Kapitalismekritik Ditte Vilstrup Holm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitalismekritik Ditte Vilstrup Holm"

Transkript

1 2. Kapitalismekritik Ditte Vilstrup Holm 1

2 2. Kapitalismekritik i samtidskunsten Når kunstnere skaber kunstværker, sker det ikke i et vakuum. Kunstnere lever i et specifikt samfund lokalt såvel som globalt der er præget af nogle særlige politiske idéer, økonomiske strukturer og sociale forhold. Denne kontekst kan påvirke kunstnerne, og de kan samtidig ønske at påvirke deres samfund med deres kunstneriske praksis. For eksempel ved at fortælle andre historier end magthavernes eller ved at gøre op med gældende forestillinger om, hvad kunst er. I sin kritik af samfundet trækker samtidskunsten på en række politiske teorier, der har analyseret og kritiseret det herskende kapitalistiske samfundssystem og de nationer og organisationer, som understøtter kapitalismen. I det følgende præsenteres en række af disse kapitalismekritiske teorier. Præsentationen udgør samtidig en beskrivelse af et kapitalismekritisk spor i det 20. århundredes kunst. Karl Marx En af de grundlæggende kilder til samtidskunstens kapitalismekritik er de politisk-økonomiske teorier, som bliver udviklet af den tyske filosof Karl Marx ( ). Marx formulerer sine teorier i 1800-tallet, hvor industrikapitalismen vokser frem, og hans teorier er inspireret af det nye kapitalistiske system. Tidligere mente man, at kulturelle, religiøse og filosofiske forestillinger var årsagen til samfundets organisering, men Marx fremlægger en anden teori. Han påpeger, at vores liv forudsætter nogle basale materielle fornødenheder som for eksempel mad og drikke, tøj og bolig, og han mener, at produktionen af disse fornødenheder er årsagen til vores samfunds organisering. Produktionen af de materielle fornødenheder udgør basen, hvorpå en overbygning af kulturelle, religiøse og filosofiske forestillinger udvikles. Med andre ord er det, fordi vi producerer madvarer, tøj og boliger på en særlig måde, at vi udvikler en forståelse for vores verden. Det er ikke fordi, vi har en særlig forståelse af verden, at vi beslutter os for at producere madvarer, tøj og boliger på en særlig måde. Marx og den nye kunsthistorie For den nye kunsthistorie er dette en vigtig pointe, fordi det indbefatter, at man ikke kan se kunsten som adskilt fra samfundets produktionsforhold og derfor ikke kan fortolke kunsten udelukkende som stil eller form eller som udtryk for religiøse eller filosofiske forestillinger. Kunsten bliver påvirket af samfundets økonomiske, sociale og politiske realiteter og må forstås i relation til sin samfundsmæssige kontekst. Dette danner for eksempel baggrund for den kapitalismekritiske analyse, som den engelske kunsthistoriker T.J. Clark (f.1949) udvikler i 1960 erne og 1970 erne. Fra feudalsamfundet til det kapitalistiske samfund Fordi produktionen af de materielle fornødenheder udgør basen for en overbygning af kulturelle, religiøse og filosofiske forestillinger, mener Marx også, at historiske forandringer sker som følge af ændringer i produktionsforholdene. Når vi ændrer den måde, vi som samfund producerer vores materielle fornødenheder på, så ændres vores forståelse af samfundet også. Ifølge Marx er vi gået fra feudalsamfundet til industrikapitalismen, fordi vi begynder at organisere arbejdskraften på en ny måde. I feudalsamfundet er arbejdet direkte knyttet til produktionen af de basale fornødenheder. For eksempel i landbruget, hvor arbejderne producerer de fødevarer, som de selv lever af. I det kapitalistiske samfund 2

