Erhvervsakademiuddannelserne i et aftagerperspektiv

Transkript

1 1 Erhvervsakademiuddannelserne i et aftagerperspektiv

2 2. Udgave, 26. september 2011 Forfattere: Line Gry Knudsen (seniorkonsulent) Magnus Balslev Jensen (konsulent) Rapporten er udarbejdet i samarbejde med DAMVAD Projektets følgegruppe Ole Gram-Olesen (rektor) Erhvervsakademiet Copenhagen Business Henriette Slebsager (rektor) Erhvervsakademi MidtVest Anja Trier Wang (konsulent) DI Sidse Frich Thygesen (konsulent) Dansk Byggeri Anders Vind (konsulent) LO DEA har dog alene ansvaret for rapportens konklusioner og anbefalinger Udgiver: DEA Design: Kamilla Bloch Design Foto: Nicolai Perjesi Tryk: Inprint ISBN: DEA Fiolstræde 44 DK-1171 København K Tel dea@dea.nu 2

3 3 Erhvervsakademiuddannelserne i et aftagerperspektiv

4 Indhold 1 SAMMENFATNING UDDANNELSER I VÆKST OG FOR VÆKST Erhvervsakademiuddannelser er en sund samfundsmæssig investering Virksomhederne efterspørger udviklingsorienterede praktikere Plads til forbedringer Uddannelsesudvalgene fungerer ikke som forum for dialog med aftagere Vejen frem anbefalinger Analysens indhold ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSERNE DEN POLITISKE KONTEKST Institutionsstruktur med fokus på uddannelse Ny uddannelsesstruktur styrkelse af de praksisbaserede uddannelser Aftagernes involvering fra udbud til efterspørgsel ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSERNE UDDANNELSER I VÆKST Erhvervsakademiuddannelserne og den samlede uddannelsesportefølje Realiseres det tekniske og merkantile vækstlag? Udvikling i forhold til gennemførsel og frafald Den regionale fordeling En sektor i bevægelse ARBEJDSMARKEDET FOR ERHVERVSAKADEMIUDDANNEDE OG DERES VÆRDI Afkastet af erhvervsakademiuddannelser Udvikling i arbejdsmarkedet for erhvervsakademiuddannelser Udvikling i beskæftigelse og arbejdsløshed Efteruddannelse Forskellige arbejdsmarkeder... 36

5 5 SPÆNDVIDDEN I ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSERNE: TRE EKSEMPLER Portræt af de tre uddannelser Arbejdsmarkedet for de tre uddannelser Forskellen mellem uddannelserne HVAD EFTERSPØRGER VIRKSOMHEDERNE, OG HVAD FÅR DE? Virksomhedernes efterspørgsel? Imødekommes aftagernes behov? UDVIKLING I AFTAGERNES BEHOV Er svaret nye uddannelser? Den udviklingsorienterede praktiker SAMARBEJDET MED AFTAGERNE: UDDANNELSESUDVALGENE Konstruktion af udvalgene Oprettelse af udvalgene Hvem sidder i uddannelsesudvalgene? Hvordan fungerer udvalgene? Hvordan arbejder uddannelsesudvalgene? Uddannelsesudvalgenes problemer PRAKTIK SOM KILDE TIL AFTAGERKONTAKT Vejen frem styrket inddragelse af aftagerne METODE Spørgeskemaundersøgelse Telefoninterview Metodegrundlag i de registerbaserede undersøgelser BILAG 1: OVERSIGT OVER ERHVERVSAKADEMIERNES UDDANNELSER BILAG 2: SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG I VÆRDITILVÆKSTANALYSE... 82

6 1 Sammenfatning Uddannelser i vækst og for vækst Erhvervsakademiuddannelserne er i vækst. Selv om uddannelserne relativt set fylder mindre end både professionsbacheloruddannelser og universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser, så er uddannelserne vokset betydeligt både i forhold til optag og den rolle, som erhvervsakademiuddannede spiller på arbejdsmarkedet. Der er i dag 30 pct. flere erhvervsakademiuddannede end for 10 år siden. Erhvervsakademiuddannelserne er tænkt som stærkt praksisnære uddannelser, der skal bibringe dimittenderne kompetencer og viden, som nemt lader sig omsætte på arbejdsmarkedet og derigennem bidrager til vækst og velfærd. Men spørgsmålet er, om uddannelserne lever op til denne intention? Figur 1: Uddannelsessystemet 1-6 år Kunstneriske uddannelser 1-5 år Politi og forsvar 6-24 mdr. Maritime uddannelser 3-5 år Universitetsuddannelser 3-4 år Professionsbacheloruddannelser 2 år Erhvervsakademiuddannelser Erhvervsakademiuddannelserne dækker over 26 uddannelser fordelt på syv fagområder. Fra bio- og laboratorietekniske fag over sundhedsfaglige og tekniske til merkantile fag. Laboranten, finansøkonomen, datamatikeren og produktionsteknologen har alle taget en erhvervsakademiuddannelse. Dimittender fra erhvervsakademiuddannelserne spiller således en vigtig rolle på arbejdsmarkedet i den private sektor. I figuren til højre er der givet en grafisk illustration af erhvervsakademiernes plads i uddannelsessystemet. 2-3 år Erhvervsgrunduddannelser 2-5 år Erhvervsuddannelser (EUD) 2-3 år Gymnasiale uddannelser 3 år Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Uddannelserne har siden 2008 været organiseret i erhvervsakademier. Et centralt punkt i reformen var at øge uddannelsernes fokus på behovene hos de virksomheder, der aftager deres dimittender, og på at styrke dialogen mellem aftagere og uddannelsesinstitutioner. Reformen havde endvidere fokus på bedre overgange og større fleksibilitet i uddannelsessystemet for de erhvervsakademiuddannede i og med, at det blev muligt for erhvervsakademierne at oprette nye professionsbacheloruddannelser som overbygning på erhvervsakademiuddannelserne mdr. Andre muligheder Kilde: Uddannelsesguiden.dk 9-10 år Grundskole og 10. klasse En oversigt over erhvervsakademiuddannelser og tilknyttede professionsbacheloruddannelser fremgår af tabel 1. 6

