4. studieprodukt: Kost og motion

Transkript

1 4. studieprodukt: Kost og motion Natur/teknik d. 15/ UCSYD Læreruddannelsen i Haderslev Lavet af Marie Louise Forum og Kathrine Frøhlich

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Teori... 4 Kost... 4 Kulhydrater... 4 Fedt... 4 Protein... 5 Fordøjelsen... 5 Munden... 5 Mavesækken... 5 Tolvfingertarmen... 5 Tyndtarmen... 6 Tyktarmen... 6 Muskler og motion... 6 Kondition... 7 Blodkredsløbet... 7 Energiproduktion i musklerne... 7 Globalisering og udvikling af fedmeepidemi... 8 Didaktiske overvejelser... 9 Rammefaktor Fælles Mål Undervisningsforløb Progressionsplan Konklusion Kildeliste Billeder Bøger til teoriafsnit Websider til teoriafsnit Materiale til undervisningen Bilag 1 Den nye madpyramide Bilag 2 Energifordeling Bilag 3 tag pulsen Bilag 4 side 39 i Bogen Regnbuen Bilag 5 udregning af BMI Marie Louise, Kathrine Frøhlich Hold: LH 10-6 Side 2 af 22

3 Indledning I Danmark lider flere og flere af hjerte-kar-sygdomme, og flere og flere bliver overvægtige. Dette kan skyldes, at danskerne ikke er bevidste om, hvad der er god kost, eller hvordan man passer på sin krop. Der er i øjeblikket meget fokus på god livsstil og kost i Danmark. Vi vil derfor i denne opgave lave et undervisningsforløb, hvor vi vil undervise elever i en 5. eller 6. klasse, om hvad der er god kost, og hvorfor man skal dyrke motion. Eleverne skal blive mere opmærksom på dette emne og få en større viden herom, så de selv (forhåbentlig) tager en beslutning om at leve sundt i fremtiden. Denne viden skal eleverne opnå bl.a. gennem øvelser, hvor de selv er aktive og prøver tingene på deres krop, ved at søge informationer på Internettet, og ved at se en film om, hvor galt det kan gå. I teoriafsnittet vil vi redegøre for de tre vigtige næringsstoffer, kulhydrater, fedt og proteiner, og hvordan de fordøjes i kroppen. Vi vil desuden komme ind på hvordan motion påvirker kroppen ved at beskrive blodkredsløbet og respirationsprocessen. Til sidst i teoriafsnittet vil vi se udviklingen af fedme i Danmark fra Problemformulering Hvad er god kost, hvordan bliver kosten omdannet og brugt i kroppen, og hvorfor skal man dyrke motion? Er det muligt at lave et undervisningsforløb til en klasse, hvor de får viden om hvad god kost er, og hvorfor man skal dyrke motion, og så de selv kan tage stilling til hvad god kost og motion er? Marie Louise, Kathrine Frøhlich Hold: LH 10-6 Side 3 af 22

4 Teori Kost Kroppens energibalance angiver om der er balance mellem energiindtaget og energiforbruget. Hvis energiindtaget er for stort i forhold til energiforbruget taget man på, er det omvendt, taber man sig. En kvinde på 60 kg har ca. brug for kj om dagen, en mand på 70 kg ca kj. Energien bliver brugt til vedligeholdelse og fysisk aktivitet, jo ældre man bliver, jo mindre skal energiindtaget være, da kroppen bruger mindre energi på vedligeholdelse. Ens reelle energibehov kan udregnes ud fra basalstofskiftet, som defineres som den energi, kroppen bruger liggende ved stuetemperatur efter 12 timers faste, og ved at tage højde for den daglige fysiske aktivitet. Basalstofskiftet er ca. 100 kj/kg kropsvægt/døgn for kvinder og lidt højere for mænd, fordi mænd har flere muskelceller, som kræver mere energi end fedtceller, som kvinder har mere af. 1 Kroppen får energi fra tre energigivende stoffer: Kulhydrater Kulhydrat tilfører kroppen 17 kj/g, og findes i de fødevarer, som stammer fra eller er baseret på plantevækst % af den energi vi får tilført via maden skal komme fra kulhydrater. Kulhydrater bliver brugt til energiproduktion i kroppen. Kulhydrater stammer fra planternes fotosyntese og dannelsen af glukose, det bliver så i planterne omdannet til en masse forskellige kulhydrater med forskellige egenskaber. Kuldrater inddeles i tre grupper monosakkarider, disakkkarider og polysakkarider. Monosakkarider er sammensat ud fra formlen C nh 2nO n (fx glukose og fruktose: C 6H 12O 6). Disakkarider er to monosakkarider, der er bundet sammen af glukosidbindinger, fx er sukrose (alm. sukker) og laktose (fra mælk) disakkarider. Polysakkrarider er opbygget af mange monosakkarider, stivelse består fx af flere tusinde monosakkarider. Cellulose er også et polysakkarid, men det kan vi, til forskel fra stivelse, ikke nedbryde, vi spiser det som kostfibre, som er med til at regulere vores fordøjelse, og de kan binde og udskille en del skadelige stoffer i vores organisme. Glukogen, som vi bruger til energilager, er også polysakkarider. 2 Fedt Fedt tilfører kroppen 38 kj/g, næsten dobbelt som meget energi som kulhydrat, max 30 % af den energi vi får tilført skal derfor komme fra fedt. Fedtet bruges bl.a. som byggesten i cellernes cellemembraner og nervecellernes myelinskeder (isolation og beskyttelse), men er også velegnet som energireserve i fedtceller. Fedt opdeles i tre typer: mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer, forskellen ligger i at mættede fedtsyrer ingen dobbeltbindinger har mellem de kulstofatomer, som fedtsyrer består af, monoumættede har en dobbeltbinding og polyumættede har flere. De mættede fedtsyrer kan resultere i blodpropper fordi leveren bruger de mættede fedtsyrer til at danne LDL-kolesterol (low density lipoproteins), som kan sætte sig i blodkarene og blive til blodpropper. Leveren danner HDL-kolesterol (high density lipoproteins) ud fra umættede fedtsyrer. HDL-koleserol har den modsatte effekt som LDL-kolesterol, nemlig at optage overskydende kolesterol fra blodkarrene. 3 1 Biologi til tiden side 22 2 Biologi i fokus side Biologi i fokus side 35 og Biologi til tiden side 27 Marie Louise, Kathrine Frøhlich Hold: LH 10-6 Side 4 af 22

