Unges viden i relation til fysisk aktivitet og hjertesundhed. Ph.d. Karen Wistoft Danmarks Pædagogiske Universitetsskole v.
|
|
- Laurits Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Unges viden i relation til fysisk aktivitet og hjertesundhed Ph.d. Karen Wistoft Danmarks Pædagogiske Universitetsskole v. Århus Universitet
2 UNGE HJERTER Afdækning af unges viden og kompetencer indenfor området Sundhed & Hjertekarsygdomme
3 Baggrund Materialer, kampagner og andre tiltag rettet mod børn og unges sundhed bygger ofte på simple og naive forestillinger om, hvad de tænker om sundhed, risiko og sygdom, samt hvad de har behov for med henblik på at kunne handle med sundhed for øje Problemet er, at børn og unges gøres til risikobærere uden om dem selv!
4 Formål At trænge dybere ind i denne problematik At tilvejebringe ny viden om unges opfattelser, indsigt og kompetencer i relation til sundhed og hjertekarsygdomme At udvikle redskaber til, hvordan såvel sundhedsprofessionelle som de unge kan håndtere kompetencemæssige spørgsmål relateret til hjerte-kar-sygdomme
5 Organisering - partnerskab Overordnet knyttet til Risikable børn og unge finansieret af FSE, CBS og DPU ( ) Hjerteforeningen Forskningsprogrammet for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU Medfinansierende kommune (Rudersdal)
6 Informanter målgruppe Unge mel.13 og 15 år (8. klasse) Folkeskoler/friskole Kommuner Thisted Rudersdal København Frederiksberg
7 Dataindsamling Perioden semistrukturerede fokusgruppeinterviews Udviklet interviewmetode, sensitiv i forhold til alders gruppen 108 elever fra 8.klasse 9 skoler: 8 folkeskoler og 1 friskole Samtaler med lærerne Undervisningsmaterialer
8 Fokusgruppeinterviews afdækker: Hvilken viden har de unge i forhold til krop og sundhed? Hvilken viden har de unge om, hvilke determinanter der er betydningsfulde i forhold til hjerte-karsygdomme? Hvilken viden har de unge om påvirkningsmuligheder i forhold til determinanterne? Hvilke muligheder er der for en relevant kompetenceudvikling relateret til hjertekarsygdomme, så unge forholder sig bevidst og handler til fordel for deres egen og andres sundhed?
9 Hjertet - eksempler på spørgsmål Hjerter hvad ved de/hvad ved de ikke: Ved I, hvad hjertekarsygdomme er? (hvad tror I, det betyder?) Ved I, hvad der er skadeligt I forbindelse med jeres hjerte eller blodkar? Ved I, hvad man kan gøre for at undgå at for at få en hjertekarsygdom? Hvad kan man gøre i forhold til at hjælpe venner og familie? Kender I nogen med hjerteproblemer? Har I hørt om fedt i blodet? Hvad betyder det? Har I hørt om kolesterol? Er det, det samme som fedt i blodet? Har I hørt om åreforkalkning? Hvad betyder det? Hvad ved I om blodpropper? Hvad ved I om rygning og hjertet? Hvad ved I om motion og hjertet? Hvad ved I om kost og hjertet? Hvad ved I om følelser og hjertet? Hvad ved I om stress og hjertet?
10 Omverden og viden - spørgsmål Omverdenen hvor ved de hvad fra og hvorfor: Er den her snak om hjerter noget, I forbinder med jer selv eller jeres familie? Hvor har I hørt de ting, I ved? Familie? Venner? Skole? Internet? Fjernsyn? - hvor har I hørt mest? Er der ting, I kunne være bedre informeret om? Føler I, at I ved nok om hjertekarsygdomme? Er det område, I føler jer usikre på? Er der noget, der bekymrer jer i den forbindelse? Hvordan ville I finde informationer om hjertekarsygdomme, hvis I fik brug for det? Hvad kunne være spændende at vide mere om? Har I forslag til aktiviteter, der kunne være gøre emnet spændende at lære noget om? Hvad vil I tænke over, når I går ud herfra? Har det været kedeligt eller spændende?
