Erhvervsakademiuddannelserne i et aftagerperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsakademiuddannelserne i et aftagerperspektiv"

Transkript

1 1 Erhvervsakademiuddannelserne i et aftagerperspektiv

2 2. Udgave, 26. september 2011 Forfattere: Line Gry Knudsen (seniorkonsulent) Magnus Balslev Jensen (konsulent) Rapporten er udarbejdet i samarbejde med DAMVAD Projektets følgegruppe Ole Gram-Olesen (rektor) Erhvervsakademiet Copenhagen Business Henriette Slebsager (rektor) Erhvervsakademi MidtVest Anja Trier Wang (konsulent) DI Sidse Frich Thygesen (konsulent) Dansk Byggeri Anders Vind (konsulent) LO DEA har dog alene ansvaret for rapportens konklusioner og anbefalinger Udgiver: DEA Design: Kamilla Bloch Design Foto: Nicolai Perjesi Tryk: Inprint ISBN: DEA Fiolstræde 44 DK-1171 København K Tel

3 3 Erhvervsakademiuddannelserne i et aftagerperspektiv

4 Indhold 1 SAMMENFATNING UDDANNELSER I VÆKST OG FOR VÆKST Erhvervsakademiuddannelser er en sund samfundsmæssig investering Virksomhederne efterspørger udviklingsorienterede praktikere Plads til forbedringer Uddannelsesudvalgene fungerer ikke som forum for dialog med aftagere Vejen frem anbefalinger Analysens indhold ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSERNE DEN POLITISKE KONTEKST Institutionsstruktur med fokus på uddannelse Ny uddannelsesstruktur styrkelse af de praksisbaserede uddannelser Aftagernes involvering fra udbud til efterspørgsel ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSERNE UDDANNELSER I VÆKST Erhvervsakademiuddannelserne og den samlede uddannelsesportefølje Realiseres det tekniske og merkantile vækstlag? Udvikling i forhold til gennemførsel og frafald Den regionale fordeling En sektor i bevægelse ARBEJDSMARKEDET FOR ERHVERVSAKADEMIUDDANNEDE OG DERES VÆRDI Afkastet af erhvervsakademiuddannelser Udvikling i arbejdsmarkedet for erhvervsakademiuddannelser Udvikling i beskæftigelse og arbejdsløshed Efteruddannelse Forskellige arbejdsmarkeder... 36

5 5 SPÆNDVIDDEN I ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSERNE: TRE EKSEMPLER Portræt af de tre uddannelser Arbejdsmarkedet for de tre uddannelser Forskellen mellem uddannelserne HVAD EFTERSPØRGER VIRKSOMHEDERNE, OG HVAD FÅR DE? Virksomhedernes efterspørgsel? Imødekommes aftagernes behov? UDVIKLING I AFTAGERNES BEHOV Er svaret nye uddannelser? Den udviklingsorienterede praktiker SAMARBEJDET MED AFTAGERNE: UDDANNELSESUDVALGENE Konstruktion af udvalgene Oprettelse af udvalgene Hvem sidder i uddannelsesudvalgene? Hvordan fungerer udvalgene? Hvordan arbejder uddannelsesudvalgene? Uddannelsesudvalgenes problemer PRAKTIK SOM KILDE TIL AFTAGERKONTAKT Vejen frem styrket inddragelse af aftagerne METODE Spørgeskemaundersøgelse Telefoninterview Metodegrundlag i de registerbaserede undersøgelser BILAG 1: OVERSIGT OVER ERHVERVSAKADEMIERNES UDDANNELSER BILAG 2: SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG I VÆRDITILVÆKSTANALYSE... 82

6 1 Sammenfatning Uddannelser i vækst og for vækst Erhvervsakademiuddannelserne er i vækst. Selv om uddannelserne relativt set fylder mindre end både professionsbacheloruddannelser og universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser, så er uddannelserne vokset betydeligt både i forhold til optag og den rolle, som erhvervsakademiuddannede spiller på arbejdsmarkedet. Der er i dag 30 pct. flere erhvervsakademiuddannede end for 10 år siden. Erhvervsakademiuddannelserne er tænkt som stærkt praksisnære uddannelser, der skal bibringe dimittenderne kompetencer og viden, som nemt lader sig omsætte på arbejdsmarkedet og derigennem bidrager til vækst og velfærd. Men spørgsmålet er, om uddannelserne lever op til denne intention? Figur 1: Uddannelsessystemet 1-6 år Kunstneriske uddannelser 1-5 år Politi og forsvar 6-24 mdr. Maritime uddannelser 3-5 år Universitetsuddannelser 3-4 år Professionsbacheloruddannelser 2 år Erhvervsakademiuddannelser Erhvervsakademiuddannelserne dækker over 26 uddannelser fordelt på syv fagområder. Fra bio- og laboratorietekniske fag over sundhedsfaglige og tekniske til merkantile fag. Laboranten, finansøkonomen, datamatikeren og produktionsteknologen har alle taget en erhvervsakademiuddannelse. Dimittender fra erhvervsakademiuddannelserne spiller således en vigtig rolle på arbejdsmarkedet i den private sektor. I figuren til højre er der givet en grafisk illustration af erhvervsakademiernes plads i uddannelsessystemet. 2-3 år Erhvervsgrunduddannelser 2-5 år Erhvervsuddannelser (EUD) 2-3 år Gymnasiale uddannelser 3 år Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Uddannelserne har siden 2008 været organiseret i erhvervsakademier. Et centralt punkt i reformen var at øge uddannelsernes fokus på behovene hos de virksomheder, der aftager deres dimittender, og på at styrke dialogen mellem aftagere og uddannelsesinstitutioner. Reformen havde endvidere fokus på bedre overgange og større fleksibilitet i uddannelsessystemet for de erhvervsakademiuddannede i og med, at det blev muligt for erhvervsakademierne at oprette nye professionsbacheloruddannelser som overbygning på erhvervsakademiuddannelserne mdr. Andre muligheder Kilde: Uddannelsesguiden.dk 9-10 år Grundskole og 10. klasse En oversigt over erhvervsakademiuddannelser og tilknyttede professionsbacheloruddannelser fremgår af tabel 1. 6

