EKSAMEN UNIVERSITETET I AGDER. Emnekode: NO Litteraturhistorie FAKULTET FOR HUMANIORA OG PEDAGOGIKK. Emnenavn: Dato: 10. mai 2012 Varighet:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EKSAMEN UNIVERSITETET I AGDER. Emnekode: NO-144-1 Litteraturhistorie FAKULTET FOR HUMANIORA OG PEDAGOGIKK. Emnenavn: Dato: 10. mai 2012 Varighet:"

Transkript

1 UNIVERSITETET I AGDER FAKULTET FOR HUMANIORA OG PEDAGOGIKK EKSAMEN Emnekode: Emnenavn: NO Litteraturhistorie Dato: 10. mai 2012 Varighet: 4 timer Antall sider inkl forside Tillatte hjelpemidler: Merknader: Oppgavesettet har i alt 8 sider. Ingen hjelpemidler tillatt. Av de skriftlige eksamenene NO-144 og NO-146 skal én skrives på bokmål og én på nynorsk. Gradert karakter, som teller 50 % av samlet karakter. Både skriftlig og muntlig eksamen må bestås for at kandidaten skal bestå eksamen som helhet. Besvar én av de tre oppgavene nedenfor. Besvar ei av dei tri oppgåvene nedanfor. Gi en analyse av formelle trekk ved Maurits Hansen, «Luren», og drøft bruken av kunstneriske virkemidler i forhold til den (kultur)historiske konteksten. Tekst utlevert. Sett som overskrift: «Luren». Gje ein analyse av formelle trekk ved Maurits Hansen, «Luren», og drøft bruken av kunstneriske verkemiddel i forhold til den (kultur)historiske konteksten. Tekst utlevert. Sett som overskrift: «Luren». Gi en analyse av formelle trekk ved Carl Michael Bellman, «Fredmans Epistlar, N:r 82, «Hvila vid denna kålla», og drøft bruken av kunstneriske virkemidler i forhold til den (kultur)historiske konteksten. Tekst utlevert. Sett som overskrift: «Hvila vid denna kålla». Gje ein analyse av formelle trekk ved Carl Michael Bellman, «Fredmans Epistlar, N:r 82, «Hvila vid denna kålla», og drøft bruken av kunstneriske verkemiddel i forhold til den (kultur)historiske konteksten. Tekst utlevert. Sett som overskrift: «Hvila vid denna källa».

2 UNIVERSITETET I AGDER 3. Drøft følgende påstander i Per Stounbjerg, «Afsked med tilforladeligheden», i forhold til to eller flere tekster fra ditt pensum. Sett som overskrift: «Rystet repræsentation». «Hvis moderniteten er konstitutiv for modernismen, er det således hverken som holdning eller tema. Snarere er det som erfaring. Moderniteten er teksternes horisont. Ikke nødvendigvis som det, der tales om, nok så meget som betingelsen for overhovedet at tale. [Modernismen innebærer] en eksperimenterende afprøvning af områder af den menneskelige erfaring, hvor tradition og værdier ikke kunne tages for givet. [...] Modernismens kunstneriske særkende er disse eksperimenter med form, sprog, erfaringer og myter. I kraft af dem er den delagtig i moderniseringen og i den rystede repræsentation.» Drøft følgjande påstandar i Per Stounbjerg, «Afsked med tilforladeligheden», i forhold til to eller fleire tekstar frå pensummet ditt. Sett som overskrift: «Rystet repræsentation». «Hvis moderniteten er konstitutiv for modernismen, er det således hverken som holdning eller tema. Snarere er det som erfaring. Moderniteten er teksternes horisont. Ikke nødvendigvis som det, der tales om, nok så meget som betingelsen for overhovedet at tale. [Modernismen innebærer] en eksperimenterende afprøvning af områder af den menneskelige erfaring, hvor tradition og værdier ikke kunne tages for givet. [...] Modernismens kunstneriske særkende er disse eksperimenter med form, sprog, erfaringer og myter. I kraft af dem er den delagtig i moderniseringen og i den rystede repræsentation.»