3 derimod sælger arbejderklassen sin arbejdskraft for løn, for eksempel på en fabrik, og med lønnen skal arbejderen efterfølgende købe fornødenheder. Det betyder, at arbejdskraften bliver distanceret fra den naturlige værdi af det produkt, som arbejdet har skabt. Produktet er nu en vare, hvis værdi i form af et salgsoverskud bliver indkasseret af fabrikkens ejer: kapitalisten fra borgerskabet. Dette overskud er skabt ved, at arbejderen på den ene side ikke får en lige så høj løn, som produktets værdi modsvarer, og at arbejderen selv betaler denne merværdi, når han køber produktet af kapitalisten. Kapitalismen skaber hermed en grundlæggende skæv økonomisk fordeling mellem borgerskabet og arbejderklassen. Marx og samfundsrevolutioner Marx mener, at det kapitalistiske system vil føre til en revolution, hvor arbejderklassen overtager produktionsmidlerne fra kapitalisterne. Fordi der er en skævhed i den økonomiske fordeling mellem samfundets sociale klasser, og fordi arbejderen er fremmedgjort i forhold til sit arbejde, vil arbejderklassen nødvendigvis blive provokeret til at gøre oprør. I løbet af det 20. århundrede gennemføres der også en række marxistisk-inspirerede revolutioner, hvor arbejderklassen tager magten med den russiske revolution i 1917 som et prominent eksempel. Disse revolutioner sætter sig igennem på verdenskortet som en opdeling imellem de kommunistiske stater i øst og de kapitalistiske stater i vest. I de vestlige samfund bliver Marx teorier et af udgangspunkterne for en række venstreorienterede politiske partier og for forskellige samfundskritiske perspektiver på kapitalismen og det borgerlige samfunds organisering. Marx og kunsten Også inden for kunsten finder man en tydelig marxistisk inspiration. Eksempler fra første halvdel af det 20. århundrede inkluderer den russiske konstruktivisme og den tyske Bauhaus-skole, der begge udvikler formelt avanceret kunst, design og arkitektur til den brede befolkning ikke til den borgerlige klasse! Kunstnerne omkring dada, surrealisme og senere CoBrA kan også anses at være marxistisk inspirerede, når de gør oprør imod det kapitalistiske borgerskabs normer og værdier, som de oplever som undertrykkende. Irrationalitet og absurditet bliver dyrket som modsvar til kapitalismens fornuftsbaserede tilgang til verden, mens forbudte seksuelle drifter bliver udstillet for at gøre oprør imod den snævre borgerlige moral. I dette opgør ligger der også en arv til psykoanalytikeren Sigmund Freuds ( ) teorier om menneskets psyke [læs mere om Freud i afsnittet om psykologi i kapitlet Tendenser i samtidskunsten s ]. Kunsten bliver et middel til at frigøre mennesket ikke bare fra snævre sociale og økonomiske rammer, men også fra de bånd, som har begrænset menneskets psykiske velvære. Efterkrigstidens nyfortolkning af Marx teorier Interessen for Marx teorier vokser eksplosivt frem i forbindelse med 1960 erne og 1970 ernes politiske protestbevægelser. Tidens kapitalismekritiske tænkere kobler Marx teorier til nye semiotiske og psykologiske teorier for at vise, hvordan de kapitalistiske stater på mange subtile måde påvirker det enkelte individ og befolkningen som helhed. [Læs mere om de semiotiske teorier og psykologiske teorier i kapitlet Tendenser i samtidskunsten ]. Det kritiske fokus ligger nu ikke blot på den økonomisk skæve fordeling imellem samfundets grupper, men i særdeleshed på den måde, som samfundets institutioner og praksisser effektivt medvirker til at fastholde denne skævhed. Det handler samtidig om den rolle, som de nye populærkulturelle massemedier som film, tv og magasiner spiller i forhold til at fastholde det kapitalistiske system. 3

4 Louis Althusser og kritikken af den kapitalistiske ideologi Den franske filosofi Louis Althusser ( ) fokuserer på den måde, samfundets organisation påvirker os som individer. Hans teori er den, at den enkelte persons intentioner, ønsker og valg ikke er styret af personen selv, men derimod af samfundets herskende ideologi. Han mener, at vi indoktrineres af en række ideologiske institutioner som for eksempel familien, religiøse organisationer og uddannelsessystemet. I disse institutioner lærer vi, hvordan vi skal være gode familiemedlemmer, hvordan vi skal være gode skoleelever, hvordan vi skal være gode medarbejdere, og hvordan vi skal være gode samfundsborgere. Vi formes med andre ord til at tænke og mene i overensstemmelse med den herskende ideologi. Man kan sige, at Althusser kobler en marxistisk kritik af det kapitalistiske samfund sammen med en semiotisk analyse af samfundet. Samfundet udlægges som en sammenhængende betydningsstruktur, hvor værdier og normer understøtter hinanden til at skabe en samlet ideologi. Den kapitalistiske ideologi påstår, at vi er frie individer, der kan gøre, hvad vi vil. I virkeligheden forholder det sig dog ikke sådan, fordi vi er fanget ind i den kapitalistiske ideologi. Den har på forhånd bestemt, hvad vi anser for værdifuldt og væsentligt. Det er ikke op til os at frit bestemme. Roland Barthes begreb om mytologier Mens Althusser argumenterer for, at samfundets ideologi påvirker vores handlinger og følelser, sætter semiotikeren Roland Barthes ( ) kritisk fokus på den rolle, som samtidens populærkultur spiller i denne proces. Han kobler marxistisk teori og semiotik i sit begreb om moderne mytologier. Begrebet mytologi forbindes typisk med fortidige forestillinger om verdens skabelse og sammenhæng. Barthes mytologier er på lignende vis forestillinger om verdens sammenhæng, som fremstår naturlige og sande, men i virkeligheden er præget af samfundets magthaveres særlige interesse i at fastholde den samfundsorden, som de ønsker. Barthes fokus er populærkulturen, for eksempel reklamer, magasinforsider og sportsbegivenheder. Gennem semiotiske analyser af populærkulturen demonstrerer han, hvordan forskellige tegn ikke blot refererer til en specifik genstand eller begivenhed, men også til værdier og normer. De etablerer og opretholder hermed nogle moderne mytologier. I Frankrig refererer en flaske rødvin ikke blot neutralt til rødvin som en specifik alkoholisk drik, men fremhæves også som arbejderklassens livgivende drik, der er varmende om vinteren og kølende om sommeren. De helbredsskadelige effekter er ikke en del af populærkulturens mytologi om rødvin. Rødvin sælges som helbredsfremmende, selv om den faktisk ikke nødvendigvis er det. Måske er det snarere med til at pacificere arbejderklassen i en permanent rustilstand, som medvirker, at den for eksempel ikke gør oprør over dårlige lønninger. Et andet af Barthes eksempler er en magasinforside, der viser en ung sort mand i fransk uniform, som gør honnør. Han fortolker billedet som en del af mytologien om Frankrig som en global stormagt, hvor alle uanset hudfarve og regionalt tilhørsforhold kæmper for en fælles sag. Men det er bestemt ikke alle franskmænd, der i deres hverdag oplever det franske rige som en lykkelig helhed af racer og regioner. Barthes kritiske analysestrategi kan ses som en model for, hvordan kulturstudier fremover kritisk analyserer populærkulturelle billeder. Den er ligeledes relevant for de kritiske feministiske og postkoloniale perspektiver, som diskuteres i andre tekster her på hjemmesiden. Ved at analysere kulturens mytologiske budskaber kan man sige noget om de normer og værdier, som definerer et samfund. Ved at mime eller 4

