Erhvervsakademiuddannelserne i et aftagerperspektiv

Transkript

1 1 Erhvervsakademiuddannelserne i et aftagerperspektiv

2 2. Udgave, 26. september 2011 Forfattere: Line Gry Knudsen (seniorkonsulent) Magnus Balslev Jensen (konsulent) Rapporten er udarbejdet i samarbejde med DAMVAD Projektets følgegruppe Ole Gram-Olesen (rektor) Erhvervsakademiet Copenhagen Business Henriette Slebsager (rektor) Erhvervsakademi MidtVest Anja Trier Wang (konsulent) DI Sidse Frich Thygesen (konsulent) Dansk Byggeri Anders Vind (konsulent) LO DEA har dog alene ansvaret for rapportens konklusioner og anbefalinger Udgiver: DEA Design: Kamilla Bloch Design Foto: Nicolai Perjesi Tryk: Inprint ISBN: DEA Fiolstræde 44 DK-1171 København K Tel [email protected] 2

3 3 Erhvervsakademiuddannelserne i et aftagerperspektiv

4 Indhold 1 SAMMENFATNING UDDANNELSER I VÆKST OG FOR VÆKST Erhvervsakademiuddannelser er en sund samfundsmæssig investering Virksomhederne efterspørger udviklingsorienterede praktikere Plads til forbedringer Uddannelsesudvalgene fungerer ikke som forum for dialog med aftagere Vejen frem anbefalinger Analysens indhold ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSERNE DEN POLITISKE KONTEKST Institutionsstruktur med fokus på uddannelse Ny uddannelsesstruktur styrkelse af de praksisbaserede uddannelser Aftagernes involvering fra udbud til efterspørgsel ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSERNE UDDANNELSER I VÆKST Erhvervsakademiuddannelserne og den samlede uddannelsesportefølje Realiseres det tekniske og merkantile vækstlag? Udvikling i forhold til gennemførsel og frafald Den regionale fordeling En sektor i bevægelse ARBEJDSMARKEDET FOR ERHVERVSAKADEMIUDDANNEDE OG DERES VÆRDI Afkastet af erhvervsakademiuddannelser Udvikling i arbejdsmarkedet for erhvervsakademiuddannelser Udvikling i beskæftigelse og arbejdsløshed Efteruddannelse Forskellige arbejdsmarkeder... 36

5 5 SPÆNDVIDDEN I ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSERNE: TRE EKSEMPLER Portræt af de tre uddannelser Arbejdsmarkedet for de tre uddannelser Forskellen mellem uddannelserne HVAD EFTERSPØRGER VIRKSOMHEDERNE, OG HVAD FÅR DE? Virksomhedernes efterspørgsel? Imødekommes aftagernes behov? UDVIKLING I AFTAGERNES BEHOV Er svaret nye uddannelser? Den udviklingsorienterede praktiker SAMARBEJDET MED AFTAGERNE: UDDANNELSESUDVALGENE Konstruktion af udvalgene Oprettelse af udvalgene Hvem sidder i uddannelsesudvalgene? Hvordan fungerer udvalgene? Hvordan arbejder uddannelsesudvalgene? Uddannelsesudvalgenes problemer PRAKTIK SOM KILDE TIL AFTAGERKONTAKT Vejen frem styrket inddragelse af aftagerne METODE Spørgeskemaundersøgelse Telefoninterview Metodegrundlag i de registerbaserede undersøgelser BILAG 1: OVERSIGT OVER ERHVERVSAKADEMIERNES UDDANNELSER BILAG 2: SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG I VÆRDITILVÆKSTANALYSE... 82

6 1 Sammenfatning Uddannelser i vækst og for vækst Erhvervsakademiuddannelserne er i vækst. Selv om uddannelserne relativt set fylder mindre end både professionsbacheloruddannelser og universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser, så er uddannelserne vokset betydeligt både i forhold til optag og den rolle, som erhvervsakademiuddannede spiller på arbejdsmarkedet. Der er i dag 30 pct. flere erhvervsakademiuddannede end for 10 år siden. Erhvervsakademiuddannelserne er tænkt som stærkt praksisnære uddannelser, der skal bibringe dimittenderne kompetencer og viden, som nemt lader sig omsætte på arbejdsmarkedet og derigennem bidrager til vækst og velfærd. Men spørgsmålet er, om uddannelserne lever op til denne intention? Figur 1: Uddannelsessystemet 1-6 år Kunstneriske uddannelser 1-5 år Politi og forsvar 6-24 mdr. Maritime uddannelser 3-5 år Universitetsuddannelser 3-4 år Professionsbacheloruddannelser 2 år Erhvervsakademiuddannelser Erhvervsakademiuddannelserne dækker over 26 uddannelser fordelt på syv fagområder. Fra bio- og laboratorietekniske fag over sundhedsfaglige og tekniske til merkantile fag. Laboranten, finansøkonomen, datamatikeren og produktionsteknologen har alle taget en erhvervsakademiuddannelse. Dimittender fra erhvervsakademiuddannelserne spiller således en vigtig rolle på arbejdsmarkedet i den private sektor. I figuren til højre er der givet en grafisk illustration af erhvervsakademiernes plads i uddannelsessystemet. 2-3 år Erhvervsgrunduddannelser 2-5 år Erhvervsuddannelser (EUD) 2-3 år Gymnasiale uddannelser 3 år Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Uddannelserne har siden 2008 været organiseret i erhvervsakademier. Et centralt punkt i reformen var at øge uddannelsernes fokus på behovene hos de virksomheder, der aftager deres dimittender, og på at styrke dialogen mellem aftagere og uddannelsesinstitutioner. Reformen havde endvidere fokus på bedre overgange og større fleksibilitet i uddannelsessystemet for de erhvervsakademiuddannede i og med, at det blev muligt for erhvervsakademierne at oprette nye professionsbacheloruddannelser som overbygning på erhvervsakademiuddannelserne mdr. Andre muligheder Kilde: Uddannelsesguiden.dk 9-10 år Grundskole og 10. klasse En oversigt over erhvervsakademiuddannelser og tilknyttede professionsbacheloruddannelser fremgår af tabel 1. 6

7 Tabel 1: Erhvervsakademiuddannelser og tilknyttede professionsbacheloruddannelser Bio- og laboratorietekniske Designfaglige IT-faglige Samfundsfaglige Sundhedsfaglige Tekniske Merkantile I alt Kilde: DAMVAD, 2011, på baggrund af ug.dk Erhvervsakademiuddannelser Jordbrugsteknolog Laborant Procesteknolog Designteknolog E-designer Datamatiker IT-teknolog Multimediedesigner Administrationsøkonom Farmakonom Klinisk tandtekniker Tandplejer Automationsteknolog Autoteknolog Byggetekniker Driftsteknolog offshore Energiteknolog Fiskeriteknolog Installatør Produktionsteknolog Kort- og landmålingstekniker Finansøkonom Handelsøkonom Logistikøkonom Markedsføringsøkonom Serviceøkonom 26 Professionsbacheloruddannelser E-konceptudvikling Design & Business Softwareudvikling Webudvikling Offentlig administration Optometrist Bygningskonstruktør Produktudvikling og teknisk integration Teknisk manager offshore Jordbrugsvirksomhed Laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Mejeriteknologi Have- og parkingeniør Eksport og teknologi International handel og markedsføring Finans Eksport og teknologi Økonomi og IT Leisure management International hospitality management Sportsmanagement 21 7

8

9 Reform, nye uddannelser og vækst i antal studerende er imidlertid ikke i sig selv et succeskriterium. Hvis erhvervsakademiuddannelserne skal være en succes, skal de bidrage til at sikre vækst og velstand i Danmark. Danmark står over for en række store udfordringer grundet den skærpede internationale konkurrence, hvor medarbejdernes kompetencer mere end nogensinde før er et afgørende parameter. Det er en almindelig antagelse, at vi skærper disse kompetencer ved at stadig større dele af befolkningen uddanner sig i længere tid. Mere uddannelse er imidlertid ikke svaret, hvis det fx betyder, at de positioner, der før kunne bestrides af en person med en erhvervsuddannelse, nu bestrides af en erhvervsakademiuddannet uden at produktiviteten stiger eller stiger mindre end de udgifter, der er forbundet med uddannelsen. I analysen af erhvervsakademiuddannelserne undersøger vi netop det forhold og stiller derfor spørgsmålet: Er afkast af erhvervsakademiuddannelserne for samfundet større end udgifterne? Erhvervsakademiuddannelserne er tænkt som stærkt praksisnære uddannelser. Udgangspunktet i denne analyse er derfor, at uddannelserne ikke kan drives uden et tæt samarbejde med de virksomheder, der aftager deres dimittender om efterspørgsel af kompetencer, og deres oplevelse af dimittenderne. Analysen belyser derfor erhvervsakademiuddannelserne fra en aftagersynsvinkel og stiller spørgsmålet: Hvordan fungerer samarbejdet mellem uddannelse og virksomheder, og hvordan vurderer virksomhederne de dimittender, de ansætter fra uddannelserne? 1.1 Erhvervsakademiuddannelser er en sund samfundsmæssig investering Analysen er den første undersøgelse, der forsøger at beregne det samfundsmæssige afkast af erhvervsakademiuddannelserne. Selvom det selvfølgelig er muligt at diskutere præmisser og fremgangsmåde i analysen, så dokumenterer undersøgelsen, at uddannelserne er en sund investering for samfundet. Afkastet af erhvervsakademiuddannelserne svinger fra område til område, men ligger mellem 3,7 mio. kroner og 4,9 mio. kroner. Afkastet er udregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistik som den økonomiske merværdi, det tilfører samfundet, at en person tager en erhvervsakademiuddannelse i forhold til, hvis samme person havde forladt uddannelsessystemet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Også sammenlignet med de erhvervsuddannelser, der umiddelbart giver adgang til erhvervsakademiuddannelserne, er der et positivt afkast af at videreuddanne sig til et erhvervsakademiuddannelsesniveau, selvom afkastet er mindre sammenlignet med en erhvervsuddannelse. For samfundet er det altså også umiddelbart værdifuldt, at smeden fx vælger at uddanne sig til produktionsteknolog. Til gengæld tyder analysen også på, at afkastet af erhvervsakademiuddannelser er mærkbart mindre end afkastet af sammenlignelige uddannelser på professionsbachelorniveau og kandidatniveau. Undersøgelsen viser også, at erhvervsakademiuddannede generelt har klaret sig bedre end samfundsgennemsnittet med hensyn til beskæftigelse og reallønsudvikling i de forskellige kriser, de økonomisk turbulente 00 ere har budt på. Der er dog her stor forskel på de enkelte uddannelser, hvor nogle uddannelser har oplevet en reallønstilbagegang. Interessant nok synes der en sammenhæng mellem reallønstilbagegang og øget produktion af dimittender. Det gælder fx for serviceøkonomer. Som helhed må erhvervsakademiuddannelserne karakteriseres som en levedygtig sektor, der spiller en vigtig rolle for vækst og produktivitet i Danmark. Men analysen tyder også på, at der er potentiale for at styrke den samfundsmæssige værdi af uddannelserne. 1.2 Virksomhederne efterspørger udviklingsorienterede praktikere I undersøgelsen har vi set nærmere på, hvad virksomhederne lægger vægt på, når de ansætter en person med en erhvervsakademiuddannelse. Vi har undersøgt det gennem et repræsentativt survey blandt virksomheder, der har haft studerende fra tre udvalgte uddan- 9

10 nelser i praktik. De tre uddannelser er serviceøkonom, produktionsteknolog og datamatiker tre meget forskellige uddannelser, der til sammen dækker spændvidden i erhvervsakademiuddannelserne. Undersøgelsen viser, at når virksomhederne ansætter en erhvervsakademiuddannet, lægger de i lige så høj grad vægt på dimittendernes praktiske færdigheder som deres teoretiske kompetencer. Samtidig lægger de vægt på mere udviklingsorienterede kompetencer som evne til omstilling, selvlæringskompetencer og evne til at samarbejde med andre fagligheder. Den efterspurgte erhvervsakademiuddannede er derfor den udviklingsorienterede praktiker, der kan omsætte og udvikle praksis. Dermed er erhvervsakademiuddannelserne ikke bare en kortere udgave af uddannelser på højere niveauer, men har deres egen profil på arbejdsmarkedet, hvor dimittenderne i høj grad værdsættes for deres praktiske færdigheder. De nye overbygningsuddannelser på professionsbachelorniveau er en interessant mulighed i virksomhedernes øjne for at opnå en mere velkvalificeret arbejdsstyrke og en mulighed for de dimittender, der har evnerne til det. Mere uddannelse er dog i virksomhedernes øjne ikke svaret for alle, hvis det sker på bekostning af den praktiske dimension. Det anses også som problematisk, hvis optag fra gymnasiale uddannelser helt erstatter eller overskygger optaget af erhvervsuddannede, der i højere grad har de praktiske og håndværksmæssige færdigheder med i bagagen, når de optages på akademiuddannelser. Undersøgelsen vidner således om, at det værdiskabende i erhvervsakademiuddannelserne er kombinationen af praktiske færdigheder og evnen til at udvikle dem. Netop derfor er det også afgørende, at man fra uddannelsernes side løbende er i kontakt med praksis for at skabe uddannelser, som er forankret i arbejdsmarkedets behov. 1.3 Plads til forbedringer Virksomhederne er overvejende tilfredse med dimittenderne fra erhvervsakademiuddannelserne. De vurderer, at dimittenderne i nogen grad besidder de kompetencer, de efterspørger. Men undersøgelsen viser også, at langt de fleste virksomheder har højere forventninger til dimittenderne, end de imødekommer og dette gælder både praktiske og teoretiske færdigheder. Man kan spørge sig selv, om det ikke også gælder andre videregående uddannelser. Kan aftagere ikke altid ønske sig, at dimittenderne lidt hurtigere kan gå ind i virksomhedens dagligdag og har kompetencer, der er mere målrettede virksomhedens arbejdsgange? Det er muligt, at det forholder sig sådan, men fordi erhvervsakademiuddannelserne er kendetegnet ved stærk praksisnærhed, bør der netop være et stort overlap mellem, hvad virksomhederne har behov for, og hvad dimittenderne kan. Det umiddelbart anvendelsesorienterede bør være i fokus for uddannelserne. Denne tolkning bestyrkes af, at en række af de deltagende virksomheder peger på, at en erhvervsakademiuddannelse er en noget usikker varedeklaration. Kvalitetsudsvinget er for stort nogle er rigtig dygtige, og andre kan næsten ingenting. Det gør uddannelserne sårbare for konkurrence fra andre professioner, der enten skal have en lavere løn, eller som har bedre udviklingskompetencer. På trods af den overordnet pæne modtagelse af dimittenderne synes der rum for fortsat forbedring og udvikling af uddannelserne i retning af aftagernes behov til gavn både for de aftagende virksomheder, samfundsøkonomien og de dimittender, der får job. Set i det lys viser undersøgelsen interessant nok, at de fora og kanaler, som var tiltænkt en rolle i kvalitetsudviklingen, langt fra udnyttes optimalt. 1.4 Uddannelsesudvalgene fungerer ikke som forum for dialog med aftagere Uddannelsesudvalgenes rolle er undersøgt gennem en lang række interviews med de eksterne medlemmer af uddannelsesudvalgene og en repræsentativt survey blandt medlemmerne af uddannelsesudvalgene for uddannelsesudvalgene til serviceøkonom, datamatiker og produktionsteknolog. Uddannelsesudvalgene blev nedsat i forbindelse med reformen og var bl.a. tænkt som en krumtap til at inddrage aftagerne i planlægningen af uddannelserne og sikre de regionale behov på arbejdsmarkedet. 10

11 11

12 I forhold til dette formål er uddannelsesudvalgene ikke umiddelbart lykkedes. Dette skyldes i første omgang de rammer, der er fastlagt i lovgivningen. I lovbemærkningerne er der fastlagt en række organisationer, der skal være repræsenterede i udvalgene. Samlet set betyder disse rammer, at udvalgene især består af repræsentanter fra uddannelsesverdenen. Undersøgelsen viser, at det gør det vanskeligt for uddannelserne at rekruttere virksomhederne til udvalgene. Ydermere gælder det, at de virksomheder, der deltager i arbejdet i uddannelsesudvalget, ikke er repræsentative for aftagermarkedet, som er kendetegnet ved små og mellemstore virksomheder, da virksomhederne i uddannelsesudvalget primært repræsenterer store virksomheder. Det er mere end ærgerligt, at uddannelsesudvalgene ikke fungerer i forhold til at inddrage aftagernes perspektiv på uddannelsen, fordi undersøgelsen rummer mange eksempler på, hvor kvalificerende dialogen med virksomhederne er. Det synes derfor oplagt at gentænke aftagerinddragelsen. Nogle uddannelser har fx bedre erfaringer med rendyrkede advisory boards som forum for oversættelse mellem uddannelsestænkning og arbejdsmarkedets behov. En anden mulighed er, at erhvervsakademierne bliver bedre til systematisk at indhente feedback på deres uddannelser i forbindelse med den obligatoriske praktik, og at de inddrager denne feedback i udviklingen af uddannelserne. Praktikken på erhvervsakademierne blev netop gjort obligatorisk med reformen for at styrke fundamentet for de praksisbaserede uddannelser. Praktikken er samtidig en kilde til løbende opdatering på bevægelser i markedet og en oplagt mulighed for peer-review af uddannelser og deres evne til at imødekomme behovene på arbejdsmarkedet. Mulighederne ligger lige for, da undersøgelsen viser, at mange uddannelser forsømmer muligheden for systematisk dialog om uddannelserne, mens virksomhederne faktisk efterspørger mere dialog. 1.5 Vejen frem: anbefalinger Erhvervsakademiuddannelserne er således både i vækst og for vækst. Undersøgelsen viser, at der er et fornuftigt samfundsmæssigt afkast af erhvervsakademiuddannelserne, og at virksomhederne er overvejende tilfredse med dimittenderne. Undersøgelsen har imidlertid også vist, at der er rum for forbedring i forhold til at tilpasse uddannelserne til virksomhedernes behov særligt i forhold til, hvad man kan forvente af stærkt praksisnære uddannelser. På baggrund af analysen har vi derfor formuleret følgende anbefalinger til videreudvikling af erhvervsakademiuddannelserne og de rammer, de er lokaliseret indenfor. Uddannelsesudvalgene bør gentænkes Analysen viser, at uddannelsesudvalgene i deres konstruktion er født med forhindringer pga. de regler for udvalgenes sammensætning, der er fastlagt i bemærkningerne til loven. Disse forhindringer gør det vanskeligt at hævde, at udvalgene har en dækkende viden om det regionale arbejdsmarked. Uddannelsespolitisk bør det overvejes, om uddannelsesudvalgene overhovedet er en hensigtsmæssig konstruktion i deres nuværende skikkelse. Undersøgelsen dokumenterer nemlig, at mange aftagervirksomheder er interesserede i at bidrage til udviklingen af uddannelserne, men i dag er det især ildsjælene fra de større virksomheder, der kan engageres til at deltage i uddannelsesudvalgene. Udfordringen er derfor at skabe fora, der har en form, hvor det er attraktivt for flere virksomheder at deltage. Det anbefales derfor uddannelsespolitikere, Undervisningsministerium og erhvervsakademier at tænke videre i, hvordan der kan skabes nye fora, hvor aftagervirksomheder involveres systematisk. Forsat styrkelse af praksis i erhvervsakademiuddannelserne Undersøgelsen viser, at værdien af erhvervsakademiuddannelserne er høj allerede i dag. Aftagerne mener heller ikke nødvendigvis, at uddannelse på et højere niveau altid er svaret på deres kompetencebehov. De efterspørger derimod dimittender med stærke praksisbaserede kompetencer, som kan gå i dialog med både håndværkeren og ingeniøren. De nye overbygningsuddannelser bør derfor ses som en mulighed for dem, der kan og vil, men der er ikke umiddelbart behov for, at alle ledes over i længere uddannelser. Erhvervsakademierne bør styrkes som den praksisbaserede sektor. Brug praktiksamarbejdet mere systematisk Den obligatoriske praktik har de seneste år været kernen i arbejdet med at øge uddannelsernes sammenhæng med praksis. Under- 12

13 søgelsen viser imidlertid, at samarbejdet med praktikvirksomhederne kan anvendes meget mere systematisk og proaktivt i udviklingen af uddannelserne. Derfor bør erhvervsakademierne fortsat have fokus på at styrke praktiksamarbejde, og de bør have større fokus end i dag på en systematisk inddragelse af praktikvirksomhederne som kilde til at målrette kvalitetsarbejdet, igangsætte fælles udviklingsprojekter og udvikle den praksisbaserede læringsarena. Styrk samarbejdet på tværs af de videregående uddannelser Som nævnt synes nye uddannelser ikke altid svaret. Derimod efterspørger flere aftagere bedre samarbejde på tværs af uddannelsesniveauer og -sektorer, som øger mulighederne for, at fx en datamatiker optages på datalogi uden, at det forlænger studietiden unødigt. Budskabet er derfor, at kilden til et godt samarbejde er en styrket erhvervsakademisektor, hvor de praksisbaserede tekniske og merkantile uddannelser er i centrum, men hvor dimittendernes videreuddannelsesmuligheder styrkes via samarbejde med både professionshøjskoler og universiteter. Det fokus bør også afspejles i den fremtidige uddannelsesudvikling. Udviklingskompetencer kræver udviklingsbasering Aftagerne efterspørger udviklingsorienterede praktikere, som kan videreudvikle og opdatere deres egen praksis via stærke selvlæringskompetencer, evnen til omstilling og til at samarbejde med andre fagligheder. Stærke udviklingskompetencer hos dimittenderne forudsætter, at undervisernes kompetencer løbende opdateres via deltagelse i udviklingsprojekter med virksomheder, forskere og offentlige organisationer projekter, som samtidig kan bibringe anvendelsesorienteret forskning og udvikling til bl.a. de små og mellemstore virksomheder. Derfor skal erhvervsakademierne også kobles tættere til erhvervsudviklings- og innovationssystemet og sikres selvstændige midler til udviklingsprojekter. I kapitel 3 kortlægger vi udviklingen i udbud af uddannelser på erhvervsakademierne og søgning af deres uddannelser. Kapitel 4 indeholder en analyse af det samfundsmæssige afkast af forskellige erhvervsakademiuddannelser og en analyse af udviklingen i beskæftigelse og realløn over de seneste 10 år op imod den generelle udvikling i samfundet som benchmark. I kapitel 5 udvælger vi tre erhvervsakademiuddannelser til nærmere undersøgelse, nemlig serviceøkonom, produktionsteknolog og datamatiker. Uddannelserne præsenteres i dette kapitel og danner udgangspunkt for undersøgelsen i den resterende del af rapporten. I kapitel 6 undersøger vi, hvilke kompetencer virksomheder lægger vægt på, når de ansætter en dimittend fra en af disse tre uddannelser, og hvordan de vurderer de dimittender, de ansætter. I kapitel 7 undersøger vi, hvordan virksomhederne vurderer, at deres kompetencebehov vil ændre sig i fremtiden, og hvilken indflydelse det har på vurdering af erhvervsakademiuddannelser og de nye overbygningsuddannelser. Endelig undersøger vi i de sidste to kapitler, hvordan samarbejdet mellem virksomheder og uddannelser fungerer. I kapitel 8 undersøger vi, hvordan samarbejdet mellem uddannelser og virksomheder fungerer i regi af uddannelsesudvalgene og i kapitel 9, hvordan det fungerer i forbindelse med de obligatoriske praktikforhold, der blev indført som led i reformen. 1.6 Analysens indhold I rapportens kapitel 2 gennemgår vi den politiske kontekst for oprettelsen af erhvervsakademier og erhvervsakademiuddannelser med reformen fra 2008 som omdrejningspunkt. 13