7 Tabel 1: Erhvervsakademiuddannelser og tilknyttede professionsbacheloruddannelser Bio- og laboratorietekniske Designfaglige IT-faglige Samfundsfaglige Sundhedsfaglige Tekniske Merkantile I alt Kilde: DAMVAD, 2011, på baggrund af ug.dk Erhvervsakademiuddannelser Jordbrugsteknolog Laborant Procesteknolog Designteknolog E-designer Datamatiker IT-teknolog Multimediedesigner Administrationsøkonom Farmakonom Klinisk tandtekniker Tandplejer Automationsteknolog Autoteknolog Byggetekniker Driftsteknolog offshore Energiteknolog Fiskeriteknolog Installatør Produktionsteknolog Kort- og landmålingstekniker Finansøkonom Handelsøkonom Logistikøkonom Markedsføringsøkonom Serviceøkonom 26 Professionsbacheloruddannelser E-konceptudvikling Design & Business Softwareudvikling Webudvikling Offentlig administration Optometrist Bygningskonstruktør Produktudvikling og teknisk integration Teknisk manager offshore Jordbrugsvirksomhed Laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Mejeriteknologi Have- og parkingeniør Eksport og teknologi International handel og markedsføring Finans Eksport og teknologi Økonomi og IT Leisure management International hospitality management Sportsmanagement 21 7

8

9 Reform, nye uddannelser og vækst i antal studerende er imidlertid ikke i sig selv et succeskriterium. Hvis erhvervsakademiuddannelserne skal være en succes, skal de bidrage til at sikre vækst og velstand i Danmark. Danmark står over for en række store udfordringer grundet den skærpede internationale konkurrence, hvor medarbejdernes kompetencer mere end nogensinde før er et afgørende parameter. Det er en almindelig antagelse, at vi skærper disse kompetencer ved at stadig større dele af befolkningen uddanner sig i længere tid. Mere uddannelse er imidlertid ikke svaret, hvis det fx betyder, at de positioner, der før kunne bestrides af en person med en erhvervsuddannelse, nu bestrides af en erhvervsakademiuddannet uden at produktiviteten stiger eller stiger mindre end de udgifter, der er forbundet med uddannelsen. I analysen af erhvervsakademiuddannelserne undersøger vi netop det forhold og stiller derfor spørgsmålet: Er afkast af erhvervsakademiuddannelserne for samfundet større end udgifterne? Erhvervsakademiuddannelserne er tænkt som stærkt praksisnære uddannelser. Udgangspunktet i denne analyse er derfor, at uddannelserne ikke kan drives uden et tæt samarbejde med de virksomheder, der aftager deres dimittender om efterspørgsel af kompetencer, og deres oplevelse af dimittenderne. Analysen belyser derfor erhvervsakademiuddannelserne fra en aftagersynsvinkel og stiller spørgsmålet: Hvordan fungerer samarbejdet mellem uddannelse og virksomheder, og hvordan vurderer virksomhederne de dimittender, de ansætter fra uddannelserne? 1.1 Erhvervsakademiuddannelser er en sund samfundsmæssig investering Analysen er den første undersøgelse, der forsøger at beregne det samfundsmæssige afkast af erhvervsakademiuddannelserne. Selvom det selvfølgelig er muligt at diskutere præmisser og fremgangsmåde i analysen, så dokumenterer undersøgelsen, at uddannelserne er en sund investering for samfundet. Afkastet af erhvervsakademiuddannelserne svinger fra område til område, men ligger mellem 3,7 mio. kroner og 4,9 mio. kroner. Afkastet er udregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistik som den økonomiske merværdi, det tilfører samfundet, at en person tager en erhvervsakademiuddannelse i forhold til, hvis samme person havde forladt uddannelsessystemet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Også sammenlignet med de erhvervsuddannelser, der umiddelbart giver adgang til erhvervsakademiuddannelserne, er der et positivt afkast af at videreuddanne sig til et erhvervsakademiuddannelsesniveau, selvom afkastet er mindre sammenlignet med en erhvervsuddannelse. For samfundet er det altså også umiddelbart værdifuldt, at smeden fx vælger at uddanne sig til produktionsteknolog. Til gengæld tyder analysen også på, at afkastet af erhvervsakademiuddannelser er mærkbart mindre end afkastet af sammenlignelige uddannelser på professionsbachelorniveau og kandidatniveau. Undersøgelsen viser også, at erhvervsakademiuddannede generelt har klaret sig bedre end samfundsgennemsnittet med hensyn til beskæftigelse og reallønsudvikling i de forskellige kriser, de økonomisk turbulente 00 ere har budt på. Der er dog her stor forskel på de enkelte uddannelser, hvor nogle uddannelser har oplevet en reallønstilbagegang. Interessant nok synes der en sammenhæng mellem reallønstilbagegang og øget produktion af dimittender. Det gælder fx for serviceøkonomer. Som helhed må erhvervsakademiuddannelserne karakteriseres som en levedygtig sektor, der spiller en vigtig rolle for vækst og produktivitet i Danmark. Men analysen tyder også på, at der er potentiale for at styrke den samfundsmæssige værdi af uddannelserne. 1.2 Virksomhederne efterspørger udviklingsorienterede praktikere I undersøgelsen har vi set nærmere på, hvad virksomhederne lægger vægt på, når de ansætter en person med en erhvervsakademiuddannelse. Vi har undersøgt det gennem et repræsentativt survey blandt virksomheder, der har haft studerende fra tre udvalgte uddan- 9

