Kapitalismekritik Ditte Vilstrup Holm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitalismekritik Ditte Vilstrup Holm"

Transkript

1 2. Kapitalismekritik Ditte Vilstrup Holm 1

2 2. Kapitalismekritik i samtidskunsten Når kunstnere skaber kunstværker, sker det ikke i et vakuum. Kunstnere lever i et specifikt samfund lokalt såvel som globalt der er præget af nogle særlige politiske idéer, økonomiske strukturer og sociale forhold. Denne kontekst kan påvirke kunstnerne, og de kan samtidig ønske at påvirke deres samfund med deres kunstneriske praksis. For eksempel ved at fortælle andre historier end magthavernes eller ved at gøre op med gældende forestillinger om, hvad kunst er. I sin kritik af samfundet trækker samtidskunsten på en række politiske teorier, der har analyseret og kritiseret det herskende kapitalistiske samfundssystem og de nationer og organisationer, som understøtter kapitalismen. I det følgende præsenteres en række af disse kapitalismekritiske teorier. Præsentationen udgør samtidig en beskrivelse af et kapitalismekritisk spor i det 20. århundredes kunst. Karl Marx En af de grundlæggende kilder til samtidskunstens kapitalismekritik er de politisk-økonomiske teorier, som bliver udviklet af den tyske filosof Karl Marx ( ). Marx formulerer sine teorier i 1800-tallet, hvor industrikapitalismen vokser frem, og hans teorier er inspireret af det nye kapitalistiske system. Tidligere mente man, at kulturelle, religiøse og filosofiske forestillinger var årsagen til samfundets organisering, men Marx fremlægger en anden teori. Han påpeger, at vores liv forudsætter nogle basale materielle fornødenheder som for eksempel mad og drikke, tøj og bolig, og han mener, at produktionen af disse fornødenheder er årsagen til vores samfunds organisering. Produktionen af de materielle fornødenheder udgør basen, hvorpå en overbygning af kulturelle, religiøse og filosofiske forestillinger udvikles. Med andre ord er det, fordi vi producerer madvarer, tøj og boliger på en særlig måde, at vi udvikler en forståelse for vores verden. Det er ikke fordi, vi har en særlig forståelse af verden, at vi beslutter os for at producere madvarer, tøj og boliger på en særlig måde. Marx og den nye kunsthistorie For den nye kunsthistorie er dette en vigtig pointe, fordi det indbefatter, at man ikke kan se kunsten som adskilt fra samfundets produktionsforhold og derfor ikke kan fortolke kunsten udelukkende som stil eller form eller som udtryk for religiøse eller filosofiske forestillinger. Kunsten bliver påvirket af samfundets økonomiske, sociale og politiske realiteter og må forstås i relation til sin samfundsmæssige kontekst. Dette danner for eksempel baggrund for den kapitalismekritiske analyse, som den engelske kunsthistoriker T.J. Clark (f.1949) udvikler i 1960 erne og 1970 erne. Fra feudalsamfundet til det kapitalistiske samfund Fordi produktionen af de materielle fornødenheder udgør basen for en overbygning af kulturelle, religiøse og filosofiske forestillinger, mener Marx også, at historiske forandringer sker som følge af ændringer i produktionsforholdene. Når vi ændrer den måde, vi som samfund producerer vores materielle fornødenheder på, så ændres vores forståelse af samfundet også. Ifølge Marx er vi gået fra feudalsamfundet til industrikapitalismen, fordi vi begynder at organisere arbejdskraften på en ny måde. I feudalsamfundet er arbejdet direkte knyttet til produktionen af de basale fornødenheder. For eksempel i landbruget, hvor arbejderne producerer de fødevarer, som de selv lever af. I det kapitalistiske samfund 2