5 fremhæve disse mytologier kan kunsten gøre opmærksom på problematiske normer og værdier i samfundet. Theodor W. Adorno og kritikken af kulturindustrien En anden markant marxistisk-inspireret samfundskritik af populærkulturen kommer fra filosoffen og sociologen Theodor W. Adorno ( ). Han er del af den såkaldte Frankfurterskole, der bliver etableret i 1923 i Frankfurt som et institut for socialforskning, hvis formål er at analysere de ideologiske effekter af den begyndende massekultur i Tyskland. Da instituttet bliver lukket af nazisterne i 1933, flygter mange af forskerne herunder Adorno til USA og fortsætter deres arbejde dér. I USA oplever de et samfund, som i høj grad er præget af de nye massemedier som radio, Hollywood-film og magasiner. Den erfaring får Adorno og hans kollega Max Horkheimer ( ) til at revidere Marx teori om, at den økonomiske ulighed imellem arbejderklassen og borgerskabet automatisk vil føre til, at arbejderklassen gør oprør og overtager produktionsmidlerne. Kulturindustrien, som de kalder den branche, der producerer massemedierne, forfører og forblænder nemlig arbejderklassen med overfladisk underholdning, og derfor gør de ikke oprør. For Adorno er det den formelt avancerede kunst, der udøver den største modstand imod det kapitalistiske samfund. Det skyldes dels, at den er kompleks og dermed står i direkte modsætning til massekulturens overfladiske og lette underholdning. Dels er den i modsætning til kulturindustrien ikke på samme måde underlagt den kapitalistiske logik om at tjene penge. I 1960 ernes og 1970 ernes politiske opgør synes mange unge kunstnere dog, at Adorno er konservativ og elitær, når han fremhæver den formelt avancerede kunst. Adornos argumentation lyder som et forsvar for at koncentrere sig om form og farve, frem for at kaste sig ud i samtidens politiske opgør og direkte diskutere de politiske, økonomiske og sociale problemstillinger i samfundet. Set på afstand er Adornos pointe dog væsentlig for det 20. århundredes kunst i det hele taget, og for samtidskunsten specifikt. Uanset hvilke politiske eller sociale problemstillinger, som kunstnere arbejder med, er der altid et krav om en kritisk form. For at kunsten skal gøre en forskel, må den levere sit kritiske projekt i en udtryksform og strategi, som sikrer kritisk gennemslagskraft. Det er i kraft af udtryksformen, at samtidskunstens kritiske indspark får en effekt. Kunst og politisk aktivisme i 1960 erne og 1970 erne De kapitalismekritiske kunstneriske strategier, som har størst gennemslagskraft i 1960 erne og 1970 erne er blandt andet De internationale situationister og Fluxus-bevægelsen. Der er i begge tilfælde tale om internationale kunstbevægelser, som tager livtag med hverdagens muligheder i et kapitalistisk samfund. Situationisterne De internationale situationister består af både kunstnere og politiske aktivister, og de er aktive i flere europæiske lande i årtierne efter Anden Verdenskrig. Situationernes teoretiske bannerfører Guy Debord ( ) introducerer begrebet skuespilsamfundet for at diagnosticere den nye form for kapitalisme, som ikke blot virker igennem produktionsmidlerne, men også igennem de nye visuelle massemedier. Diagnosen lyder på, at samfundet er blevet så gennemsyret af kapitalismen, at vi som individer er reduceret til passive skuespillere. Vores naturlige sociale relationer er blevet erstattet af et behov efter forbrugsgoder og underholdning, og vi er på den måde blevet forblændet til at tro, at kapitalismens produkter tilbyder os et reelt livsindhold. 5

