BITCOIN OG INTERNETTET I INTERNATIONAL POLITIK

Transkript

1 BACHELOR PROJEKT GRUPPE 17 BITCOIN OG INTERNETTET I INTERNATIONAL POLITIK Pol. Adm. BA Aalborg Universitet Niels Kristian Skibsted Andersen, Anders Høgh Andersen & Anders Højgaard-Nielsen

2 Standardtitelblad til seminaropgaver, praktikrapporter, projekter og specialer Titelbladet placeres i opgaven umiddelbart efter selvvalgt forside Til obligatorisk brug på alle ovennævnte opgavetyper på: BA - politik og administration BA samfundsfag som centralt fag og tilvalgsfag Kandidat politik og administration Kandidat samfundsfag som centralt fag og tilvalgsfag Cand. it i it-ledelse (Alle felter skal udfyldes) Uddannelse: BA - politik og administration Semester: 6. semester Udarbejdet af (Navn(e)) Modul 11 Anders Høgh Andersen Anders Højgaard-Nielsen Niels Kristian Skibsted Andersen Opgavens art bachelorprojekt Titel på opgave: Bitcoin og Internettet i international politik Vejleders navn: Bjørn Møller Afleveringsdato: Antal normalsider 47 Antal anslag Tilladte normalsider jf. studieordning/formalia i moodle: 90 Side 1 af 43

3 Abstract In this study, we examine the impact of the internet onto the arena of international politics, and specifically the introduction of crypto-currency onto the monetary system. We will look at the International Monetary Fund as a representation of the monetary system, and then Bitcoin as a representation of the principles of crypto-currency. The study will utilize the three theorists Charles P. Kindleberger, Robert O. Keohane and Robert Cox to further examine if the IMF can be regarded as a hegemonic power, emphasizing on the international monetary politics of the institution. As per the hegemonic power, this study base its understanding of the hegemonic term on Antonio Gramsci s definition and furthermore, the three theorists different variation of said term. From there we examine the IMFs role as a producer of public goods, e.g. how currency can be regarded as a public good, what public goods mean in relations to a hegemonic power, and in what way the IMF can be regarded as a producer of such. We then introduce the case: Bitcoin. Since all of the three theorists does not address any form of problems relating to the internet or crypto-currency, and was written in a time where internet did not exist at all, we utilize the critical theoretical approach made by Robert Cox to transcend the historical context of the original theories. In this way, we overcome any problems that might occur, when applying theories written in a time where our research question could not even exist. After a brief description of how Bitcoin differs from a classic form of currency, we then utilize the three theories by the before mentioned authors to analyze Bitcoin in different perspectives. In Kindlebergers perspective we analyze the possibilities of Bitcoin as being a public good and furthermore, together with Keohane, address the question of interests, free-rider problem and collective action. With Cox s theory of social forces and world order, we examine how the birth of Bitcoin has changed the production process of currency and what consequences that might have for the current world order. Finally, we discuss the relevance of other issues with Bitcoin compared to the relevance of Bitcoins ideological impact on international politics, which is what we are examining in this study. Furthermore, we discuss how these other issues with Bitcoin could be interesting to look at and how they might be relevant to keep in mind. In the end, we come to the conclusion that Bitcoins impact on the international monetary system, can be understood as a practical element of an ongoing ideological debate. Side 2 af 43

4 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Den Internationale Monetære Fond... 6 Teoretisk design... 8 I: IMF og hegemoni Gramsci, hegemoni and internationale relationer Oprindelsen af konceptet hegemoni Hegemoni og internationale relationer Hegemoni og verdens orden Internationale organisationer IMF som udtryk for hegemoni II: IMF regimer, hegemoni og offentlige goder Den Internationale Monetære Fond som garant for produktionen af offentlige goder USA s hegemoniske rolle i IMF Efter Hegemoni? III: Bitcoin regimer, hegemoni og offentlige goder Case: BitCoin Analyse af Bitcoin igennem Cox IV: Diskussion Konklusion Litteraturliste Side 3 af 43

5 Indledning Internettet er et globalt fænomen, med en stadig stigende betydning for utallige personers liv verden over. Flere og flere aspekter af hverdagens gøremål er rykket ind på internetdomænerne, om det vedrører kommunikation, sociale kontakter, underholdning, organisering, handel og økonomi og finanser. Men i takt med at flere og flere aspekter fra den virkelige verden rykker ind på den virtuelle, overføres problemstillinger fra den virkelige verden til cyberspace og skaber nye politiske forståelser. Med sådan en udvikling er det uundgåeligt, at der vil opstå friktion. Nye muligheder fordrer nye problemstillinger, og internettets stadig større indflydelse skaber unikke problemstillinger, også på det globale politiske plan. I en tale i Haag, d. 8. december 2011, af daværende udenrigsminister for USA, Hillary Rodham Clinton, fremhæves en række problemstillinger, der dækker over regeringers brug af internettet til kontrol og forfølgelse af borgere; fra Kinas gennemgående kontrol med internettet, til Syrisk fængsling af regeringskritiske bloggere. Clinton advokerer i sin tale for internettet som en fundamental frihed. Hun understreger at internettet er en gode, som ikke kan formindskes af at flere forbrugere den, men trives jo mere den forbruges, og derfor burde være tilgængelig og frit for alle. Hun fremhæver endvidere et frit internet som en menneskerettighed (Clinton, 2012:1). I FN s menneskerettighedsråd resolution 20/8 af 5. juli 2012, bekræftes det i artikel 1 at de samme rettigheder folk besidder offline, må beskyttes online, og i artikel 2 anerkender FN internettets globale og åbne natur som en drivende kraft til at accelerer fremskridt mod udvikling i forskellige former (United Nations, 2012). I ovenstående understreges vigtigheden at internettet som platform for fri tale og en drivende kraft for udvikling, på globalt niveau. Det er med udgangspunkt i denne forståelse, at der med dette projekt ønskes at undersøge hvordan internettets nye muligheder kan påvirke aspekter af international politik. For mere konkret at gøre dette, vil der tages udgangspunkt i en case omhandlende Bitcoin, som et internetfænomen, der har krydset grænsen fra det online domæne til den virkelige verden. Bitcoin er essentielt en virtuel valuta, eller en kryptovaluta, tilsvarende rigtige papirpenge, men en valuta som er uafhængig af en central autoritet, til at styrer den. Bitcoin er hyldet af tilhængere som et alternativt betalingssystem, der i kraft af sin uafhængighed af en central myndighed, kan fungere som en alternativ betalingsinfrastruktur til centraliserede valutaer, underlagt myndigheder og regler (Tavan, 2014). For at komme nærmere en forståelse af hvad Bitcoin kan og hvilket potentiale denne valuta besidder, vil projektet tage udgangspunkt i den centrale myndighed, som Bitcoin promoveres som værende uafhængig af, og hvordan Bitcoin eventuelt står i kontrast til denne, og endvidere hvordan Bitcoin kan forstås i forlængelse af denne. Flere myndigheder har allerede taget afstand til Bitcoin, og advarer imod valutaen, Side 4 af 43

6 eller afskriver Bitcoin som overhovedet værende en valuta (Praefke, 2014). Blandt andet har Finanstilsynet på opfordring fra den centrale europæiske bankmyndighed, EBA, advaret mod kryptovalutaer som Bitcoin, med begrundelsen, at; værdien af dine virtuelle valutaer kan ændre sig meget hurtigt og kan i princippet falde til nul (..) du har ingen sikkerhed for, at du også fremover kan bruge virtuel valuta som betalingsmiddel, eller at du kan veksle tilbage til reel valuta (Ibid.). Bitcoin møder altså modstand fra centrale myndigheder, men har alligevel set store 160 mio. dollars i investeringer i løbet af det sidste år (Ibid.). Bitcoins historie kort opsummeret Den 31. oktober, 2008 blev en artikel frigivet igennem en krypteret mailing-list, der beskrev et teoretisk grundlag for en elektronisk valuta hvis transaktioner ikke er baseret på tillid i mellem parterne (Nakamoto, 2008:1). Bitcoin, som valutaen blev døbt, blev baseret på et peer-to-peer netværk, hvilket er et decentraliseret netværk af knudepunkter (peers) som fungerer som både sendere og modtager, til gennemførelse af transaktioner, og konceptet var derfor fri for en central styringsautoritet. Den 9. januar, 2009 blev den første version af programmet (som brugeren skal benytte for at være en del af netværket) frigivet, og tre dage senere blev den første officielle Bitcoin transaktion gennemført. Skaberen af Bitcoin [BTC] antages at være Satoshi Nakamoto, men hvem eller hvad, der ligger bag navnet er stadig uvist. Netop anonymitet er en central del, af den ideologiske begrundelse for skabelsen af Bitcoin, samt frigørelsen af valuta fra en central styring (ibid.). Kort tid efter at den første transaktion fandt sted, blev den første vekslingsrate med dollaren annonceret den lagde på 1.309,03 BTC / 1 USD (HBTC, 2014). Vekslingsraten blev baseret på omkostningerne ved den mængde strøm, der skulle til for at genere Bitcoin. Senere, i maj 2010, blev den første transaktion, med rødder i virkeligheden, gennemført, hvilket var en pizza der blev købt for BTC, hvilket dengang svarede til cirka US$25 (ibid.). Efterfølgende blev en række hjemmeside-baseret Bitcoin markeder oprettet, hvor der kunne handles og investeres i Bitcoin, hvoraf den største, og første, er Mt. Gox som i 2013 stod for 70% af alle BTC transaktioner (ibid.). Siden de første transaktioner har kursen på BTC været stødt opadgående, dog med store udsving. Den 9. marts 2011, nåede BTC for første gang paritet med den amerikanske dollar, og i april samme år, overgik BTC paritet med Euroen og det britiske Pund. Allerede 3 måneder senere, kom et af de store udsving i BTCkursen, da den på blot fire dage gik fra $31 til $10. Efter en lang række hændelser og bobler i BTC-kursen, hvor BTC ramte $1248/BTC i november 2013, har BTC stabiliseret sig (relativt) til omkring de $600/BTC i skrivende stund (maj, 2014) (ibid.). Side 5 af 43

7 Igennem 2013 begyndte diverse regeringer rundt omkring i verden, at forholde sig til Bitcoin s eksistens og relevans for verdensøkonomien. Det amerikanske bureau for finansiel kriminalitet forholdte sig skeptisk, det tyske finansministerium anerkendte officielt Bitcoin som privat valuta, og Kina endte med at bandlyse BTC transaktioner helt (ibid.). Den Internationale Monetære Fond Et af de principper som Bitcoin gør sig uafhængig af, og skal forstås i forhold til, er i dette projekt repræsenteret ved Den Internationale Monetære Fond (IMF). IMF opstod i kølvandet på 2. verdenskrigs afslutning, og i tide til genopbygningen af de nationale økonomier, og den internationale handel. IMF s opgave blev at sikrer finansiel stabilitet på vekselkurserne, og promovere udbredelsen og vedligeholdelsen af det frie marked. Medlemslandene måtte under Bretton Woods aftalen holde deres valuta til en fast værdi i forhold til Den amerikanske Dollar, som til gengæld var bundet til værdien af guld. Dvs. den værdi en given valuta, bliver opgjort til i forhold til dollarens vekselrate (pariværdi systemet) (IMFa). Dette system gik i opløsning imellem 1968 og 1971, med den endelige afslutning, da USA annoncerede at dollaren ikke længere kunne konverteres til guld. Medlemslandene blev derefter kastet ud i en periode med forgæves forsøg på at etablere et system med en fast pariværdi, før de forskellige medlemslande i 1973 blev fristillet til at indgå hvilken aftale om vekselkurser, de fandt fordelagtig. IMF s primære rolle indtil midten af 1970 erne blev at assistere medlemslande i håndteringen af olie-chokket i 1973, hvor prisen på olie begyndte at stige, ved at agere udlåner. I tiden efter fungerede IMF som støtte og udlåner til tidligere kolonier og nogle af verdens fattigste lande (IMFb). Flere olieimportende udviklingslande kom i problemer efter oliekrisen, da rentesatser begyndte at stige på lån foretaget i kommercielle banker. Da en krise brød ud i Mexico i 1982, koordinerede IMF en global respons (IMFc). Efter murens fald kom IMF et skridt nærmere at være en global institution, med en udvidelse fra 152 til 172 medlemslande, heriblandt tidligere Warszawa-pagt lande, som IMF bistod i processen mod etablering af markedsøkonomier. Her bidrog IMF med policy rådgivning, samt teknisk og finansiel støtte. Ovenpå krisen som i 1997 strøg igennem Østasien, gennemførte IMF en række tiltag sammen med verdensbanken - som skulle forberede dem på kommende krisesituationer, blandt andet mere fokus over på svagheder i landes banksektorer og liberaliseringen af kapitalstrømme. Igennem 1990 erne arbejde IMF også på Gældseftergivelsesprogrammer, til fattige lande, igen i samarbejde med verdensbanken (IMFd). Som en respons på den finansielle krise der brød ud i 2007, tredoblede IMF sin lånekapacitet til 750 milliarder dollars, med støtte fra kreditorer lande, og indførte en mere fleksibel kredit politik, overfor lande med stærke økonomiske fundamenter (IMFe). IMF er valgt som empirisk baggrund for undersøgelsen, dels på grund af institutionens rolle som promotor af finansiel stabilitet, og dermed aktør vedrørende internationale valuta policies. Dels fordi det kan Side 6 af 43

8 argumenteres, at IMF er producent af offentlige goder. Offentlige goder defineres som goder der ikke udelukkes for nogle borger, og hvor forbrug af en enkelt enhed, ikke tærer på goden på bekostning af andre enheders forbrug (Kindleberger, 1986:2). Offentlige goder, som Adams Smiths definerede som militær, offentlige arbejder og lov og orden, er siden blevet udvidet til at omhandle stabilisering, regulator, distribution af indkomster og standarder som reducerer transaktionsomkostninger som fælles enheder, fra sprog til penge; Most economists are prepared now to extend the list to include stabilization, regulation, and income redistribution ( ), and standards that reduce transaction costs, including weights and measures, language, and money (Ibid.). Det kan dermed argumenteres, at institutioner som det frie marked og det monetære system, er garanter for produktionen af offentlige goder, i kraft deres funktion som institutionelle rammer, der fordrer nemmere økonomisk sammenarbejde, og dermed lavere transaktionsomkostninger (Ibid.). Problemstilling og design IMF vil i projektet anskues som udtryk for en hegemonisk magt og som et symbol på det Internationale Monetære System, og Bitcoin som en kontrast til denne eksisterende hegemon; altså hvorvidt Bitcoin kan siges at være et udtryk for modhegemoniske kræfter og endvidere om Bitcoin har potentiale til at leve op til nogle af de krav, der stilles for en offentlig gode; blandt andet tilgængelighed, godens reaktion ved merforbrug og mulighed for reducering af transaktionsomkostninger. Pointen med dette, er at anskue om Bitcoin er sammenlignelig med IMF i dette givne aspekt; at de begge kan anskues som entiteter der producere, eller er udtryk for offentlige goder. Endvidere vil de ideologiske baggrunde for henholdsvis Bitcoin og IMF anskues, for at undersøge om disse står i kontrast til hinanden. Herved vil der undersøges om et internet-fænomen, som repræsenterer en ikke-statslig aktør, i større eller mindre grad, kan være i stand til at opfylde nogle af de samme behov som eksisterende hegemonier i international politik, samtidig med at det udfordrer disse. Derved vil der med dette projekt, med udgangspunk i Bitcoin som case, undersøges om internettet kan ses som et fænomen der har skabt nye kanaler for ikke-statslige aktører at skabe alternativer til, og udfordre, en eksisterende hegemon i en international politisk forstand. Dette leder tilbage til den overordnede undren: - I hvilken retning kan et internetfænomen som Bitcoin, siges at påvirke internationale politiske regimer? Hvorledes internettet kan forstås som en ny kampplads for international politik, danner den overordnede ramme om projektets undersøgelse, og det er denne undren der i sidste ende konkluderes på ved undersøgelsens afslutning. Indenfor denne ramme vil det, mere konkret anskues hvorledes Bitcoin kan Side 7 af 43