3 derimod sælger arbejderklassen sin arbejdskraft for løn, for eksempel på en fabrik, og med lønnen skal arbejderen efterfølgende købe fornødenheder. Det betyder, at arbejdskraften bliver distanceret fra den naturlige værdi af det produkt, som arbejdet har skabt. Produktet er nu en vare, hvis værdi i form af et salgsoverskud bliver indkasseret af fabrikkens ejer: kapitalisten fra borgerskabet. Dette overskud er skabt ved, at arbejderen på den ene side ikke får en lige så høj løn, som produktets værdi modsvarer, og at arbejderen selv betaler denne merværdi, når han køber produktet af kapitalisten. Kapitalismen skaber hermed en grundlæggende skæv økonomisk fordeling mellem borgerskabet og arbejderklassen. Marx og samfundsrevolutioner Marx mener, at det kapitalistiske system vil føre til en revolution, hvor arbejderklassen overtager produktionsmidlerne fra kapitalisterne. Fordi der er en skævhed i den økonomiske fordeling mellem samfundets sociale klasser, og fordi arbejderen er fremmedgjort i forhold til sit arbejde, vil arbejderklassen nødvendigvis blive provokeret til at gøre oprør. I løbet af det 20. århundrede gennemføres der også en række marxistisk-inspirerede revolutioner, hvor arbejderklassen tager magten med den russiske revolution i 1917 som et prominent eksempel. Disse revolutioner sætter sig igennem på verdenskortet som en opdeling imellem de kommunistiske stater i øst og de kapitalistiske stater i vest. I de vestlige samfund bliver Marx teorier et af udgangspunkterne for en række venstreorienterede politiske partier og for forskellige samfundskritiske perspektiver på kapitalismen og det borgerlige samfunds organisering. Marx og kunsten Også inden for kunsten finder man en tydelig marxistisk inspiration. Eksempler fra første halvdel af det 20. århundrede inkluderer den russiske konstruktivisme og den tyske Bauhaus-skole, der begge udvikler formelt avanceret kunst, design og arkitektur til den brede befolkning ikke til den borgerlige klasse! Kunstnerne omkring dada, surrealisme og senere CoBrA kan også anses at være marxistisk inspirerede, når de gør oprør imod det kapitalistiske borgerskabs normer og værdier, som de oplever som undertrykkende. Irrationalitet og absurditet bliver dyrket som modsvar til kapitalismens fornuftsbaserede tilgang til verden, mens forbudte seksuelle drifter bliver udstillet for at gøre oprør imod den snævre borgerlige moral. I dette opgør ligger der også en arv til psykoanalytikeren Sigmund Freuds ( ) teorier om menneskets psyke [læs mere om Freud i afsnittet om psykologi i kapitlet Tendenser i samtidskunsten s ]. Kunsten bliver et middel til at frigøre mennesket ikke bare fra snævre sociale og økonomiske rammer, men også fra de bånd, som har begrænset menneskets psykiske velvære. Efterkrigstidens nyfortolkning af Marx teorier Interessen for Marx teorier vokser eksplosivt frem i forbindelse med 1960 erne og 1970 ernes politiske protestbevægelser. Tidens kapitalismekritiske tænkere kobler Marx teorier til nye semiotiske og psykologiske teorier for at vise, hvordan de kapitalistiske stater på mange subtile måde påvirker det enkelte individ og befolkningen som helhed. [Læs mere om de semiotiske teorier og psykologiske teorier i kapitlet Tendenser i samtidskunsten ]. Det kritiske fokus ligger nu ikke blot på den økonomisk skæve fordeling imellem samfundets grupper, men i særdeleshed på den måde, som samfundets institutioner og praksisser effektivt medvirker til at fastholde denne skævhed. Det handler samtidig om den rolle, som de nye populærkulturelle massemedier som film, tv og magasiner spiller i forhold til at fastholde det kapitalistiske system. 3

4 Louis Althusser og kritikken af den kapitalistiske ideologi Den franske filosofi Louis Althusser ( ) fokuserer på den måde, samfundets organisation påvirker os som individer. Hans teori er den, at den enkelte persons intentioner, ønsker og valg ikke er styret af personen selv, men derimod af samfundets herskende ideologi. Han mener, at vi indoktrineres af en række ideologiske institutioner som for eksempel familien, religiøse organisationer og uddannelsessystemet. I disse institutioner lærer vi, hvordan vi skal være gode familiemedlemmer, hvordan vi skal være gode skoleelever, hvordan vi skal være gode medarbejdere, og hvordan vi skal være gode samfundsborgere. Vi formes med andre ord til at tænke og mene i overensstemmelse med den herskende ideologi. Man kan sige, at Althusser kobler en marxistisk kritik af det kapitalistiske samfund sammen med en semiotisk analyse af samfundet. Samfundet udlægges som en sammenhængende betydningsstruktur, hvor værdier og normer understøtter hinanden til at skabe en samlet ideologi. Den kapitalistiske ideologi påstår, at vi er frie individer, der kan gøre, hvad vi vil. I virkeligheden forholder det sig dog ikke sådan, fordi vi er fanget ind i den kapitalistiske ideologi. Den har på forhånd bestemt, hvad vi anser for værdifuldt og væsentligt. Det er ikke op til os at frit bestemme. Roland Barthes begreb om mytologier Mens Althusser argumenterer for, at samfundets ideologi påvirker vores handlinger og følelser, sætter semiotikeren Roland Barthes ( ) kritisk fokus på den rolle, som samtidens populærkultur spiller i denne proces. Han kobler marxistisk teori og semiotik i sit begreb om moderne mytologier. Begrebet mytologi forbindes typisk med fortidige forestillinger om verdens skabelse og sammenhæng. Barthes mytologier er på lignende vis forestillinger om verdens sammenhæng, som fremstår naturlige og sande, men i virkeligheden er præget af samfundets magthaveres særlige interesse i at fastholde den samfundsorden, som de ønsker. Barthes fokus er populærkulturen, for eksempel reklamer, magasinforsider og sportsbegivenheder. Gennem semiotiske analyser af populærkulturen demonstrerer han, hvordan forskellige tegn ikke blot refererer til en specifik genstand eller begivenhed, men også til værdier og normer. De etablerer og opretholder hermed nogle moderne mytologier. I Frankrig refererer en flaske rødvin ikke blot neutralt til rødvin som en specifik alkoholisk drik, men fremhæves også som arbejderklassens livgivende drik, der er varmende om vinteren og kølende om sommeren. De helbredsskadelige effekter er ikke en del af populærkulturens mytologi om rødvin. Rødvin sælges som helbredsfremmende, selv om den faktisk ikke nødvendigvis er det. Måske er det snarere med til at pacificere arbejderklassen i en permanent rustilstand, som medvirker, at den for eksempel ikke gør oprør over dårlige lønninger. Et andet af Barthes eksempler er en magasinforside, der viser en ung sort mand i fransk uniform, som gør honnør. Han fortolker billedet som en del af mytologien om Frankrig som en global stormagt, hvor alle uanset hudfarve og regionalt tilhørsforhold kæmper for en fælles sag. Men det er bestemt ikke alle franskmænd, der i deres hverdag oplever det franske rige som en lykkelig helhed af racer og regioner. Barthes kritiske analysestrategi kan ses som en model for, hvordan kulturstudier fremover kritisk analyserer populærkulturelle billeder. Den er ligeledes relevant for de kritiske feministiske og postkoloniale perspektiver, som diskuteres i andre tekster her på hjemmesiden. Ved at analysere kulturens mytologiske budskaber kan man sige noget om de normer og værdier, som definerer et samfund. Ved at mime eller 4

