BITCOIN OG INTERNETTET I INTERNATIONAL POLITIK

Transkript

1 BACHELOR PROJEKT GRUPPE 17 BITCOIN OG INTERNETTET I INTERNATIONAL POLITIK Pol. Adm. BA Aalborg Universitet Niels Kristian Skibsted Andersen, Anders Høgh Andersen & Anders Højgaard-Nielsen

2 Standardtitelblad til seminaropgaver, praktikrapporter, projekter og specialer Titelbladet placeres i opgaven umiddelbart efter selvvalgt forside Til obligatorisk brug på alle ovennævnte opgavetyper på: BA - politik og administration BA samfundsfag som centralt fag og tilvalgsfag Kandidat politik og administration Kandidat samfundsfag som centralt fag og tilvalgsfag Cand. it i it-ledelse (Alle felter skal udfyldes) Uddannelse: BA - politik og administration Semester: 6. semester Udarbejdet af (Navn(e)) Modul 11 Anders Høgh Andersen Anders Højgaard-Nielsen Niels Kristian Skibsted Andersen Opgavens art bachelorprojekt Titel på opgave: Bitcoin og Internettet i international politik Vejleders navn: Bjørn Møller Afleveringsdato: Antal normalsider 47 Antal anslag Tilladte normalsider jf. studieordning/formalia i moodle: 90 Side 1 af 43

3 Abstract In this study, we examine the impact of the internet onto the arena of international politics, and specifically the introduction of crypto-currency onto the monetary system. We will look at the International Monetary Fund as a representation of the monetary system, and then Bitcoin as a representation of the principles of crypto-currency. The study will utilize the three theorists Charles P. Kindleberger, Robert O. Keohane and Robert Cox to further examine if the IMF can be regarded as a hegemonic power, emphasizing on the international monetary politics of the institution. As per the hegemonic power, this study base its understanding of the hegemonic term on Antonio Gramsci s definition and furthermore, the three theorists different variation of said term. From there we examine the IMFs role as a producer of public goods, e.g. how currency can be regarded as a public good, what public goods mean in relations to a hegemonic power, and in what way the IMF can be regarded as a producer of such. We then introduce the case: Bitcoin. Since all of the three theorists does not address any form of problems relating to the internet or crypto-currency, and was written in a time where internet did not exist at all, we utilize the critical theoretical approach made by Robert Cox to transcend the historical context of the original theories. In this way, we overcome any problems that might occur, when applying theories written in a time where our research question could not even exist. After a brief description of how Bitcoin differs from a classic form of currency, we then utilize the three theories by the before mentioned authors to analyze Bitcoin in different perspectives. In Kindlebergers perspective we analyze the possibilities of Bitcoin as being a public good and furthermore, together with Keohane, address the question of interests, free-rider problem and collective action. With Cox s theory of social forces and world order, we examine how the birth of Bitcoin has changed the production process of currency and what consequences that might have for the current world order. Finally, we discuss the relevance of other issues with Bitcoin compared to the relevance of Bitcoins ideological impact on international politics, which is what we are examining in this study. Furthermore, we discuss how these other issues with Bitcoin could be interesting to look at and how they might be relevant to keep in mind. In the end, we come to the conclusion that Bitcoins impact on the international monetary system, can be understood as a practical element of an ongoing ideological debate. Side 2 af 43

4 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Den Internationale Monetære Fond... 6 Teoretisk design... 8 I: IMF og hegemoni Gramsci, hegemoni and internationale relationer Oprindelsen af konceptet hegemoni Hegemoni og internationale relationer Hegemoni og verdens orden Internationale organisationer IMF som udtryk for hegemoni II: IMF regimer, hegemoni og offentlige goder Den Internationale Monetære Fond som garant for produktionen af offentlige goder USA s hegemoniske rolle i IMF Efter Hegemoni? III: Bitcoin regimer, hegemoni og offentlige goder Case: BitCoin Analyse af Bitcoin igennem Cox IV: Diskussion Konklusion Litteraturliste Side 3 af 43

5 Indledning Internettet er et globalt fænomen, med en stadig stigende betydning for utallige personers liv verden over. Flere og flere aspekter af hverdagens gøremål er rykket ind på internetdomænerne, om det vedrører kommunikation, sociale kontakter, underholdning, organisering, handel og økonomi og finanser. Men i takt med at flere og flere aspekter fra den virkelige verden rykker ind på den virtuelle, overføres problemstillinger fra den virkelige verden til cyberspace og skaber nye politiske forståelser. Med sådan en udvikling er det uundgåeligt, at der vil opstå friktion. Nye muligheder fordrer nye problemstillinger, og internettets stadig større indflydelse skaber unikke problemstillinger, også på det globale politiske plan. I en tale i Haag, d. 8. december 2011, af daværende udenrigsminister for USA, Hillary Rodham Clinton, fremhæves en række problemstillinger, der dækker over regeringers brug af internettet til kontrol og forfølgelse af borgere; fra Kinas gennemgående kontrol med internettet, til Syrisk fængsling af regeringskritiske bloggere. Clinton advokerer i sin tale for internettet som en fundamental frihed. Hun understreger at internettet er en gode, som ikke kan formindskes af at flere forbrugere den, men trives jo mere den forbruges, og derfor burde være tilgængelig og frit for alle. Hun fremhæver endvidere et frit internet som en menneskerettighed (Clinton, 2012:1). I FN s menneskerettighedsråd resolution 20/8 af 5. juli 2012, bekræftes det i artikel 1 at de samme rettigheder folk besidder offline, må beskyttes online, og i artikel 2 anerkender FN internettets globale og åbne natur som en drivende kraft til at accelerer fremskridt mod udvikling i forskellige former (United Nations, 2012). I ovenstående understreges vigtigheden at internettet som platform for fri tale og en drivende kraft for udvikling, på globalt niveau. Det er med udgangspunkt i denne forståelse, at der med dette projekt ønskes at undersøge hvordan internettets nye muligheder kan påvirke aspekter af international politik. For mere konkret at gøre dette, vil der tages udgangspunkt i en case omhandlende Bitcoin, som et internetfænomen, der har krydset grænsen fra det online domæne til den virkelige verden. Bitcoin er essentielt en virtuel valuta, eller en kryptovaluta, tilsvarende rigtige papirpenge, men en valuta som er uafhængig af en central autoritet, til at styrer den. Bitcoin er hyldet af tilhængere som et alternativt betalingssystem, der i kraft af sin uafhængighed af en central myndighed, kan fungere som en alternativ betalingsinfrastruktur til centraliserede valutaer, underlagt myndigheder og regler (Tavan, 2014). For at komme nærmere en forståelse af hvad Bitcoin kan og hvilket potentiale denne valuta besidder, vil projektet tage udgangspunkt i den centrale myndighed, som Bitcoin promoveres som værende uafhængig af, og hvordan Bitcoin eventuelt står i kontrast til denne, og endvidere hvordan Bitcoin kan forstås i forlængelse af denne. Flere myndigheder har allerede taget afstand til Bitcoin, og advarer imod valutaen, Side 4 af 43