11 Analysestrategi I. Vidensstrategier relateret til det generelle sundhedsområde II. Fire vidensreservoirer Blomsterfigur : hvordan de unge sammensætter og gør brug af deres sundhedsviden, og hvordan disse sammensætninger kan beskrives som forskellige strategier Viden/ikke-viden relateret til hjertekarsygdomme Fire videnskategorier Analysemodel
12 Første analyse Tydeligvis stor forskel på, hvad de unge ved og hvordan de handler på denne viden De har forskellige grunde til at gøre ting, de opfatter som værende sundt eller usundt - vidt forskellige erfaringer Signifikant, at deres handlinger og deres måde at benytte viden afhænger af den specifikke kontekst Forståelsen af sundhed afhænger af gruppedynamik, tilhørsforhold og rollerdannelser
13 Blomsterfiguren Faktuel viden Kreativ viden Tilhørsforhold og roller Handleerfaringer
14 Vidensmodel Vidensformer Vidensbetegnelser Videnspotentialer Faktuel viden Kvalifikationer Det man ved, at man ved: Det induktive vidensforråd Situativ viden Kompetencer Det man ved, at man ikke ved: Det deduktive videnspotentiale Systemisk viden Kreativitet Det man ikke ved, at man ved: Det abduktive videnspotentiale Verdensviden Kultur Det man ikke ved, at man ikke ved: Grænsen for mulig viden
15
16 Empiriske temaer de unges Mad Motion Rygning og alkohol Udseende Familien Venner Viden og information Syn på sundhed Social og psykisk sundhed Stress Skolen Hjerter Livsstil
17 Seks overordnede konklusioner I. Hjertekarsygdomme er ikke et aktivt emne for de unge de lever her og nu II. De unge fokuserer på at have det godt med sig selv mental sundhed betyder meget III. Mange unge føler sig stressede IV. Unge er bevidste om, hvordan information og undervisning bør rettes mod unge mennesker V. Roller og tilhørsforhold betyder meget for, hvordan unges viden sammensættes VI. De forskellige sundhedstemaer domineres af forskellige vidensreservoirer
18 Motion fysisk aktivitet Sundhed forbindes med motion Sundhed er bare ikke den væsentligste motivation til at dyrke motion Motionens sundhedseffekt er en ekstra bonus Sport og motion er en måde at være sammen med vennerne på Det skal være sjovt gerne lidt konkurrenceminded
19 Motivationsfaktorer Hvis man går til en sport, så er det noget med, at det er sjovt fx fodbold, så er man jo sammen med vennerne. Man gør det vel også lidt, fordi man ved, at det er sundt. Men mest fordi det er hyggeligt Man tænker da lidt over, at man også skal dyrke lidt sport for at se godt ud Jeg kan ikke sove om natten, hvis jeg ikke får brugt energi, så det er også derfor. Søvnløse nætter det gider jeg ikke
20 Konkurrencemomentet men jeg tror også, at hvis man går til en sport, så er det vigtigt at konkurrere. Det skal selvfølgelig ikke blive sådan noget helt seriøst medmindre man vil det, men jeg tror stadig at det er vigtigt at komme til kampe og sådan noget. Jeg tror, jeg ville synes, det var lidt kedeligt, hvis man bare trænede uden at spille kamp
21 Kompleksitet og individualisering Mangeartede idrætstilbud Den enkelte unges erfaringer med motion, sport og idræt knyttes til den enkeltes livsbane Identitetsskabende effekt Aktivitetsniveau og sundhed individualiseres Socio/økonomi har betydning
22 Ikke-motivationsfaktorer Lyst andet trækker (leg fest) Tid og prioritering ( fully booked hverdag) Stress: Jeg har aldrig rigtig haft stress, men nogen gange kan man godt blive lidt stresset, hvis der er meget, man skal nå, ikke? Altså, jeg har også lidt travlt i dag, ikke. Fordi jeg fik min nye hest i går og skal jeg hjem og nå at lave blækregning og så skal jeg ride og så skal jeg til møde og jeg kan bare ikke nå det hele, synes jeg. Så føler jeg mig lidt stresset, men så prøver jeg at overskue det og sætter mig ned og prøver at finde ud af, hvilken rækkefølge, jeg skal gøre det hele i
23 Motion er et selv-projekt Styret af dem selv Sjældent ret positive i forhold til skolens idrætsundervisning Generel devaluering af idrætstimerne i skolen Færdigheder og fokus er så specialiserede, at de ikke føler sig tilstrækkeligt interesserede i en almen tilgang til motion og idræt
24 Identitet og roller Idræt og motion er især den enkelte unges tilgang til- og forståelse af idræt og motion er i høj grad er en rolle- og identitetsbærende funktion Det er forskelligt, hvor stor en identitetsdannende effekt motionen har og der er forskel på skolerne: På nogle skoler er det tjekket at være sund, og der er dermed status forbundet med at være aktiv og vidende om motion og til dels også om sundhed På andre skoler er andre ting, der er de primære identitetsbærende faktorer.