5 fremhæve disse mytologier kan kunsten gøre opmærksom på problematiske normer og værdier i samfundet. Theodor W. Adorno og kritikken af kulturindustrien En anden markant marxistisk-inspireret samfundskritik af populærkulturen kommer fra filosoffen og sociologen Theodor W. Adorno ( ). Han er del af den såkaldte Frankfurterskole, der bliver etableret i 1923 i Frankfurt som et institut for socialforskning, hvis formål er at analysere de ideologiske effekter af den begyndende massekultur i Tyskland. Da instituttet bliver lukket af nazisterne i 1933, flygter mange af forskerne herunder Adorno til USA og fortsætter deres arbejde dér. I USA oplever de et samfund, som i høj grad er præget af de nye massemedier som radio, Hollywood-film og magasiner. Den erfaring får Adorno og hans kollega Max Horkheimer ( ) til at revidere Marx teori om, at den økonomiske ulighed imellem arbejderklassen og borgerskabet automatisk vil føre til, at arbejderklassen gør oprør og overtager produktionsmidlerne. Kulturindustrien, som de kalder den branche, der producerer massemedierne, forfører og forblænder nemlig arbejderklassen med overfladisk underholdning, og derfor gør de ikke oprør. For Adorno er det den formelt avancerede kunst, der udøver den største modstand imod det kapitalistiske samfund. Det skyldes dels, at den er kompleks og dermed står i direkte modsætning til massekulturens overfladiske og lette underholdning. Dels er den i modsætning til kulturindustrien ikke på samme måde underlagt den kapitalistiske logik om at tjene penge. I 1960 ernes og 1970 ernes politiske opgør synes mange unge kunstnere dog, at Adorno er konservativ og elitær, når han fremhæver den formelt avancerede kunst. Adornos argumentation lyder som et forsvar for at koncentrere sig om form og farve, frem for at kaste sig ud i samtidens politiske opgør og direkte diskutere de politiske, økonomiske og sociale problemstillinger i samfundet. Set på afstand er Adornos pointe dog væsentlig for det 20. århundredes kunst i det hele taget, og for samtidskunsten specifikt. Uanset hvilke politiske eller sociale problemstillinger, som kunstnere arbejder med, er der altid et krav om en kritisk form. For at kunsten skal gøre en forskel, må den levere sit kritiske projekt i en udtryksform og strategi, som sikrer kritisk gennemslagskraft. Det er i kraft af udtryksformen, at samtidskunstens kritiske indspark får en effekt. Kunst og politisk aktivisme i 1960 erne og 1970 erne De kapitalismekritiske kunstneriske strategier, som har størst gennemslagskraft i 1960 erne og 1970 erne er blandt andet De internationale situationister og Fluxus-bevægelsen. Der er i begge tilfælde tale om internationale kunstbevægelser, som tager livtag med hverdagens muligheder i et kapitalistisk samfund. Situationisterne De internationale situationister består af både kunstnere og politiske aktivister, og de er aktive i flere europæiske lande i årtierne efter Anden Verdenskrig. Situationernes teoretiske bannerfører Guy Debord ( ) introducerer begrebet skuespilsamfundet for at diagnosticere den nye form for kapitalisme, som ikke blot virker igennem produktionsmidlerne, men også igennem de nye visuelle massemedier. Diagnosen lyder på, at samfundet er blevet så gennemsyret af kapitalismen, at vi som individer er reduceret til passive skuespillere. Vores naturlige sociale relationer er blevet erstattet af et behov efter forbrugsgoder og underholdning, og vi er på den måde blevet forblændet til at tro, at kapitalismens produkter tilbyder os et reelt livsindhold. 5