6 Situationisterne iscenesætter som modstand hertil situationer for at gennemføre en revolution af livet. Basalt set handler deres situationer om at påvirke det enkelte menneske til at gentænke deres hverdag, sådan at de får kontakt med deres egentlige ønsker frem for at lade sig styre af den kapitalistiske logik. Teknikkerne er inspireret af tidligere avantgarde-strategier som for eksempel leg og irrationalitet, og de kan ses som happenings eller måske mere præcist instruktioner til happenings. For eksempel deres dérive (fra fransk: at drive omkring), der går ud på, at man skal bevæge sig rundt i byen uden et egentligt mål, for hermed at kunne støde på noget uforudsigeligt eller få en hel ny og ukendt erfaring. Man skal ikke være målbevidst eller lade sig styre af den kapitalistiske organisering af bylivet. Fluxus I Fluxus-bevægelsen bliver dadaismens ironi og absurditet genfortolket for at fremhæve al form for kreativitet. Alle midler og materialer kan anvendes, og der må gerne skabes i fællesskab. Fluxus-kunstnerne opmuntrer til gør-det-selv kunst og har en anti-kommerciel tilgang til kunstskabelsen. I Danmark udfolder der sig et miljø omkring Eks-Skolen en forkortelse for Den Eksperimenterende Skole som udgør en alternativ kunstskole i forhold til kunstakademiet og kan ses om en del af den internationale Fluxusbevægelse. Lene Adler Petersens og Bjørn Nørgaards performance Den kvindelige kristus (1969), som er beskrevet i kapitlet Tendenser i samtidskunsten, er et eksempel på tidens politisk-kunstneriske aktioner med dobbeltbase i Eks-Skolen og ungdomsoprøret. Kan kunsten gøre en politisk forskel? 1960 erne og 1970 ernes kunstneriske eksperimenter er koblet til en politisk aktiv kritik af det kapitalistiske samfund. Spørgsmålet er dog, om man kan kalde sine aktiviteter for kunst og stadig fastholde deres potentiale som politisk kritik? Situationisterne mener ikke, at det er tilfældet, og de opgiver derfor kunsten til fordel for den politiske aktivisme. Selv om de er inspireret af strategier udtænkt af de tidlige avantgardebevægelser, så mener de, at de tidlige avantgarde-bevægelser mislykkedes med at gennemføre en revolution af samfundet og frigøre mennesket fra kapitalismens bånd. I stedet har de kapitalistiske stater udvidet kunstens sfære til at inkludere de samfundskritiske aktiviteter hos den tidlige avantgarde, og deres aktiviteter er som følge heraf blevet æstetiske og ufarlige for samfundet. De er blevet én vare blandt mange andre i det kapitalistiske skuespilsamfund. Situationisterne mener derfor også, at strategier som kaldes kunstneriske strategier blot vil blive fastholdt i kunstens sfære og miste deres politiske potentiale. Frem for at fortsætte med kunstneriske happenings tager de derfor aktiv del i mobiliseringen af det berømte studenteroprør i Paris i maj 1968, der kulminerer med en to uger lang generalstrejke, som mange frygtede ville ende i en regulær borgerkrig. En egentlig borgerkrig bliver der dog ikke tale om. Oprøret går i sig selv efter kort tid. Situationisternes og Fluxus-kunstnerens fortsatte betydning i dag I dag har kapitalismen fået mere eller mindre global rækkevidde. Inden for samtidskunsten har situationisternes teorier og strategier sammen med andre lignende nybrud i 1960 ernes og 1970 ernes politisk motiverede kunst stadig en stor indflydelse. Når Blast Theory i dag laver interaktive computerspil, hvor det fysiske bymiljø udgør spillets arena, så ligger det i direkte forlængelse af situationisternes strategier for at interagere på nye måde med byen om end det ikke længere er motiveret af et opgør med det kapitalistiske system. Når Ingen Frygt i 2011 optræder i nøgenkostumer foran Børsen, hvor de 6

7 bogstaveligt talt spiser penge for at tydeliggøre, hvor besatte vi er af penge, så er det en kærlig hilsen til Lene Adler Petersens og Bjørn Nørgaards performance Den kvindelige kristus, der symbolsk skulle uddrive kræmmerne fra Børsen. I den forstand kan man mene, at 1960 ernes og 1970 ernes politiske kunst ligesom den tidlige avantgarde er blevet æstetiske og ufarlige. De udgør ikke længere en trussel imod systemet, nu hvor deres værker hører til på kunstmuseet eller i historiebøgerne. Men tidens politisk-kunstneriske protester er samtidig en vedvarende inspirationskilde for internationale politiske protestbevægelser. Deres indflydelse rækker ikke kun ind i kunstens sfære. Siden 1960 erne kan man faktisk spore en gensidig udveksling og samspil imellem politiske protestbevægelser og kunsten. Et helt nyt eksempel er, at den polske kurator for Berlin Biennalen i 2012 Artur Żmijewski inviterede protestbevægelsen Occupy Wall Street til at deltage i biennalen. Kunst og politisk aktivisme har stadig tæt forbindelse både udenfor og indenfor udstillingshallerne. Kapitalismekritisk kunstanalyse: T.J. Clarks analyse af Olympia I 1960 erne og 1970 erne sker der ikke blot markante ændringer inden for kunsten. Også kunsthistorien forandrer sig til det, vi betegner den nye kunsthistorie. Den nye kunsthistorie er marxistisk inspireret og en af dem, som er med til at definere den nye kunsthistorie er den britiske kunsthistoriker T. J. Clark (f. 1943). Clark er medlem af de internationale situationister, og hans perspektiv på kunsten er tydeligt inspireret af de politiske og sociale opgør, han oplever i sin samtid. Som kunsthistoriker fokuserer han dog ikke på værker fra sin samtid, men på værker af kunstnere som Delacroix, Manet og Courbet i 1800-tallets Frankrig. Clark analyserer specifikke værkers samspil med samtidens økonomiske, sociale, politiske og ideologiske forhold. Han spørger i sine analyser specifikt til følgende forhold: 1. Hvilke ressourcer har kunstneren til sin rådighed i skabelsen af værket? Det gælder materielle og tekniske ressourcer, men også intellektuelle ressourcer som kendskab til den kunstneriske tradition og samtidige kunstneres arbejde. 2. Hvad ved vi om kunstnerens intentioner? 3. Hvilket publikum er værket tiltænkt, og hvem skal det provokere, ignorere eller tiltrække? 4. Hvilken modtagelse får værket, og hvad fortæller denne modtagelse om værkets betydning i sin samtid? Clarks analyse af den franske kunstner Edouard Manets maleri Olympia (1863) i bogen The Painting of Modern Life: Paris in the Art of Manet and his Followers (1984) kan her tjene som eksempel på hans metode. Maleriet viser en nøgen kvinde, der ligger på en seng. Manets intention med maleriet er uklar, så derfor fokuserer Clark i sin analyse på samtidens modtagelse af værket, som kan fortolkes ud fra de mange anmeldelser og reportager fra den årlige kunstsalon i Paris, hvor maleriet blev udstillet den første gang. Generelt bedømmer samtidens kritikere værket som et dårligt og halvfærdigt maleri af en prostitueret. Maleriet bliver mødt med hån og kritik for sin udførelse og med generel kritik af motivets afskyvækkende fremtrædelse. Kvinden anses hverken for at være smuk, ung eller overhovedet at besidde en levende krop. Kritikerne synes, at hendes krops flade, uformelige karakter ligner et lig. For Clark er det interessante ikke, at publikum stiller sig kritisk over for motivet. Det interessante er derimod, at næsten ingen af de mange anmeldelser ser en forbindelse imellem Manets Olympia og renæssancemaleren Tizians værk Venus af Urbino (1538). Tizians maleri er ellers et hovedværk fra 7