7 Tabel 1: Erhvervsakademiuddannelser og tilknyttede professionsbacheloruddannelser Bio- og laboratorietekniske Designfaglige IT-faglige Samfundsfaglige Sundhedsfaglige Tekniske Merkantile I alt Kilde: DAMVAD, 2011, på baggrund af ug.dk Erhvervsakademiuddannelser Jordbrugsteknolog Laborant Procesteknolog Designteknolog E-designer Datamatiker IT-teknolog Multimediedesigner Administrationsøkonom Farmakonom Klinisk tandtekniker Tandplejer Automationsteknolog Autoteknolog Byggetekniker Driftsteknolog offshore Energiteknolog Fiskeriteknolog Installatør Produktionsteknolog Kort- og landmålingstekniker Finansøkonom Handelsøkonom Logistikøkonom Markedsføringsøkonom Serviceøkonom 26 Professionsbacheloruddannelser E-konceptudvikling Design & Business Softwareudvikling Webudvikling Offentlig administration Optometrist Bygningskonstruktør Produktudvikling og teknisk integration Teknisk manager offshore Jordbrugsvirksomhed Laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Mejeriteknologi Have- og parkingeniør Eksport og teknologi International handel og markedsføring Finans Eksport og teknologi Økonomi og IT Leisure management International hospitality management Sportsmanagement 21 7

8

9 Reform, nye uddannelser og vækst i antal studerende er imidlertid ikke i sig selv et succeskriterium. Hvis erhvervsakademiuddannelserne skal være en succes, skal de bidrage til at sikre vækst og velstand i Danmark. Danmark står over for en række store udfordringer grundet den skærpede internationale konkurrence, hvor medarbejdernes kompetencer mere end nogensinde før er et afgørende parameter. Det er en almindelig antagelse, at vi skærper disse kompetencer ved at stadig større dele af befolkningen uddanner sig i længere tid. Mere uddannelse er imidlertid ikke svaret, hvis det fx betyder, at de positioner, der før kunne bestrides af en person med en erhvervsuddannelse, nu bestrides af en erhvervsakademiuddannet uden at produktiviteten stiger eller stiger mindre end de udgifter, der er forbundet med uddannelsen. I analysen af erhvervsakademiuddannelserne undersøger vi netop det forhold og stiller derfor spørgsmålet: Er afkast af erhvervsakademiuddannelserne for samfundet større end udgifterne? Erhvervsakademiuddannelserne er tænkt som stærkt praksisnære uddannelser. Udgangspunktet i denne analyse er derfor, at uddannelserne ikke kan drives uden et tæt samarbejde med de virksomheder, der aftager deres dimittender om efterspørgsel af kompetencer, og deres oplevelse af dimittenderne. Analysen belyser derfor erhvervsakademiuddannelserne fra en aftagersynsvinkel og stiller spørgsmålet: Hvordan fungerer samarbejdet mellem uddannelse og virksomheder, og hvordan vurderer virksomhederne de dimittender, de ansætter fra uddannelserne? 1.1 Erhvervsakademiuddannelser er en sund samfundsmæssig investering Analysen er den første undersøgelse, der forsøger at beregne det samfundsmæssige afkast af erhvervsakademiuddannelserne. Selvom det selvfølgelig er muligt at diskutere præmisser og fremgangsmåde i analysen, så dokumenterer undersøgelsen, at uddannelserne er en sund investering for samfundet. Afkastet af erhvervsakademiuddannelserne svinger fra område til område, men ligger mellem 3,7 mio. kroner og 4,9 mio. kroner. Afkastet er udregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistik som den økonomiske merværdi, det tilfører samfundet, at en person tager en erhvervsakademiuddannelse i forhold til, hvis samme person havde forladt uddannelsessystemet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Også sammenlignet med de erhvervsuddannelser, der umiddelbart giver adgang til erhvervsakademiuddannelserne, er der et positivt afkast af at videreuddanne sig til et erhvervsakademiuddannelsesniveau, selvom afkastet er mindre sammenlignet med en erhvervsuddannelse. For samfundet er det altså også umiddelbart værdifuldt, at smeden fx vælger at uddanne sig til produktionsteknolog. Til gengæld tyder analysen også på, at afkastet af erhvervsakademiuddannelser er mærkbart mindre end afkastet af sammenlignelige uddannelser på professionsbachelorniveau og kandidatniveau. Undersøgelsen viser også, at erhvervsakademiuddannede generelt har klaret sig bedre end samfundsgennemsnittet med hensyn til beskæftigelse og reallønsudvikling i de forskellige kriser, de økonomisk turbulente 00 ere har budt på. Der er dog her stor forskel på de enkelte uddannelser, hvor nogle uddannelser har oplevet en reallønstilbagegang. Interessant nok synes der en sammenhæng mellem reallønstilbagegang og øget produktion af dimittender. Det gælder fx for serviceøkonomer. Som helhed må erhvervsakademiuddannelserne karakteriseres som en levedygtig sektor, der spiller en vigtig rolle for vækst og produktivitet i Danmark. Men analysen tyder også på, at der er potentiale for at styrke den samfundsmæssige værdi af uddannelserne. 1.2 Virksomhederne efterspørger udviklingsorienterede praktikere I undersøgelsen har vi set nærmere på, hvad virksomhederne lægger vægt på, når de ansætter en person med en erhvervsakademiuddannelse. Vi har undersøgt det gennem et repræsentativt survey blandt virksomheder, der har haft studerende fra tre udvalgte uddan- 9