6 eller afskriver Bitcoin som overhovedet værende en valuta (Praefke, 2014). Blandt andet har Finanstilsynet på opfordring fra den centrale europæiske bankmyndighed, EBA, advaret mod kryptovalutaer som Bitcoin, med begrundelsen, at; værdien af dine virtuelle valutaer kan ændre sig meget hurtigt og kan i princippet falde til nul (..) du har ingen sikkerhed for, at du også fremover kan bruge virtuel valuta som betalingsmiddel, eller at du kan veksle tilbage til reel valuta (Ibid.). Bitcoin møder altså modstand fra centrale myndigheder, men har alligevel set store 160 mio. dollars i investeringer i løbet af det sidste år (Ibid.). Bitcoins historie kort opsummeret Den 31. oktober, 2008 blev en artikel frigivet igennem en krypteret mailing-list, der beskrev et teoretisk grundlag for en elektronisk valuta hvis transaktioner ikke er baseret på tillid i mellem parterne (Nakamoto, 2008:1). Bitcoin, som valutaen blev døbt, blev baseret på et peer-to-peer netværk, hvilket er et decentraliseret netværk af knudepunkter (peers) som fungerer som både sendere og modtager, til gennemførelse af transaktioner, og konceptet var derfor fri for en central styringsautoritet. Den 9. januar, 2009 blev den første version af programmet (som brugeren skal benytte for at være en del af netværket) frigivet, og tre dage senere blev den første officielle Bitcoin transaktion gennemført. Skaberen af Bitcoin [BTC] antages at være Satoshi Nakamoto, men hvem eller hvad, der ligger bag navnet er stadig uvist. Netop anonymitet er en central del, af den ideologiske begrundelse for skabelsen af Bitcoin, samt frigørelsen af valuta fra en central styring (ibid.). Kort tid efter at den første transaktion fandt sted, blev den første vekslingsrate med dollaren annonceret den lagde på 1.309,03 BTC / 1 USD (HBTC, 2014). Vekslingsraten blev baseret på omkostningerne ved den mængde strøm, der skulle til for at genere Bitcoin. Senere, i maj 2010, blev den første transaktion, med rødder i virkeligheden, gennemført, hvilket var en pizza der blev købt for BTC, hvilket dengang svarede til cirka US$25 (ibid.). Efterfølgende blev en række hjemmeside-baseret Bitcoin markeder oprettet, hvor der kunne handles og investeres i Bitcoin, hvoraf den største, og første, er Mt. Gox som i 2013 stod for 70% af alle BTC transaktioner (ibid.). Siden de første transaktioner har kursen på BTC været stødt opadgående, dog med store udsving. Den 9. marts 2011, nåede BTC for første gang paritet med den amerikanske dollar, og i april samme år, overgik BTC paritet med Euroen og det britiske Pund. Allerede 3 måneder senere, kom et af de store udsving i BTCkursen, da den på blot fire dage gik fra $31 til $10. Efter en lang række hændelser og bobler i BTC-kursen, hvor BTC ramte $1248/BTC i november 2013, har BTC stabiliseret sig (relativt) til omkring de $600/BTC i skrivende stund (maj, 2014) (ibid.). Side 5 af 43

7 Igennem 2013 begyndte diverse regeringer rundt omkring i verden, at forholde sig til Bitcoin s eksistens og relevans for verdensøkonomien. Det amerikanske bureau for finansiel kriminalitet forholdte sig skeptisk, det tyske finansministerium anerkendte officielt Bitcoin som privat valuta, og Kina endte med at bandlyse BTC transaktioner helt (ibid.). Den Internationale Monetære Fond Et af de principper som Bitcoin gør sig uafhængig af, og skal forstås i forhold til, er i dette projekt repræsenteret ved Den Internationale Monetære Fond (IMF). IMF opstod i kølvandet på 2. verdenskrigs afslutning, og i tide til genopbygningen af de nationale økonomier, og den internationale handel. IMF s opgave blev at sikrer finansiel stabilitet på vekselkurserne, og promovere udbredelsen og vedligeholdelsen af det frie marked. Medlemslandene måtte under Bretton Woods aftalen holde deres valuta til en fast værdi i forhold til Den amerikanske Dollar, som til gengæld var bundet til værdien af guld. Dvs. den værdi en given valuta, bliver opgjort til i forhold til dollarens vekselrate (pariværdi systemet) (IMFa). Dette system gik i opløsning imellem 1968 og 1971, med den endelige afslutning, da USA annoncerede at dollaren ikke længere kunne konverteres til guld. Medlemslandene blev derefter kastet ud i en periode med forgæves forsøg på at etablere et system med en fast pariværdi, før de forskellige medlemslande i 1973 blev fristillet til at indgå hvilken aftale om vekselkurser, de fandt fordelagtig. IMF s primære rolle indtil midten af 1970 erne blev at assistere medlemslande i håndteringen af olie-chokket i 1973, hvor prisen på olie begyndte at stige, ved at agere udlåner. I tiden efter fungerede IMF som støtte og udlåner til tidligere kolonier og nogle af verdens fattigste lande (IMFb). Flere olieimportende udviklingslande kom i problemer efter oliekrisen, da rentesatser begyndte at stige på lån foretaget i kommercielle banker. Da en krise brød ud i Mexico i 1982, koordinerede IMF en global respons (IMFc). Efter murens fald kom IMF et skridt nærmere at være en global institution, med en udvidelse fra 152 til 172 medlemslande, heriblandt tidligere Warszawa-pagt lande, som IMF bistod i processen mod etablering af markedsøkonomier. Her bidrog IMF med policy rådgivning, samt teknisk og finansiel støtte. Ovenpå krisen som i 1997 strøg igennem Østasien, gennemførte IMF en række tiltag sammen med verdensbanken - som skulle forberede dem på kommende krisesituationer, blandt andet mere fokus over på svagheder i landes banksektorer og liberaliseringen af kapitalstrømme. Igennem 1990 erne arbejde IMF også på Gældseftergivelsesprogrammer, til fattige lande, igen i samarbejde med verdensbanken (IMFd). Som en respons på den finansielle krise der brød ud i 2007, tredoblede IMF sin lånekapacitet til 750 milliarder dollars, med støtte fra kreditorer lande, og indførte en mere fleksibel kredit politik, overfor lande med stærke økonomiske fundamenter (IMFe). IMF er valgt som empirisk baggrund for undersøgelsen, dels på grund af institutionens rolle som promotor af finansiel stabilitet, og dermed aktør vedrørende internationale valuta policies. Dels fordi det kan Side 6 af 43

