Støtte til at udvikle en plan for modstandsdygtighed, der afspejler hver enkelt bys udtrykkelige behov.
|
|
- Kristian Thorvald Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 100 Resilient Cities, Oversigt Chok og stress vokser i hyppighed, virkning og omfang, og kan sprede sig på tværs af systemer og geografier. Men byer er i det store hele uforberedte på at reagere, modstå og komme sig, når katastrofen rammer. Den største belastning fra disse tiltagende chok, såsom virkningerne af klimaændring eller trusler mod folkesundheden, går ofte ud over fattige og sårbare mennesker, der har begrænsede ressourcer til at håndtere katastrofer, og der er længere tid om at komme sig, hvilket ryster deres eksistensgrundlag og øger uligheden. For at hjælpe byer med bedre at forberede sig og reagere på disse udfordringer i det 21. århundrede, har Rockefeller Foundation stillet 100 mio. dollars til rådighed for at opbygge modstandsdygtighed i byer over hele verden. I de kommende år vil 100 byer, via 100 Resilient Cities Centennial Challenge, blive udvalgt over hele kloden til at modtage teknisk støtte og ressourcer, med det formål at udvikle og gennemføre planer for modstandsdygtighed, samt modtage hjælp til at udnytte milliarder af yderligere dollars inden for finansiering og tjenester. Disse byer vil samles via en nyligt oprettet organisations koordination, 100 Resilient Cities udtænkt af The Rockefeller Foundation som desuden vil tilbyde en platform med innovative tjenester til byerne. Hver by vil modtage: Medlemskab i et nyt netværk. 100 Resilient Cities-netværket vil yde støtte til medlemsbyerne, dele ny viden og bedste praksis omkring modstandsdygtighed, samt fremme nye forbindelser og partnerskaber. Støtte til at ansætte eller finansiere en Chief Resilience Officer (CRO) [Chef for modstandsdygtighed]. Oprettelsen af denne innovative nye rolle vil hjælpe med at garantere, at en enkelt person i bystyrelsen er specifikt ansvarlig for opbyggelse og koordination af modstandsdygtighed. Disse CRO'er vil også være ansvarlige for at udvikle byens plan for modstandsdygtighed, og vil være en del af et erfaringsnetværk, bestående af andre CRO'er som repræsentanter for 100 Resilient Cities-netværket. Støtte til at udvikle en plan for modstandsdygtighed, der afspejler hver enkelt bys udtrykkelige behov. En innovativ platform, der vil levere redskaber og ressourcer til implementering af planen, med fokus på fire områder: innovativ finansiering, innovativ teknologi, infrastruktur og arealanvendelse, samt social og samfundsmodstandsdygtighed fra partnere, der omfatter Swiss Re, Palantir, American Institute of Architects, Architecture for Humanity og Verdensbanken.
2 Ofte stillede spørgsmål Hvad er modstandsdygtighed? Modstandsdygtighed er et systems, en enheds, et samfunds eller en persons evne til at modstå et chok, mens de vigtigste funktioner opretholdes. Modstandsdygtighed er også ensbetydende med evnen til hurtigt og effektivt at komme sig efter en katastrofe, samt evnen til at udholde større stress. Derfor handler modstandsdygtighed om at forberede folk, samfund og systemer på at modstå katastrofale begivenheder både naturlige og menneskeskabte og at gøre dem bedre i stand til at komme sig, hurtigt og stærkere. Mennesker er ikke født med modstandsdygtighed vi lærer den, arbejder med den og forbedrer den. Dette gælder også organisationer, systermer og samfund. Hvad er 100 Resilient Cities Centennial Challenge? I maj 2013, på organisationens 100-års dag, bekendtgjorde Rockefeller Foundation, at de vil stille 100 mio. dollars til rådighed til at opbygge bymæssig modstandsdygtighed i byer verden over. Via 100 Resilient Cities vil 100 byer i de kommende år slutte sig til 100 Resilient Cities-netværket, og den første gruppe, som består af 33 byer, omfatter vores by. Hver by vil modtage økonomisk og teknisk støtte til at udvikle og gennemføre bydækkende planer til opbygning af modstandsdygtighed. I år ansøgte næsten 400 byer på tværs af seks kontinenter om at være med i denne udfordring og