6 Situationisterne iscenesætter som modstand hertil situationer for at gennemføre en revolution af livet. Basalt set handler deres situationer om at påvirke det enkelte menneske til at gentænke deres hverdag, sådan at de får kontakt med deres egentlige ønsker frem for at lade sig styre af den kapitalistiske logik. Teknikkerne er inspireret af tidligere avantgarde-strategier som for eksempel leg og irrationalitet, og de kan ses som happenings eller måske mere præcist instruktioner til happenings. For eksempel deres dérive (fra fransk: at drive omkring), der går ud på, at man skal bevæge sig rundt i byen uden et egentligt mål, for hermed at kunne støde på noget uforudsigeligt eller få en hel ny og ukendt erfaring. Man skal ikke være målbevidst eller lade sig styre af den kapitalistiske organisering af bylivet. Fluxus I Fluxus-bevægelsen bliver dadaismens ironi og absurditet genfortolket for at fremhæve al form for kreativitet. Alle midler og materialer kan anvendes, og der må gerne skabes i fællesskab. Fluxus-kunstnerne opmuntrer til gør-det-selv kunst og har en anti-kommerciel tilgang til kunstskabelsen. I Danmark udfolder der sig et miljø omkring Eks-Skolen en forkortelse for Den Eksperimenterende Skole som udgør en alternativ kunstskole i forhold til kunstakademiet og kan ses om en del af den internationale Fluxusbevægelse. Lene Adler Petersens og Bjørn Nørgaards performance Den kvindelige kristus (1969), som er beskrevet i kapitlet Tendenser i samtidskunsten, er et eksempel på tidens politisk-kunstneriske aktioner med dobbeltbase i Eks-Skolen og ungdomsoprøret. Kan kunsten gøre en politisk forskel? 1960 erne og 1970 ernes kunstneriske eksperimenter er koblet til en politisk aktiv kritik af det kapitalistiske samfund. Spørgsmålet er dog, om man kan kalde sine aktiviteter for kunst og stadig fastholde deres potentiale som politisk kritik? Situationisterne mener ikke, at det er tilfældet, og de opgiver derfor kunsten til fordel for den politiske aktivisme. Selv om de er inspireret af strategier udtænkt af de tidlige avantgardebevægelser, så mener de, at de tidlige avantgarde-bevægelser mislykkedes med at gennemføre en revolution af samfundet og frigøre mennesket fra kapitalismens bånd. I stedet har de kapitalistiske stater udvidet kunstens sfære til at inkludere de samfundskritiske aktiviteter hos den tidlige avantgarde, og deres aktiviteter er som følge heraf blevet æstetiske og ufarlige for samfundet. De er blevet én vare blandt mange andre i det kapitalistiske skuespilsamfund. Situationisterne mener derfor også, at strategier som kaldes kunstneriske strategier blot vil blive fastholdt i kunstens sfære og miste deres politiske potentiale. Frem for at fortsætte med kunstneriske happenings tager de derfor aktiv del i mobiliseringen af det berømte studenteroprør i Paris i maj 1968, der kulminerer med en to uger lang generalstrejke, som mange frygtede ville ende i en regulær borgerkrig. En egentlig borgerkrig bliver der dog ikke tale om. Oprøret går i sig selv efter kort tid. Situationisternes og Fluxus-kunstnerens fortsatte betydning i dag I dag har kapitalismen fået mere eller mindre global rækkevidde. Inden for samtidskunsten har situationisternes teorier og strategier sammen med andre lignende nybrud i 1960 ernes og 1970 ernes politisk motiverede kunst stadig en stor indflydelse. Når Blast Theory i dag laver interaktive computerspil, hvor det fysiske bymiljø udgør spillets arena, så ligger det i direkte forlængelse af situationisternes strategier for at interagere på nye måde med byen om end det ikke længere er motiveret af et opgør med det kapitalistiske system. Når Ingen Frygt i 2011 optræder i nøgenkostumer foran Børsen, hvor de 6

7 bogstaveligt talt spiser penge for at tydeliggøre, hvor besatte vi er af penge, så er det en kærlig hilsen til Lene Adler Petersens og Bjørn Nørgaards performance Den kvindelige kristus, der symbolsk skulle uddrive kræmmerne fra Børsen. I den forstand kan man mene, at 1960 ernes og 1970 ernes politiske kunst ligesom den tidlige avantgarde er blevet æstetiske og ufarlige. De udgør ikke længere en trussel imod systemet, nu hvor deres værker hører til på kunstmuseet eller i historiebøgerne. Men tidens politisk-kunstneriske protester er samtidig en vedvarende inspirationskilde for internationale politiske protestbevægelser. Deres indflydelse rækker ikke kun ind i kunstens sfære. Siden 1960 erne kan man faktisk spore en gensidig udveksling og samspil imellem politiske protestbevægelser og kunsten. Et helt nyt eksempel er, at den polske kurator for Berlin Biennalen i 2012 Artur Żmijewski inviterede protestbevægelsen Occupy Wall Street til at deltage i biennalen. Kunst og politisk aktivisme har stadig tæt forbindelse både udenfor og indenfor udstillingshallerne. Kapitalismekritisk kunstanalyse: T.J. Clarks analyse af Olympia I 1960 erne og 1970 erne sker der ikke blot markante ændringer inden for kunsten. Også kunsthistorien forandrer sig til det, vi betegner den nye kunsthistorie. Den nye kunsthistorie er marxistisk inspireret og en af dem, som er med til at definere den nye kunsthistorie er den britiske kunsthistoriker T. J. Clark (f. 1943). Clark er medlem af de internationale situationister, og hans perspektiv på kunsten er tydeligt inspireret af de politiske og sociale opgør, han oplever i sin samtid. Som kunsthistoriker fokuserer han dog ikke på værker fra sin samtid, men på værker af kunstnere som Delacroix, Manet og Courbet i 1800-tallets Frankrig. Clark analyserer specifikke værkers samspil med samtidens økonomiske, sociale, politiske og ideologiske forhold. Han spørger i sine analyser specifikt til følgende forhold: 1. Hvilke ressourcer har kunstneren til sin rådighed i skabelsen af værket? Det gælder materielle og tekniske ressourcer, men også intellektuelle ressourcer som kendskab til den kunstneriske tradition og samtidige kunstneres arbejde. 2. Hvad ved vi om kunstnerens intentioner? 3. Hvilket publikum er værket tiltænkt, og hvem skal det provokere, ignorere eller tiltrække? 4. Hvilken modtagelse får værket, og hvad fortæller denne modtagelse om værkets betydning i sin samtid? Clarks analyse af den franske kunstner Edouard Manets maleri Olympia (1863) i bogen The Painting of Modern Life: Paris in the Art of Manet and his Followers (1984) kan her tjene som eksempel på hans metode. Maleriet viser en nøgen kvinde, der ligger på en seng. Manets intention med maleriet er uklar, så derfor fokuserer Clark i sin analyse på samtidens modtagelse af værket, som kan fortolkes ud fra de mange anmeldelser og reportager fra den årlige kunstsalon i Paris, hvor maleriet blev udstillet den første gang. Generelt bedømmer samtidens kritikere værket som et dårligt og halvfærdigt maleri af en prostitueret. Maleriet bliver mødt med hån og kritik for sin udførelse og med generel kritik af motivets afskyvækkende fremtrædelse. Kvinden anses hverken for at være smuk, ung eller overhovedet at besidde en levende krop. Kritikerne synes, at hendes krops flade, uformelige karakter ligner et lig. For Clark er det interessante ikke, at publikum stiller sig kritisk over for motivet. Det interessante er derimod, at næsten ingen af de mange anmeldelser ser en forbindelse imellem Manets Olympia og renæssancemaleren Tizians værk Venus af Urbino (1538). Tizians maleri er ellers et hovedværk fra 7

