Indregulering og service på gasanlæg over 135 kw

Transkript

1 VVS-branchens efteruddannelse Indregulering og service på gasanlæg over 135 kw Kursus: 42052

2 Introduktion til kurset over 135 kw Introduktion til kurset Kursus nr.: Varighed: Max. 3 dage. Mål med kurset Dette kursus sætter dig i stand til at opstarte varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw ligesom du kan udarbejde den nødvendige dokumentation for det udførte arbejde. Kurset omfatter Kontrol af sikkerhedsforhold, 10 timer Du udfører kontrol af godkendelses- og installationsforhold i forbindelse med opstart af gasfyrede kedelanlæg over 135 kw,- såvel af komponenter som af sikkerhedsforhold ved frisklufttilførsel, rumventilation og aftrækssystem samt af aktuel kedelbelastning og af tætheds- og trykforhold. Indstilling af reguleringsudstyr. Opstart, 4 timer Du kontrollerer indstillingen af reguleringsudstyr for brænder-, varme- og varmtvandsfunktion ligesom du starter et varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw. Forbrændingsmåling, 10 timer Du kontrolmåler forbrændingskvaliteten i gasfyrede kedelanlæg over 135 kw. Henvisninger Hvis du har brug for informationer, ud over dem du finder i kompendiematerialet, så har skolen et mindre "bibliotet" som du kan bruge. Derudover kan du også søge efter relevant viden i Uddannelsesnævnets bibliotek på hjemmesiden Endvidere kan vi henvise til følgende: Evaluering Når kurset er slut skal både kurset og det du har lavet evalueres og vurderes. Kursusevalueringen foregår på et skema, som du vil få udleveret. Resultatet af dit arbejde bliver vurderet af underviseren, og du får et uddannelsesbevis, når underviseren har vurderet, at du har gennemført kurset med et tilfredsstillende resultat. God arbejdslyst! Åbent værksted Kurset bliver gennemført som åbent værksted. Det betyder i praksis, at der vil være kursister på flere forskellige kurser i samme værkstedslokale på samme tid - og du kommer måske til at vente lidt på at få den nødvendige hjælp fra underviseren. Du skal derfor selv gå i gang med undervisningsmaterialet og starte med at besvare nogle af de "igangsætterspørgsmål", som du finder forrest i hvert afsnit. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 1

3 Introduktion til kurset over 135 kw 2 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

4 Igangsætterspørgsmål til kurset over 135 kw Igangsætterspørgsmål Det kan være en fordel af besvare følgende spørgsmål inden du starter på selve modulet. 1. Hvilke komponenter indgår i en gasinstallation frem til brænderen? 4. Hvor stor gevindsamling må der anvendes i en 1 bar installation? 2. Hvilke rørmaterialer må anvendes i en gasinstallation? 5. Hvor stor gevindsamling må der anvendes i en 0,1 bar installation? 3. Hvilke samlingsmetoder må anvendes i en gasinstallation? VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 3

5 Igangsætterspørgsmål til kurset over 135 kw 4 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

6 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Trykforhold af reguleringsudstyr I enhver gasinstallation, der forsynes med gas under højere tryk end det maksimalt tilladelige drifttryk for den efterfølgende installation, inkl. de tilsluttede brænderanlæg, skal der være en gastryksreguleringsenhed og installationen skal sikres mod overtryk i henhold til bestemmelserne i Gasreglementet. Foran enheden skal der være monteret et filter til beskyttelse af regulator og overtrykssikring og der skal være monteret manometre og prøvestudse til indregulering og afprøvning. Eksempel på 16/1 bar forsynings MR-station Som sikkerhedsindretning imod overtryk kan anvendes: - Sikkerhedsafspærringsventiler (SAV). - Overvågningsregulator. - Trykaflastende sikkerhedsventiler (SAL) med 100 % aflastning) eller kombinationer af disse. Ved maksimalt tilladeligt drifttryk over 4 bar før trykreguleringen kræves to af hinanden uafhængige sikkerhedsindretninger - og disse to sikkerhedsindretninger må ikke begge være overvågningsregulatorer. Eksempel på 1,0/0,1 bar installation VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 5

7 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Gastryksregulering Eksempler på opbygning af sikkerhedsindretninger mod overtryk Vilkår for direkte tilslutning af gasforbrugende udstyr 16 / 4 bar Udstyret afprøvet til et tryk på 6 bar og forsynet med gasmangelsikring 4 / 1 bar Udstyret afprøvet til et tryk på 1,5 bar og forsynet med gasmangelsikring 1 / 0,1 ba r Udstyret afprøvet til et tryk på 150 hpa 100/50 hpa Udstyret afprøvet til et tryk på 75 hpa Udstyret afprøvet til et tryk på 150 hpa 40/20 hpa Udstyret afprøvet til et tryk på 50 hpa Signatur: Sikkerhedsindretningerne imod overtryk skal være indstillet således, at aktivering sker ved et tryk, der ikke overstiger det maksimalt tilladelige drifttryk med mere end de i tabellen herunder viste maksimale overskridelser. Klasse % Klasse 4 0,4 bar Klasse 1 40 % Klasse 0,1 Driftregulator Overvågningsregulator Sikkerhedsafspærringsventil 40 hpa Er der f.eks. et tilslutningstryk til en regulator på 800 hpa, og der på den svageste komponent står Pe max. 150 hpa, så skal SAV senest afbrydes ved 40 % (i tabellen herover) over 150 hpa = 210 hpa. Installationer til større gasfyrede anlæg klassificeres efter det maksimale drifttryk og den samlede indfyrede effekt (H ø ). Klasse Drifttryk p 0,1 6 hpa hpa hpa - 1 bar 4 1 bar - 4 bar 16 4 bar - 16 bar Klassifikationen er grundlaget for en række varierende krav til rør, fittings og samlingsmetoder, regulerings- og sikkerhedsudstyr mv. i installationen. SAV er en komponentbeskyttelse, der beskytter brænderanlægget. SAV klassificerer den efterfølgende rampe til brænderanlægget. SAV skal altid stilles efter den svageste komponent. 6 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

8 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Regulatorer Trykregulatorers opgave er at levere et konstant afgangstryk ved varierende belastning og tilgangstryk. Pe max 200 hpa Pe min Pas + 2,5 hpa RG 10 SG 30 min Pas max hpa Eksempel på et mærkeskilt på regulator Pe max. 200 hpa = Pe min. Pas + 2,5 hpa = Det maksimale tilslutningstryk som regulatoren kan regulere ved. Tilslutningstrykket skal min. være 2,5 hpa over regulatorens indstillingstryk RG 10 = Regulatorens reguleringsnøjagtighed ±10 % SG 30 = Pas min/max hpa = Regulatorens lukketryk, 30 % over indstillingstrykket Reguleringsområdet for fjederen som regulatoren er monteret med. Tilladelige trykvariationer af afgangstrykket Pa indenfor regulatorens arbejdsområde RG 2,5 RG 5,0 RG 10 Tilladelige lukketryk over afgangstrykket Pa indenfor regulatorens arbejdsområde e SG 10 SG 20 SG 30 SG 50 SG 100 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 7

9 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Tryk P af Q max Q min Regulatorens nominelle afgangstryk Regulatorens maksimale kapacitet Regulatorens minimale kapacitet P af - 10 % = P max Regulatorens lukketryk maksimal tilladelige drifttryk for efterfølgende installationer Kurve over ændringer i afgangstrykket i forhold til gasmængden. P af P af - 10 % = P min Regulatorens reguleringsområde Kapacitet Q min Q max Regulators reguleringsområde Tryk 2. overtrykssikring 1. overtrykssikring Regulatorens lukketryk < Max. tilladelige driftstryk for efterfølgende installationer af klasse 1, 4, 16 P af Regulatorens reguleringsområde Minimalt driftstryk Q min Q max Kapacitet 8 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

10 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Fjedre Fjedre til regulatorer vælges ud fra indstillingstrykket. I tabel A 13 er vist et teknisk datablad over en regulator med sammenbyggede SAV- og SAL-ventiler. Hvis indstillingstrykket er 16 hpa, så skal fjederen til regulatoren være blå. Hvis man f.eks. ønsker at sikre brænderanlægget til max. tryk i klasse 0,1 max. = 140 hpa, så skal fjederen til SAV være grøn. Indstillingsområde Kapacitetstabeller leveres separat for hver regulatortype. Fjeder til regulator Type Indstillingsområde Delnummer Farve Rød Blå Grøn Orange Sort-hvid 143-HP Sølv Sort Rød Blå Grøn Orange Sort Valg af fjeder til SAV Sølv (blank) Indstillingsområde for SAV Grøn Aktivering ved Indstillingsområde Delnummer Farve 243-B Orange mbar Rød Sort Stigende mbar Blå Sølv tryk mbar Grøn 243-8HP Sølv mbar Hvid* Sølv (blank) Faldende 5-15 mbar Hvid tryk mbar Rød Afblæsetrykket i afblæseventilen er fast indstillet fra værk og ligger ca. 30 mbar +/- 10 % højere end det indstillede afgangstryk. I specialudførelse er andre afblæsetryk mulige. * Med undtagelse af denne fjeder kan samtlige fjedre kombineres i en SAV II for stigende og faldende tryk. I special udførelsen kan SAV-ventilen leveres for kun faldende tryk. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 9

