvad hun vedgår - dvs. hvad hun erkender og integrerer som en del af sig selv. Selvbedrageren er engageret i en handling eller et projekt, men fraskriver sig samtidig ansvaret for sine handlinger, fordi de er uforenelige med hendes selvbillede. (Kilde: leksikon.org) Diskuter, hvordan I oplever selvbedraget beskrevet i? Hvad er det, der får hovedpersonen til at begynde at bryde ud af sit selvbedrag? Kender du til selvbedrag? Giv eksempler fra film, bøger og egne oplevelser. Hvad tror du, det kræver at komme ud af et selvbedrag? STØTTE OG NETVÆRK Den barske sandhed er, at 2 ud af 3 går i behandling fordi de(n) pårørende har forlangt alkoholbehandling som betingelse for fortsat samvær/partnerskab. Stillet over for valget mellem familien og behandling, vælger stort set alle alkoholikere da heldigvis behandling, og det paradoksale er, at langt de fleste efter kort tid bliver deres pårørende taknemmelige, fordi de hjalp dem til at træffe den rigtige beslutning en beslutning de ikke kunne have truffet selv (danskalkoholbehandling.dk) Hvad betyder netværk for et menneske? Hvorfor tror du, det er vigtigt at have et godt netværk, hvis man skal bryde ud af sit misbrug? Hvorfor tror du, at mennesker, der er gift, lever længere end mennesker, der ikke er? Hvad bruger du dit netværk til? 8

9 MOD Det kræver støtte og netværk at bryde ud af et misbrug. Men det kræver også mod af misbrugeren at se sig selv og sine pårørende i øjnene. Hvad er mod? Hvem kender du, som er modige? Hvordan finder du dit mod? Hvem og hvad påvirker, om du har mod? Hvad betyder mod for hovedpersonen i? Er mod noget positivt eller negativt? HÅB Håb er forventningen om, at noget ønsket måske vil indtræffe. Håbet hænger således sammen med tiden og at vi i nutiden ikke kan vide, hvad der vil ske i fremtiden.. Diskutér forskellige former for håb? Hvad håber du/i på? Hvordan beskrives hovedpersonens håb i forestillingen? Hvad går håbet ud på? Med spørgsmål og undersøgelser kan man nå rigtig langt. Vi håber at materialet har været et konstruktivt bidrag til en væsentlig samtale. Herunder følger links til film, der kan ses sammen i skolen, med en ven eller med hele familien. 9

10 FILMLISTE BÆNKEN Årstal: Instr. Per Fly https://www.youtube.com/watch?v=r1twa2tpv0w TIL FAR Årstal: Instr. Mathias Broe. Personlig skildring af livet som barn af en alkoholiker. 12 minutters ungdomsfilm MIG OG MIN FAR HVEM FANDEN GIDER KLAPPE? Årstal: Instr. Kathrine Ravn Kruse. / DYKKERDRENGEN Årstal: Instr. Morten Giese. Kortfilm. BEYOND Årstal: Instr. Pernilla August. Svensk film om en pige der vokser op i et hjem præget af alkohol og misbrug. 10