8 kunsthistorien og udstilles på museet Louvre i Paris, så kritikerne kender det godt. Samtidig fremstiller også dette billede en nøgen kvinde liggende på en seng. Endelig er det normal praksis for kritikerne at finde referencer til ældre værker i nye værker. Så når man ikke ser referencer til Tizians billede, må det skyldes, at kritikerne simpelthen ikke kan se lighederne mellem de to malerier eller vælger at overse referencen. Clark mener, at det skyldes, at de ikke kan acceptere en forbindelse mellem Manets billede af en prostitueret og Tizians idealiserede kurtisane [en finere prostitueret, en betalt elskerinde]. For datidens publikum hører de to kvinder til i helt forskellige sfærer i samfundet. Indirekte er det naturligvis accepteret, at det klassiske nøgenbillede også udgør et erotisk objekt for den mandlige beskuer. Eftersom Olympia ikke bliver anset som attraktiv, men derimod på en direkte facon vidner om kroppens fysiske og seksuelle karakter, så kan hun dog ikke accepteres som kunstnerisk motiv. Det er ikke sådan, at publikum er ubekendt med prostituerede eller effekterne af denne kapitalistiske udbytning af kroppe, men det hører ikke hjemme i kunstens sfære. Clarks argument er derfor, at reaktionen på Manets Olympia skyldes, at Manet viser den kapitalistiske udbytning af prostituerede i en sfære den kunstneriske salon som er tiltænkt at skulle repræsentere borgerskabets forfinede smag, ikke at give dem en dårlig smag i munden. Som sådan er analysen af Olympia symptomatisk for Clarks strategi. Han viser, hvordan enkelte kunstværker i 1800-tallets Frankrig forstyrrer den herskende kapitalistisk-borgerlige orden. Kunstnerne tager accepterede idéer, billeder og værdier og forvrænger dem på en sådan måde, at de indirekte kritiserer den dominerende borgerlige ideologi. Kapitalismekritisk analyse af samtidskunstens værker Som fortolkningsmodel kan Clarks metode anvendes på samtidskunsten. Det indbefatter, at man analyserer, hvilke redskaber kunstneren har haft til rådighed i produktionen af værket, hvad kunstnerens intentioner er, hvilket publikum værket er tiltænkt, og hvilken respons det får. Som Clark skal man desuden lægge vægt på den måde, kunstværket indgår i et samspil med sin samtids økonomiske, sociale, politiske og ideologiske forhold. En sådan analyse kan i princippet udføres på et hvilket som helst samtidskunstværk, men analysen vil nok være mest interessant og kompleks, hvis der er tale om et kunstværk, der selv har en samfundskritisk dagsorden. John Kørners Kvinder til salg Den danske kunstner John Kørners maleri-serie Kvinder til salg (2011) kan her anvendes som eksempel. Malerierne viser alle en enkelt kvinde, men er ikke et portræt af hende. Snarere er kvinden centrum i en scene, der antyder en stemning eller episode fra hendes hverdag som prostitueret. Med serien ønsker Kørner at sætte fokus på trafficking, kvindehandel og prostitution i Danmark. Projektet ligger i forlængelse af Kørners projekt fra 2008 om de danske soldater, der er blevet dræbt i Afghanistan som følge af Danmarks krigsdeltagelse. Det understreger Kørners fokus på politiske problemstillinger i samfundet og deres effekt på enkelte individer. I Kvinder til salg samarbejder Kørner med Arbejdermuseet omkring udstillingen af malerierne. Udover malerierne viser udstillingen en række genstande, som er knyttet til de prostitueredes hverdag og således kan hjælpe til med at forankre billedernes motiv i virkelighedens Danmark. De udstillede genstande er for eksempel tasker, regnskabsbøger og juju-poser, der er en form for afrikansk voodoo, som benyttes af bagmændene til at skræmme kvinderne til at blive i prostitutionen. 8