11 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw I tabellen herunder er vist et tysk datablad over en regulator. Führungsbereich im mbar 2,5-9 Feder Feder Feder Feder Feder Feder Feder Feder 8 Zusatzfarbkennzeichen erste Feder außer Ø DM Braun Weiß Orange Blau Rot Gelb Schwartz Rosa Windung mm R 3/8, ½ R ¾ Grün 29 R R 1½2, DN Grün 39 R 2, DN R 2½, DN 65, DN Grün 65 DN DN Grün 112 DN Grau 112 Hvis indstillingstrykket er 20 hpa og regulatoren er 40 mm., skal fjederen være blå med en grøn vinding i den ene ende og diameteren på fjederen skal være 39 mm. Driftsformer De fleste større gasblæseluftbrændere har under opstarten reduceret flammestørrelse. Det betyder at gas og luft blandingen tilpasses i forhold til hin anden og i forhold til kedlens modtryk, således at man undgår en hård opstart. Af forskellige driftsformer kan nævnes: - Et-trins gasbrænder - Et-trins gasbrænder med reduceret start - To-trins gasbrænder (dellast/fuldlast) - Glidende to-trins gasbrænder (dellast/ fuldlast) - Modulerende gasbrænder 10 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

12 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Gasfyrede kedelanlæg Større gasfyrede kedler med gasblæseluftbrændere fremstilles af stålplade, støbejern eller rustfrit stål. De findes i mange varianter, herunder også som kondenserende kedler. Men også kedler med atmosfæriske brændere anvendes, op til ca kw, enten som enkeltkedler eller sammenkoblet (kaskadestyret). Kedler med atmosfærisk brænder fås i nogle fabrikater med modulerende brænder og i kondenserende udførelse. Ved installation af større gasfyringsanlæg skal det påses at kravene i GR. B-4 og Arbejdstilsynets Vejledning for Indretning og anvendelsen af fyrede varmtvandsanlæg er opfyldt. Større lukkede anlæg Q 60 kw skal have: Tryksvigtsikring: Hvis der er risiko for opkogning ved svigtende tryk (f.eks. ved anlæg, der arbejder med temperaturer over 100 C), skal anlægget have en anordning, der afbryder fyringen ved svigtende tryk i anlægget. Vandmangelsikring: Anlægget skal have en anordning, der afbryder fyringen ved for lav vandstand i ekspansionsbeholderen, medmindre denne har en membran og anlægget også har tryksvigtsikring. Alle anlæg med membranekspansionsbeholder, men uden tryksvigtsikring, skal have vandmangelsikring på kedlen. Enhver kedel skal have en afspærrelig trykmåler, der angiver trykket ved direkte visning i bar eller ato og som er anbragt og belyst sådan, at den let kan aflæses af kedelpasseren. Skalaen skal have tydelig rød markering af det trykområde, der ligger mellem det lavest tilladelige drifttryk og sikkerhedsventilernes åbningstryk. Der skal min. være 2 sikkerhedsventiler. For alle anlæg Q 60 kw skal der være et alarmanlæg, akustisk eller visuelt, som skal blive ved at give signal, hvis en af ovennævnte sikringer har været aktiveret. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 11

13 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Kedeltyper Næsten alle større kedler er sammensat af rørsystemer - og de kan inddeles i to hovedtyper: - Røgrørskedler - Vandrørskedler Opdelingen sker afhængig af om det er røg eller vand, der befinder sig inde i rørene. Nogle kedler er dog hverken udprægede røgeller vandrørskedler, men en kombination af disse. Støbejernskedler leveres i effektstørrelser op til ca kw. Disse vil derfor kunne anvendes i en række blokvarmecentraler. Kedlerne monteres med gasblæseluftbrænder. For de lidt større installationer anvendes ofte en brænder med 2 flammestørrelser. Konvektionshedeflade Rørafgang Isolering 2 Brænder Fyrboks 1 : 1 - Røgtræk (fyrboks) 2 : 2 - Røgtræk 3 : 3 - Røgtræk Tretræks støbejernskedel 12 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

14 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Røgrørskedler Ved røgrørskedler strømmer røgen gennem kedlens rør - og vandet befinder sig uden om rørene. Kedeltypen kan anvendes til fremstilling af varmt vand, hedt vand, hedt olie eller damp. Ved højere ydelser, større end 20 MW og tryk over 25 bar, vil røgrørskedler blive for dyre, idet plader til svøb og endebunde vil blive meget tykke. Tretræks røgrørskedel Vandrørskedler Ved vandrørskedler ledes vandet inden i rørene og røggassen uden om rørene. Vandrørskedlernes opbygning varierer ikke alene fra fabrikat til fabrikat, men også efter det medie, som kedlen skal anvendes til, f.eks. varmt vand, hedt vand, damp samt tryk og temperatur for disse medier. Vendeflammekedel På tegningen herunder er vist et eksempel på en gasfyret vendeflammekedel. I vendeflammekedler opnås effektiv varmeoverføsel til kedelvandet på grund af røggassens høje strømningshastighed langs hedefladerne i brændkammeret. Vandrørskedlerne er normalt kendetegnet ved at have et relativt lille vandindhold i forhold til sin ydelse. Disse kedler anvendes fortrinsvis til anlæg, hvor der kræves høje drifttryk, driftstemperaturer og høje ydelser, idet denne kedeltype er forholdsvis dyr, at fremstille i små størrelser og til lave tryk og temperaturer. Ved montering af gasblæseluftbrændere på kedler henvises i øvrigt til GR. B-4. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 13

15 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Gaskedler Gaskedler med atmosfærisk brænder kan fås i flere forskellige udførsler, f.eks. som en stor kedel med modulerende brænder. Det skal sikres, at der kun er vandgennemstrømning gennem de kedler, der er i gang, hvorved tomgangstabet minimeres. I moderne kaskadestyringer ændres indkoblingsrækkefølgen, så kedlerne over længere tidsperioder får en ensartet driftstid. KT 1 2 KT 3 4 KT KT KT 5 F Programværk Op Op Ned Op Regulator Ned Ned Gaskedel med atmosfærisk brænder Eller som opbygget ved kaskadekobling af en række mindre kedler. Røgsamlekasse Dampkedelanlæg Ved gasfyrede dampkedelanlæg anvendes normalt dampkedler forsynet med gasblæseluftbrændere. Brænderen vil for større kedler ofte være modulerende brændere. Konvektionshedeflader opbygget af vandrør Isolering Fem mindre kedler Kaskadekobling af en række mindre kedler Kaskadekoblingen fungerer ved, at et antal kedler forsøger at levere det øjeblikkelige varmebehov. Svarer deres ydelse ikke til det aktuelle varmebehov, startes/stoppes yderligere en kedel. Gasblæseluftbrænder Fyrboks opbygget at vandrør Rørafgang Kravene i GR. B skal opfyldes. 14 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

16 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Varmluftovne Gasfyrede luftvarmere anvendes til opvarmning i værksteds-, produktions- og lagerlokaler. Visse transportale udgaver finder anvendelse til tørringsformål på byggepladser. Varmluftanlægget skal være forsynet med sikringer, der afbryder gasforsyningen, når muligheden for udstrømning af forbrændingsprodukter indtræffer. I henhold til. GR.-A. Konvertering Når en oliefyret kedel skal konverteres til gasfyring, kan det anbefales at revurdere den nødvendige kedelydelse, som bestemmes af ejendommens opvarmningsbehov og varmtvandsforbrug. Adskillige ældre varmecentraler er overdimensionerede. Mange steder er den installerede kedelydelse mere end dobbelt så stor som nødvendigt. Røgafgang Klasse A Varm luft Brænder Varm luft Et kedelanlægs årsvirkningsgrad er afhængig af størrelsen af flere slags varmetab: - Røgtab (ved drift af brænder). - Uforbrændte bestanddele i røggas (sod, kan for gas sættes til lig nul). - Varmetab fra kedlens overflade,»radiatorvirkning«(året rundt). - Gennemtrækstab (ved stilstand af brænder). I en konverteringssituation bør man derfor nøje vurdere ejendommens nødvendige varmebehov og dermed nødvendig kedelydelse. Der kan også være blevet efterisoleret. Kontrolpanel Kold luft Luftvarmere kan inddeles i to klasser: - Klasse A hvor røggas og luft holdes adskilt. - Klasse B, hvor røggas og luft kan blandes. Det er sidstnævnte, der finder anvendelse indenfor byggriet. Begge varmtluftovne skal opfylde kravene i DS Der henvises også til GR. B VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 15

17 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Følgende retningslinier og forudsætninger skal følges og være opfyldt: - Kedler, der ikke er beregnet til fyring med både olie og gas, må inspiceres nøje. I tvivlstilfælde bør kedlen trykprøves. Der må derved ikke forekomme udbulinger eller revnedannelser. - Inspektionen foretages både på røggas- og vandsiden. - Det er som ved oliefyring særdeles vigtigt, at der ikke findes belægninger af kedelsten på kedlens hedeflader, navnlig rørpladerne, da disse kan give anledning til store spændinger, som kan resultere i et kedelhaveri. En udsyring kan normalt anbefales. Kedlerne skal være helt rene på vandsiden. Selv små aflejringer på hedefladen kan hæve temperaturen af denne og give store påvirkninger i plader og stagbolte. - Ivalsede røgrør vil lække i visse ældre kedeltyper og må udskiftes med isvejste rør som eftervalses. - Udragende ildkanalender må max. være 5 mm. - Udragende rørender i første vendekammer efter fyrboksen kan revne, hvis de er for lange. Opstående revner kan endvidere forplante sig til rørpladen. Udragende rørender må i første vendekammer derfor max. være 5 mm og rejfes om muligt indvendigt samt eftervalses. Røgrør + rørplade Valsning Svejsning 1 Svejsning 2 Valsning + tæthedsvejsning 16 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

