SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

Transkript

1 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

2 Oplæggets indhold I. Pædagogisk sundhedsfremme og forebyggelse II. III. IV. Sundhedspædagogik Viden og værdier Refleksiv pædagogik V. Eksempel: Samskabelse VI. Refleksiv værdiafklaret sundhedspædagogik

3 Pædagogiske grundspørgsmål Hvordan arbejder man pædagogisk med det enkelte barn, familie eller målgruppe, så det muliggør forandring i forebyggende eller sundhedsfremmende retning? Hvad er forskellen på en pædagogisk og en ikkepædagogisk tilgang til motiverende processer? Hvad betyder det at give afkald på kontrol og styring ift. menneskers læring? Hvorfor er det i givet fald nødvendigt at afklare værdier og opfattelser af sundhed?

4 Paradigmeskift Behov Kompetencer Kompensation Sundhedspædagogik Omsorg Læring og forandring

5 Sundhedsfremme og forebyggelse Forskellige typer mål Sundhedsfremme: afsæt i det levede liv Mål: kapacitetsopbygning (+) Det bedste fx evner, vilje, muligheder støttes/fremmes Forebyggelse: afsæt i prognose eller risiko Mål: identificere og eliminere risici (-) Det værste fx ensomhed, lavt selvværd, afmagt, dårlig trivsel eller sygdomssymptomer elimineres

6 Pædagogisk sundhedsfremme At leve et sundt liv At deltage i læreprocesser der fremmer evner, vilje, muligheder for at leve sundt At leve At lære

7 Pædagogisk forebyggelse At kunne vurdere, hvad der er risikabelt At kunne forholde sig til og bruge relevant viden Beslutningsrisiko Kritisk stillingstagen

8 Problemafklaring Man må først og fremmest skelne klart mellem et selvoplevet og et generelt sundhedsproblem Problematisk, hvis man forsøger at overføre en bestemt risikoproblematik til børn og familier på baggrund af en viden, de ikke selv anerkender Dernæst må man skelne mellem sin egen og den enkeltes opfattelse af det, der forhindrer hende/ham i at leve et godt liv: Problematisk ikke at forholde sig til de værdier og problemer, børn og voksne selv oplever, de har

9 Viden og værdier? VIGTIGT: På den ene side afklare den viden og de værdier, man som fagperson trækker på På den anden side at tage borgerens viden og værdier alvorligt interessere sig seriøst for, hvad der betyder noget for hende/ham!

10 Sundhedspædagogik Kobling mellem sundhed og pædagogik Sundheds- eller helbredsmål, der søges opnået med pædagogiske midler Pædagogiske mål, der søges opnået med sundhedseller helbredsmidler

11 Sundhedspædagogisk praksis Både et konkret pædagogisk sundhedsarbejde samt de holdninger, indsigter, værdier og teorier, der knytter sig til arbejdet Indsigt Teorier Værdier Erfaringer Viden Vurderinger Præferencer Faglighed Metoder Begreber

12 Typiske sundhedspædagogiske mål EKSEMPLER: At skabe rammer for kompetenceudvikling, der baner vejen for et sundere og bedre liv At afklare forskellige sundhedsopfattelser, værdier og former for viden (både målgruppens og sundhedspædagogens), der er på spil At sikre muligheder, som børn og familier kan bruge til at fremme egen (og evt. også andres?) sundhed

13 Intentionel praksis hvad betyder det? En sundhedspædagog: vil noget med de mennesker, hun/han arbejder med reflekterer over effekten eller resultatet med fokus på: læring og forandring

14 To dominerende pædagogiske forestillinger Sundhed udefra Hvis vi kan motivere det enkelte menneske tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov Behaviorisme (indlæringsteori) Adfærdsmodificering Målet er sat af andre Problem: virker sjældent Sundhed indefra Vi ønsker at opdrage mennesket til selvomsorg/ selvregulering Klassisk humanistisk reformpædagogik Individuelle handleerfaringer Processen er det vigtigste Problem: hvad så med de sundhedsprofessionelle?

15 Individualiserende adfærdsperspektiv Sundhed forbindes med det enkelte menneskets livsstil og risikoadfærd er noget det enkelte menneske kan motiveres til at tage ansvar for er noget der mere eller mindre frit kan vælges Karen Wistoft, professor DPU/AU

16 En tredje tilgang: refleksiv pædagogik Mennesket kun kan regulere sig selv, når det trives socialt og lever i en meningsfuld omverden, der kan forstyrre på en positiv måde (Wistoft, 2009) en refleksiv pædagogisk sundhedsfremme implicerer, at mennesket kender til andres begrundelser for det, de vil det!

17 Den refleksive vej Drejer sig ikke kun om træning eller adfærdsmodificering, men i lige så høj grad om: a) At skabe åbenhed og afklare værdier b) At skabe gensidige, meningsfulde og lærende rammer c) At muliggøre ny indsigt og nye færdigheder d) At sikre udfordring og stimulering i forhold til selvværd og tro på egne evner Målet er både læring og kompetenceudvikling, der fører til forandringer i en sundhedsfremmende retning

18 Relationen Indbefatter involvering og er utænkeligt uden stærk faglighed og sundhedspædagogiske kompetencer Kræver overskud, gåpåmod, gode rammer, refleksion og videns- og erfaringsudveksling

19 Tre typer mål Sundhed udefra Sundhed indefra Refeksiv sundhed Adfærdsmodificering Andres mål Risiko: manipulation Selvomsorg Selvregulering Risiko: eget ansvar Værdiafklaring Begrundede valg Risiko: ulighed

20 Ambition? Styring Læring

21 Fokus på værdier hvorfor det? Sundhed er ikke blot at være rask og frisk Sundhed handler ikke kun om helbredet Sundhed handler også om at leve et godt liv Sundhed er at være i stand til at forandre ting for sig selv og andre i en sundere eller bedre retning Det betyder, at vi er nødt til at interessere os for vores målgruppes værdier

22 Sundhed - et værdibegreb? Sundhed bliver en værdi: Når sundhed kommunikeres som noget, der er bedre end det noget andet (sygdom, dårligt helbred ) Når sundhed er noget, der foretrækkes Sundhed er for mange noget værdifuldt vel at mærke, hvis sundhed kommunikeres i en form som noget, man kan tilslutte sig!

23 Grundlæggende antagelse Værdier kan ikke simpelt overføres fra ét menneske til et andet eller fra én kontekst til en anden Sundhed kan ikke simpelt overføres fra sundhedsprofessionelle eller forebyggelseskonsulenter til mennesker/ målgrupper eller fra én kontekst til en anden

24 Eksempel A: Samskabelse Co-creation: former for samarbejde, hvor forskellige aktører i en given proces sammen udvikler ny velfærd (Tony Bovaird & Victor Pestoff)

25 Fælles opgaveløsning Samskabelse er beslægtet samproduktion - borgeren deltager i frembringelsen af sin egen ydelse Samskabelse går videre end inddragelse af borgere og andre aktører i det offentliges opgaveløsning I en samskabelsesproces arbejder relevante aktører på at finde frem til kernen i et problem for dernæst i fællesskab - med brug af forskellige relevante ressourcer - at forsøge at finde en løsning på problemet.

26 Samskabelse i kommunal velfærd Formål: Borgerne skal kunne tage initiativ til og føle ejerskab for de planer, der bliver lavet Mål: Borgerne er med til at definere hvad der er kvalitet for dem! Ideal: Udbredelse af initiativretten og deltagelsesretten!

27 Co-creation shared values?

28 Værdiafklaring At kunne skelne mellem: Egne og andres værdier Individuelle og professionelle værdier Egne værdier i den andens øjne (alter ego) En evne til smidigt at skifte blik

29 Værdiafklaring i praksis Kunne arbejde professionelt med mennesker, der har en anden forståelse af sundhed og nogle andre værdier, end man selv har Kunne skelne mellem egen og andres opfattelse af sundhed Kunne arbejde professionelt med forskelle Kunne forstyrre på en stimulerende måde for at kunne et meningsfuldt og aktivt sundhedsfremmende og forebyggende miljø

30 Refleksiv værdiafklaret sundhedspædagogik Deltager- og handleorienterede principper, hvor man i dialog med målgruppen sikrer, at de involveres og lærer at handle på et kvalificeret grundlag. Værdirefleksionen tvinger én til at forholde sig til, hvad det vil sige at skabe rammer for deltagelse, refleksion, handling og forandring.

31 Hvad skal der så til? a) Afklare egen faglighed (viden og værdier) b) Slippe styring og kontrol til fordel for læring c) Afklare egne (individuelle) og kollegiale værdier d) Blik for borgernes indsigt, værdier og opfattelser e) Kvalificere deres idéer og lade dem indgå i såvel målsætningsarbejde som i konkrete aktiviteter f) Gennemføre aktiviteterne og løbende justere mål, indhold og form (evaluere) g) Udvikle egen evne til at bryde med normer, vante arbejdsgange og på forhånd vedtagne sandheder h) Involvere sig ægte i arbejdet og løbende reflektere over egen opgaveløsning.

32 Tak for opmærksomheden!