PROBLEMFELT 3 BEGREBSAFKLARING 5

Transkript

1 Indholdsfortegnelse PROBLEMFELT 3 BEGREBSAFKLARING 5 METODE 6 VALG AF PRIMÆR EMPIRI 6 ARTIKELUNDERSØGELSE 7 FØRSTE FASE DEN FORBEREDENDE FASE 7 ANDEN FASE INSPIRATION OG OVERBLIK 10 TREDJE FASE - UDVIDET OG ÆNDRET SØGNING. PÅBEGYNDELSE AF SYSTEMATISERING AF MATERIALE. 13 FJERDE FASE - PÅ NY UDVIDET OG ÆNDRET SØGNING, SAMT BEARBEJDNING AF MATERIALE 14 REFLEKSIONER OVER DEN METODISKE TILGANG 15 INTERVIEWS 18 VALG AF SEKUNDÆR EMPIRI 21 PROJEKTETS TEORETISKE RAMME 21 TEORI 23 MEDIERNES NORMATIVE ROLLE I DEMOKRATIET 24 POLITISERING AF MEDIER OG JOURNALISTER 25 DAGSORDENSTEORI 27 DAGSORDENSFASTSÆTTELSENS FØRSTE NIVEAU 27 DAGSORDENSFASTSÆTTELSENS ANDET NIVEAU 28 ANALYSE 31 TIDEN FØR VALGET, KOMMUNEFORUM OG RITT BJERREGAARD 31 MEDIERNES DAGSORDEN 34 EKSTRA BLADET 35 BERLINGSKE 36 INFORMATION 37 MEDIERNES INDDRAGELSE AF KILDER 37 MEDIERNES LOGIK OG PRAKSIS DE FEM NYHEDSKRITERIER 40 BEFOLKNINGENS DAGSORDEN 43 DELKONKLUSION 46 DEN POLITISKE DAGSORDEN 47 REGERINGEN OG ENHEDSLISTEN 47 FØR VALGET BETALINGSRINGEN KOMMER PÅ DEN POLITISKE DAGSORDEN 47 VALGET REGERINGEN PRESSES FRA START 48 EFTER VALGET HÅRD MODVIND FOR DEN NYE REGERING 49 DECEMBER MÅNED BAGLANDET GØR OPRØR 54 DEN SIDSTE TID FALDENDE PROVENU OG INTERN SPLID. 54 DELKONKLUSION. 55 OPPOSITIONEN 56 FØR VALGET OG UNDER VALGET OPPOSITIONEN I OFFENSIVEN 56 EFTER VALGET 59 1

2 JANUAR OG FEBRUAR PRESSET FORTSÆTTER 61 DELKONKLUSION 61 OMEGNSBORGMESTRENE 62 BORGMESTRENE MANGE INTERESSER 64 EFTERÅRET UTILFREDSHEDEN STIGER, STILHED FØR STORMEN 66 DECEMBER ET AFGØRENDE VENDEPUNKT 67 DELKONKLUSION 70 SAMMENFATTENDE KONKLUSION 71 PERSPEKTIVERING 73 LITTERATURLISTE: 74 2

3 Problemfelt Betalingsring, trængselsring, betalingsmur, bompenge - kært barn har mange navne. Betalingsringen har fra maj 2011 og til begyndelsen af 2012 været et af de mest debatterede og omdiskuterede emner i den danske offentlighed. Grundlaget til ideen ligger længere tilbage i tiden, i Københavns kommune før årtusindskiftet, men det blev højaktuelt med S-SFs politiske udspil Fair løsning 2020, hvor betalingsringen var et af punkterne S-SF gik til valg på - og efterfølgende blev det en del af deres regeringsgrundlag. Debatten om betalingsringen mobiliserede alle lag og dele af samfundet: borgere, bilister, miljøentusiaster, eksperter, organisationer, fagforeninger, lokalpolitikere og Christiansborgpolitikere. Det var en sag, som fik afgørende betydning for den nye regering, der i forvejen havde fået en hård start på dens regeringsperiode. Vi undrede os imidlertid over at en regional sag, som den alt andet lige var, fik så meget opmærksomhed på nationalt niveau af både medier og politikere - både under valgkampen og efterfølgende. Vi undrede os ligeledes over, at så mange af aktørerne, som deltog i debatten var imod ideen om en betalingsring. Vores indtryk var, at mediernes dækning havde haft en afgørende betydning for sagens forløb og ultimativt, at betalingsringen blev lagt i graven. Men vi var samtidig af den overbevisning, at regeringen havde spillet en central rolle, og selv havde et væsentligt ansvar for, at sagen forløb som den gjorde. Havde medierne spillet en rolle i sagens forløb? Blev betalingsringen brugt som del af en mere omfattende kritik af regeringen, som jo dominerede mediebilledet i perioden fra valget til betalingsringen blev skrinlagt? Hvad drev dem til opgive noget, som de havde lovet i regeringsgrundlaget ville komme? Hvad fik dem til at tage så stort et politisk nederlag? Hvorfor gjorde omegnsborgmestrene omkring Københavns kommune oprør, efter i 2008 at have argumenteret for en betalingsring i kommuneforum? I det hele taget: hvordan kunne det overhovedet gå så galt som det gjorde med betalingsringen? Vi vil ikke gå ind i en debat om hvorvidt betalingsringen er en god eller dårlig ide, men i stedet er målet med undersøgelsen, at se på sagens forløb som et eksempel på en kamp om at sætte dagsordenen. Sagen om betalingsringen giver et interessant og unikt indblik i forholdet mellem politikere og medier. Dette mener vi fordi så mange forskellige aktører har deltaget i 3

4 debatten og forsøgt at præge dagsordnen. Samtidig fik sagen et meget bemærkelsesværdigt forløb, med politiske kampe i medierne og intern splid noget vi fandt ville være meget interessant at undersøge nærmere. Disse spørgsmål har fungeret som udgangspunkt for vores projekt, hvilket er ekspliciteret i nedenstående problemformulering: Hvordan kan forløbet om betalingsringen forstås, og hvorledes kan sagen ses som et udtryk for en kamp om at påvirke den offentlige dagsorden? Arbejdsspørgsmål Mediedagsorden: Hvordan dækkede medierne sagens forløb har de fulgt deres egne etiske retningslinjer eller har de fulgt deres egen dagsorden? Har medierne dækkes betalingsringen i henhold til de kriterierne om saglighed og upartiskhed? Den politiske dagsorden: hvilke centrale politiske aktører deltog i forløbet om betalingsringen, og hvilke redskaber benyttede de sig af forsøget på at få deres dagsorden igennem? Vi afgrænser os til at se på regeringen, oppositionen, omegnsborgmestrene, samt i begrænset omfang Københavns kommune og lokalpolitikere. Befolkningens dagsorden: Hvad betød betalingsringen for befolkningen i form af læserbreve? Og korresponderer denne dagsorden med de to andre? Befolkningens dagsorden vil i projektet ikke blive analyseret på samme måde som de to andre, men vil blive inddraget for nærmere at forstå deres bevæggrunde, eftersom alle tre dagsordenener interagerer og er gensidigt påvirkende. 4

5 Begrebsafklaring Regeringen benytter vi som betegnelsen for den siddende regeringen dags dato som fik magten ved folketingsvalget den 15. september Partierne S, SF og Det Radikale Venstre udgør regeringen og enkelte politikere fra disse partier bliver set som repræsentanter for regeringen når de udtaler sig i medierne. Enhedslisten er regeringens parlamentariske grundlag og er teknisk set ikke en del af regeringen, men vi medtager dem under denne betegnelse da de er en del af rød blok. Oppositionen er i vores rapport lig med de politiske partier der ikke er en del af S-SF-Rregeringen eller regeringens støtteparti Enhedslisten. Venstre er det absolut mest fremtrædende blandt de politiske partier som optræder i vores artikelundersøgelse. De øvrige partier er: Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Eksperter/forskere: denne gruppe omtales som eksperter i projektet, dækker næsten udelukkende forskere, der er tilknyttet et af landets universiteter. Dagsorden er et ord der ofte bruges i det daglige sprog, men i nærværende rapport bruges det som et makroteoretisk begreb, hvilket uddybes i teorikapitlet. se samtalen med journalistdamen 24:00 Tårnet: Øgenavnet for Hotel Crown Plaza hvor regeringspartierne opholder sig i 16 dage efter folketingsvalget, mens de forhandler sig frem til et regeringsgrundlag. OS: Omegnskommunernes samarbejde 5

6 Metode I det følgende kapitel vil redegøre vores metodiske tilgang i projektet, og hvordan vi er nået frem til, at denne metodiske fremgangsmåde var den mest hensigtsmæssige metodiske tilgang, samt hvordan vi opnår viden om og indsigt i forløbet omkring betalingsringen. På denne måde søges det, at tydeliggøre opgavens struktur fra problemformuleringen til konklusionen. Vores valg af metode har baggrund i overvejelser omkring, hvorledes vores problemformulering bedst muligt besvares, og vi vil derfor i det følgende tage udgangspunkt i den empiri og teori der giver gode muligheder for at svare på de spørgsmålet, som vi gerne vil besvare i undersøgelsen. Det følgende kapitel vil være struktureret således, at vi starter med at inddrage projektets primære empiri; i form af vores selvudarbejdede artikelsøgning og interviews, og herunder processen med indsamlingen og bearbejdning af empirien, samt de løbende overvejelser der er forbundet med dette arbejde. Efterfølgende vil vi inddrage den sekundære empiri, som benyttes dels som supplerende data til vores egen indsamlede empiri, det være sig undersøgelser, rapporter, statistik der danner baggrundsmateriale og fakta omkring forløbet. Endelig vil vi kort gennemgå vores valg af teoretisk materiale, herunder argumenteres der kort for vores valg og fravalg af teori, samt, hvordan teoriens anvendes i sammenspillet med empirien i forsøget på at opnå en besvarelse af undersøgelsens problemformulering. Valg af primær empiri Som indledningsvist nævnt består vores primære empiri af to former for data. For det første, en omfattende kvantitativ artikelundersøgelse af samtlige artikler fra tre dagblade omhandlende betalingsringen, både indhentning af artiklerne, læsningen samt den efterfølgende bearbejdning og systematisering af det indhentede materiale. For det andet selvudarbejde kvalitative interviews, herunder og emnespecifikt tematiserede 6

7 interviewguides, foretagelse af interviews samt efterfølgende bearbejdning bestående af transskription og tematiseret farvekodning. Vi vil først gennemgå artikelundersøgelsen, den proces vi har været igennem i arbejdet med dette, samt de overvejelser vi løbende har foretaget. Artikelundersøgelse Arbejdet med artiklerne var omfattende, og vi har undervejs stødt på mange metodiske udfordringer undervejs, som vi løbende har reflekteret over og diskuteret i gruppen. Overordnet set kan vores arbejde med artikelundersøgelsen og forberedelsen af det empiriske materiale til analysen, inddeles i fire faser: 1. Den forberedende fase 2. Inspirations, indsamlings- og overbliks fasen 3. Udvidet og ændret søgning. Påbegyndelse af systematisering af materiale. 4. På ny udvidet og ændret søgning, samt bearbejdning af materiale. Første fase den forberedende fase Den første fase benævnt ovenfor den forberedende fase, havde vi overvejelser om undersøgelsens udformning og hvilket empirisk fundament, der skabte de bedste forudsætninger for en god besvarelse af problemformuleringen. Herunder overvejede vi, hvilke medier vi skulle vælge, hvor mange artikler vi ville inddrage fra de pågældende medier, samt undersøgelsens tidsafgræsning. Alle overvejelser dannede baggrund i et fælles ønske om en undersøgelse, der kunne danne et godt fundament for et indblik i forløbet om betalingsringens, mediernes dækning, den politiske proces og de forskellige aktørers ageren, der endelig kunne benyttes til en forståelse af forholdet mellem politikere, medier og befolkning i dansk kontekst. Til at starte med gik vores overvejelser på, hvordan vores undersøgelse kunne være en repræsentativ dækning af det danske medielandskab. Vi overvejede, om vores undersøgelse både skulle omfatte Tv-medierne 1, de skrevne medier og internetmedier, eller en 1 Både Danmarks Radio og TV2 har således i gennemsnit mellem og seere til hver af deres to nyhedsudsendelser om aftenen ( Til sammenligning har ingen danske aviser pr et oplag på over ( 7

8 kombination af disse. Men eftersom en undersøgelse af Tv-medierne ville være tidsmæssigt langt mere krævende, endte vi med at vælge de skrevne medier. Ydermere også fordi vi finder at dagspressen og de skrevne medier har været en vigtig bestanddel af den politiske kommunikations udvikling og det offentlige forum i lang tid, samtidig udgør de et i vores optik mere interessant forum for en offentlig debat, idet dagspressen: I den oplysende funktion er den bredere og mere detaljeret end de elektroniske medier. (Medieudvalget, 1996: del 1) Dermed burde dagspressen være arena for en mere nuanceret debat, idet: I funktionen som forum for den politiske og samfundsrelaterede debat kan dagspressen inddrage langt flere bidragydere - og dermed synspunkter. (Medieudvalget, 1996: del 1) 2 Dermed valgte vi at fokusere på de skrevne medier. Men vi havde også et ønske om med artikelundersøgelsen, at få dannet et samlet billede af de danske avisers dækning. Derfor var det vigtigt for os, at udvælge nogle medier, der kunne ses som repræsentanter for forskellige segmenter i samfundet, for forskellig journalistisk praksis, formidling og vinkling, samt skabte forudsætning for en indsigt i hele forløbets kronologi. For at kunne lave en grundig undersøgelse, valgte vi at begrænse undersøgelsen til tre aviser. Valget faldt på Berlingske, Ekstra Bladet og Information. Dette skyldes, at vi vurderede, at disse tre medier tilsammen kunne give et bredt og nuanceret indblik i forløbet om betalingsringen, fordi de tilsammen repræsenterer mange elementer i det danske medielandskab: De er de forskellige avistyper, deres læsersammensætning er forskellige 3 - og samtidig henvender de sig også til forskellige segmenter i befolkningen. Desuden er der en forskel i deres oplagstal. Berlingske er en omnibusavis. Det vil sige, at avisen søger at nå ud til en bred målgruppe gennem en bred dækning af mange begivenheder i ind- og udland. Samtidig benyttes der et bredt spektrum af journalistiske genrer: nyheder, baggrundsartikler, analyseartikler, ledere, læserbreve, interview etc. 4 Berlingske er en centrum-højre avis (Ørsten, 2012) og dens 2 Betænkning, Betænkning om medierne i demokratiet Udgivet af Medieudvalget statsministeriet, juni k/omnibusavis 8

9 målgruppe er typisk den erhvervsaktive med en høj videregående uddannelse, bosat øst for Storebælt 5. Berlingske oplag er på omkring 100 tusind 6 Ekstra Bladet er derimod en tabloidavis. Denne avistype lægger størst vægt på sensationer og underholdningsstof 7. Avisen karakteriserer selv sin typiske læser som grundlæggende liberalistisk. 46% af Ekstra Bladets læsere bor hovedstadsområdet, mens 34% bor i Jylland. Den typiske læser er mellem 30-49, har en erhvervsuddannelse og hjemmeboende børn. Avisen har et oplag på ca. 100 tusind 8. Den tredje avis, Information, er en nicheavis, og kan betragtes som en centrum-venstre avis (Ørsten, 2012). Dens læsere er typisk folk der studerer eller har en videregående uddannelse. Den typiske læser stemmer på rød blok, og avisen har en jævn fordeling af kvinder og mænd, samt af forskellige aldersgrupper. Som en nicheavis dækker Information færre emner, end en omnibusavis, men lægger til gengæld vægt på dybdegående journalistik. Informations oplagstal ligger på omkring Til vores undersøgelse af artikler har vi benyttet os af den danske artikeldatabase Infomedia 10, der er et nyttigt redskab som gør det muligt i det hele taget, at foretage omfattende artikelundersøgelser. Vi delte dernæst de tre medier op mellem os, så vi hver især, til at starte med, havde ansvar for ét specifikt medie. Hernæst havde vi overvejelser omkring, hvordan vi skulle afgrænse vores undersøgelse tidsmæssigt. Vi besluttede at starte vores søgning d. 15 maj, idet S-SF den efterfølgende dag kom med deres udspil fair løsning, hvor betalingsringen blev nævnt. Vi vurderer at det var dette udspil der satte debatten om betalingsringen i gang. En debat som senere intensiveredes under valgkampen. Ydermere skyldes det, at der før den dag, var blevet skrevet meget få artikler om betalingsringen (Kun 10 artikler i de tre medier mellem 10/5/2010 og ( ekstrabladet.dk/om_ekstra_bladet/?p=6#ixzz1v1nfey9v artikeldatabase, indeholdende alle skrivelser såsom artikler, noter osv. fra alle danske medier de sidste 15 år 9

10 15/5/2011, hvor ordet betalingsring indgår (Infomedia)). Vi brugte på den måde også Infomedia til at afgrænse vores undersøgelsesperiode, da vi kunne se hvor meget aktivitet der var omkring betalingsringen fordelt over tid. Som sluttidspunkt valgte vi til at starte med den 1. april, ud fra den betragtning, at så vi derved fik det meste af dækningen af emnet med. Hernæst havde vi yderligere overvejelser omkring omfanget af det empiriske materiale, og hvad der ville være mest anvendeligt til en besvarelse af vores problemformulering og en belysning af forløbet. Vi overvejede først en mere dybdegående kvalitativ analyse, hvor vi valgte færre medier, færre artikler, hvilket herved ville muliggøre, at vi kunne gå mere i dybden med artiklernes indhold og retorik. Vi startede derfor med, på infomedia at søge efter artikler, hvor vi afgrænsede søgningen til kun at finde artikler, hvor ordet betalingsring indgik enten i artikelhovedet eller i overskriften. Vi mente dog, at en bredere undersøgelse med inddragelse af en større mængde artikler, ville give et bedre indblik i forløbets udvikling samt mediernes dækning af forløbet. Derfor valgte vi at gå væk fra en dybere indholdsanalyse af enkelte artikler til at i stedet af at medtage en større mængde, hvorved vi foretog en ny søgning, hvor ordet betalingsring indgik i hele artiklen. Anden fase inspiration og overblik I begyndelsen af arbejdet med artiklerne, valgte vi at dele de tre medier op mellem os. Vi startede med, hver især, at gennemlæse alle artikler i vores pågældende medie, for dermed at få et overblik over karakteren af avisens dækning, samt opnå indsigt i forløbet. Vi benyttede i starten søgeordet betalingsring. Vi inddelte artiklerne i tre større kategorier: Artikler fra mediet, artikler til mediet (læserbreve, kroniker) og til sidst frasorterede, som er det stof uden tilstrækkelig relevans i forhold til betalingsringen. I starten havde vi færre artikler, og havde intentioner om at gå mere i dybden på en række punkter. Vi noterede hvor i aviserne artiklerne var placeret, for derudfra at kunne se hvor højt 10

11 prioriteret sagen var undervejs i forløbet. Vi valgte, ikke at kategorisere artiklerne efter forfatter. Vi ser den enkelte avis som repræsentant for alle nyheder og artikler, idet indholdet må formodes at være gået igennem og godkendt af redaktionen. I stedet valgte vi en kategorisere efter genre. Dette var måde at overskueliggøre artikler til det videre arbejde. Endelig kiggede vi efter, hvor mange gange betalingsringen har udgjort forsidestof, hvilket igen kan være med til at danne et billede af avisernes prioritering af sagen. Foruden artikler med mediet som afsender læste vi også læserbreve, debatindlæg og kronikker mm. igennem. Læserbrevene blev kategoriseret efter om de var positivt, negativt eller neutralt indstillet overfor betalingsringen, og desuden noterede vi afsenderens geografiske placering. Den geografiske placering ville vi bruge til at få et indblik i hvem der skriver til de enkelte aviser, samt læsernes holdningsmæssige fordelingen i landet. Endelig muliggjorde det, at vi kunne isolere læserbrevene der boede i en geografisk nærhed af hovedstaden, og som dermed sandsynligvis ville blive påvirket af en eventuel betalingsring. Undervejs i læsningen af artiklerne, stødte vi på en undersøgelse med titlen Medierne har vinklet betalingsringen ihjel, foretaget af avisen Mandag Morgen. Undersøgelsen var til stor inspiration, og et rigtig godt bidrag til vores metodiske overvejelser. Med inspiration fra deres undersøgelse samt erfaring fra vores indledende arbejde, revurderede og ændrede vi flere aspekter af vores tilgang. Vi vil derfor i det følgende gennemgå en række af de forhold fra deres undersøgelse som vi har forholdt os kritisk til, samt hvad vi selv har benyttet i det videre arbejde. Mandag Morgens undersøgelse er foretaget i perioden fra d. 6 februar 2012, og de har tidsmæssigt afgrænset undersøgelsesperioden fra d. 26 august til 3 februar. Herudover har de søgt på Infomedia på alle artikler, hvor ordet betalingsring optræder i hele artiklen. Søgningen omfatter de fem største dagblade: Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, B.T og Ekstra Bladet. De inkluderede således kun artikler i deres valgte periode, som indeholdt ordet betalingsring. Dette mener vi ikke er fyldestgørende nok. Vi fandt, i vores første artikelsøgningsfase ud af, at en søgning på ordet betalingsring 11 ikke inddragede artikler, 11 Betalingsring neutralt. Denne betegnelse er den klart mest udbredte og samtidig det ord man brugte i regeringsgrundlaget. Betalingsring bruges af politikerne fra alle dele af det politiske spektrum 11

12 hvor ringen omtales betalingsringen. Herudover fandt vi frem til, at regeringen senere benyttede sig af ordet trængselsring 12, mens specielt oppositionen, Ekstra bladet og Berlingske benyttede ordet bompenge 13 i flere tilfælde. Mandag Morgen har derefter foretaget en vægtet indholdsanalyse af alle artiklerne ved at sammenligne overskrifterne i artiklerne med indholdet. Indholdet af artiklerne er i deres undersøgelse, et samlet udtryk for de inddragede kilders udtalelser 14. Undersøgelsen er udarbejdet med det formål at bidrage til debatten, og skulle derfor udgives hurtigt. Derfor opererer de med en tidsafgrænsning til d. 3 februar. I modsætning hertil anskuer vi sagen som et afsluttet fænomen, og prøver at evaluere/analysere på hele forløbet. Vi har igennem artikelsøgningen kunne vi se, at februar måned er en af de mest aktive måneder fra mediernes og deres læseres side i sagen om betalingsringen, og derfor er en vigtig del af det samlede forløb. Mandag Morgens benyttelse af kilder og deres opdeling af kilder gav også anledning til refleksion over vores brug af kilder. Mandag Morgen inddelte deres kilder i fire kategorier, som vi efterfølgende har valgt at gøre brug af: Politikere, organisationer, eksperter og borgere. Vi har dog ikke kunne opsætte én konsekvent retningslinje for, hvornår vi vurdere noget som værende en kilde. Vi har medtaget de citerede udtalelser, hvor kilden forholder sig til artiklens tema. I tvivlstilfælde har gruppen taget en samlet vurdering. Mandag morgen formulerer i undersøgelsen, på baggrund af deres artikelanalyse, at: Der er en rimelig balance mellem negative og positive kilder, men en stor overvægt af overskrifterne er negative, hvilket leder dem til, at konkludere at de fem største dagblade dermed: konsekvent har fremstillet betalingsringen som en tabersag (Medierne har vinklet betalingsringen ihjel, Mandag Morgen, ). Mandag Morgen ser altså kildeudtalelser som et udtryk for 12 Trængselsring Det primært de røde der benytter det, og det er et ord hvor det problem der skal løses indgår, frem for kun at betone en del af de økonomiske konsekvenser. Begrebet kom fra Rød blok som et forsøg på give debatten et positivt spin ved af fokusere flytte fra midlet, betalingen, til målet, bekæmpelsen af trængslen i København( til begrebsafklaring) 13 Bompenge Ordet leder tankerne hen på fænomener som betaling, penge og skat, og giver associationer til grænsekontrol og lukkethed. Vi gruppen enige om at det, alt andet lig, giver nogle negative konnotationer. 14 Medierne har vinklet betalingsringen ihjel, Mandag Morgen,

13 indholdet i artiklen, og overskriften som avisen vinkling. Vi har valgt at nuancere denne metode i vores undersøgelse. Da vi læste artiklerne igennem, kunne vi se, at der er en væsentlig forskel mellem kildernes samlede udtalelser og artiklernes samlede indhold. Eksempelvis var nogle kildeudtalelser fremhævet fremfor andre ved at stå overskriften eller i starten af artiklen, så nogle fremstår mere tydeligt for læseren. Derfor valgte vi både at vurdere hvorvidt den enkelte artikels samlede indhold og hver kildeudtalelse, var positiv, negativ eller neutral overfor betalingsringen. Vi vurderer en artikels indhold eller kildes udtalelse som neutralt i tilfælde, hvor udtalelsen eller indholdet er nuanceret og der både fremhæves positive eller negative argumenter. I tilfælde, hvor personen ikke tager stilling til betalingsringen, eller det artiklens behandler, har vi lavet en kategori der hedder andet. Tredje fase - Udvidet og ændret søgning. Påbegyndelse af systematisering af materiale. Den fornyede viden vi opnåede fra mandag morgens undersøgelse medførte i kombination med det fundament vi havde, en ændring af vores artikelundersøgelse. Vi havde samtidig efter første læsning af artiklerne, hver især, fået et bedre indblik i de forskellige mediers journalistiske formidling. Vi udvidede nu vores søgning efter alle artikler der indeholdt ordene: Betalingsring/betalingsringen/trængselsring/trængselsringen/bompenge. Vi ændrede herudover tidsperioden, fra 15. maj til 1 marts. Vi droppede placering og skrev i stedet kun antal ord ned. Herudover ændrede vi vores søgning, så vi nu også inkluderede en vægtning af både overskrift og indhold, i forhold til om de var negative, positive eller neutrale. Derudover vægtede vi også de inddragede kilder, i forhold til om deres udtalelser var enten negative, positive, neutrale eller ikke omhandlede betalingsringen og regeringen. Vi påbegyndte derfor på ny en læsning og systematisering af artiklerne. Sideløbende med dette arbejde, foretog vi også de første interview, heriblandt med Mark Ørsten, institutleder på kommunikation og journalistik på Roskilde Universitet. 13

14 Interviewet gav meget brugbar information, herunder om, hvorledes man indenfor journalistikken arbejder efter det der kaldes den omvendte nyhedstrekant, i udarbejdelsen af artikler. Dette betød, ifølge Ørsten, at det første i artiklen for journalister har højeste prioritet, og det typisk er det første i artiklen der understøtter vinklen i artiklen, idet, at: Tanken er, at når folk læser noget så skimmer de. Der er stort set ingen der læser fra A-Z. Og derfor så er de fleste der laver sådan nogle analyser (Ørsten, 2012). Han mente derfor, at hvis vi ønskede, at lave en indholdsanalyse af artiklerne, skulle vi benytte, hvad der benævnes, en vægtet analyse, hvor: man tillægger overskrift og rubrik og indledning større betydning frem for den sidste del af artiklen betydning (Ørsten, 2012). Interviewet gav igen anledning ny viden, som tilfældet var med Mandag Morgens undersøgelse, hvorefter vi følte os nødsagede til på ny, at foretage nogle ændringer i formen af vores artikelundersøgelse. Vi valgte derfor, at følge Ørstens anvisning og benytte den såkaldte omvendte nyhedstrekant, hvorved vi droppede både at se på overskrift og indhold, men så det som et samlet udtryk for avisens vinkling af historien. Dette medførte dog også, at vi på ny måtte læse artiklerne igennem, og revurdere vores vurdering artiklerne. Før havde vi foretaget en vurdering af henholdsvis overskriften og indholdets positive, negative eller neutrale orientering. Med den omvendte trekant som rettesnor, betød det imidlertid, at artikler, hvor vi havde vurderet overskriften som negativ, men resten af indholdet neutralt, nu ville blive ændret til samlet set, at være udtryk for en negativt vinklet artikel. Fjerde fase - På ny udvidet og ændret søgning, samt bearbejdning af materiale Denne nye erkendelse medførte dermed også grundlaget for en ny, og samtidig den endelige søgning, samt den sidste fase i arbejdet med artikelsøgningen. Vores ønske var, at undersøge forløbet om betalingsringen til lovforslaget blev erklæret dødt. Vi havde indset, at det kun var relevant at undersøge medierne til d 21. februar dato, da 14

15 mediernes mulighed for at påvirke forløbet alt andet lige kun varede dertil, hvor S-SF traf en endelig beslutning om at droppe ringen. Derfor valgte vi, at begrænse tidsperioden, som det fremgår af figur x, fra d. 15 maj til og med d. 21 februar. Da vi havde læst og systematiseret artiklerne, påbegyndte vi i denne fase, derfor også bearbejdningen af empirien. Artiklerne fra de tre medier har vi samlet i litteraturlisten, hvor de for det første vil være nummeret fra nr. 1 til nr. 867, og samtidig være inddelt i efter mediet og kategorierne fra mediet, til mediet og frasorterede. Vi har herudover udarbejdet et omfattende statistisk materiale, som er blevet systematiseret i skemaer som er vedlagt i bilag (1-6). Efterfølgende er det statistiske materiale blevet bearbejdet til illustrationer, som tabeller, grafer og diagrammer som vil blive inddraget løbende i analysen. I tillæg til artikelundersøgelsen, har vi også foretaget en analyse af de 20-spørgsmål, som oppositionen stillede til regeringen om betalingsringen gennem forløbet. Statistikken over spørgsmålene er også at finde i bilag: 3, tabel: 2, og er også lavet til illustrationer som benyttes i analysen. Refleksioner over den metodiske tilgang I vores vurdering og fortolkning af det empiriske materiale, herunder både i henhold til interviewpersonernes udtalelser, samt i tilfælde med artiklernes vægtede indhold, kan det ikke negligeres, at vi som forskere, vil være påvirket af egne forståelser og holdninger. Eftersom vores undersøgelse omhandler politikernes og mediernes rolle og ansvar i samfundet, risikerer vi, at vores egne normative forståelser, og vores personlige politiske holdninger vil påvirke vores tolkning. Både i forhold til vores interviews og vores arbejde med artikelundersøgelsen har vi haft mange overvejelser omkring vores subjektive påvirkning af resultat og hvordan vi på bedste vis, kunne frasortere subjektive vurderinger, og skabe mere pålidelighed. Vi har også haft mange overvejelser, om vores indflydelse på undersøgelsen og de resultater vi er kommet frem til i vores fortolkning og vurdering af det empiriske materiale. Dette gælder både i forhold til fortolkning af interviewpersonernes udtalelser, i vores vurderinger af artiklernes og kildernes vægtede indhold, samt i beslutningerne omkring hvilke artikler der er relevante. Vi anerkender, at der altid vil være en vis usikkerhed forbundet med, at foretage subjektive skøn, samt større empiriske undersøgelser, hvor mange tal skal akkumuleres. 15

16 En af de ting vi hurtigt erfarede, og som skabte grundlag for refleksion i gruppen, var netop spørgsmålet om, hvorvidt en artikel omhandlede betalingsringen, eller om denne skulle frasorteres. En stor del af de læste artikler som vi ikke fandt relevante for vores undersøgelse, var artikler, hvor et af vores søgeord indgik, men hvor indholdet ikke havde nogen relation til de problemstillinger vi beskæftiger os med. Vi fandt, at det ikke var muligt, at lave en konsekvent gennemgående retningslinje for, hvilke artikler der skulle medtages. Dette blev således i høj grad afhængigt af det givne medie, den givne artikel og den givne person der i den konkrete situation skulle foretage den kvalitative vurdering. Når vi hver især skulle inddele artikler og kildeudtalelser i kategorierne positiv, negativ eller neutral, besluttede vi at det skulle ses i forhold til regeringens ide om betalingsringens udformning, deres håndtering af denne sag, samt kritik der udstiller dem, deres samarbejde og deres ide. Hvis vi mente, at en udtalelse eller artikel var et udtryk for en kritik af regeringen eller deres politik og dermed var et eksempel på dårlig omtale for regeringen, blev det placeret i kategorien negativ. Omvendt blev udsagn eller artikler som var god omtale kategoriseret som positive. Den tredje kategori, neutral, blev benyttet i de tilfælde hvor vi vurderede der hverken var tale om decideret god eller dårlig omtale for regeringen og/ betalingsringen. Dette dækker eksempelvis over de tilfælde hvor en kilde har argumenteret både for og imod, eller ved artikler med en nuanceret fremstilling af sagen. Vi har forsøgt, at vurdere artiklernes relevans for undersøgelsen, efter, i hvorvidt de havde regeringens ide om betalingsringen indgik som centralt fokus. Herunder findes eksempelvis artikler om regeringens håndtering af sagen, samt kritik der udstiller personer og samarbejdet i forbindelse med lovforslaget. For at begrænse den enkeltes indflydelse, og tilføre projektet validitet, har vi i fællesskab, diskuteret de artikler vi var usikre på. Den enkelte markerede ved første gennemgang de artikler, som vedkommende mente var svære at placere på det ene eller andet parameter. Derefter gik vi to og to resultaterne igennem, og diskuterede de steder hvor der var tvivl eller uenighed. De artikler der stadig var svære at placere blev så diskuteret til slut af alle tre gruppemedlemmer. De artikler som vi først frasorterede, men som vi stadig var usikre på, blev på samme måde læst igennem af et andet gruppemedlem, og ved uenigheder mellem de to parter, blev det taget op blandt gruppens medlemmer, hvorvidt den givne artikel var relevant. Vi har i vores bilag vedlagt 16

17 både vores udregninger, men også de artikler vi har frasorteret, så det kan ses, hvordan vi er nået frem til resultaterne af vores undersøgelse. De mange gennemlæsninger har vi brugt til at sandsynliggøre, at artiklerne blev vurderet korrekt. Et eksempel på en artikel, hvor vi indledningsvis kom i tvivl, er Nr. 559: Pinds mange meninger, som blev bragt i Ekstra Bladet d. 19 august I denne artikel kritiserer Ekstra Bladet Søren Pind for at skifte holdning. Det fremgår således af artiklen at Pind tidligere var tilhænger af en betalingsring, men nu er blevet klogere. Denne artikel var umiddelbart ikke møntet på betalingsringen, og derfor blev den umiddelbart vurderet som relevant, men vi kom senere frem til, at en artikel der påpeger at betalingsringen modstandere tidligere har været for, kan tolkes som positiv presse for betalingsringen som sag. Når man vælger at kvantificere en kompliceret størrelse som avisartikler fra tre meget forskellige medier vil der opstå tilfælde hvor det kan være svært at få den enkelte artikel til at passe i skabelonen, og eftersom vi har foretaget kvalitative vurderinger anerkender vi, at der er en vis usikkerhed forbundet med vores undersøgelse. Derfor har vi haft fokus på en systematisk indsamling af vores empiri samt transparent omkring vores resultater, for derved, at tilføre en høj grad af validitet til vores undersøgelses resultater. Vi mener alt i alt, at vi har opnået en høj grad af validitet i forhold til tid og ressourcer. Dette understøttes også af, at vores interviewpersoner i deres udsagn har bekræftet vores undersøgelsesresultat. Vi har valgt at inddrage tre aviser i vores undersøgelse som ideelt skal afspejle medierne i Danmark som helhed. få, For at opnå en mere dækkende undersøgelse kunne man naturligvis have medtaget alle de store dagblade, eller muligvis tv-stationerne. Vi har i vores undersøgelse valgt at undersøge mere end bare de skrevne mediers dækning af en sag, og derfor har vi måttet afgrænse vores medieanalyse til at omfatte tre aviser. De tre medier er derpå valgt på baggrund af deres forskellighed med det formål så vidt muligt at kunne tegne et overordnet billede.. I forhold til kilder er det en svaghed ved vores undersøgelse, at vi ikke har snakket med alle aktører i sagen hvilket selvfølgelig ville være umuligt. Vi kun har snakket med 2 omegnsborgmestre og dermed ikke har interviews med folk var fra regeringen eller oppositionen. Vi har forsøgt at modarbejde den svaghed ved hele tiden at forsøge at underbygge vores kildeudtalelser med artikler, for derved at validere deres udsagns 17

18 sandfærdighed. Vi har snakket med dem vi vurderede vi havde tid og ressourcer til. Vi har undersøgt kildernes udtalelser i form af positiv, negativ og neutral, men vi har ikke undersøgt indholdet i deres udtalelser nærmere. Vi mangler en mindre mængde af artikler i forhold til hvor mange der burde være. Dette skyldes formentlig primært fejl i Infomedia og de fejl, der naturligt vil komme, når vi og kigger så mange artikler igennem. Men det vigtigste er, at der ikke mangler nogen artikler i forhold til vores undersøgelse af artikler fra mediet. En fejl vi har opdaget er at vi har placeret nogle lokalpolitikere under partierne i folketinget. de udgør dog et meget begrænset mængde af udtalelserne. Interviews Vores artikelundersøgelse gav os indsigt i forløbet om betalingsringen, herunder mediernes dækning af sagen, samt interaktionen mellem de forskellige aktører. Vi mente dog yderligere, at der var aspekter af vores undersøgelse, som artikelundersøgelsen ikke kunne belyse, blandt andet den måde medierne henvender sig til eksperter og andre som citeres i aviserne. Her fandt vi, at interviews med nogle af de inddragende kilder er rigtig brugbart som supplement til artikelundersøgelsen. Herudover er det en styrke for vores projekt at alt vores viden ikke stammer fra medierne, hvor det er blevet bearbejdet i forvejen, men at vi derimod også selv fremskaffer information. Især ønskede vi at opnå mere viden om den politiske proces, herunder, hvilken rolle regeringen, oppositionen og omegnsborgmestrene havde spillet, samt deres syn på mediernes rolle. Endelig ville vi også godt finde ud af, hvordan eksperter oplevede deres inddragelse i medierne. I arbejdet med interviewene, forberedelsen, indsamlingen af empirien og den efterfølgende bearbejdning, har vi gennemgået flere faser: o Valg af interviewpersoner og etablering af kontakt o Udarbejdelse af tematiserede interviewguides o Interview o Transskription o Tematiseret farvekodning Valget af hvem og antallet af interviewpersoner er både funderet i praktiske og metodiske hensyn. Rent metodisk har vi fokuseret meget på formålet med at inddrage de forskellige 18

19 interviewpersoner. Herudover har vi overvejet, hvad der rent praktisk har været muligt med vores tid og ressourcer. I det følgende gennemgås de fem personer, vi har foretaget kvalitative interviews med. o Harry Lahrmann, Aalborg Universitet o Per Homann Jespersen, Roskilde Universitet Mandag Morgen havde fundet frem til, at Lahrmann og Jespersen var de to mest benyttede eksperter i aviserne i sagen om betalingsringen. Et faktum vi senere fik bekræftet gennem vores egen undersøgelse. Både Lahrmann og Jespersen er trafikforskere, og de er dermed førende eksperter på det området. Jespersen var desuden med til konferencen den 5. december, og bliver ofte kontaktet af politikerne på Christiansborg vedrørende trafikpolitiske sager (Jespersen, 2012) De er altså begge centrale aktører i sagen, og samtidig har de været i direkte kontakt med de medier vi undersøger under forløbet. Derfor ville vi gerne tale med dem om, hvordan de havde oplevet mediernes rolle, især ud fra deres egne oplevelser, om hvordan medierne har henvendt sig til dem og eventuelt hvordan deres udtalelser er blevet brugt. Deres udtalelser bruges i analysen til at belyse og problematisere mediernes rolle i sagen. o Mark Blach Ørsten, Roskilde Universitet Mark Ørsten er leder af journalistuddannelsen på RUC. Vi arrangerede et interview med ham tidligt i projektarbejdet, da vi anså ham som en god kilde til at forklare hvordan man metodisk forsker på medieområdet, og at han derfor ville kunne bidrage med gode råd, vi kunne bruge i det videre arbejde. Ydermere besidder han en stor viden om de danske medier, da han selv har foretaget større analyser af blandt andet de danske nyhedsmediers dækning af Irakkrigen. Ørstens udtalelser bruges undervejs i rapporten til forklare spillet mellem medier og politik. I forbindelse med et møde med vores vejleder, kom vi frem til at det ville være ideelt for os interviewe en eller flere af omegnsborgmestrene, som vi havde erfaret havde en yderst afgørende indflydelse på sagens forløb og det endelige resultat. o Thomas Gyldal Petersen, Borgmester i Herlev 19

20 Thomas Gyldal Petersen tiltrådte som borgmester i Herlev den 1. December Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at han ikke har siddet på posten under hele sagen, men han var til gengæld en af de mest fremtrædende af omegnsborgmestre i medierne under deres massive modstand fra december måned og frem. o Erik Nielsen, Borgmester i Rødovre Erik Nielsen har været borgmester i Rødovre i 20 år, og er dermed rutineret indenfor lokalpolitikken, i et andet omfang end Petersen. Vi valgte at interviewe Erik Nielsen på grund af hans rolle som formand for omegnsborgmestrene, samt det faktum at han ofte optrådte i avisartiklerne om betalingsringen. Som formand for Omegnskommunernes Samarbejde var han en godt valg som repræsentant for omegnsborgmestrene, da vi ikke havde mulighed for at interviewe dem alle enkeltvis. De to interviews med Petersen og Nielsen bruger vi til at få et indblik i omegnsborgmestrenes bevæggrunde, deres syn på sagens forløb, samt mediernes dækning af sagen. Til at supplere vores vejleder Torben Dyrbergs assistance, forsøgte vi også tidligt i processen at kontakte en række forskere på RUC fra kommunikation og journalistik, med henblik på vejledende samtaler omkring valg af metode og teori. Efter vi havde etableret kontakt til interviewpersonerne og havde indgået en aftale om foretagelsen af et interview, var det næste skridt, at forberede os til interviewene. Vi valgte, at udarbejde semistrukturerede tematiserede interviewguides, som skulle benyttes til ikke direkte at styre samtalen, men i højere grad, at strukturere denne. Som beskrevet ovenfor, var formålet med interviewene forskelligt personerne imellem. Derfor udarbejdede vi emnespecifikke interviewguides, der tog udgangspunkt i, hvad vi ønskede, at få ud af de enkelte interview. Interviewguiden til Thomas Gyldal Petersen (bilag 14) var rigtig vellykket, og dannede derfor også fundamentet for vores efterfølgende interview med Erik Nielsen (bilag 15). Interviewguiden til Per Homann Jespersen (bilag 13), benyttede vi også efterfølgende til Lahrmann (bilag 13). Endelig havde vi til interviewet med Mark Ørsten, udarbejdet en særlig interviewguide(bilag 12). Interviewguidesene dannede et godt udgangspunkt til de efterfølgende interviews, idet vi gennem brede spørgsmål har forsøgt, at 20

21 lede interviewpersonerne ind på de overordnede emner, som vi var interesserede i, men samtidig har givet mulighed for, at personerne har kunnet bidrage med nye perspektiver og viden. (Kvale og Brinkmann, 2009: ) Baggrunden for brugen af semistrukturerede interviews, var ydermere et forsøg på, at modarbejde vores subjektive påvirkning af interviewpersonens udtalelser. Endelig forsøgte vi, efter vi havde foretaget interviewene, at få skabt overblik over og strukturere det indsamlede data, for dermed, at skabe det bedste fundament for analysen. Vi lagde ud med, at transskribere interviewene for, at opnå overblik over den indsamlede empiri. Efterfølgende valgte vi, at foretage en tematiseret farvekodning af de transskriberede interviews ud fra de forskellige aktører vi undersøgte. Valg af sekundær empiri Vi har gjort brug af forskellige former for kvalitativ og kvantitativ empiri i vores undersøgelse: Diverse rapporter, politiske udspil, meningsmålinger, artikler samt RUC-projekter. Vi har i opgaven hovedsageligt benyttet den sekundær empiri til at supplere og understøtte den primære empiri med faktuelle oplysninger og statistisk data. Vi har forholdt os kritisk til indholdet og vurderet validiteten af de forskellige kilder før vi bruger dem. Projektets teoretiske ramme Vi benytter først en række teoretiseringer til, at tegne et generelt billede af det danske samfund og forholdet mellem politikere, medier og befolkning på makroniveau i begyndelsen af det 21. århundrede. Til dette har vi valgt, at gøre brug af tre supplerende værker og undersøgelser, som tilsammen, benyttes til at opnå forståelse for, forholdet mellem politikere, medier og befolkningen i dansk kontekst. For det første er valget faldet på Magtudredningen Magt og demokrati i Danmark. En analyse af de danske folkestyres tilstand ved overgangen til det 21. århundrede fra Udredningen er bestilt af Folketinget i 1997, og er blevet ledt an af et forskningsteam. Magtudredningen er en sammenfatning af omfattende empiriske undersøgelser, der udgør over 50 bøger og 30 skrifter (Togeby, 2003: 11-12). Magtudredningens refleksioner over det danske demokrati, de særegne danske idealer og normative forestillinger om det danske demokratis funktion - herunder forholdet mellem medierne og de folkevalgte, samt mellem befolkningen og andre indenfor eliten, eksperter, interesseorganisationer - danner et godt 21

22 fundament og en god baggrundsviden for at forstå og fortolke på forløbet om betalingsringen, som et udtryk for en demokratisk-politisk proces. Supplerende vil vi inddrage Hallini & Mancini s teoretisering fra 2004 om forskellige medie systemer i Europa, samt Esmark & Ørstens, 2011 fortolkning af en nyere komparativ undersøgelse udført i perioden der omhandler kommunikationsstrukturen i forskellige Europæiske lande. Da vores projekt fokus er forståelsen af forløbet omkring betalingsringen, vil vi derfor ikke redegørelse for det komparative perspektiver, men kun inddrage forhold, og hvad der kan være med til at karakterisere medierne og politikeren og deres indbyderes interaktion i den danske kontekst. Vi har gennem arbejdet med projektet, støt på mange forskellige teorier som vi også kunne have inddraget, men ikke valgte både grundet begrænsede ressourcer og fordi vi ikke mente det ville være hensigtsmæssigt for opgaven. Med vores fokus på betalingsringen, og kampen om, at få indflydelse på den offentlige dagsorden, havde vi overvejet diskursteori. Dette kunne både være benyttet i forhold til politikernes diskurser som mediernes. Vi har dog forsøgt i stedet at lave en mere bred undersøgelse og inddrage mere statistik over blik over forløbet. Vi har i højere grad haft et ønske om at benytte teori der kunne udgøre en bred ramme, indenfor, hvor vi kunne lade empirien være det styrende. Ydermere har vi overvejet en mere politologisk præget analyse, med anvendelse af forskellige magtbegreber. Man kan sige magtbegrebet ligger implicit i vores opgave og vi følte ikke det ville bidrage med noget brugbart, da målet mere har været at lade empirien styre. 22

23 Teori I dette afsnit vil vi sætte analysen ind i en teoretisk ramme. Vi vil først beskrive hvad der karakteriserer det danske mediesystem i dag, samt mediernes normative rolle i demokratiet. Dernæst vil vi beskrive den politiske kommunikation og forholdet mellem politikere, medier og borgere. I den forbindelse vil vi komme ind på dagsordensteorien, som også indgår som et centralt redskab i vores analyse. Den Nord/centraleuropæiske eller demokratisk korporative model er den betegnelse Hallin og Mancini bruger til at betegne det mediesystem, som Danmark hører under. Lande indenfor dette system har en historisk tidlig udvikling af pressefrihed og avisindustri, samt en høj grad af aviscirkulation. I dansk kontekst føres denne udvikling normalt tilbage til 1848, som var året for afskaffelsen af enevælden og indførelsen af parlamentarisk demokrati, som først blev fuldført i Enevældens afskaffelse i 1848 satte en stopper for Kongens magt til at udøve censur, hvilket gav mulighed for ytrings- og pressefrihed (Hallin & Mancini: 74, Ørsten). I starten af 1900-tallet var nyhedsavismarkedet i Danmark domineret af partiaviser, hvis læserskare udgjorde næsten 100 procent af befolkningen, hvilket betød at de for at tiltrække flere læsere måtte de appellere til dem der, læste et andet partis avis. Dette førte til udviklingen af omnibusavisen. En avistype som potentielt skal være interessant for alle (Bilag 16; Togeby, 2003: 214). Med internettets dominerende rolle i det enogtyvende århundrede er de klassiske omnibusaviser i dag pressede, med faldende oplag. Nyhedsmedierne er qua den informationsteknologiske udvikling i dag tvunget til at være ekstremt hurtigt ude med deres nyheder for at være interessante. Dette medfører et ræs hvor det hele tiden gælder om at være først, hvilket måske kan skade nuancerne i den offentlige debat (Jespersen, 2012; Ørsten, Bilag 16). Blandt andet med baggrund i disse udfordringer for omnibusavisen argumenterer Ida Willig for, at vi nu er ved at få et nyt pressesystem, nemlig segmentpressen. Dette pressesystem indebærer, at aviserne i højere grad målretter deres indhold til de læsere, som de nu har. Aviserne vinkler fælleshistorier forskelligt, eftersom.. at Berlingske Tidendes læser bor et 23

24 andet sted på det politiske landkort end Informations læsere. (Willig, 2007: 17) således tyder meget på at den objektive, neutrale journalistik har ændret form til en journalistik, vinklet mere specifikt på avisens målgruppe fra tilstræbt objektivitet til vinklet objektivitet (Willig, 2007: 20). Noget med ejerskabsideologien.. At aviserne, ifølge Willig, nu i højere grad bruger en slags vinklet objektivitet bibringer et interessant perspektiv på aviserne i vores undersøgelse. Vi vil i den forbindelse undersøge, om avisernes vinkling af betalingsringsagen korresponderer med avisens læsere. Ifølge Togeby går udviklingen mod, hvad der betegnes som en medialisering af samfundet. Medierne har fået en central rolle som forbindelsesled mellem borgere og politikere, idet kontakten mellem politikere og borgere ikke længere går gennem partiorganisationerne, men gennem massemedierne. Det er gennem medierne politikerne kan tage temperaturen på befolkningen, det er herigennem de kan fortælle befolkningen om det danske samfunds problemer og udfordringer, samt hvordan de ønsker dem løst. Endelig er det også gennem medierne, at græsrodsorganisationer og interesseorganisationer kommunikerer med befolkningen og politikerne (Togeby, 2003: 214). Mediernes normative rolle i demokratiet Mediernes selvstændiggørelse har yderligere udviklet sig, og det samme er idealet for deres rolle, som ikke længere er den neutrale beskrivelse af politiske begivenheder, men som den fjerde statsmagt, samfundets vagthund overfor magthaverne. 15 (Togeby, 2003: 214) Selvstændiggørelsen af den politiske journalistik indebærer, At den politiske ny ed skabes p grundlag af professionelle kriterier for nyhedsværdi, ubundet af de politiske institutioners formelle regelsæt, dagsorden, tidsrytmer og aktørkreds. (Pedersen 2000: 281) I dag bliver medierne i Danmark samtidig betragtet, som.. en selvstændig institution, der interagerer med andre samfundsmæssige organisationer (Hjarvard 1999: 41). Medierne bliver ydermere opfattet som sociale institutioner, som det er statens ansvar at styre og subsidiere. Dette kan umiddelbart ses som et paradoks, at mediernes har fået øget selvstændiggørelse og 15 Endelig peger Stig Hjarvad på endnu en udvikling i mediernes rolle, hvor de er begyndt at indtage en mere fortolkende tilgang, fra kun er kritisere bidrager mediernes med deres fortolkninger af de politiske begivenhederne. Politiske kommentatorer ses som et udtryk herfor (Togeby, 2003: 14). 24

