Eksempler på regulering, der kan hæmme konkurrencen

Transkript

1 Den 9. januar 2013 Eksempler på regulering, der kan hæmme konkurrencen Dette notat indeholder en række eksempler på regulering, der hæmmer konkurrencen. Det drejer sig om: - eksempler, hvor reguleringen forhindrer adgangen for udenlandske virksomheder - eksempler på lav grad af konkurrenceudsættelse - eksempler, hvor offentlige monopoler hæmmer konkurrencen - eksempler på konkurrenceforvridende danske særregler Adgangen for udenlandske virksomheder hæmmes 1. Tilladelse til vejgodstransport Vejgodstransport kræver en EU-tilladelse. Derudover er der i den danske buskørsel og godskørselslov en række ekstra krav for at opnå en tilladelse. Det drejer sig om et krav om et obligatorisk kursus, der koster ca kr. og tager ca. tre uger. EU-reglerne forudsætter alene, at man kan bestå eksamen. Derudover skal man have en egenkapital/sikkerhed på kr. for de to første tilladelser, hvor EU-reglerne kun kræver ca kr. for den første tilladelse. Vejgodstransport kræver en EU-tilladelse, men de danske virksomheder stilles overfor større krav end deres udenlandske konkurrenter, dvs. det er sværere at blive vognmand i Danmark end i resten af EU, hvilket begrænser adgangen til erhvervet i Danmark. 2. Brandregler De danske regler om brand- og sikkerhedsgodkendelse af byggeri er langt mere restriktive end i f.eks. Sverige og Tyskland og hæmmer dermed konkurrencen. Det gælder f.eks. brandkrav til isoleringsmaterialer inden for byggeri, f.eks. PIR.

2 3. Danske normer for betonelementer De danske normer er til hinder for samhandel af byggematerialer. EU s normer er kun rammeregler inden for betonelementer. Det er op til de enkelte lande at fastsætte de nærmere regler herfor. De danske normer for betonelementer betyder, at betonelementer ikke kan sælges og anvendes direkte på tværs af grænserne, men at de igen skal projekteres. Desuden skal det dokumenteres, at elementerne overholder de nationale normer og er CE-mærket af en akkrediteret virksomhed. De samme problemer gør sig gældende for teknisk isolering og tagrender. 4. Krav til redningsåbning for ovenlysvinduer I Danmark er der fastsat særlige redningskrav til ovenlysvinduer. Det forhindrer f.eks. polske producenter af ovenlysvinduer i at få adgang til det danske marked. 5. Nationale komponentkrav Ifølge EU-reglerne kan medlemslandene vælge at stille krav til bygningers energiramme og/eller byggekomponenters energieffektivitet. I Danmark har man valgt både at stille krav til energirammen og til de enkelte komponenter. Der stilles komponentkrav til f.eks. varmepumper, vinduer mv., hvor andre lande stiller krav til hele bygningens energieffektivitet. Med krav udelukkende til energirammen, er der mulighed for fleksibilitet i forhold til teknologivalg og innovation af nye løsninger. 6. VA og MK-godkendelser De danske VA (vand og afløb) og MK (materialer og konstruktioner) godkendelser kan udgøre barrierer for udenlandske byggematerialers adgang til det danske marked. Reglerne om, at VA-godkendelsen skal fremgå direkte af varen, dens emballage eller medfølgende dokumenter, betyder for importører, at de enten selv skal printe og vedlægge produktet en stor mængde dokumentation, selv mærke varen eller få producenten til at påføre mærket inden levering, hvilket naturligvis fører til højere priser. Mange produkter f.eks. jernrør kan kun mærkes ved at tape eller binde mærket fast på selve produktet, hvilket vil medføre langsommere levering og montering og dermed højere byggepriser. 7. Mærkningsordninger Der eksisterer mange mærker, som kan tildeles enkelte byggevarer eller systemer. Mange mærkningsordninger er danske, hvilket kan gøre det sværere for udenlandske leverandører at etablere sig på det danske marked. Et eksempel på problemerne ved de mange krav er, at der findes produkter (fx varmepumper) på markedet, som har Energisparemærket anbefalet produkt (et mærke udviklet af Cen- 2

3 ter for Energibesparelser, under Klima- og Energiministeriet), men som er ulovlige at anvende i henhold til bygningsreglementet. Et andet eksempel er den frivillige mærkningsordning Polymarkt for kloakrør, der kan begrænse adgangen for udenlandske byggevarer ikke mindst fordi mærket altid efterspørges i forbindelse med offentlige byggerier. 8. Skyggeregulering inden for byggeriet Branchens aktører er i stigende grad inddraget i regeldannelsen og myndighedernes arbejde generelt. Der er en stigende tendens til, at private, frivillige og nationale ordninger bliver de facto regulering. Det er et udslag af, at disse ordninger understøttes af myndighedernes lovgivning. Med myndighedernes involvering får mærkningsordninger en mere officiel karakter, også selv om de er frivillige. Eksempelvis henvises der i dag to steder i bygningsreglementets bindende del til MK-godkendelser. Begge steder er en MKgodkendelse angivet som en af to måder, hvorpå det kan dokumenteres, at bygningsreglementets krav er overholdt. Selvom MK-ordningen er blevet frivillig, benyttes den stadig i stor stil i kommunerne. Der er flere eksempler på, at myndighederne henviser til eksempler, de ikke selv har udarbejdet fx eksempler udarbejdet af private aktører. Det opfattes de facto som lovgivning, og hæmmer adgangen for udenlandske aktører og nye produkter og dermed innovation. Virksomheder med nye produkter må således afvente nye eksempelsamlinger og prislister. 9. Planloven Planlovens stramme regler forhindrer opførelsen af større butikker fx hypermarkeder, hvilket er med til at hæmme produktivitetsudviklingen indenfor detailhandelen. I november 2012 blev planloven desuden yderligere strammet, så kommuner og mellemstore byer ikke længere må opføre butikker på over 2000 kvm. Lav grad af konkurrenceudsættelse 10. Jernbanedriften Pt. er 20 pct. af statens jernbanedrift konkurrenceudsat. F.eks. kører Arriva på DSB s gamle strækninger i Midt- og Vestjylland. Iflg. Rigsrevisionen har Arriva opnået en effektiviseringsgevinst på 20 pct. svarende til 350 mio. kr. Det er spørgsmålet, om der er potentiale i øget konkurrenceudsættelse af jernbanestrækningerne. 11. Offentlige kørselsordninger Transportministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal afrapportere i foråret 2013 mhp. et lovforslag, der skal modernisere og effektivisere persontransportområdet. DI Transport er repræsenteret i arbejdsgruppen. De sociale kørselsordninger for æl- 3