18 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw For gasfyrede kedler er de to udformninger til højre de mest anvendelige. - Nyere kedler er i mange tilfælde beregnet til fyring med både olie og gas og ved disse er der ikke problemer med rørenderne. Olie Gas Kedelbelastning % T4 T3 T2 T2 T1 T Røggastemp. C T1: temperatur for enden af fyrrummet T2: temperatur ved indgangen til røgrørene i 2. træk T3: temperatur ved udgangen af 2. træk T4: temperatur i røgkanal ved udgangen af kedlen Her ses temperaturforskellen mellem oliefyring og gasfyring igennem en kedel, som kan variere meget ud fra brænder/kedeltype. - Der må ikke foretages ændringer på kedler, der er under tilsyn, uden at Arbejdstilsynet har givet tilladelse til dette. - Pulsationer og start/stop drift samt store og hyppige variationer i belastningen giver temperatursvingninger i materialet, hvilket kan føre til termiske udmattelsesrevner indvendigt i kedelrørene ved rørpladen i første vendekammer. - Det bør tilstræbes at anvende modulerende brænder med lang reguleringstid. - Kedel og brænder skal passe sammen. Fyrboxens udformning og flammefacon skal svare til hinanden. En korrekt indregulering af brænder er vigtigt. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 17

19 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Kedlers modtryk/brænders blæsertryk Foruden kedlens belastning, er det meget vigtig at kende kedlens modtryk, når man skal vælge brænder til en kedel. Herunder er vist et eksempel på kedlers træktab. Benævnelse Varmeydelse Vand rum Damp rum Vægt 8 bar Vægt 12 bar Træk tab Kg. damp/h kw m 3 m 3 Ton Ton mmvw ,3 0,8 3,9 4, ,7 1,0 4,7 5, ,9 1,1 5,0 5, ,5 1,3 6,2 6, ,5 1,5 7,5 8, ,6 1,7 8,1 8, ,9 2,2 9,2 10, ,7 2,75 10,3 10, ,9 3,3 12,9 13, ,8 4,4 14,7 16, ,2 6,1 20,0 23, ,5 8,0 100 Eksempel: Hvis kedelydelsen er 825 kw så er tryktabet 6,5 hpa 18 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

20 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Herunder er vist et eksempel på brænders blæsertryk ved forskellige belastninger. mbar Brændertype Flammehoved type Ydelse kw, N-gas og bygas F-gas G5/1-D G5/1a kw Flammehoved "lukket" Flammehoved "åben" mbar Brændertype Flammehoved type Ydelse kw, N-gas og bygas F-gas G7/1-D G7/1a Brænderydelse afhængig af trykket kw Hvis kedelydelsen er 825 kw så skal man først finde kedelbelastningen. Kedelbelastningen findes ved: kedelydelse (fra kedlens mærkeskilt) nyttevirkningen Hvis rørtabet er 12 % bliver kedelbelastningen: 825 0,88 = 938 kw På kurven fra brænderen ser vi så, at det skal være en G7/1-D. Modtrykket i fyrboksen er størst ved max. belastning. Derfor opgiver kedelfabrikanter ofte denne værdi som tryktab i kedel ved fyring med en bestemt CO 2 %. Da det ofte er oliefyring, der ligger til grund for denne oplysning, skal man korrigere CO 2 %, der giver et vist luftoverskud og derved en vis røggasmængde til en CO 2 % ved naturgasfyring, hvilket principielt giver den samme røggasmængde. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 19

21 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw CO2 opgivet olie CO2% max gas = CO2% gas CO2 maks olie =10,2% 15,3 Hvor CO 2 % max. = 15,3 olie CO 2 % max. = 12,0 naturgas Fordi kedelydelsen/belastningen ofte sænkes ved gasfyring, vil denne korrektion i praksis være uden betydning. Hvis fyrboksmodtrykket ønskes beregnet ved en anden kedelydelse end opgivet, kan følgende beregning anvendes som tilnærmet metode: P ( ) Q = P1 Q1 Hvor P 1 og Q 1 henviser til de opgivne værdier og P 2 og Q 2 er de nye værdier. Ønskes den mulige kedelydelse beregnet ud fra et målt tryk, kan følgende beregning anvendes: Q2 = Q1 P2 P1 Eksempel: En kedel skal konverteres fra oliefyring til gasfyring, kedlen ønskes belastet med 80% Max. kedelbelastning 938 kw 0,8 = 750 kw Træktab: 6,5 hpa Nyt træktab: ( ) 938 x 6,5 = 4,15 mbar Ønskes brænderen indreguleret til 8% CO 2 i stedet for 10,2% CO 2, så bliver det nye træktab: 10,2 =1, , ,15 mbar = 6,7 mbar 20 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

22 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Røggaskølere Ved overgang til fyring med naturgas vil det, afhængigt af skorstensforhold, være muligt at forbedre energiøkonomien væsentligt ved at nedkøle røggasserne. En nem og billig løsning kan opnås ved at indsætte retardere (kaldes også spiraler eller strips), som kan anvendes i kanalrøgrørskedler med glatte røgrør eller tilsvarende. Retardere kan være udformet som spiraler eller lignende, som indføres i røgrørene for at skabe forøget varmeovergang. Man skal være opmærksom på, at tryktabet over kedlen bliver større - og at brænderen har kapacitet til at klare denne trykstigning uden pulsationer. Røggaskølere kan nedkøle røggassen til under vanddugpunktstemperaturen, så indholdet af vanddamp udkondenserer, hvorved røggassens fordampningsvarme kan udnyttes. Der findes i dag to grundprincipper for kondenserende varmevekslere, der hver for sig giver forskellige driftbetingelser, som materialet skal kunne klare. 1. Varmeveksleretype, hvor kondensation og varmeovergang sker over en rør- eller pladeveksler af et egnet materiale. 2. Vasker- eller røggascrubbertype, hvor varmeovergangen og kondensationen sker ved direkte kontakt med en cirkulerende strøm af vand og kondensat i en røgvasker. Varmen overføres derefter på forskellig måde fra vaskevandet igennem en ekstern eller en indbygget varmeveksler. Røggaskølere forøger kedlens konvektionspart. De er normalt konstrueret således, at varmen overføres mere effektivt, end det er tilfældet med eksisterende kedelkonstruktioner. I mange tilfælde forsynes røggaskølere med et by-pass reguleringsspjæld, der regulerer efter den ønskede skorstenstemperatur. Spjældet kan suppleres med et sikringskredsløb, der hindrer kogning, hvis cirkulationen svigter eller der opstår mangel på vand. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 21

23 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw By-passsystemet giver også mulighed for at føre røgen uden om røggaskøleren, hvis der i en periode fyres med olie - eller hvis den er defekt og skal repareres. Røggaskølere kan udføres til alle størrelser kedler og med forskellige røgtemperaturer. Ved naturgasfyring indeholder røggassen ca. 70 % mere vanddamp end ved oliefyring - og der er derved større besparelse ved kondensering af røggas fra naturgasfyring end fra oliefyring. Herunder er vist nogle data for fuelolie, gasolie og naturgas. Fuelolie Gasolie Naturgas Vanddugpunkt C Kondenseringsenergi som % af Hn % 5,6 7,0 10,4 (Hø/Hn 100%) % ca. 105 ca. 107 ca. 110 De anførte vanddugpunkter varierer med det aktuelle luftoverskud, idet et stort luftoverskud betyder en større andel tør røggas og dermed lavere vanddugpunkt. En forudsætning for at kunne udnytte kondenserende røggaskøling med rimeligt udbytte er, at det anlæg hvori køleren er installeret, arbejder med rimeligt lave returtemperaturer. Der er forskellige teorier om, hvilken retning røggassen skal strømme: - Oven fra og ned, med kondensatet i medstrøm med røggassen. - Nede fra og op, med kondensatet i modstrøm. - Horisontal røggasretning. Varmeteknisk spiller røggasretningen en underordnet rolle, blot røggassen og kølevandet strømmer i modstrøm. De forskellige teorier går på korrosionsrisikoen. 22 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

24 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Her passerer røgen lodret ned gennem rørsektionerne og røg samt kondensat er på den måde i medstrøm - og den frygtede opkoncentrering af syre ved genfordampning er dermed udelukket. Denne placering er ofte dikteret af, at der på eksisterende anlæg er trang plads bagved kedlerne og det kan være eneste mulighed for placering. De fleste fabrikanter er enige om, at dette er den bedste løsning. Det synes som om denne placering er bedre, i korrosionsmæssig henseende. Bemærk at veksleren af hensyn til god dræning bør hælde mod røgafgangen. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 23

25 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Figuren herunder viser snit i en kedel, hvor røggaskøleren er anbragt i samme kappe som selve kedlen, men i øvrigt koblet som en separat enhed til denne. Den mest almindelige måde, at anbringe en kondenserende røggaskøler er vist på figuren herunder. Der er her etableret et by-pass, således at røgen ved et eventuelt havari kan ledes uden om varmeveksleren og driften fortsættes. Røggaskølere kan være fremstillet i forskellige materialer som f.eks. kobberrør med aluminiumslameller (coatede), rustfri syrefast stål, og af nye materialer kan nævnes plast og glas. 24 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