25 en rolle som den fjerde statsmagt, samtidig med at staten regulerer og subsidierer medieområder. (Hallin & Mancini, 2004: 74). Denne opfattelse af mediernes rolle i vores samfund, findes defineret i en række danske lovtekster. I 1996 udsendte statsministeriet en betænkning (Betænkning om medierne i demokratiet, nr. 1320, 1996: del 1), der betoner mediernes betydning i det danske demokrati, samt hvilke betingelser, der skal opfyldes for at medierne kan bidrage optimalt til den demokratiske samfundsform. Betænkningen er et konkret udtryk for den normative og formelle opfattelse af mediernes rolle i Danmark. Heri formuleres, som betingelser for at medierne fungerer optimalt, at der er Selvstændig ed for de enkelte medievirksom eder i for old til statsmagten og Mangfoldighed i det samlede medieudbud. Den normative opfattelse om adskillelsen af stat og medier virker, som nævnt ovenfor paradoksal, men er ikke desto mindre klart defineret. Målet om en mangfoldighed i det samlede medieudbud kommer til udtryk i den danske stats mediestøtte som gennem subsidier hjælper nyhedsmedierne til at kunne drive deres forretning. Den lovbundne mediestøtte udgør 5.399,1 mio. kr. og er fordelt på 72 procent til de elektroniske medier og 28 procent til de trykte medier (Rambøll Management Consultning, Udredning af den samlede mediestøtte, sammenfatning, 2009: 1). Det fremgår yderligere i betænkningen fra 1996, at en del mediernes opgave er at fremdrage diskutable forhold i samfundets politiske og administrative strukturer, samt at fungere som kontrol og klageinstans på vegne af borgerne og et forum for debat af samfundsmæssig betydning. Dette kan ses som en formel konstituering af mediernes rolle som vagthund. Politisering af medier og journalister Der kan sondres mellem en politisk logik og en medielogik i den politiske kommunikation, der hver har deres strategi for at skabe opmærksomhed og tilslutning. Udviklingen i forholdet mellem medierne og politikerne, er derved også et udtryk for en diskussion om forholdet mellem medialisering og professionalisering, henholdsvis mediernes stigende indflydelse på den politiske kommunikation og politikernes styrkede evne til strategisk og kalkuleret, at vende mediernes logik til egen fordel og derved tage kontrollen med den offentlige dagsorden (Esmark & Ørsten, 2011: 12). Som beskrevet ovenfor har Danmark formelt set en svag grad af politisering af medierne, da landet har en organisatorisk adskillelse mellem medier og politik. Også i spørgsmålet om, i hvor høj grad danske journalister i deres praksis, det være sig enkelte medieorganisationer 25

26 eller enkelte journalister, er tilbøjelighed til at indtage politiske positioner og udtrykke egne standpunkter i relation til politiske emner, lader det til at Danmark også har en normativ kulturel historisk forståelse af medier som saglige, objektive og upolitiske. Dette billede understøttes også af undersøgelsen fra 2011, hvor danske journalister lå som de mest upolitiske blandt de inkluderede europæiske lande. Dette indikerer ifølge Esmark & Ørsten, en høj grad af tilknytning til professionelle normer og afstandstagen blandt journalister fra politisk praksis. Undersøgelsen viste dog yderligere, at de danske medieorganisationer, i modsætning til enkelte journalister, i høj grad, blev opfattet som at indtage bestemte politiske positioner. (Esmark & Ørsten, 2011: 2) Medierne i Danmark indtager dermed en særlig kombination af lav grad af politisering på det individuelle niveau og en forholdsvis høj grad politisering på det organisatoriske niveau. (Esmark & Ørsten, 2011: 8-9) Politisk orientering inden for højre-venstre skalaen danner også grundlag for en diskussion om mediernes og journalisternes bias. ( framing) Bias kan både forekomme i tilfælde med enkelte journalister, hvorved det modstilles med journalistiske normer for objektivitet og upartiskhed, men kan også forekomme på makro-niveau ved en skævhed eller ubalance i medieorganisationernes politiske orientering, altså en afvigelse til en bestemt retning fra den politiske skalas midterposition. Her skiller Danmark sig ud, ved at der er et stort spænd mellem den faktiske bias. Hvor journalisterne samlet set placerer sig på omkring middelværdien. I modsætning til dette var det oplevede bias i samlede danske medielandskab i modsætning til alle de andre lande, opleves som at hælde til højre for midten. 16 Dette kan ifølge Esmark & Ørsten ses som et udtryk for en institutionaliseret adskillelse mellem mediernes organisationskulturer og individuelle journalister. (Esmark & Ørsten, 2011: 9-11) Professionalisering af den politiske kommunikation. Et yderligere interessant aspekt Ørsten og Esmarks undersøgelse viste, var at professionaliseringen af den politiske kommunikation er slået mere igennem i Danmark end de andre lande. Dette skal ifølge Esmark & Ørsten, ses som et resultat af, at de danske 16 Hele 69 pct. af de danske respondenter placerer de danske medier til højre for midten. (Esmark & Ørsten, 2011: 10) 26

27 politikere blev opfattet som yderst succesfulde i deres forsøg på at påvirke den offentlige dagsorden, både i kraft af gennemførte strategier og evnen til at anvende mediers logik til egen fordel og kontrollere dagsordenen. Det bliver således interessant at benytte denne optik til at belyse, hvordan aktørerne i sagen om betalingsringen har forsøgt at påvirke dagsordenen. Samtidig er der dog også sket en gradvis bevægelse fra politisk logik til medielogik. Dette betyder at politikerne også i højere grad må indordne sig til mediernes logik med nyhedskriterier, korte indslag og døgnrytme. Ifølge respondenterne havde politikerne ikke længere succes med at benytte traditionel politiske kommunikation som taler i parlament. I stedet ansås lækning af historier til medierne og vinkling på konflikt og drama som markante redskaber til succesfuld påvirkning af den offentlige dagsorden. Lækning af historier til medierne, kan derved både være udtryk for professionaliseringen af politikerne, og et strategisk redskab, men er samtidig også en delvis tilpasning til mediernes dagsorden. Vinkling på konflikt og drama er derimod er klar tilpasning til mediernes logik og nyhedskriterier. (Esmark & Ørsten, 2011: 2, 12-15) Politikerne kan i forsøget på at få beslutninger igennem, benytte sig af indholdet i deres politiske beslutninger og tilgængelige ressourcer i deres bagland, eller søge at skaffe opmærksomhed via medierne. (Esmark & Ørsten, 2011: 12) Dagsordensteori Grundlaget for politisk accept kan siges at være overensstemmelse mellem den politiske dagsorden og befolkningens dagsorden. Politikernes mulighed for at skabe opmærksomhed og vinde tilslutning, er dog i stigende grad afhængig af tilstedeværelsen af medierne og dermed samspillet mellem den politiske dagsorden og mediernes dagsorden. Dagsordensfastsættelsens første niveau Medierne bliver i stigende grad en central arena for kampen om den politiske dagsorden, hvor medierne indtager rollen som en koordinator af politikernes og befolkningens opmærksomhed mod vigtige emner. (Hjarvad, Ørsten, Kristensen, 2004: 3) Dagsordensfastsættelsesteori forsøger at forklare hvorfor nogle emner får adgang til offentligheden frem for andre, hvordan den offentlige mening bliver formet og hvorfor nogle problematikker og ikke andre bliver lovgivet omkring. (Dearing & Rogers, 1996: 2). Dearing & Rogers opererer med tre forskellige dagsordener: Mediernes dagsorden, befolkningens dagsorden og den politiske dagsorden. De har hver deres analysetradition, men centralt for 27

28 Dearing & Rogers teori er, hvordan emner bevæger sig fra den ene dagsorden til den anden; eksempelvis fra mediedagsordenen til den politiske dagsorden (Dearing & Rogers, 1996: 5; Hjarvad, Ørsten, Kristensen, 2004: 2). Dette perspektiv åbner op for, at vi i vores undersøgelse kan se nærmere på, hvordan de forskellige dagsordener har været gensidigt påvirkende. Indenfor mediedagsordenen handler dagsordensfastsættelse om at identificere den politiske rolle, som medierne spiller. Mediernes dækning af en sag bliver her set som afgørende for, at et emne bliver anerkendt som et offentligt problem (Dearing & Rogers, 1996: 22). Det man ser på i en analyse af mediernes dagsordensfastsættelse er, hvilke emner der kommer på dagsordenen. Dette skyldes opfattelsen af, at emner og problematikker er nødt til at blive sat på dagsordenen for at blive til politiske beslutninger, dermed er hypotesen, at hvis et emne er højt på mediedagsordenen er det også højt på den politiske dagsorden og på befolkningens dagsorden (Dearing & Rogers, 1996: 1-2). Dearing & Roger definerer dagsordensfastsættelsesprocessen som:.. an ongoing competition among issue proponents to gain the attention of media professionals, the public, and policy elites. (Dearing & Rogers, 1996: 1-2). Afgørende for om et emne kommer på dagsordenen er således entreprenører eksempelvis politikere, journalister, organisationer eller borgere der kæmper for at et emne skal få opmærksomhed (Dearing & Rogers, 1996: 3; Hjarvad, Ørsten, Kristensen, 2004: 2). Hermed kan man i forbindelse med vores undersøgelse bruge dagsordensfastsættelsens første niveau til at belyse, hvornår og hvordan betalingsringen er kommet på mediernes dagsorden. Dagsordensfastsættelsens andet niveau I dag er synspunktet, at der foregår en konstant magtkamp om hvordan politiske problemer skal defineres, en kamp som ofte foregår åbent, som led i den politiske offentlighed. Definitionsmagten bestemmer, hvilke typer af argumenter, der opfattes som legitime i den politiske debat. (Togeby, 2003: 385) Hermed er vi ovre i det andet niveau af dagsordensfastsættelse, som udvider den oprindelige teori, og som derfor ikke kun fokuserer på hvilke emner, som er på dagsordenen, men også hvordan disse emner italesættes, og hvilke egenskaber de tillægges (Hjarvad, Ørsten, Kristensen, 2004: 3). Det er altså en mere diskursiv optik på mediers og politikeres behandling af problematikker, som omhandler, hvordan disse..vinkler, indrammer og forlængelse eraf taler om et bestemt emne. (Hjarvad, Ørsten, 28

29 Kristensen, 2004: 3) Synspunktet er, at den måde forskellige emner vinkles på, påvirker meningsdannelsen (Togeby, 2003: 219) og definitionen af problemer betragtes som vigtigt, fordi den måde de defineres på, er afgørende for hvordan den efterfølgende politik bliver udformet (Togeby, 2003: 384) Ifølge Togeby består mediernes dagsordenssættende magt i praksis i at fravælge visse nyheder frem for andre Nyhedsinstitutionen beslutter rutinemæssigt og kollektivt, hvilke hændelser og udspil der skal gøres til en politisk sag eller overhovedet omtales. Herunder bestemmer den, hvem der skal have mulighed for at udtale sig, hvor meget og i hvilken sammenhæng. (Togeby, 2003: 217) Man kan dermed belyse hvilke kilder der er blevet inddraget i mediernes dækning af sagen, og hvordan har de italesat problematikken om betalingsringen. Dette er interessant eftersom teorien som sagt siger, at den efterfølgende politik dikteres af hvordan problemer defineres. Et centralt begreb indenfor dagsordensfastsættelsen andet niveau er framing. Direkte oversat betyder framing af at indramme (Lund, 2004: 231). Framing signalerer hvordan et problem skal forstås, hvordan det skal løses og hvem der muligvis har ansvaret for problemet (Hjarvad, Ørsten, Kristensen, 2004: 4). For medierne indebærer framing, ifølge Anker Brink Lund, stort set til det at vinkle en historie. Dette indebærer.. mediernes præsentation af et sagsforløb: Hvad er det for sider af sagen, der lægges vægt på, hvori består konflikten, hvem er skurkene, og hvem er helte? Når denne vinkling får så stor betydning, skyldes det, at de mange forskellige medier har en tendens til at vælge den samme vinkling af den samme historie. (Togeby, 2003: 220) Framing er hermed helt centralt for at forstå mediernes dækning af betalingsringen. Nyere dansk forskning har dokumenteret, at uaf ængige massemedier siden 1970 erne i stigende grad selvstændigt indrammer og vinkler politisk debat. (Lund, 2004: ) Denne tendens har medført, at journalistikken i stigende grad bliver ensartet på tværs af de forskellige aviser og andre typer af medier. (Lund, 2004: ; Togeby, 2003: 217) Mediernes vinkling af nyhedshistorier er det centrale i deres redigerende magt; en magt som medierne anser som forholdsvis upolitisk så længe det er medierne der udøver den, men 29

30 ikke hvis det er politikere eller andre autoritative kilder der forsøger at vinkle historier (lund, 2004: 231) Framing er efterhånden blevet et mere og mere vigtigt redskab i uendelige magtkampe om den offentlige dagsorden (Lund, 2004: 232). Politiske aktører kan således forsøge at påvirke den måde medierne vinkler en sag: Det kan blandt andet gøres ved at lægge konfliktstof til rette på en sådan måde, at egne synspunkter passer godt ind i hævdvundne journalistiske referencerammer. (Lund, 2004: 232) I forhold til hvordan problemer defineres, er framing således et centralt begreb, er derfor meget interessant i forhold til vores problemstilling om hvordan de forskellige aktører i vores undersøgelse af forsøgt at vinkle problematikken. 30

31 Analyse Den følgende vil vi først se på mediernes dagsorden, ved en analyse af mediernes rolle under sagen om betalingsringen. I den forbindelse ser vi også på befolkningens dagsorden, i en analyse af de tre mediers læseres. Efterfølgende går vi videre og ser på den politiske dagsorden, først ved en analyse af henholdsvis regeringen og oppositionens ageren i sagen. Her vil også blive inddraget organisationernes rolle. Endelig vil vi afslutningsvis analysere omegnsborgmestrenes ansvar for forløbets udvikling. Dermed er analysen struktureret således, at vi starter med udgangspunktet, og mediernes ansvar, og løbende gennem de forskellige afsnits del konklusioner nuancere og opsummere vores resultater, og sættes indenfor en teoretisk ramme. Vi vil dog først belyse perioden op til Fair Forandring, som er essentiel for at forstå aktørernes handlen under forløbet om betalingsringen. Tiden før valget, kommuneforum og Ritt Bjerregaard Ifølge Jespersen, stammer ideen om en betalingsring tilbage fra 1990 erne, hvor SF stillede forslag om det i borgerrepræsentationen i Københavns kommune. Men bortset fra Enhedslisten, kunne dog ikke få opbakning til forslaget. Jens Kramer Mikkelsen, som var socialdemokratisk overborgmester i Københavns Kommune fra , holdt i starten af det nye årtusinde fast i, at der ikke skulle være en betalingsring. Men i takt med, at København voksede og antallet af arbejdspladser voksede, hvilket medførte, at presset på vejene også steg, hvilket fik overborgmesteren at bløde lidt op overfor ideen. (Jespersen, 2012) I 2006 blev socialdemokraten Ritt Bjerregaard valgt som overborgmester i København 18 og betalingsringen kom herefter højt på dagsordenen (Jespersen, 2012) 19. Samme år indgik en række af omegnsborgmestrene i et fælles politisk samarbejde, benævnt 17 Kramer_Mikkelsen 18 Bjerregaard

32 Omegnskommunernes Samarbejde. En sammenslutning af kommuner, der tilsammen repræsenterer danskere 21, og som har eksisteret siden Samarbejdet udspringer af en: erkendelse af, at hvis kommunerne ønsker indflydelse på udviklingen i Hovedstadsområdet og i Øresundsregionen er der behov for at kommunerne står sammen og dermed tegner en stærkere regionalpolitisk stemme. Målet med at danne fælles front, var ydermere ud fra en idé om, at: Størrelsen betyder også, at vi bliver en pendant til København, og vi kan på den måde bidrage til en mere afbalanceret debat om udfordringerne i hovedstadsområdet 23. Bjerregaard nedsatte i 2007 et sekretariat i Københavns kommune med den række embedsmænd som i samarbejde en række konsulent virksomheder, og en samling af 16 omegnskommuner i, hvad der benævnes Kommuneforum 24 til at diskutere og udarbejde et forslaget til bekæmpelsen af trængselsproblemerne i Hovedstaden (Jespersen, 2012). 25 I fællesskab udarbejde de en rapport der fastslog, at trængslen i Hovedstadsområdet var stigende, hvilket medførte et årligt samfundsmæssigt tab på 6 milliarder kroner (Trængselsafgifter i Hovedstadsområdet, 2008: 5). Petersen peger på, at en forudsætning for omegnsborgmestrenes vilje til, at samarbejde var, at Københavns kommune ville bære de største konsekvenser, samt, at omegnskommunerne fik en del i provenuet til investeringer i den kollektive trafik. (Petersen, 2012) Men på trods af uenigheder de forskellige borgmestre imellem, fandt de sammen i enighed og indgik i dialog med Ritt Bjerregaard (Jespersen, 2012; Lahrmann, 2012; Petersen, 2012; Nielsen, 2012). Både Nielsen og Lahrmann peger på, at der blev lagt et stort stykke arbejde i foretagelsen af analyser og beregninger og i udarbejdelsen og rapporten og rapporten udkom i Medlemskommunerne i Omegnskommunernes Samarbejde: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk Kommuneforum bestod af borgmester fra, henholdsvis: Albertslund (S), Ballerup (S), Brøndby (S), Dragør (S), Gladsaxe (S), Glostrup (S), Helsingør (K), Herlev (S), Hillerød (S), Hvidovre (S), Ishøj (S), København (S), Lyngby- Taarbæk (K), Roskilde (S), Rødovre (S) og Tårnby (S) aspx % / PDF 32

33 (Lahrmann, 2012; Nielsen, 2012). Rapportens anbefaling lød på en etableringen af en trængselsring, der både skulle reducere trængslen, give bedre bymiljø, og endelig medføre et provenu der skulle gå til investeringer i den offentlige transport. Samtidig fastlås det i rapporten, at deres: nalyser ar vist, at ringen mest ensigtsmæssigt placeres inde i øben avns ommune p ydersiden af Ringbanen med en linjeføring langs resundsvej p Amager. Det er således denne placering, som vil indg i et trængselsafgiftssystem for hovedstadsområdet. (Trængselsafgifter i Hovedstadsområdet, 2008: 11) Ritt Bjerregard forsøgte efterfølgende at præsenterede sin idé for Københavns borgerrepræsentation, men fandt ikke opbakning blandt sine partimedlemmer og blandt andre partier. (Petersen, 2012; Jespersen, 2012) Både Nielsen og Jespersen peger også på, at den daværende borgerlige regering, sætte et kæp i hjulet, og ikke ønskede at gå videre med ideen. (Nielsen, 2012; Jespersen, 2012) Efterfølgende gik det ind i en død periode. Jespersen peger på der efterfølgende gik 1,5 år, gennem 2010 til 2011, hvor debatten om ringen igen startede med S-SF politiske udspil fair forandring Dette understøttes også, af en artikelsøgning på infomedia skrevet om betalingsringen i de danske dagblade i perioden til , hvor der kun er skrevet 42 artikler i alle de store danske dagblade. 33

34 Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Mediernes dagsorden Samlet set har vi i vores undersøgelse fundet frem til 198 artikler fordelt på de tre medier. De er skrevet i perioden 15. maj til 21. februar, som det fremgår af figur 1, som ud fra vores vurdering, i tilstrækkelig grad omhandlede betalingsringen. Vi har gennem læsningen af artiklerne fra de tre medier og de efterfølgende kategoriseringer og vægtede indholdsanalyser, sammenlagt identificeret fem skiftende overordnede temaer, hvilket fremgår af figur 2. I den første periode, maj-juli, etableres betalingsringen på mediernes dagsorden fra d. 15 maj. Det var efter at regeringen havde fremlagt det politiske udspil Fair Løsning Samtidig fokuserer medierne på udsigten til et snarligt valg. I denne periode var det, som figur 1 viser, kun Berlingske der skrev om betalingsringen. I den anden periode, august-september, valg kampen fylder her meget og betalingsringen kommer i den forbindelse også på den nationale dagsorden, da det bliver et stridspunkt i valgkampen, og medierne derfor alle skriver om det. Venstre kører en offensiv kampagne baf facaden der vinder meget plads i medierne, og udfordrer S-SF ide om betalingsringen. Kampagnen føres i medierne videre efter valgkampen og trods en sejr til S-SF-R, er de under hårdt pres fra start Fig. 1: Antal artikler gennem forløbet Information Ekstra Bladet Berlingske Tidende I tredje periode, oktober og november, glider betalingsringen lidt ud af mediernes dagsorden. Det er således kun Berlingske der fortsætter med at skrive om sagen, og vi fandt, at der i 34

35 denne periode var mest artiklernes fokus på betalingsringens substans, samt på konsekvenserne for bilister og pendlere som ofre. Dette fokus skal ses i sammenhæng med det faktum at Berlingske er ene om at dække sagen, og derfor bliver deres fokus dominerende. I fjerde periode, december måned, kommer betalingsringen for alvor på mediernes dagsorden igen. Debatten i denne periode er et resultat af omegnsborgmestrenes stigende utilfredshed, og senere fælles mobilisering og offentlige udmelding til regeringen. Derudover udstilles regeringen med deres splid med baglandet, idet omegnsborgmestrenes i perioden kritiske udtalelser kan læses i aviserne nærmest dagligt (Bilag 4: tabel 1). I femte periode, januar og februar, er betalingsringen fortsat højt på mediernes dagsorden, og i denne periode ses den højeste aktivitet på mediefronten (Figur 1). I denne periode fokuseres der i medierne på den interne splid i regeringen om blandt andet provenuet fra betalingsringen, som kontinuerligt nedjusteres. Ovenstående har dermed givet et indblik i, hvordan mediernes fokus gennem forløbet har ændret sig, det vil derfor i det følgende vil vi gå dybere ned i analysen af medierne, ved, at se på de enkelte avisers dækning af sagen og sammenholde dem. Ekstra Bladet Vores artikelundersøgelse viser, at Ekstra Bladet er det af de tre medier, der samlet set har den største overvægt af negativt vinklede artikler overfor betalingsringen. Hele 82 %. af alle artiklerne er negative, mens kun 6 % var positive, som det fremgår af figur 3. Som beskrevet i metodekapitlet, kan Ekstra Bladet karakteriseres som en tabloidavis. Dette blev også meget tydeligt i vores analyse af mediets dækning af forløbet, hvor Ekstra Bladet på en række punkter adskilte sig fra de to andre medier. Ekstra Bladet havde i perioden skrevet 72 artikler om betalingsringen (Bilag 1: tabel: 1), hvor artiklerne gennemsnitligt havde færrest antal ord med 411 (Bilag: 1, tabel 2). Fig. 3: EBs artikelindhold Positiv 6% Negativ 82% Neutral Politikere 13% Fig 4: Kildetyper 64% Eksperter 4% Organisatio ner 10% Borgere 22% 35

36 Derudover skiller Ekstra Bladet sig også ud fra de andre medier, i forhold til hvornår de har dækket sagen og på hvilken måde. Det er bemærkelsesværdigt at antallet af Ekstra Bladets artikler omhandlende betalingsringen eksploderer i januar og februar måned. De to måneder udgør hele 71 %. af bladets samlede dækning af sagen i den periode, hvor fokus var på samarbejdsproblemer og splid mellem de forskellige partier i rød blok(bilag 1: tabel 1). Dette kan også ses som et udtryk for det, som Ørsten også peger på, nemlig, at tabloidpressen har meget fokus på konflikt, skandaler og personsager (Ørsten, 2012). Ørsten tilføjer også, at tabloidpressen ofte: kører denne er type af meget simple sager set, skal vi sige fra det almindelige menneskes synspunkt, om at dem med magt og position, misbruger denne her magt og position til skade for os andre (Ørsten, 2012). Ekstra Bladets profil som tabloidavis kan videre spores i deres valg af kilder i artiklerne om betalingsringen, hvor mediet inddrager færrest eksperter, kun 4 %., illustreret i figur 4. Samtidig er avisen klart det medie, der inddrager flest borgere, som udgør hele 22 % af de samlede kilder. Berlingske Berlingske har ligesom Ekstra Bladet en overvægt af negative vægtede artikler, som det fremgår af figur 5 med 69 %. Berlingske er den af avis, der har haft den mest intensive dækning, med 108 artikler i vores undersøgte periode, og den eneste af de tre medier der har dækket forløbet gennem alle ti måneder (Bilag 1: tabel 1). Dette kan ses som et klart udtryk for, at Berlingske er en omnibusavis, som dækker emner bredt, med forskellige former for nyhedstyper og har meget fokus på Fig. 5: Berlingskes artikelindhold Fig. 6: Kildetyper indenrigspolitiske problemstillinger. Dette indikeres også ved, at antallet af artikler topper i perioden lige op til valget. Herudover er Berlingske en avis der vægter politik og erhverv højt, hvilket ses i og med, at avisen er den af de tre, der inddrager langt den største del af Positiv 9% Negativ 69% Neutral 21% Politikere 67% Eksperter 13% Organisati oner 18% Borgere 2% organisationer, hvilket udgør 18 % af de samlede kilder der er inddraget, som vist i figur 6. Den større mængde af neutrale kan skyldes at Berlingske, i en del af deres artikler har dækket betalingsringen på en mere nuanceret måde end Ekstra Bladet. Der har i flere tilfælde været 36

37 inddraget eksperter i Berlingskes artikler, hvilket er med til at gøre den enkelte artikel mere nuanceret. Dette viser sig i vores statistik som en større mængde af neutrale artikler. Information Informations dækning af betalingsringen, har været forholdsvis begrænset sammenlignet med de to andre medier, og tegner sig således kun for 18 af de i alt 198 artikler (Bilag: 1, tabel: 1). Informations artikler indeholder flest ord, 868, sammenlignet med de andre aviser (Bilag 1: tabel: 2), og artiklerne har ofte karakter af mere dybdegående analyser. Herudover er er indholdet af artikler, som det fremgår af figur 7, mere balanceret i forhold til betalingsringen med 50 % negativt vinklede artikler, og 39 % positive. Endelig er Information også det af de tre medier, der inddrager langt flest eksperter i forhold til antallet af artikler (figur 8). Dette stemmer godt overens med, at Information er en nicheavis, som fokuserer på få emner, men til gengæld er mere dybdegående i deres journalistik. Dette forklarer den begrænsede dækning af betalingsringen, og også at det er den avis der gennemsnitligt har skrevet flest ord pr. artikel. Mediernes inddragelse af kilder Vi vil i det følgende se nærmere på mediernes brug af kilder. Det er interessant at belyse dette aspekt af mediernes dækning, for som Ørsten pointerer, så skal medierne: ave nogle kilder for at skabe istorier og sætter emner p dagsordenen. (Ørsten, 2012). Kilder er altså for medierne nødvendige for at få sat et emne på dagsordenen. For at medierne kan skrive om en sag skal de, ifølge Ørsten, have udtalelser fra en række interessenter, og ideelt set nogle modsatrettede synspunkter, der kan skabe et konfliktperspektiv (Ørsten, 2012). Ørsten peger også på, at medierne medierne hovedsageligt benytter såkaldte elitekilder, altså erhvervspersoner, eksperter og politikere (Ørsten, 2012). Dette var også i høj grad tilfældet med de tre medier i vores undersøgelse. Fig. 7: Informations artikelindhold Positiv 39% Negativ 50% Neutral 11% Fig. 8: Informations kildetyper Politikere 56% Eksperter 31% Organisatio ner 8% Borgere 4% 37

38 Politikere udgør den klare majoritet af inddragede kildetyper i hver af de tre medier (figur 4, figur 6, figur 8). Politikere udgør 65 %. af de samlede inddragede kilder i de tre medier, organisationer udgør 15 %, eksperter 14 %, og endelig borgere 6 %, som figur 9 illustrerer. 26 Den store overvægt af politikere som kilder, sammenlignet med de forholdsvis få eksperter, betyder dermed, at det bliver politikerne der dominerer debatten. Dette kan umiddelbart anskues, som et problem for den offentlig debat, idet den i højere grad bliver et politisk spil. Et spil, hvor det gælder om at kapre stemmer, ved at få modparten til at fremstå i et dårligt lys, frem for, at være præget af reel saglighed. Politikernes holdninger er grundæggende meget fastlåste i forhold til deres forpligtelse overfor partiet, og derfor vil deres udtalelser følge deres partifællers langt hen ad vejen, hvilket også blev klart i læsningen af artiklerne. Vores undersøgelse kan umiddelbart understøtte denne tese, idet, majoriteten af politikernes udtalelser ligger i perioden januar og februar, som vi har karakteriseret som omhandlende intern splid i den røde blok(bilag 2: tabel: 1). Dette indikerer, at politikernes udtalelser også ofte benyttes til at udstille hinanden, og dermed ofte omhandler andet end den saglige debat. I den her sag, altså en diskussion om fordele og ulemper ved betalingsringen. Ekspertudtalelser var en noget sjældnere forekomst end politikerudtalelser i medierne. Samlet set var 14 % af de benyttede kilder eksperter (Bilag 1: tabel: 3). Fig. 9: Avisernes samlede kildeudtalelser Politikere 65% Eksperter 14% Organisatio ner 15% Borgere 6% Det interessante ved eksperterne som kilder i sagen omkring betalingsringen, er imidlertid, at deres udtalelser adskiller sig fra de andre kildetyper ved, at være den eneste gruppe, der har udtalt sig mere positivt end negativt (figur 10). Dette er bemærkelsesværdigt, at eksperterne, hvis Fig. 10: Ekspertudtalelser Positiv 40% Negativ 30% Neutral 30% 26 Borgere udgør dog kun 6 %, grundet Ekstrabladet, der står for 61 % af de inddragede borgere. 38

39 bidrag skal være en sagligt begrundet argumentation, er de eneste der, samlet set, er positive. Det er bemærkelsesværdigt. En begrænset inddragelse af eksperter kan dermed og ses som et problem i opnåelsen af et sagligt, objektivt og informativt forum for debat i sagen betalingsringen. Som det blev tydeligt ovenfor havde både Berlingske og Ekstra Bladet en klar overvægt af negativt vinklede artikler, mens Information har haft et mere ligevægtigt artikelindhold, men dog trods alt en overvægt af negative artikler. Sammenholder man avisernes vægtede indhold med de inddragede kilders vægtede udtalelser, ses der en klar og interessant forskel blandt de forskellige aviser. I Berlingske udtalte 47 % af kilderne sig negativt, mens hele 69 % af artiklernes indhold var negativt. Det samme billede gør sig gældende med Ekstra Bladet, hvor 61 % af kilderne udtalte sig negativt, mens 82 % af deres artikler var negativt vinklet. Her adskiller information sig ved at have et meget jævnbyrdigt forhold mellem antallet af negative kilder: 52 %, og mængden af negative artikler: 50 %. Denne forskel mellem kildernes udtalelser og indholdet i artiklerne hos Berlingske og Ekstra Bladet, kan stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt aviserne formår at leve op til medieidealet om upartiskhed. De førnævnte tal tyder på, at de to aviser har vinklet sagen negativt. Vi har bemærket i vores artikelundersøgelse, at Berlingske og Ekstra Bladet i de to avisers retorik gennem artiklerne, systematisk har omtalt betalingsringen negativt ved at bruge termer som betalingsmur, bompenge, en skat og afgift. At medierne selv går ind og lægger deres egen dagsorden og vinkling ind i nyheds formidlingen, er også noget Ørsten fremhæver som et fænomen, der i stigende grad gør sig gældende blandt medierne i Danmark. Denne forståelse af, at medierne selv lægger en dagsorden, understøttes også af flere af vores respondenter, både i forhold til medierne generelt, samt i forhold til betalingsringen. Nielsen kalder dem direkte borgerlige aviser og en part i sagen om betalingsringen (Nielsen, 2012). Han mener, at journalistik i dag er blevet direkte holdningspræget og han forklarer, at: Man ved jo ikke i hvilken retning man bliver citeret (Nielsen, 2012). Både Nielsen og Jespersen deler oplevelsen af, at det er udbredt blandt journalister, at de på forhånd har en bestemt historie, og en bestemt vinkel, som de ønsker at få bekræftet (Nielsen, 2012; Jespersen, 2012). Dette gør sig også gældende i mediernes dækning af betalingsringen, hvor Jespersen forklarer, hvordan han i sin kontakt 39

40 med medierne har erfaret, at: det meste det ar været istorier der var sk ret i forvejen (Jespersen, 2012) Dette billede understøttes også af Nielsen. Han oplever, at: de bliver ved med at spørge indtil de har fået netop den udtalelse som gør, at nu er interviewet slut (Nielsen, 2012). Jespersen beskriver modsætningsvis, at han har oplevet, at være blevet: interviewet til mange medier som så ikke brugte mig, eller ikke brugte mig til noget særligt, fordi jeg passede ikke særligt godt ind i den sammenhæng, som de ønskede at beskrive (Jespersen, 2012). Nielsen og Jespersen er begge af den opfattelse, at det er et problem at medierne, efter deres opfattelse, agerer ud fra en bestemt politisk agenda, hvilket Ørsten ligeledes underbygger (Ørsten, 2012; Nielsen, 2012; Jespersen, 2012). Petersen ser til gengæld ikke i samme grad en problematik i mediernes rolle. I hans optik er mediespillet klart defineret for alle parter, og det er således op til de enkelte aktører, at tale deres sag i medierne, for på den måde at vinde slaget. At betalingsringen fik dårlig presse er altså, ifølge Petersen, på grund af at regeringen var dårligt forberedte og ikke havde nogen ordentlige argumenter (Petersen, 2012). Han mener mediernes indflydelse begrænser sig til: m ske at eskalere situationen lidt (Petersen, 2012). For at vurdere mediernes rolle i forløbet om betalingsringen, vil vi videre inddrage mediernes nyhedskriterier, som et udtryk for mediernes logik og praksis, for dermed, at kunne opnå forståelse for, hvorfor de har dækket betalingsringen som de har. Mediernes logik og praksis de fem nyhedskriterier Som kort beskrevet i metodeafsnittet, findes der fem kriterier, for, hvornår mediet finder en bestemt historie interessant, henholdsvis: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt. I forhold til betalingsringen var det dermed vigtigt for medierne, at det var et aktuelt emne, i form af, at befolkningen fattede interesse for sagen. Aktualiteten er så videre betinget af, at væsentlighed og identifikation, altså at emnet, i dette tilfælde betalingsringen, også passer ind i de andre emner, der er på befolkningens dagsorden på givne tidspunkter, og befolkningen dermed kan identificere sig med indholdet i artiklerne. Ørsten peger også på, at der kan være plads til: 4-5 historier der kan ligge på toppen af danske medier samtidig (Ørsten, 2012). Dette skal ses som et resultat af, at medierne, med den skarpe konkurrence og økonomiske forhold hos de enkelte medier, hvorved medierne bliver nødsaget til at sikre sig, at læserne interesserer sig for emnet og dermed at kunne sælge. 40

41 Medierne bruger hertil både meningsmålinger og læserbreve til at finde ud af, hvad der i befolkningens optik er aktuelt, samt hvilken holdning der er i befolkningen til et bestemt emne. På den måde prøver de at finde ud af hvorvidt befolkningen kan identificere sig med emnet, og om det dermed kan opfattes som væsentligt (Ørsten, 2012). Det blev gennem vores læsning af artiklerne, og interviewene også klart, at kriteriet om konflikt har været et centralt element i mediernes dækning af betalingsringen, som Ørsten pointerer: vis du gerne vil i medierne, s skal du skabe konflikt. Det er den absolut bedste m de... (Ørsten, 2012). Han pointerer dog videre, at mediernes fokus på konflikt i en sag som betalingsringen er meget logisk. Han påpeger, at politik ofte handler om konflikter mellem uenige parter, men også, at det væsentlige spørgsmål er, hvad for en form for konflikt der fokuseres på: Spørgsmålet er hvad konflikten er, ikke? Er det fordi jeg synes du er dum og grim, eller er det fordi jeg er uenig med dit synspunkt (Ørsten, 2012). Ørsten forklarer videre, hvordan det i medierne er blevet sådan, at: vis en fra et parti kritiserer en anden fra et parti s er der splid i partiet (Ørsten, 2012), selvom det er naturligt, at der vil være en vis uenighed i store politiske partier. Dette fænomen understøttes yderligere af Lahrmann, Ørsten og Nielsen. Ørsten mener, at medierne i sagen om betalingsringen, har fokuseret for lidt på, hvad der er: den reelle politiske konflikt (Ørsten, 2012). Denne oplevelse, deler Nielsen også, han forklarer, at medierne i hans optik mere ønskede: personlig diskussion end man ønskede den rene forklaring (Nielsen, 2012). Petersen uddyber også, hvordan han oplevede, at det tydeligt var: de argumenter der har været allerskarpest som er blevet citeret. Og det er de argumenter som i virkeligheden kunne repræsentere den største konfliktflade til mit eget parti på Christiansborg som er blevet brugt (Petersen, 2012). Lahrmann forklarer også, hvordan han deler billedet af, at medierne fokuserer på problemer, og i mindre grad beretter om: de gode istorier (Lahrmann, 2012). Lahrmann forklarer, hvordan der typisk er en hvis modstand i befolkningen overfor nye tiltag, som tilfældet er med lovforslaget om betalingsringen. Det er, ifølge ham, denne modstand medierne ofte appellerer til i deres dækning, i stedet for at belyse alle sider af en sag, og på den måde kan de være medvirkende til at bremse nye tiltag (Lahrmann, 2012). Det må ses som problematisk, hvis medierne, som Lahrmann forklarer, er med til direkte, at bremse tiltag ved at vægte problemerne højest. Dette bliver også af central betydning, for medierne i tilfældet med betalingsringen, hvor det ovenfor blev klart, at 41

42 medierne, i vores tilfælde: Berlingske og Ekstra Bladet - og i Mandag Morgens undersøgelse: en lang række af de andre medier - har haft en klar overvægt af negative historier. Og Mange omhandlede intern splid og konflikter mellem personer og partier. Med den hårde konkurrence mellem medierne, og få top-historier som er på alle mediernes dagsorden, kan både ses, som et udtryk for en hård konkurrence, men også ifølge Ørsten et udtryk for en tendens medierne har til, at forfølge den samme vinkel på en sag. Dermed glemmer de, ifølge ham, at se den anden side af sagen (Ørsten, 2012). Han bruger betegnelsen lemmingeffekten om det fænomen, at medierne alle sammen på samme tid og med samme vinkling, skriver om en bestemt sag. I forhold til betalingsringen, uddyber Ørsten: alle dele af journalistikken prøver at få betalingsringen ind fordi det er det vi snakker om så det bliver sådan en selvforstærkende trend. (Ørsten, 2012). Vores artikelundersøgelse understøtter den lemmingeffekt, som Ørsten beskriver, idet vi, som forklaret i starten af dette kapitel, kunne identificere fem overordnede perioder, hvor der var en høj grad af konsistens mellem, hvilke emner om betalingsringen der var på deres dagsorden, og hvilke kilder der blev inddraget til at understøtte historierne. At journalisterne også har fået en mere opsøgende rolle, hvor de har forsøgt, at skabe deres egen historier, fremhæves også af Petersen og Nielsen.(Gylda, 2012; Nielsen, 2012) Nielsen forklarer at: Jeg ar ikke kontaktet journalister, ikke i den proces. Men de ar ringet ver dag for at høre om der var noget nyt. (Nielsen, 2012) Petersen forklarede, hvordan han første gang blev kontaktet af en journalist d. 1 december. Efter han havde udtalt sig i skarpe toner om regeringen, blev han efterfølgende konstant kontaktet af diverse medier (Petersen, 2012). Dette viser vores undersøgelse også, hvor det bliver tydeligt, at Petersen i december og de følgende måneder, bliver en af de mest benyttede borgmestre. henvisning til tabel (Bilag: 4, tabel: 1). Ørsten peger på, at journalisternes løben efter samme historier betyder, at nuancerne i sagen forsvinder fra debatten. Han mener også det er tilfældet i sagen om betalingsringen, og han fremhæver herudover, at det i hans optik medfører, et brud på mediernes etiske regler om, at være alsidige og upartiske (Ørsten, 2012). Nielsen deler Ørstens opfattelse af, at debatten om betalingsringen blev fremstillet sort-hvidt af medierne, og han beretter omkring journalisternes modvilje mod at medtage nuancerne i hans udtalelser (Nielsen, 2012). 42

43 Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Hvad vores interviewpersoner påtaler ovenfor indikerer, at medierne vinkling sagen om betalingsringen, medfører, at der skabes en offentlig debat, hvor nuancerne forsvinder. Dette resulterer i en forsimplet debat med to modsatrettede problemdefinitioner overfor hinanden. Befolkningens dagsorden Det følgende afsnit er et forsøg på at nuancere vores forståelse af mediernes rolle i forløbet. Dette har vi forsøgt at gøre ved at analysere indholdet af læserbrevene fra de tre aviser i perioden 15. Maj 2011 til 21. Februar Læserbrevene bruges til at se på, hvilken overensstemmelse der har været mellem læserne og medierne. Ekstra Bladet havde i alt 125 læserbreve i perioden, som især kom op til folketingsvalget og i februar måned. Ekstra Bladet er den af aviserne med den største andel af negative med 82 % (Figur 11, 12 og 13) Ekstra Bladets læserbreve stammer, ligesom de andre avisers, hovedsageligt fra hovedstadsområdet, dog er der en større spredning end med Berlingskes, og der er sågar et par indlæg fra borgere bosiddende i Sverige. Fig 13: Geografisk placering Hovedstaden 74 % Sjælland 8 % Syddanmark 3 % Midtjylland 10 % Nordjylland 2 % Sverige 2 % Positiv 12% Negativ 82% Neutral 6% 43

44 Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Berlingske har samlet haft 88 debatindlæg om betalingsringen i den viste periode. Igen tegner der sig et billedet af forløbet, hvor man kan se, at der er mest aktivitet op til valget og i de sidste måneder inden ringen droppes. Berlingskes læsere er i meget udpræget grad negative i deres læserbreve om betalingsringen idet 80 % er negative og blot 5 % positive, som det fremgår af figur 14. Vi kan dermed se, at en større andel af læserbrevene i Berlingske er negative end, hvad der er tilfældet med avisens artikelindhold. Her er det vigtigt at bemærke at denne forskel i nogen udtrækning kan skyldes, at debatindlæg ofte er meget kortere og mindre nuancerede end artikler. Det vil sandsynligvis give udslag i at et lavere antal af neutrale, da der ikke bliver argumenteret så meget frem og tilbage. Læserbrevs formet er karakteriseret ved at være en meningstilkendegivelse, og er derfor typisk ikke synderligt nuanceret. Figuren der viser læserbrevenes geografiske fordeling, viser at hele 90 % af Berlingskes læserbreve kommer fra borgere i hovedstadsområdet. At tallet er højere end informations kan skyldes at Berlingske er en mere Berlingske: Geografisk placering Hovedstaden 90% Sjælland 8% Syddanmark 1% Midtjylland 1% udpræget hovedstadsavis. Tallet er naturligvis ligeledes her et udtryk for at sagen om betalingsringen er et regionalt anliggende, som derfor engagerer københavnerne mest Positiv 5% Negativ 80% Neutral 16% 44

45 Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Information er den avis med færrest læserbreve i perioden. I alt 26 debatindlæg fordeler sig som illustreret i figur 17 hen over perioden. Billedet fra medieafsnittet, med den største aktivitet op til valget samt januar og februar, står igen tydeligt frem på trods af det lave samlede antal. Forholdet mellem negative og neutrale læserbreve er også konsistent med artikelindholdet som blev gennemgået tidligere, da det er forholdsvis ligeligt fordelt emd 50 % positive og 35 % negative. Informations læsere er således en smule mere positivt indstillede overfor betalingsringen end avisen. Ligheden antyder at der er en vis sammenhæng mellem avisernes læseres holdninger og det indhold de får serveret. På figur 18 fremgår det hvor i landet de 26 læserbreve kommer fra. Med en andel på 65 % til hovedstaden er det tydeligt at denne sag har været mest interessant for de borgere der bliver direkte påvirket af en eventuel betalingsring Positiv 50% Negativ 35% Neutral 15% Fig. 18: Information: Geografisk placering Region Hovedstaden 65% Sjælland 4% Syddanmark 4% Midtjylland 15% Nordjylland 12% 45

46 Delkonklusion Betalingsringen kom for alvor på mediernes dagsordenen kort efter Fair Løsning, og blev ved med at være det gennem hele forløbet til ringen blev droppet. Dette skal også ses i sammenhæng med, at betalingsringen også var på den politiske dagsorden, og dermed var der mange interessenter, der var aktive i medierne. Ud fra en traditionel samfundsmæssig og demokratisk forståelse af medierne som neutrale formidlere og en arena for informationsudveksling, kan der ud fra ovenstående analyse derfor identificeres en række problemstillinger i forhold til mediernes dækning af betalingsringen. For det første: Tilsyneladende korresponderer avisernes vinkling af artiklerne ikke med kildernes udtalelser. Dette ser vi i og med, at artiklerne tilsyneladende i Berlingskes og Ekstra Bladets tilfælde har været mere negativt vinklet end de kilder de har inddraget. Der var en markant forskel mellem Information på den ene side og Ekstra Bladet og Berlingske på den anden side, hvilket understøtter vores opfattelse af at de har forskellige læsersegmenter. Ydermere har Ekstra Bladet og Berlingske været styret af deres journalistiske nyhedskriterier og især konflikt, hvilket tydeligt fremgik i deres dækning af betalingsringen. For det andet: En høj grad af inddragelse af politiske kilder, men derimod få eksperter, bidrog til en debat der tenderede mere mod at omhandle splid, snarere end saglighed. For at få et indblik i befolkningens dagsorden foretog vi også en analyse af læserbrevene der viste, at læsernes interesse for betalingsringen fulgte mediernes dækning. På den måde kan man se at mediedagsordenen og befolkningsdagsordenen fulgtes tæt ad. Derudover er det også blevet tydeligt, at der var stor konsistens mellem læsernes holdning og mediernes vinkling af artiklerne, hvilket understøtter forståelsen af medierne som segmentpresse. Samlet set kan man se mediernes rolle i sagen som udtryk for en tendens der understøtter en af medialisering af samfundet. 46

47 Den politiske dagsorden Regeringen og Enhedslisten I det foregående afsnit har vi vist, at medierne har haft en negativ dækning af sagen om betalingsringen, men vores opfattelse er, at også regeringen og Enhedslisten altså de aktører, der argumenterede for en betalingsring havde del i ansvaret for forløbets udvikling, og at betalingsringen i sidste ende måtte droppes. Det vil derfor blive interessant at udvide analysen og se på, hvordan regeringen og støttepartiet Enhedslisten har ageret i forløbet omkring betalingsringen. Før valget betalingsringen kommer på den politiske dagsorden Grundstenen til S og SF s senere lovforslag om en etablering af en betalingsring rundt om hovedstaden, blev første gang lagt med deres fælles skatteudspil Fair Forandring fra august Allerede på daværende tidspunkt lægger de to partier stor vægt på den manglende vilje til grøn omstilling (Fair Forandring, 2009: 2) fra VK-regeringens side, og med deres egne ord er der brug for nytænkning, hvor et af de erklærede mål er: Mindre forurening og billige klimavenlige biler (Fair Forandring, 2009: 2) herunder også et ønske om at: kollektiv trafik skal udbygges markant (Fair Forandring, 2009: 6). Målene skulle nås gennem en række initiativer, herunder blandt anden en: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i ovedstaden (Fair Forandring, 2009: 6). Det efterfølgende år, i maj 2010, kom S-SF med deres finanspolitiske udspil Fair Løsning. Dette udspil, byggede videre på en lang række af grundidéerne, midlerne og målene fra Fair Forandring. Fokus var at skabe vækst og større fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og samfundsøkonomiske tab ved spildt arbejdstimer på kødannelser, og ifølge S-SF var et af de centrale midler her nye investeringer i kollektiv trafik og anden infrastruktur (Fair Løsning, 2010: 41), der blandt andet skulle finansieres: i kraft af en betalingsring om København og ekstra investeringer i kollektiv trafik. (Fair Løsning, 2010: 74). I alt skulle der blive 3,0 mia. kr. til bedre og billigere kollektiv trafik (Fair Løsning, 2010: 86). S-SF står d. 16 maj 2011 igen sammen om et politisk udspil Fair Løsning 2020, som var S-SF s valgoplæg, og dermed bragte betalingsringen på den politiske dagsorden. Igen bygges der videre på de oprindelige tanker og mål fra de to forrige udspil. De store temaer var: Gang i 47

48 Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar vækst og styrkelse af konkurrenceevnen (Fair Løsning 2020: 6-8). Fokus var igen på at forbedre den kollektive trafik, samt, at få flere folk til at skifte fra bil, hvilket ifølge S-SF vil: begrænse trængsel på vejene, mindske luftforureningen og belaste miljøet mindre. (Fair Løsning 2020: 39) Der skal både investeres i projekter, der skal skabe bedre infrastruktur til den kollektive trafik samt billigere billetter, begge udgifter, som S-SF, vurderer til at blive på 3,5 mia. kr., skal finansieres ved at: etablere en betalingsring rundt om øben avn og en øget afgift pa lastbiler (Fair Løsning 2020: 39). De tre ovenstående udspil kan ses som et udtryk for regeringens forsøg på, at skabe en bestemt problemdefinition. En bestemt forståelse af betalingsringen associeret med målene, nemlig, at mindske trængslen, forbedre miljøet, samt, at et provenu fra ringen kunne investeres i bedre og billigere kollektiv trafik (Ørsten, 2012). Regeringen havde dog ikke lagt sig fast på en specifik placering af ringen, og ønskede heller ikke, at udtale sig om placeringen (nr. 7; nr. 556). Rød blok kom derfor allerede før valget under pres fra deres bagland i form af omegnsborgmestre og lokalpolitikere, der alle krævede flere svar om betalingsringen (Nr. 6). Samtidig startede Venstre en meget offensiv kampagne, Bag Facaden, der i høj grad også lagde pres på regeringen og forsøgte, at underminere en lang række af de punkter S-SF var gået til valg på, herunder også betalingsringen. 27 Valget regeringen presses fra start Folketingsvalget blev udskrevet den 26 august til afholdelse den Positiv Negativ Neutral september 28 Under valget blev betalingsringen for Fig 19. Regering + Enhedslistens udtalelser gennem forløbet alvor etableret på mediernes, politikernes, samt befolkningens dagsorden, da ringen blev et af stridspunkterne under valget mellem S-SF og Venstre. Dette fremgår også tydeligt af figur 19, hvor det ses, at både Regeringen og oppositionen, i august og september, havde en lang række

49 udtalelser. Presset fra baglandet og fra Venstre med deres kampagne fortsatte under valget. Nielsen forklarer i interviewet med ham, at han oplevede, at forslaget om en betalingsring ikke var forberedt godt nok, samt at den dårlige forberedelse gav problemer under valgkampen, fordi de manglede svar på de spørgsmål de blev stillet (Nielsen, 2012). Ørsten tilføjer også, at Venstre kampagne har haft en massiv indflydelse: den vandt rigtig godt.. den flyttede rigtig mange stemmer i slutspurten af valgkampen. Øh.. hvor at det skal vi sige forholdsvis komfortable meningsmåling flertal de røde havde begyndte at smuldre lige i den sidste fase af valgkampen (Ørsten, 2012). At Venstres offensiv fik udstillet S-SF s argumenter, indikeres også, idet at S-SF kun fem dage efter Venstre igangsatte kampagnen, afslørede, at ringens placering skulle placeres ved ring 2. Herudover forklarede de, at det ville koste en omkostning på kr. om året for pendlere der skulle krydse ringen. (Nr. 560, nr. 16) Udover, at Regeringen blev udstillet for ikke at have styr på deres argumenter og give klare svar, forklarer Ørsten også, at der under valgkampen, i medierne var en kraftig kritik af partilederne i S og SF (Ørsten, 2012), samt fokus på den interne uenighed mellem S, SF, Radikale og Enhedslisten. (Nr. 648) Efter valget hård modvind for den nye regering På trods af en valgsejr fik SF og Socialdemokratiet et meget skidt valg 29 Efter Regeringen tilbragte Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre 14 dage fra den 16. september til den 2. oktober med, at forhandle regeringsgrundlaget på plads. Nielsen og Ørsten peger på, at de isolerede sig i de to uger, hvilket, ifølge dem, fik nogle uheldige effekter. (Nielsen, 2012; Ørsten, 2012) På trods af, at regeringen under valget var blevet presset til at komme med svar, ville regeringen dog stadig ikke mens forhandlingerne foregik kommentere på, hvor betalingsringen skulle placeres (Nr. 36) En stor del af baglandet og oppositionen stod derfor klar, på ny og krævede konkrete svar (Ørsten, 2012). Ørsten beskriver, hvordan de dermed overlod banen til oppositionen, som kunne fortsætte deres kampagne mod betalingsringen, og dermed kapre dagsordenen (Ørsten, 2012). Nielsen deler samme opfattelse: I forhold til spinoff var det ikke smart at sidde i tårnet i 14 dage, hvorefter man kommer ud uden at kunne overholde sine valgløfter. (Nielsen, 2012). At isolere sig i

50 fjorten dage kort efter valget, kan dermed ses som et udtryk for en strategisk fejl, hvilket efterfølgende også er blevet indrømmet af Helle Thorning 30. Regeringen kunne dog d. 3. oktober præsentere deres fælles Regeringsgrundlag Et Danmark der står sammen. Regeringsgrundlaget byggede videre på mål og tanker, præsenteret i de tidligere finanspolitiske udspil de forrige år. Fokus var igen på gang i væksten, bedre konkurrenceevne, samt omstilling til grøn energi (Regeringsgrundlag, 2011: 5). Herunder var der, ligesom med de tidligere udspil, fokus på trængslen der forårsagede omfattende spild i arbejdstimer pga. kødannelser og forsinkede toge, samt på de sundhedsskadelige og miljøskadelige virkninger (Regeringsgrundlag, 2011: 29). Midlet og finansieringen af udgifterne var dels etableringen af en betalingsring i hovedstadsområdet, som, ifølge regeringen, både ville: sikre bedre fremkommelig ed p vejene samt: reducere luftforureningen og vejtrafikkens negative virkninger på sundheden (Regeringsgrundlag, 2011: 30). Regeringsgrundlaget specificerede, som Jespersen også påpeger, dog igen ikke nogen nærmere definition af ringens placering, andet end i Hovedstadsområdet, men det blev udlagt som om, at det skulle undersøges (Jespersen, 2012). Dette kan ses som et resultat, af de mange forskellige interesser partierne imellem. Allerede under forhandlingerne om regeringsgrundlaget havde de forskellige partiers interesser givet anledning til problemer for regeringen. Københavns kommune, ledt an af Frank Jensen, havde presset regeringen for, at få ændret placeringen til kommunegrænsen. Dette bakkede Radikale Venstre og Enhedslisten også op (Nr. 36) Københavns kommune, ledt an af Frank Jensen, fremhævede, at placeringen i ring to ville få store konsekvenser for deres borgere. (Nr. 36; Lahrmann, 2012) Da Enhedslisten sad med de afgørende stemmer til lovforslaget som støtteparti, stillede de derfor også krav om, at en forudsætning for de ville støtte forslaget, skulle nedsætte billetpriserne i den kollektive trafik, øge antallet af S-tog og indsætte flere S-busser fra de københavnske (Nr. 64) Endelig ønskede de en høring, hvor Københavns- og omegnskommunerne blev inddraget, eftersom overborgmester Frank Jensen ville have betalingsringen et andet sted end ved ring 2 (Nr. 44)

51 Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar For SF var miljø en mærkesag, og havde også forsøgt, at promovere sig selv på miljøaspektet i valgkampen (Petersen, 2012; Nielsen, 2012). Et af SF s personlige valgløfter var billigere bus- og togbilletter, og derfor havde SF meget fokus på, at en del af provenuet fra ringen skulle gå til billigere kollektiv transport. SF s fokus på miljø fremgik også klart i deres retorik i medierne gennem forløbet, hvor de kørte meget på, at ringen var vigtig for miljøet og folkesundheden (Nr. 539). Nielsen forklarer, hvordan socialdemokraterne udover at have fokus på at bekæmpe trængslen, også så afgifterne som en god måde, at generere nogle penge på til statskassen (Nielsen, 2012). De forskellige interesser partierne imellem, kan sandsynligvis også ses som årsagen til, at regeringen havde svært ved i fællesskab at gå ud med én klar problemdefinition, men i stedet både førte en retorik, hvor de italesatte miljø, klima og trængsel som mål. At regeringen var i modvind, og betalingsring allerede på daværende tidspunkt var ved, at udvikle sig i en uheldig retning mod en dårlig sag for regeringen, indikeres også, idet partierne imellem anklagede hinanden for ikke at bakke op om ringen, og Villy Søvndal d. 26 august udtaler: vi lige nu tager skraldet for betalingsringen omkring øben avn Jeg synes, at nogle er lidt forsigtige (Nr. 473, nr. 538, nr. 539). Dette understøttes også af vores artikelundersøgelse, som det fremgår af figur 20 har de radikale ikke været så aktive i debatten om betalingsringen, og holdt sig i baggrunden. Det først i januar og februar, hvor de igen kommer på 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Fig. 20: Radikales udtalelser banen. Hvis deres udtalelser sammenlignes med socialdemokraterne og SF, ses det også klart, at deres udtalelser har været langt mere blandede, og en del mere kritiske gennem forløbet. (figur 12) Deres passivitet skyldes sandsynligvis, hvad Petersen peger på, nemlig at Radikale ikke var optagede af betalingsringen, da de har et vælgersegment. (Petersen, 2012) Positiv Negativ Neutral 51

52 Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Enhedslisten har heller ikke været særlig synlige i forløbet, og på samme vis som Radikale, kom de først rigtig på banen i det nye år. Dette kan dermed også understøtte forståelsen af, at betalingsringen udviklede sig til en tabersag, som de forsøgte at holde sig uden for og lade de andre tage skraldet for (figur 21). Et andet problem for regeringen var, at der også var udbredt utilfredshed i deres eget bagland. Både under valget og efter er lokalpolitikere og socialdemokratiske borgmestre ude og kritisere ringen (Bilag: 4, tabel: 1). Regeringen har heller ikke formået, at mobilisere andre aktører der har kunnet støtte dem og lobbyet for ringen. I vores artikelundersøgelse er vi således kun stødt på en begrænset mængde udtalelser fra miljøorganisationer, henholdsvis: Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening, Miljøpunkt indre by-christianshavn og Rådet for bæredygtig Trafik, hvis udtalelser heller ikke er udelt positive (Bilag: 6, tabel: 1). Modsætningsvis, har mange af de store tunge organisationer som repræsenterer mange borgere, såsom fagforeninger og erhvervsorganisationer, stået sammen med borgmestrene og oppositionen imod betalingsringen. Disse organisationer og fagforeninger, har udover at have langt mere dominerende position i samfundet, også været langt flere i antal, end dem der støttede ideen om ringen. Endelig er det også blevet klart, at de har været langt mere aktive (Bilag: 6, tabel: 1). Igen kan årsagen til, at de har haft svært ved at mobilisere støtter være, at de ikke har kunnet formulere et klart mål, men hele tiden i medierne har lagt vægt på forskellige argumenter. 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Fig. 21: Enhedslistens udtalelser Positiv Negativ Neutral S og SF stod altså samlet set meget alene i deres argumentation for en gennemførsel af en betalingsring. Samtidig kørte der allerede i medierne, efter regeringen kom ud af tårnet, en masse historier om løftebrud, hvilket fortsatte i efterårsmånederne. Det har utvivlsomt også påvirket regeringens troværdigheden, og har i samspil med de andre aktørers pres, været medvirkende til at underminere regeringens troværdighed og problemdefinition. (Nr. 62, Nr. 52

53 660) 31 Regeringen forsvarede sig med, at finanskrisen og den tidligere regering havde medført et massivt hul i statskassen. (Nr. 52) De følgende måneder, var karakteriseret ved en mere afdæmpet periode i debatten om betalingsringen i medierne. Både Regeringen, oppositionen, borgmestrene og organisationerne forholdte sig mere i ro (Bilag: 2, tabel: 1; Bilag: 3, tabel: 1; Bilag: 4, tabel: 1). Det blev dog klart i interviewene med Petersen og Nielsen, at der bag dørene på Christiansborg blev holdt mange møder mellem borgmestre og folketingsmedlemmerne (Petersen, 2012; Nielsen, 2012). Samtidig viser vores analyse af oppositionen, at de også benyttede perioden til i stedet, at lægge pres på regeringen med spørgsmål stillet i folketinget. (Bilag: 3, tabel: 2) I perioden ses der dog også tegn på, at regeringen begynder at ændre kommunikationsstrategi. Som det blevet klart ovenfor, har regeringen hidtil haft svært ved at opnå opbakning til deres problemdefinition, og Klaus Kjøller, lektor i sprog og kommunikation ved Københavns Universitet, peger ligesom Nielsen på, at det tyder på, at regeringen ikke har forberedt sig godt nok og gennemtænkt deres strategi. (Nr. 45; Nielsen, 2012). At regeringen selv er anerkender dette, indikeres også ved, at Magnus Heunicke i slutningen af september udtaler, at: Jo mere fokus, der er på betaling frem for mindre trængsel og bedre miljø, jo mere er man bagud fra starten i debatten (Nr. 45). Dette understøttes også af Klaus Kjøller lektor, som udtaler, at betegnelsen betalingsring fokuserer: p det negative ved den - nemlig at der skal betales - og s tænker man p skat og besvær (Nr. 45). Han forklarer videre, at den dårligt gennemtænkte kommunikationsstrategi og valget af betegnelsen betalingsring kan have haft store konsekvenser : Dertil oplever man, at regeringen har sat en aktuel politisk dagsorden om forhøjede skatter og afgifter. Og det styrker opfattelsen af, at betalingsringen er en del af det frem for noget godt (Nr. 45). Regeringen forsøgt derfor i ændre retorik, og begyndte i stedet at anvende betegnelser som miljøringen og trængselsringen. Både gennem efterårsmånederne, gennem december og frem 31 Andre kilder: Information: Efterlysning: Rød spareplan, ; Ekstra Bladet: Hov, der røg flere røde løfter, ; Ekstra Bladet: 32 brudte løfter mindst et om dagen,

54 til februar bliver de nye betegnelser, taget i brug i deres kommunikation gennem medierne (Nr. 62; Nr. 81; Nr. 256; 436) Det virker dermed som om, at regeringens ændrede kommunikationsstrategi, har haft en delvis indvirkning på mediernes dagsorden. Det fremgår både af Berlingske og information, der også supplerende begynder, at anvende regeringens betegnelser i deres retorik fra julen og frem. (Nr. 62; Nr. 74; Nr. 436) December måned baglandet gør oprør I december fortsætter regeringen deres retorik om, at de stadig ikke har lagt sig fast på en placering og beløbet på taksterne, men ønsker dialog med borgmestrene om det. Dette fremhæver transportminister Henrik Dam Kristensen både til den fælles konference d. 5 december med en lang række omegnsborgmestre, og udtaler det også den efterfølgende dag til Berlingske (Nr. 62). Den 18. December blev det dog officielt at ringen skulle placeres ved kommunegrænsen, hvilket fik borgmestrene til at kaste sig ind i kampen med alt hvad de havde (Nr. 68; Nr. 571). Den sidste tid faldende provenu og intern splid. I månederne der følger efter nytår, udsættes regeringen for massivt pres fra alle sider, og det bliver nogle skæbnesvangre måneder for regeringens ide om en implementering af en betalingsring. Den 5. Januar udtaler Helle Thorning-Schmidt, at betalingsringen ikke er en perfekt løsning, og opfordrer dem, som er imod betalingsringen til at komme med deres bud på en løsning (Nr. 80). Det virkede, som Petersen påpeger som et klart svaghedstegn da det signalerer, at de ikke selv har kunnet komme frem til en overbevisende løsning eller har modet til at gennemføre en upopulær beslutning, hvilket efterfølgende udnyttes af modstanderne (Petersen, 2012) Dette tyder herudover på, at ikke længere selv tror på og støtter op om deres problemdefinition. D. 6 januar udkommer en miljøvurdering om en betalingsring effekter på miljøet. I en rapport fra nationalcenter for miljø og energi (DCE) 32 Dette medfører en massiv mediestorm om, at 32 DCE, Luftkvalitetsvurdering af trængselsafgifter i København, januar

55 betalingsring har en begrænset miljøeffekt. 33 Dette udnyttes derpå i høj grad af modstanderne af ringen, hvilket medfører, at også miljøargumentet efterfølgende falder til jorden. I perioden daler provenuet kontinuerligt, fra de oprindelige ca. 2 mia. som det fremgik af regeringsgrundlaget, til i januar, at blive på 1,4 mia. (Nr. 89) og endelig i februar millioner (Nr. 93; Nr. 444) Regeringen forsøger desperat, at finde en løsning og et kompromis, men interesserne og uenigheden er stor. Det fylder medierne med historier om splid, og endelig d. 21. Februar føler Regeringen sig nødsaget til, at droppe ringen. (Nr. 85; Nr. 86; Nr. 89; Nr. 94; Nr. 585) Delkonklusion. Det er hermed blevet belyst at regeringen var dårligt forberedte og ikke formåede at få deres problemdefinition igennem i mediernes dagsorden og derved til befolkningens dagsorden. Deres argumenter blev løbende undergravet, og dette fik dem til at fremstå utroværdige, både hos medierne og i befolkningen. En del af forklaringen skal findes i det, at regeringen ikke formåede at mobilisere nogen alliancepartnere, der kunne hjælpe dem, samtidig med, at der herskede stor uenighed, både i regeringen, hvor socialdemokraterne både blev presset af Enhedslisten og Københavns kommune, og internt i de enkelte partier, hvor omegnsborgmestrene skabte konflikt. Det var selv regeringen der bragte betalingsringen på den politiske dagsorden og dette medførte efterfølgende også, at den kom på mediernes dagsorden. Regeringen har således ikke formået leve op til deres rolle i henhold til idéen om professionaliseringen af den politiske kommunikation. Vi har nu erfaret, at medierne spillede en væsentlig rolle i forhold til sagens udvikling. Men også regeringen bærer en del af skylden på grund af deres mangelfulde forberedelse, den interne splid og deres manglende succes med at få deres problemdefinition på dagsordenen. 33 Mandag Morgen: Betalingsringen 2, den falske miljø-præmis,

56 Oppositionen I denne del af analysen vil vi se nærmere på oppositionens rolle og ageren i sagen om betalingsringen. Vi vil undersøge, hvad der lå til grund for deres ageren, hvilke redskaber de benyttede sig af, for at få deres budskaber på mediernes som befolkningens dagsorden, samt hvilken indflydelse de havde på forløbets udvikling og den endelige beslutning om at droppe ringen. Før valget og under valget oppositionen i offensiven S-SF s politiske udspil Fair Løsning 2020 i foråret, betød, at oppositionen og især Venstre hurtigt kom på banen. Allerede i maj og juni var det tydeligt, at betalingsringen var på oppositionens dagsorden, idet de talrige gange optræder i medierne, hvor de angreb S-SF s ide om implementering af en ringen (Nr. 3; Nr. 5) Gennem vores artikelundersøgelse har vi fundet frem til, at oppositionen har været de suverænt mest ensidige i deres udtalelser i pressen. Vores resultater viser, at 91% af oppositionens 56 udtalelser har været negative (Fig. 22). Til sammenligning har omegnsborgmestrene udtalt sig 57 gange, heraf 84% negative (Bilag: 4, tabel: 1). Figuren viser tydeligt, at oppositionen har satset massivt på kritiske udtalelser i medierne, og at de ikke har været specielt kompromissøgende. De mange kritiske udtalelser fra oppositionen, kan derved klart ses som et udtryk for, at de har forsøgt, at få deres problemdefinition igennem i medierne på bekostning af S-SF. (Bilag: 3, tabel: 1) Vores undersøgelse viser, at langt størstedelen af spørgsmålene blev stillet i september, og at Venstre står for klart den største del af udtalelserne. (Bilag: 3, tabel: 1) En stor del af udtalelserne skal derfor også ses i sammenhæng med valgkampen, hvor Venstre forsøgte at forsvare statsministerposten. Fig 22: Oppositionens udtalelser positiv 2% negativ 91% neutral 7% Kort før de udskrev valg, lancerede Venstre kampagnen Bag Facaden. Overordnet gik kampagnen ud på, at en eventuel overtagelse af regeringsmagten af S og SF ville resultere i, at det ville blive dyrere at være dansker (Ørsten, 2012). Betalingsringen var et af de punkter som oppositionen kørte hårdest på, da det ifølge Venstre, var et af de største indgreb der ville 56

57 gøre det dyrere at være dansker 34. Nielsen forklarede under interviewet også, hvordan lokalpolitikere i Rødovre: gav den en over nakken og benyttede sig af, at sagen var et åbent sår for regeringen i medierne (Nielsen, 2012). Et spørgsmål Venstre stillede i kampagnen lød: Hvorfor skal de, der arbejder i København, betale op til kroner om året i bompenge - bare for at passe deres arbejde?'. 35 (Nr. 5) På den måde lagde oppositionen pres på regeringen, og forsøgte at få dem til at melde ud hvad taksterne ville være(ørsten, 2012). S-SF meddelte dog umiddelbart efter ud at udgiften for hver enkelt bilist ville være tættere på kr. årligt. Venstre ændrede derpå beløbet i deres kampagnespørgsmål til kr. Kampagnen var en succes, de fik deres problemdefinition plantet solidt på mediernes dagsorden (Ørsten, 2012). Som det fremgik I analyseafsnittet om regeringen, var deres problem, at de ikke I tilstrækkelig grad havde nogen havde mobiliseret foreninger og organisationer til at bakke dem op. Petersen forklarede, hvordan han holdt et møde med Martin Geertsen og Kristian Pihl Lorentzen, hvilket også viser, at de allierede sig når de havde fælles interesser. (Petersen, 2012) Det modsatte gjorde sig gældende for Venstre. I vores analyse af oppositionens stillede 20 spørgsmål, kunne vi se, at oppositionen flere gange henviste til både organisationer og omegnsborgmestre. (Bilag: 3, tabel: 2) Dette viser at oppositionen, omegnsborgmestrene og forskellige organisationer fandt sammen i en alliance om at bekæmpe betalingsringen. I september måned, hvor valgkampen rasede, var organisationerne da også allerede på banen i medierne. (Bilag: 6, tabel: 1) Organisationerne som arbejder imod en betalingsring tæller stort set alle, som ikke er miljøorganisationer. Blandt aktører der lobbyede mod betalingsringen, var både blandt en lang række af de store fagforeninger og erhvervsorganisationer, arbejdsgiverforeninger, tænketanke, store og små erhvervsvirksomheder samt en hel række andre. (Bilag: 6, tabel: 1). Der var fagforeninger som LO og Dansk Metal der repræsenterer en stor gruppe borgere med en fælles erhvervsmæssig baggrund. Deres argumenter har på den måde vægt, da de repræsenterer det arbejdende folk, der betaler skat og bruger penge. Venstres store offensiv med bag facaden, var dermed også en succes. Deres definition af betalingsringen som en straf for almindelige EB: Angriber Villy og Helle statsministeren skifter kurs,

58 danskere blev den dominerende diskurs, og appellerede til en stor gruppe af aktører, med store medlemsskarer der ikke ønskede, at de skulle miste penge. I vores artikelundersøgelse er vi stødt på 4 fagforeninger, som har udtalt sig: LO, 3F, HK og Dansk Metal. Mandag Morgens undersøgelse nævner også FOA som modstander af betalingsringen (Lobbystorm mod betalingsringen: 8) 79 pct. af deres udtalelser har været negative overfor S-SF og deres forslag om betalingsringen(bilag 6, tabel 1) Grunden til deres modstand af betalingsringen udtales eksempelvis klart og tydeligt af Dansk Metal: Vi er principielt imod bompenge. Vi bryder os ikke om, at vores medlemmer får ekstraomkostninger for at passe deres arbejde. (Nr. 11) Det er tydeligt gennem vores undersøgelse, at organisationerne har været virkelig effektive samarbejdspartnere. Petersen forklarede, hvordan i interviewet med ham, at: det var fantastisk, at når pressen mistede interessen for hans argumenter, så kunne eksempelvis Dansk Metal komme næste dag med en istorie om et konkret offer for betalingsringen (Petersen, 2012). Michael Svane fra DI udtalte også til Mandag Morgen, at de havde mange analyser klar til at påvise at betalingsringen er en dårlig ide, og ligeså arbejdede Dansk Erhverv også på at finde tal der problematiserer betalingsringen (Lobbystorm mod betalingsringen: 9) Til Mandag Morgens undersøgelse udtaler Dansk Metal ligeledes, at betalingsringen efter deres klare opfattelse gør det dyrere for deres medlemmer at passe deres arbejde, og at de derfor vil grave casehistorier frem for at påvise dette (Lobbystorm mod betalingsringen: 9) De store fagforeninger, især LO, har traditionelt haft en stærk tilknytning til Socialdemokratiet. Derfor kommer deres modstand til at udtrykke en form for splid i partiets bagland, hvilket underbygger det budskab om intern uenighed, som oppositionen og Fig. 23: Organisationers udtalelser Positiv 14% Negativ 58% Neutral 28% omegnsborgmestrene ligeledes bringer frem i medierne. Igennem vores artikelundersøgelse er det også blevet os klart, at en række forskellige erhvervsorganisationer som nævnt også udtalt sig. (Bilag: 6, tabel: 1) Det har hovedsageligt været Dansk Industri, Dansk Byggeri og 58

59 Dansk Erhverv, men også en række andre. De har ligeså haft en overvægt af kritiske udtalelser hele 67 % af gangene. Adm. direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri udtrykker meget godt deres forståelse af ringen: Det bliver voldsomt dyrt at etablere og drive et bompengesystem. Og det er med til at understrege, at en betalingsring er en meget dårlig idé, der vil virke som en ekstraomkostning på virksomhederne og ødelægge konkurrenceevnen i en tid, hvor alle er enige om, at der er brug for mere vækst (Berlingske: Betalingsring giver røde tal frem til 2025, ) Endelig har vi i undersøgelsen stødt på flere andre organisationer: tænketanke/analyseinstitutter, virksomheder og erhvervssammenslutninger samt forskellige andre foreninger, blandt andet idrætsforeninger, som næsten også alle udtaler sig i negative vendinger om betalingsringen. (figur 10) Fig. 24: Organisationer Fagforeninger 24% Arbejdsgiverfore ninger 20% Tænketanke 10% Miljøorganisatio ner 10% Virksomheder/e rhverv 22% Andre foreninger 14% Efter valget Venstre havde dermed fået en række vigtige aktører der støttede dem. Venstres Bag Facaden havde været så stor en succes i valgkampen, og blev så stor en del af mediernes dagsorden, at de ifølge Ørsten efter valget: fra oppositionens side strategisk set vedligeholdt fokus på de her punkter, som man fandt ud af under valgkampen gjorde ondt. ( ) man kan spore det som sagt tilbage til valgkampen og det er vanvittigt effektivt, det er fuldstændigt strategisk gennemtænkt... (Ørsten, 2012). Vores undersøgelse understøtter også Ørstens forklaring idet vores undersøgelse yderligere der viser at argumentationen om, at betalingsringen ville være en stor udgift for bilisten er et gennemgående tema i mediernes dækning. I de følgende måneder i efteråret, kølede debatten om betalingsringen lidt ned i medierne, som vi også har vist tidligere. Oppositionen forsøgte dog i stedet at lægge pres på regeringen gennem det parlamentariske system, som ved i oktober at starte en lang række af såkaldte 20-spørgsmål, samt til dels ved at indkalde til åbne samråd. (Bilag: 3 tabel: 2) 59

60 Oppositionen forsøgte derved også at udnytte deres nye position uden for regeringen, eftersom 20-spørgsmål er spørgsmål om offentlige anliggender, som stilles af et folketingsmedlem til en minister 36. De mange spørgsmål kører i oktober og november på betalingsringens substans, heri; finansiering af ringen, miljøeffekter, mulige konsekvenser for bilister, erhvervsdrivende og handel samt en række andre ting. Venstre har igen været dem, der har været mest aktive. I alt har der været stillet 87 spørgsmål gennem hele perioden, og Venstre med Martin Geertsen og Kristian Pihl Lorentzen står for 47 pct. af spørgsmålene. (Bilag: 3, tabel 2) Størstedelen, 75, er stillet til transportministeren Henrik Dam Kristensen (S), mens de resterende er stillet til forskellige andre ministre, blandt andet Bjarne Corydon (S) og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Det interessante ved 20 spørgsmålene, er at de indikerer, at der ikke er sket en fuldstændig medialisering af den politiske kommunikation, i og med at der foregår en kamp udenfor mediernes dagsorden. Dette ses idet, at oppositionen i en række af 20 spørgsmålene opfordrer regeringen til at få lavet en VVM-redegørelse af betalingsringens konsekvenser for miljøet. Sagen omtales dog ikke i medierne før Hans Toft lægger sag an mod regeringen i februar(nr. 540). Det kan dog også omvendt vise mediernes dominans, idet medierne kan have vurderet at dette aspekt ikke ville interesse befolkningen i tilstrækkelig grad, da det er de færreste der ved hvad en VVM-undersøgelse går ud på. Sagen lever derfor ikke op til nyhedskriteriet om identifikation. Det er først da Hans Toft lægger sag an, og der dermed kommer en større grad af konflikt, hvilket kan sælge aviser(ørsten, 2012), at det kommer på mediernes dagsorden. I løbet af oktober, november og december indkalder oppositionen herudover den socialdemokratiske transportminister til åbne samråd, som igen som et redskab til at presse regeringen, idet fokus er på de samme emner som 20 spørgsmålene. (Bilag: 3, tabel: 3) I december måned, hvor oppositionene i nogle måneder har presset regeringen både i medierne og på Christianborg. December måned er interessant I forhold til oppostionen, fordi de modsætning til de fleste andre måneder ikke er så aktive i medierne (Bilag: 3, tabel 1) Det virker til, at de her overlader banen til omegnsborgmestrene, hvis utilfredshed var steget markant og derfor har det klart overtalt af negative udtalelser i medierne denne måned. Som 36 Folketingets Forretningsorden 8 stk. 6 60

61 det fremgik tidligere, indgik Petersen og borgemstrene også i dialog og samarbejde med organisationerne ligesom oppositionen. Organisationerne intensiverer derfor også deres aktiviteter og udtalelser I medierne fra december og fortsat gennem vinteren til ringen droppes (bilag: 6, tabel 1). Mandag Morgen kalder det lobbystormen, hvilket meget godt beskriver det. Januar og februar presset fortsætter Oppositionen støtter også op om det massive pres på regeringen. Det fremgår også klart af vores analyse, da langt størstedelen af deres udtalelser ligger i januar og februar måned. (Bilag: 3, tabel: 1)Som beskrevet i forrige analyseafsnit, kom regeringen i vanskeligheder grundet store uenigheder om provenuet samtidig med, at provenuet falder. Der ses dog en ændring i, hvad oppositionen fokuserer på i deres kritik. I de 20 spørgsmål oppositionen stiller efter nytår, er fokus i højere grad end på substansen på, at udstille Regeringen, på splid og de utilfredse borgmestre. Et eksempel på, at oppositionen i højere grad forsøger, at Regeringens troværdighed den selve den faktuelle om betalingsringen, ses godt illustreret, i den række af spørgsmål de direkte stiller til Helle Thorning-Schmidts omhandlende hendes usikre udtalelse d. 4 januar, om at ringen ikke var perfekt. Venstre benytter også i den grad udtalelsen i medierne, hvor Venstres gruppeformand, Kristian Jensen udtaler: Det virker, som om beslutningen er ved at smuldre mellem hænderne på regeringen. Og det håber jeg da også, at den gør, for det ville smadre udviklingen i København. Udmeldingen fra Helle Thorning viser, at indsatsen fra Venstres side både med underskriftindsamlingen og påvirkningen via samråd kan mærkes,«siger Kristian Jensen. (Berlingske: Thorning letter på låget for debat om betalingsringen, ) Delkonklusion I analysen af oppositionen er det blevet klart at de har været rigtige gode til anvende mediernes logik til egen fordel, ved fra starten af gennem konstant pres via medierne, og en gennemtænkt kampagne, der medførte at deres problemdefinition blev dominerende på mediedagsordenen, og dermed også hos læserne i vores medierne. Oppositionen benyttede sig også af traditionelle parlamentariske redskaber som 20 spørgsmål og samråd, der også var med til at lægge pres på regeringen udstille deres manglende svar. I det hele taget har virkelig udnyttet at betalingsringen var et åbent sår. Endelig var oppositionen modsat 61

62 regeringen succesfulde med at indgå alliancer med andre aktører i kampen mod betalingsringen. Herunder også omegnsborgmestrene som vi videre vil se på i det følgende afsnit, da de også spillede en central rolle. Omegnsborgmestrene Gennem vores analyse af forløbet omkring betalingsringen, fandt vi frem til, at de storkøbenhavnske omegnsborgmestre har været blandt de vigtigste aktører i sagen. I dette afsnit vil vi analysere deres ageren, for på den måde, at forklare hvilken betydning de fik for udfaldet i sagen, samt på hvilken måde de opnåede denne betydning. De forskellige sektioner i dette afsnit vil pege på nogle områder, der er centrale for at forstå omegnsborgmestrenes rolle. Som beskrevet tidligere deltog en samling omegnsborgmestre i et samarbejde med Københavns kommune, repræsenteret ved overborgmester Ritt Bjerregaard, i det såkaldte Kommuneforum. Samarbejdet resulterede i 2008 i en rapport, der anbefalede en betalingsring med en placering indenfor Københavns kommune. Det blev dog aldrig til et reelt lovforslag, idet vores interviewpersoner peger på, at både Københavns kommune og den daværende VK-regering, kan have blokeret for en videre realisering af en betalingsring (Jespersen, 2012; Petersen, 2012). På trods af forskellige interesser borgmestrene imellem, i forhold til ringens placeringen og udformning, kunne omegnsborgmestrene dog stadig blive enige om indgå i dialog, Som Petersen forklarede, var villighed til samarbejdet fra omegnsborgmestrenes side, under forudsætning af, at Københavns kommune lagde de bredeste skuldre til konsekvenserne, samt, at de omkringliggende kommuner fik mulighed for at få del i provenuet (Petersen, 2012). Som det blev beskrevet tidligere, efterfulgtes kommuneforumarbejdet af en periode, hvor betalingsringen ikke var på dagsordenen gennem hele 2010 og midt ind i 2011 (Jespersen, 2012 ; Infomedia). Her blev debatten om en implementering af en betalingsring igen aktualiseret, da S-SF kom med deres fælles politiske udspil Fair Løsning Udspillet betonede behovet for implementeringen af en betalingsring for at bekæmpe de store trængselsproblemer, og dette medførte, at omegnsborgmestrene på ny kom på banen i et 62

63 forsøg på at opnå indflydelse på en beslutning, som, hvis S-SF vandt valget, kunne blive en realitet, og dermed i høj grad ville berøre deres kommuner. Som Nielsen forklarer, så følte borgmestrene, om betalingsringen og trængselsproblemerne at: det er ikke s dan et særligt københavnerproblem, det er et hovedstadsproblem (Nielsen, 2012) Denne forståelse deles også af Petersen, der tilføjer, at: ovedstadsomr det er et samlet arbejdsmarked, det er et samlet erhvervsområde (Petersen, 2012). De forklarede også, at der blandt omegnsborgmestrene var en udbredt følelse af, at deres kommuner og borgere bar en stor del af byrden og omkostningerne for trængselsproblemerne i hovedstadsområdet. Det blev videre også tydeligt i interviewene og gennem læsningen af artiklerne, at varetagelsen af de forskellige borgmestres egne kommuner og borgeres interesser, var af højeste prioritet. (Nielsen, 2012; Petersen, 2012) For borgmestrene var inddragelse i processen og dialog derfor centralt, så de kunne varetage kommunens og borgernes interesser. Omegnsborgmestrene begyndte derfor allerede i starten af sommeren at røre på sig, og forsøgte, at få deres interesser på dagsordenen gennem medierne (Nr. 6). Det blev klart under interviewene med Nielsen og Petersen, at de i høj grad var bevidste om, hvordan man skulle få budskaber gennem på mediernes dagsorden. De bliver også tydeligt i det følgende afsnit, hvordan medierne var centralt redskab, borgmestrene gjorde brug, af for at få deres budskaber igennem, og Petersen forklarer, at han var: nødt til at slås om det her i offentligheden, for jeg kan ikke leve med det er (Petersen, 2012). Som vi fandt ud af i de foregående afsnit, har medierne en stor indflydelse og magt, idet politikerne i højere grad bliver nød til at tilpasse sig mediernes logik for at komme igennem med deres budskaber. Det viste sig dog, at politikere på Christiansborg var meget bevidste om mediernes logik og praksis, og formåede, i hvert fald i oppositionens tilfælde, at udnytte mediernes logik til egne formål, og få deres egen dagsorden på mediernes dagsorden, mens regeringen havde det sværere med hensyn til at dirigere mediebilledet. Omegnsborgmestrene var ligeledes i høj grad var bevidste om, hvordan man på bedst mulig vis, får argumenter igennem i medierne (Petersen, 2012; Nielsen,2012). Petersen klargjorde, at han både var bevidst om, at korte, klare, skarpe argumenter med fokus konflikt og ofre var vigtige dele for, at få budskaber igennem i medierne. (Petersen, 2012) Dette understøttes også af Nielsen der tilføjer, at: vis man ønskede at f et eller andet frem, så kunne man gøre det. (Nielsen, 2012) 63

64 Nielsen forklarer også, hvordan en række borgmestre holdt et møde med Helle Thorning og den socialdemokratiske ledelse i starten af sommeren Dette var et forsøg på, som tilfældet var med kommuneforum, at blive inddraget i processen, samt, at gå i dialog med regeringen omkring udformningen og etableringen af betalingsringen (Nielsen, 2012). Borgmestrene blev også lovet inddragelse og åben dialog fra regeringens side (Fælles udtalelse fra omegnskommunerne, dec. 2011) og Helle Thorning gør i juni ud og udtalte: En ting kan jeg love n r man skal diskutere de er ting. Jeg vil ikke sidde fra mit kontor p C ristiansborg og definere det. Det vil vi gøre i fællesskab med omegnskommunerne. (Nr. 38) En lang række omegnsborgmestre krævede derfor svar fra regeringen, om hvad de kunne forvente lovforslaget konkret ville indebære, hvis de vandt valget: Hvor ringen skulle placeres, hvad det ville koste deres borgere at passere en eventuel ring, hvordan det ville se ud med trafikmængden, samt hvem der fik del i provenuet (Nr. 6). Endelig var ønsket om inddragelse fra en række af borgmestrene, ifølge Nielsen, et resultat af, at den brugbare viden og erfaringer de havde fra arbejdet med kommuneforummet, og deres tætte kontakter til lokal livet og borgerne i deres kommuner, fordi.. hvis man skal sænke prisen på kollektiv trafik, så er det så stor en omkostning, så der ikke vil være penge til investeringer. (Nielsen, 2012) Borgmestrene mange interesser Umiddelbart havde vi, gennem læsningen af artiklerne, fået det indtryk, at borgmestrene, med den store overvægt af negative udtalelser overfor regeringen og lovforslaget, stod samlet om at være imod betalingsringen(bilag: 4, tabel: 1). Men på trods af, at det på overfladen kunne se ud som om omegnsborgmestrene havde samme dagsorden, blev det klart i interviewene med Nielsen og Petersen, og en nærmere undersøgelse af borgmestrenes udtalelser, at de langt fra agerede ud fra én samlet interesse. (Petersen, 2012; Nielsen, 2012;) Ifølge Nielsen var der forskellige partipolitiske interesser, og samtidig var der forskel på hvor borgmestrene gerne så investeringerne foretaget, alt efter hvor deres kommuner var geografisk placeret (Nielsen, 2012). Også Jespersen erfarede til konferencen d. 5 december, at der både var stor uenighed mellem mange af borgmestrene, men også, at Lyngby-Taarbæks og Gladsaxes borgmestre, havde dannet fælles front og havde lavet et fælles oplæg (Jespersen, 2012). Dette understøttes af Nielsen, som også forklarer, hvordan borgmestrene dannede forskellige alliancer, alt efter, 64

65 hvem der kunne se fælles interesser (Nielsen). Ørsten peger også på, at vestegnsborgmestrene, i forhold til placeringen af ringen, kæmpede mod Københavns kommune, for dels at holde på, men også tiltrække:.. det her segment af 30 til 50-årige som betaler al skatten. Mange vestegnskommuner, har sandsynligvis været bange for, at de kunne miste de borgere der betaler skat (Ørsten, 2012). Petersen forklarede også, hvordan en placering i kommunegrænsen ville gå hårdt ud over hans handelscentrum og at det kunne medføre, at virksomheder til, at holde sig væk, og væksten falde (Petersen). Nielsen forklarer videre, at nordkommunerne havde deres egen dagsorden og fælles interesse i, at få skubbet investeringer nordpå, evt. til en havnetunnel. (Nielsen, 2012) Tårnbys og Dragørs agiterede for, at der kom fokus på, at deres kommuner og borgere kunne blive spærret inde bag ringen (Nr. 6) Petersen forklarer også, hvordan der var borgerlige borgmestre, som entydigt var imod en betalingsring, fordi de bare ville skabe problemer for socialdemokraterne. (Petersen, 2012) Dette understøttes også af Nielsen: Nogen ville jo være imod bare alene af den rsag at hvis man kunne skubbe lidt til socialdemokraterne så var det da et udmærket element i det er (Nielsen, 2012). Der var også borgmestre som Ballerups og Gladsaxes, der ikke optrådte særlig meget i medierne (Bilag: 4, Tabel: 1), og som Petersen påpeger havde en mere passiv strategi: og sagde ja, det bliver jo nok til noget, s skal vi ikke se, vad vi kan f ud af det (Petersen, 2012) Der var andre, som Thomas Gyldal Petersen, der fra start der var en hård kritiker og Nielsen der i begyndelsen havde talt varmt for en betalingsring i en kronik med Frank Jensen, men blev selv en kritiker. Petersen var en af de hårdeste kritikere. Men det blev endvidere, i interviewene med Petersen og Nielsen tydeligt, at de også selv havde personlige holdninger til ideen om betalingsringen, som sandsynligvis kan have spillet ind på deres ageren. Petersen mente grundlæggende det var en dårlig idé, idet han forklarer, at: en ring skiller (..) uanset hvor man vil placere den (..) og så adskiller man i virkeligheden (..) et ellers sammenhængende område. Denne forståelse delte Nielsen ikke, i han optik var: det er ikke betalingsringen der er vigtig... Det der er vigtigt det er sådan set den kollektive trafik som fungerer (Nielsen, 2012). De har sandsynligvis også været personlige interesser fra borgmestrene side involveret. Vi spurgte til om Petersen og Nielsen, havde haft det kommende kommunalvalg i 2013 i tankerne i deres ageren i sagen. Men mente ikke det havde spillet nogen rolle Petersen bergrunde dette med henvisning til at han først lige var blevet borgmester. Nielsen påpegede dog i interviewet, at andre borgerlige: som m ske i deres indre 65

66 havde set at set at det var meget godt hvis de havde gennemført den. Så havde der været godt afsæt til deres kommunevalg til næste r. (Nielsen, 2012). Trods forskellige interesser og dagsordener blandt borgmestrene, var de fleste dog enige i, at de ville have indflydelse. Under valget, som vist i forrige analyseafsnit, blev betalingsringen en større del af både politikernes og mediernes dagsorden, og derfor forsøgte en række af borgmestrene derfor også at presse regeringen og ytre deres holdninger i medierne (Berlingske, Røde bormestre kræver klare svar om betalingsring, ). Efter valget var betalingsringen blevet fremsat som et formelt lovforslag som en del af S-SF s regeringsgrundlag. Der var dog stadig stor usikkerhed forbundet med regeringsgrundlaget. Placeringen var stadig et åbent spørgsmål, og provenuet blev sat til ca. 2 mia. Derfor følte omegnsborgmestrene stadig, at de havde en masse ubesvarede spørgsmål (Nr. 13). Herudover pegede en række af borgmestrene på, at den kollektive trafik Ikke ville kunne bære et ekstra pres, og de pegede derfor også på, at massive investeringer i kollektiv trafik var en nødvendig forudsætning, før implementeringen af en betalingsring kunne realiseres (Nielsen, 2012; Petersen, 2012). Endelig udtrykte Petersen og Nielsen stor utilfredshed med, at der i regeringsgrundlaget stod, at indtægterne fra betalingsringen skulle gå til billigere busbilletter. En lang række af borgmestrene, hvis kommuner grænsede op til Københavns kommune, ønskede også at kompenseres, for eventuel omvejskørsel i deres kommuner og opførsel af parkeringsanlæg. Derfor kom en række af omegnsborgmestrene også hurtigt på banen kort efter valget og krævede inddragelse og svar. (Bilag: 4, tabel: 1; Nr. 13; Nr. 64; Nr. 65; Nr. 66) Efteråret utilfredsheden stiger, stilhed før stormen De efterfølgende måneder var borgmestrene næsten ikke at finde i medierne. (Bilag 4, tabel 1) Nielsen forklarer, hvordan at mange af de socialdemokratiske borgmestre forsøgte at tage den internt, for som han sagde: at skade mit eget parti, det er jo ikke det der er min mission. vi er eddermaneme da ikke særlig glade for at skulle sidde og være imod min egen regering, som i forvejen var jo i voldsomt uvejr (Nielsen, 2012). Nielsen forklarer, at han blandt andre prøvede at få deres budskaber igennem ved at benytte personlige kontakter - blandt andet sin position i den socialdemokratiske hovedbestyrelse til, at udtrykke sin bekymring og store utilfredshed med betalingsringens udformning. I november havde han et møde med den socialdemokratiske transportminister Henrik Dam Kristensen. Her forsøgte han at appellere 66

67 til, at lovforslaget ikke var forberedt ordentligt, samt, at de 800 millioner på finansloven til investeringer i kollektiv trafik før implementeringen af ringen, som tallet på daværende tidspunkt lød på, ikke var nok til at det ville få en reel effekt. Frustrationerne steg derfor blandt Nielsen og de andre borgmestre, da de stadig følte, at de blev holdt hen i uvished, med tomme svar (Nielsen, 2012). December et afgørende vendepunkt Det blev tydeligt i interviewet med Petersen og Nielsen, at omegnsborgmestrenes tålmodighed i forsøget på at blive inddraget og gå i dialog med Regeringen, i december var ved at være brugt op. Vi fik det indtryk af Nielsen og Petersen, at konferencen d. 5, og for Petersen også et efterfølgende personligt møde med Henrik Dam Kristensen d. 7. December, var det der fik bægeret til at flyde over, og de følte sig nødsaget til at gå i krig mod deres eget parti. Til mødet, hvor en række borgmestre og eksperter var samlet, for at diskutere hvordan man bedst muligt fandt en god løsning, indledte Henrik Dam Kristensen mødet med en tale, hvori han fortsatte regeringens hidtidige retorik og lagde op til, at de fælles: får en god og åben debat samt, at: Spørgsmålet om, hvor Ringen skal ligge er et meget vigtig spørgsmål, og en diskussion som jeg regner med vi for alvor kan f taget ul p i dag. (Transportministeriet Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden, d. 5 december 2011) Ifølge Petersen og Nielsen, havde Regeringen dog på forhånd deres egen dagsorden, og mødet var derfor kun er sat i stand for at give en illusion om medinddragelse: "Det stod meget klart på den konference de havde ligesom besluttet sig for hvad der skulle fremmes, det var meget d rligt skjult [ ]det gjorde mange vrede. (Petersen, 2012). At dette også er en forståelse som andre borgmestre delte, indikeres også ved, at Ballerups Ove Dalsgaard, efterfølgende d. 12. december udtalte til Berlingske at: Vi må nok konstatere, at regeringen har besluttet sig for at gennemføre betalingsringen. (Nr. 64). Borgmestrene følte sig derfor nødsaget til, at vægte deres egne kommunes borgeres interesser højere end deres loyalitet overfor partiet på Christiansborg (Petersen, 2012; Nielsen, 2012) De havde fået nok af regeringens dårlige kommunikation. Samtidig peger Nielsen på, at de var: enige om, det var at den her ring, tog meget udgangspunkt i et københavner syn på et problem, og vores oplevelse er jo at hovedstadsområdet er meget mere end København. (Petersen, 2012) Petersen forklarede også, hvordan han aktivt både benyttede medierne og holdt møder med diverse 67

68 Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar organisationer og politikere. (Petersen, 2012) Petersen forklarer videre, at de: brugte alle kanaler de havde til rådighed, og at de dannede alliancer: på tværs af sådan alle normale grænseflader. Men alle havde en interesse i at det her skulle på en eller anden måde forhindres (Petersen, 2012) Han havde møder med Martin Geertsen og Kristian Pihl Lorentzen, og forklarer videre, at han benyttede sine kontakter til Dansk Erhverv og Dansk Industri, samt: avde møder med virksom eder, er vervssammenslutninger, foreningsbestyrelser alts, gud og ver mand (Petersen, 2012) Han benyttede også sine personlige kontakter, som tilfældet var med Nielsen, både: DUS venner og gamle kollegaer som jo enten i dag er ministre eller særlige r dgivere eller folketingsmedlemmer (Petersen, 2012) Han forklarer, at taktikken var klar: i den er situation, vor de virker lidt s aky, alts vi kan ryste dem. Derfor andler det om at ave et vedvarende pres, vor du trykker, i virkelig eden fra alle sider (Petersen, 2012) At borgmestrene havde fået nok, ses også tydeligt i medierne i december måned, hvor deres ytringer i medierne stiger drastisk. (figur x) Bemærkelsesværdigt er det, at majoriteten af de borgmestre der udtaler sig negativt om regeringens forslag om betalingsringen i december, var socialdemokratiske borgmestre. (Bilag: 4, tabel 1) Dette indikerer også klart utilfredsheden. Herudover begyndte Nielsen og andre borgmestre fra OS, at kontakte de øvrige borgmestre, for at høre om de ville bakke op om en fælles offentlig protest. (Nielsen, 2012) Omegnskommunernes Samarbejde holdt derpå et ekstraordinært møde d. 12 december. De var samlet på tværs af partiskel, og interesser, hvilket Petersen også forklarer: at hvis vi skulle have brugt et møde på at blive enige om en placering, så havde vi ikke kunnet det.(petersen, 2012) Men ifølge Petersen prøvede de:.. at sige, vad er det vi er enige om, og s kommunikere det. (Petersen, 2012) De var også alle enige om, at de var utilfredse med starten på processen og regeringens Omegnsborgmestres udtalelser gennem forløbet Positiv Negativ Neutral håndtering og manglende kommunikation, men de var, ifølge Petersen, også enige om: at en ring skulle, i hvert fald det provenu en ring ville give, skulle i virkeligheden fordeles på en måde, som borgmestrene avde indflydelse p (Petersen, 2012). D. 13 december, udsendte de derfor en officiel udtalelse om deres holdning til regeringens planer om, at indføre en betalingsring. 68

69 Budskabet var klart: Før valget blev omegnskommunerne lovet en reel dialog om betalingsringen. Det er et svigt, vis vi ikke f r den nødvendige indflydelse. De krævede indflydelse, større samarbejde, investeringer i den kollektive trafik i omegnskommunerne og endelig lød meldingen meget klart, at: Vi vil ikke acceptere, at det er borgerne i omegnskommunerne, der skal betale prisen for at løse trængselsproblemet i øben avn. (Fælles udtalelse fra omegnskommunerne, dec ). Dannelsen af en fælles front og en fælles officiel udmelding, kan i høj grad ses som et udtryk for et bevidst strategisk valg, for at opnå større momentum og skabe større opmærksomhed i medierne. (Petersen, 2012). Forholdet mellem regeringen og omegnsborgmestrene kulminerede d. 18 december, da det blev klart, at Regeringen havde bestemt sig for, at ændre ringens placering til ring 2. Dette markerer for alvor punktet, hvor omegnsborgmestrene og regeringen ikke kan vende om fra deres kollisionskurs, som Lahrmann også forklarer: den enig ed den falder jo n r de ar skubbet den ud i kommunegrænsen, fordi så føler de omegnsborgmestre jo at det er dem der ligesom får kan man sige problemerne med de der grænseproblemer der er med en betalingsring. (Lahrmann, 2012) For Petersen havde placeringen af ringen på kommunegrænsen store konsekvenser. Han fremhævede at, Herlev var en af de kommuner der ville blive ramt hårdest, grundet dens geografiske placering, hvor en ring, placeret i ring 2, ville få store konsekvenser for byens handelscentrum, borgere og virksomheder og alt, hvad der skaber vækst i Herlev by. (Petersen, 2012) Modsætningsvis, forklarede Nielsen, at en placering af ringen i kommunegrænsen, tværtimod for Rødovre isoleret set var en fordel. Men han pointerede videre, at det afgørende for ham var, at Københavns kommune vil tage sin del af slæbet, således at omegnskommunerne ikke ville ende i en situation, hvor de: skulle stå model til en betalingsring som i virkeligheden kun kostede og ikke gav noget (Nielsen, 2012) Omegnsborgmestrenes pres fortsatte i det nye år, hvor deres strid med regeringen tydeligt ses idet Petersen forklarer, hvordan de benyttede Helle Thornings usikre udtalelse d. 4 januar, strategisk til deres egen fordel,, Men det var jo bare et forsøg på i virkeligheden, at kapre dagsordenen. (Petersen, 2012). Borgmestrene fortsatte deres intensive pres i medierne gennem januar, hvorefter det kulminerede i februar, indtil betalingsringen d.. 21 februar blev droppet / PDF.ashx 69

70 Delkonklusion Det blev klart i analysen, at omegnsborgmestrene var centrale aktører i sagen. Det er blevet tydeligt i analysen af omegnsborgmestrene, at de havde en afgørende betydning for udfaldet. De var som socialdemokrater i en position, hvor de kunne lægge et intenst pres på regeringen. Det blev klart i interviewene med Petersen og Nielsen at de var meget bevidste om at udnytte medierne som strategisk redskab til at få deres dagsorden igennem. Det blev klart at omegnsborgmestrene ikke var en samlet flok, men havde forskellige interesser, men de kunne dog enes om at gå imod betalingsringen. De indgik i alle de alliancer de kunne og brugte alle kanaler og var tydeligvis også 70

71 Sammenfattende konklusion Idéen om en betalingsring stammede tilbage fra før årtusindskiftet, men den kan først for alvor på dagsordenen med S-SF s udspil Fair Løsning 2020 i maj Medierne er den primære samfundsmæssige arena for informationsudveksling, og har fået en stigende betydning for vores samfund, gennem funktionen som forbindelsesled mellem politikerne og befolkningens dagsordener. Dette fremgik også tydeligt i sagen om betalingsringen, hvor det hovedsagligt er i medierne, at kampen om den politiske dagsorden foregår. Sagen om betalingsringen, illustrerer også samtidig, at der er sket en professionalisering af den politiske kommunikation. Dette ses både i tilfældet med oppositionen og omegnsborgmestrene, der begge i udpræget grad brugte medierne til egen fordel og formåede, at gøre deres problemdefinition dominerende på mediernes dagsorden. Vores undersøgelse viser, at valgkampsdebatten blev ført videre og ind i sagen om betalingsringen, også derved har haft en betydning, da det var med til at gøre regeringen utroværdig og så tvivl om deres problemdefinition. En anden afgørende ting for forløbets udvikling var regeringens dårlige forberedelse og håndtering af sagen, idet de ikke fik mobiliseret tilstrækkeligt med alliancepartnere, hvilket betød at de stod svagt, næsten alene det meste af tiden. Modsat benyttede både oppositionen og omegnsborgmestrene sig i høj grad af dette, og sagen illustrerer, hvor vigtigt det er at få store stærke organisationer bag sin sag, eftersom de appellerer til mange vælgere. Vi mener endvidere, ved at sammenholde vores analyse af medierne og analysen af befolkningen, at have understøttet ideen om, at medierne i Danmark har skiftet til at have karakter af segmentpresse. Det blev tydeligt, at der var en klar forskel på, hvordan aviserne dækkede sagen, og dermed udtryk for forskellig former for vinklet objektivitet. Derudover blev det klart, at de enkelte mediers løbende dækning af sagen og udviklingen i deres læseres holdninger i høj grad korresponderede. Vi ser dog en problematik gøre sig gældende idet at der var så få eksperter og så mange politikere, der blev inddraget kilder. Dette skabte dårlige vilkår for en saglig debat, som i stedet kom til at omhandle splid. 71

72 Vi finder dog også, at en central årsag til at betalingsringen i sidste ende blev droppet var de forskellige interesser internt mellem regeringspartierne, hvilket resulterede i mange uenigheder og, at Regeringen dermed aldrig formåede, at få skabt en klar problemdefinition. Vores undersøgelse indikerer, at dette både har fået betydning for, at deres argumenter blev skudt i sænk, samtidig med at de havde svært ved, at mobilisere alliancepartnere der kunne se et klart fælles mål. Dermed kan forløbet om betalingsringen sammenfattende, ses som et eksempel på en definitionskamp der foregår på den politiske dagsorden, og som interagerer med mediernes dagsorden i politikernes forsøg på, at få deres budskaber ud til befolkningens dagsorden. Samtidig understøtter sagen også billedet af, at udviklingen indenfor den politiske kommunikation i Danmark, er præget af to tendenser: Et, at der er sket en stigende medialisering af samfundet, og to, at der samtidig også, er sket en professionalisering af politikernes kommunikation. 72

73 Perspektivering Vi vil i det følgende afslutte undersøgelsen, med at sætte ord på nogle af de ting vi synes kunne være interessant at have arbejdet videre med, såfremt vi havde haft mere tid og flere ressourcer. For det første ville et klart ønske fra vores side have været, også at have foretaget nogle interview med Christiansborg politikere, og få en dybere indsigt i deres bevæggrunde bag deres handlen. Herudover kunne det være interessant, som vi tidligt i processen havde overvejet, nemlig, også at inddrage TV-medierne. De kommer ud til en langt bredere befolkning, og et meget mere differentieret segment, hvilket kunne give anledning til andre perspektiver på mediernes rolle i samfundet i dag. Vores fokus på befolkningen dagsordenen ville også være et aspekt, vi virkelig finder det interessant at arbejde med. Her inddrage meningsmålinger som Ørsten pegede på havde fået større betydning både for politikerne og medierne, og diskutere, hvor sigende de egentlig er om, hvad befolkningen går og tænker. Endelig ville en anden interessant undersøgelse i forbindelse med mediers rolle i samfundet og deres dækning af en sag, tage form i en mere dybdegående kvalitativ analyse af politikernes retorik, hvilket kunne være interessant i forhold til regeringen og oppositionen definitionskamp. 73

74 Litteraturliste: Bøger: Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend, 2009, Interview Introduktion til et håndværk, Hans Reitzels Forlag, Købenahvn, 2. Udgave, 2. Oplag Dearing, James W. & Rogers, Everett M. (1996). Everett: Agenda-setting. SAGE publications inc. Californien. (Dearing & Rogers, 1996) Hallin, D & Mancini, P. (2004). Comparing Media Systems: Three Models of Media and Politics. Cambridge: Cambridge University Press. Lund, Anker Brink (2000). Niche nursing: strategisk offentlighedsarbejde for viderekomne. Uddrag fra Mie Femø Nielsen (red.). Spin, selvfremstilling og samfund. Samfundslitteratur, CBS. (Lund, 2000) Togeby, Lise et al. (2003). Magt og demokrati i Danmark hovedresultater fra magtudredningen. Århus: Århus universitetsforlag (Togeby et al., 2003) Willig, Ida (2007): Fra Partipresse over Omnibuspresse til segmentpresse, Journalistika, Vol 2, no 5. - Hjarvad I Willig Fra Partipresse over Omnibuspresse til segmentpresse,, Pedersen i Willig Fra Partipresse over Omnibuspresse til segmentpresse, Rapporter/undersøgelser: DCE, Luftkvalitetsvurdering af trængselsafgifter i København, januar Esmark, Anders & Blach Ørsten, Mark (2011). Et komparativt blik på den politiske kommunikationskultur i Danmark. Økonomi & politik, vol. 84(1), s (Esmark & Ørsten, 2011) Hjarvad, Ørsten, Kristensen: Mediernes dækning af invasionen af Irak 2003,

75 Hjarvad et al. (2004). Mediernes dækning af invasionen af Irak Working paper nr. 13. Center for Media and Democracy in the Network Society, Modinet. (Hjarvad et al., 2004) Mandag Morgen, Medierne har vinklet betalingsringen ihjel, 6 februar 2012 (Mandag Morgen, 2012) Mandag Morgen, Lobbystorm mod betalingsringen, 12 December 2011(Mandag Morgen, 2011) Mandag Morgen: Betalingsringen 2, den falske miljø-præmis, Rambøll Management Consultning, Udredning af den samlede mediestøtte, sammenfatning, 2009 Politiske udspil: Kommuneforum, Trængselsafgifter i Hovedstadsområdet, 2008 Omegnsborgmestrenes samarbejde - Fælles udtalelse fra omegnskommunerne, 13. dec Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti: Fair Forandring Tryghed om skat og velfærd, august 2009 (Fair forandring, 2009) Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti: En fair løsning sammen ud af krisen, maj, 2010 (Fair løsning, 2010) Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti: Fair Løsning 2020, maj 2011 (Fair løsning, 2011) Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre, Regeringsgrundlag: Et Danmark der står sammen, oktober 2011 (Regeringsgrundlaget, 2011) Transportministeriet Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden, d. 5 december 2011 Interviews: Med Institut leder på kommunikation og journalistik på RUC, Mark Ørsten (Ørsten, 2012) Med Herlev borgmester, Thomas Gyldal Petersen (Gyldal, 2012) Med Rødovre Borgmester, Erik Nielsen (Nielsen, 2012) Med trafikforsker på RUC, Per Homann Jespersen (Homann, 2012) Med trafikforsker på Aalborg Universitet, Lahrmann (Lahrmann, 2012) Artikler: Information: Efterlysning: Rød spareplan, ; Ekstra Bladet: Hov, der røg flere røde løfter, ; Ekstra Bladet: 32 brudte løfter mindst et om dagen, Ekstra Bladet: Angriber Villy og Helle statsministeren skifter kurs,

76 Betænkninger Betænkning om medierne i demokratiet, nr. 1320, Internetkilder: pr. 23/ Ishøj kommune: Socialstyrelsen : Mediawatch: Berlingske media Politiken: Ekstra Bladet: ekstrabladet.dk/om_ekstra_bladet/?p=6#ixzz1v1nfey9v Information: Journalisten.dk Den store danske encyklopædi: Kramer_Mikkelsen Bjerregaard TV2: Ugebrevet A4: 76

77 Artikler fra vores undersøgelse af Berlingske, Information og Ekstra Bladet Berlingske, til mediet Nr Unfair Nr Stor usikkerhed om bompengeforslag Nr Du skal betale kr. I bompenge Nr Lavpunkt i misbrug af embedsværket Nr Notat: Betalingsring vil ikke få den store effekt Nr S-borgmestre presser Thorning om bompenge Nr Thorning: VI vil ikke lægge det fast inden et valg Nr Socialdemokrat vil stemme nej til betalingsring Nr Mange røde vælgere er imod bompenge i København Nr S-profiler ønsker særordninger i egen valgkreds Nr Uenighed om bompenge for bilister Nr København kæmper imod flere biler Nr Røde borgmestre kræver klare svar om betalingsring Nr Kan det virkelig passe? Nr S og SF er uenige om betalingsring Nr S og SFs betalingsring kan koste dig om året eller du kan spare Nr DSB: Vi kan godt få plads til 50 procent flere passagerer Nr Leder: Rød ring om hovedstaden Nr Thorning: Skyd pensionspenge i betalingsring Nr Balladen om Londons betalingsring Nr DSB skal stille med bompengeanalyse Nr Minister kritiserer betalingsring Nr Minister: betalingsring mangler finansiering Nr S-SF: intet skattefradrag for bompenge Nr Ekspert: nulfradrag for bompenge skader mobiliteten Nr Ikke særlig socialdemokratisk 77

78 Nr Jeg vil gå på efterløn i protest Nr Det handler om ændret adfærd Nr Betalingsring giver røde tal frem til 2025 Nr VK: Betalingsring forgælder Danmark Nr Hvad er det borgerlige alternativ til betalingsringen? Nr Trafikpolitik med lille effekt Nr Leder: Mobiliteten sat ud af kraft Nr Thorning tog fejl om svensk støtte til betalingsring Nr Nej til køkørsel og betalingsring Nr Presset stiger på Thorning om betalingsring Nr S-opgør om betalingsring Nr Betalingsring har allerede kostet S dyrt Nr Barfoed truer med folkeafstemning om betalingsring Nr Færre biler over bompenge-grænse Nr S og SF må lånetil bedre tog og busser Nr Betalingsring om kulturen Nr Billigere billetter koster milliarder Nr Enhedslisten vil skrue på betalingsringen Nr Hvis bare betalingsringen hed noget andet Nr Ring om idrætslivet Nr Trafikforskere vil rykke betalingsringen længere ud Nr Det bliver dyrere at være dansker Nr Ledende artikel: Nye tider Nr Fem års overgang til betalingsring Nr Betalingsringen kommer - men ingen ved hvornår Nr Regeringen udskyder billigere billetter Nr Ledende artikel: Transportpolitik der flytter noget Nr S-borgmestre skeptiske over for hurtig betalingsring Nr Erhvervsmægler: Bompenge presser småfirmaer væk Nr Ledende artikel: Trafikpolitik ved sporskifte Nr Op at stå med DSB 78

79 Nr Betalingsringen truer Nr Argumenter for betalingsringen preller af Nr Ledende artikel: Rød finanslov Nr Kan betalingsringen blive en sællert? Nr Bompenge på grænsen til byen Nr Bompenge kan bruges på mere metro Nr Enhedslisten støtter bompengeoprør Nr S-borgmestre gør op med betalingsring Nr Lobby-storm mod betalingsring Nr Cykel-VM rensede københavnerluften Nr Placering af betalingsring møder skarp kritik Nr S vil få stryg for bompengemaskinen Nr Krig om betalingsring ægrer trafikministeren Nr Betalingsring rammer bycentre Nr Citybutikker overlever betalingsring Nr Kunderne fra Nordvest bliver væk Nr Man har et standpunkt til Nr S stemte imod bompenge fire gange Nr Forsidehenvisning: S-politikere dumper bompengeudspil Nr Betalingsring får forbrugere til at køre i modsat retning Nr Byrødder siger nej til bompenge Nr Bompenge kan få letbaner på skinner Nr Thorning letter på låget for debat om betalingsring Nr SR vil lave kollektiv trafik for lånte bompenge Nr Ved ringside Rødt hjørne Blåt hjørne Nr Ledende artikel: Drop den betalingsring Nr Regeringen vil indsætte bompengetog Nr Forsidehenvisning: Politisk priskrig om betalingsring Nr Billetpriser splitter regeringspartier Nr Bilkørsel betaler sig trods bompenge Nr Ledende artikel: Betalingsring for hvem? 79

80 Nr Indtægter fra betalingsring svinder Nr Bompenge kan blive en dårlig skat Nr En lige venstre til betalingsringen Nr Gentofte sagsøger regeringen om betalingsring Nr Nye beregninger udfordrer betalingsring Nr Regeringen i talkrig om betalingsring Nr Ringen indhegner Thorning Nr Problemknusere skal løse ringens kvadratur Nr Thorning skal hjem til Borgen Nr Venstre vil til bunds i tal om betalingsring Nr Forsidehenvisning: Forbund kræver fradrag for bompenge Nr Skattefradrag vil udhule betalingsring Nr Svensk bomfradrag gav folkelig støtte Nr S-borgmestrenes oprør mod Thorning Nr Skatteregler kan sikre bomfradrag Nr Togpendlere er trætte af at stå op Nr Forskere efterlyser tiltag mod trængsel Nr Afgørelsens time for betalingsring Nr Forsidehenvisning: Drama om betalingsringen Nr Venstre på tilbagetog om kørselsafgifter Frasorterede Nr Hvor ender regningen fra S og SF Nr Det er bestemt ikke lusket Nr Boligejere er under angreb fra flere sider Nr SF: 30 kr. For at køre til København Nr Finansmarked vil modtage rød regering med skuldertræk Nr Forsidehenvisning: Mange røde Nr Norknap Nr Vi kan lige så godt vænne os til livet i byen 80

81 Nr Hvad kan man få for 82 mia kr. Nr Kronik: Har din familie råd til Villy og Helle? Nr Løkke vil klæde Helle og Villy af Nr Økonom sår tvivl om Venstres tal Nr Husk Kulturen i valgkampen Nr Læs denne artikel ellers Nr Læs denne artikel ellers Nr forsidehenvisning: se hvor S og SF Nr B.dk / SF-ring Nr Vi er parat til at forhandle om stort set alt undtaget udlændingeregler og boligskat Nr DSB skal oplyse om pris Nr Løkke risikerer at tabe lynvalg med et brag Nr Bommen på amager Nr Til stregen Nr Demokratiets store krise Nr Valget sæter den danske økonomi i stå Nr Vælgerne efterlyser Nr Efterlyses: mod og udsyn tak Nr Middelklassen efterlader et splittet og økonomisk svagt samfund Nr FOA går imod Thornings plan Nr Debat og blogs Nr Dagens Bezzerwizzer Nr er de enige i rød blok Nr Nyt madtempel Nr Thorning og Søvndal skal kæmpe fra sag til sag Nr Update: det senste døgn Nr Bompenge er rene småtterier Nr De radikale vil gerne have en betalingsring Nr Tvivlerne er borgerlige midtervælgere Nr Valg briefing Nr Note 81

82 Nr Kastholm Nr Mindre trængsel og billigere priser Nr Flere byrder gør os fattigere Nr De røde tog til vækkelsesmøde i Gasværket Nr De røde tog til vækkelsesmøde i Gasværket Nr Kandidatpant inspireret af VK Nr Kronik Kongemagerne Nr Luftrummets betalingsring Nr trafikløsning må ikke øge skatterne Nr Hvad skal vi med skattelettelser? Nr Kandidaterne skruer bissen på Nr Ekspert: ingen gode grunde til at købe elbiler Nr Til valg i middelklassen Nr Kastholm: Claes læst og påskrevet Nr Meningerne langs metro cityringen Nr Vi stemmer på.. Nr Politisk hjælp til virksomhederne Nr Auken og Skaarup i hård debat i 5A'eren Nr At forstå sin destinition Nr Tvivlerne hælder til Lars Løkke Nr Kan man ikke blive andet kan man altid blive til grin Nr Kortene på bordet fredag morgen Nr Tag ved lære af Kinas handlekraft Nr Leder: Kneben rød sejr Nr i en taxa Nr Kronik: Psykologisk profil af en valgkamp Nr De radkale kræver nu helt nye reformer Nr Den store ministerkabale Nr Partiernes drejebøger - virkede det? Nr Leder:Noget at glæde sig over Nr Kronik: En samfundsøkonomisk bommert 82

83 Nr til stregen Nr billigere billetter til bus og tog Nr Følg med i dag Nr Sket i Verden Nr Leder: Millionærer søges Nr Hvor skal ringen gå Nr DF trækker støtte fra en regering med de konservative Nr Thorning vil blive målt på én ting: Kan hun sætte gang i Danmark Nr Kronik: dansk økonomi mellem pest eller kolera Nr Sløret løftes for Radio24syv Nr Læserkommentarer: Hvad skulle rød blok have kaldt betalingsringen? Nr Boligejere må se langt efter tilskud Nr REDAKTØR AF: Thorning-regeringen bliver først og fremmest grøn Nr Ledende artikel: Rødt tårn, blå røg Nr Regeringens arbejdsprogram Nr Alt om den nye regering Nr Regeringsgrundlaget Nr Thornings regering Nr FRA DIREKTIONSGANGEN: 12 minutter er ikke nok Nr SÆLG BILEN OG FÅ BILLET PÅ LIVSTID Nr Reaktioner fra salen Nr Thorning: Mere frihed til danskerne Nr Kommentatorerne revsede SF og roste Vestager Nr Maden bliver dyrere med betalingsringen Nr Politisk kalender... Nr Her må værterne gerne mene noget Nr Kalender... Nr Hvad er det for en brist jeg har? Nr Økonomer: Kickstart er en lappeløsning Nr Ris og ros til Radio24syv Nr Claes Kastholm! Nr Politisk kalender... 83

84 Nr Ét stop nærmere Metro i Nordhavn Nr Kalender... Nr S-borgmestre skeptiske over for hurtig betalingsring Nr Kronik: Samme kriser og dumheder i 800 år Nr Dansk Erhverv: Havnetunnel giver plads til varebiler Nr Her er elbilens største udfordringer Nr ambitionerne var for vilde Nr Leder: Metropolen Danmark Nr Ikke så ringe endda Nr Hvad er det nu med den betalingsring? Nr Ledende artikel: De svære beslutninger Nr Facebookdepression til en dystermule Nr SF-bebrejder medier for nedtur Nr Virksomheder mangler information om affald Nr Thorning står fast på en betalingsing Nr Forsidehenvisning: Betalingsring vil ramme butikscentre Nr Fem udfordinger for Thorning i 2012 Nr Thorning: Succes er at gøre det rigtige for Danmark Nr Thorning skal have ord og handling til at spille sammen Nr Betalinsringen kan blive billigere i weekenden Nr Sådan kan man tjene penge på betalingsringen Nr Thorning vil ryge Løkke ud Nr Værdiopgør på en knivsæg Nr Kollektiv trafik skal låne 10 mia af betalingsring Nr Presset hviler - foreløbig - tungt på Thorning Nr Der skal være lidt tango en gang imellem Nr Løkke sætter strøm til Venstres maskinrum Nr Forsidehenvisning: Betalingsring på vej men med ringe effekt Nr Forsidehenvisning: Betalingsringens overskud svinder Nr Trafikinvesteringer sat på standby Nr Hvad er der med de slips? 84

85 Nr Ledende artikel: Tanker fra studiekredsen Nr A-kæden er begyndt at trække Nr Forsidehenvisning: Betalingsring Nr Brug arbejdsglæden som drivkraft Nr FDM: Parkering ved ringen bliver dyr for bilister Nr Til stregen Nr Fremryk beskatningen af pension Nr Blå blok udbygger sit solide forspring Nr Citatquiz - Hved sagde det? Nr Forsidehenvisning: Forbund kræver fradrag for bompenge Nr Virksomheder investerer faretruende lidt Nr Venstre på tilbagetog om kørselsafgifter Nr Det har de sagt om betalingsringen Nr Lange udsigter til ekstra tog Nr Ingen havnetunnel Til mediet Nr /06/11 Klar udmelding fra S og udbedes Nr /06/11 Betalingsring er en ren ekstra skat Nr /06/11 Forkert fremgangsmåde Nr /07/11 Betalingsring Nr /07/11 Bompenge i kommunekassen Nr /08/11 Hallo? Nr /08/11 Social berlinmur Nr /08/11 Moral og dobbeltmoral Nr /08/11 Berlinmur Nr /08/11 Den største byrde Nr /08/11 Skinger betalingsrings-debat Nr /09/11 Dyr betalingsring Nr /09/11 Ministerbilerne 85

86 Nr /09/11 Én bil er nok Nr /09/11 Fornuftig ring Nr /09/11 Ringe i vandet Nr /09/11 Rammer forkert Nr /09/11 Ring rammer de lavtlønnede Nr /09/11 Besværlig ring Nr /09/11 Betalingsringen Nr /09/11 Et dansk Monaco Nr /09/11 Betalingsring, ja tal Nr /09/11 En pendlers prøvelser Nr /09/11 Bompenge ved Kruså Nr /09/11 Rød regning Nr /09/11 Uretfærdig ring Nr /09/11 Parkeringsring Nr /09/11 Øg P-afgiften Nr /09/11 Dobbelt betaling Nr /09/11 Pris eller skat Nr /09/11 Kulturen ud af hovedstaden Nr /10/11 Betalingsringens placering Nr /10/11 Drop Betalingsringen Nr /10/11 Det sviner Nr /10/11 og betalingsring Nr /10/11 Busbaner Nr /10/11 Alternativ til betalingsring Nr /11/11 Vend trafikken Nr /11/11 Diskriminerende ekstraskat Nr /11/11 Morgentrafikken Nr /11/11 De tyske tog Nr /12/11 Find et nyt navn Nr /12/11 Billigere busser Nr /12/11 Løb fra ringen 86

87 Nr /12/11 Dobbeltmoral Nr /12/11 Valgløfter Nr /12/11 Parkeringsskat Nr /12/11 Tal på bordet tak Nr /12/11 Farvel København Nr /12/11 Sådan begrænses byens trafik Nr /12/11 Betalingsringslogik Nr /12/11 Usolidariske borgmestre Nr /12/11 Vi indenfor ringen Nr /12/11 Spildtiden i toget Nr /12/11 Togpendlere kan også være sure på betalingsringen Nr /12/11 Ødelæggende ring Nr /01/12 Betalingsringen Nr /01/12 Betalingsring Nr /01/12 Trængselsring? Nr /01/12 Trafikal spildtid Nr /01/12 Dræb al bilkørsel Nr /01/12 De forkerte byer Nr /01/12 Tunnel, tak Nr /01/12 Acciseringen Nr /01/12 Stem om ringen Nr /01/12 Ringe Nr /01/12 Opgiv ringen Nr /01/12 Ukendte faktorer Nr /02/12 Trængselsringen Nr /02/12 Med børn i bilen Nr /02/12 Ørestaden Nr /02/12 Trafiktunnel Nr /02/12 Betalingsringen Nr /02/12 Broer og veje i København Nr /02/12 Inden for ringen 87

88 Nr /02/12 Pengemaskine Nr /02/12 Trængslen lettes Nr /02/12 København, vi gider dig ikke Nr /02/12 En skandale Nr /02/12 Mindre trængsel Nr /02/12 Simpel beskatning Nr /02/12 Skattemur Nr /02/12 SFs ringdans Nr /02/12 Den dybe tallerken er opfundet Nr /02/12 Bomporte Nr /02/12 Giv betalingsringen til molboerne Nr /02/12 Betalingsring for Ørestadens skyld Nr /02/12 Ren Anders And Fra politikere til mediet Nr /07/11 S og SFs listepolitik Nr /07/11 De usolidariske Nr /09/11 Færre biler giver et bedre København Nr /09/11 Byporte Nr /09/11 Betalingsring er socialt skæv Nr /10/11 Regeringen er rød - det er politikken også Nr /11/11 Børn og betaling Nr /12/11 Forsinket Levering Nr /12/11 V kræver høring om betalingsringen Nr /12/11 DDR-betalingsring Nr /12/11 Betalingsringen: Glem alt om den Nr /01/12 Trafiktrængsel Nr /01/12 En fair betalingsring Nr /01/12 Berlingske fører negativ kampagne Nr /02/12 Minimal effekt 88

89 Nr /02/12 Stor pendlereffekt Nr /02/12 Ring med effekt Nr /02/12 Har Thorning et klippekort? Nr /02/12 Nej til betalingsring - Ja til havnetunnel Nr /02/12 Tavs borgmester Nr /02/12 Ideologi over mennesker Til mediet fra øvrige aktører Nr /06/11 Bompenge en dårlig løsning Nr /06/11 Politikere der hader biler Nr /06/11 Bum bummelum Nr /06/11 Vi ønsker ikke bompenge Nr /07/11 Fantasier Nr /07/11 Vent med bompenge Nr /08/11 Det skjulte arbejdsmarked Nr /08/11 Betalingsringen om København Nr /08/11 Betalinsring vil ramme borgerne dobbelt Nr /08/11 Betalingsring er en dyr og dårlig idé Nr /08/11 Ringen Nr /09/11 Stop bilernes tyranni Nr /09/11 Betalingsringen set fra en helikopter Nr /09/11 Hekseringen Nr /10/11 Betalingsring er socialistisk utopi Nr /11/11 Et gratis alternativ til betalingsringen Nr /12/11 Kære ringens herrer Nr /12/11 Betalingsring får dramatiske konsekvenser Nr /12/11 Betalingsringen er en skatteskrue Nr /12/11 Kvælende ring Nr /01/12 Et supplement til betalingsringen Nr /01/12 Trængselsringen skaber arbejdsløshed 89

90 Nr /02/12 To ringe Nr /02/12 Hvad skal barnet hedde? Nr /02/12 Svarene udebliver Nr /02/12 Falmende Helle Nr /02/12 Holbergs portskilling Nr /02/12 Det psykologiske drama om betalingsringen Nr /02/12 Trængselsattachéer Nr /02/12 Klip Nr /02/12 København skruer tiden tilbage Nr /02/12 Problemet med betalingsringen Nr /02/12 Læg ringen om Christiansborg Til mediet, frasorterede Nr /08/11 Cykelborgmester Nr /09/11 Nul svar fra Thorning Nr /09/11 Har vi så fået klar besked Nr /09/11 Valget handler om mere end økonomi Nr /09/11 Radikal bombe Nr /09/11 Politikerne i Marielyst Nr /09/11 Uretfærdig ring Nr /09/11 Den bedste Miljøindsats Nr /09/11 Cykelterror Nr /09/11 Flyt ud Nr /09/11 Vores by Nr /10/11 Metro uden p-plads Nr /10/11 Demokratistøtten er dybt elitær Nr /10/11 Politiko Nr /10/11 Bilafafgifter Nr /10/11 Foregangsland Nr /11/11 Derfor lukker de små virksomheder 90

91 Nr /11/11 Vi vil hellere se Borgen Nr /11/11 Surrealisterne Nr /11/11 Afstanden fra rådhuspladsen Nr /12/11 Stolthed Nr /12/11 Røg Nr /01/12 Ingen trængsel, men rigelig alarm Nr /01/12 Medieåret 2012 Nr /01/12 Tving DR til at sende fra Det Kongelige Teater Nr /01/12 Lysten driver værket Nr /01/12 Hvornår rykker regeriringen Nr /02/12 Sidste udkald Information Fra mediet Nr /09/11 Betalingsringen er dette valgs kulturkamp Nr /09/11 Tidssplide: Regeringen sikrer væksten - i bilkøer Nr /09/11 Betalingsringen rusker op i vaneforestillinger Nr /09/11 Londons betalingsring har reduceret antallet af biler Nr /09/11 København skal betale, når hjemmeplejen krydser ringen Nr /01/12 Bagsiden: Halløj i trængselsringen Nr /01/12 Den uperfekte ring Nr /01/12 Store offentlige projekter møder altid modstand Nr /01/12 Stockholm sparer over 600 millioner På betalingsring Nr /01/12 Ringen vil give færre biler på vestegnen Nr /01/12 Prisstigninger forringer den kollektive trafik Nr /02/12 S-borgmestre i sidste slutspurt mod betalingsringen Nr /02/12 Trekantens politiske anatomi Nr /02/12 Politikere foretrækker trafikforskere, som de er enige med Nr /02/12 Fem stemmer mod betalingsringen 91

92 Nr /02/12 S-borgmesteroprør: nu også i Jylland Nr /02/12 Ringvrag Nr /02/12 Analyse: Krisen om ringen Frasorterede fra ritzau Nr /06/11 SF: 30 kr. For at køre til København Nr /08/11 Ingen stemme om betalingsring Nr /09/11 S-SF: Betalingsring gavner de lavtlønnede og kollektiv trafik Nr /09/11 Radikale er for en betalingsring Nr /09/11 Betalingsring giver røde tal frem til 2520 Nr /09/11 Transportministeren: Billigere kollektiv transport koster milliarder Nr /09/11 De røde tror stadig på deres betalingsring Nr /11/11 Transportministeren afviser lovsjusk Nr /12/11 Thornings støtter efterlyser en rød profil Nr /12/11 De gode ord vinder i politik Nr /01/12 Thorning skaber usikkerhed Nr /01/12 SF's bagland støtter ringen Nr /01/12 EL: ringen vil give mindre Nr /01/12 Københavnske buspriser fordoblet under VKO Nr /01/12 Thorning: Ringen gennemføres Nr /01/12 Transportminister: Københavnere betaler for betalingsring Nr /01/12 V vil ikke love at sløjfe ringen Nr /01/12 Forsker: Ministers trængselstal er volapyk Nr /02/12 Regeringen hives i retten om betalingsring Nr /02/12 Betalingsring bliver udskudt igen Nr /02/12 S-SF afviser fusk bag betalingsringen Nr /02/12 Lov om betalingsring kommer sidst i marts Frasorterede, øvrige 92

93 Nr /05/11 Skrappe sanktioner er afgørende for begge 2020 planer Nr /06/11 Den lille grønne teknik-borgmester Nr /07/11 Hvorfor milliardtilskud til vækst i privatbilismen? Nr /07/11 Cykelbalance Nr /08/11 Dagens citater Nr /08/11 Den lille forskel. Nr /08/11 Klimagaranti bliver betingelse for rød vækstplan Nr /08/11 Energi- og klimastrategi fra rød blok halter. Nr /09/11 Må først læses 16. september Nr /09/11 Valgkampen, der tog livet af kontraktpolitiken Nr /09/11 Hvad med Willy Nr /09/11 Det er da os der bestemmer om hun skal i folketinget.. Nr /09/11 Dagens citater Nr /09/11 Arbejdsanstalten Danmark Nr /09/11 Arven Nr /09/11 Bunga-bunga, flad struktur, det nye Albanien og de rigtige mandfolk Nr /09/11 Og vinderen blev det grønne Danmark Nr /09/11 Forsidehenvisning: note Nr /09/11 Folk Nr /09/11 De radikale beder Jelved om at holde mund Nr /09/11 Information, radikal avis? Nr /09/11 Johanne Schmidt-Nielsen Nr /10/11 Regeringsgrundlaget Nr /10/11 Et manifest for angstens diktatur Nr /10/11 Øget lighed har lange udsigter Nr /10/11 Han kommer til en by nær dig Nr /11/11 'Regeringen er ikke en servicevogn, der fjerner skidt i krogene, så danskerne kan se reality-tv' Nr /11/11 Socialdemokrater på jagt efter en mening Nr /11/11 Mads Brügger Nr /11/11 Fogh, hvem? Nr /12/11 Hvad sker der i 2012? 93

94 Nr /01/12 Obama Scorer og scorer Nr /01/12 Statsministerens stil Nr /01/12 Navnekonkurrence: I den grønne zone Nr /01/ dages ensomhed Nr /01/12 Rapport: Moderne sporvogne er billigere og mere effektive end metro Nr /01/12 Betalingsring er symptombehandling Nr /01/12 Forsidehenvisning: note Nr /01/12 Folk Nr /02/12 Fem stemmer mod betalingsringen Nr /02/12 Provinsbyen København Nr /02/12 Folk Nr /02/12 Folk Nr /02/12 Med kong billi billi på betalingsringen Til mediet Nr /08/11 Det store bilbillede Nr /09/11 Betalingsring rammer boligejere Nr /09/11 Vækst og betalingsring Nr /09/11 Borgerlig formynderstat Nr /09/11 Trafikhykleri fra Sennels Nr /09/11 Besværligt at være dansker Nr /09/11 Hvor skal bilen parkeres? Nr /09/11 Trafikalt valgflæsk Nr /09/11 Danmark som grøn fortrop Nr /11/11 Betalingsring er hastsag Nr /11/11 Løser ringen propperne? Nr /11/11 Kan regeringen mon nå det? Nr /01/12 Byg ringen, før det er for dyrt Nr /01/12 Alternativer til ringen ønskes Nr /01/12 Trafiksanering af København 94

95 Nr /01/12 Ring er del af større indsats Nr /01/12 Ringen er den bedste løsning Nr /01/12 Bilen og byen ringforlovede Nr /01/12 Tænk på dem i bussen Nr /01/12 Venstres trafikhykleri Nr /01/12 EL-busser i København Nr /01/12 Miljøtrafik for hele landet Nr /02/12 Mindre byliv, mindre trafik Nr /02/12 Havtunnel er sund trafik Nr /02/12 Glem den ring Nr /02/12 Dårligt politisk håndværk Frasorterede Nr /06/11 Betalingsring - en dårlig ide Nr /08/11 EL står fast på betalingsring Nr /08/11 Meld dog klart ud, Vestager Nr /09/11 Bagefter med betalingsring Nr /09/11 Asocial betalingsring Nr /09/11 SF har trafikløsning Nr /09/11 Nødvendig betalingsring Nr /09/11 Betalingsring batter ikke stort for Co2 regnskabet Nr /10/11 Sammen om grøn skat Nr /11/11 Motivation i stedet for afgift Nr /12/11 Skaarups lille hvide løgn Nr /01/12 Betalingsring behandler kun symptomerne Nr /02/12 Planøkonomiens genkomst Nr /02/12 Har højrefløjen en trafikplan? Nr /02/12 Betalingsringen viser Thornings manglende autoritet Nr /02/12 Hellere havnetunnel Nr /02/12 Betalingsringen og troen på det umulige 95

96 Ekstra Bladet, fra mediet Nr Angriber Villy og Helle statsministeren skifter kurs Nr Kjærgaard kræver svar: Hallo! Hvad skal betalingsringen koste? Nr Kjærsgaard kræver svar: Hallo! Hvor skal betalingsringen ligge? Nr Plat med bompenge Nr Søren Pind i total kovending Nr Pinds mange meninger Nr Okay, så koster det 25 kroner Nr kr for at køre ind i København Nr Nytteløse bompenge: FDM forudser trafikkaos med betalingsring Nr Helle er for fin til bussen Nr Helle lod cyklen stå i tre måneder: Nr og bil ka' hun heller ikke køre Nr Bossen svarer Nr Det' en ommer Nr Ingen vej udenom Nr Svensk succes: Stockholm jubler over at betale Nr Koks i kulissen: Hov, vi glemte ambulancerne Nr Gør noget Helle/Borgmestre: Ingen lytter til os Nr Bidt af betalingsring Nr Betalingsring kan koste S- ministre jobbet. Nr Nervøse S-borgmestre: Frygter politisk blodbad Nr Helle i nyt mareridt Nr Begmand til Helles ring Nr Hun må gi' op Nr Ikke perfekt: SF'ere med i oprøret Nr Omegnsborgmestre: Gør dog den ring perfekt, Helle Nr Bryd et løfte mere, Helle Nr Du koster mig kassen Helle 96

97 Nr Trængsel er trængsel - måske S i København Nr Først om år Nr Falberts kulturkanon Nr Derfor er der ballade: Villy må ikke tabe ansigt Nr Ultimatum: Betal eller spild din tid Nr Søndags-bilisterne bliver fredet Nr Straffes med 38 ekstra arbejdsdage Nr Maskinarbejder Ulrich Schnoor: Skal jeg betale for at passe mit arbejde Nr Pengene fosser væk fra Betalingsring Nr Udskyd den ring Nr Thor: Overskuddet smuldrer Nr Ring-tosset Thorning Nr Kalder du det trængsel Helle Nr Radikale: Du betaler for trafik i Herlev Nr Socialdemokraterne: Så retfærdig som muligt Nr Jeg vil have et idiot-skilt i panden, når jeg kører på arbejde Nr Betalings-villy: Husk nu vores aftale, Helle Nr Ringtosset - mig?!! Nej, det tror jeg ikke Nr De sidste ting skal på plads: udskyder lovforslag Nr Ringvrag Nr Fuskede med ring-milliarder Nr Vis lederskab Helle Nr En stensikker taber Nr Politisk ordfører Magnus Heunicke: Vi regnede ikke efter Nr Truer med 'parkeringsring' Nr Tavse: Sender aben videre Nr Dilettanten Thorning Nr Hiver minister i samråd Nr SF-ordfører: Efter bogen Nr Smertegrænsen er nået Nr Så store er Helles regninger til dig 97

98 Nr SF-trafikordfører Anne Baastrup: Jeg forholder mig ikke til tallene Nr Hov, der er jo allerede mindre trafik Nr Vi vil ikke ha' den ring Nr Gid man var svensk billist Nr FDM: Betalingsring kan ikke betale sig Nr Christian Pihl Lorentzen, venstre: Pisk til bilisterne Nr Anne Baastrup, SF: Ting kan ændre sig Nr Vi må liiiige vente til 2018: Metreoen halter også efter Nr Hov, sagde I ikke 12 minutter? Nr Villy føler sig røvrendt Nr Sagde ja uden de store sværdslag: De kiksede i tårnet Nr Frygt blandt Borgmestre: Helle presset fra elle sider Nr Helle skal vise, at hun bestemmer Frasorterede til og fra mediet Nr Karen holder kæft Nr Pluk fra debatten om bompenge Nr Pluk fra debatten om bompenge Nr Helle og Løkke i det totale opgør Nr Snor sig igen udenom Nr I øvrigt mener Nr Afsporet debat Nr Ris til egen røv Nr uden for al logik Nr I øvrigt mener Nr Ekstrabladet kræver klare svar Nr Amatørernes indtogsmarch Nr Et sørgeligt syn Nr Lars Løkke: Det var bare teoretisk snak Nr Betalingsring tager trykket 98

99 Nr Det snakker nationen! Om Nr Pluk fra debatten om bompenge Nr Billige billetter eller bluff Nr Stil op til polak-debat, DF Nr Mere politik, tak Nr Løkke gav Helle Baghjul Nr Jeg tør ikke stole på hende Nr Nu slås de om skat Nr De sidder bag lukkede døre: Mur af tavshed Nr Valgets falske historier Nr VM i trafikkaos Nr Ekstrabladet om betalingsringen: Det' en ommer Nr Side: Vil bare hurtigt hjem Nr Vi har da en betalingsring Nr Fjern befordringsfradraget Nr Glemte, fattige børn Nr Svar på tiltale Nr Kvinder egner sig ikke til politik Nr Nu får vi fire udenrigsministre Nr Dropper hjælp til boligkøbere Nr I har solgt ud Nr Fedafgiften er ikke en gulerod Nr Jeg har taget mange upopulære beslutninger Nr Dropper fire tykke toldere_ Løfte på løfte er pist væk Nr Helt amok Nr Usmarte Zenia Nr Helles Blå Forræderi Nr Jeg stammede som barn Nr Helles lystløgnere Nr Nej og Ja og Nej igen: Helle snaurrer rundt om sig selv Nr forslag der gør betalingsringen overflødig 99

100 Nr I øvrigt mener Nr Vi kommer i helvede hvis vi fejler Nr Engells brevkasse Nr Note Nr I øvrigt mener Nr Fair kompromiser Nr Det glæder vi os til Nr Pluk fra debatten Nr Skyd dog på den rigtige Nr Pluk fra debatten Nr Den røde finanslov Nr Betalingsringe Nr Da guppyen åd hajen Nr Drop socialhjælpen til de rige Nr Villy får kærlighed at føle Nr Bag facaden.. Og hvad kan alle dine ministre? Nr Det sku' du ha' sagt, Helle Nr Metalarbejder til Helle: Betalingsringen koster mig Nr Hun bliver mobbet Nr Krisehjælp til Helle - her er pengene! Nr Det burde være gratis Nr Din varmeregning stiger med 2000 kr Nr I øvrigt mener Nr Svar på tiltale Nr Du får regningen Nr Rejsende: Det er dyrt nok i forvejen Nr Ramt af fortidens synder Nr Thors tabere og vindere Nr Drop nu den betalingsring Nr De blå kedeldragter Nr Valgløfte 100

101 Nr LA: Løftebrud af V Nr Verdens mindste bil Nr Kontant afregning Nr Vi bliver kørt rundt med Nr Hjælp mig! Nr Så hårdt rammer Helles betalingsring Nr Går ud over naturen: Parkeringspladser koster grønne områder Nr Plynd-ringen Nr Plynd-ringen Nr Plynd-ringen Nr Plynd-ringen Nr Plynd-ringen Nr Plynd-ringen Nr Plynd-ringen Nr Plynd-ringen Nr Plynd-ringen Nr Plynd-ringen Nr Plynd-ringen Nr Drop den Tirsdagsfarce Nr Forbyd fastelavn Nr Sløj (alkohol) ølkultur Nr Venstre kender stadig ikke grundloven Nr God ferie, MF'er Nr Note Nr Villy i Afrika Nr Eksperter om afgifterne: Regningen skal jo betales Nr Hvad kan hun ikke føre Danmark ud i Nr I øvrigt mener Nr Ringtosset Nr I øvrigt mener Nr Note 101

102 Nr Flæskesteg på recept Nr Note Nr Villy i krig Nr Pyt med B-bilister Nr Skattefrie milliardærer Nr Vi betaler 166% mere end svenskerne for at køre i bil Nr Kan i mærke afgifterne, bilister? Nr Hvad blev der af Johanne? Nr Christel, 22 år og fra København Til mediet Nr Billisterne må holde for Nr Ruineres af betalingsring Nr I øvrigt mener Nr Skjult rød kontrol Nr betalingsring: En fodfejl i str. 47 Nr Mange fordele ved betalingsring Nr Amagerkanere spærres inde Nr Dobbeltmoralske Dyhr Nr I øvrigt mener Nr Betalingsring hjælper ikke miljøet Nr Helles hemmelige tal Nr Helle og Villy spiller sikkert for bompenge Nr Brandskatning af bilister Nr Den er god med dig Helle Nr Billister er de rødes malkekvæg Nr I øvrigt mener Nr Skal betalingsringen omfatte jer selv Nr Hvorfor betalingspanik? Nr Ringen rammer dagligvarer 102

103 Nr Camoufleret københavnerskat Nr Rød blok bliver dyr for de svage Nr Vi bad selv om betalingsring Nr betalingsringen er en god ide Nr Hvor er det sociale i det Nr Hvor skal jeg finde kr., Helle? Nr I øvrigt mener Nr Socialdemokratisk pengemaskine Nr I øvrigt mener Nr Utidssvarende mur Nr I øvrigt mener Nr I øvrigt mener Nr Stem radikalt - så går det galt Nr Gidsler af betalingsringen Nr Betalingsring er politisk selvmord Nr Ring giver farveskift Nr I øvrigt mener Nr Betalingsring for børnebørnenes skyld Nr Betalingsring er hul i hovedet Nr Rød blok gør de fattige fattigere Nr I øvrigt mener Nr I øvrigt mener Nr Helle undtaget Nr Tossernes betalingsring Nr Komplet argumentresistent Nr Slå ring om sommerlandet Nr Betalingsring er en skatteskrue Nr Betalingsring koster tid med familien Nr Frank og co. Tog røven på jer Nr Ligeglad med stigende københavnsk dødelighed Nr Betalingsring: Så brug dog hovedet! 103

104 Nr Stop det brokkeri Nr Forbuds-vanvid Nr I øvrigt mener Nr Drop den skat Nr I øvrigt mener Nr I øvrigt mener Nr Det nye Øster Berlin Nr Enkeltbillet til Schweiz Nr I øvrigt mener Nr Den betalingsring er et selvmål Nr Uendelige afgiftsmuligheder Nr Hvad laver man ved Østerport Station Nr Jeg beholder bilen Nr I øvrigt mener Nr Tvivlsom kickstart Nr Hellig med ikke hæderlig Nr Ring er diskrimminerende ekstraskat Nr Udvid København i stedet Nr Endnu en S-bommert Nr Er regeringen rablende gal? Nr Guldveje Nr I øvrigt mener Nr Nu går trafikken snart helt i stå Nr I øvrigt mener Nr Skatteringen Nr I øvrigt mener Nr I øvrigt mener Nr Syndens gardiner Nr Hun aner ikke, hvad hun vil Nr Endnu et løftebrud Nr Tag turen selv 104

105 Nr Drop den tabersag Nr Uenig med sine vælgere Nr Hold kæft og skaf nogle p-pladser Nr I øvrigt mener Nr Orwellsk betalingsring Nr I øvrigt mener Nr Betalingsring rammer frivilligt arbejde Nr I øvrigt mener Nr Konklusionen halter, Falbert Nr I øvrigt mener Nr Ved ikke en skid om København Nr Tror du vi er idioter? Nr I øvrigt mener Nr I øvrigt mener Nr Lad os få miljøzoner i København Nr I øvrigt mener Nr Helt ude i skoven Nr Vindmøller hører fortiden til Nr Dogmet om betalingsringen Nr Forældet før den bliver bygget Nr Begyndelsen til enden for SF Nr Torskedumt Nr Regeringen forståt vink med vognstang Nr Betalingsringen sænker CO2 døden Nr I øvrigt mener Nr Skt. Helles betalings-thornekrans Nr Nu er min grænse nået Nr Fat det dog, Helle Nr Der er ingen trængsel her Nr I øvrigt mener Nr Ringen er kun til gene i Stockholm 105

106 Nr Sig det som det er Nr I øvrigt mener Nr Ikke så dum som man gør ham til Nr De to er jaget vildt Nr Lad os få motorvejsbeskatning i stedet Nr Giv dem fred til at rette skuden op Nr Jyde hylder betalingsring Nr En havnetunnel kunne løse problemet Nr Det taler vi ikke om Nr Sådan giver du ringen fingeren Nr Indskrænk ringen Nr Hvor blev partdisciplinen af Nr I øvrigt mener 106

107 Bilag 1 medier Tabel 1 Tabel 2 Samlet antal ord pr. artikel igennemsnit Information Berlingske Ekstra Bladet Tabel 3 107