11 BILAG 1: DE MEDVIRKENDE Folmer Gry Kristensen Folmer Gry Kristensen er uddannet fra Institut for Dramaturgi v. Århus Universitet. I løbet af sin karriere har han medvirket som skuespiller i en lang række forestillinger på blandt andet Det Kgl. Teater, Holbæk Teater, Svalegangen, Teater Gruppe 38, Teatret v. Hans Rønne og TEATER RIO ROSE. Og så har han medvirket i DR s succes-serie ARVINGERNE. Som instruktør har Folmer instrueret alt fra ONE STEP på Teater Viva og TO MÆND på Randers Egnsteater til ROBIN HOOD og ALICE I EVENTYRLAND på Det Lille Teater Åbenrå og meget mere. I 1984 grundlagde han CIRKUS FREJA - Danmarks eneste hestetrukne cirkus. Yderligere er han grundlægger af FRU DORAs CIRKUS. Han har optrådt som komisk artist i blandt andet Circus Fantastico i Tivoli, været hospitalsklovn, og optrådt til John Cleese Festival og The Glorious Beatles Circus Show. Poul Jepsen Poul Jepsen er uddannet som Teknisk Assistent i Derudover er han uddannet billedhugger fra Århus Kunstakademi i I 1983 arbejdede han på børneteatret "Filuren" og blev tilknyttet delvis som teatertekniker og billedhugger. Poul har været med hos "Teatret" v/hans Rønne siden 1991 i forestillingerne NATTOGET, DEN KOMISKE TRADEGIE, SIT, IFLG. MARKUS, EXIT og DITTO. I samarbejdsprojekterne mellem Teatret og Svalegangen har han medvirket i forestillingerne NAPOLEONSKRIGEN, MAKALU, TI, PRØVEBILLEDER, DEN STORE BASTIAN, AUGUST, DEJA-VU og KUN STEN. Siden 1995 har han haft eget broncestøberi, og så har han siden 1980 udstillet skulpturer alene og i gruppesammenhæng i gallerier og kunstforeninger. Med TEATER RIO ROSE har han medvirket i forestillingerne HAIKU, SLAGMARK, HIMMEL OG JORD, OG. 11

12 Tove Bornhøft Tove Bornhøft er instruktør, scenograf og skuespiller. Siden 1985 har hun været kunstnerisk leder af TEATER RIO ROSE, og hun har arbejdet som skuespiller, instruktør, koreograf, forfatter, scenograf eller flere af delene på alle TEATER RIO ROSEs forestillinger. Tove har instrueret følgende forestillinger på TEATER RIO ROSE:, SLAGMARK #1, 2, 3, 4 samt HIMMEL OG JORD, VERDENSRUM, SORT PÅ HVIDT og den kommende forestilling ANKOMSTEN. De tidligere Rio Rose-forestillinger har hun været medskabende i. Tove har medvirket i spillefilmen HEADHUNTER samt tv-serierne LIVVAGTERNE og ARVINGERNE. Hun er medinitiativtager til SUS - Scenekunstnere Uden Scene og var medlem af Refusionsudvalget under Kulturstyrelsen fra Tove har været med til at lave forestillingerne HAIKU og SE MIG, som begge vandt Reumertprisen for Årets børneteaterforestilling. HAIKU blev desuden nomineret til den japanske Uchimura Prize af Dansk ITI. Forestillingen TA TI TING var nomineret til Reumertprisen for Årets Ungdomsforestilling, og SLAGMARK #1 var nomineret til Reumertprisen for Årets store, lille forestilling. Tove blev præmieret af Statens Kunstfond for instruktionen af. 12

13 BILAG 2: KRONIKEN I POLTIKEN 13. DECEMBER 2014 Man skal ikke være bums for at være alkoholiker Jeg stoppede med at drikke i tide. Med denne Kronik ønsker jeg at gøre det lidt lettere for andre også at skære ned eller stoppe. Af ANNE OKKELS BIRK, kriminolog, lektor på Danish Institute for Study Abroad og selvstændig konsulent. Der er ganske få grunde til at holde sig fra øl og snaps til en julefrokost. At være gravid tillykke! At være muslim har du så aldrig været fuld? At være i bil du kan jo godt tage et enkelt glas, det sker der ikke noget ved. For mig ville der ske noget ved det; jeg er alkoholiker. Det er ligegyldigt for det meste af Kongeriget Danmark, men i de år, hvor jeg kæmpede med at få styr på alkoholen, savnede jeg en fortælling som den, jeg nu selv kan give videre. Jeg kan fortælle, hvordan det er at være alkoholiker for mig, hvorfor jeg synes, at jeg havde et problem, hvorfor det var svært at stoppe med at drikke, at det kan lade sig gøre for nogle af os at stoppe i tide, og at vi kan gøre det meget lettere for andre at stoppe eller skære ned. Det er anderledes at være alkoholiker, end jeg havde regnet med. Tilværelsen er nemmere, ikke sværere. Da jeg ikke var alkoholiker, havde jeg tømmermænd et par gange om ugen og var stærkt bekymret og flov over mit forbrug. Nu kæmper jeg hverken med forbruget eller med bekymringen og skammen over det, fordi jeg ikke drikker. Jeg er afhængig, men det føles ikke sådan. De hylder i Netto, der før var dragende, lægger jeg ikke mærke til længere. De er ikke relevante for mig. Det generer mig heller ikke, at andre ved bordet får vin. Alkohol har ikke magt over mig nu, og derfor føler jeg mig ikke afhængig. Men jeg er afhængig: Jeg ville ikke kunne drikke et glas vin i dag og stoppe dér. Jeg nåede hen over ti-femten år at drikke så meget og på sådan en måde, at jeg fik udløst afhængighed. Jeg udviklede trang, så jeg efter et par dage uden alkohol længtes efter at få noget, og endda så jeg følte, at der måtte mere i et glas, der allerede var fuldt. Jeg drak i flere år, efter at jeg var blevet klar over, at jeg havde et problem. 13