25 Storby provins Individualiseringen betyder, at der er idrætsmæssige subkulturer I højere grad et storbyfænomen end et provinsielt Storbyer: langt større udbud af (individualiserende) sportstilbud I de mindre samfund: i højere grad grupper, som dyrker idræt sammen I København hører det til sjældenhederne, at de unge på den med socialiserer med klassekammeraterne udenfor skoletid i idrætsklubberne Markant forskel på, hvordan de unge prioriterer motion og idræt udenom de organiserede idrætsklubber og foreninger Leg til fest- forskydningen: forskel på, hvor meget motion, der dyrkes sammen med venner efter skoletid
26 Storby provins uorganiseret fysisk aktivitet I de mindre byer, hvor vennekredsene ofte er sammensat fra relativt få kontekster: i højere grad uorganiseret idræt Det er nemmere at stable aktiviteterne på benene De unge er ikke på sammen måde stillet over for den enorme kompleksitet af mulige aktiviteter (som præger billedet, når man er ung i København)
27 Samvittighed Mange forbinder samvittighed, sundhed og motion Man har det jo også godt, når man har været ude og løbe. Man har god samvittighed Forskellige grunde til dårlige samvittighed: a) Faktuel viden om, at motion er sundt, og det er usundt ikke at motionere b) Tilhørsforhold og roller i den forstand, at der i subkulturer og gruppedannelser udvikles forventningsstrukturer knyttet til motion fx fitness, svømning, yoga, ridning, cykling, løb, fodbold, selvsport og andre sportsgrene c) Manglende opfyldelse af forventninger til sig selv og ens egne normale måder at håndtere sundhed på.
28 Motion og hjertekarsygdomme De fleste unge ved, at motion er godt for vægten og dermed hjertet En del unge bekymrer sig om deres familiemedlemmers hjertesundhed Mig og min mor prøver at få min far med ud og løbe. Det er han bare ikke så god til, men vi prøver rimelig meget. Det er fordi han er ret tyk. Vi vil gerne have, at han taber sig. Han er ikke mega fed, men han er bare større end en mand normalt skal være...så er jeg bare bekymret for om han kan blive ramt af et eller andet fx i hjertet
29 De ældre set med unge øjne! Mange unge forbinder i højere grad motion direkte med sundhed, når der er tale om ældre mennesker, som er synligt usunde, end når der er tale om deres egen motivation for at dyrke motion Sundhed er specielt for risiko-mennesker - det er ikke dem selv
30 Simulator?! De unge lever her og nu, og de er ikke interesseret i sygdom i hvert fald ikke mere en højest nødvendigt! De har svært ved og måske ikke ønsker at forestille sig hvor galt det kan gå, hvis ikke de tager det alvorligt og forholder sig til at de kan påvirke de determinanter, der har betydning for hjertekarsygdomme Det kunne være fedt, hvis man kunne lave en eller anden simulator, så man på en eller anden måde kunne mærke, hvordan det var. Hvis man kunne lave et eller andet apparat, så man kunne mærke, hvordan det ville være ti år senere, hvis man fortsatte med at gøre et eller andet. Jeg ved ikke, om man ville kunne lave det, men det ville da være interessant. Fordi jeg ikke tror, at man tænker over det, før man rigtig føler det eller ser det
31 Vi lever her og nu! Hvis jeg fik det at vide, ville det alligevel være så langt væk, at jeg ikke ville gøre noget ved det. Og så senere hvis jeg fik at vide, at jeg havde det, så ville jeg jo få det at vide af lægen Jeg vil ikke kunne bruge det til noget Hvis man har haft et familiemedlem, der har haft noget med hjertet, så har man også hørt snak om det
32 Bekymringer interesse i at vide mere Jeg er bange for at blive fed. Altså ikke sådan anoreksiagtigt, men jeg er bange for at blive så tyk, at jeg får en blodprop Man tror man ved meget. Man ved jo godt, hvad der er sundt og usundt. Man ved nok bare ikke, hvad det har af konsekvenser, hvis man kun lever usundt... Der er jo nogen, der kan spise usundt hver dag uden at tage på Jeg synes da, at det er fint at vide noget om hjertekarsygdomme. Så kan man jo selv bestemme, hvad man vil bruge af det
33 Opfølgning Undervisningsmateriale: (didaktisk reflekteret) Faktuel viden (samarbejde med HF s eksperter) Hjertesund mad hands on og opskrifter Stress strategier
Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU
Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik
Læs mereUNGE HJERTER. Afdækning af unges viden og kompetencer inden for området sundhed og hjertekarsygdomme
UNGE HJERTER Afdækning af unges viden og kompetencer inden for området sundhed og hjertekarsygdomme Unge hjerter Afdækning af unges viden og kompetencer inden for området sundhed og hjertekarsygdomme Rapporten