5 Protein Protein tilfører kroppen 17 kj/g, lige så meget som kulhydrat, vi får det primært fra kød, men også æg, fisk, ost, bønner osv., og ca % af den energi vi får tilført skal komme fra protein. Proteiner er store molekyler opbygget af mange aminosyrer, der findes i alt 20 animosyrer i kroppens proteiner, 8 af disse aminosyrer skal tilføres gennem maden de andre 12 kan dannes ud fra andre aminosyrer. Alle aminosyrer er bygget op på samme måde, med et C-atom, hvor der er bundet en aminogruppe, en carboxylsyregruppe, et H-atom, og R, som er forskellig fra aminosyre til aminosyre. Proteiner har mange funktioner i kroppen fx bliver de brugt i kroppen som byggematerialer i bl.a. hudens, senernes og knoglernes bindevæv. I musklerne danner de muskelfilamenterne, som er baggrunden for musklerne evne til at kunne trække sig sammen. De fungerer som katalysatorer for kroppens biokemiske processer i form af enzymer. Immunforsvarets antistoffer består af proteiner. Kroppens hormoner består af proteiner. Mange af cellernes receptorer for hormoner eller transmitterstoffer er proteiner osv. 4 Fordøjelsen Munden Fordøjelsen starter i munden, hvor maden findeles mekanisk af tænderne og nedbrydes kemisk via spyttet, som bl.a. indeholder enzymerne amylase (stivelsesspaltende), lipase (fedtspaltende) og lysozym (bekæmper bakterier i mundhulen sammen med antistoffer). Mavesækken I mavesækken nedbrydes maden yderligere vha. mavesaften som består af; mucin, som beskytter maveslimhinden mod syre og enzymer, pepsinogen, som omdannes til pepsin i det sure miljø i mavesækken, hvor det spalter proteiner til polypeptider, gastrisk lipase, som spalter fedt, og saltsyre, som gør mavesækken sur så pepsinogen omdannes til pepsin, og så pepsin og gastrisk lipase virker optimalt, det nedbryder bindevæv, muskelvæv og dræber bakterier i maden. 5 Tolvfingertarmen I tolvfingertarmen blandes maden med bugspyt fra bugspytkirtlen, som bl.a. indeholder en del salte som neutraliserer det sure maveindhold. I denne del af tarmen findes enzymer som amylase, der fortsætter nedbrydelsen af stivelse og glykogen, lipase, som Billede 1 - fordøjelsessystemet spalter fedtstoffer til glycerin og frie fede syrer, og trypsin, der fortsætter nedbrydelsen af porteiner til polypeptider. Galde udskilles fra leveren og opbevares i galdeblæren indtil det blandes med tarmindholdet, det fremmer spaltningen af fedtstoffer og emulgerer fedtet så de bliver vandopløselige, så de fedtnedbrydende enzymer lettere kan nedbryde det. 4 Fysiologibogen den levende krop side Fysiologibogen, side Fysiologibogen side Marie Louise, Kathrine Frøhlich Hold: LH 10-6 Side 5 af 22