14 14

15 2 Erhvervsakademiuddannelserne: den politiske kontekst Institutionspolitik eller uddannelsespolitik? Siden etableringen af erhvervsakademierne har uddannelserne ligget i skyggen af diskussionerne om grænsedragninger i institutionslandskabet. Men ambitionerne med reformen af erhvervsakademiuddannelserne var frem for alt at skabe uddannelser i verdensklasse, som kan sikre grundlaget for vækst og velstand i Danmark. Det kræver uddannelser, som er i tråd med arbejdsmarkedets behov, og hvor de studerende kan omsætte deres faglighed og skabe værdi i virksomhederne. I dette kapitel sætter vi fokus på de politiske ambitioner med erhvervsakademiuddannelserne og ser på nogle af udfordringerne med at imødekomme dem. Et sammenhængende, dynamisk og fleksibelt videregående uddannelsessystem, øge kvaliteten i uddannelserne samt give de bedste rammer for løbende at udvikle uddannelserne, så de kan matche fremtidens behov for kompetencer på arbejdsmarkedet. 1 Sådan lyder det ambitiøse mål for den reform af de korte og mellemlange videregående uddannelser, som blev indledt i Reformen indeholder både en institutionsdel og en ændring i uddannelsernes opbygning. Men helt centralt står også en tværgående indsats, som handler om at styrke kontakten til aftagerne og sikre uddannelsernes sammenhæng til efterspørgslen. En fællesnævner er derfor også at gå fra udbudsstyring mod en øget efterspørgselsstyring. Disse tre elementer gennemgås nedenfor. 2.1 Institutionsstruktur med fokus på uddannelse Institutionsstrukturen er rammesættende for, hvordan uddannelserne udfolder sig. 1. januar 2009 var således en skelsættende dato, idet det var startskuddet for de 10 2 erhvervsakademier. Etableringen var den foreløbige kulmination på en aftale om erhvervsakademier, som blev indgået i juni Visionen med aftalen var at skabe det bedst mulige grundlag for at skabe stærke og bæredygtige faglige miljøer for de tekniske og merkantile uddannelser ved at samle de korte videregående uddannelser, som hidtil havde været udbudt på erhvervsskolerne, i regionalt funderede erhvervsakademier. Et centralt element i aftalen var, at erhvervsakademierne fik tildelt retten til, i partnerskab med professionshøjskolerne, at udbyde professionsbacheloruddannelser, som kan imødekomme aftagernes behov for mere specialiserede kompetencer. Et sådan partnerskab skulle bl.a. have til opgave i fællesskab at udvikle uddannelsesmiljøerne, drøfte udviklingen af uddannelser og sikre den regionale uddannelsesdækning og arbejdsmarkedets behov. I det hidtidige system var en af udfordringerne manglende samspil mellem de korte videregående uddannelser, der er teknisk og merkantilt domineret, og de mellemlange videregående uddannelser, som er pædagogisk og sundhedsfagligt domineret. Aftalen om erhvervsakademierne blev udfoldet med vedtagelsen af Lov om erhvervsakademier i maj Loven understregede det regionale aspekt i erhvervsakademiernes virke, idet hvert akademi fik til opgave at dække behovet for udbud af uddannelser og efter- og videreuddannelser i et fastsat geografisk område. Et andet væsentligt 2 Som siden er blevet til ni efter fusionen mellem UC Nordjylland og Nordjyllands Erhvervsakademi (NOEA). 1 Bemærkning til forslag til Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. 28. november Aftale om erhvervsakademier og etableringen af vækstlag i forhold til tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, 12. juni Bekendtgørelse om Lov om erhvervsakademier, 14. maj

16 forhold var specificering af videngrundlaget for erhvervsakademiernes uddannelsesportefølje. Således fik erhvervsakademierne til opgave at udføre udviklingsarbejde og varetage videncenterfunktioner og på den måde bidrage til regional og national udvikling og vækst af erhverv og professioner og fremme kvaliteten i uddannelserne. I efteråret 2010 blussede debatten om institutionsstrukturen på erhvervsakademierne op igen. Det affødte bl.a., at Undervisningsministeriet foretog en tilsynsundersøgelse af erhvervsakademiernes organisering. Omdrejningspunktet var de såkaldte light-, hybrid- og classicmodeller og disses indflydelse på erhvervsakademiernes håndhævelse af deres opgaver. Tilsynet viste, at lightmodellen, hvor et erhvervsakademi vælger at lade en institution for erhvervsrettet uddannelse forestå undervisningen som udlagt undervisning, var den dominerende model. I alt fem ud af ni akademier har organiseret sig på denne måde. Ifølge ministeriets tilsyn er udfordringen med lightmodellen, at den ikke lever op til hensigterne i loven om at skabe selvstændige miljøer med en uafhængig ledelse, administrativ kapacitet og stærkere fagligt miljø. I lightmodellen er der kun ansat få personer typisk en rektor og én til to medarbejdere og alle opgaver med undervisning samt centrale administrative opgaver, kvalitetsarbejde og uddannelsesudvikling udføres derfor af de deltagende erhvervsskoler. Det betyder, at de tværgående samarbejder og uddannelsesudviklingen ikke får gode nok vilkår til at udfolde sig, når erhvervsakademiernes primære opgave bliver at videreføre de økonomiske tilskud fra Undervisningsministeriet til de deltagende erhvervsskoler frem for at skabe et fagligt bæredygtigt miljø. 5 At debatten om institutionsstrukturen bliver ved med at dukke op skyldes i væsentlig grad, at det med aftalen fra 2007 blev fastlagt, at der i 2013 skal foretages en ekstern evaluering af erhvervsakademierne og deres funktion som vækstlag for tekniske og merkantile videregående uddannelser med fokus på bl.a. samarbejde og hensigtsmæssigheden og bæredygtigheden af de opnåede 5 Undervisningsministeriet (2011), Erhvervsakademier En tilsynsundersøgelse af erhvervsakademiernes organisering. resultater. Dertil kommer, at erhvervsakademierne inden 1. januar 2015 skal have taget stilling til, om de vil fusionere med en professionshøjskole i den region, hvor de ligger, eller de vil fortsætte som selvstændige institutioner på bekostning af ikke længere at kunne udbyde uddannelser på professionsbachelorniveau. Der ligger med andre ord en indbygget præmis om, at institutionslandskabet ikke er endeligt optegnet, hvilket ikke giver de bedste vilkår for at fokusere på udvikling af uddannelserne. 2.2 Ny uddannelsesstruktur: styrkelse af de praksisbaserede uddannelser I sommeren 2008 blev Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser vedtaget, hvilket medførte centrale ændringer for erhvervsakademiuddannelserne. For det første blev der indført en ny fleksibel uddannelsesstruktur, hvor det blev muligt at tilrettelægge en professionsbacheloruddannelse som en selvstændig overbygningsuddannelse på 1½ år i forlængelse af en erhvervsakademiuddannelse. Ifølge bemærkninger til loven var der flere formål med denne ændring. En grundlæggende intention var at give de uddannede mulighed for at specialisere sig inden for beslægtede områder og på et højere niveau. Dernæst var ønsket at fremme attraktiviteten og den internationale anerkendelse af det korte videregående niveau, som er relativt ukendt i udlandet. Dog blev det også understreget i bemærkningerne, at erhvervsakademiuddannelserne og overbygningsuddannelserne fortsat har hver deres særlige funktion og berettigelse og sigter mod et specifikt veldefineret erhvervs- eller professionsområde, som imødekommer aftagernes behov. Der var med andre ord opmærksomhed på, at erhvervsakademiuddannelserne ikke skulle reduceres til afstigningsmulighed i en professionsbacheloruddannelse, men bevare deres eget arbejdsmarked. En anden central ændring var indførelsen af obligatorisk praktik i erhvervsakademiuddannelserne på en varighed af minimum tre måneder. I praksis havde der før 2008 været praktik i mange af 16

17 uddannelserne men i en frivillig form, hvor uddannelsesinstitutionerne ikke havde de samme forpligtelser til at skaffe praktikpladser som efter reformen. Indførslen af obligatorisk praktik skete med henblik på at skærpe uddannelsernes erhvervsretning og praksisorienterede profil. Praktikken har som primært formål, at den studerende kommer til at arbejde med en faglig relevant problemstilling, der er umiddelbart forankret i virkeligheden på det arbejdsmarked, som den pågældende skal ud at virke på efter sin erhvervsakademiuddannelse. Ifølge loven skal praktikforløbet tilrettelægges i et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen, virksomheden og den studerende, og der skal følges systematisk op på erfaringerne med praktikken. Erhvervsakademiet skal sikre, at der er en klar sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og praktikopholdet med udgangspunkt i den studerendes mål for praktikken. Det er fastsat på bekendtgørelsesniveau, at uddannelsesinstitutionen har ansvaret for at tilvejebringe de nødvendige praktikaftaler med virksomhederne, eventuelt i samarbejde med den enkelte studerende. En rapport fra Rambøll udarbejdet for Undervisningsministeriet i januar 2010 kigger nærmere på praktikken i både erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. 6 I rapporten konstateres det, at særligt for erhvervsakademierne er man i en opstartsfase i forhold til at geare uddannelserne til at få implementeret de nye lovkrav i form af nye retningslinjer, ændrede studieordninger, relevant organisering og tilvejebringelse af praktikaftaler. Rambølls undersøgelse viser fx, at på 90 pct. af de deltagende erhvervsakademiuddannelser, har de studerende selv et ansvar for at finde en praktikplads. Det påpeges dog, at dette sker under kyndig vejledning af uddannelserne, der på forskellig vis søger at understøtte de studerendes indsats. Gentænkningen af erhvervsakademiuddannelserne havde således til hensigt at styrke sammenhængen i arbejdsmarkedets behov for praksisbaserede uddannelser men også uddannelser, hvor der via udviklingsbasering og de nye overbygningsuddannelser er mulighed for at opnå mere specialiserede kompetencer. 6 Rambøll Management (2010), Praktik i erhvervsakademiog professionsbacheloruddannelser. 2.3 Aftagernes involvering: fra udbud til efterspørgsel En af grundpillerne i reformen fra 2007 har været at styrke uddannelsernes evne til at imødekomme arbejdsmarkedets behov. Svaret på denne omstilling har i høj grad været løbende samarbejde og inddragelse af aftagere. Reformen indeholder således tiltag på tre niveauer på policy-, institutions- og uddannelsesniveau - som gennemgås nedenfor. Policyniveau Med Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser blev Rådet for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (REP) etableret. De har til opgave at rådgive om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt om efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil. Rådet udgøres hovedsageligt af aftagerrepræsentanter, hvor de udpegningsberettede bl.a. udgør Dansk Erhverv, Ingeniørforeningen, Finansrådet, FTF og KL altså aftagere på et meget overordnet niveau. I deres første to årsberetninger har rådet fokus på netop systematisk dialog, samspil og samarbejde med aftagerne som et indsatsområde. I deres tredje årsberetning har REP, som denne rapport, fokus på uddannelsernes bidrag til øget vækst i Danmark og på kvaliteten af uddannelserne. 7 En anden væsentlig pind i reformen var indførelse af akkreditering af alle videregående uddannelser i Danmark. Begreberne om relevans og behov står således centralt i implementeringen af akkrediteringssystemet. Hensigten var, at kvalitetssikring ikke alene skal handle om rammer og pensum og undervisningens kvalitet men at disse til sammen skaber uddannelser, som understøtter aftagernes behov og dermed uddannelser, som er samfundsmæssige relevante. Således skal alle, både eksisterende og ikke mindst ansøgninger om nye uddannelser og udbud, redegøre for aftagernes behov for den pågældende uddannelse, hvilket arbejdsmarked der uddannes til, og hvordan samarbejdet med aftagerne finder sted og bidrager til udvikling af uddannelserne. 7 Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (2011), Rådets beretning for

18 Som det fremgår af kapitel 3 nedenfor, så har erhvervsakademierne siden akkrediteringssystemets indførelse ansøgt om 37 nye uddannelser, hvoraf der har været afslag på de 10. Af de 10 afslag er begrundelsen i syv af tilfældene manglende inddragelse af aftagerne og et ikke tilstrækkeligt dokumenteret behov for uddannelsen. Det samme gør sig gældende for nye udbud, hvor den mest almindelige afslagsårsag er manglende aftagerinddragelse. Akkrediteringssystemet har dermed affødt et øget fokus på netop arbejdsmarkedsrelevansen. Akkrediteringssystemet er dog ikke blevet født og implementeret uden debat og kritik, da der er tale om et ressourcekrævende system med både store omkostninger og meget på spil for uddannelsesinstitutionerne. Et af de centrale diskussionspunkter går bl.a. på, om man skal fastholde uddannelsesakkreditering eller overgå til institutionsakkreditering, hvor fokus er på institutionernes interne kvalitetssikringssystem og herunder, hvordan systemet understøtter uddannelsernes relevans. Institutionsniveau Med Lov om erhvervsakademier blev det fastlagt, at der skulle være en samlet bestyrelse for et erhvervsakademi sammensat af personer med kendskab til uddannelsesfeltet og regionale politiske repræsentanter. Desuden blev det fastlagt, at der skal nedsættes et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som skal rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Med mindre særlige hensyn taler for det, skal der nedsættes et uddannelsesudvalg pr. uddannelse. Loven giver dog en mulighed for at nedsætte fælles uddannelsesudvalg for nærtbeslægtede uddannelser. Uddannelsesudvalgene består af medlemmer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelsesområdet og med kendskab til arbejdsmarkedet. I bemærkningerne til loven er der dog fastlagt en sammensætning af udvalgene, der sikrer en klar overvægt af repræsentanter fra uddannelsesverdenen. Både bestyrelse og udvalg spiller altså vigtige roller i at sikre aftagerkontakten det bekræftes i akkrediteringerne af eksisterende erhvervsakademiuddannelser, hvor uddannelsesudvalgene nævnes som centrale for aftagerkontakten. Med Lov om erhvervsakademier hedder det også, at institutionerne skal have et system til kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse, udviklingsarbejde og videncenterfunktion og er forpligtet til at informere herom. Den tænkning er ikke ny, idet erhvervsskolerne siden seneste reform af KVU-uddannelser i 2000 har været underlagt en central kvalitetsbekendtgørelse, som bl.a. tilsiger, at institutionerne skal have et kvalitetssystem til kvalitetsudvikling og resultatvurdering af hver enkelt uddannelse. En evaluering fra EVA fra 2005 vidner om, at der dengang var en række centrale udfordringer i kvalitetsarbejdet. Det konstateres således:... at inddragelsen af aftagerne oftest er uformel og usystematisk, og at der derfor er behov for en stærkere opsøgende indsats og mere systematik i arbejdet med at belyse udviklingen i erhvervslivets kompetencebehov. 8 De akkrediteringer af eksisterende EA-uddannelser, som har været gennemført indtil videre (serviceøkonom og markedsføringsøkonom), viser omvendt, at kun to af de i alt 17 udbud vurderes at have utilstrækkelig kontakt til aftagerne, og kun tre har fået en betinget positiv akkreditering, mens resten er godkendt. Uddannelsesniveau Som nævnt blev praktik en del af uddannelserne i 2008, hvormed systematisk samarbejde med virksomheder også blev indført og dermed en væsentlig kilde til at sikre aftagerkontakten. Ovenfor nævnte undersøgelse af Rambøll viser, at erhvervsakademierne er i gang med at systematisere samarbejdet om praktikken. Dog viser den nationale brugertilfredshedsundersøgelse blandt de studerende, som udføres i forbindelse med udviklingskontrakterne på både professionshøjskoler og erhvervsakademier, at de studerende på erhvervsakademierne er markant mindre tilfredse med praktikken (72/100 i 2009 og 77/100 i 2010) sammenlignet med de studerende på professionshøjskolerne (86/100 i 2009 og 84/100 i 2010). 9 8 Danmarks Evalueringsinstitut (2005), Evaluering af kvalitetssikring på erhvervsakademiuddannelserne. 9 Ennova (2010), Notat Danske Erhvervsskoler om Tilfredshedsundersøgelse. 18

19

20 En af kilderne til at styrke videngrundlaget for uddannelser er som nævnt udviklingsarbejde med netop det formål, at den nyeste viden om, hvad der rør sig i virksomhederne og andre aftagere, tilflyder uddannelserne. Kigger man på erhvervsakademiernes afrapportering på udviklingskontrakter, så vidner de om, at det varierer meget, hvor mange ressourcer erhvervsakademierne afsætter til udviklingsprojekter, nemlig fra 3-13 pct. af det samlede årsværk. Også en samlet liste over igangsatte udviklingsprojekter på erhvervsakademierne opgjort af Danske Erhvervsskoler pr. 1. januar 2011 vidner om stor forskellighed i udviklingsprojekterne fra pædagogisk rettede projekter (fx innovative undervisningsformer eller brugen af sociale medier) til udviklingsprojekter rettet mod uddannelsens faglige områder (fx ledelse og læring eller fremtidens produktionsledere i bygge og anlæg). I forlængelse heraf er der også stor variation i, om der er eksterne samarbejdspartnere i projekterne, og hvorvidt aftagerne er involveret. Ovenstående vidner således om, at reformen har været med til at sætte aftagerorientering på dagsordenen på alle tre niveauer men også, at der synes en række udfordringer i forhold til at udvikle denne kontakt. Det blev også senest påpeget i regeringens oplæg til Vækstforum, hvor det foreslås, kravene til uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med akkreditering af nye uddannelser skærpes, herunder uddannelser på strategisk prioriterede vækstområder. Derudover foreslås det at skærpe kravene til erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes løbende og systematiske involvering af det private erhvervsliv i udviklingen af eksisterende og nye uddannelser bl.a. gennem fælles udviklingsprojekter om aktuelle faglige problemstillinger. I denne rapport kigger vi netop nærmere på, hvordan erhversakademiuddannelserne skaber værdi og understøtter væksten og hvordan man kan fremme det ved at skærpe aftagersamarbejdet. 20

21 3 Erhvervsakademiuddannelserne: Uddannelser i vækst Selv om sektoren relativt set fylder mindre end både professionshøjskoler og universiteterne, så har udviklingskraften været stærk siden reformen. Særligt har erhvervsakademierne udnyttet muligheden for at udbyde professionsbacheloruddannelser, som står for den væsentligste del af væksten i nye uddannelser i sektoren. Reformen har også bidraget til at cementere den tekniske og merkantile profil, som udgør cirka tre fjerdedele af uddannelsesporteføljen. Trods stigende søgning til erhvervsakademiuddannelserne, synes der dog udfordringer, hvad angår frafald, ligesom nogle af de nye overbygningsuddannelser umiddelbart har haft svært ved at finde fodfæste søgningsmæssigt. I dette afsnit giver vi en kort introduktion til erhvervsakademiernes uddannelsesportefølje og ikke mindst, hvordan den har udviklet sig siden reformen. 3.1 Erhvervsakademiuddannelserne og den samlede uddannelsesportefølje Erhvervsakademierne har de seneste år oplevet en kraftig vækst i antallet af studerende. Alle faggrupper bortset fra de bio- og laboratorietekniske fag har i perioden oplevet en stigning i antallet af optagne på pct. Udviklingen i antal optagne i årene fremgår af figur 2. Figur 2: Indekseret udvikling over antal optagne på erhvervsakademiuddannelser kategoriseret efter faglige emner, indeks år pct. 150 pct. 140 pct. 130 pct. 120 pct. 110 pct. 100 pct. 90 pct. 80 pct. 70 pct. 60 pct Kilde: DAMVAD, 2011, baseret på data fra UVM Bio- og laboratorietekniske IT-faglige Tekniske Merkantile Figuren viser, at der er stor forskel på væksten inden for de enkelte fagområder. Hvor optaget på de merkantile uddannelser er vokset støt siden 2005, har de tekniske og IT-faglige uddannelser undervejs i perioden også været udsat for tilbagegang. De bio- og laboratorietekniske fag havde som nævnt et lavere optag i 2009 end i Erhvervsakademierne er dog stadig lillebror i forhold til de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner i forhold til antal optagne, som det ses af figur 3. I 2010 udgjorde akademiernes optag 14 pct. af det samlede optag, hvor professionshøjskolernes optag udgjorde 38 pct., og universiteternes 48 pct. 21

22 Figur 3: Det samlede optag i 2010 fordelt på institutionstype Erhvervsakademier 14 pct. Professionshøjskoler 38 pct. Universiteter 48% pct. Figur 5: Antal af uddannelsestyper på erhvervsakademierne Erhvervsakademiuddannelser VVU Professionsbacheloruddannelser Diplomuddannelser Kilde: DAMVAD, 2011, baseret på KOT Kilde: DAMVAD, 2011 Antal Ser man nærmere på, hvordan fordelingen er mellem de enkelte uddannelsestyper, der udbydes på erhvervsakademiuddannelserne, gælder det, at erhvervsakademiuddannelserne er den dominerende uddannelsestype på erhvervsakademierne, men at de har følgeskab af de nye overbygnings- og professionsbacheloruddannelser og VVU og diplomuddannelser. Som figur 4 nedenfor viser, så udgør erhvervsakademiuddannelserne ca. 63 pct. af den samlede STÅ-aktivitet. Aktiviteten på professionsbacheloruddannelser udgørca. 12 pct. Efterog videreuddannelse (VVU og diplom) står for de sidste ca. 25 pct. Figur 4: Aktivitet på erhvervsakademierne fordelt på STÅ Der er store forskelle mellem de enkelte erhvervsakademiuddannelser i forhold til, hvilken baggrund de studerende optages med. Hvor 85 pct. af de optagne på de tekniske erhvervsakademiuddannelser og 30 pct. af de optagne på de biologiskelaboratorietekniske uddannelser har en erhvervsfaglig uddannelse, gælder det kun mellem 9 pct. og 17 pct. for de øvrige erhvervsakademiuddannelser. Det forholder sig omvendt i forhold til andelen af studerende med en gymnasial baggrund. De studerendes uddannelsesbaggrund fremgår af figur 6 nedenfor. Figur 6: De EA-studerendes uddannelsesbaggrund, 2009, fordelt efter erhvervsakademiuddannelser Erhvervsakademiuddannelser 62,6 pct. VVU 24,9 pct. Professionsbacheloruddannelser 11,6 pct. Diplomuddanelser 0,7 pct. Enkeltfag/Fagspecifikke kurser Kilde: UVM, 2010, Tilsynsrapport for erhvervsakademier Det er dog interessant at sammenholde STÅ-produktionen med antallet af uddannelser inden for de respektive kategorier. Figur 5 viser således, at professionsbacheloruddannelserne udgør en relativ stor andel af udbuddet, hvilket kan synes overraskende, eftersom de kun udgør 12 pct. af den samlede STÅ-produktion. Dette indikerer, at der tale om forholdsvis små uddannelser. 100 pct. 90 pct. 80 pct. 70 pct. 60 pct. 50 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. 10 pct. 0 pct. Bio-lab IT-Design Kilde: DAMVAD, 2011 Økonomiske Sundhedsfaglige Tekniske Kandidatuddannelse Bachelor Professionsbacheloruddannelse Erhvervsakademiuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Erhvervsgymnasiale uddannelser Almen gymnasiale uddannelser Grundskole 22

