KØBENHAVN MALMÖ ØRESUNDSMETRO BINDER GREATER COPENHAGEN SAMMEN RESULTATER FASE III - FORUNDERSØGELSE
|
|
- Marcus Bagge
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVN MALMÖ ØRESUNDSMETRO BINDER GREATER COPENHAGEN SAMMEN RESULTATER FASE III - FORUNDERSØGELSE ÖRESUNDSMETRO KØBENHAVN MALMÖ 2017
2 Denne rapport er udarbejdet af Københavns Kommune og Malmö stad. STYREGRUPPE Bo Andersson, formand, Malmø stad Søren Tegen Pedersen, næstformand, Københavns Kommune. TILKNYTTEDE STYREGRUPPEN Malmø stad: Christer Larsson, Jan-Inge Ahlfridh, Jan Haak, Johan Emanuelson. PROJEKTLEDELSE Malmø stad: Malena Möller, Klas Nydahl. Københavns Kommune: Jeppe Grønholt-Pedersen, Jarl Zinn. EKSTERNE KONSULENTER Rambøll, Metroselskabet, Trailc, Ehrenberg Kommunikation. FOTO OG ILLUSTRATIONER Metroselskabet, Øresunds Brokonsortiet, Rambøll, Palludan Fremtid, Malmø Arena, Malmø stad og Københanvs Kommune, Cees van Roeden, Jakob Boserup, Pierre Mens. LAYOUT KK Design København/Malmø, 2017.
3 ÖRESUNDSMETRO KØBENHAVN MALMÖ ØRESUNDSMETRO BINDER GREATER COPENHAGEN SAMMEN - RESULTATER FASE III - FORUNDERSØGELSE INDHOLD 3 Fase I og II ( ) 4 Introduktion Fase III 5 Den fælles udfordring 6 Øresundsmetroen udvider det funktionelle arbejdsmarked og skaber plads til vækst 7 Øresundsmetroen binder byer sammen 9 Øresundsmetroen skaber forbindelse til højhastighedstog 10 Anlægsomkostninger og tekniske forhold 11 Kendskab til Øresundsmetroen dens betydning og effekter 12 Det videre arbejde
4 OM ØRESUNDSMETROPROJEKTET En Øresundsmetro mellem København og Malmø er visionen om en baneforbindelse under Øresund med afgang hvert femte minut og en rejsetid på ca. 20 minutter. Det er en fremsynet og bæredygtig livsnerve, som kan binde regionens to største byer og Greater Copenhagen tættere sammen og skabe øget tilgængelighed og sammenhængskraft. Fra 2012 til 2017 har Københavns Kommune og Malmø Stad, med støtte fra EU s Interregfond (European Regional Development Fund), udarbejdet forundersøgelser i tre faser for en Øresundsmetro. 2
5 FASE I OG II ( ) I fase I og II af forundersøgelsen er anlægsteknik, linjeføring, stations udformning, miljø effekter, samfundsøkonomi og dynamiske effekter blevet undersøgt. Samlet set viser analyserne, at en Øresundsmetro vil være anlægs mæssigt og byggeteknisk realiserbar. I København vil den indgå i metrosystemet, der forudsættes udbygget med f. eks. M6 og M7 som en ringlinje på strækningen: København H Prags Boulevard Østerport København H. En Øresundsmetro kan på afgørende vis styrke integrationen i regionen ved port over Øresund og øge antallet af rejsende. En Øresundsmetro planlægges som en førerløs, højfrekvent og hurtig (120 km/t) baneforbindelse mellem København og Malmø. Erfaringerne med førerløse metroforbindelser fra metroen i Køben havn er, at de er rettidige og meget pålidelige for brugerne. En Øresundsmetro kan skabe bedre forhold for pendlere og besøgende og understøtte udviklingen af et mere integreret - over Øresund med op til 35 procent fra til passagerer dagligt. Anlægsprisen vurderes til at være knap 30 mia. DKK (inkl. 50 procent korrektionstillæg), hvoraf ca. 20 mia. DKK omfatter kyst-kyst delen. Finansieringen kan ske via billetindtægter, der er estimeret til ca. 19,3 mia. DKK, tilskud fra EU og statsbidrag/ broafgifter fra Øresundsbroen. Etableringen af en Øresundsmetro kan ske ved, at den danske og svenske stat beslutter, at provenu fra Øresundsbroen fra 2035, når broen er tilbagebetalt, kan reinvesteres i infra struktur i Greater Copenhagen som det statslige bidrag. Øresundsmetroen er dermed i vid udstrækning 3
6 INTRODUKTION FASE III Konkurrencen om at tiltrække investeringer på globalt plan har og særlige vækstdynamoer og styrkepositioner er tungtvejende kriterier, når globale virksomheder etablerer sig. Der er brug for samarbejde, så Greater Copenhagen kan udmærke sig som en attraktiv international metropol og sikre regionen international konkurrencekraft og langsigtet bæredygtig udvikling. Visionen er, at Greater Copenhagen skal være et internationalt knudepunkt for investeringer og viden. En mere sammenhængende region, med kortere rejsetid, udvider den kritiske masse for forskellige virksomheder og giver regionen international konkurrencekraft. (2016) en fælles aftale om en velfungerende og bæredygtig