3 Maurits Christopher Hansen LUREN Braate i Gudbrandsdalen, det egentlige Norge;, jeg thi kundehavelysttil,kjærven,at saa egtenordiskhar ingenandenegn dateredettebrevfra forekommetmig at være, saa stolt og saa mild. Hvorforskullevi dog evigbeundre hine HelvetiensProspekter? hvorfor aldxigpryde vore Vægge med fædrelandskeudsikter! DenneEgnforekommermig at staa ved Sidenaf det skjønnesteschweizerlandskab.ikke frapperesman af nogen vildt brusende Fos eller af lodret steileklipper ellerafsvimmeldybeafgrunde; menensemblet,min Ven, Tonen, somi Malerekaldedet, er saaubeskriveligdejlig. HelvetiensProspekter:Helvetia:gl.navn Ensemblet:hellieten forsveits 116

4 LUREN I Stedetforat beskrivedigmin Tilbagerejsefra Nordlandeneviljeg, imedens jeg dvælerforsidste Gangi denne yndige Dal iblandtdens elskværdigebeboere, fortælledig et lidet Eventyr,som jeg her har opplevet, og som med al sin Simpelhedforekommermigusigeligrørende. Tilden Ende maajeg gaatilbagei min Fortælling, til den Aften, da jeg paa min Oprejse første Gang betraadte Dalen.Efteren temmeligbesværligfodrejse stod jeg ved SolensNedgang paa Højden,hvorframed overraskendeynde Dalen pludseligaabnede sin Favn for mit Blik.Jeg lod Bonden, der førte min kløvsadledehest, drage foran, og satte mig paa et Fjeldstykkefor at beskue den blomstrende Dal. BækkenesRislen, FuglenesSang og de græssende Køers Klokker løde harmonisk i mit opladte Øre.Skyggernebleve længerenedenfor mig og mindede mig om at gaa ned. Imedensjeg klavrede ned ad Fjeldet, løde fjemt enkelte dybe Tonerfra Luren, den arkadiskelur.efterhaandenblevedissestærkere,ogjeg kunde tydelighøre enkelteord igjennem Tonen.I en overraskendenærhed svaredeen anden Lur med et Par af disse simple Akkorder, der saa klare strømme ud fra dette Instrument.Jegvar højtideligstemt. Neppe stodjeg i Dalen,før en midaldrende Døli sin Nationaldragtkom rnig imøde og rakte mig sin Haand. «Velkommen ti os, Landsmand! Tag tiltakke med det, jeg kan skaffedig!» sagde han i sin fyndige,trofastedialekt,ogvi gik fremad imod Gaarden,der laa midt i den smilende Dal. Da vi kom ind, blev Højsædet anvist mig, og iniedens hans vakre Konefremsatteen nydeligaftensmadaf Melk,TyndbrødogÆg, fikjeg Tid til at betragte den renlige Simpelhed og tækkelige Velstand,der forenede sig i den romrneligenystue. Thord, det var min Verts Navn, var en høj, bredskuldret Mandmed et mærkeligtansigt,der,jeg ved ikke hvorledes,forekommig at ligne de antike Træsnitafvorenorske Konger.Et ParbeskedneSpørgsmaalom vor Kongeog om det nys opløste Storthing o.s.v.undslap ham næsten imod hans Vilje, og jeg saa, hvorlunde Nysgjerrighedenkjæmpede med Frygten for at ulejligeden trætte Gjest.Men nu kunde den aldrendekone ikke længere bare sig og gjordemig Spørgsmaal.paa Spørgsmaal;og skjønt Vertenskjendte paa hende, fordihun, sagde han, plagede mig, saajeg dog tydelig,at han glædede sigved enhver Nyhed,jeg fortalte. Efter en halv TimesForløb hørte vi Køemes Brølenunder Vinduet,og strax derpaa traadte en Pigeind, hvis Udvortesstærkt frapperedemig, skjønt jeg i Tusmørketikke ret kunde betragte hende. En høj, rank Væxt, et blegt, betyclningsfuldtansigt, svømmende,blaa Øjne, og et gult,frit bølgende Haar faldtmig strax i Øjet. Faderensskarpe Blikslog hendes imod Gulvet;men Moderensagde i en snaksom Tone:«Komhid, Ragnhild! og hils paa den Fremmede;han er fra Christian.»Meden rolig,alvorligmine hilsede hun mig, ikke med den nys udfoldede Møs Undseelse,men med en vis Holdning ciganstand,som forundrede mig. Hun opvakteen besynderlig,halv smertelig, halv behagelig Fomemmelse hos rnig, og jeg følte en uforklarlig ' Simpelhed:enkelhet svømmendeøjne:fuktige, dvs. strålende arkadislz:henspiller på et gresk oldtids- Christian:Christiania : landskap, Arkadia, som står for pastoral idyll 117

