TEMA-rapport fra DMU. Bekæmpelsesmidler. - anvendelse og spredning i miljøet

Transkript

1 TEMA-rapport fra DMU Bekæmpelsesmidler - anvendelse og spredning i miljøet Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 26/1999

2 Bekæmpelsesmidler - anvendelse og spredning i miljøet Betty Bügel Mogensen Niels Henrik Spliid Arne Helweg Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

3 TEMA-rapport fra DMU, 26/1999 Bekæmpelsesmidler - anvendelse og spredning i miljøet Forfattere: Betty Bügel Mogensen 1, Niels Henrik Spliid 2, Arne Helweg 2 Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Miljøkemi 1, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebeskyttelse 2 Udgiver: Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser Udgivelsestidspunkt: Marts 1999 Layout, illustrationer og produktion: Grafisk Værksted, DMU, Roskilde Tryk: Scanprint as, Århus, ISO 9002 kvalitetsgodkendt, Svanemærkegodkendt, ISO Miljøcertificeret og EMAS Miljøregistreret. Trykt på Cyclus Print, 100% genbrugspapir med vegetabilske miljøvenlige trykfarver uden opløsningsmidler. Omslag lakeret med vegetabilsk lak. Denne publikation er Svanemærket Sidetal: 48 Oplag: Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse ISSN: ISBN: Pris kr. 60,- Klassesæt á 10 stk kr. 300, abonnement, 5 numre kr. 225,- (Alle priser er incl. 25% moms, excl. forsendelse) Købes i boghandelen eller hos: Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde Tlf Fax Miljøbutikken Information og bøger Læderstræde København K Tlf Fax

4 Indhold Forord... 5 Brug af pesticider i Danmark 6 Udbringningsmetoder... 8 Forbruget af pesticider i Danmark Hvad er landmandens udbytte af at sprøjte? Hvor findes pesticiderne i miljøet? 12 Jord Regnvand Vandløb Vandhuller Jord- og drænvand Grundvand Vandværksboringer Hvad sker der med pesticiderne i miljøet? 22 Fordampning Optagelse og binding Udvaskning og nedbrydning Påvisning af pesticider i miljøet Pesticiders spredning gennem atmosfæren Pesticidrester i afgrøden Udvaskning af pesticider Nedbrydning af pesticider Nedbrydningen afhænger af miljøet Kontrollen med pesticiders spredning er en kompliceret sag Pesticidforurening fra punktkilder 30 Overfladisk afskylning til brønde og boringer Forurening ved fyldning af sprøjter nær brønde og boringer Potentiel forurening fra vaske- og fyldepladser Opbevaring Væksthuse Nedgravet affald

5 Kan vi nedsætte miljøbelastningen fra pesticiderne? 34 Direkte effekt af pesticider Langsigtet virkning af sprøjtning Øget behov for sprøjtning Ændring af sprøjtemidlerne Nye sorter kan medvirke til nedsættelse af pesticidforbruget Mere præcis sprøjtning kan nedsætte pesticidforbruget Ny teknik Vaske- og fyldepladser Uddannelse Hvad siger loven om pesticider? 42 Sammenfatning 44 Litteratur 46 Danmarks Miljøundersøgelser Tidligere Temarapporter

6 Forord Pesticider eller bekæmpelsesmidler er beregnet til at bekæmpe vilde planter (ukrudt), skadelige svampe og insekter, der angriber afgrøderne. I Danmark anvendes pesticiderne først og fremmest i konventionelt landbrug, men de bruges også i vore skove, gartnerier, kommunale anlæg og private haver. Behandling med pesticider bliver typisk udført med brug af sprøjteudstyr. Udstyret har forskellig udformning alt efter hvor store arealer og hvilke afgrøder, der skal behandles. U- krudtsmidler tegner sig for langt de største mængder af anvendte pesticider, men der anvendes også en del mod svampesygdomme og skadelige insekter. Pesticider kan også skade andre dyr og planter end dem, man ønsker at bekæmpe. Mange af disse dyr og planter er måske uskadelige eller endda nyttige. Det kan dels være dyr og planter, der lever i det dyrkede land, men også dem, der holder til i områder, der ligger som nabo til de sprøjtede arealer, og hvor pesticiderne kan forekomme utilsigtet, f.eks. spredt med vinden. Denne rapport vil give et overblik over brugen af pesticider i Danmark, hvordan de kan spredes i miljøet, og hvad man kan gøre for at mindske miljøbelastningen med pesticider. I DMU s Temarapport nr. 19 fra 1998 kan man læse mere om de biologiske virkninger af pesticider. En usprøjtet markkant kan give plads til vilde planter og dyr langs vejene. (Foto: Anna Bodil Hald/DMU) 5

7 Brug af pesticider i Danmark Blad angrebet af svamp. (Foto: Henny Rasmussen/ Danmarks JordbrugsForskning) Hvid flue. (Foto: Henny Rasmussen/ Danmarks JordbrugsForskning) Pesticider = bekæmpelsesmidler er beregnet til at regulere eller dræbe forskellige slags levende organismer. Bekæmpelsesmidler skal godkendes af Miljøstyrelsen, før de må markedsføres eller sælges i Danmark. I et bilag til Lov om kemiske stoffer og produkter er det specificeret, hvad der skal forstås ved bekæmpelsesmidler. Bilaget er gengivet senere i rapporten. Som det fremgår omfatter begrebet også midler mod myrer, mus og rotter, træimprægneringsmidler og meget andet. Pesticider anvendes således overalt i samfundet også i private husholdninger og haver. En del af midlerne kommer ind under begrebet plantebeskyttelsesmidler, og for dem er der i EU lavet fælles retningslinier for godkendelse. Den lidt snørklede definition af plantebeskyttelsesmidler dækker over midler til at bekæmpe ukrudt (herbicider), svampesygdomme (fungicider) og skadelige insekter (insekticider) samt vækstreguleringsmidler som f.eks. stråforkortningsmidler. Det er først og fremmest disse typer af pesticider, der anvendes i landbrug, gartneri og skovbrug og på offentlige arealer, og det er dem denne temarapport handler om. Betegnelsen pesticider vil blive brugt som samlebegreb for de forskellige slags bekæmpelsesmidler. 6

8 Brug af pesticider i Danmark Miljøstyrelsen udgiver hvert år en oversigt over alle godkendte pesticider, som må markedsføres i Danmark. Oversigten angiver salgsnavnene på de færdigformulerede midler, hvilke mængder de indeholder af de enkelte aktive stoffer, og hvad midlerne må anvendes til. Foruden det aktive stof kan de formulerede midler indeholde forskellige hjælpestoffer, f.eks. opløsningsmidler og sprede- og klæbemidler. Miljøstyrelsen udgiver også en statistisk oversigt over salget af pesticider. Den angiver hvad, der er solgt af de enkelte pesticider, og for landbruget er det særskilt beregnet hvad, der er brugt til de forskellige afgrøder. I 1997 blev der brugt 72 forskellige pesticider (aktivstoffer) i landbruget. Heraf var 44 herbicider, 4 vækstreguleringsmidler, 11 fungicider og 13 insekticider. Valmuer i kornmarker er et smukt syn, men et ukrudtsproblem for landmanden. (Foto: Henny Rasmussen/ Danmarks JordbrugsForskning) 7