8 kunsthistorien og udstilles på museet Louvre i Paris, så kritikerne kender det godt. Samtidig fremstiller også dette billede en nøgen kvinde liggende på en seng. Endelig er det normal praksis for kritikerne at finde referencer til ældre værker i nye værker. Så når man ikke ser referencer til Tizians billede, må det skyldes, at kritikerne simpelthen ikke kan se lighederne mellem de to malerier eller vælger at overse referencen. Clark mener, at det skyldes, at de ikke kan acceptere en forbindelse mellem Manets billede af en prostitueret og Tizians idealiserede kurtisane [en finere prostitueret, en betalt elskerinde]. For datidens publikum hører de to kvinder til i helt forskellige sfærer i samfundet. Indirekte er det naturligvis accepteret, at det klassiske nøgenbillede også udgør et erotisk objekt for den mandlige beskuer. Eftersom Olympia ikke bliver anset som attraktiv, men derimod på en direkte facon vidner om kroppens fysiske og seksuelle karakter, så kan hun dog ikke accepteres som kunstnerisk motiv. Det er ikke sådan, at publikum er ubekendt med prostituerede eller effekterne af denne kapitalistiske udbytning af kroppe, men det hører ikke hjemme i kunstens sfære. Clarks argument er derfor, at reaktionen på Manets Olympia skyldes, at Manet viser den kapitalistiske udbytning af prostituerede i en sfære den kunstneriske salon som er tiltænkt at skulle repræsentere borgerskabets forfinede smag, ikke at give dem en dårlig smag i munden. Som sådan er analysen af Olympia symptomatisk for Clarks strategi. Han viser, hvordan enkelte kunstværker i 1800-tallets Frankrig forstyrrer den herskende kapitalistisk-borgerlige orden. Kunstnerne tager accepterede idéer, billeder og værdier og forvrænger dem på en sådan måde, at de indirekte kritiserer den dominerende borgerlige ideologi. Kapitalismekritisk analyse af samtidskunstens værker Som fortolkningsmodel kan Clarks metode anvendes på samtidskunsten. Det indbefatter, at man analyserer, hvilke redskaber kunstneren har haft til rådighed i produktionen af værket, hvad kunstnerens intentioner er, hvilket publikum værket er tiltænkt, og hvilken respons det får. Som Clark skal man desuden lægge vægt på den måde, kunstværket indgår i et samspil med sin samtids økonomiske, sociale, politiske og ideologiske forhold. En sådan analyse kan i princippet udføres på et hvilket som helst samtidskunstværk, men analysen vil nok være mest interessant og kompleks, hvis der er tale om et kunstværk, der selv har en samfundskritisk dagsorden. John Kørners Kvinder til salg Den danske kunstner John Kørners maleri-serie Kvinder til salg (2011) kan her anvendes som eksempel. Malerierne viser alle en enkelt kvinde, men er ikke et portræt af hende. Snarere er kvinden centrum i en scene, der antyder en stemning eller episode fra hendes hverdag som prostitueret. Med serien ønsker Kørner at sætte fokus på trafficking, kvindehandel og prostitution i Danmark. Projektet ligger i forlængelse af Kørners projekt fra 2008 om de danske soldater, der er blevet dræbt i Afghanistan som følge af Danmarks krigsdeltagelse. Det understreger Kørners fokus på politiske problemstillinger i samfundet og deres effekt på enkelte individer. I Kvinder til salg samarbejder Kørner med Arbejdermuseet omkring udstillingen af malerierne. Udover malerierne viser udstillingen en række genstande, som er knyttet til de prostitueredes hverdag og således kan hjælpe til med at forankre billedernes motiv i virkelighedens Danmark. De udstillede genstande er for eksempel tasker, regnskabsbøger og juju-poser, der er en form for afrikansk voodoo, som benyttes af bagmændene til at skræmme kvinderne til at blive i prostitutionen. 8