9 forstås som et fænomen, der tegner en ny udvikling der muliggøre mere økonomisk og politisk autonomi for ikke-statslige aktører, igennem internettet. Dette vil gøres ved at sætte casen op imod den forståelse af IMF, som opnås ved en analyse igennem tre teoretikere, som er beskrevet nedenunder. Afslutningsvis vil fundene fra denne todelte analyse forholdes til den overordnede rammeforståelse. Projektets design kan Illustreres således: Teoretisk design IMF vil i projektet anskues i forskellige teoretiske perspektiver, som har det tilfælles at de anskuer IMF som et regime der ønsker at fremme sine policies i internationalt regi, som et udtryk for hegemonisk magt, dog med visse nuancer. Teoretikerne som vil benyttes er følgende; Robert Keohanes og hans værk After Hegemony og hans kritik og videreførelse af Charles Kindlebergers Hegemonic Stability Theory ; hvor Kindleberger fokusere på magt og hegemoni i regimer og produktionen af offentlige goder, fokusere Keohane på et bredere forståelse af regimer, hvor værdier og normer spiller en større rolle. Både Kindleberger og Keohanes teorier vil blive inddraget i analysen af IMF, for at opnå en fyldestgørende forståelse af IMF som regime. Yderligere vil Robert W. Cox benyttes, og hans forståelse af Antonio Gramscis hegemon-begreb vil bidrage kort til analysen af IMF, men primært vil Cox benyttes til at danne den overordnede teoretiske ramme for projektet, på baggrund af de empiriske og analytiske fund indhentet i den første analyse af IMF. Her tages der udgangspunkt i Cox s Approaches to World Order, om sociale kræfter, statsformer og verdensorden. Dette vil bidrage med en forståelse af hegemoniske magt som ikke kun fokusere på statslige aktører og hvordan dette begreb, kan belyse Bitcoin som fænomen. Hvor Kindleberger og Keohanes teori beskæftiger sig med stater som aktører, bruger Cox ændringer i sociale relationer, som indikator for ændringer i internationale strukturer. Dermed er Cox essentiel i Side 8 af 43

10 forståelsen af en international valuta uafhængig af centrale myndigheder og statslige aktører. Cox, på den ene side, og Kindleberger og Keohane, på den anden side, vil herved benyttes til at analysere hvordan Bitcoin kan forstås i kontrast til IMF. Følgende afsnit I vil indeholde en redegørelse af Gramscis hegemon-begreb, som omhandler hegemoniet i forhold til nationalstaten. Dette overføres til det internationale plan og præciseres til den gældende historiske kontekst igennem Cox og hans tilgang til internationale organisationer og hegemoni. Derefter benyttes denne teori til en kort analyse af IMF. Afsnit II indeholder en analyse af IMF s rolle som international promoter af finansiel stabilitet, med fokus på USA som primære aktør. Kindlebergers teori om hegemoni og offentlige goder, vil benyttes til at analysere på IMF som garant for produktionen af offentlige goder set i lyset af USA position som dominerende magtfaktor og ledende rolle i oprettelsen af regimet. Keohanes teori, som har en institutionel tilgang til forståelsen af internationale regimer, supplere analysen, igennem en nuancering af Kindlebergers aktørbegreb, hvor Keohane operer med en bredere approach til forståelsen af samarbejde i internationale regimer, og en teoretisering over post-hegemon samarbejde. I afsnit III inddrages Cox kritiske teori igennem historisk materielisme. Derefter følger en kort redegørelse af Bitcoin, og følgende analyseres Bitcoin med inddragelse af pointerne fra forrige afsnit samt Cox teori. Afslutningsvis opsamles pointerne kort. I afsnit IV diskuteres den overordnede problemstilling i forhold til de foregående analyser, hvilket leder op til konklusionen. Side 9 af 43

11 I: IMF og hegemoni Gramsci, hegemoni and internationale relationer Forståelsen af hvad et hegemoni er, oprinder hos Antonio Gramsci, en italiensk marxistisk teoretiker, og vi vil i følgende afsnit bruge, hans teoretisering af hegemoni-begrebet. Et begreb, ifølge Gramsci, er løst og elastisk og antager kun præcision når det bliver sat i kontakt med en situation som det kan bidrage til at forklare, og igennem denne kontakt udvikles betydningen af dette begreb således. Deri ligger den forklarende kraft i Gramscis teori. Oprindelsen af konceptet hegemoni Gramscis originalitet ligger i, at han tog hegemon begrebet, som hos de Internationale dækkede over arbejderklassens potentielle magt over den herskende klasse, og førte det over til det hegemoniske apparat som borgerskabet besad. Denne forståelse af hegemoni medførte, hos Gramsci, en udvidelse af statsforståelsen; når det administrative, ledende og magtanvendende apparat, i realiteten er under styring af borgerskabets hegemoni, som en social formation, så må statsbegrebet udvides til at dække over understøtterne af den politiske struktur i det civile samfund: alle institutioner som hjalp med at fordrer en adfærd, som var i overensstemmelse med den hegemoniske sociale orden. For at modarbejde hegemoniet og skabe en reel modhegemon, er der ifølge Gramsci nødvendigt at skabe alternative institutioner og alternative intellektuelle ressourcer i det eksisterende samfund. Dette betyder at der må opbygges en modhegemon indenfor det eksisterende hegemoni, mens presset og fristelsen til at falde tilbage til jagten efter inkrementelle fortjenester modstås. (Cox, 1996:129) Hegemoni og internationale relationer Når det kommer til internationale relationer, var Gramsci af den overbevisning at internationale relationer, var et produkt af ændringer i sociale relationer (Ibid:133). Det skal forstås, som ændringer i internationale relationer, såsom militærstrategiske beslutninger eller skift i det geopolitiske landskab, kan spores tilbage til ændringer i sociale relationer, både i international og national forstand (Ibid.). Derved bliver stater, ifølge Gramsci, den basale entitet i internationale relationer, og tjener formålet at være kampplads for sociale konflikter, og entiteten hvori sociale klasser kan opbygge dominans (Ibid:134). Det er så denne dominans, der karakterisere forskellige nationer, og deres ageren i internationale relationer. Så selvom at en social klasse breder sig udover nationale grænser, vil en given social klasse nationalisere sig selv, i forsøget på at etablere sig selv som den herskende klasse og etablere en hegemonisk magt (Ibid.). Skabelsen af hegemonier igennem staten vil derfor gå forud for enhver form for struktur i internationale relationer. Side 10 af 43

12 Derved vil udformningen og skabelsen af en nations udenrigspolitik, være et produkt af landets nationale interesse, og i denne skabelse af udenrigspolitik, ligger lande med meget magt (økonomisk, militaristisk, osv.) relativt frit stillet for at søge sine nationale interesser. Svagere, eller mindre, lande vil derimod være mindre autonome i deres udenrigspolitik, og deres udenrigspolitik vil altid være forbundet med udenrigspolitikken af de magtfulde lande (Ibid.). Det er derfor de nationer der har undergået mest omfattende sociale og økonomiske omvæltninger, og især har forstået og udnyttet konsekvenser af disse omvæltninger, der har størst indflydelse på formningen internationale relationer. Man kan eksempelvis kigge på kontrasterne imellem USA og Sovjet, hvor hver sin type af social klasse skabte hver sin hegemon på et nationalt niveau. Disse hegemonier skabte en massiv udvikling på nationalt niveau, som bredte sig udover de nationale grænser, og blev til et internationalt ekspansivt fænomen (Ibid.). Når et sådan internationalt ekspansivt fænomen findes, vil de subordinerede landes udenrigspolitik altid være påvirket af sådan et fænomen, da drivkraften for forandringer kommer fra international udvikling der skubber deres ideologier ud til periferien (Ibid.). Hegemoni og verdens orden Nu, hvor vi har set på hvordan hegemonier på nationalt niveau kan påvirke internationale relationer, kan vi se på hvordan Cox overfører Gramscis forståelse af hegemoni til en betydning i verdensorden. Gramsci adskiller sit eget begreb om hegemoni, fra den almene forståelse af hegemoni, som at være ét lands dominans over et andet, eller som en eufemisme for imperialisme (Ibid:135). Derimod er en hegemon på verdensplan en form for verdensorden, skabt af en stat, som er universel i udvikling, og ikke en én stat der udnytter en anden, men en orden som andre (mindre magtfulde) stater finder kompatibel med egeninteresser, i en eller anden grad (Ibid:136). Et hegemonisk koncept igennem en verdensorden, er derfor ikke kun skabt i inter-stats konflikter, men også igennem et globalt skabt civil samfund, hvori produktionsmåder der går på tværs af grænser, og sammenfletter de sociale klasser der er involveret. Historisk set er hegemonier skabt på baggrund af magtfulde stater, som igennem deres interne stærke udvikling, spilder deres ideologier ud over landets grænser (som forklaret tidligere). Derved er en verdenshegemoni, i starten, en ekspansion af en intern hegemon, skabt af den dominerende klasse, i et givent land (Ibid:137). Lande i perferien, som er underlagt en eventuel hegemon, vil ikke være en direkte kopi af den dominerende nation, da de ikke har undergået de samme forandringer, (som den dominerende stat har, for at skabe hegemoniet), men vil typisk inkorporer elementer fra den hegemoniske model, uden at fjerne gamle, interne magtstrukturer. Derfor er verdenshegemonier oftest mest konsistent i kernen af hegemoniet, og bliver mindre konsistent og mere modsigende, jo længere man bevæger sig ud i periferien (Ibid.). Alt i alt er en hegemoni på et internationalt plan, ikke kun en orden mellem stater, men orden af verdensøkonomi, med en dominerende produktionsmåde, som er gennemgående i alle tilknyttede lande Side 11 af 43

13 og produktionsmåder. Verdenshegemoni kan derfor beskrives som en social struktur, en økonomisk struktur og en politisk struktur, og alle disse tre former for struktur skal være til stede, for at en verdensorden kan eksistere. Derved bliver verdenshegemoni udtrykt igennem universelle normer, institutioner, og mekanismer som ligger grundlag for staters ageren imellem hinanden, og for det civil samfund der går på tværs af nationale grænser som støtter den dominerende produktionsmåde. Internationale organisationer Internationale organisationer fungerer som en mekanisme hvorigennem et hegemonis universelle normer kommer til udtryk, og som en proces hvori et hegemonis institutioner og ideologier bliver udviklet (Ibid:137). Cox giver fem eksempler på karakteristiske træk ved internationale organisationer der udtrykker en hegemonisk rolle: 1) Institutionerne indbefatter de regler som fremmer udvidelsen af den hegemoniske verdensorden. 2) Institutionerne er selv et produkt af den hegemoniske verdensorden. 3) De gør hegemoniets normer legitime. 4) De inddrager eliten i periferilandene. 5) De absorbere modhegemoniske ideer. De internationale institutioner inkluderer de regler, der muliggør udbredelsen af de dominerende økonomiske og sociale kræfter, men samtidigt tillader ændringer iht. periferilandes interesser, uden at forvolde for meget skade på de dominerende lande (Ibid:138). De nuværende institutioner der varetager monetære- og handelsrelationer, er i dette henseende specielt vigtige, da de er skabt til primært at promovere de økonomiske kræfters ekspansion, men dog også er fleksible så de er bedre til at håndtere og løse eventuelle problemer (Ibid.). Bretton-Woods samarbejdet søgte f.eks. at forebygge nationale problemer, som arbejdsløshed, med det krav at nationale policys harmonerede med et mål om en liberal verdensøkonomi (Ibid.). Yderligere giver det nuværende valuta system, med flydende rater, anledning til nationale handlinger, mens man samtidigt bibeholder engagementet i en liberal verdensøkonomi (Ibid.). Generelt er internationale institutioner startet af den stat, der også har etableret hegemoniet, eller i det mindste har den dominerende stat støttet en oprettelse af disse institutioner (Ibid.). På et formelt niveau, kan internationale institutioner være domineret af de stærkeste lande, som det er i IMF og Verdensbanken, hvor de største økonomiske kræfter har de fleste stemmer, eller det kan være et system af én stat, én Side 12 af 43

14 stemme. Men der findes en uformel struktur, der reflekterer de forskellige former for real politik og økonomisk magt, der danner basis for den formelle beslutningsstruktur (Ibid.). Internationale institutioner udfører også en ideologisk rolle, hvori de hjælper med at definere retningslinjer for policy skabelse på nationalt niveau, og legitimiser diverse institutioner indenfor staten (Ibid.). Disse ideologier reflekterer oftest den af den dominerende stat, eller dominerende økonomisk og sociale kræfter. F.eks. har OECD støttet en dominerende konsensus om at bekæmpe inflation, og har været med til at styrke de stater, som har tilpasset sig denne konsensus (Ibid:139). IMF som udtryk for hegemoni Bretton-Woods konferencen i 1944, var startskuddet til pax americana, udbredelsen af den amerikanske økonomiske politik, hvilket især blev udtrykt igennem oprettelsen af den Internationale Monetære Fond. Amerikanernes engagement i 2. verdenskrig, havde store effekter for de interne sociale relationer, hvor store dele af befolkningen blev mobiliseret, i de bevæbnede styrker, men især også i den industrielle produktion. Forberedelsen af den amerikanske krigsmaskine, som officielt blev sluppet løs efter Pearl Harbor, mobiliserede store dele af befolkning, som hidtil ikke var en del af den industrialiserede produktion, her i blandt kvinderne. De store ændringer i sociale relationer (som er nødvendige ifølge Cox & Gramsci, for at en nation kan skabe en international hegemon), skabte også store økonomiske fremskridt, hvilket var med til at skabe den hegemoniske magt, som senere spildte udover landets grænser. I forhold til pax britannica, blev pax americana et mere institutionaliseret hegemoni (Cox, 1996:108), hvilket bl.a. udtrykkes igennem oprettelsen af IMF, som resultat af Bretton-Woods konferencen. Med et Europa stadig i krig, og det meste af kontinentets infrastruktur i ruiner, som følge af krigen, stod USA i en stærk position, da efterkrigstidens internationale økonomiske struktur skulle fastlægges. Styrkeforholdet mellem USA og de andre repræsenterede lande, blev da også en faktor i skabelsen af IMF, hvor flere emner gik i USA's retning (Keohane, 1984:137). USA s styrke og evne til at påvirke det internationale samfund i deres retning, kan anskues som et tegn på den interne styrke, hvor kapitalejerne påtager sig rollen som den dominerende klasse, og skaberen af de hegemoniske kræfter, som bl.a. igennem IMF, spildte udover de amerikanske grænser. En af IMF s grundlæggende egenskaber, er at sprede de økonomiske normer, som der har været med til at opbygge det kapitalistiske system, som gav USA sin interne styrke, og kanalisere den amerikanske økonomiske styrke til omverdenen. Dette kan f.eks. anskues i deres rolle som lender-of-last-resort, hvor lånene fulgte med visse krav, fra IMF om inkorporering af de, værdier og normer som IMF er et udtryk for. Side 13 af 43