rencedygtig metropolregion. Figur 1 Greater Copenhagen. I fase III er undersøgt kobling til højhastighedstog, vægtning af funktionaliteten, omkostninger og miljøpåvirkning, sammenkobling af bydele i København og Malmø, effekter af kortere rejsetid, samt kommunikation om en Øresundsmetro. Hovedresultater Den korte rejsetid på ca. 20 min. skaber et større fælles ar- mennesker kan nå hinanden indenfor 60 minutters rejsetid. En førerløs metroforbindelse sikrer høj rettidighed og stor pålidelighed. Det er godt for pendlere og erhvervslivet og skaber mulighed for en god work-life balance. De kortere rejsetider nedbryder de mentale barrierer og øger integrationen i hele Greater Copenhagen. Kombineres Øresundsmetroen med højhastighedstog bliver Stockholm. Rejsetidsgevinsten vil være ca. 30 min. samtidig med, at man kan arbejde eller hvile uforstyrret på togrejsen. Anlægsprisen for kyst-kyst delen af en Øresundsmetro er genberegnet. Den koster ca. 20 mia. DKK inkl. 50 procent korrektionstillæg. Den kan bygges på 6½-7 år og har kun marginale miljøkonsekvenser. Der er national, regional og lokal interesse for en Øresundsmetro, 1 Greater Copenhagen men opfattelsen inkluderer Østdanmark af dens effekter og Sydsverige. for- Figur skellig. Kendskabet til de lokale og regionale effekter, og sammenhænge med Femernforbindelsen og højhastighedstog, er begrænsede. Øresundsmetroen er placeret på EU's TEN-T ScanMed korridor, der skal sikre balanceret økonomisk vækst i hele korridoren fra Skandinavien i nord til Italien i syd. Øresundsbroen og Femernforbindelsen er på ScanMed koridoren. EU Kommissionen DG Move ser store potentialer ved en Øresundsmetro i forhold til at sikre en mere effektiv udnyttelse af Øresundsbroen og Femernforbindelsen. 4
7 DEN FÆLLES UDFORDRING Greater Copenhagen har behov for at øge den internationale konkurrencekraft i forhold til andre sammenlignelige storbyregioner, når det kommer til at tiltrække internationale investeringer og talenter. Flere udenlandske virksomheder og talenter kan medvirke til at øge produktiviteten. Via investeringer udefra kan man få mere ud af de eksisterende ressourcer og øge den kritiske masse i Greater Copenhagen. Det fremmer vækst og udvikling. Det er samtidig en region i befolkningsmæssig vækst. I perioden vil regionen vokse fra 3,8 mio. til 4,1 mio. indbyggere. Et stigende befolkningstal er positivt i forhold til et større lokalt hjemmemarked og dermed en kritisk masse, der kan styrke tiltrækningen af investeringer og talenter. Men et voksende befolkningstal stiller også krav til en velfungerende transportinfrastruktur, som kan sikre høj og effektiv mobilitet. råder: Femernforbindelsen åbner forventeligt i 2028 og fordobler antallet af godstog over Øresund. Godstog har i nogle tilfælde forrang for persontog. Miks af togtyper (gods- regional- og højhastighedstog) vil dermed presse persontransporten på bane. Sverige planlægger højhastighedstog fra 2035, der kan køre op til 320 km/t. De skal forbinde Stockholm med henholdsvis Gøteborg og Malmø, og en videre forbindelse til Københavns Lufthavn og potentielt Hamborg. Det udvider lufthavnens dækningsområde og understøtter dermed lufthavnens vækstvision Expanding CPH om 40 mio. passagerer. I dag sker 85% af al persontransport ifølge Øresundsinstituttet på tværs af Øresund via Øresundsbroen. Håndteres den vok- og udvikling. 5
8 ØRESUNDSMETROEN UDVIDER DET FUNKTIONELLE ARBEJDSMARKED OG SKABER PLADS TIL VÆKST Fase III har fokuseret på, hvilken betydning en Øresundsmetro kan have for København, Malmø og Greater Copenhagen. Rejsetidsberegninger viser, at en Øresundsmetro ikke kun kan gøre København og Malmø til bydele hos hinanden, men også kan binde hele Greater Copenhagen bedre sammen. Ifølge Øresundsinstituttet rejste der i 2015 gennemsnitligt personer over Øresund (enkelt rejser) dagligt rejste via Øresundsbroen og via Helsingør - Helsingborg. Af de personrejser via Øresundsbroen blev af rejserne foretaget med tog, hvoraf udgjorde rene pendlingsrejser. at stige til rejser pr døgn. Men med en Øresundsmetro kan antallet af kollektive rejser potentielt stige til personrejser i døgnet i den sydlige del af Øresund. Sammen med Øresundsbroen og Femernforbindelsen, er Øresundsmetroen placeret på TEN-T ScanMed korridoren, det fælles koordinerede transportnetværk i EU. Pendlere, forretningsrejsende og turister kan bruge metroen over Øresund og dermed Betydningen af en Øresundsmetro er, at den funktionelle region og lokalmarkedet indenfor 60 minutters rejsetid udvides. Det i jernbaneinfrastrukturen. Med en Øresundsmetro kan der skabes den dannelse, forretningsrejser eller kulturelle oplevelser på tværs af regionen. Med en Øresundsmetro kan mentale barrierer over Øresund nedbrydes og Greater Copenhagen bindes bedre sammen. 6