9 Værkerne er blevet positivt modtaget i kunstmiljøet. Udstillingen har fået fremragende anmeldelser, og den har endda fået Foreningen af Danske Kunstkritikeres pris. Ved at udstille værkerne på Arbejdermuseet etableres der desuden et publikum uden for kunstmiljøet, og ifølge Arbejdermuseet har det åbnet en række besøgendes blik for samtidskunsten. Men har udstillingen rykket ved den offentlige debat om prostitution? Hvis man skal følge Clarks metode til bunds, vil man være nødsaget til at undersøge vilkårene for prostitution og trafficking i Danmark og den offentlige debat om prostitution. Man vil endvidere skulle vurdere, hvad modtagelsen af værkerne siger om prostitutionens rolle i Danmark i dag. Hvad betyder det, hvis værkerne har en effekt på den offentlige debat, eller omvendt, hvad betyder det, hvis værkerne ingen effekt har på den offentlige debat? Aktuelle kapitalismekritiske teorier: biomagt, Imperiet og No Logo T. J. Clarks analyse af Manets Olympia er en tilbundsgående analyse af et specifikt kunstværks funktion i forhold til dets specifikke samfunds sociale, økonomiske og ideologiske virkelighed. Man kan dog også analysere samtidskunstværker ud fra et kapitalismekritisk perspektiv ved at anvende en specifik kapitalismekritisk teori som perspektiv på et kunstværk. Det giver mulighed for at fremhæve et specifikt kritisk træk ved et værk. I det følgende vil den strategi blive afprøvet ved hjælp af tre aktuelle kapitalismekritiske perspektiver på tre samtidskunstværker. De teoretiske perspektiver kommer fra henholdsvis den franske filosof Michel Foucault ( ), hvis teorier godt nok har deres oprindelse i 1960 erne, men blot er vokset i anseelse og gennemslagskraft med tiden. De andre to perspektiver er henholdsvis den canadiske debattør Naomi Kleins (f. 1970) bog No Logo: Taking Aim at the Brand Bullies (1999) og de to teoretikere Antonio Negri (f. 1933) og Michael Hardts (f. 1960) bog Empire (1999) [på dansk: Imperiet]. De to bøger fik begge stor gennemslagskraft som opdaterede marxistiske kritikker af nutidens globale, neoliberale kapitalisme. Michel Foucault og biomagt Filosoffen Michel Foucault arbejder med den måde, hvorpå det moderne samfund virker ind på os som mennesker og er med til at bestemme, hvordan vi forstår os selv. Han er elev af Louis Althusser, men har nuanceret og videreudviklet Althussers teorier [beskrevet ovenfor]. Ifølge Foucault er der til enhver historisk tid nogle særlige forudsætninger for vores viden om verden og om os selv. Han kalder disse forudsætninger for epistemer (fra græsk=viden), og de kan forstås som en form for semiotisk system, der sætter betingelserne for, hvad vi kan vide. For Foucault er viden koblet til magt. Foucault taler om en disciplinær magt, som hænger sammen med den særlige måde, hvorpå samfundet er organiseret. Under kapitalismen udfolder den disciplinære magt sig i alle kapitalismens institutioner. Det gælder skoler, hospitaler, fabrikker m.v., for i alle disse institutioner underlægges vi nogle særlige regler og strukturer, som disciplinerer os. For Foucault er den disciplinære magt en biomagt. Med begrebet biomagt hentyder Foucault til, at magten gennemtrænger livet. Magten kommer ikke entydigt fra samfundets magthavere eller love, som dikterer, hvad vi må og ikke må. Magten er snarere at forstå som en kraft, der virker ind på os på et mikroplan i hverdagens konkrete situationer, hvor vi uden at være opmærksom på det, disciplineres til at handle og endda tænke og føle, som vi gør. Disciplineringen sker ikke blot i kraft af organiseringen af samfundets institutioner, men understøttes også af sociale relationer mellem mennesker. Når vi leger med andre børn eller omgås familie, venner og kollegaer, så lærer vi hele tiden, hvordan man skal og bør opføre sig for at 9