6 Tyndtarmen Når maden kommer til tyndtarmen er ingen af næringsstofferne, vitaminerne eller mineralerne blevet optaget, tyndtarmens opgave er derfor at færdiggøre nedbrydelsen og optage næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Tyndtarmens overflade er meget stor, ca. 200 m 2, den er stærkt foldet og folderne er besat med villis, de er igen dækket af mikrovillis. Den store overflade er afgørende for en effektiv optagelse af næringsstoffer. 6 Kulhydrater optages ved at polysakkarider og disakkarider først spaltes til monosakkarider, dernæst skal de ind i tarmslimhindens celler og derfra ud i vævsvæsken, derefter diffunderer der ud i kapillærerne. Derefter transporteres monosakkariderne til leveren, hvor det omdannes til glukose, noget oplageres i leveren som glykogen, mens resten sendes ud i kroppen. Proteiner nedbrydes først til meget små peptider, herefter optages disse i slimhindecellerne, hvor de spaltes til aminosyrer, de diffunderes derefter over i vævsvæsken og derefter kapillærerne, til sidst transporteres de til leveren. Fedtstoffer bliver nedbrudt ved enzymet lipase, som er vandnedbrydelig, mens fedtet er fedtnedbrydeligt, galdesalte emulgerer derfor fedtstoffet i ganske små fedtdråber. Jo mindre fedtdråber jo større overflade og jo større overflade jo hurtigere nedbrydning. Fedtsyrerne nedbrydes til monoglycerid og fosfolipidrester, som skal optages via mikrovilli. Galdesaltene danner miceller, som transportere fedtnedbrydningsprodukter fra de emulgerede fedtdråber til mikrovilli. Derefter diffunderer fedtsyrerne ind i tarmslimhindens celler, derinde danner fedtsyrerne, kolesterol og protein kylomikroner, som derefter diffunderer ind i lymfekapillærerne. De fedtopløselige vitaminer optages ligesom fedtsyrer, de vandopløselige vitaminer ved faciliteret diffusion. Mineralers optagelse varierer langs tyndtarmen. Vand optaget passivt ved osmose. 6 Tyktarmen Når resten af maden når tyktarmen er der kun de svære nedbrydelige stoffer tilbage så som kostfibre, samt nogle mineraler og lidt vand. tyktarmen skal derfor optage fedtsyrer og vitaniner dannet af bakterier, optage vand så afføringen får en passende konsistens, og opbevare afføringen til den lukkes ind i endetarmen. Efter er alle næringsstoffer osv. optaget, og når den sidste rest når endetarmen, føler man trang til at gå på toilettet. 7 Muskler og motion For at holde kroppen ved lige, skal man bevæge den, for når man bruger sin krop fysisk holder den længere. Vores muskler består af muskelceller, som kan blive op til 30 cm lange. Det er disse celler der trækker sig sammen, når vi bevæger musklen. 8 Det er dog kun skeletmusklerne, vi selv har kontrol over. Den glatte muskulatur, som bl.a. findes rundt om fordøjelseskanalen, styres af det autonome nervesystem. Hjertets muskulatur kan vi heller ikke kontrollere. Vores krop består af mere end 600 skeletmuskler, som aktiveres af motoriske nerver i hjernen, jo finere motorikken er i den enkelte muskel, jo færre muskelfibre er der til hver nervecelle. 9 6 Fysiologibogen side Fysiologibogen side Biologi til tiden side 36 9 Biologi i fokus, side Billede 2 muskels opbygning Marie Louise, Kathrine Frøhlich Hold: LH 10-6 Side 6 af 22