9 ØRESUNDSMETROEN BINDER BYER SAMMEN I fase III er rejsetidsgevinster inklusiv middelventetid med en Øresundsmetro blevet analyseret. Med Øresundstoget er den rene rejsetid mellem København H og Malmø C i dag 35 minutter. Med en Øresundsmetro bliver rejsetiden reduceret til ca. 20 minut ter. Det vil ændre mobiliteten på tværs af Øresund radikalt i Greater Copenhagen. København og Malmø bliver hinandens bydele Byerne bliver til bydele hos hinanden. Den kortere rejsetid betyder nemlig, at borgere, forretningsrejsende og turister kan nå mange rejsemål i begge byer indenfor 45 minutter. Det bliver muligt at opretholde en god work-life balance, så man fx både kan nå at bringe børn i institution og foretage indkøb, selv om man har job på den anden side af Øresund. Forretningsfolk, forskere og medarbejdere fra Malmø vil fx kunne nå til Copenhagen Science City i København på kun 22 minutter (inkl. middelventetid ved start af rejse) med en Øresundsmetro. Det er en rejsetidsbesparelse på 37 minutter sammenlignet med Øresundstoget. Figur 3 Kortet viser rejsetider (inkl. middelventetid ved start af rejse) fra hhv. København H og Malmø C over Øresund med Øresundstoget (10 min. drift) til den anden side. Mørkegrøn: rejsetid mindre end 30 min., lysegrøn: min., gul: min. og rød: mere end 60 min. rejsetid. Figur 4 Kortet viser rejsetider (inkl. middelventetid ved start af rejse) fra hhv. København H og Malmø C over Øresund med en Øresundsmetro og Øresundstoget (10 min. drift) til den anden side. Mørkegrøn: rejsetid mindre end 30 min., lysegrøn: min., gul: min. og rød: mere end 60 min. rejsetid. 7
10 Tilsvarende kan københavnere nå til en speciallæge, spise middag i Gamla Staden eller måske en koncert i Malmø Opera på minutter. Rejsetidsgevinsten for rejser til Malmø vil typisk være minutter sammenlignet med Øresundstoget i dag. Den kortere rejsetid skaber grundlag for en større udveksling af arbejdskraft. Særligt den høje frekvens og rettighed, som en Øresundsmetro har, giver pendlerne optimale mulighed for at rejse på tværs af Øresund med en sikkerhed for at nå frem til tiden. Det er vigtigt for pendlerne på den ene side, og for virksom- kraft på den anden side, uden at det går ud over arbejdskraftens work-life balance. På den måde understøtter en Øresundsme- Med en markant øget tilgængelighed opnås der mulighed for et bedre match på arbejdsmarkedet mellem virksomheder og en lokalisering af virksomheder, som har behov for en central beliggenhed, vil få bedre forudsætninger. Tilsvarende vil lokalmarkedet blive større, og det kan medvirke til at nedbryde mentale barrierer, sådan at forretningsfolk eller turister fx vælger at spise frokost på den anden side af Øresund, fordi rejsen er så kort. Det kan gavne turismen og detailhandlen i de to byer. Der er regionale potentialer Visionen om en Øresundsmetro rækker imidlertid langt videre Pendlere er typisk villige til at rejse i op mod en time mellem bolig og job. Med kun ca. 20 minutters rejsetid mellem byerne betyder det, at ved skift til andre kollektive transportmidler som fx S-tog, letbane, Pågatog og bus, udvides det funktionelle regionale arbejdsmarked indenfor 60 minutters rejsetid markant. Den kortere rejsetid med en Øresundsmetro vil binde forsknings- og uddannelsesinstitutioner bedre sammen og skabe potentiale for virksomheders øgede anvendelse og dermed produktivitet. En Øresundsmetro vil understøtte tripel-helixsamarbejdet mellem forskning, virksomheder og det offentlige. stem, skabes der grundlag for vækst i både erhverv, uddannelse og turisme, som kan styrke byernes og regionens position internationalt. Tilsvarende er der potentiale for, at den reducerede rejsetid kan øge tilgængeligheden til kulturinstitutioner i hele regionen. Stationer Rejsetid med Øresundstog Rejsetid med Øresundsmetro Tidsgevinst Prags Blvd. st Islands Brygge st København H Rigshospitalet st Rådhuspladsen st Nordhavn st Krydstogtkaj st Ny Ellebjerg st Tabel 1 Eksempler på rejsetidsgevinster (inkl. middelventetid ved rejsens start) fra Malmø med Øresundsmetro kombineret med anden kollektiv Stationer Rejsetid med Øresundstog Rejsetid med Øresundsmetro Tidsgevinst Malmö C Gustav Adolfs torg Stadshuset Triangeln stn Folkets park Rosengårds centrum Höja Tabel 2 Eksempler på rejsetidsgevinster (inkl. middelventetid ved rejsens start) fra København med Øresundsmetro kombineret med anden kol- 8