5 Maitrits Christopher Hansen Interesse for Pigen.Jeg greb det Paaskud at betragte Kvæget og bad hende følge mig og vise mig det. Alt, hvad hun sagde, rørte mig ved den klare, bløde Akcent, hvormed hun talede sit Dølesprog, og den Bestemthed, med hvilken hun valgte sine Udtryk. Hun blev synlig forlegen over den Opmærksomhed, hvormed jeg belragtede hende, og førte mig snart ind igjen til Faderen, der ventede mig med Ølkruset i Haanden. VedLysetblevjeg var nogle Bøger paa en Hylde, og det glædede mig, imellem dem at finde vor Snorre.Jeg indlod mig i Samtale med Thord om den garnle Historie og forbausedes ved hans Bekjendtskab med samme. Uden Pral fortalte han mig i Samtalens Løb, at han nedstammede fra den haarfagre Harald, og at hans Slægt havde holdt sig ublandet. Jeg ved ikke, hvorfor denne Efterretning gjorde et saa særdeles Indtryk paa mig; ikke sandelig, at jeg skulde bære større indvortes Agtelse for en Konge end for en Bonde, men sikkert fordi jeg ligesom saa den længst hensmuldrede store Harald staa for mig i sin Ætling. Min Vert lod til at forstaa min Fornelmnelse og vendte Samtalen beskeden paå.andre Ting. Temmelig sent forlod han mig, og jeg kastede mig urolig frem og tilbage paa mit Leje. De rundne Dage stege op i min Sjæl, og jeg følte en ængstelig Glæde, som den, hvonned man betræder en Kjæmpehøj fra Hedenold. Da lød en Lur klart i Natten og vækkede mig af mine Drømme. Jeg sprang til Vinduet, aabnede det og hørte nu grant fra den nærliggende Høj igjennem Toneme de Ord: Hosdan lever Litan? Og strax svaredes fjernt fra med Luren: Litan lever bra. Jeg kan ikke sige, hvor besynderligt det forekom rnig. Min Nysgjerrighed tillad mig ingen Ro. Alt blev stille, og utaalmodig oppebiede jeg Morgenen, for hos min Vert at faa Opløsning paa denne Gaade. Neppe var han traadt ind til mig, førend jeg, imedens Ragnhild beredte Frokostbordet, begyndte at spørge, hvo der her blæste Lur om Natten. Men pludseligt holdt jeg inde; thi Ragnhild blev med eet bleg som Døden og kastede et Blik paa mig saa bønligt, saa fortvivlet, saa døendel at jeg tusinde Gange fortrød mit Spørgsmål. Til min Beroligelse svarede Thord, at han Intet havde hørt, og at det maatte være Gjæterne paa de omliggende Sætre. Men Ragnhild sneg sig vaklende ud, idet hun gav mig endnu et usigelig førende Øjekast. Skydsen var kommen, Kløvsadlen omspændt og med al min Nysgjerrighed, al min Deltagelse, maatte jeg utilfredsstillet drage bort. Hvad havde jeg givet for et Øjebliks Enrum med Ragnhild, det jeg dog vist ej havde havt Mod og Indiskretion nok for at benytte ta at udfritte hende. Paa min hele Rejse stod denne lille Begivenhed mig uafladelig for Tanken, og det gjorde mig ondt nok, da jeg for omtrent aatte Dage siden paa min Hjemtur kom i Nærheden af Dalen, at jeg ikke kunde gjøre en Omvej for atter at besøge Thord. Du ved, min Bestemmelse var at ile den forteste Vej til Christiania. For aatte Dage siden altsaa rejste jeg om Natten over Fjeldet. Min Skydskarl var en vakker, ung Mand af et usædvanlig dannet Væsen men syntes meget nedslagen. Paa mit Spørgsmaal fortalte han mig, at han havde været Skolemester men nu tjente som Gaardskarl. Jeg lod ham føre Hesten foran mig over Fjeldryggen, og gik langsomt efter i nogen Afstand. Pludselig hø- 118