blev udvalgt på baggrund af anbefalinger fra et panel bestående af otte respekterede dommere, der omfattede den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton og den tidligere nigerianske præsident Obasanjo. Hvad gik dommerne efter? Først og fremmest skulle byerne udvise en forståelse af og forpligtelse til at opbygge bymæssig modstandsdygtighed. De skulle også vise, hvordan flere forskellige interessentgrupper byledelsen, civilsamfundet, den private sektor m.fl. vil tage aktiv del i at opbygge bymæssig modstandsdygtighed. Endelig skulle ansøgerne forklare, hvordan deres bestræbelser på at opbygge modstandsdygtighed ville have en positiv inflydelse på deres fattige og sårbare borgere. Hvad er en Chief Resilience Officer? Hvorfor behøver vi at ansætte en? Hvordan betaler vi for det? Hvorfor netop en Chief Resilience Officer? Nogle byer har godt nok ansatte, der arbejder med bæredygtighed, eller kommunaldirektører eller tjenestemænd, der arbejder med opgaver, som opbygger modstandsdygtighed, men i øjeblikket er der praktisk talt ingen byer, der har en Chief Resilience Officer, hvilket gør denne stilling en unik og innovativ del af 100 Resilient Cities. Rockefeller Foundation og 100 Resilient Cities vil have, at byer sætter mere fokus på opbygning af modstandsdygtighed. Ved at oprette stillingen Chief Resilience Officer, som vil være en yderst høj stilling i bystyrelsen, væves alvoren bag dette arbejde ind i byens højeste ledelse for at give modstandsdygtighed en stemme på lokalregeringens højeste niveau. Endnu en vigtig rolle for byens Chief Resilience Officer vil være at engagere alle byens befolkningsgrupper og indarbejde deres synspunkter og behov i planlægningen omkring modstandsdygtighed, især hvad angår fattige og sårbare borgere. Chief Resilience Officers vil også være repræsentanter i 100 Resilient Cities-netværket og vil kunne bruge hinanden som ekspertressourcer, mens de fremmer deres dagsorden om modstandsdygtighed i deres respektive byer. Vores by vil modtage et legat til at betale for ansættelsen af en ny Chief Resilience Officer.
3 Hvor mange penge giver Rockefeller Foundation til vores by? 1 mio. dollars? Via 100 Resilient Cities modtager vi medlemskab i det nye 100 Resilient Cities-netværk, støtte til at ansætte en Chief Resilience Officer, støtte til at oprette en plan om modstandsdygtighed, samt de nødvendige redskaber og ressourcer til implementering, hvilket vil hjælpe os med at udnytte milliarder af yderligere dollars via innovativ finansiering. Der er ikke et bestemt beløb, som hver by vil modtage, idet omkostninger til fordelene fx CRO'en vil variere fra by til by. Derfor er det vigtigt at bemærke, at vi ikke blot modtager en check på 1 mio. dollars. Men det kan med sikkerhed siges, at det vil være en væsentlig fordel at være en af de 100 byer, der deltager i et projekt med et budget på 100 mio. dollars. De ressourcer, der stilles til rådighed via 100 Resilient Cities-netværket, vil gøre det nemmere for os at opnå væsentlig yderligere finansiel støtte til vores høje ambitioner om en bedre fremtid. Hvis din by er medlem af C40: Vi er en C40-by. Hvordan er dette netværk anderledes? Hvorfor har vi brug for endnu et netværk? C40's fokus er at finde bedre metoder til at måle klimarisici, som byer står overfor, så de på baggrund af disse risici kan træffe beslutninger om opbygning af modstandsdygtighed, og blive bedre rustet til at betale for de nødvendige investeringer. Dette passer fint sammen med 100 Resilient Cities, fordi det hjælper byerne med at identificere deres systemers sårbarheder og begynde en proces med langsigtede forbedringer. Håndtering af klimarisici er en del men kun en del af en holistisk tilgang til opbygning af bymæssig modstandsdygtighed, og via adgang til 100 Resilient Cities-netværket har vi mulighed for at lære af andre byer, som vi ikke før har haft kontakt med, og som kæmper med lignende problemstillinger. Det er fantastisk, at vi er blevet udvalgt til 100 Resilient Cities-netværket. Hvad sker der nu? Som en del af vores medlemskab i netværket har vi fået tildelt en 100 Resilient Cities Relationship Manager, som vi i de kommende dage og uger vil arbejde tæt sammen med om at planlægge en workshop med planlægning af modstandsdygtighed, der vil blive afholdt i alle byerne som det første trin i vores flerårige samarbejde. Relationship Manageren vil også arbejde sammen med os om at stille midler til rådighed, så vi kan ansætte en Chief Resilience Officer. Hvad er bymæssig modstandsdygtighed? 