11 ØRESUNDSMETROEN SKABER FORBINDELSE TIL HØJHASTIGHEDSTOG I fase III har beregninger vist, at en Øresundsmetro tilknyttet svenske højhastighedstog kan blive konkurrencedygtigt i forhold Sverigesförhandlingen er en satsning på at bygge mindst i Sverige fra Højhastighedstog skal forbinde Stockholm- Malmø/København på den europæiske TEN-T ScanMed korridor og reducere rejsetiden med tog. Strækningen har i dag 4 mio. personrejser om året, og togets markedsandel udgør 25 procent. I 2039 forventes 5,2 mio. personrejser med en markedsandel til toget på 57 procent, svaren- markedsandelene. Rejsen fra København H, med Øresundsmetro og højhastighedstog til Stockholm, kan gøres på ca. to timer og 50 minutter. Brugte man Øresundstoget og skiftede til højhastighedstog i Malmø, for at køre videre til Stockholm, ville man kun nå til Nyköping ca. 110 km. syd for Stockholm på den samme rejsetid. Flyrejse fra København H via Kastrup-Arlanda og til Stockholm C tager ca. tre timer og et kvarter, der inkluderer transport til og fra lufthavnen, sikkerhedstjek og ventetid. Den samlede rejsetid er ca. 30 minutter længere end med Øresundsmetroen og højhastighedstoget. og man kan arbejde eller hvile uforstyrret på hele rejsen fra centrum til centrum. Foruden kortere rejsetid bidrager togrejsen til en mere miljøvenlig og bæredygtig persontransport. Øresundsmetro Øresundstog 9
12 ANLÆGSOMKOSTNINGER OG TEKNISKE FORHOLD I fase III er der gennemført uddybende analyser af anlægsteknik, sikkerhedskoncept og lovgivning, og derudover er anlægsprisen for kyst-kyst delen blevet genberegnet. Boret tunnel Flere tunnelalternativer med og uden lavbro er tidligere blevet undersøgt. En 22 km. lang boret tunnel under Saltholm vurderes at være særlig miljømæssig gunstig i en anlægsfase. En tunnel med to spor i adskilte kanaler i ét plan samt kanaler for installationer, ventilation og vedligehold vurderes at være den mest fordelagtige byggetekniske,anlægsøkonomiske og driftsmæssige løsning. Sikkerhed For en 22 km. lang tunnel under Øresund er det vigtigt, at den lever op til de højeste sikkerhedsstandarder. Et sikkerhedskoncept er blevet analyseret nærmere og viser, at det er muligt at bygge en sikker tunnel under Øresund. Det vil være muligt at planlægge med 7 tog med 120 passagerer i hvert rør på samme tid, og en mulig frekvens på op til 36 tog/time, svarende til 100 sek. mellem hver afgang. Lovgivning Grænseregional infrastruktur forudsætter, at lovgivning i Danmark og Sverige kan håndtere en ny fast forbindelse. Jernbanelovgivningen i Danmark og Sverige er kun marginalt forskellige og muliggør, at der kan bygges en boret tunnel til en metroforbindelse under Øresund. Anlægspris Anlægspris for den valgte løsningsmodel med en boret tunnel under Øresund er blevet genberegnet. Beregningerne er robuste og viser, at det vil koste ca. 20 mia. DKK inkl. 50 procent korrektionstillæg at bygge kyst-kyst strækningen fra Prøvestenen ud for Amager på den københavnske side til Scaniaparken på Malmøsiden. Undergrunden består af kalk, der er erfaring med fra Citytunnelen i Malmø og metroen i København. Projektering og anlægsarbejde kan samlet set gennemføres på 6½- 7 år og vil kun have marginale miljøkonsekvenser i selve anlægsfasen. Figur 6 Tværsnit af tunnelrør. 10