10 nelser i praktik. De tre uddannelser er serviceøkonom, produktionsteknolog og datamatiker tre meget forskellige uddannelser, der til sammen dækker spændvidden i erhvervsakademiuddannelserne. Undersøgelsen viser, at når virksomhederne ansætter en erhvervsakademiuddannet, lægger de i lige så høj grad vægt på dimittendernes praktiske færdigheder som deres teoretiske kompetencer. Samtidig lægger de vægt på mere udviklingsorienterede kompetencer som evne til omstilling, selvlæringskompetencer og evne til at samarbejde med andre fagligheder. Den efterspurgte erhvervsakademiuddannede er derfor den udviklingsorienterede praktiker, der kan omsætte og udvikle praksis. Dermed er erhvervsakademiuddannelserne ikke bare en kortere udgave af uddannelser på højere niveauer, men har deres egen profil på arbejdsmarkedet, hvor dimittenderne i høj grad værdsættes for deres praktiske færdigheder. De nye overbygningsuddannelser på professionsbachelorniveau er en interessant mulighed i virksomhedernes øjne for at opnå en mere velkvalificeret arbejdsstyrke og en mulighed for de dimittender, der har evnerne til det. Mere uddannelse er dog i virksomhedernes øjne ikke svaret for alle, hvis det sker på bekostning af den praktiske dimension. Det anses også som problematisk, hvis optag fra gymnasiale uddannelser helt erstatter eller overskygger optaget af erhvervsuddannede, der i højere grad har de praktiske og håndværksmæssige færdigheder med i bagagen, når de optages på akademiuddannelser. Undersøgelsen vidner således om, at det værdiskabende i erhvervsakademiuddannelserne er kombinationen af praktiske færdigheder og evnen til at udvikle dem. Netop derfor er det også afgørende, at man fra uddannelsernes side løbende er i kontakt med praksis for at skabe uddannelser, som er forankret i arbejdsmarkedets behov. 1.3 Plads til forbedringer Virksomhederne er overvejende tilfredse med dimittenderne fra erhvervsakademiuddannelserne. De vurderer, at dimittenderne i nogen grad besidder de kompetencer, de efterspørger. Men undersøgelsen viser også, at langt de fleste virksomheder har højere forventninger til dimittenderne, end de imødekommer og dette gælder både praktiske og teoretiske færdigheder. Man kan spørge sig selv, om det ikke også gælder andre videregående uddannelser. Kan aftagere ikke altid ønske sig, at dimittenderne lidt hurtigere kan gå ind i virksomhedens dagligdag og har kompetencer, der er mere målrettede virksomhedens arbejdsgange? Det er muligt, at det forholder sig sådan, men fordi erhvervsakademiuddannelserne er kendetegnet ved stærk praksisnærhed, bør der netop være et stort overlap mellem, hvad virksomhederne har behov for, og hvad dimittenderne kan. Det umiddelbart anvendelsesorienterede bør være i fokus for uddannelserne. Denne tolkning bestyrkes af, at en række af de deltagende virksomheder peger på, at en erhvervsakademiuddannelse er en noget usikker varedeklaration. Kvalitetsudsvinget er for stort nogle er rigtig dygtige, og andre kan næsten ingenting. Det gør uddannelserne sårbare for konkurrence fra andre professioner, der enten skal have en lavere løn, eller som har bedre udviklingskompetencer. På trods af den overordnet pæne modtagelse af dimittenderne synes der rum for fortsat forbedring og udvikling af uddannelserne i retning af aftagernes behov til gavn både for de aftagende virksomheder, samfundsøkonomien og de dimittender, der får job. Set i det lys viser undersøgelsen interessant nok, at de fora og kanaler, som var tiltænkt en rolle i kvalitetsudviklingen, langt fra udnyttes optimalt. 1.4 Uddannelsesudvalgene fungerer ikke som forum for dialog med aftagere Uddannelsesudvalgenes rolle er undersøgt gennem en lang række interviews med de eksterne medlemmer af uddannelsesudvalgene og en repræsentativt survey blandt medlemmerne af uddannelsesudvalgene for uddannelsesudvalgene til serviceøkonom, datamatiker og produktionsteknolog. Uddannelsesudvalgene blev nedsat i forbindelse med reformen og var bl.a. tænkt som en krumtap til at inddrage aftagerne i planlægningen af uddannelserne og sikre de regionale behov på arbejdsmarkedet. 10

