FREMTIDENS BÆREDYGTIGE PRODUKTION
|
|
- Elias Nielsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CASE FÆLLESLIGT FOKUSOMRÅDE I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE PRODUKTION
2 MADSPILD I KØKKENET OG DERHJEMME Fællesfagligt fokusområde i naturfag Formålet med forløb i de fællesfaglige forløb i naturfag er at give eleverne kompetencer til at kunne handle med bæredygtig ansvarlighed, så de kan være med til at leve op til FN s 2030 mål: Verdens bedste nyheder FN s Verdensmål I denne case beskrivelse tager vi afsæt i: Pkt Inden 2030 skal vi nå frem til at bruge og håndtere naturressourcer bæredygtigt. Samt punkt 12.3 Inden 2030 skal vi halvere det globale madspild pr. person, både i forretninger og hos forbrugerne. Vi skal også reducere madspild i produktionen og leverandørkæderne, heriblandt tab af afgrøder efter høsten.
3 Fællesfaglige fokusområder En del af undervisningstiden i fagene biologi, fysik/kemi og geografi skal læses som tværfaglige forløb. Indholdet i disse forløb er fællesfaglige fokusområder, hvoraf nogle er udmeldt af UVM, mens andre kan være temaer, som kommuner eller skoler selv bestemmer. I forhold til er især forløbet om Fremtidens bæredygtige produktion og Teknologi og sundhed i hverdagen interessante. Alternativt kan skolerne lave deres eget fælles fokusområde, fx og fremtidens bæredygtige produktion. Kompetenceområder i naturfag Kompetencemålene i naturfagene er opdelt i mål der er fælles for fagene og mål der er fagspecifikke. Herunder er kun vist de fælles kompetencemål. KOMPETENCE OMRÅDER Undersøgelser Modellering Perspektivering Kommunikation KOMPETENCEMÅL Eleven kan designe, gennemføre, og evaluere undersøgelser i hhv. fysik/kemi, biologi og geografi Eleven kan anvende og vurdere modeller i hhv. fysik/kemi, biologi og geografi Eleven kan perspektivere hhv. fysik/kemi, biologi og geografi til omverdenen og relatere indholdet i fagene til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med hhv. fysik/kemi, biologi og geografi
4 Om projektarbejdet Elevernes arbejde med de fællesfaglige fokusområder er kendetegnet ved at være projektforløb med deltagerstyring og problem- og produktorientering. Projektforløbet kan opdeles i tre faser: FASE 2 Arbejds- og kvalificeringsfase I denne fase arbejder eleverne i grupper I arbejdsgrupperne kan de så arbejde videre med at omsætte ideerne til problemstillinger. Krav til gruppernes arbejde Formulering af naturfaglige problemstilling(er) som kan undersøges og besvares med det udvalgte fællesfaglige fokusom- Formulering af arbejdsspørgsmål FASE 1 råde. Læreren kvalificerer elevernes arbejde bl.a. gennem vejledning og forskellige loops. Arbejdet skal være målrettet med besvarelse af problemstillingen ud fra arbejds- Rammesætning og forberedelsesfase Forberedelsen af projektforløbet foregår med udgangspunkt i biologi, fysik/kemi og geografi, så det sikres at eleverne har grundlæggende faglige viden og færdigheder, de skal bruge i projektarbejdet. Undervisningen i forberedelsesfasen kan betragtes som Projektstøttende forløb, der er almindelige faglige undervisningsforløb, som i tillæg til de faglige mål støtter op om projektforløbene. Rammesætningen består i opstilling af tydelige læringsmål, organisering af projektet, tidsrammer, praktiske muligheder, krav og forventninger til elevernes samarbejde, produktkrav, m. m. Opstarten af projektforløbet er særlig vigtig fordi læreren kan rammesætte forløbet og hermed styre det i en bestemt retning. I præsentationen af det fælles fokusområde kan bestemte emner og arbejdsmetoder fremhæves for at stilladsere elevernes arbejdsproces. En god opstart skal både udfordre elevernes forforståelse og motivere til at tænke nyt. Det kan fx være et besøg hos to lokale svinebønder, en med konventionel drift og en med fritgående svin. Det kunne også være en film, der viser forskellen på produktion af de samme fødevarer i et rigt og et fattigt land. Eleverne bør have mulighed for at kommentere lærerens oplæg på klassen og komme med ideer til hvad de gerne vil undersøge. spørgsmålene og omfatte refleksioner over arbejdsprocessen (logbog) Inddragelse af praktiske undersøgelser i besvarelsen Besvarelsen skal være et produkt med resultater af undersøgelsen og anvisninger på handlemuligheder Formidling af produkt og resultater til resten af klassen eller andre Vurdering af egen læring og formulering af forslag til forbedringer Loops. Projektarbejdet er kendetegnet ved at være målrettet, idet målet er at finde en løsning på problemstillingen. Men det er også kendetegnet ved at den planlagte arbejdsproces ofte forandres under forløbet, fordi