6 LUREN rerjeg ham synge igjermemhaanden henimod Fjeldet, ogjeg gjenkjendtetydelig den samme Melodi,som jeg engang havde hørt igjennem Luren.Jeg bliver opmærksom,ogfra det Fjerne møder mit Øre en længere,klagendeluistemme. SometLynvarjeg oppe og stod ved siden af Karlen.Han syntesforlegenogblev det endnu mere, dajeg trængte ind paa ham for at faa Sammenhængenat vide. Netop gik Maanen op, ogjeg skimtede i Bjergkløftenen lidenhytte og udenfor den etmenneske.«derfrakom Tonen!»raabtejeg, «ogjeg ntaasttaxderhen;du skalfølgemed Hesten.»Hans Forlegenhedvar ubeskrivelig.han prøvedepaa at gjøreindvendinger;men jeg havde intet Øre derfor.vi drogefrem.efteren kort Taushedsyntes han mere fattet og gik villig og ilende foran. Nu stode vi ved Hytten,der var liden og sammenflettetaf Granbar.Min Karlvildeforbimig,men jeg stødteham rask tiilsideog traadteførst ind. Og se! midt paagulvetstod en liden Seng,hvori der laa et dejligt,halvaarigtbarn, neddukket over Barnetsad støttetpaa Luren Ragnhild.Den Følelse,hvonned vi mødtes,kan du maaskee tænke Dig;beskriveden formaarverken Pen ellerlæbe.jeg havdejo ventetdet, jeg vidstejo i min Anelseden helesammenhæng!men oplevevisheden!ikkevil jeg beskrivedigden førstetime men heller gaa over til det Øjeblik,dajeg fortroligsad mellemde to Elskendemed det lillepigebarnpaa mineanne. Rørende var i RagnhildsMund Fortællingenom, hvorledesguttorm oghun vareopdragne sammen, hvorledesde havde elsket hinanden, hvor flittigguttonn havde været hos Præsten for at danne sig til Skolemester,for derved at bliveværdig til at besidde Ragnhild, hvorledesingen Bøn, ingen Taarehavde kunnet overtale Thord til at tilladesin Datters Forbindelse med en fattig Karludenfor Slægten. «Nu,» blev Guttorm ved, «fortvivledejeg og vilde,gud naade mig! gaa den forteste Vejud af Verden.Da kom Ragnhild til mig, vilde delejammer og Glæde med mig, og da var jeg ikke stærk nok til at modstaa Haabet om en varig Forbindelsemed hende.» «Nu ser du, hvordan vi har det; Vinteren stunder til, og Barnet.» «Hvor har Barnet været?» spurgte jeg. «Her, Du! Jeg har bygget denne Barhytte, og Ragnhild ogjeg skiftes daglig til at være hos det.» «Hvorlangt er din Faders Gaard herfra, Ragnhild?» spurgte jeg. «En halv Mil, og Guttorm har en hel Mil til sit Hjem.» Taarerne fløde ned over mine Kinder.Jeg greb Barnet, rejste mig og sagde: «Fatter Mod, Børn! det skal nok blive godt!» Under ængstlige Modsigelserbragte jeg det saa vidt, at de lagde sin Skjæbne i mine Hender. Da Dagen brød frem, vare vi ved Faderens Gaard.Jeg lod Guttorm skjule sig med Barnet i Laden; Ragnhild sneg sig ind, og jeg gik alene frem. Mine Trin vækkede Thord, og han tog med øjensynlig Glæde imod mig og førte mig ind i Nystuen. Som af en Hændelse førte jeg Samtalen paa Forældres Haardhed og fortalte Thord og hans Kone om Philip af Spanien, om d'agaseau og Flere.Jeg sluttede med at fortælle om Eginhard og Emma. Da Eginhard og Emma: henspiller på fortellingen om den tyske historieskriveren Eginhard ( ) og hans håpløse kjærlighet til Karl den stores datter Emma, hvis far oppdaget og forbød forholdet. Den danske forfatteren Jens Baggesen har blant annet skrevet om dette. 119