26 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Aflæsningseksempel: På en naturgasfyret kedel med kondenserende røggaskøler er målt følgende. CO 2 %: 10 % Temperatur, Våd: 40 C Temperatur, Tør: 50 C Resultater: Fyringsteknisk nyttevirkning 106 % (nedre brændværdi) Relativ fugtighed i røggas 0,6 1,4 kg kondensat/kg brændstof Da naturgassens massefylde er 0,8 bliver det 1,4 kg x 0,8 = 1,12 kg kondensat /m naturgas. Fyringsnyttevirkning (nedre brændværdi) uden røgkøler røgtab :=( + 1,0) ( ) = 8,6% Fyringsnyttevirkning: 100-8,6 = 91,4 % Fyringsnyttevirkning (nedre brændværdi) med røgkøler. Fyringsnyttevirkning (nedre brændværdi): 106 % Brændselsbesparelse med røgkøler: ,4 = 14,6 % Røgkølerens ydelse: 0,146 x 300 kw = 43,8 kw Der henvises også til Bilag 12 og Bilag 13 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 25

27 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw 26 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

28 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Økonomi Undersøgelser viser at røggaskølere forrentes og afskrives af opnået besparelse i løbet af: ½ - 3 år afhængig af installationsomkostninger. År Fjernvarmeanlæg Røgkøling C fuldt kondenseret drift Vekslerpriser oktober 1990 Gaspris: Fjernvarmetarif oktober 1990 (3,164/3,101/3,037/2,973) Rentesats 12 % p.a h 8000 h 2000 h 4000 h Max. driftstimer MW Kedelydelse Røgveksler forrentet og afskrevet af opnået besparelse Kondenserende kedler Kondenserende gaskedler fås i størrelser op til ca kw. Fordelen ved kondenserende kedler er, at man kan tilpasse kedel og kondensationsdel, så de passer sammen driftsmæssig. Røggassen afkøles afhængig af kedelvands-returtemperaturen. Røgtemperaturen på en kondenserende kedel, kan ligge fra 5-15 C over returvandstemperaturen. Derfor kan den ligge mellem 25 og 100 C afhængig af anlæggets betingelser. Nominel ydelse: kw VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 27

29 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Kedelunits med præmixbrændere Kedelunits med præmixbrændere er en konstruktion, som startede på små villaanlæg, men som er ved at gøre indtog i størrelser op til ca. 300 kw. Fordelene ved disse anlæg er bl.a at præmixbrænderen kan modulere inden for et forholdsvis stort område, at kedlen er lavet til kondenserende drift og at den er rumluft uafhængig, da den er med balanceret aftræk. Dette gør også brænderen yderst støjsvag. Målinger - kondenserende kedler/ røggaskølere Måling af røggastilstand, vådt og tørt termometer Røggassens våde temperatur kan bestemmes ved måling med et vådt termometer. Fremgangsmåden er følgende Føleren til et elektronisk termometer omvikles med en»bomuldsstrømpe«. Strømpen vædes med destilleret vand og stikkes ind i røggasstrømmen. Temperaturen følges, og når den er konstant aflæses termometeret. Den aflæste temperatur er røggassens våde temperatur. Kondensat Ved kondensationskøling udskilles vand, der ledes til kloak. Ved projektering bør den lokale miljøtilsynsmyndighed kontaktes med henblik på at få afklaret, om kondensatet skal neutraliseres, da myndighederne har indtaget en varierende holdning alt afhængig af, hvor i landet man befinder sig. Temperaturen holder sig konstant indtil vandet på strømpen er fordampet. Afhængig af forholdene vil temperaturen holde sig i 3 til 10 min. Når man har aflæst den våde temperatur, aflæses den tørre temperatur, som bruges til bestemmelse af kondensatmængde. C Tør temperatur Man må nok konkludere, at det ikke mindst af hensyn til egne kloakrør, som måske er af ældre dato, og derfor ikke udført i plastmateriale, vil være en god ide at foretage en neutralisering. Myndighederne stiller krav om en maksimal udløbstemperatur på 50 C. I afløbsnormen står der: Våd temperatur Tid»Neutralisatorer skal anvendes, hvor afløbsvandet indeholder syrer eller baser, der kan skade dele af afløbsinstallationen, hovedafløbssystemet eller recipienten. Denne målemetode anvendes ikke meget mere i dag, da moderne måleudstyr selv kan beregne nyttevirkning efter nedre brændværdi og indregne kondensgevinsten. Neutralisatorer udføres og dimensioneres således, at der er sikkerhed for, at neutralisationen sker under alle forudseelige driftforhold«. Problemet kan løses ved at opsamle kondensatet i en buffertank til afkøling og lede det gennem et neutraliseringsfilter, f.eks. med marmor (kalciumkarbonat), inden udløb til kloak. Ifølge DS 432 må ph-værdien til afløb ikke afvige mere end 6,5-9,0 i ph-værdi. 28 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

30 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Reguleringssystemer / 0-tryksregulator Regulerings- og blandeindretningen er ofte sammenbygget ved procesbrændere og det er noget mere kompliceret end ved gasblæseluftbrændere. For at kunne opnå den bedst mulige forbrænding er det vigtigt, at luft og brændstof blandes således, at blandingen er ensartet hele vejen igennem hver brænd stofpartikel. I nedenstående 5 eksempler vises gas-/ luftmiksere, der varierer fra så godt som ingen op blanding til en total miksning, der kan give næsten optimal for brænding. Injektorkammer Lufttryk Flamme Gastryk Gastryk nul Regulator Fuldstændig pre-mixing (automatisk opblanding) VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 29

31 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Reguleringssystemer 1-trinsregulering af procesbrændere kan i princippet udføres som for gasblæseluftbrændere. Dog bruger man til enkle processer kun at regulere på gasmængden, mens luftmængden holdes konstant. 2- eller flertrinsregulering kan udføres som for gasblæseluftbrændere. Derudover findes et system med en butterfly-ventil både på gas- og luftforsyning. Disse ventiler er koblet sammen, og reguleres af en reguleringsmotor (2- trins/glidende). Modulerende regulering udføres for procesbrændere efter to hovedsystemer: - Kurveskiveventiler - Proportionatorer Ved kurveskiveventiler, hvor gas- og luftventil er forbundet sammen ved hjælp af forbindelsesstænger, tilpasser man gas/luftforholdet over et kurvebånd. Proportionatorventiler kan udføres enten i systemer, der anvender nultryksregulatorer, regulatorer der virker direkte som proportionatorer eller kombinationer heraf. I den simple anvendelse af en nultryksregulator skal regulatoren, som navnet antyder, forsøge at holde et konstant afgangstryk, der er tæt på nul. Et miksersystem - opbygget med en sugende injektor - vil, afhængig af den nødvendige luftmængde til forbrændingen, selv ansuge den nødvendige gasmængde. 30 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

32 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Ud over en almindelig gasarmaturrække består systemet af en nultryksregulator, en indstillingsventil og et injektor/miksersystem. Brænderbelastningen indstilles ved manuelt eller automatisk at regulere ventilen på luftledningen. Hvis der er specielle trykforhold i ovnanlægget, kan der være en tilbageføringsledning fra ovnanlægget. Propotionatorreguleringen er nok den reguleringsform, der anvendes til procesbrændere. Det er en simpel og billig metode, der endvidere giver en rimeligt nøjagtig proportionering af gas og luft. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 31

33 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Ved denne reguleringsform behøves ikke en mikser før brænderen. Formålet er blot at tilføre gas og luft til brænderen i det rette forhold, hvorefter selve opblandingen kan ske i dyse eller blandingsarrangement. Eksempel på en proportional regulator med reference til gasrør, blæsertryk og ovnrum. AV Afspærringsventil OT Overtrykssikring ES Endestopkontakter FT Filter MV1 Gaslukkeventil 1 SM Spjældmotor ML Målestuds MV2 Gaslukkeventil 2 LR Luftregulering TR Trykregulator MVT Gaslukkeventil tændbr. LM Luftmangelsikring GM Gasmangelsikring TK Tæthedskontrol P Proces MA Manometer GR Gasregulering B Brænder Eksempel på opbygning af et procesanlæg. Procesanlæg Procesanlæg finder bl.a. anvendelse til: hærdning og udglødning, keramikbrænding, tørreanlæg osv. For sikkerhedskrav til procesanlæg henvises til GR. B-4 samt DS/EN I står der bl.a. i forhold til sikkerhed: - at armaturrækken skal udstyres med gasmangelsikring, - at lufttilførslen skal udstyres med luftvagt, - hvis effekten er over 1200 kw skal der være tæthedskontrol på armaturrækken og at hvis tilslutningstrykket er over 100 mbar skal der være sikring mod overtryk. For krav til sikkerhedstider og max start gasmængde henvises til EN-676. Ved opbygning af procesbrænder anlæg kan der være mange specielle forhold om overvågning og kontrol af andet end selve brænderen - f.eks overvågning af røgsugere, temperaturer, specielle træk/tryk forhold. Disse funktioner skal naturligvis afprøves. 32 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

