IT-projektledelse. Planlægning og estimering samt Risici og projektmodeller
|
|
- Sara Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IT-projektledelse Planlægning og estimering samt Risici og projektmodeller Lene Pries-Heje IT-projektledelse F2006
2 Indlæringsmål (I) Kunne forklare sammenhængen mellem estimat, ressourcer og projektplan Kunne identificere behovet for ressourcer til et givent projekt Kunne udføre funktionel dekomponering ( Work Breakdown ) Kunne udarbejde en projektplan for et mindre projekt med anvendelse af synkroniseringspunkter, kritiskvej, PERTdiagram og GANTT-diagram. Kunne gøre rede for fordel og ulemper ved udvalgte estimeringsteknikker Kunne argumentere for valg af en eller flere af ovennævnte teknikker ved estimering af et mindre IT-projekt Kunne anvende de valgte teknikker på et mindre ITprojekt.
3 Indlæringsmål (II) Du er i stand til at gennemføre en risikoanalyse og risikohåndtering for et ITprojekt. Kunne gøre rede for forskellige metoder til risikoidentifikation Kunne gøre rede for forskellige projektmodellers karakteristika, anvendelsesområde og betydning for risikostyring og projektplanlægning. Kunne gøre rede for valg af projektmodel i forhold til projektets risikoprofil
4 Hvorfor planlægning? Viser det er muligt at gennemføre projektet indenfor den forventede tid og med det forventede ressourceforbrug Skabe en detaljeret omkostningskalkule og cash-flow oversigt Kunne foretage ressourceallokering og koordinering af ressourcer Motivering af medarbejderne (forudsat de har deltaget i udarbejdelsen af planen). Skabe grundlag for opfølgning og justering af planen Skabe grundlag for risikovurdering af projektets aktiviteter og projektet som helhed
5 Simpel planlægning Tag udgangspunkt i projektets mål og udled: Indsatsområder Milepæle = Delmål på vejen Faser og beslutningspunkter Aktiviteter tilknyttet hver milepæl
6 Mellem- Mellem- Mellem- Slut- tilstand tilstand Y tilstand X tilstand Baglæns tilstandsplanlægning Tag udgangspunkt i den ønskede sluttilstand og udled: En mellemtilstand X, hvorfra man let når den ønskede sluttilstand En anden mellemtilstand Y, hvorfra man let når mellemtilstanden X osv. osv. Aktiviteter udledes ved at spørge: Hvad skal der til for at nå denne mellemtilstand?
7 Arbejdsstruktur Work Breakdown Structure System Opdeling efter: Program ALFA Program BRAVO Modul DELTA 1 Program CHARLIE Modul EKKO 2 1. Proces 2. Produkt 3. Begge dele
8 Netværksplanlægning -Et eksempel Forgængere Estimat A Valg af hardware 150 B Softwaredesign 100 C Installer hardware A 75 D Kodning og test af software B 100 E Konverter filer fra gl. system B 75 F Skriv brugermanual 250 G Brugertræning E, F 75 H Installér og test C, D 50 Lene Pries-Heje IT-projektledelse F2006
9 Vi tegner netværket A 150 C 75 art H 50 B 100 D 100 Slut F 250 E 75 G 75
10 Vi regner forlæns A 150 C 75 art 0 B D H Slut F E G
11 Og baglæns startende med H B F C D E A G art Slut
12 Kritisk vej Aktiviteter der hvis de forsinkes, forsinker det hele art A 0 75 B 0 0 F C D E H G Slut
13 Fra estimat til plan Estimer i timer så der ikke opstår tvivl om, hvad man taler om. En dag kan f.eks. være alt mellem 6 og 16 timer. En uge kan være fra 30 til 100 timer osv. Som omregningsfaktor kan evt. anvendes, at en gennemsnitlig personmåned i Danmark omfatter 18 arbejdsdage eller 135 arbejdstimer (ved arbejdsdage på 7,5 time).
14 Du er ikke effektiv! - 8 timer om dagen, 40 timer om ugen Effektivitetsfaktoren: Hvor meget tid arbejder hver projektdeltager effektivt på projektet. Det tager tid at læse post, deltage i afdelingsmøder, holde personalesamtale, læse fagtidsskrifter etc. Effektive arbejdstimer = Arbejstimer * 70-80% Rådighedsfaktoren: Hvor stor en del af deres tid, de er til rådighed for projektet.
15 Vi får nu tildelt 3 personer Alle mand fuld tid = 25 effektive timer HANSEN er god til hardware => A og C JENSEN er god til software => B, D og H NIELSEN er brugerspecialist => F og G Alle kan lave E (men ingen har lyst)
16 Samme netværk med personer Hansen Hansen A 150 C 75 art 0 Jensen Uge 6 Uge 7 Jensen Uge 9 H 50 B Uge 4 D Uge Uge 8 Slut Nielsen F 250??? E 75 G 75 0 Uge 10
17 Vi fordeler E til Hansen og Jensen, og bliver færdig i uge 13 Hansen Hansen art A 0 Jensen B Uge Uge 4 C Uge 7 Jensen D Uge 5 75 Uge Uge 8 Jensen H Uge Uge 12 Slut Nielsen F Uge 10 Jensen E Hansen U Uge 10 Nielsen G Uge Uge 13
18 PERT Expected times and standard deviation 0,08 2,08 2,50 2,00 2,00 H 0,33 3,00 4,00 3,00 2,00 G 1,17 10,50 15,00 10,00 8,00 F 0,50 2,83 4,00 3,00 1,00 E 0,25 4,08 5,00 4,00 3,50 D 0,17 2,83 3,00 3,00 2,00 C 0,33 4,00 5,00 4,00 3,00 B 0,50 6,17 8,00 6,00 5,00 A S.afvi. Forventet Pessimistisk Realistisk Optimistisk Aktivitet
19 PERT network Event Number Expected date Target date Standard deviation A t=6.17 s=0.5 B t=4.0 s= F t=10.5 s=1.17 C t=2.83 s=0.17 D H 3 t= t= s= s= E t=2.83 s= G t=3.00 s=0.33
20 Ressourcer Labour Equipment Materials Space Services Time Money
21 Projektværktøj ID Task Name Duratio 1 Analyse 130d 2 Analyseaktiviteter Usikkerhed analysefa 30d 4 Udvikling 325d 5 Udviklingsaktiviteter Usikkerhed udviklings Indførelse 90d 8 Indførelsesaktiviteter 50d 9 Usikkerhed indførelse 40d 10 Drift 300d Qtr 4 Qtr 1 Qtr 2 Qtr 3 Qtr 4 Qtr 1 Qtr 2 Qtr 3 Qtr 4 Qtr 1
22 Planlægningshorisonter - tre niveauer af planer Hovedplan Detailplan Individuel plan Hovedplan (overordnet projektplan) som dækker hele projektet. Detailplan som dækker en eller flere faser i projektet detaljeret (horisont 3-6 måneder). Plan for den enkelte medarbejder (typisk horisont 4-8 uger).
23 Planlægningsteknikker Milepæle Gantt Vægplan CPM PERT Milepæle er godt til meget simple projekter med f.eks. 10 aktiviteter eller 2 personer Et Gantt-diagram svarer til et stavdiagram. Kan vise overlap men ikke sammenhæng Vægplan laves af alle i projektet samlet i et rum. Giver godt overblik Critical Path Method tager højde for sammenhænge og afhængigheder Programme Evaluation Review Technique kan bruges til at regne på usikkerhed
24 Estimering (Hvorfor) er estimering en vigtig aktivitet i softwareudviklingsprojekter?
25 Målet for projektlederen er, at projektet gennemføres indenfor den afsatte tid, overholder budgettet og opnår den aftalte funktionalitet og kvalitet. Aktiviteter for projektlederen: Forudsige budget, planlægge og organisere gennemførelsen Kontrollere og tilpasse Sikre kvalitet og produktivitet i det arbejde der udføres
26 Et estimat er ikke: Den mest optimistiske forudsigelse der har en sandsynlighed forskellig fra nul Lig med det sidste estimat vi lavede Lig med sidste estimat + den forsinkelse kunden eller chefen er villig til at acceptere Lig med et udefra givent rigtigt svar
27 Sørg for at adskille estimering og planlægning Estimering TIMER eller KR Hvor mange timer skal bruges for at udføre projektet (opgaven)? eller Hvor mange kroner kommer det til at koste Projektplanlægning TID Hvornår kan projektet være afsluttet?
28 Hvad er et estimat (1 af 2)? Et udbredt syn på et estimat!!! Sandsynlighed for estimat Der er 100% sandsynlighed for at gennemføre projektet med det planlagte antal timer Timer
29 Hvad er et estimat (2 af 2)? Et estimat er en stokastisk variabel, hvilket betyder: Tilfældig, men til at forudberegne statistisk med tilnærmelsesvis sikkerhed. Sandsynlighed for estimat Timer Erfaring har vist, at sandsynligheden kan udtrykkes som en matematisk fordeling (Beta)
30 Fordelingsfunktion Mest sandsynlig værdi Vs Middelværdi Vm (forventningsværdi) rdi) Optimistisk værdi Vo Timer Pessimistisk værdi Vp
31 Estimeringsteknikker Der findes to typer teknikker til estimering: Erfaringsbaserede, som f.eks. tre-punktsteknikken, brug af analogier og eksperter, anvendelse af historiske data, samt successiv kalkulation og DELFIteknikken Parametriske (modelbaserede), som f.eks. COCOMO, Function Points og Use Case Points.
32 Tre-punkts teknikken Til at beregne middelværdien Vm kan vi bruge: Vm = (Vo + 3*Vs + Vp) / 5 Til at beregne standardafvigelsen S kan vi bruge: S = (Vp - Vo) / 5 Usikkerheden kan beregnes således at: 68% er omfattet. Formel: (Vm - S) til (Vm + S) 95% er omfattet. Formel: (Vm - 2S) til (Vm + 2S) 99% er omfattet. Formel: (Vm - 3S) til (Vm + 3S)
33 Vo = mest optimistiske skøn (mindsteværdi) Vs = mest sandsynlige værdi Vp = mest pessimistiske værdi (størsteværdi) Vm = middelværdi
34 Successiv kalkulation For en Erlang funktion med en k-værdi på 10 (hvor k er et udtryk for forelingsfunktionens skævhed) beregnes middelværdien som: Vm = (Vo + 2,95*Vs + Vp) / 4,95 Og standardafvigelsen S som: S 2 = (Vp - Vo) 2 / 21,66 K = 10 er valgt fordi den må anses for at være mest repræsentativ. For andre k-værdier er ovennævnte udtryk for middelværdien behæftet med en fejl, der dog for de mere hyppigt forekommende k-værdier (K = 5 til 15) kun når op til få promille. Citat: Steen Lichtenberg (1971, side 20)
35 Fortsæt nedbrydningen indtil... Tommelfingerregel fra Lichtenberg (1971:side 14): Den eller de poster der har den største varians opdeles i et antal delposter Således fortsættes indtil man enten har nået en tilfredsstillende nøjagtighed eller møder usikkerheder, der ikke kan nedbringes ved opdeling eller på anden vis.
36 Intuitive ekspertmetoder En erfaren ekspert vurderer hvad det vil koste Flere eksperter vurderer samme projekt uafhængigt af hinanden DELFI-teknikken er et eksempel på struktureret brug af flere eksperter Ekspertmetoder kan udbygges med en nedbrydning af projektet i delopgaver (WBS)
37 Analogi Find historisk projekt der ligner Analyser historisk projekt - Hvad var bestemmende for omkostningerne? Find tilsvarende faktorer i dette projekt og fastlæg dem ud fra størrelsen i det historiske projekt Find andet historisk projekt eller brug anden teknik til omkostningsfaktorer der adskiller sig meget Forklar hvori forskellene består i et internt arbejdspapir, således at dokumentationen foreligger
38 Delfi-teknikken Hvert medlem af en gruppe giver et estimat De der ligger i nederste og øverste fjerdedel fortæller resten af gruppen hvorfor deres estimat blev som det blev Gruppen estimerer igen, nu under hensyntagen til de argumenter man lige har hørt Kan fortsættes 2, 3, 4 eller flere gange efter behov Anvend eventuelt Silent Delphi og en mægler
39 Brug historiske data Eksempel 1: Vores database viser, at aktiviteter af denne type tager X timer. Eksempel 2: Vi ved at vi kan lave et X linier kode på 1 mandtime. Når et nyt program er 3000X = 3000 mandtimer, så tager det ca. 2 mandår. Eksempel 3: Fremragende, effektive og nominelle erfaringsdata for system software (drivere, compilere), in-house adm. systemer og standard-produkter fx. Tekstbehandling
40 Oppefra-ned og nedefra-op Oppefra-ned. Først estimeres helheden - systemet set som en sort kasse - siden brydes ned vha. procenttal baseret på erfaring. Teknikken kan f.eks. bruges til et første overslag meget tidligt. Nedefra-op. Selve programmet nedbrydes i detaljer - f.eks. i delsystemer og moduler. Hver enkelt lille del estimeres i timer. Summen af timer ganges op til en sum for helheden vha. procenttal baseret på erfaring. Nedefra-op alternativ. Hver enkelt lille del estimeres i antal linier. Summen af linier bruges som input til at inddrage historiske data eller til en estimeringsmodel.
41 Parametrisk estimering Omkostningernes størrelse er en funktion af en række omkostningsbestemmende faktorer Formlerne kan udtrykke additive sammenhænge, multiplikative sammenhænge, eksponentielle sammenhænge etc. Samlede omkostninger = X * f1 * f2 fn
42 COCOMO-modellen Organisk udvikling Relativ lille gruppe udvikler software af en velkendt type til in-house brug. Hovedparten af gruppen har erfaring med tilsvarende systemer i organisationen. PM = 2,4 (KDSI) 1,05 MU = 2,5 (PM) 0,38 PM = PersonMåneder KDSI = Tusind linier kildetekst MU = Måneder til udvikling
43 COCOMO Embedded Embedded (Indlejret) udvikling Projektet kan omfatte ny teknologi, algoritmer vi ikke kender godt, eller en ny innovativ udviklingsmetode. mest karakteristisk er, at projektet er underlagt mange bindinger ( tight constraints ) PM = 3,6 (KDSI) 1,20 MU = 2,5 (PM) 0,32
44 COCOMO Semi-detached Semi-detached udvikling Mellemting mellem organisk og embedded PM = 3,0 (KDSI) 1,12 MU = 2,5 (PM) 0,35 Eksempel med linier kode (10 KDSI): PM = 3,0 (10) 1,12 = 40 personmåneder MU = 2,5 (40) 0,35 = 9,1 måneder til udvikling Gennemsnitlig bemanding 40 / 9,1 = 4,4 mand
45 Udvidet COCOMO PM = 3,0 (KDSI) 1,12 * f1 * f2 * f3 f14 * f15 SOFTWARE FAKTORER f1 = Pålidelighed krævet af systemet (RELY) f2 = Størrelsen af databasen (DATA) f3 = Kompleksitet af systemet (CPLX) COMPUTER FAKTORER f4 = Krav til hastighed i drift (TIME) f5 = Krav til hovedlager ( Main storage ) i drift (STOR) f6 = Hyppighed af ændringer i teknisk platform (VIRT) f7 = Ventetid ved testkørsler på at få resultater (TURN)
46 Udvidet COCOMO PERSONLIGE FAKTORER f8 = Analytikernes kapabilitet / evne (ACAP) f9 = Udviklernes erfaring i applikationsdomæne (AEXP) f10 = Programmørernes kapabilitet / evne (PCAP) f11 = Udviklernes erfaring med teknisk platform (VEXP) f12 = Programmørernes erfaring med prog.sprog (LEXP) PROJEKT FAKTORER f13 = Graden af anvendelse af moderne programmering (MODP f14 = Brug af programmeringsværktøjer (TOOL) f15 = Krav til tidsplan / leveringstidspunkt (SCED)
47 COCOMO 2.0 (1995) II NYE FAKTORER i COCOMO 2.0 n1 = Dokumentationskrav n2 = Grad af krævet genbrug n3 = Udviklerkontinuitet n4 = Udvikling spredt på flere lokationer n5 = Organisationens erfaring med projekttype n6 = Kravenes fleksibilitet n7 = Opgavens velafklarethed n8 = Team Spirit n9 = Den faglige modenhed i udviklingsorganisation
48 Function Point Function Point er er et et udtryk for, hvor megen funktionalitet et et system stiller til til rådighed for brugerne. Lidt populært sagt er Function Point IT-branchens kilobegreb Hvor stort og tungt er det her system?
49 Fem ting skal tælles External user External Input External Output External Inquiry Internal Logical File External Interface File External Input External Output Application Boundary Other Applications
50 Eksempel: Function Point beregner Et skærmbillede med eksterne inddata (EI). Et skærm-billede med eksterne uddata (som vist). Mulighed for at udskrive en rapport af skærmbillede = 2 eksterne uddata
51 Eksempel på tælling af Function Points Parameter Antal Vægt Total EI - Eksterne inddata 1 x 4 = 4 EO - Eksterne uddata 2 x 5 = 10 EQ - Eksterne forespørgsler 0 x 4 = 0 ILF - Interne logiske filer 1 x 10 = 10 ELF - Eksterne græseflader 0 x 7 = 0 Ikke-justeret sum 24 Justeringsmultiplikator 0,75 Justeret sum 18
52 Function Point justering Justering kan ske efter flere modeller fra +/- 25% til meget avancerede modeller der går op til +/- 125% I eksemplet bruges IBM s 1984 metode der frem til 1995 svarede til IFPUG s fremgangsmåde Justeringsmultiplikator = (SUM*0,01) + 0,65 = (10*0,01) + 0,65 = 0,75 24 ikke-justerede FP * 0,75 Justerede Function Points Data Comunications 0 Distributed functions 0 Heavily used configuration 0 Transaction rate 0 On-line data entry 2 End-user efficiency 3 On-line update 2 Complex processing 0 Installation ease 0 Operational ease 3 Multiple sites 0 Facilitated change 0 TOTAL INFLUENCE SUM 10
53 Function Point Hvad kan de bruges til? Ændringsstyring (optælling af FP før, under og efter udvikling af system). Nøgletal for produktivitet eller kvalitet (antal fejl pr. FP). Beregning af størrelsesorden på standardsystem. En række danske virksomheder gør disse tre ting Estimering af Projektomkostninger (timer m.m.) og kalendertid (ud fra produktivitetstal). Meget få er nået så langt!
54 Generelle problemer med estimeringsmodeller Mange undersøgelser viser, at de giver meget upålidelige resultater afvigelser mellem 30 og 700% (Prodromos 1996) De input variable der indgår i modellerne er altid afhængige af subjektive skøn. Estimering sker før kravspecifikationen er kendt.
55 Estimering i praksis Gør dig typen af projekt klar. Der er forskel på et overslag, en fastpriskontrakt og et standardprodukt Planlæg estimeringsopgaven som en selvstændig aktivitet Gør det klart hvad produktet skal kunne Nedbryd opgaven i de aktiviteter der indgår i at lave produktet. Fortsæt nedbrydning til du har viden nok. Brug mere end én af metoderne til estimering, og lad (mindst) to uafhængige grupper estimere Husk opfølgning, sammenligning og re-estimering undervejs (især i større og længerevarende projekter)
56 Husk at fastholde forudsætninger Beskriv forudsætningerne for estimatet parallelt med at estimeringen foretages Forudsætningerne er utrolige vigtige og bør behandles på styregruppemøder samt fremgå klart af referater mv.
57 Estimatets poster: Hvad skal med? Ressourcer f.eks. materialer, arbejdsløn og materiel Projektledelse, dvs. omkostninger knyttet til projektet som helhed Overheads, dvs. mere overordnet ledelse, indirekte i forhold til projekt Forsikringer og afgifter, især ved anlægsprojekter, eller gebyrer ved finansiering, eller licenser Reguleringsposter f.eks. inflation og Contingencies
58 Contingency - Budgetreserve Skal dække forventede omkostninger, hvor det ikke på estimeringstidspunktet er muligt at fastlægge hvor og hvornår, eller hvor store. Der afsættes derfor ét samlet beløb til dækning af disse særlige forhold Contingency kaldes også budgetreserve, diverse, eller uforudsete omkostninger Contingency kan fastsættes som en procent af de øvrige poster. Procenten varierer med branche og projekttype Svarer til usikkerhed ved successiv kalkulation
59 Lad dig ikke presse af politiske forhold Lad dig ikke presse af politiske forhold - Ingen vinder ved det i længden. Estimering er ikke politisk - men det er derimod projektets slutdato ofte. Hvis hverken ressourcemængde eller kalendertid hænger sammen, så må ledelsen eller styregruppen skære ned i projektets omfang (husk dokumentation!).
60 Risikostyring Planlægning Identifikation Risikoanalyse Imødegåelse
61 Risikostyring Definition: En risiko for et projekt er et potentielt problem for projektet. Hvis problemet faktisk opstår, så kan det i værste fald ødelægge projektet. I ethvert projekt bør man tage sig tid til at identificere projekt-risici, tage stilling til hver risikos sandsynlighed og konsekvens, samt gennemføre relevante forebyggende og afhjælpende foranstaltninger.
62 Styring af projektets risici Risikostyring handler om at identificere, analysere og imødegå potentielle problemer i projektet Der indgår 6 processer i styringen af risici: 1. Planlægning 2. Risikoidentificering 3. Kvalitativ risikoanalyse 4. Kvantitativ risikoanalyse 5. Planlægning af risikohåndtering 6. Opfølgning på risici
63 1. Planlægning af risikostyring Lige som alt andet i et projekt er det en god idé at planlægge hvad man vil gøre lave en risikostyringsplan Hvem skal med? Projektgruppen? Styregruppen? Autoriserede sortseere! Er dine interessenter og din styregruppe tolerante over for risici? Nogle organisationer har faste rutiner for risikostyring Eksempel: Scandinavian IT Group har en skabelon hvori risici indgår der skal udfyldes til hvert styregruppemøde Husk ikke at tælle det samme to gange. Sørg for at skelne mellem risiko og usikkerhed
64 Forskellen på risiko og usikkerhed Risiko er knyttet til ydre betingelser og systemers virkemåde. Ting, der indgår som forudsætninger for estimater og projektplan. Usikkerhed er knyttet til handlinger, aktiviteter og planer, rettet mod at opnå resultater, og i sidste ende mod at producere et produkt.
65 2. Risikoidentifikation Der er to forskellige måder at finde risici i et projekt. Den ene er at tage en checkliste af risici som andre har lavet og spørge: Kunne dette gå galt i mit projekt? Den anden er at samle en gruppe og lave en brainstorm om hvad der kan gå galt i projektet?
66 Eksempel på checkliste 1 Der kryber nye krav ind hele tiden ( Feature Creep ) Forgyldning ( Gold plating ) Mangelfuld kvalitetssikring Optimistiske planer Utilstrækkelig design Silver-bullet syndromet Forskningspræget udvikling Problemer med projektdeltagere Underleverandør fejl/mangler Friktion mellem udviklere og kunder Det er bedre at forebygge end at helbrede! Kilde: McConnell, Steve (1996). Rapid Development. Microsoft Press. Side 86.
67 Eksempel på checkliste 2 Lack of top management commitment to the project Failure to gain user commitment Misunderstanding the requirements Lack of adequate user involvement Failure to manage end user expectations Changing scope / objectives Lack of required knowledge / skills in the project personnel Lack of frozen requirements Introduction of new technology Insufficient / inappropriate staffing Conflict between user departments Kilde: Keil et al. (1998). A Framework for Identifying software project risks. CACM, Vol. 41, No. 11, page 76-83
68 Eksempel på checkliste 3 Underbygger IT-projektet den offentlige myndigheds samlede strategi og målsætning? Har lederne og medarbejderne erfaring med at gennemføre IT-projekter? Har medarbejderne den nødvendige kompetence og kendskab til den valgte teknologi? Er tilpasninger af organisation og arbejdsgange gennemtænkt i forhold til det nye IT-projekt? Er forholdet mellem omkostninger og fordele ved gennemførslen af IT-projektet opgjort? Kilde: Finansministeriets checkliste til vejledning i risikostyring. Fundet den 31. juli 2003 på
69 Brainstorm til risikoidentifikation 1 Traditionel Brainstorm Formulér emne for Brainstorm: Hvad kan gå galt i dette projekt? Mindst tre personer. 6-8 personer virker bedst. Gør det klart for deltagerne at utraditionel tænkning, uden for de vante rammer, er ønskeligt. Gør det også klart, at idéer ikke skal forklares, forsvares eller defineres præcist. Jo flere ideer jo bedre. Ingen må kritisere andres ideer. Alle ideer nedskrives f.eks. på tavle eller flip-over. Skriv ideerne med samme ord som de blev formuleret (ingen bearbejdning). Stop når der går mere end 5 sekunder mellem nye ideer (Popcorns-reglen). Hele Brainstormen tager ofte kun minutter.
70 Risiko Identifikation HVAD KAN GÅ GALT? - Opmærksomhedsområder: Projektstørrelse, afgrænsning og karakter Projekt metoden Projektdeltagernes erfaring, kunnen, tilfredshed og personaleomsætningshastighed Estimerings- og planlægningskvalitet Hardware og software faktorer Underleverandører Selve den organisatoriske implementering Driftsforhold
71 Brainstorm til risikoidentifikation 2 Brainstorm med gule sedler Formulér tema: Hvad kan gå galt i dette projekt? Grupper af 3-8 personer placeret rundt om et bord eller ved en hvid tavle. Rundt-om-bordet Brainstorm. Først individuel, så gruppe. Idéer fra Brainstorm skrives på gule sedler (postit) og lægges frem på bordet.
72 Brainstorm til risikoidentifikation 3 Gruppering af de gule sedler En og en må man flytte to gule sedler sammen pga. slægtskab, eller fra hinanden, fordi man er uenig i et slægtskab. Efter et stykke tid opstår et antal stabile grupper. Navngiv grupper af risici med en fælles overskrift. Eliminér dobbeltgængere og skriv de fundne risici-grupper ned på f.eks. en flip-over.
73 3. Kvalitativ risikoanalyse Vurdér hvad sandsynligheden er for at en risiko indtræffer Vurder hvad konsekvensen er (i kroner & øre, forskydning i tidsplanen, produktets omfang og indhold, kvalitet) hvis den pågældende risiko indtræffer Prioriter din indsats ud fra både sandsynlighed og konsekvens Risikofaktor Sandsynlighed Konsekvens S * K Prioritet Alfa Bravo Charlie
74 Eksempel på pointskala til vurdering af sandsynlighed Point Sandsynlighed 0 Ignorerbar ½% eller mindre 1 Meget lille 0 20% 2 Lille 20% - 40% 3 Middel 40% - 60% 4 Stor 60% 80% 5 Meget stor 80% - 100%
75 Eksempel på pointskala til vurdering af konsekvens Point Konsekvens 0 Ignorerbar 1 Ubetydelig 2 Mindre alvorlig 3 Alvorlig 4 Voldsom 5 Katastrofal Projektstop!
76 Eksempel på matrix hvor sandsynligheden på en skala fra 1-5 ganges med konsekvensen Risikofaktor Sandsynlighed Konsekvens S * K Prioritet Alfa Bravo Charlie
77 4. Kvantitativ risikoanalyse Vi har nu en prioriteret liste af risici. Dem ser vi nærmere på: 1. Interviews kan bruges til at få detaljeret viden 2. Lige som ved estimering kan vi bede om tre tal for sandsynligheden og derved fastlægge en risikofordeling 3. Sandsynligheden for at en risiko forekommer kan være afhængig af en anden risiko eller beslutning. Eksempel: Hvis vi vælger prototyping så medfører det en risiko for at kravene ændrer sig meget 4. Afhængigheder af denne type kan afbildes i et beslutningstræ
78 5. Planlægning af risikohåndtering IDENTIFICEREDE RISICI AFHJÆLPENDE FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER FORANSTALTNINGER Hvad gør vi, når Hvad kan vi gøre nu for at skaden er sket? forebygge eller fjerne? NØD- PLAN Estimeres og indgår i projektplan
79 Eksempel på p risikohåndtering 1 Risiko: Der kryber nye krav ind hele tiden Undgå for mange ændringsønsker ved at : Anvende prototyping Anvend formel ændringsstyring Anvende bruger/situationsspecifikke beskrivelsesteknikker (use-case/scenarie beskrivelser) Involvere slutbrugere i udviklingsprocessen Designe en forandringsvenlig arkitektur (system, teknik, infrastruktur)
80 Eksempel på p risikohåndtering 2 Risiko: Forgyldning Gold plating Kvalitet på et aftalt grundlag opnås ved : Indsigt i projektets formål og idegrundlag Forventningsafstemning med interessenter før, under og efter Operationelle mål Forhåndsprioritering og timeboxing Leveranceopdelt projektforløb Kvalitetssikre udviklerestimater Sikre commitment til estimater
81 Eksempel på p risikohåndtering 3 Risiko: Mangelfuld kvalitetssikring Undgå mangelfuld kvalitetssikring ved at : Sikre at de rigtige involveres Sikre klare aftaler om indsatstidspunkt/omfang Udarbejde kvalitetssikringsplan Tage styregruppe/bidragsydere i ed Undgå bortprioritering af væsentlige kvalitetssikringsaktiviteter
82 Eksempel på p risikohåndtering 4 Risiko: Optimistiske planer Undgå optimistiske planer ved at : Sikre at de rigtige involveres i estimeringen Sikre at der planlægges med usikkerhed Anvende flere estimeringsmetoder Lad flere kompetente estimere Gruppeestimering Afsætte tilstrækkelig tid Tage hensyn til interne og eksterne afhængigheder Sige nej til politiske diktater
83 Eksempel på p risikohåndtering 5 Risiko: Utilstrækkeligt design Undgå utilstrækkeligt design ved at : Sikre at de rigtige involveres Afsætte tid nok til design Gennemføre tekniske designinspektioner/reviews Afprøve fremtidige forretningsvisioner/behov på design
84 Eksempel på p risikohåndtering 6 Risiko: Silver Bullet syndrom Undgå overdreven tillid til nye metoder/værktøjer ved at : Indregne usikkerhed ved nye metoder/værktøjer i estimat Måling tidligt i forløbet Separat/parallelt værktøjs-/metodeprojekt Referenceinstallationer
85 Eksempel på p risikohåndtering 7 Risiko: Forskningspræget udvikling Undgå forskningspræget udvikling ved at : Vælge afprøvede teknikker og metoder Stop aktiviteter med uforudsigeligt aktivitetsomfang
86 Eksempel på p risikohåndtering 8 Risiko: Problemer med projektdeltagere Undgå problemer med projektdeltagere ved at : Afdække kompetencekrav før rekruttering Anmode og kæmpe for de bedste Afstemme forventninger Teambuilding Coaching Feedback Lukke kompetencegab Kick-off seminar, workshop arbejde Følge op på performance Følge op på kvalitet
87 Eksempel på p risikohåndtering 9 Risiko: Underleverandør fejl/mangler Undgå problemer med underleverandører ved at : Vælge branchekyndige leverandører Checke referencer Checke underleverandørers ressourcesituation Aktiv styring af underleverandør og leverancer
88 Eksempel på p risikohåndtering 10 Risiko: Friktion mellem udviklere og kunder Vælg en projektmodel som passer til opgaven Identificer den rigtige kunde Sikring af repræsentative kundeansvarlige Sørg for intensiv brugerinvolvens under kravspecifikationsarbejdet Sørg for effektiv kommunikation Skab realisme i forventninger
89 6. Opfølgning på p risici Faste intervaller for gentagelse af risiko identifikation (f.eks. ved milepæle, faseafslutning, eller til styregruppemøder) Inddrag ledelsen og styregruppen (f.eks. til prioritering, kursændring etc.) LYT TIL PROJEKTGRUPPEN!!!
90 Valg af projektmodel Lene Pries-Heje IT-projektledelse F2006
91 Projekt-karakteristika Data- eller procesorienteret system informationssystem eller embedded software? Er softwaren et generelt produkt eller en specialudviklet applikation? Findes der specielle udviklingsværktøjer/- miljøer til denne form for applikation? Hvilket sikkerhedsniveau har applikationen? Hvilket hardware og software miljø skal henholdsvis udvikling og drift se i?
92 Kundens krav til implementering Projektet kan være underlagt strategiske valg, som f.eks. gælder for en hel koncern. Der kan være krav til kvalitetssikring, f.eks. brug af ISO standarder eller CMM.
93 Situation - overvejelser Kontrol System embedded system Information Systems Generelt software produkt Specielle teknikker. F.eks. Ekspertsystemer, grafiskesystemer. Hardware environment Sikkerhedskritiske Upræcis specifikation F.eks. Petri nets F.eks. SSADM eller Information Engineering. Tilpasning af SSADM Specielt udviklede metoder og værktøjer Svartid -> lav-niveau sprog Formelt specifikationssprog Parallelle udviklingsteam Soft system approach, prototyping eller incremental delivery.
94 Risiko (usikkerhed) Produktusikkerhed resultat af usikkerhed hos brugerne eller omgivelserne. Procesusikkerhed ingen eller begrænset erfaring med teknologi, værktøjer eller metode. Ressourceusikkerhed vil de rigtige ressourcer være til rådighed på det rigtige tidspunkt?
95 The Waterfall Model Feasibility Study User Requirements Analysis System Design Program Design Coding Testing Kilde Huges First description H.D. Bennington 1956, Production af Large Computer Programs Operation
96 The V-process model Feasibility Study Corrections Review User Requirements Corrections User Acceptance System Design Corrections System Testing Program Design Corrections Program Testing Kilde: Hughes 2002 Code
Styring af IT-projekter - Ledelsens perspektiv
Styring af IT-projekter - Ledelsens perspektiv Risikostyring Barrierer for succesfuld implementering Porteføljetænkning omkring risici Slide no.: 1 Efter denne lektion skal I: Kunne analysere samarbejdet
Læs mereAlmindelig projektledelse
Almindelig projektledelse Hvad er et projekt? De ni styringsområder Kompetencer fra en projektleder Estimering Planlægning Opfølgning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til de ni styringsområder
Læs mereKvalitetssikring og agile udvikling
Kvalitetssikring og agile udvikling Gæsteforelæsning for dsoftark-e10 på Århus Universitet Dagsorden Hvem er jeg og hvad er min baggrund i test og agile? Hvad kan I forvente? Agile og scrum Kvalitetssikring
Læs mereHvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik
Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,
Læs mereHvad har vi lært? Projektplanlægning 23-02-2012 PROJEKTPLANLÆGNING. Målet (kvaliteten) er givet på forhånd. Nu skal det klarlægges
Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING Er det en god idé? Hvad har vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Projektledelse
Læs mereTorsdag: PROJEKTPLANLÆGNING, ØKONOMI
Torsdag: PROJEKTPLANLÆGNING, ØKONOMI Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål)
Læs mereOnsdag: PROJEKTPLANLÆGNING
Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Projektledelse
Læs mereextreme Programming Kunders og udvikleres menneskerettigheder
extreme Programming Software Engineering 13 1 Kunders og udvikleres menneskerettigheder Kunder: At sætte mål og få projektet til at følge dem At kende varighed og pris At bestemme softwarefunktionalitet
Læs mereIT projekt. sæt et mål og nå det med omtanke!
IT projekt sæt et mål og nå det med omtanke! Det overordnede FORMÅL med dias-showet er at fortælle hvordan vi gennemfører IT projekter med succes ved hjælp af Microsoft Solutions Framework MSF modeller:
Læs mereSeminar om agil projektledelse vs. PRINCE2
Seminar om agil projektledelse vs. PRINCE2 Velkommen Program 9:00 Velkommen v. Anders Murmann, Seniorrådgiver og underviser i PRINCE2 & Agile Project Management 9:10 9:30 Projektledelse med PRINCE2 Hvad
Læs merePraktiske erfaringer fra estimering med usikkerhed i IT projekter
Praktiske erfaringer fra estimering med usikkerhed i IT projekter Estimering af IT projekter har gennem tiderne altid været en særdeles vanskelig disciplin, og der findes næppe den eller de metoder der
Læs mereIT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 13-11-2013 1
IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 1 AGENDA Hvem snakker? De betydende faktorer Agil forretningsudvikling D60 leverancemodel - Bedrock Opsamling og? 2 Hvem snakker?