8 argumenteres, at IMF er producent af offentlige goder. Offentlige goder defineres som goder der ikke udelukkes for nogle borger, og hvor forbrug af en enkelt enhed, ikke tærer på goden på bekostning af andre enheders forbrug (Kindleberger, 1986:2). Offentlige goder, som Adams Smiths definerede som militær, offentlige arbejder og lov og orden, er siden blevet udvidet til at omhandle stabilisering, regulator, distribution af indkomster og standarder som reducerer transaktionsomkostninger som fælles enheder, fra sprog til penge; Most economists are prepared now to extend the list to include stabilization, regulation, and income redistribution ( ), and standards that reduce transaction costs, including weights and measures, language, and money (Ibid.). Det kan dermed argumenteres, at institutioner som det frie marked og det monetære system, er garanter for produktionen af offentlige goder, i kraft deres funktion som institutionelle rammer, der fordrer nemmere økonomisk sammenarbejde, og dermed lavere transaktionsomkostninger (Ibid.). Problemstilling og design IMF vil i projektet anskues som udtryk for en hegemonisk magt og som et symbol på det Internationale Monetære System, og Bitcoin som en kontrast til denne eksisterende hegemon; altså hvorvidt Bitcoin kan siges at være et udtryk for modhegemoniske kræfter og endvidere om Bitcoin har potentiale til at leve op til nogle af de krav, der stilles for en offentlig gode; blandt andet tilgængelighed, godens reaktion ved merforbrug og mulighed for reducering af transaktionsomkostninger. Pointen med dette, er at anskue om Bitcoin er sammenlignelig med IMF i dette givne aspekt; at de begge kan anskues som entiteter der producere, eller er udtryk for offentlige goder. Endvidere vil de ideologiske baggrunde for henholdsvis Bitcoin og IMF anskues, for at undersøge om disse står i kontrast til hinanden. Herved vil der undersøges om et internet-fænomen, som repræsenterer en ikke-statslig aktør, i større eller mindre grad, kan være i stand til at opfylde nogle af de samme behov som eksisterende hegemonier i international politik, samtidig med at det udfordrer disse. Derved vil der med dette projekt, med udgangspunk i Bitcoin som case, undersøges om internettet kan ses som et fænomen der har skabt nye kanaler for ikke-statslige aktører at skabe alternativer til, og udfordre, en eksisterende hegemon i en international politisk forstand. Dette leder tilbage til den overordnede undren: - I hvilken retning kan et internetfænomen som Bitcoin, siges at påvirke internationale politiske regimer? Hvorledes internettet kan forstås som en ny kampplads for international politik, danner den overordnede ramme om projektets undersøgelse, og det er denne undren der i sidste ende konkluderes på ved undersøgelsens afslutning. Indenfor denne ramme vil det, mere konkret anskues hvorledes Bitcoin kan Side 7 af 43

9 forstås som et fænomen, der tegner en ny udvikling der muliggøre mere økonomisk og politisk autonomi for ikke-statslige aktører, igennem internettet. Dette vil gøres ved at sætte casen op imod den forståelse af IMF, som opnås ved en analyse igennem tre teoretikere, som er beskrevet nedenunder. Afslutningsvis vil fundene fra denne todelte analyse forholdes til den overordnede rammeforståelse. Projektets design kan Illustreres således: Teoretisk design IMF vil i projektet anskues i forskellige teoretiske perspektiver, som har det tilfælles at de anskuer IMF som et regime der ønsker at fremme sine policies i internationalt regi, som et udtryk for hegemonisk magt, dog med visse nuancer. Teoretikerne som vil benyttes er følgende; Robert Keohanes og hans værk After Hegemony og hans kritik og videreførelse af Charles Kindlebergers Hegemonic Stability Theory ; hvor Kindleberger fokusere på magt og hegemoni i regimer og produktionen af offentlige goder, fokusere Keohane på et bredere forståelse af regimer, hvor værdier og normer spiller en større rolle. Både Kindleberger og Keohanes teorier vil blive inddraget i analysen af IMF, for at opnå en fyldestgørende forståelse af IMF som regime. Yderligere vil Robert W. Cox benyttes, og hans forståelse af Antonio Gramscis hegemon-begreb vil bidrage kort til analysen af IMF, men primært vil Cox benyttes til at danne den overordnede teoretiske ramme for projektet, på baggrund af de empiriske og analytiske fund indhentet i den første analyse af IMF. Her tages der udgangspunkt i Cox s Approaches to World Order, om sociale kræfter, statsformer og verdensorden. Dette vil bidrage med en forståelse af hegemoniske magt som ikke kun fokusere på statslige aktører og hvordan dette begreb, kan belyse Bitcoin som fænomen. Hvor Kindleberger og Keohanes teori beskæftiger sig med stater som aktører, bruger Cox ændringer i sociale relationer, som indikator for ændringer i internationale strukturer. Dermed er Cox essentiel i Side 8 af 43

