Småt er godt. LSG Sky Chefs: Kastrup Nr. 2 April EU-debat handler om social dumping Side 3. Trussel om retssag udløser erstatning Side 7

Transkript

1 Kastrup Nr. 2 April 2014 LSG Sky Chefs: Småt er godt EU-debat handler om social dumping Side 3 Trussel om retssag udløser erstatning Side 7 Kulturrevolution i Den Blå Planet Side 7 Når arbejdslivet bliver længere: Hvad gør vi? Side 8-9

2 K O M M E N T A R Psssst... fra én 3F er til en anden: Danskerne sover kollektiv tornerosesøvn Jeg er rasende bekymret for det arbejdsmarked, vi er ved at skabe til vores børn. Social dumping er en tikkende bombe under det danske arbejdsmarked. Og vi er alt, alt for passive. Jeg vil her vende nogle af mine bekymringer med jer med den klare forhåbning at få italesat social dumping, så det bliver mere end blot et medieanvendt begreb, vi distancerer os fra. Til en start vil jeg godt slå en ting fast: Social dumping er ikke en lille, ubetydelig størrelse. Den rammer ikke kun naboen den hersker i hele det ganske, danske land! Jeg arbejder i lufthavnen. Også her er social dumping. Dansk El-Forbund fornøjer sig i øjeblikket med rumænske elektrikere, der har arbejdet til 7,5 euro i timen. Det er til en timeløn på ca. 63 kroner det samme som en 16-årig ungarbejder i Bilka får. Hvordan kan det lade sig gøre, kunne man spørge? CPH indgår en kontrakt med Siemens, der skal bygge et nyt kuffertanlæg. Siemens hyrer italienske GMB, der henter arbejdskraft i vikarbureauer. Københavns Lufthavn kræver, at Siemens tegner overenskomst. Derfor indgår GMB en aftale med El-Forbundet, der blandt andet lyder på 18 euro i timen, fri bolig og transport til lufthavnen. Ifølge en pressemeddelelse fra Dansk El-Forbund havde de rumænske elektrikere arbejdsdage på 12 timer og i de grelleste tilfælde helt op til timer på fire måneder. Udover den grove udnyttelse af arbejdskraft, rejser det spørgsmålet: Skal sikkerhed være et konkurrenceparameter? Elektrikerne fik ikke udbetalt deres løn, og de måtte have penge tilsendt hjemmefra. Elektrikerne blev truet af deres arbejdsgiver, hvis de henvendte sig i fagforeningen, og deres koner blev opsøgt på hjemmeadressen! Vær så god: Mafialignende tilstande i Københavns Lufthavn. Dansk El-Forbund har foreløbigt vundet tre sager med kr. i efterbetaling til tre af elektrikerne. Og flere sager føres. I mit stille sind tænker jeg, at det kunne have været undgået ved kædeansvar. Faktisk har jeg svært ved at forstå danske arbejdsgivers modvilje over for kædeansvar. For hvor attraktivt er det at konkurrere mod virksomheder uden overenskomst? Eksemplet fra lufthavnen er langt fra enestående. For social dumping er et udbredt fænomen. Virksomhedernes opfindsomhed er så fantasifuld, at selv Georg Georgløs må være misundelig. Kort sagt er vi ved at blive udkonkurreret lønmæssigt. Hvem i dagens Danmark kan leve af 63 kroner i timen? Jeg tænker, vi de kommende år risikerer at miste hele brancheområder og dermed arbejdspladser. Vi har allerede mistet skibsfarten. Transportområdet er også godt på vej. Det vil være ualmindeligt naivt at tro, at turen ikke også kommer til min branche... og din. Hvilket alternativ har vi så? Må vi til sidst af nød arbejde for få euro i timen? Når man skæver til vores tyske naboer, kan man frygte, at arbejdsmarkedet lægger op til en genfødsel af et klassesamfund med kolossale skel. Jeg tænker med beklagelse på de vise ord: Er der noget, historien har lært os, er det, at vi ikke lærer af den. Hvordan skal vi bekæmpe den unfair lønkonkurrence, der truer både vores og vores børns arbejdsliv? På den korte bane er mit bud at lave en forfærdelig masse støj, så vores kære, populistiske politikere vågner. Vi har brug for massive politiske tiltag og langt bedre overenskomstmæssige værktøjer til bekæmpelse af lovgivningens gråzoner. På den lange bane er det umuligt ikke at inddrage EU. Vi skal arbejde hårdt for en ny lovgivning, der sætter fælles standarder for arbejdstagere i EU. Men på en måde så vores sociale og faglige rettigheder bliver overordnet det indre markeds fri bevægelighed! Jeg er villig til at træde ind i kampen mod social dumping, selv den kan synes håbløs. Jeg tror faktisk på, at vi ved fælles fodslag kan nå langt. Men det kræver, at vi står sammen. Som minimum burde vi arbejdere gøre det. Vores tid vil snart fylde de kommende historiebøger uanset