23 23

24 Ser man nærmere på antallet af udbudssteder beløber det samlede antal af udbud sig til i alt 140 udbud. Som det fremgår af figur 7, så er udbuddet kendetegnet ved en overvægt af de tekniske og merkantile uddannelser, som tilsammen udgør 60 pct. af udbuddet, mens IT-faglige uddannelser udgør 23 pct. Der er således tale om en forholdsvis skarp arbejdsdeling mellem erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, i og med sidstnævntes udbud primært omfatter det sundhedsfaglige og pædagogiske område. Figur 8: Fordeling af nye uddannelser på områder Bio 11 pct. IT 15 pct. Merkantilt 48 pct. Teknisk 26 pct. Figur 7: Samlet antal udbudte uddannelser på erhvervsakademierne kategoriseret efter faglige emner Kilde: DAMVAD, 2011 Merkantille 35 pct. Bio- og laboratorietekniske 10 pct. Designfaglige 4 pct. IT-faglige 23 pct. 3.2 Realiseres det tekniske og merkantile vækstlag? Samfundsfaglige 2 pct. Sundhedsfaglige 1 pct. Tekniske 25 pct. Da de første akkrediteringer af nye uddannelser og udbud på Undervisningsministeriets område blev gennemført i efteråret 2008, var der helt efter hensigten en overvægt af ansøgninger fra erhvervsakademierne. Således har erhvervsakademier stået for 37 ud af i alt 57 ansøgninger om nye uddannelser på Undervisningsministeriets område siden akkrediteringssystemets indførelse. Af de ansøgninger har 73 pct. opnået godkendelse. Den mest almindelige grund til afslag er manglende inddragelse af aftagere, og at behovet for uddannelsen i det hele taget har været utilstrækkeligt dokumenteret. Kilde: ACE Denmark, 2011 Umiddelbart synes der altså god grund til at konstatere, at det teknisk/merkantile vækstlag er realiseret. Spørgsmålet er imidlertid i hvilket omfang, det er lykkedes de nyoprettede uddannelser at tiltrække studerende. Der er stor forskel på søgningen til de nye overbygningsuddannelser. Undervisningsministeriets opgørelse over optagne på nye erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i 2010 viser, at søgningen til de nye uddannelser endnu ikke helt er slået an på flere af uddannelserne. Dog er det positivt, at nye opgørelser over ansøgninger fra 2011 indikerer, at mens nogle som sagt har haft svært ved at få fodfæste rent søgningsmæssigt, er andre kommet godt fra start. Således udgjorde overbygningsuddannelserne kun henholdsvis 2,8 pct. og 1,4 pct. af det samlede optag på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne i Det indikerer, at selv om uddannelserne har dokumenteret, at der er et behov, så kan der stadig på nogle af uddannelserne udfordringer forbundet med at tiltrække studerende. Hvorvidt aftagerne skønner, at der er behov for disse uddannelser og det alene er de studerende, der ikke har fundet vej til alle uddannelserne diskuteres nærmere i kapitel Udvikling i forhold til gennemførsel og frafald Ser vi på gennemførsel viser tabel 4, at der stadig er nogle store udfordringer i forhold til frafald på erhvervsakademiuddannelserne. Særligt handelsøkonom, datamatiker og markedsføringsøkonom er hårdt ramt. Tendensen viser dog, at fuldførelsesprocenter er stigende 24

25 Tabel 2: Ansøgning og afslag om nye uddannelser med et erhvervsakademi som ansøger VVU Diplom EA Overbygning PB I alt Antal ansøgninger Heraf afslag Heraf godkendte Kilde: ACE Denmark, 2011 Tabel 3: Optagne på nye erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i 2010 Optag 2010 Gennemsnitligt optag pr. ny uddannelse Gennemsnitligt optag pr. ny uddannelse pr. institution Andel af samlet optag Nye overbygningsuddanneler (professionsbachelorniveau) Nye professionsbacheloruddannelser ,8 pct. Nye erhvervsakademiuddannelser ,4 pct. Kilde: Undervisningsministeriet (CØSA) Anm.: Nye uddannelser er her defineret som uddannelser, der er godkendt i

26 på stort set alle uddannelser. Stigningen skal ses i lyset af de økonomiske konjunkturer, som har medført vanskeligheder med at få job for nyuddannede eller ikke-uddannede, hvad der gør det mindre attraktivt at afbryde en uddannelse. 3.4 Den regionale fordeling Fokuserer man på antal optagne, viser der sig imidlertid et andet billede. Figuren nedenfor viser antallet af optagne for de fem erhvervsakademier, der er placeret i større byer og de fem erhvervsakademier, der er placeret i mindre byer. Det fremgår, at antallet af optagne er næsten dobbelt så stort på erhvervsakademier i større byer, og at antallet har været stigende. Regionaliteten er altså slået igennem på udbuddet, men ikke i samme grad på efterspørgslen. Figur 10: Antal optagne for erhvervsakademier fordelt på byers størrelse Som nævnt i kapitel to lægger lov om erhvervsakademier op til en stærk regionalisering af uddannelsesudbuddet. Som det fremgår af figur 9, så er der en ganske jævn fordeling af udbuddet fordelt på erhvervsakademierne med en enkelt undtagelse af Erhvervsakademi Kolding Erhvervsakademier i mindre byer Erhvervsakademier i større byer Figur 9: Antal uddannelser fordelt på erhvervsakademierne 2008 Professionsbacheloruddannelser Diplomuddannelser Copenhagen Business Academy KEA - Københavns Erhvervsakademi Erhvervsakademi Sjælland Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademi i Kolding Videregående voksenuddannelser Erhvervsakademiuddannelser Kilde: DAMVAD, 2011, baseret på data fra KOT. Note: EA i større byer udgør erhvervsakademierne CBA, KEA, Lillebælt, Århus og Nordjylland. EA i mindre byer udgør erhvervs-akademierne Sjælland, Kolding, SydVest, MidtVest og Dania. 3.5 En sektor i bevægelse Erhvervsakademi i Syd Vest Erhvervsakademi i Midt Vest Erhvervsakademi Dania Erhvervsakademi i Århus University College Nordjylland Antal Kilde: DAMVAD, Erhvervsakademisektoren er i bevægelse. Selv om sektoren relativt set fylder mindre end både professionshøjskoler og universiteterne, så har udviklingskraften været stærk siden reformen. Særligt har akademierne udnyttet muligheden for at udbyde professionsbacheloruddannelser, som står for den væsentligste del af væksten i sektoren. Reformen synes også at være med til at cementere den tekniske og merkantile profil, som udgør 75 pct. af uddannelserne, hvis man inkluderer IT-uddannelserne. Det er også på det tekniske og merkantile område, at der er udviklet flest professionsbacheloruddannelser, så de i dag udgør tre ud af fire professionsbacheloruddannelse. De 26

27 Tabel 4: Fuldførelsesprocenter på udvalgte uddannelser i BIO- OG LABORATORIETEKNISKE Jordbrugsteknolog Laborant Procesteknolog 80 pct. 54 pct. 67 pct. 79 pct. 55 pct. 72 pct. 76 pct. 61 pct. 65 pct. 78 pct. 64 pct. 74 pct. 88 pct. 72 pct. 70 pct. IT-FAGLIGE Datamatiker IT-teknolog Multimediedesigner 39 pct. 54 pct. 59 pct. 42 pct. 60 pct. 56 pct. 44 pct. 52 pct. 59 pct. 46 pct. 55 pct. 65 pct. 62 pct. 66 pct. 74 pct. TEKNISKE Installatør Produktionsteknolog Driftsteknolog - offshore 81 pct. 71 pct. 52 pct. 85 pct. 69 pct. 63 pct. 81 pct. 69 pct. 77 pct. 84 pct. 74 pct. 74 pct. 85 pct. 75 pct. 90 pct. ØKONOMISK-MERKANTILE Administrationsøkonom Finansøkonom Handelsøkonom Logistikøkonom Markedsføringsøkonom Serviceøkonom 74 pct. 71 pct. 49 pct. 34 pct. 64 pct. 67 pct. 78 pct. 68 pct. 58 pct. 63 pct. 61 pct. 70 pct. 84 pct. 70 pct. 44 pct. 72 pct. 62 pct. 74 pct. 90 pct. 71 pct. 50 pct. 74 pct. 69 pct. 75 pct. 87 pct. 71 pct. 46 pct. 70 pct. 65 pct. 84 pct. Kilde: DAMVAD, 2011, baseret på UNI-C-data. Fuldførelsesprocent er den andel af tilgangen i det givne år (studerende, som fx er påbegyndt uddannelsen i perioden 1/ til 30/9-2007), der fuldfører (eller estimeres til at fuldføre). De uddannelser, hvor der ikke findes data, er udeladt (syv i alt). erhvervsakademiuddannede har således forbedret deres muligheder for at opnå mere specialiserede kompetencer; både via overbygningsuddannelser og diplomuddannelser. Det har umiddelbart bidraget til at øge sammenhængen i erhvervsakademiernes uddannelsesudbud, hvilket var et af formålene med reformen. Der synes dog stadig udfordringer på en lang række erhvervsakademiuddannelser; både hvad angår frafald og søgningen til nogle af de nye uddannelser. Det betyder også, at hvis væksten i erhvervsakademiuddannelserne omsættes til vækst i samfundet, så er det afgørende, at uddannelserne er målrettet arbejdsmarkedet. Det kigger vi nærmere på i næste kapitel. 27

28 4 Arbejdsmarkedet for erhvervsakademiuddannede og deres værdi I løbet af de seneste 10 år er antallet af erhvervsakademiuddannede øget med 30 pct. Samtidig har arbejdsmarkedet været omskifteligt, og kriser har afløst økonomiske opgangstider. Der er imidlertid stor forskel på, hvor sårbare de enkelte uddannelser har været over for økonomisk nedgang. Hvor nogle erhvervsakademiuddannelser har været præget af høj arbejdsløshed og har måttet acceptere en faldende realløn, har andre været stort set upåvirkede. Samtidig viser analyser af livstidsindkomst, at der på trods af faldende realløn for nogle uddannelser, stadig er et pænt samfundsmæssigt afkast hver gang, at en person fuldfører en erhvervsakademiuddannelse men afkastet er dog betragteligt mindre end sammenlignelige uddannelser på professionsbachelor-, bachelor- eller kandidatniveau. den pågældende uddannelse. Det udgør indtægtssiden i afkastberegningen. Sammenligningsgrundlaget er i dette tilfælde en kontrolgruppe af personer, der i forhold til en række baggrundsfaktorer lige så godt kunne have taget en erhvervsakademiuddannelse, men som i stedet har valgt at forlade uddannelsessystemet uden at tage en kompetencegivende uddannelse. Sammenligningsgruppens højeste fuldførte uddannelse er dermed folkeskolen eller en gymnasial ungdomsuddannelse (stx, hhx eller htx). 10 Udgiftssiden udgøres af samfundets udgifter til uddannelserne og tabet ved den manglende produktion, der er forbundet med, at de personer, der tager en uddannelse, ikke samtidig kan arbejde (på fuld tid) og bidrage til den samlede produktion i samfundet. 11 Den produktion, som en person bidrager til samfundet med, måles ved lønnen. Det sker under antagelsen om, at værdien af marginalproduktet svarer til aflønningen. Det samfundsmæssige afkast af erhvervsakademiuddannelserne fremgår af tabel 5. Det laveste afkast af de tekniske erhvervsakademiuddannelser estimeres til godt 3,7 mio. kr., mens det højeste afkast findes for de økonomiske uddannelser, hvor afkastet estimeres til knap 5 mio. kr. En bagvedliggende årsag til forskellen er formentlig, at gruppen med en I dette kapitel zoomer vi ind på arbejdsmarkedet for de erhvervsakademiuddannede, hvilke opgaver de varetager og ikke mindst, hvilken samfundsøkonomisk værdi de bidrager med. Formålet er at få et bedre billede af, hvordan erhvervsakademiuddannelserne omsættes på arbejdsmarkedet. 4.1 Afkastet af erhvervsakademiuddannelser Den samfundsøkonomiske værdi af erhvervsakademiuddannelserne viser noget om, hvilket afkast samfundet får igen af den væsentlige investering, der er forbundet med uddannelse. Den samfundsøkonomiske værdi af uddannelserne kan opgøres ved at se på, hvor meget mere, de uddannede producerer hen over et liv set i forhold til personer, der i øvrigt er sammenlignelige, men som ikke har 10 Denne metode til beregning af samfundsmæssigt afkast følger Arbejderbevægelsens Erhvervsråds fremgangsmåde i Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke. Økonomiske Tendenser Det er klart, at mange studerende har studiejobs og derved bidrager til produktionen i samfundet det tages der naturligvis højde for i beregningerne. Selvom SU er en udgift for staten, er det ikke en direkte udgift for samfundet, idet det bare er en overførsel af indkomst. SU er dog forbundet med forvridende effekter i forbindelse med den skatteinddrivning, der sker for at kunne udbetale SU. Forvridningstabet mindsker den samlede produktion i samfundet. Der er ikke gjort forsøg på at estimere denne effekt. Forvridningseffekten betyder ikke, at SU nødvendigvis er en dårlig forretning SU forøger muligvis antallet af uddannede i forhold til, hvis der ikke var SU, fordi SU forhøjer det privatøkonomiske afkast af uddannelse (omkostningen for den enkelte ved at tage en uddannelse mindskes). 28

29 Tabel 5: Det samfundsmæssige afkast af erhvervsakademiuddannelser Uddannelse Afkast (mio. kr., 2011) Bio- og laboratorietekniske IT- og designfaglige Sundhedsfaglige Tekniske Økonomiske 3,8 4,0 3,9 3,7 4,9 Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik om populationen af personer mellem 17 og 80 år. Grupperingen af uddannelser er foretaget på baggrund af gruppering på ug.dk økonomisk erhvervsuddannelse har en noget højere erhvervsfrekvens end de øvrige erhvervsakademiuddannelser i på ca pct. sammenlignet med personer med en teknisk erhvervsakademiuddannelse, der havde en erhvervsfrekvens på ca pct. i I arbejdsløshedsperioder ses det ofte, at personer med en teknisk erhvervsakademiuddannelse i stedet arbejder inden for deres tidligere erhverv, hvis de har en erhvervsuddannelse som adgangsgivende uddannelse. At der er en lavere indtjening i denne periode, er medtaget i beregningerne af det samfundsmæssige afkast af samfundets investering i uddannelserne. 29

30 Det anslåede samfundsmæssige afkast af erhvervsakademiuddannelserne skal ses i forhold til, at det gennemsnitlige samfundsmæssige afkast af en bachelor- og professionsbacheloruddannelse ifølge AE-rådet er ca. 3 mio. kr. og 8 mio. kr. for en lang videregående uddannelse. Det forholdsvis lave gennemsnit for bachelor- og professionsbacheloruddannelser dækker dog over store forskelle, idet AE-rådet anslår, at der er et samlet samfundsmæssigt afkast for bachelor- og professionsbacheloruddannelser, som svinger mellem 0,4 mio. kr. og 5,7 mio. kr. AE-rådet har kun lavet beregninger af det samfundsmæssige afkast for udvalgte uddannelser, og en række sammenligninger mellem erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er ikke meningsfulde, da professionsbacheloruddannelserne langt overvejende henvender sig til et offentligt arbejdsmarked, hvor der er andre betingelser for løndannelse. Sammenligner vi det samfundsmæssige afkast af de tekniske erhvervsakademiuddannelser på 3,7 mio. kr. med afkastet af relevante uddannelser på professionsbachelorniveau og kandidatniveau, nemlig diplomingeniøruddannelsen, hvor det samfundsmæssige afkast er 5,7 mio. kr., og civilingeniør, hvor afkastet er 8,2 mio. kr., får vi et indtryk af størrelsesordnen af afkastet. Udbyttet af de økonomiske erhvervsakademiuddannelser på 4,9 mio. kr. skal ses i forhold til, at afkastet af universitetsuddannelser som økonom og civiløkonom er 13,9 mio. kr. 13 En af grundtankerne med erhvervsakademiuddannelserne er, at man skal kunne bygge en mere teoretisk uddannelse oven på en håndværksmæssiguddannelse og af den vej tilføre mere værdi på arbejdsmarkedet. Derfor er det interessant at beregne forskellen mellem afkastet mellem de erhvervsfaglige uddannelser og erhvervsakademiuddannelserne. De enkelte grupper af erhvervsakademiuddannelser er sammenlignet med de erhvervsuddannelser, der giver direkte adgang til gruppen af uddannelser for derved at få et sammenligningsgrundlag, der ligger inden for samme retning. Det betyder fx, at de økonomiske erhvervsakademiuddannelser sammenlignes med de merkantile erhvervsuddannelser. I kraft af denne sammenligning får vi et udtryk for værditilvæksten af at tage en erhvervsakademiuddannelse i forhold til det niveau, der ligger umiddelbart lavere i uddannelsessystemet hvis der er en værditilvækst. 13 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011), Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke. Økonomiske Tendenser Som det fremgår af tabel 6, så anslås forskellene til mellem ca. ½ mio. kr. og 2,3 mio. kr. Umiddelbart er det samfundsmæssige afkast størst for de biologiske- og laboratorietekniske erhvervsakademiuddannelser. Her skal man dog være opmærksom på, at der i denne gruppe er tale om tre meget forskellige uddannelser, hvor det er en række meget forskellige erhvervsuddannelser, der sammenlignes med (se bilag 2), og tallene skal derfor anvendes med en smule varsomhed. Resultaterne af analysen fremgår af tabel 6, hvor der også er medtaget en oversigt over antal optagne i 2009 for at give et indtryk af uddannelsernes størrelsesforhold. Ved man, at man gerne vil uddanne sig inden for de merkantile erhvervsakademiuddannelser eller de tilsvarende erhvervsfaglige uddannelser, viser tabellen, at der er et større afkast for samfundet, hvis man vælger at videreuddanne sig til et erhvervsakademiuddannelsesniveau frem for at blive på et erhvervsfagligt niveau. Det samme gør sig gældende for de sundhedsfaglige og de tekniske erhvervsakademiuddannelser. For IT-uddannelser og designuddannelserne er gevinsten ved at tage en erhvervsakademiuddannelse, frem for én af de tilsvarende erhvervsfaglige uddannelser, til gengæld anslået til at være et lille tab hen over hele livet. Dette er et usædvanligt resultat og dækker over, at der i gruppen af IT-uddannelser og designuddannelser er store individuelle forskelle, fx mellem datamatikere og multimediedesignere. Hvor datamatikere klarer sig relativt godt på arbejdsmarkedet, er multimediedesignere ramt af høj arbejdsløshed med faldende livsindtægt til følge. Derudover er de erhvervsuddannelser, der giver direkte adgang til en af erhvervsakademiuddannelserne i gruppen, og som dermed udgør sammenligningsgruppen, fx data- og kommunikationsuddannelsen og elektriker, relativt vellønnede. Også dette medvirker til det negative afkast. Samlet set må erhvervsakademierne karakteriseres som en levedygtig sektor. Analysen i dette kapitel viser, at der, gennemsnitligt set, er et pænt samfundsmæssigt afkast, hver gang en person vælger at tage en erhvervsakademiuddannelse. I forhold til længerevarende uddannelser på bachelor-, professionsbachelor- og kandidatniveau inden for samme område er det samfundsmæssige afkast dog lavere. Samtidig viser analysen, at der er værditilvækst af erhvervsakademiuddannelser også i forhold til erhvervsuddannelser bortset fra for en enkelt uddannelsesgruppe, hvor der dog er store interne forskelle. 30

31 Tabel 6: Det samfundsmæssige afkast af erhvervsakademiuddannelserne sammenlignet med erhvervsuddannelser 14 Uddannelse Afkast (mio. kr., 2011) Antal optagne (2009) Bio- og laboratorietekniske IT- og designfaglige 2, , Sundhedsfaglige 1,2 373 Tekniske 1,3 827 Økonomiske 1, Kilde: Egne beregninger på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik om populationen af personer mellem 17 og 80 år Note: Grupperingen af uddannelser er foretaget på baggrund af gruppering på ug.dk. Det samfundsmæssige afkast er beregnet i forhold til afkastet af erhvervsuddannelser, der umiddelbart giver adgang til en af erhvervsakademiudannelserne i gruppen. Det betyder, at økonomiske erhvervsakademiuddannelser fx er sammenlignet med følgende erhvervsuddannelser: detailhandel med specialer, handelsuddannelse med specialer, gastronom (med specialer), detailslagter (med specialer), kontoruddannelse med specialer, kontoruddannelse generel, eventkoordinator (trin 2), bager (trin 2), konditor (trin 2), tjener (trin 2) og receptionist (se i øvrigt bilag 2). At der er et positivt afkast af erhvervsakademiuddannelserne, er ikke ensbetydende med, at afsætningen af erhvervsakademiuddannede på arbejdsmarkedet er gnidningsfri. I de følgende afsnit ser vi nærmere på de seneste 10 års udvikling på arbejdsmarkedet for erhvervsakademiuddannede. 14 Analyserne udregner umiddelbart den gennemsnitlige forskel i livstidsindkomst, der opstår ved at tage en erhvervsakademiuddannelse. Ifølge økonomisk teori er denne forskel hovedsagligt knyttet til forskelle i den værdi, som den enkelte skaber for virksomheden, selvom aflønning også er påvirket af andre faktorer, som fx branchens organiseringsgrad, og om der er tale om et offentligt eller et privat arbejdsmarked. Værdi kan dermed forstås som et samlet begreb for den enkeltes produktivitet. 31

32 4.2 Udvikling i arbejdsmarkedet for erhvervsakademiuddannelser Over de seneste 10 år er antallet af personer med en erhvervsakademiuddannelse steget med cirka 30 pct. Hvor knap af de erhvervsaktive havde en erhvervsakademiuddannelse i år 2000, var det tilsvarende tal i 2009 cirka Som det fremgår af figur 11, så er det særligt inden for IT og design og inden for de økonomiske erhvervsakademiuddannelser, at stigningen har fundet sted. Størstedelen af alle erhvervsakademiuddannede finder beskæftigelse i den private sektor. Fx finder 90 pct. af personer med en økonomisk eller teknisk erhvervsakademiuddannelse job i den private sektor. 13 pct. af personer med en biologisk og laboratorieteknisk uddannelse finder beskæftigelse inden for staten, mens 9 pct. ansættes i kommunerne. Figur 11: Bestand af erhvervsakademiuddannede Teknisk Økonomisk Biologisk og laboratorieteknisk Sundhedsfaglig IT og design Kilde: DAMVAD, på baggrund af data fra Danmarks Statistik Tabel 7: Fordeling på sektor for alle uddannelsesgrupper i 2009 Biologisk/ laboratorieteknisk IT og design Økonomisk Sundhedsfaglig Teknisk Alle Region 3 pct. 2 pct. 1 pct. 5 pct. 1 pct. 2 pct. Kommune 9 pct. 6 pct. 4 pct. 10 pct. 3 pct. 6 pct. Offentlige selskaber 4 pct. 4 pct. 2 pct. 6 pct. 3 pct. 3 pct. Staten 13 pct. 5 pct. 3 pct. 3 pct. 4 pct. 6 pct. Privat 71 pct. 84 pct. 90 pct. 76 pct. 89 pct. 83 pct. Kilde: DAMVAD, på baggrund af data fra Danmarks Statistik 32