10 forståelsen af en international valuta uafhængig af centrale myndigheder og statslige aktører. Cox, på den ene side, og Kindleberger og Keohane, på den anden side, vil herved benyttes til at analysere hvordan Bitcoin kan forstås i kontrast til IMF. Følgende afsnit I vil indeholde en redegørelse af Gramscis hegemon-begreb, som omhandler hegemoniet i forhold til nationalstaten. Dette overføres til det internationale plan og præciseres til den gældende historiske kontekst igennem Cox og hans tilgang til internationale organisationer og hegemoni. Derefter benyttes denne teori til en kort analyse af IMF. Afsnit II indeholder en analyse af IMF s rolle som international promoter af finansiel stabilitet, med fokus på USA som primære aktør. Kindlebergers teori om hegemoni og offentlige goder, vil benyttes til at analysere på IMF som garant for produktionen af offentlige goder set i lyset af USA position som dominerende magtfaktor og ledende rolle i oprettelsen af regimet. Keohanes teori, som har en institutionel tilgang til forståelsen af internationale regimer, supplere analysen, igennem en nuancering af Kindlebergers aktørbegreb, hvor Keohane operer med en bredere approach til forståelsen af samarbejde i internationale regimer, og en teoretisering over post-hegemon samarbejde. I afsnit III inddrages Cox kritiske teori igennem historisk materielisme. Derefter følger en kort redegørelse af Bitcoin, og følgende analyseres Bitcoin med inddragelse af pointerne fra forrige afsnit samt Cox teori. Afslutningsvis opsamles pointerne kort. I afsnit IV diskuteres den overordnede problemstilling i forhold til de foregående analyser, hvilket leder op til konklusionen. Side 9 af 43

11 I: IMF og hegemoni Gramsci, hegemoni and internationale relationer Forståelsen af hvad et hegemoni er, oprinder hos Antonio Gramsci, en italiensk marxistisk teoretiker, og vi vil i følgende afsnit bruge, hans teoretisering af hegemoni-begrebet. Et begreb, ifølge Gramsci, er løst og elastisk og antager kun præcision når det bliver sat i kontakt med en situation som det kan bidrage til at forklare, og igennem denne kontakt udvikles betydningen af dette begreb således. Deri ligger den forklarende kraft i Gramscis teori. Oprindelsen af konceptet hegemoni Gramscis originalitet ligger i, at han tog hegemon begrebet, som hos de Internationale dækkede over arbejderklassens potentielle magt over den herskende klasse, og førte det over til det hegemoniske apparat som borgerskabet besad. Denne forståelse af hegemoni medførte, hos Gramsci, en udvidelse af statsforståelsen; når det administrative, ledende og magtanvendende apparat, i realiteten er under styring af borgerskabets hegemoni, som en social formation, så må statsbegrebet udvides til at dække over understøtterne af den politiske struktur i det civile samfund: alle institutioner som hjalp med at fordrer en adfærd, som var i overensstemmelse med den hegemoniske sociale orden. For at modarbejde hegemoniet og skabe en reel modhegemon, er der ifølge Gramsci nødvendigt at skabe alternative institutioner og alternative intellektuelle ressourcer i det eksisterende samfund. Dette betyder at der må opbygges en modhegemon indenfor det eksisterende hegemoni, mens presset og fristelsen til at falde tilbage til jagten efter inkrementelle fortjenester modstås. (Cox, 1996:129) Hegemoni og internationale relationer Når det kommer til internationale relationer, var Gramsci af den overbevisning at internationale relationer, var et produkt af ændringer i sociale relationer (Ibid:133). Det skal forstås, som ændringer i internationale relationer, såsom militærstrategiske beslutninger eller skift i det geopolitiske landskab, kan spores tilbage til ændringer i sociale relationer, både i international og national forstand (Ibid.). Derved bliver stater, ifølge Gramsci, den basale entitet i internationale relationer, og tjener formålet at være kampplads for sociale konflikter, og entiteten hvori sociale klasser kan opbygge dominans (Ibid:134). Det er så denne dominans, der karakterisere forskellige nationer, og deres ageren i internationale relationer. Så selvom at en social klasse breder sig udover nationale grænser, vil en given social klasse nationalisere sig selv, i forsøget på at etablere sig selv som den herskende klasse og etablere en hegemonisk magt (Ibid.). Skabelsen af hegemonier igennem staten vil derfor gå forud for enhver form for struktur i internationale relationer. Side 10 af 43

12 Derved vil udformningen og skabelsen af en nations udenrigspolitik, være et produkt af landets nationale interesse, og i denne skabelse af udenrigspolitik, ligger lande med meget magt (økonomisk, militaristisk, osv.) relativt frit stillet for at søge sine nationale interesser. Svagere, eller mindre, lande vil derimod være mindre autonome i deres udenrigspolitik, og deres udenrigspolitik vil altid være forbundet med udenrigspolitikken af de magtfulde lande (Ibid.). Det er derfor de nationer der har undergået mest omfattende sociale og økonomiske omvæltninger, og især har forstået og udnyttet konsekvenser af disse omvæltninger, der har størst indflydelse på formningen internationale relationer. Man kan eksempelvis kigge på kontrasterne imellem USA og Sovjet, hvor hver sin type af social klasse skabte hver sin hegemon på et nationalt niveau. Disse hegemonier skabte en massiv udvikling på nationalt niveau, som bredte sig udover de nationale grænser, og blev til et internationalt ekspansivt fænomen (Ibid.). Når et sådan internationalt ekspansivt fænomen findes, vil de subordinerede landes udenrigspolitik altid være påvirket af sådan et fænomen, da drivkraften for forandringer kommer fra international udvikling der skubber deres ideologier ud til periferien (Ibid.). Hegemoni og verdens orden Nu, hvor vi har set på hvordan hegemonier på nationalt niveau kan påvirke internationale relationer, kan vi se på hvordan Cox overfører Gramscis forståelse af hegemoni til en betydning i verdensorden. Gramsci adskiller sit eget begreb om hegemoni, fra den almene forståelse af hegemoni, som at være ét lands dominans over et andet, eller som en eufemisme for imperialisme (Ibid:135). Derimod er en hegemon på verdensplan en form for verdensorden, skabt af en stat, som er universel i udvikling, og ikke en én stat der udnytter en anden, men en orden som andre (mindre magtfulde) stater finder kompatibel med egeninteresser, i en eller anden grad (Ibid:136). Et hegemonisk koncept igennem en verdensorden, er derfor ikke kun skabt i inter-stats konflikter, men også igennem et globalt skabt civil samfund, hvori produktionsmåder der går på tværs af grænser, og sammenfletter de sociale klasser der er involveret. Historisk set er hegemonier skabt på baggrund af magtfulde stater, som igennem deres interne stærke udvikling, spilder deres ideologier ud over landets grænser (som forklaret tidligere). Derved er en verdenshegemoni, i starten, en ekspansion af en intern hegemon, skabt af den dominerende klasse, i et givent land (Ibid:137). Lande i perferien, som er underlagt en eventuel hegemon, vil ikke være en direkte kopi af den dominerende nation, da de ikke har undergået de samme forandringer, (som den dominerende stat har, for at skabe hegemoniet), men vil typisk inkorporer elementer fra den hegemoniske model, uden at fjerne gamle, interne magtstrukturer. Derfor er verdenshegemonier oftest mest konsistent i kernen af hegemoniet, og bliver mindre konsistent og mere modsigende, jo længere man bevæger sig ud i periferien (Ibid.). Alt i alt er en hegemoni på et internationalt plan, ikke kun en orden mellem stater, men orden af verdensøkonomi, med en dominerende produktionsmåde, som er gennemgående i alle tilknyttede lande Side 11 af 43