34 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Ventilation og aftræk/skorstene Friskluftforsyning, rumventilation, aftræk/skorstene samt automatiske spjæld Krav til rumventilation skal være opfyldt i alle situationer, med mindre gasinstallationen er gjort trykløs. Friskluft og rumventilation henvises til GR. B-4. Friskluftåbning til forbrændingsluft henvises til GR. B-4. Mekanisk ventilation af opstillingsrummet henvises til GR. B-4. Størrelse af åbning til rumventilation henvises til GR. B-4. Aftræk/skorstene henvises til GR. B-4. Ved kraft/varme anlæg henvises tillige til B B-41. Vurdering af skorstensforhold Der er ikke væsentlig forskel på røggasmængder og afgangstemperatur på røggas ved olie- og gasfyring. Der skulle derfor ikke være problemer med skorstenen ved overgang fra olie- til gasfyring. Den største forskel på røggassen fra olie- til gasfyring er det væsentligt større indhold af vanddamp ved gasfyring (ca. 70 %). Dette medfører, at vanddugpunktet hæves fra ca. 48 C til ca. 58 C ved λ= 1,0. Røggastemperaturen skal, afhængig af aftræks- og skorstensforhold, være passende over røggassens vanddugpunkt. Ved konvertering til gasfyring skal skorsten og aftrækskanaler omhyggeligt renses for sod og belægninger. Ældre murede skorstene uden kerne bør forsynes med stålkerne. Dette er nødvendigt, hvis røggastemperaturen sænkes i forhold til tidligere oliefyring. Gamle murede kerner kan være revnet. Ved det højere partialtryk af vanddamp i røggassen er der risiko for kondensudsivning i revnerne og øvrige utætheder. Gamle murede skorstene og røgkanaler må om nødvendigt udskiftes til isolerede stålpladeskorstene og kanaler. Som tommelfingerregel for røggassens temperaturforhold i skorstene kan følgende anvendes. Det store indhold af vanddamp i røggassen fra gasfyring nødvendiggør en omhyggelig vurdering af eksisterende skorstensforhold. Det kan derfor anbefales, at få kortlagt temperaturforhold og eventuelle utætheder i ældre aftrækssystemer. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 33

35 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Kontrol og afprøvning af ventilation Hvis der er ønske om at afspærre friskluftåbningen under stilstand af brænder, skal der installeres et system, der bevirker at brænderanlægget ikke kan starte op, når åbningerne er spærrede. Dette sikkerhedssystemet skal altid afprøves/kontrolleres ved opstart/ eftersyn. Ved mekanisk frisklufttilførsel og/eller rumventilation skal ventilatorens funktion kontrolleres, således at man har sikkerhed for, at den korrekte ventilation opnås. Dette kan opnås ved at koble ventilatoren over en kontrolanordning bestående af en trykkontrol eller en kontrol af faseforskydning på strømforsyningen til ventilatoren eller af en flowswitch med fane. Ventilatoren skal i øvrigt være koblet til gasbrænderen på en sådan måde, at brænderen kun kan starte ved korrekt funktion af ventilatoren. Fejl ved brænderen eller dens automatik må ikke medføre udkobling af ventilator, og fejl ved ventilatoren skal medføre afspærring af gasforsyningen til brænderen. Til irisblændens måleudtag tilsluttes et manometer. Ved det på manometeret aflæste differenstryk samt irisblændens indstilling (position) kan man i et medfølgende diagram bestemme luftmængden. Irisblænden skal monteres på sugesiden af ventilatoren. Afstanden mellem ventilator og irisblænde skal mindst være 1,0 m. Derved opnås den mest nøjagtige måling af volumenstrømmen. Når den korrekte luftmængde er indstillet, justeres differenstrykspressostatens setpunkt med drejeknappen. Værdien vælges afhængig af, hvor hurtig det ønskes, at den skal reagere. Pressostaten sikrer derefter, at brænderen kun kan starte, når ventilationsforholdene i rummet er tilfredsstillende. I store anlæg med overvågning fra kontrolrum kan en alarmfunktion tillades i stedet for en gasafbrydelse. Flow Ventilator ca. 1 m. min. 1,0 m. Eks.: System for mekanisk ventilation og overvågning for gasbrændere Systemet består af en kanalventilator eller vægventilator samt en irisblænde med påmonteret overvågningspressostat. Ved hjælp af irisblænden indreguleres ventilatoren til den rigtige luftmængde. 34 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

36 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Luftvagt Enheden monteres i forbindelse med en magnetventil eller et relæ, hvorved man sikrer, at brænderen kun kan starte, hvis ventilationsanlægget kører som dimensioneret. Føleren monteres i ventilationskanalen ca. 1 meter før eller efter ventilatoren. Følerspidsen skal være inde i luftstrømmen samt sidde på tværs af denne. Luftvagten er ved levering forjusteret til en lufthastighed på ca. 3 meter/sek. Ønskes et andet alarmpunkt, foretages dette efter ca. 5 minutters drift og uden at demontere føleren, som kan justeres fra ca. 0,5 m/ sek. til 20 m/sek. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 35

37 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Kontrol og afprøvning Generel kontrol og inspektion af gasinstallationen Der er en række generelle forholdsregler, der skal inspiceres og kontrolleres på gasbrænderanlægget før afprøvning kan påbegyndes. Den i Gasreglementet påkrævede installationsrapport skal være til stede, således at de nødvendige oplysninger, data og lignende er tilgængelige. Det kontrolleres at ledningsanlægget er kontrolleret, tryk- og tæthedsprøvet og godkendt af gasleverandøren. Gassen skal være ført frem til gasbrænderens armaturrække, hvilket foretages af den autoriserede gasmester - og som kan kontrolleres med et eksplosionsmeter eller en prøvebrænder. Systematisk kontrol og afprøvning af sikkerheds- og reguleringsudstyr Hvis forsyningsregulatoren er indbygget i gasarmaturrækken til gasbrænderen skal montøren også kontrollere, indstille og afprøve denne, se GR B-4. Efter at ovennævnte arbejde er udført, kontrolleres brænderanlægget for korrekt montage i henhold til brænderleverandørens installationsvejledning og installationsrapporten. Procedurer ved opstart Opstart Brænderstørrelsen i forhold til kedelydelsen og blæsertrykket i forhold til kedelmodtrykket kontrolleres (se brænder og kedel leverandørenes installationsvejledninger, der skal følges). Gasarmaturrækken kontrolleres, om den er opbygget i henhold til Gasreglementets krav, samtidig med at komponenterne sammenholdes med installationsrapportens data. Gastrykregulatorens fjeder kontrolleres for korrekt trykområde, om den ligger indenfor gasrampens klassificering, ligesom gasfilterindsatsen kontrolleres. Tæthedsprøve - Ydre tæthed udføres fra apparathane til sidste afspærring eller ved isætning af blindflange (se GR B-4). Gasførende dele, der ikke kan afprøves på denne måde, overpensles med sæbevand eller lækagesøger anvendes. - Indre tæthed udføres, hvor der ikke er monteret automatisk tæthedskontrol (se GR B-4). Kedlen åbnes og kontrolleres for renhed, tæthed ved lågepakninger og brænderflange. Samtidigt opmåles kedlens røggasvolumen, som er opgivet i installationsvejledningen på nyere kedler. Kontrol af brænder i henhold til installationsrapporten er vigtigt. Justér eventuelt hvis det er nødvendigt. Brænderhovedets indstillingsmål kontrolleres og brænderhovedet eller brænderrøret indstilles til den ønskede belastning, ligesom tændelektroder, UVrørets eller ioniseringsstavens placering, luftspjæld, gasspjæld, endestop, styrearme og lignende kontrolleres. Kontrolkassens elektriske forbindelser kontrolleres, om hvor vidt de giver en styring, der opfylder Gasreglementets krav om koblingsfunktioner. Kontrollér samtidig kontrolkassens funktion for programvalg, om den bl.a. har tændgnistovervågning. De enkelte funktioner kontrolleres: Åbning og lukning af luftspjældet i forskylleperioden. Fortænding: Tændelektrodens gnist er i orden - og kommer på det korrekte tidspunkt. Sikkerhedstider: Flammeovervågningen udkobler (fejludkobling) inden for sikkerhedstiden. Det kan være nødvendigt, at startprogrammet gennemkøres flere gange, for at kontrollere alle funktionerne 100 %. Der er her kun tale om en korrekt kontrol af koblingsfunktioner, da indstilling af sikkerhedsudstyret foretages senere. Der bør ikke forsøges opstart af gasbrænderen, før ovennævnte er kontrolleret, da det kan medføre fare. 36 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