7 Maurits Christopher Hansen deres Deltagelse var vakt, gik jeg nærmere og samrhensatte selv en Historie, som næsten i Et og Alt lignede Ragnhilds. Thord blev højligen opmærksom. Da tog jeg Snorre og Bibelen ned af Hylden, lagde dem paa Bordet og sagde: «Der, Thord, er Bogen, som lærer om din Kongeslægt; men her ligger Herrens Ord, som lærer, at vi ere Alle lige for Gud. Den lærer Ydmyghed og Forsonlighed, Barmhjertighed og Kjærlighed, og der, ( jeg løb ud og var som en Pil tilbage med Barnet) der ligger din Datters Barn paa en Fremmeds Arme og beder ved mig, at Du ej vil forstøde dit Blod.» En dødelig Bleghed overtrak Thords Aasyn, og Konen sank halv afmægtig ned paa Bænken. Men jeg standsede ikke, jeg bad, jeg tordnede, velsignede og forbandede. Da brast han i Graad og sagde: «Gud forlade mig, som jeg nu vil forlade! Hvor er Ragnhild?» Og Ragnhild kom, nærmere Døden end Livet, og hun favnede hans Knæ og strakte jamrende sine foldede Hænder imod ham, og han rejste hende, lagde hende i Moderens Arnie og sagde: «Du har baaret hende under din Livgjord; Du har lidt for hende; før Du hende til mig!» Da kaldte jeg paa Guttorm, og imod min Forventning tilgav han ham strax. «Dig har jeg ikke saa meget at forlade,» sagde han; «men hun, hun vidste dog tys!» lagde han til, «lad det nu være godt!» Jeg vilde rejse; men Du kan let tænke, at jeg maatte oppebie Brylluppet. Igaar blev Parret viet, og strax derpaa døbtes Barnet Caroline efter mit Navn ifølge Thords egen Vilje. Alle ere glade, og jeg jeg syndige Menneske staar. her som en Engel mellem dem. Farvel, min Ven! Imorgen rejser jeg fra dette. Fredens Tempel. Gud velsigne disse gode Mennesker! recligertav C.N.Schwach,1855. Førsttrykti Morgenbladet,1819. FraNovellerog Fortcellinger, ( 20

8 N:r 82. Oförmodadt afsked, fårkunnadt vid Ulla Winblads ; frukost en sornrnardag i det gråna..pastoral,dediceractill kungl:sekreterarenleopoldt. ert. Hvila vid denna kållal Vår lilla frukost vi framstålla; rödt vin, med pimpinella, och en nyas skjuten beckasin. Klang, hvad buteljer,ulla, i våra.korgar, öfverstfulla, tömdai gråset rulla och kånn hvad ångan dunstar fin! Ditt middagsvin sku vi ur krusen hålla med glådtig min. Hvila vid denna lför våra aldthorns klang, kusin, Korno - valdthornensklang, kusinl Pråktigt på fdltet pråla on hingsten med sitt sto och.fåla, ån tjurn han höres vråla, och stundomlammetbråka thr. Tuppen på taket hoppar och,liksomhånan, vingen loppar; svalan sitt hufvuddoppar, och skatan skrattar på sin stör Lyft kitteln, hör! Låt kaffeglödenkola dår nedanförl Bråktigt på fåltet pråla de Kmnen,som mest dgat rör, Korno sommest vårt dga rör. Tff Himmel,hvad denna runden, af friska löftrån sammanbunden, vidgar en plan i lunden. med ströddagångar och behagl Ljuffigtdr löfvensusa, i svarta hvirflar grå,och ljusa tråden en skugga krusa inunder skyara flukt och drag. Tag, Ulla,tag vid denna måltidestunden ditt glas somjag! Himmel,hvad denna nmden bepryds af blommor,tusen slag, Korno af blommor,tusen slag! C 6LL/19h/ P-10) Åndtlig i detta gröna får du Mitt sista afskedröna farvål, min.sköna, vid.alla instrumentersljud! Predman ser i minuten sig till naturens skuld fdrbruten: Kloto re'n ur syrtuten afklippt en knapp vid Karonsbud. Kom,hjurtata gud, att Fröjas ått belöna med Bacchiskrudi Andtlig i detta gröna stod Ulla sista gången.brud, Korno- - - den sista gången brud. korn0 Nymfen,se, hvar hon klifver och, så bestitalsami sin ifver, och ån oliver uppå en rosig tallrik br I Stundomen sked hon öse och öfverbunken gråddan slifser; fioreti barmen pbser, då hon den mandeltårtanskir. En kyckling ddr,. af den hon vingen rifver, nyas kallnad.år. Nymfen,se, hvar hon klifver och avettas i ett kårt besvår, och avettas i besvår. Blåsen, I musikanter, vid.eols blåst från berg och branter! Sjungen,små kårlekspanter, blandgamlamostrarakålt ochgnagl Syskon,en sup vid disken och, pro secundo,en på flsken! Krögarn, den basilisken, summerartaflan full i dag Klang, du och jag! Klang, Ullas araaranter af alla slagl Blåsen, I musikanter, och hvar och en sin kallsup tag, hvar en sin kallsup tagl