10 nelser i praktik. De tre uddannelser er serviceøkonom, produktionsteknolog og datamatiker tre meget forskellige uddannelser, der til sammen dækker spændvidden i erhvervsakademiuddannelserne. Undersøgelsen viser, at når virksomhederne ansætter en erhvervsakademiuddannet, lægger de i lige så høj grad vægt på dimittendernes praktiske færdigheder som deres teoretiske kompetencer. Samtidig lægger de vægt på mere udviklingsorienterede kompetencer som evne til omstilling, selvlæringskompetencer og evne til at samarbejde med andre fagligheder. Den efterspurgte erhvervsakademiuddannede er derfor den udviklingsorienterede praktiker, der kan omsætte og udvikle praksis. Dermed er erhvervsakademiuddannelserne ikke bare en kortere udgave af uddannelser på højere niveauer, men har deres egen profil på arbejdsmarkedet, hvor dimittenderne i høj grad værdsættes for deres praktiske færdigheder. De nye overbygningsuddannelser på professionsbachelorniveau er en interessant mulighed i virksomhedernes øjne for at opnå en mere velkvalificeret arbejdsstyrke og en mulighed for de dimittender, der har evnerne til det. Mere uddannelse er dog i virksomhedernes øjne ikke svaret for alle, hvis det sker på bekostning af den praktiske dimension. Det anses også som problematisk, hvis optag fra gymnasiale uddannelser helt erstatter eller overskygger optaget af erhvervsuddannede, der i højere grad har de praktiske og håndværksmæssige færdigheder med i bagagen, når de optages på akademiuddannelser. Undersøgelsen vidner således om, at det værdiskabende i erhvervsakademiuddannelserne er kombinationen af praktiske færdigheder og evnen til at udvikle dem. Netop derfor er det også afgørende, at man fra uddannelsernes side løbende er i kontakt med praksis for at skabe uddannelser, som er forankret i arbejdsmarkedets behov. 1.3 Plads til forbedringer Virksomhederne er overvejende tilfredse med dimittenderne fra erhvervsakademiuddannelserne. De vurderer, at dimittenderne i nogen grad besidder de kompetencer, de efterspørger. Men undersøgelsen viser også, at langt de fleste virksomheder har højere forventninger til dimittenderne, end de imødekommer og dette gælder både praktiske og teoretiske færdigheder. Man kan spørge sig selv, om det ikke også gælder andre videregående uddannelser. Kan aftagere ikke altid ønske sig, at dimittenderne lidt hurtigere kan gå ind i virksomhedens dagligdag og har kompetencer, der er mere målrettede virksomhedens arbejdsgange? Det er muligt, at det forholder sig sådan, men fordi erhvervsakademiuddannelserne er kendetegnet ved stærk praksisnærhed, bør der netop være et stort overlap mellem, hvad virksomhederne har behov for, og hvad dimittenderne kan. Det umiddelbart anvendelsesorienterede bør være i fokus for uddannelserne. Denne tolkning bestyrkes af, at en række af de deltagende virksomheder peger på, at en erhvervsakademiuddannelse er en noget usikker varedeklaration. Kvalitetsudsvinget er for stort nogle er rigtig dygtige, og andre kan næsten ingenting. Det gør uddannelserne sårbare for konkurrence fra andre professioner, der enten skal have en lavere løn, eller som har bedre udviklingskompetencer. På trods af den overordnet pæne modtagelse af dimittenderne synes der rum for fortsat forbedring og udvikling af uddannelserne i retning af aftagernes behov til gavn både for de aftagende virksomheder, samfundsøkonomien og de dimittender, der får job. Set i det lys viser undersøgelsen interessant nok, at de fora og kanaler, som var tiltænkt en rolle i kvalitetsudviklingen, langt fra udnyttes optimalt. 1.4 Uddannelsesudvalgene fungerer ikke som forum for dialog med aftagere Uddannelsesudvalgenes rolle er undersøgt gennem en lang række interviews med de eksterne medlemmer af uddannelsesudvalgene og en repræsentativt survey blandt medlemmerne af uddannelsesudvalgene for uddannelsesudvalgene til serviceøkonom, datamatiker og produktionsteknolog. Uddannelsesudvalgene blev nedsat i forbindelse med reformen og var bl.a. tænkt som en krumtap til at inddrage aftagerne i planlægningen af uddannelserne og sikre de regionale behov på arbejdsmarkedet. 10

11 11

12 I forhold til dette formål er uddannelsesudvalgene ikke umiddelbart lykkedes. Dette skyldes i første omgang de rammer, der er fastlagt i lovgivningen. I lovbemærkningerne er der fastlagt en række organisationer, der skal være repræsenterede i udvalgene. Samlet set betyder disse rammer, at udvalgene især består af repræsentanter fra uddannelsesverdenen. Undersøgelsen viser, at det gør det vanskeligt for uddannelserne at rekruttere virksomhederne til udvalgene. Ydermere gælder det, at de virksomheder, der deltager i arbejdet i uddannelsesudvalget, ikke er repræsentative for aftagermarkedet, som er kendetegnet ved små og mellemstore virksomheder, da virksomhederne i uddannelsesudvalget primært repræsenterer store virksomheder. Det er mere end ærgerligt, at uddannelsesudvalgene ikke fungerer i forhold til at inddrage aftagernes perspektiv på uddannelsen, fordi undersøgelsen rummer mange eksempler på, hvor kvalificerende dialogen med virksomhederne er. Det synes derfor oplagt at gentænke aftagerinddragelsen. Nogle uddannelser har fx bedre erfaringer med rendyrkede advisory boards som forum for oversættelse mellem uddannelsestænkning og arbejdsmarkedets behov. En anden mulighed er, at erhvervsakademierne bliver bedre til systematisk at indhente feedback på deres uddannelser i forbindelse med den obligatoriske praktik, og at de inddrager denne feedback i udviklingen af uddannelserne. Praktikken på erhvervsakademierne blev netop gjort obligatorisk med reformen for at styrke fundamentet for de praksisbaserede uddannelser. Praktikken er samtidig en kilde til løbende opdatering på bevægelser i markedet og en oplagt mulighed for peer-review af uddannelser og deres evne til at imødekomme behovene på arbejdsmarkedet. Mulighederne ligger lige for, da undersøgelsen viser, at mange uddannelser forsømmer muligheden for systematisk dialog om uddannelserne, mens virksomhederne faktisk efterspørger mere dialog. 1.5 Vejen frem: anbefalinger Erhvervsakademiuddannelserne er således både i vækst og for vækst. Undersøgelsen viser, at der er et fornuftigt samfundsmæssigt afkast af erhvervsakademiuddannelserne, og at virksomhederne er overvejende tilfredse med dimittenderne. Undersøgelsen har imidlertid også vist, at der er rum for forbedring i forhold til at tilpasse uddannelserne til virksomhedernes behov særligt i forhold til, hvad man kan forvente af stærkt praksisnære uddannelser. På baggrund af analysen har vi derfor formuleret følgende anbefalinger til videreudvikling af erhvervsakademiuddannelserne og de rammer, de er lokaliseret indenfor. Uddannelsesudvalgene bør gentænkes Analysen viser, at uddannelsesudvalgene i deres konstruktion er født med forhindringer pga. de regler for udvalgenes sammensætning, der er fastlagt i bemærkningerne til loven. Disse forhindringer gør det vanskeligt at hævde, at udvalgene har en dækkende viden om det regionale arbejdsmarked. Uddannelsespolitisk bør det overvejes, om uddannelsesudvalgene overhovedet er en hensigtsmæssig konstruktion i deres nuværende skikkelse. Undersøgelsen dokumenterer nemlig, at mange aftagervirksomheder er interesserede i at bidrage til udviklingen af uddannelserne, men i dag er det især ildsjælene fra de større virksomheder, der kan engageres til at deltage i uddannelsesudvalgene. Udfordringen er derfor at skabe fora, der har en form, hvor det er attraktivt for flere virksomheder at deltage. Det anbefales derfor uddannelsespolitikere, Undervisningsministerium og erhvervsakademier at tænke videre i, hvordan der kan skabes nye fora, hvor aftagervirksomheder involveres systematisk. Forsat styrkelse af praksis i erhvervsakademiuddannelserne Undersøgelsen viser, at værdien af erhvervsakademiuddannelserne er høj allerede i dag. Aftagerne mener heller ikke nødvendigvis, at uddannelse på et højere niveau altid er svaret på deres kompetencebehov. De efterspørger derimod dimittender med stærke praksisbaserede kompetencer, som kan gå i dialog med både håndværkeren og ingeniøren. De nye overbygningsuddannelser bør derfor ses som en mulighed for dem, der kan og vil, men der er ikke umiddelbart behov for, at alle ledes over i længere uddannelser. Erhvervsakademierne bør styrkes som den praksisbaserede sektor. Brug praktiksamarbejdet mere systematisk Den obligatoriske praktik har de seneste år været kernen i arbejdet med at øge uddannelsernes sammenhæng med praksis. Under- 12