4 dre, skoler, handicappede, sygetransport og lægevagtskørsel kan varetages af andre aktører end de kommunale fx de regionale. Der er allerede i dag eksempler på regionale aktører, der varetager udbud for kommunerne. Deloitte har udarbejdet en rapport for Finansministeriet, der påviser, at der er ca. 1 mia. kr. i gevinst at hente ved bedre koordinering af de sociale kørsler. 12. Lokal arbejdskraft Der synes at være en tendens til, at kommunerne vælger de lokale til at udføre offentlige opgaver. Det drejer sig typisk om små håndværksmestre med mindre end 10 ansatte, hvilket er hæmmende både for konkurrencen og produktiviteten. Offentlige monopoler hæmmer konkurrencen 13. Forbrændingsegnet affald Affaldssektorens organisering af forbrændingsegnet affald sætter i dag konkurrencen mellem private og offentlige aktører ud af kraft. Kommunerne har ret til at anvise affaldet til bestemte affaldsbehandlingsanlæg - anlæg, som de typisk selv ejer. Virksomhederne har tilsvarende en pligt til at aflevere deres affald på de anviste anlæg. Affaldsbehandling er i dag en professionel forretning, hvor både private og offentlige virksomheder agerer på samme marked med de samme ydelser. Håndteringen af det genanvendelige affald foregår på markedsvilkår. Dette affald kan frit afsættes til private affaldsindsamlere og genanvendelsesvirksomheder (der dog skal være godkendt af Miljøministeriet). Det vil derfor være oplagt, at det samme bliver tilfældet for det forbrændingsegnede affald. 14. Passagerterminaler i Københavns Lufthavn Københavns lufthavn har monopol på passagerterminaler. Konkurrence på markedet ville give en forbrugergevinst på millioner kroner årligt samt større valgmuligheder for forbrugerne iflg. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. 15. Jernbanedriftsmateriel Statens driftsmateriale er pt. ikke konkurrenceudsat. Ifølge Boston Consulting Group s rapport (2009), er der et besparelsespotentiale på ca. 1 mia. kr. på konkurrenceudsættelse af statens driftsmateriel. 16. Pakkepost Høje priser for pakketransport ud af Danmark er en barriere for danske e-handelsvirksomheders vækst i udlandet. Og de høje danske fragtpriser har medført, at flere danske e- handelsvirksomheder har flyttet deres lagre til udlandet. Private pakkedistributører synes ikke at have lige konkurrencevilkår med Post Danmark, selvom markedet for pakkedistribution formelt er liberaliseret. Især er det et problem for konkurrencen, at private pakkedistributører skal opkræve moms hos 4

5 kunderne, mens Post Danmarks pakkeforretning er fritaget fra moms. 17. Højspænding på Sjælland Pt. ingen konkurrenceudsættelse af højspænding på Sjælland. Det Dong-ejede Kundbyværk har de facto monopol med en langsigtet aftale om levering af samtlige 600 mega watt, der skal bruges til at holde højspændingsværket stabilt. Konkurrenceforvridende danske særregler 18. Bindingsperioder Danmark har indført skrappere regler om bindingsperioder på abonnementer end den, EU-reguleringen tilsiger. I Danmark har vi 6 mdr. bindingsperiode, mens hovedparten af de europæiske lande tillader mdr. binding. Den danske særregel skaber dermed ulig konkurrence og forringer danske virksomheders mulighed for fx udvikling og innovation. 19. Restriktive faggrænser indenfor byggeriet Som en del af overenskomsterne inden for byggeriet er der opstillet meget restriktive faggrænser. Eksempelvis må en tømrer ikke save i aluminium, hvilket er en stor hæmsko for produktivitet og innovation. Efterhånden som el indgår i flere og flere produkter, kræver det flere håndværkere til selv mindre opgaver. Eksempelvis kræver det besøg af både en elektriker og en vvs er til at sætte en vandhane op, hvis vandhanen indeholder en sensor. 20. Løssalg af aviser, ugeblade og magasiner Den nuværende undtagelse i konkurrenceloven giver bladudgivere af aviser, ugeblade og magasiner ret til at bestemme forhandlernes udsalgspris og forhindrer i praksis priskonkurrence i detailsalget. 5