33 Det interessante er dog ikke blot, hvilken sektor de arbejder i, men hvilken branche. Som det fremgår af tabel 8 nedenfor, så har de erhvervsakademiuddannede især arbejde inden for handel, industri og videnservice. Både personer med en IT eller designuddannelse, en økonomisk eller en sundhedsfaglig uddannelse, er ansat inden for handel, mens personer med en biologisk og laboratorieteknisk uddannelse især er ansat inden for industri og inden for videnservice. Tabel 8: Erhvervsakademiuddannede fordelt på brancher Biologisk og laboratorie -teknisk IT og design Økonomisk Sundhedsfaglig Teknisk Alle Andre serviceydelser mv. Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Energiforsyning Finansiering og forsikring Handel Hoteller og restauranter Industri Information og kommunikation Kultur og fritid Landbrug, skovbrug og fiskeri Offentlig administration, forsvar og politi Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Råstofudvinding Sundhed og socialvæsen Transport Undervisning Vandforsyning og renovation Videnservice 2 pct. 2 pct. 1 pct. 1 pct. 1 pct. 9 pct. 1 pct. 34 pct. 1 pct. 1 pct. 4 pct. 4 pct. 3 pct. 0 pct. 10 pct. 2 pct. 7 pct. 1 pct. 17 pct. 1 pct. 1 pct. 1 pct. 0 pct. 7 pct. 21 pct. 2 pct. 10 pct. 28 pct. 1 pct. 0 pct. 4 pct. 4 pct. 0 pct. 4 pct. 3 pct. 4 pct. 0 pct. 8 pct. 1 pct. 1 pct. 4 pct. 0 pct. 20 pct. 25 pct. 4 pct. 10 pct. 7 pct. 2 pct. 0 pct. 3 pct. 6 pct. 0 pct. 3 pct. 4 pct. 2 pct. 0 pct. 7 pct. 1 pct. 1 pct. 0 pct. 0 pct. 1 pct. 45 pct. 1 pct. 12 pct. 1 pct. 0 pct. 0 pct. 1 pct. 1 pct. 0 pct. 29 pct. 1 pct. 3 pct. 0 pct. 2 pct. 1 pct. 26 pct. 2 pct. 2 pct. 1 pct. 12 pct. 0 pct. 30 pct. 2 pct. 1 pct. 1 pct. 3 pct. 2 pct. 1 pct. 2 pct. 2 pct. 3 pct. 1 pct. 9 pct. 1 pct. 8 pct. 2 pct. 1 pct. 6 pct. 19 pct. 2 pct. 21 pct. 8 pct. 1 pct. 1 pct. 3 pct. 3 pct. 0 pct. 7 pct. 3 pct. 4 pct. 0 pct. 10 pct. Kilde: DAMVAD, på baggrund af data fra Danmarks Statistik 33

34 Personer med en teknisk erhvervsakademiuddannelse er også i høj grad ansatte inden for industrien, ligesom mange af dem er beskæftiget inden for bygge- og anlæg. Der er altså tale om ansatte inden for de områder, hvor produktiviteten traditionelt set er lav. Det betyder, at der er et stort potentiale i forhold til at udvikle disse sektorer via de erhvervsakademiuddannede. Et af formålene med erhvervsakademiuddannelserne er at sikre, at der er en regional dækning af arbejdsmarkedet. I tabel 9 har vi undersøgt, om dette er indfriet ved at kortlægge, hvor store andele de erhvervsakademiuddannede udgør af arbejdsstyrken i de forskellige områder af Danmark. Tabellen viser, at målsætningen er opfyldt. Generelt set er erhvervsakademiuddannede jævnt fordelt udover landet. Det gælder særligt de sundhedsfaglige og de biologiske og laboratorietekniske uddannelser. IT- og designuddannede og økonomisk uddannede er dog særligt koncentreret i de store byer. Til gengæld er de teknisk uddannede særligt udbredte uden for Københavnsområdet. 4.3 Udvikling i beskæftigelse og arbejdsløshed Kigger man på udviklingen i ledighedsraten over det seneste 10 år, fremgår det, at der er forskel på de respektive uddannelsers sårbarhed på arbejdsmarkedet. Nogle uddannelser, især IT- og designuddannelser, har oplevet en høj ledighed under dot.com-krisen og den efterfølgende lavkonjunktur, hvilket afspejles i figur 12 nedenfor. Også ledigheden blandt de økonomiske erhvervsakademiuddannelser har været sårbar overfor den økonomiske udvikling. Andre erhvervsakademiuddannelser, fx de sundhedsfaglige, har været mere resistente og holdt et stabilt beskæftigelsesniveau, ligesom de tekniske uddannelser også kun i mindre grad har været påvirkede. Kigger man på beskæftigelsesfrekvensen internt i de enkelte uddannelsesgrupper, er der forskelle mellem de enkelte uddannelser. Ledighedsraten for serviceøkonom ligger fx mellem 8 pct. og 12 pct. i hele perioden og er konsekvent højere end den gennemsnitlige ledighed for de økonomiske grupper. Samlet set er ledigheden blandt erhvervsakademiuddannelserne lavere i hele perioden end det generelle ledighedsniveau for den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Dog ligger ledighedsraten for IT- og designuddannede over det generelle niveau mellem 2002 og Figur 12: Udvikling i ledighedsraten fordelt på uddannelsesgrupper i perioden pct. 12 pct. 10 pct. 8 pct. 6 pct. 4 pct. 2 pct. 0 pct. Biologisk og laboratorieteknisk Økonomisk Teknisk IT og design Sundhedsfaglige Hele Danmark Kilde: DAMVAD, på baggrund af data fra Danmarks Statistik Bevægelserne i ledighedsraten kommer også til udtryk i reallønnen for de nyuddannede. Bortset fra lønnen for den tekniske uddannelsesgruppe, der er steget, og lønnen for den sundhedsfaglige uddannelsesgruppe, der er konstant, er reallønnen faldet for erhvervsakademiuddannelserne i perioden Faldet er særligt voldsomt for nogle grupper. Det gælder især IT- og designerhvervsakademiuddannelserne fra 2000 til 2006 i forbindelse med dot.com-krisen og den efterfølgende lavkonjunktur. Reallønnen for en nyuddannet inden for denne gruppe er, målt i faste priser, faldet med over 25 pct. i perioden. Økonomiske uddannelser er en anden gruppe af erhvervsakademiuddannelser, der har oplevet et fald i reallønnen, og som i 2009 havde en lavere realløn end i Det er tankevækkende, at det er de to uddannelsesgrupper, der numerisk set har oplevet den største vækst, som også har oplevet de største fald i reallønnen, uden at faldet entydigt kan reduceres til denne faktor. 34

35 Tabel 9: Opdeling på geografi for alle uddannelsesgrupper i 2009 København og omegn Andre storbyer Udkantsdanmark Øvrige dele af landet Biologisk og laboratorieteknisk 0,8 pct. 0,8 pct. 0,9 pct. 1,0 pct. IT og design 0,8 pct. 0,9 pct. 0,3 pct. 0,6 pct. Økonomisk 0,9 pct. 1,0 pct. 0,4 pct. 0,7 pct. Sundhedsfaglig 0,3 pct. 0,3 pct. 0,3 pct. 0,4 pct. Teknisk 0,5 pct. 1,2 pct. 1,3 pct. 1,3 pct. Kilde: DAMVAD, på baggrund af data fra Danmarks Statistik Figur 13: Reallønsniveau for nyuddannede i perioden Biologisk og laboratorieteknisk Økonomisk Teknisk IT og design Sundhedsfaglige Hele Danmark Note: Tabellen viser hvilken andel af årige i et givent geografisk område, der har en erhvervsakademiuddannelse. Fx har 0,9 pct. af de årige i det storkøbenhavnske område en økonomiske erhvervsakademiuddannelse i Udkantsdanmark er defineret som de 29 kommuner i yderområder, jf. Regeringen 2010: Danmark i balance i en global verden: Assens, Bornholm, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Fanø, Guldborg-sund, Jammerbugt, Kalundborg, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Norddjurs, Nordfyn, Odsherred, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Stevns, Syddjurs, Thisted, Tønder, Varde, Vejen, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø. København og omegn jf. Danmarks Statistiks definition: København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk Kilde: DAMVAD, på baggrund af data fra Danmarks Statistik Note: Lønniveauet er beregnet ud fra arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget. Lønnen er vist i 2011 priser. 35

36 4.4 Efteruddannelse 4.5 Forskellige arbejdsmarkeder Et sidste interessant karakteristika ved arbejdsmarkedet er omfanget af efter- og videreuddannelsesgraden. Vi har undersøgt det ved at se nærmere på hvor mange med en erhvervsakademiuddannelse, der vælger at videreuddanne sig til et diplomniveau. Vi fokuserer særskilt på, hvor mange der har valgt at tage en Erhvervssproglig diplomuddannelse (ED) eller en Handelsøkonomisk diplomuddannelse (HD), der udbydes af den merkantile del af universitetssektoren. Hvis der er mange, der benytter sig af diplomuddannelser eller ED/HD, tyder det på, at der er en god overgang i uddannelsessystemet, hvor de erhvervsakademi-uddannede, der ønsker det, kan videreuddanne sig til et højere niveau via voksen- og videreuddannelsessystemet. Vores analyse viser, at en forholdsvis lav andel af de erhvervsakademiuddannede anvender diplomuddannelserne til at videreuddanne sig. Tabellen herunder viser, at mindre end 1 pct. af de økonomiske, sundhedsfaglige og tekniske uddannede har været i berøring med diplomuddannelsen. Bedst repræsenteret er IT- og designuddannede, hvor 3,1 pct. af bestanden i 2009 har fulgt et eller flere kurser på diplomuddannelsen. Godt 5,5 pct. af personer med en økonomisk erhvervsakademiuddannelse har fuldført en videreuddannelse på HD eller ED. De øvrige erhvervsakademiuddannelser har kun i meget begrænset omfang tilknytning til denne form for videreuddannelse. Samlet set må det konkluderes, at der ikke er nogen stærk sammenhæng mellem uddannelser på erhvervsakademiniveauet og diplomuddannelser eller uddannelser på HD/ED. Erhvervsakademiuddannede benytter altså kun i mindre grad voksen- og videreuddannelsessystemet til at videreuddanne sig til et højere uddannelsesniveau. Den eneste større undtagelse er personer med en merkantil erhvervsakademiuddannelse, hvor nogle få benytter sig af muligheden for at viderekvalificere sig til en HD/ED. Dette er til gengæld en indikation på behovet på dette område for de nye professionsbacheloruddannelser. Erhvervsakademiuddannelserne er i løbet af de seneste 10 år kommet til at spille en større rolle på arbejdsmarkedet. Især spiller erhvervsakademiuddannede en stor rolle på det private arbejdsmarked. Lidt afhængig af uddannelsesgruppe bliver mellem 79 pct. og 90 pct. af dimittenderne ansat i den private sektor. Når vi udregner det samfundsmæssige afkast af erhvervsakademiuddannelserne ved at sammenligne dimittendernes livsindkomst med indkomsten for en kontrolgruppe af personer, der ud fra en række baggrundskarakteristika ligeså godt kunne have læst en erhvervsakademiuddannelse, men som valgte at forlade uddannelsessystemet efter folkeskolen eller med en gymnasial ungdomsuddannelse, konstaterer vi en række pæne afkast i størrelsesordenen 3,7-4,9 mio. kr. uden at afkastene dog er overvældende store. Også sammenlignet med erhvervsuddannelserne er der en samfundsmæssig merværdi i at videreuddanne sig, dog uden at dette er lige så stort. Ser vi nærmere på beskæftigelsesgraden, viser det sig, at der er stor forskel på hvordan de forskellige erhvervsakademiuddannelser har tacklet de forskellige kriser i 00 erne. Hvor tekniske erhvervsakademiuddannelser oplevede en reallønsfremgang, oplevede økonomiske og IT- og designfaglige erhvervsakademiuddannelser en løntilbagegang. De økonomiske uddannelser har dermed været mere volatile i forhold til realløn og beskæftigelse over de seneste 10 år, på trods af at de samlet set skaber den største samfundsmæssige værdi, mens tekniske uddannelser, på trods af at de skaber mindre samfundsmæssig værdi, har udviklet sig solidt. Noget af forskellen mellem uddannelserne kan givetvis forklares ud fra væksten i udbuddet af erhvervsakademiuddannede med en økonomisk eller en IT- og designfaglig erhvervsakademiuddannelse og specifikke forhold som dot.com-krisens betydning. Samlet set har erhvervsakademiuddannelserne været mindre berørt af ledighed end arbejdsstyrken generelt i Danmark. I de næste kapitler dykker vi ned i tre udvalgte uddannelser: en økonomisk, en IT-faglig og en teknisk for at prøve at belyse nærmere, hvad det er, der afgør efterspørgslen på arbejdsmarkedet, og hvordan de skaber værdi på arbejdsmarkedet. 36

37 Tabel 10: Andelen af dimittender fra erhvervsakademiuddannelser, der har taget kurser på diplomuddannelsen i 2009 Biologisk/ laboratorieteknisk IT og design Økonomisk Sundhedsfaglig Teknisk Personer på kurser Procent af bestanden 1,5 pct. 3,1 pct. 0,8 pct. 1,0 pct. 0,8 pct. Kilde: DAMVAD, på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Note: Tabellen viser kun gennemførte kurser. Tabel 11: Andelen af dimittender fra erhvervsakademiuddannelser, der har taget kurser på HD eller ED i 2009 Biologisk/ laboratorieteknisk IT og design Økonomisk Sundhedsfaglig Teknisk Personer på kurser Procent af bestanden 0,3 pct. 1,4 pct. 5,5 pct. 0,2 pct. 0,3 pct. Kilde: DAMVAD, på baggrund af data fra Danmarks Statistik Note: Tabellen viser kun gennemførte kurser. 37

38 5 Spændvidden i erhvervsakademiuddanelserne: Tre eksempler tre uddannelser imellem. Analysen vil dermed give indsigt i, hvad virksomhederne generelt efterspørger, når de ansætter en erhvervsakademiuddannet. 5.1 Portræt af de tre uddannelser Uddannelserne til serviceøkonom, produktionsteknolog og datamatiker illustrerer spændvidden i erhvervsakademiuddannelserne. De repræsenterer tre forskellige områder og henvender sig hver især til forskellige arbejdsmarkeder inden for den private sektor. De har også været forskelligt påvirket af svingningerne i økonomien de seneste 10 år. Hvor produktionsteknologer har opretholdt noget, der ligner en konstant beskæftigelsesgrad, har datamatikere og serviceøkonomer været stærkere påvirket af konjunkturerne og har over en 10-årig periode måtte acceptere en faldende realløn. I dette og de kommende kapitler forlader vi fugleperspektivet på erhvervsakademiuddannelserne og fokuserer nærmere på tre udvalgte uddannelser. Det foregående kapitel viste, at erhvervsakademiuddannelserne reagerede meget forskelligt på de seneste 10 års økonomiske udvikling med konsekvenser for beskæftigelsesgrad og reallønsudvikling til følge. En del af det kan forklares med, hvordan matchet er mellem det, dimittenderne kan, og hvad arbejdsmarkedet efterspørger. For at kunne gøre det, kræver det, at vi indsnævrer fokus på de enkelte uddannelser. De tre uddannelser er udvalgt, så de både dækker uddannelsesgrupper, der har været hårdt påvirket af den økonomiske udvikling i 00 erne, og en uddannelse, der tilhørte et område, som var relativt påvirket. Produktionsteknolog (det tekniske område) Serviceøkonom (det økonomiske område) Datamatiker (det IT-faglige område) Formålet med undersøgelsen er at få en bedre forståelse af, hvordan uddannelserne omsættes på markedet, og hvad der er deres styrker og svagheder hver især, og hvordan det relaterer sig til forskellene de De tre uddannelser er udvalgt, så de dækker så meget af spændvidden i erhvervsakademiuddannelserne som muligt med hensyn til område, længde, uddannelsens alder, fuldførelsesprocenter m.m. Tabellen nedenfor opsummerer en række fakta omkring uddannelserne. Produktionsteknolog er en uddannelse, der retter sig mod job i industrien. Produktionsteknologer arbejder enten i mindre, håndværksmæssigt prægede virksomheder, hvor de varetager en række opgaver i forhold til tegning og certificeringer eller i større virksomheder, hvor de samarbejder med andre faggrupper som ingeniører eller tekniske tegnere om at løse opgaverne. Produktionsteknolog er en af de gamle erhvervsakademiuddannelser, idet det er en videreførelse af maskinteknikkeruddannelsen. Adgangsgrundlaget til uddannelsen er typisk en teknisk erhvervsuddannelse, som fx smed, mekaniker, snedker eller industriteknikker. I de senere år optages der flere på uddannelsen med en gymnasial baggrund som stx, hhx og htx. Datamatiker er ligeledes en af de gamle erhvervsakademiuddannelser. De første hold blev oprettet i På uddannelsen lærer de studerende om databaser og deres opbygning, programmering og udvikling og vedligeholdelse af IT-systemer. Der er mulighed for at specialisere sig på uddannelsen, fx inden for systemudvikling. Typiske jobs for datamatikere er fx programmeringsopgaver eller jobs som systemadministratorer, hvor de er ansvarlige for at binde virksomhedernes IT-infrastrukturer sammen med hensyn til servere, netværk m.m. Adgangsgrundlaget til datamatikeruddannelsen er en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse. Hvad der betragtes som en relevant erhvervsuddannelse, afgøres af det enkelte erhvervsakademi. 38

39 Tabel 12: Oversigt over de tre uddannelser Serviceøkonom Datamatiker Produktionsteknolog Område Merkantil IT Teknisk Varighed 2 år 2 1/5 år 2 år Volumen (bestand i 2009) Udvikling i søgning Stigende Faldende Stigende Fuldførelsesprocent (2009) 84 % 62 % 75 % Antal udbud Samspil til overbygningsuddannelse Hospitality management Sportsmanagement HA Softwareudvikling Webudvikling Diplomingeniør Kilde: DAMVAD, 2011, på baggrund af ug.dk og Danmarks Statistik 39

40 Serviceøkonom har eksisteret i cirka 10 år og er dermed en af de nyere erhvervsakademiuddannelser. Som det fremgår af figur 14, er antallet af serviceøkonomer i arbejdsstyrken næsten firedoblet siden I 2000 var der 600 serviceøkonomer, i 2009 var der tæt på det kun henholdsvis 14 pct. og 11 pct. af de studerende på serviceøkonom- og datamatikeruddannelsen. Det omvendte forhold kan iagttages i forhold til gymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser. Optagelsesbaggrund til de tre uddannelser fremgår af figur 15. Figur 14: Bestand af serviceøkonomer i perioden 2000 til Bestand Kilde: DAMVAD, på baggrund af data fra Danmarks Statistik Note: Bestand opgøres som antal personer i arbejdsstyrken. Serviceøkonomuddannelsen sigter mod job inden for service, turisme eller hotel og restaurant. Uddannelsen fokuserer på at lære de studerende at varetage administrative, økonomiske og markedsføringsmæssige opgaver i virksomheder, der ansætter dem. Uddannelsen rummer udover et obligatorisk forløb og en praktikdel en specialdel, hvor den studerende skal vælge mellem serviceledelse, turisme eller hotel- og restaurantledelse. Uddannelsen tilbydes af nogle uddannelsessteder med særlige toninger, fx i retningen af sport- og eventmanagement, fitness- og wellnessmanagement og service- og oplevelsesøkonomi. Adgangsgrundlaget er enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, fx en merkantil erhvervs-uddannelse inden for detailhandel, handel eller kontor eller service-orienterede tekniske fag som bager, tjener eller receptionist. Hvad angår optaget til uddannelserne, er der store forskelle mellem de tre uddannelser i forhold til, hvilke uddannelser de studerende optages med. Hvor over 72 pct. af de studerende på produktionsteknologuddannelsen i 2009 har en erhvervsuddannelse som ad-gangsgivende uddannelse, gælder Figur 15: Adgangsgrundlag 2009 for uddannelserne til datamatiker, produktionsteknolog og serviceøkonom 100 pct. 90 pct. 80 pct. 70 pct. 60 pct. 50 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. 10 pct. 0 pct. Datamatiker Kilde: DAMVAD, 2011 Produktionsteknolog Serviceøkonom Kandidatuddannelse Bachelor Professionsbacheloruddannelse Erhvervsakademiuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Erhvervsgymnasial uddannelse Almen gymnasial uddannelse Grundskole Andelen af erhvervsuddannede på datamatikeruddannelsen og produktionsteknologuddannelsen er faldet fra Studerende med en erhvervsfaglig baggrund udgjorde 20 pct. på datamatikeruddannelsen i 2000, mod som nævnt 11 pct. i 2009, og 82 pct. på produktionsteknologuddannelsen i 2000 mod 72 pct. i

41 Figur 16: Adgangsgrundlag 2000 for uddannelserne til datamatiker, produktionsteknolog og serviceøkonom Figur 17: Bestand af datamatikere, produktionsteknologer og serviceøkonomer i perioden 2000 til pct. 90 pct. 80 pct. 70 pct. 60 pct. 50 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. 10 pct. 0 pct. Datamatiker Produktionsteknolog Serviceøkonom Kandidatuddannelse Bachelor Professionsbacheloruddannelse Erhvervsakademiuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Erhvervsgymnasial uddannelse Almen gymnasial uddannelse Grundskole Datamatiker Produktionsteknolog Serviceøkonom Bestand Kilde: DAMVAD, 2011 Samlet set illustreres udviklingen af antallet af personer i arbejdsstyrken med en af de tre uddannelser i figur 17. Figuren viser, at også for de tre uddannelser, vi konkret fokuserer på, genfindes mønstret fra foregående kapitel, hvor andelen af dimittender med en teknisk uddannelse er konstant, mens andelen af dimittender med en økonomisk eller IT-faglig uddannelse er vokset. Figuren viser, at antallet af produktionsteknologer har været konstant, datamatikere er tredoblet i perioden og antallet af serviceøkonomer er firdoblet. Kilde: DAMVAD, på baggrund af data fra Danmarks Statistik Note: Bestand opgøres som antal personer i arbejdsstyrken. 5.2 Arbejdsmarkedet for de tre uddannelser I det følgende afsnit kigger vi nærmere på arbejdsmarkedet for dimittenderne for de tre uddannelser ved hjælp af data over udviklingen i beskæftigelse, løn m.m. Som illustreret i figur 18, så er især serviceøkonomer udsat for en høj ledighedsprocent gennem hele perioden og tilsvarende er ledighedsprocenten lav for produktionsteknologer. Datamatikere har dermed oplevet et mere omskifteligt arbejdsmarked startende fra en relativ lav ledighed i 2000, men stiger herefter markant og topper i 2004 med et niveau på 12 pct. i forbindelse med eftervirkningerne af dot.com-krisen og den efterfølgende lavkonjunktur. 41

42 Figur 18: Udvikling i ledighedsraten fordelt på uddannelser i perioden Figur 19: Reallønsniveau for nyuddannede i perioden pct. 14 pct. 12 pct. 10 pct. 8 pct. 6 pct. 4 pct. 2 pct. 0 pct. Datamatiker Serviceøkonom Produktionsteknolog Alle EA Kroner Datamatiker Serviceøkonom Produktionsteknolog Alle EA Kilde: DAMVAD, 2011, på baggrund af data fra Danmarks Statistik Udviklingen i beskæftigelse svinger i samme retning som udviklingen i reallønnen for dimittenderne fra de tre uddannelser, sådan at både serviceøkonomer og datamatikere har oplevet et reallønsfald i perioden , mens den har været stabil og over gennemsnittet for produktionsteknologer. Reallønnen for nyuddannede datamatikere har sit højdepunkt i 2000 med knap kr. De efterfølgende år falder den markant, indtil den i 2007 begynder at stige igen. Også nyuddannede serviceøkonomer blev ramt hårdt af lavkonjunkturen, mens løndannelsen for nyuddannede produktionsteknologer er mindre konjunkturfølsom. Produktionsteknologerne klarer sig generelt bedre end de erhvervsakademiuddannede. Det er interessant, at serviceøkonomer og datamatikere er relativt hårdere ramt af krise og lavkonjunktur end produktionsteknologer, samtidig med at disse uddannelser også er de to, der har den største tilvækst i antallet af uddannede, jf. figur 19. Kilde: DAMVAD, på baggrund af data fra Danmarks Statistik Note: Lønniveauet er beregnet ud fra arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget. Lønnen er vist i 2011-priser. Figuren viser også det interessante forhold, at lønniveauet er lavere for serviceøkonomer end for produktionsteknologer og datamatikere. Lønniveauet for serviceøkonomer er også lavere end lønniveauet for erhvervsakademiuddannede generelt. Serviceøkonom er dermed en atypisk økonomiuddannelse, idet økonomuddannelserne på erhvervsakademiniveau generelt har det højeste samfundsmæssige afkast af alle uddannelser, jf. kapitel 4. Ser vi på udviklingen i reallønnen for nyuddannede de første 10 år efter, at de er uddannede, har datamatikere den højeste vækst i reallønnen de første fem år efter, at de er uddannede, hvorefter produktionsteknologer oplever den største vækst i lønnen. Serviceøkonomers løn stiger langsommere end lønnen for dimittenderne fra de første to uddannelser. 42

43 Figur 20: Udvikling i reallønnen gennem de første 10 år for nyuddannede fordelt på uddannelse 40 pct. 35 pct. 30 pct. 25 pct. 20 pct. 15 pct. 10 pct. 5 pct. 0 pct. Datamatiker Serviceøkonom Produktionsteknolog Alle EA År efter fuldført uddannelse Kilde: DAMVAD, på baggrund af data fra Danmarks Statistik Note: Reallønnen er beregnet ud fra arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget. Begrundelserne for de forskellige udsving i beskæftigelse og løn kan søges i forskellen i arbejdsopgaver ud fra tesen om jo mere specialiseret arbejde, jo mindre følsomme bliver de for substitution af andre uddannelser. De følgende tabeller præsenterer de fem mest dominerende arbejdsopgaver for hver af de tre uddannelser i fokus. 43

44 Tabellerne viser markante forskelle i arbejdsopgaverne mellem de tre uddannelser. Således er datamatikere mest specialiserede inden for teknikerarbejde og forskning, mens det samme gælder for produktionsteknologer. Dog er de kendetegnet ved også at beskæftige sig med ledelse og med håndværksmæssige forhold. Serviceøkonomerne skiller sig til gengæld ud sammenlignet med de to andre i og med, de spreder sig jævnere over kategorierne og laver salg, kontorarbejde, service og salgsarbejde, som alle er kendetegnet ved mere generalistprægede arbejdsopgaver, der oftere varetages af andre uden en videregående uddannelse, fx HK ere. Tabel 13: Arbejdsopgaver for datamatikere i 2009 Arbejdsopgaver Teknikerarbejde inden for ikke-biologiske emner Herunder hotline-/it-teknikerarbejde internt i virksomheden og EDB-driftsplanlægger Forskning og/eller anvendelse af færdigheder inden for de ikke-biologiske grene af naturvidenskab samt datalogi, statistik, arkitektur og tekniske videnskaber Herunder programmeringsarbejde på teknisk højt niveau og andet overordnet arbejde med design, analyse, planlægning og drift af edb-systemer 36 pct. 31 pct. Arbejde med salg, finansiering, forretningsservice, administration mv. Herunder administrativ forvaltning og sagsbehandling og andet salgsarbejde ekskl. detailsalg Internt kontorarbejde Herunder alment kontor- og sekretærarbejde og indtastningsarbejde Service- og omsorgsarbejde Herunder pædagogisk medhjælp i institutioner og politiarbejde 7% pct. 7% pct. 2% pct. Kilde: DAMVAD, på baggrund af data fra Danmarks Statistik 44

45 Tabel 14: Arbejdsopgaver for produktionsteknologer i 2009 Arbejdsopgaver Teknikerarbejde inden for ikke-biologiske emner Herunder teknikerarbejde vedr. maskiner og røranlæg og teknisk design- og tegnearbejde Arbejde med salg, finansiering, forretningsservice, administration mv. Herunder andet salgsarbejde ekskl. detailsalg og indkøbsarbejde 34 pct. 12 pct. Ledelse i virksomheder med 10 eller flere beskæftigede Herunder ledelse af produktionen i industrivirksomheder i øvrigt og tværgående direktører Forskning og/eller anvendelse af færdigheder inden for de ikke-biologiske grene af naturvidenskab samt datalogi, statistik, arkitektur og tekniske videnskaber Herunder ingeniør- og arkitektarbejde i øvrigt og andet overordnet arbejde med design, analyse, planlægning og drift af edb-systemer Metal- og maskinarbejde Herunder maskinelt præcisionsarbejde i metal og indstilling af metalforarbejdningsmaskiner og mekaniker- og montørarbejde i øvrigt 11 pct. 11 pct. 8 pct. Kilde: DAMVAD, på baggrund af data fra Danmarks Statistik Tabel 15: Arbejdsopgaver for serviceøkonomer i 2009 Arbejdsopgaver Arbejde med salg, finansiering, forretningsservice, administration mv. Herunder andet salgsarbejde ekskl. detailsalg og andet salgs- og finansieringsarbejde i øvrigt Kontorarbejde med kundebetjening Herunder lægesekretærarbejde og rejsebureauarbejde 25 pct. 20 pct. Internt kontorarbejde Herunder alment kontor- og sekretærarbejde og beregningsarbejde vedr. revision Service- og omsorgsarbejde Herunder serveringsarbejde og passagerbetjening i lufthavne og i havneterminaler Salgsarbejde Herunder merchandising 15 pct. 15 pct. 6 pct. Kilde: DAMVAD, på baggrund af data fra Danmarks Statistik 45

46 5.3 Forskellen mellem uddannelserne Der er flere forskellige årsager til forskellene mellem de tre uddannelser i forhold til indtjening og beskæftigelsesgrad. En åbenlys årsag til, at serviceøkonomer tjener mindre end produktionsteknologer og datamatikere, er, at de arbejder inden for serviceerhverv, hvor lønningerne traditionelt set er lavere. En anden kan være, at der er tale om nyere uddannelse, der stadig skal brandes blandt arbejdsgivere. Oversigten over arbejdsopgaver giver imidlertid et interessant hint om en anden mulig årsag til serviceøkonomers lavere indtjening end de to andre erhvervsakademiuddannelser, vi kigger på, nemlig at de enten i mindre grad besidder specialiserede kompetencer i forhold til de to andre uddannelser, eller at de i mindre grad er i stand til at omsætte disse kompetencer på et arbejdsmarked. Derved kommer de i højere grad til at fungere som generalister, og det er en dårligere lønnet position på et arbejdsmarked der som vi skal se i næste kapitel efterspørger en blanding af praksiskompetencer og teoretisk viden. 46

47 Der synes altså en interessant tendens til, at de mere specialiserede uddannelser skaber størst værdi på arbejdsmarkedet, mens generalistuddannelserne bliver hårdere ramt. Den tese vil vi søge at undersøge nærmere i de kommende kapitler. 47

48 6 Hvad efterspørger virksomhederne, og hvad får de? Endelig ser vi på, i hvilken grad virksomhederne oplever, at dimittenderne kompetencemæssigt lever op til det, som de efterspørger, og hvad de vurderer som de erhvervsakademiuddannedes styrker og svagheder. 6.1 Virksomhedernes efterspørgsel Når virksomhederne ansætter en erhvervsakademiuddannet, lægger de i lige så høj grad vægt på de praktisk håndværksmæssige kvalifikationer, som dimittendernes teoretiske viden. Undersøgelsen viser dermed, at erhvervsakademiuddannelserne ikke bare er en kortere udgave af uddannelser på højere niveauer, men kendetegnet af at de gode dimittender er udviklingsorienterede praktikere, der kombinerer håndværksmæssig færdighed og teoretisk viden. Undersøgelsen viser også, at virksomhederne, på trods af at de er overvejende tilfredse med dimittenderne, generelt har højere forventninger, end de oplever, at dimittenderne er i stand til at indfri. Der resterer altså en udfordring med at tilpasse uddannelserne tættere til arbejdsmarkedets behov. I det foregående kapitel blev en række faktuelle forhold om de tre uddannelser, vi fokuserer på, kortlagt i forhold til beskæftigelse, løn, m.m. Vi så blandt andet, at der var forskel i ledighedsudviklingen og aflønningen af dimittender fra de tre uddannelser, ligesom at serviceøkonomer varetog en række mere generelle funktioner end de to andre uddannelser. Når vi undersøger, hvilke kompetencer virksomhederne efterspørger, tager vi udgangspunkt i den danske kvalifikationsramme, der skelner mellem den viden, de færdigheder og kompetencer, man opnår på et bestemt niveau i uddannelsessystemet. I alt består kvalifikationsrammen af otte niveauer, hvor det samlede læringsudbytte af kvalifikationer i kvalifikationsrammen gradvist stiger fra niveau 1 til niveau 8. Til hvert niveau er der knyttet en niveaubeskrivelse, som beskriver vigtige træk ved kvalifikationer på niveauet. Erhvervsakademiuddannelser svarer til niveau 5 i kvalifikationsrammen. Beskrivelserne er på et relativt abstrakt niveau i kvalifikationsrammen. For at kunne fungere som udgangspunkt for undersøgelsen af, hvad virksomhederne efterspørger fra dimittenderne fra de tre uddannelser, har vi operationaliseret dem, bl.a. ved at se på de konkretiseringer, der sker i bekendtgørelserne for de tre uddannelser. Figur 21 viser, hvad virksomhedernes prioriterer, når de efterspørger nyansatte til de positioner, hvor de ansætter erhvervsakademiuddannede. I dette kapitel prøver vi at komme bag om tallene ved at belyse efterspørgslen efter dimittender fra de tre uddannelser ud fra et virksomhedsperspektiv. Vi ser på, hvilke behov for kompetencer virksomhederne lægger vægt på, når de rekrutterer en erhvervsakademiuddannet fra en af de tre uddannelser. Lægger virksomhederne fx vægt på dimittendernes teoretiske viden, eller er det i stedet deres praktiske håndværksmæssige færdighed de kigger på? Og hvilken betydning har kompetencer som udviklingskompetence, evne til selvlæring og ledelseskompetence? I fokus er også, hvad det er, virksomhederne vurderer, en erhvervsakademiuddannet kan, sammenlignet med på den ene side en erhvervsuddannet og på den anden side en længere teoretisk uddannelse, som fx en bachelorgrad. 48

49 Figur 21: I det følgende bedes du tage stilling til, hvilke kompetencer I efterspørger hos dimittender fra uddannelsen til produktionsteknolog/ serviceøkonom/datamatiker. I hvilken grad er nedenstående færdigheder og kompetencer vigtige i dit firma? 100 pct. 80 pct. 60 pct. 40 pct. 20 pct. 0 pct. Slet ikke I mindre grad Datamatiker Produktionsteknolog Serviceøkonom At kunne kombinere forskellige former for teoretisk viden i opgaveløsningen Kilde: DAMVAD, 2011 Datamatiker I nogen grad I høj grad Produktionsteknolog Serviceøkonom At kunne løse praktiske problemer i virksomheden ud fra håndværksmæssig færdighed Datamatiker Produktionsteknolog Serviceøkonom Kendskab til de vigtigste teorier inden for faget Figuren viser for det første, at virksomhederne lægger vægt på teoretisk viden. Afhængigt af uddannelsen prioriterer mellem 63 pct. og 94 pct. af virksomhederne i høj eller nogen grad kendskab til de vigtigste teorier inden for faget, og at kandidaterne kan kombinere forskellige former for teoretisk viden i opgaveløsningen. De teoretiske kompetencer efterspørges mest hos datamatikere og mindst hos serviceøkonomer. Samtidig efterspørger virksomhederne også praktiske håndværksmæssige færdigheder, som dimittenderne kan anvende til at løse praktiske problemer. Mellem 74 pct. og 84 pct. af virksomhederne lægger vægt på dette afhængigt af hvilken uddannelse, der er tale om. Samlet set er billedet altså, at praktiske håndværksmæssige færdigheder efterspørges i lige så høj grad som teoretiske kundskaber. Dette billede går igen i det kvalitative interview, som undersøgelsen bygger på. En interviewperson, der leder en afdeling, hvor der både arbejder produktionsteknologer og ingeniører, siger fx følgende om, hvad hun betragter som produktionsteknologernes force: En gang var ingeniører typisk teknikere. En diplomingeniør var en håndværker med en overbygning. De eksisterer ikke mere. Ingeniørerne af i dag har ikke en håndsværksmæssig baggrund. De ved ikke, hvordan man skal svejse, eller hvordan man skal maskinere. Her er håndværkere de bedste. Vi ønsker at have det miks. Det er en god tyngde at kunne lave forskellige svejsekonstruktioner og have prøvet det mange gange i praksis. Det mangler de andre. Og hun fortsætter: Som håndværker lærer du på uddannelsen til produktionsteknolog at adapte til sprog i konstruktionsverdenen. Du får en fælles platform. Du kommer ind over designprocesser, lærer teori, tegneprogrammer at kende du er vant til at være modtageren, nu lærer du at være afsender. Det store ad on af uddannelsen er en fælles forståelse med ingeniører. Dette billede går også igen i forhold til datamatikere og serviceøkonomer. Om datamatikere fremhæver en række virksomheder, at deres stærke side er, at de har en god allround IT-viden, at de har praktisk erfaring med programmering og derved er gode håndværkere. En virksomhedsrepræsentant peger på, at en datamatiker har god praktisk viden frem for en masse teori, de ikke har afprøvet i virkeligheden (til forskel fra fx ingeniører). En anden skriver, at de er gode håndværkere uden alt for høje lønkrav. 49

50 Omvendt kommenterer en række praktikvirksomheder for serviceøkonomuddannelsen nogle af dimittendernes manglende praktiske erfaring som en svaghed. Dette er blandt andet uddybet med, at uddannelsen er for bred, og uden specialisering for den studerende kan det være svært for virksomheden at se hvilket job, en serviceøkonom kan besætte. Nogle virksomheder skriver: Styrkerne ligger, hvis eleverne har erhvervsmæssig baggrund og en anden fortsætter: Figur 22: I det følgende bedes du tage stilling til, hvilke kompetencer I efterspørger hos dimittender fra uddannelsen til produktiosstknolog/ serviceøkonom/datamatiker. I hvilken grad er nedenstående færdigheder og kompetencer vigtige i dit firma? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Hvis blot de har erhvervserfaring fra tidligere i faget, er det super teori, de får koblet på denne praktiske erfaring. Udover kombinationen af praktiske færdigheder og teoretiske kundskaber lægger virksomhederne vægt på kompetencer som at kunne indgå i arbejdsprocesser med andre faggrupper og at kunne bidrage til udviklingsarbejde. Særligt overraskende er det, at de vægter avancerede kompetencer som kompetencen til at holde sig selv fagligt opdateret højt. Virksomhedernes svar fremgår af figur 22. Uanset uddannelse lægger omkring 90 pct. af de virksomheder, der aftager dimittenderne, vægt på, at kandidaterne på egen hånd kan tilegne sig viden om faget. Samtidig lægger mellem 82 pct. og 94 pct. vægt på, at dimittenderne skal kunne indgå i samarbejde med andre faggrupper. Til gengæld er ledelse en kompetence, som færre virksomheder efterspørger fra de erhvervsakademiuddannede. Overordnet set lægger 38 pct. af virksomhederne vægt på denne kompetence. Det dækker over, at det i høj eller nogen grad betragtes som vigtigt af 23 pct. af de virksomheder, der ansætter datamatikere og 52 pct. af de virksomheder, der ansætter serviceøkonomer og produktionsteknologer. 100 pct. 90 pct. 80 pct. 70 pct. 60 pct. 50 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. 10 pct. 0 pct. Datamatiker Produktionsteknolog Serviceøkonom At kunne bidrage til udviklingsarbejde Kilde: DAMVAD, 2011 Datamatiker Produktionsteknolog Serviceøkonom At kunne indgå i arbejdsprocesser med andre faggrupper Datamatiker Produktionsteknolog At kunne lede andre Serviceøkonom Datamatiker Produktionsteknolog Serviceøkonom At man på egen hånd kan tilegne sig ny viden om faget Samlet set er der på trods af forskellene uddannelserne imellem en række fællestræk mellem de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, når de ansætter en produktionsteknolog, en datamatiker eller en serviceøkonom. Erhvervsakademiuddannede ansættes ikke kun, fordi de qua en kortere uddannelse skal have en lavere løn end dimittender fra bacheloruddannelser som diplomingeniør, datalogi og HA. De ansættes, fordi der er brug for den kombination af praktiske og teoretiske redskaber, de besidder. Samtidig er blødere kompetencer som udviklingskompetence, samarbejde og evne til faglig opdatering 50

51 meget vigtige. Faktisk er det de kompetencer, der prioriteres af flest virksomheder. Som et virksomhedsmedlem af uddannelsesudvalget for datamatikeruddannelsen forklarer det: Figur 23: I hvilken grad er nedenstående færdigheder og kompetencer vigtige i dit firma? I hvilken grad besidder de dimittender, I ansætter fra uddannelsen til datamatiker/serviceøkonom/produktionsteknolog, nedenstående kompetencer? Han fortsætter: Enhver virksomhed har brug for en funktionel arbejdsdeling, mellem hvad man kan kalde dybhavsdykkeren, en person der forstår teknikken og kan løse problemer i praksis, og filosoffen, som kan tænke abstrakt og udvikle virksomhedens ydelser. Datamatikere er udprægede dybhavsdykkere. De udmærker sig ved at kunne praksis, og samtidig er de teoretiske nok til at kunne forstå filosofferne. I en tid hvor fx cloud-computing vinder frem, så handler det i højere grad om at kunne tilegne sig ny viden og skabe overblik end nødvendigvis at have kendskab og færdigheder inden for alle programmer. Citatet illustrerer netop, hvorfor praksis og teori kan befrugte hinanden og hvorfor evnen til samarbejde og det at opdatere egen viden er vigtigt. 100 pct. 90 pct. 80 pct. 70 pct. 60 pct. 50 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. 10 pct. 0 pct. Slet ikke Besidder kompetence Vigtig kompetence I mindre grad Besidder kompetence Vigtig kompetence Besidder kompetence Vigtig kompetence I nogen grad Besidder kompetence Vigtig kompetence Besidder kompetence Vigtig kompetence I høj grad Besidder kompetence Vigtig kompetence Besidder kompetence Vigtig kompetence 6.2 Imødekommes aftagernes behov? At kunne bidrage til udviklingsarbejde At kunne indgå i arbejdsprocesser med andre faggrupper At kunne kombinere forskellige former for teoretisk viden i opgaveløsningen At kunne lede andre At kunne løse praktiske problemer i virksomheden udfra håndværksmæssig færdighed At man på egen hånd kan tilegne sig ny viden om faget Kendskab til de vigtigste teorier inden for faget I undersøgelsen har vi også afdækket i hvilken grad, dimittenderne fra de tre uddannelser imødekommer virksomhedernes behov. I figur 23 sammenligner vi forholdet mellem, hvad virksomhederne efterspørger, og i hvilken grad dimittenderne opfylder disse behov. Der viser sig en række interessante forskelle. Kilde: DAMVAD, 2011 Figuren viser, at virksomhederne generelt har højere krav til dimittenderne fra erhvervsakademiuddannelserne, end de oplever, dimittenderne er i besiddelse af. Umiddelbart er der ikke stor forskel, når man kigger på andelen af virksomheder, der i høj grad eller i nogen grad ønsker en bestemt kompetence. Foretager man derimod en sammenligning ud fra andelen af virksomheder, der i høj grad ønsker sig bestemte kompetencer med andelen, der vurderer, at kandidaterne i høj grad besidder disse, er andelen af virksomheder, der vurderer, at kandidaterne besidder disse kompetencer, konsekvent lavere. Fx vurderer 41 pct. af virksomhederne, 51

52 at det i høj grad er vigtigt at kunne kombinere forskellige former for teoretisk viden i opgaveløsningen, og 11 pct. at dimittenderne i høj grad besidder denne viden. Det tyder på, at dimittenderne fra de tre uddannelser er svagere i de mere komplekse anvendelser af den teoretiske viden, end virksomhederne forespørger. Også i forhold til at løse praktiske problemer, at bidrage til udviklingsarbejde og på egen hånd tilegne sig viden har virksomhederne højere forventninger, end de vurderer, at de erhvervsakademiuddannede indfrir. En interviewperson, der fx roser serviceøkonomerne for selvstændighed og engagement i deres arbejde, kritiserer dem omvendt i følgende vendinger: Udfordringen er, at serviceøkonomerne kommer ud med selvforståelse om, at de kan meget mere, end de kan. Dertil kommer, at der er for mange basale færdigheder som IT, sprog,retstavning, mv., som de ikke kan. Vi har afslutningsvis i spørgeskemaundersøgelsen bedt virksomhederne tage stilling til, i hvilken grad de overordnet vurderer, at dimittenderne fra uddannelserne matcher deres behov inden for de funktioner, hvor de ansættes. Virksomhedernes svar fremgår samlet set og fordelt på uddannelser af figur 24. Figur 24: I hvilken grad matcher datamatikere/serviceøkonomer/ produktionsteknologer jeres behov for kompetencer inden for de funktioner, hvor de ansættes? Serviceøkonom Produktionsteknolog Datamatiker Total I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Beregnet i pct. Kilde: DAMVAD, 2011 Figuren viser, at 23 pct. af virksomhederne svarer, at dimittenderne i høj grad dækker behovet for arbejdskraft, mens 50 pct. af virksomhederne svarer i nogen grad. Figuren viser også, at der er en række forskelle mellem de forskellige uddannelser. Andelen af virksomheder, der i høj grad mener, at produktionsteknologer dækker deres behov for arbejdskraft i de positioner, de ansættes i, er dobbelt så høj (33 pct.), som andelen af virksomheder, der ansætter serviceøkonomer (16 pct.). Det må betragtes som positivt, at 23 pct. af virksomhederne vurderer, at uddannelserne i høj grad lever op til virksomhedernes behov, og at 50 pct. vurderer, at de i nogen grad gør det. Spørgsmålet er imidlertid, om det er godt nok, at virksomhederne er overvejende tilfredse med dimittenderne fra erhvervsakademiuddannelserne. Man kan spørge sig selv, om aftagere ikke altid ønsker sig, at dimittenderne var en lille smule bedre, lidt hurtigere kunne gå ind i virksomhedens dagligdag og havde kompetencer, der var mere målrettede virksomhedens arbejdsgange? Og at dette forhold gælder alle videregående uddannelser? Det er muligt, at det forholder sig sådan, men fordi erhvervsakademiuddannelserne er kendetegnet ved stærk praksisnærhed, bør der netop være et stort overlap mellem, hvad virksomhederne har behov for, og hvad dimittenderne kan. Det umiddelbart anvendelsesorienterede bør være i fokus for uddannelserne. Samlet set må det siges, at der er rum for forbedring for at tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedets behov. I undersøgelsen peger virksomhederne fx på en række forhold, der kunne være bedre. Nogle virksomheder peger i interview eller åbne kommentarer på, at der er problemer med uddannelsen som varedeklaration. De peger på, at dimittendernes kvalifikationer svinger meget. Det nævnes flere gange, at det er meget personafhængigt, hvad en serviceøkonom, produktionsteknolog eller datamatiker kan. Nogle er rigtig dygtige. Andre kan næsten ingenting. Nogle virksomheder har det indtryk, at næsten alle kan bestå uddannelsen, og det, mener de, både skader dens ry og skaber usikkerhed blandt virksomhederne om, hvad de får, når de ansætter en dimittend. Knyttet til det kan være manglende kendskab til uddannelserne, og hvad dimittenderne kan blandt virksomhederne. Således vurderer 35 pct. af medlemmerne af uddannelsesudvalgene, at virksomhederne i deres område har mindre eller dårligt kendskab til dimittenderne fra 52