11 11

12 I forhold til dette formål er uddannelsesudvalgene ikke umiddelbart lykkedes. Dette skyldes i første omgang de rammer, der er fastlagt i lovgivningen. I lovbemærkningerne er der fastlagt en række organisationer, der skal være repræsenterede i udvalgene. Samlet set betyder disse rammer, at udvalgene især består af repræsentanter fra uddannelsesverdenen. Undersøgelsen viser, at det gør det vanskeligt for uddannelserne at rekruttere virksomhederne til udvalgene. Ydermere gælder det, at de virksomheder, der deltager i arbejdet i uddannelsesudvalget, ikke er repræsentative for aftagermarkedet, som er kendetegnet ved små og mellemstore virksomheder, da virksomhederne i uddannelsesudvalget primært repræsenterer store virksomheder. Det er mere end ærgerligt, at uddannelsesudvalgene ikke fungerer i forhold til at inddrage aftagernes perspektiv på uddannelsen, fordi undersøgelsen rummer mange eksempler på, hvor kvalificerende dialogen med virksomhederne er. Det synes derfor oplagt at gentænke aftagerinddragelsen. Nogle uddannelser har fx bedre erfaringer med rendyrkede advisory boards som forum for oversættelse mellem uddannelsestænkning og arbejdsmarkedets behov. En anden mulighed er, at erhvervsakademierne bliver bedre til systematisk at indhente feedback på deres uddannelser i forbindelse med den obligatoriske praktik, og at de inddrager denne feedback i udviklingen af uddannelserne. Praktikken på erhvervsakademierne blev netop gjort obligatorisk med reformen for at styrke fundamentet for de praksisbaserede uddannelser. Praktikken er samtidig en kilde til løbende opdatering på bevægelser i markedet og en oplagt mulighed for peer-review af uddannelser og deres evne til at imødekomme behovene på arbejdsmarkedet. Mulighederne ligger lige for, da undersøgelsen viser, at mange uddannelser forsømmer muligheden for systematisk dialog om uddannelserne, mens virksomhederne faktisk efterspørger mere dialog. 1.5 Vejen frem: anbefalinger Erhvervsakademiuddannelserne er således både i vækst og for vækst. Undersøgelsen viser, at der er et fornuftigt samfundsmæssigt afkast af erhvervsakademiuddannelserne, og at virksomhederne er overvejende tilfredse med dimittenderne. Undersøgelsen har imidlertid også vist, at der er rum for forbedring i forhold til at tilpasse uddannelserne til virksomhedernes behov særligt i forhold til, hvad man kan forvente af stærkt praksisnære uddannelser. På baggrund af analysen har vi derfor formuleret følgende anbefalinger til videreudvikling af erhvervsakademiuddannelserne og de rammer, de er lokaliseret indenfor. Uddannelsesudvalgene bør gentænkes Analysen viser, at uddannelsesudvalgene i deres konstruktion er født med forhindringer pga. de regler for udvalgenes sammensætning, der er fastlagt i bemærkningerne til loven. Disse forhindringer gør det vanskeligt at hævde, at udvalgene har en dækkende viden om det regionale arbejdsmarked. Uddannelsespolitisk bør det overvejes, om uddannelsesudvalgene overhovedet er en hensigtsmæssig konstruktion i deres nuværende skikkelse. Undersøgelsen dokumenterer nemlig, at mange aftagervirksomheder er interesserede i at bidrage til udviklingen af uddannelserne, men i dag er det især ildsjælene fra de større virksomheder, der kan engageres til at deltage i uddannelsesudvalgene. Udfordringen er derfor at skabe fora, der har en form, hvor det er attraktivt for flere virksomheder at deltage. Det anbefales derfor uddannelsespolitikere, Undervisningsministerium og erhvervsakademier at tænke videre i, hvordan der kan skabes nye fora, hvor aftagervirksomheder involveres systematisk. Forsat styrkelse af praksis i erhvervsakademiuddannelserne Undersøgelsen viser, at værdien af erhvervsakademiuddannelserne er høj allerede i dag. Aftagerne mener heller ikke nødvendigvis, at uddannelse på et højere niveau altid er svaret på deres kompetencebehov. De efterspørger derimod dimittender med stærke praksisbaserede kompetencer, som kan gå i dialog med både håndværkeren og ingeniøren. De nye overbygningsuddannelser bør derfor ses som en mulighed for dem, der kan og vil, men der er ikke umiddelbart behov for, at alle ledes over i længere uddannelser. Erhvervsakademierne bør styrkes som den praksisbaserede sektor. Brug praktiksamarbejdet mere systematisk Den obligatoriske praktik har de seneste år været kernen i arbejdet med at øge uddannelsernes sammenhæng med praksis. Under- 12