9 Værkerne er blevet positivt modtaget i kunstmiljøet. Udstillingen har fået fremragende anmeldelser, og den har endda fået Foreningen af Danske Kunstkritikeres pris. Ved at udstille værkerne på Arbejdermuseet etableres der desuden et publikum uden for kunstmiljøet, og ifølge Arbejdermuseet har det åbnet en række besøgendes blik for samtidskunsten. Men har udstillingen rykket ved den offentlige debat om prostitution? Hvis man skal følge Clarks metode til bunds, vil man være nødsaget til at undersøge vilkårene for prostitution og trafficking i Danmark og den offentlige debat om prostitution. Man vil endvidere skulle vurdere, hvad modtagelsen af værkerne siger om prostitutionens rolle i Danmark i dag. Hvad betyder det, hvis værkerne har en effekt på den offentlige debat, eller omvendt, hvad betyder det, hvis værkerne ingen effekt har på den offentlige debat? Aktuelle kapitalismekritiske teorier: biomagt, Imperiet og No Logo T. J. Clarks analyse af Manets Olympia er en tilbundsgående analyse af et specifikt kunstværks funktion i forhold til dets specifikke samfunds sociale, økonomiske og ideologiske virkelighed. Man kan dog også analysere samtidskunstværker ud fra et kapitalismekritisk perspektiv ved at anvende en specifik kapitalismekritisk teori som perspektiv på et kunstværk. Det giver mulighed for at fremhæve et specifikt kritisk træk ved et værk. I det følgende vil den strategi blive afprøvet ved hjælp af tre aktuelle kapitalismekritiske perspektiver på tre samtidskunstværker. De teoretiske perspektiver kommer fra henholdsvis den franske filosof Michel Foucault ( ), hvis teorier godt nok har deres oprindelse i 1960 erne, men blot er vokset i anseelse og gennemslagskraft med tiden. De andre to perspektiver er henholdsvis den canadiske debattør Naomi Kleins (f. 1970) bog No Logo: Taking Aim at the Brand Bullies (1999) og de to teoretikere Antonio Negri (f. 1933) og Michael Hardts (f. 1960) bog Empire (1999) [på dansk: Imperiet]. De to bøger fik begge stor gennemslagskraft som opdaterede marxistiske kritikker af nutidens globale, neoliberale kapitalisme. Michel Foucault og biomagt Filosoffen Michel Foucault arbejder med den måde, hvorpå det moderne samfund virker ind på os som mennesker og er med til at bestemme, hvordan vi forstår os selv. Han er elev af Louis Althusser, men har nuanceret og videreudviklet Althussers teorier [beskrevet ovenfor]. Ifølge Foucault er der til enhver historisk tid nogle særlige forudsætninger for vores viden om verden og om os selv. Han kalder disse forudsætninger for epistemer (fra græsk=viden), og de kan forstås som en form for semiotisk system, der sætter betingelserne for, hvad vi kan vide. For Foucault er viden koblet til magt. Foucault taler om en disciplinær magt, som hænger sammen med den særlige måde, hvorpå samfundet er organiseret. Under kapitalismen udfolder den disciplinære magt sig i alle kapitalismens institutioner. Det gælder skoler, hospitaler, fabrikker m.v., for i alle disse institutioner underlægges vi nogle særlige regler og strukturer, som disciplinerer os. For Foucault er den disciplinære magt en biomagt. Med begrebet biomagt hentyder Foucault til, at magten gennemtrænger livet. Magten kommer ikke entydigt fra samfundets magthavere eller love, som dikterer, hvad vi må og ikke må. Magten er snarere at forstå som en kraft, der virker ind på os på et mikroplan i hverdagens konkrete situationer, hvor vi uden at være opmærksom på det, disciplineres til at handle og endda tænke og føle, som vi gør. Disciplineringen sker ikke blot i kraft af organiseringen af samfundets institutioner, men understøttes også af sociale relationer mellem mennesker. Når vi leger med andre børn eller omgås familie, venner og kollegaer, så lærer vi hele tiden, hvordan man skal og bør opføre sig for at 9

10 passe ind i forskellige sammenhæng. Magten er ikke en konkret instans i samfundet og kan derfor ikke omstyrtes, men kan derimod bearbejdes. Der vil altid være magtrelationer, spørgsmålet er blot hvilke magtrelationer, der eksisterer på et givet tidspunkt, og hvordan de virker. Vores viden og de magtrelationer, som styrer samfundet, er altså ifølge Foucault forbundne, og det påvirker mennesket som subjekt. Subjekt skal her forstås som menneske og individ, men også som undersåt eller underkastet. Vi er som mennesker underkastet en særlig viden og en særlig magt. Fordi magten og viden på den måde gennemtrænger os, kan samfundets struktur opleves som naturlig, og systemet bekræfter på den måde sig selv. Vi oplever måske, at vi har vores egne forestillinger om kærlighed, sundhed og succes, men ifølge Foucault er disse forestillinger bestemt af den magt, der virker ind på os. Ved at analysere og forstå den magt, som påvirker os, kan vi dog medvirke til at påvirke og ændre magten. Biomagt i Aernout Miks videoværker Den hollandske kunstner Aernout Mik skaber videoinstallationer, hvor grupper af personer agerer på måder, som vi både genkender og ikke helt kan bestemme. Er der tale om en katastrofe, en demonstration eller en undtagelsestilstand af en anden slags? Skoleeleverne træder ind og ud af skiftende gruppeformationer. Folk evakueres. Grupper af mennesker vender sig imod hinanden. Videoerne er koreograferede til at fremstå som udtryk for en disciplinering af vores kroppe gennem reguleringer, der ikke umiddelbart kommer fra et specifikt sted. De opstår bare. Samtidig kan oplevelsen af at betragte disse videoer være alarmerende, fordi vi hele tiden er usikker på, hvad der sker, men alligevel finder det genkendeligt. Man kan sige, at Aernout Mik udstiller effekten af samfundets biopolitiske indvirkning på os, uden at han egentlig kan siges at illustrere Foucaults teorier. Han udstiller den måde, hvorpå samfundet virker ind på os gennem praksisformer og udsagn, som vi ikke er klart opmærksomme på, men alligevel fornemmer. Vi tror, at vi er frie, men alligevel kommer vi til at agere og optræde efter nogle regler, vi ikke præcist kan bestemme. Michael Hardt & Antonio Negri: Imperiet Empire [på dansk: Imperiet] anses af mange som det kommunistiske manifest for det 21. århundrede. Bogen er skrevet af den amerikanske litteraturprofessor Michael Hardt og den italienske filosof Antonio Negri. Bogen er en analyse af nutidens globale kapitalisme, og den blev en akademisk bestseller. De to forfattere konstaterer, at magten under den globale kapitalisme Imperiet ikke længere er lokaliseret i staten, men derimod er spredt ud over en række multinationale virksomheder og en række overnationale organisationer som G8, Nato, IMF, WTO m.v. Proletariatet kan altså ikke som under den russiske revolution storme Vinterpaladset for at overtage magten, idet magten er geografisk og institutionelt spredt. Men denne spredning gælder også det nye proletariat, som heller ikke udgør en ensartet arbejderklasse, men derimod er kendetegnet ved at være en såkaldt multitude, dvs. en mangfoldighed af produktive og kreative individer. Hardt og Negri definerer ikke denne multitude præcist, og de beskriver heller ikke, hvordan multituden skal gennemføre en egentlig revolution, men de henviser for eksempel til den migration af arbejdere og flygtninge, som trodser grænser for at finde arbejde og udvikler relationer og grupper på tværs af den orden, som Imperiet regulerer. Man kan også se multitudens oprør i politiske protestbevægelser, som for eksempel mobiliserer demonstrationer og aktioner i forbindelse med politiske topmøder eller som reaktion på finanskrisen. Det væsentlige er, at disse grupper er skabt af den globale 10