udfaldet. Jeg håber, der vil stå, at vi kæmpede for vores rettigheder. Jeg tænker: Danmark var et vakkert barn. Nu skal vi ikke sove mer. Jane N. Larsen arbejder i SAS Cleaning og er medlem af 3F Kastrup. U D T A L E L S E Stop social dumping i lufthavnen Ekspeditionsarbejdernes Klub udtaler: Kædeansvar må være løsningen. Vi følger sagen, hvor Københavns Lufthavn har hyret Siemens til at lave det nye baggagebånd. Siemens har brugt forskellige underleverandører, der har snydt og udnyttet udenlandske arbejdere groft. På trods af, at fagforeningerne har tegnet overenskomst og ført faglige sager, er dette svineri fortsat. Vi kræver, at Københavns Lufthavn påtager sig sit ansvar og får Siemens til at få styr på sine underleverandører. Det præcise udtryk for dette er kædeansvar. Vi vil også følge op på og undersøge om underleverandører i vores eget firma arbejder på overenskomst. 3F klubberne hos NOVIA og CFS tilslutter sig udtalelsen mod social dumping Seks fagligt aktive medlemmer af 3F Kastrup tog i starten af april til demonstration i Bruxelles. Sammen med 49 andre danske 3F ere fra andre afdelinger fyldte de en bus og bidrog til en seks kilometer lang demonstration, der lukkede Bruxelles centrum af for trafik. I alt deltog personer i demonstrationen for ordentlige job og investering i udvikling og mod bankstøtte og social dumping. Kun 3F erne fra Danmark havde medbragt røde faner. Blokade mod Kim Johansen bremset af arbejdsretten En arbejdsretsdom har den 28. februar kendt en konflikt med vognmandsfirmaet Kim Johansen Transport Group for overenskomststridig. 3F måtte i slutningen af februar afblæse et konfliktvarsel mod Kim Johansen Transport Group, der blandt andet ville blokere for firmaets aktivitet i Københavns Lufthavn. Firmaet ejer 350 lastbiler og har hovedsæde i Greve. Chaufførerne er ansat i et datterselskab i Estland til lønninger langt under de danske overenskomster. Men konflikten blev den 28. februar kendt overenskomststridig af arbejdsretten. Begrundelsen lød, at firmaet kører for lidt i Danmark til, at fagbevægelsen kan gøre krav på en overenskomst med dets udenlandske chauffører. 3F afventer nu, at arbejdsretsdommen kommer i skriftlig form den 9. april, så præmisserne for dommen kan blive studeret nøjere. Først derefter vil forbundet tage stilling til, hvad der skal ske. Det stopper dog ikke andre initiativer mod social dumping i fortsat at blive promoveret. Landsklubben for danske godschauffører under 3F afholder demonstration på Christiansborg Slotsplads den 3. maj. Det sker under overskriften Stop slaveriet i europæisk transport. Læs mere på Landsklubbens FaceBook-side: com/godschaufforer.

3 Social dumping, velfærd og arbejdsmiljø bliver hovedtemaer, når 3F Kastrup og Metal afd. 16 den 13. maj kl holder EU-valgmøde med Ole Christensen fra Socialdemokraterne og Ole Nors fra Folkebevægelsen mod EU. Angriber EU danske overenskomster eller har den danske arbejdsmarkedsmodel indbyggede svagheder, der svækker kampen mod social dumping? Det er en af diskussionerne, når dørene slås op til valgkampmøde mellem Ole Christensen, medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne, og Ole Nors, kandidat for Folkebevægelsen mod Ole Nors. Valgmøde i 3F Kastrup: EU værktøj eller hindring? EU, den 13. maj i fagforeningshuset på Saltværksvej. Begge er kandidater ved valget til EU-parlamentet den 25. maj. Og begge har en baggrund i fagbevægelsen. Ole Christensen har været konsulent i SiD Nordjylland, før han blev medlem af EUparlamentet i Ole Nors er havnearbejder og næstformand i Transportgruppen i 3F Aalborg. Begge vil derfor fokusere på arbejdsmarkedspolitikken i deres oplæg. Social dumping Men selv om begge siger, at de vil bekæmpe social dumping, er de langt fra enige om, hvad problemet er. Jeg vil selvfølgelig arbejde for at sikre danske arbejdsforhold. EU-borgere skal have lov at arbejde her i landet, men det skal være efter danske regler, siger Ole Christensen. Men er det ikke EU, der skaber problemer med social dumping? Nej. EU-reglerne fastslår, at arbejdet skal foregå efter lokale bestemmelser. Problemet ligger i Danmark, hvor kun halvdelen af de danske arbejdsgivere har overenskomster. De er derfor ikke forpligtet til at overholde dem, siger han. Det giver Ole Nors ham delvis ret i: Men det er at vende problemet på hovedet. For social dumping