100 Resilient Cities som er udtænkt af Rockefeller Foundation (100RC ) - er produktet af 100 års lederskab og nytænkning fra denne Foundation. Faktisk har det siden 1913 været Rockefeller Foundations mission at fremme menneskehedens velvære overalt i verden. Det var grundlæggeren John D. Rockefellers geniale ide at give sin foundation en mission, der var bred nok i omfang til at gøre det muligt for fremtidens generationer af ledere, selv at definere, hvad de mener, er de største trusler mod velfærd og de metoder, der bedst kan tackle disse trusler. Nu hvor vi er mere end ti år inde i det 21. århundrede, står det klart, at vi oplever chok og afbrydelser af vores systemer og levemåder uden fortilfælde og vi kan endnu ikke forudsige nogle af disse
4 begivenheder, men vi ved, at de fortsat vil komme mod os med stigende kraft og frekvens. At forberede imod, modstå og komme stærkere igennem de chok og den stress, der forekommer i vores hurtigt ændrende, komplekse og dynamiske verden, kræver modstandsdygtighed. Og det er på baggrund af dette, at 100 Resilient Cities så dagens lys. En struktur til modstandsdygtighed Når vi taler om chok og stress, er der tale om mange og forskelligartede begivenheder. Nogle skyldes klimaændring (varmebølger, tørke, oversvømmelse), andre skyldes seismisk aktivitet (jordskælv, tsunamier), og andre igen skyldes menneskeskabte katastrofer (terrorangreb, økonomiske nedsmeltninger), samt sygdomsepidemier eller pandemier. Men selvom disse chok har forskellige årsager, er der fælles strategier, som vil hjælpe lokalsamfund med at håndtere konsekvenserne, og som alle falder ind under modstandsdygtighed. En universel forståelse Begrebet modstandsdygtighed har sine rødder i mange områder, herunder psykologi, økologi og teknik. Begrebet bruges også på andre områder, såsom statskundskab, sociologi, katastrofeplanlægning og international udvikling. Modstandsdygtighed har en universel betydning på tværs af faglige discipliner, ja selv i almindelig sprogbrug, der omfatter færdigheder og tilpasningsevne. 100 Resilient Cities ser modstandsdygtighed som "et systems, en enheds, et samfunds eller en persons evne til at modstå et chok, mens de vigtigste funktioner bibeholdes, samt evnen til at komme sig hurtigt og effektivt." Modstandsdygtighed er ganske enkelt det, der gør det muligt for folk at overleve, tilpasse sig og trives under akut chok og kronisk stress. Modstandsdygtighed er et træk, der kan læres og en muskel, der bør trænes. Enkeltpersoner, lokalsamfund og institutioner kan lære modstandsdygtighed og øge deres fleksibilitet, styrke og opfindsomhed, inden for, og på tværs af, en række områder, herunder økonomiske, økologiske, sociale og institutionelle, samt konstruerede infrastruktursystemer. Karakteristika ved modstandsdygtighed Systemer til modstandsdygtighed deler og demonstrerer visse centrale karakteristika, både i gode tider og under stress: Overskudskapacitet, som garanterer, at der står en backup eller et alternativ til rådighed, når en vigtig del i et system svigter. Fleksibilitet - evnen til at ændre sig, udvikle sig og tilpasse sig til alternative strategier under en katastrofe. Begrænset eller "sikkert" svigt, som forhindrer, at svigt spreder sig på tværs af systemer. Hurtig genopretning - evnen til at genetablere funktioner, reorganisere og undgå langvarige afbrydelser. Konstant indlæring - evnen til at internalisere tidligere erfaringer, sammenlagt med robuste feedback-loops, der fornemmer, giver fremsyn og lader nye løsninger fremkomme, efterhåden som vilkårene ændrer sig.
5 Modstandsdygtighed går længere end risikostyring Risikostyring er et af elementerne i opbyggelsen af modstandsdygtighed, en analyse til anvendelseproces, som kan integreres og udnyttes som hjælp til at skabe modstandsdygtighed. Men modstandsdygtighed går længere end risikostyring den handler om mere end bare at klare sig eller at overleve på kort sigt. Modstandsdygtighed er snarere rettet mod at fastholde og øge kapaciteten til at tilpasse sig til usikkerhed og overraskelser. Modstandsdygtighedstænkning udfordrer den udbredte forestilling om stabilitet og den modstand mod forandring, der er underforstået i fare- og risikostyring. Med tiden har flere og flere virksomheder og regeringer indset denne forskel. Modstandsdygtighed handler om mere end blot klimaforandring Byer bør opbygge deres modstandsdygtighed til at modstå de nye pres, der er forankret i klimaændring, herunder, men ikke begrænset til, stigende vandstand samt hyppigere og mere voldsomme storme. Men modstandsdygtighed handler om at være forberedt på et bredt omfang af uforudsete chok og belastninger, der rækker meget længere end dem, der skyldes klimaændring. Modstandsdygtighed øger bæredygtigheden Modstandsdygtighed og bæredygtighed kræver både, at vi ser verden som et komplekst system, og at vi kræver en fundamental ændring i måden, hvorpå folk opfatter vores afhængighed af systemet. Modstandsdygtighed som målretning opbygningen af en tilpasningsdygtig kapacitet til at modstå og hurtigt komme sig efter chok og stress øger sandsynligheden for en bæredygtig udvikling i skiftende miljøer, hvor fremtiden er uforudsigelig. Modstandsdygtighed fremmer katastrofeberedskab Modstandsdygtighed kommer oftest ind i vores daglige debat efter en katastrofe modstandsdygtigheden blandt Bostons borgere efter maratonbombeangrebet, modstandsdygtigheden i Budapest efter oversvømmelserne. På grund af denne tendens ses opbygning af modstandsdygtighed som en aktivitet, der indføres efter en katastrofe for at genopbygge noget bedre, for eksempel efter jordskælvet i Haiti. Modstandsdygtighed gør det muligt for et samfund eller en virksomhed at komme tilbage, men vi må ikke lade os lokke til udelukkende at tænke på modstandsdygtighed, efter katastrofen rammer. Da er det helt ærligt for sent. Vi bør snarere se modstandsdygtighed som noget, vi opbygger i perioderne mellem katastrofer, for at sikre, at selvom katastrofeberedskabet står klar til udrykning, så er det ikke kun møntet på at løse det seneste problem. Selvom antallet af chok måske ikke falder med tiden, så bør den tid, det tager os at komme os imellem dem, falde. Modstandsdygtige byer På baggrund af de ovenstående rammer er en modstandsdygtig by ikke en, der aldrig oplever et chok eller et traume. I det 21. århundrede, hvor kæmpe storme, der burde være sjældne, tilsyneladende forekommer hvert andet år, og hvor vores bindevæv er mere sammenflettet end nogensinde før, er
6 dette bare ikke realistisk. En måde at måle en bys modstandsdygtighed på er ved at anvende ovenstående karakteristika. Har din by et intelligent elnet, som forebygger, at svigt i en enkelt del af systemet slår hele byens strømforsyning ud? Har din by kapacitet til at indsamle, analysere og foretage de nødvendige ændringer på baggrund af store data? Har din by stærke sociale netværker og en samhørighed, der gør det muligt for hjælp at nå frem til de fattigste og de mest sårbare under en krise? Dette er blot nogle af de måder, som din bys modstandsdygtighed kan måles ud fra. Men generelt set er en modstandsdygtig by præget af sin evne til at forberede sig på, modstå, og komme stærkt igen, uanset hvilket chok den har oplevet. Hvorfor bymæssig modstandsdygtighed? Der kan argumenteres stærkt for, at det ikke kun er byer, som skal blive mere modstandsdygtige dette er vi enige i. Faktisk har Rockefeller Foundation arbejdet i Afrikas landsbyer for at hjælpe lokalsamfund, især småbønder, med at opbygge deres modstandsdygtighed over for klimaændringer. Men vi sætter fokus på at opbygge bymæssig modstandsdygtighed af to årsager. For det første er vores fremtid i stigende grad bymæssig. I 2050 vil mere end 75 procent af verdens befolkning bo i byområder, og derfor må vores bestræbelser på at fremme menneskehedens trivsel tage denne koncentration af befolkningen i betragtning, især fordi befolkningstilvæksten i byerne vil strække byens ressourcer, såsom infrastruktur og fødekæder, til grænsen af dens kapacitet. Urbanisering, i kombination med globalisering, gør, at alt det, der sker i byerne, har konsekvenser alle andre steder. Vi så dette, efter oversvømmelserne i Bangkok i 2011 forstyrrede hele værdikæder idet produktionen i det midtvestlige USA's landområder blev afbrudt. Et fælles ansvar Opbygning af modstandsdygtighed er ikke udelukkende en enkelt enheds eller en enkelt sektors ansvar, uanset hvor nyskabende eller lidenskabelige de er. I stedet kræver opbygning af modstandsdygtighed partnere fra alle sektorer: regeringer, som skal skabe de rette politikker, planer og investeringer i infrastruktur; virksomheder, der sikrer driften af vores økonomiske systemer; lokalsamfund og offentlige institutioner, der skal organisere sig for at være mere fleksible, lydhøre og robuste; samt organisationer og enkeltpersoner, der har de centrale færdigheder, der kræves for at tilpasse og klare sig. En arbejdsmetode I sidste ende vil bymæssig modstandsdygtighed bedre beskytte fattige og sårbare mennesker imod disse katastrofale begivenheder, som de ofte er mindre forberedt på, end folk, der har bedre adgang til et sikkerhedsnet. For eksempel er forsikringsprodukter, der fjerner risikoen fra boligejeren, et område, hvor en modstandsdygtighedsstrategi giver betydningsfulde forbedringer i folks liv, både efter en tragedie og i dagligdagen. Et andet eksempel kan være et bussystem (Bus Rapid Transitsystem, BRT), der sikrer, at lavtlønnede arbejdere er i stand til at kommme på arbejde, selvom metrosystemet i byen er brudt ned. Ikke alene er BRT en backup eller et alternativ et af de vigtigste kendetegn ved et modstandsdygtigt system BRT gør det også nemmere for folk at komme på arbejde hele året rundt. Som sådan er det bedst, især i byområder, at betragte strategier for modstandsdygtighed som en integreret del af en bys transformation. Modstandsdygtighed hjælper ikke kun i perioder med stress. Den skaber en bedre, mere levende og velfungerende by, både i gode og i dårlige tider.
Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer. Skaber rammer for et godt liv for alle borgere
Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer Skaber rammer for et godt liv for alle borgere Status på Sund By Netværkets aktiviteter Nyt medlem Høje Tåstrup Københavns Kommune i bestyrelsen
Læs mereTeams 7 bevidsthedsniveauer
Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige
Læs mereET INNOVATIONSSAMARBEJDE FOR FORSYNINGSRESILIENCE I FREMTIDENS STORBYER
ET INNOVATIONSSAMARBEJDE FOR FORSYNINGSRESILIENCE I FREMTIDENS STORBYER PIONEERED BY: ENERGI DATA BRUGER VAND RESILIENCE LAB DENMARK ER ET QUATTRO HELIX SAMARBEJDE MELLEM FORSKNINGS- OG UDDANNELSESINSITUTIONER,
Læs mereSmall in a Small Island State
Small in a Small Island State Klimaændringer og human security i Salomonøerne Thomas Birk, Ph.d.-studerende Institut for Geografi og Geologi Københavns Universitet Klima og sikkerhed Klimavariationer,
Læs mereI DENNE UDGAVE Epicuro-byerne i aktion! Byerne om den lokale træning Epicuro international træning Lokal tilpasningsplan
2 I DENNE UDGAVE Epicuro-byerne i aktion! Byerne om den lokale træning Epicuro international træning Lokal tilpasningsplan Pilottest og monitoreringsplan EPICURO-BYERNE I AKTION! Nu hvor The Urban Resilience
Læs mere9383/17 hsm 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en) 9383/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 19. maj 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9417/17 Vedr.:
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs mereForord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006
Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes
Læs mereMål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE.
Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor nu i byområder. I 2050 vil dette tal være steget til 6,5 milliarder
Læs mereLad os ikke en krise DANSK SELSKAB FOR RISIKOLEDELSE DSFR
Lad os ikke spilde en krise DANSK SELSKAB FOR RISIKOLEDELSE DSFR ledelse forpligter Der er ingen grund til at udvikle en frygtkultur, selv om der tales om både pandemier, klimaændringer, ressourcemangel,
Læs mereKONFERENCE MANDAG DEN 7. DECEMBER 2015 PÅ COMWELL KOLDING, SKOVBRYNET 1, 6000 KOLDING PROGRAM KLK S DAG december 2015 i Kolding
KONFERENCE MANDAG DEN 7. DECEMBER 2015 PÅ COMWELL KOLDING, SKOVBRYNET 1, 6000 KOLDING PROGRAM KLK S INNOVATIONS- DAG 2015 7. december 2015 i Kolding 2 Tilmelding På www.klk.kl.dk/innovationsdag Pris kr.
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereGENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK
GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her
Læs mere11334/17 mbn/mbn/kmm 1 DGC 2C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juli 2017 (OR. en) 11334/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 17. juli 2017 til: Tidl. dok. nr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHAFA
Læs mereVores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går
Vores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går Temanummer: Verdens målene en udfordring for hele samfundet FN s Verdens mål for bæredygtig udvikling er en global vision for fremtiden.
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs mere11. februar Resiliensbegrebet som strategisk værktøj.
11. februar 2017 Resiliensbegrebet som strategisk værktøj. 11. februar 2017 112.000 indbyggere Kommunesammenlægnin g i 2007 Eneste by i Norden som medlem af 100RC Beliggenhed, størrelse, samarbejde. Trekantsamarbejde
Læs mereGAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE
GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.
Læs mere1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om
1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de
Læs mereByinnovation Baggrund, fakta og kompetencer
Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad
Læs mereStillings- og personprofil. IT-chef. Hovedstadens Beredskab
Stillings- og personprofil IT-chef Hovedstadens Beredskab Februar 2018 Opdragsgiver Hovedstadens Beredskab Adresse Bag Rådhuset 3 1550 København V www.hbr.dk Stilling IT-chef Refererer til Direktøren Ansættelsesforhold
Læs mereByers resiliens: velkommen
Byers resiliens: velkommen Center for Strategisk Byforskning (2004-) Realdania (2004-2016) Kraks Fond Byforskning (2016-) Dansk Byplanlaboratorium Lars Winther (lw@ign.ku.dk) Institut for Geovidenskab
Læs mereEn Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard
En Adaptiv Struktur 25719 Ide til Filmen: Budbringeren - Manifest - Synopsis - Storyboard Manifest for Danmarks fremtid - En Adaptiv struktur Historien viser, at det nærmest er umuligt at forestille sig
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereVarde Kommune. Beredskabspolitik. for Varde Kommune
Varde Kommune Beredskabspolitik for Varde Kommune 2014-2017 Sag 13-14365 Dok 115363-13 01.10.2013 sufa/vapl Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1. Formålet med beredskabspolitikken...2 1.2. Værdigrundlaget
Læs mereNationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018
RELIGION OG ØKONOMI Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018 Jeanet Sinding Bentzen Københavns Universitet, CEPR, CAGE Nationaløkonomisk Forening 2018 1 Motivation Hvorfor er nogle samfund rigere
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereU d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E
U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereKapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?
Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med
Læs mereLandepolitikpapir for Somalia
Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereFra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut
Fra varm luft til verdensmål Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Seismonaut Vi ved noget om: Strategisk oplevelsesudvikling af kommuner, destinationer og virksomheder Turisme og oplevelsesøkonomi
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om styrkelse af Atlasnetværket der blev vedtaget af Rådet på samling den 7. december 2017.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15627/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 7. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6626/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet LIMITE DEVGEN 27 CLIMA 45 ENER 85 COPS 65 CFSP/PESC
Læs mereSlutkunden mærker forskellen. CASE STUDY E-supplies
Slutkunden mærker forskellen CASE STUDY E-supplies "Med 7 mio. transaktioner om dagen og en meget høj mængde af kritiske data, havde vi brug for en samarbejdspartner, som kunne skræddersy et sikkert system
Læs mereKlimatilpasning i byggeriet
Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,
Læs mereBeredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL...
BEREDSKABSPOLITIK Gyldig fra d. 01-12-2017 Indhold 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅLET MED BEREDSKABSPOLITIKKEN... 2 1.2 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 1.3 VÆRDIGRUNDLAG OG PRINCIPPER... 2 2 TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS
Læs mereGADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt
Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker
Læs mereI DENNE UDGAVE. Lokal Strategisk Tilpasningsplan Pilottest Epicuro Sidste Konference
3 I DENNE UDGAVE Lokal Strategisk Tilpasningsplan Pilottest Epicuro Sidste Konference LOKAL STRATEGISK TILPASNINGSPLAN Efter SWOT-analysens resultater fra byområderne og under hensyntagen til udvalgte
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Læs mereÅbningstale for Green Tech House den 24. juni, 2014
Åbningstale for Green Tech House den 24. juni, 2014 Deres kongelige højhed, - Klima, Energi og Bygningsminister gæster fra Region Syddanmark, universiteter, organisationer, virksomheder og gæster fra ind-
Læs mereBYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE /03/2018
BYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE 01.03.2018 AGENDA 1. Formål og tilgang til analysen 2. Overordnede megatrends 3. Vigtige sikre drivkræfter 4. Vigtige usikre drivkræfter og mulige udfaldsrum
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereNATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereRed Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018
Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018 VORES FORMÅL Vi redder, beskytter og styrker de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. VORES ORGANISATION Red Barnet Etableret i Danmark i 1945
Læs mereClick here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Aalborg Kommunes Beredskabspolitik
Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Aalborg Kommunes Beredskabspolitik Godkendt i Aalborg Byråd 26. november 2018 Punkt 12. Kolofon: Miljø- og Energiforvaltningen
Læs mereFælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel
Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel Præambel Danmark og Frankrig er enige om, at multilateralt samarbejde inden for rammerne af et stærkt, regelbaseret,
Læs mereInternational Aid Services Danmark
1 International Aid Services Danmark Værdigrundlag Vores Vision Vi ønsker at se et forandret samfund, der afspejler Guds retfærdighed, kærlighed og fred. Et samfund hvor borgere lever i respekt og omsorg
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereJann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark
For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Tæt Tæt på hinanden på hinanden Tæt Tæt på naturen på naturen 1 Høringsoplæg VISIONEN 2031 Fordi vi kan mere i fællesskaber Tæt på hinanden Tæt på naturen Fordi vi ønsker en
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereStatens strategi for overgang til IPv6
Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0454/1. Ændringsforslag. Miguel Viegas, João Ferreira, João Pimenta Lopes for GUE/NGL-Gruppen
11.12.2018 A8-0454/1 1 Punkt 1 a (nyt) 1a. er af den opfattelse, at hverken det nuværende eller det tidligere forslag har øremærket tilstrækkelige ressourcer til gennemførelsen af princippet om økonomisk,
Læs mereErfaringer fra Landdistriktspuljen
t: et de på dt n. e, er st, re ik nd. Erfaringer fra Landdistriktspuljen ERFARINGSOPSAMLING FOR MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE JANUAR 2015 Indhold / Baggrund og formål
Læs mereFå styr på vejbelysningen