11 kapitalisme selv, og at de i kraft af en række moderne teknologier som for eksempel internettet har direkte kontakt med hinanden og kan operere uden for Imperiets kontrol. Jakob Boeskovs ID Sniper riffel og multituden Den danske kunstner Jakob Boeskovs interventionsprojekt My Doomsday Weapon (2002) kan ses som en kritik af det globale kapitalistiske system. Som en aktivist infiltrerer han systemet og vender det mod sig selv, sådan som Hardt & Negri i Imperiet argumenterer for, at multituden gør. Boeskov deltager i en våbenmesse i Kina med sin fiktive ID Sniper riffel, som ved at skyde en GPS-chip ind under huden på mennesker kan sikre magthavere viden om udvalgte personers færden. Det kan for eksempel være en demonstrant ved et internationalt topmøde. I forbindelse med deltagelsen på våbenmessen opretter Boeskov en hjemmeside for sit fiktive firma Empire North og han indsamler løbende den presseomtale og mail-korrespondance med købere og andre interesserede, som ID Sniper riflen sætter i gang. Efterfølgende afslører han projektet som et kunstnerisk interventionsprojekt, der har til formål at vise, hvilken magt og kontrol magthavere ønsker at have over deres befolkninger. Men bidrager han egentligt til opgøret med Imperiet? Er hans fiktive riffel ikke blot endnu et våben, som Imperiet kan fremstille og gøre brug af for at forsvare sig overfor multituden og som sådan en kritik af Imperiet, der ender med at slå tilbage på kritikeren selv? Naomi Klein og No Logo Den canadiske samfundskritiker Naomi Klein kritiserer i sine bøger den måde, som multinationale virksomheder opererer på. Det handler om, hvordan de markedsfører deres brand eller logo som udtryk for en livsstil snarere end for at understrege et produkts kvalitet. Det handler om deres måde at udkonkurrere konkurrenter ved at dominere markedet, og det handler om de dårligt betalte job, som medvirker til at generere enorme overskud for virksomheder og deres ejere. I bogen No Logo kritiserer hun blandt andet sportstøjsfirmaet Nike. På den ene side skaber Nike i deres reklamer et billede af sorte og latinamerikanske unge som kommende sportsstjerner, og de lader sportstøjet afspejle de unges stil. Men på den anden side har de outsourcet de arbejdspladser, som kunne skaffe de unge en levevej og sikre dem en indkomst, og firmaet tjener i stedet stort på at få fattige i den tredje verden til at producere deres varer. Klein peger med andre ord på et misforhold mellem det billede, som Nike sælger, og den virkelighed, som de faktisk er medvirkende til at skabe. Allan Sekula og kritikken af den spektakulære kapitalisme Værket TITANIC s wake ( ) af den amerikanske kunstner Allan Sekula handler om den mexicanske by Popotla, hvor kulisserne til storfilmen Titanic blev bygget. Ved at flytte produktionen af kulisserne fra USA til Mexico kan filmproducenterne tjene penge på den billige mexicanske arbejdskraft og i øvrigt undgå at bekymre sig om følgerne af de enorme kulissers fysiske indgreb i den lille fiskerlandsby. Både miljøet og byens atmosfære er blevet dramatisk påvirket af filmens indtog. I forlængelse af Naomi Klein s kritik af firmaet Nike kan man fortolke TITANIC s wake som en kritik af producenterne af filmen Titanic. Som film skaber Titanic et visuelt forførende show, men det sker på bekostning af, at produktionen af filmen har ødelagt en by. Sekula viser i sit værk forskellen mellem rige og fattige i det globale kapitalistiske system, hvor vi i Vesten udnytter fattige regioner til vores egen fortjeneste. 11