13 og produktionsmåder. Verdenshegemoni kan derfor beskrives som en social struktur, en økonomisk struktur og en politisk struktur, og alle disse tre former for struktur skal være til stede, for at en verdensorden kan eksistere. Derved bliver verdenshegemoni udtrykt igennem universelle normer, institutioner, og mekanismer som ligger grundlag for staters ageren imellem hinanden, og for det civil samfund der går på tværs af nationale grænser som støtter den dominerende produktionsmåde. Internationale organisationer Internationale organisationer fungerer som en mekanisme hvorigennem et hegemonis universelle normer kommer til udtryk, og som en proces hvori et hegemonis institutioner og ideologier bliver udviklet (Ibid:137). Cox giver fem eksempler på karakteristiske træk ved internationale organisationer der udtrykker en hegemonisk rolle: 1) Institutionerne indbefatter de regler som fremmer udvidelsen af den hegemoniske verdensorden. 2) Institutionerne er selv et produkt af den hegemoniske verdensorden. 3) De gør hegemoniets normer legitime. 4) De inddrager eliten i periferilandene. 5) De absorbere modhegemoniske ideer. De internationale institutioner inkluderer de regler, der muliggør udbredelsen af de dominerende økonomiske og sociale kræfter, men samtidigt tillader ændringer iht. periferilandes interesser, uden at forvolde for meget skade på de dominerende lande (Ibid:138). De nuværende institutioner der varetager monetære- og handelsrelationer, er i dette henseende specielt vigtige, da de er skabt til primært at promovere de økonomiske kræfters ekspansion, men dog også er fleksible så de er bedre til at håndtere og løse eventuelle problemer (Ibid.). Bretton-Woods samarbejdet søgte f.eks. at forebygge nationale problemer, som arbejdsløshed, med det krav at nationale policys harmonerede med et mål om en liberal verdensøkonomi (Ibid.). Yderligere giver det nuværende valuta system, med flydende rater, anledning til nationale handlinger, mens man samtidigt bibeholder engagementet i en liberal verdensøkonomi (Ibid.). Generelt er internationale institutioner startet af den stat, der også har etableret hegemoniet, eller i det mindste har den dominerende stat støttet en oprettelse af disse institutioner (Ibid.). På et formelt niveau, kan internationale institutioner være domineret af de stærkeste lande, som det er i IMF og Verdensbanken, hvor de største økonomiske kræfter har de fleste stemmer, eller det kan være et system af én stat, én Side 12 af 43

14 stemme. Men der findes en uformel struktur, der reflekterer de forskellige former for real politik og økonomisk magt, der danner basis for den formelle beslutningsstruktur (Ibid.). Internationale institutioner udfører også en ideologisk rolle, hvori de hjælper med at definere retningslinjer for policy skabelse på nationalt niveau, og legitimiser diverse institutioner indenfor staten (Ibid.). Disse ideologier reflekterer oftest den af den dominerende stat, eller dominerende økonomisk og sociale kræfter. F.eks. har OECD støttet en dominerende konsensus om at bekæmpe inflation, og har været med til at styrke de stater, som har tilpasset sig denne konsensus (Ibid:139). IMF som udtryk for hegemoni Bretton-Woods konferencen i 1944, var startskuddet til pax americana, udbredelsen af den amerikanske økonomiske politik, hvilket især blev udtrykt igennem oprettelsen af den Internationale Monetære Fond. Amerikanernes engagement i 2. verdenskrig, havde store effekter for de interne sociale relationer, hvor store dele af befolkningen blev mobiliseret, i de bevæbnede styrker, men især også i den industrielle produktion. Forberedelsen af den amerikanske krigsmaskine, som officielt blev sluppet løs efter Pearl Harbor, mobiliserede store dele af befolkning, som hidtil ikke var en del af den industrialiserede produktion, her i blandt kvinderne. De store ændringer i sociale relationer (som er nødvendige ifølge Cox & Gramsci, for at en nation kan skabe en international hegemon), skabte også store økonomiske fremskridt, hvilket var med til at skabe den hegemoniske magt, som senere spildte udover landets grænser. I forhold til pax britannica, blev pax americana et mere institutionaliseret hegemoni (Cox, 1996:108), hvilket bl.a. udtrykkes igennem oprettelsen af IMF, som resultat af Bretton-Woods konferencen. Med et Europa stadig i krig, og det meste af kontinentets infrastruktur i ruiner, som følge af krigen, stod USA i en stærk position, da efterkrigstidens internationale økonomiske struktur skulle fastlægges. Styrkeforholdet mellem USA og de andre repræsenterede lande, blev da også en faktor i skabelsen af IMF, hvor flere emner gik i USA's retning (Keohane, 1984:137). USA s styrke og evne til at påvirke det internationale samfund i deres retning, kan anskues som et tegn på den interne styrke, hvor kapitalejerne påtager sig rollen som den dominerende klasse, og skaberen af de hegemoniske kræfter, som bl.a. igennem IMF, spildte udover de amerikanske grænser. En af IMF s grundlæggende egenskaber, er at sprede de økonomiske normer, som der har været med til at opbygge det kapitalistiske system, som gav USA sin interne styrke, og kanalisere den amerikanske økonomiske styrke til omverdenen. Dette kan f.eks. anskues i deres rolle som lender-of-last-resort, hvor lånene fulgte med visse krav, fra IMF om inkorporering af de, værdier og normer som IMF er et udtryk for. Side 13 af 43