9 Brug af pesticider i Danmark Udbringningsmetoder Pesticiderne virker ved, at planter og dyr optager stoffet. I planter kan optagelsen ske enten gennem bladene eller fra jorden ved optagelse gennem rodnettet. Insekter kan påvirkes enten ved, at insektet bliver ramt direkte af insekticidet eller optager insekticidet ved kontakt med blade, der er sprøjtet, eller ved at spise blade eller bladsaft, som indeholder insekticid. Tilsvarende kan fungicider optages direkte ved sprøjtning på svampene eller ved, at planterne har optaget fungicidet. Pesticider, der virker ved, at de bliver optaget og transporteret i planterne kaldes systemiske, mens de pesticider, der optages direkte i svampe eller insekter, kaldes kontaktmidler. For alle typer af midler gælder, at det er vigtigt for effektiviteten, at de fordeles ensartet og får bedst mulig kontakt med det, der skal bekæmpes. Derfor indeholder sprøjtemidlerne ofte tilsætningsstoffer, som skal gøre det lettere at sprede midlerne jævnt ud og skabe bedre kontakt mellem planter og sprøjtevæske. Nogle planter har en voksagtig overflade, som virker vandafvisende, og sprøjtemidlerne vil prelle af på overfladen, hvis ikke midlerne er tilsat afspændingsmidler, der modvirker dette. Under udsprøjtningen findeles sprøjtevæsken til små dråber, idet den ved hjælp af trykluft presses ud gennem dyser i sprøjten. Dråberne bliver mindre, jo højere trykket er, og jo mindre dyserne er. Også den mængde sprøjtemiddel, der bliver udsprøjtet pr. arealenhed, afhænger af tryk og dysestørrelse og naturligvis af den hastighed, hvormed sprøjten bevæger sig. Der findes sprøjteudstyr, som er tilpasset til brug i forskellige typer afgrøder og forskellige størrelser arealer. Billederne viser forskellige typer af sprøjteudstyr. I væksthuse kan et helt bord med planter behandles samtidigt ved hjælp af en sprøjtebom, som køres hen over bordet. (Foto Svend Binnerup/DMU) 8

10 Brug af pesticider i Danmark Håndsprøjte anvendes til små arealer eller til arealer, hvor det kan være vanskeligt at komme til med en marksprøjte, f.eks. i skovbrug, private haver og som her under bordene i et væksthus. (Foto: Henny Rasmussen/ Danmarks JordbrugsForskning) Marksprøjten er den mest anvendte sprøjtetype, som anvendes til alle typer af pesticider i markafgrøder. Højden på sprøjtebommen kan tilpasses efter højden af afgrøden. (Foto: Henny Rasmussen/ Danmarks JordbrugsForskning) 9

11 Brug af pesticider i Danmark Forbruget af pesticider i Danmark I 1986 udarbejdede miljøministeren en handlingsplan, der blev vedtaget af Folketinget. Den havde til formål at beskytte mennesker mod sundhedsmæssige risici ved brug af pesticider og at beskytte miljøet i form af de dyr og planter, som ikke ligefrem var mål for bekæmpelsen. Et mål i handlingsplanen var at halvere forbruget af pesticider i forhold til en referenceperiode Reduktionen skulle ske både i mængden af aktivt stof og i behandlingshyppigheden. Behandlingshyppigheden angiver, hvor mange gange i løbet af et år landbrugsarealet teoretisk kunne sprøjtes med den mængde pesticid, der er solgt til landbrugsformål, og det er på den måde et mål for belastningen af landbrugsarealet. Graferne viser udviklingen i forbruget af pesticider. Reduktionsmålet er angivet som en ret linie på figurerne. Som det fremgår, nærmer forbruget af aktive stoffer sig reduktionsmålet, hvorimod behandlingshyppigheden har lang vej igen. Når behandlingshyppigheden ikke er faldet i samme udstrækning som mængden af aktivt stof, skyldes det først og fremmest, at der er kommet nye pesticider frem, som er effektive i meget lave doseringer. Af de såkaldte minimidler bliver der f.eks. udsprøjtet omkring 4-20 g/ha (1 ha = hektar = m 2 ), mens der af ældre herbicider ofte skulle bruges 1 kg/ha. Der kan altså sprøjtes et større areal med den samme mængde af aktivt stof. Der er også en anden årsag til, at behandlingshyppigheden ikke er faldet. For at begrænse udvaskningen af nitrat fra landbrugsjorden er der stillet krav om, at mindst 65% af landbrugsarealet skal være Tons aktiv stof Herbicider Vækstregulatorer Fungicider Insekticider Ialt Mål gns. 95/ Behandlingshyppighed 4,0 3,5 Herbicider Vækstregulatorer Fungicider Insekticider Ialt Mål 1997 Forbrug af pesticider i Danmark: Mængden af aktiv stof der er solgt til landbrugsformål i perioden 1984 til 1997 og behandlingshyppigheden i den samme periode. Det samlede forbrug og behandlingshyppighed er sammenholdt med pesticidbehandlingsplanens reduktionsmål i ,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, gns. 95/

12 Brug af pesticider i Danmark grønt om vinteren. Desværre er behovet for sprøjtning af vinterafgrøder som regel større end behovet i vårafgrøder, hvilket også afspejler sig i tallene for behandlingshyppighed. Tabel 1 viser en oversigt over afgrødefordelingen i dansk landbrug. Pesticidanvendelsen er ikke jævnt fordelt. Kornmarker udgør ca. 70% af det samlede landbrugsareal og modtager 61% af sprøjtningerne, græs og kløver udgør 11% af arealet og 0,3% af sprøjtningerne, kartofler udgør knap 2% af arealet og 6% af sprøjtningerne, og grøntsager udgør 0,3% af arealet og 6,7% af sprøjtningerne. Det samlede areal, der er sprøjtet, er næsten dobbelt så stort som landbrugsarealet. Det er udtryk for, at hele landbrugsarealet gennemsnitligt er sprøjtet omkring to gange i løbet af ere fra år til år. Nettoudbyttet målt i kr. er desuden afhængigt af omkostninger til pesticiderne, til udsprøjtningen af dem (i form af arbejdstid og traktorkørsel) og af prisen på afgrøden. For herbicider er der dels en direkte effekt i form af højere udbytte dels en indirekte effekt i form af mindre høstbesvær og lavere udgifter til tørring og rensning af afgrøden. Der er også en økonomisk gevinst ved at ukrudtet ikke sætter frø, så mængden af ukrudtsfrø i jorden efterhånden falder. Derved skulle behovet for sprøjtning med tiden blive mindre. Hvis den samme mark sprøjtes med den samme slags herbicid år efter år, kan der opstå problemer med opformering af ukrudt, der bliver modstandsdygtigt (resistent) over for det pågældende herbicid. Hvad er landmandens udbytte af at sprøjte? Det økonomiske udbytte af at sprøjte afgrøderne varierer fra år til år. Over hele landet laves der forsøg, hvor man sammenligner udbyttet fra sprøjtede marker med udbyttet fra usprøjtede marker. På grund af forskelle i dyrkningsbetingelser og angrebsgrad af de forskellige skadevoldere vil det øgede udbytte ved at sprøjte vari- Herbicider, direkte effekt Vækstreguleringsmidler Fungicider Insekticider Direkte effekter i alt Indirekte skade af ukrudt Direkte og indirekte effekter i alt mio. kr. 26 mio. kr. 685 mio. kr. 188 mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr. Merudbyttet ved brug af pesticider i landbruget i (Statens Planteavlsforsøg 1997) Tabel 1. Fordeling af afgrøder og pesticidbehandling i dansk landbrug (Miljøstyrelsen 1997). Total Korn, vintersæd Korn, vårsæd Raps, vinter Raps, vår Andre Frø Kartofler Roer Ærter Majs Grøntsager Græs og kløver Landbrugsareal 1996 (ha) Arealer Herbicider Vækstreguleringsmidler Fungicider Insekticider Samlet