12 Kapitalismekritik i samtidskunsten: sammenfatning Kapitalismekritikken i samtidskunsten retter sig imod det kapitalistiske samfund i bred forstand. Det er ikke bare det økonomiske system eller virksomheders profittænkning, som er genstand for kritik, men hele den organisering af samfundet, som udfolder sig nationalt og globalt under kapitalismen. I de vestlige samfund har kapitalismen været understøttet af en liberal-borgerlig ideologi, sådan at man kan tale om et kapitalistisk-borgerligt samfundssystem, der infiltrerer hele organiseringen af samfundet. I dag er kapitalismen et globalt fænomen, der forbinder nationerne på kloden og skaber nye former for ulighed på tværs af landegrænser. Samtidskunstens kritik sætter ind både på lokalt og på globalt niveau og fokuserer på konsekvenserne af denne samfundsform for både udsatte mennesker og alle andre, der bliver præget af de kapitalistiske værdier og forestillinger. 12

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE En lærerguide 0. - 10. klasse INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 21. maj til 27. juni kan du og din klasse opleve udstillingen

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Vanskeligheden ved diskussion om Kritisk Pædagogik: Man må begynde et sted men hvor? Skal man kigge

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling 13 okt 25 nov 2012 INTRODUKTION I perioden 13. oktober til 25. november 2012 kan du og din klasse opleve udstillingen KE12 - Kunstnernes Efterårsudstilling.

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen Transit EN LÆRERGUIDE TIL EN UDSTILLING om Menneskets forhold til naturen INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 19. februar til 17. marts kan du og din klasse opleve udstillingen TRANSIT. Med denne lærerguide

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

KON FRON TATION KONFRONTATION. En lærerguide. 25. maj 23. juni 2013 KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV

KON FRON TATION KONFRONTATION. En lærerguide. 25. maj 23. juni 2013 KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV En lærerguide KON FRON TATION KONFRONTATION KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV 25. maj 23. juni 2013 Introduktion Fra d. 25. maj til d. 23. juni 2013 kan I opleve KONFRON- TATION, en udstilling med

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag verden på fransk verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag Verden på fransk Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2015 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Redaktører af dette

Læs mere

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Prøv at gå på opdagelse i hendes værker og udpeg, i hvilke værker hun har brugt sin egen krop.

Prøv at gå på opdagelse i hendes værker og udpeg, i hvilke værker hun har brugt sin egen krop. Kirsten Justesen MY BODY IS MY TOOL Målgruppe: Folkeskolen 7-10. kl. Kroppen i kunsten Som forberedelse til et besøg på Rønnebæksholm og udstillingen MY BODY IS MY TOOL kan man se portrætfilmen om kunstneren

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Uv-materiale til I bølgen blå klasse Uv-materiale til I bølgen blå 7.-10. klasse Sol og ungdom en konstruktion En flok børn løber mod havet. Det er sommer, og solen skinner, så man næsten bliver blændet. Børnenes kroppe er stærke, og lyset

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Tanja Ostojic: The Integration Project 2000-2005: A Dinner Conversation 30. november 2004

Tanja Ostojic: The Integration Project 2000-2005: A Dinner Conversation 30. november 2004 Tanja Ostojic: The Integration Project 2000-2005: A Dinner Conversation 30. november 2004 Tanja Ostojic præsenterer et værk fra "Integration Project"-serien med titlen "A Dinner Conversation". Foredraget

Læs mere

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Kursus marts 2013 Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Bedømme billeder Foredrag om: William Egglestone Cindy Sherman Jeff Wall Andreas Gursky Trine Søndergård

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling. 4. oktober - 9. november 2014

KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling. 4. oktober - 9. november 2014 En lærerguide KE14 - Kunstnernes Efterårsudstilling 4. oktober - 9. november 2014 Manuel Canu: From Wall to Floor, 2013 Introduktion Kære underviser I perioden 4. oktober til 9. november kan du og din

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi?

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi? DESIGN OG IDENTITET Udstillingen Fetishism - Obsessions in fashion & design tager fat i de tidlige, sanselige barndomsoplevelser, der ligger i underbevidstheden og påvirker den personlige forkærlighed

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet!

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet! Musik I musikhjemmegruppen handler det om sammenspil, glæde og nysgerrighed og en lyst til at lege med musik på mange forskellige måder. Vi skal finde musikalske elementer og strukturer og vi skal udforske

Læs mere

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 9. april til 15. maj kan du og din klasse opleve udstillingen Overlap. Med denne lærerguide i hånden håber vi,

Læs mere

Feministisk kritik Ditte Vilstrup Holm

Feministisk kritik Ditte Vilstrup Holm 1. Feministisk kritik Ditte Vilstrup Holm 1. Feministisk kritik i samtidskunsten Feministisk kritik har været et væsentligt tema inden for kunsten siden 1960 erne og 1970 erne. Feministisk kritik er dog

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Publiceret på KUNSTEN.NU d. 04. juni 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?jorn+j+burmester+performer+stammtisch

Publiceret på KUNSTEN.NU d. 04. juni 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?jorn+j+burmester+performer+stammtisch Publiceret på KUNSTEN.NU d. 04. juni 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?jorn+j+burmester+performer+stammtisch Jörn J. Burmester i aktion, Galerie Einstellungsraum, Hamburg, 2011, (Foto: Johannes

Læs mere