udspringer af arbejdskraftens frie bevægelighed i EU. Og det består ikke kun i overenskomstdækning. EU har bestemt, at arbejdsgiverne kan nøjes med at følge minimumstakterne i overenskomsterne. Det presser jo lønningerne på det danske arbejdsmarked, siger han. Hvad kan EU bruges til? Jeg kunne godt tænke mig at diskutere, om EU kan bruges til at sikre at basale velfærdsrettigheder, siger Gert Knudsen, kommunalarbejder og tillidsrepræsentant i Tårnby Kommunes driftsafdeling. Han er et af de medlemmer af 3F Kastrup, som har tænkt sig at dukke op til valgmødet den 13. maj. Han vil også gerne have diskuteret privatiseringer og social dumping på mødet. Områder som vandforsyning, sundhed og ældrepleje bør foregå i offentlig regi, mener Gert Knudsen. Men kan EU bruges til at sikre det? Ole Christensen. EU redskab for forbedringer eller traktatfæstet sparepolitik? De to politikere er også uenige om EU kan bruges til at skaffe forbedringer på arbejdsmarkedet. Jeg vil bruge EU til at sikre, at lønmodtagerne ikke konkurrerer mod hinanden på dårlige arbejdsvilkår. Et mere socialt Europaparlament vil kunne trænge den centrumhøjreorienterede EU-kommission tilbage, siger Ole Christensen. For kommissionen vil jo sammenkæde regler for»sikkerhed og sundhed på arbejdspladserne«, som arbejdsmiljø hedder i EU, med administrative regler, så nogle virksomheder undtages. Det er selvfølgelig uacceptabelt, siger han. Men Europaparlamentet kan vel ikke blokere for kommissionens direktiver? Det kan arbejde for at ændre dem, hvis vi ikke er tilfredse, siger han. Ole Nors mener derimod at det er måden, EU er skruet sammen på, der er problemet. Det er jo hele samlingen af traktater, der er direkte årsag til tilbageskridtene for velfærden i de sidste år: tilbagetrækningsreform, dagpengeregler og forringelser af offentlige overenskomster. Sparepolitikken er jo lovfæstet i Lissabontraktaten, finanspagt, Euro Plus-traktat osv, siger han. En af de ting, der bekymrer mig, er bølgen af udliciteringer. Jeg synes, det er vigtigt, at områder som vandforsyning, spildevandshåndtering, sundhed og ældrepleje ikke bliver lagt i hånden på markedskræfter, men foregår i offentlig regi. Selv om social dumping ikke står lige for døren på min arbejdsplads, kan vores arbejdsforhold sagtens blive sat under pres. DeT er jo ikke lige til at få hold på, om arbejde t foregår på overenskomstmæssige vilkår, når Tårnby Kommune eksempelvis bruger private brolæggere og underentreprenører, siger han. Det er ikke nok at diskutere for og imod EU. Man skal også diskutere, hvad vi skal gøre her og nu. Kravet om at få indført kædeansvar er fx vigtigt, siger han. L e d e r... OK 2014 Lige nu tælles der stemmer. Vi, der er medlem af rigtige fagforeninger, kan nemlig stemme om vores overenskomst. Mit gæt er, at det bliver et ja på landsplan. Det er heller ikke en dårlig overenskomst, selv om perioden er et år for lang. Vi kvitterer for forhøjelse af fritvalg-kontoen, bedre uddannelsesmuligheder også for ordblinde og fremmedsprogede ret til besøg i fagforening ved fyring, bedre barsel, forbedringer på anciennitetsreglerne mm. Men i Kastrup er vi villige til at slås for en endnu bedre overenskomst. Og vi har anbefalet at stemme nej. Vi giver gerne forhandlerne en chance for at forbedre resultatet, for eksempel for folk på skiftehold, toårige overenskomstperioder og reelt kædeansvar. Kædeansvar og dumping Og hvorfor er det så lige, at Folketinget ikke vil lave regler om arbejdsklausuler og kædeansvar i offentlige udbud? Det er lige til højrebenet, at stat, kommune og regioner stiller helt håndfaste krav, når der laves byggerier eller aftales driftsopgaver. Og hvorfor er det lige, at LO er mere end valne i støtten til kravet? Det er ikke efter Den danske Model at lovgive om den slags, siger de nu. Men er LO også i mod Erhvervsuddannelsesloven, Godstransportloven eller andre lovbestemmelser, der kræver overenskomstmæssige vilkår? Offentlige udbud er allerede omfattet af en stribe krav. Arbejdsklausuler og kædeansvar gør ikke proceduren mere eller mindre besværlig, men til gengæld bedre! Lokalt i Tårnby og Dragør har kommunerne truffet gode beslutninger om arbejdsklausuler og sociale klausuler. Men hidtil uden synlig effekt. Foto: Harry Nielsen Henrik Bay-Clausen, formand, 3F Kastrup. Vi venter spændt på opfølgningen og på at se de konkrete