13 Hvor findes pesticiderne i miljøet? Selv om pesticiderne kun er beregnet til at virke inden for det areal, hvor der sprøjtes, kan man finde pesticiderne mange andre steder i miljøet. Figuren viser, hvordan pesticiderne kan spredes i miljøet, og de kommende afsnit handler om disse spredningsveje. I dette afsnit vil vi se nærmere på forekomsten af pesticider i danske miljøprøver. Arbejdsmiljø Vinddrift Rester i afgrøder Overfladisk afstrømning Binding Dræn Dræn Mikrobiel nedbrydning Udvaskning Makroporetransport Udvaskning Udvaskning Grundvand 12

14 Hvor findes pesticiderne i miljøet? Overløb Vask Spild Tilbagesugning Veje Industriområder Jernbanepladser Gårdspladser Stianlæg Affaldsdepoter Dræn Affaldsdepoter Udvaskning Udvaskning Udvaskning Udvaskning Grundvand Grundvand Grundvand 13

15 Hvor findes pesticiderne i miljøet? Tabel 2. Fund af pesticider i regnvandsprøver. (H) angiver, at det er et herbicid, (I) angiver, det er et insekticid. Kurven viser årstidsvariationen i 1990 ved Ulborg i koncentration af lindan i regnvand Lindan (nanogram pr. liter) Jord På dyrkede marker, der sprøjtes med pesticider, bliver der anvendt mellem 4 g og 4 kg aktivt stof pr. ha. Hvis det fordeles i de øverste 5-10 cm af jorden vil det give koncentrationer på 0,003-3 mg pr. kg jord. På udyrkede arealer, som man vil holde ukrudtsfri, bruges der også mange steder kemisk bekæmpelse (herbicider). Tidligere brugte man op til 20 kg aktiv herbicid pr. ha, hvilket gav meget høje koncentrationer i jorden og langvarige effekter, så der mange gange ikke kunne vokse noget på stedet i flere år. De doseringer, der nu anvendes, ligger under 2 kg aktivt stof pr. ha. Regnvand I Danmark er regnvand i 1990-erne blevet undersøgt for indhold af 12 forskellige pesticider og de 5 af dem blev fundet i flere prøver, se tabel 2. De 4 herbicider har alle været brugt meget i Danmark, og det er specielt i sprøjtesæsonen, de er blevet fundet i regnvandet. Lindan derimod er et insekticid, som ikke må anvendes i Danmark bl.a. på grund af sin lange nedbrydningstid. Dette stof blev fundet i regnvandsprøver fra hele året på prøvestationer flere steder i landet. Koncentrationen var størst i sprøjtesæsonen. Stoffet kom ind over Danmark formentlig fra andre europæiske lande, som ikke havde forbudt midlet. Vandløb De mange vandløb i Danmark modtager vand fra oplande af forskellig beskaffenhed. Oplandene kan have forskellige jordtyper og landskabsformer (topografi), som har betydning for, hvordan vand strømmer til vandløbene. Arealanvendelsen er også meget forskellig. Der kan være byer, skove, landbrug eller naturområder. Bortset fra naturområderne bliver der brugt pesticider i varierende omfang i disse områder. Forekomsten af pesticider i vandløbene afspejler arealanvendelsen i oplandene. Man har undersøgt en række vandløb fra forskellige oplandstyper for indhold af pesticider. Et vandløbs opland er betegnelsen for det landområde, der afvandes til vandløbet. Der er udtaget prøver på forskellig årstid. Analyserne har omfattet mellem 14 og 88 pesticider og nedbrydningsprodukter (metabolitter). Pesticider, som findes i vandløb, kan stamme både fra vinddrift, afløb fra markernes dræn, affaldsdepoter, fylde- og vaskepladser for sprøjter samt fra områder, hvor der er brugt totalukrudtsmidler. Der er fundet 32 forskellige pesticider i danske vandløb. Det svarer til ca. 30% af de stoffer, der er analyseret for. Der er 2 fungicider, 3 insekticider og 27 herbicider. Desuden er der fundet 7 nedbrydningsprodukter af pesticider Måneder Pesticid Antal fund/ Koncentrationsinterval Normaldosering, antal prøver Mikrogram pr. liter kg aktiv stof/ha Mechlorprop (H) 6/51 0,02-0,1 1-3 MCPA (H) 6/51 0,08-0,4 1-4 Dichlorprop (H) 7/51 0,06-0,6 1-3 Isoproturon (H) 8/50 0,01-0,4 1-2 Lindan (I) - 0,01-0,1 0,5-0,8 14

16 Hvor findes pesticiderne i miljøet? Vandløbene i agerlandet kan forurenes med pesticider fra sprøjtningen af de tilstødende marker. (Foto: Henny Rasmussen/ Danmarks JordbrugsForskning) 15