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereSeminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor
Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Hvordan arbejder vi med tandsundhed med fokus på børnenes og familiernes værdier? Hvordan arbejder vi med pædagogiske målsætninger
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING
22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,
Læs mereSundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde
Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad
Læs mereDIALOG OM KROP OG GRÆNSER
SKOLE/HJEM DIALOG OM KROP OG GRÆNSER DILEMMAKORT MÅLGRUPPE: Forældre i 6.-7. klasse OM AKTIVTETEN Denne aktivitet til skole/hjemsamarbejdet handler om krop, grænser og relationer. Den er udviklet som en
Læs mereFremtidens idrætsfaciliteter Opsamling skoleworkshop i Give
Fremtidens idrætsfaciliteter Opsamling skoleworkshop i Give 10.09.2018 Idræt og fritid Hvad synes du er fedt at lave i din fritid? Gymnastik Kirkekor At være i idrætsforeningen - som en familie Farre sportsplads
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereEvaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet
Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)
Læs mereDet vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen
Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereHVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!
HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande
Læs mereHVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!
HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande
Læs mereHjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.
Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.
Læs mere1Unge sportudøveres prioritering og planlægning
1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever
Læs mereDig og din familie. Skoleår 2011/2012 - Sct Hans Skole, Odense C. Side 1 af 37
Dig og din familie Side 1 af 37 Side 2 af 37 Trivsel og sundhed Side 3 af 37 Side 4 af 37 Sundhed i dagligdagen Side 5 af 37 Din fritid Side 6 af 37 Side 7 af 37 Side 8 af 37 Mad og drikke Side 9 af 37
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG
Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereDet rammer ikke mig. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom!
www.matas.dk Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan forebygger du selv en hjertekarsygdom. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom!
Læs mere7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143
7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt
Læs mereMad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen
Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen DAGTILBUDSKONFERENCE 30.11.2011 MINISTERIET & FØDEVARESTYRELSEN KAREN WISTOFT, PHD, LEKTOR Indledende spørgsmål Hvad kendetegner maddannelse og mental sundhed
Læs mereMin Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk
Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan
Læs mereDet rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom!
Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan forebygger du selv en
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereFremtidens idrætsfaciliteter Opsamling skoleworkshop i
Fremtidens idrætsfaciliteter Opsamling skoleworkshop i 7080 10.09.2018 Idræt og fritid Hvad synes du er fedt at lave i din fritid? Være sammen med vennerne Hvor er de fede steder i byen? Hvorfor er det
Læs mereMere bevægelse blandt børn og unge
Projektbeskrivelse Mere bevægelse blandt børn og unge (i relation til Rudersdal Kommunes sundhedspolitik - indsatsområde 8) Skoleområdet, august 2008 Baggrund I Sundhedspolitikken for Rudersdal Kommune
Læs mereSpredningskonference Sundere liv i socialpsykiatrien.
Spredningskonference Sundere liv i socialpsykiatrien. Program: 1.Livsstilshuset organisation og rammer: Baggrunden for etablering af Livsstils Huset. Målgruppen Rammer og organisatorisk struktur for Livsstils
Læs mereDig og din familie. Skoleår 2011/2012 - Tingløkkeskolen, Odense SV. Side 1 af 36
Dig og din familie Side 1 af 36 Side 2 af 36 Trivsel og sundhed Side 3 af 36 Side 4 af 36 Sundhed i dagligdagen Side 5 af 36 Din fritid Side 6 af 36 Side 7 af 36 Side 8 af 36 Mad og drikke Side 9 af 36
Læs mereFlere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereBilag 4: Elevinterview 3
Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.