Få styr på vejbelysningen CityTouch LightWave Remote Lighting Management CityTouch LightWave / Intelligent lysstyring 3 Velkommen til den nye offentlige belysning. I dag er vejbelysning statiske enheder,
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren
Læs mereKlimatilpasning - Realdanias interesse i havvand. Mikkel Suell Henriques Projektchef, Realdania
Klimatilpasning - Realdanias interesse i havvand Mikkel Suell Henriques Projektchef, Realdania Hvem er vi? Realdania er en fondslignende filantropisk forening med medlemsdemokrati Vi skaber livskvalitet
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.12.2011 SEK(2011) 1482 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs meregrundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Læs mereFra Risiko til Resiliens Om usikkerhed og uforudsigelighed som vilkår i beredskabstænkning. Rasmus Dahlberg PhD-stipendiat COPE/DEMA
Fra Risiko til Resiliens Om usikkerhed og uforudsigelighed som vilkår i beredskabstænkning Rasmus Dahlberg PhD-stipendiat COPE/DEMA 12.November 2014 Side 2 Katastrofehistorikeren Den videnskabelige revolution
Læs mereNYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE
NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE V I S O - K O N F E R E N C E N D. 6. 1 2 P Å N Y B O R G S T R A N D H A N N E K A T H R I N E K R O G S T R U P. I N S T I T U T F O R L Æ R I N G O G F I L
Læs mereForebyggende indsatser mod æresrelaterede vold/konflikter
Lokalt eller nationalt? Hvorfor? Hvem? Hvordan? Fordele og ulemper? Erfaringer fra Danmark Hvad kendetegner æresrelaterede konflikter? Komplicerede og indviklede Berører hele familien Kan udvikle sig voldsomt,
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereFremtidens produktive og konkurrencedygtige danske industrivirksomhed. Kim Sundtoft Hald, Professor (mso), Ph.D. Copenhagen Business School
Fremtidens produktive og konkurrencedygtige danske industrivirksomhed Kim Sundtoft Hald, Professor (mso), Ph.D. Copenhagen Business School Agenda 1. Konkurrencedygtighed globalt Har vi de rette rammefaktorer
Læs mereCivilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Læs mereHvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.
Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereBæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.
Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...
Læs merePolitik for Kulturhovedstad 2017
Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling
Læs mereAt tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen
At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereProjekt Bydelsundhed. Korskærparken Sønderparken Sundhedssekretariatet Fredericia Kommune
Projekt Bydelsundhed Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014 Sundhedssekretariatet Fredericia Kommune Korskærparken som område ca. 2.000 beboere 70% 60% 50% 40% 39% 60% 35% 50% 46% 30% 26% 20% 10%
Læs mereSocialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016
Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være
Læs mereVENSKABSPROJEKT. Et bedre liv for konfliktramte familier på landet. Venskabsprojekt i Etiopien MAJ 2019
VENSKABSPROJEKT MAJ 2019 Et bedre liv for konfliktramte familier på landet Venskabsprojekt i Etiopien Marie Sjødin Græsholm, Afdelingernes Internationale Arbejde rødekors.dk 1 INDHOLD 1 Baggrund om Etiopien...
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereUdvikling af Børne- og Skoleområdet Kick-off/Opstartsmøde Vesthimmerlands Kommune udfordringer og perspektiver 2015
1 udfordringer og perspektiver 2015 Side 1 2 udfordringer og perspektiver 2015 Udfordringer helt overordnet på samfundsniveau: Økonomi Demografi Urbanisering Centralisering Globalisering Side 2 3 udfordringer
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereDigitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereVisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014)
Performance : 4,10 (4,12) Importance : 4,25 (4,28) Respondenter : 91 (93) Organisation 3,87 (3,94) 5.0 Økonomi 4,06 (4,10) 4.5 4.0 3.5 Ledelse 4,34 (4,18) 3.0 Interessenter 3,94 (3,97) Afdeling/enhed 4,39
Læs mereStrategi for Frederiksberg Forsyning A/S
Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere
Læs mereBo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019
Bo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019 Gladsaxestrategien 2018-22: Bæredygtig vækst og velfærd Gladsaxe en ambitiøs og fagligt stærk velfærds- og vækstkommune - gode forudsætninger
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og
Læs mereTil gavn for kunderne
Til gavn for kunderne Forenings- og medlemsstrategi for Forenet Kredit foreningen for kunderne i Nykredit og Totalkredit Indledning Vi skaber værdi for kunderne Vi er foreningen bag Nykredit og Totalkredit
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Komm. forsl. nr.: 13775/08 TELECOM 149 Vedr.: Meddelelse
Læs mere