15 II: IMF regimer, hegemoni og offentlige goder I spørgsmålet om hvorledes offentlige goder produceres i international politik, under fraværet af en central myndighed, vil der i den kommende analyse fremhæves to overordnede tilgange til forståelsen af denne problemstilling; den realistiske og den institutionelle. For hvorledes kan det lade sig gøre at producere offentlige goder i et system, der i modsætningen til det nationale plan ikke er baseret på nogen social kontrakt, ikke kan beskatte borgere og som ikke har en central autoritet? Den realistiske tilgang, repræsenteret ved Charles Kindleberger (Kindleberger tilskriver sig en realistisk tilgang, når det omhandler regimer (Kindleberger, 1986:10), vil argumentere, at produktionen af offentlige goder i det internationale system er afhængig af tilstedeværelsen af en hegemonisk magt, som har viljen og evnen til at påtage sig de omkostninger der er forbundet med at producere en offentlig gode, og vil gøre dette i egeninteresse, om det er for økonomisk vinding eller prestige (Kindleberger, 1986). På den anden side er der institutionalister, som Robert O. Keohane, der mener at hegemonier til tider opstår, hvilke kan igangsætte regimer baseret på en række normer, værdier og beslutningstagningsprocedurer, som internationale aktører konvergere i givne problemstillinger (Keohane, 1984). I bogen After Hegemony opsætter Keohane en teori om hvordan fælles interesser kan føre til samarbejde. En teori omhandlende, hvordan regimer kan bestå, og opstå, uden en hegemon. Da Keohane tager afsæt i fælles interesser bygger han teorien op omkring relationen mellem avancerede markedsøkonomiske lande, som ofte har fælles interesser (Keohane, 1984:6). Teorien opbygges på grundlag af realismens tanker om magtens rolle og hegemoniets effekt, men Keohanes centrale argumenter trækker på den institutionelle tradition, hvorigennem han argumenterer for, at samarbejde kan opstå grundet fælles interesser, og at institutioner har indvirkning på hvilken slags samarbejde der opstår (Ibid:9). Oprettelsen af regimet IMF kom netop på baggrund af en række landes ønske om at skabe en ramme for internationalt økonomisk samarbejde som kunne hjælpe med at skabe og sikre monetær stabilitet (IMFf). Før Keohane har der ofte været enighed om, at stabilitet kun kunne opretholdes ved hjælp af en hegemon, hvilket ses hos Kindlebergers teori om hegemonisk stabilitet. Kindleberger mener, at stabilitet kræver én stabilisator, og at orden i verdenspolitik oftest bliver opretholdt af én dominerende magt. Da regimer udgør elementer af international orden, er det derfor forudsat at oprettelsen af internationale regimer afhænger af hegemoni (Keohane, 1984:31). Men Keohane er ikke enig i, at regimer kun kan opretholdes ved hjælp af en hegemon og ser derfor den deterministiske version af teorien om hegemonisk stabilitet, bygget på realisternes forståelse af magt og interesser, som værende ufyldestgørende. Selvom han ser lidt validitet i teorien om hegemonisk stabilitet, nærmere at en hegemon kan skabe en form for samarbejde, så ser han dog ingen grund til at tro, at en hegemon er en nødvendighed eller at en hegemon danner et tilstrækkeligt Side 14 af 43

16 grundlag for forhold bygget på samarbejde. Samarbejde efter et internationalt regime er blevet oprettet kræver ikke nødvendigvis en ledende hegemon. Post-hegemont samarbejde er altså muligt i Keohanes øjne (Ibid.). Men i tilfældet med oprettelsen af IMF er Keohane enig med Kindleberger i, at USA var en nødvendig hegemon. Det kan til tider være svært at oprette et regime som f.eks. IMF, og i tilfældet var USA s store styrke nødvendig (Ibid:100). Selve oprettelsen af et regimer kan være svær, men både Keohane og Kindleberger er dog enige om at vedligeholdelsen af dem er del lettere, og vi vil senere i denne analyse komme ind på hvorledes Keohane og Kindleberger hver især mener, at internationale monetære regimer, og dermed IMF, har overlevet tiden med USA som hegemon (Ibid:101). Internationale regimer er tidligere blevet defineret som: sets of implicit or explicit principles, norms, rules and decision-making procedures around which actors expectations converge in a given area of international relations. Principles are beliefs of fact, causation, and rectitude. Norms are standards of behavior defined in terms of rights and obligations. Rules are specific prescriptions or proscriptions for action. Decision-making procedures are prevailing practices for making and implementing collective choice (Krasner, 1983:2). Keohane arbejder ud fra denne definition, da han ser den som brugbar i en analyse, da definitionen ligger grund for forståelse af regimer som sociale institutioner. Dog ligger han vægt på at hans forståelse af normer, i definitionen, ikke går længere end værende standarder for opførsel defineret som udtryk for rettigheder og forpligtelser (Keohane, 1984:57). Et regimes principper definerer generelt det formål, som regimets medlemmer forventes at forfølge. Et regimes regler er derimod lidt svære at definere, da regler og normer ofte flyder sammen. Men regler kan siges at være mere specifikke og kan lettere ændres end normer. Beslutningstagningsprocedurerne er specifikke på samme måde som regler er, men omhandler procedure og ikke substans. Regimets procedurer giver mulighed for at implementere deres principper og ændre deres regler (Ibid:58). Internationale regimer som koncept er komplekse, fordi de netop indeholder disse fire særskilte komponenter: principper, normer, regler og beslutningstagnings procedurer. Men for at forstå et internationalt regime, så kræves en inddragelse af alle disse komponenter. Det er sammenhængen mellem disse der giver et internationalt regime legitimitet (Ibid:59). De fire komponenter indeholder alle påbud omkring opførsel. De har antydninger af forpligtelse, selvom disse forpligtelser ikke kan håndhæves igennem et hierarkisk retssystem, hvilket også tydeliggør definitionen af regimer ved at tænke på det som påbud af større eller mindre specificitet. Nogle af disse påbud kan være omfattende og meget vigtige, og disse ændres sjældent. Modsat kan påbud også være af ren teknisk karakter, og simpelthen et spørgsmål om bekvemmelighed, hvilket gør dem lette at ændre uden større politisk eller økonomisk indvirkning (Ibid.). I mellem disse to ekstremer findes påbud som både er specifikke nok til at overtrædelser er Side 15 af 43

17 identificerbare og ændringer i dem kan observeres, og som samtidig er vigtige nok til at ændringer i dem skaber en ændring i aktørers opførsel og i den internationale politiske økonomis natur. Det er disse mellemliggende påbud Keohane ser som essensen af internationale regimer, da de indeholder politiske konsekvenser og samtidig er specifikke nok til, at overtrædelser og ændringer kan identificeres (Ibid.). Kindleberger tilhører den realistiske tradition indenfor internationale regimer. I artiklen International Public Goods without International Government, opsætter Kindleberger en teori om hegemoniets rolle i internationale regimer, i produktionen af offentlige goder. Artiklen er en diskussion om hvordan offentlige goder kan produceres i det internationale system, med en bagvedliggende økonomisk forståelse af regimer og hegemoniers muligheder og begrænsninger i at producere policies, som kan sikrer økonomisk stabilitet i tider med krise. Offentlige goder, i Kindlebergers optik, vil oftest være underproducerede. Dette skyldes at der ikke er nogen direkte relation imellem produktionen af offentlige goder og forbruget af samme, fordi offentlige goder per definition er tilgængelig for alle. Hos Møller findes definitionen: The term public goods refers to goods which are characterised by being available to all, i.e. to all members of a particular system such as a national or an international society. As nobody can be deprived of the right and the opportunities to benefit from the public good, there is no direct linkage between the availability of these benefits, i.e. the production of the public good, and the consumption of it. (Møller, 2004:1) Derfor vil produktionen af offentlige goder antages at være plaget af free-rider problemet (Ibid.). På det nationale plan betyder dette at vælgerne, som allerede har adgang til offentlige goder, ikke ser noget incitament til at stemme for produktionen af flere, på bekostningen af deres skatteomkostninger. Den samme problemstilling kan overføres til det internationale plan, hvor lande ikke har nogen interesse i at fremme produktionen af offentlige goder, på grund af medfølgende omkostninger (Kindleberger, 1986:2). Produktionen af offentlige goder, er dermed allerede på det nationale plan en besværlig proces, grundet modviljen hos befolkningen, men denne proces bliver dog yderligere besværliggjort når det omhandler international politik. Her er fraværet af en central myndighed den største udfordring (Kindleberger, 1986:8). Alligevel findes en række internationale offentlige goder; fred er det primære eksempel (Ibid). Indenfor den økonomiske sfære, nævner Kindleberger det frie marked og fælles standarder for vægt og måleenheder. Disse fælles standarder inkluderer blandt andet internationale valutaer og stabile vekselrater (Ibid:7). Fraværet af negative eksternaliteter kan også forstås som en offentlige gode, eller med andre ord, fraværet af en offentlig onde (Møller, 2004:2). Et eksempel på negative eksternaliteter i den økonomiske sfære er de følger protektionismen medførte, som ramte den vestlige internationale økonomi i tiden efter depressionen Disse eksternaliteter, argumentere Kindleberger, opstod i manglen på konsistente Side 16 af 43

18 markedsøkonomiske policies, kapitalstrømme og international valuta (Kindleberger, 1986:8). Policies som ikke blev gennemført i manglen på en handlekraftig aktør. Kontrasten imellem Keohane og Kindlebergers forståelse af hvordan regimer opererer i international politik ligger først og fremmest i deres syn på aktørerne, og vægtning af institutioner. I følgende vil de to teoretiske tilgange benyttes til at anskue IMF. Den Internationale Monetære Fond som garant for produktionen af offentlige goder Siden oprettelsen af Den internationale Monetære Fond ved afslutningen af 2. verdenskrig, i Bretton Woods, New Hampshire, hvor repræsentanter fra 44 nationer mødtes for at grundlægge det organisatoriske fundament og nedsætte regler for efterkrigstidens finansielle system, har IMF s vigtigste opgave at promovere økonomisk stabilitet (Lowenfeld, 2010). Ifølge IMF gøres dette ved at promovere økonomiske og finansielle policies som fordrer stabilitet, reducere sårbarheden for kriser og fremme vedvarende vækst og høje levestandarder. Endvidere overvåger IMF globale økonomiske strømninger, som påvirker det internationale monetære og finansielle system og promoverer dialog imellem medlemslandene om de regionale og globale konsekvenserne af deres policies (IMF Factsheet b). Udover tiltag som har karakter af at være finansiel rådgivning, har IMF et vigtigt værktøj. Som det fremgår af navnet var regimets primære formål, ved oprettelsen af organisationen, at samle en fond af ressourcer baseret på obligatoriske bidrag fra medlemslandene. Denne fond havde til formål at stille ressourcer til rådighed for medlemslandene som blandt andet kunne benyttes til at balancere underskud på betalingsbalancen (Lowenfeld, 2010:578). Disse transaktioner med fonden havde til formål at få medlemslandene til at opfylde deres forpligtelser overfor fonden, om at vedligeholde pariværdien af deres valuta. Dette fungerede ved at medlemsstater betalte en kvote til den samlede pulje, svarende til deres relative andel af verdensøkonomien - jo større et bidrag der opkræves af et land, jo større berettigelse til at trække på fondens ressourcer (Ibid.). Igennem Keohanes optik, og med hans definition af regimer, kan man anskue IMF; IMF består af disse fire komponenter som Keohane ser som legitimering af et regime: principper, normer, regler og beslutningstagnings procedurer. Ved indmeldelsen i IMF skulle hver nation skrive under på, at have taget alle de nødvendige skridt for at kunne udføre de forpligtelser som ligger i de originale Articles of Agreement. Aftalen lød på, at hvert medlemsland skulle samarbejde med IMF om at fremme valutastabilitet, at opretholde gode aftaler om vekselkurser med andre medlemmer og at undgå konkurrerende vekselskursændringer. (Ibid.). Dette kan ses som udtryk for normer og principper. En stor Side 17 af 43

19 diskussion ved oprettelsen af IMF vedrørte hvorvidt medlemslande havde en ret til at låne eller om Fonden kunne pålægge betingelser for lån. England, som højest sandsynlig ville blive låner, argumenterede for at medlemmer skulle have lov til at låne uden spørgsmål stillet (Ibid:579). USA derimod, som ville have en udlånende rolle, havde den holdning, at adgang til Fondens ressourcer kun skulle gives på betingelser opstillet af Fonden (Ibid.). USA s holdning blev her den vindende, da de administrerende direktører, igennem en række resolutioner, gjorde det klart at medlemslande skulle besvare spørgsmål fra Fonden vedrørende søgningsgrundlaget for adgang til puljen. De skulle her kunne påvise, at et lån ville kunne rette op på deres betalingsbalance, og dette skulle gøres igennem en hensigtserklæring fra medlemsland til Fonden. I form er en hensigtserklæring ensidig, men praktisk er den resultat af forhandling imellem medlemslandet og Fonden. Erklæringen blev anset for værende bindende (Ibid:580). Dette kan forstås som både regler, normer og procedure indenfor IMF. IMF kan altså anses som et legitimt regime ud fra Keohanes kriterier. USA s hegemoniske rolle i IMF Lad os så gå tilbage og se på USA som hegemon. Keohane er som sagt enig med Kindleberger i, at USA var opretter og hegemon i IMF i en længere periode. Realismen, som Keohane til dels bygger sin teori på, ligger vægt på magt, og Keohane ser tilstrækkelig militær magt som en betingelse for oprettelsen af en succesfuld hegemon. Ifølge Keohane har USA haft og bibeholdt tilstrækkelig militær magt i efterkrigstiden til at kunne fungere som en succesfuld hegemon. Beskyttet af denne militære magt har USA konstrueret en liberal kapitalistisk politisk verdensøkonomi (Keohane, 1984:136f). I omkring 20 år efter 2. verdenskrig blev der ført et såkaldt to-spors-system. Det betød, at økonomiske emner sjældent var kædet til militære emner imellem USA og dets allierede. Amerikansk militær magt fungerede i stedet som et beskyttende skjold omkring den internationale politiske økonomi, som de dominerede (Ibid:137). USA havde altså både tilstrækkelig militær magt, og havde samtidigt formået at skabe en liberal kapitalistisk verdensøkonomi hvilket førte til USA s rolle som ledende hegemon (i den vestlige verden), og det er nu interessant at undersøge hvordan USA kunne skabe samarbejde. Her mener Keohane, at interesser og institutioner skal tages i betragtning. Hegemonisk lederskab kommer ikke fra ingenting, men bliver opbygget på baggrund af staters interesser. En hegemon, altså USA, søger at overbevise andre om at indordne sig til USA s vision om en verdensorden, og at overgive sig til deres lederskab (Ibid.). En forudsætning for USA s hegemoniske lederskab var, at der i grove træk allerede fandtes en konsensus i det nordatlantiske område om at opretholde international kapitalisme, som en modsætning til socialismen. Ifølge Keohane kan denne konsensus opfattes med Gramscianske termer, som andre staters acceptering af USA s ideologiske hegemoni. En sådan accept afhang til gengæld af, at sekundære stater troede på at strukturer som blev oprettet var til fordel for dem selv. Der var en opfattelse af en høj grad af komplementaritet mellem USA og Side 18 af 43