Læs mereSundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man
Læs mereKomplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17
INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs mereLedelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt arbejde
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mereHjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte
Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 19 kvinder af
Læs mereSkoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark
Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan
Læs mereRum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller
Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller Birgitte Justiniano Christina Klyhs Albeck Venka Simovska Forskningsprogrammet for Miljø - og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus
Læs mereTrivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever
Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Når jeg tænker på min skole, bliver jeg Når jeg tænker på min klasse, bliver jeg Når jeg har frikvarter, bliver jeg Når jeg laver lektier, bliver jeg Når
Læs mereUngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014
1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mereFAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET
FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet
Læs mereMAD-SVIN-ERI. 1 sund 2 3 4 5 6 7 8 9 10 usund 1 GUS
MAD-SVIN-ERI Hvad vi skal lave er nu er at vi skal være mad detektiver, vi skal undersøge hvor sund eller usund mad er. Du vil sikkert blive overrasket. 1. Hvad tror du er sund og usund mad? Du har nu
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereHvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?
Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereGenerel sundhed Er du frisk og udhvilet, når du kommer i skole? Ja, for det meste - Ja, nogen gange - Nej Jeg ønsker ikke at svare
Spørgeramme Sundhed Sundhed (0.-3.klasse) Tema Spørgsmål Svarmuligheder Generel sundhed Er du frisk og udhvilet, når du kommer i skole? Ja, for det meste - Ja, nogen gange - Nej Jeg Generel sundhed Føler
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mereDen hyperkomplekse by - kompleksitet og kreativitet
Den hyperkomplekse by - kompleksitet og kreativitet Lars Qvortrup NCS, DPU, AU 17/9 2017 Den hyperkomplekse by 1 Tokyo Tokyo 2 Tokyo Tokyo 3 Tokyo Tokyo 4 Tokyo Den hyperkomplekse by Kaos eller systemer
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereBILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland
BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første
Læs mereEr du klar over det mand?
Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker
Læs mereHjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte
GØR EN FORSKEL Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 18 kvinder af
Læs mereHjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte
GØR EN FORSKEL Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 19 kvinder af
Læs mereKost Rygning Alkohol Motion
Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og
Læs mereInterview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)
nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg
Læs mereVK Det bedste fundament for uddannelse
2014 VK Det bedste fundament for uddannelse 1 Stephanie, 2.g og rytter Dét at være Team Danmark elev på VK, gør at jeg ikke er nødsaget til at gå på kompromis med min sport pga. min uddannelse, eller omvendt.
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereTager du dine behov seriøst? Kapitel 9
78 Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9 Det kan ofte være meget svært for os mennesker at erkende, hvad vi har brug for - og at sige det til andre. Jeg ved det fra mig selv. Tidligere i mit liv havde
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereSUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE
FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereBilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også
Læs mereGlæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)
Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereMailinterviews med Fresh Fitness potentielle medlemmer
Bilag 6 Mailinterviews med Fresh Fitness potentielle medlemmer Besvarelser fra de fitnessaktive Spørgsmål 1. Hvad er dit køn, din alder og din beskæftigelse? 2. Hvad er den primære årsag til, at du træner
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs mereHvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?
Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Stille mus Indadrettet/usikker Har ikke mange venner Ser mere tv Bruger mere tid på at læse bøger og blade Hjælper til derhjemme Bruger internettet
Læs mereTrivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger
Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger Formålet med workshoppen Alle trives i min forening eller gør de? De sårbare unge Inkluderende idrætsfællesskab Next step 2 Peter Bennett Inklusionskonsulent
Læs mereBØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET
BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse
Læs mereMADKLASSEN 3 KROP OG MOTION. Energi
3 N SE S A KL in mad D Dig og d A M P R K N I T M G KRP G MTIN KRP G MTIN MADKLASSEN 3 At røre sig og få motion er utrolig vigtigt. Både fordi kroppen skal bruges for at fungere godt, og fordi du risikerer
Læs mereGruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015
1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereDen ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker? Præsenteret af: Carsten Hvid Larsen
Den ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker? Præsenteret af: Carsten Hvid Larsen Hvad har jeg med i bagagen? 3 spørgsmål vi altid gerne vil have besvaret, er det muligt? Hvilke personlige egenskaber
Læs mereHF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!
HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Læs mereSpørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
Læs mereugepraksis et billede på dit liv
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og
Læs mereInterview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind
Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt
Læs mereMøllevangskolen 7. årgang
December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer
Læs mereKorte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte
Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring
Læs mereKapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.
Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereJeg har fundet ud af, at det er helt normalt
Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereUndervisningsevaluering på NÅE 2010/11
Vi har i år gennemført en undersøgelse af skolens undervisning. Dette er foregået ved brug af spørgeskemaer, der er blevet uddelt i klasserne. På de følgende sider kan undersøgelsen gennemlæses, både statistisk
Læs mereSUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs mereEn pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet
En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mereInterviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?
Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.
Læs mere