krav om lærlinge og elevpladser og om overholdelse, kontrol, tilsyn og partnerskab. EU valg og Patentdomstolen 25. maj skal vi vælge medlemmer til EU Parlamentet. Og fordi den nye Patentdomstol indebærer afgivelse af dansk suverænitet, skal vi også stemme om den. CO Industri og Dansk Industri er faldet hinanden helt om halsen i begejstring for Patentdomstolen og for EU i øvrigt med oprettelse af Tænketanken Europa, der har folk som Uffe Ellemann i baggrunden. Vækker det også din skepsis? Kommer vi med i Patentdomstolen, er der masser af patenter, der med et fingerknips gælder i Danmark. Min frygt er, at det tager luften ud af den underskov af små og mellemstore virksomheder, der opfinder og udvikler alt muligt, og som giver arbejdspladser her i landet. De vil ramme patentmuren og gå i stå, før de overhovedet er i gang. Kommer vi ikke med, sker der ikke meget ved det. Danske virksomheder, der ønsker det, kan alligevel benytte Enhedspatentet. Vi har altså intet at tabe, men formentligt noget at vinde. Jeg anbefaler et nej. Vi har været medlem af EU siden Bruxelles er et magtcentrum, vi skal forholde os aktivt til. Det er ikke nok bare at være for eller imod. I 3F Kastrup har vi haft et godt og konkret samarbejde med Ole Christensen fra Socialdemokraterne og Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU. Det gælder både inden for groundhandling, renovation, partikelforurening og offentlig forsyning. Det samarbejde vil vi fortsætte også selv Søren Søndergaard ikke genopstiller. Ole Nors fra 3F Aalborg er en ny faglig mand, der kan afløse Søren for Folkebevægelsen. Og Tonni Hansen, der er en god kollega fra 3F Sydfyn, stiller op for SF. Det vigtigste er, at DU møder op og stemmer på DIN kandidat. Men jeg tør godt anbefale en personlig stemme på Ole Christensen, Socialdemokraterne, Toni Hansen, SF, eller Ole Nors, Folkebevægelsen mod EU. 3

4 Det er meget tilfredsstillende, at være med i arbejdsprocesserne fra start til slut, mener Dorte Jakobsen, der er i gang med en uddannelse til lufthavnsoperatør. LSG Sky Chefs: Småt er godt Overskuelighed, bedre service og større ansvar er fordele ved at være det mindste selskab for flycatering i lufthaven, mener ansatte i LSG Sky Chefs. Men de vil gerne have køkkenarbejdet flyttet tilbage fra Sverige. Stille perioder bruges til uddannelse. LSG Sky Chefs A/S er København Lufthavns mindste selskab for flycatering. Størrelsen er dog ikke noget, der umiddelbart bekymrer Bjørn Sørensen og Dorte Jakobsen, der begge er timelønede cateringmedarbejdere i LSG, som selskabet kaldes i daglig tale. Vi vil selvfølgelig gerne have nye kunder og kolleger, men størrelsen af firmaet passer os faktisk meget godt, siger Dorte Jakobsen. Står det til mig, skal vi ikke være større. For jeg synes, at vi har mere arbejdsglæde, end når man er mange hundrede ansatte, siger Bjørn Sørensen. Ønske: Køkken og ledelse til København Pia Kyhl, tillidsrepræsentant for de timelønnede i LSG, fortæller, at de ansatte har et godt samarbejde med ledelsen, især den daglige ledelse i huset. Det er ikke fordi, vi har negative erfaringer med den skandinaviske fællesledelse. Men alting tager alligevel længere tid, når vi skal den vej igennem. Det ville være lettere, hvis hele ledelsen var i huset, siger hun. Men det vil jo nok kræve at der bliver oprettet et køkken her i byen. Vi prøver at overbevise ledelsen om, at det er en god ide, siger hun. Storbror blev til lillebror Og de taler med erfaring. For LSG har ikke altid været cateringbranchens lillebror i København. I starten af årtusindet havde LSG omkring ansatte, da de var størst i Men i 2009 overtog det konkurrerende Gate Gourmet de store kontrakter og mange ansatte i LSG blev flyttet over i den nye storebror. Dorte Jakobsen og Bjørn Sørensen var nogle af de få ansatte, der blev tilbage i LSG. Større ansvar og overblik Hvad er den største forskel for jeres arbejde, at LSG nu er lufthavnens mindste cateringfirma? Vi har et større ansvar og mere ejerskab over opgaverne. Vi er med i processen fra start til slut. Det er meget tilfredsstillende. Tidligere var vi knyttet til en afdeling, og vi havde ikke samme overblik over arbejdsprocesserne, siger Dorte Jakobsen. Det giver også meget bedre muligheder for at yde god service, når man er små. For det er nemmere at træde til der, hvor der er behov for det, siger