38 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw For at udføre opstart af gasbrænderen skal man sikre sig, at gastrykket ikke forsvinder fra gasmangelsikringen. Det kan f.eks. gøres ved, at fjerne en ledning fra en af magnetventilerne, således at gastrykket ikke forsvinder (se skitse). GM MV-N MV-B Principskitse af gasrampe Forskylletiden: Det skal sikres, at skylletiden overholder Gasreglementets bestemmelser. Bestemmelse af skylleluftmængden foretages, kan foretages inden gasbrænderen er indreguleret. Idriftsætning af gasbrænderen: Ved første gangs opstart af gasbrænderen skal instruktionen fra brænderleverandøren nøje følges. Det er ikke alle brænderinstruktioner, der angiver en metode til opstart, hvorfor der her vil blive givet en generel opstartsmetode. Det forventes, at alle tidligere forhold er kontrolleret, hvilket betyder, at kun selve startforløbet beskrives her: Gasrampens kugleventil åbnes og der føres gas frem til 1. magnetventil. Derpå foretages en udluftning på sidste prøvestuds inden magnetventilen med en prøvebrænder. Hvis afstanden mellem magnetventilerne er stor, kan det være en fordel at føre gas frem til 2. magnetventil. Gastrykregulatorens indstillingstryk stilles lavt i forhold til regulatorfjederens arbejdsområde, og hvis der er opgivet et indstillingstryk, stilles trykket på dette. Magnetventilernes mængderegulering kontrolleres ved at åbne og lukke dem helt, derefter åbnes de af ca. 2 omgange og startgasmængde stilles evt. i midterposition. Luftspjældet stilles, så det i startposition er ca % åbent, afhængig af brændertype og evt. brænderleverandørens anvisninger. Gasmangelsikringen stilles i min. position. Luftmangelsikringen stilles i min. position En evt. overtrykssikring stilles i maks. position. Gasbrænderens reguleringsenhed eller reguleringstermostat stilles, således at gasbrænderen holdes i startposition for modulerende brændere og på dellast ved 2- trins brændere. Snyd aldrig gasbrænderens sikkerhedsfunktioner ved opstart, da det kan medføre fare. Brug hellere mere tid til at finde gasbrænderens rigtige startposition. Når gasbrænderen er startet, tilpasses gas-/ luftforholdet i startpositionen. Dette er kun en grov indstilling, der bør udføres med måleudstyr som eksempelvis elektronisk måleudstyr. Det skal sikres, at gasbrænderen ikke giver for store mængder CO, da for lille luftoverskud og for stort luftoverskud giver CO. Herefter øges gasbrænderens belastning trinvis til max. belastning (husk at kontrollere forbrændingen løbende). Ved gasbrændere med PLC-styring noteres de forskellige indstillinger i parameterlisten. Indreguleringen starter på maksimumbelastning, da det er denne position, der kræver det største indstillingstryk. Brænderbelastningen bestemmes og kontrolleres ved måling af gasmængden på gasbrænderens faste gasmåler eller ved at montere en indreguleringsmåler, som fjernes efter endt indregulering Hvis gasbrænderen har flere trin, bestemmes derefter minimumbelastningen og for modulerende gasbrændere bestemmes de mellemliggende belastningstrin, således at ændringen af belastningen sker jævnt. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 37

39 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Forbrændingskvalitets kontrol Ved 2. trinsbrændere skal der udføres en kontrol på begge trin, først på fuldlast og derefter på dellast. Ved modulerende gasbrændere kontrolleres først fuldlast. Derefter reguleres gasbrænderen lidt ned i belastning, hvorpå der kontrolleres. Således fortsættes der, til man har kontrolleret gasbrænderen på dellast, og endelig indføres samtlige målte data i indreguleringsrapporten, for PLC-styringer noteres styringens værdier i parameterlisten. Gasbrænderen stoppes og startes for at sikre, at gasbrænderen starter og skifter flammestørrelse uden pulsationer. Automatisk tæthedskontrol Hvis gasbrænderen er forsynet med tæthedskontrol, skal denne afprøves ifølge manualen. Arbejder tæthedskontrollen med overtryk, simuleres en utæthed i prøvestrækningen ved at åbne en målestuds. Arbejder tæthedskontrollen med det tilstedeværende drifttryk, når prøvestrækningen gøres trykløs, pumpes der tryk ind og der sker en fejludkobling. Når prøvestrækningen derefter får tryk, fjernes trykket og der sker en fejludkobling, hvorpå pressostaten indstilles til det halve af prøvetrykket. Sikkerhedskomponenters indstilling og afprøvning Gasbrænderens flammeovervågning og sikkerhedstid kontrolleres ved opstart og drift. Dette kan gøres med stopur eller et elektronisk ur, der indkobles i det elektriske kredsløb. Gasmangelsikringen skal reguleringsudkoble gasbrænderen, hvis indstillingstrykket falder under 50 % forudsat stabil forbrænding. En eventuel overtrykssikring skal sikkerhedsudkoble gasbrænderen, hvis indstillingstrykket stiger over 10 %, dette er for at sikre forbrændingskvaliteten. Ved CE-godkendte brændere skal luftmangelsikringen fejludkoble gasbrænderen, hvis blæsertrykket falder til under 80 % af det laveste blæsertryk. I tilfælde hvor blæsertrykket ikke kan måles, drejes luftmangelsikringens justèrskrue op til gasbrænderen fejludkobler, skalaindstillingen aflæses og indstilles til ca. 0,8 gange den aflæste værdi. 38 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

40 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Brænderbelastning kw Hn Sikkerhedskrav for magnetventiler Med forventilation efter reg. udkobling Start gas Hoved gas 10 % 10 % Nye regler EN 676 (CE-godkendte) Uden forventilation efter reg. udkobling Start gas Hoved gas 10 % 10 % 70 2 x B 1 x B*) 2 x B 2 x A eller 2 x B + TK 1 x A**) 2 x A > x A 2 x A 2 x A 2 x A + TK 2 x A 2 x A > x A + TK 2 x A 2 x A 2 x A + TK 2 x A 2 x A TK = tæthedskontrol *) 2 klasse B ventiler er obligatorisk for 3. gasfamilie. **) 2 klasse A ventiler er obligatorisk for 3. gasfamilie. Forskylletid Luftmængde af indreguleret belastning Skylletid 100 % 20 sek. 50 % 40 sek. 33 % 60 sek. Filter Mellem afspærringshanen og de automatisk virkende armaturer skal der være et gasfilter med filterindsats, med en maskestørrelse på 0,05 mm eller finere. Filterindsatsen skal kunne skiftes uden afmontering af andre komponenter i armaturrækken. Krav om OT: Når der er behov, f.eks. hvis der ikke er nogen regulator på armaturrækken, skal der være OT. Setpunkt OT: Afbryde ved en indfyrede belastning på + 15 % eller en forøgelse af indstillingstrykket på + 30 %. LV: < 120 kw Hn 1 genstart er tilladt, der er kun krav om 1 LV ved flertrins/ modulerende brændere. Setpunkt LV: Skal ved laveste blæsertryk lukke for MV inden der opstår en CO på 1,0 % (80 % af laveste blæsertryk). Setpunkt GV: Afbryde MV ved min. 50 % af indstillingstrykket, forudsat at der er stabil flamme. Ingen krav om manometer på indstillingstrykket. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 39

41 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw CE-godkendte brændere EN 676 Sikkerhedstid, er en funktion af start-gasmængde, den må ikke overskride 5 henholdsvis 3 sekunder. Brænder startes i overensstemmelse med en af følgende metoder: - Direkte tænding af hovedbrænder ved max. belastning. - Direkte tænding af hovedbrænder med reduceret start. - Tænding af hovedbrænder ved hjælp af selvstændig tændbrænder. For hver af disse metoder, og for tænding af tændbrænder, skal max. start-gasmængde svare til sikkerhedstid som oplyst i tabel 2. En større start-gasmængde end specificeret i tabel 2, kan tillades, ved udløb af sikkerhedstiden, hvis det kan bevises at den totale gasmængde, der frigives under hele sikkerhedstiden ikke er større mængde end specificeret i tabel 2 på næste side. 40 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

42 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Tabel 2 - Max. start - gasmængde og sikkerhedstid Indreguleret brænder kw Hn Direkte tænding af hovedbrænder med fuld gasmængde Direkte tænding af hovedbrænder med reduceret startmængde Direkte tænding af hovedbrænder med reduceret start-gas tilførsel på en del af hovedbrænder Tænding af hovedbrænder med selvstændig tændbrænder Tænding af tændbrænder Tænding af hovedbrænder - Belastning kw Hn Sikkerhedstid sek. Belastning kw Hn Sikkerhedstid sek. Belastning kw Hn Sikkerhedstid sek. Belastning kw <70 kw Qn 5 Qn 5 Qn 5 <10 - % af max. Qn 1. sikkerhedstid sek. Belastning kw Hn 2. sikkerhedstid sek. 5 Qn 5 >70 <120 kw - Qn 3 Qn 3 Qn 3 < - 10 % af max. Qn 5 Qn 3 >120 kw Ikke tilladt 120 kw eller sikkerhedstid i sek. x startgasmængde i procentdel af max. belastning = < 100 (max. sikkerhedstid = 3 sek.) Sikkerhedstid i drift max. 1 sek. < 70 kw Gentænding tilladt - Genstart er tilladt uden øvre grænse Qn = indreguleret belastning - < 10 % af max. - Qn kw eller sikkerhedstid i sek. x startgasmængde i procentdel af max. belastning = < 150 (max. sikkerhedstid = 5 - sek.) VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 41

43 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw For systemgodkendte brændere før 1996 Skematisk oversigt over funktions- og sikkerhedskrav mv. for gasblæseluftbrændere < 135 kw Hø > 135 kw Hø Brænderbelastning Hø < 55 kw < 135 kw < 300 kw 2 - rørs < 300 kw > 300 kw 2 - rørs > 300 kw Sikkerhedstid ved start max. sek. 1. Sikkerhedstid max. sek. 2. Sikkerhedstid max. sek. Sikkerhedstid i drift max. sek. Gasfortændingsperiode (pilotbrænder) min. sek. (stabiliseringsperiode) Forskylletid min. - max. sek. Fortændingstid min. - max. sek Tilladt Tilladt Genstart Tilladt Tilladt 1. gang Ikke tilladt Gentænding Tilladt Ikke tilladt 42 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