13 søgelsen viser imidlertid, at samarbejdet med praktikvirksomhederne kan anvendes meget mere systematisk og proaktivt i udviklingen af uddannelserne. Derfor bør erhvervsakademierne fortsat have fokus på at styrke praktiksamarbejde, og de bør have større fokus end i dag på en systematisk inddragelse af praktikvirksomhederne som kilde til at målrette kvalitetsarbejdet, igangsætte fælles udviklingsprojekter og udvikle den praksisbaserede læringsarena. Styrk samarbejdet på tværs af de videregående uddannelser Som nævnt synes nye uddannelser ikke altid svaret. Derimod efterspørger flere aftagere bedre samarbejde på tværs af uddannelsesniveauer og -sektorer, som øger mulighederne for, at fx en datamatiker optages på datalogi uden, at det forlænger studietiden unødigt. Budskabet er derfor, at kilden til et godt samarbejde er en styrket erhvervsakademisektor, hvor de praksisbaserede tekniske og merkantile uddannelser er i centrum, men hvor dimittendernes videreuddannelsesmuligheder styrkes via samarbejde med både professionshøjskoler og universiteter. Det fokus bør også afspejles i den fremtidige uddannelsesudvikling. Udviklingskompetencer kræver udviklingsbasering Aftagerne efterspørger udviklingsorienterede praktikere, som kan videreudvikle og opdatere deres egen praksis via stærke selvlæringskompetencer, evnen til omstilling og til at samarbejde med andre fagligheder. Stærke udviklingskompetencer hos dimittenderne forudsætter, at undervisernes kompetencer løbende opdateres via deltagelse i udviklingsprojekter med virksomheder, forskere og offentlige organisationer projekter, som samtidig kan bibringe anvendelsesorienteret forskning og udvikling til bl.a. de små og mellemstore virksomheder. Derfor skal erhvervsakademierne også kobles tættere til erhvervsudviklings- og innovationssystemet og sikres selvstændige midler til udviklingsprojekter. I kapitel 3 kortlægger vi udviklingen i udbud af uddannelser på erhvervsakademierne og søgning af deres uddannelser. Kapitel 4 indeholder en analyse af det samfundsmæssige afkast af forskellige erhvervsakademiuddannelser og en analyse af udviklingen i beskæftigelse og realløn over de seneste 10 år op imod den generelle udvikling i samfundet som benchmark. I kapitel 5 udvælger vi tre erhvervsakademiuddannelser til nærmere undersøgelse, nemlig serviceøkonom, produktionsteknolog og datamatiker. Uddannelserne præsenteres i dette kapitel og danner udgangspunkt for undersøgelsen i den resterende del af rapporten. I kapitel 6 undersøger vi, hvilke kompetencer virksomheder lægger vægt på, når de ansætter en dimittend fra en af disse tre uddannelser, og hvordan de vurderer de dimittender, de ansætter. I kapitel 7 undersøger vi, hvordan virksomhederne vurderer, at deres kompetencebehov vil ændre sig i fremtiden, og hvilken indflydelse det har på vurdering af erhvervsakademiuddannelser og de nye overbygningsuddannelser. Endelig undersøger vi i de sidste to kapitler, hvordan samarbejdet mellem virksomheder og uddannelser fungerer. I kapitel 8 undersøger vi, hvordan samarbejdet mellem uddannelser og virksomheder fungerer i regi af uddannelsesudvalgene og i kapitel 9, hvordan det fungerer i forbindelse med de obligatoriske praktikforhold, der blev indført som led i reformen. 1.6 Analysens indhold I rapportens kapitel 2 gennemgår vi den politiske kontekst for oprettelsen af erhvervsakademier og erhvervsakademiuddannelser med reformen fra 2008 som omdrejningspunkt. 13

14 14

15 2 Erhvervsakademiuddannelserne: den politiske kontekst Institutionspolitik eller uddannelsespolitik? Siden etableringen af erhvervsakademierne har uddannelserne ligget i skyggen af diskussionerne om grænsedragninger i institutionslandskabet. Men ambitionerne med reformen af erhvervsakademiuddannelserne var frem for alt at skabe uddannelser i verdensklasse, som kan sikre grundlaget for vækst og velstand i Danmark. Det kræver uddannelser, som er i tråd med arbejdsmarkedets behov, og hvor de studerende kan omsætte deres faglighed og skabe værdi i virksomhederne. I dette kapitel sætter vi fokus på de politiske ambitioner med erhvervsakademiuddannelserne og ser på nogle af udfordringerne med at imødekomme dem. Et sammenhængende, dynamisk og fleksibelt videregående uddannelsessystem, øge kvaliteten i uddannelserne samt give de bedste rammer for løbende at udvikle uddannelserne, så de kan matche fremtidens behov for kompetencer på arbejdsmarkedet. 1 Sådan lyder det ambitiøse mål for den reform af de korte og mellemlange videregående uddannelser, som blev indledt i Reformen indeholder både en institutionsdel og en ændring i uddannelsernes opbygning. Men helt centralt står også en tværgående indsats, som handler om at styrke kontakten til aftagerne og sikre uddannelsernes sammenhæng til efterspørgslen. En fællesnævner er derfor også at gå fra udbudsstyring mod en øget efterspørgselsstyring. Disse tre elementer gennemgås nedenfor. 2.1 Institutionsstruktur med fokus på uddannelse Institutionsstrukturen er rammesættende for, hvordan uddannelserne udfolder sig. 1. januar 2009 var således en skelsættende dato, idet det var startskuddet for de 10 2 erhvervsakademier. Etableringen var den foreløbige kulmination på en aftale om erhvervsakademier, som blev indgået i juni Visionen med aftalen var at skabe det bedst mulige grundlag for at skabe stærke og bæredygtige faglige miljøer for de tekniske og merkantile uddannelser ved at samle de korte videregående uddannelser, som hidtil havde været udbudt på erhvervsskolerne, i regionalt funderede erhvervsakademier. Et centralt element i aftalen var, at erhvervsakademierne fik tildelt retten til, i partnerskab med professionshøjskolerne, at udbyde professionsbacheloruddannelser, som kan imødekomme aftagernes behov for mere specialiserede kompetencer. Et sådan partnerskab skulle bl.a. have til opgave i fællesskab at udvikle uddannelsesmiljøerne, drøfte udviklingen af uddannelser og sikre den regionale uddannelsesdækning og arbejdsmarkedets behov. I det hidtidige system var en af udfordringerne manglende samspil mellem de korte videregående uddannelser, der er teknisk og merkantilt domineret, og de mellemlange videregående uddannelser, som er pædagogisk og sundhedsfagligt domineret. Aftalen om erhvervsakademierne blev udfoldet med vedtagelsen af Lov om erhvervsakademier i maj Loven understregede det regionale aspekt i erhvervsakademiernes virke, idet hvert akademi fik til opgave at dække behovet for udbud af uddannelser og efter- og videreuddannelser i et fastsat geografisk område. Et andet væsentligt 2 Som siden er blevet til ni efter fusionen mellem UC Nordjylland og Nordjyllands Erhvervsakademi (NOEA). 1 Bemærkning til forslag til Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. 28. november Aftale om erhvervsakademier og etableringen af vækstlag i forhold til tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, 12. juni Bekendtgørelse om Lov om erhvervsakademier, 14. maj