13 søgelsen viser imidlertid, at samarbejdet med praktikvirksomhederne kan anvendes meget mere systematisk og proaktivt i udviklingen af uddannelserne. Derfor bør erhvervsakademierne fortsat have fokus på at styrke praktiksamarbejde, og de bør have større fokus end i dag på en systematisk inddragelse af praktikvirksomhederne som kilde til at målrette kvalitetsarbejdet, igangsætte fælles udviklingsprojekter og udvikle den praksisbaserede læringsarena. Styrk samarbejdet på tværs af de videregående uddannelser Som nævnt synes nye uddannelser ikke altid svaret. Derimod efterspørger flere aftagere bedre samarbejde på tværs af uddannelsesniveauer og -sektorer, som øger mulighederne for, at fx en datamatiker optages på datalogi uden, at det forlænger studietiden unødigt. Budskabet er derfor, at kilden til et godt samarbejde er en styrket erhvervsakademisektor, hvor de praksisbaserede tekniske og merkantile uddannelser er i centrum, men hvor dimittendernes videreuddannelsesmuligheder styrkes via samarbejde med både professionshøjskoler og universiteter. Det fokus bør også afspejles i den fremtidige uddannelsesudvikling. Udviklingskompetencer kræver udviklingsbasering Aftagerne efterspørger udviklingsorienterede praktikere, som kan videreudvikle og opdatere deres egen praksis via stærke selvlæringskompetencer, evnen til omstilling og til at samarbejde med andre fagligheder. Stærke udviklingskompetencer hos dimittenderne forudsætter, at undervisernes kompetencer løbende opdateres via deltagelse i udviklingsprojekter med virksomheder, forskere og offentlige organisationer projekter, som samtidig kan bibringe anvendelsesorienteret forskning og udvikling til bl.a. de små og mellemstore virksomheder. Derfor skal erhvervsakademierne også kobles tættere til erhvervsudviklings- og innovationssystemet og sikres selvstændige midler til udviklingsprojekter. I kapitel 3 kortlægger vi udviklingen i udbud af uddannelser på erhvervsakademierne og søgning af deres uddannelser. Kapitel 4 indeholder en analyse af det samfundsmæssige afkast af forskellige erhvervsakademiuddannelser og en analyse af udviklingen i beskæftigelse og realløn over de seneste 10 år op imod den generelle udvikling i samfundet som benchmark. I kapitel 5 udvælger vi tre erhvervsakademiuddannelser til nærmere undersøgelse, nemlig serviceøkonom, produktionsteknolog og datamatiker. Uddannelserne præsenteres i dette kapitel og danner udgangspunkt for undersøgelsen i den resterende del af rapporten. I kapitel 6 undersøger vi, hvilke kompetencer virksomheder lægger vægt på, når de ansætter en dimittend fra en af disse tre uddannelser, og hvordan de vurderer de dimittender, de ansætter. I kapitel 7 undersøger vi, hvordan virksomhederne vurderer, at deres kompetencebehov vil ændre sig i fremtiden, og hvilken indflydelse det har på vurdering af erhvervsakademiuddannelser og de nye overbygningsuddannelser. Endelig undersøger vi i de sidste to kapitler, hvordan samarbejdet mellem virksomheder og uddannelser fungerer. I kapitel 8 undersøger vi, hvordan samarbejdet mellem uddannelser og virksomheder fungerer i regi af uddannelsesudvalgene og i kapitel 9, hvordan det fungerer i forbindelse med de obligatoriske praktikforhold, der blev indført som led i reformen. 1.6 Analysens indhold I rapportens kapitel 2 gennemgår vi den politiske kontekst for oprettelsen af erhvervsakademier og erhvervsakademiuddannelser med reformen fra 2008 som omdrejningspunkt. 13

14 14

15 2 Erhvervsakademiuddannelserne: den politiske kontekst Institutionspolitik eller uddannelsespolitik? Siden etableringen af erhvervsakademierne har uddannelserne ligget i skyggen af diskussionerne om grænsedragninger i institutionslandskabet. Men ambitionerne med reformen af erhvervsakademiuddannelserne var frem for alt at skabe uddannelser i verdensklasse, som kan sikre grundlaget for vækst og velstand i Danmark. Det kræver uddannelser, som er i tråd med arbejdsmarkedets behov, og hvor de studerende kan omsætte deres faglighed og skabe værdi i virksomhederne. I dette kapitel sætter vi fokus på de politiske ambitioner med erhvervsakademiuddannelserne og ser på nogle af udfordringerne med at imødekomme dem. Et sammenhængende, dynamisk og fleksibelt videregående uddannelsessystem, øge kvaliteten i uddannelserne samt give de bedste rammer for løbende at udvikle uddannelserne, så de kan matche fremtidens behov for kompetencer på arbejdsmarkedet. 1 Sådan lyder det ambitiøse mål for den reform af de korte og mellemlange videregående uddannelser, som blev indledt i Reformen indeholder både en institutionsdel og en ændring i uddannelsernes opbygning. Men helt centralt står også en tværgående indsats, som handler om at styrke kontakten til aftagerne og sikre uddannelsernes sammenhæng til efterspørgslen. En fællesnævner er derfor også at gå fra udbudsstyring mod en øget efterspørgselsstyring. Disse tre elementer gennemgås nedenfor. 2.1 Institutionsstruktur med fokus på uddannelse Institutionsstrukturen er rammesættende for, hvordan uddannelserne udfolder sig. 1. januar 2009 var således en skelsættende dato, idet det var startskuddet for de 10 2 erhvervsakademier. Etableringen var den foreløbige kulmination på en aftale om erhvervsakademier, som blev indgået i juni Visionen med aftalen var at skabe det bedst mulige grundlag for at skabe stærke og bæredygtige faglige miljøer for de tekniske og merkantile uddannelser ved at samle de korte videregående uddannelser, som hidtil havde været udbudt på erhvervsskolerne, i regionalt funderede erhvervsakademier. Et centralt element i aftalen var, at erhvervsakademierne fik tildelt retten til, i partnerskab med professionshøjskolerne, at udbyde professionsbacheloruddannelser, som kan imødekomme aftagernes behov for mere specialiserede kompetencer. Et sådan partnerskab skulle bl.a. have til opgave i fællesskab at udvikle uddannelsesmiljøerne, drøfte udviklingen af uddannelser og sikre den regionale uddannelsesdækning og arbejdsmarkedets behov. I det hidtidige system var en af udfordringerne manglende samspil mellem de korte videregående uddannelser, der er teknisk og merkantilt domineret, og de mellemlange videregående uddannelser, som er pædagogisk og sundhedsfagligt domineret. Aftalen om erhvervsakademierne blev udfoldet med vedtagelsen af Lov om erhvervsakademier i maj Loven understregede det regionale aspekt i erhvervsakademiernes virke, idet hvert akademi fik til opgave at dække behovet for udbud af uddannelser og efter- og videreuddannelser i et fastsat geografisk område. Et andet væsentligt 2 Som siden er blevet til ni efter fusionen mellem UC Nordjylland og Nordjyllands Erhvervsakademi (NOEA). 1 Bemærkning til forslag til Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. 28. november Aftale om erhvervsakademier og etableringen af vækstlag i forhold til tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, 12. juni Bekendtgørelse om Lov om erhvervsakademier, 14. maj

16 forhold var specificering af videngrundlaget for erhvervsakademiernes uddannelsesportefølje. Således fik erhvervsakademierne til opgave at udføre udviklingsarbejde og varetage videncenterfunktioner og på den måde bidrage til regional og national udvikling og vækst af erhverv og professioner og fremme kvaliteten i uddannelserne. I efteråret 2010 blussede debatten om institutionsstrukturen på erhvervsakademierne op igen. Det affødte bl.a., at Undervisningsministeriet foretog en tilsynsundersøgelse af erhvervsakademiernes organisering. Omdrejningspunktet var de såkaldte light-, hybrid- og classicmodeller og disses indflydelse på erhvervsakademiernes håndhævelse af deres opgaver. Tilsynet viste, at lightmodellen, hvor et erhvervsakademi vælger at lade en institution for erhvervsrettet uddannelse forestå undervisningen som udlagt undervisning, var den dominerende model. I alt fem ud af ni akademier har organiseret sig på denne måde. Ifølge ministeriets tilsyn er udfordringen med lightmodellen, at den ikke lever op til hensigterne i loven om at skabe selvstændige miljøer med en uafhængig ledelse, administrativ kapacitet og stærkere fagligt miljø. I lightmodellen er der kun ansat få personer typisk en rektor og én til to medarbejdere og alle opgaver med undervisning samt centrale administrative opgaver, kvalitetsarbejde og uddannelsesudvikling udføres derfor af de deltagende erhvervsskoler. Det betyder, at de tværgående samarbejder og uddannelsesudviklingen ikke får gode nok vilkår til at udfolde sig, når erhvervsakademiernes primære opgave bliver at videreføre de økonomiske tilskud fra Undervisningsministeriet til de deltagende erhvervsskoler frem for at skabe et fagligt bæredygtigt miljø. 5 At debatten om institutionsstrukturen bliver ved med at dukke op skyldes i væsentlig grad, at det med aftalen fra 2007 blev fastlagt, at der i 2013 skal foretages en ekstern evaluering af erhvervsakademierne og deres funktion som vækstlag for tekniske og merkantile videregående uddannelser med fokus på bl.a. samarbejde og hensigtsmæssigheden og bæredygtigheden af de opnåede 5 Undervisningsministeriet (2011), Erhvervsakademier En tilsynsundersøgelse af erhvervsakademiernes organisering. resultater. Dertil kommer, at erhvervsakademierne inden 1. januar 2015 skal have taget stilling til, om de vil fusionere med en professionshøjskole i den region, hvor de ligger, eller de vil fortsætte som selvstændige institutioner på bekostning af ikke længere at kunne udbyde uddannelser på professionsbachelorniveau. Der ligger med andre ord en indbygget præmis om, at institutionslandskabet ikke er endeligt optegnet, hvilket ikke giver de bedste vilkår for at fokusere på udvikling af uddannelserne. 2.2 Ny uddannelsesstruktur: styrkelse af de praksisbaserede uddannelser I sommeren 2008 blev Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser vedtaget, hvilket medførte centrale ændringer for erhvervsakademiuddannelserne. For det første blev der indført en ny fleksibel uddannelsesstruktur, hvor det blev muligt at tilrettelægge en professionsbacheloruddannelse som en selvstændig overbygningsuddannelse på 1½ år i forlængelse af en erhvervsakademiuddannelse. Ifølge bemærkninger til loven var der flere formål med denne ændring. En grundlæggende intention var at give de uddannede mulighed for at specialisere sig inden for beslægtede områder og på et højere niveau. Dernæst var ønsket at fremme attraktiviteten og den internationale anerkendelse af det korte videregående niveau, som er relativt ukendt i udlandet. Dog blev det også understreget i bemærkningerne, at erhvervsakademiuddannelserne og overbygningsuddannelserne fortsat har hver deres særlige funktion og berettigelse og sigter mod et specifikt veldefineret erhvervs- eller professionsområde, som imødekommer aftagernes behov. Der var med andre ord opmærksomhed på, at erhvervsakademiuddannelserne ikke skulle reduceres til afstigningsmulighed i en professionsbacheloruddannelse, men bevare deres eget arbejdsmarked. En anden central ændring var indførelsen af obligatorisk praktik i erhvervsakademiuddannelserne på en varighed af minimum tre måneder. I praksis havde der før 2008 været praktik i mange af 16