10 passe ind i forskellige sammenhæng. Magten er ikke en konkret instans i samfundet og kan derfor ikke omstyrtes, men kan derimod bearbejdes. Der vil altid være magtrelationer, spørgsmålet er blot hvilke magtrelationer, der eksisterer på et givet tidspunkt, og hvordan de virker. Vores viden og de magtrelationer, som styrer samfundet, er altså ifølge Foucault forbundne, og det påvirker mennesket som subjekt. Subjekt skal her forstås som menneske og individ, men også som undersåt eller underkastet. Vi er som mennesker underkastet en særlig viden og en særlig magt. Fordi magten og viden på den måde gennemtrænger os, kan samfundets struktur opleves som naturlig, og systemet bekræfter på den måde sig selv. Vi oplever måske, at vi har vores egne forestillinger om kærlighed, sundhed og succes, men ifølge Foucault er disse forestillinger bestemt af den magt, der virker ind på os. Ved at analysere og forstå den magt, som påvirker os, kan vi dog medvirke til at påvirke og ændre magten. Biomagt i Aernout Miks videoværker Den hollandske kunstner Aernout Mik skaber videoinstallationer, hvor grupper af personer agerer på måder, som vi både genkender og ikke helt kan bestemme. Er der tale om en katastrofe, en demonstration eller en undtagelsestilstand af en anden slags? Skoleeleverne træder ind og ud af skiftende gruppeformationer. Folk evakueres. Grupper af mennesker vender sig imod hinanden. Videoerne er koreograferede til at fremstå som udtryk for en disciplinering af vores kroppe gennem reguleringer, der ikke umiddelbart kommer fra et specifikt sted. De opstår bare. Samtidig kan oplevelsen af at betragte disse videoer være alarmerende, fordi vi hele tiden er usikker på, hvad der sker, men alligevel finder det genkendeligt. Man kan sige, at Aernout Mik udstiller effekten af samfundets biopolitiske indvirkning på os, uden at han egentlig kan siges at illustrere Foucaults teorier. Han udstiller den måde, hvorpå samfundet virker ind på os gennem praksisformer og udsagn, som vi ikke er klart opmærksomme på, men alligevel fornemmer. Vi tror, at vi er frie, men alligevel kommer vi til at agere og optræde efter nogle regler, vi ikke præcist kan bestemme. Michael Hardt & Antonio Negri: Imperiet Empire [på dansk: Imperiet] anses af mange som det kommunistiske manifest for det 21. århundrede. Bogen er skrevet af den amerikanske litteraturprofessor Michael Hardt og den italienske filosof Antonio Negri. Bogen er en analyse af nutidens globale kapitalisme, og den blev en akademisk bestseller. De to forfattere konstaterer, at magten under den globale kapitalisme Imperiet ikke længere er lokaliseret i staten, men derimod er spredt ud over en række multinationale virksomheder og en række overnationale organisationer som G8, Nato, IMF, WTO m.v. Proletariatet kan altså ikke som under den russiske revolution storme Vinterpaladset for at overtage magten, idet magten er geografisk og institutionelt spredt. Men denne spredning gælder også det nye proletariat, som heller ikke udgør en ensartet arbejderklasse, men derimod er kendetegnet ved at være en såkaldt multitude, dvs. en mangfoldighed af produktive og kreative individer. Hardt og Negri definerer ikke denne multitude præcist, og de beskriver heller ikke, hvordan multituden skal gennemføre en egentlig revolution, men de henviser for eksempel til den migration af arbejdere og flygtninge, som trodser grænser for at finde arbejde og udvikler relationer og grupper på tværs af den orden, som Imperiet regulerer. Man kan også se multitudens oprør i politiske protestbevægelser, som for eksempel mobiliserer demonstrationer og aktioner i forbindelse med politiske topmøder eller som reaktion på finanskrisen. Det væsentlige er, at disse grupper er skabt af den globale 10

11 kapitalisme selv, og at de i kraft af en række moderne teknologier som for eksempel internettet har direkte kontakt med hinanden og kan operere uden for Imperiets kontrol. Jakob Boeskovs ID Sniper riffel og multituden Den danske kunstner Jakob Boeskovs interventionsprojekt My Doomsday Weapon (2002) kan ses som en kritik af det globale kapitalistiske system. Som en aktivist infiltrerer han systemet og vender det mod sig selv, sådan som Hardt & Negri i Imperiet argumenterer for, at multituden gør. Boeskov deltager i en våbenmesse i Kina med sin fiktive ID Sniper riffel, som ved at skyde en GPS-chip ind under huden på mennesker kan sikre magthavere viden om udvalgte personers færden. Det kan for eksempel være en demonstrant ved et internationalt topmøde. I forbindelse med deltagelsen på våbenmessen opretter Boeskov en hjemmeside for sit fiktive firma Empire North og han indsamler løbende den presseomtale og mail-korrespondance med købere og andre interesserede, som ID Sniper riflen sætter i gang. Efterfølgende afslører han projektet som et kunstnerisk interventionsprojekt, der har til formål at vise, hvilken magt og kontrol magthavere ønsker at have over deres befolkninger. Men bidrager han egentligt til opgøret med Imperiet? Er hans fiktive riffel ikke blot endnu et våben, som Imperiet kan fremstille og gøre brug af for at forsvare sig overfor multituden og som sådan en kritik af Imperiet, der ender med at slå tilbage på kritikeren selv? Naomi Klein og No Logo Den canadiske samfundskritiker Naomi Klein kritiserer i sine bøger den måde, som multinationale virksomheder opererer på. Det handler om, hvordan de markedsfører deres brand eller logo som udtryk for en livsstil snarere end for at understrege et produkts kvalitet. Det handler om deres måde at udkonkurrere konkurrenter ved at dominere markedet, og det handler om de dårligt betalte job, som medvirker til at generere enorme overskud for virksomheder og deres ejere. I bogen No Logo kritiserer hun blandt andet sportstøjsfirmaet Nike. På den ene side skaber Nike i deres reklamer et billede af sorte og latinamerikanske unge som kommende sportsstjerner, og de lader sportstøjet afspejle de unges stil. Men på den anden side har de outsourcet de arbejdspladser, som kunne skaffe de unge en levevej og sikre dem en indkomst, og firmaet tjener i stedet stort på at få fattige i den tredje verden til at producere deres varer. Klein peger med andre ord på et misforhold mellem det billede, som Nike sælger, og den virkelighed, som de faktisk er medvirkende til at skabe. Allan Sekula og kritikken af den spektakulære kapitalisme Værket TITANIC s wake ( ) af den amerikanske kunstner Allan Sekula handler om den mexicanske by Popotla, hvor kulisserne til storfilmen Titanic blev bygget. Ved at flytte produktionen af kulisserne fra USA til Mexico kan filmproducenterne tjene penge på den billige mexicanske arbejdskraft og i øvrigt undgå at bekymre sig om følgerne af de enorme kulissers fysiske indgreb i den lille fiskerlandsby. Både miljøet og byens atmosfære er blevet dramatisk påvirket af filmens indtog. I forlængelse af Naomi Klein s kritik af firmaet Nike kan man fortolke TITANIC s wake som en kritik af producenterne af filmen Titanic. Som film skaber Titanic et visuelt forførende show, men det sker på bekostning af, at produktionen af filmen har ødelagt en by. Sekula viser i sit værk forskellen mellem rige og fattige i det globale kapitalistiske system, hvor vi i Vesten udnytter fattige regioner til vores egen fortjeneste. 11

12 Kapitalismekritik i samtidskunsten: sammenfatning Kapitalismekritikken i samtidskunsten retter sig imod det kapitalistiske samfund i bred forstand. Det er ikke bare det økonomiske system eller virksomheders profittænkning, som er genstand for kritik, men hele den organisering af samfundet, som udfolder sig nationalt og globalt under kapitalismen. I de vestlige samfund har kapitalismen været understøttet af en liberal-borgerlig ideologi, sådan at man kan tale om et kapitalistisk-borgerligt samfundssystem, der infiltrerer hele organiseringen af samfundet. I dag er kapitalismen et globalt fænomen, der forbinder nationerne på kloden og skaber nye former for ulighed på tværs af landegrænser. Samtidskunstens kritik sætter ind både på lokalt og på globalt niveau og fokuserer på konsekvenserne af denne samfundsform for både udsatte mennesker og alle andre, der bliver præget af de kapitalistiske værdier og forestillinger. 12

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Feministisk kritik Ditte Vilstrup Holm

Feministisk kritik Ditte Vilstrup Holm 1. Feministisk kritik Ditte Vilstrup Holm 1. Feministisk kritik i samtidskunsten Feministisk kritik har været et væsentligt tema inden for kunsten siden 1960 erne og 1970 erne. Feministisk kritik er dog

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 Det Nationale Fotomuseum, Den Sorte Diamant Søren Kierkegaards Plads 1, København K Alle dage undtagen søndag: 10-19

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning Jesper Just er født i 1974 og tog sin afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003. Han bor og arbejder i New York og er repræsenteret i en

Læs mere

Eksempler på tværfaglige studieprojektemner

Eksempler på tværfaglige studieprojektemner Dansk Eksempler på tværfaglige studieprojektemner NATURVIDENSKABELIG STUDIERETNING: - Eifeltårnet/Verdensudstilingen 1899 Gør rede for de tekniske og fysik-matematiske overvejelser og udfordringer i forbindelse

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling

Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling Tak for invitationen til at tale her i dag. Det er ikke ofte at jeg har talt om min kunstneriske praksis i et ligestillingsperspektiv. Feminisme har ikke været

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet?

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppesnak: Se på billederne i bogen side 25. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I i forvejen om dette årti i jeres eget hjemland

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Valgfag på C-niveau Kontaktpersoner: Theodor Willibald Harbsmeier (Kinesisklærer) th@thisted-gymnasium.dk, tlf. 61316543 Søren Christensen (Rektor) sch@thisted-gymnasium.dk,

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014.

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål 1 a) Udvælg en bygning du kender og gennemgå bygningen (eksteriør som interiør). Du skal anvende 3 analyseniveauer: b) Sammenlign den udvalgte bygning

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Vigtige stilarter i det 20. århundrede

Vigtige stilarter i det 20. århundrede OVERBLIK - DESIGN, KUNST & ARKITEKTUR TIDSLINIE 1900 ART NOUVEAU (SKØNVIRKE - DK) 1910 RUSSISK KONSTRUKTIVISME 1919 BAUHAUS 1920 ART DECO 1940 CINEMA NOIR 1948 BLUE NOTE 1950 SWISS STYLE 1957 SAUL BASS

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 Farver ses og opleves med både intellekt og følelser. I useumsbygningen undersøger seks kunstnere, hvad farver gør ved

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

CENTER FOR KULTUR OG UDVIKLING IMAGES UNG 2015 AYA LEE AL@CKU.DK TLF. 33 38 97 35 WWW.CKU.DK

CENTER FOR KULTUR OG UDVIKLING IMAGES UNG 2015 AYA LEE AL@CKU.DK TLF. 33 38 97 35 WWW.CKU.DK CENTER FOR KULTUR OG UDVIKLING IMAGES UNG 2015 AYA LEE AL@CKU.DK TLF. 33 38 97 35 WWW.CKU.DK WORKSHOPS OG UNDERVISNING FOR UNGE I DK FOKUS PÅ KUNST OG KULTUR, KREATIVT SAMARBEJDE OG GLOBALE PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Dette materiale består af følgende afsnit Om udstillingen... 1 Om undervisningstilbuddet på Trapholt... 2 Hvem er Bent Rej og Søren Solkær?...

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Titel: Undertryk Af Gritt Uldall-Jessen

Titel: Undertryk Af Gritt Uldall-Jessen Titel: Undertryk Af Gritt Uldall-Jessen Jeg befinder mig på en lille færge, på vej til Femø. Det er sommer, men det regner støt. Det er en fin, fortættet regn. Jeg sidder skulder til skulder med nogle

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere