Bilag - Produktivitetsindikatorer. Produktivitetsindikatorer FASE 1: VÆRKTØJSUDVIKLING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag - Produktivitetsindikatorer. Produktivitetsindikatorer FASE 1: VÆRKTØJSUDVIKLING"

Transkript

1 Bilag - Produktivitetsindikatorer Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Byfornyelsesselskabet København s.m.b.a Produktivitetsindikatorer FASE 1: VÆRKTØJSUDVIKLING Erfaringsopsamling fra værktøjsudvikling og pilotafprøvning i forbindelse med produktivitetsregistrering Nellemann, Nielsen & Rauschenberger A/S

2 Byfornyelsesselskabet København s.m.b.a Produktivitetsindikatorer FASE 1: VÆRKTØJSUDVIKLING Erfaringsopsamling fra værktøjsudvikling og pilotafprøvning i forbindelse med produktivitetsregistrering Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt Rådgivende ingeniører Sortemosevej 2 Telefon og planlæggere A/S DK-3450 Allerød Fax Tilsluttet F.R.I

3 Erfaringsopsamling fra værktøjsudvikling og pilotafprøvning Side i 1. FORMÅL BAGGRUND Registrering af produktivitet Produktivitetsbegrebet Byggeriet som en produktion Projekt Produktivtetsindikatorer, Fase 1 - Værktøjsudvikling PROJEKTET 1. GENERATION Projektdeltagere Udvikling af registreringsmetode og værktøj Pilotafprøvning Resultater VISIONER - 2. GENERATION Produktivitetsindikatorerne Årsagsanalyse Afprøvning på flere entrepriser sammenlignelighed Ledelsesopmærksomhed BILAG:...13

4 Erfaringsopsamling fra værktøjsudvikling og pilotafprøvning Side 1 1. FORMÅL Nærværende rapport har til formål at belyse de erfaringer, der hidtil er opnået i forbindelse med VÆRKTØJSKASSE-projektet 2.3 Produktivitetsindikatorer Fase 1, som omhandler udvikling og pilotafprøvning af metoder og værktøjer til registrering og måling af produktivitet ved hjælp af produktivitetsindikatorer. Rapporten indleder i afsnit 2 med at trække produktivitetsbegrebet op med særlig fokus på byggeriets produktivitetsproblemer. I den sammenhæng skitseres linierne i en nytænkning af byggeri som en produktion, hvor opmærksomheden flyttes fra den traditionelle fokus på aktiviteter og over til de underliggende flows. I Afsnit 3 gennemgås den gennemførte udvikling og afprøvning af værktøjets 1. generation, og i afsnit 4 beskrives kort en række tanker om en videreudvikling.

5 Erfaringsopsamling fra værktøjsudvikling og pilotafprøvning Side 2 2. BAGGRUND 2.1 Registrering af produktivitet En vigtig facet i hele produktivitetsudviklingen er etablering af metoder til registrering af resultaterne. Umiddelbart kan der peges på tre typer metoder til at belyse produktivitet: Indikatorer Studier Registrering Indikatorer er de hurtige iagttagelser eller registreringer af tegn på god eller dårlig produktivitet. Det er hurtigt at iværksætte metoden, og den giver et hurtigt resultat, men den er ikke særlig præcis, især ikke, hvis det drejer sig om sammenligninger mellem forskellige byggepladser. Inden for den enkelte byggeplads er indikatorerne derimod gode til at vurdere, om det bliver bedre eller ringere. Studier er registrering af, hvad der rent faktisk foregår, mens det sker. Det kan ske ved formaliserede metoder som frekvensanalyser eller tidsstudier, eller det kan ske ved mere pragmatiske studier af fx akkordlønningerne i forhold til det forventede. De er lidt tungere at sætte i gang, de kræver formentlig accept af folkene og af fagforbundet, og det tager noget længere tid, før de giver resultat. Registreringer er målinger, der finder sted, efter at arbejdet er udført. Det kan være analyser af byggeregnskaber eller egentlige efterkalkulationer. De kommer sent så sent, at de ikke er af betydning for den aktuelle byggesag og de kræver en aktiv medvirken af såvel mestre som arbejdere for at sikre en troværdig omkostningsregistrering. Produktivitetsregistrering ved hjælp af indikatorer er således en hurtig og nem metode at iværksætte. Metoden bør dog på sigt suppleres med de øvrige registreringsmetoder for på kvalificeret vis at belyse produktivitet.

6 Erfaringsopsamling fra værktøjsudvikling og pilotafprøvning Side Produktivitetsbegrebet Produktivitet defineres normalt som forholdet mellem kvalitet og medgåede ressourcer. Ofte anvendes prisen som udtryk for ressourceforbruget, men derved kommer avancer i videste forstand med i beregningen. Dette er især uheldigt i byggeriet, hvor produktionen er delt mellem forskellige virksomheder, og hvor produktivitetsudviklingen ofte i første omgang vil resultere i bedre indtjening længere 'nede' i systemet, fx i bedre akkorder eller højere fortjeneste hos underentreprenører, men ikke nødvendigvis i lavere priser i toppen af systemet. Imidlertid er omkostningsmønstret ikke almindeligt tilgængeligt, og da der ikke er to byggerier, der er ens, er en sammenligning på andre parametre ganske vanskelig. En god erfaring er dog, at der bør måles og tælles på alle indikatorer. Så vil der hen ad vejen tegne sig et mønster. Dermed bliver omkostningerne ikke den eneste parameter, men en af flere. Indikatorerne kan være affaldsmængder, forsinkelser, uforudsete hændelser, ændringer i planer, akkordlønninger, spildtid, kommen og gåen, manglende, fejlagtige eller forsinkede leverancer, projektændringer, fejl, mangler og afhjælpningstilfælde, antal ekstraregninger osv. I forbindelse med produktivitetsstudier mv er det vigtigt at gøre sig klart, at ressourceforbruget bør opdeles i to dele: Det værdiskabende og det ikkeværdiskabende. Til værdiskabende ressourceforbrug hører tid og materialer til selve arbejdet, medens spild og svind, kontrol og afhjælpning, fremskaffelse af manglende materialer og en del af transporten hører til det ikke-værdiskabende. Undersøgelser i nybyggeriet synes at indikere, at det ikke-værdiskabende ressourceforbrug udgør langt over halvdelen af det samlede forbrug, hvorfor det især er her, der er noget at hente. Imidlertid har megen produktivitetsudvikling mest sigtet på at reducere det værdiskabende ressourceforbrug. Et særligt forhold i byggeriet er endvidere de mange transaktionsomkostninger, der udløses af en uhensigtsmæssig, traditionsbestemt arbejdsdeling mellem de involverede parter. Ved udviklingen af værktøjet bør der sondres mellem de værdiskabende og de ikke-vædiskabende omkostninger/ressourceforbrug, med en særlig fokus på ikke-værdiskabende eller begrænset værdiskabende ressourcer som materiale- og affaldstransport, vandring mellem forskellige arbejdssteder, fejl og fejlretning, møder og spildtid, ændringer i det forudsatte arbejde mv. Endelig melder der sig det særlige forhold, at det ikke er selve produktiviteten, der er af interesse, men nok så meget produktivitetsudviklingen fx forskellen

7 Erfaringsopsamling fra værktøjsudvikling og pilotafprøvning Side 4 mellem produktiviteten i en normal sag og produktiviteten med anvendelse af de nye værktøjer. 2.3 Byggeriet som en produktion Byggeprocessen er i sin natur en sum af håndværk, det vil sige at den er resultater af en række servicevirksomheders indsats. Formentlig er dette forhold årsagen til, at der ikke findes en egentlig, anerkendt forståelse af byggeprocessen som en produktion. Mens den industrielle fremstilling har haft en sådan siden begyndelsen af 1900-tallet, er der først i de seneste år begyndt at opstå en erkendelse af, at en lignende opfattelse mangler for bygge- og anlægsvirksomhed. De oprindelige teorier for fremstilling opfattede processen som en konvertering materialer ind bliver ved en indsats af arbejdskraft og maskiner konverteret til produkter ud. Denne konvertering kan nedbrydes i delprocesser, der også er konverteringer. Imidlertid overså disse teorier, at der mellem konverteringerne sker ting, der ikke kan betegnes konvertering. Disse ting betegnes under et som flows. I den japanske produktionsfilosofi baseret på Toyota s udvikling siden 1950 erne opdeles flowet i transport, kontrol og venten. I ingen af disse flowaktiviteter tilføres produktet værdi for kunden, og de bør derfor begrænses mest muligt. Transport minimeres ved en effektiv logistik, kontrol ved bevidst at søge at undgå fejl og ved at forfølge fejlkilder, venten ved at sikre et kontinuert og konstant flow gennem de enkelte processer. Mens denne opfattelse af produktionsprocessen er opstået i 1950 erne, og siden begyndelsen af 1980 erne har vundet stor udbredelse i al fremstilling, er det først i begyndelsen af 1990 erne, at der er nogen, der er begyndt at se på relevansen i byggeriet. Her kan det så konstateres, at byggeriet i det omfang, der i det hele taget er en teoridannelse også ser på sin proces som en (næsten) ren konvertering. Det afspejles fx i de tids- og aktivitetsplaner, der traditionelt udarbejdes for ethvert projekt, idet de alene medtager konverteringsprocesser, mens flowaktiviteter, som ved byggeriet formentlig står for langt over halvdelen af de samlede udgifter, ikke er indarbejdet. Et andet karakteristikum er, at den manglende fokus på flowet bevirker en meget stor uregelmæssighed i konverteringsprocesserne, fordi de nødvendige flows ikke er på plads eller ikke er underlagt en tidsstyring. Rent praktisk kan man vende betragtningerne om og hævde, at såfremt flowet kommer på plads, kan det hænde, at selve konverteringerne næsten passer sig selv.

8 Erfaringsopsamling fra værktøjsudvikling og pilotafprøvning Side 5 Med dette udgangspunkt bliver det interessant at indkredse byggeriets flows. I visse studier er man endt ved 7 principielt forskellige forudsætninger for en aktivitets korrekte udførelse, nemlig: De foregående aktiviteter skal være (korrekt) afsluttede. Materialerne skal være til stede. Informationen (tegninger og beskrivelser mv) skal være til stede. Mandskabet skal være til rådighed. Materiellet skal være til rådighed. Der skal være plads. Ydre omstændigheder som myndighedsgodkendelser mv skal være i orden. Svigter blot et af disse flows, er der stor sandsynlighed for, at aktiviteten enten ikke bliver planmæssigt afsluttet, eller at det sker med en unødig stor ekstraindsats oftest af mandskab og materiel. Og da aktiviteten i sig selv er en forudsætning for de følgende aktiviteter, breder usikkerheden sig med forrygende hast. Usikkerheden vokser indtil processen nærmer sig det kaotiske. En ændring af denne tingenes naturlige tilstand må derfor naturligt ske ved, at der fokuseres på de mest betydende flows, at disse planlægges omhyggeligt, og at der løbende følges op og tages aktion på afvigelser. Planlægning og styring henhører under logistikværktøjerne, mens opfølgningen er et af de væsentlige formål med produktivitetsindikatorerne. 2.4 Projekt Produktivtetsindikatorer, Fase 1 - Værktøjsudvikling I dette projekt udvikles og afprøves metoder (værktøjer) til registrering og måling af produktivitet på byfornyelsessager ved hjælp af udvalgte indikatorer. Herigennem forsøges det at udvikle et systematisk registreringsværktøj, som kan gå ind og pege på ikke-værdiskabende omkostninger/ressourceforbrug, fx i forbindelse med en planlægning, som ikke har været god nok til at sikre en optimal aktivitet eller kvalitet. Der er derfor i samarbejde med udvalgte entreprenører udarbejdet, Relevante indikatorer, der blandt andet skal medvirke til at: - Øge opmærksomheden mod det egentlige, at skabe værdi - Alle arbejder mod det samme mål

9 Erfaringsopsamling fra værktøjsudvikling og pilotafprøvning Side 6 - Indikere, hurtigt og overskueligt, om et projekt kører fornuftigt, eller om der er problemer - Muliggøre sammenligninger på tværs af projekter, organisationer og landegrænser Hensigtsmæssige metoder til registrering og rapportering Pilotafprøvning af produktivitetsregistrering på en byggeplads ved hjælp af udvalgte indikatorer

10 Erfaringsopsamling fra værktøjsudvikling og pilotafprøvning Side 7 3. PROJEKTET 1. GENERATION 3.1 Projektdeltagere Projektet er gennemført af i samarbejde med Højgaard & Schultz og J&B Entreprise. Projektet ledes af en styregruppe med repræsentanter fra de tre ovennævnte virksomheder samt fra Byfornyelsesselskabet København. Desuden er der nedsat en arbejdsgruppe, ligeledes med repræsentanter fra de tre projektdeltagere, til varetagelse af de mere detaljerede arbejdsopgaver. 3.2 Udvikling af registreringsmetode og værktøj I forbindelse med valg af indikatorer, er der indledningsvis foretaget en oplistning af alle tænkelige indikatorer, for at opnå et så bredt udvælgelsesgrundlag som muligt. Produktivitetsindikatorerne, som er anvendt i 1. generations registreringsværktøj, er i høj grad udvalgt på baggrund af entreprenørernes erfaringer med indikatorer, som hurtigt signalerer god eller dårlig produktivitet. Der er således arbejdet med følgende 10 indikatorer: Produktivitetsindikator Afvigelse mellem planlagt bemanding og aktuel bemanding Antal sygedage Antal overarbejdstimer Antal af godkendte ekstrakrav Antal daglønstimer udover Relaterer blandt andet til Planlægningens kvalitet Trivsel på arbejdspladsen og sikkerhed Planlægningens kvalitet, Projektmaterialets kvalitet Planlægningens kvalitet, Projektmaterialets kvalitet Planlægningens kvalitet

11 Erfaringsopsamling fra værktøjsudvikling og pilotafprøvning Side 8 akkordlønnen Antal af hasteordrer Udskiftninger af folk på pladsen Mængden og længden af møder Mængden af rod på pladsen Samlet vurdering af produktiviteten på pladsen Procent Planlagt Udført (PPU) Planlægningens kvalitet Planlægningens kvalitet, Trivsel på arbejdspladsen, Tilstedeværelse af mandskab med den nødvendige kvalitet Planlægningens kvalitet, Projektmaterialets kvalitet, Tilstedeværelse af materialer, materiel og mandskab, Pladsforhold, Trivsel på arbejdspladsen Pladsforhold Planlægningens kvalitet, Projektmaterialets kvalitet, Tilstedeværelse af materialer, materiel og mandskab, Pladsforhold, Trivsel på arbejdspladsen Det har vist sig hensigtsmæssigt, både med hensyn til vurdering af resultater og byggepladsens rytme, at arbejde med en registreringsfrekvens på 1 uge. Det vil sige, at data fra byggepladsen er summeret op over en uge. Ved hjælp af et registreringsskema, se bilag 2, er der indsamlet og bearbejdet byggepladsdata for 2 uger ad gangen, det vil sige hver 14. dag. For at kunne vurdere udviklingstendenserne er der fastlagt et ambitionsniveau/referenceværdi for hver af de 10 indikatorer, se referenceværdiskema bilag 3. Referenceværdierne er fastsat ud fra projektdeltagernes erfaring. Til at anskueliggøre udviklingstendenserne, er der udviklet et såkaldt Harlekinskema, som med en 5-farvet skala viser udviklingen for hver indikator over afprøvningsperioden, se bilag Pilotafprøvning De udviklede værktøjer til produktivitetsregistrering er blevet afprøvet på J&B Entreprises s byggeplads Gravervænget i København NV, som er en byfornyelsessag, der omfatter renovering af ca. 700 lejligheder. Ved afprøvningens start var ca. 1/3 af renoveringsarbejderne gennemført. Pilotafprøvningen omfatter alene murerentreprisen. Værktøjsudviklingen og pilotafprøvningen er foregået iterativt, det vil sige, fra den indledende idé-fase og udvikling over afprøvning på byggeplads, bearbejdning og formidling til videreudvikling, ny afprøvning og så fremdeles. Pilotafprøvningen har derved spillet en betydelig rolle i værktøjsudvikling, idet de lø-

12 Erfaringsopsamling fra værktøjsudvikling og pilotafprøvning Side 9 bende registreringer fra byggepladsen i høj grad har bidraget til værktøjernes nuværende form og anvendelighed. 3.4 Resultater Pilotafprøvningen af produktivitetsregistrering ved hjælp af udvalgte indikatorer for J&B s murerentreprise på byggepladsen Gravervænget har nu løbet over en periode på 30 uger. Den første erfaring var ikke uventet at projektets planlægning lod ganske meget tilbage at ønske. Ikke fordi planerne var mangelfulde, faktisk var de bedre end tilfældet er mange steder i dagens byggeri, men fordi de naturligt nok alene fokuserede på aktiviteter og ikke på flows. Desuden var planerne og styringen ikke tilrettelagt på en måde, der uden videre satte fokus på den faktiske opfyldelse. Med andre ord: blikket var primært rettet mod det, der skulle ske i henhold til en overordnet hovedtidsplan, og ikke mod det, der rent faktisk skete og lige var sket. Men det er netop af det sidste, man kan lære, hvor der skal sættes ind. Heller ikke uventet har afprøvningen yderligere vist, at indikatorernes værdi hænger nøje sammen med den måde, de udvælges og især følges på. Som det tidligere er påpeget, er der mange mulige indikatorer, hvilket kan friste til bare at registrere løs. Men formentlig ville 2-3 velegnede være fuldt tilstrækkeligt. Hvilke der er velegnede må afhænge af byggeriets natur og ikke mindst hvilke af de 7 flows, der skønnes at være de mest betydende. Det er med andre ord flowet, der er forudsætningen for valget af indikatorer. Disse erfaringer bør udmøntes i en anvisning i tilknytning til værktøjets 2. generation. Mens indikatorerne forholdsvis enkelt har vist sig at give et billede af den aktuelle produktivitetsstatus på byggeriet, har der ikke med samme tydelighed vist sig en positiv udvikling i produktiviteten, hvilket jo i bund og grund skulle være formålet. Årsagen ligger som sagt næppe i indikatorerne eller i rapporteringen, men nok så meget i, at der ikke er skabt de mekanismer, der næsten tvinger til handling. I afprøvningen er indikatorerne holdt fri af byggesagens formelle system, og de behandles derfor fx ikke på byggemøderne. Det var imidlertid forventet, at den blotte distribution af rapporterne til ledelsen i de involverede virksomheder ville have en effekt, men det har ikke været tilfældet. En årsag kan være, at indikatorerne i denne første afprøvning ikke er underkastet en systematisk årsagsanalyse, hvor kilderne til den svigtende produktivitet er trukket tydeligt og systematisk frem.

13 Erfaringsopsamling fra værktøjsudvikling og pilotafprøvning Side 10 Der skal formentlig også et stærkere pres til, for at få virksomhederne til at ændre adfærd, og ikke mindst skal indikatorerne bringes i anvendelse på alle fag, så der skabes en form for konkurrence, og sidst, men ikke mindst, så skal en effektiv produktion, dvs fine indikatorer, være noget bygherren og byggeledelsen fokuserer på, og entreprenørerne skal vide, at de gør det. Indførelsen og anvendelsen skal med andre ord ske med langt mere opmærksomhed fra alle sider. Denne erkendelse stemmer i øvrigt med de erfaringer, der er gjort i forbindelse med Øresundsforbindelsen. Selve ambitionsniveauet skal næppe være højere. Udenlandske erfaringer viser nemlig, at blot relativt simple registreringer med systematiske analyser af årsagskategorier uge for uge sammen med en passende ledelseopmærksomhed forbedrer produktiviteten med en overraskende høj hastighed. Blot få ugers rapportering giver en markant effekt. På baggrund af de foreliggende resultater fra afprøvningen er der blandt projektdeltagerne bred enighed om, at projektet har relevans for udviklingen af produktiviteten i byfornyelsessager. De høstede resultater og den opnåede erkendelse leder derfor til, at der bør arbejdes videre med en 2. generation af værktøjerne, således som skitseret i de følgende afsnit, med henblik på at skabe et bedre og mere sikkert vurderingsgrundlag for produktiviteten / produktivitetsudviklingen.

14 Erfaringsopsamling fra værktøjsudvikling og pilotafprøvning Side VISIONER - 2. GENERATION 4.1 Produktivitetsindikatorerne For at gøre registreringen mere systematisk og for bedre at kunne udvælge egnede indikatorer afhængig af projektets art og/eller de sider af produktiviteten der ønskes belyst, bør der foretages en systematisk analyse af de principielle årsager til den svigtende produktivitet suppleret med en overordnede gruppering af indikatorerne i henhold til den eller de årsager, indikatoren peger på. F.eks. kan der opstilles indikatorgrupper, som relaterer til henholdsvis planlægningens kvalitet, projektmaterialets kvalitet, trivsel på arbejdspladsen og arbejdskraftens tilstedeværelse, flowet af materialer og materiel, pladsforholdene osv. 4.2 Årsagsanalyse For at give et mere klart og sandfærdigt billede af produktivitetsregistreringen samt for at gøre resultaterne mere sammenlignelige, bør der desuden foretages analyser af årsagerne til de registrerede symptomer for god eller dårlig produktivitet på byggepladsen. Der bør derfor for det konkrete projekt udvælges nogle årsagskategorier for de symptomer som knytter sig til produktivitetsregistreringen, og der bør gennemføres en løbende analyse af årsagerne til afvigelser fra planerne. Hermed opnås et bedre analysegrundlag og dermed et bedre vurderingsgrundlag af produktiviteten/produktivitetsudviklingen, men ikke mindst et grundlag for at gribe ind og fjerne årsagerne. Det vil være hensigtsmæssig af foretage en ugentlig årsagsregistrering jf. indikatorregistreringen. 4.3 Afprøvning på flere entrepriser sammenlignelighed For at sikre at værktøjerne kan anvendes til tværgående sammenligning over flere byggesager, jf. Benchmarking, bør de afprøves og eventuelt videreudvikles i forbindelse med andre byfornyelsessager. Dette bør udføres for flere forskellige entrepriser, det vil sige for tømrer, vvs-ere, elektrikere osv. I denne afprøvning er der to måske divergerende hensyn, der bør tilgodeses. Dels bør planlægning, styring og rapportering tilrettelægges med sigte på den konkrete

15 Erfaringsopsamling fra værktøjsudvikling og pilotafprøvning Side 12 sag, dels bør der vælges nogle fælles flows, indikatorer og årsagsgrupper for at muliggøre en tværgående sammenligning og benchmarking. 4.4 Ledelsesopmærksomhed I den næste serie afprøvninger bør der desuden sættes stærkere fokus på ledelsens involvering. Dette gælder såvel den daglige ledelse i form af byggeledelse og konduktører som den overordnede ledelse hos bygherren og i byfornyelsesselskabet som ledelsen hos de medvirkende entreprenører og leverandører.

16 Erfaringsopsamling fra værktøjsudvikling og pilotafprøvning Side BILAG: 1. Registreringsskema 2. Referenceværdiskema 3. Harlekinskema - Visualisering af produktivitetsudviklingen

17 REGISTRERINGSSKEMA Produktivitetsindikator nr. Registreringer Uge 2 Bemærkninger samt årsager til det registrerede Planlagt bemanding incl. formand opgjort i mandtimer 555 Aktuel bemanding incl. formand opgjort i mandtimer Afvigelse mellem planlagt og aktuel bemanding i % 11,9 Sygdom opgjort i mandtimer 66 2 Sygdom i forhold til planlagt bemanding 11,9 Antal overarbejdstimer incl. formand 0 3 Antal overarbejdstimer i forhold til planlagt bemanding 0,0 4 Antal af ekstrakrav 0 Angiv type og prisstørrelse! Antal daglønstimer udover akkordlønnen incl. formand 76,5 5 Antal daglønstimer udover akkordlønnen i forhold til aktuel bemanding 15,6 6 Antal af hasteordre i forhold til logistikplanen (materialefakturaer under kr.) 0 7 Antal udskiftninger af folk på pladsen i forhold til planlagt bemanding Planlagte møder opgjort i timer: B=Byggemøde, E=Entreprisemøde, S=Sikkerhedsmøde, Ø=Økonomimøde, A=Andet (angives) Afholdte møder opgjort i timer: B=Byggemøde, E=Entreprisemøde, S=Sikkerhedsmøde, Ø=Økonomimøde, A=Andet(angives) Rod på pladsen: 1=Udmærket, 2=Tilfredsstillende, 3=God_normal byggeplads, 4=Ikke Tilfredsstillende, 5=Ikke acceptabel 2 1 S 1S Planlagte aktiviteter til udførelse i perioden 2 % Tidsplanskoordinering Aktuelt udførte aktiviteter opgjort 3% Projektproblemer 10 PPU - Procent planlagt udført 93% 2 % Forsinket på grund af. sygdom og storm i dec 1999.

18 REFERENCEVÆRDISKEMA Referenceværdier Produktivitetsindikatorer Udmærket Tilfredsstillende God normal byggeplads Ikke tilfredsstillende Ikke acceptabel Tidsperiode = 1 uge Afvigelse mellem planlagt bemanding og aktuel bemanding i forhold til planlagt bemanding 0% 0-5% 5-10% 10-20% % Antal sygedage i forhold til planlagt bemanding 0% 0-2% 2-5% 5-10% % Antal overarbejdstimer i forhold til planlagt bemanding 0% 0-2% 2-5% 5-10% % Antal af ekstrakrav 0 stk. 1 stk. 2 stk. 3 stk. >= 4 stk. Antal daglønstimer udover akkordlønnen i forhold til aktuel bemanding 0% 1-4% 4-6% 6-8% 8-100% Antal af hasteordrer i forhold til logistikplanen 0 stk. 1 stk. 2 stk. 3 stk. >= 4 stk. Udskiftninger af folk på pladsen i forhold til planlagt bemanding 0 stk. 1 stk. 2 stk. 3 stk. >= 4 stk. Mængden og længden af møder i forhold til planlagte møder 0% 0-10% 10-25% 25-50% % Mængden af rod på pladsen Procent planlagt udført - PPU 100% % 90-95% 80-90% < 80%

19 HARLEKINSKEMA - VISUALISERING AF PRODUKTIVITETSUDVIKLINGEN (1) Gravervænget - Kbh NV - murerentreprisen Afvigelse mellem planlagt bemanding og aktuel bemanding Udmærket Tilfredsstillende God normal byggeplads Ikke tilfredsstillende Ikke acceptabel Uge 20 Uge 21 Uge 22 Uge 23 Uge 24 Uge 25 Uge 26 Uge 27 Uge 28 Uge 29 Uge 30 Uge 31 Uge 32 Uge 33 Uge 34 Uge 35 Uge 36 Uge 37 Uge 38 Antal sygedage Antal overarbejdstimer Antal af ekstrakrav - - Antal daglønstimer udover akkordlønnen Antal af hasteordrer Udskiftninger af folk på pladsen Mængden og længden af møder Mængden af rod på pladsen Samlet vurdering af produktiviteten på pladsen - PPU

20 HARLEKINSKEMA - VISUALISERING AF PRODUKTIVITETSUDVIKLINGEN (2) Uge 44 Uge 45 Uge 46 Uge 47 Uge 48 Uge 49 Uge 50 Uge 51 Uge 52 Uge 01 Uge 02 Uge 03 Uge 04 Uge 05 Uge 06 Uge 07 Uge 08 Uge 09 Uge 10 Afvigelse mellem planlagt bemanding og aktuel bemanding - Antal sygedage - Antal overarbejdstimer - Antal af ekstrakrav - Antal daglønstimer udover akkordlønnen - Antal af hasteordrer - - Udskiftninger af folk på pladsen - - Mængden og længden af møder Mængden af rod på pladsen - Samlet vurdering af produktiviteten på pladsen - PPU -

Trimmet byggeri. Trimmet byggeri. Byggeprocessen - historisk

Trimmet byggeri. Trimmet byggeri. Byggeprocessen - historisk Trimmet byggeri Trimmet byggeri Lidt om trimmet byggeri (Lean Construction) Der tales meget om det, og der er ikke tvivl om, at det er nødvendigt at kigge nærmere på det. Der er mange navne i spil: TrimByg

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

LCDK medlemsmøde 06 november 2014. Lean værktøjer i praksis

LCDK medlemsmøde 06 november 2014. Lean værktøjer i praksis LCDK medlemsmøde 06 november 2014 Lean værktøjer i praksis Lean værktøjer i praksis Et uddrag af visionen "Vi vil være epicenter for forskning, viden, uddannelse, erfaring, værktøjer, netværk og fordomsfri

Læs mere

Lean Construction. DTU Diplom 29. oktober Jakob Lemming Lean Construction - DK

Lean Construction. DTU Diplom 29. oktober Jakob Lemming Lean Construction - DK Lean Construction DTU Diplom 29. oktober 2015 Jakob Lemming Lean Construction - DK lcdk@leanconstruction.dk Lean hos Toyota Mål for Lean Production Maksimér værdien Fastlæg værdier ud fra kundens definition

Læs mere

Sjakbajsuddannelsen. Gennemgang af moduler

Sjakbajsuddannelsen. Gennemgang af moduler Sjakbajsuddannelsen Gennemgang af moduler Mål/moduler/kurser Sjakbajs - Økonomi og ressourceoptimering Sjakbajs - Aftaleforhold i byggeriet Sjakbajs - Service og kundepleje Sjakbajs - Byggeriets lov- og

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Grøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring

Grøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring Grøn Proces Et redskab til produktionsforberedelse og styring Undersøgelser i byggebranchen viser at ventetid, spild, svind, tyveri og skader......udgør en væsentlig del af årsagen til branchens dårlige

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2013

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2013 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse Malerfagets konjunkturundersøgelse Resume Stigende omsætning og beskæftigelse (side 2) Den første halvdel af bød på en pæn omsætningsfremgang

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge noget, så hvordan

Læs mere

Introduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark

Introduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Introduktion til Lean Construction Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Hvad sker der på byggepladsen Spild 39% Transport 5% Gå 6% Forberedelse Prod./mont. 31% 30% Vente 21% Borte 12%

Læs mere

Kagshusene den lærende byggeplads

Kagshusene den lærende byggeplads Kagshusene den lærende byggeplads Byens Netværk 30.04.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen I forbindelse med renovering og modernisering af 120 lejligheder samt indretning af 33 nye taglejligheder

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

Mini projekt C201. Afleveret d. 30. april 2003. Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen. Jesper Linding Rikke Pedersen

Mini projekt C201. Afleveret d. 30. april 2003. Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen. Jesper Linding Rikke Pedersen PROJEKTLEDELSE Mini projekt C201 Afleveret d. 30. april 2003 Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen Jesper Linding Rikke Pedersen BROHUSET 1 Indledning En virksomheds struktur kan være

Læs mere

Menneskerne bag maskinerne

Menneskerne bag maskinerne Menneskerne bag maskinerne - Om optimering af produktivitet i byggebranchen Nye ledelsesmetoder vinder frem over alt, og en branche, som er særligt i fokus er byggeriet, da optimering af produktivitet

Læs mere

Praktikanter i Kommunens udbud Vejledning til Rådgivere.

Praktikanter i Kommunens udbud Vejledning til Rådgivere. Praktikanter i Kommunens udbud Vejledning til Rådgivere. Rammer og organisering Faxe Kommune har besluttet, at der i udbud af opgaver til private leverandører skal stilles krav om beskæftigelse af praktikanter.

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,! " # $

%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,!  # $ %& ' &(&(( & ) * +, ! Kernen i i begrebet mobilitet er er ophævelse af af stedfaktoren. Den mobile sagsmedarbejder skal kunne agerer her og og nu nu på på grundlag af af relevante og og opdaterede data,

Læs mere

Civilingeniør i. Byggeledelse

Civilingeniør i. Byggeledelse Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets

Læs mere

kkkkkkkk Den lærende byggeplads og "Den digitale byggeplads

kkkkkkkk Den lærende byggeplads og Den digitale byggeplads Projektet Kagshusene er opført i 1950 erne Bygherre: Postfunktionærenes andelsbolig forening afd. / Kagshusene 2 etape omfatter renovering/modernisering af blok D, E, F, G samt indretning af fælleslokaler

Læs mere

BS-MÅLING PÅ MINDRE BYGGEPLADSER

BS-MÅLING PÅ MINDRE BYGGEPLADSER Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Faktablad om BS-måling på mindre byggepladser BS-MÅLING PÅ MINDRE BYGGEPLADSER BS-måling, Byggeriets Sikkerhedsmåling, er en målemetode for sikkerhedsniveauet

Læs mere

KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG

KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG Byggesag: Sags nr.: Sags beskrivelse: Hoved/Totalentreprisen, incl. alle underliggende fagentrepriser Kvalitetssikringshåndbog for Nisgaard + Christoffersen A/S & samarbejdspartnere

Læs mere

Byggeri som en Produktion

Byggeri som en Produktion Netværket for Ledelse i Byggeriet Byggeri som en Produktion 1. Februar 2012 Sven Bertelsen 1 Hvad er det? TP WIP / CT 2 Hvorfor? Byggeri er en produktion Vi fremstiller noget Vi tror det er noget særligt

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

Fokus på. forbedringer En praktisk guide til samarbejde i virksomheden og flow på byggepladsen

Fokus på. forbedringer En praktisk guide til samarbejde i virksomheden og flow på byggepladsen Fokus på forbedringer En praktisk guide til samarbejde i virksomheden og flow på byggepladsen FOKUS PÅ FORBEDRINGER Denne guide hjælper jer i gang med at skabe fokus på forbedringer. For at få succes med

Læs mere

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

SAS Standardarbejde i Administration og Service

SAS Standardarbejde i Administration og Service DI-version 2014-12-17 SAS Standardarbejde i Administration og Service Alle rettigheder tilhører DI 2-5-4 - SAS - Ledelsens Vejledning - 2014-12-17 side 1 af 8 Instruktion til kaizenleder Rettigheder DI

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Erhvervs- og Boligstyrelsen. Skovgården, Ringsted - rapport fra forsøgsbyggeri, måling af logistik

Erhvervs- og Boligstyrelsen. Skovgården, Ringsted - rapport fra forsøgsbyggeri, måling af logistik Erhvervs- og Boligstyrelsen Skovgården, Ringsted - rapport fra forsøgsbyggeri, måling af logistik Den 23. juli 2003 1 Indhold Side Forord 2 1 Indledning 3 2 Konklusioner 4 3 Byggesagen 4 4 Grundlag for

Læs mere

Montagekontrakt (med betydelige eller udelukkende NCC leverancer)

Montagekontrakt (med betydelige eller udelukkende NCC leverancer) Montagekontrakt (med betydelige eller udelukkende NCC leverancer) 1. Parterne Mellem og NCC Construction Danmark A/S (CVR-nr. 69894011) (CVR-nr. ) i det følgende kaldet NCC i det følgende kaldet entreprenøren

Læs mere

Analyse af byggeriet som forretning

Analyse af byggeriet som forretning Jakob Orbesen, konsulent jaor@di.dk, 2132 0321 OKTOBER 2017 Analyse af byggeriet som forretning Byggeriet er overordnet en fornuftig forretning, som i forhold til overskudsgrad og afkastet af investeret

Læs mere

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction?

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Årsmøde 2008 - Lean Construction Construction Norge Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Pernille Walløe COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby Direkte +45

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

Projekt "Indsats mod arbejdsulykker ved offentlige bygge-anlægsprojekter, hvor der beskæftiges udenlandsk arbejdskraft" Baggrund for projektet

Projekt Indsats mod arbejdsulykker ved offentlige bygge-anlægsprojekter, hvor der beskæftiges udenlandsk arbejdskraft Baggrund for projektet Baggrund for projektet B&A-projekter i Danmark udføres under anvendelse af udenlandsk arbejdskraft. AT-tal: Statsborgere fra de nye EU-lande generelt hyppigere udsat for arbejdsulykker end danske statsborgere.

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4 1. Forord:... 2 LivingLean i dagligdagen er.... 3 2. LivingLean NCC intro... 4 Tillid og samarbejde... 4 Værdi og spild... 5 Opstart nye pladser... 6 3. Værktøjskassen... 7 Tavlemøder... 7 5S... 8 Værdistrømsanalyser...

Læs mere

Planlægning af virksomhedens sager

Planlægning af virksomhedens sager Planlægning af virksomhedens sager Ved planlægningen af virksomhedens sager kan man bruge to værktøjer, som er lette at bruge og som giver et rigtigt godt overblik over, hvilke sager virksomheden har under

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

DI s produktivitetsundersøgelse 2011. Produktivitet for vækst

DI s produktivitetsundersøgelse 2011. Produktivitet for vækst DI s produktivitetsundersøgelse 2011 Produktivitet for vækst DI, Produktivitet April 2011 DI s undersøgelse 288 respondenter blandt DI s medlemmer har deltaget i denne undersøgelse om produktivitet og

Læs mere

Byggestyring. Byggeprocessen fra start til slut. Hvordan bliver jeg en tilfreds bygherre? BYGGERÅDGIVNING. Landbrugets -SÅ ER DU SIKKER

Byggestyring. Byggeprocessen fra start til slut. Hvordan bliver jeg en tilfreds bygherre? BYGGERÅDGIVNING. Landbrugets -SÅ ER DU SIKKER Byggeprocessen fra start til slut Hvordan bliver jeg en tilfreds bygherre? Tidsplan for byggeriet Ide Skitse Myndighedsbehandling Økono mi Skitse Teg ning Licitati on Byggeperiode Hvordan bliver jeg en

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011 Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet

Læs mere

Bilag 3 Om at afgive påbud

Bilag 3 Om at afgive påbud Bilag 3 Om at afgive påbud Der er udarbejdet kvalitetssikrede skabeloner og generelle skabeloner i ATIS, der skal anvendes ved reaktionsafgivelse til bygherrer eller til arbejdsgivere. Instruksens område

Læs mere

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets

Læs mere

Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012

Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Styrker ved det nuværende aftalesystem Der er lang tradition for, at parterne i byggeriet selv udvikler de særlige

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

Forberedelse fremmer processen

Forberedelse fremmer processen Forberedelse fremmer processen I dette appendiks er vejledningen til Standard for byggeprogram gengivet, vejledningen er også vedlagt denne rapport som en selvstædig rapport. O.1 Forord...2 O.2 Programfase...2

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Effektivitet, kvalitet og trivsel samtidig

Tillidsbaseret Lean. Effektivitet, kvalitet og trivsel samtidig Tillidsbaseret Lean Effektivitet, kvalitet og trivsel samtidig Tillidsbaseret Lean - formålet Formålet med Tillidsbaseret Lean er at skabe effektivitet, kvalitet og trivsel samtidig. Tillidsbaseret Lean

Læs mere

Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet

Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet Emne: Skilleblad nr. 3 Undervisningsministeriet. Marts 2009. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.

Læs mere

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os VisuelHuse Nøglen til din drømmebolig ligger hos os Fiskerhuse VisuelHus No 13 - Fiskerhus 123 m 2 VisuelHus No 13 Fiskerhus 123 m 2 Indeholder: Stueplan: Entré, bryggers med indgang, et badeværelse, åbent,

Læs mere

Ansøgningsskema til DI s produktivitetspris 2015

Ansøgningsskema til DI s produktivitetspris 2015 Ansøgningsskema til DI s produktivitetspris 2015 Ansøgningsskemaet er bygget op omkring fem kriterier, der skal underbygge ansøgningen med forskellige vinkler på den indsats, din virksomhed har gennemført.

Læs mere

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri. Dansk Byggeri, 11. april 2013

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri. Dansk Byggeri, 11. april 2013 Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Dansk Byggeri, 11. april 2013 Program Den kvantitative undersøgelse - Forhold der har særlig betydning - Store og små byggesager - Entrepriseformerne Den kvalitative

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE. Bilag 4. Praktikanter i Kommunens udbud Vejledning til rådgiver

GLOSTRUP KOMMUNE. Bilag 4. Praktikanter i Kommunens udbud Vejledning til rådgiver GLOSTRUP KOMMUNE Bilag 4 Praktikanter i Kommunens udbud Vejledning til rådgiver Rammerne Glostrup Kommune har besluttet, at der i kontrakter med private leverandører så vidt muligt skal stilles krav om

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD vejen til det succesfulde byggeri Design: MONTAGEbureauet 10-2014 2 Foto: Colourbox Den perfekte byggesag vi drømmer alle om den Uanset om du er bygherre, rådgiver eller håndværker,

Læs mere

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler Virksomhedstilfredshed 04 Erhvervsskoler KVU & MVU - Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på besvarelser fra i alt 129 samarbejdende virksomheder Deltagende skoler: Århus Tekniske Skole Odense Tekniske

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

BILAG. Samarbejde og. kommunikation

BILAG. Samarbejde og. kommunikation BILAG Samarbejde og kommunikation I RENOVERINGSPROjekter BILAG Samarbejde og kommunikation I RENOVERINGSPROjekter Bilag 1 Eksempel på spilleregler for et projekt 2 Oversigt over møder i byggeprojekt 3

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002. Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst

Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002. Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002 Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst Byggeprocessen Bygherre Rådgiver Entreprenør Det problemfyldte

Læs mere

TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT

TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT Ejendommen Kastrupvej 67 69 og Italiensvej 2, København S EF Schelenborg Vedligeholdelsesbudget for årene 2010 2021 Udgave : 1 Dato : juli 2010 Rev.dato : EKJ-sag

Læs mere

TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION

TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne side 3 Hovedkonklusioner side 4 PROFESSIONELLE

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Forebyggelse af ulykker og materielle skader ved afprøvning af systemet I_Site på Tulip Vejle Nord K Ø D I N D U S T R I E N

Forebyggelse af ulykker og materielle skader ved afprøvning af systemet I_Site på Tulip Vejle Nord K Ø D I N D U S T R I E N Forebyggelse af ulykker og materielle skader ved afprøvning af systemet I_Site på Tulip Vejle Nord K Ø D I N D U S T R I E N Indledning Med henblik på at forebygge ulykker og materielle skader i den interne

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning

Læs mere

Sociale klausuler vedr. praktik- og lærlingepladser i Odense Kommune 2012

Sociale klausuler vedr. praktik- og lærlingepladser i Odense Kommune 2012 Odense Byråd vedtog d. 10 marts 2010 (sagsnr. 2010/026094), at der i forbindelse med udbud af opgaver til private entreprenører/leverandører, skal stilles krav om beskæftigelse af praktikanter og/eller

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

DI version 2015-01-13. 5S og Flow. Ledelsens vejledning. 2-3-1-5S Og Flow - Ledelsens Vejledning - 2015-01-13 Alle rettigheder tilhører DI side 1 af 6

DI version 2015-01-13. 5S og Flow. Ledelsens vejledning. 2-3-1-5S Og Flow - Ledelsens Vejledning - 2015-01-13 Alle rettigheder tilhører DI side 1 af 6 DI version 2015-01-13 5S og Flow 2-3-1-5S Og Flow - Ledelsens Vejledning - 2015-01-13 Alle rettigheder tilhører DI side 1 af 6 Rettigheder DI ejer alle rettigheder til denne instruktion. For filer i formatet

Læs mere

6. Anlægsteknik. 6.1. Indretning af byggepladsen. 6. Anlægsteknik

6. Anlægsteknik. 6.1. Indretning af byggepladsen. 6. Anlægsteknik 6. Anlægsteknik 6. Anlægsteknik 6.1. Indretning af byggepladsen I det efterfølgende beskrives hvorledes byggepladsen er indrettet. Der er to hovedformål med at indrette en byggeplads, og de er som følger

Læs mere

BedreBolig-tjekliste til energifagligt tilsyn

BedreBolig-tjekliste til energifagligt tilsyn BedreBolig-tjekliste til energifagligt tilsyn Bilag 10 til Vejledning om BedreBolig-rådgivning Formål og grundlag Formålet med et energifagligt tilsyn under Bedre- Bolig er at sikre boligejeren den fulde

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser.

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser. Forberedelse fremmer I dette kapitel beskrives nogle af de faser og opgaver, hvor byggeprojektets aktører kan forbedre deres forberedelse og opgavestyring. Der er til dette vedlagt en folder der beskriver

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange 3. april 2006 Jørgen Kjærgaard Lean i historisk perspektiv en del af kvalitetstraditionen med TQM og Excellence 2 Toyota Production

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

Bygningskontoret NORD A/S individuelle løsninger til individuelle kunder

Bygningskontoret NORD A/S individuelle løsninger til individuelle kunder Bygningskontoret NORD A/S Dit rådgivende arkitektog ingeniørfirma Individuelle løsninger til individuelle kunder Boliger Bygningskontoret NORD A/S individuelle løsninger til individuelle kunder Arkitektforslag

Læs mere

CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk

CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Arbejdsmiljøpolitik CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Redaktion: Keld Høgh Layout: Thomas Olivarius Foto: Harry

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Indhold InDhold Indledning 3 Transport og montage 4 Brug af tekniske hjælpemidler... 4 Manuel håndtering af standardplader... 6 Pladetyper og vægt... 7 Ansvar

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen.

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen. 7. INDSATSOMRÅDER 7. INDSATSOMRÅDER Med udgangspunkt i identifikationen af problemer er formålet i dette kapitel at give bud på hvordan disse problemer kan imødekommes i form af indsatsområder. rne er

Læs mere

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen Produktivitetskommissionen Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier København, den 26. september 2012 BAT/sb Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen BAT-kartellet takker for invitationen til

Læs mere

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav.

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. 1 Bilag 1 Kvalitetsstyring. 1. Indledning. Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. Entreprenøren skal indenfor rammerne af sit kvalitetsstyringssystem

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER 2. udgave 2009 Indhold 3 Indledning 4 Håndtering af pladeformater Brug af egnede tekniske hjælpemidler 6 Brug af egnede tekniske hjælpemidler Manuel håndtering

Læs mere

Vejledning til håndtering af Svendborg Kommunes arbejdsklausuler og uddannelsesklausuler

Vejledning til håndtering af Svendborg Kommunes arbejdsklausuler og uddannelsesklausuler Arbejdsklausuler og Uddannelsesklausuler i udbud 1 Vejledning til håndtering af Svendborg Kommunes arbejdsklausuler og uddannelsesklausuler 1. Indledning Økonomiudvalget vedtog den 18. juni 2013, at der

Læs mere

OBS: Protokollen er udgået. Protokol. mellem. Tele Danmark Salg & Service, Privat. Telekommunikationsforbundet, Fællesudvalget for Servicetelefonen

OBS: Protokollen er udgået. Protokol. mellem. Tele Danmark Salg & Service, Privat. Telekommunikationsforbundet, Fællesudvalget for Servicetelefonen OBS: Protokollen er udgået Protokol mellem Tele Danmark Salg & Service, Privat og Telekommunikationsforbundet, Fællesudvalget for Servicetelefonen fra forhandlingsmøde den 24. november 1999 om lokalaftale

Læs mere