Læs mereSeminar om agil projektledelse vs. PRINCE2
Seminar om agil projektledelse vs. PRINCE2 Velkommen Projektledelse med PRINCE2 Principper PRINCE2 Fortsat forretningsbegrundelse Tage ved lære af erfaringer Fastlagte roller og ansvar Faseopdeling Afvigelsesstyring
Læs mereScrum er ikke Agilt! Jesper Boeg, Agile Coach, Developer, Lean Consultant, jbo@trifork.com. Januar 19, 2010
Scrum er ikke Agilt! Jesper Boeg, Agile Coach, Developer, Lean Consultant, jbo@trifork.com Januar 19, 2010 Først lidt reklame fortrifork Udvikling Public Finance IPhone Proces Scrum kurser Workshops Coaching
Læs mereHvad har vi lært? 23-02-2012 PROJEKTPLANLÆGNING, ØKONOMI. Torsdag: Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Er det en god idé?
Torsdag: PROJEKTPLANLÆGNING, ØKONOMI Er det en god idé? Hvad har vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål)
Læs mereIT-projektledelse F2006. Opfølgning og kvalitetssikring
IT-projektledelse F2006 Opfølgning og kvalitetssikring Hvorfor planlægge når projekter sjældent følger planen? Hvad er opfølgning? Hvad skal der følges op på? Levels of control checkpoint reports project
Læs mere7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10.
Projektlederens værktøj 7. Referencer til andre værktøjer Nr. Navn Sammenhæng med Kritisk sti (CPM) 4.3.3 Tidsplan Udarbejdelse af tidsplan er forudsætningen for at kritisk sti kan findes 4.4.2 Successiv
Læs mereBranchens perspektiv på den gode indkøbs organisation. En måling er bedre end 100 mavefornemmelser. Per Hartlev
KL s Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 7. november 2016 Branchens perspektiv på den gode indkøbs organisation En måling er bedre end 100 mavefornemmelser Per Hartlev ph@whitebox.dk 7/11-2016
Læs mere1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet
1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet Afdæk og fastlæg, hvad der driver projektet Identificer langsigtede virksomhedsmål Fastlæg implementeringens centrale leverancer Prioriter og planlæg delmål
Læs mereEn god Facebook historie Uddannelser og valgfag målrettet datacenterindustrien!?
En god Facebook historie Uddannelser og valgfag målrettet datacenterindustrien!? DDI møde 18.09.2019 - UCL, Odense. V/ Projektleder og lektor Lars Bojen, IT & Tech uddannelserne, lcbn@ucl.dk Agenda 1.
Læs mereHigh performance maksimér potentialet. En måling er bedre end 100 mavefornemmelser. Per Hartlev ph@whitebox.dk 30/9-2015
High performance maksimér potentialet En måling er bedre end 100 mavefornemmelser Per Hartlev ph@whitebox.dk 30/9-2015 Release-styring Hjælpe værktøjer Kvalitets sikring Leverandør kontrakter Kurser Opgave
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Projektledelse med fokus på risikoanalyse mv.
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Projektledelse med fokus på risikoanalyse mv.. Risikoanalyse Projektplanlægning Estimering og projektets budget RISIKOANALYSE Høj grad af struktur og standardisering Produktudvikling
Læs mereBranchens perspektiv på den gode indkøbs organisation. En måling er bedre end 100 mavefornemmelser. Per Hartlev
Branchens perspektiv på den gode indkøbs organisation En måling er bedre end 100 mavefornemmelser Per Hartlev ph@whitebox.dk 7/11-2016 Release-styring Hjælpe værktøjer Kvalitets sikring Leverandør kontrakter
Læs mereSeminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter
Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen
Læs mereVejledning om risikovurdering af IT-projekter
Vejledning om risikovurdering af IT-projekter 1. Indledning Gennemførelsen af IT-projekter er forbundet med risiko. Nogle risici har institutionerne selv indflydelse på. Andre risici er det ikke muligt
Læs mereUge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods
Innovationsprocesser Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods A A R H U S U N I V E R S I T E T Department of Computer Science 1 Innovation & ICT development *** Innovation *** * ***
Læs mereINTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK
INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive
Læs mereFinn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City
Finn Gilling The Human Decision/ Gilling 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City At beslutte (To decide) fra latin: de`caedere, at skære fra (To cut off) Gilling er fokuseret
Læs mereDet vigtigste først! Dette er måske den vigtigste bog der nogensinde er skrevet om agile vs. vandfald. Muligvis fordi det vel stadig er den eneste
WTF? Thomas Schou-Moldt, Miracle A/S (siden 2008) Arkitekt, udvikler, teknisk projektleder, mv. Indtil videre afsonet lidt over 20 år i branchen, ingen udsigt til prøveløsladelse tsm@miracleas.dk, 5374
Læs mereScrum er ikke Agilt! Jesper Boeg, Agile Coach jbo@trifork.com. 2. september, 2010
Scrum er ikke Agilt! Jesper Boeg, Agile Coach jbo@trifork.com 2. september, 2010 Først lidt reklame fortrifork Udvikling Public Finance IPhone Proces Scrum kurser Workshops Coaching Verdens bedste konferencer
Læs mereIBM Network Station Manager. esuite 1.5 / NSM Integration. IBM Network Computer Division. tdc - 02/08/99 lotusnsm.prz Page 1
IBM Network Station Manager esuite 1.5 / NSM Integration IBM Network Computer Division tdc - 02/08/99 lotusnsm.prz Page 1 New esuite Settings in NSM The Lotus esuite Workplace administration option is
Læs meredfgfdhsjfgdghjghfkfhgkfhjsrt Test som praktisk håndværksdisciplin Sara Stürup Willer
dfgfdhsjfgdghjghfkfhgkfhjsrt Test som praktisk håndværksdisciplin Sara Stürup Willer Agenda Præsentation af Sara Stürup Willer og Kamstrup Test begreber Testerens mange roller Test typer Test aktiviteter
Læs mereHvis incidents er dyre og besværlige...
Hvis incidents er dyre og besværlige... 2013-03 DKKNS Page 1 Transition Management Agenda Hvem er Coloplast? Hvem er jeg? Transition management basics Transition i Coloplast Ifølge Gartner er årsagen til
Læs merePROJECT PORTFOLIO MANAGEMENT ARTEMIS 7
PROJECT PORTFOLIO MANAGEMENT ARTEMIS 7 Udfordringen Udfordringerne skabt af den globale økonomiske situation, kræver ansvarlighed for og overblik over investeringer som aldrig før. IT styring, investeringsplanlægning
Læs mereØg sporbarhed og produktivitet gennem integration
Øg sporbarhed og produktivitet gennem integration Hvem er jeg? De næste 40 minu4er DevOps hos TestHuset En normal case - Problemstillinger - Hvordan vi arbejder med kunden - Løsning Q&A DevOps DevOps is
Læs mereEn måling er bedre end 100 mavefornemmelser
Test din virksomheds modenhed til at gennemføre projekter En måling er bedre end 100 mavefornemmelser Per Hartlev ph@whitebox.dk 10/3-2016 Søren T. Lyngsø 1984-1993 ABB 1993-2001 DELTA 2001-2014 Whitebox
Læs mereก ก. ก (System Development) 5.7 ก ก (Application Software Package) 5.8 ก (System Implementation) Management Information System, MIS 5.
ก ก, MIS.....? 5.2 ก 5.3 ก (System Development Life Cycle: SDLC) 5.4 ก (Prototyping) 5.5 ก (End-User Development) 1 ก (System Development) Chapter? 5.6 ก ก (Outsourcing) 5.7 ก ก (Application Software Package)
Læs mereProjektplan Syddjurs Smart Community
Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...
Læs mereTeknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling
Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling 6.5.2009 Jacob Schaumburg-Müller jacobs@microsoft.com Direktør, politik og strategi Microsoft
Læs mereNyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig:
Velkommen til Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016 1 Lidt om mig: Jan Støttrup Andersen Force Technology; Audit og Forretningsudvikling Konsulent indenfor ledelsessystemer
Læs mereKlar og tydelig kommunikation tak Thomas Axen
Klar og tydelig kommunikation tak 09.06.2016 Thomas Axen 2 Thomas Axens bio: Name,-Thomas Axen, I have been working with software development the last 21 years. The roles that I have had, through my career,
Læs mereDSB s egen rejse med ny DSB App. Rubathas Thirumathyam Principal Architect Mobile
DSB s egen rejse med ny DSB App Rubathas Thirumathyam Principal Architect Mobile Marts 2018 AGENDA 1. Ny App? Ny Silo? 2. Kunden => Kunderne i centrum 1 Ny app? Ny silo? 3 Mødetitel Velkommen til Danske
Læs mereVentetider i projekter
Ventetider i projekter - en undersøgelse af 25 projekter og deres udfordringer Del I: Hvad venter vi på? Del II: Hvad er en ventetid? Del III: Hovsa! Hvorfor stopper vi her? Del IV: Spild ikke ventetiden!
Læs mereIntroduktion til Systemudvikling Efteråret 2002
Introduktion til Systemudvikling Efteråret 2002 Underviseren: Jan Pries-Heje Formål og mål for faget systemudvikling Hvad er systemudvikling? Systemudviklingsmodeller Systemudviklingsmetode Slide no.:
Læs mereSuccesfuld implementering af automatiseret test
Succesfuld implementering af automatiseret test Forudsætningerne og faldgruberne John Fodeh john.fodeh@hp.com 2006 Hewlett-Packard Development Company, L.P. The information contained herein is subject
Læs mereGod programledelse. Netværk 20.1 2014
God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc
Læs mereProject Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1
Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words
Læs mereByg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)
Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion
Læs mereSOFTWARE PROCESSES. Dorte, Ida, Janne, Nikolaj, Alexander og Erla
SOFTWARE PROCESSES Dorte, Ida, Janne, Nikolaj, Alexander og Erla Hvad er en software proces? Et struktureret sæt af AKTIVITETER, hvis mål er udvikling af software. En software proces model er en abstrakt
Læs mereBlack Jack --- Review. Spring 2012
Black Jack --- Review Spring 2012 Simulation Simulation can solve real-world problems by modeling realworld processes to provide otherwise unobtainable information. Computer simulation is used to predict
Læs merePeak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed
Styregrupper Styregrupper er en af de største barrierer for effektiv program- og projektudførelse, hør hvordan vi har adresseret denne udfordring i både offentligt og privat regi Helle Russel Falholt Projektværktøjsdagen
Læs merePARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU
PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU OUTLINE INEFFICIENCY OF ATTILA WAYS TO PARALLELIZE LOW COMPATIBILITY IN THE COMPILATION A SOLUTION
Læs mereByggeøkonomuddannelsen
Byggeøkonomuddannelsen Risikoanalyse Successiv kalkulation Ken L. Bechmann 18. november 2013 1 Dagens emner Risikoanalyse og introduktion hertil Kalkulation / successiv kalkulation Øvelser og småopgaver
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Byggeøkonomuddannelsen. Dagens emner. Usikkerheds- og risikoanalyse. Risikoanalyse Successiv kalkulation
Slide 1 Byggeøkonomuddannelsen Risikoanalyse Successiv kalkulation Ken L. Bechmann 18. november 2013 1 Slide 2 Dagens emner Risikoanalyse og introduktion hertil Kalkulation / successiv kalkulation Øvelser
Læs mereStyregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)
Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur - Aalborg 3 respondenter 10 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 30% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen
Læs mereProces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)
Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...
Læs mereIndlæg om Asset Management Lektor Lars Jenry Petersen Videncenter for Drift og Vedligehold
Indlæg om Asset Management Videncenter for Drift og Vedligehold Lidt historie.. Certificeringer tog fart i 1980 1990`erne Miljø Sikkerhed Risikovurderinger Jura lovgivning Det er blevet komplekst og tungt
Læs mereFormål. Brug. Fremgangsmåde
Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som
Læs merePEMS RDE Workshop. AVL M.O.V.E Integrative Mobile Vehicle Evaluation
PEMS RDE Workshop AVL M.O.V.E Integrative Mobile Vehicle Evaluation NEW - M.O.V.E Mobile Testing Platform Key Requirements for Measuring Systems Robustness Shock / vibrations Change of environment Compact
Læs mereExperience. Knowledge. Business. Across media and regions.
Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret
Læs mereErna har stor fokus på forandringsledelse og kommunikation, som også er et nøgleområde for implementering af programmer og projekter.
Erna Pedersen Telefon: +45 2830 7560 e-mail: erna.pedersen@projectcompany.dk Profil Erna kan med sin store erfaring på program- og projektledelses områderne være driver og lede programmer og projekter
Læs mereBILAG TIL STANDARDVILKÅR OG BETINGELSER
BILAG TIL STANDARDVILKÅR OG BETINGELSER FOR DIGITALE PROJEKTER - en del af Leveringsaftalen for digitale projekter INDHOLDSFORTEGNELSE Bilag 1: Prismodeller... 2 Indledende... 2 1. Fast pris, fast leverance
Læs mereEffektivitet og kvalitet i projekteksekvering
Webinarrække om projektledelse Intro til Projektmodel Light Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering 22.11.2017 Annika Lindberg Hvad er projektmodel light Udviklet af Syddansk Sundhedsinnovation i
Læs mereMålbillede for risikostyring i signalprogrammet. Juni 2018
Målbillede for risikostyring i signalprogrammet Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for risikostyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for risikostyring,
Læs mereBilag 9, Kvalitetssikring
Bilag 9, Kvalitetssikring Version Ændringer Dato 2.1 Ændret i: 06-02-2014 - Punkt 1 - Punkt 2 - Krav 9.1 - Krav 9.2 - Krav 9.3 - Krav 9.5 - Krav 9.6 - Krav 9.7 - Krav 9.8 - Tilføjet krav 9.14 - Tilføjet
Læs mereAgenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark
Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte
Læs mereErnst Kuburovic 3 STEP IT
Ernst Kuburovic 3 STEP IT Agenda Hvem er 3 Step IT? Lifecycle Management konceptet AssetNG som et værktøj Finansierng vs. Kontantkøb Bæredygtighed Q&A? Vores mission er at skabe den mest optimale IT livscyclus
Læs mereHvem er vi? Kursus Introduktion. Kursuslærerne. Agenda for i dag
Hvem er vi? Kursus Introduktion Anne Haxthausen ah@imm.dtu.dk Informatics and Mathematical Modelling Technical University of Denmark 100 studerende med forskellig baggrund: software teknologi It og Kom
Læs mereLovkrav vs. udvikling af sundhedsapps
Lovkrav vs. udvikling af sundhedsapps Health apps give patients better control User Data Social media Pharma Products User behaviour Relatives www Self monitoring (app) data extract Healthcare specialists
Læs mereMangelfuldt dokumenterede it-systemer. Hvordan løses udfordringen?
Mangelfuldt dokumenterede it-systemer Hvordan løses udfordringen? Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Introduktion... 3 3. Fordelene ved at løse udfordringen... 3 4. Løsningen... 4 4.1 Hvordan?... 4
Læs mereRFID teknologien 4 Privacy & Sikkerhed. Henrik B. Granau
RFID teknologien 4 Privacy & Sikkerhed Henrik B. Granau Barrierer for Item-level tagging Pris pr tag alt for høj Fremstillingsomkostningerne for høje Mængderne for små Mangelfuld standardisering Data-strukturer
Læs mereVores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.
På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og
Læs mereNordsjællands Hospital. Workshop 5. Sikker medicinering
Nordsjællands Hospital Workshop 5 Sikker medicinering Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 1 Nordsjællands Hospital Program for i dag Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)
Læs mereBUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013
1 BUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013 OM AP PENSION Etableret i 1919 Fokus på livs- og pensionsforsikring Kundeejet, selvstændig og uafhængig 240 medarbejdere Aktiver ca. 85 mia. kr. i 2012 Indbetalinger
Læs mereBRUTTO CV Peter Petersen
BRUTTO CV Peter Petersen Tlf.: xx xx xx xx Mail xx@xx.dk Linkedin: https://dk.linkedin.com/in/peterpeter RESUMÉ Jeg har en baggrund som Civilingeniør i Software Engineering og 5 års erfaring med projektledelse
Læs merePROJEKTLEDELSE I RAMBØLL AGENDA
PROJEKTLEDELSE I RAMBØLL AGENDA Kort om Rambøll Vores udgangspunkt Rekruttering og kompetencer i forhold Til Ramboll Fundamentals og værdier Om projektledelse i Rambøll Project Excellence Jobfamilier;
Læs mereInnovationens Syv Cirkler
Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for
Læs mereGode offentlige IT-projekter 24. august 2017
24. august 2017 Juridiske aspekter omkring udbud, køb og implementering af offentlige ITprojekter Ole Horsfeldt oho@gorrissenfederspiel.com Emnet i dag er, hvordan vi bruger kontrakter i IT projekter.
Læs mereGode offentlige IT-projekter 24. august 2017
24. august 2017 Juridiske aspekter omkring udbud, køb og implementering af offentlige ITprojekter Ole Horsfeldt oho@gorrissenfederspiel.com Emnet i dag er, hvordan vi bruger kontrakter i IT projekter.
Læs mereVelkommen til Fuel Relation Drivers Course Modul 2: Fra idé til plan
Velkommen til Fuel Relation Drivers Course Modul 2: Fra idé til plan Indlægsholdere Søren Løvlund Mandsberg Seniorkonsulent i ProjectManagement, IBC International Business College Christian Pfeiffer Jensen
Læs mereObjektorienterede metoder
Objektorienterede metoder Gang 12. Kvalitet i større systemer Evt.: Ekstremprogrammering (XP) Dette materiale er under Åben Dokumentlicens, se http://www.sslug.dk/linuxbog/licens.html projektopgaven i
Læs mereØget selvforvaltning via sikkerhedsledelsessystemet
Øget selvforvaltning via sikkerhedsledelsessystemet 1 Risikostyringsprocessen og den uafhængige vurdering 2 CSM RA Siger: Jf. CSM RA. Bilag 1. pkt. 1.1.2. Denne iterative risikostyringsproces: Skal omfatte
Læs mereEvaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet
2 VELKOMMEN Opsamling på resultaterne v/greenet Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet Hvordan kommer vi videre? Matchmaking: Parring
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK LEVER AGIL UDVIKLING STADIG I DET VILDE VESTEN
DANMARKS NATIONALBANK LEVER AGIL UDVIKLING STADIG I DET VILDE VESTEN Sikkerhed og Revision 2013 Martin Falk-Hansen & Svend M Er sikkerhed og revision et problem i agil udvikling? Og i givet fald hvorfor?
Læs mereDE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK
Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at
Læs mereITSM Customized vs Standard. Westergaard -Event 2015 LKH@ECCO.COM SOHA@ECCO.COM
ITSM Customized vs Standard Westergaard -Event 2015 LKH@ECCO.COM SOHA@ECCO.COM Hvad er ECCO? 2 Group IT 77 Service Planning & Governance Service Development & Service Delivery Denmark 1 Service Development
Læs mereAspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case
Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?
Læs mereHandlinger til adressering af risici og muligheder Risikovurdering, risikoanalyse, risikobaseret tilgang
Handlinger til adressering af risici og muligheder Risikovurdering, risikoanalyse, risikobaseret tilgang Eurolab Danmark Netværksmøde 6. november 2018 1 Risikovurdering i ISO 17025:2017 De væsentligste
Læs mereSmall Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll
Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last
Læs mereKompleksitet i projekter og hvad du kan gøre ved det. Jan Pries-Heje 29. november Pries-Heje Kompleksitet i projekter
Kompleksitet i projekter og hvad du kan gøre ved det Jan Pries-Heje 29. november 2018 Slide no.: 1 Jan Pries-Heje Professor, Ph.D. Roskilde Universitet (RUC) Forskningsgruppeleder for User-Driven IT-Innovation
Læs mereProjektledernetværk 2015-2016 Kompetence opbygning & videndeling igennem netværk
Projektledernetværk 2015-2016 Kompetence opbygning & videndeling igennem netværk Facilitetet af Lise Grevenkop-Castenskiold Lise Grevenkop-Castenskiold M.Sc.EE, Management & Business Coach Lise Grevenkop-Castenskiold
Læs mereIt-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
It-håndbogen Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereFart på SAP HANA. Sådan laver du analyser direkte på dine data i realtid. Copyright 2012 FUJITSU. Fujitsu IT Future, København, den 16.
Fart på SAP HANA Sådan laver du analyser direkte på dine data i realtid 0 Flemming Grand Saphira Consulting Mobile: +45 30 78 45 86 Email: flemming.grand@saphiraconsulting.com Allan Christiansen Fujitsu
Læs mereSCRUM/Agil Udvikling som projektmetode ved udviklingen af forretningssoftware
d60 SCRUM/Agil Udvikling som projektmetode ved udviklingen af forretningssoftware ERFA, IT-Projektleder, Teknologisk Institut d. 9. juni 2011 Agenda Projektet? d60 og Niels Larsen Hvad er Agil? Kravspecifikationen?!
Læs mereValg af Automationsplatform
Valg af Automationsplatform Factory or Machine? Different Product Segments APROL for Process Control and Factory Automation Automation Studio for Machine Automation Factory Automation Factory automation
Læs mereAgil test tilgang - erfaringer fra projekter
Agil test tilgang - erfaringer fra projekter af Michael Roar Borlund November 2011 Image Area Agenda Introduktion Agil test Fremtidsvision Agil test tilgang Agil opbygning i QC Resumé og Spørgsmål 2 Introduktion
Læs mereOvervejelser ved valg af IT system
Overvejelser ved valg af IT system Teknologisk Institut v/: Tanya Sørensen, faglig leder Agenda Implementeringsproces og kravspecifikation Case Hvordan kommer vi videre? Implementeringsproces og kravspecifikation
Læs mereKalkulation: Hvordan fungerer tal? Jan Mouritsen, professor Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi
Kalkulation: Hvordan fungerer tal? Jan Mouritsen, professor Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi Udbud d af kalkulationsmetoder l t Economic Value Added, Balanced Scorecard, Activity Based Costing,
Læs mereTerese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012
Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend
Læs mere