7 Kondition Kondition er et udtryk for hvor godt ens krop optager ilt, eller sagt på en anden måde hvor gode ens lunger er til at ilte blodet, ens hjerte til at pumpe blodet rundt i kroppen og ens muskelceller til at tage ilten til sig og udnytte den til energiproduktion. Ens kondition kan måles med et kondital, som angiver hvor meget ilt man kan optage pr. minut, pr. kg man vejer. Ens kondital falder dog lige så langsomt med alderen, selvom man bliver ved med at træne den samme mængde og holder sin vægt, det er fordi hjertets maksimale puls falder med ca. et slag pr. år og at åndedrætsmusklen mister sin styrke og derved falder iltoptagelsen og altså konditallet. Efter en træningssession er musklerne først slidte og trætte, og de har brug for at restituere, i restitueringsperioden bliver cellekomponenter repareret og forstærket af cellerne, kroppen bliver derfor stærkere af at blive brugt. 10 Blodkredsløbet Blodkredsløbet sørger for at ilt og brændstof transporteres ud til hver enkelt celle i kroppen, og det fjerner kuldioxid og andre affaldsstoffer fra cellerne. Blodkredsløbet består af fire store komponenter, lungerne, hjertet, blodet, og blodkarnettet. Blodet løber fx henholdsvis fra den øvre (fra overkroppen) og den nedre (fra underkroppen) hulvene ind i hjertets højre forkammer, når ilten i blodet er opbrugt. Blodet skal derfor op til lungerne og fyldet med ilt igen. fra højre forkammer presses det ind i højre hjertekammer, som presser det op i lungerne via lungearterien. I lungerne deles arterien sig i et fintmasket kapillærnet, som er vævet ind over alt i lungevævet. Når luften når fra atmosfæren gennem luftrør og bronkiegange til lungevævets små hulrum, diffundere det ind i blodkarrene. Den nu iltede blod løber nu fra lungekapillærerne til større og større blodkar, og ender til sidst i hjertets venstre forkammer, hvorfra det presses over i venstre hjertekammer, som derefter trykker blodet ud til hele kroppen via arota, som spalter sig i arterier som forsyner de enkelte væv og organer med blod. Arterierne deler sig i de enkelte organer og Billede 3 - blodkredsløbet muskler til arterioler, som igen forgrener sig i meget fine kapillærer. Ilten diffunderer fra blodet ind i de enkelte celler, bl.a. glukose diffunderer også fra blodet til de enkelte celler. Når ilt og næringsstoffer er afleveret i de enkelte celler, skal blodet tilbage til hjertets højre side og lungerne og fyldes igen. det kan være noget trægt for blodet at komme op til hjertet igen, og derfor kan der være brug for venepumpen, som er med til at skubbe blodet op og sørge for at det ikke løber tilbage igen. 11 Energiproduktion i musklerne Når glukosen (som alt kulhydrat er blevet omdannet til, når det når muskelcellerne) skal nedbrydes ved respiration (glykoses nedbrydning til CO 2 og H 2O hvorved der dannes ATP: C 6H 12O 6 + 6O 2 + ca. 30 ADP 6CO 2 + 6H 2O+ ca. 30 ATP), sker det i tre processer; glykolyse, citronsyrecyklus og elektrontransportkæden. Glykolysen foregår i cellens cytoplasa, mens de andre to processer foregår i mitokondrierne. For at processerne kan forløbe, skal der være tilstrækkeligt med ilt til stede i muskelcellen, citronsyrecyklus kan heller ikke undvære visse enzymer. Hvis man træner kondition bliver lunger og kredsløb mere effektive til at transportere ilt til muskelcellerne, og får processerne til at forløbe bedre og hurtigere. Træner man sprint øges mængden af enzymerne til glukolysen, og træner man til lange distancer øges mængden af enzymerne til citronsyrecyklus Biologi til tiden side Biologi til tiden, side Biologi i fokus, side 35 Marie Louise, Kathrine Frøhlich Hold: LH 10-6 Side 7 af 22

8 Glykolyse Ved glykolysen omdannes et glukosemolekyle til to pyrovatmolekyle, og der udvindes energi til dannelsen af to ATP molekyler. Denne proces forgår i cellens cytoplasma, hvor der findes de enzymer der er nødvendige, der skal desuden bruges et coenzym, som fjerner H undervejs. Glykolysen kan både foregå aerobt og anaerobt (som den eneste af de tre processer). Muskelcellerne arbejder fx anaerobt ved hård fysisk træning. Ved anaerob arbejde dannes laktat i stedet for pyrovat. Der dannes meget mindre energi ved anaerobt arbejde, hvor det kun er glykolysen der forløber, til gengæld arbejder enzymerne meget hurtigere ved anaerobt arbejde, så der dannes alligevel meget energi pr. tidsenhed. Der dannet fire ATP ved glykolyse, men der bliver også forbrugt to, derfor kommer der kun to ATP molekyler ud af processen. 13 Citronsyrecyklus Ved citronsyrecyklus fortsættes nedbrydningen af glukose, det foregår i mitokondriernes matrix. Glukosen er omdannet til acetyl-coa, i citronsyrecyklus skal energien herfra overføres til elektrontransportkæden. Det sker ved hjælp af coenzymet NAD +, som ved at optage to elektroner og 2 H + fra et molekyle reducerer dette, og bruger energi på at fastholde elektronerne. NADH +H + frigiver elektronerne igen, og energien overføres på den måde til elektrontransportkæden. 14 Elektrontransportkæde Denne proces foregår på mitokondriernes indre membran, hvor der sidder nogle enzymkomplekser. Her afleverer NAD + elektronerne, som føres igennem en transportkæde og til sidst bliver de optaget af O 2 (altså kan den fulde nedbrydning af glukose kun ske aerobt). Energien fra elektronerne bruges til at pumpe protoner ud gennem mitokondriemembranen, så der dannes en koncentrationsforskel på de to sider af membranen, når protonerne søger tilbage for at udligne forskellen føres de gennem kanaler, som danner ATP ud fra ADP og P, når protonerne passerer. 15 Globalisering og udvikling af fedmeepidemi Verden har udviklet sig meget i løbet af de sidst hundrede år. Man kan skelne udviklingen i dag med udviklingen i 1900-tallet ved tre punkter; for det første tid-rum-kompression, altså at afstande er blevet kortere målt i tid, for det andet en øget økonomisk integration mellem lande, for det tredje at landegrænser krydses mere, fx mht. pengeoverførsler og at individuelle personer krydser flere landegrænser. 16 Begrebet McDonaldisering, som er en sammentrækning af McDonald s og globalisering, understreger at kulturerne rundt om i verden ensretter sig. McDonald s findes næsten over alt i verden (som så mange andre amerikanske tendenser, fx jeans eller tv-serier), og det er jo ikke sundt mad, der bliver solgt i disse restauranter! 17 Netop at Mc Donalds er blevet så udbredt kan være en indikator for den udvikling der er sket af overvægtige der er steget enormt. 13 Biologi i fokus, side Biologi i fokus, side Biologi i fokus, side Naturgeografi side Naturgeografi side s Marie Louise, Kathrine Frøhlich Hold: LH 10-6 Side 8 af 22