14 Nogle siger, at mit forløb er usædvanligt, fordi jeg selv blev bevidst om, at der var noget galt. For mange er det omgivelserne, der siger fra. Det kunne de ikke i mit tilfælde, for jeg drak mest alene, og samtidig er mit arbejdsliv meget selvstændigt og fleksibelt. I første omgang giver det ikke så store problemer at drikke for meget, når man ikke skal møde på et bestemt sted og tidspunkt dagen efter. Det betyder bare, at man skal arbejde på et andet tidspunkt, eller at man ikke får lavet sine egne projekter. Derfor var det mig selv, der så problemet og delte det med venner, med en dygtig psykolog og med en dygtig psykiater. Jeg har ikke følt brug for hverken antabus eller AA men det skal understreges, at jeg har fået hjælp til at håndtere problemet. Så hvad var problemet? En af de første advarselslamper, jeg husker, var, at jeg begyndte at være særligt glad for invitationer, der indeholdt ordene vin eller øl. Da jeg var studerende, var alle arrangementer med slik, mad eller øl fantastiske, men dette kom senere og var anderledes. Et foredrag blev pludselig mere interessant, hvis der var et glas vin bagefter. Jeg opdagede også, at jeg blev hængende længere, og at det ikke (udelukkende) var selskabets skyld. Jeg havde ikke lyst til at gå derfra og dermed forlade alkoholen. Det ændrede sig. Med tiden begyndte jeg at føle en slags irritation over, at der var andre mennesker til stede til fester. Når andre var der, følte jeg, at jeg ikke kunne drikke så frit, som jeg havde lyst til. Det føltes helt barokt. Jeg opdagede, at jeg ikke længere kunne have et lager af vin og øl. Hvis jeg købte det, forsvandt det. Jeg tog ikke konsekvensen i form af at acceptere størrelsen af forbruget og købe ind til det. I stedet blev det lige til en flaske vin (eller to), når jeg trængte til at slappe af eller hygge mig, et par gange om ugen. Der var en stor kontrast mellem, hvordan det føltes at drikke, og hvordan det virkelig virkede. Mens der var vin i glasset kunne jeg føle, at jeg slappede fantastisk af, eller at jeg fik geniale ideer. Dagen efter var jeg tømmermandsplaget i stedet for afslappet, og jeg kunne ikke bilde mig ind, at den geniale idé havde forvandlet sig fra kragetæer til en artikel. Alt i alt var der for mange beviser på, at jeg havde et problem: for mange tømmermænd, for meget trang og alt for mange gange, hvor jeg satte mig et mål og ikke holdt det. Sundhedsstyrelsens anbefalinger har været en stor hjælp for mig; de gjorde det tydeligt, at mit forbrug var for højt. De var en norm, som jeg holdt mit forbrug op imod, og som styrkede min oplevelse af, at noget var galt. Jeg brød mig absolut ikke om anbefalingerne og slet ikke om, at de i 2010 nedsatte grænserne for kvinder fra maks. 14 til maks. 7 genstande. Det var jo ikke realistisk, følte jeg, på trods af at adskillige mænd og kvinder omkring mig ligger på mellem 0 og 7 genstande om ugen. Forfængelighed gjorde også en forskel. Det føltes ukvindeligt, usexet og meget lidt intelligent at drikke, så meget desto mere som jeg nærmede mig og passerede de fyrre år. At være fuld og fyrre det ringede bare ikke. Jeg blev også mere bevidst om tegn på 14