17 Hvor findes pesticiderne i miljøet? Fundprocenten for de forskellige pesticider, varierer meget. Fundprocenten angiver, hvor ofte et stof er fundet i de prøver, der er analyseret for det pågældende stof. F.eks. er cyanazin og clopyralid kun fundet i 2% af prøverne i de vandløb, hvor der er analyseret for dem. Atrazin, bentazon, dichlobenil, diuron og hexazinon er fundet i mellem 34% og 47% af prøverne i lerjordsoplande. Hexazinon er fundet i 64% af prøverne fra skovvandløb. BAM (2,6-dichlorbenzamid), som er et nedbrydningsprodukt af dichlobenil, er blevet fundet i alle typer oplande. Tabel 3 viser forekomsten af de pesticider, der er fundet i de højeste koncentrationer, og hvor hyppigt, de er fundet. Koncentrationen af stofferne varierer mellem 0,01 mikrogram pr. liter og 10 mikrogram pr. liter. 0,01 mikrogram pr. liter er den laveste koncentration, man kan påvise, for de fleste stoffer (detektionsgrænsen). 1 mikrogram er en milliontedel gram. En koncentration på 0,01 mikrogram pr. liter svarer altså til, at man opløser 1 g af stoffet i l vand. Der kan findes pesticider i vandløb på alle årstider, men ikke lige hyppigt. De findes hyppigst i sprøjtesæsonen og desuden i forbindelse med regnvejr. I landbrugsoplande med fede, lerede jorde er der fundet flest pesticider og også de højeste koncentrationer. Det kan hænge sammen med, hvordan pesticiderne når frem til vandløbene, f.eks. via grundvand eller drænvand, og hvor hurtigt de nedbrydes i jorden, som det er beskrevet senere i rapporten. I skovvandløb er der ikke påvist ret mange pesticider, men hexazinon, som har været brugt til ukrudtsbekæmpelse i skove findes meget ofte. Dichlobenil er et herbicid, der har været brugt meget til total ukrudtsbekæmpelse, og dette stof og dets nedbrydningsprodukt, BAM, findes i de fleste af vandprøverne fra byoplande, men også i alle andre områder. Selv om de enkelte pesticider som regel findes i koncentrationer, der ikke er direkte giftige for dyre- og plantelivet, kan det være vanskeligt at sige, hvilken virkning blandingen af flere pesticider kan have. Tabel 3. Pesticider, der er fundet i danske vandløb i koncentrationer over 1 mikrogram pr. liter. (H) angiver at det er et herbicid. Aktiv stof Antal fund/ Koncentrationsinterval antal analyserede prøver mikrogram pr liter 2,4-D (H) 21/139 0,02-6,6 atrazin (H) 81/329 0,01-1 bentazon (H) 42/155 0,01-10 dichlobenil (H) 52/156 0,01-1,7 dichlorprop (H) 34/290 0,01-2,8 diuron (H) 37/106 0,02-2 hexazinon (H) 52/133 0,04-4 isoproturon (H) 64/280 0,01-3 MCPA (H) 57/303 0,01-7,3 mechlorprop (H) 96/313 0,01-7 metamitron (H) 2/

18 Hvor findes pesticiderne i miljøet? Vandhuller De mange vandhuller i agerlandet er vigtige levesteder for dyr og planter. Deres beliggenhed gør dem potentielt udsatte for belastning med pesticider fra de omkringliggende marker. Man har undersøgt indholdet af pesticider i markvandhuller på henholdsvis Køgeegnen og på Avernakø. Der er fundet flere forskellige pesticider i koncentrationer fra 0,01-11 mikrogram pr. liter. Det drejer sig om 2 fungicider, 3 insekticider og 10 herbicider. Aktiv stof Antal fund/antal Koncentrationsinterval analyserede prøver mikrogram pr liter Fenpropimorph (F) 6/10 0,1-7,5 Ioxynil (H) 3/16 0,02-1,1 MCPA (H) 9/40 0,01-1,1 Mechlorprop (H) 18/41 0,01-11,4 Propiconazol (F) 4/6 0,1-3 Tabel 4. Pesticider, der er fundet i danske vandhuller i koncentrationer over 1 mikrogram pr. liter. (H) angiver at det er et herbicid, (F) angiver et fungicid. Manglende ophavsret til Internettet Med en beliggenhed neden for skrånende marker er der risiko for forurening af vandhullerne både ved vinddrift og overfladisk afstrømning af pesticider. (Foto: Niels Peter Holst Hansen/ Biofoto). 17

19 Hvor findes pesticiderne i miljøet? Jord- og drænvand Det øverste jordlag kaldes pløjelaget. Det er her den største mikrobielle nedbrydning finder sted. For at vurdere risikoen for, at et pesticid havner i grundvandet eller udvaskes til vandløb, kan man udtage vandprøver under pløjelaget. Når stoffet har passeret pløjelaget, foregår yderligere nedbrydning meget langsommere. Regn, der trænger ned i sprækker og hulrum mellem jordpartiklerne, kaldes jordvand. Jordvand kan udtages gennem sugeceller, som installeres i jorden uden at forstyrre de naturlige jordlag. Ved hjælp af undertryk kan vandet suges ud af jorden. Jordvandsprøver med pesticider vil generelt være udtryk for en anvendelse af de pågældende pesticider på jordoverfladen over prøvetagningsstedet eller tilførsel med regnvand. Undertiden kan spild eller nedgravet pesticidaffald ved prøvetagningsstedet blive fanget af sugecellerne. Ved at etablere flere sugeceller under samme mark vil en punktkildeforekomst ved en af sugecellerne kunne afsløres. For at gøre jorden tjenlig til dyrkning er der under mange marker specielt på de lerede jorde nedgravet drænrør, der typisk ligger omkring 1 m nede. Der kan være et helt system af drænrør fra flere marker, der til sidst løber ud i et vandløb eller en sø. Drænvandsprøver kan opsamles ved at opsamle vand fra drænrørs udmundinger i f.eks. vandløb. Her kan det dog være svært at afgøre, hvor vandet stammer fra. Drænvandsprøver repræsenterer hele det opland, der afdrænes af det pågældende drænrørssystem. Der kan være tale om mange marker med forskellig anvendelse, tildækkede mergelgrave, nedgravet affald, vaskepladser, drivhuse etc. For at kunne fortolke resultatet af en drænvandsprøve er det vigtigt at vide, hvilket opland den pågældende prøve repræsenterer. Vand kan også udtages i drænvandsdybde ved at bore rør ned i jorden, hvori vandet så trænger ind gennem de sprækker, rørene er forsynet med. De kan være sat i forskellige dybder, så man præcist ved, hvor vandprøven er taget, og hvor langt pesticidet er blevet transporteret ned i jorden. I tabel 5 er det opgjort, hvilke pesticider, der er fundet i koncentrationer over 0,1 mikrogram pr. liter og det antal analyser, der er udført indtil 1998 af jord- og drænvandsprøver. Tabel 5. Pesticider, der er fundet i drænvand og jordvand i Danmark i koncentrationer over 0,1 mikrogram pr. liter. (H) angiver et herbicid, (M) angiver et nedbrydningsprodukt (metabolit). I alt er der i dag påvist 26 forskellige pesticider i jord- og drænvand. Komponent Antal fund over 0,1 mikrogram Antal analyser pr. liter Atrazin (H) Desisopropylatrazin (M) 1 21 Hexazinon (H) Isoproturon (H) ,4-D (H) ,4-dichlorphenol (M) Bentazon (H) 2 21 Dichlorprop (H) MCPA (H) Mechlorprop (H) ETU (M)