16 forhold var specificering af videngrundlaget for erhvervsakademiernes uddannelsesportefølje. Således fik erhvervsakademierne til opgave at udføre udviklingsarbejde og varetage videncenterfunktioner og på den måde bidrage til regional og national udvikling og vækst af erhverv og professioner og fremme kvaliteten i uddannelserne. I efteråret 2010 blussede debatten om institutionsstrukturen på erhvervsakademierne op igen. Det affødte bl.a., at Undervisningsministeriet foretog en tilsynsundersøgelse af erhvervsakademiernes organisering. Omdrejningspunktet var de såkaldte light-, hybrid- og classicmodeller og disses indflydelse på erhvervsakademiernes håndhævelse af deres opgaver. Tilsynet viste, at lightmodellen, hvor et erhvervsakademi vælger at lade en institution for erhvervsrettet uddannelse forestå undervisningen som udlagt undervisning, var den dominerende model. I alt fem ud af ni akademier har organiseret sig på denne måde. Ifølge ministeriets tilsyn er udfordringen med lightmodellen, at den ikke lever op til hensigterne i loven om at skabe selvstændige miljøer med en uafhængig ledelse, administrativ kapacitet og stærkere fagligt miljø. I lightmodellen er der kun ansat få personer typisk en rektor og én til to medarbejdere og alle opgaver med undervisning samt centrale administrative opgaver, kvalitetsarbejde og uddannelsesudvikling udføres derfor af de deltagende erhvervsskoler. Det betyder, at de tværgående samarbejder og uddannelsesudviklingen ikke får gode nok vilkår til at udfolde sig, når erhvervsakademiernes primære opgave bliver at videreføre de økonomiske tilskud fra Undervisningsministeriet til de deltagende erhvervsskoler frem for at skabe et fagligt bæredygtigt miljø. 5 At debatten om institutionsstrukturen bliver ved med at dukke op skyldes i væsentlig grad, at det med aftalen fra 2007 blev fastlagt, at der i 2013 skal foretages en ekstern evaluering af erhvervsakademierne og deres funktion som vækstlag for tekniske og merkantile videregående uddannelser med fokus på bl.a. samarbejde og hensigtsmæssigheden og bæredygtigheden af de opnåede 5 Undervisningsministeriet (2011), Erhvervsakademier En tilsynsundersøgelse af erhvervsakademiernes organisering. resultater. Dertil kommer, at erhvervsakademierne inden 1. januar 2015 skal have taget stilling til, om de vil fusionere med en professionshøjskole i den region, hvor de ligger, eller de vil fortsætte som selvstændige institutioner på bekostning af ikke længere at kunne udbyde uddannelser på professionsbachelorniveau. Der ligger med andre ord en indbygget præmis om, at institutionslandskabet ikke er endeligt optegnet, hvilket ikke giver de bedste vilkår for at fokusere på udvikling af uddannelserne. 2.2 Ny uddannelsesstruktur: styrkelse af de praksisbaserede uddannelser I sommeren 2008 blev Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser vedtaget, hvilket medførte centrale ændringer for erhvervsakademiuddannelserne. For det første blev der indført en ny fleksibel uddannelsesstruktur, hvor det blev muligt at tilrettelægge en professionsbacheloruddannelse som en selvstændig overbygningsuddannelse på 1½ år i forlængelse af en erhvervsakademiuddannelse. Ifølge bemærkninger til loven var der flere formål med denne ændring. En grundlæggende intention var at give de uddannede mulighed for at specialisere sig inden for beslægtede områder og på et højere niveau. Dernæst var ønsket at fremme attraktiviteten og den internationale anerkendelse af det korte videregående niveau, som er relativt ukendt i udlandet. Dog blev det også understreget i bemærkningerne, at erhvervsakademiuddannelserne og overbygningsuddannelserne fortsat har hver deres særlige funktion og berettigelse og sigter mod et specifikt veldefineret erhvervs- eller professionsområde, som imødekommer aftagernes behov. Der var med andre ord opmærksomhed på, at erhvervsakademiuddannelserne ikke skulle reduceres til afstigningsmulighed i en professionsbacheloruddannelse, men bevare deres eget arbejdsmarked. En anden central ændring var indførelsen af obligatorisk praktik i erhvervsakademiuddannelserne på en varighed af minimum tre måneder. I praksis havde der før 2008 været praktik i mange af 16