5 der opstår nye spørgsmål efterhånden som de opstillede arbejdsspørgsmål besvares. For nogle elever kan det virke frustrerende og ødelæggende for det fortsatte arbejde. Ved at indlægge nogle breaks eller loops (sløjfer) med at reflektere over arbejdsprocessen og hjælpe i processen, kan læreren hjælpe eleverne over mulige forhindringer. I modellen er loops indtegnet som cirkler på faglige input i forhold til gruppernes projekter. Fx hvis de er stødt på fagligt stof, som er relevant, men for svært, måske fordi de endnu ikke har haft om det i undervisningen. Der kan også være tale om undersøgelser som de gerne vil udføre, men som de først skal have lært. Evalueringsloops er loops hvor lærere stopper elevernes arbejde for sammen med dem FASE 3 Produkt- og evalueringsfase Projektet afsluttes med fremlæggelse af produkter refleksioner med besvarelse af problemstillinger, herunder handlemuligheder. Læreren evaluerer forløbet og udbyttet sammen med eleverne. tidslinjen for at illustrere, at elevernes proces at evaluere deres arbejdsproces, som den stopper op men ikke går i stå, når der laves har formet sig. Herved bliver eleverne bevid- et loop. Et loop kan laves for enkelte grupper ste om deres eget arbejde og kan vurdere eller for hele klassen. hvordan de kan forbedre resten af forløbet. Det er oplagt at bruge elevernes logbøger Færdigheds- og faglige loops vil være rele- som udgangspunkt for delevalueringen. vante når læreren kan se at der er behov for
6 CASE OG FREMTIDENS BÆREDYGTIGE PRODUKTION skoler har særlige muligheder for at gøre arbejde med fødevareproduktion, sundhed, madforbrug og madspild konkret og nærværende for eleverne. kan fx være en vigtig del af fremtidens bæredygtige forbrug, så et fællesfagligt fokusområde kunne hedde: og fremtidens bæredygtige produktion. FASE 1 Rammesætnings- og forberedelsesfase RAMMESÆTNING OG FORBEREDELSE ARBEJDE OG KVALIFICERING Under dette fællesfaglige fokusområde er der mange relevante muligheder for valg af problemstillinger. Eleverne kan fx hente inspiration til emnet i køkkenet. Læreren kan hjælpe med at skærpe elevernes nysgerrighed ved at stille spørgsmål til fødevarerne i køkkenet: hvor de kommer fra? Om de er økologiske? Hvordan de er fremstillet? Hvordan de opbevares og tilberedes? Læreren opfordrer herefter eleverne til selv at formulere spørgsmål. Eleverne kan så supplere med flere spørgsmål. Det skal være forskellige typer af spørgsmål: Dataspørgsmål ex. Hvor stort er madspildet i Danmark og hvor stort er det fra køkkenet? Forklaringsspørgsmål ex. Hvad er forskellen på økologiske fødevarer og konventionelle? Vurderingsspørgsmål ex. Er det rigtigt at kødproduktion udleder mere CO2 end grøntsagsproduktion?? Handlingsspørgsmål ex: Hvordan kan madspildet formindskes? Herved lærer eleverne at spørgsmål har forskellig hensigt, hvilket de kan bruge når de skal lave arbejdsspørgsmål. Spørgsmålene kan også bruges til at lære nye begreber, som eleverne kan gemme med forklaringer i deres eget leksikon der kan være en del af deres portefølje. Svarene kan eleverne anvende til at opbygge et idekatalog til deres projektarbejde. EVALUERINGSLOOPS PRODUKT OG EVALUERING FORMIDSLOOPS
7 FASE 1 / FORTSAT EMNE: Madspild i relation til på vores skole I denne case leder ovenstående proces til at klassen arbejder videre med Madspild i relation til på vores skole som ramme for deres valg af delemner og problemstillinger. Formålet med forløbet er at bevidstgøre eleverne om madspilds udbredelse i alle led af fødevarekæden fra produktion, opbevaring, transport til forbrug/genbrug. Projektstøttende undervisning for projektarbejdet Eksempler på projektstøttende undervisning i naturfagene forud for projektarbejdet i fase 2: I biologi lærer eleverne bl.a. om planternes fotosyntese og nedbrydningsprocesser. I kemi undersøges bl.a. hvad mug er kemisk. I geografi forklares forskelle i rige og fattige lande fx i forhold til opbevaring og transport af fødevarer. I fagene afprøver