20 Hvor findes pesticiderne i miljøet? Grundvand Hvis man går ned i jorden vil alle sprækker og mellemrum mellem jordpartiklerne fra en eller anden dybde være fyldt med vand. Overgangen til fuld vandmætning kaldes grundvandsspejlet og viser sig som fri vandoverflade, hvis man graver ned gennem jorden. Søer og vandhuller er udtryk for, at grundvandsspejlet ligger højere end jordoverfladen. Grundvandsspejlet kan svinge mange meter fra sommer til vinter og fra år til år, ligesom oppumpning af grundvand til vandforsyning kan sænke grundvandsspejlet, så åer og vandhuller tørlægges. Langt størstedelen af det vand, der bruges til drikkevand i Danmark, er oppumpet grundvand. Vi er derfor interesserede i, at det skal være fri for pesticider og andre kemikalier. I hele EU er der opstillet krav til, hvor meget pesticid der må være i drikkevandet. Grænsen er sat til 0,1 mikrogram pr. liter eller samlet 0,5 mikrogram pr liter, hvis der er flere pesticider i vandet. Denne grænse gælder for alle pesticider og er ikke baseret på stoffernes giftighed, men har baggrund i et ønske om, at drikkevandet ikke indeholder pesticider. Pløjelag Sugecelle Drænrør Stålrør Filter Grundvandsspejl Grundvand Figuren viser de steder i jorden, hvor der kan udtages vandprøver for at følge udvaskning af pesticider. 19

21 Hvor findes pesticiderne i miljøet? Grundvandets kvalitet undersøges på forskellig vis. Der foregår en løbende overvågning (grundvandsmonitering) i alle amter, hvor ca forskellige boringer hvert tredje år undersøges for indhold af pesticider og andre uønskede stoffer. Boringerne er sat, så de repræsenterer forskellige jordtyper, forskellig dybde og dermed forskellig alder på vandet og forskellige landskaber. Det har vist sig, at jordtypen har stor betydning for, om pesticider havner i grundvand. I sandjord, hvor luften har mulighed for at trænge ned, bliver flere pesticider hurtigt nedbrudt af mikroorganismer. I lerjord er der sprækker, så pesticiderne i forbindelse med regnskyl hurtigt kan transporteres ned, hvor der kun er lidt ilt og næringsstof og dermed ringe mikrobiel aktivitet og nedbrydning. Pesticiderne kan så transporteres videre ned til grundvandet. Siden 1990 er grundvandets kvalitet systematisk blevet overvåget. I begyndelsen indeholdt analyseprogrammet 8 forskellige herbicider. Der var tale om 4 phenoxysyrer, der blandt andet er brugt til ukrudtsbekæmpelse i kornmarker. Desuden indeholdt programmet atrazin og simazin, der er brugt i majs og frugtplantager, og har haft stor anvendelse på steder, hvor al bevoksning har været uønsket som gårdspladser, fortove, parkeringspladser og jernbaner. Endelig blev der også analyseret for 2 såkaldte gule midler, dinoseb og DNOC, som også har været anvendt i kornmarker til bekæmpelse af ukrudt. Alle disse herbicider er i dag enten forbudt, eller deres anvendelse er blevet stærkt begrænset. Fra 1998 er analyseprogrammet udvidet til at omfatte over 40 forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter. Man er blevet klar over, at det ikke er nok at kigge på pesticiderne, men at der også kan forekomme nedbrydningsprodukter, der endnu lettere vaskes ned til grundvandet (se næste kapitel). I tabel 6 ses hvor mange filtre, der indgår i grundvandsovervågningsprogrammet, og i hvor mange tilfælde, der har været overskridelser af grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter. Vandværksboringer Vandværkerne kontrollerer drikkevandskvaliteten for at sikre, at vandet overholder grænseværdierne i Bekendtgørelsen om vandkvalitet. I princippet skal vandværkerne kigge efter alle de uønskede stoffer, der vil kunne havne i det enkelte vandværks drikkevandsboringer. I praksis foretages der analyser af en lang række stoffer, der har størst risiko for at forekomme i grundvandet. I tabel 7 er vist de pesticider, der hyppigst er analyseret for i vandværkernes boringer. Tabel 6. Fund af pesticider over 0,1 mikrogram pr. liter i grundvandsmoniteringsprogrammet. (Efter GEUS, 1997). Pesticid Analyserede filtre % fund over 0,1 mikrogram pr. liter Dichlorprop (H) ,0 MCPA (H) ,2 Mechlorprop (H) ,5 2,4-D (H) 890 0,1 Atrazin (H) ,9 Simazin (H) ,5 DNOC (H) ,2 Dinoseb (H) ,1 De 8 pesticider samlet ,0 20

22 Hvor findes pesticiderne i miljøet? Som det ses af tabellen, er de stoffer, der hyppigst er fundet i drikkevandet, i dag forbudt. Undersøgelser og analyseprogrammer justeres til stadighed, så der kigges efter nye pesticider og nedbrydnings- produkter. På den måde håber myndighederne på hurtigt at kunne gribe ind, hvis nye pesticidproblemer viser sig. I alt er der i dag påvist 23 forskellige pesticider og metabolitter i ubehandlet drikkevand. Vandværksområde med perlesten fri for ukrudt! (Foto: Niels Henrik Spliid/ Danmarks JordbrugsForskning) Pesticid Antal analyser % fund over 0,1 mikrogram pr. liter Atrazin (H) ,2 Dichlorprop (H) ,6 Simazin (H) ,2 Mechlorprop (H) ,3 MCPA (H) ,1 2,4-dichlorphenol (M) ,4 4-chlor, 2-methylphenol (M) ,3 2,6-dichlorphenol (M) ,1 2,6-dichlorbenzamid (BAM), (M) ,8 Desethylatrazin (M) 443 0,9 Hexazinon (H) 439 1,4 Desisopropylatrazin (M) 396 1,0 6-chlor, 2-methylphenol (M) 383 1,0 Tabel 7. Oversigt over de pesticider og nedbrydningsprodukter, der hyppigst er analyseret for og fundet i koncentrationer over 0,1 mikrogram pr. liter i vandværkernes boringer. ( ) betyder, at pesticidet eller moderstoffet ikke mere må anvendes til sprøjtning. (H) betyder herbicid, (M) betyder nedbrydningsprodukt (metabolit). (Efter GEUS, 1997) 21

23 Hvad sker der med pesticiderne i miljøet? Pesticider, som er landet på den mark eller på de planter, man har ønsket at behandle, bliver udsat for en lang række påvirkninger. Derved kan pesticidet flyttes, bindes eller nedbrydes. Hvis et pesticid tilsyneladende forsvinder fra det sted, hvor man har behandlet, så behøver det ikke betyde, at pesticidet er blevet nedbrudt til stoffer, som vi ikke længere skal interessere os for. På nedenstående figur kan man se denne fjernelse illustreret, idet man må forestille sig, at den er sammensat af de forskellige påvirkninger som pesticidet udsættes for. Man bruger ofte udtrykket persistens om den tid det tager, før et pesticid er fjernet. Stoffer, der kun langsomt nedbrydes, kaldes persistente. Fordampning Særligt i forbindelse med, og lige efter pesticidet sprøjtes ud, kan der ske en fjernelse ved fordampning eller ved, at sprøjtevæsken som små dråber båret af vinden driver væk fra det sprøjtede område. Fordampningen er sandsynligvis primært årsag til, at vi finder pesticider i regnvand, medens vinddriften kan give direkte sprøjteskader på nærliggende hegn, naboafgrøder, haver og drivhuse. Fordampning Arbejdsmiljø Vinddrift Rester i afgrøder Overfladisk afstrømning Binding Dræn Dræn Dræn Mikrobiel nedbrydning Fjernelse af pesticider fra jordmiljøet sker både ved fordampning, vinddrift, binding, udvaskning og nedbrydning. Udvaskning Grundvand Makroporetransport Udvaskning Grundvand 22

24 Hvad sker der med pesticiderne i miljøet? Optagelse og binding Når pesticidet efter udsprøjtning er landet på planten eller på jordoverfladen, kan nogle pesticider optages i planten og måske transporteres rundt i planten. Herved kan pesticidet vandre ned i rødderne, hvorved man slår ukrudt med et forgrenet rodnet ihjel. Det er det, der sker, når man vil slå kvikgræs ihjel med ukrudtsmidlet glyphosat (Roundup). Den type midler kalder man systemiske pesticider. Nogle pesticider kan desuden bindes så stærkt til jorden, at de stort set ikke har nogen biologisk virkning i jorden. Igen kan glyphosat bruges som eksempel, idet det bindes så stærkt til jordpartikler, at det normalt ikke kan optages af planterne fra jorden. Udvaskning og nedbrydning Der kan også fjernes pesticider fra jorden ved, at de vaskes ud og måske ender i drænvand eller i grundvandet. Hvis man regner lidt på de fund af pesticider, der er gjort i drænvand og grundvand, så viser det sig, at det sandsynligvis er under 0,1% af den tilførte mængde, som vaskes ud til dybere jordlag. Udvaskningen betyder altså næppe ret meget for fjernelsen af pesticider, den kan dog have stor betydning for forureningen af overfladevand og grundvand. Derimod er nedbrydningen en meget væsentlig faktor for fjernelsen. Det drejer sig om den nedbrydning, som foretages af enzymerne fra jordbundens myriader af bakterier og svampe (i et gram jord kan der være over 100 millioner bakterier og flere hundrede meter svampevæv). Nedbør 0, ,0003 mg/l Brøndvand 0, ,05 mg/l Afgrøder 0,1-1 mg/kg Udyrkede områder 1-25 mg/kg Sprøjtevæske mg/l Vandløb 0, ,01 mg/l Pløjelag 0,1-1mg/kg Drænvand 0, ,05 mg/l Grundvand 0, ,001 mg/l Påvisning af pesticider i miljøet: Nogle koncentrationsintervaller af pesticider, som er påvist forskellige steder i miljøet i Danmark. Koncentrationerne er angivet i mg pr. kg eller liter (ppm) og omfatter langt de fleste påvisninger. 23

25 Hvad sker der med pesticiderne i miljøet? Desuden kan der ske fotokemisk nedbrydning, som fremkaldes af solens stråler, samt andre former for kemisk nedbrydning, f.eks. hydrolyse. Den spredning, som er illustreret på figuren side 22, viser dermed helt godt, hvorfor man kan finde pesticider andre steder i miljøet end der, hvor de er blevet anvendt. Påvisning af pesticider i miljøet Figuren side 23 viser nogle af de mange forskellige koncentrationer af pesticider, der er blevet påvist forskellige steder i miljøet. Figuren angiver koncentrationer fra 1 til 5 g pr. liter i den sprøjtevæske, der bruges til behandlingerne og til de meget lave koncentrationer, som findes i nedbør, i overfladevandet og i grundvand. Pesticiders spredning gennem atmosfæren Det har været kendt gennem flere år, at pesticider kan påvises i nedbøren, selv i egne hvor der aldrig har været anvendt pesticider. Der er således fundet rester af insektmidlet DDT overalt på Antarktis, og det kan kun stamme fra atmosfærisk transport. Analyser af nedbør i de nordiske lande og i Tyskland har tilsvarende vist, at et af de stoffer, der findes i højeste koncentration, er det chlorerede insektmiddel lindan. Dette på trods af, at lindan ikke har været tilladt i disse lande gennem de seneste år. For lindans vedkommende må denne transport betragtes som global. Der arbejdes på at indføre et globalt forbud for såvel DDT og lindan som for lignende persistente pesticider. Når markerne har været sprøjtet med pesticider, efterlades der pesticidrester i afgrøden. Afgrøden må først høstes efter nærmere fastsat sprøjtefrist, så pesticidresterne er tilstrækkeligt lave til at overholde maksimalgrænseværdien. Fotos på dette opslag og side 26 viser konventionelt (med brug af pesticider) dyrkede marker. Konventionelt dyrket mark med byg. (Foto: Henny Rasmussen/ Danmarks JordbrugsForskning) 24

26 Hvad sker der med pesticiderne i miljøet? Man har også i Danmark fulgt regnvandets indhold af en gruppe ukrudtsmidler, som nu er blevet delvis forbudt her i landet. Gruppen hedder phenoxysyrer, eller hormonmidler, og har været benyttet gennem næsten 50 år til at bekæmpe ukrudt i korn og i øvrigt også i græsplæner. Efter at der er indført et delvist forbud i 1997, er indholdet i regnvandet næsten forsvundet. For denne stofgruppe har forbudet altså haft en effekt. Det hænger muligvis sammen med, at disse stoffer bliver nedbrudt af sollyset, når de findes i atmosfæren. Lindan er mere stabil overfor sollysets nedbrydning, således at stoffet kan transporteres over lange afstande fra f.eks. Østeuropa eller Storbritannien, hvor det stadig anvendes. ha pr. år. Den totale, målte belastning med anvendte pesticider ligger mellem nogle få og et par hundrede mg pr. ha pr. år. Man kan stille sig spørgsmålet, om dette pesticidindhold vil skade plante- eller dyrelivet på jorden. Hidtil har man ikke påvist effekter selv på følsomme plantearter, men det kan ikke afvises, at de mange kombinationer af pesticider kan have en stærkere effekt, eller at de små pesticidmængder kan skade plantesamfund på naturarealer, som lever under et stærkt stress på grund af konkurrencen med andre planter (Se iøvrigt temarapport 19/1998 s. 11). De største belastninger af landjorden med de atmosfærebårne pesticider, som anvendes i Danmark, ligger på 30 til 50 mg pr. Konventionelt dyrket mark med hvede. (Foto: Henny Rasmussen/ Danmarks JordbrugsForskning) 25