20 dets partnere, og USA søgte at styrke denne opfattelse ved at skabe internationale regimer, som ville forsyne dets partnere med specifikke fordele, samt mindske følelsen af usikkerhed og dermed øge samarbejde (Ibid.). Hegemonisk magt og de internationale regimer etableret under hegemoniske forhold fordrer i fælleskab lettere samarbejde. Hegemoni i sig selv vil reducere transaktionsomkostninger, samt mindske usikkerhed, da partnere kan handle og stole på hegemonen med vished om konsistens for hele systemet. Skabelsen af internationale regimer kan skabe og sikre legitimitet for standarder for opførsel, som hegemonen har en nøglerolle i at opretholde (Ibid:138). Ved afslutningen af 2. verdenskrig var USA, ifølge Keohane, klart den førende magt i verdensøkonomien baseret på ressourcerne som er essentielle for en hegemon: produktivitet i fremstillingsvirksomhed og kontrol over kapital, markeder og råmaterialer (Ibid:139). USA brugte efter krigen disse ressourcer til at opnå en effekt af indflydelse til at kunne forsyne noget værdifuldt til et andet land, og en af disse værdifulde forsyninger, som USA s partnere kunne få fordel af, var et stabilt monetært system skabt til at lette liberal international handel og betalinger (Ibid.). Bretton Woods ordningen, fungerede fra 1946 til 1971 forholdsvis godt (Lowenfeld, 2010:581). Men i 1967 begyndte systemet at komme i problemer. Pres på den britiske pund, som stadig blev brugt som reservevaluta, førte til en devaluering. Daværende amerikanske præsident Johnson erklærede hurtigt, at USA stadig ville imødegå deres internationale monetære ansvar, og at nationerne stadig ville stå sammen om at holde det internationale monetære system stærkt, og IMF oprettede herefter en låneaftale med England for at komme problemet til livs. England bevægede sig i en periode mod balance, men fokus for bekymring blev nu skiftet til USA og dollaren (Ibid.). Den amerikanske Dollars fastsatte værdi i forhold til guld, blev igennem 1960 erne i stigende grad set som overvurderet. En stigning i USA s forbrug på indenrigs politikker samt militærudgifter i Vietnamkrigen, forværret gradvist denne proces (IMFb), USA s guldreserver nærmede sig 10 milliarder dollars, i forhold til 25 milliarder i 1949 (Lowenfeld, 2010:582). Den 15. August 1971 bekendtgjorde præsident Nixon at USA ikke længere ville konvertere amerikanske dollars på fremmede hænder til guld, eller andre reserve værdier, og endvidere ville de ikke længere gribe ind på valutamarkedet, for at sikrer pariværdien af dollaren mod guld. Dette blev kendt som Nixon-Chokket, og pariværdi-systemets dage var talte (Ibid.). I de følgende år prøvede Fonden, flere europæiske lande, Japan, og USA at bevare systemet på flere måder, men ved juli 1973 blandede ingen af centralbankerne sig længere, og derfor var alle de større valutaer nu fyldende (Ibid:582). Når nu Fondens aftaler ikke længere beskrev eller kontrollerede det internationale monetære system blev det besluttet at omskrive Articles of Agreements, således de blev tilpasset den daværende verdenssituation. Institutionens skelet blev bevaret, men IMF havde ændret karakter (Ibid.). Side 19 af 43

21 I 1975, ved en konference udenfor Paris, blev ledere fra lande som senere blev kendt som G7-landende, enige om en rettelse af Articles of Agreements. Det blev klart, at de olieimporterende lande ikke ville have haft mulighed for, at holde sin forpligtelse om at opretholde en fikseret vekselkurs for deres valuta grundet det massive skift i ressourcer grundet olieembargoen fra de arabiske olieproducerende stater (Ibid:583). G7-landende og hele IMF blev derfor enige om et system baseret på flydende vekselkurser (Ibid.). I stedet for at medlemmer før skulle holde deres valuta i forhold til deres erklæret pariværdi i forhold til guld, så kom det nu til at handle om forpligtelser vedkommende vekslingsordninger. Dog var der ikke andre reelle forpligtelser end, at undgå at manipulere vekselkurser (Ibid.). Medlemslandende fik følgende muligheder til at vedligeholde værdien af deres valuta: 1; ved hjælp af en anden valuta, 2; igennem aftaler om samarbejde med andre medlemslande og 3; ved brug af en hver anden vekslingsaftale efter medlemslandes eget valg. De fleste udviklingslande valgte mulighed 1, EU landende forsøgte sammen at bruge mulighed 2, men uden stor succes og G7-landende valgte det meste af tiden mulighed 3. Der var længere ingen tegn på et ønske om koordinering fra hverken USA eller England (Ibid.). Kindleberger argumenterer at IMF indtil Nixon-chokket, var en ramme for produktionen af offentlige goder. Fondens primære funktion var og er, at promovere økonomisk og finansiel stabilitet. Spørgsmålet er således, hvordan internationale regimer kan producere offentlige goder, i manglen på en central myndighed, som det er tilfældet på det nationale plan. For at forklare dette, fremhæver Kindleberger perioder domineret af hegemonisk aktører Pax Britannica og Pax Americana. Der eksisterede internationale monetære systemer før IMF lande udvekslede og handlede med valutaer og besad beholdninger af guld, sølv og fremmede valutaer (Lowenfeld, 2010:576). Under Pax Britannica og frem til første verdenskrig, bandt de største vestlige lande Storbritannien, Frankrig, Tyskland og USA alle deres valutaer til guld, hvilket betød at valutaerne essentielt var fastsat til hinanden (Ibid.). Guldstandarden, argumentere Kindleberger, var et resultat af Storbritanniens økonomiske magt, og vilje til at påvirke det internationale monetære system i egen interesse. Under USA s følgende periode med hegemonisk magt, Pax Americana, opstod der igen på baggrund af statens magt og interesse - en række internationale regimer som fx IMF (Kindleberger, 1986:8). Disse regimer var i stand til at levere en række offentlige goder: ( ) trading systems, international money, capital flows, consistent macroeconomic policies in periods of tranquility, and a source of crisis management when needed. By the last I mean the maintenance of open markets in glut and a source of supplies in acute shortage, plus a lender of last resort in acute financial crisis (Ibid.). Side 20 af 43

22 Kindleberger argumentere således at IMF er et resultat af USA position i verdensøkonomien, som muliggjorde at de kunne nedsætte en række regimer til at fremme deres økonomiske interesser. Kindleberger argumentere videre at regimer er nemmere at vedligeholde end at skabe, ud fra tesen om at de marginale omkostninger er mindre end de gennemsnitlige omkostninger. Når et lands hegemoniske magt aftager, påvirker dette de internationale regimer, som det var tilfældet med guldstandarden med Pax Britannica, og pariværdi-systemet og Pax Americana. I krisetider, hvor der opstår nye problemer som skal varetages, er det besværligt at oprette de nødvendige regimer. Denne argumentation ligger bag Kindlebergers forklaring af hvordan depressionen i 1930 erne fik lov til at udvikle sig i det omfang den gjorde: Der var ingen til at agere udlåner og til at tage ansvar for krisemanagement Storbritanniens periode som den dominerende internationale aktør var ovre, og dermed evnen til at indfører nødvendige tiltag, og USA var uvillige til at påtage sig ansvaret. Her konkluderes det: ( ) the existence of an international lender of last resort made the financial crises of 1825, 1836, 1847, 1866, and 1907 more or less ephemeral, like summer storms, whereas its absence in 1873, 1890, and 1929 produced deep depressions (...) Again there is room for disagreement (Ibid:9). Kindlebergers pointerer, at siden Nixon-chokket ligesom det var tilfældet med Storbritannien I 1870, er USA s økonomiske magt skrumpet relativt i forhold til verdensøkonomien som en samlet størrelse, hvilket har betydet at der er sket et fald i internationale goder: Between national self-interest and the provision of international public goods, there is an intermediate position: indifference to both (Ibid.). I tiden efter 1971 forsøgt USA at opretholde aftalen om fastsatte kursværdier, denne gang i forhold til at vedligeholde en central rate, men Storbritannien droppede ud af aftalen i 1972, og de næste par år bød på forgæves forsøg fra USA s side, på at nedsætte en ny pariværdi i forhold til dollaren (Lowenfeld, 2010:582). Artikel IV i den originale aftale, som påbød medlemsstaterne at fastholde deres valuta indenfor en snæver margin af den fastsatte værdi i forhold til guld, eller dollaren bundet til guld, blev ændret til ikke at påfører medlemslandene nogle egentlige forpligtelser, andet end at undgå at manipulere valutakurserne (Ibid:583). Kindleberger argumentere, at specielt evnen og viljen til at producere makroøkonomiske policies, eller mangler på samme, når det kommer til vekselrater og koordinering, er blevet negligeret i tiden efter Nixonchokket, og nedgangen i USA s økonomiske position. USA s position i forhold til verdensøkonomien og evne eller vilje til at påtage sig omkostninger i produktionen af offentlige goder, faldt dermed kausalt. Side 21 af 43

23 Kindleberger s tilgang til forståelsen af internationale regimer og hegemoni, kan dermed tilskrives den realistiske skole, som argumenterer, at tilstedeværelsen af en hegemon er nødvendigt i produktionen, og vedligeholdelsen, af internationale regimer, og dermed produktionen og vedligeholdelsen af offentlige goder: I am a realist when it comes to regimes. It seems to me that the momentum set in motion by a hegemonic power - if we must use that expression, I prefer to think of leadership or responsibility - runs down pretty quickly unless it is sustained by powerful commitment (Kindleberger, 1986:10). Kindleberger argumentere videre, at internationale regimer som IMF og Verdensbanken ses som et internationalt projekt når det anskues på formen, deltagelsen og den formelle opbygning, men at selve indholdet var bestemt af USA som hegemon, og sidestiller det med Tyskland og Frankrigs position I det europæiske fællesskab; hvis forslaget ikke kom derfra, skete der ikke noget (Ibid.). Det har også været en tradition at præsidenten for Verdensbanken er amerikaner og direktøren for IMF har altid været europæer (Lowenfeld, 2010:577). I modsætning til internationale regimer som fx FN, hvor hvert land har én stemme, så bliver beslutningskompetencen I IMF fordelt efter medlemslandenes relative størrelse I forhold til den samlede verdensøkonomi. Det vil sige at hvert land er tildelt en kvote, som bestemmer landets økonomiske engagement overfor IMF, samt vægtningen af deres stemme (IMF Factsheet b). Dette betyder at USA har 16,75 procent at den samlede stemmekraft, hvorimod fx en samling af 21 afrikanske lande har 1,55 procent af stemmerne. Institutionerne i IMF er indrettet således at, selvom der ikke er mulighed for at nedlægge veto, så kræver større beslutninger kvalificeret flertal, hvilket betyder at USA eller medlemmerne af EU som stemmer sammen, kan blokere godkendelsen af et vigtigt forslag (Lowenfeld, 2010:577). Kindleberger argumentere at pluralisme og samarbejde i regimer er mere tiltalende politisk end hegemonier, men understreger nødvendigheden af et positivt lederskab, med ressourcer og vilje til at påtage sig omkostninger på bekostning af internationale interesser (Kindleberger, 1986:11). Pluralisme og samarbejde virker, når markedet fungerer som et positivt plus-sums spil, men erfaring fortæller at kriser opstår. I det tilfælde går produktionen af offentlige goder fra at være styret af regeringer til at være styret af regimer. I krisetider hvor der er behov for hurtige beslutninger, er der ikke tid til at diskuterer, men behov for at der ageres: Let me conclude by emphasizing once again my concern that politicians, economists, and political scientists may come to believe that the system should be run at all times by rules, including regimes, not people. Rules are desirable on trend. In crisis the need is for decision (Ibid:11). Side 22 af 43

24 Hegemoni er en nødvendighed i det internationale system: i produktionen af regimer til at varetage offentlige goder, i vedligeholdelsen af regimer, som han ikke tillægger nogen egentlig autonomi, i krise situationer hvor der opstår en nødvendighed for allokering, og rettelser af markedsfejl, og som beslutningstager når det påkrævet at der handles hurtigt og præcist. Internationale regimer som IMF har dermed ikke nogen egentlig betydning i mangel på autonomi, og evne til at træffe vigtige beslutninger, når markedet kræver at der ageres hurtigt og omfangsrigt, så længe der ikke er en hegemoniske magt bag regimet. USA s periode med hegemonisk magt, som blandt andet kom til udtryk igennem IMF s liberale økonomiske policies, lå i at USA, var i stand til at udbrede egne økonomiske interesser igennem IMF som institutionelt framework. USA var i stand til at oprette en konsensus om, at fordelagtige økonomiske politikker skulle findes igennem IMF samarbejdet, og at stater derfor med rette kunne indordne sig under IMF s retningslinjer for økonomiske policies. Derfor havde IMF heller ikke samme gennemslagskraft da USA s hegemoniske magt gik på hæld. Efter Hegemoni? Det er nu blevet forsøgt at kortlægge USA s rolle som opretter og hegemon af internationale monetære regimer, her i blandt IMF. IMF s rolle igennem tiden, og faldende indflydelse under USA s ledelse er også blevet forklaret, og det er nu interessant kort at se på mulighed for samarbejde efter hegemoni, igennem Keohanes optik. Som tidligere nævnt kan hegemoniske kræfter hjælpe med at danne internationale regimer, men der er også tvivl om hvorvidt en hegemon er nødvendig for at danne et regime (Ibid:78). Som tidligere skrevet, så er det muligt at skabe samarbejde, selv imellem egoister, uden at en hegemon eksistere. Internationale regimer afhænger af eksistensen af mønstre af fælles interesser som kan opfattes af politiske aktører. Dette gør, at en fælles indsats for udarbejdelse af fælles gevinster bliver rationel. En hegemon kan måske hjælpe med at skabe fælles interesser ved at belønne samarbejde og ved at straffe afhopning, men dette kan også lade sig gøre uden en hegemon, hvis forholdene er til det (få aktører som kan overvåge hinanden, og som kan gøre udenforstående regeringer afhængig af deres fortsatte samarbejde) (Ibid.). Således kan høj interaktion mellem få aktører udskifte, eller supplere, hegemonen. Når en hegemons magt langsomt forsvinder, vil der blive en overgang fra hegemon til post-hegemon samarbejde. Incitamenter til at samarbejde vil herefter være afhængige af hegemonens modsvar og af andre anselige stater (Ibid:79). Evnen til at skabe samarbejde, når regeringer ser det som fordelagtigt afhænger også af allerede eksisterende mønstre af regimer. Regimer opstår sjældent ud af kaos, men bliver tværtimod skabt på hinanden. Som det er blevet gentaget mange gange afhænger incitamentet til at skabe internationale regimer af fælles interesser. Det kunne f.eks. være en fælles interesse i at øge effektiviteten af de handler som der indgås (Ibid.). Side 23 af 43