eleverne desuden metoder, som de kan anvende til at undersøge fødevarerne, bruge modeller til at forklare og formidle, samt perspektivere og vurdere opnået viden i nye sammenhænge. Som motivation og for at knytte emnet an til elevernes forforståelse kan eleverne lave en undersøgelse af madspildet i deres egen familie. Undersøgelsen kan også være eksemplarisk i forhold til at dataindsamling og behandling, som de evt. kan bruge i projektarbejdet. FASE 2 Arbejds- og kvalificeringsfase Læreren bør styre valget af del-emner i grupperne, således at gruppernes emner supplerer hinanden. Grupperne bør ikke have samme emner, da fremlæggelserne herved hverken bliver spændende eller lærerige for klassekammeraterne. Valg af delemner For at styre elevernes valg af delemner opstiller læreren nogle relevante emner som eleverne kan vælge imellem, fx forskellige typer af fødevarer madspild i forskellige led af fødevarekæden fra produktion til forbrug/madspild sammenligning af madspild i fattige og rige lande. Arbejdsspørgsmål Hvordan kan projektet være med til at mindske mængden af madspild? RAMMESÆTNING OG FORBEREDELSE ARBEJDE OG KVALIFICERING PRODUKT OG EVALUERING FORMIDSLOOPS
8 FASE 2 / FORTSAT Arbejdsspørgsmål Vi vil undersøge: om skolens indkøb af lokale fødevarer fører til mindre madspild end globale fødevarer? hvordan fødevarer bliver opbevaret på skolen og i andre offentlige institutioner? hvilke fødevarer der kan tåle høje temperaturer? hvordan fødevarer opbevares under transport over store afstande? hvor lang tid forskellige fødevarer kan fødevarer kan holde sig ved stuetemperatur, i køleskab eller i fryser? hvordan opbevarede man føde før vi kendte køleskab og fryser? hvad det vil sige at noget er fordærvet? Hvordan hænger en bæredygtig levevis sammen med madspild? Arbejdsspørgsmål Vi vil undersøge: hvad madspild er og hvor stort problemet er i vores egne familier? hvordan man kan måle madspild? hvor stort er madspild i en typisk -uge? vi vil sammenligne madspildet i en uge i køkkenet og i en uge i vores hjem. hvor stort et spild der er af fødevarer fra producent til køkkenet? i hvor høj grad der sker madspild i forløbet fra jord til bord? om der er forskel på madspild mellem forskellige kulturer, sociale grupper, aldersgrupper, m.v.? hvad det vil sige at være skralder, og hvorfor nogle mennesker bliver det? om der er madspild i andre lande? hvilke tiltag vi kan foreslå til at undgå madspild i Danmark og andre lande? Arbejdsplaner Grupperne laver herefter en plan for hvordan og hvornår de vil udføre deres undersøgelser. Planen bliver en del af gruppens logbog, som skal ajourføres hver gang gruppen mødes. Formidlings-loops Når læreren har set elevgruppernes arbejdsplaner vil det være muligt at planlægge formidlings loops. Hvis eleverne fx har planlagt interviews, kan et loop om opsamling, databehandling og tolkning være relevant. Eleverne kan også selv komme med forslag til loops når de laver deres planer. RAMMESÆTNING OG FORBEREDELSE ARBEJDE OG KVALIFICERING EVALUERINGSLOOPS PRODUKT OG EVALUERING FORMIDSLOOPS
9 FASE 3 Produkt og evalueringsfase Formen på formidlingen af produkter og resultater fra gruppernes projekter bør aftales på forhånd. For eksempel kan det være et krav, at der skal indgå artefakter/genstande fra et en praktisk undersøgelse eller dokumentation herfor (fx i form af video eller billeder). Kravene til formidlingen i det fælles faglige fokusområde skærpes i løbet af udskoling, efterhånden som eleverne nærmer sig afgangsprøven efter 9. klasse. Kravene til afgangsprøven er bl.a. at eleven inddrager alle tre naturfag i besvarelsen og at der indgår elementer af undersøgelser, modellering, perspektivering og kommunikation i besvarelsen. Kontaktpersoner Lektor, Poul Kristensen, Læreuddannelsen, University College Lillebælt og adjunkt, Dorte Ruge, Center for Anvendt skoleforskning. Inspiration til projektarbejde som metode Mikkelsen, Stinus Lundum Storm, et al. Inkluderende digital projektdidaktik i de frie skoler. Læremiddel.dk, RAMMESÆTNING OG FORBEREDELSE ARBEJDE OG KVALIFICERING EVALUERINGSLOOPS FORMIDSLOOPS PRODUKT OG EVALUERING Undervisningsmaterialet er udviklet af -skolerne i samarbejde med Center for Anvendt Skoleforskning, UCL. Materialerne er tilgængelige på Projekt -lokal mad er støttet af Nordea-fonden.
UD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDER VISNING OSTE PRO DUK TION UNDERVISNING CASE OSTEPRODUKTION
CASE Et tværfagligt forløb mellem dansk, fysik/kemi, biologi og samfundsfag. Endvidere indgik fælles mål fra de obligatoriske emner it&medier og Sundhed. Der blev anvendt en projektorienteret tilgang.
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs mereSådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1
Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger
Læs mereDen nye fællesfaglige naturfagsprøve
Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereIND SKO LING LOMA IND SKO LING LOMA UNDERVISNING CASE UNDER VISNING JORD TIL BORD
CASE I EN Et tværfagligt forløb på 3.årgang om råvarernes vej fra jorden til middagsbordet. I indskolingen på Tved skole har vi arbejdet med at få de timeløse emner integreret i vores -lokal mad, forløb.
Læs mereFFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder
FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks
Læs mereFokus på de fire naturfaglige kompetencer
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet
Læs mereUD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDERVISNING CASE UNDER VISNING ÅBEN SKOLE BÆREDYGTIGT FISKERI
CASE LE BÆREDYGTIGT FISKERI BÆREDYGTIGT FISKERI. 8. ÅRGANG Et tværfagligt samarbejde mellem skole og lokale fødevareproducenter i et Åben skole perspektiv. Nymarkskolen i Svendborg har siden 2013 og frem
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs mereLærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.
Lærervejledning Varmens Vej - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer. Varmens Vej Denne lærervejledning er målrettet dig, der er naturfagslærer for 7-10. klasse. I
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereLærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på
Læs mereNaturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth
Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth ul@fvc.dk Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereMine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016
Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Denne beskrivelse er en sammenskrivning(konglomerat) af mine refleksioner og noter på baggrund
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereTVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING
Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereGennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.
Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede
Læs mereUdfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)
Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig
Læs mereFællesfaglige fokusområder
Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv Workshop E Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Hør om, hvordan man
Læs mereDer er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.
Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan
Læs mereVejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave
Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger
Læs mereGenerel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige
Læs mereGeografi 8. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 8. klasse på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
Læs mere28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.
Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever
Læs mereDen fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereCarbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb
Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens forbrugsvares vej
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereIND SKO LOMA LING IND SKO LING LOMA UNDERVISNING UNDER VISNING RUNDT OM ÆBLET CASE MED IPAD SOM LÆREMIDDEL
LA CASE LA MED IPAD S LÆREMIDDEL - MED IPAD S LÆREMIDDEL Tværfagligt forløb for 1. årgang på Filstedvejens Skole. Eleverne udviklede handlekompetence indenfor mad og sundhed i kombination med digital dannelse.
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mereDet fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen
Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereEt oplæg til projektarbejdsforløb
Et oplæg til projektarbejdsforløb Det "reelle" traditionelle læringsbegreb: - Læring er et resultat af en formidling(læreren er den aktive) - Det er muligt at "fylde på" (tankpasser) - Motivationen er
Læs mereNyt om naturfag Undervisningsministeriet
Nyt om naturfag Undervisningsministeriet V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, LARS VOLF JENSEN LÆRINGSKONSULENTER I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENTER MADS JOAKIM SØRENSEN
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål)
Årsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle lige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold
Læs mereFysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereA rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016
A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Perspektivering Naturgrundlag og Uge 22 46 Eleven kan levevilkår perspektivere geografi Eleven kan
Læs mereTidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder.
Prøvebekendtgørelsen Det officielle navn er: BEK nr 1132 af 25/08/2016 Vi finder afsnittet om Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi (som stadig er prøvens officielle navn) i bilag 1, som handler
Læs mereModerne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015
Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan
Læs mereSkolens arbejde med målkravene
Formålet med evalueringen af kerneområdet Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i skolens arbejde med undervisningsmålene. En fri
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereEvaluering af fællesfaglig undervisning
Evaluering af fællesfaglig undervisning - fokus på naturfaglig kompetence OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM
Læs mereNaturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)
Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget) Samarbejde mellem Økolariet og Uddannelse & Læring, Vejle Kommune Dagsorden - Forløbets opbygning -
Læs mereBIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereVurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019
Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen Vinter 2019 Link til Padlet med dagens materialer: kortlink.dk/wf2n Målet med dagen er At naturfagslærere i udskolingen får større fokus på naturfaglig
Læs mereGRØN BY Lærervejledning
GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne
Læs mereLivet som børneslave i 2018
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Koncentratet portrætterer to drenge, som begge har
Læs merePISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015
PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig
Læs mereVelkommen En naturvidenskabelig undersøgelsesmetode
Velkommen En naturvidenskabelig undersøgelsesmetode Program Oplæg til undersøgelser i naturfagene Praktisk arbejde Aktivitetsvejledning + Diskussionsspørgsmål Opsamling tid til spørgsmål (5-10 min) (Udleverer
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Geografi Skoleår: 2016-2017 Augustseptember Havstrømme og globale vindsystemer Undersøgelse designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i Jorden og dens klima analysere naturlige globale
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse
Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereFÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING PARKVEJENS SKOLE, ODDER
FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING PARKVEJENS SKOLE, ODDER LIDT OM FAGTEAMETS ARBEJDE - RYTME OG UDVIKLINGSPROJEKTER MÅLSÆTNINGEN I NATURFAGSTEAMET Ønsket om at oparbejde et professionelt læringsfællesskab,
Læs mereFysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereEleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold
Udvalgte videns- og færdighedsmål for arbejde med fokusområdet Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Alle de naturfaglige mål, der er fælles for naturfagene på 7.-9. klassetrin Naturfaglige
Læs mereNyt om naturfag (UVM)
Nyt om naturfag (UVM) OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM SØRENSEN 1 Hvad rør sig Naturvidenskabsstrategi Fælles
Læs mereSommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum
Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for
Læs mereNaturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning
Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens
Læs mereWorkshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve
Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshoppens indhold Hvordan kan en fællesfaglig naturfagsundervisning praktiseres i vekselvirkning med den enkeltfaglige undervisning?
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mere4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder
TIL LEDERE 4 VEJE Materiale til undervisningsbaseret vejledning i 6. og 7. klasse DE UNGES UDBYTTE AF 4 VEJE? MATERIALET EN UNG, DER HAR PRØVET 4 VEJE HAR: fået grundlæggende information om erhvervsuddannelser
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereDet blå guld. Kursusbeskrivelse
Det blå guld Kursusbeskrivelse Man skal i naturfagene på 7. 9. klassetrin samarbejde om mindst seks fællesfaglige fokusområder med efterfølgende fælles praktisk-mundtlig prøve i fagene fysik/kemi, biologi
Læs mereVejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Læs mereGeografi Fælles Mål 2019
Geografi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Geografi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget geografi
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2018 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget geografi. Formål Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om
Læs mereLindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin
Lindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin Formål at genbruge og videreudvikle undervisningsmateriale Indhold i klassehåndbogen: Vision Børnevision Strategi og fokusområder Lærernes rolle på tværs Tværfaglig
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk
Læs merePå besøg i et supermarked
Side: 1/7 På besøg i et supermarked Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: I denne
Læs mereNaturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE
Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Webinar som deltager Både computer/tablet/telefon er mulig Husk at kontroller lyd (brug evt. headset) Du/I kan kun skrive (i chat) Video af webinar
Læs merePrøverettede forløb i. SøgSmart
Prøverettede forløb i SøgSmart Nye forløb i SøgSmart Dansk Prøverettet forløb til dansk skriftlig fremstilling 9.klasse + 10.klasse Prøverettet forløb til dansk modtagerrettet kommunikation 10.klasse Kulturfag
Læs mereUndervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.
Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende
Læs mereFå styr på UNIVERSET OG JORDENS DANNELSE OG OPSTÅEN
Få styr på UNIVERSET OG JORDENS DANNELSE OG OPSTÅEN Kursusbeskrivelse Fra skoleåret 2016-17 skal man i naturfagene på 7. 9. klassetrin samarbejde om mindst seks fællesfaglige fokusområder. Samtidig indføres
Læs mereLÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST
LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede
Læs mereFå styr på produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
Få styr på produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Kursusbeskrivelse Fra skoleåret 2016-17 skal man i naturfagene på 7. 9. klassetrin samarbejde om mindst seks fællesfaglige fokusområder.
Læs mereEr skidt skidt. Kursusbeskrivelse
Er skidt skidt Kursusbeskrivelse Kurset er for dig som, arbejder med tværfaglige problemstillinger, eller kunne tænke dig at blive bedre til at se muligheder i tværfaglig undervisning i naturfagsundervisningen.
Læs mereGeografi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i,
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2019/2020
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2019/2020 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen,
Læs mere