44 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Skylletid med gasblæseluftbrænder på kedel En gasblæseluftbrænder skal gennemskylle kedlens røggasvolume 5 gange (3 gange med TK). De fleste nye kedler er røggasvolumen opgivet fra kedelfabrikanten, hvis ikke så må man i gang med at måle kedlen op. Eksempel på opmåling af kedel Brændkammer = D 0,85 m x L 2,0 m Røgrør 55 stk. á D 0,058 m x L 2,2 m 1. vendekammer = D 1,68 m x 0,4 m 2. vendekammer = 0,42 m x 0,36 m x 0,96 m Røgkasse = 0,3 m x 0,65 m x 0,48 m Rumindhold = 4 D 2 L Brændkammer = 4 2 0,85 2,0 =1,1349 m 3 Røgrør = 4 2 0,058 2,2 55 = 0,3196 m 3 1. vendekammer = 1,68 0,40 = 0,8867 m vendekammer = 0,42 m 0,36 m 0,96 m = 0,1452 m 3 Røgkasse = 0,30 m x 0,65 m x 0,48 m = 0,0936 m 3 Samlet røggasvolume = 2,58m 3 Det er målt, at brænderen er indreguleret til et luftoverskud på 20 % og belastningen er 700 kw. Luftbehov = 0,9 m 3 /h luft / kw ved støkiometrisk forbrænding. Brænderens skyllemængde = 700 kw 0,9 1,20 = 756 m 3 luft/h. Skylletid = kedelvolumen 5 skyllemængde (3) 3600 Skylletid = 2, = 37 sek. VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 43

45 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Automatisk tæthedskontrol Tæthedskontrollen anvendes til at kontrollere magnetventilernes indre tæthed. Der skal tæthedskontrolleres inden opstart af gasbrænderen: - Det kan foregå når brænderen stopper - Inden forskylningsperioden - I forskylningsperioden Den ene metode kontrollerer med det tilstedeværende drifttryk. Den består af en kontrolautomat til styring af funktionsforløbet og en pressostat til at kontrollere trykket i prøvestrækningen. Funktionsforløbet er følgende for de fleste typer, som kontrollerer med det tilstedeværende drifttryk. Når testforløbet starter, åbnes først MV-B i ca. 2 sek., således at der er atmosfæretryk i prøvestrækningen. Der bliver nu en trykforskel over MV-N, som kontrolleres for indre tæthed ved at pressostaten, der er placeret i mellem magnetventilerne (se principskitse) kontrollerer at der ikke sker en trykstigning. Sker der ikke det, er MV-N tæt. Det næste der sker, er at MV-N åbner i ca. 2 sek., således at der er det tryk i prøvestrækningen, som svarer til det tryk, der står efter regulatoren. Der bliver nu en trykforskel over MV-B, som kontrolleres for indre tæthed ved at pressostaten kontrollerer at der ikke sker et trykfald. Sker det ikke, er MV-B tæt. Kontrolkasse Tæthedskontrol 1 MV-N MV-B 2 P 1 = Kontrolautomat og 2 = Pressostat Principskitse af tæthedskontrol, der kontrollerer med det tilstedeværende drifttryk 44 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

46 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Den anden metode arbejder med overtryk. Den består af en kontrolautomat til styring af funktionsforløbet, en pumpeenhed bestående af en pressostat, en magnetventil, og en pumpe. For nogle typer er kontrolautomat og pumpeenhed sammenbygget. Funktionsforløbet er følgende for flere typer, der kontrollerer med overtryk: Når testforløbet starter, åbner magnetventil (principskitse 2) samtidig med at pumpen starter (principskitse 3) og der pumpes tryk ind i prøvestrækningen til det forindstillede tryk på pressostaten (principskitse 4). Magnetventilen lukker derpå og pumpen stopper, hvorefter pressostaten kontrollerer, at der ikke sker et trykfald. Sker det ikke, er begge magnetventiler tætte. Kontrolkasse Tæthedskontrol 1 MV-N MV-B 2 3 Pumpeenhed 4 P 1 = Kontrolautomat 2 = Magnetventil 3 = Pumpe 4 = Pressostat Principskitse af tæthedskontrol, der kontrollerer med overtryk VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 45

47 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Et-trins gasbrænder Glidende to-trins gasbrænder Fuldlast Fuldlast Dellast - Gasbrænderne arbejder kun med en flammestørrelse under drift. Gasbrænderen kan være forsynet med en langsomt åbnende magnetventil, der mindsker gasmængden i starten. - Monteres med en reguleringstermostat. Et-trins gasbrænder med reduceret start Fuldlast Dellast - Gasbrænderen arbejder med to flammestørrelser, der etableres efter behov. Gasbrænderne starter på en lille startflamme, derefter øges luft- og gasmængden langsomt ved hjælp af spjæld, og gasbrænderen arbejder på dellast. Hvis varmebehovet stiger, øges luft og gasmængden langsomt ved hjælp af spjældet og gasbrænderen arbejder på fuldlast. Glidende to-trins gasbrændere arbejder kun på fuldlast, når der er behov for stor flamme. - Monteres med to reguleringstermostater. Reguleringstermostaten for dellast skal indstilles på højeste temperatur. Modulerende gasbrændere - Gasbrænderne arbejder kun med en flammestørrelse under drift. Gasbrænderne etablerer først en startflamme, der brænder ca sek., derefter øges gas og luftmængden til gasbrænderen, så den kører på stor flamme. - Monteres med en reguleringstermostat. To-trins gasbrænder Fuldlast Dellast - Gasbrænderne arbejder med to flammestørrelser, der etableres efter behov. Gasbrænderne starter altid på dellast. Hvis varmebehovet stiger, øges luftmængden ved hjælp af et luftspjæld. Samtidigt øges gasmængden ved åbning af en magnetven til gasbrænderen arbejder på fuldlast. Totrins gasbrændere arbejder kun på fuldlast, når der er behov for stor flamme. - Monteres med to reguleringstermostater. Reguleringstermostaten for dellast skal indstilles på højeste temperatur. Fuldlast Dellast - Gasbrænderne arbejder med den flammestørrelse, der er behov for imellem dellast og fuldlast. Gasbrænderne starter på dellast, hvis varmebehovet stiger, øges luft- og gasmængden trinløst i forhold til varmebehovet, indtil gasbrænderen kører på fuldlast. Når varmebehovet falder, kører ned i belastning indtil dellast. - Monteres med en reguleringstermostat til dellast og en reguleringsenhed til moduleringen. Driftstermostaten skal indstilles på højeste temperatur. 46 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

48 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 47

49 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw 48 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

50 Opgaver til kurset over 135 kw Opgaver 1. Hvad skal du kontrollere inden opstart af en gasinstallation over 135 kw? 5. Hvordan tæthedskontrolleres en gasinstallation? 2. Hvem må opstarte en gasinstallation over 135 kw? 6. Hvordan tæthedskontrolleres et brænderanlæg? 3. Hvilke rørmaterialer må anvendes i en gasinstallation? 7. Hvad forstås med ydre utæthed? 4. Hvilke samlingsmetoder må anvendes i en gasinstallation? 8. Hvad forstås med indre utæthed? VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 49

51 Opgaver til kurset over 135 kw 9. Hvor stor en indre utætheds accepteres? 14. Hvad forstås ved sikkerhedstid? 10. Hvor stor en ydre utætheds accepteres? 11. Nævn nogle muligheder til opsøgning af ydre utætheder? 15. Er der forskel på sikkerhedstid ved start og i drift - begrund dit svar? 12. Nævn nogle muligheder til opsøgning af indre utætheder? 16. Hvornår gælder sikkerhedstiden fra ved start og ved drift? 13. Hvilke godkendelser gælder for gasfyrede brænderanlæg? 50 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

52 Opgaver til kurset over 135 kw 17. Hvad betyder 2. sikkerhedstid? 21. Hvad betyder gasfortænding? 18. Hvornår har man 1. sikkerhedstid? 22. Hvad betyder selvkontrol? 19. Hvad betyder tændingsovervågning? 23. Hvad anvendes en automatisk tætheds kontrol til på en gasrampe? 20. Hvad forstås med kontinuerlig drift? 24. Hvordan virker en automatisk tætheds kontrol? VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 51

53 Opgaver til kurset over 135 kw 25. Hvor mange principper arbejder automa tisk tæthedskontroller med? 29. Skal der altid forefindes en gasmåler på hver gasfyret kedel over 135 kw? 26. Hvad betyder tilbagemelding? 30. Hvilke typer målere anvendes kan til gasbrændere? 27. Hvad er forskellen på en gasblæseluft brænder og en atmosfæriskbrænder? 31. Hvad er årsagen til at der anvendes forskellige målertyper? 28. Hvad er en trækafbryder og hvad bruges den til? 32. Skal der forefindes et filter i armaturræk ken.? 52 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

54 Opgaver til kurset over 135 kw 33. Hvilke krav stilles til sikkerhedsindretninger mod overtryk? 37. Hvad er en glidende 2-trins brænder? 34. På hvilke gaskedler skal der være en trækafbryder? 38. Hvad er en modulerende brænder? 35. Hvilke faktorer indgår i beregning af brænderbelastning? 39. Hvad betyder reduceret start? 36. Hvad er en 2-trins brænder? 40. Skal en gasrampe udluftes efter en tæthedsprøve, hvis ja, hvordan kan det gøres? VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 53