25 III: Bitcoin regimer, hegemoni og offentlige goder Følgende afsnit III vil indeholde en udlægning af Cox tilgang til kritisk teori. Herefter følger en kort redegørelse af Bitcoin; hvad der adskiller Bitcoin fra andre valutaer og derefter redegøres der for hvordan Bitcoin transaktioner fungere rent praktisk. Videre vil de forskellige teorier inddrages til at analysere Bitcoin i forlængelse med analysen fra afsnit II. Afslutningsvis vil analysen udmunde i en diskussion, hvor problemstillinger omkring Bitcoin og IMF diskuteres i forhold til projektets overordnede ramme, nemlig internettet som en modhegemonisk entitet, og Cox historiske materielisme. De værker, af Robert Keohane og Charles Kindleberger, som benyttes til at anskue det internationale monetære system som et regime, er skrevet i henholdsvis 1984 og 1986, lang tid før internettets udbredelse. Derfor er der næppe nogen af de to teoretikere, der havde forestillet sig, at en kryptovaluta som BitCoin ville se dagens lys, eller i hvert fald taget det med i deres teoretiske overvejelse. Der fandtes alternative, private valutaer før BitCoin, men omstændighederne i internettets struktur har muliggjort, at skabe en uset, unik form for valuta. For at overkomme dette videns hul mellem teorierne og casen, vil vi tage udgangspunkt i Robert Cox s metode til kritisk teori, mere specifikt, vil vi forsøge at transcendere den historiske og systemiske kontekst, de to respektive teorier er skrevet i. Vi frakaster os ikke de videnskabsteoretiske strømninger der ligger forud for Keohane og Kindlebergers teorier, men vil søge at inkorporere de to teorier i en kritisk teoretisk ramme, som er beskrevet nedenunder, for netop at forsøge at forstå fænomenet BitCoin iht. deres teorier, men i en passende kontekst. Vi tager yderligere de to teoretikeres beskrivelse, af IMF som at være et udtryk for en hegemonisk magt, før udfasningen af systemet med faste pari-værdier i 1973, og transcendere den historiske kontekst. Derved kan vi fortsat anskue IMF som et udtryk for en hegemonisk magt, i deres videre eksistens, og i og med at politikken ikke er forandret synderligt. For yderligere at forstå BitCoin som et fænomen, vil vi benytte Robert Cox s metode for at forstå hvordan sociale kræfter kan påvirke en eventuel verdensorden. Robert Cox giver i sit essay et bud på en metode for at forstå global magt relationer, og en forståelse af verdensorden, hvori der bliver lagt vægt på både statsmagt, men også sociale kræfter og processer, især hvordan disse kan relateres til udviklingen af stater og verdens orden (Cox, 1981:87). Cox adskiller sig fra normativ og problem-løsnende teori, i denne metode, og gør det med udgangspunkt i hans berømte citat: Theory is always for someone and for some purpose (Ibid.). Heri menes der at alle teorier har et eller andet perspektiv, og ingen teori i sig selv, er adskilt fra et standpunkt i tid og rum (Ibid.). Yderligere argumentere Cox for at social- og politisk teorier er historisk bundet i deres oprindelse, da de kan spores til en historisk bestemt bevidsthed om et givent problem eller emne, og samtidigt forsøger at transcendere en særegenhed (i teorien) til en given ramme af love eller antagelser (Ibid:88). Hvis man fokusere på problem- Side 24 af 43

26 delen af en teori, kan teorier tjene to formål: at simpelthen være et svar på et problem at forsøge at løse problemer inden for de rammer som bliver pålagt at teoriens perspektiv. Den anden måde er af mere reflekterende natur at blive bevidst om perspektivet der giver anledning til at teoretisere og relatere til andre perspektiver, for derved at åbne op for muligheden for at vælge et validt perspektiv i henhold til den givne problematik. Det første formål kaldes problem-løsnende teori, og tager verden som den er, og bygger rammen for handlinger op omkring organisationen af de eksisterende sociale- og magtrelationer (Ibid). Derved bliver målet med problem-løsnende teori, at få disse relationer og institutioner til at fungere effektivt, ved at håndtere kilder til diverse problemer (ibid.). Det andet formål en teori kan have, henleder til kritisk teori, hvori det kritiske består i at stå uden for den eksisterende orden i verden, og søge svar på hvordan denne orden er blevet til. I modsætning til problem-løsnende teori, tager kritisk teori ikke institutioner og sociale magt relationer for givet, men inkludere dem, og overvejer hvordan de kan være en del af en eventuel forandringsproces (ibid.). Pointen bliver dermed at problem-løsnende teori har et fastforankret forståelse af orden i relation til et givent perspektiv af historie og kontekst, mens kritisk teori forsøger at transcendere dette givne perspektiv, igennem præmissen om at sociale og politiske magtstrukturere er foranderlige, fremfor statisk (som er præmissen problem-løsnende teori bygger på) (ibid:89). Ved at transcendere det historiske perspektiv er det muligt at anskue en politisk og social orden anderledes end den eksisterende orden teoretisk, kun begrænset af transformeringsmulighederne af den eksisterende verden (Ibid:90). Derved kan kritisk teori anvendes til at forstå forandringsmuligheder i den eksisterende verdensorden. Case: BitCoin Handel, om end der er tale om virtuel eller i den virkelige verden, er næsten eksklusivt afhængigt af tilstedeværelsen af en tredje part, i form af en finansiel institution til at varetage processen med elektronisk betaling. Selvom dette system i sig selv er forholdsvist velfungerende til at varetage transaktioner, er der en problemstilling i at processen er baseret på en tillidsmodel (Nakamoto, 2008). Transaktioner igennem finansielle institutioner besidder en grad af reversibilitet i betalinger, fordi institutionerne ikke er immune overfor uoverensstemmelser imellem parter, grundet rollen som mægler. Dette avler nogle uundgåelige transaktionsomkostninger; nødvendigheden af en mæglerrolle medfører faste omkostninger, hvilket medfører at betalinger under en vis størrelse ikke kan betale dig, grundet de faldende marginalomkostninger. Graden af reversibilitet betyder endvidere, at der er et større behov for tillid i transaktionerne. Hvis en af parterne i transaktionen ønsker betalingen refunderet, har den finansielle institution behov for oplysninger om parterne, for at efterkomme dette eventuelle behov. Anonymitet i transaktioner medfører her at mægleren ikke kan holde parterne ansvarlig som det er tilfældet i en transaktion med fysisk valuta. Derfor efterspørger mægleren en vis mængde information, og være Side 25 af 43

27 påpasselige overfor eventuelle bedragere, og endvidere acceptere en vis grad af bedrageri. BitCoin forsøger at fjerne tillid, og de omkostninger som dette medfører, og erstatte det med kryptografisk bevis (Nakamoto, 2008). Dette er det essentielle ved Bitcoin. Bitcoin som udtryk for en offentlig gode? I Afsnit II fremhæves to overordnede tilgange til at forstå produktionen af offentlige goder i internationale regimer: henholdsvis den realistiske og den institutionelle tilgang. Den realistiske repræsenteret ved Kindlebergers hegemonic stability theory, tager udgangspunkt i hegemoniets rolle i produktionen af økonomiske offentlige goder, og fremhæver denne som afgørende for et produktivt og effektivt samarbejde i internationale regimer. Vigtigheden af pluralisme i international politik anderkendes, specielt når det handler om legitimitet, men regimers egentlige autonomi tillægges ikke megen værdi. Aktører i form af nationalstaterne tillægges den væsentlige handlekraft, og specielt større stater med ressourcer og vilje til at gennemføre nødvendige policies, får i Kindlebergers teori en central rolle i fremkomsten af de internationale policies, som fx IMF s pariværdi system som et led i promovering af finansiel stabilitet, hvilke Kindleberger argumenterer, er offentlige goder. Offentlige goder af økonomiske karakter defineres hos Kindleberger over et bredt spekter: Most economists are prepared now to extend the list to include stabilization, regulation, and income redistribution ( ), and standards that reduce transaction costs, including weights and measures, language, and money (Kindleberger, 1986:2). Samt ud fra en mere overordnet forståelse der definerer offentlige goder som goder der ikke udelukkes for nogle borgere, og hvor forbrug af en enkelt enhed, ikke tærer på goden på bekostning af andre enheders forbrug (Møller, 2004:1). I det følgende vil Bitcoin holdes op imod en række punkter som er udtryk for, eller indgår i definitionen af offentlige goder: - Tilgængeligheden - Forbrug - Transaktionsomkostninger - Regulering - Stabilitet Lad os første tage udgangspunkt i tilgængeligheden. Allerede her opstår der problemer. Bitcoin er bredt tilgængelig, i den forstand at valutaen kan anskaffes ved at veksle eller købe den for papirpenge (Finanstilsynet, 2013), men her udelukkes en række individer i et givent system. Med udgangspunkt i et givent samfund, vil der altid forekomme individer som ikke besidder de nødvendige midler til at anskaffe sig Bitcoins. Her er der tale om et simpelt spørgsmål om økonomiske ressourcer, som anskaffelsen af Bitcoins Side 26 af 43

28 dermed umiddelbart er afhængig af, lige som andre goder, som ikke har karakter af at være offentlige. Når der ikke er nogen direkte forbindelse imellem tilgængeligheden af en gode, imellem produktion og forbrug, fordrer dette at goden er tilgængelig for et givent individ, uanset individets mulighed eller vilje for at erhverve sig gode, fx igennem økonomiske transaktioner. På samme måde, må et individs forbrug af goden ikke udelukke andre individers forbrug af goden. Goden skal dermed være infinit, som fx fred kan siges at være infinit; at der er fred et sted i det internationale samfund, udelukker ikke at der er fred andre steder, tværtimod. Dette taler både for og imod Bitcoin. Det stemmer overens med Bitcoin, i den forstand at Bitcoin er baseret på et system, som fordrer at jo flere som forbruger valutaen, jo sikrer og velfungerende bliver de. Bitcoins sikkerhedssystem er et system udformet på bagrund af proof-of-work. Proof-ofwork, i forhold til transaktioner og valideringen af Bitcoins, betyder at al aktivitet skal godkendes af andre forbrugere af Bitcoin, som en samlet enhed. BitCoin transaktioner defineres som en række digitale signaturer. Disse signaturer fungerer som et system af verifikationer, som bestemmer ejerskab over den givne mønt. I forbindelse med en transaktion bruger sælgeren en digital signatur til at verificerer tidligere ejerskab, og den næste ejer til at verificerer salget, som følgende godkendes af køberen. Dette medfører dog en problemstilling omkring dobbeltforbrug af mønten, da køberen ikke er i en position til at vurdere om en mønt allerede er blevet brugt i tidligere transaktioner. Én løsning på denne problemstilling, kan være at indfører en central autoritet som forbrugerene har tillid til, og som kan verificere hver mønt, for at sikrer at alle mønter som kommer igennem den centrale autoritet, ikke er udsat for dobbeltforbrug. Denne tilgang fordrer dog, at hele Bitcoins system er afhængig af et firma, ligesom en bank. BitCoin operer i stedet på baggrund af løsning opholdt af to faktorer; at alle transaktioner noteres i en kronologisk historik og at denne historik er offentlig tilgængelig. Det kan dermed sikre at mønten ikke allerede er blevet forbrugt, ud fra logikken; for at kende fraværet af en transaktion, må alle transaktioner kendes. For at opretholde dette system, er det nødvendigt, at der er enighed blandt forbrugere om en enkelt historik, der fortæller møntens ophav, så alle følgende transaktioner kan spores tilbage til det samme udgangspunkt, og dermed skaber én kronologisk historik. For at verificere møntens historik og ophav, kræver det således majoritetens konsensus, og ikke en central autoritet. Brugerne af Bitcoin bidrager således med computerkraft (CPU), hvor brugere afgiver en mængde computerkraft til at vedligeholde og udvikle systemet, når de benytter Bitcoins. Jo flere der bruger, og ikke misbruger Bitcoins, jo flere computere bidrager med CPU, og jo sikre bliver Bitcoins, da den største kollektive samling af CPU-kraft udgør den enhed som validerer Bitcoins. I modsætning af traditionelle valutaer, kan det også siges at mængden af Bitcoins finit, i den forstand, at produktionen af Bitcoins vil nå et loft i produktion, ved 21 millioner enheder (som dog kan opdeles i hundredemillionvis af enheder) (Tavan, 2013:3). Dermed er udbuddet af Bitcoins begrænset, det samme kan dog siges om traditionelle valutaer, med modifikationer. Udbuddet af valutaer er i som udgangspunkt Side 27 af 43