hun. Jeg er helt enig. Det er selvfølgelig godt med nye kunder. Men man må jo konstatere, at vi faktisk godt kan leve af det nuværende kundegrundlag. Vores beskedne størrelse betyder, at vi er tættere på hinanden som kolleger og har et bedre sammenhold, siger Bjørn Sørensen. Så for os gælder det: Småt er godt, siger han. Kolleger, ikke konkurrenter Både Dorte Jakobsen og Bjørn Sørensen startede med cateringarbejde i lufthavnen tilbage i starten af 1990 erne, da SAS stadig ejede SAS Servicepartner. De har derfor begge oplevet de store forandringer og firmaskift i lufthaven siden. De opfatter af samme årsag ikke kollegerne i Gate Gourmet som konkurrenter. Mange af dem er vores gamle kolleger, som vi vinker og hilser på, når vi ser dem. Vi ønsker ikke dem noget dårligt og de heller ikke os, siger Dorte Jakobsen. Vi har ikke noget ønske om at snuppe kunder fra Gate Gourmet. Det kan selvfølgelig godt være, at ledelsen ser anderledes på det. Men hvis storkunder skifter selskab, så må vi tage den derfra. Både i Gate Gourmet og her i LSG, siger Bjørn Sørensen. Håber køkkenet kommer tilbage At være blevet lufthavnens mindste cateringsfirma har dog også en bagside, fortæller Dorte Jakobsen og Bjørn Sørensen. Først og fremmest at køkkenet, som laver alt det mad, der ikke er færdigindkøbt, er blevet flyttet 65 kilometer væk til Sturup i Sverige. Det giver problemer, når der eksempelvis mangler noget. Man kan ikke inden for 5-10 minutter fremskaffe det nødvendige. For der er to timers transport til og fra køkkenet, siger Dorte Jakobsen. Vi kan selvfølgelig løse problemer, hvis det handler om frostvarer eller andet, der ikke skal hentes fra køkkenet. Men ellers er det frustrerende ikke at kunne være problemknuser, siger Bjørn Sørensen. Han fortæller også, at afstanden kan give problemer med kommunikationen. Det er sværere at have en løbende dialog. Derfor forsøger vi også at overbevise LSG- 4

5 ledelsen om, at der skal oprettes et køkken her, siger han. Små familier Arbejdet i LSG udgår fra en stor lagerbygning på A.P. Møllersallé på Dragørsiden af lufthavnen. Personalet arbejder i adskilte hold. Der er to daghold og to nathold. Dagholdene arbejder i en såkaldt 5-2-ordning, dvs. med lange arbejdsdage af timers længde i fem dage i en uge og to i den næste. Det giver mange fridage, som mange holder af. Selv synes jeg, at arbejdsdagene lige bliver lange nok, siger Bjørn Sørensen. Natholdene arbejder derimod med fast skema en uge af gangen. De faste hold betyder, at sammenhold er ekstra vigtigt, fortæller Bjørn Sørensen. Vi er næsten som små familier i hvert vores skift. Det betyder også, at hvis der er gnidninger, så involveres alle. Derfor gælder det om at tage konflikter i opløbet. Og det synes jeg, vi er gode til, siger Bjørn Sørensen. Pakning, transport, opvask Arbejdet i LSG i København består af tre hovedfunktioner: pakning og anretning i containere, såkaldte framecarts, med mad, service, drikkevarer mv; transport af mad og materiale ud til og fra flyene; samt oprydning og opvask, når madrester og brugt materiale bringes tilbage. Alle cateringarbejderne deltager i flere arbejdsfunktioner, men der ikke tale om en planlagt, bevidst jobrotation. Opgaverne giver sig selv, efter vores arbejdsopgaver er blevet skåret ned til de elementære cateringfunktoner, siger Dorte Jakobsen. Uddannelse giver næsten altid positive tilbagespil til arbejdspladsen, fortæller Pia Kyhl, tillidsrepræsentant i LSG Sky Chefs. Ja, det er faldet helt naturligt ud. Alle er knyttet til nogle hovedfunktioner, men skal også være fleksible og hjælpe til, når der er behov for det. Alle chauffører ved eksempelvis, at de må deltage i udpakning, når de kommer tilbage fra et fly, supplerer Bjørn Sørensen. Selv om dagene derfor kan virke ens, giver det afveksling i arbejdet. Der er selvfølgelig også variation i, hvordan trafikken er på de enkelte dage og i løbet sæsonen. Men det er stort set de samme tre ryk, som kommer i løbet af dagen, siger Dorte Jakobsen. Når der er travlt, er chauffører og chaufførmedhjælpere ude af huset, og der er typisk 1-2 cateringmedarbejdere tilbage på A.P. Møllersallé. I mere stille perioder bruger de ansatte tiden til forberedelse og planlægning af opgaver til de mere travle perioder, dvs. pakning af udstyr, kander krus, sukker, servietter mv. Seks cateringmedarbejdere uddannes til svende I de perioder, hvor trafikken i lufthavnen er mindre tæt, bruges tiden blandt andet på uddannelse af cateringmedarbejderne, fortæller Pia Kyhl, der er tillidsrepræsentant i LSG. I stedet for fyringer kan folk så komme på uddannelse. Det giver positive kolleger, der vender tilbage med nyt fokus på arbejdet, siger hun. I alt er seks personer blevet meritafklaret, så de kan supplere deres nuværende kompetencer med kurser til et fuldt svendebrev. En af dem er Dorte Jakobsen, der er i gang med en opkvalificering til lufthavnsoperatør. Hun skal eksempelvis snart tage et stort kørekørt. Det er dejligt at kunne deltage i flere jobfunktioner og vide, at man kan arbejde mange steder i lufthavnen, hvis forholdene ændrer sig, siger hun. I alt er fem ansatte i gang med en uddannelse til lufthavnsoperatør og en enkelt som lager- og logistikarbejder. Det er vores erfaring, at uddannelse næsten altid er godt både opgraderingerne til svende, men også ved selvvalgt uddannelse. Det giver næsten altid positive tilbagespil til arbejdspladsen. Så det kan kun anbefales, siger Pia Kyhl. Vi forsøger at overbevise LSG-ledelsen om, at det er en god ide at oprette et køkken her i København, siger Bjørn Sørensen, der har arbejdet som cateringmedarbejder siden starten af 1990 erne. Lillebror LSG Sky Chefs Denmark A/S er en del af Lufthansas internationale kæde af selskaber for flycatering. Lufthansa Service GmbH Sky Chef regnes for verdens største og har afdelinger i 54 lande. Men i København er LSG Sky Chefs det mindste cateringfirma. Det har omkring 40 ansatte og kontrakter med godt 15 flyselskaber i lufthavnen. Det største cateringselskab i København Lufthavn er Gate Gourmet, der har flere hundrede ansatte og kontrakter med de største flyselskaber. Cateringmedarbejdernes klub hedder K.A.O.S. Det er en forkortelse for Kamp. Aktion. Omsorg. Og Solidaritet. Så husk punktummer, belærer Bjørn Sørensen 3F Kastrup Avisens udsendte. 5

6 Den Blå Planet: Flytning har ført til kulturrevolution De mange nyansatte betyder, at vi er ved at opbygge en arbejdspladskultur fra bunden, siger Michelle Lamm, tillidsrepræsentant for dyrepasserafdelingen på Den Blå Planet. Dyrepasserarbejde på Den Blå Planet består ikke kun i pleje og fordring, men også i formidling og yngeludvikling. Den 22. marts var det et år siden, Den Blå Planet slog dørene op som nyt nationalt akvarium. Flytningen af Danmarks Akvarium fra Charlottenlund til Kastrup har ikke kun betydet en stor forandring for publikum, men også for arbejdsforholdene for de ansatte. Vi er blevet et hus med mange flere ansatte, fortæller Michelle Lamm, der er nyvalgt tillidsrepræsentant for 3F erne i huset. Dyrepasserafdelingen har nu næsten lige så mange ansatte som hele Danmarks Akvarium før flytningen. Før var der i alt cirka 20 medarbejdere i Charlottenlund, nu er er tallet nået op på ansatte i Den Blå Planet. De mange nyansatte betyder, at vi er i gang med at opbygge en arbejdspladskultur fra bunden. Vi snakker sammen på kryds og tværs, for vi skal jo alle lære hinanden at kende, siger hun. En anden forandring er, at der nu er indgået overenskomst med 3F Kastrup for dyrepasserafdelingen. Projekt: Få fiskene til at yngle Michelle Lamm er ikke selv nyansat, men er en af dem, der fulgte med flytningen fra Charlottenlund. Christian Posch er til gengæld ny i huset. Han har været ansat i syv måneder og er ligesom Michelle Lamm uddannet dyrepasser. Men ikke fra et akvarium, men Odense Zoo. Uddannelsen er en teknisk uddannelse, der varer knap fire år. Det har været en udfordring at starte. For jeg var jo ikke vant til at arbejde med fisk. Så jeg har skulle lære meget nyt, siger Christian Posch. Det har været spændende. Ikke mindst fordi vi også hjælper til i arbejdet for at få fiskene til at yngle. Det er ikke så almindeligt i akvarier, hvor fisk normalt indkøbes efter fangst i naturen, fortæller han. Men vi arbejder på at knække koderne, så fiskene begynder at yngle. Vi forsøger blandt andet at efterligne svingninger i naturen og ændre på fodringen, siger Christian Posch. Tager del i formidling En stor del af arbejdet som dyrepasser består naturligvis i fodring og pleje af dyrene. Men kontakten med de besøgende er også vigtig. En del af jobbet er at møde mange mennesker og svare på spørgsmål. Mange synes jo det er spændende at snakke med dyrepasserne, fortæller Michelle Lamm. Det er faktisk en slags grundlov herude, at man skal snakke med mindst tre gæster om dagen. Det gælder alle ansatte, også direktøren, siger hun. Vi deltager også i formidlingen, når vi eksempelvis fodrer fiskene. Det er ikke en fast del af vores arbejde, men kan fx ske som duet speak med formidlerne, siger Christian Posch. Almindelig arbejdstid Dyrepassernes arbejde foregår som normale arbejdsdage med fast arbejdstid plus en weekendvagt hver tredje uge. Men det er selvfølgelig også en del af arbejdet at være fleksibel. Vi arbejder jo med levende dyr, så der kan jo sagtens ske uforudsigelige hændelser. Arbejdstiden kan derfor godt variere lidt, hvis der eksempelvis kommer nye fisk, siger Christian Posch. Dyrepasserne er delt op på tre hovedafdelinger: Tropisk saltvand, koldt salt- og ferskvand og varmt ferskvand. Overenskomst i huset Mens flytningen fra Charlottenlund til Kastrup har ført til store kulturforandringer, har indgåelsen af en overenskomst med 3F Kastrup været mindre dramatisk. Men ikke mindre nødvendig, mener Michelle Lam. Vi havde allerede nogle gode forhold. Til gengæld har de store strukturelle forandringer betydet et langt større behov for valgte tillidsrepræsentanter og formalisering af samarbejdet med ledelsen, siger Michelle Lamm. Hun er nu tillidsrepræsentant i dyrepasserafdelingen, hvor der er 12 dyrepassere, fem såkaldte LSS ere det er blandt andet husets dykkere, og fire elever. Læs også artiklen Samarbejdet me}llem ansatte og ledelse i centrum på side 10. Vi arbejder på at knække koderne, så fiskene begynder at yngle, siger Christian Posch, der her står oven for det store, varme saltvandsakvarium. Det rummer både hammerhajer og rokker. Nye regler for sygedagpenge: Søg hjælp og bistand, hvis du frygter længere sygdom Det en god idé at få hjælp i fagforeningen, hvis man efter den 1. juli bliver syg, især hvis man frygter, at raskmelding trækker ud, siger Joan Sølyst, socialrådgiver i 3F Kastrup. Den 1. juli træder en ny lovgivning om sygedagpenge i kraft. Lovforslaget fremsættes først i Folketinget i maj, men alle Folketingets partier, minus Enhedslisten, indgik allerede den 18. december 2013 forlig for området. Grundelementerne i den nye lovgivning er derfor kendte. Afskaffelse af varighedsbegrænsning er et salgsnummer Lovgivningen afskaffer den såkaldte varighedsbegrænsning for modtagelse af sygedagpenge på 52 uger. Det er regeringens store salgsnummer for ændringen. Men jeg frygter, at den reelle tidsbegrænsning fremover bliver 22 uger, siger Joan Sølyst, socialrådgiver i 3F Kastrup. Alle skal nemlig fremover have foretaget en individuel vurdering, om de opfylder lovens forlængelsesmuligheder inden for 22 uger. En tidligere indsats og en individuel vurdering er principielt rigtigt. Men man skal ikke tage fejl: Lovgivningen er en spareøvelse. Sundhedsvæsenet er slet ikke gearet til så hurtig en sygdomsbehandling. Og kommunerne sparer penge ved at raskmelde folk hurtigt eller sende dem i jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse, dvs. på kontanthjælpsniveau, siger hun. Mange vil derfor ikke kun at miste deres arbejde og skulle leve for det samme som kontanthjælpsmodtagere; de risikerer også at få utilstrækkelig behandling, siger Joan Sølyst. Søg hjælp og bistand Det er derfor ekstra vigtigt, at folk søger hjælp og rådgivning, hvis de bliver syge og frygter, at det trækker ud. Det bliver nemlig helt afgørende for den enkelte, hvordan møderne med kommunen udvikler sig, siger hun. Vi vil ikke kun kunne rådgive syge om rettigheder, men også være bisiddere, der tager med til møder med kommunen, siger hun. Frygt for flere fyringer Joan Sølyst frygter desuden at den nye lovgivning vil føre til flere fyringer. For den offentlige refusion til arbejdsgiverne vil også blive mindre. Vi ved slet ikke hvordan arbejdsgiverne reagerer, når de ikke længere får så mange penge retur. Det vil måske føre til mange flere fyringer, siger hun. 6

7 Jeg er glad for, at det nu er klart, at jeg ikke har gjort noget galt, siger Camilla Hvass, der uberettiget blev fyret fra en Lisbeth Dahl-butik i Købmagergade. Trussel om retssag udløser erstatning kroner i ekstra løn og kroner i fratrædelsesgodtgørelse. Det har 3F hjulpet Camilla Hvass med at få i erstatning for en uberettiget fyring og bortvisning. Camilla Hvass er i dag glad at hun i foråret 2013 meldte sig ind i 3F Kastrup. For med fagforeningens hjælp har hun fået udbetalt kroner i ekstra løn og kroner i en særlig fratrædelsesgodtgørelse. Pengene er resultatet af et forlig med firmaet Lisbeth Dahl Detail Aps, der sælger boliginteriør fra ti butikker spredt ud over hele Danmark. Baggrunden er, at Camilla Hvass den 25. april 2013 blev fyret og bortvist fra selskabets butik i Købmagergade. Arbejdsforholdene var ikke særligt gode. Jeg var ansat som souschef, men skulle meget af tiden varetage regulære ledelsesopgaver. Og det til en løn på kun kroner om måneden, siger Camilla Hvass. Da min chef blev fyret, blev jeg den næste, der fik ørene i maskinen. Jeg blev bortvist med den begrundelse, at jeg havde optrådt illoyalt og uacceptabelt. Men det var udelukkende baseret på misforståelser og løse rygter, fortæller hun. 3F indsendte derfor på Camilla Hvass vegne en indsigelse mod bortvisningen. Den argumenterede for, at fyringen var usagligt begrundet. Det ville Lisbeth Dahl Detail dog ikke indrømme på første forligsmøde, som derfor ikke førte til noget resultat. Men da 3F i efteråret stævnede firmaet ved Glostrup Byret, kom der skred i sagerne. Nu kunne firmaet jo også se, hvilke hvilken dokumentation jeg kunne fremlægge, siger Camilla Hvass. I december indgik Lisbeth Dahl Detail derfor et forlig på et møde, hvor både firmaet, arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv, 3F og Camilla Hvass var til stede. Forliget indebærer, at Camilla Hvass får kroner ekstra i løn ( per kulance, som det hedder, dvs. som en imødekommelse) og kroner i fratrædelsesgodtgørelse. Uden hjælp fra 3F havde Camilla Hvass ikke taget sagen op. Det er svært som enkeltperson at overskue ens muligheder, hvis man ikke har nogen i ryggen, siger hun. Jeg er nu utrolig lettet over, at sagen endelig er overstået. Man kan jo ikke undgå, at føle sig som en lille lus, der presses fra alle sider. Men jeg er glad for, at det nu er helt klart, at jeg ikke har gjort noget galt, siger hun. Og hun er især glad for at hun nåede at melde sig ind i 3F før bortvisningen. Alle kunne jo godt mærke, at der var problemer i firmaet. Der skulle spares, lukkes butikker og der var tvister med ansatte. Derfor talte jeg med en kollega, der hun tidligere havde fået hjælp som 3F er. Og besluttede: Der vil jeg også være medlem. Åben tirsdagcafé hjælper ordblinde med mobiltelefoner og tablets 3F Kastrup kører i hele marts og april måned en åben cafe, hvor alle kan komme og få hjælp til at blive brugere af mobiltelefoner, computere og mobile tablets. Ikke mindst ordblinde og andre med ondt i sproget. Der er rigtig mange ordblinde, der oplever, at de er blevet koblet helt af udviklingen med mobiltelefoner, computere og tablets, siger Finn Madsen. Han har sammen med Palle Nissen været en af drivkræfterne i at opreklamere en åben tirsdagscafé, hvor alle kan få hjælp til at bruge de nye elektroniske hjælpemidler. Også selv om man er ordblind eller har sprogproblemer. Hver tirsdag kan alle komme og få hjælp til at hente apps, så man eksempelvis kan betjene sin smartphone eller tablet med stemmen. Eller til at få oprettet Nem-ID, så man kan betale sine girokort med telefon eller computer, siger Finn Madsen. Han arbejder i Novia i Københavns Lufthavn og selv er ordblind. Han og Palle Nissen, tidligere tillidsrepræsentant i R98, nu pensioneret 3F er, har opsøgt næsten samtlige arbejdspladser, hvor der er 3F Kastrup tillidsfolk, for at fortælle om caféen. På alle de arbejdspladser, Alle kan i april få hjælp med at hente apps og gode råd til at komme i gang med smartphones og tablets også ordblinde. vi har besøgt, er der en gruppe medarbejdere, der har problemer med at læse og skrive. Vi har så agiteret for at komme og få hjælp, både på fagforeningens ordblindekurser og for den praktiske hjælp, man kan få i caféen hver tirsdag, siger Palle Nissen. Jeg har deltaget i flere ordblindekurser, som jeg har haft stor glæde af og jeg kan nu selv finde ud af at betjene min ipad og iphone, næsten uden problemer, siger Finn Madsen. Caféen er åben for alle, der vil have hjælp til at komme i gang med de nye elektroniske værktøjer. Den finansieres af midler, som er afsat til oplysningsarbejde i sidste års finanslov. Åben Apps Cafe: Alle tirsdage i marts og april kl F Kastrup, Saltværksvej 68, Kastrup. 7