13 KENDSKAB TIL ØRESUNDSMETROEN DENS BETYDNING OG EFFEKTER I fase III er der blevet gennemført en interessentanalyse og udarbejdet en kommunikationsplan. Der er interesse for Øresundsmetro men kendskabet bør øges 27 kvalitative interviews er blevet gennemført med nøgleaktører på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Heriblandt politikere, repræ- Interviewene viser en stor interesse og et positivt syn på visionen om en Øresundsmetro. Men der er forskellige opfattelser af, hvad den vil betyde lokalt, regionalt, nationalt og på EU niveau. Der er ingen tvivl om, at København og Malmø bliver bydele hos hinanden, og at metroen har stor betydning for et mere integreret arbejdsmarked, handel og turisme. Men den regionale og nationale effekt opleves forskelligt af aktørerne. Der eksisterer bl.a. en begrænset viden om betydningen for Greater Copenhagen ved sammenhængen mellem kapaciteten ved Øresundsbroen og konsekvensen af dobbelt så meget gods på bane, når Femernforbindelsen åbner. Dertil kommer sammenhængen med højhastighedstog fra Stockholm til Malmø/ Københavns Lufthavn. Foranalyserne viser, at en Øresundsmetro netop kan håndtere Ingen tvivl i EU Kommissionen om en Øresundsmetros betydning for en mere effektiv Øresundsbro og Femernforbindelse EU Kommissionens DG Move er ikke i tvivl. En Øresundsmetro ligger på den såkaldte TEN-T ScanMed korridor, der forbinder Skandinavien i nord og Italien i syd. TEN-T har til formål at sikre balanceret økonomisk vækst i Europa. Sammen med Hamborgs S4-Bahn-projekt, på strækningen mellem Lübeck (Bad Oldesloe) og Hamborg, kan en Øresundsmetro skabe den nødvendige kapacitet over Øresund, til at håndtere en fordobling af gods på jernbanen, når Femernforbindelsen åbner. Hermed vil de to projekter sikre en mere effektiv udnyttelse af de store statslige investeringer, der er placeret i Øresundsbroen og Femernforbindelsen. S4-Bahn Hamburg - Lübeck (Bad Oldesloe) Øresundsmetro Femernforbindelse Øresundsbroen som også Øresundsbroen (blå) og Femernforbindelsen (grøn) er. 11
14 DET VIDERE ARBEJDE København og Malmø ønsker at fortsætte med at skabe forudsætninger for en Øresundsmetro og øge informationsniveuet og dialogen om metroens udformning og egenskaber. København og Malmø har derfor ansøgt om midler og har fået bevilget fra Interreg-programmet til en fjerde fase af forundersøgelsen. Fase IV vil bl.a. inkludere kommunikation m.v. på baggrund af interessentanalysen i fase III. Hertil vil der blive sat fokus på betydningen af øget jernbanekapacitet på den europæiske TEN-T ScanMed korridor, og dermed en mere effektiv udnyttelse af både Øresundsbroen og Femernforbindelsen. Arbejdet vil inkludere en sammenlignende analyse af S4-Bahn-projektet mellem Hamborg-Lübeck og en Øresundsmetro. De regionale og lokale effekter afdækkes nærmere for at se, hvilke synergier en Øresundsmetro kan give i et mere funktionelt og sammenhængende arbejdsmarked. Det kan fx være sygehuse, forsknings institutioner og turisme i Greater Copenhagen. Samfundsøkonomien og dynamsike effekter i relation til bl.a. Femernforbindelsen vil være relevant at undersøge nærmere. Fakta om en Øresundsmetro Pris: ca. 30 mia. DKK inklusiv 50 procent korrektionstillæg. Prisen dækker kyst-kyst strækningen, en lokal landstrækning fra kysten frem til Malmö C med stationerne Västra Hamnen og Malmö C, korte lokale landstrækninger fra kysten på Amager frem til tilslutning med M6/M7-strækningen mellem Prags Boulevard og Kløvermarken, samt det nødvendige ekstra metromateriel til at betjene Malmö. Billetindtægter: ca. 19,3 mia. DKK, jf. Incentive Partners, Rejsetid: København H - Malmø C: ca. 20 minutter. Afgang hvert 5. minut, men potentielt hvert 100. sekund Tunnellængde fra kyst-kyst: 22,1 km. Max kapacitet: 36 tog i timen /retning. Max hastighed: 120 km/t. Byggetid: 6½ - 7 år. 12
15
16 FREMTIDENS BANENET OMKRING ØRESUND? Om år kunne et fælles banenet se således ud med fjerntog, regionaltog, S-tog, Pågatog, metro og letbaner i ét system. LÆS MERE OM ØRESUNDSMETROEN Se alle præsentationer og delrapporter på nettet: KONTAKT OS oresundsmetro@okf.kk.dk oresundsmetro@malmo.se
KØBENHAVN MALMÖ ØRESUNDSMETRO BINDER GREATER COPENHAGEN SAMMEN RESULTATER FASE III - FORUNDERSØGELSE
KØBENHAVN MALMÖ ØRESUNDSMETRO BINDER GREATER COPENHAGEN SAMMEN RESULTATER FASE III - FORUNDERSØGELSE ÖRESUNDSMETRO KØBENHAVN MALMÖ 2017 Denne rapport er udarbejdet af Københavns Kommune og Malmö stad.
Læs mereGREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT
TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne
Læs mereCopenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt
Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under
Læs mereRegionens og kommunernes opgaver på trafikområdet
rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks
Læs mereRegion Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark
Opgang Afsnit Linda Bang Jessen Telefon 2678 2858 Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 12. september 2011 Hovedstadsregionen skal være Danmarks vækstlokomotiv Fornyet
Læs mereInvesteringer i fremtiden
Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs mereTrafikcharter. Greater Copenhagen
12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget
Læs mereKØBENHAVN MALMÖ ØGET TILGÆNGELIGHED MED EN ØRESUNDSMETRO
KØBENHAVN MALMÖ ØGET TILGÆNGELIGHED MED EN ØRESUNDSMETRO ÖRESUNDSMETRO KØBENHAVN MALMÖ 2017 Denne rapport er skrevet af Københavns Kommune og Malmø stad. Rejsetidsberegningerne er foretaget i samarbejde
Læs mereInfrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse
Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse IBU: Infrastruktur og byudvikling i Øresund IBU Øresund er et dansk-svensk samarbejde med 28 deltagende kommuner, regioner og myndigheder og har et budget på 28-29
Læs mereØresundsregionen - logistikcentrum, integration og
Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen
Læs mere- Et tigerspring for jernbanen
- Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt
Læs mereIBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund
IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store
Læs mereSjælland på sporet 26. oktober Region Sjællands planer og ønsker for jernbanetrafikken. Chefkonsulent Lars Bosendal, region Sjælland
Sjælland på sporet 26. oktober 2017 Region Sjællands planer og ønsker for jernbanetrafikken Chefkonsulent Lars Bosendal, region Sjælland Hovedopgaver Sundhed Regional udvikling Det sociale område Vores
Læs mereTrafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter
Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund
Læs mere7. Baggrundsanalyse: International infrastruktur og pendling (jf. kapitel 4.3 og 6.2)
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Sekretariat for task force for bedre erhvervsvilkår i København 7. Baggrundsanalyse: International infrastruktur og pendling (jf. kapitel 4.3 og 6.2) 1. Hvorfor
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane
Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter
Læs mereTrafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland
Trafikdage i Aalborg, 27. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland TEN-T Det trans europæiske transportnetværk i EU Kommissionen fremlagde i oktober 2011 forslag til nye retningslinjer for et Trans
Læs mereRedegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereFremtidens infrastruktur i Øresundsregionen
Fremtidens infrastruktur i Øresundsregionen Otto Anker Nielsen Professor Leder af Transport DTU Afdelingsleder for Transportmodeller Otto Anker Nielsen Overblik Hvorfor en langsigtet strategi? Seneste
Læs mereTILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN
94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereRegional Vækst- & Udviklingsstrategi
[UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at
Læs mereTransportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K
Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt
Læs mereSjælland baner vejen frem
Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående
Læs mereAlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen
AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen -1- AlsFynBroen i tal Afstand: 11 km kyst-til-kyst Trafik: Op til 17.100 biler i døgnet ved broafgift på 60 kr. Sparet rejsetid: 30 minutter mellem Odense og Hamburg
Læs mereByudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune
Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv
Læs mereAGENDA. 1. Greater Copenhagen & Skåne Committee samarbejdet 2. Organisering - Sekretariatets rolle 3. Aktiviteter og politiske prioriteter i 2016
AGENDA 1. Greater Copenhagen & Skåne Committee samarbejdet 2. Organisering - Sekretariatets rolle 3. Aktiviteter og politiske prioriteter i 2016 2 GREATER COPENHAGEN -SAMARBEJDET 3 Sara P. Ipsen VISION
Læs mereByudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune
Byudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3
Læs mereHOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Læs merePunkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013