15 alkoholisme hos andre mennesker og var bange for at se dem hos mig selv. Kunne det ses på huden? Blev al alkohollugt vasket af i badet? Tre ting var særligt svære for mig, da jeg kæmpede med min afhængighed: For det første det, jeg oplever som den offentlige fortælling om at stoppe. For det andet at erkende, at jeg ikke kan tåle alkohol. For det tredje at det indimellem er synligt, at jeg ikke kan tåle alkohol. Det første problem handlede om, at jeg ikke kunne få øje på min personlige bund og dermed det, der ifølge den offentlige fortælling om alkohol skulle være mit vendepunkt. Fortællingen indeholder stort set altid en tur omkring rendestenen eller en anden form for fornedrelse. Fortællingen siger, at det ikke kan lade sig gøre at stoppe, før man har nået sin personlige bund, og jeg kunne slet ikke få øje på min. Der var langt derned, der var år og mange liter ren alkohol mellem mig og den virkelige fornedrelse. Hvis fortællingen var sand, skulle jeg gå hele den lange tur, før jeg kunne stoppe. Men det kunne bare ikke være sandt. Andet måtte være muligt. Fortællingen indeholder også ofte forældre, der er misbrugere, eller som ikke har sat grænser. Jeg selv er vokset op med forældre, der holdt sig til at dele én flaske vin fredag og én lørdag i de weekender, hvor min far havde fri. Min far ville måske tage to glas whisky, hvis han var forkølet. Efter konfirmationen i 7. klasse begyndte klassekammerater at gå til halbal og krobal. Det var udelukket for mig. Mine forældres normer har hjulpet mig her mange år senere. De har været ubehagelige, fordi jeg følte skam over det store forbrug, men de gjorde også, at jeg så problemet, og at jeg formåede at stoppe. Problemet er kommet som en overraskelse for dem i mine omgivelser, der kender til det. Et vennepar (som selv drikker meget lidt) blev ved med at byde mig alkohol; da jeg for måske fjerde eller femte gang sagde, at jeg ikke kunne tåle alkohol, slog min veninde en latter op og sagde:»du siger det, som om du var alkoholiker!?«. Den offentlige fortælling havde også haft effekt på hende. Jeg så ikke ud til at være på vej ned i rendestenen, så jeg kunne ikke være alkoholiker. Det kan lyde som en kritik af vennerne, men det er det ikke ment som. Mit forbrug svarede til mange andre danskeres forbrug, også selv om det lå et stykke over de tidligere anbefalinger med maks. 14 genstande for kvinder. Mange danskere drikker så meget. For nogle er det et overforbrug, der er usundt, men som ikke (endnu?) har givet afhængighed. For andre af os giver det gradvis den forandring i hjernen, der giver trang til alkohol, og som fjerner evnen til at drikke et glas vin og tage vand for resten. For en del alkoholikere er den offentlige fortælling præcis, men mit gæt er, at det må være muligt for flere at stoppe langt tidligere. I hvert fald hvis der er mere bredde i de offentlige fortællinger om at stoppe med eller skære ned på alkohol. Selv følte jeg i mange år, at alkohol var en bred, lige vej, og at der hele tiden var stikveje til siden, som jeg egentlig skulle kunne tage. Men drejningen var krap, og stikvejene virkede smalle og triste. Øl, vin og sprut tilbyder sig overalt og hele døgnet og lover med rusen glæde, afslapning, eller hvad man nu måtte have lyst til. 15

16 Mit andet problem var at lave den skrappe drejning, det var helt at droppe alkohol. Jeg har mange gange købt en flaske vin for lige at øve mig på at drikke kun ét glas. Måske to. Der var jo egentlig ingen grund til ikke at tage det tredje. Og så videre. Nogle dage senere tænkte jeg gerne, at det ikke kunne passe. Jeg måtte kunne styre det. Kun ét glas. Og så videre. Det var nærmest en sorg at sige farvel til alkoholen, da jeg i foråret 2012 besluttede mig for ikke at drikke det næste lange stykke tid. På det tidspunkt vidste jeg egentlig ikke, om afskeden gjaldt et halvt eller to år, blot at det skulle være til jeg en dag kunne styre det - hvis ellers den dag nogensinde kommer. I så fald er der lang tid til; En dag i foråret 2014 forsøgte jeg nemlig ar drikke et glas vin, og havde lige så stor succes som tidligere. Av, hvor var det nogle stygge tømmermænd! Det var svært at forstå, at jeg tidligere kunne holde ud at have bare en smule tømmermænd fra tid til anden. Det tredje problem, jeg oplevede, var, hvad andre mon ville tænke om, at jeg ikke drak alkohol. Jeg har været helt overdrevet optaget af det. For mig var ændringen en revolution, for andre næppe bemærkelsesværdig. Kun et par gange på to et halvt år har det givet spørgsmål, men det er formentlig også, fordi jeg har holdt mig væk fra mange arrangementer med alkohol. De reaktioner, jeg har fået, har været fine. Mestendels nysgerrige og interesserede uden at være snagende. Alligevel synes jeg stadig, det er svært ikke at kunne tåle alkohol. Jeg har det fint med andres vinglas og er glad for colaen i mit eget. Derimod har jeg svært ved at forstå, hvorfor en restaurant kan tage højde for veganer eller ingen nødder, når de dækker op til en stor middag, men ikke for ingen alkohol. Jeg har også lidt svært ved at forstå, at de gravide, muslimerne og jeg selv under velkomstdrinks skal ud at lede efter et obskurt hjørne for at finde sodavanden. Hvilket minder mig om en sidste grund til ikke at drikke alkohol til julefrokosten: Flere af mine venner kan ikke lide smagen eller effekten af alkohol, men tager alligevel indimellem en øl. Danske alkoholdrikkere kan nemlig få det helt skidt af at se en sodavand på det fælles bord. Og helt ærligt: Jeg har ikke selv været for god dér. Selv inden jeg blev afhængig, havde jeg svært ved at forstå, at andre ikke kunne lide alkohol. Og når jeg selv syntes, at jeg drak mere, end hvad godt var, var det behageligt at have selskab af andre. Når de drak, var mit forbrug o.k. Der er flere veje til et liv med mindre eller slet ingen alkohol. Det er forskelligt, hvad folk har brug for; for mange vil et formaliseret behandlingsforløb være det rette, mens andre, som jeg, foretrækker at finde deres egen vej. Det væsentlige må være, at man gør noget ved sit overforbrug eller en startende afhængighed. Dét løser ikke alle problemer, men man får ikke et nyt på halsen. Der må også være flere måder at fortælle om sin afhængighed på. Jeg har stor beundring for de mange, der har fortalt om deres besøg i rendestenen eller om smertelige ting, der har ført til misbrug. Samtidig er der brug for flere typer af rollemodeller. Hvis man er afhængig, men ikke kan genkende sig i andres livshistorier, er det sværere at gøre sig fri af afhængigheden. Det kan også være sværere at vælge alkohol fra, hvis man automatisk forventes at oprulle en traurig forhistorie. Derfor vil jeg gerne slå et slag for, at 16

17 det bliver lettere at fortælle om sin afhængighed uden at invitere andre dybt ind i det private. Jeg stoppede selv i tide : Misbruget kan ikke ses på mine levertal, og jeg kan drikke alkoholfri øl, uden at det udløser alkoholtrang og kontroltab. Min ambition med denne Kronik er at gøre det bare lidt lettere for andre også at skære ned eller stoppe. Der skal ikke meget til for at gøre det lettere: Til receptionen kan alkoholfrit og alkohol serveres på lige fod. En café kan sætte en god alkoholfri øl på menukortet, og måske kunne det også ske på værtshuset, festivalen, endda til julefrokosten? Folk, der beder om en sodavand, kan få den uden en ekstra opfordring til en øl. Sidst, men ikke mindst, har jeg en besked til den, der holder af vin, øl med mere: Hvis du gerne vil blive ved at kunne nyde et godt glas eller to om ti og tyve år, så pas på. Hvis du drikker for meget, risikerer du at udløse afhængighed. Så hedder det sodavand for resten. De sidste år har jeg skammet mig over at skille mig ud ved ikke at kunne drikke. Jeg har ikke fundet det flovt, hvis andre mennesker gjorde det samme, men mange ting er anderledes, når de gælder en selv. Derfor har jeg også en mere personlig ambition med denne kronik. Nemlig, at tage den glæde og stolthed, jeg føler over at have droppet alkoholen, med hen til restauranten, værtshuset eller julefrokosten Så længe jeg slipper for selv at drikke øl og snaps, skal det nok blive festligt. 17

18 BILAG 3: Brevkasse, FamilieJournal 18

Teater Rio Rose VERDENSRUM. - En kollageforestilling om fordomme, danskhed og hudfarve. Urpremiere den 12. marts 2011 kl. 17.00 i Store Kongensgade

Teater Rio Rose VERDENSRUM. - En kollageforestilling om fordomme, danskhed og hudfarve. Urpremiere den 12. marts 2011 kl. 17.00 i Store Kongensgade Pressemeddelelse Februar 2011 Teater Rio Rose VERDENSRUM - En kollageforestilling om fordomme, danskhed og hudfarve Urpremiere den 12. marts 2011 kl. 17.00 i Store Kongensgade Snart er Teater Rio Rose

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Skilsmisse Arbejdsløshed Løgn Selvmord Sygdom Kriminalitet ALLE PENGESPIL KAN FØRE TIL LUDOMANI 68% SØGER FØRST HJÆLP EFTER MERE END 4 ÅR* Jo længere tid der går, des større

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Kære forældre. Rigtig god fornøjelse!

Kære forældre. Rigtig god fornøjelse! Kære forældre Dette er tænkt som en introduktion til forestillingen, som I kan læse højt for jeres børn. Den fortæller lidt om, hvordan forestillingen er lavet og om selve historien om Ivan Olsen. Introduktionen

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte gang i diskussionerne om, hvad der betyder noget for jer som par og forældre. Formålet er, at I finder ud af, hvad

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

"Noma" Scene. Fra. "Hvidt i Hvidt" Udviklet og skrevet i Feb 2015 på Isbjørnens Forfatter Camp

Noma Scene. Fra. Hvidt i Hvidt Udviklet og skrevet i Feb 2015 på Isbjørnens Forfatter Camp "Noma" Scene Fra "Hvidt i Hvidt" Udviklet og skrevet i Feb 2015 på Isbjørnens Forfatter Camp INT. NOMA. AFTEN Karoline og Anne træder ind i den fine restaurant. Du ved jeg elsker nye eventyr, men er du

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

STUDIEMATERIALE. Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG

STUDIEMATERIALE. Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG STUDIEMATERIALE DeN skaldede sangerinde Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG 1 TeATReT VeD sorte HesT SPILLEPERIODE: 27. jan. - 11. mar. 2017 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. 17. BILLETBESTILLING TELEFON

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...??

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Antal / Procent (%kolonne) kvinde mand 6 526 5 419 59% 945 32% 260 41% 320 36% 580 26 6% 48 74

Læs mere