9 Nedenfor er en oversigt over BMI (Body Mass Index) der er en sammenhæng mellem en persons højde og vægt Nedenfor er to grafer der viser antal mænd og kvinder med BMI over 30 (bodymass index). Billede 4 og 5 BMI oversigt og kurver for BMI Den blå kurve er målinger fra Glostrupundersøgelserne, den røde kurve er fra statens institut for folkesundhed og den blå kurve er fra ernæringsrådets undersøgelser. Som man kan se på begge grafer, er der sket en kæmpe udvikling i antal personer med BMI på over 30. Specielt fra 1990érne. Denne stigning i personer der betragtes som overvægtige kan skyldes en ændring i vores fysiske aktivitet, både på arbejdet og i fritiden fx blev computeren udbredt 1980 og i 1990érne havde mange danske hjem en computer. Herudover er mad blevet let tilgængeligt og billigt (i forhold til indkomst) fastfood kan købes i døgnets 24 timer. En kombination af lav fysisk aktivitet og let tilgængelighed af mad menes at være baggrunden for vores fedmeepidemi. 19 Didaktiske overvejelser I dette undervisningsforløb for en klasse vil vi lægge vægt på at eleverne selv får lov at arbejde og ikke skal høre på læreren hele tiden, de skal selv være aktive så vidt det kan lade sig gøre. De skal derfor selv ud søge informationer på Internettet og fx fordøjelsessystemet. Grunden til at fordøjelsessystemet skal hænge på en planche i klassen er også at eleverne så kan se det visuelt og ikke kun læse om det i bøger, derfor skal vi også arbejde med plastiktorsoen. Eleverne skal også føle at emnet er noget der kommer dem ved, derfor har vi valgt at bruge McDonald s som eksempel, fordi vi regner med at de fleste af eleverne kender til dette, af samme grund skal de også medbringe madvarer fra deres eget køleskab. Filmen Supersize me har vi valgt fordi den er ret ny og moderne og vi regner med at eleverne kan relatere til den, da de nok alle i et vist omfang spiser fastfood. Marie Louise, Kathrine Frøhlich Hold: LH 10-6 Side 9 af 22

10 Rammefaktor Vi har i undervisningen behov for computere med internet, herudover har vi behov for smartboard til at kunne vise grafer og billeder ved klasseundervisningen og klassediskussionerne, smartboardet kunne også bruges til at vise filmen på. Ved filmvisningen ville det være hensigtsmæssigt hvis lokalet kunne mørklægges. Herudover skal der bruges puls-ure og være adgang til en gymnastiksal, eller græsarealer (hvis det er sommer) for at kunne lave en konditest. Vores undervisningsplan er lavet ud fra at timerne er dobbeltmoduler på 90 minutter. Fælles Mål Fra Undervisningsministeriets Fælles Mål har vi valgt at fremhæve følgende punkter som værende relevante for det efterfølgende beskrevne undervisningsforløb: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Den nære omverden beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil kunne sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer kunne læse og i store træk vurdere varedeklarationer på almindelige levnedsmidler og slik begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel Arbejdsmåder og tankegange formidle - mundtligt og skriftligt - egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og fagliglæsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver Undervisningsforløb 1. og 2. lektion Hvilken mad har din krop brug for? + proteiner, fedt og kulhydrat 3. og 4. lektion Fordøjelsessystemet hvad optages hvor i kroppen 5. og 6. lektion Varedeklaration Hvad betyder symbolerne? Og hvordan skal den læses 7. og 8. Lektion Energiforbrug vs. Energiindtag 9. og 10. Lektion Motion 11. og 12. lektion Film - Supersize me Marie Louise, Kathrine Frøhlich Hold: LH 10-6 Side 10 af 22