53 deres uddannelser. Manglende kendskab gør det svært at lave et godt match mellem virksomhed og dimittend og finde den rette position i virksomheden for dimittenden. Endelig peger virksomhederne på forskellige, meget konkrete forhold om de enkelte uddannelser. Nogle virksomheder efterspørger fx, at dimittenderne fra datamatikeruddannelsen har en bedre forretningsforståelse, når de kommer ud i virksomhederne. Andre virksomheder ønsker en stærkere teoretisk baggrund på produktionsteknologuddannelsen, mens andre igen advarer mod at sprede sig for meget teoretisk og prøve at lære de studerende elementer, de ikke kommer til at mestre på et niveau, hvor det kan anvendes i virksomheden. I det næste kapitel ser vi nærmere på, om der er sket en mere systematisk udvikling i aftagernes behov, bl.a. med henblik på at vurdere behovet for nye overbygningsuddannelser. 53

54 7 Udvikling i aftagernes behov Vi har i undersøgelsen bedt virksomhederne tage stilling til, hvordan udviklingen i de kompetencer, de efterspørger, udvikler sig. Figur 25: Virksomhedernes kompetencebehov Virksomhederne har stigende krav til dimittendernes kompetencer. Kravene gælder ikke bare teoretiske kompetencer, men også praktiske og almene kompetencer. De stigende kompetencebehov tager dermed udgangspunkt i erhvervsakademiuddannedes kompetenceprofil som udviklingsorienterede praktikere. I forhold til de nye professionsbacheloruddannelser betyder det, at de rummer et potentiale i forhold til nogle af virksomhedernes behov. Men det bør ikke være mere uddannelse for enhver pris. Mere uddannelse er ikke bedre, hvis det betyder, at de praksiskompetencer, som virksomhederne efterspørger hos dimittenderne fra erhvervsakademiuddannelserne, nedtones. Hovedparten af de virksomheder, der aftager dimittenderne fra erhvervsakademiuddannelserne, oplever et stigende krav til dimittendernes kompetencer. Det er ikke bare teoretiske kompetencer, men også praktiske og almene kompetencer, de lægger vægt på. Medlemmerne af uddannelsesudvalgene peger på en række forskellige drivere, der ligger bag udviklingen i kompetencebehovene. For nogle virksomheder er det globalisering, fx i form af outsourcing af funktioner til udlandet, større salg til udlandet eller øget konkurrence som centrale faktorer i forhold til de ændrede kompetencekrav til medarbejderne. Andre peger på betydningen af nye måder at producere på, fx betydningen af halvfabrikata for konstruktionen af IT-systemer. Andre igen peger på, at den teknologiske udvikling inden for deres område foregår med stor hastighed, og at det skaber en stor udfordring for både virksomheder og uddannelser at forholde sig til dette på en konstruktiv måde. Endelig er en række erhverv generelt underlagt innovationsbehov. Et medlem af et uddannelsesudvalg fra serviceøkonomuddannelsen siger fx: Hvis Danmark skal overleve og tjene penge som turistland, er destinationsudvikling afgørende. Det kræver, at de som er i kontakt med gæsterne og det er ofte serviceøkonomer at de også kan være med til at innovere erhvervet ved at opfange og omsætte gæstens behov. uenig 100 pct. 90 pct. 80 pct. 70 pct. 60 pct. 50 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. 10 pct. 0 pct. I nogen grad uenig I nogen grad enig Total Datamatiker Produktionsteknolog Serviceøkonom Total Datamatiker Produktionsteknolog Serviceøkonom Total Datamatiker Produktionsteknolog Serviceøkonom Total Datamatiker Produktionsteknolog Serviceøkonom Vi oplever et stigende behov for kompetencer i skriftlig og/eller mundtlig kommunikation på dansk i de funtioner, hvor vi ansætter en Kilde: DAMVAD, 2011 Vi oplever et stigende behov for kompetencer i skriftlig og/eller mundtlig kommunikation på engelsk i de funtioner, hvor vi ansætter en Vi oplever et stigende behov for praktiske kompetencer i de funtioner, hvor vi ansætter en Vi oplever et stigende behov for teoretiske kompetencer i de funtioner, hvor vi ansætter en Figuren viser, at flest virksomheder oplever et behov for stærkere praktiske kompetencer. 91 pct. af virksomhederne er enige eller overvejende enige i udsagnet: Vi oplever et stigende behov for praktiske kompetencer i de funktioner, hvor vi ansætter en datamatiker/serviceøkonom/produktionsteknolog. Enig 54

55 Samtidig er 72 pct. af virksomhederne enige eller overvejende enige i, at de oplever et stigende behov for teoretiske kompetencer. Blandt de virksomheder, der aftager serviceøkonomer, er der dog relativt færre virksomheder, der lægger vægt på stærkere teoretiske kompetencer. I et interview med et medlem af et uddannelsesudvalg for produktionsteknologuddannelsen uddybes det, hvordan kombinationen af praktiske og teoretiske kompetencer kan betragtes som en form for fremtidssikring af erhvervsakademiuddannelserne. På trods af at virksomheden de senere år har flyttet produktionen og en del af det tekniske tegnearbejde, ser medlemmet ikke dette som en trussel mod produktionsteknologernes arbejdsmarked, men siger: Nu vi ikke har produktion i landet længere, er det vigtigt, at vi har håndværksmæssige færdigheder lige ved hånden. I virkeligheden har det skabt større behov for håndværksmæssig kunnen. Samtidig viser undersøgelsen, at virksomhederne også oplever et behov for stærkere almene kompetencer. 81 pct. af virksomhederne lægger større vægt på medarbejdernes kompetencer i skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk og engelsk. Et medlem af et uddannelsesudvalg, der kommer fra en større produktionsvirksomhed, uddyber: Produktionsteknologer skal også fokusere på almene kompetencer i skriftlig dansk og engelsk. Det er vigtigt. For 10 år siden havde vi måske 10 pct. af vores salg til udlandet, i dag er det omvendt. Jeg har indtryk af, at mange studerende på produktionsteknologuddannelsen tænker: det der med engelsk, det rager os en skid, og det kan det måske også gøre, hvis man bare skal ud og lave tegninger til en landsbysmed. Men hvis man vil andre ting, arbejde for store virksomheder med produktion og rådgivning, så er almene kompetencer alfa og omega. 7.1 Er svaret nye uddannelser? Allerede inden reformen var det i princippet muligt for dem, der ønskede at videreuddanne sig til niveauet over erhvervsakademiuddannelser, at gøre det gennem forskellige meritordninger. Således har det været muligt for datamatikere at opnå en bachelorgrad i datalogi og for økonomiuddannede på erhvervsakademierne at videreuddanne sig til HA-graden. I praksis har mulighederne imidlertid været helt afhængige af meritaftaler uddannelsesinstitutionerne imellem, og videreuddannelse har ofte haft karakter af en besværlig omvej, der har været præget af studieforlængelse og/eller, at uddannelsen blev læst i udlandet. En grundlæggende tanke med reformen af erhvervsakademiuddannelserne og skabelsen af nye overbygningsuddannelser var at imødekomme et behov for stærkere teoretiske kompetencer blandt virksomhederne. I tråd hermed har erhvervsakademierne siden 2007 fået godkendt 27 nye overbygningsuddannelser på professionsbachelorniveau. Hovedparten af de godkendte uddannelser er som vist i kapitel 3 inden for det merkantile og tekniske område. I forhold til erhvervsakademiuddannelserne er der i professionsbacheloruddannelserne mere vægt på teoretiske kompetencer samt øgede udviklingskompetencer. Derudover lægges der vægt på, at dimittenderne skal kunne reflektere over teorier, metode og praksis. Spørgsmålet er imidlertid, i hvilket omfang de nye overbygningsuddannelser svarer til de behov, virksomhederne oplever. Overbygningsuddannelserne på professionsbachelorniveau er endnu så nye, at de første dimittender ikke er færdiguddannede endnu. Vurderingerne af deres relevans for aftagervirksomhederne har derfor endnu en teoretisk karakter. Med dette forbehold in mente, har vi bedt medlemmerne af uddannelsesudvalgene vurdere relevansen af de nye uddannelser for virksomhederne. Svarene fremgår af figur

56 Figur 26: I hvilken grad vurderer du, at de nye overbygningsuddannelser kan være med til at sikre, at virksomhederne i deres område kan få den arbejdskraft, de har behov for? erhvervsakademiuddannelserne akademiseres, og at forbindelsen til praksis og håndværksmæssig færdighed forringes til skade for uddannelserne og virksomhederne. Serviceøkonom Produktionsteknolog Datamatiker Total I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Et tredie synspunkt er, at det er mere væsentligt at fortsætte de eksisterende erhvervsakademiuddannelser og fylde mere på, end at fokusere på nye uddannelser på et højere niveau. I stedet for at lave flere hybrid -uddannelser, som skal kunne lidt af det hele, opfordres der til at lave stærkere adgangsveje mellem erhvervsakademiuddannelserne og universitetsuddannelser Beregnet i pct. Kilde: DAMVAD, pct. af medlemmerne af uddannelsesudvalgene vurderer, at de nye overbygningsuddannelser i høj eller nogen grad kan være med til at sikre, at virksomhederne i deres område kan få den arbejdskraft, de har behov for. Medlemmerne fra fagforeninger og andre organisationer er mere tilbøjelige til at svare i høj grad. I de kvalitative interviews uddybede de interviewede medlemmer deres synspunkter. Et medlem af et uddannelsesudvalg for datamatikere vurderer fx, at der vil være efterspørgsel efter professionsbachelorer i softwareudvikling. De færdige professionsbachelorer vil konkurrere med bachelorer i datalogi, men professionsbachelorer vil nok have den fordel at være mere praksisbaserede. Andre er positive over for de nye uddannelser ud fra et flexucationsynspunkt. Som en siger: Der er jo nogen, der har lyst til at læse videre, og som har evnerne til det. På den anden side udtrykker interviewpersonerne også skepsis over for overbygningsuddannelserne. Et synspunkt, man kan finde, er, at erhvervsakademiuddannelser, som produktionsteknologuddannelsen, ikke skal begynde at konkurrere med ingeniøruddannelserne om studerende. Hvis en studerende er teoretisk interesseret og har flair for det, er det bedre at gå den lige vej, lyder ræsonnementet. Et andet synspunkt er en bekymring for, om overbygningsuddannelserne er relevante og svarer reelt til de behov, de har som virksomheder, eller om uddannelserne i højere grad er skabt ud fra en uddannelseslogik. Knyttet til dette synspunkt er en bekymring for, at 7.2 Den udviklingsorienterede praktiker Som de foregående kapitler har vist, lægger virksomhederne vægt på en lang række forhold, når de vælger en erhvervsakademiuddannet. Virksomhederne vægter praktiske eller håndværksmæssige færdigheder, teoretisk viden og en række andre kompetencer som udviklingskompetencer og evne til at samarbejde, når de ansætter. Med et fælles begreb kan man kalde det, virksomhederne søger, for udviklingsorienterede praktikere. Erhvervsakademiuddannelserne har dermed deres egen profil blandt de videregående uddannelser, og undersøgelsen viser, at virksomhederne i lige så høj grad lægger vægt på praktiske færdigheder som teoretiske kompetencer i de positioner, hvor de rekrutterer erhvervsakademiuddannede. Og undersøgelsen viser også, at de fleste virksomheder ikke vurderer, at balancen mellem behovet for praktiske og teoretiske kompetencer kommer til at ændre sig i fremtiden. Det har en betydning for, hvad erhvervsakademierne som institutioner og uddannelserne bør lægge vægt på. I forhold til de nye professionsbacheloruddannelser er det fx oplagt, at de rummer et potentiale i forhold til virksomhedernes behov. Men det bør ikke være mere uddannelse for enhver pris. Mere uddannelse er ikke bedre, hvis det betyder, at de praksiskompetencer, som virksomhederne efterspørger hos dimittenderne fra erhvervsakademiuddannelserne, nedtones. I de næste kapitler ser vi nærmere på, hvordan erhvervsakademierne samarbejder med virksomhederne om at tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedet. 56

57 57

58 8 Samarbejdet med aftagerne: Uddannelsesudvalgene Uddannelsesudvalgene er tænkt som en vigtig krumtap til at inddrage aftagerne i planlægningen af uddannelserne og sikre, at de er i overensstemmelse med det regionale arbejdsmarkeds behov. Det viser sig imidlertid, at der er store problemer med at få udvalgene til at fungere i forhold til denne hensigt. En del af problemer ligger allerede i udvalgenes konstruktion og er sandsynligvis grunden til, at det selv tre år efter reformen ikke er lykkedes at oprette uddannelsesudvalg for alle uddannelser. Samtidig gælder det, at i de fleste af de udvalg, der er oprettet, sidder der ganske få virksomheder, hvilket gør det problematisk at hævde, at udvalgene har kendskab til arbejdsmarkedet. Det er ærgerligt, fordi undersøgelsen også demonstrerer, hvor kvalificerende dialogen med virksomhederne kan være for uddannelserne. Det synes derfor oplagt at tænke i nye former for aftagerinddragelse. Kapitel 6 viste, at aftagervirksomhederne er overvejende tilfredse med dimittenderne fra erhvervsakademiuddannelserne, men også at de på en række områder havde højere forventninger, end de vurderede, at dimittenderne umiddelbart indfrir. Dette peger på, at betydningen af samarbejdet mellem uddannelserne og virksomheder om at sikre, at dimittenderne i så høj grad som muligt har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. I dette kapitel ser vi nærmere på, hvordan dette arbejde fungerer i regi af uddannelsesudvalgene. Vi starter med at kortlægge en række faktuelle ting om oprettelsen af udvalgene. Og ser derefter nærmere på, hvem der sidder i udvalgene, og hvordan de fungerer. 8.1 Konstruktion af udvalgene Uddannelsesudvalgene har en række forskellige opgaver. I loven er det fastlagt, at de skal rådgive bestyrelsen, rektor og den faglige områdechef eller lignende om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans og om den regionale uddannelsesdækning. En af opgaverne er at fungere som en kanal, der videreformidler aftagervirksomhedernes perspektiver ind på uddannelserne og deres tilrettelæggelse. Dette skal ses i sammenhæng med, at erhvervsakademierne har et særligt ansvar for den regionale uddannelsesdækning, og at de som praksisnære uddannelser skal uddanne dimittender, der er erhvervsparate og har en tæt og direkte relation til det private arbejdsmarked. For at kunne varetage denne funktion, kræver det, at erhvervsakademiuddannelserne har et kendskab til de aktuelle behov for arbejdskraft inden for de brancher, deres studerende opnår ansættelse i, herunder hvilke behov der er blandt de virksomheder, som findes i uddannelsesinstitutionens region. I loven om erhvervsakademiuddannelser er det fastlagt ( 20), at der fastsættes et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som erhvervsakademiet er godkendt til at udbyde, medmindre væsentlige hensyn taler for at samle flere nært beslægtede uddannelser under ét. Uddannelsesudvalget skal bestå af medlemmer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelsesområdet og personer med kendskab til arbejdsmarkedet. Allerede i konstruktionen af udvalgene er der indlagt en systemfejl i forhold til at bruge uddannelsesudvalgene som kanal for at inddrage arbejdsmarkedets perspektiver på uddannelserne. I bemærkningerne til loven er det nemlig nærmere specificeret, at en række grupper skal være repræsenteret i uddannelsesudvalgene: arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter fra uddannelsens arbejdsmarked personer med faglig indsigt repræsentanter for de adgangsgivende uddannelser 58

59 repræsentanter for den for uddannelsen relevante forskningssektor repræsentanter for uddannelsens praktikområde, samt personer med en bredere indgangsvinkel til uddannelsen Derudover foreslås det, at udvalgene tillige har: to medarbejderrepræsentanter to studenterrepræsentanter Vores gennemgang af udvalgene for de tre uddannelser viser, at der i gennemsnit sidder to virksomheder i uddannelsesudvalgene for de 19 ud af 23 erhvervsakademiuddannelser, der har oprettet uddannelsesudvalg. I tre af uddannelsesudvalgene indgår der slet ikke nogen virksomheder. Antallet af virksomhedsrepræsentanter fremgår af figur 27. Figur 27: Antal virksomhedsrepræsentanter i uddannelsesudvalgene I forhold til, at hvert udvalg er fastlagt til at bestå af personer, er det dermed vanskeligt at skabe plads i uddannelsesudvalgene, idet fire pladser fx allerede er optaget af medlemmer fra uddannelsesinstitutionen selv og andre tre til fire pladser optaget med repræsentanter fra de adgangsgivende uddannelser. Givet, at der også skal være plads til nogle af de andre grupper, der er nævnt i lovbemærkningerne, er der simpelthen ikke plads til mere end to-tre virksomheder i det uddannelsesudvalg, der dækker en uddannelse. Uddannelsesudvalgene er derfor i deres konstruktion domineret af personer fra uddannelsesverdenen. Antal virksomhedsrepræsentanter 5 medlemmer 4 medlemmer 3 medlemmer 2 medlemmer 1 medlem 0 medlemmer Oprettelse af udvalgene Kilde: DAMVAD, 2011 Antal uddannelsesudvalg I sig selv er konstruktionen af uddannelsesudvalgene altså vanskelig i forhold til at få repræsenteret et aftagerperspektiv på uddannelsernes indhold og den regionale uddannelsesdækning. Måske derfor peger vores gennemgang af udvalgene på en række problemer med at få uddannelsesudvalgene til at fungere i praksis i forhold til at varetage opgaven som dialogforum mellem virksomheder og uddannelser. For det første er det for nogle uddannelser vanskeligt overhovedet at få oprettet et uddannelsesudvalg. En række uddannelsesudvalg er fx stadig under etablering tre år efter vedtagelse af loven om erhvervsakademiuddannelser. Det gælder for fire ud af de 23 uddannelser, der indgår i analysen. Problemet afspejler sandsynligvis, at det er vanskeligt at engagere virksomhederne i at indgå i uddannelsesudvalget. For det andet sidder der som forventet ofte meget få virksomheder i uddannelsesudvalget. Det synes ikke af specielt meget med to virksomheder til at repræsentere aftagersynsvinklen. Et medlem at et uddannelsesudvalg fra produktionsteknologuddannelsen problematiserer det da også således: Det var rart, hvis der var lidt flere end to repræsentanter fra erhvervslivet. Men jeg kan godt forstå det: Der er en lang vej til indflydelse. Min modpart i udvalget er meget aktiv og har været til møde med ministeren. Vi er kun to fra erhvervslivet, det er lidt lidt, synes jeg. Udover virksomhederne består uddannelsesudvalgene af repræsentanter fra interesseorganisationer og faglige organisationer fra uddannelsesområdet (fx Business Danmark, Teknisk Landsforbund, HK, PROSA), repræsentanter fra andre uddannelsesinstitutioner i området og studerende og undervisere fra uddannelsesinstitutionen selv. Af disse er det interesseorganisationer og de faglige organisa- 59

60 tioner, der med rimelighed kan siges at repræsentere et kendskab til arbejdsmarkedet. Interesseorganisationer og faglige organisationer er i det typiske uddannelsesudvalg alene repræsenteret ved arbejdsmarkedets B-side, da arbejdsgiverorganisationerne som oftest nøjes med at indstille medlemsvirksomheder og ikke selv tager plads i uddannelsesudvalgene. Halvdelen af de eksterne medlemmer af uddannelsesudvalget, der ikke kommer fra andre uddannelsesinstitutioner, kommer dermed typisk fra fagforeninger. De kvalitative interviews med repræsentanterne fra fagforeningerne viser, at de har et særligt perspektiv på arbejdsmarkedet. De betragter arbejdsmarkedet fra deres medlemmers eller potentielle medlemmers perspektiv, hvilket der selvfølgelig ikke er noget galt med. Pointen er, at det er et radikalt andet perspektiv end et virksomhedsperspektiv. Som eksempler på ting, de fokuserer på, kunne man nævne faren for uddannelsesinflation ved at serviceøkonomer fx fortrænger erhvervsuddannede, at IT-uddannelser har et tilstrækkeligt teknisk indhold, at uddannelser ikke bliver for meget rettede mod enkelte virksomheders behov, men kan anvendes mere bredt på arbejdsmarkedet. Det betyder til gengæld, at de har mindre at spille ind med i forhold til hvilken viden, virksomhederne efterspørger fra dimittenderne. Et medlem af et uddannelsesudvalg fra en fagforening fortæller fx, at han mener: Samspillet mellem industri og skole ikke kan blive for stort. Men han fortsætter: Nu sidder jeg som repræsentant for en faglig organisation. Der overlader jeg lidt af ansvaret til repræsentanterne fra virksomhederne og til Dansk Industri at give indspark til skolen Jeg lægger ikke mit fokus allermest der det er DI s opgave. Min opgave er at varetage de studerendes interesser. De ovenfor gennemgåede problemer bliver særligt udtalte, ved at en række uddannelsesudvalg er oprettet, så de dækker flere beslægtede erhvervsakademiuddannelser, fx har flere erhvervsakademiuddannelser oprettet fælles uddannelsesudvalg for serviceøkonom, markedsføringsøkonom og finansøkonom. I forhold til aftagerinddragelse er dette problematisk, fordi de tre økonomiuddannelser retter sig mod meget forskellige arbejdsmarkeder. Finansøkonom retter sig mod banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter, mens serviceøkonomer retter sig mod service, turisme samt hotel og restaurant. Når der sammenholdes med, at der er et relativt begrænset antal virksomheder i uddannelsesudvalgene, betyder det for det første, at aftagerdækningen af hver enkelt erhvervsakademiuddannelse bliver svag. Problemerne er særligt udtalte for serviceøkonom-uddannelserne. Her er det selv på landsplan decideret svært at finde virksomheder, der sidder i fungerende uddannelsesudvalg, som med rimelighed kan siges at repræsentere aftagervirksomhederne for serviceøkonomer. Et medlem af et uddannelsesudvalg, der repræsenterer arbejdstagersiden, og som sidder i et udvalg, der repræsenterer mere end én uddannelse, problematiserer dette: Det er svært at være uddannelsesudvalg på et overordnet niveau. Man kan diskutere nogle overordnede ting, men kan ikke komme tæt på den specifikke uddannelse. Det vil kræve et uddannelsesudvalg, der er helliget den enkelte uddannelse. Allerede gennemgangen af uddannelsesudvalgene peger altså på en række udfordringer i forhold til at bruge udvalgene til at sikre en stærk forbindelse mellem uddannelse og arbejdsmarked. I de næste afsnit fokuserer vi nærmere på, hvem der sidder i uddannelsesudvalgene, og på hvordan arbejdet i uddannelsesudvalgene fungerer. 8.3 Hvem sidder i uddannelsesudvalgene? I forhold til problemerne med at rekruttere virksomhederne til uddannelsesudvalgene er det interessant at belyse, hvad der har motiveret medlemmerne fra virksomheder til at gå med i uddannelsesudvalget. Vi har i spørgeskemaundersøgelsen spurgt ind til motiverne for at indgå i uddannelsesudvalget. Resultaterne fremgår af figur

61 Figur 28: Hvad er dine motiver til at gå med i uddannelsesudvalget? Andel svar stor betydning og nogen betydning fordelt efter, om medlemmerne kommer fra en virksomhed eller en organisation 100 pct. 90 pct. 80 pct. 70 pct. 60 pct. 50 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. 10 pct. 0 pct. Organisationer Kilde: DAMVAD, 2011 Virksomheder Gøre uddannelsessystemet bedre Organisationer Virksomheder Behov for at rekruttere Organisationer Virksomheder Nyeste tendenser Organisationer Netværk Figuren viser, at det typiske medlem af et uddannelsesudvalg i høj grad må karakteriseres som en ildsjæl. 96 pct. af medlemmerne af uddannelsesudvalgene angiver, at de i høj eller nogen grad er gået ind i uddannelsesvalget for at gøre uddannelsessystemet bedre. Et medlem af et uddannelsesudvalg for en datamatikeruddannelse siger: Det er en privat kæphest. Erhvervslivet har brug for uddannelsesinstitutioner for at kunne ansætte nye medarbejdere. Det er en grundtanke, at jeg har sagt, hvis jeg ved at gå med kan påvirke, hvad der foregår i de uddannelsesinstitutioner, så kandidaterne kan bruges, så synes jeg, det kunne være umagen værd. Virksomheder Et medlem af uddannelsesudvalget fra produktionsteknologuddannelsen siger som svar på spørgsmålet om, hvorfor der ikke er flere virksomheder, der engagerer sig i udvalgsarbejdet: Der er en række praktiske forhindringer for virksomhederne. Det er ikke sikkert, man kan se resultaterne af sine anstrengelser. Ønsket om at følge med i nyeste tendenser inden for faget og ønsket om at danne netværk med andre firmaer og/eller uddannelsesinstitutioner har stor eller nogen betydning for henholdsvis 69 pct. og 75 pct. af medlemmerne. Men overraskende nok spiller ønsket om at rekruttere kun i høj eller nogen grad en rolle for 37 pct. af medlemmerne af uddannelsesudvalget, der kommer fra uddannelsessystemet. Ser man på virksomhederne alene, har det stor eller nogen betydning for 55 pct. af virksomhederne. De personer fra virksomhederne, der ønsker at engagere sig i uddannelsesudvalgene, gør det altså snarere ud fra altruistiske motiver eller for at deltage i den generelle uddannelsesudvikling end ud fra virksomhedens egeninteresse. Dette afspejler sig også i, hvor medlemmerne rekrutteres fra. I forhold til, at de studerende i høj grad kommer i praktik og derfor må antages at blive ansat i små og mellemstore virksomheder, er der et paradoksalt mønster i forhold til, hvem der sidder i uddannelsesudvalget. 74 pct. af medlemmerne i uddannelsesudvalgene kommer fra virksomheder med flere end 50 ansatte, og 57 pct. fra virksomheder med flere end 250 ansatte. Det er altså særligt de større virksomheder, det er lykkedes uddannelsesinstitutionerne at engagere i arbejdet i uddannelsesudvalgene. Blandt praktikvirksomhederne har kun 37 pct. af virksomhederne flere end 50 ansatte og 16 pct. flere end 250 ansatte. Fordelingen på virksomhedsstørrelse fremgår af tabel

62 Tabel 16: Uddannelsesmedlemmernes fordeling på virksomhedsstørrelse Hvor mange ansatte er der alt i alt i din virksomhed? Datamatiker Produktionsteknolog Serviceøkonom Total pct. 6 pct. 0 pct. 6 pct pct. 29 pct. 0 pct. 20 pct pct. 12 pct. 100 pct. 17 pct. Flere end pct. 53 pct. 0 pct. 57 pct. N: 35 Kilde: DAMVAD, 2011 Note: Kun respondenter, der har angivet, at de arbejder i offentlige eller private virksomheder, har kunnet svare på spørgsmålet. 62

63 Samlet viser gennemgangen af uddannelsesudvalgenes sammensætning, at der er flere forhold, der peger på en mulig skævvridning af, hvad repræsentanterne i uddannelsesudvalgene lægger vægt på, og hvad aftagervirksomhederne efterspørger. 8.4 Hvordan fungerer udvalgene? Figur 30: Vil du alt i alt vurdere uddannelsesudvalget som velfungerende eller ikke velfungerende? I høj grad velfungerende I nogen grad velfungerende Vi har i undersøgelsen kortlagt, hvor ofte udvalgene mødes. Resultaterne fremgår af figuren nedenfor. Figur 29: Hvor ofte mødes I i udvalgene? 50 pct. 45 pct. 40 pct. 35 pct. 30 pct. 25 pct. 20 pct. 15 pct. 10 pct. 5 pct. 0 pct. Sjældnere end 1 gang om året Kilde: DAMVAD, gange om året 3-4 gange om året 5-6 gange om året 7-10 gange om året Mere end 10 gange om året Flere end 80 pct. af de eksterne medlemmer af udvalgene angiver, at de mødes 1-4 gange om året. Kun få udvalg mødes færre eller flere gange. Den mest hyppigt benyttede svarmulighed er 1-2 gange om året (47 pct.). I mindre grad velfungerende Ikke velfungerende Kilde: DAMVAD, Andel i pct. 69 pct. af medlemmerne karakteriserer uddannelsesudvalgene som i høj eller nogen grad velfungerende. Den mest hyppigt valgte svarmulighed er i nogen grad velfungerende, som 57 pct. har benyttet sig af. Undersøgelsen viser dermed, at der ikke er garanti for, at et uddannelsesudvalg opleves som velfungerende. Men at to tredjedele fungerer godt. Det samme indtryk bibringes fra de kvalitative interviews med medlemmer af uddannelsesudvalg. Interviewene rummer både eksempler på velfungerende uddannelsesudvalg og på udvalg, der primært fungerer som staffage. Et blivende indtryk er dog, at når udvalget fungerer godt, er det kvalificerende for uddannelsen. De eksterne medlemmer af uddannelsesudvalgene kvalificerer diskussioner om, hvad virksomhederne har brug for. Et medlem af et uddannelsesudvalg beskriver, at dialogen om, hvad aftagervirksomhederne har brug for, ofte tager udgangspunkt i, at virksomhederne fortæller om, hvilke udviklingstræk og behov de ser i markedet. Ofte opstår der dermed en dialog med uddannelserne, der har haft på fornemmelsen, at noget var på vej. Medlemmet fortsætter med et konkret eksempel: Vi har i undersøgelsen bedt udvalgsmedlemmerne vurdere i hvilken grad, uddannelsesudvalgene er velfungerende eller ikke. Resultaterne fremgår af figur 30 63

64 Vi fra virksomheden er begyndt ikke at udvikle IT-løsninger fra bunden af, men bruger halvfabrikata, standardrammesystemer, som vi har købt hos en international leverandør. Vi bearbejder standardrammesystemerne, så de kan agere og sælges til vores kunder. Det er en ny disciplin i den her branche. Det er vi begyndt at gøre, og vi hører det også fra vores kollegaer i branchen. Det vinder mere og mere indpas. Man kan også læse om det i fagblade. Da vi fortalte om det i uddannelsesudvalget, sagde uddannelsen til os: Vi var klar over, at der var noget på vej. Vi fra virksomheden fortalte så om, hvordan vi gør. De fik faktisk optaget et modul i uddannelsen. Så det førte altså til ændringer i uddannelsen. Eksemplet illustrerer, hvor kvalificerende dialogen med aftagerne kan være, når den er velfungerende. De eksterne medlemmer fortæller også, at de oplever stor lydhørhed fra uddannelsernes side, selvom de godt er klar over, at de ikke kan ændre uddannelsessystemet alene. De indgår også i diskussioner om uddannelseskvalitet ud fra følgende motivation: Vi i industrien har stort fokus på kvalitetsstyring. Vi har beskrevne processer for at sikre, at der ikke sker fejl. Vi mærker, at det gør en forskel at vi hele tiden er skarpe til vores arbejde og leverer gode produkter til vores kunder. Det, at man hele tiden er opmærksom på det, man laver, giver andre resultater. Det bør gennemsyre uddannelsen. Spørgsmålet er, hvordan gør de det, gør de det, så det har en effekt? Figur 31: I hvilken grad vurderer du, at I i uddannelsesudvalget har mulighed for at påvirke datamatiker-/serviceøkonom-/produktionsteknologuddannelsens relevans for virksomhederne i dit område? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde: DAMVAD, Andel i pct. Godt to tredjedele oplever at have mulighed for at påvirke uddannelsernes relevans. Det mest hyppige svar er i nogen grad, som gives af 52 pct. af medlemmerne. Vi har endelig spurgt medlemmerne om, hvilke barrierer de oplever for at øge uddannelsens relevans for virksomhederne. Svarene fremgår nedenfor. Vi har også spurgt, i hvilken grad medlemmerne af uddannelsesudvalget vurderer at have mulighed for at påvirke uddannelsernes relevans for virksomhederne i dit område. 64

65 Figur 32: Hvilke barrierer oplever du for at øge uddannelsens relevans for virksomhederne? 8.5 Hvordan arbejder uddannelsesudvalgene? Jeg har ikke oplevet nogen barrierer Manglende seriøsitet i arbejdet i uddannelsesudvalget (fx mange afbud til møder) Manglende engagement fra virksomhederne Manglende viden om, hvad virksomhederne efterspørger Manglende lydhørhed fra uddannelsesledelsens side og/eller erhvervsakademiets bestyrerelse Manglende ressourcer f.eks. midler til at gennemføre undersøgelser blandt de virksomheder, der aftager dimittenderne Manglende tid til arbejdet i uddannelsesudvalget Manglende fleksibilitet i de rammer for uddannelsen, der er fastsat i studieordningen Manglende fleksibilitet i de rammer for uddannelsen, der er fastsat i lovgivningen Andet Når de eksterne medlemmer af uddannelsesudvalgene spiller ind med viden om aftagernes behov på møderne i uddannelsesudvalget, trækker de på en lang række forskellige kilder. Kilderne fremgår af figur 32. Figur 33: Hvordan får du indblik i, hvilke kompetencer virksomhederne efterspørger fra dimittender fra datamatiker-/serviceøkonom-/ produktionsteknologuddannelsen? Andel svar i høj grad / i nogen grad Undersøgelser blandt virksomheder, der aftager dimittenderne fra uddannelsen igangsat af uddannelsesinstitutionen Undersøgelser blandt virksomheder, der aftager dimittenderne fra uddannelsen igangsat af andre (fx faglige organisationer eller ministerier) Nyhedsmedierne Mit netværk blandt virksomheder i branchen Min egen virksomhed Organisationer Virksomheder Kilde: DAMVAD, 2011 Andel i pct Informationer fra virksomheder, der har haft studerende fra uddannelsen i praktik Figuren viser, at medlemmerne peger på en række forskellige barrierer, uden at der en enkelt faktor, der står klart frem. 27 pct. peger på manglende engagement fra virksomhedernes side, men 38 pct. peger dog på, at de mangler viden om, hvad virksomhederne efterspørger. Den sidstnævnte barriere bliver belyst i næste afsnit, hvor vi ser nærmere på, hvordan uddannelsesudvalgene arbejder, og hvilke kilder de trækker på i deres arbejde. Kilde: DAMVAD, 2011 Andet Andel i pct

66 Figuren viser, at netværk blandt virksomheder i branchen og erfaringer fra egen virksomhed er to af de mest udbredte kilder til viden om virksomhedernes behov. 61 pct. af medlemmerne af uddannelsesudvalgene trækker i høj grad eller nogen grad på deres netværk i branchen, 47 pct. trækker på viden fra deres egen virksomhed. Til gengæld fylder systematiske undersøgelser af behovene ikke meget for hovedparten af medlemmerne af uddannelsesudvalgene. 12 pct. angiver, at undersøgelser blandt aftagervirksomheder gennemført af uddannelsesinstitutionen selv i høj eller nogen grad er den viden, der danner baggrunden for arbejdet i uddannelsesudvalget. 25 pct. angiver, at undersøgelser gennemført af andre danner baggrund for deres arbejde i uddannelsesudvalget. Her er der naturligt nok en forskel, således at virksomhederne trækker på viden fra deres egen virksomhed og i højere grad på deres netværk, mens organisationerne i højere grad trækker på undersøgelser. Lidt overraskende angiver 47 pct. af medlemmerne derimod, at nyhedsmedierne i høj eller nogen grad er en kilde til deres viden om aftagervirksomhedernes behov. Samlet set må videngrundlaget for aftagerne karakteriseres som usystematisk uden at det i sig selv er et problem, at virksomhederne trækker på deres egne eller netværkets erfaring. Når det kobles med, at der kun sidder meget få virksomheder i uddannelsesudvalgene, forekommer det imidlertid problematisk, og især fordi det, som det er kortlagt ovenfor, ofte er de store virksomheder, der er repræsenteret i uddannelsesudvalgene, mens det er de små og mellemstore virksomheder, der aftager dimittenderne. Det er også problematisk set i lyset af, at der i reformen af erhvervsakademiuddannelserne var fokus på at styrke det systematiske kvalitetsarbejde og hvor aftagerne som anført i kapitel 2 netop kunne spille en rolle i forhold til uddannelsernes analyser og som rådgivere i kvalitetsarbejdet. I undersøgelsen har vi samtidig bedt medlemmerne vurdere, i hvilken grad de føler sig klædt på til at repræsentere synspunkterne for de virksomheder, der aftager dimittenderne. Resultatet fremgår af figur 34. Figur 34: I hvilken grad føler du dig klædt på til i uddannelsesudvalget at repræsentere synspunkterne for de virksomheder, der aftager dimittenderne? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde: DAMVAD, Andel i pct. Organisationer Virksomheder 27 pct. svarer, at de i høj grad føler sig rustet hertil, mens 53 pct. siger, at de i nogen grad er klædt på. Måske overraskende føler virksomhederne sig i mindre grad klædt på til at repræsentere synspunkterne for de virksomheder, der aftager dimittenderne. 18 pct. af virksomhederne svarer i høj grad, og 65 pct. i nogen grad mod 47 pct. af organisationerne, der svarer i høj grad og 29 pct., der svarer i nogen grad. Dette kan også synes problematisk set i lyset af at egne erfaringer og netværk sammen med nyhedsmedierne, er to af de mest udbredte kilder til information om aftagervirksomhedernes behov. 8.6 Uddannelsesudvalgenes problemer Undersøgelsen har vist, at uddannelsesudvalgene allerede i deres konstruktion i loven er født med en række problemer. I forhold til at uddannelsesudvalgene skal sammensættes af personer med indsigt i uddannelse og i arbejdsmarked, er der i bemærkningerne til loven fastlagt en række begrænsninger på sammensætningen af udvalgene, der gør, at det er vanskeligt at rekruttere og engagere virksomheder til uddannelsesudvalgene. Dette slår om i, at udvalgene på nogle 66

67 uddannelser slet ikke er oprettet tre år efter reformens gennemførsel. På andre uddannelser er virksomhedsrepræsentationen yderst spinkel, og aftagerne på det regionale arbejdsmarked repræsenteres kun af en eller to virksomheder. Dette problem forværres af, at de virksomheder, der er i uddannelsesudvalgene, er atypiske i forhold til størrelse i forhold til de virksomheder, der aftager de fleste dimittender, da det er de største virksomheder, der prioriterer arbejdet i uddannelsesudvalgene. Problemet forstærkes yderligere af udvalgenes arbejdsmåde, hvor arbejdet som oftest bygger på egne erfaringer eller netværk. Dette forklejner på ingen måde det arbejde, som de virksomhedsrepræsentanter, der i dag sidder i uddannelsesudvalgene, udfører, idet der er mange, der brænder for uddannelserne og kvalificerer arbejdet med at skabe uddannelser, der i så høj grad som muligt dækker det regionale behov for arbejdskraft. Problemet er strukturelt og vedrører, at uddannelsesudvalgene som konstruktion ikke er velegnede til at engagere virksomhederne i en dialog om uddannelserne og fungere som medium for en dialog om behovene på arbejdsmarkedet og uddannelsernes indhold. Der er behov for at tænke nyt i forhold til virksomhedsinddragelse. En mulighed er fx advisory boards, som en række uddannelser har gode erfaringer med, hvor et større antal virksomheder inviteres under løsere former til at debattere og kvalificere uddannelserne. Men derudover er der også andre måder at tænke virksomhedsinddragelse på. En af mulighederne er et øget samarbejde med virksomhederne i forbindelse med den obligatoriske praktik. Denne mulighed ser vi nærmere på i næste kapitel. 67

68 9 Praktik som kilde til aftagerkontakt I forbindelse med reformen blev der indført obligatorisk praktik på erhvervsakademiuddannelserne for at styrke forbindelsen mellem uddannelse og arbejdsliv. Praktikken er en oplagt mulighed for uddannelserne for at indgå i dialog med virksomhederne om, hvordan de studerendes udbytte af uddannelsen harmonerer med erhvervslivets behov. Samtidig er det en mulighed for at få indsigt i arbejdsmarkedets behov på en anden måde end den formelle vej via uddannelsesudvalget. Undersøgelsen viser imidlertid, at mange uddannelser forsømmer at udnytte muligheden til systematisk dialog om uddannelserne i forbindelse med praktik på trods af, at en lang række virksomheder efterspørger mere dialog. En af de fundamentale ændringer i forbindelse med reformen i 2008 var indførslen af et obligatorisk praktikforløb på samtlige erhvervsakademiuddannelser. Praktikforløbet skal mindst vare tre måneder. Ideen med praktikforløbet er at koble teori og praksis tættere sammen på uddannelserne og bringe de studerende tættere på det erhvervsliv, de bagefter skal søge arbejde i. Kravet om obligatorisk praktik har haft gyldighed for de studerende, der er påbegyndt uddannelserne efter 1. august Hvor nogle af erhvervsakademiuddannelserne har haft erfaringer med frivillige praktikforløb allerede inden reformen, gælder det for samtlige af de tre uddannelser, vi kigger på, at praktik er nyt. Da det er forskelligt hvornår på uddannelserne, at praktikforløbet gennemføres, var det for nogle uddannelsers vedkommende de første hold, der var i praktik, da spørgeskemaundersøgelsen blandt praktikvirksomheder blev gennemført i marts-april Praktik er samtidig en oplagt mulighed for uddannelserne at få feedback fra aftagervirksomhederne på, hvordan virksomhederne oplever de studerende og den viden, færdigheder og kompetencer, de har lært sig på uddannelserne, fungerer i forhold til de opgaver, de skal udføre i virksomhederne. Vi har i undersøgelsen spurgt til, i hvilket omfang uddannelsesudvalgene systematisk følger op på erfaringerne fra praktikken. Resultaterne fremgår af figuren nedenfor og skal selvfølgelig læses med det forbehold, at det for nogle uddannelser endnu ikke har været aktuelt at inddrage erfaringerne fra praktikken. Figur 35: Følger I i uddannelsesudvalget op på erfaringerne fra praktikken? Ja Nej Det har ikke været aktuelt endnu Andele i pct Kilde: DAMVAD, 2011 Figuren viser bl.a., at 20 pct. af medlemmerne svarer, at uddannelsesudvalget har forholdt sig systematisk til erfaringerne fra praktikken. Samtidig er der 35 pct. af virksomhederne, der svarer, at de ikke forholder sig til erfaringerne fra praktikken. For 45 pct. af uddannelsesudvalgene har det ikke været aktuelt endnu at følge op på erfaringerne fra praktikken. For disse uddannelser ved vi ikke, om der vil blive fulgt op på erfaringerne med praktikken og i givet fald hvordan. Erfaringerne indtil videre er, at der er flere uddannelsesudvalg, der undlader at følge op, end udvalg, der følger op. Dette bliver interessant, når man inddrager praktikvirksomhedernes syn på dialogen i forbindelse med praktikken. I undersøgelsen har vi spurgt virksomhederne i hvilket omfang, de indgår i en dialog med uddannelsesstedet om uddannelsens kvalitet i forbindelse med praktik. 68

69 Figur 36: I hvilket omfang indgår I en dialog med uddannelsesstedet om uddannelsernes kvalitet i forbindelse med praktik? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Andele i pct Kilde: DAMVAD, 2011 Som figuren viser, er der to tredjedele af praktikvirksomhederne, der i høj eller nogen grad indgår i dialog med uddannelsesstedet. En sidste tredjedel indgår i mindre grad eller slet ikke i dialog. Der er et sammenfald i forhold til hvor mange virksomheder, der er tilfredse med dialogen om uddannelsen i forbindelse med praktik. Virksomhedernes tilfredshed med dialogen fremgår af figur 37. Figur 37: Er I tilfredse eller utilfredse med omfanget af dialog om uddannelsen i forbindelse med praktik? Tilfredse Utilfredse der er for lidt dialog Det viser sig, at to tredjedele af virksomhederne er tilfredse med omfanget af dialog om uddannelsen i forbindelse med praktik, mens en tredjedel af virksomhederne er utilfredse med, at der er for lidt dialog om uddannelsen i forbindelse med praktikken. Og interessant nok er der ingen virksomheder, som mener, at uddannelsesstederne spilder deres tid med for meget dialog i forbindelse med praktikken. Ser man nærmere på, hvad det er, uddannelsessteder og virksomheder taler om i forbindelse med praktikken, er der flest virksomheder, der indgår i dialog med uddannelsesstedet om den enkelte praktikant. 55 pct. indgår fx i dialog om den enkelte praktikants projekter, og 44 pct. om den enkelte praktikants praktiske kompetencer. Dette skal ses over for, at en relativt mindre andel, 36 pct., af virksomhederne indgår i en dialog om uddannelsen generelt og/eller de kompetencer, virksomhederne efterspørger som aftagere af dimittender fra uddannelsen. Der er altså et potentiale i at inddrage virksomhederne i en bredere dialog om uddannelser, de har brug for, end forhold, der er knyttet til den enkelte praktikant. Virksomhedernes svar fremgår af figur 38. Figur 38: Hvad handler dialogen om? Uddannelsen generelt og/eller de kompetencer I efterspørger som aftagere af dimittenderne fra uddannelsen Den enkelte praktikants projekter Den enkelte praktikants praktiske kompetencer Den enkelte praktikants teoretiske kompetencer Andet Utilfredse der er for meget dialog Kilde: DAMVAD, 2011 Andele i pct Kilde: DAMVAD, 2011 Andele i pct