29 reguleret af en central myndighed, hvor det hos Bitcoin til gengæld er styret af en algoritme, som også har en indbygget begrænsning af udbuddet. Men lad os vende tilbage til spørgsmålet om tilgængelighed. Tilgængeligheden af Bitcoins er umiddelbart begrænset for det enkelte individ i forhold til økonomiske ressourcer, dog med en undtagelse. Som nævnt kan brugere optjene Bitcoins, og samtidig bidrage til systemets sikkerhed. Det vil sige at Bitcoins ikke udelukkende er en gode begrænset til individer med økonomiske ressourcer til at anskaffe dem, men til gengæld er det tilgængeligt for alle der har en computer med netværk. Indenfor dette system, er Bitcoin som udgangspunkt tilgængeligt for alle, som det kræves af en offentlig gode. I den klassificering af hvilke goder som kan tilskrives at være offentlige goder nævner Kindleberger som sagt en bred vifte af tiltag, som inkludere standarder der reducerer transaktionsomkostninger fx fælles enheder, fra sprog til penge. Her argumenteres det at fælles standarder i det internationale system kan have gavnlige effekter på flere områder. Fælles standarder som sprog og penge kan bidrage med at nedsætte transaktionsomkostninger i internationale samarbejde såvel som handel. Et fælles sprog i regimer gør, at kommunikationen imellem parter bliver nemmere, og medfører potentielt at samarbejde kan opnås hurtigere, hvilket kan spare ressourcer. Såvel som et fælles sprog kan gøre kommunikation nemmere, kan fælles standarder indenfor det økonomiske felt gøre den finansielle kommunikation nemmere. Her er det primære eksempel penge. Internationale valutaer har en direkte effekt på transaktionsomkostninger i den forstand, at finansielle transaktioner bliver billigere når der opereres med en fælles valuta, eller fx en fast vekselkurs imellem forskellige valutaer. Dette var tanken bag IMF s system med en fast pariværdi under Pax Americana, på samme måde som guldstandarden var det under Pax Britannica (Kindleberger, 1986): Fælles monetære standarder reducere transaktionsomkostninger og fremmer derigennem mulighederne for international handel. Penge kan således argumenteres at være et offentlige gode (Ibid.). Penge passer givetvis ikke direkte ind i den overordnede forståelse af offentlige goder, idet alle ikke i et givent system, har adgang til penge, som en selvfølgelighed: anskaffelsen af penge er afhængig af deltagelse i produktionen. Penge er dog en offentlig gode i den forstand, at det kan argumenteres at alle har gavn af eksistensen af penge, eller den effekt penge har, om end det handler om at nedsætte transaktionsomkostninger, fremme handel i det internationale, såvel som almene finansielle transaktioner på det nationale plan, hvor penge som en fælles standard, betyder at morgenbrødet kan købes uden brugen af naturalier. Bitcoin passer i stigende grad ind i denne forståelse, i det valutaen bliver stadig mere udbredt Bitcoin veksles i dag med reel valuta og accepteres som betalingsmiddel i stadigt stigende omfang, både on-line og off-line i den almindelige økonomi ved køb af varer og tjenesteydelser. (Finanstilsynet, 2013). I forlængelse af denne forståelse kan Bitcoin argumenteres at være en offentlig gode. Side 28 af 43

30 Igennem internettets globaliserede struktur, finder BitCoin, og digitale valutaer generelt, en af sine største fordele i forhold til traditionelle valutaer, nemlig en reduktion, eller fjernelse, af transaktionsomkostninger (Plassaras, 2013:9). BitCoin operer nemlig på et system uden forskellige valutaer, og enhver transnational omkostning, kan derfor fungere uden at tillægge omkostninger til valuta veksling. Desuden skærer internettet omkostninger væk, som traditionelle valutaer døjer med, som f.eks. tredjeparter, eventuel transport af kontanter, sikkerhed osv. (Ibid.). Derved ligger én af styrkerne ved BitCoins som et udviklingsmedium al handling vedrørende BitCoin foretages af brugeren selv. BitCoin er derfor ikke bundet af regler og love, som en traditionel valuta, og er heller ikke understøttet af nogen form for juridisk entitet, som en stat. Fx udtalte Finanstilsynet at aktiviteten hverken kunne betragtes som udstedelse af elektroniske penge, udbud af betalingstjenester, valutaveksling, modtagelse af indlån eller fondsmæglervirksomhed, og at aktiviteten derfor ikke er omfattet af den finansielle regulering. (Finanstilsynet, 2013). Dette gør, at BitCoin falder udenfor juridiske framework af regimer som IMF og derfor kan IMF ikke interagere med BitCoin, hverken igennem anskaffelse af valutaen, eller igennem regulering af valutaen (Plassaras, 2013:9). Uden nogen overordnet autoritet, er BitCoins værdi er ikke fastforrentet til nogen anden valuta, og dens værdi ligger derfor udelukkende i udbud og efterspørgsel. Bitcoins er ikke bundet af de samme love og regler eller statslig regulering, som andre valutaer. Her af fremkommer meget af den kritik som Bitcoin er udsat for, af flere centrale myndigheder, som nævnt i indledningen. Flere centrale myndigheder har advaret imod Bitcoin, med blandt andet den begrundelse at det ikke er en rigtig valuta, netop fordi Bitcoin ikke er under statslig regulering (Finanstilsynet, 2013). Regulering, kan det argumenteres, er en offentlige gode, som fx IMF s regulering af internationale valutaer, som et led i promovering af finansiel stabilitet, hvilket må antages at være i den brede offentligheds interesse. Bitcoins stabilitet, eller mangel på samme, er et af de kritikpunkter fra Finanstilsynet, på opfordring af EBA (The European Banking Authority): værdien af dine virtuelle valutaer kan ændre sig meget hurtigt og kan i princippet falde til nul (..) du har ingen sikkerhed for, at du også fremover kan bruge virtuel valuta som betalingsmiddel, eller at du kan veksle tilbage til reel valuta (Finanstilsynet, 2013). Dermed kan det være kritisabelt at kategorisere Bitcoin som en offentlig gode i dette aspekt. Bitcoin er en markedsbestemt stabilitet, og er afhængig af markedskræfterne i fastsættelsen af værdien, hvorimod andre traditionelle valutaers værdier er regulerede. Værdifastsættelsen af BitCoins er også både en styrke og svaghed, afhængigt af perspektiv (Plassaras, 2013:9). Ligesom guld, som værdisættes i forhold til dets sjældenhed, naturlige fremkomst og omkostning ved udvinding, kan værdien af BitCoins fastlægges. Da udvinding af BitCoins både er kompliceret og tidskrævende, og da de kun findes i et forudbestemt begrænset antal, kan man også tale om en form for Side 29 af 43

31 sjældenhed. Styrken ligger derfor i, at værdien af BitCoin er mere naturlig, fremfor kunstigt lave eller høje kurser på traditionelle valutaer. Naturlig i den forstand, at BitCoins værdi derved er rent baseret på markedskræfter, som udbud og efterspørgsel, og ikke kan reguleres til fordel for en eller anden given økonomisk politik (Ibid.). Afhængigt af perspektiv, er det også i manglen på reguleringsmuligheder, at svagheden ligger, da man ikke kan regulere sig ud af eventuelle kriser eller bobler, som kan forekomme på valutamarkeder. Om Bitcoin kan kategoriseres som en økonomisk offentlig gode, på samme vis som andre valutaer, handler i bund og grund om man anskuer Bitcoin som en valuta. Manglen på centrale regulering, som Bitcoin fremhæver som dens største fordel i forhold til andre traditionelle valutaer, bliver dermed også den største ulempe. I hvert fald i forhold til at vinde bred accept, så længe centrale finanstilsyn stiller sig skeptiske overfor Bitcoin. På den anden side er hele pointen med Bitcoin at gøre sig uafhængig af de centrale myndigheder. Den manglende stabilitet, grundet den markedsbestemte værdi, er dermed også et undgåligt følge i uafhængighed af centrale myndigheder i forhold til regulerede valutaer. Den anden tilgang fremhævet i afsnit II er institutionalisme, repræsenteret ved Keohanes teori. Keohane ligger i hans tanker vægt på nødvendigheden af regimer, for at kunne skabe samarbejde på tværs af aktører med forskellige interesser. Et regime skaber incitament til samarbejde igennem institutionaliseret normer og regler, hvilket kan nedsætte transaktionsomkostninger, og skabe en form for tillid, for medlemmer af regimet. Helt præcist mener Keohane, at sammenhængen mellem fire komponenter er et essentielt krav for et legitimt regime; principper, normer, regler og beslutningstagnings procedurer. Med denne tanke, om nødvendigheden af regimer, kunne Keohane se IMF som et regime, da IMF indeholdte disse komponenter. Men når det kommer til casen om Bitcoin, så mister Keohane i høj grad sin forklaringskraft. Keohane ser som institutionalist positivt på den behavioristiske tanke om norm- og regelsæt som bagrund for oprettelse af regimer, og samarbejde indenfor regimer, for at skabe en form for tillid i mellem aktører. Tillid er dermed en nødvendig forudsætning for det institutionelle samarbejde i Keohanes optik. Dette kan fx illustreres ved Prisoners dilemma. Prisoners dilemma omhandler de potentielle konsekvenser i to aktøres forskellige handlingsmuligheder, illustreret ved en anklagers forhør af to fanger. De to fanger bliver givet tre muligheder af anklageren; stikke den anden fange, og dermed gå fri (givet at den anden ikke også vælger denne mulighed, hvorved begge bliver fængslet), tilstå egen involvering i forbrydelsen, og dermed få en mildere straf (begge fanger vælger denne mulighed). En sidste mulighed er at ingen af fangerne samarbejder med anklagerne, og i stedet samarbejder med hinanden. Dermed går de begge fri. Dette illustrer mulighederne ved at sætte samarbejde over egeninteresse (Keohane, 1984:68). Prisoners Dilemma giver indsigt i måder hvorpå informations- og kommunikationsbarrierer i international politik kan Side 30 af 43

32 hindre samarbejde, selvom om fælles interesser er til stede (Ibid:69). Prisoners Dilemma bliver ofte set som et paradigme, visende hvorfor samarbejde er sjældent, og hvorfor disharmoni ofte findes i international politik (Ibid.). Men Keohane mener, at ved at bruge rational-choice teorien og teorien om kollektive goder rigtigt, så kan de hjælpe med at vise hvorfor institutioner er vigtige i international politik, og afgørende for samarbejde. Dermed er det afgørende for samarbejde i regimer, at aktører overholder normer i regimet, og samtidig har tiltro at de andre aktører vil gøre det samme. Det samme gør sig gældende i problemstillingen omkring kollektiv handling og free-riders, ved henholdsvis Keohane og Kindleberger: I en kollektiv produktion af en offentlig gode, hvor produktionen kun kræver en minimal omkostning for den enkelte aktør, kan aktører der fokusere på egeninteresse, komme frem til den konklusion, at de med fordel kan udstå fra produktionen, og dermed omkostningerne af goden, fordi det er givet at goden vil blive produceret uanset deres engagement i goden (Keohane, 1984:69). Teorien om kollektiv handling kan dog også hjælpe til at forklare samarbejde. Store grupper som søger at skaffe kollektive offentlige goder vil have store besværligheder, da hvert medlem af gruppen vil have incitamenter til ikke at bidrage til fremskaffelsen af godet (Ibid:76). Derimod kan små grupper have succes, da et lille antal af individer kan have held med at overvåge hinandens opførsel og derfor reagere strategisk. I en situation hvor kollektive goder er involveret kan strategisk interaktion fremme samarbejde (Ibid:77). Internationale relationer er plaget af dilemmaer omkring kollektiv handling, men disse dilemmaer bliver mere medgørlige når et mindre antal stater er involveret. En lille gruppe har mulighed for at overvåge hinandens opførsel, og dette kan føre til samarbejde mellem en lille gruppe aktører, måske selv uden en hegemon (Ibid.). Dermed kan det argumenteres, at der skal være en mængde tillid blandt aktører, for at andre også vil vælge samarbejdet og de omkostninger der er forbundet herved, eller der skal indgå få aktører i samarbejdet, så aktørerne har mulighed for at kontrollere hinanden. Tillid og/eller kontrol kan argumentres at være institutionaliseret i normer der er gældende for samarbejdet i regimer. Bitcoin anser disse tanker om samarbejde på baggrund af tillid, kontrol, normer som negativt. Bitcoin indeholder ingen form for institutionaliseret samarbejde, og ingen form for regel- eller normsæt. Afskaffelsen af dette ser Bitcoin som positivt, som deres største fordel sammen med uafhængigheden af centrale myndigheder. Bitcoin er ikke afhængig af at der er tillid imellem de forskellige parter i en transaktion af valutaen, da tilliden er erstattet af en algoritme. I en forståelse af Bitcoin som et udtryk for en offentlig gode, om end dette er diskutabelt, adskiller Bitcoin sig endvidere fra offentlige goder i den forstand, at Bitcoin ikke er plaget af free-rider problemet, da produktionen af Bitcoins ikke er afhængig af et institutionaliseret samarbejde igennem et regime, men i stedet ikke-statslige aktører og computerkraft. Bitcoin, og et regime som IMF er dermed forskellige i forhold til aktører, den institutionelle opbygning og Side 31 af 43

33 generelle formål og eksistens, men alligevel indeholder, og fordrer, IMF og Bitcoin nogle af de samme muligheder når det handler om internationale valutaer, fx at nedsætte transaktionsomkostninger. En forskel ligger i, at hvor regimer er afhængige af at skabe en form for tillid, så vil Bitcoin fjerne tillid helt fra ligningen. Både regimer og Bitcoin har som sagt til formål at nedsætte transaktionsomkostninger, men det er på to meget forskellige måder. Regimer skaber tættere samarbejde mellem aktører, som alle alligevel skal forholde sig til hinanden i det internationale system. Idet at aktørerne indgår i et regime bliver det lettere at overvåge hinanden, og normer og regler kan blive skabt i et ellers decentraliseret system. Dette skaber en form for tillid som gør forhandling simplere og mindre nødvendigt, og dermed mindskes transaktionsomkostninger. Bitcoin derimod skærer mellemmanden væk, altså en tredjepart som f.eks. banker, og samtidig operer Bitcoin på et system uden forskellige valutaer, hvilket skærer omkostninger til veksling af valuta væk. Transaktionsomkostningerne bliver også væsentligt reduceret, da internet valuta ikke kræver samme transport og sikker opbevaring, som traditionel valuta gør. Bitcoin står dermed som en kontrast IMF. Som det er fremhævet i afsnit II kan IMF, i Kindlebergers optik, anskues som et udtryk for USA s hegemoniske magt i tiden efter anden verdenskrig og indtil Nixon-chokket 1971, hvor USA s som økonomisk magtfaktor var skrumpet relativt i forhold til den samlede verdensøkonomi, hvilket betød at USA ikke længere kunne gøre sig gældende som hegemon igennem produktion af offentlige goder i IMF. Hos Keohane er der en konsensus om USA s rolle som hegemonisk magt i oprettelsen af IMF, om end han tilskriver IMF mere betydning som regime, uafhængigt af USA s rolle som hegemon. Der er dermed en konsensus om hegemoniets rolle i tilblivelsen af IMF, hvilket giver IMF et udtryk for hegemonisk magt. I kontrast hertil er Bitcoin et udtryk for uafhængighed af centrale myndigheder, statslige aktører og hegemonisk magt, i en sådan grad, at Bitcoin vil anskues som en modhegemon, i kontrast til IMF. For videre at gøre dette, inddrages Gramsci og Cox. Analyse af Bitcoin igennem Cox Fra udgangspunktet i kritisk teori går Cox videre til implementeringen af marxismen, nærmere bestemt historisk materialisme, som argumenterer historisk og søger at forklare, og endda promovere, forandringer i sociale relationer. Historisk materialisme som kritisk teori adskiller sig selv i fire forskellige former, hvor den første omhandler dialektik som yderligere bruges på to niveauer: et niveau af logik og et niveau af reel historie. Det logiske niveau kan anskues som en dialog der søger sandhed igennem modsætninger (Cox, 1996:95). Deri ligger det, at begrebers kontinuerlige konfrontation med den virkelighed de ment til at repræsentere og deres tilpasning til denne virkelighed som er konstant foranderlig, samt at påstande og deres modsætning, ikke eksistere eksklusivt af hinanden, men at de begge holder en form for sandhed. Side 32 af 43

34 Sandheden er dog, imellem påstande og modsætning, en foranderlig sandhed der ikke kan indkapsles i en definitiv form, og derved skal sandheden findes imellem modsætninger (ibid.). På det reelle historiske niveau af dialektik, er dialektik potentialet for alternative former for udvikling som dukker op i konfrontationen imellem stridende sociale kræfter i en given historisk kontekst (Ibid.). Yderligere forstår historisk materialisme konflikt som en mulig årsag til strukturelle forandringer. En anden særegenhed ved historisk materialisme, er at den tilføjer en vertikal dimension af magt imellem magtfulde stater, hvilket rangere fra dominerende til subordinerede fra central til perifer (ibid:96). Den tredje måde historisk materialisme adskiller sig selv, er ved at anerkende forholdet mellem stater og civil samfundet, og hvordan etiske og kulturelle kræfter kan være en kilde for politisk handling. Den fjerde måde historisk materialisme adskiller sig selv på (og vigtigste), er fokussen på produktions processer som afgørende led i forklaringen på den historiske form som en given stat eller samfund antager. Produktionen af goder, som er basis for velstand i et samfund og mobilisering af magt i staters udenrigspolitik, finder sted i et magtforhold mellem dem der kontrollere produktionen og dem der udfører arbejdet i produktionen (ibid:96). Historisk materialisme undersøger derved forbindelsen mellem magt i produktion, magt i stater og magt i internationale relationer. Derved kan forandringer i produktionsprocessen have en indflydelse på både stater og verdensorden, hvilket er eksemplificeret i den industrielle revolution i den vestlige verden, hvor en ny arbejderklasse blev skabt. Cox definerer de tre ovennævnte sfærer som sociale kræfter, typer af stater og verdensorden. Sociale kræfter skal forstås som de sociale kræfter der affødes af produktionsprocesserne (ibid:100). Som sagt, er en af de vigtigste pointer i Cox metode, til analyse af verdensorden og sociale kræfter, er analysen af produktionsmetoderne som frembringer de sociale kræfter. BitCoin adskiller sig fra traditionelle valutaer på mange måder, men en af de centrale ideer bag skabelsen af BitCoins, er at produktionen af valutaen er decentraliseret. Der er derved ingen centralbank eller anden form for centralt styret myndighed, der ejer produktionsmetoden, ej heller kan den reguleres igennem produktionen. Anskaffelsen af BitCoin, kan derfor skabe en ny form for produktionsmetode. Der er generelt tre metoder til hvordan, man kan anskaffe sig BitCoins, hvor en måde er udveksling af traditionel valuta til BitCoins, som så skaber udbud og efterspørgsel, og en anden måde er ved at udveksle goder eller servicer for BitCoins, som i et traditionelt marked. Den tredje metode kaldes for mining, som på dansk kan kaldes udvinding (som i minearbejde), og er en metode hvori en bruger kan udvinde BitCoins fremfor at købe dem. Mining foregår ved at sætte sin computer til at løse en kompliceret matematisk algoritme, og hver 10. minut frigives der BitCoins til den computer der er i stand til at finde frem til det laveste tal, under en given tærskelværdi. Denne tærskelværdi er automatisk reguleret, så der ikke kan skabes for mange BitCoins ad Side 33 af 43

35 gangen, og desuden bliver antallet af BitCoins frigivet halveret, for hver blok der skabes (Plassaras, 2013). Softwaren bag BitCoin har en indbygget grænse, der siger at der maksimalt kan eksistere 21 millioner BitCoins på et givent tidspunkt, og valutaen er derfor finit i antal. Den automatiske udslusning af valutaen, sikrer desuden at værdien ikke kan kunstigt devalueres eller reevalueres. Selvom at det lyder nemt, at bare sætte sin computer til at løse en matematisk algoritme, for at tjene penge, er algoritmen tilpas kompliceret til, at der skal bruges stor computer kraft for at løse den (Ibid.). En almindelig kontor-pc vil derfor bruge op til 10 år, for at løse algoritmen, hvilket ville gøre det til en dårlig forretning, da elforbruget højst sandsynligt vil overstige gevinsten (Ibid.). Derfor er det ofte et netværk af computere eller servere, der er dedikeret til mining af Bitcoins, som står for størstedelen af de udvundet BitCoins. Derved er udstedelsen af BitCoin, et af de steder hvor denne form for valuta differentiere sig mest fra traditionelle valutaer, og igen er det et eksempel på ideen om en decentraliseret valuta. Den anderledes produktion af valuta, som finder sted i Bitcoin, er et eksempel på en ændring i en produktionsmetode. Der er ikke længere en central bank der har opgaven af at styre pengemængden, eller står for udstedelsen af valuta, men ethvert medlem af Bitcoin netværket, der kan tage del i dette. Enhver med en computer tilsluttet til internettet, kan i princippet udnytte mining, som beskrevet ovenover, og derved er produktionen uddelegeret direkte til brugeren, uden nogen form for regulerende autoritet. Med andre ord, er ejerskabet af produktionsprocessen, blevet elimineret, og er nu frit tilgængelig. Når produktionsmetoden ændrer sig så radikalt, som det i tilfældet med BitCoin, rejser spørgsmålet sig om hvorvidt det er nok til at frembringe nye sociale kræfter, og hvorvidt disse potentielle kræfter er stærke nok til at influere eksisterende magt relationer. Det kan være svært umiddelbart at se, hvordan en ny valuta, kan være årsag til ændringer i internationale magtrelationer, i sig selv. Dog giver manglen på regulering, både på internationalt og nationalt niveau, muligheden for, at BitCoin kan være med til at påvirke internationale magtrelationer. Manglen på reguleringsmetoder af BitCoin, kan henlede til f.eks. frygten for spekulative angreb, på diverse svage valutaer, hvor BitCoin kan bruges til at købe valuta, uden nogen form for sikkerhed for svingende valuta kurser. Den meget svingende BitCoin kurs, kan udnyttes (i et opsving), til et short-sale med stor gevinst, på svagere valuta, hvis man kunne finde en måde, at låne valuta med BitCoin som sikkerhed. Og i henhold til en af IMF s hovedformål, nemlig at skabe stabilitet på det internationale valutamarked, kan et eventuelt spekulativt angreb med en valuta som BitCoin, være et potentielt problem. I og med, at BitCoin ikke kan inkorporeres i IMF, da det kun er medlemslandes valuta IMF operere i, og IMF kan derfor ikke holde en reserve af BitCoin valuta. Uden BitCoin i reserve, er IMF s muligheder for at forhindre short-sale i det internationale valutamarked meget begrænset, og forsvaret ligger fuldstændigt i de enkelte nationers hænder. Dog er pengemængden, de svingende kurser, og adspredelsen af rigdommen, nogle faktorer der gør at et sådan spekulativt angreb, virker usandsynligt at gennemføre med BitCoins. Men ikke desto Side 34 af 43

36 mindre, kan BitCoin anskues som udtryk for en alternativ udvikling, der konfronteres med et eksisterende system. BitCoin er som sagt en hidtil uset form for valuta, der gør op med, den traditionelle tanke om hvad valuta er og hvordan en valuta kan eksister. Men dette alene er ikke nok til, at anskue BitCoin som en social kræft, men dens eksistens, og den folkelige opbakning (på internettet) til projektet, kan i en samlet enhed måske anskues som en social kraft. Uanset om det er anonymiteten i BitCoin, en internet-ideologisk tiltrækning, en utilfredshed med det eksisterende valuta system, eller noget helt andet, udfylder BitCoin et behov der kan anskues som bindingskraft i den folkelige opbakning, som så videre kan anskues som en social kraft. Derved bliver det ikke BitCoin i sig selv, der er en social kraft, men nærmere det samlet behov og efterspørgsel, der bliver til et udtryk for en social kraft. Denne sociale kraft konfronterer (igennem BitCoins natur) det nuværende internationale monetære system, og i denne konfrontation ligger så muligheden for forandringer i de eksisterende magtstrukturer. I sin metode til at analysere verdensorden og forandringer deri, lægger Robert Cox vægt på, at det er i internationaliseringen af sociale kræfter og produktionsmetoder, som ligger til grund for forandringer i magtstrukturer (Cox, 1996:111), men denne tilgang kan ikke bruges på BitCoin. En af særegenhederne ved BitCoin, er netop at den er grænseløs, i den forstand at det på ingen måde er begrænset af geografiske grænser, hvilket også gælder for det meste af internettet generelt, og hvad vi har beskrevet som den sociale kraft bag BitCoin, er ligeledes grænseløs i sin oprindelse. Derved er både produktionsprocessen og den sociale kraft bag BitCoin allerede i sin skabelse, et internationalt fænomen. Man kan dog argumentere, for at en af internettets særegenheder er, at selvom det det blot reflektere den virkelige verden, også kan forstås som en verden i sig selv, med en egen særlig kultur. Internet-aktivisme er et eksempel på dette, hvor det seneste årti har budt på forskellige former for aktivisme, der har sin oprindelse på internettet. For eksempel har vi set skabelsen af The Pirate Bay hvor dennes betydning også har overskredet internettets digitale rammer, igennem demonstrationer og diverse politiske aktioner, men også direkte i det politiske system, hvor Pirat Partiet f.eks. er en del af EUparlamentet (Schmidt, 2009). Disse eksempler kan anskues som at have haft så stor en påvirkning på internettets virtuelle verden, at de har skabt en spill-over effekt til den virkelige verden, hvor det har fået en konsekvens for de politiske magtstrukturer. På samme måde kan man anskue BitCoins effekt på de nuværende magtstrukturer (hvis nogen), som at værende en spill-over effekt udover internettets grænser, og ind i den virkelige verden. Derved bliver det ikke en internationalisering, der skaber bund for en ændring i magtstrukturer, men en nedbrydning, eller sammensmeltning, af grænserne mellem den virkelig verden og den virtuelle verden på internettet, der skaber potentialet for forandringer. På samme måde gælder det for, Cox s forståelse af hvad der skal til for at skabe en mod-hegemon. Den skabes, ifølge Cox, på samme måde som enhver anden hegemon, hvor en nationalt grundet klasses styrker, skaber en spill-over effekt til andre lande (Ibid:140). Igen, gør BitCoins grænseløse natur, at det også her bliver en spill-over effekt, på Side 35 af 43

37 tværs af grænsen mellem det virtuelle og den fysiske verden, der skaber potentialet for BitCoin, at påvirke de eksisterende internationale magtstrukturer. Det kan som sagt diskuteres hvorledes Bitcoin kan betragtes som et udtryk for en offentlig gode. Bitcoin besidder mange af de fordele som kendetegner internationale valutaer, og en række andre kendetegn som både kan argumenteres at være fordele og ulemper; bl.a. manglen på statslig regulering og dermed re- og devaluering af valutaen, som tilhængere af kryptovalutaer, vil fremhæve som en af de absolutte dyder, mens etableret finansielle myndigheder (som EBA) vil fremhæve kryptovalutaers manglende stabilitet som noget negativt. Netop den manglende tilknytning til stater og finansielle regimer og kryptovalutaers placering udenfor det monetære system, giver dem en mod-hegemonisk karakter, idet de gør op med regulering og finansiel kontrol, men i stedet fremhæver matematisk kontrol som en dyd, der modarbejder manipulation og politiske re- og devalueringer. I Kindleberger og Keohanes optik anskues IMF som en regime opstået på baggrund af hegemoniske kræfter, og hos Kindleberger bliver IMF (I tiden ) endvidere et udtryk for hegemoniets interesser manifesteret i økonomiske policies og offentlige goder. Keohane ligger mere vægt på de kollektive interesser, end hegemoniets interesser. Kindleberger ser endvidere hegemoniets mulighed for at udleve dets interesser, som en nødvendighed for produktivt internationalt samarbejde, og dermed produktionen af offentlige goder. Goder som vil være offentlige, men stadig i hegemoniets økonomiske interesser. At produktionen af offentlige goder, tilskrives hegemonisk magt, argumenteres det dermed at stater må tilslutte sig hegemoniets økonomiske interesser, og det finansielle system etableret af hegemonen, for at få del i disse goder. IMF s primære formål er, og var som sagt at promovere økonomisk stabilitet, igennem udbredelsen af det frie marked, ved en liberal økonomisk politik. En politik som medlemslandene dermed måtte tilegne sig, for at være af regimet, og dermed få del i goderne. Offentlige goder skal være frit tilgængelige for alle i et givent system. Men det er ikke omkostningsfrit at indgå i systemet. Her er der tale om consent (Cox, 1996:127), hvor staterne må indgå i samarbejdet, men på baggrund af hegemoniets præmisser. Dette har Keohane også tanker om, og ved hjælp af rational-choice modellerne fokuserer Keohane især på frivillighed. Man kan ikke gå ud fra at aktøres beslutninger er frivillige, da en sådan antagelse åbner en risiko for, at overse uligheder i magtforholdet imellem aktørerne (Keohane, 1984:70). Ofte sker såkaldte frivillige aftaler under pres og uden andre muligheder. Ideen om, at hæmmet valg laver moralske og politiske forpligtelser er ikke iboende i rationel-choice teori. For at gøre det klart hvordan frivillighed kommer til udtryk i hans teori skelner han i mellem to aspekter af hvordan internationale regimer bliver dannet: Indførelsen af begrænsninger, og beslutningstagning (Ibid:71). Begrænsninger er dikteret af miljømæssige faktorer, som geografi, og af magtfulde aktører. Man kunne anse oprettelsen af et hvert regime, som værende frivillig, i den forståelse at aktører er uafhængige og er i stand til at afvige fra at Side 36 af 43

38 indgå i et sådan regime. Men hvis aktørerne er svage eller handler af frygt, så er det tvivlsomt at sådanne aftaler er indgået frivilligt. I sådan en situation skal man først fokusere på de begrænsninger som en eller flere aktører er blevet udsat for, før man undersøger deres valg. Generelt skal man være opmærksom på, at en hver aftale, på baggrund af forhandlinger, vil være påvirket af hvilke aktører der har mest at vinde. Magtforhold og afhængighed i international politik er derfor en meget vigtig determinant for et international regimes karakterstik. Aktørers valg vil være begrænset på en sådan måde, at præferencerne hos den mest magtfulde aktør vil blive anset som de vigtigste (Ibid.). Med dette i tankerne kan rationelchoice analysen bruges på internationale regimer, uden at antyde, at aktørerne har lige meget magt eller at deres handlinger nødvendigvis er frivillige i den forstand, at de er uden begrænsninger (Ibid:72). Dermed kan aktørens handling i nogen grad ses som ufrivillige, og påvirket af hegemoniets interesser. I Cox optik er IMF også et produkt af USA s hegemoniske magt, men fremhæver endvidere IMF i den nuværende udformning, som et udtryk for hegemoni, i det IMF stadig fordrer en økonomisk politik, skabt på baggrund af hegemoniets interesser, og manifisteret i regimets policies. IMF bliver dermed et udtryk for hegemoni, men spørgsmålet er om Bitcoin bliver et udtryk for modhegemoni. Bitcoin befinder sig udenfor det monetære system, og Bitcoins formål er at skabe et alternativ til et hegemonisk system. Flere af de argumentere der kan fremføres imod Bitcoin som en offentlig gode, opstår netop på baggrund af decentraliseret, uafhængige natur, og derfor bliver det svært at forstå Bitcoin som en offentlig gode, i forhold til det etablerede monetære system. Bitcoin kan i stedet forstås som et udtryk for de alternative sociale kræfter, som ønsker at gøre op med det økonomisk og finansielle system, og ikke ønsker at indgå i dette på bekostning af egne interesser. Side 37 af 43

39 IV: Diskussion Som beskrevet i analysen, kan man med lidt modifikationer af Robert Cox s definition af sociale kræfter, anskue Bitcoin som en social kraft, eller rettere, den folkelige opbakning bag Bitcoin, som er et udtryk for en social kraft. Det er dog værd at tage med i overvejelsen, at internettet som fænomen, er en diffus kultur der er svær at definere som ét samlet fænomen. Når vi så skriver, at den folkelige opbakning til Bitcoin, kan det være svært at se, hvordan der kan være tale om en folkelig opbakning igennem internettet, når der ikke er et samlet udtryk for internet-kultur. Dog kan man se den store omtale, positiv som negativ, som et udtryk for, at der i det mindste er en del af internettet, der har interesse i Bitcoin som et fænomen, og sammen med den omfattende handel med valutaen (dags dato [ ] er Bitcoin det 10. mest benyttet udvekslingsmedie [Coinometrics, 2014]), kan man se en eller anden form for opbakning til projektet. I hvert fald udfylder Bitcoin et eller andet behov. Ligesom at internettet kan være besværligt at anskue som én entitet, lige så kan selve den folkelige opbakning være svær at anskue som én entitet. Der finde mange mulige grunde til, at et individ ville vælge at benytte sig af Bitcoin, eller i det mindste støtte op omkring projektet. Det kan være af de mere ideologisk og politiske grunde, som vi fokusere på i vores projekt, men det kan, pga. den indbygget anonymitet, også være af mere lyssky grunde. F.eks. har Bitcoin været et foretrukket udvekslingsmedie, når det kommer til sortmarkeds handel på internettet, eller som et led i hvidvaskning af penge (FBI, 2012). Således kan det være svært at anskue Bitcoin, eller folk der bruger Bitcoins, som én entitet, og derfor også som én social kraft. Dog er den brede anvendelse af Bitcoin, en indikator på at Bitcoin dækker et hidtil uopfyldt behov, om end nogle sider af behovet, er af lyssky karakter. Den ideologiske side af Bitcoins brug, kan ligeledes have en skyggeside til sig. Som tidligere beskrevet i opgaven, blev Bitcoin projektet startet med politisk agenda en utilfredshed med det nuværende monetære system. Nærmere bestemt var det bankernes (inklusiv centralbankerne) rolle i det monetære system, Bitcoin prøver at omgå. Men ideen om at skabe et alternativ, kan også have sine skyggesider, for foruden relationen til kriminel aktivitet på nettet, kan Bitcoin også anskues som et redskab til at underminere det politiske system. For anonymiteten indbygget i Bitcoin tilgodeser ikke kun kriminel aktivitet, men er også oplagt som skattely, hvilket jo kan have alvorlig konsekvens for et givent samfund. Hele spørgsmålet med anonymitet og manglende regulering, kan i det hele taget stille spørgsmål ved, hvor sundt det er for et samfund. Selvom at spørgsmålet om hvor meget en stat skal regulere og overvåge sine borgere, er et politisk spørgsmål, og svaret derpå er kraftigt influereret af personlig ideologi og holdning, kan der ikke stilles spørgsmål til, at en vis form for regulering og overvågning er nødvendig for at opretholde en stat. Så Bitcoin kan også, med et ret kritisk perspektiv, anskues som et libertært redskab (Krugman, 2013), der kan benyttes til at underminere en stats indflydelse på sine borgere. Men som beskrevet tidligere, kan det være svært at sætte et prædikat på Bitcoin, da der findes utallige grunde til at Side 38 af 43

40 støtte op om, og aktivt bruge Bitcoin, og én grund syntes ikke at overskygge de andre, hverken i udbredelse eller ideologisk. Der kan også sættes spørgsmålstegn, om hvorvidt forståelsen af en social kraft, er tilstrækkelig i en verden hvor internettet for alvor har sat sine spor. Især den grænseløse natur der ligger i internettet, giver sociale kræfter et nyt potentiale, i og med, at de ikke længere skal igennem en proces for at internationalisere sig selv, og udbredelsen af de intellektuelle styrker i enhver given social kraft, nu er meget nemmere med internettet. Sagen med Bitcoin er et eksempel på, hvordan internettet både kan bruges som et redskab, men især også hvordan internettet, kan agere som kulturel grobund for skabelsen af sociale kræfter. Hvor Cox beskrev, at sociale kræfter blev skabt indenfor nationale grænser, har internettet åbnet op for, at de ligeledes kan skabes uafhængigt af geografiske grænser. Dette er midlertidigt en ret så markant forskel, fra hvad Cox beskrev, at man kan diskutere hvorvidt hans definition af sociale kræfter, er relevante i det 21. århundredes online-samfund. Præmissen for forståelsen af Bitcoin som en alternativ social kraft, er at der stadig findes hegemoniske kræfter der dominerer eller påvirker det internationale økonomiske landskab. Spørgsmålet er således hvorvidt hegemon begrebet stadig er relevant i anskuelsen af international politik. Blandt de teoretikere der er benyttet til at anskue denne undersøgelse er der er konsensus om at IMF opstod på baggrund af amerikansk dominans, og specielt Kindleberger og Cox understreger USA økonomiske interesser som drivkraften bag IMF og deres politikker, men der er uenighed i anskuelsen af IMF som en hegemonisk magt efter Cox tilskriver den IMF hegemonisk magt i den fortsatte promovering af liberale økonomiske ideer, og manglen på en modhegemonisk kraft til at gøre op med denne konsensus, som han ser som en direkte fortsættelse af USA s interesser. Men det er dog stadig diskutabelt hvor meget indflydelse denne udvikling stadig kan tilskrives, fx i tilfældet med de nye økonomiske kræfter der er opstået i BRIKS-landene (en fælles betegnelse for Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydamerika, og deres økonomier). I en undersøgelse omhandlende IMF og i hvilken grad disse kan siges at have stadig relevans i de voksende økonomier, konkluderes det, at I hver af BRIKS-økonomierne var liberale markeds policies, som blandet andet promoveres af IMF, blevet implementeret i det hjemlige institutionelle landskab og har dermed drastisk ændret disse. Men disse policy imperativer var kun selektivt institutionaliseret, blev det fundet (Ban & Blyth, 2013: 245). Når der omhandler den forståelse af hegemoni som findes i Kindlebergers Hegemonic stability theory, er det mere entydigt at hegemoni som begreb er uaktuelt og har mistet en del forklaringskraft, i en tid domineret af multipolær magt, hvor det er umuligt at sige at der ikke produceres offentlige goder. EU kan være et eksempel på hvordan offentlige goder produceres i internationale regimer. Spørgsmålet bliver om Side 39 af 43

41 hegemoni skal anskues statsligt, eller også antage en ideologisk dimension som det ses hos Cox. I det sidste tilfælde kan det modhegemoniske begreb i analysen af Bitcoin siges at være relevant, mere som et ideologisk opgør, end en forståelse af en modhegemonisk magt i en statslig forståelse, hvor det er diskutabelt om Bitcoin kan tilskrives nogen egentlig betydning; det er vanskeligt at argumentere for at Bitcoin besidder nogen potentiel magt eller forandringskraft i en realistisk forståelse, da Bitcoin på alle måder er en ikke-statslig aktør. Mere relevant bliver Bitcoins potentielle forandringskraft dog når hegemoniet anskues som en ideologisk kraft, hvis opgave er at promovere en bestemt liberal økonomisk dagsorden. I hvert fald bliver diskussionen mere relevant, i kraft af, at Bitcoin og kryptovalutaer generelt (bl.a. Litecoin og Dogecoin, hvor af Bitcoin er den største), selv i mødet med kraftig modstand fra de etablerede finansielle institutioner, har et uanet potentiale. Kryptovalutaer har et uanet potentiale i den forstand, at udbredelsen af samme vil blive bestemt af en forbrugerefterspørgsel, og i takt med at verden stadig ser en stigende digitalisering, er det svært at spå kryptovalutaers endeligt skulle opstå grundet manglende efterspørgsel. Spørgsmålet er nærmere om valutaerne vil møde en stadig skærpet modstand fra de finansielle myndigheder, og om disse vil give plads til kryptovalutaer i eftertiden. Endvidere kan det tænkes at den potentielle efterspørgsel kan påvirkes, af en kraftig modstand fra finansielle myndigheder. En problemstilling som ikke er accentueret i projektets undersøgelse, er spørgsmålet om hvorledes Bitcoin egentlig har noget at byde på ud over en alternativ ideologisk tilgang og kritik af det etablerede system. Den teoretiske/ideologisk kritik, drevet af Cox og Gramscis kritiske teori, er reel nok, men en helt anden og mere kompliceret problemstilling er hvorledes kryptovalutaer har noget reelt at byde på med henblik på det økonomiske spørgsmål. Problemstillingen omkring den manglende stabilitet er berørt i analysen, men hvorvidt den manglende stabilitet betyder at Bitcoin ikke vil kunne fungere på daglig basis sideløbende andre valutaer, skulle kryptovalutaer finde vej til den bredere befolkning, kan undersøgelsen ikke sige noget om. Projektet bliver dermed afgrænset til en forståelse af Bitcoin som kontrast til det etablerede monetære, dels på den tekniske udformning, men først og fremmest når den omhandler ideologiske spørgsmål. Endvidere tager undersøgelsen også et positivistisk udgangspunkt, i det, at der undersøges om Bitcoin kan fungere, og afstår fra en normativ tilgang, hvor der kan stilles kritisk overfor om det burde være sådan. Netop denne kritik af Bitcoin tilhængere findes hos økonomen Paul Krugman (Krugman, 2013). Han mener at for mange økonomer har travlt med at spørge om Bitcoin kan fungere, i stedet for at forholde sig kritisk overfor om Bitcoin repræsentere en positiv udvikling. Blandt andet kritisere han, hvad han ser som en indbygget deflation i Bitcoin, grundet det finittet antal mønter der kan udstedes (Ibid). Det relevant at stille sig kritisk overfor om kryptovalutaer er et fænomen, som bør tages seriøst også givet den lille pengemænge relativt til andre valutaer. Hvorvidt kryptovalutaer vil implementeres i fremtiden er Side 40 af 43

42 dermed præget af ligeså stor usikkerhed, som den optimisme der præger tilhængerne. Men om ikke andet er det en interessant udvikling at følge, og et spændende fænomen. Konklusion Bitcoin som fænomen har haft en stor indvirkning på den virtuelle internet verden, og har fået tildelt stor opmærksomhed, fra den virkelige verden. Bitcoin har i de sidste par år, vokset som valuta, i en grad at den ikke længere kan ignoreres af økonomiske institutioner. Men spørgsmålet om hvorvidt at Bitcoin rent faktisk, har haft nogen økonomisk indflydelse på internationale regimer, er straks svære at svare på. Der er dog ingen tvivl om, at Bitcoin har haft en så stor indvirkning på internettet, at det har spildt udover internettets virtuelle rammer, og på den måde kan man anskue Bitcoins indflydelse på international politik. Som det er beskrevet, kan det være vanskeligt at se på Bitcoin som én samlet kraft, grundet de mange forskellige grunde til at benytte, eller bakke op om, Bitcoin hvor der dog hersker et overordnet ønske, om et alternativ. Bitcoin kan derfor være et udtryk for en kamp imellem stridende ideologier, hvor Bitcoin helt praktisk har ændret hvordan valuta kan både produceres og eksistere, som et led i at skabe et alternativ til det etablerede monetære system. Derved kan man anskue Bitcoins indflydelse i internationale relationer, som en slags provokation der har startet en debat, om hvorvidt der findes alternativer til det nuværende internationale monetære system, og om måske endda nødvendigheden af et alternativ. Side 41 af 43

43 Litteraturliste Bøger og artikler - Ban, C. & Blyth, M. (2013), The BRICs and the Washington Consensus: An Introduction, Review of International Political Economy, 20:2, Clinton, H. R. (2012), Internet Freedom and Human Rights, Science & technology, Issues in Science and Technology, University of Texas, Dallas - Cox, R. W. (1996), Approaches to World Order, Cambridge University Press, UK - FBI (2012), (U) Bitcoin Virtual Currency: Unique features Present Distinct Challenges for Deterring Illicit Activity, Cyber intelligence Section and Criminal Intelligence Section, Federal Bureau of Investigation (FBI), USA - Keohane, R. O. (1984), After Hegemony: Cooperation and Discord in the World Political Economy, Princeton University Press, USA - Kindleberger, C. P. (1986), International Public Goods without International Government, The American Economic Review, Vol. 76, No. 1, pp Krugman, P. (2013), Bitcoin Is Evil, New York Times, 28. December 2013, tion=opinion&action=keypress&region=fixedleft&pgtype=blogs& (Besøgt ) - Lowenfeld, A.F. (2010), The International Monetary System: A Look Back Over Seven Decades, Journal of International Economic Law - Møller, B. (2004), Peace as a Global Public Good, DIR & Institute for History, International and Social Studies, Working paper No. 127, Aalborg University, DK - Nakamoto, S. (2008), Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System, - Praefke, K. (2014), Er Bitcoin en boble, der langsomt brister?, Information, 22. april 2014, (besøgt ) - Plassaras, N. A. (2013), Regulating Digital Currencies: Bringing BitCoin Within the Reach of the IMF, (Preliminary Draft), Chicago Journal of International Law, University of Chicago, USA - Schmidt, M. (2009), Piraterne lægger til, Information, 19. Juni 2009, (Besøgt ) - Tavan, D. (2013), Bitcoin A brave, new bitcoin world?, The Banker, The Financial Times Limited, London, UK Side 42 af 43

44 - United Nations (2012), Promotion and protection of all human rights, civil, political, economic, social and cultural rights, including the right to development, General Assembly, Human Rights Council, Twentieth session: Agenda item 3, 29 June 2012, (A/HRC/20/L.13) Internet-kilder - Coinometrics (2014) - (Besøgt ) - Finanstilsynet (2013) - PM/Presse-2013/Advarsel-mod-virtuelle-valutaer-bitcom-mfl-2013.aspx (Besøgt ) - HBTC History Of Bitcoin (besøgt ) - IMFa - Cooperation and reconstruction ( ) (Besøgt ) - IMFb - The end of the Bretton Woods System ( ) (Besøgt ) - IMFc - Debt and painful reforms ( ) (Besøgt ) - IMFd - Societal Change for Eastern Europe and Asian Upheaval ( ) (Besøgt ) - IMFe - Globalization and the Crisis ( present) (Besøgt ) - IMFf - The IMF at a Glance (Besøgt ) - IMF Factsheet a - How the IMF Promotes Global Economic Stability, (Besøgt ) - IMF Factsheet b - Country Representation (Besøgt ) Side 43 af 43