11 Undervisning Materialer til timen Mål Metoder Dobbeltlektion - 1. og 2. lektion Computer med Lære om kroppens Hvilken mad har din krop brug for internet behov for energi Eleverne skal lære om makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer og lidt generelt om hvorfor vi spiser. Eleverne får lov til i par at læse på hjemmesiden: g_din_mad/sund_mad/hvad_er_der_i_ maden/forside.htm om kulhydrater, fedt og proteiner. Herefter skal eleverne tage quizzen på hjemmesiden. På klassen diskuteres den anbefalede energifordeling (med en graf), altså hvor stor en del af kroppens energi der bør stammer fra henholdsvis protein, fedt og kulhydrater. Til sidst diskuteres madpyramiden på klassen, og her gøres opmærksom på at der er kommet en ny! Graf over den anbefalede energifordeling Billede af den nye madpyramide Quizzen bruges til at skabe nysgerrighed og til at eleverne bliver opmærksom på deres egen forforståelse Blive bedre til fagliglæsning og til at søge oplysninger på nettet Eleverne skal kende til ordene og vide hvad der menes med dem: mikronæringsstoffer, makronæringsstoffer, fedt, protein, kulhydrater, madpyramiden Undervisning Materialer til timen Mål Metoder Dobbeltlektion - 3. og 4. time Fordøjelsessystem hvad optages hvor i kroppen Regnbuen 6 (eller kopi af s. 39) Timen starter med at eleverne får lov til at læse i bogen regnbuen 6 s. 39 og se på figuren i 10 min (dette er for at få en lille intro til fordøjelsessystemet for at kunne indgå i en diskussion herefter). Herefter gennemgås på klassen med en plastiktorso madens nedbrydelse i kroppen (fordøjelsessystemet). Herefter deles eleverne i grupper og hver gruppe får tildelt et organ, der indgår i fordøjelsessystemet. Grupperne skal så selv finde oplysninger om dette organ og skrive det ned. Til sidst hænges en stor plakat af fordøjelsessystemet op, hvor elevernes noter klistres fast til de Plastiktorso Computer med internet og eller adgang til bibliotek A2 print over fordøjelsessystemet Papir, saks og penalhus Elefantsnot Få en forståelse for hvordan vores fordøjelsessystem virker. Blive bedre til faglig læsning og søge oplysninger på nettet At danne hypoteser, dette sker specielt under klassediskussionen Blive ekspert i en lille del af fordøjelsessystemet Genkende nogle af organerne der bruges i fordøjelsessystemet Den metode der benyttes mest i denne undervisning er spørg, søg og læs, da eleverne selv skal læse og finde svar. Herudover benyttes at eleverne selv skal fremsætte nogle hypoteser, via quizzen. På den måde afdækkes elevernes forforståelse, og skaber forhåbentlig en lille form for nysgerrighed. Den metode eleverne bruger er modeller, da plastiktorsoen er en forsimplet model af kroppen der skal bruges til lettere at kunne forstå teorien, modeller bruges også da eleverne også skal lave en model af fordøjelsessystemet. I klassediskussionen benyttes også at eleverne selv skal fremsætte hypoteser. Herudover benytter eleverne spørg, søg og læs da eleverne Marie Louise, Kathrine Frøhlich Hold: LH 10-6 Side 11 af 22

12 respektive organer. Denne model udstilles i klasseværelset. Undervisning Materialer til timen Mål Metoder Dobbeltlektion - 5. og 6. time Varedeklarationen Blev eleverne ikke færdig med deres model af fordøjelsessystemet i sidste time, starter de med at lave den færdig i denne time. Herefter skal eleverne bruge hjemmesiden hvor de skal gå ind under dig og din mad og så finde læs på mærkerne De sidder to om hver computer hvor de først skal læse informationerne og så til sidst tage quizzen. Til denne time skal eleverne tage en madvare med, hvorpå der er en varedeklaration dette kunne fx være en bøtte remulade. Eleverne går så i grupper og ser på indholdet i deres madvare. Til sidst præsenterer eleverne deres varedeklaration og hvad den betyder for resten af klassen. De kan ved denne lejlighed hvis der er tid til det, sammenligne med hvordan den anbefalede energifordeling er fra 1. lektion. Måske saks, papir og blyant Computer med internet Forskellige madvarer (som eleverne medbringer) Kunne læse en varedeklaration Blive bedre til faglig læsning og søge oplysninger på nettet Vide hvad E-numre og aromaer er Kende symboler som fx nøglehullet og fuldkornslogoet Blive bedre til mundtligt at præsenterer oplysninger Quizzen bruges til at skabe nysgerrighed og til at eleverne bliver opmærksom på deres egen forforståelse Undervisning Materialer til timen Mål Metoder Dobbeltlektion 7. og 8. time Energiforbrug vs. Energiindtag Eleverne skal lave en beregning over energifordelingen i deres sidste MC Donalds besøg. Det indtaster de på denne hjemmeside Computer med internet Forskellige varedeklarationer læreren medbringer over mælk og Få en forståelse for sammenhængen mellem energiforbrug og energiindtag Blive bedre til faglig læsning og søge selv skal finde oplysninger om gruppens tildelte organ. Til denne opgave benytter eleverne dog også observere og dokumentere. Den viden eleverne finder på nettet skal også dokumenteres ved at skrive ned. Metoden er i denne time spørg, søg og læs da eleverne selv skal finde oplysninger på nettet. Herudover skal eleverne selv undersøge deres egen madvare. Vi forsøger at gøre undervisningen mere relevant for eleverne ved at det der undersøges er fra deres eget køleskab Metoden er i denne time spørg, søg og læs da eleverne selv skal finde oplysninger på nettet. Marie Louise, Kathrine Frøhlich Hold: LH 10-6 Side 12 af 22

13 ( ost/kost_burger.html) og får så en oversigt over hvordan fordelingen af deres måltid er. Er der meget tid tilbage kan denne energifordeling sammenlignes med den anbefalede energifordeling på klassen (som eleverne havde om i 1. lektion). Herefter skal eleverne selv prøve at udregne energien for et måltid. Fx en portion cornflakes med mælk. g_din_mad/krop_og_motion/maal_ene rgien/forside.htm Til sidst skal eleverne beregne deres energiforbrug i løbet af en dag ( _generelt/beregn_dit_energiforbrug/) og sammenligne med hvor stor en del morgenmaden fylder. Man kunne evt. sammenligne med energiindtaget for en hel dag. cornflakes oplysninger på nettet Blive opmærksom på hvor meget af dagen eleverne sidder ned Selv at kunne udregne energiindholdet af deres mad Kende den mængde energi der er i de forskellige næringsstoffer: 1 g fedt = 37 kilojoule 1 gram protein = 17 kilojoule 1 g kulhydrat = 17kJ Er tiden til det kan eleverne eventuelt beregne deres BMI Undervisning Materialer til timen Mål Metoder Dobbeltlektion - 9 og 10 time Pulsmåler Motion Tjek din puls Eleverne skal i grupper måle hinandens puls liggende, siddende og stående. Til dette bruger eleverne Aktivitetsark 1 tag pulsen Herefter skal de prøve med en pulsmåler. Bagefter skal eleverne læse s. 39 øverst i regnbuen 6. Vi snakker på klassen om hvad puls er og hvordan den kan være et udtryk for kondital Herefter går vi alle i salen og laver en konditest, vi har valgt at denne test skal være en bibtest, hvor eleverne går sammen to og to. Stopur (her kan eleverne bruge deres egen telefon hvis de har en) Bånd med bibtest på + ark som skal udfyldes i forbindelse hermed Blyant Regnbuen 6 (eller kopi af s. 39) Vide hvordan man kan måle sin puls uden andet udstyr end et stopur (telefon) Kende til begrebet puls, og vide hvordan den kan være et udtryk for kondital Kende en metode til at måle sit kondital, og kende sit eget kondital Metoden eleverne bruger ved målingen af puls er dels eksperiment, da eleverne skal undersøge sammenhængen mellem en bestemt årsag og virkning, nemlig forskellen i deres puls afhængig af om de ligger ned eller står op. Herudover benytter eleverne også observationer hvor eleverne skal samle en række data (puls i forskelllige positioner og deres kondital) som skal Marie Louise, Kathrine Frøhlich Hold: LH 10-6 Side 13 af 22

14 fortolkes. Herudover benyttes spørg, søg og læs for at kunne fortolke begrebet puls. Undervisning Materialer til timen Mål Metoder Dobbeltlektion - 11 og 12 time Supersize me Vi ser på klassen filmen Supersize me, som er en film der omtaler fastfood i USA. Man følger i filmen Morgan Spurlock, som skal leve i 30 dage udelukkende af fastfood, dette medfører diverse sygdomme og en stor belastning af kroppen. Film Supersize me + afspiller Få et samfundsmæssigt perspektiv af fastfoodens betydning En anderledes levering af undervisning En øjenåbner for hvor meget fastfood faktisk kan skade kroppen I denne time skal eleverne ikke undersøge noget, men vi gør brug af at undervisningen skal være anderledes. Progressionsplan Dette forløb om kost og motion skal ses i sammenhæng med andre forløb. Eleverne skulle gerne have haft et forløb om åndedræt iltens transport gennem kroppen for at kunne forstå begrebet puls, herudover ville det være en fordel hvis eleverne kender til normal sund levevis. Det er vigtigt for forløbet at eleverne gennem alle faser arbejder med forskellige arbejdsmetoder. Dette er for at eleverne lærer at arbejde med andet end kun klasseundervisning, fx er det i dette undervisningsforløb lagt vægt på gruppearbejde og pararbejde, hvilket kræver en del selvstændighed fra eleverne. I første fase kunne eleverne have haft et forløb om almindelig sund levevis. Den nære omverden: kende menneskets sanser og enkle regler for sundhed I anden fase kunne eleverne have om åndedrættet, og transporten af ilt rundt i kroppen. Herudover kunne eleverne have om nærringsstofferne protein, fedt og kulhydrat for at få en begyndende viden. Man kunne forestille sig at eleverne her kunne få kendskab til de 8 kostråd. Den nære omverden: fortælle om menneskets kropsfunktioner, fx åndedræt og fordøjelsessystem kende oxygen, kuldioxid samt næringsstofferne protein, fedt og kulhydrat beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis Marie Louise, Kathrine Frøhlich Hold: LH 10-6 Side 14 af 22

15 I tredje fase kunne man efter dette forløb have et forløb om alkohol og rygning, for at få eksempler på hvad sund levevis ikke er. Man kunne her have om hvad der sker med konditionen når man ryger og så lave en parallel mellem forløbene. Et andet emne man kunne have efter dette undervisningsforløb kunne være om spiseforstyrrelser, så eleverne kan få en fornemmelse af vigtigheden af maden. Det er vigtigt at eleverne ikke tror at de bare kan lade vær med at spise og så blive tynde uden at det får konsekvenser for dem. Den nære omverden: begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der fremmer en sund livsstil Marie Louise, Kathrine Frøhlich Hold: LH 10-6 Side 15 af 22

16 Konklusion God kost er næringsrig kost, den skal bestå af ca % kulhydrater, % protein, og højst 30 % fedt. Energien bliver brugt til bl.a. vedligeholdelse af kroppen, og man skal ca. have kj om dagen afhængig af ens størrelse, og hvor fysisk aktiv man er. Kroppen optager kosten gennem fordøjelsessystemet, som starter i munden, går igennem mavesækken, tolvfingertarmen, tyndtarmen, tyktarmen og ender til sidst i endetarmen. For at styrke sin krop og holde den ved lige skal man bevæge den, når man træner slides muskelcellerne, men i restitutionsperioden efterfølgende repareres muskelcellerne, og de gøres stærkere. Ilten og næringsstoffer føres gennem blodet til musklerne, hvor det bliver forbrugt og respireret i glykolysen, citronsyrecyklus og elektrontransportkæden. Eleverne har gennemgået et forløb om kost og motion, hvor de har søgt en masse informationer på Internettet og arbejdet meget i grupper, lavet en stor planche til klassen, lavet øvelser på deres egen krop og set en film om, hvor galt det kan gå, hvis man ikke passer rigtigt på sin krop. De skulle derefter gerne vide hvad god kost er, hvordan kosten bliver optaget i kroppen, og hvorfor det er vigtigt at passe på sin krop ved at dyrke motion og spise sund. Ved at benytte ting fra elevernes egen hverdag fx McDonald s og mad fra deres egne køleskabe, vil eleverne forhåbentlig se at de også selv skal tænke over hvad de spiser og hvordan de passer på deres krop. Marie Louise, Kathrine Frøhlich Hold: LH 10-6 Side 16 af 22

17 Kildeliste Billeder Billede 1 fordøjelsessystemet: Billede 2 musklens opbygning: Billede 3 blodkredsløbet: Billede 4 og 5 - Billede 4 og 5 BMI oversigt og kurver for BMI: Forsidebillede: SQUARESPACE_CACHE VERSION%3D &imgrefurl= Hn128hYorS7CeWTsPlu36wufzy4 =&h=341&w=455&sz=19&hl=da&start=16&zoom=1&tbnid=dcy2vervib6h8m:&tbnh=107&tbnw=139&ei=9n6o TYyCI9HIswa4z6GNCA&prev=/search%3Fq%3Dyoga%26um%3D1%26hl%3Dda%26sa%3DX%26biw%3D125 9%26bih%3D560%26tbs%3Disz:m%26tbm%3Disch&um=1&itbs=1&iact=rc&dur=180&oei=qn6oTZzRDMq1tA bs8zscbw&page=2&ndsp=22&ved=1t:429,r:0,s:16&tx=80&ty=61 Bøger til teoriafsnit -Biologi i fokus, Bodil Blem Bidstrup, 2009, 1.udgave, 1. oplag -Biologi til tiden, Lone Als Egebo, Paul Paludan-Müller, Kresten Cæsar Torp, Steen Ussing, Nucleus Forlag ApS, 2. udgave, 9. oplag Fysiologibogen den levende krop, Bodil Blem Bidstrup m.fl., 2006, 1 udgave, 1. oplag) -Naturgeografi jorden og mennesket, Anne-Lise lykke Andersen m.fl., Geografforlaget, 2008, 2.udgave, 2.oplag Websider til teoriafsnit Materiale til undervisningen -Regnbuen 6, elevbog og lærerens håndbog, Serie: Natur/teknik 1-6. klasse, geografiforlaget 2008, forfatter til den del vi bruger: Hans Christian Jantzen -Kulhydrater, fedt og proteiner: -Varedeklaration: hvor de skal gå ind under dig og din mad og så finde læs på mærkerne -Burgertabel: -Energiforbrug: -Udregn energi i mad: De 8 kostråd: Marie Louise, Kathrine Frøhlich Hold: LH 10-6 Side 17 af 22

18 Bilag 1 Den nye madpyramide Billede fra hjemmesiden: Marie Louise, Kathrine Frøhlich Hold: LH 10-6 Side 18 af 22

19 Bilag 2 Energifordeling Den anbefalede energifordeling Energifordelingen fra kostundersøgelse i Grafer fra hjemmesiden: D=2244 Marie Louise, Kathrine Frøhlich Hold: LH 10-6 Side 19 af 22

20 Bilag 3 tag pulsen Aktivitetsark fra Regnbuen 6, lærerens håndbog Marie Louise, Kathrine Frøhlich Hold: LH 10-6 Side 20 af 22

21 Bilag 4 side 39 i Bogen Regnbuen 6 til højtlæsning fra elevbog Marie Louise, Kathrine Frøhlich Hold: LH 10-6 Side 21 af 22

22 Bilag 5 udregning af BMI Aktivitetsark fra Regnbuen 6, lærerens håndbog Marie Louise, Kathrine Frøhlich Hold: LH 10-6 Side 22 af 22