17 uddannelserne men i en frivillig form, hvor uddannelsesinstitutionerne ikke havde de samme forpligtelser til at skaffe praktikpladser som efter reformen. Indførslen af obligatorisk praktik skete med henblik på at skærpe uddannelsernes erhvervsretning og praksisorienterede profil. Praktikken har som primært formål, at den studerende kommer til at arbejde med en faglig relevant problemstilling, der er umiddelbart forankret i virkeligheden på det arbejdsmarked, som den pågældende skal ud at virke på efter sin erhvervsakademiuddannelse. Ifølge loven skal praktikforløbet tilrettelægges i et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen, virksomheden og den studerende, og der skal følges systematisk op på erfaringerne med praktikken. Erhvervsakademiet skal sikre, at der er en klar sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og praktikopholdet med udgangspunkt i den studerendes mål for praktikken. Det er fastsat på bekendtgørelsesniveau, at uddannelsesinstitutionen har ansvaret for at tilvejebringe de nødvendige praktikaftaler med virksomhederne, eventuelt i samarbejde med den enkelte studerende. En rapport fra Rambøll udarbejdet for Undervisningsministeriet i januar 2010 kigger nærmere på praktikken i både erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. 6 I rapporten konstateres det, at særligt for erhvervsakademierne er man i en opstartsfase i forhold til at geare uddannelserne til at få implementeret de nye lovkrav i form af nye retningslinjer, ændrede studieordninger, relevant organisering og tilvejebringelse af praktikaftaler. Rambølls undersøgelse viser fx, at på 90 pct. af de deltagende erhvervsakademiuddannelser, har de studerende selv et ansvar for at finde en praktikplads. Det påpeges dog, at dette sker under kyndig vejledning af uddannelserne, der på forskellig vis søger at understøtte de studerendes indsats. Gentænkningen af erhvervsakademiuddannelserne havde således til hensigt at styrke sammenhængen i arbejdsmarkedets behov for praksisbaserede uddannelser men også uddannelser, hvor der via udviklingsbasering og de nye overbygningsuddannelser er mulighed for at opnå mere specialiserede kompetencer. 6 Rambøll Management (2010), Praktik i erhvervsakademiog professionsbacheloruddannelser. 2.3 Aftagernes involvering: fra udbud til efterspørgsel En af grundpillerne i reformen fra 2007 har været at styrke uddannelsernes evne til at imødekomme arbejdsmarkedets behov. Svaret på denne omstilling har i høj grad været løbende samarbejde og inddragelse af aftagere. Reformen indeholder således tiltag på tre niveauer på policy-, institutions- og uddannelsesniveau - som gennemgås nedenfor. Policyniveau Med Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser blev Rådet for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (REP) etableret. De har til opgave at rådgive om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt om efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil. Rådet udgøres hovedsageligt af aftagerrepræsentanter, hvor de udpegningsberettede bl.a. udgør Dansk Erhverv, Ingeniørforeningen, Finansrådet, FTF og KL altså aftagere på et meget overordnet niveau. I deres første to årsberetninger har rådet fokus på netop systematisk dialog, samspil og samarbejde med aftagerne som et indsatsområde. I deres tredje årsberetning har REP, som denne rapport, fokus på uddannelsernes bidrag til øget vækst i Danmark og på kvaliteten af uddannelserne. 7 En anden væsentlig pind i reformen var indførelse af akkreditering af alle videregående uddannelser i Danmark. Begreberne om relevans og behov står således centralt i implementeringen af akkrediteringssystemet. Hensigten var, at kvalitetssikring ikke alene skal handle om rammer og pensum og undervisningens kvalitet men at disse til sammen skaber uddannelser, som understøtter aftagernes behov og dermed uddannelser, som er samfundsmæssige relevante. Således skal alle, både eksisterende og ikke mindst ansøgninger om nye uddannelser og udbud, redegøre for aftagernes behov for den pågældende uddannelse, hvilket arbejdsmarked der uddannes til, og hvordan samarbejdet med aftagerne finder sted og bidrager til udvikling af uddannelserne. 7 Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (2011), Rådets beretning for

18 Som det fremgår af kapitel 3 nedenfor, så har erhvervsakademierne siden akkrediteringssystemets indførelse ansøgt om 37 nye uddannelser, hvoraf der har været afslag på de 10. Af de 10 afslag er begrundelsen i syv af tilfældene manglende inddragelse af aftagerne og et ikke tilstrækkeligt dokumenteret behov for uddannelsen. Det samme gør sig gældende for nye udbud, hvor den mest almindelige afslagsårsag er manglende aftagerinddragelse. Akkrediteringssystemet har dermed affødt et øget fokus på netop arbejdsmarkedsrelevansen. Akkrediteringssystemet er dog ikke blevet født og implementeret uden debat og kritik, da der er tale om et ressourcekrævende system med både store omkostninger og meget på spil for uddannelsesinstitutionerne. Et af de centrale diskussionspunkter går bl.a. på, om man skal fastholde uddannelsesakkreditering eller overgå til institutionsakkreditering, hvor fokus er på institutionernes interne kvalitetssikringssystem og herunder, hvordan systemet understøtter uddannelsernes relevans. Institutionsniveau Med Lov om erhvervsakademier blev det fastlagt, at der skulle være en samlet bestyrelse for et erhvervsakademi sammensat af personer med kendskab til uddannelsesfeltet og regionale politiske repræsentanter. Desuden blev det fastlagt, at der skal nedsættes et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som skal rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Med mindre særlige hensyn taler for det, skal der nedsættes et uddannelsesudvalg pr. uddannelse. Loven giver dog en mulighed for at nedsætte fælles uddannelsesudvalg for nærtbeslægtede uddannelser. Uddannelsesudvalgene består af medlemmer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelsesområdet og med kendskab til arbejdsmarkedet. I bemærkningerne til loven er der dog fastlagt en sammensætning af udvalgene, der sikrer en klar overvægt af repræsentanter fra uddannelsesverdenen. Både bestyrelse og udvalg spiller altså vigtige roller i at sikre aftagerkontakten det bekræftes i akkrediteringerne af eksisterende erhvervsakademiuddannelser, hvor uddannelsesudvalgene nævnes som centrale for aftagerkontakten. Med Lov om erhvervsakademier hedder det også, at institutionerne skal have et system til kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse, udviklingsarbejde og videncenterfunktion og er forpligtet til at informere herom. Den tænkning er ikke ny, idet erhvervsskolerne siden seneste reform af KVU-uddannelser i 2000 har været underlagt en central kvalitetsbekendtgørelse, som bl.a. tilsiger, at institutionerne skal have et kvalitetssystem til kvalitetsudvikling og resultatvurdering af hver enkelt uddannelse. En evaluering fra EVA fra 2005 vidner om, at der dengang var en række centrale udfordringer i kvalitetsarbejdet. Det konstateres således:... at inddragelsen af aftagerne oftest er uformel og usystematisk, og at der derfor er behov for en stærkere opsøgende indsats og mere systematik i arbejdet med at belyse udviklingen i erhvervslivets kompetencebehov. 8 De akkrediteringer af eksisterende EA-uddannelser, som har været gennemført indtil videre (serviceøkonom og markedsføringsøkonom), viser omvendt, at kun to af de i alt 17 udbud vurderes at have utilstrækkelig kontakt til aftagerne, og kun tre har fået en betinget positiv akkreditering, mens resten er godkendt. Uddannelsesniveau Som nævnt blev praktik en del af uddannelserne i 2008, hvormed systematisk samarbejde med virksomheder også blev indført og dermed en væsentlig kilde til at sikre aftagerkontakten. Ovenfor nævnte undersøgelse af Rambøll viser, at erhvervsakademierne er i gang med at systematisere samarbejdet om praktikken. Dog viser den nationale brugertilfredshedsundersøgelse blandt de studerende, som udføres i forbindelse med udviklingskontrakterne på både professionshøjskoler og erhvervsakademier, at de studerende på erhvervsakademierne er markant mindre tilfredse med praktikken (72/100 i 2009 og 77/100 i 2010) sammenlignet med de studerende på professionshøjskolerne (86/100 i 2009 og 84/100 i 2010). 9 8 Danmarks Evalueringsinstitut (2005), Evaluering af kvalitetssikring på erhvervsakademiuddannelserne. 9 Ennova (2010), Notat Danske Erhvervsskoler om Tilfredshedsundersøgelse. 18