15 II: IMF regimer, hegemoni og offentlige goder I spørgsmålet om hvorledes offentlige goder produceres i international politik, under fraværet af en central myndighed, vil der i den kommende analyse fremhæves to overordnede tilgange til forståelsen af denne problemstilling; den realistiske og den institutionelle. For hvorledes kan det lade sig gøre at producere offentlige goder i et system, der i modsætningen til det nationale plan ikke er baseret på nogen social kontrakt, ikke kan beskatte borgere og som ikke har en central autoritet? Den realistiske tilgang, repræsenteret ved Charles Kindleberger (Kindleberger tilskriver sig en realistisk tilgang, når det omhandler regimer (Kindleberger, 1986:10), vil argumentere, at produktionen af offentlige goder i det internationale system er afhængig af tilstedeværelsen af en hegemonisk magt, som har viljen og evnen til at påtage sig de omkostninger der er forbundet med at producere en offentlig gode, og vil gøre dette i egeninteresse, om det er for økonomisk vinding eller prestige (Kindleberger, 1986). På den anden side er der institutionalister, som Robert O. Keohane, der mener at hegemonier til tider opstår, hvilke kan igangsætte regimer baseret på en række normer, værdier og beslutningstagningsprocedurer, som internationale aktører konvergere i givne problemstillinger (Keohane, 1984). I bogen After Hegemony opsætter Keohane en teori om hvordan fælles interesser kan føre til samarbejde. En teori omhandlende, hvordan regimer kan bestå, og opstå, uden en hegemon. Da Keohane tager afsæt i fælles interesser bygger han teorien op omkring relationen mellem avancerede markedsøkonomiske lande, som ofte har fælles interesser (Keohane, 1984:6). Teorien opbygges på grundlag af realismens tanker om magtens rolle og hegemoniets effekt, men Keohanes centrale argumenter trækker på den institutionelle tradition, hvorigennem han argumenterer for, at samarbejde kan opstå grundet fælles interesser, og at institutioner har indvirkning på hvilken slags samarbejde der opstår (Ibid:9). Oprettelsen af regimet IMF kom netop på baggrund af en række landes ønske om at skabe en ramme for internationalt økonomisk samarbejde som kunne hjælpe med at skabe og sikre monetær stabilitet (IMFf). Før Keohane har der ofte været enighed om, at stabilitet kun kunne opretholdes ved hjælp af en hegemon, hvilket ses hos Kindlebergers teori om hegemonisk stabilitet. Kindleberger mener, at stabilitet kræver én stabilisator, og at orden i verdenspolitik oftest bliver opretholdt af én dominerende magt. Da regimer udgør elementer af international orden, er det derfor forudsat at oprettelsen af internationale regimer afhænger af hegemoni (Keohane, 1984:31). Men Keohane er ikke enig i, at regimer kun kan opretholdes ved hjælp af en hegemon og ser derfor den deterministiske version af teorien om hegemonisk stabilitet, bygget på realisternes forståelse af magt og interesser, som værende ufyldestgørende. Selvom han ser lidt validitet i teorien om hegemonisk stabilitet, nærmere at en hegemon kan skabe en form for samarbejde, så ser han dog ingen grund til at tro, at en hegemon er en nødvendighed eller at en hegemon danner et tilstrækkeligt Side 14 af 43

16 grundlag for forhold bygget på samarbejde. Samarbejde efter et internationalt regime er blevet oprettet kræver ikke nødvendigvis en ledende hegemon. Post-hegemont samarbejde er altså muligt i Keohanes øjne (Ibid.). Men i tilfældet med oprettelsen af IMF er Keohane enig med Kindleberger i, at USA var en nødvendig hegemon. Det kan til tider være svært at oprette et regime som f.eks. IMF, og i tilfældet var USA s store styrke nødvendig (Ibid:100). Selve oprettelsen af et regimer kan være svær, men både Keohane og Kindleberger er dog enige om at vedligeholdelsen af dem er del lettere, og vi vil senere i denne analyse komme ind på hvorledes Keohane og Kindleberger hver især mener, at internationale monetære regimer, og dermed IMF, har overlevet tiden med USA som hegemon (Ibid:101). Internationale regimer er tidligere blevet defineret som: sets of implicit or explicit principles, norms, rules and decision-making procedures around which actors expectations converge in a given area of international relations. Principles are beliefs of fact, causation, and rectitude. Norms are standards of behavior defined in terms of rights and obligations. Rules are specific prescriptions or proscriptions for action. Decision-making procedures are prevailing practices for making and implementing collective choice (Krasner, 1983:2). Keohane arbejder ud fra denne definition, da han ser den som brugbar i en analyse, da definitionen ligger grund for forståelse af regimer som sociale institutioner. Dog ligger han vægt på at hans forståelse af normer, i definitionen, ikke går længere end værende standarder for opførsel defineret som udtryk for rettigheder og forpligtelser (Keohane, 1984:57). Et regimes principper definerer generelt det formål, som regimets medlemmer forventes at forfølge. Et regimes regler er derimod lidt svære at definere, da regler og normer ofte flyder sammen. Men regler kan siges at være mere specifikke og kan lettere ændres end normer. Beslutningstagningsprocedurerne er specifikke på samme måde som regler er, men omhandler procedure og ikke substans. Regimets procedurer giver mulighed for at implementere deres principper og ændre deres regler (Ibid:58). Internationale regimer som koncept er komplekse, fordi de netop indeholder disse fire særskilte komponenter: principper, normer, regler og beslutningstagnings procedurer. Men for at forstå et internationalt regime, så kræves en inddragelse af alle disse komponenter. Det er sammenhængen mellem disse der giver et internationalt regime legitimitet (Ibid:59). De fire komponenter indeholder alle påbud omkring opførsel. De har antydninger af forpligtelse, selvom disse forpligtelser ikke kan håndhæves igennem et hierarkisk retssystem, hvilket også tydeliggør definitionen af regimer ved at tænke på det som påbud af større eller mindre specificitet. Nogle af disse påbud kan være omfattende og meget vigtige, og disse ændres sjældent. Modsat kan påbud også være af ren teknisk karakter, og simpelthen et spørgsmål om bekvemmelighed, hvilket gør dem lette at ændre uden større politisk eller økonomisk indvirkning (Ibid.). I mellem disse to ekstremer findes påbud som både er specifikke nok til at overtrædelser er Side 15 af 43

17 identificerbare og ændringer i dem kan observeres, og som samtidig er vigtige nok til at ændringer i dem skaber en ændring i aktørers opførsel og i den internationale politiske økonomis natur. Det er disse mellemliggende påbud Keohane ser som essensen af internationale regimer, da de indeholder politiske konsekvenser og samtidig er specifikke nok til, at overtrædelser og ændringer kan identificeres (Ibid.). Kindleberger tilhører den realistiske tradition indenfor internationale regimer. I artiklen International Public Goods without International Government, opsætter Kindleberger en teori om hegemoniets rolle i internationale regimer, i produktionen af offentlige goder. Artiklen er en diskussion om hvordan offentlige goder kan produceres i det internationale system, med en bagvedliggende økonomisk forståelse af regimer og hegemoniers muligheder og begrænsninger i at producere policies, som kan sikrer økonomisk stabilitet i tider med krise. Offentlige goder, i Kindlebergers optik, vil oftest være underproducerede. Dette skyldes at der ikke er nogen direkte relation imellem produktionen af offentlige goder og forbruget af samme, fordi offentlige goder per definition er tilgængelig for alle. Hos Møller findes definitionen: The term public goods refers to goods which are characterised by being available to all, i.e. to all members of a particular system such as a national or an international society. As nobody can be deprived of the right and the opportunities to benefit from the public good, there is no direct linkage between the availability of these benefits, i.e. the production of the public good, and the consumption of it. (Møller, 2004:1) Derfor vil produktionen af offentlige goder antages at være plaget af free-rider problemet (Ibid.). På det nationale plan betyder dette at vælgerne, som allerede har adgang til offentlige goder, ikke ser noget incitament til at stemme for produktionen af flere, på bekostningen af deres skatteomkostninger. Den samme problemstilling kan overføres til det internationale plan, hvor lande ikke har nogen interesse i at fremme produktionen af offentlige goder, på grund af medfølgende omkostninger (Kindleberger, 1986:2). Produktionen af offentlige goder, er dermed allerede på det nationale plan en besværlig proces, grundet modviljen hos befolkningen, men denne proces bliver dog yderligere besværliggjort når det omhandler international politik. Her er fraværet af en central myndighed den største udfordring (Kindleberger, 1986:8). Alligevel findes en række internationale offentlige goder; fred er det primære eksempel (Ibid). Indenfor den økonomiske sfære, nævner Kindleberger det frie marked og fælles standarder for vægt og måleenheder. Disse fælles standarder inkluderer blandt andet internationale valutaer og stabile vekselrater (Ibid:7). Fraværet af negative eksternaliteter kan også forstås som en offentlige gode, eller med andre ord, fraværet af en offentlig onde (Møller, 2004:2). Et eksempel på negative eksternaliteter i den økonomiske sfære er de følger protektionismen medførte, som ramte den vestlige internationale økonomi i tiden efter depressionen Disse eksternaliteter, argumentere Kindleberger, opstod i manglen på konsistente Side 16 af 43

18 markedsøkonomiske policies, kapitalstrømme og international valuta (Kindleberger, 1986:8). Policies som ikke blev gennemført i manglen på en handlekraftig aktør. Kontrasten imellem Keohane og Kindlebergers forståelse af hvordan regimer opererer i international politik ligger først og fremmest i deres syn på aktørerne, og vægtning af institutioner. I følgende vil de to teoretiske tilgange benyttes til at anskue IMF. Den Internationale Monetære Fond som garant for produktionen af offentlige goder Siden oprettelsen af Den internationale Monetære Fond ved afslutningen af 2. verdenskrig, i Bretton Woods, New Hampshire, hvor repræsentanter fra 44 nationer mødtes for at grundlægge det organisatoriske fundament og nedsætte regler for efterkrigstidens finansielle system, har IMF s vigtigste opgave at promovere økonomisk stabilitet (Lowenfeld, 2010). Ifølge IMF gøres dette ved at promovere økonomiske og finansielle policies som fordrer stabilitet, reducere sårbarheden for kriser og fremme vedvarende vækst og høje levestandarder. Endvidere overvåger IMF globale økonomiske strømninger, som påvirker det internationale monetære og finansielle system og promoverer dialog imellem medlemslandene om de regionale og globale konsekvenserne af deres policies (IMF Factsheet b). Udover tiltag som har karakter af at være finansiel rådgivning, har IMF et vigtigt værktøj. Som det fremgår af navnet var regimets primære formål, ved oprettelsen af organisationen, at samle en fond af ressourcer baseret på obligatoriske bidrag fra medlemslandene. Denne fond havde til formål at stille ressourcer til rådighed for medlemslandene som blandt andet kunne benyttes til at balancere underskud på betalingsbalancen (Lowenfeld, 2010:578). Disse transaktioner med fonden havde til formål at få medlemslandene til at opfylde deres forpligtelser overfor fonden, om at vedligeholde pariværdien af deres valuta. Dette fungerede ved at medlemsstater betalte en kvote til den samlede pulje, svarende til deres relative andel af verdensøkonomien - jo større et bidrag der opkræves af et land, jo større berettigelse til at trække på fondens ressourcer (Ibid.). Igennem Keohanes optik, og med hans definition af regimer, kan man anskue IMF; IMF består af disse fire komponenter som Keohane ser som legitimering af et regime: principper, normer, regler og beslutningstagnings procedurer. Ved indmeldelsen i IMF skulle hver nation skrive under på, at have taget alle de nødvendige skridt for at kunne udføre de forpligtelser som ligger i de originale Articles of Agreement. Aftalen lød på, at hvert medlemsland skulle samarbejde med IMF om at fremme valutastabilitet, at opretholde gode aftaler om vekselkurser med andre medlemmer og at undgå konkurrerende vekselskursændringer. (Ibid.). Dette kan ses som udtryk for normer og principper. En stor Side 17 af 43