Nordiske sange. Sommerkursus Århus 2008. 1. Danmark nu blunder den lyse nat Thøger Larsen 1914 Melodi Oluf Ring, 1922

Nordiske sange. Sommerkursus Århus 2008. 1. Danmark nu blunder den lyse nat Thøger Larsen 1914 Melodi Oluf Ring, 1922 Sommerkursus Århus 2008 Nordiske sange 1. Danmark nu blunder den lyse nat Thøger Larsen 1914 Melodi Oluf Ring, 1922 Danmark, nu blunder den lyse nat bag ved din seng, når du sover. Gøgen kukker i skov

Læs mere

Sigbjørn Obstfelder: To novelletter

Sigbjørn Obstfelder: To novelletter bokselskap.no Sigbjørn Obstfelder: To novelletter Teksten er lastet ned fra bokselskap.no Sigbjørn Obstfelder To novelletter 1895 Liv Sletten Liv Der er i en stor by dunkle kroge, afsides gader med forunderlige

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

HEJ SØSTER. og grædt det samme snot uden dig var det aldrig gået godt

HEJ SØSTER. og grædt det samme snot uden dig var det aldrig gået godt HEJ SØSTER 1. HEJ SØSTER Hej, søster, kan du ikke se komikken, så står vi her igen med fletningerne langt nede i postkassen hej, søster, det er ligesom bukseelastikken har fået et knæk og sikkerhedsnålen

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Dejlig er den himmel blå

Dejlig er den himmel blå Folkekirkens Undervisning og Skoletjeneste i Randers 53 DEN FJERDE VISMAND Oversat fra amerikansk af Johs. Terkelsen, Ry Højskole I kender historien om de tre vismænd fra Østen. Har hørt om, hvordan de

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

Den anden Jeppe. En vandring med Jeppe Aakjær 2014. Sally Altschuler

Den anden Jeppe. En vandring med Jeppe Aakjær 2014. Sally Altschuler Den anden Jeppe En vandring med Jeppe Aakjær 2014 Sally Altschuler 1. BAGHAVEN/BUSTEN (Knasen af grus og kviste ) Åh jeg må have blundet. Lige her, midt i roserne. Hvor ejendommeligt Ja, undskyld, men

Læs mere

ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen.

ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen. ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen. Henrik Ibsen: Et Dukkehjem 1 PERSONERNE: Advokat Helmer. Nora, hans hustru. Doktor Rank. Fru Linde. Sagfører Krogstad. Helmers tre små børn. Anne Marie,

Læs mere

Steen Bonde: Ud af skammen

Steen Bonde: Ud af skammen Steen Bonde: Ud af skammen Som jeg beskrev i kapitlet Skam, er både skyld og skam særdeles relevante størrelser i forbindelse med at have en kronisk sygdom eller et handicap. Selvom begreberne er almenmenneskelige,

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

TANKER OM IDENTITET OG SELV

TANKER OM IDENTITET OG SELV TANKER OM IDENTITET OG SELV Af hospitalspræst Steen Bonde Jeg vil ikke give mig i kast med at definere, hvad identiteten er eller hvordan identitetsdannelsen sker. Det findes der mange forskellige teorier

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

yngre engle, som godt kunne lide at komme ind i det lidt lumre men også dragende

yngre engle, som godt kunne lide at komme ind i det lidt lumre men også dragende For mange tusinde år siden var der en ærkeengel ved navn Mikael, som gjorde sig ret så bemærket blandt øvrige engle. Han var den sejeste af alle englene, kunne han slet ikke lade være med at styre dem

Læs mere

Tid til at fødes, og tid til at dø

Tid til at fødes, og tid til at dø Tid til at fødes, og tid til at dø 1 Lise Andreasen Tid til at fødes, og tid til at dø Appendix A, rejseplanen. Beskrivelse Fokus Tidspunkt (alle ca.) Tidsrum A Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle

Læs mere

Ved vejen. Herman Bang

Ved vejen. Herman Bang Herman Bang Table of Contents Ved vejen...1 Herman Bang...2 I. Stationsforstanderen skiftede Frakke til Toget. Satan til lidt Forslag i Tiden, sagde han og strakte Armene. Han havde blundet saa smaat over

Læs mere

1.\^'i m< ^ v.^% j ^^:^^ Itl Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto http://www.archive.org/details/detrussiskefyrstoofrii K / DET RUSSISKE FYRSTEHOF 1 HOESENS

Læs mere

Du skal adlyde din mor

Du skal adlyde din mor Du skal adlyde din mor af Sørine Steenholdt fra novellesamlingen: Ung i Grønland, ung i Verden Oversat til dansk af Aminnguaq Dahl Petrussen Kommentarer af psykolog Jonna Ketwa Novelle 2 En ung kvinde

Læs mere

Historien om. Hvem har flyttet min ost?

Historien om. Hvem har flyttet min ost? Historien om Hvem har flyttet min ost? DER VAR ENGANG, for længe siden i et land langt væk, fire små størrelser, der løb igennem en labyrint for at finde ost, som skulle gøre dem mætte og lykkelige. To

Læs mere

De er døde, begge to

De er døde, begge to De er døde, begge to De er døde, begge to. 2012 Ved Vivi Petersen. Alle rettigheder forbeholdes. Tryk: Eurographic, Denmark Design af omslag: Frede Uhrskov Forlagsredaktør: Vibeke Uhrskov Larsen Forsidefoto:

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373)

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Fra Den hellige Birgittas liv (I): Adelsfrøken, slotsfrue, hofdame, mor, enke, (næsten) nonne. Herre, vis mig din vej... Den hellige Birgitta fødtes

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå http://naustdal.slekt.name/ Edited by Sigmund Svoen Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå Marianne, gift på Fitje 1888 med Kristoffer Ullaland frå bruk nr. 1. på Ullaland. Dei reiste til Amerika

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Holger Drachmann. Der var engang. Æventyr-Komedie i Fem Akter og et Forspil. BA 2004 - foreløbig udgave (efter udgave fra 1922)

Holger Drachmann. Der var engang. Æventyr-Komedie i Fem Akter og et Forspil. BA 2004 - foreløbig udgave (efter udgave fra 1922) Holger Drachmann Der var engang Æventyr-Komedie i Fem Akter og et Forspil BA 2004 - foreløbig udgave (efter udgave fra 1922) Holger Drachmann: "Der var engang" Side 1 af 9 Holger Drachmann: "Der var engang"

Læs mere

Andreas Hansens tid 1906-23

Andreas Hansens tid 1906-23 Kapitel 13 Det første møde med Bornholm Andreas Hansens tid 1906-23 Efter Krebs Langes opsigelse af sin stilling måtte bestyrelsen igen til at se sig om efter en ny forstander. Efter annoncering i Højskolebladet

Læs mere

Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG.

Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG. Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG. EN af Dansk Folkemindesamlings største Skatte er Sv. Grundtvigs store Samling af Folkeminder fra alle Landets Egne,

Læs mere