27 Hvad sker der med pesticiderne i miljøet? Konventionelt dyrket mark med raps. (Foto: Henny Rasmussen/ Danmarks JordbrugsForskning) Pesticidrester i afgrøden Før et pesticid godkendes til brug i Danmark, skal producenten demonstrere, at den anvendelse, man søger om ikke giver anledning til rester af pesticider i den høstede afgrøde, som overstiger maksimalgrænseværdien. Maksimalgrænseværdien angiver en acceptabel rest af pesticider i afgrøden og fastsættes af Veterinærog Fødevaredirektoratet. Grænseværdien skal sikre, at levnedsmidler ikke indeholder pesticidrester, der kan være sundhedsskadelige og desuden, at pesticidresterne holdes på det lavest mulige niveau. Til den sundhedsmæssige vurdering benyttes ADI-værdier. ADI-værdien (Acceptabel Daglig Indtagelse) angiver den acceptable daglige indtagelse af et stof gennem et helt liv. ADI-værdien fastsættes ud fra en række dyreforsøg. Ved dyreforsøgene bestemmer man den højeste koncentration af pesticid i føden, som ikke har vist nogen virkning på forsøgsdyrene (NOEL= No Observed Effect Level). ADI-værdien bliver typisk fastsat til 1/100 af NOEL, idet 100 er en sikkerheds faktor. Maksimalgrænseværdien, MRL (Maximum Residue Limit) fortæller hvor meget, der maksimalt kan tillades af et givet pesticid i en given afgrøde, når den er klar til salg. Maksimalgrænseværdien fastsættes under hensyntagen til ADI-værdien og pesticidets anvendelsesmønster. Det skal være undersøgt, hvor hurtigt pesticidet forsvinder fra afgrøden, når den er blevet sprøjtet. Ud fra disse undersøgelser kan man se, hvor meget restkoncentrationen er i afgrøden på høsttidspunktet. Den koncentration, som er tilbage efter sprøjtning ved god landbrugspraksis, er udgangspunkt for fastsættelsen af grænseværdien, hvis den ikke giver anledning til overskridelse af ADI-værdien, og det gør den sjældent. Udvaskning af pesticider I Danmark kommer over 99% af vores drikkevand fra grundvand. Der er derfor de senere år fokuseret meget på risikoen for, at pesticider skal vaskes ud af jorden og forurene denne ressource. Der er også krav om, at pesticider ikke må forurene overfladevand. Se også afsnittet om pesticider i vand. Der er gennem de seneste år påvist en række pesticider i vandprøver hentet op fra grundvandet. Nogle af de stoffer, som har været mest omtalt i medierne, er ukrudtsmidlet atrazin og en nedbrydningsrest kaldet BAM af ukrudtsmidlet dichlobenil. Det sidste er solgt under navnene Prefix G og Casoron G. Disse stoffer findes ofte i grundvandet, fordi de er benyttet til at holde ukrudtet væk på arealer, som er næsten frie for organisk materiale (humus) på overfladen. Det drejer 26

28 Hvad sker der med pesticiderne i miljøet? sig om parkeringspladser, gårdspladser, stier, vejkanter og flisebelagte områder, de såkaldte befæstede arealer. Den principielle forskel, der er på disse miljøer, er vist på nedenstående figur. Det humusholdige pløjelag, som kan binde pesticiderne, er vist til venstre på figuren. I dette lag findes bakterier og svampe, som kan nedbryde pesticiderne. Disse mikroorganismer findes ikke på de områder, som er vist på højre side af figuren. Netop på sådanne områder har man brugt atrazin og dichlobenil i store mængder. Det er indholdet af humus i jorden, som har stor betydning for jordens evne til at fastholde langt de fleste pesticider. Der skal derfor ikke megen fantasi til at forestille sig, at risikoen for udvaskning er særligt stor på det man kalder de befæstede arealer. Det skyldes den dårlige binding kombineret med en langsom nedbrydning, og desuden har man brugt temmelig store mængder ukrudtsmiddel på disse områder. Tabel 8, side 28, illustrerer bindingen af atrazin i en humusrig jord med 4,5% humus sammenlignet med en jord udtaget i ca. en meters dybde, og hvor der kun er 0,2% humus, svarende til en grusdækket parkeringsplads. Bindingen kan udtrykkes ved den såkaldte K d -værdi. Den beregnes som forholdet mellem den koncentration af atrazin, der er bundet til jorden, og den koncentration af atrazin, der er i opløsning i jordvandet. Tabellen viser også bindingen af herbicidet glyphosat (Roundup) i grusmateriale fra en jernbaneunderbygning. Jo højere K d -værdien er, jo bedre bindes stoffet. Bindingen af bekæmpelsesmidler i jorden kan forøges med tiden, fordi stofferne efterhånden bevæger sig ind i mikroskopiske revner og hulrum i jordpartiklerne. Det humusholdige pløjelag kan binde pesticiderne. I pløjelaget er der mikroorganismer, der kan nedbryde pesticiderne. Stabilgrus indeholder få mikroorganismer, og det er dårligt til at binde pesticiderne. Jordbrug Industriområder Gårdspladser Parkeringspladser Vejkanter Stier Jernbaner Fliser Asfalt Sten Pløjelag Stabilgrus Humusfattig underjord Humusfattig underjord Grundvand Grundvand 27

29 Hvad sker der med pesticiderne i miljøet? Netop bindingen af pesticider er en af de egenskaber, som siger noget om, hvordan man kan forvente stoffet vil opføre sig i jorden, og hvor stor risiko det udgør for f.eks. grundvandet. Jo bedre stofferne bindes, jo mindre er risikoen for, at de nedvaskes i jorden. Man skal dog tage hensyn til, at selv små partikler (kolloider) i et vist omfang kan nedvaskes i jorden gennem revner og sprækker, som specielt kan være udbredt på lerjorde det kaldes makroporetransport. Sidder pesticiderne fast på disse små partikler, kan de i nogle tilfælde følge med ned gennem jorden. Hvor meget denne transport betyder for udvaskningen er vanskelig at sætte tal på. Problemet undersøges, men de mest bundne stoffer er ikke påvist i grundvandet, medens drænvand måske kan forurenes selv af godt bundne pesticider. først og fremmest de bakterier og svampe (mikroorganismer), som lever i jorden, som er ansvarlige for denne nedbrydning. Mikroorganismerne producerer de enzymer, som klarer nedbrydningen. Den nedbrydning som enzymerne foretager, klipper gradvist pesticidmolekylet mindre og mindre. Til sidst ender nedbrydningen med, at de oprindelige byggesten (atomerne), hvoraf kulstoffet er det vigtigste, er bygget ind i mikroorganismerne og i humus, eller er udskilt som kuldioxid (CO 2 ). Hvis nedbrydningen ikke går helt til ende, men der først dannes en nedbrydningsrest med andre egenskaber end det oprindelige pesticid, så kan vi ende med et problem som de mange fund af nedbrydningsresten BAM fra dichlobenil. Figuren på side 29 viser hvordan nedbrydningsresten BAM er opstået under nedbrydningen af dichlobenil. Tabel 8. Binding af ukrudtsmidlet atrazin i jord fra pløjelaget og fra en meters dybde samt bindingen af glyphosat (Roundup) i jord fra en jernbaneunderbygning. Jensen et al. (1988), Torstensson & Lindholm (1988) Der kan yderligere ske en transport af pesticider med vand, der løber på jordoverfladen og lander i vandløb og søer. Man søger at forhindre, at vandmiljøet bliver forurenet på denne måde ved at indføre bræmmer langs vandløb og søer, hvor man ikke må dyrke jorden. Denne bræmme virker som et filter og nedsætter den overfladiske afstrømning. Miljøstyrelsen påbyder, at nogle stoffer ikke må anvendes nærmere end f.eks. 10, 20 eller 30 meter fra søer og vandløb, afhængigt af stoffernes egenskaber. Nedbrydning af pesticider Heldigvis forsvinder pesticiderne som nævnt efterhånden fuldstændigt fra vort miljø, fordi de bliver nedbrudt. Det er BAM findes ofte i grundvandet, medens moderstoffet dichlobenil ses meget sjældent. Det skyldes, at bindingen af selve ukrudtsmidlet dichlobenil er væsentligt større end bindingen af nedbrydningsproduktet BAM, og at BAM nedbrydes langsommere end dichlobenil. I Miljøstyrelsens godkendelse af pesticider tager man højde for, at der kan være risiko for, at nedbrydningsrester kan udvaskes. For alle stoffer laves forsøg, som viser, om man kan udvaske nedbrydningsrester af stofferne fra små jordsøjler, som har indeholdt noget af stoffet i nogen tid (ældede prøver). Det betyder, at man kan se, om der dannes nogle stoffer, som udvaskes lettere end moderstoffet. Der laves også Pesticid Jordtype Humusindhold Binding (K d -værdi) Atrazin Pløjelag 4,5 % 5,2 Atrazin Underjord 0,2 % 0,1 Glyphosat Jernbaneunderlag 0,1 % 26 28

30 Hvad sker der med pesticiderne i miljøet? udvaskningforsøg under mere naturtro forhold i store kasser med jordblokke (lysimetre), som er udtaget uden, at man har forstyrret jordens struktur. I kasserne behandles jordoverfladen med pesticider, og der dyrkes planter i kasserne. Man kan derefter de næste par år opsamle det vand, der løber gennem jordblokkene, som typisk har en overflade på mellem en halv og en kvadratmeter og en dybde på ca. en meter. Denne type undersøgelser kaldes lysimeterforsøg. I øvrigt skal Miljøstyrelsen kende nedbrydningsvejen, før et stof godkendes til brug i Danmark, og man ønsker ikke, at det tager mere end 3 måneder før halvdelen af stoffet er nedbrudt. Man siger, at halveringstiden skal være under 3 måneder. Nedbrydningen afhænger af miljøet Som nævnt ovenfor er nedbrydningen af pesticider langsom i de befæstede områder, fordi der ikke lever nær så mange mikroorganismer i disse rene uorganiske jorde som i jord med et højt indhold af humus. På samme måde går nedbrydningen langsomt, hvis jorden tørrer ud, primært fordi mikroorganismerne behøver vand til deres aktivitet. Mikroorganismerne arbejder også meget langsomt om vinteren hvor temperaturen er lav, ofte under 0 o C. I landbruget skal man derfor være særligt forsigtig med, hvilke pesticider man udsprøjter om efteråret. Det må kun være stoffer, som enten nedbrydes meget hurtigt, eller som bindes så effektivt, at de ikke kan vaskes ud. Kontrollen med pesticiders spredning er en kompliceret sag Afsnittet har demonstreret, at det er meget vanskeligt at have kontrol med spredningen af pesticider i miljøet. Når man f.eks. skal sikre, at grundvandet ikke indeholder pesticidrester, så er det mange forhold, man skal tage højde for: F.eks. pesticiders binding og nedbrydning, er der stabile nedbrydningsrester, hvordan er jordtypen, hvornår skal pesticidet anvendes og i hvor store mængder. Man skal altså i godkendelsen tage højde for, at vi lever i et meget komplekst miljø, og det er nødvendigt at se på den sum af påvirkninger, midlerne udsættes for. Folketinget vedtog i 1998 at hæve afgifterne på salget af pesticider for at skaffe penge til mere forskning i økologiske dyrkningsmetoder og til forbedret overvågning af pesticidernes forekomst i miljøet. Blandt andet skal der opbygges et varslingssystem, som skal gøre det muligt for myndighederne på et tidligt tidspunkt at opdage, om der er risiko for, at pesticider kan udvaskes til grundvandet ved almindelig brug. Cl Fordampelig CN Cl Dichlobenil Prefix G Casaron G Langsom Cl CONH 2 Cl 2,6-dichlorbenzamid (BAM) Udvaskelig Meget langsom Nedbrydning til CO 2 og organiske stoffer Nedbrydning af ukrudtsmidlet dichlobenil (Casoron G og Prefix G) til nedbrydningsresten (metabolitten) BAM (2,6-dichlorbenzamid). Figuren viser også stoffernes relative nedbrydningshastigheder og evne til at fordampe eller blive udvasket. 29

31 Pesticidforurening fra punktkilder Figuren viser en direkte forureningsrisiko ved tilbagesugning under fyldning af sprøjten og en mere indirekte forureningsrisiko ved spild, afskylning af sprøjtede jordoverflader nær brønde og boringer og de høje pesticidkoncentrationer, som kan forekomme, hvor man har påfyldt pesticider eller vasket og skyllet sprøjter og traktorer. Risikoen for forurening af brønde og boringer og af drænafløb fra gårdspladser er meget nærliggende. Der er set direkte forureninger af brønde og boringer ved spild af sprøjtevæske, og ved tilbagesugning under fyldning af sprøjter. Der er en nærliggende risiko for nedsivning til grundvandet de steder, hvor man fylder sprøjter og foretager vask og skylning af sprøjte og traktor. Overfladisk afskylning til brønde og boringer der af æstetiske årsager og for at begrænse forbruget af arbejdskraft holdt fuldstændig fri for ukrudt ved hjælp af kemiske midler (herbicider). Hvis man til at fjerne ukrudt på gårdspladsen har anvendt en dosering der svarer til 2 kg herbicid pr. ha vil det svare til 0,2 g pr. m 2. Hvis blot herbicider fra 1 m 2 bliver skyllet af overfladen og ender i brønden, vil det være nok til at bringe en vandmængde på 2.000m 3 op på grænseværdien for pesticider i drikkevand. Eksemplet viser, hvor vigtigt det er at holde en direkte anvendelse af pesticider på jordoverfladen i en sikker afstand fra brønde og boringer. Ved ikke at anvende pesticider nærmere end Overløb Vask Ofte findes brønde og boringer i nærheden af beboelser, f.eks. på gårdspladser og nær pumpehuse. Normalt er disse områ- Tilbagesugning Veje Industriområder Jernbanepladser Gårdspladser Stianlæg Affaldsdepoter Affaldsdepoter Udvaskning Udvaskning Udvaskning Udvaskning Grundvand Grundvand 30