19 diskussion ved oprettelsen af IMF vedrørte hvorvidt medlemslande havde en ret til at låne eller om Fonden kunne pålægge betingelser for lån. England, som højest sandsynlig ville blive låner, argumenterede for at medlemmer skulle have lov til at låne uden spørgsmål stillet (Ibid:579). USA derimod, som ville have en udlånende rolle, havde den holdning, at adgang til Fondens ressourcer kun skulle gives på betingelser opstillet af Fonden (Ibid.). USA s holdning blev her den vindende, da de administrerende direktører, igennem en række resolutioner, gjorde det klart at medlemslande skulle besvare spørgsmål fra Fonden vedrørende søgningsgrundlaget for adgang til puljen. De skulle her kunne påvise, at et lån ville kunne rette op på deres betalingsbalance, og dette skulle gøres igennem en hensigtserklæring fra medlemsland til Fonden. I form er en hensigtserklæring ensidig, men praktisk er den resultat af forhandling imellem medlemslandet og Fonden. Erklæringen blev anset for værende bindende (Ibid:580). Dette kan forstås som både regler, normer og procedure indenfor IMF. IMF kan altså anses som et legitimt regime ud fra Keohanes kriterier. USA s hegemoniske rolle i IMF Lad os så gå tilbage og se på USA som hegemon. Keohane er som sagt enig med Kindleberger i, at USA var opretter og hegemon i IMF i en længere periode. Realismen, som Keohane til dels bygger sin teori på, ligger vægt på magt, og Keohane ser tilstrækkelig militær magt som en betingelse for oprettelsen af en succesfuld hegemon. Ifølge Keohane har USA haft og bibeholdt tilstrækkelig militær magt i efterkrigstiden til at kunne fungere som en succesfuld hegemon. Beskyttet af denne militære magt har USA konstrueret en liberal kapitalistisk politisk verdensøkonomi (Keohane, 1984:136f). I omkring 20 år efter 2. verdenskrig blev der ført et såkaldt to-spors-system. Det betød, at økonomiske emner sjældent var kædet til militære emner imellem USA og dets allierede. Amerikansk militær magt fungerede i stedet som et beskyttende skjold omkring den internationale politiske økonomi, som de dominerede (Ibid:137). USA havde altså både tilstrækkelig militær magt, og havde samtidigt formået at skabe en liberal kapitalistisk verdensøkonomi hvilket førte til USA s rolle som ledende hegemon (i den vestlige verden), og det er nu interessant at undersøge hvordan USA kunne skabe samarbejde. Her mener Keohane, at interesser og institutioner skal tages i betragtning. Hegemonisk lederskab kommer ikke fra ingenting, men bliver opbygget på baggrund af staters interesser. En hegemon, altså USA, søger at overbevise andre om at indordne sig til USA s vision om en verdensorden, og at overgive sig til deres lederskab (Ibid.). En forudsætning for USA s hegemoniske lederskab var, at der i grove træk allerede fandtes en konsensus i det nordatlantiske område om at opretholde international kapitalisme, som en modsætning til socialismen. Ifølge Keohane kan denne konsensus opfattes med Gramscianske termer, som andre staters acceptering af USA s ideologiske hegemoni. En sådan accept afhang til gengæld af, at sekundære stater troede på at strukturer som blev oprettet var til fordel for dem selv. Der var en opfattelse af en høj grad af komplementaritet mellem USA og Side 18 af 43

20 dets partnere, og USA søgte at styrke denne opfattelse ved at skabe internationale regimer, som ville forsyne dets partnere med specifikke fordele, samt mindske følelsen af usikkerhed og dermed øge samarbejde (Ibid.). Hegemonisk magt og de internationale regimer etableret under hegemoniske forhold fordrer i fælleskab lettere samarbejde. Hegemoni i sig selv vil reducere transaktionsomkostninger, samt mindske usikkerhed, da partnere kan handle og stole på hegemonen med vished om konsistens for hele systemet. Skabelsen af internationale regimer kan skabe og sikre legitimitet for standarder for opførsel, som hegemonen har en nøglerolle i at opretholde (Ibid:138). Ved afslutningen af 2. verdenskrig var USA, ifølge Keohane, klart den førende magt i verdensøkonomien baseret på ressourcerne som er essentielle for en hegemon: produktivitet i fremstillingsvirksomhed og kontrol over kapital, markeder og råmaterialer (Ibid:139). USA brugte efter krigen disse ressourcer til at opnå en effekt af indflydelse til at kunne forsyne noget værdifuldt til et andet land, og en af disse værdifulde forsyninger, som USA s partnere kunne få fordel af, var et stabilt monetært system skabt til at lette liberal international handel og betalinger (Ibid.). Bretton Woods ordningen, fungerede fra 1946 til 1971 forholdsvis godt (Lowenfeld, 2010:581). Men i 1967 begyndte systemet at komme i problemer. Pres på den britiske pund, som stadig blev brugt som reservevaluta, førte til en devaluering. Daværende amerikanske præsident Johnson erklærede hurtigt, at USA stadig ville imødegå deres internationale monetære ansvar, og at nationerne stadig ville stå sammen om at holde det internationale monetære system stærkt, og IMF oprettede herefter en låneaftale med England for at komme problemet til livs. England bevægede sig i en periode mod balance, men fokus for bekymring blev nu skiftet til USA og dollaren (Ibid.). Den amerikanske Dollars fastsatte værdi i forhold til guld, blev igennem 1960 erne i stigende grad set som overvurderet. En stigning i USA s forbrug på indenrigs politikker samt militærudgifter i Vietnamkrigen, forværret gradvist denne proces (IMFb), USA s guldreserver nærmede sig 10 milliarder dollars, i forhold til 25 milliarder i 1949 (Lowenfeld, 2010:582). Den 15. August 1971 bekendtgjorde præsident Nixon at USA ikke længere ville konvertere amerikanske dollars på fremmede hænder til guld, eller andre reserve værdier, og endvidere ville de ikke længere gribe ind på valutamarkedet, for at sikrer pariværdien af dollaren mod guld. Dette blev kendt som Nixon-Chokket, og pariværdi-systemets dage var talte (Ibid.). I de følgende år prøvede Fonden, flere europæiske lande, Japan, og USA at bevare systemet på flere måder, men ved juli 1973 blandede ingen af centralbankerne sig længere, og derfor var alle de større valutaer nu fyldende (Ibid:582). Når nu Fondens aftaler ikke længere beskrev eller kontrollerede det internationale monetære system blev det besluttet at omskrive Articles of Agreements, således de blev tilpasset den daværende verdenssituation. Institutionens skelet blev bevaret, men IMF havde ændret karakter (Ibid.). Side 19 af 43