70 Samlet set må det konkluderes, at der er et betydeligt potentiale for uddannelserne i forhold til at opnå viden, der kan bruges til at tilpasse uddannelserne til virkeligheden på aftagervirksomhederne. Det gælder både i forhold til den viden, der kan opnås i forhold til den enkelte praktikant, hvor en del af feedbacken naturligvis afhængig af den enkelte studerendes kompetencer og personlighed. Samlet set bør feedbacken om enkelte studerende også kunne bruges til at danne sig et mere overordnet billede af match mellem uddannelse og arbejdsmarked, når feedbacken aggregeres, og der ses på tværs. Feedbacken kan fx anvendes som grundlag for en diskussion mellem uddannelse og aftagerrepræsentanter i uddannelsesudvalget. I spørgeskemaundersøgelsen har en række af praktikvirksomhederne også bidraget med en række åbne kommentarer om samarbejdet mellem uddannelse og praktikvirksomhed. Der har været stor interesse for at kommentere, og virksomhederne har en række forslag til, hvordan samarbejdet mellem uddannelser og virksomheder kan forbedres. Eksempler på praktikvirksomhedernes synspunkter: Uddannelsen er for skolet. Alt for lidt kontakt med virksomheder i undervisningen. Lukket miljø med teoretisk tilgang til tingene. Skolerne burde i langt højere grad bruge gæsteundervisere, der kan udfordre de studerendes verdensbillede. (Datamatiker) Skole/elev og erhvervslivet skal have så stor kontakt som overhovedet muligt, for at ruste til det endelige job bagefter. Er der en konstant dialog, kommer virksomhederne også til at kunne nyde godt af det. (Produktionsteknolog) Det er skønt, at vi endelig bliver spurgt. (Serviceøkonom) Det er stadig en relativ ny uddannelse, og informationen omkring denne er ikke håndgribelig nok for en virksomhed som vores. Vi har ikke tid til at læse 20 siders praktikinfo for at få en indsigt i fagligheden og det, som en serviceøkonom kan. (Serviceøkonom) Nedenfor har vi sammenfattet en række af de typiske forekommende kommentarer for at give eksempler på, hvilke typer af forslag det er, virksomhederne fremkommer med: En del af virksomhederne efterspørger en højere grad af dialog mellem praktikvejlederen og virksomheden. Det omhandler både, at der overordnet bør være en form for dialog til stede i samarbejdet, og konkret sætter praktikvirksomhederne fokus på, at der ønskes afstemning af forventninger til et praktikforløb, og at dette evalueres af virksomhederne, enten undervejs eller efterfølgende. En anden del af praktikvirksomhederne ønsker en mere proaktiv tilgang fra praktikvejlederens side, da det påpeges, at virksomhederne ofte slet ikke kontaktes. Desuden peger nogle praktikvirksomheder på, at virksomhederne selv kan gøre en større indsats ved at besøge uddannelsesinstitutionen. Andre praktikvirksomheder peger på, at den studerende kan blive klædt bedre på til erhvervslivets krav, ved at uddannelsesinstitutionerne inddrager virksomhederne i forhold til fagenes indhold. Det er eksempelvis foreslået, at der fra uddannelsen udsendes et skema over udbudte fag og deres indhold, hvortil virksomhederne så kan komme med input til ændringer i forhold til deres behov. Andre virksomheder igen påpeger, at der i forbindelse med praktikperioden bør være en afklaring af forventninger mellem uddannelsessted/ praktikant og virksomhed. Det er blandt andet fremhævet, at dette vil forbedre oplevelsen for praktikanten, da det vil give klarhed over, hvad både praktikant og virksomhed kan tilbyde og forberede begge parter bedre til forløbet. Desuden fremhæves det, at virksomhederne har for lav en kendskabsgrad til, hvad uddannelsen indeholder. 9.1 Vejen frem: styrket inddragelse af aftagerne Som gennemgået i kapitel 3 er den hyppigste grund til, at nye uddannelser ikke går igennem en akkreditering, at deres arbejdsmarkedsrelevans ikke kan dokumenteres. Dette peger sammen med 70

71 de forhold, der er kortlagt i rapporten med hensyn til arbejdsmarkedstilknytning og virksomhedernes forventninger til dimittenderne, på den altafgørende betydning af samarbejdet med aftagerne. Uddannelserne bør ikke fokusere på uddannelsesudvalgene alene som metode til at samarbejde med aftagerne, da der, som det fremgik af kapitel 8, er en række problemer med uddannelsesudvalgene som konstruktion og problemer med at rekruttere virksomheder til udvalgsarbejdet. I stedet bør uddannelserne fokusere på nye måder at inddrage virksomhederne på. Dette kapitel har fx kunnet pege på, at der er et potentiale i at udnytte praktikrelationen bedre som medium for virksomhedernes feedback til uddannelserne. Det kalder på en systematisk opsamling af erfaringerne med praktik, så de kan danne diskussion for videreudvikling af uddannelserne. 71

72 10 Metode I dette kapitel gennemgår vi det metodiske grundlag bag undersøgelserne, som rapporten bygger på Spørgeskemaundersøgelse Data til brug for både spørgeskemaundersøgelsen og telefoninterviews er indhentet ved kontakt til studielederen for den respektive uddannelse hos erhvervsakademierne. Erhvervsakademierne dækker i nogle tilfælde Studielederne blev medio februar 2011 kontaktet elektronisk med forespørgsel om oplysninger for uddannelsesudvalg og praktikvirksomheder. Der blev herefter fulgt op med telefonisk henvendelse. For uddannelsesudvalgene er 19 uddannelsesudvalg repræsenteret, mens der for tre uddannelser ikke forefindes et aktivt uddannelsesudvalg, hvorfor disse er udgået fra undersøgelsen. For information om praktikvirksomheder er der modtaget data fra 18 ud af 22 erhvervsakademier. De resterende fire (tre for serviceøkonomuddannelsen og en fra datamatikeruddannelsen) har endnu ikke haft studerende i praktik. Spørgeskema Der er gennemført to elektroniske spørgeskemaundersøgelser på landsplan, hvor målgruppen var henholdsvis uddannelsesudvalgene og praktikvirksomhederne. For medlemmer af uddannelsesudvalgene omfattede populationen eksterne medlemmer af uddannelsesudvalg, der ikke kommer fra andre uddannelsesinstitutioner, mens populationen for praktikvirksomhederne er virksomheder, der har haft en praktikant i 2010 og/eller i foråret Tabel 17: Antal uddannelsessteder og uddannelsesudvalg Uddannelser Antal uddannelsessteder Antal uddannelsesudvalg Serviceøkonom 10 6 Datamatiker 15 9 Produktionsteknolog 9 7 Samlet Kilde: DAMVAD,

73 Udarbejdelse og validering af spørgeskemaet Spørgeskemaerne til henholdsvis uddannelsesudvalgene og praktikvirksomhederne blev primo marts 2011 pilottestet af hver fire respondenter. Der blev i rekrutteringen af pilottesterne lagt vægt på, at alle tre uddannelser var repræsenteret. For uddannelsesudvalgene blev det desuden vægtet, at både faglige organisationer og virksomheder var repræsenteret, mens der for praktikvirksomheder blev lagt vægt på, at respondenter fra både mindre og større virksomheder var repræsenteret. De udvalgte pilottestere fik minimum tre dage før testen tilsendt spørgeskemaet, og ved telefoninterview blev de bedt om at forholde sig til, om spørgsmål, svarkategorier og begreber, der blev anvendt i skemaet, var relevante, forståelige og dækkende. Afsluttende blev der spurgt ind til, om der var centrale emner, som mentes at være udeladt. Svarene fra pilottesterne blev noteret undervejs, og hvis flere pilottestere havde ensartede kommentarer, førte det til ændringer i spørgeskemaerne. Pilottestene førte således til, at begge spørgeskemaer blev lettere revideret. Udsendelse og rykkerprocedurer Spørgeskemaundersøgelserne blev begge udsendt den 16. marts Der blev fulgt op med udsendelse til en mindre gruppe respondenter, eftersom der løbende indløb data for nye respondenter fra erhvervsakademierne. Alle respondenter, der ikke havde besvaret spørge-skemaet, modtog efterfølgende to rykkere per med en uges mellemrum. Undersøgelsen blev lukket for besvarelser tirsdag den 26. april Svarprocenter og bortfald Spørgeskemaundersøgelsen vedrørende medlemmer af uddannelsesudvalgene indeholder 72 respondenter. 52 medlemmer af uddannelsesudvalgene har svaret, hvilket giver en svarprocent på 72. Tabel 18 angiver fordelingen af respondenter og svarprocent i forhold til de tre uddannelser. 73

74 Tabel 18. Svarprocenter for uddannelsesudvalg fordelt på uddannelser Uddannelsesudvalg Population (antal svar) Svarprocent Produktionsteknolog Datamatiker Serviceøkonom 27 (21) 34 (25) 11 (6) 78 pct. 74 pct. 55 pct. Samlet 72 (52) 72 pct. Kilde: DAMVAD,

75 Tabel 19: Svarprocenter for de enkelte erhvervsakademier Uddannelsesudvalg Population (antal svar) Svarprocent Århus UCN MidtVest CBA SydVest Dania KEA - Københavns Erhvervsakademi Lillebælt Sjælland 4 (4) 5 (5) 3 (3) 5 (4) 9 (7) 8 (6) 16 (11) 12 (7) 10 (5) 100 pct. 100 pct. 100 pct. 80 pct. 78 pct. 75 pct. 69 pct. 58 pct. 50 pct. Samlet 72 (52) 72 pct. Kilde: DAMVAD, 2011 I ovenstående tabel er populationen, antallet af respondenter og svarprocenten for de enkelte erhvervsakademier angivet. Erhvervsakademierne KEA, Lillebælt og Sjælland gør sig bemærket ved alle at have en svarprocent på under 70 pct. Tabel 18 viser populationen, antallet af respondenter og svarprocenten for de tre uddannelser. 75

76 Tabel 20: Svarprocenter for praktikvirksomheder Population (antal svar) Svarprocent SydVest KEA - Københavns Erhvervsakademi Århus CBA Lillebælt MidtVest Sjælland UCN Dania 19 (14) 22 (13) 62 (34) 45 (24) 67 (32) 16 (6) 13 (5) 47 (16) 30 (9) 74 pct. 59 pct. 55 pct. 53 pct. 48 pct. 38 pct. 38 pct. 34 pct. 30 pct. Samlet 321 (153) 48 pct. Kilde: DAMVAD, 2011 For praktikvirksomhederne er der samlet 321 respondenter. Heraf har 153 respondenter svaret, hvilket giver en svarprocent på 48 pct. Tabel 21 viser fordelingen af respondenter og svarprocenten for praktikvirksomhederne på de tre uddannelser. Serviceøkonomuddannelsen har i forhold til de to øvrige uddannelser en forholdsmæssig lav svarprocent på 38 pct. 76

77 Tabel 21: Svarprocenter for praktikvirksomheder fordelt på de tre uddannelser Praktikvirksomheder Antal respondenter (antal svar) Svarprocent Datamatiker (71) 54 pct. Produktionsteknolog 68 (36) 53 pct. Serviceøkonom 121 (46) 38 pct. Samlet 321 (153) 48 pct. Kilde: DAMVAD,

78 For tre erhvervsakademier, henholdsvis MidtVest, Sjælland og Dania, er der modtaget færre end 10 besvarelser, hvorfor disse erhvervsakademier er underrepræsenteret i undersøgelsen. Af de 72 respondenter i uddannelsesudvalgene, kom der rapport om, at adresser for tre respondenter var ugyldige, og spørgeskemaet derfor ikke var nået frem til modtageren. For de 321 virksomheder er 15 adresser rapporteret ugyldige. Respondenterne med ugyldige mailadresser fremgår af statistikken som respondenter, der ikke har besvaret spørgeskemaet. Spørgeskemaundersøgelsen og telefoninterviews omhandler tre erhvervsakademiuddannelser; datamatiker, produktionsteknolog og serviceøkonom Telefoninterview Der blev i undersøgelsen gennemført 12 telefoninterviews med repræsentanter fra uddannelsesudvalgene. De 12 interviews blev ligeligt fordelt mellem de tre uddannelser, med fire interviews inden for hver uddannelse. For at opnå indsigt fra et størst muligt antal uddannelsesudvalg blev de foretagende interviews så vidt muligt fordelt på forskellige erhvervsakademier. Ligeledes er der søgt indsigt fra personer fra både faglige organisationer, interesseorganisationer og virksomheder. virksomhedernes navne er ikke offentliggjorte, da de interviewede er lovet anonymitet. Tabel 22 viser, hvilke erhvervsakademier der er repræsenteret i de 12 interviews. 78

79 Tabel 22: Gennemførte interview med repræsentanter fra uddannelsesudvalgene Uddannelse Erhvervsakademi Serviceøkonom Serviceøkonom Serviceøkonom Serviceøkonom Datamatiker Datamatiker Datamatiker Datamatiker Produktionsteknolog Produktionsteknolog Produktionsteknolog Produktionsteknolog Copenhagen Business Academy Copenhagen Business Academy Erhvervsakademi Dania Erhvervsakademi Dania University College Nordjylland Erhvervsakademi Sjælland Erhvervsakademi SydVest Erhvervsakademi Århus University College Nordjylland Erhvervsakademi Lillebælt Erhvervsakademi MidtVest Københavns Erhvervsakademi Kilde: DAMVAD,

80 10.3 Metodegrundlag i de registerbaserede undersøgelser De registerbaserede undersøgelser er gennemført via DAMVAD s forskeradgang hos Danmarks Statistik. Forskeradgangen muliggør at analysere data på individniveau baseret på registre om enkeltpersoners uddannelse, jobfunktioner, køn, etnicitet og socioøkonomiske baggrund, hvilket giver mulighed for at kvantificere de forudsætninger, som lægges til grund i analysen med udgangspunkt i data på individniveau. Data sammenkobles fra forskellige databaser, herunder uddannelsesregistret, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, efter- og videreuddannelsesregisteret, indkomstregisteret. Personers cpr-numre anvendes til at følge hver enkelt person på tværs af forskellige registre og muliggør derved at sammensætte en samlet database af oplysninger på individniveau specifikt udvalgt til at analysere erhvervsakademiuddannelserne. Datagrundlaget består af en fuldtælling af befolkningen i aldersgruppen år, og de registerbaserede analyser er derfor i stand til at indramme hele befolkningens brug af erhvervsakademiuddannelserne. I uddannelsesregisteret fremgår information omkring personers igangværende uddannelser, højst fuldførte almene uddannelse, højst fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse samt årstal for afslutningen af den tilhørende uddannelse. På baggrund heraf er det muligt at identificere hvilke uddannelser, som leder op til erhvervsakademiuddannelserne, om en person har været i gang med og/eller har fuldført en erhvervsakademiuddannelse samt, i hvilket år personen har opnået denne uddannelsesopkvalificering. Tillige muliggør uddannelsesregisteret at opdele uddannelser i forskellige fagretninger og muliggør derved at klassificere de i analysen anvendte uddannelsesfagretninger. Dertil muliggør uddannelsesregisteret at opdele uddannelser på uddannelsesniveau, dvs. grundskole, gymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige uddannelser osv. Analysen medtager information omkring befolkningens demografiske-, indkomst-, og arbejdsmarkedsforhold fra perioden 2000 til 2009, hvilket muliggør at følge hver enkelt person i den udvalgte aldersgruppe over årene i en 10-årig periode. Beregning af det samfundsmæssige afkast af uddannelserne Afkastet er beregnet som den del af livsindkomsten, der kan siges at skyldes den pågældende uddannelseskategori. Det gøres ved at beregne den gennemsnitlige indkomst for personer med uddannelsen hen over den periode, hvor personerne er mellem 17 og 80 år og sammenholde denne livsindkomst med livsindkomsten for en kontrolgruppe af personer, der ikke har uddannelsen, men som ligner dem med uddannelsen mest muligt. Kontrolgruppen er fundet ved hjælp af propensity score matching. Det er en statistisk metode, der tillader sammenligning af personer, der har uddannelsen, med personer, som ikke har uddannelsen, men som i øvrigt ligner så meget som muligt på en række karakteristika. Der er ved beregningerne anvendt alder, køn, antal børn, familietype og herkomst. Kontrolgruppen består af personer, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. at deres højest afsluttede uddannelse er folkeskolen eller en gymnasial ungdomsuddannelse. Da der er tale om estimering af det samfundsmæssige afkast, er sammenligningen lavet på baggrund af erhvervsindkomst. Forudsætningen er en antagelse om, at lønnen for udført arbejde svarer til værdien af marginalproduktet. Der er fratrukket udgiften til uddannelsen (taxameter), jf. Tal, der taler 2009, Undervisningsministeriet, Livsforløbene er sammensat af en komponent før uddannelsen, en komponent under uddannelsen og én efter uddannelsen. Opdelingen er foretaget på baggrund af oplysninger om, hvornår de uddannede har afsluttet deres uddannelser. Beregningerne er foretaget på grundlag af oplysninger for 2009 fra Danmarks Statistik om populationen af personer mellem 18 og 80 år. I beregningen af afkastet i forhold til sammenlignelige erhvervsuddannelser er der gennemført en analyse efter sammenlignelige principper. Denne gang er sammenligningsgrundlaget de erhvervsuddannelser, der giver direkte adgang til en af erhvervsakademiuddannelserne i de gruppeinddelinger, der er anvendt (se bilag 2). 80

81 Bilag 1: Oversigt over erhvervsakademiernes uddannelser Erhvervsakademiuddannelser Professionsbacheloruddannelser Diplomuddannelser Videregående voksenuddannelser I alt Bio- og laboratorietekniske Designfaglige IT-faglige Samfundsfaglige Sundhedsfaglige Tekniske Merkantile I alt Jordbrugsteknolog Laborant Procesteknolog Designteknolog E-designer Datamatiker IT-teknolog Multimediedesigner Administrationsøkonom Farmakonom Klinisk tandtekniker Tandplejer Automationsteknolog Autoteknolog Byggetekniker Driftsteknolog offshore Energiteknolog Fiskeriteknolog Installatør Produktionsteknolog Kort- og landmålingstekniker Finansøkonom Handelsøkonom Logistikøkonom Markedsføringsøkonom Serviceøkonom E-konceptudvikling Design & Business Softwareudvikling Webudvikling Offentlig administration Optometrist Bygningskonstruktør Produktudvikling og teknisk integration Teknisk manager offshore Jordbrugsvirksomhed Laboratorie-, fødevare- & procesteknologi Mejeriteknologi Have- og parkingeniør Eksport og teknologi International handel og markedsføring Finans Eksport og teknologi Økonomi og IT Leisure management International hospitality management Sportsmanagement Softwareudvikling Webudvikling Ledelse International handel og markedsføring Vurdering Sportsmanagement Laboratorie- og bioteknologi Informationsteknologi Computer science Multimedia design Kommunikation og formidling Sundhedspraksis Electrical engineering Finansiel rådgivning International handel og markedsføring Innovation, produkt og produktion HR International transport og logistik Ledelse Retail Økonomi og resourcestyring Oplevelsesøkonomi Salgsledelse Salg og markedsføring Kilde: DAMVAD, 2011, på baggrund af ug.dk 81

82 Bilag 2: Sammenligningsgrundlag i værditilvækstanalyse Biologiske og laboratorietekniske erhvervsakademiuddannelser IT-uddannelser og designuddannelser Dyrepasser (trin 2), anlægsgartner (trin 2), produktionsgartner (trin 2), væksthusgartner (trin 2), skov- og naturtekniker (trin 2) eller landbrugsuddannelsen (med specialer), mejerist (trin 2) eller procesoperatør (trin 2) Data- og kommunikationsuddannelsen (EUD). Afstigningsmuligheder: IT-supporter 2 år og 6 mdr., teleinstallationstekniker 3 år, telesystemtekniker 4 år, datatekniker med speciale i infrastruktur 5 år, datatekniker med speciale i programmering, elektriker, automatik- og procesuddannelsen (med specialer), elektronik- og svagstrømsuddannelsen eller data- og kommunikationsuddannelsen (med specialer) Sundhedsfaglige uddannelser Tandklinikassistent, social- og sundhedsuddannelsen (trin 2) eller laboratorietandtekniker Tekniske uddannelser Økonomiske erhvervsakademiuddannelser Elektriker med specialerne: bygningsautomatik, installationsteknik, kommunikationsteknik samt styrings- og reguleringsteknik, automatik- og procesuddannelsen (med specialer), elektronik- og svagstrømsuddannelsen samt data- og kommunikationsuddannelsen (med specialer), mekaniker (trin 2), karrosseriuddannelsen, cykel- og motorcykelmekaniker (med specialer), flymekaniker eller entreprenør- og landbrugsmaskinmekaniker (med specialer), murer (trin 2), anlægsstruktør, brolægger, bygningsstruktør, elektriker (bygningsautomatik), snedker (med specialer), maskinsnedker (trin 2), teknisk designer, vvs-uddannelsen eller træfagenes byggeuddannelse, beslagsmed, industritekniker (med specialer), automatik- og procesuddannelsen (med specialer), finmekaniker (med specialer), skibstekniker (trin 2), skibsmekaniker (trin 2), skibsmontør (trin 2), støberitekniker (med specialer), teknisk designer, metalsmed (med specialer), køletekniker (trin 2), smed (med specialer) eller skorstensfejer (trin 2), murer (trin 2), smedeuddannelsen (med specialer), snedker (med specialer), træfagenes byggeuddannelse, vvs-uddannelsen, elektriker, elektronik- og svagstrømsuddannelsen eller automatik- og procesuddannelsen (med specialer) til installatør inden for stærkstrøm, vvs-uddannelsen eller smedeuddannelsen (med specialer) til installatør inden for vvs, plastmager (trin 2), cnc-tekniker (trin 2), støberitekniker (trin 2), teknisk designer, vindmølletekniker (med specialer) eller værktøjsuddannelsen (trin 2) Detailhandel med specialer, handelsuddannelse med specialer, gastronom (med specialer), detailslagter (med specialer), kontoruddannelse med specialer, kontoruddannelse generel, eventkoordinator (trin 2), bager (trin 2), konditor (trin 2), tjener (trin 2) eller receptionist 82

83 83

84 DEA skaber viden om sammenhængen mellem danske virksomheders konkurrenceevne og samfundetsinvesteringer i uddannelse, forskning og innovation. DEA leverer evidensbaserede analyser, netværk og samarbejdsprojekter, som er fri af særinteresser. På den baggrund bidrager DEA til at tilvejebringe den nødvendige viden, som kan gøre vidensamfundet til en realitet. Fiolstræde 44 DK København K Tel [email protected]