17 uddannelserne men i en frivillig form, hvor uddannelsesinstitutionerne ikke havde de samme forpligtelser til at skaffe praktikpladser som efter reformen. Indførslen af obligatorisk praktik skete med henblik på at skærpe uddannelsernes erhvervsretning og praksisorienterede profil. Praktikken har som primært formål, at den studerende kommer til at arbejde med en faglig relevant problemstilling, der er umiddelbart forankret i virkeligheden på det arbejdsmarked, som den pågældende skal ud at virke på efter sin erhvervsakademiuddannelse. Ifølge loven skal praktikforløbet tilrettelægges i et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen, virksomheden og den studerende, og der skal følges systematisk op på erfaringerne med praktikken. Erhvervsakademiet skal sikre, at der er en klar sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og praktikopholdet med udgangspunkt i den studerendes mål for praktikken. Det er fastsat på bekendtgørelsesniveau, at uddannelsesinstitutionen har ansvaret for at tilvejebringe de nødvendige praktikaftaler med virksomhederne, eventuelt i samarbejde med den enkelte studerende. En rapport fra Rambøll udarbejdet for Undervisningsministeriet i januar 2010 kigger nærmere på praktikken i både erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. 6 I rapporten konstateres det, at særligt for erhvervsakademierne er man i en opstartsfase i forhold til at geare uddannelserne til at få implementeret de nye lovkrav i form af nye retningslinjer, ændrede studieordninger, relevant organisering og tilvejebringelse af praktikaftaler. Rambølls undersøgelse viser fx, at på 90 pct. af de deltagende erhvervsakademiuddannelser, har de studerende selv et ansvar for at finde en praktikplads. Det påpeges dog, at dette sker under kyndig vejledning af uddannelserne, der på forskellig vis søger at understøtte de studerendes indsats. Gentænkningen af erhvervsakademiuddannelserne havde således til hensigt at styrke sammenhængen i arbejdsmarkedets behov for praksisbaserede uddannelser men også uddannelser, hvor der via udviklingsbasering og de nye overbygningsuddannelser er mulighed for at opnå mere specialiserede kompetencer. 6 Rambøll Management (2010), Praktik i erhvervsakademiog professionsbacheloruddannelser. 2.3 Aftagernes involvering: fra udbud til efterspørgsel En af grundpillerne i reformen fra 2007 har været at styrke uddannelsernes evne til at imødekomme arbejdsmarkedets behov. Svaret på denne omstilling har i høj grad været løbende samarbejde og inddragelse af aftagere. Reformen indeholder således tiltag på tre niveauer på policy-, institutions- og uddannelsesniveau - som gennemgås nedenfor. Policyniveau Med Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser blev Rådet for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (REP) etableret. De har til opgave at rådgive om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt om efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil. Rådet udgøres hovedsageligt af aftagerrepræsentanter, hvor de udpegningsberettede bl.a. udgør Dansk Erhverv, Ingeniørforeningen, Finansrådet, FTF og KL altså aftagere på et meget overordnet niveau. I deres første to årsberetninger har rådet fokus på netop systematisk dialog, samspil og samarbejde med aftagerne som et indsatsområde. I deres tredje årsberetning har REP, som denne rapport, fokus på uddannelsernes bidrag til øget vækst i Danmark og på kvaliteten af uddannelserne. 7 En anden væsentlig pind i reformen var indførelse af akkreditering af alle videregående uddannelser i Danmark. Begreberne om relevans og behov står således centralt i implementeringen af akkrediteringssystemet. Hensigten var, at kvalitetssikring ikke alene skal handle om rammer og pensum og undervisningens kvalitet men at disse til sammen skaber uddannelser, som understøtter aftagernes behov og dermed uddannelser, som er samfundsmæssige relevante. Således skal alle, både eksisterende og ikke mindst ansøgninger om nye uddannelser og udbud, redegøre for aftagernes behov for den pågældende uddannelse, hvilket arbejdsmarked der uddannes til, og hvordan samarbejdet med aftagerne finder sted og bidrager til udvikling af uddannelserne. 7 Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (2011), Rådets beretning for

18 Som det fremgår af kapitel 3 nedenfor, så har erhvervsakademierne siden akkrediteringssystemets indførelse ansøgt om 37 nye uddannelser, hvoraf der har været afslag på de 10. Af de 10 afslag er begrundelsen i syv af tilfældene manglende inddragelse af aftagerne og et ikke tilstrækkeligt dokumenteret behov for uddannelsen. Det samme gør sig gældende for nye udbud, hvor den mest almindelige afslagsårsag er manglende aftagerinddragelse. Akkrediteringssystemet har dermed affødt et øget fokus på netop arbejdsmarkedsrelevansen. Akkrediteringssystemet er dog ikke blevet født og implementeret uden debat og kritik, da der er tale om et ressourcekrævende system med både store omkostninger og meget på spil for uddannelsesinstitutionerne. Et af de centrale diskussionspunkter går bl.a. på, om man skal fastholde uddannelsesakkreditering eller overgå til institutionsakkreditering, hvor fokus er på institutionernes interne kvalitetssikringssystem og herunder, hvordan systemet understøtter uddannelsernes relevans. Institutionsniveau Med Lov om erhvervsakademier blev det fastlagt, at der skulle være en samlet bestyrelse for et erhvervsakademi sammensat af personer med kendskab til uddannelsesfeltet og regionale politiske repræsentanter. Desuden blev det fastlagt, at der skal nedsættes et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som skal rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Med mindre særlige hensyn taler for det, skal der nedsættes et uddannelsesudvalg pr. uddannelse. Loven giver dog en mulighed for at nedsætte fælles uddannelsesudvalg for nærtbeslægtede uddannelser. Uddannelsesudvalgene består af medlemmer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelsesområdet og med kendskab til arbejdsmarkedet. I bemærkningerne til loven er der dog fastlagt en sammensætning af udvalgene, der sikrer en klar overvægt af repræsentanter fra uddannelsesverdenen. Både bestyrelse og udvalg spiller altså vigtige roller i at sikre aftagerkontakten det bekræftes i akkrediteringerne af eksisterende erhvervsakademiuddannelser, hvor uddannelsesudvalgene nævnes som centrale for aftagerkontakten. Med Lov om erhvervsakademier hedder det også, at institutionerne skal have et system til kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse, udviklingsarbejde og videncenterfunktion og er forpligtet til at informere herom. Den tænkning er ikke ny, idet erhvervsskolerne siden seneste reform af KVU-uddannelser i 2000 har været underlagt en central kvalitetsbekendtgørelse, som bl.a. tilsiger, at institutionerne skal have et kvalitetssystem til kvalitetsudvikling og resultatvurdering af hver enkelt uddannelse. En evaluering fra EVA fra 2005 vidner om, at der dengang var en række centrale udfordringer i kvalitetsarbejdet. Det konstateres således:... at inddragelsen af aftagerne oftest er uformel og usystematisk, og at der derfor er behov for en stærkere opsøgende indsats og mere systematik i arbejdet med at belyse udviklingen i erhvervslivets kompetencebehov. 8 De akkrediteringer af eksisterende EA-uddannelser, som har været gennemført indtil videre (serviceøkonom og markedsføringsøkonom), viser omvendt, at kun to af de i alt 17 udbud vurderes at have utilstrækkelig kontakt til aftagerne, og kun tre har fået en betinget positiv akkreditering, mens resten er godkendt. Uddannelsesniveau Som nævnt blev praktik en del af uddannelserne i 2008, hvormed systematisk samarbejde med virksomheder også blev indført og dermed en væsentlig kilde til at sikre aftagerkontakten. Ovenfor nævnte undersøgelse af Rambøll viser, at erhvervsakademierne er i gang med at systematisere samarbejdet om praktikken. Dog viser den nationale brugertilfredshedsundersøgelse blandt de studerende, som udføres i forbindelse med udviklingskontrakterne på både professionshøjskoler og erhvervsakademier, at de studerende på erhvervsakademierne er markant mindre tilfredse med praktikken (72/100 i 2009 og 77/100 i 2010) sammenlignet med de studerende på professionshøjskolerne (86/100 i 2009 og 84/100 i 2010). 9 8 Danmarks Evalueringsinstitut (2005), Evaluering af kvalitetssikring på erhvervsakademiuddannelserne. 9 Ennova (2010), Notat Danske Erhvervsskoler om Tilfredshedsundersøgelse. 18

19

20 En af kilderne til at styrke videngrundlaget for uddannelser er som nævnt udviklingsarbejde med netop det formål, at den nyeste viden om, hvad der rør sig i virksomhederne og andre aftagere, tilflyder uddannelserne. Kigger man på erhvervsakademiernes afrapportering på udviklingskontrakter, så vidner de om, at det varierer meget, hvor mange ressourcer erhvervsakademierne afsætter til udviklingsprojekter, nemlig fra 3-13 pct. af det samlede årsværk. Også en samlet liste over igangsatte udviklingsprojekter på erhvervsakademierne opgjort af Danske Erhvervsskoler pr. 1. januar 2011 vidner om stor forskellighed i udviklingsprojekterne fra pædagogisk rettede projekter (fx innovative undervisningsformer eller brugen af sociale medier) til udviklingsprojekter rettet mod uddannelsens faglige områder (fx ledelse og læring eller fremtidens produktionsledere i bygge og anlæg). I forlængelse heraf er der også stor variation i, om der er eksterne samarbejdspartnere i projekterne, og hvorvidt aftagerne er involveret. Ovenstående vidner således om, at reformen har været med til at sætte aftagerorientering på dagsordenen på alle tre niveauer men også, at der synes en række udfordringer i forhold til at udvikle denne kontakt. Det blev også senest påpeget i regeringens oplæg til Vækstforum, hvor det foreslås, kravene til uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med akkreditering af nye uddannelser skærpes, herunder uddannelser på strategisk prioriterede vækstområder. Derudover foreslås det at skærpe kravene til erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes løbende og systematiske involvering af det private erhvervsliv i udviklingen af eksisterende og nye uddannelser bl.a. gennem fælles udviklingsprojekter om aktuelle faglige problemstillinger. I denne rapport kigger vi netop nærmere på, hvordan erhversakademiuddannelserne skaber værdi og understøtter væksten og hvordan man kan fremme det ved at skærpe aftagersamarbejdet. 20