55 Opgaver til kurset over 135 kw 41. En kedel har en ydelse på 960 kw. Beregn kedelbelastningen? 44. Kan nyttevirkningen på en kondenseren de gaskedel være over 100 % - begrund dit svar? Hvor mange l/min. skal du aflæse på gasmåleren (N-Gas) - resultatet ønskes opgivet i normal tilstand? 45. Hvad skal ph-værdien være fra en kondenserende kedel, hvor kondensaten ledes til afløb? Hvor mange l/min. skal du aflæse på gasmåleren (F-Gas) - resultatet ønskes opgivet i normal tilstand? 42. Hvad er en kondenserende kedel? 43. Hvad er en røggaskøler? 54 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

56 Opgaver til kurset over 135 kw 46. På en kondenserende kedel måles der i røggassen følgende målinger. CO 2 = 10 % Våd måling = 45 C Tør måling = 60 C Bestem kedlens fyringsteknisk nyttevirkning ved vådmålingen. 47. Efter en røggaskøler måles der: Temperatur i røggassen (tør) 55 C Målt kondensatmængde på røggaskøler = 3 l på 3 min. Efter kedel men, før røggaskøler måles der: 10 % CO C i røgtemperatur 20 C i lufttemperatur Kedelbelastning = 1200 kw Beregn nyttevirkning efter røggaskøler. Bestem restfugtighed ved tørmåling Beregn besparelse med røggaskøler i % Bestem kondensatmængden i kg pr. m 3 n naturgas Beregn røggaskølers ydelse i kw. 48. Skal der være flammeovervågning på en procesovn - begrund dit svar? 49. Hvor meget CO må der være i en proces ovn? VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 55

57 Opgaver til kurset over 135 kw 50. Hvad er en nultryksregulator? 54. Hvor mange magnetventiler skal der være på en brænder med en belastning på 635 kw? 51. Må der anvendes fleksibel tilslutning til en procesovn? 55. Hvad betyder fortænding? 52. Må der anvendes fleksibel tilslutning til en gasblæseluftbrænder? 56. Må du opstarte en brænder over 135 kw uden fortænding? 53. Er der forskel på 1. sikkerhedstid og sikkerhedstid start begrund dit svar? 57. Hvad skal bestykningen være til en brænder på 1600 kw? 56 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

58 Opgaver til kurset over 135 kw 58. Du skal opstarte et brænderanlæg. Skal det elektrisk materiel være eksplosions sikret? 62. Hvor stor skal friskluftåbningen være i et rum, hvor den aktuelle effekt er, som nedenfor anført. Beregn både for atmosfærisk- og gasblæseluftbrænder. Gasblæseluftbrænder Atmosfærisk brænder a. 180 kw b kw 59. Hvad forstås ved frisktilførsel? c. 650 kw 63. Hvor stor skal rumventilationens størrelse være i et rum, som har en samlet effekt på 1200 kw? 60. Hvad bestemmer frisklufttilførsels størrelse? 64. Beregn forbrændingsluftmængden til en gasblæseluftbrænder, når den aktuelle indfyrede effekt er på 750 kw? 61. Hvad forstås ved forbrændingsluft? 65. En gasinstallation har en indfyret effekt på 450 kw og har en friskluftåbning på 1350 cm² er denne åbning tilstrækkelig? VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 57

59 Opgaver til kurset over 135 kw 66. Hvad er betegnelsen på de markerede tryk? Hvordan beregnes den fyringstekniske nyttevirkning? 68. Hvad er den maksimale CO (korrigeret) der må være på ny opstartet gasblæse luftbrænder? 58 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

60 Opgaver til kurset over 135 kw 69. Ud fra hvilken brændværdi beregnes røggastabet? 72. Du måler en CO på 100 ppm. Hvad svarer det til korrigeret ved CO 2 % på 11? 70. Du måler en CO 2 på 10 % er du sikker på der er luftoverskud? 73. Skal røggasmåleudstyr være god kendt af Sikkerhedssstyrelsen? 71. Du måler en CO på 100 ppm. Hvad svarer det til korrigeret ved O 2 % på 2,6? 74. Skal elektronisk røggasmåleudstyr være godkendt af Sikkerhedsstyrelsen? VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 59

61 Opgaver til kurset over 135 kw 75. Hvad betyder SAV - og hvad bestemmer dens indstillingsområde? 78. Hvad er den maksimale reguleringsnøjagtighed en regulator må have? 79. Skal alle apparatregulatorer have lukke tryk - begrund dit svar? 76. Hvad betyder SAL - og hvad bestemmer dens indstillingsområde? 80. Hvis du kommer ud og skal opstarte en gasbrænder hvor der er en apparat regulator, hvor det er muligt at vælge flere fjedre - hvilket trykområde,vil du vælge (generelt)? 77. På en regulator står der SG 30 og RG10, hvad betyder det? 60 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

62 Opgaver til kurset over 135 kw 81. Hvordan vil du kontrollere driftstermostaten på et gasbrænderanlæg? 84. Hvor mange termostater skal der anven des på en gasbrænder med reduceret start - og hvordan er indstillingen? 82. Hvad vil du indstille driftstermostaten på et gasbrænderanlæg til - og hvad skal du tage højde for når du indstiller termosta ten? 85. Hvor mange termostater skal der anven des på en glidende 2. trins gasbrænder - og hvordan er indstillingen? 83. Hvor mange termostater skal der anvendes på en 2. trinsbrænder - og hvordan er indstillingen? 86. Hvor mange termostater skal der anvendes på en modulerende gasbrænder - og hvordan er indstillingen? VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 61

63 Opgaver til kurset over 135 kw 87. En gasrampe har et maksimalt drifttryk på 100 mbar, hvad skal SAV-ventilen indstilles til? 88. En gasrampe har et maksimalt drifttryk på 300 mbar - hvad skal SAV-ventilen indstilles til? 89. En gasrampe har et maksimalt drifttryk på 1,2 bar, hvad skal SAV-ventilen indstilles til? 62 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

64 Opgaver til kurset over 135 kw Anlæg nr.: Du skal opstarte et anlæg med en blæseluftbrænder: Du skal udføre de nødvendige arbejder - og indføre dem på en rapport. Kontroller hvor stor kedelbelastningen er? Hvad er kedelydelsen? Beregn nødvendig forbrændingsluftmængde? Foretag en forbrændingsmåling: Hvad er? - Nyttevirkningen? - Korrigeret CO? - O 2? - CO 2? - Træk? - Røggastemperatur? - Forbrændingslufttemperatur? Hvad er dine kommentarer til disse målinger og hvordan kan de evt. gøres bedre? VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 63

65 Opgaver til kurset over 135 kw Anlæg nr.: Du skal opstarte et procesanlæg: Du skal udføre de nødvendige arbejder - og indføre dem på en rapport. Kontroller hvor stor ovnbelastningen er? Beregn nødvendig forbrændingsluftmængde? Hvad skal der være af rumventilation? Hvilken brændertype er der på anlægget? Foretag en forbrændingsmåling: Hvad er? - CO? - CO 2? - Ovntemperatur? - Røggastemperatur? - Forbrændingslufttemperatur? Hvad er dine kommentarer til disse målinger og hvordan kan de evt. gøres bedre? Er der krav til max. CO på et procesanlæg? Skal der altid være flammeovervågning på et procesanlæg? 64 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

66 Egne notater VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 65

67 Egne notater 66 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

68 Egne notater VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 67

69 Egne notater 68 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE

70 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Gasmålere De tre mest anvendte gasmålere er: - Bælgmålere - Rotationsmålere - Turbinemålere Bælggasmåleren Er en fortrængningsmåler, hvorigennem gassen passerer i afmålte portioner. Bælgenes og ventilernes bevægelse drives af gassen, som overfører kendte mængder gas mellem målerens indløb og udløb og opsummerer gasmængden på en tæller. Fordele: Lang levetid. Lavt tryktab. Vedligeholdsfri. God nøjagtighed. Støjsvag. Upåvirkelig af tilløbsforhold. Ulemper: Kan blokere gastilførslen. Stor i forhold til kapacitet. Kun lodret montage. Træg ved bratte belastningsændringer. a. b. a. Kammer 1 tømmes, 2 fyldes, 3 er tom, 4 er netop fyldt b. Kammer 1 er nu tømt, 2 er fyldt, 3 fyldes og 4 tømmes c. d. c. Kammer 1 fyldes, 2 tømmes, 3 er fyldt og 4 er tømt d. Kammer 1 er nu helt fyldt, 2 er tomt, 3 tømmes og 4 fyldes VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE 69

71 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg over 135 kw Rotationsgasmåleren Er ligesom bælggasmåleren en fortrængningsmåler. Rotorerne drives af gassen, som overfører kendte gasmængder mellem målerens indløb og udløb og opsummerer dem på en tæller. På grund af et gear for enden af rotorerne kommer disse aldrig i berøring med hinanden. Der er derfor ikke noget slid på rotorerne, og med mindre der ophobes snavs på dem, vil målerens nøjagtighed ikke ændres. Fordele: Lang levetid. Lavt tryktab. God nøjagtighed. Partikler og kondensat kan passere. Upåvirkelig af tilløbsforhold. Kan anvendes til både vandret og lodret strømningsretning. Størrelse i forhold til kapacitet. Fejl ved måler indikeres ved hjælp af differenstryk mellem ind- og udgang. En rotationsmålers cyklus Ulemper: Støjer. Kan blokere gastilførslen. Kræver olieskift. Træg ved bratte belastningsændringer. 70 VVS-BRANCHENS EFTERUDDANNELSE