18. februar 2013 Bilag 1 - Side 1 af 4 Kommissorium for arbejdsgruppe om en fokuseret dagsorden for vækst i hovedstadsregionen Baggrund Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Hovedstadsregionen
Læs mereInitiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden
Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Den nye regionale rolle er i vid udstrækning en udviklingsopgave
Læs mereMETRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN
METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST
Læs mereFælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008
Læs mereKKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND
FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer
Læs mereTrafikudvikling over Øresund
Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,
Læs mereFoto: Nicolai Perjesi & Frederik Toft. Velkommen til
1 Foto: Nicolai Perjesi & Frederik Toft Velkommen til Region Skåne Anders Tukler I 2020 er Greater Copenhagen et internationalt knudepunkt for investeringer og viden på niveau med de mest succesfulde
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland
Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne
Læs mereGode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere
Læs mereEn sammenbunden by 2035
En sammenbunden by 2035 Strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg 2017-2020 Forord En sammenbunden by 2035 - en fælles strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg For at udvikle
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereAalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport
Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Jesper Fønss Projektleder i Movia Trafik- og rådgivningscenter E-mail: jf@moviatrafik.dk 1 Agenda 1. Kort om baggrunden for +Way 2. +Way er Movias
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder
Læs mereALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal
Læs mereDobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog
Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt
Læs mereMobilitetsplan 2021 Peter Rosbak Juhl, Udviklingschef Sjælland på sporet, 1. november 2018
Mobilitetsplan 2021 Peter Rosbak Juhl, Udviklingschef Sjælland på sporet, 1. november 2018 Trafikplan 2016 - highlights Trafikplan 2016 indeholder bl.a.: Aftale om et nyt strategisk busnet - Nyt bynet
Læs mereStig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S
Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereStrategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011
Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereVision for banetrafikken i
UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.
Læs mereGreater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed
Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen
Læs mereRegion Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi
Region Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 VIRKSOMHEDER ARBEJDSMARKED VÆKSTOMRÅDER SAMMENHÆNG Oktober 2018 Forord sammen skaber vi en attraktiv region I går det godt. De fleste virksomheder
Læs mereØ R E S U N D S R E G I O N E N
WWW.TENDENSORESUND.ORG Dansk version ØRESUNDSREGIONEN INDBYGGERNE I ØRESUNDSREGIONEN Øresundsregionen er hjem for 3,8 millioner indbyggere, og i de næste 20 år ventes befolkningstallet at vokse med yderligere
Læs mereResultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014
Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter
Læs mereØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER
Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning
Læs mereØRESUNDSMETRO ANLÆGSOVERSLAG
ANLÆGSOVERSLAG UWE HESS, PROJEKTCHEF RAMBØLL (UH@RAMBOLL.DK) Der ses kun på strækningen mellem den danske og den svenske kyst. Kyst kyst strækningen afsluttes med skakte. På den danske side startes ved
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt. Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016 Panelet Anders H. Kaas Afdelingschef Infrastrukturrådgiveren Atkins Morten Slotved Borgmester
Læs mereTRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune
TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune 1 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl Disposition Baggrund Screeningsanalysen
Læs mereMangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?
Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur
Læs mereAdministrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst
Administrerende direktør Leo Larsen April 2010 Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029 Ballerup en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del af
Læs mereUd og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren
Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund
Læs mereDen internationale handlingsplan (forside)
Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereRegion Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling
Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet
Læs merePræsentation af Aalborg Universitet 1 af 31
1 af 31 Velkomst Baggrund for projektet Mobilitet/International tilgængelighed Case: Jernbane til Aalborg Lufthavn Linjeføringer og banebetjening Den samfundsøkonomiske analyse, herunder robusthedsanalyser
Læs mereUDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE
TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK
Læs mereRegion Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi
Region Sjællands Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 VIRKSOMHEDER ARBEJDSMARKED VÆKSTOMRÅDER SAMMENHÆNG Oktober 2018 Forord sammen skaber vi en attraktiv region I Region Sjælland går det godt. De fleste
Læs mereS-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.
S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive
Læs mereNOTAT. Automatisk S-banedrift
NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde
Læs mereKØBENHAVN MALMÖ SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER ALTERNATIVE VÆKSTRATER INCENTIVE PARTNERS
KØBENHAVN MALMÖ SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER ALTERNATIVE VÆKSTRATER INCENTIVE PARTNERS ØRESUNDSMETRO KØBENHAVN MALMØ 2013 Notat Projekt: 1529 Samfundsøkonomisk screening af Øresundsmetroen Dato: 23.
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereEn ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.
N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at
Læs merePerspektiver og muligheder i bustrafikken
Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse
Læs mereKØBENHAVNERFORTÆLLINGEN 2.0
www.kk.dk KØBENHAVNERFORTÆLLINGEN 2.0 Side 1 Side 2 / Københavnerfortællingen Livskvalitet Vækst - Sundhed - Viden - Miljø/energi - Innovation - Mangfoldighed - Beskæftigelse - Tryghed Afdelingens navn
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mereKKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen
KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,
Læs mere2019 MOBILITET 2040 PB 1
2019 MOBILITET 2040 1 MOBILITET 2040 Mobilitet 2040 sætter scenen for fremtidens mobilitet i Aalborg Kommune. Vi er alle mobilister og bevæger os som aldrig før. Derfor er vores infrastruktur og miljø
Læs mereKravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt
Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale
Læs mereNy erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden
Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?
Læs mereFaktaark om trængselsudfordringen
trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster
Læs mereTrængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen
Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000
Læs mereInterCity tog og green freight corridor
InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog
Læs mereUdvidelse af screeningsfasen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT UDBYGNING AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I KØBENHAVN 13-04-2012 Sagsnr. 2012-42159 Dokumentnr. 2012-292164 Udvidelse af screeningsfasen Sagsbehandler
Læs mereNATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Læs mereBaneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010
Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Transport 2018 Klimavenlig og bæredygtig mobilitet Prioriterede grønne korridorer Kobling på Femern Bælt Pentagon zonen Globale
Læs mereFælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur
Fælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur udarbejdet af Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region i 2013 og opdateret i januar 2019 Indledning Region Midtjylland
Læs mereAARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland
AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende
Læs mereMIPIM 2015. Byens Netværk - 18. februar 2015
MIPIM 2015 Byens Netværk - 18. februar 2015 Agenda 1. Velkomst 2. MIPIM og Danmark 3. Copenhagen Capacity på MIPIM 4. Stand og events i 2015 5. Partnerskab og sponsorat nu og fremover 6. Greater Copenhagen
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereOffentlige investeringer
Offentlige investeringer som afsæt for nye industrieventyr Lars Disposition Danske Industrieventyr Hvad skal Danmark leve af Hvad kan offentlige investeringer gøre for erhvervsudvikling Investeringer på
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde
Læs mereRING 5 transportkorridoren: RØD, GUL eller GRØN?
RING 5 transportkorridoren: RØD, GUL eller GRØN? VELKOMMEN! IBU og Ring 5-korridoren v/henrik Sylvan (TDL) Infrastrukturstrategier i hovedstadsområdet v/annette Christensen (DI) Trafikpolitik og klimapolitik
Læs mere