19

20 En af kilderne til at styrke videngrundlaget for uddannelser er som nævnt udviklingsarbejde med netop det formål, at den nyeste viden om, hvad der rør sig i virksomhederne og andre aftagere, tilflyder uddannelserne. Kigger man på erhvervsakademiernes afrapportering på udviklingskontrakter, så vidner de om, at det varierer meget, hvor mange ressourcer erhvervsakademierne afsætter til udviklingsprojekter, nemlig fra 3-13 pct. af det samlede årsværk. Også en samlet liste over igangsatte udviklingsprojekter på erhvervsakademierne opgjort af Danske Erhvervsskoler pr. 1. januar 2011 vidner om stor forskellighed i udviklingsprojekterne fra pædagogisk rettede projekter (fx innovative undervisningsformer eller brugen af sociale medier) til udviklingsprojekter rettet mod uddannelsens faglige områder (fx ledelse og læring eller fremtidens produktionsledere i bygge og anlæg). I forlængelse heraf er der også stor variation i, om der er eksterne samarbejdspartnere i projekterne, og hvorvidt aftagerne er involveret. Ovenstående vidner således om, at reformen har været med til at sætte aftagerorientering på dagsordenen på alle tre niveauer men også, at der synes en række udfordringer i forhold til at udvikle denne kontakt. Det blev også senest påpeget i regeringens oplæg til Vækstforum, hvor det foreslås, kravene til uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med akkreditering af nye uddannelser skærpes, herunder uddannelser på strategisk prioriterede vækstområder. Derudover foreslås det at skærpe kravene til erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes løbende og systematiske involvering af det private erhvervsliv i udviklingen af eksisterende og nye uddannelser bl.a. gennem fælles udviklingsprojekter om aktuelle faglige problemstillinger. I denne rapport kigger vi netop nærmere på, hvordan erhversakademiuddannelserne skaber værdi og understøtter væksten og hvordan man kan fremme det ved at skærpe aftagersamarbejdet. 20

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Erhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015

Erhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015 Erhvervsakademi 2015 Interessentkredsmøde 11/4-2012 En midtvejsstatus på EA2015 1 Interessentkredsmøde 11.4.2012 Dagsorden: Status på indsatsområderne fra 2011 Forslag til nye indsatsområder 2012 Erhvervsakademiernes

Læs mere

Erhvervsakademi 2015 Status og fremdrift

Erhvervsakademi 2015 Status og fremdrift Erhvervsakademi 2015 Status og fremdrift 3. Opfølgningsmøde 22. september 2011, Kl. 15.45-17.00 Konferencecenteret Kosmopol, København 1 Program 1. Velkomst 2. Fremdriften i arbejdet med styrkelse af erhvervsakademierne,

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Tabel 1. Antal 1. prioritetsansøgninger pr. 15. marts 2011 fordelt efter uddannelseslængde

Tabel 1. Antal 1. prioritetsansøgninger pr. 15. marts 2011 fordelt efter uddannelseslængde Notat 15. marts ansøgninger til videregående uddannelser 2011 15. marts ansøgere til de videregående uddannelser er enten kvote 2-ansøgere, eller ansøgere der har adgangsgrundlag fra udlandet, søger på

Læs mere

OVERSIGT OVER UDBUD AF PROFESSIONSBACHELOR UDDANNELSER OG ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER, AKADEMIUDDANNELSER OG DIPLOMUDDANNELSER

OVERSIGT OVER UDBUD AF PROFESSIONSBACHELOR UDDANNELSER OG ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER, AKADEMIUDDANNELSER OG DIPLOMUDDANNELSER 10. juni 2015 OVERSIGT OVER UDBUD AF PROFESSIONSBACHELOR UDDANNELSER OG ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER, AKADEMIUDDANNELSER OG DIPLOMUDDANNELSER Oversigt over erhvervsakademier og professionshøjskoler UDBUD

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-536/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Professionshøjskolerne i tal

Professionshøjskolerne i tal Professionshøjskolerne i tal 2011 Indhold Side 1. PræSentation af ProfeSSionShøjSkoleSektoren.... 4. 1.1. Institutioner.... 4. 1.2. Professionshøjskolerne.set.i.et.videregående.uddannelsesbillede.... 5

Læs mere

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger]

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger] Afrapportering på udviklingskontrakt for 2008-2009 [Institutionens navn] Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens

Læs mere

Optag på Erhversakademiet Lillebælt pr. september 2008-2013 Område. EA Lillebælt 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Ændring 08-13 Ændring 12-13

Optag på Erhversakademiet Lillebælt pr. september 2008-2013 Område. EA Lillebælt 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Ændring 08-13 Ændring 12-13 Optag på Erhversakademiet Lillebælt pr. september 2008-2013 Område EA Lillebælt 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Ændring 08-13 Ændring 12-13 Produktion, teknologi og logistik Produktionsteknolog 20 37 30

Læs mere

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015 Uddannelsesudvalg Finans og Økonomi 19. januar 2015 Agenda Velkomst og præsentation Gennemgang af kommissorium v/uddannelseschef Kim Hass Rubin bilag 1 Konstituering v/ Uddannelseschef Kim Hass Rubin Præsentation

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Notat om de lovgivningsmæssige rammer for regional uddannelsesdækning

Notat om de lovgivningsmæssige rammer for regional uddannelsesdækning Rådet for uddannelser og Professionsbacheloruddannelser Sekretariatet BILAG 18/10 Rådsmøde 5/10 Tirsdag den 12. oktober 2010 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms

Læs mere

Praktikermøde 9. oktober 2014

Praktikermøde 9. oktober 2014 9. oktober 2014 Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser med en normeret varighed på mindst tre år fremover skal være adgangsgivende til samtlige erhvervsakademiuddannelser.

Læs mere

Censorsekretariatets. Organisering

Censorsekretariatets. Organisering Censorsekretariatets Organisering Rektorkollegiet Censorsekretariatets bestyrelse FIVU Censorsekretariatet Formandskaberne Censorsekretariatet, Porthusgade 1, 9000 Aalborg, kontakt@censorsekretariatet.dk

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Velkommen til. Onsdag d. 22. april

Velkommen til. Onsdag d. 22. april Velkommen til Onsdag d. 22. april Oplæg 1 kl. 12.05-12.50 Oplæg 2 kl. 12.55-13.40 Uddannelsesmesse kl. 13.45-14.30 Evt. fremmøderegistrering fra kl. 14.25 Arrangementet er slut kl. 14.30 Skal du med bus,

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af nyt

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Ole Faaborg og Henriette Eduardsen Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk heed@noea.dk ucn@ucn.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor inden for offshore ved Erhvervsuddannelsescenter

Udbud af uddannelse til professionsbachelor inden for offshore ved Erhvervsuddannelsescenter Udbud af uddannelse til professionsbachelor inden for offshore ved Erhvervsuddannelsescenter Vest Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-544/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (KEA) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3.

Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (KEA) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3. Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (K) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3. Nøgletal 1. GENEREL INSTITUTIONSBESKRIVELSE Institutionsadresse

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved Erhvervsakademi Århus

Udbud af profilforløb i human resources ved Erhvervsakademi Århus Udbud af profilforløb i human resources ved Erhvervsakademi Århus Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Ansøgt i 2008 og genansøgt (kriterium 1 og 3) i august 2009 Journalnummer: 2008-0578 og 2009-0217/CFP

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Niels Brock Att.: Konsulent Dan Holt Jensen Sendt pr. mail: dje@brock.dk brock@brock.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse Akkrediteringsrådet

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense

Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer:

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0122 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Dan Ole Faaborg. Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Dan Ole Faaborg. Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Dan Ole Faaborg Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Holstebro d. 23. april 2015 Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Under henvisning til brev af 13. april vedr. afslag på Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om udbud af professionsbachelor i International

Læs mere

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0127 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Notat om afviste ansøgere til UC-sektoren. 3. august 2012

Notat om afviste ansøgere til UC-sektoren. 3. august 2012 Notat om afviste ansøgere til UC-sektoren. 3. august 2012 I 2012 var der atter stigning i antallet af tilbudte studiepladser inden for UC-sektoren, dvs. de syv professionshøjskoler, Danmarks Medie- og

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i webudvikling ved Københavns Erhvervsakademi

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i webudvikling ved Københavns Erhvervsakademi Udbud af uddannelse til professionsbachelor i webudvikling ved Københavns Erhvervsakademi Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-95/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-569/CW, RKP DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til Professionsbachelor

Læs mere

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i Lyngby

Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i Lyngby Profilforløb i skatter og afgifter ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i Lyngby Akkreditering af udbud af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0129

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Diplomuddannelse i webudvikling ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Diplomuddannelse i webudvikling ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Diplomuddannelse i webudvikling ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-0243/MTS DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus

Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus Uddannelse til professionsbachelor i e-konceptudvikling ved Erhvervsakademi Århus i Århus Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer:

Læs mere

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer:

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i ledelse ved Københavns Erhvervsakademi, Østerbro

Udbud af diplomuddannelse i ledelse ved Københavns Erhvervsakademi, Østerbro Udbud af diplomuddannelse i ledelse ved Københavns Erhvervsakademi, Østerbro Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-0101/MDS DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Erhvervsakademi Aarhus Att.: Uddannelseschef Arne Schøtt Hansen Sendt pr. e-mail: asha@eaaa.dk info@akademiaarhus.dk Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelse i vurdering Akkrediteringsrådet har på

Læs mere

Introduktion til projektværktøjet, der giver overblik over. samarbejdsmulighederne med uddannelsesinstitutionerne

Introduktion til projektværktøjet, der giver overblik over. samarbejdsmulighederne med uddannelsesinstitutionerne Introduktion til projektværktøjet, der giver overblik over samarbejdsmulighederne med uddannelsesinstitutionerne - kom godt i gang med projektværktøjet og få overblik over hvordan det kan anvendes. Tusindvis

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse ved Københavns Erhvervsakademi

Diplomuddannelsen i ledelse ved Københavns Erhvervsakademi Diplomuddannelsen i ledelse ved Københavns Erhvervsakademi Nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2010 Journalnummer: 2009-0328 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelsen

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Uddannelsesleder Hanne Feld Sendt pr. e-mail: hafe@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship

Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship Diplomuddannelse i innovation og entrepreneurship Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0130 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Tietgenskolen Att.: Projektleder Regitze Kristensen Sendt pr. e-mail: rekr@tietgen.dk ts@tietgen.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Bilag om kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser

Bilag om kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 14 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore

Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer 2008-543/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Akkreditering

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen TEC Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Per Buron Sendt pr. e.mail: pb@tec.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark Erhvervsakademiet Lillebælt (Vejle) Att.: Akademichef Bruno Lindskjold Sendt pr. e-mail: bl@vejlehs.dk jmp@eal.dk Afslag på akreditering af nyt udbud af profilforløb i human resources Akkrediteringsrådet

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Professionshøjskolerne i tal

Professionshøjskolerne i tal Professionshøjskolerne i tal 2010 Indhold 1. Præsentation af professionshøjskolesektoren... side 05 1.1 Institutioner... side 05 1.2 Professionshøjskolerne i et videregående uddannelsesbillede... side

Læs mere

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING Indledning KEA udarbejder hvert år en kvalitetsrapport. Rapporten er et tilbageblik på året 2012 og skal bruges som afsæt til at se fremad, sætte mål og

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

PRAKTIK GUIDE KEA.DK/PRAKTIKANT

PRAKTIK GUIDE KEA.DK/PRAKTIKANT PRAKTIK GUIDE KEA.DK/PRAKTIKANT CHALLENGE THE ORDINARY 3 FIND EN PRATIKANT PÅ KEA VIL VI GERNE GØRE DET NEMT FOR VIRKSOMHEDER AT TAGE EN AF VORES STUDERENDE I PRAKTIK, SÅ VI HAR FORSØGT AT SAMLE DEN INFORMATION,

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Att.: Rektor Ole Gram-Olesen Udviklingschef Pernille Berg Sendt pr. e-mail: ogr@cphbusiness.dk pbe@brock.dk kontakt@cphbusiness.dk Afslag på akkreditering

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i international hospitality management ved Erhvervsakademi Dania i Randers SØ

Uddannelse til professionsbachelor i international hospitality management ved Erhvervsakademi Dania i Randers SØ Uddannelse til professionsbachelor i international hospitality management ved Erhvervsakademi Dania i Randers SØ Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i International

Læs mere

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring Diplomuddannelse i international handel og markedsføring Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-567/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: Professionshøjskolen Metropol Att.: Stine Vinten-Johansen Sendt pr. e-mail: stvi@dsh-k.dk info@phmetropol.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver med fokus

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i økonomi og informationsteknologi ved Københavns Erhvervsakademi i København N

Uddannelse til professionsbachelor i økonomi og informationsteknologi ved Københavns Erhvervsakademi i København N Uddannelse til professionsbachelor i økonomi og informationsteknologi ved Københavns Erhvervsakademi i København N Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Erhvervsakademi Sjælland er en selvstændig institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Køge Kommune i Region

Læs mere

Profilforløb i oplevelsesøkonomi

Profilforløb i oplevelsesøkonomi Profilforløb i oplevelsesøkonomi Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-579/ENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Profilforløb i oplevelsesøkonomi Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere