Social- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 Referat Social- og Sundhedsudvalget kl. 15:00 Mødelokale 2, Brovst Jammerbugt Kommune

2 Social- og Sundhedsudvalget Punkter på åbent møde: 86. Orientering vedrørende tilsyn på de private botilbud Meddelelser fra udvalgets medlemmer Meddelelser fra Forvaltningen Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet Godkendelse af Styringsaftale Rammeaftalen for det specialiserede socialområde Årsrapport 2011 fra Embedslægernes tilsyn på plejecentre Forslag til mødekalender Social- og Sundhedsudvalget Budgetopfølgning pr Ældre- og Handicapområdet kto Budget Punkter på lukket møde: Afbud:

3 Social- og Sundhedsudvalget Orientering vedrørende tilsyn på de private botilbud / Jane Hvas Beslutningstema Orientering om tilsyn på de private bo- og opholdssteder. Sagsbeskrivelse I forbindelse med udvalgets behandling af Redegørelse over lovpligtig tilsyn på de private botilbud 2011 i Jammerbugt Kommune den ønskedes en nærmere orientering om tilrettelæggelse og gennemførelse m.v. af tilsynene. Orientering v. Mikael Ture Nord Retsgrundlag - Økonomi og finansiering - Høring/borger- og brugerinvolvering - Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag: Social- og Sundhedsudvalget, den Mikael T. Nord gav en grundig gennemgang af arbejdet med godkendelse af og tilsyn med private bo- og opholdssteder, anmeldelse og registrering af magtanvendelse og tilsyn med domsfældte. Der blev desuden orienteret om konkrete sager - herunder eksempler på sager, hvor tilbuddet er blevet lukket. Fraværende: Tilbage til toppen

4 Social- og Sundhedsudvalget Meddelelser fra udvalgets medlemmer / Jane Hvas Beslutningstema Meddelelser fra udvalgets medlemmer Sagsbeskrivelse Bilag: Social- og Sundhedsudvalget, den Der blev gjort opmærksom på Handicapmessen i Frederikshavn d oktober. Der er temamøde med Ældrerådet d. 23. oktober 2012 Der blev spurgt til anvendelsen af ældreboligerne i Klim - og planerne om salg Fraværende: Tilbage til toppen

5 Social- og Sundhedsudvalget Meddelelser fra Forvaltningen / Jane Hvas Beslutningstema Meddelelser fra Forvaltningen Sagsbeskrivelse Bilag: Social- og Sundhedsudvalget, den Der blev kort orienteret om den kommende reform på førtidspensionsområdet Den generiske model og Kvalitetssikring har været fremsendt i høring Fraværende: Tilbage til toppen

6 Social- og Sundhedsudvalget Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet /Jane Hvas Beslutningstema Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2013 Sagsbeskrivelse Rammeaftalen på specialundervisningsområdet er indført som et centralt planlægnings- og udviklingsværktøj. Rammeaftalen indgås årligt mellem kommunerne i regionen og Region Nordjylland og har som hovedmål at sikre, at der er en sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud til borgerne samt sikre faglig kvalitet. Oplæg til rammeaftalen for 2013 er udarbejdet gennem et samarbejde mellem kommunerne og Regionen med afsæt i de 11 kommuners tilbagemeldinger om det forventede behov for tilbud på specialundervisningsområdet, samt på baggrund af de ændringer, som Region Nordjylland som driftsherre har indmeldt til rammeaftalen for Regionen har efter anmodning fra Kontaktudvalget varetaget koordineringen af rammeaftalen. Rammeaftalen for specialundervisningsområdet har virkning fra den 1. januar 2013 og omfatter Region Nordjyllands tilbud på specialundervisningsområdet, herunder: Center på Døvblindhed og Høretab Institut for Syn og Hørelse Taleinstituttet Som led i de kommunale indmeldinger har kommunerne tilkendegivet forventninger om en uændret efterspørgsel på Center for Døvblindhed og Høretab samt Institut for Syn og Hørelse i For Taleinstituttet forventes fortsat et fald i efterspørgslen. I 2012 er der på den baggrund påbegyndt en afklaringsproces med henblik på indgåelse af en fælles aftale om det fremtidige Taleinstitut, således at instituttet fremadrettet er i stand til at levere de aftalte ydelser på en fagligt og økonomisk bæredygtig måde. I forhold til Taleinstituttet fremadrettet er følgende afsnit skrevet ind i

7 Social- og Sundhedsudvalget oplægget (side 15): Afklaringsprocessen i 2013 varetages i fortsættelse af processen i 2012, hvor der blev gennemført en drøftelse af forskellige modeller for den fremtidige opgavevaretagelse på området. Drøftelserne i 2012 medførte ikke en afklaring af hvilken model, der fremadrettet skal sikre den faglige og økonomiske bæredygtighed på området. I den videre afklaringsproces kan nye tilgange i forhold til opgavedelingen og opgaveløsningen, organisering og samarbejdet mellem Taleinstituttet og de enkelte kommuner blive undersøgt og vurderet. Eksempelvis kan det undersøges, hvorvidt en form for netværksorganisering kan være hensigtsmæssig. Parallelt hermed kan samarbejdet mellem kommunerne og Taleinstituttet fortsat udvikles indenfor rammerne af rammeaftalen og aftales gennem de bilaterale aftaler, som kan indgås indenfor kommunikationsinstitutområdet (jfr. bilag 4). Af hensyn til kommunernes ønske om et beredskab på området må nye tilgange som aftales i de bilaterale aftaler ikke medføre en risiko for en underminering af forsyningssikkerheden på området. I det andet halvår af 2012 indgås der en aftale om, hvordan afklaringsprocessen fortsættes i 2013, samt hvilke vilkår der skal være gældende for Taleinstituttet i Aftalen udarbejdes som et tillæg til rammeaftalen for Indtil der er indgået nye aftalevilkår for Taleinstituttet gælder de aftalevilkår, der fremgår af rammeaftalen for specialundervisningsområdet. Retsgrundlag Lov nr. 378 af 28. april 2012 om ændring af lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne (forenkling af rammeaftaler m.v. for de regionale undervisningstilbud) Lov om folkeskolen 47 stk. 3 jævnfør lovbekendtgørelse nr. 998 af 16.august 2010 Lov om specialundervisning for voksne 6 stk. 3, jævnfør lovbekendtgørelse nr h stk. 3 jævnfør lovbekendtgørelse nr. 929 af 25. august 2011 Lovbekendtgørelse nr. 381 af 28. april 2012 (bekendtgørelse om rammeaftaler på specialundervisningsområdet) Sagen behandles samtidig i i Børne-Familieudvalget Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering

8 Social- og Sundhedsudvalget Udkastet er sendt i høring i Handicaprådet. Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at godkende det udarbejdede oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet Bilag: Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2013 Social- og Sundhedsudvalget, den Anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

9 Social- og Sundhedsudvalget Godkendelse af Styringsaftale Rammeaftalen for det specialiserede socialområde / Jane Hvas Beslutningstema Godkendelse af den økonomiske styringsaftale Rammeaftale på det specialiserede socialområde Styringsaftalen 2013 skal jævnfør lovgivningen være politisk godkendt i Kommunalbestyrelsen senest 15. oktober Sagsbeskrivelse Rammeaftalen på det specialiserede socialområde består af en faglig udviklingsstrategi ( godkendt i Kommunalbestyrelsen ) og en økonomisk styringsaftale. Det følger af lovgivningen at de to dele ikke skal behandles samtidigt politisk. Udkast til den økonomiske styringsaftale, som blev drøftet og godkendt - på KKR mødet den 14. juni 2012 skal være godkendt i Kommunalbestyrelserne og Regionsrådet senest 15. oktober Den økonomiske styringsaftale fastlægger retningslinjer for kommunernes handel med pladser på det sociale område i den nordjyske region. De grundlæggende principper for styringsaftalen er følgende fire elementer, som alt indholdet i styringsaftalen sigter efter: Incitament til effektiv drift både ift. driftsherre og myndighed Retvisende og omkostningsbaserede takster ydelser skal kunne sammenlignes og priser udregnes efter samme principper Budgetsikkerhed for kommunerne og Regionen risiko for uforudsete udsving i økonomien skal dækkes ind Udviklingstiltag driftsherren skal sikre finansiel mulighed for løbende udvikling. Styringsaftalen vil i 2013 have et særligt fokus på følgende: Retningslinjer for køb og salg af pladser / ydelser over regionsgrænsen Som led i den aftale KL indgik med regeringen i december 2011 i

10 Social- og Sundhedsudvalget forhold til bedre og sammenhængende dokumentation på handicapområdet, vil der i styringsaftalen arbejdes med et fælles begrebsapparat (f.eks. Voksenudredningsmetoden, VUM), som er en del af den aftale, som blev indgået Der skal arbejdes med et oplæg til ny kategoriseringsmodel. Det er erfaret, at der i Nordjylland er relativt mange tilbud omfattet af rammeaftalen. Derfor igangsættes et arbejde, hvor tilbuddenes specialiseringsgrad indgår i kategoriseringen. I henhold til lovgivningen på området skal det desuden fremgå, hvis en kommune ønsker at overtage et regionalt drevet tilbud. Følgende kommuner har meldt ind om overvejelser i forhold til at over-tage et tilbud drevet af Region Nordjylland, som er beliggende i kommunen: Vesthimmerland: Skovvænget og Vestervang Thisted: Daghus Thisted Morsø: Daghus Morsø. Børne- og Familieudvalget behandler samtidig med Social- og Sundhedsudvalget alget Udkast til Styringsaftalen for Retsgrundlag Lov om Social Service 6 (LBK nr. 108 af 19/07/2012) og BEK nr. 205 af 13/03/2011 1,10,11 og 12. Økonomi og finansiering Taksterne, der fremgår af vedhæftede bilag, er foreløbige og de endelige takster vil bero på de respektive driftsherrers (kommunale og regionale) budgetvedtagelser for Høring/borger- og brugerinvolvering Udkast til styringsaftalen har været i høring i henholdsvis Ældrerådet og Handicaprådet. Ingen af Rådene har bemærkninger til materialet. Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender Udkast til Styringsaftale Bilag: Bilag foreløbige takster for 2013 Bilag Principper for takstfastsættelse af tillægssydelser Bilag Specifikation til Styringsaftale 2013 Udkast til styringsaftale 2013

11 Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget, den Anbefales godkendt. Forvaltningen opfordres til at være særlig opmærksom på varsling af tillægsydelser Fraværende: Tilbage til toppen

12 Social- og Sundhedsudvalget Årsrapport 2011 fra Embedslægernes tilsyn på plejecentre / Inger Marie Grønborg Beslutningstema Embedslægernes tilsyn med plejehjem i Jammerbugt kommune 2011 Samlet evaluering. Sagsbeskrivelse Der er gennemført i alt ni tilsynsbesøg på plejehjem i kommunen. Der blev ved tilsynene foretaget stikprøver hos i alt 27 beboere for at belyse de sundhedsfaglige og sundhedsrelaterede forhold. Der blev fundet fejl og mangler på alle plejehjem. På tre plejehjem indebar fejl og mangler meget ringe risiko for patientsikkerheden. Der blev ikke fundet alvorlige fejl og mangler, som medførte opfølgende besøg. Sammenlignet med sidste år(2010) blev der ikke fundet alvorlige fejl og mangler på nogen af plejehjemmene. Der er samlet set forbedringer vedrørende dokumentation generelt og medicinhåndteringen og ernæring, men fortsat problemer med at følge reglerne for god håndhygiejne. Beskrivelse af tilsynets metode og dets gennemførelse fremgår af bilag til rapporten. Retsgrundlag Sundhedsloven Økonomi og finansiering - Høring/borger- og brugerinvolvering Rapporten har været til høring i Ældrerådet d : Ældrerådet opfordrer til, at der stadig er fokus på området omkring medicinhåndtering. Ældrerådet mener det ville være bedre, hvis beboerne på plejecentrene fik det originale medicin, i stedet for det billigste. Ældrerådet vil sende denne

13 Social- og Sundhedsudvalget anbefaling til Danske Ældreråd. Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social-og Sundhedsudvalget anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender årsrapporten. Bilag: Årsrapport 2011 fra Embedslægen Social- og Sundhedsudvalget, den Anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

14 Social- og Sundhedsudvalget Forslag til mødekalender Social- og Sundhedsudvalget / Jane Hvas Beslutningstema Godkendelse af mødeplan 2013 for Social- og Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse Af bekendtgørelse af Lov om kommunens styrelse fremgår, at udvalgene for hvert enkelt regnskabsår beslutter, hvornår deres møder skal afholdes. Vedhæftet er forslag til samlet mødeplan for Forslag til Social- og Sundhedsudvalget mødetidspunkter : 15. januar 5.februar 5.marts 9.april 14.maj 11.juni 13.august 3.september 29.oktober 26.november Retsgrundlag Bekendtgørelse af Lov om kommunens styrelse. Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter det udarbejdede forslag. Bilag:

15 Social- og Sundhedsudvalget Forslag til Mødekalender 2013 Social- og Sundhedsudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

16 Social- og Sundhedsudvalget Budgetopfølgning pr Ældre- og Handicapområdet kto / Svend Åge Fog Beslutningstema Budgetopfølgning Ældre & Handicap konto 5.32 pr Sagsbeskrivelse Økonomisk afdeling har udarbejdet budgettjek pr. 30.august 2012 Retsgrundlag Ingen bemærkninger Økonomi og finansiering Ingen bemærkninger Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Socialchefen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning. Bilag: Bilag: Budgetopfølgning kto Social- og Sundhedsudvalget, den Ikke behandlet. Fraværende: Tilbage til toppen

17 Social- og Sundhedsudvalget Budget / Jane Hvas Beslutningstema Opsamling efter budgetseminar. Indstilling Socialdirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget tager opfølgningen til efterretning. Bilag: Social- og Sundhedsudvalget, den Drøftet Fraværende: Tilbage til toppen

18 Social- og Sundhedsudvalget Underskrifter Frank Østergaard (A) Ib Nellemann (V) Jane Nørgaard (A) Mads Guldhammer (F) Otto Kjær Larsen (V) Per Halsboe-Larsen (A) Steen Andersen (T)

19 KKR NORDJYLLAND Oplæg til rammeaftale Specialundervisning 2013

20 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2013 INDLEDNING SAMMENDRAG AF RAMMEAFTALEN BAGGRUND FOR RAMMEAFTALEN LOVGRUNDLAG ÅRSHJUL FOR INDGÅELSE AF DET KOMMENDE ÅRS RAMMEAFTALE JUSTERING AF RAMMEAFTALEN Permanent ændring af tilbud; jævnfør årshjulet Akut, permanent ændring af tilbud; udenfor aftalte årshjul Åben og tidlig dialog ved eventuelle ændringer i rammeaftalen SÆRLIGT VEDRØRENDE VISO UDVIKLINGSSTRATEGI FÆLLES MÅL OG VISIONER FOR RAMMEAFTALE Fælles mål og visioner for borgerne Fælles mål og visioner for bruger- og pårørendeinddragelse samt samarbejdet med brugerorganisationerne Fælles mål og visioner for den faglige indsats og udvikling Fælles mål og visioner for samarbejdet mellem kommunerne og Region Nordjylland UDVIKLINGSBEHOV OG TENDENSER Fokusområder i Fokusområder i KOORDINERING AF DE LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD Specialundervisningsområdet STYRINGSAFTALE TILBUDSVIFTEN I NORDJYLLAND Tilbuddenes målgrupper og organisering RAMMEAFTALEN PRINCIPPER OG FORPLIGTELSER Tidsfrister og procedurer for visitation og indskrivning på Center for Døvblindhed og Høretab GENERELLE AFTALER OM ØKONOMI Særlige aftaler vedrørende kommunikationsområdet Visitations- og bevillingsprocedurer for ydelser på kommunikationsinstitutterne BILAG 1 OVERSIGT OVER YDELSER PÅ CENTER FOR DØVBLINDHED OG HØRETAB BILAG 2 OVERSIGT OVER YDELSER PÅ KOMMUNIKATIONSINSTITUTTERNE BILAG 3 OVERSIGT OVER YDELSER PÅ DEN SIKREDE INSTITUTION KOMPASSET BILAG 4 AFTALEMODEL FOR KOMMUNIKATIONSINSTITUTTERNE BILAG 5 STYRINGSAFTALE FOR SOCIALOMRÅDET

21 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2013 Indledning Rammeaftalen på specialundervisningsområdet er et centralt planlægnings- og udviklingsværktøj og aftalen indgås årligt mellem kommunerne i regionen og Region Nordjylland. Aftalen skal sikre, at der er sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud på specialundervisningsområdet til borgerne. Rammeaftalen for specialundervisningsområdet har virkning fra den 1. januar 2013 og omfatter de af Region Nordjylland drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til børn og unge under 18 år jævnfør lov om folkeskolen 20 stk. 3 og for voksne jævnfør lov om specialundervisning for voksne 1 stk. 2 samt undervisningstilbud for voksne med tale- høre- og synsvanskeligheder jævnfør lov om specialundervisning for voksne 1 stk. 3. Nogle af ydelserne på undervisningsområdet leveres også i sammenhæng med lov om social service (SEL) og fremgår således af rammeaftalen for socialområdet. Formålet med rammeaftalen er at sikre, at der sker den nødvendige koordinering af tilbud indenfor rammeaftalens område, så borgerne i regionen dels modtager de tilbud de har behov for, dels modtager tilbud af høj faglig kvalitet. Som dialog- og planlægningsværktøj er rammeaftalen desuden et centralt værktøj til at sikre, at der sker en effektiv udnyttelse af de økonomiske ressourcer, idet aftalen også har til formål at sikre, at der sker den bedst mulige udnyttelse af tilbuddene på rammeaftalens område. Rammeaftalen er udarbejdet gennem et samarbejde mellem kommunerne og Regionen med afsæt i de 11 kommuners tilbagemeldinger om det forventede behov for tilbud på specialundervisningsområdet, samt på baggrund af de ændringer, som Region Nordjylland som driftsherre har indmeldt til rammeaftalen for Regionen har efter anmodning fra Kontaktudvalget varetaget koordineringen af rammeaftalen. I rammeaftalen omtales Nordjyllands geografiske område som regionen, mens Region Nordjylland refererer til organisationen Region Nordjylland. Rammeaftalens tilbud på specialundervisningsområdet varetages af Specialsektoren i Region Nordjylland. 3

22 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet Sammendrag af rammeaftalen Kapitlet omfatter en kort sammenfatning af rammeaftalens indhold, samt de principper som kommunerne og Region Nordjylland er enige om, skal være gældende for rammeaftalen I forbindelse med strukturreformen blev rammeaftalen på specialundervisningsområdet indført som et centralt planlægnings- og udviklingsværktøj. Rammeaftalen indgås årligt mellem kommunerne i regionen og Region Nordjylland og har som hovedmål at sikre, at der er en sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud til borgerne. Et andet hovedformål er at bidrage til et smidigt og tillidsfuldt samarbejde kommunerne imellem samt mellem kommunerne og Region Nordjylland. Rammeaftalens tilbud Rammeaftalen for specialundervisningsområdet har virkning fra den 1. januar 2013 og omfatter Region Nordjyllands tilbud på specialundervisningsområdet, herunder: Center på Døvblindhed og Høretab Institut for Syn og Hørelse Taleinstituttet Dermed omfatter rammeaftalen de af Region Nordjylland drevne undervisningstilbud til børn og unge under 18 år jævnfør lov om folkeskolen 20 stk. 3 og for voksne jævnfør lov om specialundervisning for voksne 1 stk. 2 samt undervisningstilbud for voksne med tale- høre- og synsvanskeligheder jævnfør lov om specialundervisning for voksne 1 stk. 3. Nogle af ydelserne på undervisningsområdet leveres også i sammenhæng med SEL og fremgår således af rammeaftalen for socialområdet (ydelsernes fordeling på lovområderne fremgår af bilag 1 og 2). Mål og visioner Kommunerne og Region Nordjylland har i fællesskab formuleret mål og visioner for, hvordan specialundervisningsområdet skal udformes i regionen. Der er formuleret mål og visioner for borgerne, der skal sikre, at borgerne får tilbud af høj faglig kvalitet uanset, om tilbuddet leveres af en kommune eller Region Nordjylland. Der skal tages afsæt i den enkelte borgers ønsker, behov og muligheder. Der er ligeledes udarbejdet mål og visioner for bruger- og pårørendeinddragelse samt for den faglige indsats og udvikling. Endelig er der formuleret visioner for det fremtidige samarbejde mellem kommuner og Region Nordjylland. Udviklingsbehov og forpligtelser Som led i de kommunale indmeldinger har kommunerne tilkendegivet forventninger om en uændret efterspørgsel på Center for Døvblindhed og Høretab samt Institut for Syn og Hørelse i For Taleinstituttet har kommunerne i 2011 givet indmeldinger, der giver anledning til et forventet fald i kommunernes efterspørgsel på kr. i forhold til den på 4

23 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2013 daværende tidspunkt forventede efterspørgsel på kr. i Idet de aftalte ændringer først sættes i værk den 1. oktober 2012 er forventningerne til kommunernes anvendelse af Taleinstituttet som følger i 2012: kr. og i 2013: kr. I 2012 er der på baggrund af indmeldingerne i 2011 påbegyndt en afklaringsproces vedrørende Taleinstituttet med henblik på indgåelse af en fælles aftale om det fremtidige Taleinstitut, således at instituttet fremadrettet er i stand til at levere de aftalte ydelser på en fagligt og økonomisk bæredygtig måde. I det andet halvår af 2012 indgås der en aftale om, hvordan afklaringsprocessen fortsættes i 2013, samt hvilke vilkår der skal være gældende for Taleinstituttet i Aftalen udarbejdes som et tillæg til rammeaftalen for Indtil der er indgået nye aftalevilkår for Taleinstituttet gælder de aftalevilkår, der fremgår af rammeaftalen for specialundervisningsområdet. Region Nordjyllands forsyningspligt fastlægges årligt i den indgåede rammeaftale. Region Nordjylland er forpligtiget til at tilpasse kapaciteten og sammensætningen af Regionens undervisningstilbud på baggrund af kommunernes efterspørgsel. Såfremt en kommune efterspørger et tilbud til en borger med meget specielle behov, har Region Nordjylland mulighed for i samarbejde med den kommune, der efterspørger tilbuddet, at aftale etablering af et konkret specialtilbud. Det kan være i form af et enkeltmandsprojekt/særforanstaltning, eller ved aftale om særydelser/tillægsydelser i relation til et eksisterende tilbud under rammeaftalen. Begge dele kan etableres indenfor rammeaftalen og kræver således ikke en justering af rammeaftalen. For at opnå den nødvendige smidighed og fleksibilitet i mulighederne for at reagere på ændrede behov hos brugerne af de regionale specialundervisningstilbud samt ændringer i efterspørgslen efter pladser, er det aftalt, at Region Nordjylland i rammeaftalens periode kan foretage midlertidige ændringer af tilbud i form af kapacitetstilpasninger. Dette kan ske uden at medføre en justering af rammeaftalen. Generelle aftaler om økonomi Omkostninger på Region Nordjyllands tilbud, der er omfattet af den regionale forsyningsforpligtelse på specialundervisningsområdet, finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som Region Nordjylland og VISO (den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) har indgået kontrakt om. Rammeaftalen indeholder specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser. Der er indgået en styringsaftale herfor. 5

24 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet Baggrund for rammeaftalen I dette kapitel redegøres der for rammeaftalens lovgrundlag; herunder hvilke parter, der er forpligtet af rammeaftalen og hvilke områder, der er reguleret af rammeaftalen. Der redegøres ligeledes for hvilket materiale, der danner baggrund for udarbejdelse af rammeaftalen og hvorledes kommunal overtagelse af tilbud samt justering af rammeaftalen skal håndteres. Kapitlet afsluttes med en oversigt over tidsplan for indgåelse af rammeaftalen. 2.1 Lovgrundlag Strukturreformen betyder, at myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvaret på specialundervisningsområdet er samlet i kommunen. Med dette ansvar har de enkelte kommuner ansvaret for at træffe afgørelse om borgerens visitation til et tilbud samt ansvar for at sikre relevante specialundervisningstilbud til borgerne samt ansvar for at finansiere disse tilbud. Denne rammeaftale indgås i henhold til følgende lovgrundlag: Lov nr. 378 af 28. april 2012 om ændring af lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne (forenkling af rammeaftaler m.v. for de regionale undervisningstilbud) Lov om folkeskolen 47 stk. 3 jævnfør lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010 (herefter kaldet folkeskoleloven) Lov om specialundervisning for voksne 6 stk. 3, jævnfør lovbekendtgørelse nr h stk. 3 jævnfør lovbekendtgørelse nr. 929 af 25. august 2011 Lovbekendtgørelse nr. 381 af 28. april 2012 (herefter kaldet bekendtgørelse om rammeaftaler på specialundervisningsområdet) Rammeaftalens parter Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen samt Regionsrådet i Region Nordjylland. Aftalen skal være godkendt af parterne senest den 15. oktober Rammeaftalen regulerer Regionsrådets forpligtelse i forhold til kommunalbestyrelserne i regionen er at stille det aftalte antal pladser til rådighed ved de regionale undervisningstilbud i det kommende kalenderår. Rammeaftalens baggrundsmateriale Rammeaftalen udarbejdes på baggrund af udviklingstendenser og behov for kvalitetsudvikling på nærmere angivne målgrupper i henhold til folkeskoleloven og lov om specialundervisning for voksne. Endelig kan Region Nordjylland ved en særskilt driftsherreindmelding give udtryk for ændringer i forhold til udbud samt kvalitet og indhold i tilbuddene. 6

25 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2013 Kommunal overtagelse af tilbud Kontaktudvalget skal mindst én gang i hver valgperiode drøfte, om der i regionen er regionale undervisningstilbud med specialundervisning og specialpædagogisk bistand for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder, som bør drives af beliggenhedskommunen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler for kommunernes eventuelle overtagelse af disse undervisningstilbud, herunder hvorvidt undervisningstilbuddet skal fremgå af den årlige rammeaftale. 2.2 Årshjul for indgåelse af det kommende års rammeaftale På baggrund af lovændringer (jævnfør lov nr. 378 af 28. april 2012) overgik ansvaret for koordineringen af rammeaftalen for specialundervisningsområdet til kommunerne den 1. maj Det er dog besluttet i Kontaktudvalget, at Regionen færdiggør arbejdet med udarbejdelsen af rammeaftalen på specialundervisningsområdet for 2013, således at kommunerne først overtager opgaven med udarbejdelsen af rammeaftalen for Rammeaftalen for specialundervisningsområdet 2013 skal være politisk godkendt senest den 15. oktober 2012, hvorefter kommunerne i Nordjylland overvaretager koordineringen af rammeaftalen for Den Administrative Styregruppe for specialundervisningsområdet har i 2011 besluttet at nedlægge koordineringsgruppen for specialundervisningsområdet, således at opgaverne overdrages til styregruppen. Styregruppen for specialundervisningsområdet har dermed ansvaret for koordineringen af ydelser på både social- og specialundervisningsområdet i forhold til Institut for Syn og Hørelse samt Taleinstituttet. Årshjulet for udarbejdelsen af rammeaftalen for 2014 Rammeaftalerne indgås for 1 år ad gangen. For at sikre, at der skabes balance mellem udbud og efterspørgsel er der på baggrund af lovgivningen udarbejdet et årshjul for udarbejdelse af rammeaftalen imellem de 11 kommuner i regionen og Region Nordjylland. Det er grundlæggende for udarbejdelsen af kommende års rammeaftaler, at der skelnes mellem indmeldinger fra myndigheder som efterspørgere på tilbud (her alene de 11 kommuner i regionen) og fra driftsherren (her alene Region Nordjylland) som udbydere af tilbud. Formålet hermed er, at de to sæt af oplysninger via aftalerne i årshjulet kan sammenholdes og konklusionerne/konsekvenserne kan indarbejdes i det kommende års rammeaftaler med henblik på at skabe yderligere balance mellem udbud og efterspørgsel. Samtidig kan det ikke udelukkes, at driftsherren, som beskrevet i ovenstående, midt i en aftaleperiode kan få et akut opstået behov for i helt specielle tilfælde at foretage permanente ændringer i rammeaftalen. 7

26 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2013 I regionen har kommunerne og Region Nordjylland indgået aftale om følgende årshjul for udarbejdelsen af rammeaftalen for 2014 med opstart den 15. oktober 2012: 15. oktober juni 2013 Proces vedrørende udviklingsstrategien. Opfølgning og evaluering af foregående års rammeaftale og samarbejdet mellem kommuner og Region Nordjylland. Mødeaktivitet i Den Administrative Styregruppe med henblik på udarbejdelse af udviklingsstrategien der skal være fastlagt senest den 1. juni året før rammeaftalens ikræfttræden. 1. juni august 2013 Afslutning af arbejdet med rammeaftalen med fokus på udarbejdelsen af styringsaftalen. Drøftelser mellem kommuner og Region Nordjylland af indhold til det kommende års rammeaftale vedrørende styringsaftalen. Styringsaftalen indgås i efteråret i forbindelse med færdiggørelsen af de kommunale budgetter med frist for indgåelse den 15. oktober. August september 2013 Region Nordjylland indsender takster for det kommende års aftale primo august. Taksterne drøftes i Den Administrative Styregruppe og Kontaktudvalget. Driftsherren tilkendegiver eventuelle forslag til ændringer i førstkommende overslagsår 1, således at kommunerne og Region Nordjylland i deres budgetlægning har mulighed for at indarbejde eventuelle afledte konsekvenser i de respektive budgetter. Kontaktudvalget behandler takster og udkast til rammeaftale til anbefaling om politisk godkendelse i kommuner og Region Nordjylland. 1 Det vil f.eks. sige, at i forbindelse med budgetlægning af 2014 skal ændringer med betydning for tilbud omfattet af rammeaftalerne i overslagsåret 2015 videreformidles til de øvrige kommuner og Region Nordjylland. 8

27 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet oktober 2013 Rammeaftalen skal være politiske godkendt af de 11 kommunalbestyrelser og Regionsrådet. Den endelige rammeaftale offentliggøres på kommunernes og Region Nordjyllands hjemmeside, jævnfør 5 og 9 i BEK nr. 381 af 28. april Justering af rammeaftalen Rammeaftalen er i al væsentlighed et planlægnings- og udviklingsværktøj for kommunerne som myndighed/efterspørgere af tilbud og for Regionen som driftsherre. Som led i udarbejdelsen af rammeaftalens udviklingsstrategi foretages der et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af pladser eller undervisningstilbud. Driftsherren af et tilbud omfattet af rammeaftalerne (det vil reelt sige Region Nordjylland på specialundervisningsområdet) indmelder forslag til permanente ændringer, hvis driftsherren ser et behov for at foretage permanente ændringer af et tilbud i form af en varig udvidelse/nedjustering af et pladsantal, ændring af målgruppe eller indhold/kvalitet på et tilbud. Permanente ændringer skal aftales som en justering af rammeaftalen og skal som udgangspunkt følge proceduren som beskrevet i årshjulet; jævnfør kapitel 2.2. side 7 og kapitel side 9. I helt særlige og specielle tilfælde kan der opstå et akut behov for at ændre i aftalen henover aftaleperioden; jævnfør kapitel side Permanent ændring af tilbud; jævnfør årshjulet Som udgangspunkt skal en permanent ændring af tilbud omfattet af rammeaftalerne indgå i det aftalte årshjul, som er nærmere gennemgået i kapitel 2.2. side 7. En driftsherre kan således have ønske om at ændre permanent i et tilbud, hvor årsagen til ændringen er en del af en mere langsigtet strategi og kan f.eks. hænge sammen med driftsherrens strategier i øvrigt, f.eks. som en del af fysiske ændringer i tilbuddet, ændringer i efterspørgslen på sigt, serviceniveau m.v. Permanente ændringer skal meldes ind til Den Administrative Styregruppe i kvartalet efter budgetvedtagelsen for det kommende budgetår, således at de permanente ændringer kan indgå i processen vedrørende udarbejdelsen af udviklingsstrategien. Det antages, at permanente ændringer til tilbud omfattet af rammeaftalerne fra driftsherresiden indarbejdes som en del af rammeaftalerne og årshjulet herfor, idet ændringer af permanent karakter alt andet end lige ofte vil være et produkt af en driftsherrers strategiske og politiske overvejelser. En driftsherre kan ikke træffe afgørelse om en permanent ændring af tilbud omfattet af rammeaftalerne, men må lade ændringen indgå som en del af det kommende års 9

28 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2013 rammeaftale, således at der sikres et samlet overblik over ændringerne i forhold til den regionale forsyningspligt (udbuddet) og myndighedernes efterspørgsel Akut, permanent ændring af tilbud; udenfor aftalte årshjul I helt specielle, uforudsete og ekstraordinære tilfælde kan en driftsherre af et tilbud omfattet af rammeaftalerne få et akut behov for en permanent ændring, der netop på grund af akut-situationen ikke kan afvente proceduren i det normale årshjul. I dette tilfælde henvises der til styringsaftalen Åben og tidlig dialog ved eventuelle ændringer i rammeaftalen Ændringer, justeringer o.l. indenfor årshjulet. Som udgangspunkt er der fastsat en proces i forbindelse med kommunernes og Region Nordjyllands udveksling af oplysninger m.v. Denne proces følger af årshjulet, som i kraft af driftsherreindmeldinger samt kommunernes tilbagemeldinger for budgetvedtagelser - med betydning for tilbud omfattet af rammeaftalen - er med til at kortlægge og synliggøre kommunernes og Region Nordjyllands planer og intentioner på politisk og strategisk niveau for det kommende år samt de tre efterfølgende budgetår. Årshjulet skal tage højde for kommunernes politiske og strategiske overvejelser i form af ændringer i den kommunale efterspørgsel og driftsherreindmeldinger. Overvejelserne afklarer de overordnede forventninger til udviklingen af kvalitet samt omfanget af de tilbud, som er omfattet af rammeaftalen. Herudover redegøres der for de ændringer, udviklingstiltag og det behov kommunerne og regionen har, som samtidig kan have en betydning for andre kommuner og regioner. Udover det fastlagte årshjul skal kommunerne og Region Nordjylland løbende orientere hinanden om de langsigtede politiske strategiske overvejelser igennem året. Ændringer, justeringer o.l. udenfor årshjulet. Såfremt en kommune eller Region Nordjylland foretager en større ændring udenfor årshjulet i form af oprettelse af et nyt tilbud, skal de øvrige kommuner 2 og Region Nordjylland orienteres så tidligt som muligt og senest når beslutningen er truffet. En tidlig og åben dialog er i den forbindelse central, hvorfor der samtidig lægges vægt på bilaterale drøftelser mellem de berørte parter så tidlig som muligt i processen. En åben og tidlig dialog skal også gøre sig gældende i tilfælde, hvor der er tale om fundamentale ændringer, eksempelvis nedlæggelse af et tilbud. Tidlig dialog med de berørte parter er også her af central betydning for, at den videre proces forløber hensigtsmæssigt. 2 Med øvrige kommuner, tænkes specielt på de omkringliggende kommuner og de kommuner der særlig bliver berørt af den eventuelle ændring. 10

29 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet Særligt vedrørende VISO VISO er en statslig videns- og specialrådgivningsorganisation. VISO skal sikre en sammenhængende og helhedsorienteret vidensindsamling og udvikling samt sikre specialrådgivning og vejledning af borgere og kommuner i de mest komplicerede og specielle enkeltsager. Region Nordjylland driver tilbud, der udover deres almindelige daglige drift og tilbud også er VISO-leverandører; det vil sige, at der ved en visitation via VISO kan ydes blandt andet specialrådgivning via de pågældende institutioner. Følgende institutioner i Region Nordjylland er VISO-leverandører indenfor specialundervisningsområdet: Center for Døvblindhed og Høretab Taleinstituttet Der kan læses mere om Specialsektorens VISO-leverandører på Region Nordjyllandshjemmeside: 11

30 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet Udviklingsstrategi 3.1 Fælles mål og visioner for rammeaftale 2013 Kommunerne og Region Nordjylland har i fællesskab formuleret en række mål og visioner, der danner udgangspunkt for udviklingen af specialundervisningsområdet i regionen. I kapitlet præsenteres hvilke mål og visioner kommunerne og Region Nordjylland er enige om skal være gældende dels for borgerne, dels for bruger- og pårørendesamarbejdet, dels for den faglige indsats og udvikling samt for samarbejdet mellem rammeaftalens parter. Mål og visioner er nævnt i vilkårlig rækkefølge og er således ikke udtryk for en prioritering Fælles mål og visioner for borgerne Kommunerne og Region Nordjylland vil i fællesskab arbejde for: At borgerne får de tilbud, de har behov for inden for rammeaftalens område. At sikre tilbuddenes tilgængelighed for borgerne samt at minimere omfanget af ventetider til tilbuddene. At der som minimum skal tilbydes et midlertidigt tilbud ved akutte behov. At sikre borgere med særlige behov et specialiseret undervisningstilbud. At sikre gennemsigtighed og åbenhed for borgerne om det enkelte tilbud. At sikre at borgerne får tilbud af høj faglig kvalitet. At sikre borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser Fælles mål og visioner for bruger- og pårørendeinddragelse samt samarbejdet med brugerorganisationerne Omdrejningspunktet for indsatsen på specialundervisningsområdet er afhængig af et godt samarbejde med brugerne og de pårørende om tilbuddene og om brugernes ændrede behov og ønsker. Derfor vil kommunerne og Region Nordjylland fortsat arbejde for et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugere og pårørende på to niveauer: Relevante brugerrepræsentanter inviteres til dialog med repræsentanter for såvel kommunerne som Region Nordjylland i forbindelse med den indledende proces omkring forberedelse af den årlige rammeaftale. Det blev i 2008 etableret et regionalt netværk, Handicap Netværk Nord, der består af repræsentanter fra de kommunale handicapråd og Det Regionale Kontaktforum om handicap. Kommunerne og Region Nordjylland har et tæt samarbejde med netværk både i forbindelse med planlægningen af den årlige temadag for brugerorganisationer, politikere og embedsmænd, men også i andre relevante sager der vedrører rammeaftalesamarbejdet. 12

31 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2013 Kommunerne og Region Nordjylland ønsker således fortsat at invitere brugerorganisationer og -repræsentanter til dialog om tilbuddene, der er omfattet af rammeaftalen. Dette skal blandt andet ske ved fortsat at inddrage Handicap Netværk Nord og Det Regionale Kontaktforum om handicap i relevante sammenhænge. Af de lovpligtige krav til retningslinjer for inddragelse af brugerorganisationerne fremgår det, at kommunalbestyrelserne i forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategien sørger for, at de relevante brugerorganisationer bliver inddraget. Ønsket om dialog med brugerorganisationerne er et supplement til opfyldelse af de lovpligtige krav til retningslinjer for bruger- og pårørendeinddragelse, herunder arbejdet i de lokale kommunale handicapråd. Målet er at drøfte mere overordnede udviklingstendenser og ønsker for regionen mellem brugerrepræsentanter, kommuner og Region Nordjylland Fælles mål og visioner for den faglige indsats og udvikling Der er brug for, at der udvikles en fælles kommunal og regional strategi i relation til planlægning og udvikling af rammeaftalekonceptet. Der sættes fokus på de opgaver, der binder indsatsen overfor borgerne sammen, således at borgerne oplever, der er en koordinering af undervisningsindsatsen og en sammenhæng i de tilbud, de modtager uanset om det er en kommune eller Region Nordjylland, der har forsyningsansvaret. Kommunerne og Region Nordjylland vil i et tæt samarbejde derfor fortsat arbejde for: At kvaliteten i tilbuddene sikres gennem løbende vedligeholdelse og faglig udvikling af tilbuddene. At samarbejde omkring metodeudvikling med henblik på at frembringe evidens baseret viden om kvaliteten af indsats, resultater og indsatsen på specialundervisningsområdet styrkes. At der arbejdes på at sikre tilgængelighed af viden og specialrådgivning på tværs af kommuner og Region Nordjylland, herunder at der sikres et godt samarbejde med VISO Fælles mål og visioner for samarbejdet mellem kommunerne og Region Nordjylland Mulighederne for at omsætte de ovenstående fælles mål og visioner til handlinger, der har en reel betydning for borgerne, forudsætter et bevidst valg af det gode samarbejde. Målet er at skabe et konstruktivt samarbejde mellem kommunerne og Region Nordjylland om koordinering og udvikling af tilbud samt ydelser, som indgår i rammeaftalen, i overensstemmelse med den fastlagte rollefordeling mellem kommunerne og Region Nordjylland. Der er enighed om et tæt og tillidsfuldt samarbejde, præget af gensidige informationer og dialog. 13

32 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2013 Kommunerne i Den Administrative Styregruppe repræsenteres som efterspørgere af tilbud/ydelser mens Region Nordjylland repræsenteres som udbyder af tilbud/ydelser. Den Administrative Styregruppes hovedopgave er: At drøfte strategiske problemstillinger i relation til rammeaftalen, At udarbejde forslag til årlig rammeaftale på specialundervisningsområdet At sikre dialog og enighed om den endelige rammeaftale At koordinere aftaleforhold for kommunikationsinstitutterne Den Administrative Styregruppe indstiller et endeligt udkast til rammeaftale til godkendelse i Kontaktudvalget for regionen Nordjylland med henblik på efterfølgende godkendelse i kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. 3.2 Udviklingsbehov og tendenser Udvikling af nye tilbud og løbende opdatering og ændring af de eksisterende tilbud er reguleret via rammeaftalen. Som det fremgår af bekendtgørelsen om rammeaftaler på specialundervisningsområdet skal rammeaftalens udviklingsstrategi udarbejdes på baggrund af kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser om behovet for pladser. Som en del af udviklingsstrategien skal der indgå et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af pladser eller undervisningstilbud. I det følgende rettes der fokus på det fremtidige samarbejde og de udviklingstendenser, som kommunerne har beskrevet i deres kommunale indmeldinger for 2012 og For Taleinstituttet har kommunerne i 2011 givet indmeldinger, der giver anledning til et forventet fald i kommunernes efterspørgsel på kr. i forhold til den på daværende tidspunkt forventede efterspørgsel på kr. i Idet de aftalte ændringer først sættes i værk den 1. oktober 2012 er forventningerne til kommunernes anvendelse af Taleinstituttet som følger i 2012: kr. og i 2013: kr. I 2012 er der på baggrund af indmeldingerne i 2011 påbegyndt en afklaringsproces vedrørende Taleinstituttet med henblik på indgåelse af en fælles aftale om det fremtidige Taleinstitut, således at instituttet fremadrettet er i stand til at levere de aftalte ydelser på en fagligt og økonomisk bæredygtig måde. Under afklaringsprocessen i 2012 har der været udfordringer med at forene kommunernes ønsker til den fremtidige opgavevaretagelse med det der er realiserbart i forhold til at drive Taleinstituttet fagligt og økonomisk bæredygtigt. Disse udfordringer har bevirket, at det ikke har været muligt at udarbejde et forslag til aftale vedrørende Taleinstituttet, der kan indarbejdes i rammeaftalen for I det andet halvår af 2012 indgås der en aftale om, hvordan afklaringsprocessen fortsættes i 2013 samt hvilke vilkår der skal være gældende for Taleinstituttet i Aftalen udarbejdes som et tillæg til rammeaftalen for Indtil der er indgået nye 14

33 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2013 aftalevilkår for Taleinstituttet gælder de aftalevilkår, der fremgår af rammeaftalen for specialundervisningsområdet. Afklaringsprocessen i 2013 varetages i fortsættelse af processen i 2012, hvor der blev gennemført en drøftelse af forskellige modeller for den fremtidige opgavevaretagelse på området. Drøftelserne i 2012 medførte ikke en afklaring af hvilken model, der fremadrettet skal sikre den faglige og økonomiske bæredygtighed på området. I den videre afklaringsproces kan nye tilgange i forhold til opgavedelingen og opgaveløsningen, organisering og samarbejdet mellem Taleinstituttet og de enkelte kommuner blive undersøgt og vurderet. Eksempelvis kan det undersøges, hvorvidt en form for netværksorganisering kan være hensigtsmæssig. Parallelt hermed kan samarbejdet mellem kommunerne og Taleinstituttet fortsat udvikles indenfor rammerne af rammeaftalen og aftales gennem de bilaterale aftaler, som kan indgås indenfor kommunikationsinstitutområdet (jfr. bilag 4). Af hensyn til kommunernes ønske om et beredskab på området må nye tilgange som aftales i de bilaterale aftaler ikke medføre en risiko for en underminering af forsyningssikkerheden på området. Ligesom i det foregående år er kommunerne blevet bedt om at angive eventuelle ændringer i efterspørgslen i 2013 i forhold til Center for Døvblindhed og Høretab samt Institut for Syn og Hørelse. Regionen har ikke modtaget indmeldinger, hvori der angives forventninger om ændringer i efterspørgslen. Regionen forventer derfor ikke ændringer i efterspørgslen i forhold til Center for Døvblindhed og Høretab samt Institut for Syn og Hørelse i På Center for Døvblindhed og Høretab har der i 2012, ligesom i 2011, været opmærksomhed på en faldende efterspørgsel i forhold til specialiserede undervisningstilbud til børn med høretab. Tidlig screening har i kombination med den teknologiske udvikling på området - specielt med hensyn til Cochlear Implant - betydet en mærkbar nedgang i antallet af døve og hørehæmmede børn der henvises til de specialiserede undervisningstilbud på Center for Døvblindhed og Høretab. I takt med den faldende efterspørgsel har der været en markant stigning i efterspørgsel på specialrådgivning ved Småbørnsvejledningen på specialundervisningsområdet. Antallet af sager er steget fra 24 i 2006 til 41 sager i På den baggrund blev det i 2011 besluttet, at rådgivnings- og vejledningsfunktionen i Småbørnsvejledningen styrkes og opnormeres med en konsulentstilling i Fokusområder i 2012 På baggrund af Dialoggruppens evaluering i 2011, er der blevet vedtaget en ny aftalemodel for kommunikationsinstitutterne; Institut for Syn og Hørelse og Taleinstituttet (se bilag 4: Aftalemodellen for kommunikationsinstitutterne). Aftalemodellen trådte i kraft i 2012 og medfører væsentlige ændringer af betalingsmodellernes sammensætning. Fra 2012 finansieres Institutternes ydelser i væsentligt større omfang gennem time- eller enhedstakst, mens der foretages en væsentlig reduktion i antallet af ydelser, der er omfattet af objektiv finansiering, hvor finansieringen sker på baggrund af kommunernes befolkningsandel i regionen. 15

34 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2013 Den nye aftalemodel kan ikke sikre en faglig bæredygtighed på de højt specialiserede ydelser, såfremt kommunerne foretager væsentlige reduktioner i efterspørgslen. Den Administrative Styregruppe anbefaler derfor, at der i 2012, med afsæt i den nye aftalemodel, fokuseres på kommunikationsinstitutternes forudsætning for at bevare en økonomisk og faglig bæredygtighed for de ydelser, der forventes leveret af institutterne Fokusområder i 2013 Som det fremgår ovenfor har der i 2012 været opmærksomhed på en faldende efterspørgsel i forhold til specialiserede undervisningstilbud til børn med høretab, hvor tidlig screening i kombination med den teknologiske udvikling på området - specielt med hensyn til Cochlear Implant har betydet en mærkbar nedgang i antallet af døve og hørehæmmede børn der henvises til de specialiserede undervisningstilbud på Center for Døvblindhed og Høretab. I 2013 bringes der fokus på udviklingen i antallet af døve og hørehæmmede børn, der henvises til de specialiserede undervisningstilbud på Center for Døvblindhed og Høretab. I 2013 bringes der derudover fokus på afklaringsprocessen vedrørende Taleinstituttet. Afklaringsprocessens indhold afklares i det andet halvår af 2012, hvor der indgås aftale om, hvordan afklaringsprocessen fortsættes i Koordinering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre indbyrdes koordinering mellem de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i regionerne og de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune. Dette er nødvendigt, idet de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud anvendes tværregionalt Tilbuddene i regionen udgøres af specialundervisningstilbud, sociale tilbud og sikrede afdelinger til unge. Formålet er at sikre, at der til stadighed er det nødvendige antal pladser på landsplan, samt at regionerne gensidigt kan aflaste hinanden. Såfremt en kommunalbestyrelse har overtaget et af de omhandlede tilbud, overtages også koordineringsforpligtelsen. Danske regioner har i samarbejde med de fem regioner udarbejdet en beskrivelse af de lands- og landsdelsdækkende tilbud. Beskrivelsen kan findes på Danske Regioners hjemmeside ( 16

35 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet Specialundervisningsområdet Målgrupperne til tilbuddene er fysisk eller psykisk handicappede, herunder synshandicappede, hørehandicappede og personer med både syns- og hørehandicap. Indholdet i tilbuddene kan eksempelvis være dagtilbud, specialrådgivning og specialundervisning eventuelt tilrettelagt som et kostskoleophold. Den mellemregionale koordinering indebærer, at regionsrådene samordner kapaciteten og sammensætningen af tilbuddene samt størrelsen af taksterne. På specialundervisningsområdet driver Region Nordjylland 1 landsdækkende tilbud: Center for Døvblindhed og Høretab, er et landsdækkende tilbud og omfatter: undervisnings-, bo- og dagtilbud til børn, unge og voksne med døvblindhed (landsdækkende). en specialskole, fritidstilbud, voksenundervisning samt børnehave og vejledningscenter for børn og voksne med høretab (landsdelsdækkende). Materialecentret (landsdækkende). På de lands- og landsdelsdækkende tilbud defineres behovet for pladser ikke alene af behovet for pladser i de nordjyske kommuner. Således forudsættes, at kommunalbestyrelser og regionsråd sikrer indbyrdes koordinering mellem de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i regionerne. 17

36 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet Styringsaftale Dette kapitel indeholder specifikke vilkår vedrørende specialundervisningsområdet mens der henvises til styringsaftalen for socialområdet vedrørende generelle vilkår, der ligeledes er gældende for specialundervisningsområdet. Styringsaftalen for socialområdet er vedlagt som bilag 5. I det følgende redegøres der for tilbudsviften i Nordjylland, herunder tilbuddenes målgrupper og organisering. Derudover redegøres der for generelle aftaler om økonomi, særlige aftaler vedrørende kommunikationsinstitutterne, visitations- og bevillingsprocedurer for ydelser på kommunikationsinstitutterne, sagsgang med fri henvendelsesret på Institut for Syn og Hørelse samt tidsfrister og procedurer for visitation og indskrivning på Center for Døvblindhed og Høretab. 4.1 Tilbudsviften i Nordjylland I det følgende gives der indledningsvist en overordnet beskrivelse af specialundervisningsområdets målgrupper og organisering. De beskrevne tilbud er de specialundervisningstilbud, der drives af Region Nordjylland og som er omfattet af Regionens forsyningsforpligtelse. Den konkrete beskrivelse af de enkelte tilbud og deres målgrupper samt pladsantallet og rådgivnings- og undervisningsydelserne fremgår af bilag 1: Oversigt over ydelser på Center for Døvblindhed og Høretab, bilag 2: Oversigt over ydelser på kommunikationsinstitutterne og bilag 3: Oversigt over ydelser på Den Sikrede Institution Kompasset Tilbuddenes målgrupper og organisering Center for Døvblindhed og Høretab Center for Døvblindhed og Høretab er et lands- og landsdelsdækkende helhedstilbud til børn, unge og voksne med høretab eller døvblindhed. Center for Døvblindhed og Høretab driver en række tilbud på social- og specialundervisningsområdet. Nedenfor redegøres der for tilbuddene på specialundervisningsområdet. Tilbuddets indhold og organisering vedrørende børn, unge og voksne med høretab samt eventuelt yderligere funktionsnedsættelser: Center for Døvblindhed og Høretab er organiseret med en række afdelinger og tilbud målrettet mennesker med høretab: Vejledning til småbørn Skoletilbud, elevhjem og skolefritidsordning til skolebørn Skolerådgivning med vejledning og rådgivning i forhold til elever med høretab i lokale skoler Undervisning af voksne med høretab og voksne med behov for at lære tegnsprog 18

37 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2013 Kurser for professionelle, forældre og pårørende Center for Døvblindhed og Høretab driver herudover det landsdækkende center: Døveskolernes materialecenter, der udvikler, producerer og udgiver undervisnings-, informations og vejledningsmaterialer til og om mennesker med høretab, døvblinde mennesker samt professionelle på områderne. Tilbuddets indhold og organisering vedrørende børn, unge og voksne med døvblindhed: Center for Døvblindhed og Høretab er organiseret med en række afdelinger og tilbud målrettet døvblinde mennesker: Skoletilbud, skolefritidsordning og døgntilbud til skolebørn Døgn-, undervisnings og aktivitetstilbud til unge Døgn-, undervisnings og aktivitetstilbud til voksne Konsulentbistand vedrørende målgruppen Institut for Syn og Hørelse Instituttets overordnede målgrupper er: Unge og voksne hørehæmmede og tinnitusramte, hvortil der tilbydes rådgivning, vejledning og undervisning samt afprøvning af hjælpemidler. Børn, unge og voksne med alvorligt nedsat syn eller blinde, hvortil der tilbydes rådgivning, vejledning og undervisning samt afprøvning af hjælpemidler. Personer med væsentlig nedsat tale-, syns-, læse- eller skrivefunktion og deraf følgende kommunikationshandicap, hvortil der tilbydes rådgivning, vejledning og undervisning samt afprøvning af hjælpemidler. Institut for Syn og Hørelse tilbyder rådgivning, vejledning og undervisning til personer med høre- eller synsnedsættelse eller andre kommunikationsvanskeligheder som følge af en varig funktionsnedsættelse. Vejledningen og rådgivningen er desuden rettet mod pårørende og personale og andre med kontakt til målgrupperne. Instituttet består af en afdeling for syn og kommunikationsteknologi og en høreafdeling. Mens syns- teknologiområdet henvender sig til alle aldersgrupper, gælder høretilbuddet kun målgruppen efter afsluttet folkeskoleforløb. Hovedformålet for instituttets virke er at udrede de begrænsninger som funktionsnedsættelserne sætter i forhold til dagligt liv i hjemmet, i skolen, på arbejdspladsen og i fritiden, og at medvirke til løsninger, der i videst muligt omfang kan afhjælpe den enkelte. 19

38 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2013 Det samlede institut er en tværfaglig sammensat enhed, hvor kompetencer og viden anvendes på tværs af afdelinger og i forhold til løsninger i de enkelte sager. Taleinstituttet: Taleinstituttets tilbyder en bred vifte af ydelser til børn, unge og voksne med kommunikationsvanskeligheder, udviklingsmæssige vanskeligheder eller følger efter både medfødt og erhvervet hjerneskade. Taleinstituttets ydelser varetages opdelt på tre afdelinger: Tale- sprogafdeling, voksne Tale- sprogafdeling, børn Hjerneskadeafdeling Udgangspunktet for Taleinstituttets tilbud er en helhedsorienteret tilgang, hvor ydelserne er individuelt tilrettelagte og målrettet den enkeltes specifikke behov, og udføres i et tværfagligt samarbejde mellem talepædagoger, neuropsykologer, speciallærere, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere og socialpædagoger. Taleinstituttets overordnede målgrupper er: Voksne med tale-sprogproblemer, som f.eks. stemme-, stamme- og artikulationsproblemer. Der tilbydes udredning og specialiseret undervisning samt rådgivning og vejledning til borgere, deres pårørende, arbejdsgivere, arbejdspladser og professionelle netværk. Børn og unge med stemme-, stamme- og tale-sprog vanskeligheder samt udviklingsmæssige forstyrrelser, hvortil der tilbydes udredning og undervisning af børnene samt rådgivning, vejledning og supervision til forældre, relevante fagpersoner samt PPR. Børn, unge og voksne med kognitive, følelsesmæssige, sociale og fysiske følger efter hjerneskade. Der tilbydes neuropsykologisk udredning og rehabilitering, herunder genoptræning, rådgivning, vejledning, specialiseret undervisning, arbejdsafklaring og behandling. Der tilbydes desuden rådgivning og vejledning af pårørende, netværk og fagprofessionelle, samt mulighed for langtidsopfølgning på børn op til voksenalderen. Taleinstituttet varetager derudover rådgivning vedrørende hjælpemidler til personer med talevanskeligheder / kognitive vanskeligheder. Instituttet instruerer i brugen af hjælpemidlerne samt indsamler og formidler ny viden inden for området til brugere og professionelle. Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb Ud over ovenstående driver Regionen særligt tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb (STU) efter individuel aftale med kommunerne. På nuværende tidspunkt driver Regionen særligt tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb på Center for Døvblindhed og Høretab og Behandlingscentret Østerskoven. Der fremgår nærmere information om indholdet af STU-forløbene på tilbuddenes hjemmesider, henholdsvis: 20

39 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet Center for Døvblindhed og Høretab: - Behandlingscentret Østerskoven: Rammeaftalen principper og forpligtelser I kapitlet nedenfor redegøres der for tidsfrister og procedurer for visitation og indskrivning på Center for Døvblindhed og Høretab Tidsfrister og procedurer for visitation og indskrivning på Center for Døvblindhed og Høretab Der gælder særlige tidsfrister og procedurer for visitation og indskrivning til undervisnings- og vejledningstilbud på Center for Døvblindhed og Høretab efter folkeskolelovens 20 stk. 3 og lov om specialundervisning for Voksne 1 stk.2. Specialundervisning for børn Visitationsgangen til skoletilbuddet fra august på Center for Døvblindhed og Høretab efter folkeskolelovens 20, 3 er i hovedtræk som følger: Senest: 1. februar Kommunen indsender matchningsskema til Regionen 15. marts Kommunen returnerer underskrevet betalingsaftale til Regionen Der skal desuden ske meddelelse om udskrivning eller fortsættelse i tilbuddet inden den 1. februar. Specialundervisning for voksne Visitationsgangen til undervisningstilbud for voksenundervisning på Center for Døvblindhed og Høretab og undervisning af unge og voksne på Center for Døvblindhed og Høretab efter lov om Specialundervisning for voksne 1,2 er i hovedtræk som følger: Center for Døvblindhed og Høretab (hørehandicapområdet): Optagelse august / januar. Senest: 1. marts/1. oktober Ansøgningsskema indgives til kommunen 1. april/1. november Kommunen indsender matchningsskema til Regionen 15. maj/15. december Kommunen returnerer underskrevet betalingsaftale til Regionen Center for Døvblindhed og Høretab (døvblindeområdet): Optagelse august Senest 1. februar Kommunen indsender matchningsskema til Regionen 15. marts Kommunen returnerer underskrevet betalingsaftale til Regionen 21

40 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2013 Betalingsaftalen for både børn og voksne har et opsigelsesvarsel på løbende måned + 3 måneder. Den købende kommune er forpligtet til at afregne for den købte plads, uanset om pladsen i løbet af perioden bliver tom dog kan en anden elev efter aftale mellem kommune og Region placeres i den ledige plads. Få nærmere information om tidsfrister og procedurer for visitation og indskrivning på Regionens hjemmeside på internetadressen Generelle aftaler om økonomi I forbindelse med rammeaftalen på socialområdet er der indgået en styringsaftale med fælles retningslinjer for finansiering og takstberegning. Der er enighed om, at denne styringsaftale ligeledes er gældende for specialundervisningsområdet. Styringsaftalen for socialområdet fremgår af bilag 5. Mens rammeaftalen indeholder de specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser, fastsætter styringsaftalen principperne for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på specialundervisningsområdet, som er omfattet af rammeaftalerne. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Dette sikrer ensartede og sammenhængende vilkår for de tilbud, der varetager ydelser inden for begge rammeaftaleområder Særlige aftaler vedrørende kommunikationsområdet På kommunikationsområdet er der indgået en særlig aftalemodel for Taleinstituttet og Institut for Syn og Hørelse, hvori der redegøres for baggrund og principper for strukturering af ydelsespakker og betalingsmodeller samt model for henvisning på kommunikationsinstitutterne i Region Nordjylland (se bilag 4). For Taleinstituttet indgås der i det andet halvår af 2012 en aftale om, hvordan afklaringsprocessen vedrørende instituttet fortsættes i 2013 samt hvilke vilkår der skal være gældende for instituttet i Aftalen udarbejdes som et tillæg til rammeaftalen for Indtil der er indgået nye aftalevilkår for instituttet gælder de aftalevilkår, der fremgår af rammeaftalen for specialundervisningsområdet, herunder aftalemodellen for kommunikationsinstitutterne. Aftalemodellen omfatter to betalingsmodeller; takst og trækningsret, hvor sidstnævnte alene anvendes på Institut for Syn og Hørelse. Ydelser med trækningsret sikrer, at der stilles et basisberedskab til rådighed for borgere og ansatte på tværs af kommunerne og ydelserne er en forudsætning for leverancen af de takstfinansierede ydelser. Ydelserne leveres som obligatoriske ydelser med mindre, at den enkelte kommune foretager et aktivt fravalg. Ydelserne kan alene fravælges såfremt kommunen ikke forventer at benytte de takstfinansierede ydelser på henholdsvis høre- eller synsområdet på Institut for Syn og Hørelse. Ved trækningsretten opkræves de tilmeldte kommuner kvartalsvist en andel af de samlede udgifter til de pågældende ydelser, svarende til deres befolkningsandel. Ydelser med takst afregnes månedsvist. 22

41 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2013 Som det fremgår af oversigten over ydelser i bilag 2, er der fri henvendelsesret på følgende ydelser på Institut for Syn og Hørelse: - 2.A Småbørn (0-6 år) - Syn og handikapteknologi - 2.B Skolebørn (6-18 år) - Syn og handikapteknologi - 2.C Unge & voksne - Høre, syn og handikapteknologi - 2.D Børn & voksne - medicinsk-optisk øjenlidelser Den frie henvendelsesret gør det muligt for borgere at henvende sig til instituttet vedrørende indledende udredning og eventuel kortvarig aktivitet uden forudgående visitation inden for en årlig ramme på op til 5 timer. Taleinstituttets ydelser er ikke omfattet af fri henvendelsesret med mindre andet aftales mellem instituttet og de enkelte kommuner. Der kan hvert år indgås bilaterale aftaler mellem de enkelte institutter og de enkelte kommuner. I de bilaterale aftaler kan kommunerne bl.a. foretage til- og fravalg af ydelser med trækningsret med virkning for de efterfølgende år. De bilaterale aftaler giver derudover mulighed for at indgå nærmere aftale omkring fravalg af takstfinansierede ydelser, samt indgåelse af aftaler omkring vilkårene for fri henvendelsesret samt øvrige vilkår i forhold til borgernes henvendelsesprocedure på institutterne. Den konkrete sammensætning af ydelsespakker, betalingsmodeller og takster fremgår af bilag 2. Aftalemodellen er nærmere beskrevet i bilag 4. Med henblik på en forenkling af de administrative sagsgange mellem institutter, kommuner og region er der i 2010 blevet implementeret en række anbefalinger, herunder bl.a.: en tilpasning vedrørende håndtering af afbrudte forløb, hvor institutterne giver kommunerne besked, når der opstår udeblivelser eller afbrudte forløb forenkling af afregningsproceduren gennem kvartalsvis ácontobetaling på ydelse 2.C på Institut for Syn og Hørelse. Forenklingen sikrer et reduceret tidsforbrug i forhold til afregningen i kommunalt regi. Med ordningen betaler kommunerne ved slutningen af hvert kvartal et ácontobeløb baseret på sidste års forbrug. Tiltaget er udgiftsneutralt for kommunerne, idet der, når året er omme, afregnes efter kommunens faktiske forbrug. Ydelserne har tidligere medført mange afregninger på små beløb og forenklingen forventes at medføre at antallet fakturaer årligt reduceres fra ca fakturaer i alt pr. år til fem fakturaer for den enkelte kommune pr. år. Udsending af kvartalsoversigter til de enkelte kommuner med oversigt over den enkelte kommunes forbrug for indeværende år. Oversigterne omfatter: Udgifter (kr.) på ydelsesniveau Udgifter (kr.) på CPR-nummer niveau Faktiske udgifter (kr.) for áconto-ydelser på CPR-niveau ændring af proceduren for bevilling af hjælpemidler på Institut for Syn og Hørelse, der hidtil har udsendt 2500 faglige vurderinger årligt i forbindelse med bevilling af hjælpemidler fra den fælleskommunale hjælpemiddelpulje. 23

42 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2013 Dette er ændret således, at der månedsvist udsendes en liste over borgere, som har fået udlånt hjælpemidler midlertidigt. Listen, der indeholder borgernes stamoplysninger bilægges de midlertidige udlånserklæringer fra borgerne. Kommunerne kan på denne baggrund permanentgøre udlånene og udsende bevillingsbreve til borgerne. Omlægningen medfører, at der administrativt spares udsendelse og behandling af minimum 1800 individuelle faglige vurderinger årligt og medfører dermed en reduceret administrationsbyrde for kommunerne og instituttet. udarbejdelse af fælles skabelon for anmodning om bevilling af ydelser på institutterne samt ny skabelon for udredningerne på Institut for Syn og Hørelse Visitations- og bevillingsprocedurer for ydelser på kommunikationsinstitutterne Der er udarbejdet fælles procedurer for visitation og bevilling for institutterne, gældende fra Procedurerne beskriver, hvordan sagsgangene skal være i samspillet mellem borger, kommune og kommunikationsinstitut. I forbindelse med ydelser med trækningsret er kun borger og institut involveret. For ydelser med takstfinansiering opereres der med to hovedtyper af sagsgange: sagsgang med fri henvendelsesret sagsgang hvor kommunen henviser Sagsgang med fri henvendelsesret på Institut for Syn og Hørelse Som det fremgår aftalemodellen for kommunikationsinstitutterne (bilag 4) er der fri henvendelsesret på enkelte af instituttets ydelser. Sagsgangen med fri henvendelsesret er den mest almindelige sagsgang for kommunikationsydelserne. Der kan være 6 trin i denne type sagsgang: 1. Borgerens henvendelse 2. Rådgivning, udredning og kortvarig aktivitet (under 5 timer) 3. Ansøgning om visitation og anmodning om bevilling fra kommunen 4. Meddelelse af afgørelse om visitation og bevilling til borger og institut 5. Iværksættelse af ydelse 6. Eventuel ny visitation og bevilling 24

43 Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2013 Sagsgang når kommunen henviser I nogle tilfælde kan et sagsforløb starte ved, at kommunen ønsker at visitere til et forløb, hvor udredningen allerede er foretaget. Det kan f.eks. være tilfældet på PPRområdet, hvor der rettes henvendelse til det pågældende institut via et henvisningsskema, der kan findes på det enkelte instituts hjemmeside. Efter en indledende kontakt med det pågældende institut starter sagsgangen i givet fald ved trin 4. Generelt vedrørende begge sagsgange Alle sagsgange foregår så vidt muligt elektronisk. Kontakt mellem kommune og institut foregår via en kommunal kontaktperson, kommunen har udpeget. Særligt vedrørende børneområdet på Institut for Syn og Hørelse: For småbørn og skoleelever kan der indgås en 1-årig visitationsaftale, idet der kan være mange enkelt-henvendelser i løbet af et år, der typisk kan løses umiddelbart ved en kort samtale eller ved en kortvarig indsats. I forbindelse med de 1-årige visitationsaftaler modtager kommunerne kvartalsvise opgørelser over forbruget, som tilfældet ved de øvrige takstfinansierede ydelser på institutterne. Flere oplysninger om sagsgangene kan findes på under menuen Anvendelse af regionens tilbud på eller kan fås ved henvendelse til det enkelte institut. 25

44 5. Bilag 1 Oversigt over ydelser på Center for Døvblindhed og Høretab Oplysninger om tilbud/ydelser på Center for Døvblindhed og Høretab omfattet af rammeaftalen for specialundervisningsområdet I de følgende skemaer beskrives de enkelte tilbud/ydelser på Center for Døvblindhed og Høretab, som er omfattet af rammeaftalen for specialundervisningsområdet Beskrivelsen er udarbejdet på ydelsesniveau. Opgørelsen er opdelt på målgrupper, og det vil således være muligt at se det samlede antal pladser, der er til rådighed for målgruppen på Center for Døvblindhed og Høretab i Lands- og landsdelsdækkende ydelser på Center for Døvblindhed og Høretab Målgruppe Ydelse Lovgrundlag Pladsantal Bel.pct. Takst Enhed Budget Undervisningstilbud til børn og unge under 18 år Undervisningstilbud til voksne 2013 Materialecentret (obj. finansieret) FSL 20/LSV , Styk Skoleafd. - Børn med høretab (obj. finansieret) FSL 20, stk , Styk Skoleafd. - Børn med høretab FSL 20, stk , Dag Skoleafd. - Børn med høretab m. ydr. funk.nedsæt. FSL 20, stk , Dag Skoleafd. for døvblinde børn (obj. finansieret) FSL 20, stk , Styk Skoleafd. for døvblinde børn FSL 20, stk , Dag Skoleafd. - Voksne med høretab LSV 1, stk ,0 332 Time Skoleafd. for døvblinde unge LSV 1, stk , Dag Skoleafd. for døvblinde voksne LSV 1, stk ,0 176 Dag I forhold til ovenstående objektivt finansierede ydelser henvises der i øvrigt til nedenstående bekendtgørelse for information om finansiering, takstberegning og fordelingskriterier: Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne (BEK nr. 447 af 19/05/2006) Den faktiske fordeling herunder prisen for den enkelte kommune kan findes på Regionens hjemmeside: specialsektoren.rn.dk 26

45 6. Bilag 2 Oversigt over ydelser på kommunikationsinstitutterne I de følgende skemaer er det beskrevet, hvilke ydelsespakker kommunikationsinstitutterne tilbyder på specialundervisningsområdet til borgere med tale-, høre-, syns- og kommunikationsvanskeligheder. På baggrund af sammenlægningen af Høreinstituttet og Institut for Syn og Teknologi til Institut for Syn og Hørelse samt på baggrund af evalueringen af kommunikationsinstitutterne i 2010 er der blevet udarbejdet nye og mere overskuelige oversigter over ydelserne på Institut for Syn og Hørelse og Taleinstituttet. På kommunikationsområdet er der udviklet en særlig finansieringsmodel vedrørende ydelser fra Taleinstituttet og Institut for Syn og Hørelse. Finansieringsmodellen kombinerer 2 betalingsmodeller: På Institut for Syn og Hørelse anvendes trækningsret i forbindelse med ydelser med anonym rådgivning / vejledning, hjælpemiddeludstillinger o. lign. som ikke kan registreres på CPR-nummer. På begge institutter anvendes takstfinansiering ved en række veldefinerede ydelsespakker. For ydelser med trækningsret gælder det, at kun kommuner, der har tilmeldt sig, kan bestille ydelserne. Ved trækningsret opkræves de tilmeldte kommuner en andel af de samlede udgifter til de pågældende ydelser, svarende til deres befolkningsandel i regionen. Der er fri henvendelsesret for borgere til ydelser på Institut for Syn og Hørelse til ydelse 2A, 2B, 2C og 2D. I forbindelse med ydelser med takstfinansiering omfatter den frie henvendelsesret indledende udredning, rådgivning og eventuel kortvarig aktivitet inden for en årlig ramme på op til 5 timer pr. borger uden forudgående visitation. Mange ydelser leveres efter flere lovgivninger og er omfattet af begge rammeaftaler. Den samme ydelse kan indeholde udredning, rådgivning, specialpædagogisk bistand, hjælpemidler, undervisning m.m. Sådanne ydelser kan ikke leveres efter 1 lovområde alene, men leveres som en samlet ydelse. Den konkrete sammensætning af ydelsespakker og betalingsmodeller fremgår af den følgende oversigt. For yderligere oplysninger om finansieringsmodellen henvises til aftalemodellen i bilag 4. Detaljerede ydelsesbeskrivelser kan findes på de enkelte institutters hjemmeside. 27

46 Ydelseskatalog for Institut for Syn og Hørelse Ydelsesnavn Målgruppe Beskrivelse Lovgrundlag 1A Generel rådgivning Generel vejledning og information og rådgivning. 2A Småbørn (0-6 år) - Syn og ASK Personer med nedsat syn, hørelse eller andre kommunikationsvanskeligheder, samt pårørende og professionelle. Småbørn (0-6 år). Syn og alternativ supplerende kommunikation (ASK). (Fri henvendelsesret inden for en årlig ramme på op til 5 timer) Rådgivning, vejledning og undervisning. Afprøvning af hjælpemidler. SEL 5, 10, 11 og 12 FSL 20 LSV 1 SEL 5, 10, 11, 112 og 113 FSL 20 Anslået fordeling på lovgrundlag FSL/ SEL LSV Normering (timer) Takst (kr.) Enhed Finansieringsform 70% 30% Styk Trækningsret 80% 20% Time Takst 2B Skolebørn (6-18 år) Syn og ASK Skolebørn (6-18 år). Syn og alternativ supplerende kommunikation (ASK). (Fri henvendelsesret inden for en årlig ramme på op til 5 timer) Rådgivning, vejledning og undervisning. Afprøvning af hjælpemidler. SEL 5, 10, 11, 112 og 113 FSL 20 20% 80% Time Takst 2C Unge & voksne Høre Unge og voksne. Høre. (Fri henvendelsesret inden for en årlig ramme på op til 5 timer) Rådgivning, vejledning og undervisning. Afprøvning af hjælpemidler. SEL 5, 10, 12, 112 og 113 LSV 1 60% 40% Time Takst (a conto) 2C Unge & voksne - Syn og ASK Unge og voksne. Syn og alternativ supplerende kommunikation (ASK). (Fri henvendelsesret inden for en årlig ramme på op til 5 timer) Rådgivning, vejledning og undervisning. Afprøvning af hjælpemidler. SEL 5, 10, 12, 112 og 113 LSV 1 60% 40% Time Takst (a conto) 28

47 Ydelsesnavn Målgruppe Beskrivelse Lovgrundlag 2D Børn & voksne - Børn og voksne med medicinsk-optisk Rådgivning og vej- SEL 5, 10, medicinsk-optisk øjenlidelsedelser. definerede øjenliledning. 12, 112 Afprøvning af hjælpemidler. (Fri henvendelsesret inden for en årlig ramme på op til 5 timer) Anslået fordeling på lovgrundlag FSL/ SEL LSV Normering (timer) Takst (kr.) Enhed 100% Time Takst Finansieringsform 2E Voksne med høre-, syns- eller ASKproblemer Voksne med høre-, syns- eller alternativ supplerende kommunikationsproblemer. Kommunikationsundervisning. LSV 1 100% Time Takst 3A Hjælpemiddelpulje - Optiske og IThjælpemidler 3B Hjælpemiddelpulje - Øvrige synshjælpemidler Fælleskommunal hjælpemiddelpulje. Syns- og teknologiområde, optiske hjælpemidler, IThjælpemidler. Fælleskommunal hjælpemiddelpulje. Syns- og teknologiområde, øvrige synshjælpemidler. Forsyning og servicering af hjælpemidler. Forsyning og servicering af hjælpemidler. SEL 112 og 113 SEL 112 og % Styk Trækningsret 100% Styk Trækningsret 3C Hjælpemiddelpulje - Undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler Fælleskommunal hjælpemiddelpulje. Syns- og handikappede børn, særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler. Forsyning og servicering af hjælpemidler. FSL % Styk Trækningsret Den budgetterede belægningsprocent er for de objektivt finansierede ydelser (1A og 3A -3C) 100% og de timebaserede ydelser (2A 2E) 95%. Den faktiske fordeling af de objektivt finansierede ydelser herunder prisen for den enkelte kommune kan findes på Regionens hjemmeside: specialsektoren.rn.dk. 29

48 Ydelseskatalog for Taleinstituttet Område/målgruppe Ydelseskategori Indhold/beskrivelse Hjerneskadeområdet 1A Sagsgennem- Tilbud til børn, unge og voksne, gang/visitationsbi- med kognitive, kommunikationsmæssige, stand følelsesmæssige, sociale og fysiske følger efter en erhvervet hjerneskade. Målgruppe: Børn, unge og voksne med følger efter en erhvervet hjerneskade. Skaden skal være lægeligt diagnosticeret, opstået pga. traume og sygdom, færdigbehandlet og ikkeprogredierende. Der har været tale om normalt intellektuelt funktionsniveau forud for skadens opståen. Lovgivning: Ydelserne kan leveres efter: - Lov om social service - Folkeskoleloven - Lov om specialundervisning for voksne - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik 1B Udredning og undersøgelse 1C Undervisning og rehabilitering Helhedsorienteret vurdering af indsatsmuligheder i forhold til den enkelte borgers vanskeligheder. Der indhentes journaloplysninger og gennemføres samtale med den ramte samt evt. pårørende. Sagsgennemgangen inddrager alle relevante forhold omkring borgerens situation og indeholder rådgivning og vejledning i forhold til den enkeltes behov. Der udfærdiges en skriftlig rapport til kommunen, der indeholder konkrete forslag til videre foranstaltning, herunder behov for yderligere specialiserede undersøgelser. Alle undersøgelser bygger på en helhedsorienteret, neuropsykologiskbaseret tilgang. De iværksættes på baggrund af kommunal bevilling og målrettes den enkeltes individuelle behov. Undersøgelser kan rekvireres såvel enkeltvis som i kombination, hvor de udføres i tæt koordinerede forløb i tværfagligt sammensatte teams. Et forløb tilrettelægges på baggrund af den enkelte borgers specifikke behov, og indeholder en eller flere af nedenstående elementer: - talepædagogisk undervisning - kognitiv træning - praktisk træning - samtaleterapi - fysio-/ergoterapeutisk behandling - konditions- og styrketræning - specialrådgivning - træning af sociale færdigheder - socialfaglig rådgivning - inddragelse af pårørende og/eller arbejdsplads m.fl. Forløb kan tilrettelægges som individuelt eller gruppebaseret forløb såvel som en kombination heraf, afhængigt af hvad der vurderes at give den største effekt, og kan gives med varierende intensitet. Normering (timer) Timetakst (kr.) D Rådgivning, vejledning og supervision Tilkøbsydelser i forhold til personer med erhvervet hjerneskade, f.eks.: Ydelser målrettet interessentgrupper, f.eks. pårørende eller professionelle, herunder: supervision til kommunale professionelle, skræddersyede kursus/uddannelsesforløb, Tematisk rådgivning og sparring, Fagspecifik supplering af kommunens egne tilbud, udvidet visitationsbistand. m.v. 30

49 Område/målgruppe Ydelseskategori Indhold/beskrivelse Tale-/sprogområdet, Voksngang/visitationsbi- 2A Sagsgennem- Tilbud til voksne med specifikkesprogvanskelighederstand Målgruppe: 1: Voksner med stemmevanskeligheder 2: Voksne med stammen/løbsk tale 3: Strubeløse 4: Mundhuleoperede 5: Dysartri 6:Parkinson 2B Udredning og undersøgelse Helhedsorienteret specifik vurdering af indsatsmuligheder i forhold til den enkelte borgers vanskeligheder. Der indhentes journaloplysninger og gennemføres samtale med klienten samt evt. pårørende. Sagsgennemgangen inddrager alle relevante forhold omkring borgerens situation, og indeholder rådgivning og vejledning i forhold til den enkeltes behov. Der udfærdiges en skriftlig rapport til kommunen, der indeholder konkrete forslag til videre foranstaltning, Specifik logopædisk udredning af målgruppen. Udredning med henblik på logopædisk diagnose, og forslag til foranstaltning. Udredningen munder ud i et skriftligt oplæg med forslag til videre foranstaltning Normering (timer) Timetakst (kr.) Lovgivning: - Lov om specialundervisning for voksne 2C Undervisning Specialiseret undervisning med udgangspunkt i borgerens specifikke behov og ressourcer og tilrettelægges, så forløbet bliver så optimalt som muligt. Undervisningen er ofte individuel, men kan også foregå i mindre grupper efter behov. Fysioterapeut og psykolog kan inddrages i begrænset omfang, hvor det vurderes at have en positiv effekt på det videre undervisningsforløb D Rådgivning, vejledning og supervision Tilkøbsydelser i forhold til personer med stemme/stamme vanskeligheder, f.eks.: Ydelser målrettet interessentgrupper, f.eks. pårørende eller professionelle, herunder: supervision til kommunale professionelle, skræddersyede kursus/uddannelsesforløb, tematisk rådgivning og sparring, fagspecifik supplering af kommunens egne tilbud, udvidet visitationsbistand 31

50 Område/målgruppe Ydelseskategori Indhold/beskrivelse Tale-/sprogområdet, Børn 3A Sagsgennem- Helhedsorienteret vurdering af indsatsmuligheder i forhold til det enkelte barns vanskeligheder Tilbud til småbørn og skolebørn, gang/visitationsbi- på baggrund af PPR's udredninger. Rådgivning og vejledning i forhold til der har tale-sprog vanstand den enkeltes specifikke behov. skeligheder eller andre udviklingsmæssige Der udfærdiges en skriftlig rapport til PPR. vanskeligheder, Målgruppe: Børn med: - Dysfasi (vanskeligheder i tale-sprogudvikling) - Dysfonologi (udtalevanskeligheder) - Generelle og multiple funktionsnedsættelser - Oralmotoriske problemstillinger - Læbe- ganespalte - Stammen - Stemmevanskeligheder - udviklingsmæssige vanskeligheder (f.eks. ADHD, autismespektrum forstyrrelser og medfødte hjerneskader) Lovgivning: Ydelserne kan leveres efter: - Lov om social service - Folkeskoleloven 3B Udredning og undersøgelse 3C Undervisning Udredning ved børneafdelingens neuropsykolog, talepædagog, pædagog, ergo- og fysioterapeut. Alle undersøgelser bygger på en helhedsorienteret, neuropsykologiskbaseret tilgang. En undersøgelse iværksættes på baggrund af henvendelse fra PPR og målrettes det enkelte barns behov. Undersøgelser kan rekvireres enkeltvis såvel som i kombination og kan foregå i barnets nærmiljø og/eller på Taleinstituttet. Derudover tilbydes det gruppebaserede observationsforløb, en samtidig tværfaglig udredning af barnets vanskeligheder. Gennem observationer, test og screeninger afdækkes og beskrives barnets sprogfunktioner, sansemotoriske udvikling, intellektuelle funktionsniveau og sociale udvikling. Der laves en tværfaglig rapport, som sendes til forældre, PPR og egen læge, og afholdes afslutningskonference for hvert barn. Undervisningen kan foregå i barnets nærmiljø og/eller på Taleinstituttet. Intensiv undervisning, enkeltvis eller i gruppeforløb, baseret på Taleinstituttets enkeltudredninger, observationsgruppeforløb eller PPR udredning. Undervisningen er rettet mod det enkelte barns sproglige vanskeligheder samt generel stimulering og orientering. Afprøvning af alternative kommunikationshjælpemidler. Videoanalyse. Der udfærdiges statusrapport ved endt undervisning, samt gives vejledning til forældre, fagpersonale og PPR. Normering (timer) Timetakst (kr.) D Rådgivning, vejledning og supervision Tilkøbsydelser i forhold til børn med tale/sprogproblemer, f.eks.: ydelser målrettet interessentgrupper, f.eks. pårørende eller professionelle, herunder: supervision til kommunale professionelle, skræddersyede kursus/uddannelsesforløb, Tematisk rådgivning og sparring, fagspecifik supplering af kommunens egne tilbud, udvidet visitationsbistand Den budgetterede belægningsprocent for Taleinstituttets ydelser er 95%. 32

51 Som det fremgår af aftalemodellen for Taleinstituttet og Institut for Syn og Hørelse (se bilag 4) varetages institutternes ydelser i henhold til lovgivningen på social- og specialundervisningsområdet, men kan ligeledes varetages i henhold til lovgivningen på beskæftigelsesområdet. Dette gælder som en generel mulighed på tværs af kommunikationsinstitutterne. Rammerne for kommunernes anvendelse af institutternes ydelser på beskæftigelsesområdet konkretiseres gennem bilaterale aftaler mellem de enkelte kommuner og de enkelte institutter. 33

52 7. Bilag 3 Oversigt over ydelser på Den Sikrede Institution Kompasset Oplysninger om tilbud/ydelser på Den Sikrede Institution Kompasset omfattet af rammeaftalen for specialundervisningsområdet Nedenfor fremgår de tilbud/ydelser på Den Sikrede Institution Kompasset, som er omfattet af rammeaftalen for specialundervisningsområdet Beskrivelsen er udarbejdet på ydelsesniveau. Opgørelsen er opdelt på målgrupper og det vil således være muligt at se det samlede antal pladser, der er til rådighed for målgruppen på Den Sikrede Institution Kompasset i Målgruppe Ydelse Lovgrundlag Pladsantal Bel. pct. Takst Enhed Budget 2013 Undervisningstilbud til unge under 18 år Kompasset - Undervisning FSL 20, stk Dag

53 8. Bilag 4 Aftalemodel for kommunikationsinstitutterne Dette bilag til rammeaftalerne for social- og specialundervisningsområdet beskriver baggrund og principper for strukturering af ydelsespakker og betalingsmodeller samt model for henvisning på kommunikationsinstitutterne i Region Nordjylland. Ønsket med aftalemodellen er med virkning fra 2012, at styrke det eksisterende samarbejde mellem Regionen og kommunerne og skabe fleksible vilkår for valg og levering af kommunikationsinstitutternes ydelser. Derudover skal den nye aftalemodel sikre en overskuelig ydelses- og takststruktur, hvor ydelserne i højere grad finansieres på baggrund af ren takstfinansiering. Aftalemodellen skal sikre, at den øgede forskellighed i efterspørgslen blandt kommunerne imødekommes og understøtte en retfærdig og gennemsigtig finansiering af ydelserne, hvor den enkelte kommune alene betaler, for de ydelser den bruger. Samtidig skal modellen sikre en hensigtsmæssig balance mellem ønsket om mere direkte kommunal indflydelse på de enkelte ydelsesforløb og hensynet til at minimere medgået tid til administration. Historisk baggrund Kommunikationsinstitutterne i Nordjyllands Amt var indtil strukturreformens ikrafttræden amtsligt finansieret og var organiseret på en sådan måde, at der var fri henvendelsesret på alle kommunikationsinstitutternes ydelser. Den hidtidige amtslige praksis blev videreført i 2007 efter aftale med kommunerne. Siden 2008 har kommunikationsinstitutterne været omfattet af tre betalingsmodeller, herunder: 1) en kombinationsmodel med takst og abonnement 2) trækningsret 3) enheds- eller timetakst Derudover omfattede aftalemodellen fri henvendelsesret på generelle rådgivningsydelser samt indledende udredning og eventuel kortvarig aktivitet på op til 6 timer. I rammeaftalerne for 2011 fremgår der en nærmere beskrivelse af de tre betalingsmodellers indhold samt vilkårene for den fri henvendelsesret (se bilag 5 i rammeaftalen for socialområdet 2011 og bilag 3 i rammeaftalen for specialundervisningsområdet 2011). I december 2008 besluttede Den Administrative Styregruppe, at der skulle foretages en evaluering af kommunikationsområdet med henblik på rammeaftalerne for Hovedformålet med processen var, at: skabe dialog med henblik på at få tilpasset og optimeret samarbejdet inden for rammerne af den daværende aftale, og skabe et kvalificeret grundlag for anbefalinger til, på hvilke områder den aftalte model eventuelt skal ændres i forbindelse med rammeaftalerne for

54 Til dette formål blev der nedsat en Dialoggruppe bestående af repræsentanter fra kommunerne i regionen, kommunikationsinstitutterne og Specialsektorens administration. Den Administrative Styregruppe tilsluttede sig i november 2009 Dialoggruppens anbefalinger til justeringer inden for rammerne af den daværende aftalemodel, der blev fastholdt uændret med virkning for I juni 2010 besluttede Den Administrative Styregruppe, at Dialoggruppen i efteråret 2010 skulle foretage en evaluering af aftalemodellen for kommunikationsinstitutterne med henblik på rammeaftalerne for Nærværende aftalemodel er blevet udarbejdet på baggrund af Dialoggruppens evaluering og anbefalinger. Opsummering af aftalemodellen for kommunikationsinstitutterne Aftalemodellen medfører bl.a. følgende ændringer i forhold til den tidligere aftalemodel: - kombinationsmodellen med takst og abonnement bortfalder - antallet af ydelser der er omfattet af den fri henvendelsesret reduceres på Institut for Syn og Hørelse og ophører på Taleinstituttet med mindre andet aftales bilateralt mellem de enkelte kommuner og Taleinstituttet - omfanget af timer i den fri henvendelsesret reduceres fra 6 til 5 timer på Institut for Syn og Hørelse - omfanget af trækningsretten reduceres på Institut for Syn og Hørelse mens trækningsretten bortfalder som betalingsmodel på Taleinstituttet Med henblik på at skabe mere fleksible vilkår for valg og levering af ydelser på kommunikationsinstitutterne, bortfalder abonnementsordningen i aftalemodellen fra og med Med abonnementsordningens bortfald vil de ydelser, der i 2011 er omfattet af abonnementsordningen, overgå til finansiering gennem enheds- eller timetakst i Ydelserne der var omfattet af abonnementsordningen vurderes fortsat at kunne bevares og udbydes med enheds- eller timetakstfinansiering. På Taleinstituttet ophører trækningsretten som finansieringsform, idet alle ydelser der hidtil er blevet finansieret gennem trækningsretten indregnes i timetaksten. Ydelserne overgår dermed til finansiering gennem de ydelser, der er omfattet af enheds- eller timetakst. Ydelserne, der hidtil har været omfattet af trækningsretten, omfatter bl.a. daglig borgerbetjening via telefon, mail og personligt fremmøde. Derudover varetages der faglig rådgivning og servicering af kommunernes personale og eksterne fagfolk, hvor indsatsen ikke kan henføres til en klientsag eller egentlig ydelse. I det følgende beskrives aftalemodellens konstruktion samt kommunikationsinstitutternes betalingsmodeller med takstfinansiering og trækningsret samt vilkårene for den frie henvendelsesret. 36

55 Aftalemodellens konstruktion Den nye aftalemodel består af aftalevilkår på 3 niveauer, herunder: - niveau 1: der omfatter vilkår på tværs af kommunikationsinstitutterne, - niveau 2: der omfatter specifikke vilkår for det enkelte institut - niveau 3: der omfatter områder hvor vilkårene fastsættes gennem bilaterale samarbejdsaftaler mellem de enkelte institutter og de enkelte kommuner Aftalemodellens niveau 1 omfatter aftalevilkår vedrørende enheds- og timetakst mens niveau 2 omfatter aftalevilkår vedrørende trækningsretten og den fri henvendelsesret. Aftalemodellens niveau 1 og 2 er obligatoriske for alle kommuner med mindre andet aftales på niveau 3, som ikke er i modstrid med betingelserne på niveau 1 og 2. Aftalemodellens niveau 3 omfatter ligeledes vilkår vedrørende trækningsretten og den fri henvendelsesret. Aftalevilkårene på niveau 3 afklares gennem bilaterale samarbejdsaftaler mellem de enkelte institutter og de enkelte kommuner. Derudover kan samarbejdsaftalerne bl.a. omfatte specifikke aftalevilkår omkring placeringen af lokaler og lokal repræsentation og træffetider i de enkelte kommuner samt andre forhold, der sikrer et hensigtsmæssigt samspil mellem kommunerne og institutternes administration. For at tydeliggøre hvilket niveau aftalevilkårene vedrører, henvises der løbende i aftalemodellen til aftalemodellens 3 niveauer. Sammenhængen mellem aftalemodellens 3 niveauer kan illustreres som vist nedenfor: Niveau 1 Aftalevilkår der gælder på tværs af kommunikationsinstitutterne Niveau 2 Aftalevilkår for Institut for Syn og Hørelse (ISH) Aftalevilkår for Taleinstituttet (TI) Niveau 3 Samarbejdsaftale mellem ISH og Kommune A Samarbejdsaftale mellem ISH og Kommune B Samarbejdsaftale mellem ISH og Kommune C Samarbejdsaftale mellem ISH og Kommune D Samarbejdsaftale mellem TI og Kommune A Samarbejdsaftale mellem TI og Kommune B Samarbejdsaftale mellem TI og Kommune C Samarbejdsaftale mellem TI og Kommune D 37

56 Aftaleforløb De 3 aftaleniveauers forskellige indhold medfører, at der er forskellige aftaleforløb i forhold til de enkelte aftaleniveauer. Nedenfor beskrives rammerne for aftaleforløbene med angivelse af tidspunkt og parter i forhold til aftaleforløbene for de 3 niveauer. Aftalevilkårene i aftalemodellens niveau 1 og 2 kan fra og med 2012 drøftes i regi af Den Administrative Styregruppe. Med mindre Den Administrative Styregruppe vurderer, at der bør foretages ændringer i forhold til aftalevilkårene i aftalemodellens niveau 1 og 2, fortsætter disse uændret med virkning for rammeaftalerne for det kommende år. Aftalevilkårene i aftalemodellens niveau 3 kan årligt indgås gennem bilaterale aftaler mellem de enkelte kommuner og de enkelte institutter. Aftalevilkårene i de bilaterale aftaler kan, hvis dette aftales, have virkning for en årrække indtil aftaleparterne ønsker ændringer af den bilaterale aftale. Muligheden for at indgå bilaterale aftaler på niveau 3 med virkning for en årrække medfører en forenkling i forhold til de hidtidige rammer for indgåelse af aftaler. Indtil 2012 har kommunerne hvert år foretaget bindende til- og framelding i forhold til ydelser med trækningsret og abonnement. Gennem de bilaterale aftaler på niveau 3 kan kommunerne fra 2012 foretage til- og fravalg af ydelser med trækningsret med virkning for de efterfølgende år indtil aftaleparterne ønsker ændringer af den bilaterale aftale. De bilaterale aftaler giver derudover mulighed for at indgå nærmere aftaler omkring fravalg af takstfinansierede ydelser, samt indgåelse af aftaler omkring vilkårene for fri henvendelsesret samt øvrige vilkår i forhold til borgernes henvendelsesprocedure på institutterne. Trækningsretten (ydelser vedrørende generel information) På Taleinstituttet ophører trækningsretten som finansieringsform, idet alle ydelser, der hidtil er blevet finansieret gennem trækningsretten indregnes i timetaksten. På Institut for Syn og Hørelse (niveau 2) reduceres antallet af ydelser, der er omfattet af trækningsretten. Dette medfører at de ydelser, der ikke fortsat omfattes af trækningsretten, enten overgår til finansiering gennem time- eller enhedstakst eller indregnes i timetaksten. Trækningsretten omfatter ydelser med anonym rådgivning / vejledning, hjælpemiddeludstillinger o. lign. som ikke kan registreres på CPR-nummer. Ydelserne finansieres efter objektive kriterier på baggrund af kommunernes befolkningstal. Trækningsretten omfatter ydelsespakke 1.a. i oversigten over ydelser på Institut for Syn og Hørelse. Ydelserne med trækningsret på Institut for Syn og Hørelse sikrer, at der stilles et basisberedskab til rådighed for borgere og ansatte på tværs af kommunerne og ydelserne er en forudsætning for leverancen af de takstfinansierede ydelser. Ydelserne leveres som obligatoriske ydelser med mindre, at den enkelte kommune foretager et aktivt fravalg. Ydelserne kan alene fravælges såfremt kommunen ikke forventer at be- 38

57 nytte de takstfinansierede ydelser på henholdsvis høre- eller synsområdet på Institut for Syn og Hørelse (niveau 3). Den kommunale hjælpemiddelpulje på synsområdet ved Institut for Syn og Hørelse Den kommunale hjælpemiddelpulje på Institut for Syn og Hørelse (ydelse 3a, 3b og 3c) finansieres fortsat gennem objektive kriterier. Ydelse 3a finansieres på baggrund af de enkelte kommuners andel af syns- og teknologibrugere i instituttets database mens ydelse 3b og 3c finansieres efter objektive kriterier på baggrund af kommunernes befolkningstal. Ydelserne leveres som obligatoriske ydelser til kommunerne med mindre, at den enkelte kommune foretager et aktivt fravalg (niveau 2). Kommunernes til- og fravalg af ydelserne i den kommunale hjælpemiddelpulje og ydelser med trækningsret foretages gennem bilaterale aftaler mellem de enkelte kommuner og institut for Syn og Hørelse (niveau 3). Til- eller fravalget af ydelserne kan ske med fortløbende effekt indtil andet aftales. Enheds- og timetakst (cpr-relaterede ydelser) I aftalemodellen overgår en række ydelser fra finansiering gennem abonnement/takst og trækningsret til finansiering gennem enheds- og timetakst. Enheds- og timetaksten bevares som betalingsmodel således, at de ydelser der i dag finansieres gennem takstberegning fortsat finansieres gennem enheds- eller timetakstberegning. Som det fremgår ovenfor, overgår de ydelser, der hidtil har været omfattet af abonnementsordningen til finansiering gennem enheds- eller timetakst. Enheds- og timetakst, omfatter fakturérbar sagstid eller konsulenttid. På Taleinstituttet indregnes de ydelser der før 2012 er blevet finansieret gennem trækningsretten i timetaksten (niveau 2). Betalingsmodellen videreføres desuden med følgende principper vedrørende afregning af køretid (niveau 1). Ved institutternes varetagelse af kommunikationsydelserne medgår der tid til transport vedrørende personalets køretid fra institutternes hovedadresser eller satellit adresser til de enkelte kommuner eller borgernes hjemadresse. Køretiden indregnes ikke i taksten men afregnes i stedet efter forbrugt køretid på almindelig timetakst. Faktureret køretid vil fremadrettet fremgå som særskilt timeopgørelse i forbindelse med sagens afslutning. Institutternes ydelser varetages i henhold til lovgivningen på social- og specialundervisningsområdet, men kan ligeledes varetages i henhold til lovgivningen på beskæftigelsesområdet. Dette gælder som en generel mulighed på tværs af institutterne (niveau 1). Rammerne for kommunernes anvendelse af institutternes ydelser på beskæftigelsesområdet konkretiseres gennem bilaterale aftaler mellem de enkelte kommuner og de enkelte institutter (niveau 3). 39

58 Fri henvendelsesret Institut for Syn og Hørelse På Institut for Syn og Hørelse er der fri henvendelsesret således, at borgere kan tilbydes udredning og eventuel kortvarig aktivitet, der afvikles inden for en årlig ramme på maksimalt 5 timer pr. borger (niveau 2). Den fri henvendelsesret giver borgerne mulighed for at henvende sig direkte til Institut for Syn og Hørelse uden indledningsvist at henvende sig til kommunen. Den fri henvendelsesret sikrer en nem og smidig adgang for borgerne, hvilket sikrer at forløb med kortvarig aktivitet udføres med et minimum af medgået tid til administration. Dette gælder særligt for Institut for Syn og Hørelse, hvor størsteparten af udredningsforløbene har en kort varighed. Gennem den bilaterale aftale mellem de enkelte kommuner og instituttet kan der eventuelt aftales en tilpasning af den øvre grænse for den fri henvendelsesret, eller foretages et fravalg af den fri henvendelsesret (niveau 3). På Taleinstituttet er der generelt ikke fri henvendelsesret, men der kan indgås bilaterale aftaler mellem Taleinstituttet og de enkelte kommuner omkring fri henvendelsesret i forhold til instituttets enkelte ydelser. Vilkårene for den fri henvendelsesret på Taleinstituttet reguleres dermed gennem bilaterale aftaler mellem Taleinstituttet og de enkelte kommuner (niveau 3). 40

59 9. Bilag 5 Styringsaftale for socialområdet 41

60 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Bilag 1: Foreløbig takstoversigt Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Rådgivningsydelser Lovhjemlet objektiv finansiering Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 Takst Center for Døvblindhed og Høretab Center for Døvblindhed og Høretab Vejledning for døvblinde børn (obj. finansieret) Småbørnsvejl./skolerådgivning (obj. finansieret) SEL 11 Region Nordjylland 1,00 Styk SEL 11 Region Nordjylland 1,00 Styk Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Handicappede børn og unge, inklusiv sindslidelse Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 Takst Daginstitutionen Kumlhøj Børnehaven, kategori 2 Kumlhøj Aflastning, kategori 2 Kumlhøj Fritidshjem, kategori 2 Daginstitutionen Kumlhøj - Børnehaven SEL 32 Thisted 16,00 Dag Kumlhøj aflastning - Solsikken SEL 67, stk. 2 Thisted 7,00 Døgn Kumlhøj Fritidshjem SEL 32 Thisted 40,00 Dag Møllehuset Møllehuset SEL 67, stk. 2 Thisted 14,00 Døgn

61 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 Møllehuset Møllehuset - tillægsydelse pr. time SEL 67, stk. 2 Thisted 3.015,00 Time Børnecenter Himmerland Døgninstution, Observation SEL 32 Rebild 2,00 Døgn Takst Børnecenter Himmerland Døgninstution, behandling SEL 32 Rebild 10,00 Døgn Center for Døvblindhed og Høretab Center for Døvblindhed og Høretab Specialbørnehjemmene i Nordjylland Specialbørnehjemmene i Nordjylland Specialbørnehjemmene i Nordjylland Specialbørnehjemmene i Nordjylland Specialbørnehjemmene i Nordjylland Specialbørnehjemmene i Nordjylland Bøgehuset - Døgnophold SEL 67, stk. 2 Region Nordjylland 10,00 Dag Planetbo - Aflastning SEL 67, stk. 2 Region Nordjylland 1.140,00 Styk Højbjerghus, Kvisten - Døgnophold SEL 67, stk. 2 Region Nordjylland 6,00 Døgn Højbjerghus, Sneppen - Døgnophold SEL 67, stk. 2 Region Nordjylland 8,00 Døgn 95, Nordens Alle - Døgnophold SEL 67, stk. 2 Region Nordjylland 8,00 Døgn 95, Nygården - Døgnophold SEL 67, stk. 2 Region Nordjylland 8,00 Døgn 95, Søanemonen - Døgnophold SEL 67, stk. 2 Region Nordjylland 7,00 Døgn 95, Søstjernen - Døgnophold SEL 67, stk. 2 Region Nordjylland 6,00 Døgn 95, Limfjordsskolen 1 Limfjordsskolen under 18 år SEL 67, stk. 2 Vesthimmerland 9,00 Døgn Specialgruppen ved Børnehaven Mejsevej - kategori 2 2 Specialgruppen v/børnehaven Mejsevej SEL 32 Vesthimmerland 6,00 Dag OBS: Gammel takst ny endnu ikke beregnet 2

62 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Specialgruppen ved Gl. Kongevejens børnehave Specialgruppen ved Daginstitutionen Fantasia Specialgruppen v/gl. Kongevejens børnehave Specialgruppe v/daginstitutionen Fantasia SEL 32 SEL 32 Aalborg Kommune, FB Aalborg Kommune, FB Aflastningstilbudet Danahus, aflast, børn SEL 67, stk. 2 Aalborg Danahus 34 Kommune, FB Børne- og ungdomstilbudet Stjernehusene 5 Stjernehusene - Aflastningstilbudet, børn SEL 67, stk. 2 Aalborg Kommune, FB Børne- og ungdomstilbudet Stjernehusene, Limfjorden SEL 67, stk. 2 Aalborg Stjernehusene 6 Kommune, FB Observations- og behandlingsbørnehaven Stampe, kategori 2 Stampe observationsbørnehave SEL 32 Aalborg Kommune, FB Specialinstitutionen Bøgen 7 Bøgen, børn SEL 67, stk. 2 Aalborg Kommune, FB Specialinstitutionen Bøgen 8 Bøgen, skoledelen SEL 67, stk. 2 Aalborg Kommune, FB Specialgruppen ved Den frie børnehave Bakkegården Specialgruppen ved Børnehaven Attrupgårdsvej Specialgruppen v/bakkegården SEL 32 Aalborg Kommune, FB Specialgruppen v/børnehaven Attrupgårdvej SEL 32 Aalborg Kommune, FB Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 Takst 8,00 Dag ,00 Dag ,00 Døgn ,00 Døgn ,00 Døgn ,00 Dag ,00 Døgn ,00 Dag ,00 Dag ,00 Dag Se note 1 3 Belægningsdage: 355 døgn 4 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune arbejder i øjeblikket med ændringer/udvidelser i tilbuddene, som vil have indflydelse på takstberegningen for Omstruktureringen forventes klar ved den endelige indberetning til Belægningsdage: 355 døgn, se i øvrigt note 4 6 Se note 4 7 Se note 4 8 Se note 4 3

63 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 Midlertidige botilbud Restrup Kærvej - botilbud SEL 67, stk. 2 Aalborg, ÆH 7,00 Døgn Takst Området for specialer, børn og unge med autisme Området for specialer, børn og unge med autisme Området for specialer, børn og unge med autisme Området for specialer, børn og unge med autisme Området for specialer, børn og unge med autisme Spec. børnehaven Birken SEL 32 Aalborg, ÆH 30,00 Døgn Nøddehuset - aflastning SEL 67, stk. 2 Aalborg, ÆH 12,00 Døgn Børn- og ungecenter Ranum 3 SEL 67, stk. 2 Aalborg, ÆH 9,00 Døgn Børn- og ungecenter Ranum 1 SEL 67, stk. 2 Aalborg, ÆH 7,00 Døgn Børne- og ungecenter Ranum 2 SEL 67, stk. 2 Aalborg, ÆH 8,00 Døgn

64 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Psykisk handicappede (udviklingshæmmede) inklusiv autismeområdet Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 Takst Botilbud i Frederikshavn Enkeltmandsprojekt 1, Koktvedparken Dagtilbudet Frederikshavn Dagtilbud i Frederikshavn - Koktvedparken Enkeltmandsprojekt 2, Koktvedparken Hovedydelse for Enkeltmandsprojekt 2, Koktve SEL 108 Frederikshavn 1,00 Døgn SEL 104 Frederikshavn 19,00 Dag SEL 108 Frederikshavn 0,00 Døgn 0 0 Koktvedparken Hovedydelse for Koktvedparken SEL 108 Frederikshavn 30,00 Døgn Boenheden Lupinvej Boenheden Lupinvej SEL 108 Morsø 22,00 Døgn Enggaarden Bofællesskabet Enggaarden SEL 108 Morsø 24,50 Døgn Aktivitetshuset Hobro Aktivitetshuset i Hobro SEL 104 Mariagerfjord 45,00 Dag Kirketoften Hobro Kirketoften døgn ABL & SEL 102 Specialgruppen ved Vinkelvejens børnehave, kategori 2 Specialgruppen v/vinkelvejens Børnehave Mariagerfjord 28,00 Døgn SEL 32 Mariagerfjord 8,00 Dag Værestedet Blæksprutten Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Mariagerfjord 38,00 Dag Solstrejf, kategori 2 Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Mariagerfjord 16,00 Dag

65 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Botilbud Vadgaard, kategori 2 Botilbud ABL & SEL 102 Botilbud Skivevej, Kategori 2 Botilbud ABL & SEL 102 Botilbud Enggården, kategori 2 Hjørringdistriktet - Kategori 3 med lav kompleksitet Hjørringdistriktet - Kategori 3 med lav kompleksitet Åge Holmsvej Åge Holms Vej (6 multihandicappede) Botilbud Elsagervej 27-31, Hjørring Bofællesskabet Aspevej 17, kategori 3 Bofællesskabet Aspevej 17, kategori 2 Bofællesskabet Aspevej 17, kategori 2 Støttecenter Markstrædet 16, kategori 2 Botilbud ABL & SEL Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 Takst Mariagerfjord 10,00 Døgn Mariagerfjord 18,00 Døgn Mariagerfjord 18,00 Døgn Dagtilbudene i Hjørring SEL 103 Hjørring 35,00 Dag Dagtilbudene i Hjørring SEL 104 Hjørring 95,00 Dag ABL & SEL 102 Botilbud til udviklingshæmmede ABL & SEL 102 Længerevarende botilbud Tillæsydelse pr. time Længerevarende botilbud-ekstern pladser Længerevarende botilbud-ekstern pladser- Tillægsydelse pr.time ABL & SEL 102 ABL & SEL 102 ABL & SEL 102 Støtte i eget hjem ABL & SEL 102 Hjørring 12,00 Døgn Hjørring 22,00 Døgn Thisted Time Thisted 2,00 Døgn Thisted 780 Time Thisted 38,00 Dag

66 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Støttecenter Markstrædet 16, kategori 2 Boenheden Bjergbo, kategori 2 Boenheden Bjergbo, kategori 2 Støtte i eget hjem ABL & SEL 102 Boenheden Bjergbo ABL & SEL Boenheden Bjergbo - tillægsydelse pr. time 102 ABL & SEL 102 Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 Takst Thisted Time Thisted 24,00 Døgn Thisted Time Thy-værkstedet, kategori 2 Thy-værkstedet SEL 104 Thisted 116,00 Dag Bofællesskabet Drengshøj 7, kategori 2 Bofællesskabet Drengshøj 7, kategori 2 Bofællesskabet Kromarken, kategori 2 Bofællesskabet Kromarken, kategori 3 Bofællesskabet Højtoftevej 64, kategori 2 Bofællesskabet Højtoftevej 64, kategori 2 Bofællesskabet Aspevej 17, kategori 2 Længerevarende botilbud ABL & SEL 102 Længerevarende botilbudtillægsydelse pr. time ABL & SEL 102 Længerevarende botilbud ABL & SEL 102 Længerevarende botilbud Tillæsydelse pr. time ABL & SEL 103 Længerevarende botilbud ABL & SEL 102 Længerevarende botilbud-ekstern pladser ABL & SEL 102 Længerevarende botilbud ABL & SEL Thisted 24,00 Døgn Thisted Time Thisted 3,00 Døgn Thisted Time Thisted 9,00 Døgn Thisted 1,00 Døgn Thisted 8,00 Døgn

67 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Boformen Støvring - Kategori 2 Boformen Terndrup - kategori 2 Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 Boformen i Støvring, døgn SEL 108 Rebild 12,00 Døgn Boformen Terndrup, døgn SEL 108 Rebild 6,00 Døgn Sødisbakke Bakkebo - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland 8,00 Døgn Sødisbakke Botilbuddet Vestergade 18 - Døgnophold Takst SEL 108 Region Nordjylland 6,00 Døgn Sødisbakke Fuglebo - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland 11,00 Døgn Sødisbakke Fælledvej, stuen - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland 12,00 Døgn Sødisbakke Højbo - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland 10,00 Døgn Sødisbakke Højbo - Døgnophold (almen bolig) ABL & SEL Region Nordjylland 16,00 Døgn 95, Sødisbakke Skovbakken - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland 11,00 Døgn Sødisbakke Skovbo - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland 2,00 Døgn Sødisbakke Skovbo - Døgnophold (almen bolig) ABL & SEL 102 Sødisbakke Skrænten - Døgnophold (almen bolig) ABL & SEL 102 Region Nordjylland 16,00 Døgn 97, Region Nordjylland 12,00 Døgn 95,

68 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 Sødisbakke 9 Sødisbakke - Akt.- og samværstilbud SEL 104 Region Nordjylland 85,00 Dag Sødisbakke Tårnly - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland 6,00 Døgn Takst Sødisbakke Udsigten - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland 12,00 Døgn B.V. Løgstør B.V. Løgstør SEL 104 Vesthimmerland 23,00 Dag B.V. Løgstør B.V. Løgstør SEL 103 Vesthimmerland 55,00 Dag Bofællesskaberne i Aalestrup Bofællesskaberne i Aalestrup Bofællesskabet Bøgevej A (Det tidl. Pensionat) Bofællesskaberne i Aalestrup (Bøgen og Rosenvænget) Krogen, Lucernevangen, Borgergade 6 Hovedydelse for Bofællesskabet Bøgevej A (De ABL & SEL 102 ABL & SEL 102 ABL & SEL 102 Vesthimmerland 10,00 Døgn Vesthimmerland 15,00 Døgn Vesthimmerland 18,00 Døgn Institutionerne i Aars Aktivitetshuset i Aars SEL 104 Vesthimmerland 22,00 Dag Institutionerne i Aars - Kategori 2 Boformerne Østermarken 8-10, døgn SEL 108 Vesthimmerland 14,00 Døgn Limfjordsskolen 10 Limfjordsskolen over 18 år SEL 107 Vesthimmerland 28,00 Døgn Rosengaarden (OBS navneændring til Byens BV) Rosengaarden (OBS navneændring til Byens BV) SEL 104 Vesthimmerland 28,00 Dag Ydelsens pladsantal udvides som følge af omorganisering af Sødisbakkes to dagtilbud 10 OBS: Gammel takst ny endnu ikke beregnet 9

69 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Bofællesskaberne Botilbud ABL & SEL Borgergade 23 i Aalestrup Bofællesskabet Købemagergade, Løgstør - kategori 2 Botilbud ABL & SEL 102 Bofællesskabet Havnevej Botilbud ABL & SEL 102 Vesthimmerland Specialinstitutionen Bøgen 12 Bøgen, Voksen SEL 107 Aalborg Kommune, FB Takstenhed 6,00 Døgn Budg. bel.pct. Budget 2013 Takst Vesthimmerland 7,00 Døgn Vesthimmerland 6,00 Døgn ,00 Døgn Botilbud m/nattevagt Sofiebo - botilbud- ungegruppe SEL 107 Aalborg, ÆH 16,00 Døgn Botilbud m/nattevagt Kastanieparken ABL & SEL Aalborg, ÆH 10,00 Døgn Botilbud m/nattevagt 13 Botilbud m. Nattevagt ABL & SEL Aalborg, ÆH 14,00 Døgn Botilbud m/nattevagt Visborggaardvej ABL & SEL Aalborg, ÆH 6,00 Døgn Violen Violen, aflastning SEL 107 Aalborg, ÆH 4,00 Døgn Violen Violen SEL 108 Aalborg, ÆH 18,00 Døgn OBS: individuelle takster 12 Se note 4 13 Reduktion fra 20 til 14 pladser. De 6 pladser placeret som Enghavevej 10

70 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 AK-Dagtilbud 103 alm. SEL 103 Aalborg, ÆH 104,00 Dag AK-Dagtilbud 103 spec. SEL 103 Aalborg, ÆH 7,00 Dag Takst AK-Dagtilbud 104 alm. SEL 104 Aalborg, ÆH 183,00 Dag AK-Dagtilbud 104 spec. SEL 104 Aalborg, ÆH 43,00 Dag Boformen Studievej Studievej ABL & SEL Aalborg, ÆH 18,00 Døgn Boformen Studievej Helpstudie ABL & SEL Aalborg, ÆH 6,00 Døgn Boformen Studievej Valmuehaven ABL & SEL Aalborg, ÆH 6,00 Døgn Boformen Studievej Demens Valmuehaven ABL & SEL Aalborg, ÆH 6,00 Døgn Boformen Vester Hassing VesterHassing ABL & SEL Aalborg, ÆH 24,00 Døgn Boformen Vester Hassing V.Hassing - autismegruppe ABL & SEL Aalborg, ÆH 6,00 Døgn Astrupparken Astrupparken ABL & SEL Aalborg, ÆH 18,00 Døgn Astrupparken Helplastrup ABL & SEL Aalborg, ÆH 12,00 Døgn

71 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser 109 Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 Takst Ungdomshøjskolen Ungdomshøjskolen ABL & SEL Aalborg, ÆH 12,00 Døgn Almindelige botilbud Alm.bo. ABL & SEL Aalborg, ÆH 71,00 Døgn Sonjavej Sonjavej Hus F - botilbud SEL 107 Aalborg, ÆH 7,00 Døgn Sonjavej Sonjavej Hus E ABL & SEL 102 Sonjavej Sonjavej ABL & SEL 103 Engbo Engbo afd. A ABL & SEL 104 Boliger m/u støtte om natten Området for specialer, børn og unge med autisme Området for specialer, børn og unge med autisme Området for specialer, børn og unge med autisme Området for specialer, børn og unge med autisme Skydebanevej - støtte eg. bolig ABL & SEL Aalborg, ÆH 10,00 Døgn Aalborg, ÆH 12,00 Døgn 98, Aalborg, ÆH 10,00 Døgn Aalborg, ÆH 18,00 Døgn Udsigten - botilbud SEL 107 Aalborg, ÆH 2,00 Døgn ér gruppe Hobitten ABL & SEL 102 Aalborg, ÆH 2,00 Døgn Hobitten - Sæby - botilbud ABL & SEL Aalborg, ÆH 10,00 Døgn Pilebo - botilbud SEL 107 Aalborg, ÆH 8,00 Døgn

72 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Området for specialer, børn og unge med autisme Området for specialer, børn og unge med autisme Området for specialer, børn og unge med autisme Området for specialer, børn og unge med autisme Området for specia+a9ler, børn og unge med autisme Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 A-værket - dagtilbud SEL 104 Aalborg, ÆH 24,00 Dag Birkehjem - botilbud SEL 107 Aalborg, ÆH 10,00 Døgn 98, Kastanjebo 2. sal SEL 108 Aalborg, ÆH 8,00 Døgn Kastanjebo. botilbud SEL 108 Aalborg, ÆH 8,00 Døgn Henning Smiths Vej ABL & SEL 102 Takst Aalborg, ÆH 7,00 Døgn Engbo Engbo afd. B SEL 108 Aalborg, ÆH 8,00 Døgn Engbo Engbo-Klarup Afd. SEL 108 Aalborg, ÆH 4,00 Døgn Engbo Engbo-Skobvbrynet Afd. SEL 108 Aalborg, ÆH 4,00 Døgn Behandlingscentret Behandlingscentret SEL 107 Aalborg, ÆH 13,00 Døgn Behandlingscentret Ophold til domsfældte med ledsagelse SEL 107 Aalborg, ÆH 13,00 Døgn Løvdal (NYT) Løvdal afskærmet tilbud Aalborg, ÆH 6,00 Døgn Løvdal (NYT) Løvdal alm. Tilbud Aalborg, ÆH 24,00 Døgn Almindelige botilbud (NYT) Enghavevej ABL & SEL 108 Aalborg, ÆH 6,00 Døgn

73 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Døveområdet (NYT) Kridtsløjfen ABL & SEL 108 Døveområdet (NYT) Kridtsløjfen ABL & SEL 108 Ungdomshøjskolen (NYT) NY Ungdomshøjskolen ABL & SEL 107 Violen (NYT) Violen Botilbud - Ny ABL & SEL 108 Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 Takst Aalborg, ÆH 6,00 Døgn Aalborg, ÆH 12,00 Døgn Aalborg, ÆH 12,00 Døgn Aalborg, ÆH 18,00 Døgn Violen (NYT) Violen aflastning - Ny SEL 107 Aalborg, ÆH 4,00 Døgn Aktivitetshuset I Brønderslev takst 1 - Kategori 2 tilbud Aktivitetshuset I Brønderslev takst 2 - Kategori 2 tibud Boformen Cassiopeia - Kategori 2 Incl. Intergrede tilbud Boformen Nordstjernen - Kategori 2 Boformen Nordstjernen - Kategori 2 Interegrede tilbud, merpris Hovedydelse for Aktivitetshuset I Brøndersle Hovedydelse for Aktivitetshuset I Brøndersle Hovedydelse for Boformen Cassiopeia Hovedydelse for Boformen Nordstjernen Hovedydelse for Boformen Nordstjernen integreret tilbud SEL 104 Brønderslev 18,00 Dag SEL 104 Brønderslev 18,00 Dag ABL & SEL 102 ABL & SEL 102 ABL & SEL Brønderslev 16,00 Døgn Brønderslev 25,00 Døgn Brønderslev 25,00 Døgn

74 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Fysisk handicappede, inklusiv hjerneskade Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 Takst Behandlingscentreret Østerskoven Behandlingscentreret Østerskoven Center for Døvblindhed og Høretab Center for Døvblindhed og Høretab Center for Døvblindhed og Høretab Center for Døvblindhed og Høretab Center for Døvblindhed og Høretab Rehabiliteringscenter Strandgården Østerskoven - Fødselshjerneskadede SEL 107 Region Nordjylland 16,00 Døgn Østerskoven - Senhjerneskadede SEL 107 Region Nordjylland 6,00 Døgn 91, Danalien - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland 14,00 Døgn Minibo - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland 8,00 Døgn Skovhuset - Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Region Nordjylland 31,00 Dag Solhuset - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland 5,00 Døgn Ungdomshjemmet - Døgnophold SEL 107 Region Nordjylland 11,00 Døgn Strandgården - Rehabiliteringsophold SEL 107 Region Nordjylland 10,00 Døgn Døveområdet Huset for døve - botilbud SEL 108 Aalborg, ÆH 7,00 Døgn Døveområdet Hadsundvej 40D - dagtilbud SEL 104 Aalborg, ÆH 15,00 Dag Døveområdet Umanakvej Botilbud ABL & SEL Aalborg, ÆH 4,00 Døgn Døveområdet Lektorvej SEL 107 Aalborg, ÆH 4,00 Døgn Døveområdet Gården ABL & SEL Aalborg, ÆH 3,00 Døgn

75 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser 102 Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 Takst Botilbud m/nattevagt Lykkebo - støtte eg. bolig ABL & SEL Aalborg, ÆH 5,00 Døgn Vikingevej Vikingevej 1. sal ABL & SEL Aalborg, ÆH 14,00 Døgn Østergadekollegiet Østergadekollegiet SEL 107 Aalborg, ÆH 8,00 Døgn Lejbjergcentret Lejbjergcentret SEL 104 Aalborg, ÆH 70,00 Dag Boliger m/u støtte om natten Boliger m/u støtte om natten Boliger m/u støtte om natten Området for specialer, børn og unge med autisme Vikingevej - støtte eg. bolig ABL & SEL 102 Aalborg, ÆH 8,00 Døgn Pontopidanstræde - støtte eg. bolig ABL & SEL Aalborg, ÆH 9,00 Døgn Helgolandsgade - støtte eg. bolig ABL & SEL Aalborg, ÆH 13,00 Døgn 97, Karolineværket - dagtilbud SEL 104 Aalborg, ÆH 12,00 Dag Attruphøj Attruphøj A ABL & SEL Aalborg, ÆH 10,00 Døgn Attruphøj Attruphøj B ABL & SEL Aalborg, ÆH 7,00 Døgn Attruphøj Attruphøj C ABL & SEL Aalborg, ÆH 11,00 Døgn

76 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Gl. Kongevej Gl. Kongevej 1. sal ABL & SEL 103 Gl. Kongevej Firkløveret - Nibe ABL & SEL 104 Gl. Kongevej Gl. Kongevej st ABL & SEL 105 Bo- og dagtilbud Syrenbakken Bo- og dagtilbud Syrenbakken Syrenbakken Stuen ABL & SEL 106 Syrenbakken 1. sal ABL & SEL 107 Vikingevej Vikingevej Stuen ABL & SEL 108 Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 Takst Aalborg, ÆH 13,00 Døgn Aalborg, ÆH 6,00 Døgn Aalborg, ÆH 10,00 Døgn 98, Aalborg, ÆH 24,00 Døgn Aalborg, ÆH 24,00 Døgn Aalborg, ÆH 7,00 Døgn

77 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Sindslidelse Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 Takst Mariested Døgnophold - Mariested SEL 108 Frederikshavn 36,00 Døgn Bofællesskabet Enggården, selvejende, kategori 2 Beskæftigelse Enggården, selvejende, kategori 2 Socialpsykiatrisk Bosted Algade 1 Socialpsykiatrisk Bosted Algade 1, eksterne pladser Socialpsykiatrisk Bosted Dragskilde, kategori 2 Fountain House ABL & SEL 102 Fountain House ABL & SEL 102 Boenheden Algade ABL & SEL 102 Boenheden Algade, eksterne pladser ABL & SEL 102 Thisted 7,00 Døgn Thisted 32,00 Døgn Thisted 16,00 Døgn Thisted 4,00 Døgn Dragskilde SEL 107 Thisted 16,00 Døgn Team Vestertorv (NYT) Team Vestertorv ABL & SEL Thisted 7.985,00 Time Toftehøj - Kategori 2 Døgnophold - Toftehøj ABL & SEL Jammerbugt 32,00 Døgn 93, Boform Brovst Brovst - Døgnophold SEL 107 Region Nordjylland 12,00 Døgn Boformen Kærvang Kærvang - Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Region Nordjylland 6,00 Dag

78 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal Takst- Budg. Budget 2013 Takst pladser enhed bel.pct. Boformen Kærvang 14 Kærvang, Tranevej - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland 17,00 Døgn Boformen Kærvang 15 Boformen Kærvang 16 Boformen Kærvang 17 Boformen Kærvang 18 Boformen Kærvang 19 Kærvang, Tranevej - Døgnophold Takst 1 Kærvang, Tranevej - Døgnophold Takst 2 Kærvang, Midtbyen - Døgnophold (almen) Kærvang, Midtbyen - Døgnophold Takst 1 (almen) Kærvang, Midtbyen - Døgnophold Takst 2 (almen) SEL 108 Region Nordjylland 0,00 Døgn SEL 108 Region Nordjylland 0,00 Døgn ABL & SEL 102 ABL & SEL 102 ABL & SEL 102 Region Nordjylland 20,00 Døgn Region Nordjylland 0,00 Døgn Region Nordjylland 0,00 Døgn Boformen Skovvænget 20 Skovvænget - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland 24,00 Døgn 96, Boformen Skovvænget 21 Skovvænget - Døgnophold Takst 1 SEL 108 Region Nordjylland 0,00 Døgn 96, Boformen Skovvænget 22 Skovvænget - Døgnophold Takst 2 SEL 108 Region Nordjylland 0,00 Døgn 96, Deler pladser med de to nedenstående takst 1 og 2. Alle pladser og budget holdt på dennes ydelser for overskuelighedens skyld 15 Se ovenfor 16 Se ovenfor 17 Deler pladser med de to nedenstående takst 1 og 2. Alle pladser og budget holdt på dennes ydelser for overskuelighedens skyld 18 Se ovenfor 19 Se ovenfor 20 Deler pladser med de to nedenstående takst 1 og 2. Alle pladser og budget holdt på dennes ydelser for overskuelighedens skyld 21 Se ovenfor 22 Se ovenfor 19

79 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal Takst- Budg. Budget 2013 Takst pladser enhed bel.pct. Daghusene Morsø Daghus Morsø - Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Region Nordjylland 15,00 Dag Daghus Thisted Daghus Thisted - Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Region Nordjylland 17,00 Dag Socialpsykiatrisk Boform Solsiden, Odinsvej - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland 28,00 Døgn Solsiden 23 Socialpsykiatrisk Boform Solsiden 24 Socialpsykiatrisk Boform Solsiden 25 Socialpsykiatrisk Boform Solsiden 26 Socialpsykiatrisk Boform Solsiden 27 Socialpsykiatrisk Boform Solsiden 28 Solsiden, Odinsvej - Døgnophold Takst 1 Solsiden, Odinsvej - Døgnophold Takst 2 Solsiden, Teglgården - Døgnophold (almen) Solsiden, Teglgården - Døgnophold Takst 1 (almen) Solsiden, Teglgården - Døgnophold Takst 2 (almen) SEL 108 Region Nordjylland 0,00 Døgn SEL 108 Region Nordjylland 0,00 Døgn ABL & SEL 102 ABL & SEL 102 ABL & SEL 102 Region Nordjylland 8,00 Døgn Region Nordjylland 0,00 Døgn Region Nordjylland 0,00 Døgn Socialpsykiatrisk Boform Vestervang - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland 28,00 Døgn Vestervang Deler pladser med de to nedenstående takst 1 og 2. Alle pladser og budget holdt på dennes ydelser for overskuelighedens skyld. 8 pladser er udskilt og oprettet under nye tilbud som følge af renoveringen på Solsiden. 24 Se ovenfor 25 Se ovenfor 26 Deler pladser med de to nedenstående takst 1 og 2. Alle pladser og budget holdt på dennes ydelser for overskuelighedens skyld 27 Se ovenfor 28 Se ovenfor 29 Deler pladser med de to nedenstående takst 1 og 2. Alle pladser og budget holdt på dennes ydelser for overskuelighedens skyld 20

80 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 Takst Socialpsykiatrisk Boform Vestervang - Døgnophold Takst 1 SEL 108 Region Nordjylland 0,00 Døgn Vestervang 30 Socialpsykiatrisk Boform Vestervang 31 Vestervang - Døgnophold Takst 2 SEL 108 Region Nordjylland 0,00 Døgn Socialpsykiatrisk Boform Visborggaard Socialpsykiatrisk Boform Visborggaard Socialpsykiatrisk Boform Visborggaard Socialpsykiatrisk Boform Visborggaard Socialpsykiatrisk Boform Visborggaard Socialpsykiatrisk Boform Visborggaard Visborggaard, Forvalterhuset - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland 5,00 Døgn Visborggaard, Hulen - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland 6,00 Døgn Visborggaard, Kvisten - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland 9,00 Døgn Visborggaard, Møllehuset - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland 10,00 Døgn Visborggaard, Oasen - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland 11,00 Døgn Visborggaard, Østfløjen - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland 5,00 Døgn Socialpsykiatrisk Boform Solsiden, Teglhaven - Døgnophold SEL 108 Region Nordjylland 8,00 Døgn Solsiden (NYT) 32 Socialpsykiatrisk Boform Solsiden(NYT) 33 Socialpsykiatrisk Boform Solsiden 34 (NYT) Solsiden, Teglhaven - Døgnophold Takst 1 Solsiden, Teglhaven - Døgnophold Takst 2 SEL 108 Region Nordjylland 0,00 Døgn SEL 108 Region Nordjylland 0,00 Døgn Se ovenfor 31 Se ovenfor 32 Deler pladser med de to nedenstående takst 1 og 2. Alle pladser og budget holdt på dennes ydelser for overskuelighedens skyld. 33 Se ovenfor 34 Se ovenfor 21

81 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Takstenhed Botilbud for sindslidende Den rette opgang - botilbud SEL 107 Aalborg, ÆH 5,00 Døgn m/misbrug Diverse botilbud sindslidende Vendelbogade - støtte eg. bolig ABL & SEL 105 Aalborg, ÆH 10,00 Døgn Midlertidige botilbud Santuevej - botilbud SEL 107 Aalborg, ÆH 7,00 Døgn Budg. bel.pct Budget 2013 Takst ,5 Enghuset NY ENGHUSET ABL & SEL Aalborg, ÆH 36,00 Døgn Ryesgade Ryesgade ABL & SEL Aalborg, ÆH 20,00 Døgn Hedebo - Kategori 2 Døgnophold - Hedebo takst 2 SEL 107 Brønderslev 9,00 Døgn Hedebo - kategori 2 Døgnophold - Hedebo takst 1 SEL 107 Brønderslev 18,00 Døgn

82 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 Takst Hjemløse/Forsorgsområdet Nørbygård Hovedydelse for Nørbygård SEL 110 Thisted 12,00 Døgn Boformen Aas Aas - Forsorgstilbud SEL 110 Region Nordjylland 15,00 Døgn Kirkens Korshærs herberg Kirkens Korshærs herberg SEL 110 Aalborg Kommune, FB Kirkens Korshærs Bofællesskab Kirkens Korshærs Bofællesskab SEL 110 Aalborg Kommune, FB Svenstrupgård Forsorgsafdeling/Sygeafdl SEL 110 Aalborg Kommune, FB Svenstrupgård Svenstrupgård det alt. Plejehjem SEL 108 Aalborg Kommune, FB Botilbud for sindslidende m/misbrug 18,00 Døgn ,00 Døgn ,00 Døgn ,00 Døgn Det skæve hus - botilbud SEL 110 Aalborg, ÆH 6,00 Døgn

83 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Voldsramte kvinder/krisecentre Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 Takst Frederikshavn krisecenter Kvindekrisecentre SEL 109 Frederikshavn 4,00 Døgn Hobro Krisecenter Hobro Krisecenter, Jernbanegade 46 SEL 109 Mariagerfjord 4,00 Døgn st., 9500 Hjørring krisecenter Kvindekrisecentre SEL 109 Hjørring 4,00 Døgn Nørresundby Krisecenter Krisecentrets udslusningsprojekt SEL 109 Aalborg Kommune, FB Nørresundby Krisecenter Kvindekrisecentre SEL 109 Aalborg Kommune, FB 2,00 Døgn ,00 Døgn Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Beskyttet beskæftigelse Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 Takst Specialenheden (projektcenter Beskyttet beskæftigelse, SEL 103 Mariagerfjord 23 Dag 95 Mariagerfjord) Revalideringscenter Hjørring Reva Hjørring, beskyttet SEL 103 Hjørring 25,00 Dag kategori 3 med lav kompleksitet Revalideringscenter Aalborg RCA, beskyttet SEL 103 Aalborg Kommune, FB 50,00 Dag 0 0 RCA Beskyttet beksæftigelse SEL 103 Aalborg Kommune, FB 47,00 Dag

84 Foreløbige takstindmeldinger, Rammeaftalen 2013, Det specialiserede socialområde i Nordjylland (august 2012) Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 Takst Alkohol- og metadonmisbrugere Nørbygård Alkoholbehandling SUL 141 Thisted 8,00 Døgn Midtvejshuset v. Nørbygård Botilbud SUL 141 Thisted 4,00 Døgn Midtvejshuset v. Nørbygård Udslusning og mentor SUL 141 Thisted 4,00 Døgn Tilbud Ydelse Lovgrundlag Driftherre Antal pladser Takstenhed Budg. bel.pct. Budget 2013 Takst Udsatte børn og unge Den Sikrede Institution Kompasset (NYT) Kompasset - A conto-betaling (obj. finansieret) SEL 67, stk. 3 Region Nordjylland 1,00 Styk Den Sikrede Institution Kompasset - Døgnophold SEL 67, stk. 3 Region Nordjylland 8,00 Døgn Kompasset (NYT) 35 Den Sikrede Institution Kompasset (NYT) 36 Kompasset - Døgnophold (sociale pladser) SEL 67, stk. 3 Region Nordjylland 0,00 Døgn Vejledning og satser på Socialministeriets område er endnu ikke udgivet for 2013, hvorfor grundtaksten samt den objektive del ikke kan fastsættes endnu. Taksten der vises er derfor den fulde takst. 36 Deler pladser med ovenstående ydelse. Lovgrundlag ikke endeligt afklaret 25

85 Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser. Formålet med fælles principper Formålet er, at principperne for takstfastsættelsen på tillægsydelser i kommunerne og regionen bliver ensrettet og at der skabes gennemskuelighed i ydelserne for bestiller (myndighed/handlekommunen). Der er enighed om, at taksten for tillægsydelsen skal dække de omkostninger, der er forbundet med den tillægsydelse, der leveres til den enkelte bruger. Ambitionen er, at aftaler vedrørende tillægsydelser skal omhandle indholdet og omfanget af tillægsydelserne, og ikke hvordan tillægsydelserne skal beregnes; principperne er således fastlagt på forhånd med nærværende beskrivelse, ligesom der opstilles en model for beregning af tillægsydelserne. Hermed sikres en ensartethed og smidighed ved indgåelsen af aftaler om tillægsydelser. Det skal understreges, at betalingskommunen skal underrettes hurtigst muligt i forbindelse med, at der opnås enighed om at sætte tillægsydelser i værk, såfremt betalingskommunen er forskellig fra handlekommunen. Definition af tillægsydelser Tillægsydelser er ekstraordinære ydelser, der ligger udenfor det, der tilbydes indenfor hovedydelser. Der kan her være tale om ydelser, der ikke allerede tilbydes i hovedydelser (f.eks. ledsagelse, rådgivning eller psykologbistand), eller blot flere enheder af et delelement af en ydelse (f.eks. ekstra pleje eller opsyn). Takster på tillægsydelser Der skal ved takstberegningen for hovedydelser ikke budgetteres med omkostninger forbundet med tillægsydelser. Det forudsættes, at indtægter og udgifter forbundet med tillægsydelser balancerer. I det følgende vil principperne og en model for beregningen af tillægsydelser blive uddybet. Principperne for beregning af takster på tillægsydelser Taksten for en given tillægsydelse skal grundlæggende beregnes som en marginalomkostning, i det de faste omkostninger er dækket via taksten på hovedydelsen. Det betyder, at taksten for en given tillægsydelse udgør omkostningen for én enhed (time, dag, uge, år, stk., mm) af tillægsydelsen. Beregningen af taksten kan foregå på en af følgende to måder: 1. Som en fast pris for et stk. klart defineret tillægsydelse, afregnet efter faktura (fx ekstern konsulent bistand, ridetimer, svømmetimer o. lign.), 2. eller som timeafregning (ATA-time) for en leveret tillægsydelse. I begge tilfælde gælder det, at der er tale om en ydelse leveret til den enkelte bruger. Leverandøren udarbejder på denne baggrund en prisberegning, og er i forbindelse med beregningen forpligtet at følge de aftalte principper. I det følgende tages der således udgangspunkt i det andet punkt herover, hvor en enhed er lig en ansigt til ansigtstime (ATA-time). Med ATA menes der direkte på stedet hos brugeren, hvor tillægsydelsen leveres tid til administration er således ikke medtaget. En ATA-time er 60 minutter. Fastsættelse af en ATA-timetakst Prisfastsættelsen af tillægsydelsen skal være sammensat af medgået tid og omkostninger direkte henført til ansættelsesforholdet for det personale, der leverer tillægsydelsen. Prisen skal være aftalt individuelt for den enkelte bruger mellem bestiller (handlekommune) og leverandør (kommune eller region).

86 Ved beregning af en tillægsydelse kan der således med fordel benyttes en ATA-timetakst. Taksten for den givne tillægsydelse kan beregnes på baggrund af omkostningerne henført til den eller de medarbejder(e), der leverer ydelsen. I forlængelse heraf er det vigtigt, at alle relevante følgeomkostninger indregnes, så taksten for tillægsydelsen dækker de omkostningerne, som er forbundet med ansættelsesforholdet for de medarbejdere, der leverer tillægsydelsen. Således skal medarbejdernes egentlige løn, pension, ATP og særlige feriegodtgørelse indgå i beregningen. Endvidere skal ATA-timetaksten korrigeres for fravær i forbindelse med ferie, fri- og søgnehelligdage, sygdom, pauser og møder/kurser m.v. Det vil være meget tungt rent administrativt at beregne en konkret ATA-timetakst for netop den eller de givne medarbejder(e), der leverer en konkret tillægsydelse på et givent tidspunkt. I stedet for at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejder, når taksten skal beregnes, tages der derfor udgangspunkt i den personalekategori, som medarbejderen, der leverer tillægsydelsen, tilhører. Der skal derfor som minimum udregnes en takst pr. personalekategori. Personalekategorien skal fastsættes ud fra en rimelighedsbetragtning. Det er også nødvendigt at tage højde for, at der er forskel i omkostningerne til medarbejderen alt efter hvilket tidspunkt på døgnet tillægsydelsen leveres. Således bliver taksten på tillægsydelsen højere, hvis tillægsydelsen leveres udenfor normal arbejdstid (hverdage fra klokken ). Endvidere er der variable følgeomkostninger som følge af ekstra ansatte f.eks. merforbrug af midler til personaleudvikling og personaleforsikringer samt diverse som administration m.m., der skal medregnes i forbindelse med takstberegningen. En model for takstberegning kan se ud som følger i næste afsnit. Model til beregning af takster på tillægsydelser Som nævnt tager indeværende vejledning udgangspunkt i en ATA-timetakst. For at opstille en model for beregningen af ATA-timetaksten, er det nødvendigt at opstille de elementer, som beregningsmodellen skal indeholde. Af ovenstående kan følgende elementer opstilles: personalekategori typisk sosu-medarbejere eller specialpædagoger lønomkostning i alt dog ekskl. arbejdstidsbestemte tillæg korrektion for fravær i forbindelse med ferie, sygdom, kurser, møder m.m. døgnkoefficient (korrektionsfaktor) (d) variable følgeomkostninger (vfo) Ud fra de oplistede elementer kan der således opstilles følgende model: ATA-timetakst = timeomkostning* (1+ d + vfo) NB: d og vo indgår i formlen som decimaler derfor plus en. hvor: timeomkostningen (beregnes altid indenfor hverdage fra klokken ) er afhængig af hvilken personalekategori (og heraf følgende lønomkostning), der leverer ydelsen samt en korrektion relateret til den tid, der leveres direkte til brugeren, og døgnkoefficienten skal korrigere for, hvorvidt tillægsydelsen leveres indenfor normal arbejdstid (hverdag fra klokken ) eller i et andet tidsrum. 2

87 Det variable overhead dækker et merforbrug af midler til personaleudvikling og personaleforsikringer samt diverse som administration m.m. For at sikre den største grad af gennemskuelighed af ovenstående model er det af stor betydning, at der er enighed om, hvordan timeomkostningen, døgnkoefficient og variable følge omkostninger beregnes. Der er ikke faste retningslinier vedrørende, hvorvidt timeomkostningen for en personalekategori skal beregnes for det enkelte tilbud eller overordnet for leverandøren. For enkelthedens skyld vil der i det følgende tages udgangspunkt i, at timeomkostningen beregnes for det enkelte tilbud. Vel vidende at dette er et større arbejde, er det alt andet lige mest hensigtsmæssigt, hvis takstberegningen foretages så tæt på slutbrugeren som muligt, da taksten skal afspejle de reelle omkostninger bedst muligt. Der stilles ikke krav om, at den enkelte leverandør samlet tager udgangspunkt i alle leverandørens tilbud, eller i de enkelte tilbud. Den enkelte leverandør må selv fastlægge sin praksis. Beregning af timeomkostningen Timeomkostningen er bl.a. afhængig af hvilken personalekategori, der er tale om (og heraf følgende lønomkostning). Leverandøren skal finde den aktuelle årlige gennemsnitlige bruttoløn for en fuldtidsansat medarbejder indenfor den enkelte personalekategori ved tilbudet. 1 Med bruttoløn menes den gennemsnitlige aktuelle løn før skat plus pension, ATP og særlig feriegodtgørelse. Da udgangspunktet er normal arbejdstid (hverdage fra klokken ), forudsættes det, at der ikke er indregnet arbejdstidsbestemte tillæg i den gennemsnitlige bruttoløn: 2 Hvis der gives faste tillæg som kompensation for skæve arbejdstider, skal disse ligeledes trækkes ud af bruttolønnen, da døgnkoefficienten kompenserer for skæve arbejdstider. Et eksempel på beregningen af en gennemsnitlig bruttoløn (dagtimer) ved et tilbud kan se ud som følger: Tilbudet Solgaarden skal beregne den gennemsnitlige bruttoløn for de 7 socialpædagoger, der skal levere tillægsydelser i 07. For enkelthedens skyld antages det, at de 7 kun arbejder på hverdage fra klokken til De 7 får således ikke kompensation for skæve arbejdstider o. lign. Den samlede bruttoløn til de 7 er i 07: kroner Imidlertid er de tre socialpædagoger ansat på deltid her 30 timer/uge. For at finde den gennemsnitlige årlige bruttoløn for de 7 socialpædagoger, er vi nødt til at indregne, hvad de tre deltidsansatte løn havde været, hvis de var på fuld tid. Dette kan gøres således: 37 timer * 7 (3*30)+(4*37) * kroner= kroner Af ovenstående regnestykke kan udledes, at hvis alle 7 socialpædagoger havde været på fuld tid, 1 Hvis der eksempelvis er tale om, at det ofte er medarbejdere med høj anciennitet og dermed de løntunge medarbejdere, der udfører tillægsydelserne, skal der ikke tages udgangspunkt i en gennemsnitsløn, men derimod de høje slutlønninger. 2 Det vil være muligt med et særudtræk el. lign. fra lønsystemet, der både indeholder koder for personalekategori og arbejdssted. 3

88 ville deres samlede bruttoløn i 07 være kroner. Den gennemsnitlige årlige bruttoløn findes ved at dividere med 7 = kroner Når bruttoårslønnen er fundet, skal der som nævnt korrigeres for fravær i forbindelse med ferie-, fri- og søgnehelligdage, sygdom, øvrigt fravær, pauser og møder/kurser. I den forbindelse er der konsensus i takstgruppen om, at bruttoårslønnen kan divideres med 1282 timer for at korrigere for disse elementer, når ATA-timetaksten beregnes. Vælges denne metode, skal valget altid være begrundet. En begrundelse er eksempelvis, at der ikke umiddelbart findes beregninger for det nævnte fravær: Det overenskomstmæssige fravær ligger som udgangspunkt fast, men sygdom, møder og kurser kan variere meget fra tilbud til tilbud og over årene. Den enkelte leverandør kan, frem for at benytte den nævnte metode, vælge at foretage en egentlig beregning. Såfremt leverandøren vælger denne fremgangsmåde, skal denne dog også begrundes og dokumenteres. Med udgangspunkt i ovenstående eksempel kan timeomkostningen beregnes således: Timeomkostning = kroner = 258 kroner 1282 timer Den timeomkostning, som er udregnet i ovenstående eksempel, er altså prisen for en times (60 min.) leveret tillægsydelse på stedet hos brugeren (ATA-tid) inden for normal arbejdstid (hverdage fra klokken ). Når timeomkostningen er fundet, skal denne som det fremgår af modellen ovenfor ganges med døgnkoefficienten plus de variable følgeomkostninger. Døgnkoefficienten I de tilfælde hvor tillægsydelserne leveres indenfor normal arbejdstid, vil døgnkoefficienten kunne sættes til nul. Døgnkoefficienten skal altså korrigere for, hvorvidt en tillægsydelse leveres uden for normal arbejdstid (hverdag fra klokken ) I forlængelse af ovenstående kan der så at sige opereres med to scenarier: Nemlig et hvor der udarbejdes en generel gennemsnitlig døgnkoefficient, som timetaksten altid korrigeres med også i dagtimerne, eller et scenario hvor der tages udgangspunkt i det tidsrum, hvor en konkret tillægsydelse er leveret, og korrigeres med en døgnkoefficient, der relaterer sig til det konkrete tidsrum. Da taksten for tillægsydelserne bør beregnes så tæt på slutbrugeren som muligt, skal den sidstnævnte løsning benyttes. I forlængelse heraf er det besluttet, at den enkelte leverandør selv kan vælge niveauet for differentiering, dog skal der som minimum regnes med to koefficienter: En dagskoefficient og en koefficient for øvrig tid. 3 Den enkelte leverandør skal selv beregne koefficienterne, da disse er afhængige af, hvilke personalekategorier der leverer tillægsydelserne. 3 I dette tilfælde vil dagskoefficienten alt andet lige, når indeværende vejledning følges, være nul. 4

89 Vær opmærksom på følgende forhold i forbindelse med døgnkoefficienten: Det bør fremgå af den konkrete aftale vedrørende en tillægsydelse, at timetaksten er afhængig af, hvorvidt tillægsydelsen leveres indenfor normal arbejdstid (hverdag fra klokken ), eller om tillægsydelsen også leveres på andre tidspunkter. Hvorfor en døgnkoefficient? Døgnkoefficienten skal dække de omkostninger det afleder, hvis en tillægsydelse skal leveres uden for normal arbejdstid (hverdage fra klokken ). Meromkostningerne vil typisk bestå af: kroneomkostninger, i form af et tidsbestemt tillæg til den personalekategori, der leverer tillægsydelserne. Men kan også bestå af tid: eksempel hvis der er en reduktion i normtiden for personalekategorien, der leverer tillægsydelsen, ved timer, der leveres udenfor normal arbejdstid. Eller en sammensætning af begge ovenstående punkter. Døgnkoefficienten tager altså højde for, på hvilket tidspunkt for døgnet tillægsydelsen leveres, og om tillægsydelsen leveres på en hverdag eller en søgne-/helligdag m.v. Vejledningen opstiller ikke en konkret model for, hvorledes døgnkoefficienten skal beregnes, da dette eksempelvis vil være afhængigt af den enkelte personalekategoris overenskomst. Det er dog meget vigtigt at døgnkoefficienten indregnes, da der er stor forskel på ATA-timetaksten alt efter hvilket tidspunktet tillægsydelsen leveres. I indeværende vejledning er det besluttet, at der som minimum skal benyttes to døgnkoefficienter. I det tilfælde, hvor leveringen af en tillægsydelse overskrider skellet mellem eksempelvis dag- og aftenvagt, bliver det nødvendigt at opdele timerne, således prisen for leveringen af den konkrete tillægsydelse er sammensat af en dag- og en aftenstakst. 4 Det anbefales, at tillægsydelser afregnes i antal leverede timer pr. uge. Variable følgeomkostninger Som det fremgår herover skal døgnkoefficienten lægges sammen med den procent, der udgør de variable følgeomkostninger, vfo (f.eks. merforbrug af midler til personaleudvikling og personaleforsikringer samt diverse som administration m.m.), inden det ganges med timeomkostningen. Da dette vil være et stort arbejde at fastlægge den præcise procent for de variable følgeomkostninger, og resultatet næppe vil stå mål med indsatsen, er det hensigtsmæssigt, at der anslås en bestemt procent, som skal gøre det ud for de variable følgeomkostninger. 4 Forudsat at der er en døgnkoefficient for en aftensvagt (aftenskoefficient). Ellers benyttes døgnkoefficienten for øvrig tid. 5

90 Den aftale procent er 5 pct.: Fordelt med 2 pct. til kompetenceudvikling af personalet, 2 pct. til personaleforsikringer samt 1 pct. til diverse. Afrunding Ud fra ovenstående beskrivelse er det således muligt, nu at udregne en ATA-timetakst på tillægsydelser ud fra følgende model: ATA-timetakst = timeomkostning* (1+ d + vfo) Det skal anføres, at såfremt der er udlæg afregnet via faktura, forbundet med leveringen af tillægsydelsen, skal disse lægges til afregningen af tillægsydelsen. I og med at indeværende fastsætter principperne og en model for takstberegningen af tillægsydelser, er det, der skal fokuseres på i forbindelse med aftaleindgåelse om leveringen af tillægsydelser følgende: Antal timer der på ugebasis skal leveres til brugeren ATA. Hvad er stillingskategorien for den/de medarbejder(e), der skal levere tillægsydelsen. Skal tillægsydelsen også leveres uden for normal arbejdstid, og i givet fald hvornår. Det forudsættes, at beregningsgrundlaget for en ATA-timetaksten altid er velbegrundet og revider- og dokumenterbart. 6

91 Bilag 1 - Specifikation til Styringsaftalen for 2013 Indhold Bilag 1 - Specifikation til Styringsaftalen for Indledning... 2 Beregning af historisk belægningsprocent... 2 Håndtering af over-/underskud... 2 Aftaler om lukning af tilbud og pladser... 2 Kørsel til dagtilbud ud af taksterne... 3 Prisstrukturer og betalingsmodeller... 4 Ydelsestyper og takststruktur... 4 Hovedydelse som gennemsnitstakst... 5 Basisydelse med tilvalgsydelser... 6 Andre finansieringsformer... 7 Basistakster på hovedydelser ved gennemsnitstakst... 7 Takster på tillægsydelser... 8 Lovhjemlet objektiv finansiering... 8 Trækningsret... 8 Valg af betalingsmodel bestemt af ydelsestype... 9 Vedrørende det almene boligområde... 9 Særligt vedrørende forsorgshjem og krisecentre Særligt vedrørende betalingspraksis på aflastningspladser Omkostninger i takstberegningen Omkostningskategorier i taksten Specifikation af indhold i omkostningskategorierne Værdiansættelse og afskrivninger Renter Tjenestemandspensioner Opdeling af omkostninger forbundet med central ledelse og administration Regnskabsaflæggelse og revision Egenbetaling Afregning og betalingsgang... 19

92 Særligt vedrørende afregning og håndtering af tillægsydelser Bilag til specifikationsaftalen Principper for fordeling af omkostninger Eksempel på takstberegning Eksempel på håndtering af over og underskud Indledning Hovedformålet med dette dokument er at beskrive principperne for finansiering, takstberegning og betalingsmodeller for kommunale og regionale sociale tilbud i den nordjyske region efter strukturreformen. Dokumentet er tænkt som et langsigtet papir, velvidende, at det skal gentiltrædes ved den årlige rammeaftaleindgåelse. Dokumentet skal således medtages som bilagsmateriale i rammeaftalerne og er dermed en del af rammeaftalen. Definition af tilbud og ydelse: NB: Vær opmærksom på, at et tilbud ofte har mere end én ydelse! Betegnelsen et tilbud dækker i denne sammenhæng bredt over; Døgninstitutioner, botilbud, dagtilbud, specialskoler mv. Et tilbud er således identisk med den fysiske og/eller organisatoriske enhed, der leverer ydelserne. Et tilbud er sædvanligvis kendetegnet ved at have en samlet leder/forstander. Beregning af historisk belægningsprocent Belægningsprocenten beregnes som den gennemsnitlige faktiske belægning samlet set i regnskab 2010 og Opgørelse af belægningsprocenten tager ikke udgangspunkt i den økonomiske belægningsprocent. Håndtering af over-/underskud Hensigten med forslag til håndtering af over- og underskud er at driftsherren får vide rammer til at disponere over overskud på op til og med 5% af takstberegningsgrundlaget. Til gengæld skal driftsherren selv finansiere underskud til og med 5% af tilbuddets takstberegningsgrundlag. Finansieringen af underskud på op til og med 5% kan evt. fra hensættelser, som følge af andre tilbuds overskud. Aftaler om lukning af tilbud og pladser Hensigten med forslag til aftale om lukning af tilbud er, at driftsherren dækker et evt. underskud. Driftsherren får mulighed for at finansiere et. evt. underskud ved evt. hensættelser på øvrige rammeaftaletilbud. Region Nordjylland har dog ikke mulighed for endeligt at finansiere et underskud. Modellen er i overensstemmelse med princippet om, at de vedtagne takster for et rammeaftaletilbud er endelige, ligesom den i videst udstrækning foranlediger, at driftsherren udviser økonomisk ansvarlighed.

93 Kørsel til dagtilbud ud af taksterne Det er handlekommunens ansvar at sørge for at brugeren kan komme frem og retur fra dagtilbuddet. Eventuelt kan kompetencen til at sørge for brugerens transport til og fra dagtilbud delegeres til driftsherren. Såfremt ansvaret for transporten delegeres til driftsherren afregnes efter konkret regning for udgiften relateret til transporten. Baggrund Med baggrund i Velfærdsministeriets svar 1 om udgifter til befordring til og fra dagtilbud til voksne, er der i regi af rammeaftalen for 2012 på det specialiserede socialområde foretaget en korrektion af dagtilbudstaksterne. Af svaret fremgår det således at, Da støtten til befordring er rettet mod den enkelte visiterede borger, vurderes den ikke at være en integreret del af tilbuddet. ( ) hvorfor udgifterne heller ikke kan indgå som en del af taksten. På denne baggrund er det nødvendigt, at der afregnes særskilt for befordring. Har befordring været indarbejdet i taksten på dagtilbuddet, vil der fremadrettet ligeledes være indarbejdet et takstfald på dagtilbuddet, svarende til den historiske udgift til borgernes befordring til og fra dagtilbuddet. Det er en myndighedsbeslutning, om befordringen samt administrationen af befordringen skal løses i eget regi, eller om disse opgaver ønskes leveret af driftsherren (dagtilbuddets). Indeværende retningslinjer beskriver hvordan driftsherren kan indregne et gebyr for at håndtere den administration, der er forbundet med kørselsplanlægningen. Koordinations- og planlægningsopgaven Selve kørselsplanlægningen i at sikre, at borgeren afhentes fra fx hjemmeadressen rettidigt, således at borgeren ankommer til dagtilbuddet på det planlagte tidspunkt. Dette gælder ligeledes ved hjemtransport, således at afhentning sker inden dagtilbuddets lukketid, og at ankomsten er som aftalt med hjemmeadressen. Desuden er det hensigtsmæssigt, igennem en struktureret og ensartet planlægning, at transporten er så omkostningseffektiv som muligt, således at transporten bliver billigere ved fx stordrift. I administrationsopgaven er der ligeledes inkluderet betaling til vognmænd og opkrævning hos myndighed (betalingskommune). Fremgangsmetode for beregning Beregningen af administrationsgebyret skal bero på et vurderet behov. Det vil derfor være en teknisk vurdering af opgavens omfang, der ligger til baggrund for udgiftsniveauet for den enkelte borger. Det forslås at følgende retningslinjer gør sig gældende om administrationsopgaven: Den er koblet op på cpr-nummerniveau. Den reguleres ikke på baggrund af transportafstanden eller antallet af kørte ture i en periode. Gebyret opkræves månedligt pr borger. 1 Af 2. april 2009 (j.nr ) til Region Midtjylland

94 I handicapafdelingen i Aalborg Kommune var der ultimo 2011 i alt 291 borgere, der blev transporteret til og fra dagtilbud. Den samlede marginaludgift til den ovenfor beskrevne administrationsopgave har afdelingen vurderet til at udgøre kr. årligt. Regnestykket bliver derfor: kr / 291 borgere / 12 måneder = 100 kr. pr. mdr. pr. borger. Hertil kommer så den direkte transportudgift, der har været på den pågældende borger. I forhold til selve transportudgiften foreslås det, det der tages udgangspunkt i udgiften på borgerens transport indenfor det seneste halve år, således at der beregnes en gennemsnitspris pr mdr. for den konkrete borger. Denne metode sikrer, at transportudgiften også afspejler afbestilt kørsel grundet sygdom og ferie. Myndighed (betalingskommunen) vil derfor opleve en ens pris hver måned. Det anbefales ligeledes, at transportudgiften revurderes årligt eller halv årligt afhængigt af udsvingene. Prisstrukturer og betalingsmodeller Som hovedregel skal ydelser afregnes med en takst, beregnet ud fra de faktisk budgetterede omkostninger forbundet med at udbyde en konkret ydelse. Der er dog tilfælde hvor det ikke er muligt på tilstrækkeligt kvalificeret vis, at beregne en konkret takst pr. ydelse, enten fordi det ikke er muligt at definere ressourcetrækket fra en given ydelse eller fordi det ikke er muligt at definere hvor mange enheder af en ydelse budgettet skal opdeles i. Der skal for disse ydelser anvendes andre betalingsmodeller end traditionel takstbetaling. Ydelsestyper og takststruktur Som hovedregel anvendes takstbaseret afregning for ydelser på sociale tilbud efter kommunalreformen. Men der findes områder hvor denne afregningstype ikke er hensigtsmæssig eller mulig, hvorfor der også vil blive introduceret nogle alternative ydelsestyper med anden finansiering. Alle de steder hvor det er muligt at identificere alle udbudte ydelser og de dermed forbundne ressourcer samt entydigt at identificere modtager og betaler af ydelserne, skal der som udgangspunkt anvendes takstbaseret afregning for ydelserne. Der kan her både være tale om hoved-/basisydelser, tilvalgsydelser og tillægsydelser. Ydelser er defineret ved deres indhold art og omfang - samt den målgruppe, som ydelsen er tiltænkt. Ydelsen skal være beskrevet i en ydelsesbeskrivelse. Der kan her henvises til Tilbudsportalen. Hovedydelsen indeholder alle de omkostninger der er forbundet med tilbuddet. Hvis der udbydes nogle ydelser i forbindelse med tilbuddet som ikke alle tilbuddets brugere (eller hovedparten af alle) modtager, skal disse ydelser udskilles fra hovedydelsen og prisfastsættes separat som tillægsydelser. Kriteriet for om en ydelse skal skilles ud fra hovedydelsen er, at alle (eller tilnærmelsesvist alle) modtagere af hovedydelsen skal udgøre lige stort ressourcetræk på det tilbud/afdeling, der udbyder ydelsen, (omkostningshomogenitet) således at en ydelsesmodtager ikke kommer til at betale for en delydelse, som vedkommende slet ikke modtager. Et modsatrettet hensyn er dog, at der ikke skal laves så mange hovedydelser, tilvalgsydelser eller tillægsydelser, at det ikke blive praktisk håndterbart.

95 Serviceniveauinterval og takst Brugen af tillægsydelser bør begrænses så meget som muligt. Brugen af tillægsydelser kan minimeres og forebygges ved at operere med flere hovedydelser og/eller med tilvalgsydelser med hver sin takst indenfor samme tilbud. Når der indenfor et tilbud opereres med flere hoved- og tilvalgsydelser er det særligt væsentligt, at ydelsesbeskrivelsen er klar i forhold til målgruppe, indholds art og omfang. Målet er, at ydelsesbeskrivelsen skal være visitationsafklarende. Dvs. at det er tydeligt, når man kender brugerens behov, hvilke ydelser, der er relevante i forhold til den pågældende bruger. Det er således af betydning af hensyn til administration, visitation samt økonomi, at der ved fastlæggelsen af ydelsesstrukturen for det enkelte tilbud findes den rette balance mellem flere hovedydelser og tillægsydelser. Hovedydelse som gennemsnitstakst Taksten på en hovedydelse er et gennemsnit af de omkostninger, der er forbundet med de enkelte brugere af en hovedydelse. Det er således naturligt, at brugere af samme hovedydelser har et forskelligt træk på ydelsen. Se nedenstående figur. Eksempel på forskellige behov for serviceydelser for brugere af samme tilbud Behov Takst Laveste interval Øverste interval Bruger 1 Bruger 2 Bruger 3 Bruger 4 Bruger 5 Bruger 6 Det ses af figuren, at driftsherren ved takstfastsættelsen på en hovedydelse ved et tilbud, typisk skal acceptere, at der er udsving i de behov, den enkelte bruger af en hovedydelse har. 2 Fastsættelsen af taksten på en hovedydelse på et tilbud er således et gennemsnit af de behov, de enkelte beboere på en afdeling eller et tilbud har, og relaterer sig således direkte til de pladser, der er på et tilbud/en afdeling med samme hovedydelse. Det skal pointeres, at figuren er en forenklet teoretisk visualisering af 2 Det skal bemærkes, at der sjældent er tale om, at en brugers behov er ensartede over en lang periode.

96 takstfastsættelsen, og at målet for fastlæggelse af ydelsesstrukturen vil være, at finde en acceptabel placering for en gennemsnitstakst jf. figuren. Placeringen af taksten skal således tilgodese, at takstfastsættelsen både er tilstrækkeligt retvisende således taksterne kan accepteres af køberne, samtidigt med at de administrative omkostninger ligger på et fornuftigt niveau, der ligeledes kan accepteres af køberne. Figuren viser endvidere, at der typisk vil være brugere, der ligger over det øverste interval indenfor hvilket hovedydelsen er beregnet underhensyn til de naturlige udsving, der er i brugernes behov. I sådant et tilfælde vil der være behov for en tillægsydelse til den pågældende bruger. Tillægsydelsen vil så udgøre spændet mellem serviceniveauet til brugeren og taksten for hovedydelsen 3 og fastsættes ud fra ydelsesbeskrivelsen på hovedydelsen, og den faglige vurdering af borgerens behov. Et væsentligt kriterium for tildeling af en tillægsydelse er, at der ikke må herske tvivl om, at behovet rent faktisk ligger over det, der er indeholdt i ydelsesbeskrivelsen. 4 Sammenholdes dette med at taksten for en hovedydelse er et udtryk for et gennemsnit af brugernes behov vil det betyde, at tillægsydelser alt andet lige bør være af en ikke uvæsentlig størrelse, da ekstra behov ellers ikke vil kunne skelnes fra de naturlige variationer i det gennemsnitlige behov. Teoretisk kan der også være brugere, der ligger under laveste interval for serviceniveauet, men i det tilfælde vil der sandsynligvis være tale om en fejlvisitering, eller at der er behov for en ny visitation. Basisydelse med tilvalgsydelser Det ses af figuren nedenfor, at driftsherren fastsætter en basistakst, hvortil kommer at handlekommunerne visiterer borgerne til en tilvalgsydelse. I eksemplet er der 3 tilvalgsmuligheder/-behov. Der vil i dette eksempel være 3 typer af takster. Fastsættelsen af taksterne er således hovedsageligt baseret på det serviceniveau handlekommunerne har defineret og ønsket for borgerne. 60 Basisydelse med tilvalgsydelser Basistakst 20 Behov 10 0 Bruger 1 Bruger 2 Bruger 3 Bruger 4 Bruger 5 Bruger 6 3 Det gennemsnitlige serviceniveau for hovedydelse. 4 Der skal være behov for en øget personalekontakt, altså udvidet normering - fx 1:1, eller i forbindelse med skærmning af udadreagerende adfærd.

97 Andre finansieringsformer De steder hvor det ikke er muligt at definere afgrænsede ydelser og dermed ikke definere en afgrænset mængde af ydelser, er det ikke muligt at indføre en takstbaseret afregning, da det ikke vil være muligt at beregne enhedstakster. Her vil det være muligt at anvende en trækningsret på et given tilbuds ydelser eller ressourcer. Om betalingen for en trækningsret beregnes ud fra objektive kriterier eller andre kriterier aftales i forbindelse med de årlige rammeaftaler. Der indføres også en ydelsestype der kaldes Abonnementsordning. Abonnementsordningen er en undtagelse og skal sikre et finansieringsmæssigt grundlag for særligt sårbare ydelser, f.eks. ved kommunikationsinstitutterne. Basistakster på hovedydelser ved gennemsnitstakst Traditionelle basistakster beregnes for en ydelse som enten er en døgn- eller en dagsydelse (eller en timeydelse for rådgivning). Ved beregning af taksten for en ydelse anvendes beregningsgrundlaget, jf. bilag 7,3, samt den aftalte belægningsprocent. Taksten for en given ydelse beregnes som: For at kunne beregne en takst på de ydelser, der skal udbydes, er det nødvendigt først at definere antallet af ydelser samt ressourcetrækket. I fordelingsregnskabet skal ressourcer fordeles ud på de takstbærende enheder (altså de hovedydelser, som skal takstfastsættes og udbydes) og derefter divideres med det antal enheder af ydelsen, der forventes afsat. Som udgangspunkt skal der defineres mindst én hovedydelse pr. målgruppe pr. afdeling. En hovedydelse skal indeholde omkostninger til alle de delelementer ydelsen består af. Hovedydelsen indeholder alle de delelementer som alle (eller tilnærmelsesvis alle) modtagere af ydelsen modtager. Hovedydelsen skal således indeholde alle basiselementerne, som en afdeling tilbyder en given målgruppe. Som udgangspunkt skal det tilstræbes, at hovedydelserne defineres på en sådan måde, at de opfylder mindst 90 % af ydelsesmodtagernes behov (under hensyntagen til, at hovedydelsen ikke defineres så bredt, at spredningen i den faktiske ressourcetræk fra modtagernes side bliver så stort, at der ikke længere reelt er tale om, at der afregnes for det faktiske ressourcetræk).

98 Takster på tillægsydelser Tillægsydelser er ekstraordinære ydelser, der ligger udenfor det, der tilbydes indenfor hovedydelser. Der kan her være tale om ydelser, der ikke allerede tilbydes i hovedydelser (f.eks. ledsagelse eller psykologbistand), eller blot flere enheder af et delelement af en ydelse (f.eks. ekstra pleje eller opsyn). Der budgetteres ikke med tillægsydelser, da man på tidspunktet for budgetlægningen ikke kan sige noget kvalificeret om omfanget af tillægsydelser til de konkrete brugere. Det forudsættes, at indtægter og udgifter forbundet med tillægsydelser balancerer. Således beregnes taksterne for tillægsydelserne ikke som gennemsnitsomkostninger (da alle faste omkostninger samt henførte omkostninger er indregnet i taksten på hovedydelsen), men som en marginalomkostning hvor der kan indarbejdes et overhead på max. 5% af marginalomkostningerne. For beregning af tillægsydelser se selvstændigt bilag 2 vedr. Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser. NB: Taksten for tillægsydelser beregnes som marginalomkostninger til det øvrige budget Lovhjemlet objektiv finansiering Der er i forbindelse med de lands- og landsdelsdækkende institutioner en lovfæstet objektivfinansiering, hvor omkostningerne fordeles til kommunerne efter andel af befolkningstallet. Trækningsret Tankegangen bag objektiv finansiering kan ligeledes anvendes til finansiering af de ydelser, hvor det ikke er muligt at foretage en valid registrering (og dermed afregning) af aktivitet, hvor det ikke er muligt at forudsige aktivitetsomfanget i takstberegningsøjeblikket, eller hvor det ikke er muligt at definere en meningsfyldt ydelsesenhed eller hvor afregning ville give anledning til mange små opkrævninger. Dette kunne f.eks. være på ydelser hvor det ikke er lovligt at registrere ydelsesmodtagerne (f.eks. på krisecentrene), eller på ydelser hvor borgerne henvender sig direkte til udbyderne uden forudgående visitation og registrering (f.eks. borgerbutik i forbindelse med hjælpemiddelcentral m.v.) eller visse former for rådgivnings- og vejledningsydelser. De aftalebaserede 5 objektive finansierings ydelser benævnes i denne sammenhæng som en trækningsret. Her er der ikke tale om lovhjemlet objektiv finansiering men en aftalt objektiv finansiering. For disse ydelser vil indgåelse af aftale være valgfri for kommunerne. Der anvendes en konkret fordelingsnøgle (f.eks. befolkningsgrundlag) til at fordele omkostningerne til en ydelse på de kommuner, der ønsker at gøre brug af tilbud med trækningsret. For ydelser med trækningsret kan de kommuner, der har en trækningsret, frit benytte ydelsen uden at der forbrugsafregnes. Rådgivningsydelser og ambulante ydelser på timetakstsbasis 5 I modsætning til de lovhjemlede objektivt finansierede ydelser.

99 Der vil i relation til mere traditionelle dag- og døgntilbud kunne sælges rådgivningsydelser. For disse tilbudstyper vil omfanget af rådgivningsydelser ofte være af et begrænset omfang. På den baggrund er det i disse tilfælde hensigtsmæssigt, at rådgivningsydelsen bliver afregnet som tillægsydelser. Det vil sige, at der er tale om en marginaltakst, hvor der ikke er budgetteret med rådgivningen. I de tilfælde hvor rådgivningen er af en mere omfattende karakter, må rådgivningen opfattes som en hovedydelse, hvor der sker en traditionel omkostningsopgørelse (frem for en marginalbetragtning). Som nævnt ovenfor kan der i sådanne tilfælde aftales enten en trækningsret i forhold til rådgivning eller alternativt kan der laves en egentlig timetakst eller enhedstakst for rådgivning og ambulante ydelser, som beregnes som en hovedydelse. Valg af betalingsmodel bestemt af ydelsestype Valg af betalingsmodel for en ydelse bestemmes hovedsagligt af, hvilken type ydelse der er tale om. Hvis der er tale om traditionelle ydelser baseret på normerede dag- eller døgnpladser, skal disse som udgangspunkt afregnes som takstbaserede hoved- og tillægsydelser. Der er mulighed for at afvige fra dette princip, hvis det ikke er muligt at registrere ydelsesmodtagernes cprnummer og/eller betalingskommuneoplysninger. I disse tilfælde kan der anvendes en trækningsret. Det er muligt at indgå en abonnementsaftale for nyoprettede ydelser, hvis dette aftales i forbindelse med de årlige rammeaftaler. For de ydelser, der ikke er direkte klientbaserede, er det muligt at anvende en trækningsret, ligesom det for rådgivningsydelser er muligt at opkræve en enhedstakst (f.eks. en time- eller dagstakst). Ved vedtagelsen af rammeaftalen skal det fremgå, hvilken betalingsmodel, der er aftalt for de enkelte ydelser. Vedrørende det almene boligområde Tilbud med regional leverandørpligt, som er etableret efter ældreboliglovgivningen, indgår i den årlige rammeaftale. Dette gælder også kommunalt overtagne tilbud. Ved almen boligområdet skelnes mellem en takst for indholdet (støtte, pleje og behandling) i tilbuddet og så den husleje, som er knyttet til den enkelte bolig. Det skal beregnes både en takst for indholdet samt en husleje. Ved regionalt eller kommunalt drevne tilbud efter ældreboliglovgivningen skal udgifter til vedligeholdelse, fornyelse af tekniske installationer samt omkostninger til administrationen indregnes i taksten. Dette er en forskel fra almene ældreboliger, der drives af boligforeninger eller selvejende institutioner, hvor tilsvarende omkostninger afholdes over huslejen. Disse retningslinier er nærmere beskrevet i bekendtgørelsen om rammeaftaler 9 og 14. Hvis der i almene boliger er tomme pladser, skal den kommunalbestyrelse, der har anvisningsretten til boligerne normalt udrede betalingen for huslejen, indtil der er indtrådt en ny lejer. Dette sikrer, at den almene boligforening altid har sikkerhed for betalingen. For botilbud i form af almene boliger omfattet af rammeaftalen, er det særligt aftalt, at huslejebetalingen for tomme pladser indregnes i regnskabet for det

100 pågældende tilbud. Dette sikrer, at beliggenhedskommunen for et tilbud ikke har en yderligere risiko ved opfyldelsen af sine rammeaftaleforpligtigelser. Til imødegåelse af risikoen for tomme pladser i indholdsdelen af tilbuddet kan driftsherren indregne en tompladsrisiko i taksten, som svarer til belægningsprocenten for øvrige tilbud omfattet af rammeaftalen. Dette skal ses i lyset af, at driftsherren til de almene boliger har leverandørpligt på indholdet i tilbuddet i henhold til rammeaftalen. Dermed ligestilles driften af indholdet i almene boliger med almindelig tilbudsdrift. Takstberegningen for indholdsdelen ved almene boliger er således tilsvarende takstberegningen for øvrige tilbud - blot er huslejedelen udtaget særskilt på det almene boligområde. Særligt vedrørende forsorgshjem og krisecentre Der kan i forbindelse med forsorgshjem og krisecentre være tilfælde, hvor det ikke er muligt at bestemme hvilken kommune, der skal opkræves for brugernes ophold. Baggrunden herfor er, at der til disse tilbud er et selvmøderprincip, hvor brugerne møder frem til tilbuddet uden en kommunal visitation. Blandt disse brugere kan der være enkelte, der ikke kan eller ønsker at oplyse hvilken kommune de kommer fra. Der kan som følge heraf ikke sendes en opkrævning for opholdet. Det skal i den forbindelse nævnes, at kvinder kan kræve anonymitet ved henvendelse til et krisecenter og at visse brugere af forsorgshjem reelt ikke har kendskab til hvilken kommune, der er deres betalingskommune. Til dækning af de takstindtægter, der ikke kan opkræves ved en konkret kommune, budgetteres i forbindelse med takstberegningen med et forventet tab vedrørende takstindtægter. Tabet indregnes som en udgift og bevirker således, at taksterne på forsorgshjem og krisecentre generelt forøges med henblik på dækning af de tabte takstindtægter. Størrelsesordenen af tabet fastsættes på baggrund af erfaring fra tidligere år. Der skal således ikke anvendes en særlig lav belægningsprocent i takstberegningen til dækning af tabet. Særligt vedrørende betalingspraksis på aflastningspladser Vedrørende betalingspraksis på aflastningspladser er det aftalt, at der betales for det mellem driftsherre og myndighed aftalte antal aflastningsdøgn, uanset om pladsen benyttes eller ej. Den hidtidige praksis har været, at der betales efter antal anvendte døgn, hvor bestiller/familien med cirka en uges varsel har kunnet framelde sin aflastningsplads uden yderligere betaling. Baggrunden for den nyaftalte praksis er, at driftsherren har svært ved at få belagt de aflastningspladser, der med kort varsel frameldes, eller bare ikke anvendes, hvilket vanskeliggør økonomistyringen. Ulempen ved den hidtidige praksis var således, at driftsherren manglede budgetsikkerhed som følge af mulige svigtende takstindtægter mht. aflastningspladserne, grundet det korte varsel for framelding. Dette medførte, at driftsherren måtte beregne det forventede tab ved manglende anvendelse af aflastningspladserne ind i taksten, i form af en lav budgetteret belægningsprocent. Denne praksis betød videre, at de kommuner/bestillere, der rent faktisk brugte de aflastningspladser, som de bestilte, kom til at betale en merpris, da taksten blev forøget som følge af en lav budgetteret belægningsprocent.

101 Fordelen ved den nye praksis er, at den budgetterede belægningsprocent på aflastningspladserne kan øges, hvorved taksterne på aflastningspladserne falder. Omlægningen retter endvidere fokus på en mere effektiv udnyttelse af aflastningspladserne. Endeligt bør driftsherren ved omlægningen af praksis underrette bestillerkommunen om, hvorvidt pladserne rent faktisk bliver benyttet af forældrene til børnene, der skal i aflastning, med henblik på en eventuel revurdering af det samlede antal bevilligede aflastningsdøgn til de pågældende børn. Omkostninger i takstberegningen Omkostningskategorier i taksten Rammeaftalen skal indeholde oplysninger om takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser (tillægsydelser) i tilknytning hertil. Den enkelte takst pr. ydelser skal fremgå og være fordelt på følgende omkostningskategorier: 1) De samlede direkte og indirekte omkostninger, der vedrører de enkelte ydelser eller leverancer dertil, fordels på: a. Løn og øvrige indtægter og udgifter, der kan henføres direkte til det pågældende tilbud/den pågældende ydelse. b. Udvikling uddannelse af personale, opkvalificering af tilbuddet m.v. c. Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, IT m.v.). d. Andel af central ledelse og administration. e. Tilsyn. f. Ejendoms- og kapitalomkostninger (vedligeholdelse/afskrivning m.v.). 2) Regulering i forhold til tidligere år (dækning af underskud/overskud i forbindelse med tidligere år jf. aftalte regler herfor). For hver ydelse skal den belægningsprocent, der er lagt til grund for takstberegningen, oplyses. Specifikation af indhold i omkostningskategorierne Af hensyn til sammenligneligheden og gennemskueligheden specificeres indholdet af ydelserne på omkostningskategorier. Ad a) Løn, der kan henføres direkte til det pågældende tilbud/den pågældende ydelse: Her placeres alle lønrelaterede omkostninger (f.eks. løn, pension, tjenestemandspensioner, AER, arbejdsgiverforsikringer, mv.) til fagligt - og teknisk personale mv. Dvs. personale, der ikke primært varetager administrative eller ledelsesmæssige opgaver. Løn til personale, der varetager blandede funktioner (fx administration/ledelse eller faglige/tekniske) fordeles efter arbejdsindhold. Dvs. at lønomkostninger fordeles efter en konkret vurdering.

102 Ad a - fortsat) Øvrige indtægter og udgifter, der kan henføres direkte til det pågældende tilbud/den pågældende ydelse: Denne post er ment som en opsamlingspost. Her placeres f.eks. materialeomkostninger til aktiviteter, inventar (der ikke er aktiveret), transport, rengøringsartikler, rejser m.v.. Ved institutioner for børn og unge placeres ligeledes omkostninger til kost, tøj, lommepenge i denne kategori. NB: Særligt vedrørende botilbud for voksne: Ved botilbud for voksne kan det komme på tale, at botilbuddet leverer/sælger individuelle valgfri ydelser til beboerne. For disse ydelser betaler beboeren direkte til botilbuddet. Der kan her være tale om botilbuddets levering af vask, rengøring, transport samt visse former for ledsagelse. I alle tilfælde er der tale om ydelser, der ligger udover indholdet i botilbuddets hovedydelser eller udover det indhold, der er aftalt i forbindelse med de konkrete beboeres handleplaner og visitation til botilbuddet. Ved budgetteringen forudsættes, at indtægter og udgifter til individuelle valgfrie ydelser balancerer. Da disse elementer ikke indgår i hovedydelsen, indgår de heller ikke i taksten. Det forudsættes ligeledes, at råvareomkostninger til beboernes kost betales direkte af beboerne eller via en kostkasse og er derfor uden for botilbuddets budget. Ad b) Udvikling uddannelse af personale, opkvalificering af tilbuddet mv.: Her placeres omkostninger til kurser, supervision, konsulentydelser og efteruddannelse for personale ansat i tilbuddet: altså omkostninger der kan henføres til tilbuddet. Dvs. at der indregnes omkostninger til løbende at fastholde tidssvarende kompetencer og kvalifikationer i eksisterende kommunale eller regionale ydelser. Hver driftsherre skal finde sit niveau. Ad c) Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, IT mv.): Her placeres lønomkostninger til ledelsen i tilbuddet samt løn til kontorpersonale ansat i tilbuddet. Dvs. at summen af løn placeret under denne post sammen med løn placeret under a) samlet udgør alle lønomkostninger på den pågældende ydelse. (se a mht. placering af lønomkostninger for personale med blandede opgaver). Ved flere ydelser i samme tilbud fordeles omkostningerne på de enkelte hovedydelser. Omkostninger til administrativt personale og IT mv. i tilbuddet placeres ligeledes her. Ad d) Andel af central ledelse og administration: Her placeres omkostninger til direkte og indirekte overhead. Denne post skal således dække en andel af løn til rådhuspersonale, politikerbetjening, kontorfaciliteter, kurser osv. til denne personalegruppe. Ad e) Tilsyn: Her placeres lønomkostninger og en andel af øvrige omkostninger til de konsulenter (faglige og økonomiske), der fører generelt tilsyn med egne tilbud (jf. Retssikkerhedslovens bestemmelser). Dvs., at disse medarbejderes lønninger m.v. ikke skal placeres under kategorien central ledelse og administration.

103 NB: Vær opmærksom på, at der til takstberegningen kun skal medtages omkostninger forbundet med det generelle tilsyn med egne tilbud, og ikke omkostninger forbundet med det individuelle tilsyn med borgere. Der skal ikke medtages omkostninger forbundet med tilsyn af private tilbud! Ad f) Ejendoms og kapitalomkostninger (vedligeholdelse / afskrivninger mv.): På denne post placeres følgende omkostninger: I.Ejendomsomkostninger: Her placeres omkostninger til husleje ved lejeforhold, normalt vedligehold, omkostninger til opvarmning, el, ejendomsskat, vand, renovation m.v.. II.Afskrivninger: Her placeres omkostninger til afskrivning af aktiverede bygninger, inventar, busser mv. Se senere. III.Andre kapitalomkostninger: Forrentning af aktiver Forrentning af over-/underskud Forrentning af likviditetstræk 6 NB: Ved leasing opføres alene finansielt leasede aktiver i anlægskartoteket. Omkostninger ved finansielt leasede aktiver: Der kan enten indregnes leasingydelser eller afskrivninger og forrentning ikke begge dele samtidig. Omkostninger ved operationel leasing medtages som en almindelig driftsomkostning på linie med leje. Ad 2) Reguleringer i forhold til tidligere år: Over- eller underskud fra tidligere år indregnes i taksten. Værdiansættelse og afskrivninger Aktiverne udgør typisk værdien af grunde, bygninger og visse driftsmidler. Passiver udgør typisk opsparet pensionsforpligtigelser til tjenestemænd, der er ansat i et tilbud, der leverer en ydelse samt eventuelt lån/leasinggæld optaget af tilbuddet. Er aktiverne større end passiver udlignes dette gennem et lån. Er passiverne større end aktiverne udlignes dette gennem et kontantbeløb (udbetales typisk som en 10-årig annuitet). Skal den nye driftsherre kunne indfri passiver, er det forudsætningen, at afskrivning og forrentning af aktiverne indregnes fuldt ud i omkostningerne. Dette gøres således: Afskrivning og forrentningen af de fysiske aktiver sker efter gældende praksis, jf. budget- og regnskabssystemet. 6 2 mdr. udlæg for omkostninger på institutioner. Der går ca. 2 måneder fra en bestiller modtager en ydelse til forfaldsdatoen på den tilhørende faktura. Udlægget for omkostningerne i denne periode skal forrentes til samme rentesats som den øvrige kortsigtede forrentning.

104 Forskellige valg af regnskabspraksis vil påvirke takstberegningen i det enkelte år, men set over en årrække vil omkostningsberegningerne være neutrale. Det anbefales dog, at man anvender en regnskabspraksis, der stabiliserer taksterne mest muligt. Afskrivninger medtages direkte i takstberegningen for det tilbud afskrivningerne vedrører. Her kan opgørelser fra anlægskartoteket anvendes direkte. Renter Forrentning af anlægskapital Forretning af aktiver indregnes i budgettet/taksten som en omkostning. Dette sker ved anvendelse af en markedsrente, svarende til den i budget- og regnskabssystemets kap. 9, beskrevne rente. Forrentningen indregnes direkte i takstberegningen for de ydelser, forrentningen vedrører. Renteomkostninger på lånefinansiering af aktiver indregnes ikke i taksten, men finansieres af ovenstående forrentning af aktivet. Takstberegningen er således uafhængig af finansieringsformen af aktiver. Forrentning af driftskapital samt over-/underskud I omkostningskalkulen indregnes omkostninger til forrentning af driftskapital, såfremt der er tale om en aktivitet, hvortil der knytter sig væsentlige omkostninger til likviditetsmæssige udlæg i forbindelse med opgavens udførelse. Forrentning af driftskapital skal svare til de omkostninger, der evt. er ved likviditetsmæssig udlægning i forbindelse med produktionen. Der vil f.eks. ofte være tale om, at en bestiller af en ydelse først skal betale for en leveret ydelse ca. 2 måneder efter, at den er blevet leveret. Dette medfører et likviditetsmæssig udlæg fra leverandørens side der skal forrentes. Ligeledes skal evt. over-/underskud forrentes. Der anvendes samme rente til forrentning af både over- og underskud. Markedsrenten vil være den relevante rentefod ved disse beregninger. Da der er tale om forrentning af driftskapital benyttes som udgangspunkt en aktuel/kort rentesats, jf. budget- og regnskabssystemets kap Tjenestemandspensioner Omkostninger til dækning af tjenestemandspensioner optjent efter 1. januar 2007 skal indregnes i taksterne på de enkelte ydelser. Beregningen af omkostningen kan ske på flere forskellige måder. Beregningen er således afhængig af, om driftsherren helt eller delvist har overdraget forpligtelsen til et forsikringsselskab eller er fuldt ud selvforsikret på området. Hvis driftsherren har tegnet en pensionsforsikring, dvs. overdraget tjenestemandspensionsforpligtelsen til et forsikringsselskab, vil omkostningen, som skal indregnes i taksterne, som udgangspunkt være forsikringspræmien. Er driftsherren selvforsikret, vil omkostningen, som skal indregnes i taksterne, som udgangspunkt være den beregnede stigning i pensionsforpligtelsen i takstperioden.

105 Særlig aftale Det er af administrative hensyn aftalt, at man ved takstberegningen, i stedet for at beregne den konkrete omkostning jf. ovenstående, kan vælge at beregne og indregne omkostningen til tjenestemandspensioner som 25 % af tjenestemandens lønomkostninger i de enkelte ydelser. Aftalen vedrørende de 25 % er i overensstemmelse med det forhåndsværende Indenrigs- og Sundhedsministeriums udmelding om, at omkostningen til tjenestemandspensioner på social- og specialundervisningsområdet er aftalestof. Det skal præciseres, at det forventes, at driftsherren arbejder hen imod at budgettere med de faktisk forventede omkostninger på sigt. Det skal bemærkes, at det alene er omkostningerne til afdækning af de årlige stigninger i de fremtidige tjenestemandspensionsforpligtigelser, der skal indregnes i taksterne. De faktiske pensionsudbetalinger til tjenestemænd skal således ikke indregnes. Opdeling af omkostninger forbundet med central ledelse og administration Der er som udgangspunkt to modeller for fastsættelse af overhead i forbindelse med takstberegningerne fast fælles procentsats eller en konkret omkostningsægte beregning. I regionen Nordjylland anvendes en konkret omkostningsægte beregning, og der er enighed om, at den model er både anvendelig, den mest retmæssige og indeholder de rette incitamenter. I nedenstående er anvist principper for omkostningsægte beregninger af overhead. En af de store opgaver i forbindelse med fordeling af omkostninger, er klargøring af omkostninger i centraladministrationen, der skal fordeles ud på taksterne. For at kunne fordele et administrationsoverhead ud på taksterne skal omkostningerne i de centrale administrationer deles op i omkostninger forbundet med myndighedsopgaver og omkostninger forbundet med driftsopgaver. Myndighedsopgaverne er finansieret på anden vis og omkostninger forbundet hermed skal således ikke indgå taksterne. NB: Omkostninger forbundet med myndighedsopgaver skal ikke indgå i taksten. For at sikre, at alle relevante omkostninger fra centraladministrationen fordeles over på taksten, skal omkostninger, der kan relateres til driftsopgaver (herunder også henførte omkostninger til medarbejdere, der har med driftsopgaver at gøre, f.eks. ledelse, kantinebetjening, rengøring, andel af el-regning mm) indgå. Der skal således samles omkostninger fra alle de relevante afdelinger i centraladministrationen; fagforvaltninger, serviceafdelinger (f.eks. økonomi-, løn og personale-, bygningsfunktioner), sekretariater mm., som kan henføres til driftsområdet. Herefter skal omkostningerne fordeles over på taksten. Taksterne på ydelser indenfor social- og specialskoleområdet skal således indeholde alle omkostninger til ekstern driftsopgaverelateret administration og andet overhead, der enten kan henføres direkte eller indirekte til driftsområdet: Dvs. både omkostningerne til en økonom i den centrale økonomiforvaltning, der beskæftiger sig med social- og specialskoleområdet samt omkostningen til medarbejdere i centraladministrationens kantine.

106 Taksterne på ydelser indenfor social- og specialskoleområdet skal således indeholde alle eksterne administrationsomkostninger, der kan henføres til driftsområdet. Dette medfører, at; de driftsopgaverelaterede omkostninger skal identificeres og udskilles fra de øvrige administrationsomkostninger (myndighedsrelaterede opgaver). omkostninger forbundet med myndighedsopgaver skal holdes ude af taksten. de relevante driftsområdehenførbare omkostninger udskilles fra de samlede driftsområdehenførbare omkostninger og fordeles ud på de relevante takstområder. Erfaringerne har vist, at det ikke har været muligt for indeværende aftales parter, at finde en ens metode til opdelingen af omkostningerne forbundet med central ledelse og administration. Derfor er det besluttet, at den enkelte myndighed må vælge en metode, der skal kunne revideres. Ovenstående kan illustreres i figuren herunder: Myndighedsopgaver Samlede administrationsom kostninger Driftsopgaver Omkostninger der skal indgå i taksten Indgår i fordelingsregnskab Omkostninger der ikke skal indgå i taksten Relateres til andre driftsområder. F.eks. veje, natur mm. Nogle eksempler på myndighedsopgaver og driftsopgaver som medfører et ressourcetræk på centraladministrationen kunne være (Dette er ikke en udtømmende liste): Myndighedsopgaver: Udredelse af sagen og fremlæggelse af et beslutningsgrundlag til brug for visitation Beslutninger/afgørelser om, hvorvidt en person har ret til en bestemt hjælp (visitere), eller om der skal ske ændringer i en bevilget hjælp, fx at hjælpen skal reduceres, øges eller ophøre Fastlæggelse af serviceniveauet inden for lovgivningens rammer Opfyldelse af forsyningsforpligtelsen indenfor de områder, hvor serviceloven pålægger myndigheden en forsyningsforpligtelse overfor den enkelte borger ikke drifts delen Afgørelse om optagelse i særlige dag- eller klubtilbud til handicappede børn efter indstilling fra kommunen Godkendelse og tilsyn med private botilbud og opholdssteder Individuelt tilsyn Afgørelse om nedsættelse eller bortfald af betalingen i det særlige dag- og klubtilbud Beslutning om det nødvendige antal pladser i særlige dag- og klubtilbud til handicappede børn Fastsættelse og opkrævning af beboerbetaling, kostforarbejdningsbidrag og særlig service betaling

107 Driftsopgaver: Oprettelse og drift af institutioner, tilbud, serviceydelser og sikrede afdelinger. Stille specialrådgivning til rådighed og at sørge for forsyningen med rådgivningscentre Etablering af boligændringer At stille specialrådgivning til rådighed for kommunerne og borgerne Levering af særlige handicapkompenserende hjælpemidler Husly til husvilde Vedligehold af veje Drift af folkeskoler Boformer til hjemløse Støtte- og kontaktpersoner til personer med sindslidelser Generelt tilsyn Drifts- og økonomistyring af institutioner Fastsættelse og opkrævning af takster fra driftsherren Relevante i forhold til driftsområdet Oprettelse og drift af institutioner, tilbud, serviceydelser og sikrede afdelinger Levering af særlige handicapkompenserende hjælpemidler Husly til husvilde Boformer til hjemløse Generelt tilsyn (jf. afsnit 2.2 ad e) Drifts- og økonomistyring af institutioner Ikke relevante i forhold til driftsområdet Stille specialrådgivning til rådighed og at sørge for forsyningen med rådgivningscentre Etablering af boligændringer Stille specialrådgivning til rådighed Vedligehold af veje Drift af folkeskoler Støtte- og kontaktpersoner til personer med sindslidelser I ovenstående eksempel på hhv. myndigheds- og driftsopgaver der medfører et ressourcetræk i centraladministrationen, er driftsopgaverne blevet opdelt i to kasser: nemlig opgaver der skal med i fordelingsregnskabet (relevante i forhold til driftsopgaver (omfattet af rammeaftalen)) og opgaver der ikke skal med i fordelingen (ikke relevante i forhold til driftsopgaven). Omkostninger forbundet med de opgaver, der ikke er relevante i forhold til driftsopgaven på social- og specialskoleområdet, fordeles hen på de driftsområder, hvor de er relevante, og som i forhold til fordelingsarbejdet for social- og specialskoleområdet vil blive betragtet som de eksterne omkostningssteder. Oftest er opdelingen i myndigheds- og driftsrelaterede opgaver ret lige til. Nogle opgaver er helt klare myndighedsopgaver. Det er opgaver, hvor forvaltninger sikre borgernes retssikkerhed. Dette kunne være, når myndigheder udsteder generelle forvaltningsakter, som f.eks. konkrete afgørelser (tilladelser, godkendelser, visitation), planer (kvalitetsplaner mm) eller regulativer. Andre gange bliver man nødt til at definere en snitflade, da der kan være nogle gråzoneområder.

108 Opdelingen af de administrative omkostninger i driftsopgaverelaterede omkostninger og myndighedsrelaterede omkostninger tager udgangspunkt i de medarbejdere, der udfører opgaverne. Hvis en medarbejder udelukkende arbejder med myndighedsrelaterede opgaver, skal denne medarbejders lønomkostning ikke medregnes i taksten, hvorimod lønomkostningen til en medarbejder, der udelukkende arbejder med driftsrelaterede opgaver, skal medregnes. Der er dog mange medarbejdere, der arbejder med begge typer opgaver og det er her nødvendigt, at opdele lønomkostningen til disse personer i forhold til den andel af deres arbejde der omhandler hhv. drifts- og myndighedsrelaterede opgaver. Dette vil ofte være i form af en anslået gennemsnitsværdi. Ledelsesniveauet mv. er oftest ikke muligt at adskille i driftrelaterede og myndighedsrelaterede opgaver, hvorfor omkostningen hertil opdeles med en fordelingsnøgle efter lønomkostningerne til den øvrige administration. På samme måde kan øvrige ikke-opgaverelaterede omkostninger, der indirekte skal henføres til social- og specialskoleområdet, deles efter samme fordelingsnøgle. Regnskabsaflæggelse og revision Regnskabsaflæggelsen samt takstberegningen er omfattet af den almindelige lovpligtige revision. Ved regnskabsaflæggelse herunder opgørelsen af over- og underskud skal det sikres, at regnskabet indeholder alle omkostninger og indtægter, der ligger til grund for takstberegningerne. Der skal som minimum for kommunerne laves særskilt opgørelse af over-/underskud, i det omfang dette ikke indgår i det almindelige regnskab. Over- og underskud opgøres som minimum på tilbuds- eller målgruppeniveau (som defineret i tilbudsportalen). Man kan dog også vælge at gå ned på tilbuds-/ ydelsesniveau. Opgørelse af over- og underskud skal ske efter ensartede principper for de områder i kommunen eller Regionen, som er omfattet af rammeaftalen, og der skal over tid være kontinuitet i metoden. Egenbetaling For botilbud til voksne kommer det som ofte på tale, at beboeren skal betale en husleje for opholdet (egenbetaling). På visse områder er fastsættelsen af beboeregenbetaling regelstyret (ved varige botilbud) og i andre tilfælde er fastsættelsen af betalingen til genstand for en konkret skønsudøvelsen (ved midlertidige botilbud). Det er handlekommunen (som bestiller), der har kompetencen til at sætte beboeren i betaling og opkræve beboeren. Således er disse indtægter fra beboerne botilbuddet uvedkommende og indregnes således som udgangspunkt ikke i botilbuddets budget og dermed ikke i taksten. Der er tale om et anliggende mellem handlekommunen (som bestiller) og beboeren. Se dog nedenstående note. 7 7 Dog kan en driftsherrekommune vælge at beregne sine takster, således at indtægter fra beboernes betaling for husleje er modregnet i taksten. Såfremt denne beregningsmetode anvendes, skal det fremgå ved en note i forbindelse med indberetningen af taksterne til rammeaftalen.

109 Ovenstående er i overensstemmelse med Fælles vejledning fra KL og Amtsrådsforeningen om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet (oktober, 2005), hvoraf det fremgår at: Udgifterne opgøres som udgangspunkt bruttoficeret og *er+ baseret på, at samtlige udgifter forbundet med driften af tilbuddet opkræves via taksten. Det betyder, at brugernes/ beboernes betalinger for ydelser som hovedregel afregnes med vedkommendes handle-/ hjemkommune. Disse omfatter: Boligbetaling (SEL 163) / Husleje ( Kap. 3 i Lov om leje af almene boliger) Madfremstilling (SEL 161, stk. 3) For så vidt angår boligbetaling/ husleje tilvejebringes beregningsgrundlaget af driftsherren. Af vejledningen fremgår det således, at ovenstående omkostningerne skal medtages i takstberegningen. Det er efterfølgende op til kommunerne, at opkræve betaling hos beboerne til dækning af disse omkostninger. På visse tilbud står tilbuddet selv for tilberedningen/forarbejdningen af beboernes kost. Forarbejdningen af kost kan organiseres på forskellig vis, f.eks. i storkøkken med egentligt køkkenpersonale eller ude i afdelingerne som en integreret del af afdelingens øvrige virke. Uanset organiseringen i tilbuddet indregnes tilbuddets lønudgifter samt andre udgifter, der er relateret til fremstillingen af kosten, i tilbuddets budget. Det komme på tale, at voksne beboere bliver sat i betaling for den forarbejdning, der ske i forbindelse med tilberedning af mad til beboerne i et botilbud. Betalingen kan betegnes som et kostforarbejdningsbidrag. Det er ligeledes handlekommunen, der har myndighed til at afgøre, om en beboer ud fra en konkret vurdering skal betale et kostforarbejdningsbidrag. Således indregnes indtægter fra kostforarbejdningsbidrag ikke i budgettet for botilbuddet. Der er altså også her tale om et anliggende mellem beboeren og handlekommunen (som bestiller). Handlekommunen opkræver beboeren for et evt. kostforarbejdningsbidrag. I alle tilfælde betaler de voksne beboere selv de direkte omkostninger til de råvarer, der indgår i deres kost. Der budgetteres således som udgangspunkt ikke med disse råvareomkostninger til de voksne. Driftsherren er forpligtiget til at give handlekommunen (som bestiller) de oplysninger vedrørende boligen, som indgår i fastsættelsen af beboerens egenbetaling for ophold og kostforarbejdningsbidrag. Afregning og betalingsgang Kommuner, der køber ydelser i anden kommune eller i Regionen, indgår en skriftlig betalingsaftale med driftsherren. Det er altid handlekommunen, der indgår i betalingsaftalen med driftsherren. I de tilfælde der er anden betalingskommune skal denne myndighed afregne efter den indgåede betalingsaftale. Handlekommunen sender kopi af betalingsaftalen til betalingskommunen. Hvis der sker skift i handlekommune skal den nye handlekommune orienteres og indtræde i den allerede indgåede aftale på uændrede vilkår. Den afgivne handlekommune orienterer den nye handlekommune, driftsherren samt en eventuel anden betalingskommune.

110 Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen. Der lægges vægt på, at betalingsaftalen tilpasses således, at den kan anvendes ved indberetning til det eller de afregningssystemer kommunerne og Regionen anvender. Betalingsaftalen skal således som minimum omfatte: Information om hvem der er handlekommune samt hvem der er betalingskommune, Oversigt over de enkelte ydelser og deres pris, herunder bevillingsparagraf, der indgår i tilbuddet, Bevillingsomfanget for de enkelte ydelser, Startdato og priser for de enkelte ydelser, Opsigelsesvarsel. Ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftlig. Det er som udgangspunkt betalingskommunen, der betaler driftsherren. I de tilfælde hvor der er usikkerhed om hvem der rettelig er betalingskommune i forhold til en given borger aftales det, at handlekommunen indtræder som betalingskommune, indtil det er afklaret hvilken kommune, der rettelig er betalingskommune. Når dette er afklaret kan handlekommunen opkræve refusion ved betalingskommunen. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren, der skal foretage de nødvendige berigtigelser i kommende afregning, såfremt der er fejl i den fremsendt regning. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne og betalingsgangen skal fungere effektivt. Eventuel uenighed fra betalingskommunes side i forhold til den aftale handlekommunen har indgået med driftsherren afklares mellem handlekommunen og betalingskommunen uden om driftsherren. Udgangspunktet er her at betalingskommunen må acceptere den aftale som handlekommunen har indgået. I de tilfælde, hvor betalingskommunen er forskellig fra handlekommunen, skal handlekommunen opgøre og refundere betalingskommunen for eventuelle opkrævninger af brugeren for egenbetaling. Se også ovenstående afsnit vedrørende egenbetaling. Betalingsperioden er normalt fra startdato til ophørsdato plus et opsigelsesvarsel. Startdatoen svarer til første dag borgeren modtager ydelsen, og ophørsdatoen til sidste dag borgeren modtager ydelsen. For at ligestille kommunale og regionale tilbud med private tilbud skal ophør dog altid varsles med løbende måned plus en måned. Der betales som udgangspunkt fuldt ud i opsigelsesperioden medmindre andet er aftalt. F.eks. kan der for særlige tilbud i rammeaftalen aftales, at der alene betales til tidspunktet for ophørsdato, mod at der for den pågældende ydelse beregnes takster med udgangspunkt i en særlig lav belægningsprocent. Der kan her være tale om f.eks. krisecentre, forsorgstilbud eller misbrugstilbud samt visse former for dagtilbud, hvor der er tradition for korte eller afbrudte indskrivningsforløb. Hertil skal det tilføjes, at opsigelsesvarslet for substitutionsbehandling på misbrugsområdet er aftalt til at være 14 dage. Flyttes en person fra et tilbud, der er givet på grund af ventetid til et aftalt fast tilbud, kan driftsherren af ventetidstilbuddet have ekstra omkostninger forbundet med lukning af tilbuddet. Der kan indgås en aftale om betaling for ventetidstilbuddet ud over den faktiske ophørsdato, hvis driftsherren kan dokumentere

111 omkostninger forbundet med lukning af tilbuddet. Betaling for ventetidstilbud efter ophør kan ikke overstige løbende måned plus en måned. Særligt vedrørende afregning og håndtering af tillægsydelser Generelt vedrørende tillægsydelser Som udgangspunkt stopper tillægsydelsen ved stopdatoen angivet i betalingsaftalen. Senest en måned inden betalingsaftalens stopdato skal driftsherre og handlekommune aftale, hvis tillægsydelsen skal fortsætte. Hvis der ikke fremgår en stopdato af betalingsaftalen, er betalingskommunen forpligtiget til at betale for tillægsydelsen, indtil handlekommunen tilkendegiver at tillægsydelsen skal ophøre. Dog gælder de almindelige tidsfrister (løbende måned plus en måned). Vejledning i beregning af tillægsydelser fremgår af bilag. Tillægsydelser givet ved indskrivning Såfremt tillægsydelser, som er en forudsætning for, at borgeren kan rummes i tilbuddet, opsiges, må handlekommunen sikre, at borgeren visiteres til andet tilbud. Betalingsforpligtigelsen for tillægsydelsen videreføres indtil borgeren er fraflyttet tilbuddet. Opstået behov for tillægsydelser efter indskrivning Det bør undgås, at driftsherren i længere tid finansierer dækning af behov opstået/afdækket efter indskrivning. Der er tale om behov, som bevirker, at borgeren ikke kan rummes indenfor tilbuddets serviceniveau. Derfor har tillægsydelsen til dækning af det opståede behov virkning fra det tidspunkt, hvor driftsherren meddeler handlekommunen behov for tillægsydelse. Handlekommunen skal senest én måned efter henvendelse fra driftsherren give endelig meddelelse om godkendelse eller delvis godkendelse af tillægsydelse. Ved manglende reaktion fra handlekommunen indenfor denne periode, betragtes tillægsydelsen som godkendt. Såfremt tillægsydelse ikke godkendes, og borgeren dermed ikke kan rummes i tilbuddet, må handlekommunen sikre, at borgeren visiteres til andet tilbud. Såfremt borgeren ikke er fraflyttet tilbuddet 4 måneder efter henvendelse om tillægsydelse fra driftsherren, finansieres tillægsydelsen derefter af betalingskommunen. Bilag til specifikationsaftalen Principper for fordeling af omkostninger I forbindelse med selve takstberegningen går øvelsen ud på, at henføre alle relevante omkostninger til omkostningssteder, der er direkte brugerrelateret. Dvs. at alle relevante omkostninger skal føres ud på de

112 hovedydelser, der udbydes af myndigheden. Dette sker via brugen af hhv. endelige-, midlertidige- og eksterne omkostningssteder. Fordelingen til disse omkostningssteder kan ske enten direkte eller via fordelingsnøgler. Definitionen på omkostningssteder er: Størstedelen af taksten vil bestå af lønomkostninger ude på det pågældende tilbud. Disse lønomkostninger kan f.eks. indeholde løn til fagpersonale, der ofte er direkte tilknyttet en ydelse/afdeling. Om lønomkostningerne på tilbuddet befinder sig på endelige eller midlertidige omkostningssteder afhænger af, om tilbuddet leverer én eller flere hovedydelser. Hvis tilbuddet kun leverer én ydelse, vil alle lønomkostninger på tilbuddet allerede i udgangspunktet, befinde sig på det endelige omkostningssted. Hvis tilbuddet udbyder flere ydelser, skal den samlede lønomkostning deles ud på de forskellige ydelser efter relevante fordelingsnøgler. Selve tilbuddet er i dette tilfælde et midlertidigt omkostningssted. Lønomkostninger til teknikere, administration og ledelse, vil ofte skulle dække flere afdelinger eller ydelser, og er dermed at betragte som et midlertidigt omkostningssted. Eksempel på takstberegning Afdeling A har et beregningsgrundlag på kr. Hvis afdeling A har 20 døgnpladser og der forudsættes en belægning på 95 %, bliver der en takst på:

113 * 0, ,53 kr. pr. døgn 365 Eksempel på håndtering af over og underskud I det følgende opstilles et eksempel, der illustrer anvendelsen af principperne for håndtering af overskud og underskud. Budgetteret belægningsprocent er fastsat til 95 %. I tabel 1 fremgår budgettet for Tilbud X for Det ordinære budget udgør i alt 8 mio. kr. Budget 2012 for Tilbud X i kr.: Lønomkostninger: Ejendomsomkostninger: Øvrige omkostninger: = Ordinært bruttobudget i alt: Nedenfor er regnskabsresultatet for tilbuddet opstillet. Som det fremgår, har tilbuddet præsteret et overskud på kr. i 2012 svarende til 9,6 % af årets ordinære budget. Tabel 2: Regnskab 2012 for Tilbud X i kr.: Indtægter: Lønomkostninger: Ejendomsomkostninger: Øvrige omkostninger: = Årets resultat (overskud) Overskud Ift. ordinært budget: 9,6 % Overskuddet på 9,6 % af beregningsgrundlaget, er altså større end grænsen på de 5 %. Dette indebærer, at kun en del af overskuddet ( kr.) kan hensættes, da der som beskrevet ovenfor, maksimalt kan hensættes 5 %. De resterende kr. vil typisk indgå i takstberegningen for 2014 som en indtægt, der reducerer taksten.

114

115 Udkast til Styringsaftale 1. januar 2013 Styringsaftalen for 2013 er udarbejdet af de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Styringsaftalen har til formål at lægge rammerne for kapacitets- og prisudvikling i det kommende år for de tilbud som er omfattet af rammeaftalen.